PROFESSOR-VÆLDET STATISTISK SET
|
|
- Sten Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROFESSOR-VÆLDET STATISTISK SET Maren Bak Statistiske undersøgelser vedrørende de ansatte på de højere læreanstalter er ikke særlig almindelige. Når man selv har søgt at fremskaffe et kildemateriale om lærerne ved den højere undervisning, forstår man, hvorfor disse undersøgelser er så få, idet statistisk kildemateriale om universitetsforhold er yderst mangelfuldt. Og mens debatten om den højere undervisnings fremtid stadig optager sindene, står man i den situation, at det er næsten umuligt at få blot nogenlunde fornuftige oplysninger om de tilstande, som i øjeblikket er rådende. Niels Vindum Nielsen (sociologistuderende ved Københavns Universitet) og undertegnede har dog søgt at løfte lidt af sløret angående tilstandene ved læreanstalterne. Han har prøvet at belyse studiesituationen ved en række af læreanstalterne. Han har som mål brugt antallet af professorer i forhold til antal studerende som udtryk for, hvorledes man prioriterer forskellige studieretninger. Begrundelsen for at bruge professorerne som mål er ikke, at professorer i sig selv skal betragtes som et gode, men at professorantallet afspejler antal af institutter indenfor et fag og dermed også hvorledes bevillinger, plads m.m. fordeles mellem de forskellige fag. At denne fordeling intet har med studenterantallet at gøre vil klart fremgå. Undersøgelsen strækker sig over 10- års perioden 1956/ /66. De undersøgte læreanstalter er de 2 universiteter samt tandlægehøjskolerne, farmaceutisk højskole, Landbohøjskolen, de tekniske højskoler og handelshøjskoler. Professor- og studentertal indenfor disse skoler i 1956 og 1965 fremgår af omstående tabel 1. Tabellen viser for det første at studentertallet over en tiårsperiode er steget med eksplosionsagtig hast. I dette tidsrum er studentertallet forøget med 186% eller næsten tredoblet; i samme tidsrum er professorantallet kun forøget med 53%, d.v.s. at antallet er blevet ½ gang større.
2 40 KURASJE 1/70 læreanstalter/ fakulteter Tilvækst 56/65 % Tilvækst 56/65 % Professorer Studenter Tilvækst studenter tilvækst professorer i% studenter pr. professor teologi jura + statsvidensk humaniora mat. nat medicin tandlægehøjskoler farmaceut. højsk landbohøjsole tekniske højskoler handelshøjskoler Ialt teol + jura + statsv. + humani. + handelshøjsk naturvidenskab + tekniske vidensk TABEL 1: Fordeling af professorer og studenter. Kilde: Statistisk Årbog 1958 tabel 399 & 1968 tabel 444.
3 PROFESSOR-VÆLDET STATISTISK SET 41 For studerende ved de højere læreanstalter har der altså fundet en fundamental og afgørende forringelse sted i studiemiljøet således som det udtrykkes gennem professorantallet. Men tabellen afslører noget endnu mere afgørende. Den giver tydelige vidnesbyrd om den enorme forskelsbehandling mellem de humanistisk-samfundsorienterede fag og de teknisknaturvidenskabelige fag. Til den første gruppe har jeg regnet fagene: teologi, jura- og retsvidenskab, humaniora samt fagene ved handelshøjskolen. Til den anden gruppe regnes: Medicin, tandlægehøjskoler, farmaceutisk højskole, landbohøjskole og tekniske højskoler. Indenfor 10-års perioden er studerende ved de humanistiske fag forøget med 261% mens antallet af professorer kun er forøget med 40%. Forskel i udviklingshastigheden må være klar selv for ministerielle muldvarper. Ser vi på naturvidenskaberne må vi konstatere at studenterantallet "kun" er vokset med 128% mens professorantallet er vokset med hele 60%. Indenfor naturvidenskaberne er studenternes antal altså vokset dobbelt så hurtigt som professorantallet, mens studenterantallet indenfor de humanistiske fag er vokset seks gange så meget som professorantallet. Nu må man imidlertid huske, at alle højere teknisk/naturvidenskabelige læreanstalter udenfor universiteter opretholder adgangsbegrænsning, således at udviklingen i professor- og studenterantal følges rimeligt ad. Skeptikerne vil derfor selvfølgelig søge en forklaring på de store forskelle, der er nævnt, netop i adgangsbegrænsningen. Var dette imidlertid forklaringen, d.v.s. at de naturvidenskabelige studier ikke bevidst prioriteres, men blot har flere professorer i forhold til studenterantallet end de andre studier i kraft af adgangsbegrænsning, da måtte man jo vente, at tilvækst-procenten for professorer var den samme ved de to faggrupper. At dette ikke er tilfældet fremgår tydeligt af tabellen: allerede i 1956 var der færre studenter pr.professor i de naturvidenskabelige fag end i de humanistiske-og dog er antallet af naturvidenskabelige professorer forøget med 61% mens antallet af humanistiske professorer er vokset med 40%. Vi kan også anskue problemet ved kun at betragte universiteterne hvor der jo ingen formel bremse findes for tilgangen af studerende. Ved at sammenligne udviklingen ved de humanistiske fakulteter og de matematisknaturvidenskabelige fakulteter kan man finde klare udtryk for favorisering af naturvidenskaben. Den største eksplosion i antallet af studerende blandt alle de undersøgte uddannelsessteder er foregået ved de matematisk/naturvidenskabelige fakulteter. I løbet af 10 år er studenterskaren vokset fra en lille excentrisk flok på 582 til at omfatte over Den næststørste forøgelse har fundet sted ved de humanistiske fakulteter hvor der i 1965 var studerende. På trods af at der altså i 1965 er dobbelt så mange humanistiske studerende som der er mat-nat'er har de dog 5 professorer færre end mat nat'erne. Fra et ekstremt stort antal professorer hos mat-nat'erne allerede i 1956 er antallet af disse professorer dog forøget med 88% mens det hos humanisterne kun er forøget med 33%. Udviklingen i forholdet mellem antal studerende og antal professorer kan også vises ved at beregne antallet af studerende pr. professor. I 1956 var der i gennemsnit 35 studenter pr. professor mens der 10 år efter var ca. dobbelt så mange, nemlig 67 studerende for hver professor. Skævheden i fordelingen mellem de to faggrupper viser sig igen: ved de humanistisk-samfundsvidenskabelige fag er der sket en forøgelse fra 43 studenter pr. professor til 112 studenter. I naturvidenskaberne er professorantallet kun reduceret fra 1 professor pr. 31 studenter til 1 professor pr. 45 studenter. Der er i 1965 altså omkring 2 ½ gang så mange studerende pr. professor i de humanistiske fag som i de naturvidenskabelige. Disse tal viser klart, at der satses ganske overordentlig meget mere på de naturvidenskabelige fag end på de humanistiske og samfundsorienterede. Foruden de statistiske vidnes-
4 42 KURASJE 1/70 byrd, der her er fremdraget, kan man jo bare se sig omkring og sammenligne de fysiske rammer for de to grupper af fag. For en humanist fra den indre by er et besøg på HCØ eller Lundtofte som at skue fremmede og ufattelige luftspejlinger. Enhver der i naiv blåøjethed har troet på myterne om det frie studievalg og lige ret for alle til at uddanne sig efter evner og lyst må erkende at dette er en fiktion indenfor den højere uddannelse såvel som på de andre niveauer i uddannelsessystemet. Valget ser snarere således ud: Vil du have en teknisk/naturvidenskabelig uddannelse kan et "effektivt" studium med et acceptabelt minimum af faciliteter tilbydes dig. Eller vil du i den store humanistisksamfundsvidenskabelige brokkasse, hvor studenterne står på nakken af hinanden for at skimte den enlige professor, der svæver på firmamentet, fordi de i deres barnlige uskyldighed tror på, at der er et behov for humanister og samfundsvidenskabsfolk i et industrialiseret samfund. Værsgod træf dit frie valg. I en anden statistisk opgave har jeg prøvet at undersøge, hvilke grupper i samfundet professorerne stammer fra. Begrundelsen for denne undersøgelse er en hypotese om at forældres placering på den sociale rangstige kan være med til at forme børnenes indstillinger. Desuden ønskede jeg at undersøge, om der var forskelle i den sociale rekruttering blandt professorer ved forskellige fakulteter og i forskellige aldersklasser. Undersøgelsen omfatter professorerne ved Københavns Universitet og DTH som er udnævnt før Oplysningerne om alder og forældres statuslag er hentet fra Kraks blå bog. Der er brugt en statuskode med 6 klasser, der i meget store træk ser således ud (med de for denne undersøgelse mest typiske stillinger nævnt): status 0 de allerhøjeste akademiske stillinger (professor, departementschef osv.) status 1 alle andre akademikere direktører kendte kunstnere status 2 stillinger der kræver længere teoretisk men ikke akademisk uddannelse lærer status 3 funktionærer med mellemskole og realeksamen og små selvstændige status 4 lavere funktionærer faglærte men ikke selvstændige arbejdere status 5 ufaglærte arbejdere. Man ser hvor uendelig skæv fordelingen er i forhold til den øvrige befolknings fordeling på statuslag. Næsten 43% af universitetsprofessorerne og 45% af professorer ved DTH stammer fra statuslag 0-1 mens denne gruppe i 1954 (Svalastoga) udgjorde kun 3% af den danske befolkning. Børn fra arbejderklassen (status 4-5) er uendeligt få. TABEL 2: Professorer ved KBH. Universitet og Danmarks Tekniske højskole fordelt efter fakultet og faders status. Kbh. universitet DTH. status: fakultet: Ialt teologi jura+statv humaniora mat nat medicin Ialt Ialt % Ialt Ialt % Det er ikke muligt at konstatere nogen signifikant forskel i rekrutteringen af professorerne til universiteter og DTH. Derimod kan der fremdrages nogle forskelle i rekrutteringen til de forskellige fakulteter ved universitetet. Det viser sig nemlig at professorer ved de teologiske og medicinske fakulteter har signifikant højere social
5 PROFESSOR-VÆLDET STATISTISK SET 43 rekruttering end professorerne ved de øvrige tre fakulteter. (Der er overhovedet ingen teologiske eller medicinske professorer fra statuslag 5). Men skyldes denne forskel ikke bare forskel i alder de teologiske og medicinske professorer er vel nogle gamle fyre, hvor en demokratisering i rekrutteringen endnu ikke har vist sig? Nej det viser sig faktisk, at der ikke er forskel i professorernes alder ved de forskellige fakulteter gennemsnitsalderen er midt i 50'erne uanset fakultet. Derimod er der sammenhæng mellem alder og status, der viser sig derved, at de yngre professorer har signifikant højere social rekruttering end de ældre (dvs. at flere af de yngre end af de ældre professorer kommer fra de højeste sociale lag). Konklusionen af de ret simple tests der er udført bliver derfor, at der kan findes visse forskelle mellem læreanstalter, fakulteter og aldersgrupper men det er slående hvor små disse forskelle er. Den typiske professor er, hvadenten han er 40 år eller 70 et højstatus-barn der kommer fra overprivilegerede samfundsklasser, som udgør en ganske lille minoritet af den danske befolkning. Det kan ikke undre, at han med selvfølgelighed overtager de privilegier, der er overleveret til ham. Set i et større perspektiv er dette blot slutstenen i en uddannelsesmæssig rekrutteringsstrategi, hvor rekruttering sker fra stadig snævrere sociale lag (se nedenstående graf). Den relative fordeling (i %) af professorer, studerende og gymnasiaster efter faderens sociale status. Med andre ord: Den mest skæve rekruttering i uddannelsessystemet finder sted på professorniveau, idet rekrutteringen næsten udelukkende finder sted fra de højeste sociale lag (de besiddende klasser).
Bestyrelsesmøde nr. 42, 29. oktober 2009 Pkt. 03 Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Aktivitetsindberetningen 2009
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 42, 29. oktober 2009 Pkt. 03 Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 15. OKTOBER 2009 Vedr.: Aktivitetsindberetningen
Læs mereKOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010
KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 Juli 2010 Kristian Grundvad Kvist Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 65, den 4. december 2012 Pkt. 10A. Bilag A1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Aktivitetsindberetning 2012
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 65, den 4. december 2012 Pkt. 10A. Bilag A1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 9. NOVEMBER 2012 Vedr.: Aktivitetsindberetning
Læs mereKilder til Krønikens tid
Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:1 UDDANNELSE Udviklingen inden for erhvervsuddannelserne 1987/88-1996/97 Indledning Publikationen dækker alle kompetencegivende
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereVirksomhed og struktur
Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,
Læs mere4. Udbud og efterspørgsel
4. Udbud og efterspørgsel Afsnittet omhandler de studerendes indskrivninger og fordelinger på henholdsvis uddannelsestyper og hovedområder. 4.1 Uddannelsestyper To tredjedele af de studerende er indskrevet
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereVirksomhed og struktur
Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 787 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1550 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereForskelle mellem Hovedfag
Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab
Læs mereStudenterambassadørens kvartalsrapport
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studenterambassadørens kvartalsrapport 3. kvartal 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Henvendelser i 3. kvartal 2015... 3 Tabel 1: Fordelingen af studenterhenvendelser
Læs mereSyddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET
Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Søgningen til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2008-2009 Søgningen via KOT til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2009 s. 2 af 22 Indholdsfortegnelse
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mere2. AU Career Arts hvem er de, og hvad kan vi som studerende bruge dem til? (15 min.)
DAGSORDEN 22. maj 2014 kl. 17.15 Lokale 1485-235A, Artsrådsmøde (17.15-20.35) 1. Formalia (10 min. 17.15-17.25) 1.1 Godkendelse af dagsorden 1.2 Godkendelse af referat fra Artsrådsmødet d.25.marts 1.3
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 56, 26. oktober 2011 Pkt. 8A. Bilag 3. Bestyrelsen. Vedr.: Aktivitetsindberetningen Sagsbehandler: Uddannelsesservice
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 56, 26. oktober 2011 Pkt. 8A. Bilag 3. Bestyrelsen SAGSNOTAT 14. OKTOBER 2011 Vedr.: Aktivitetsindberetningen 2011 Sagsbehandler: Uddannelsesservice UDDANNELSESSERVICE
Læs mereTema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Læs mereDTU i alt 15 biblioteker
Tabel 16: Institutbiblioteker 25 Bestand Tilvækst Udlån Økonomi i 1. kr. Bøger Bøger Serie- Bøger Andre Tilvækst i alt Udlån af Interurbanudlån Udlån i alt Lønudgifter og og publikationer og materialer
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereSøgningen til Syddansk Universitet
Søgningen til Syddansk Universitet Pr. 5. juli 2009 2010 Juli 2010 Bruno Mølgaard Geertsen Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet Søgningen via KOT til Syddansk Universitet
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereSådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer
Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt
Læs mere- Et historisk strejftog igennem mere end 100 år
Universitetsuddannelser i tal - Et historisk strejftog igennem mere end 100 år Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...2 Kapitel 2 Et statistisk øjebliksbillede af det danske uddannelsessystem i 1880'erne...3
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereIV. De studerende. 1. Adgangen til universitetet. Bestand og tilgang af studerende. Adgangsbegrænsning
IV. De studerende 1. Adgangen til universitetet Bestand og tilgang af studerende Bestanden af studerende ved universitetet i september 1982 var ialt 23.521, hvilket er et fald i forhold til bestanden sidste
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereBilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre
Læs mereAftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.
KVL juni 2005 Åbent marked for ph.d.-kurser Aftale mellem alle fakulteter i den danske universitetsverden Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.
Læs mereIV. De studerende. 1. Adgangen til universitetet
IV. De studerende 1. Adgangen til universitetet Bestand og tilgang af studerende Bestanden af studerende ved universitetet i oktober 1983 var ialt 25.048, hvilket er en stig ning på godt 350 personer i
Læs mereOg selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.
Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde
Læs mereTilbud om studieplads 30. juli 2012 ved Syddansk Universitet
Tilbud om studieplads 30. juli 2012 ved Syddansk Universitet Notatet omhandler status på 1. runde KOT-optag pr. 30. juli 2012. Det vil sige de ansøgere, som har søgt om optagelse inden 5. juli og som er
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereUddannelse 2001:1. Indholdsfortegnelse. Indledning
Uddannelse 2001:1 Elever og studerende fra Grønland ved de faglige grunduddannelser, mellemuddannelser og videregående uddannelser i Danmark og ved Ilisimatusarfik 1980/81-2000/01 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereAkkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.
Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereBilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser
14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede
Læs mere1. PROFESSORATSPOLITIK... 2
NOTAT Professoratspolitik på Arts Indhold 1. PROFESSORATSPOLITIK... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Professorater ift. øvrige hovedområder og universiteter... 2 1.3 Strategiske målsætninger fra 2013... 3 1.4 Anvendelse
Læs mereProcedure for rektors godkendelse af oprettelse af nye uddannelser
KØBENHAVNS UNIVERSITET Procedure for rektors godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Bilag 1. Tjekliste for udvikling af nye uddannelser inkl. skabeloner Formål Denne procedure beskriver, hvorledes
Læs mereTema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus
Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har
Læs mereFORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE
17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereEvaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015
Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereDias 4 " -1 $ 2 " #!
Dias 1! Om mig selv kan jeg sige, at jeg har arbejdet med dansk og nordisk universitetshistorie gennem flere år. Jeg skrev i sin tid RUC s historie i anledning af universitetscentrets 25 års jubilæum i
Læs mereDet fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne
Læs mereAnalyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereOpgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015
Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 15. marts - notat fra Analyse, udarbejdet Marts 2015 Udarbejdet af Analyse - Studieservice Fuldmægtig Agner Holmbjerg Schibler, agn@sdu.dk
Læs mereDEL II: STUDENTERRÅDETS UNDERSØGELSE AF
DEL II: STUDENTERRÅDETS UNDERSØGELSE AF ÅRGANG 98 PÅ AARHUS UNIVERSITET Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 35 7 UNDERSØGELSESDESIGN Nedenstående undersøgelsesdesign er udformet
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs merea d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge
A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereÅrsrapport BIAS - BIostatistical Advisory Service
Årsrapport 2016 BIAS - BIostatistical Advisory Service Bo Martin Bibby 18. januar 2017 Health Aarhus Universitet 1 1 Indledning Den biostatistiske rådgivningsenhed (BIAS - BIostatistical Advisory Service)
Læs mereSagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007
Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 7 8OLJKHGLLQGIO\GHOVHQSnGHWGDQVNHVDPIXQG Den ulighed, der kan spores i indkomst og uddannelse, slår i stor udstrækning igennem, når der fokuseres på den indflydelse, de
Læs mereNaturvidenskab ved AU
Naturvidenskab ved AU Årsfest Den 9. juni 2006 Oversigt Hovedtal for fakultetet Forskning Forskeruddannelse Uddannelse Formidling Ingeniørområdet Fysisk planlægning Udfordringer Hovedtal for fakultetet
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereOptagelsen Overblik. Nr. 1
Overblik Nr. 1 1. Den samlede optagelse i hovedtal Optagne: 65.714. 82 pct. er optaget på deres 1. prioritet. Standby: 4.034 Afviste kvalificerede ansøgere: 8.418 Ansøgere, der ikke lever op til adgangskrav
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereResumé af opgørelse af studentertal for 2002/03
AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 2-04 Pkt.: 9 Bilag: C.2 Resumé af opgørelse af studentertal for 2002/03 Baggrund Universitetets bevillinger til undervisning stammer hovedsageligt fra taksametertilskud
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mereLavere aktivitet af forældrekøb for første gang i flere år
30. maj 2016 Lavere aktivitet af forældrekøb for første gang i flere år Vi har fået adgang til homes tal for salg af forældrekøb i perioden fra 2011 og helt frem til og med april i år. Tal for forældrekøb
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi Det Tekniske Fakultet
Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i elektrisk energiteknologi Det Tekniske Fakultet
Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i elektrisk energiteknologi Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i produktion Det Tekniske Fakultet
Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i produktion Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens
Læs mereHS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November
Læs mereHUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.
Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice
Læs mereKønsproportion og familiemønstre.
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,
Læs mereD e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d
D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereTabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik
Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi (BA) Det Tekniske Fakultet
Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi (BA) Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereNøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand
Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereSådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft
Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt
Læs mereRekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne
U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY
Læs mere