Rikke Louise Peters. En skåltale for det tyske demokrati?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rikke Louise Peters. En skåltale for det tyske demokrati?"

Transkript

1 En skåltale for det tyske demokrati? I år 2009 kan det tyske demokrati fejre sit 60-års jubilæum. I maj måned 1949 blev Den tyske Forbundsrepubliks (BRD), forfatning underskrevet, og det andet tyske demokrati, der dels byggede på erfaringerne fra Weimarrepublikken, dels var inspireret af den amerikanske forfatning, var en realitet (Klos 2000: 106). Man vil formodentlig i den forbindelse i Tyskland ikke spilde nogen chance for at fejre dette jubilæum, som vil blive markeret med skåltaler, bogudgivelser, interviews med politikere osv. Den fortælling om de sidste 60 års demokratiske styre vi vil komme til at høre, vil således være en succesfortælling, en fortælling om det tyske demokratis sejr over alle former for antidemokratiske og totalitære tendenser og tankeformer. Nuvel, der har som forfatteren til dette intermezzos artikel Kurt Sontheimer ( ) redegør for været indtil flere sorte kapitler i den 60 år lange historie. Det gælder ikke mindst det faktum, at prisen for dannelsen af Forbundsrepublikken var et delt Tyskland, der skulle forblive adskilt indtil murens fald i Dertil kommer venstreekstremismen og venstreterrorismens opdukken i årene fra 1968 og frem, som kulminerede med det tyske efterår i 1977, samt den voksende højreekstremisme i de nye delstater efter genforeningen i , hvor magtens centrum som bekendt rykkede fra Bonn til Berlin. Alligevel er der gode grunde til at skildre Tysklands historie i det 20. århundrede som en succeshistorie alene af den grund, at flertallet af tyskere er af den opfattelse, at de lever i et åbent samfund, der yder dem størst mulig grad af frihed under forudsætning af det ansvar, borgerne i et demokratisk land efter bedste evne altid må forsøge at leve op til. Dette er i grove træk en af konklusionerne i Kurt Sontheimers artikel Kontinuiteten i den antidemokratiske tænkning. Fra Weimarrepublikken til Forbundsrepublikken fra 1994, som vi bringer en oversættelse af i dette intermezzo. 1 Kurt Sontheimer skitserer i artiklens første del de politiske ideer hos den [Slagmark 53/2008/ p ]

2 konservative revolution, der i årene fra Weimarrepublikkens grundlæggelse i 1919 indtil nazisternes magtovertagelse i 1933 dominerede højrefløjens antidemokratiske tænkning i Tyskland. De vigtigste repræsentanter for denne åndsretning var Ernst Jünger, Arthur Moeller van den Bruck, Oswald Spengler, Hans Freyer og Carl Schmitt. Sontheimer retter i første omgang fokus mod den betydning, disse nationalkonservative antidemokratiske ideer havde for nationalsocialismens fremmarch og når frem til følgende konklusion: At store dele af tysk åndsliv underkastede sig den nationalsocialistiske verdensanskuelse, som dengang var blevet ophævet til statsreligion, er utænkeligt uden en forudgående antidemokratisk åndelig bevægelse. Den havde med sin foragt for alt liberalt sløvet enhver ånd, der holdt på individets ukrænkelige rettigheder og bevarelsen af menneskelig værdighed. Den havde ofret ideen om humanitet, som den med sin sans for det heroiske opfattede som svaghed, den havde lammet den individuelle sans for frihed, fordi den opfattede tilknytningen til en helhed som det primære og væsentlige (s. 124). Sontheimers grundtanke er, at selvom den konservative revolution ikke må sidestilles med nationalsocialismen, på trods af fælles lighedspunkter hvad angår en stærk nationalisme, antidemokratisme og antiliberalisme, så ville Hitlers magtovertagelse være utænkelig uden det åndelige klima, som den konservative revolution i årene op til havde været med til at skabe. De totalitære og stærkt racistiske holdninger var gennem de radikalkonservative tænkeres virke som debattører, tidsskriftsredaktører og offentlige meningsdannere blevet alment accepteret i Weimarrepublikken, hvilket var med til at svække en i forvejen svag oppositions forsøg på at bekæmpe totalitarismen med demokratiets midler. I artiklens anden del retter Sontheimer blikket mod Forbundsrepublikken og spørger, om der stadig findes en antidemokratisk højrefløjstænkning og hvorvidt en sådan kan øve indflydelse på det åbne demokratiske samfund og dets institutioner. Hans svar lyder: Der findes en højrefløjstænkning, fortrinsvist repræsenteret af grupperingen Det ny Højre, men den er uden vægt og indflydelse og udgør af samme grund ingen reel trussel mod det tyske demokrati. Sontheimers konklusion er interessant på flere måder, men inden vi vender tilbage til den, vil jeg kort skitsere den position, Sontheimer indtager inden for det store og brogede forskningsfelt i Tyskland, der omhandler den konservative revolution og dennes børn, de nye nationalkonservative, hvoraf mange bekender sig til Det ny Højre. 2 Det ny Højre kan karakteriseres som en meget løst organiseret politisk og til dels intellektuel strømning, der ligesom sin franske søsterorganisation Nouvelle Droite, grupperer sig omkring 110

3 En skåltale for det tyske demokrati? bestemte tidsskrifter, foreninger og seminarer. Det ny Højre minder om den konservative revolution derved, at grupperingen ikke har nogen direkte parlamentarisk indflydelse, men forsøger at påvirke den offentlige debat og de politiske beslutningstagere. Politisk positionerer Ny Højre-kredse sig mellem demokratisk konservatisme og neofascisme og enkelte repræsentanter har forbindelse til det højreekstremistiske NPD eller til det lille ultrakonservative parti Die Republikaner (Gessenharter 2004: 33). I. Undersøgelsen af den konservative revolution Inden for forskningsfeltet konservativ revolution i Tyskland tegner der sig et billede af tre generationer af forskere, som i vidt omfang er grupperet omkring spørgsmålet om, hvorvidt den konservative revolution gennemgående må betragtes som en Wegbereiter for nazismen eller som en gruppe af tænkere, der på afgørende punkter adskilte sig fra den nationalsocialistiske ideologi. Det er stort set umuligt at indtage en værdineutral position inden for dette felt, og som det fremgår af det følgende, er heller ikke Kurt Sontheimer neutral, selvom han har et skarpt blik for den mangfoldighed af positioner, der findes inden for højrefløjstænkningen i mellemkrigsårene. Kaster vi et blik på den første generation eller pionererne, den gruppe Kurt Sontheimer tilhører, så møder vi en gruppe forskere, der er født i mellemkrigsårene, dvs. som voksede op under Weimarrepublikken og nazistyret, med politologisk eller historisk uddannelsesbaggrund, og som efter 1945 er de første, der beskæftiger sig systematisk med mellemkrigstidens antidemokratiske højrefløjstænkning. Begrebet den konservative revolution som en fast betegnelse for denne strømning blev for alvor stadfæstet med Armin Mohlers store undersøgelse fra 1950: Die konservative Revolution in Deutschland , der stadig gælder som standardværk. Armin Mohler ( ) fungerede i en årrække som sekretær for Ernst Jünger og bekender sig til den konservative revolution, idet han ser sig selv som arvtager til og i høj grad også som viderefører af ideerne. Mohler står i dag som en slags mentor for det tyske Ny Højre. 3 Kurt Sontheimers gennembrudsværk fra 1962: Antidemokratisches Denken in der Weimarer Republik indtager en noget anden position. I modsætning til Mohler forholder Sontheimer sig gennemgående kritisk til den konservative revolution, idet hans ærinde som det også fremgår af intermezzoets tekst er at påvise den konservative revolutions rolle som åndelig platform for nationalsocialismens fremkomst (S. 123). Ganske anderledes end Mohler, der gentagne gange betoner den konservative revolutions afstand til nationalsocialismen. Den gennemgående tese i Sontheimers forskning er, at selvom 111

4 den konservative revolution udgøres af en heterogen gruppe af tænkere og forfattere uden noget fælles program og med vidt forskellige erfaringer med nazipartiet, så er de fælles om en stærk antidemokratisme en antidemokratisme, de deler med nationalsocialismen. Ved siden af denne ideologiske rolle, peger han endvidere på deres praktiske rolle, idet langt de fleste radikalkonservative forfattere stemte på NSDAP ved rigsdagsvalgene i og for manges vedkommende også blev medlemmer af partiet (Sontheimer 1968). Sontheimer selv træder gerne frem som demokratiets forsvarer, en position han for alvor indtog fra og med 1969, hvor han sammen med Günter Grass førte valgkamp for SPD-politikeren og senere forbundskansler, Willy Brandt. En anden af pionererne inden for feltet er politologen Kurt Lenk (f. 1929), hvis konservatismeforskning viderefører den sociologiske tradition fra Karl Mannheim og på mange måder indtager en særstilling, idet han forsøger at indtage en værdineutral position. Kurt Lenks primære interesse gælder det han betegner tysk konservatisme, som er et langt bredere fænomen end den konservative revolution i Weimarrepublikken, og som derfor ikke begrænser sig til den antidemokratiske strømning inden for det konservative spektrum (Lenk 1989). Lenk gør en dyd ud af ikke som venstrefløjen traditionelt har gjort det at affærdige konservativ kulturkritik som per se reaktionær og antidemokratisk, men undersøger konservatismen i dens forskellige former samt dens forhold til antidemokratismen. I forlængelse af filosoffen Helmuth Plessner betoner Lenk dog det særlige træk ved den tyske konservatisme, at den historisk ofte indgår en forbindelse med autoritær statstænkning (Lenk 1994: 130). Går vi til næste generation af forskere, efterkrigsgenerationen født i 40 erne eller 50 erne, bliver tendensen til ideologisk positionering inden for feltet endnu tydeligere. På den ene side har vi at gøre med insidere, der bekender sig til traditionen fra Armin Mohler og Ernst Jünger og som er stærkt uenige i Sontheimers teser, det drejer sig først og fremmest om historikeren Karlheinz Weißmann (f. 1959). På den anden side står kritikere fra hele det politiske spektrum, hvis ærinde det er at påvise den konservative revolutions og Det ny Højres antidemokratiske og totalitære tendenser. Her finder vi bl.a. CDU-politikeren Friedbert Pflüger (f.1955) og ekstremismeforskeren Wolfgang Gessenharter (f.1942), der går skarpt i rette med Det ny Højre og dets forsøg på at påvirke den offentlige meningsdannelse i retning af ultranationalisme. Ifølge Gessenharter er der en flydende overgang mellem Det ny Højre og egentlige højreekstremistiske grupper. 4 En anden position, der er værd at nævne, er Stefan Breuers. Breuer (f.1948) retter en skarp kritik mod Mohler og begrebskonstruktionen konservativ revolution, som han hellere ser erstattet af termen ny nationalisme, fordi kon- 112

5 En skåltale for det tyske demokrati? servatisme ifølge ham ikke dækker disse forfatteres projekt. På den ene side vil Breuer gøre op med gruppens enhedspræg, men alligevel er han optaget af at finde frem til en kerne af fælles erfaringer og ideer, som knyttede Weimartidens højrefløjstænkere sammen. Selvom han tilstræber at være værdineutral og ikke politisk befinder sig på højrefløjen, drager han alligevel samme konklusion som Mohler, nemlig at vi har at gøre med en særlig kreds af forfattere med et fælles tankesæt, men at der er flere forskelle end lighedspunkter til nationalsocialismen (Breuer 1993). Breuers værk tydeliggør det problem, som også optager Sontheimer, nemlig at den konservative revolution er et yderst vanskeligt definerbart fænomen, idet forfatterne ikke var organiseret i et parti og både i teori og praksis stillede sig forskelligt til nazipartiet. Endelig er også tredje generation af forskere født i 1960 erne og 1970 erne grupperet omkring spørgsmålet om, hvorvidt den konservative revolution udelukkende skal studeres som et fænomen, der spillede den afgørende rolle for nazismens fremvoksen (Gessenharter 2004:36) eller om de konservative revolutionære var fremragende, ikke-nazistiske, tænkere, hvis ideer kan bruges til at forny højrefløjstænkningen i dag. I den forbindelse er højrefløjstænkeren Carl Schmitt kommet til at spille en stor rolle, idet Schmitt må siges at være blevet de nye nationalkonservative tidsskrifters ukronede konge. Som tænker har Schmitt ganske vist oplevet en renæssance i forskermiljøer over hele verden, men i hans hjemland er receptionen stadig afgørende præget af spørgsmålet om hans antiparlamentarisme og politiske tilhørsforhold, dvs. om han bør renses for alle anklager om nazisme eller skal regnes med til gruppen af nationalsocialistiske ideologer. Et bud på to unge frontfigurer fra hver sine side af feltet, som vi formodentlig frem over vil høre mere til, er Thomas Pfeiffer (f.1970), som har publiceret sammen med de ansete ekstremismeforskere Wolfgang Gessenharter og Armin Pfahl-Traughber (f.1963) og er ansat som videnskabelig assistent ved forfatningsmyndighederne i delstaten Nordrhein-Westfalen, og Frank Lisson (f.1970), der er filosof og forfatter til bøger om Nietzsche og Spengler samt skribent ved den nationalkonservative ugeavis Junge Freiheit. II. Forbindelsen mellem konservativ revolution og Det ny Højre Som Sontheimer i artiklen redegør for, er grupperingen Det ny Højre i løbet af de seneste årtier blevet en idéhistorisk arvtager af tankegodset fra den konservative revolution. Tankerne og ideerne fra den konservative revolution lever videre hos højrefløjstænkere, der enten tilslutter sig Det ny Højre eller sympatiserer med bevægelsen, der imidlertid ikke har nogen parlamentarisk eller direkte politisk indflydelse i Tyskland. På et idéhistorisk plan er der 113

6 derfor tale om en kontinuitet i den antidemokratiske tænkning, realhistorisk er forbindelsen straks sværere at få øje på, dels fordi de politiske og socioøkonomiske rammebetingelser i dag er helt anderledes end i Weimartiden, dels fordi man i forfatningen af 1949 har taget højde for antidemokratiske og forfatningsfjendtlige tendenser og aktiviteter bl.a. gennem en effektiv Efterretningstjeneste, Verfassungsschutz, der holder skarpt øje med ekstremistiske aktiviteter på både højre- og venstrefløjen i Tyskland. Eller som Sontheimer med et citat fra den schweiziske journalist Fritz René Allemann udtrykker det: Bonn er ikke Weimar (S. 124). Og af samme grund bliver enhver sammenligning mellem Bonn og Weimar hurtigt problematisk. Ifølge denne tankegang udgør Det ny Højre derfor ikke i praksis nogen trussel mod demokratiet, sådan som den konservative revolution gjorde det mod Weimarrepublikken, og det hænger ikke mindst sammen med det forhold, at den antidemokratiske tænknings nuværende fortalere ifølge Sontheimer hverken har samme brede folkelige opbakning eller appel endsige originalitet, som de gamle konservative: I Weimar nød disse forfattere en enorm popularitet og attraktivitet, i Forbundsrepublikken er de henvist til en fattig skyggetilværelse i forholdsvist obskure tidsskrifter og forlag. I Weimar fandtes der en række forfattere og læser, hos os findes der kun mere eller mindre begavede kopister og fortolkere, som en fuldstændig ukendte i den politiske og litterære offentlighed. Dengang var der tale om en stærk åndelig strømning, i dag er der blot en svag rislen, som kun nogle få indviede, deriblandt enkelte efterretningsfolk, tager notits af. (s ) Konsekvensen bør derfor også ifølge Sontheimer være, at vi skal passe på med ikke at tildele disse grupper for megen opmærksomhed og vægt, en opmærksomhed de ifølge Sontheimer i bund og grund ikke gør sig fortjent til. Spørgsmålet er, om den del af konklusionen stadig holder stik, eller om der er tegn på en udvikling inden for den nationalkonservative fløj i Tyskland. Er det korrekt, at de nye højrefløjstænkere kun lever en skyggetilværelse i små obskure foretagender med opbakning fra få indviede læsere, og at der på ingen måde er tale om originale bidrag til den politiske eller kulturelle debat? Retter man blikket mod de institutioner og organer, hvor den nye højrefløjstænkning udspiller sig, er der sket en betydelig udvikling inden for de seneste blot år, hvad angår udbredelsen af ultrakonservative ideer og holdninger i Tyskland. Det drejer sig bl.a. om det uafhængige nationalkonservative tidsskrift Junge Freiheit, Det ny Højres vigtigste organ, der startede som et lille studenterforetagende i slutningen af 80 erne og nu udkommer på ugebasis med et oplag på op mod eksemplarer, 5 og det mere intellektuelle 114

7 En skåltale for det tyske demokrati? Sezession, som har eksisteret siden 2003 og er en arvtager til det hedengangne konservative magasin Criticón. Begge redaktioner har deres hovedsæde i Berlin og er de primære medier for nationalkonservative, men oftest partipolitisk uafhængige skribenter. Sezession udgives af Institut für Staatspolitik (IfS), en uafhængig forsknings- og uddannelsesinstitution, der kan betragtes som konservativ tænketank for Det ny Højre. Tilknyttet IfS er desuden det lille forlag Edition Antaios, som har specialiseret sig i at udgive gamle og nye konservative tænkere. Der er altså tale om et stort omfelt af konservative institutioner og medier, der er forbundne på kryds og tværs uden at udgøre nogen samlet, afgrænset gruppering. De fleste skribenter og medarbejdere i de nævnte foretagender det drejer sig bl.a. om Karlheinz Weißmann og Götz Kubitschek (som leder IfS), chefredaktør på Junge Freiheit Dieter Stein, historikerne Ernst Nolte og Martin van Creveld samt filosoffen Frank Lisson opfatter sig selv som uafhængige, konservative intellektuelle, men de har i hvert fald følgende tre træk til fælles: 1) Som deres store intellektuelle forbilleder regner de forfattere som Arthur Moeller van den Bruck, Ernst Jünger, Edgar Julius Jung og Carl Schmitt, Weimarrepublikkens antidemokratiske konservative tænkere, som ifølge Sontheimer både praktisk og ideologisk hjalp nationalsocialisterne til magten. 2) Gennem uddannelse og oplysning vil de udbrede kendskabet til konservative holdninger og ideer og præge den offentlige debat i spørgsmål om tysk identitet, tradition og samfundsudvikling. 3) Deres publicistiske og foredragsmæssige aktiviteter har siden murens fald i flere omgange været i Efterretningstjenestens (Verfassungsschutz) søgelys, idet flere politologer og jurister mener at kunne påvise, at aktiviteterne befinder sig i en kritisk gråzone mellem demokratisk konservatisme og højreekstremisme. Dog har der indtil videre ikke fra myndighedernes side været fældet nogen dom eller iværksat tiltag, der kunne indskrænke gruppernes ytrings- og pressefrihed (Pfeiffer 2004: 52) Dette hænger bl.a. sammen med, at ingen nationalkonservative tænkere i dag heller ikke de helt unge åbenlyst forsvarer antiparlamentariske holdninger eller for den sags skyld førerstatsprincipper. Men interessant er det, at de dels hylder tænkere som fx Carl Schmitt og Oswald Spengler, der i 20 erne og 30 erne forsvarede antidemokratiske principper, dels gør hvad de kan for at rense disse forfattere for alle anklager om nazisme. Den intellektuelle højrefløj i Tyskland kan ikke længere betegnes som et randfænomen eller som Friedbert Pflüger i bogen Deutschland driftet. Die konservative Revolution entdeckt ihre Kinder fra 1994 formulerer det: Vi kan ikke længere fortrænge og ignorere den nye konservative revolution, men må tage fænomenet alvorligt, acceptere den som en medspiller og indgå i en politisk dialog med den. (Pflüger 1994: 19) For Pflüger er dette imidlertid også ensbe- 115

8 tydende med at bekæmpe den politisk i de tilfælde hvor gråzonen bliver sort, dvs. når den bevæger sig i en antidemokratisk, forfatningsfjendtlig og decideret totalitær retning. Denne vilje til dialog og skarp kritik må være til stede i hele det politiske spektrum, men især mener Pflüger inden for hans eget parti, CDU, som bygger på et liberal-konservativt grundlag og dermed også forpligter sig på den konservative arv (Pflüger 1994: 18). Pflüger synes altså kun at følge Sontheimer et stykke af vejen, når han deler det synspunkt, at de konservative revolutionære var en del af en større antidemokratisk og totalitaristisk strømning i mellemkrigsårene, der havde store konsekvenser for den politiske udvikling i Tyskland i 30 erne, men mener på ingen måde, at opblomstringen af en ny nationalkonservatisme, der åbent bekender sig til den konservative revolution og gør alt for at fremme de gamle forbilleder er harmløs, endsige uproblematisk for den tyske stat. III. En trussel mod demokratiet? Sontheimer har ret, når han hævder, at de antidemokratiske og totalitære holdninger og ideer var dybt rodfæstede i Weimarrepublikken både inden for intellektuelle kredse og i befolkningen, hvorimod det i dag trods alt kun er et fåtal på den politiske højrefløj, der åbent forsvarer antiparlamentariske holdninger. Eller sat på dagsaktuel formel: Berlin er ikke Weimar. Men hvis vi skal undgå, at tesen om at Berlin ikke er Weimar bliver til en tom frase, er det vigtigt at huske på, hvorfor og hvordan autoritære, demokratifjendtlige og ultranationalistiske holdninger kan udgøre en trussel mod demokratiet. Her kan vi igen benytte os af Sontheimers vigtige pointe: Antidemokratiske ideer har til formål at propagandere et alternativ til demokratiet, og midlet til at nå det mål er at sløve det bestående demokrati ved at svække borgernes demokratiske sindelag. Og virkningen er selvforstærkende: Møder ideerne ingen modstand bliver de alment accepteret, således at ingen længere øver kritik eller sætter kræfter ind på at bekæmpe dem (s. 120). Siden Sontheimer skrev sin tekst i starten af 90 erne, er der sket en betydelig udvikling inden for højrefløjstænkningen i Tyskland. Der er ikke længere tale om noget randfænomen og de debattører, der ytrer sig i de konservative medier, er skarpe hoveder, der intellektuelt og ikke mindst retorisk kan måle sig med deres forbilleder fra den konservative revolution. Sontheimers konklusion i artiklen at vi ikke behøver at tage højrefløjens demokratikritik alvorligt er det derfor nødvendigt at genoverveje. Højrefløjens demokratikritik kalder på en dialog, så demokratiet kan styrkes. Der er som det fremgår af Sontheimers artikel overordnet set kun den mulighed at bekæmpe totalitære ideer med demokratiets midler, nemlig samta- 116

9 En skåltale for det tyske demokrati? len og dialogen, og så selvfølgelig, som der er tradition for i Tyskland og som fx Friedbert Pflüger er fortaler for, at skærpe kontrollen i de tilfælde, hvor demokratikritikken tenderer til højreekstremisme, dvs. juridisk at bekæmpe enhver aktivitet, der udgør en potentiel trussel mod demokratiet. Heri ligger der imidlertid et langt mere omfattende problem, som Sontheimers artikel kun berører overfladisk, og det består i at kunne afgøre, hvornår en demokratikritik bliver så omfattende, at den ikke længere kan tolereres inden for demokratiets rammer. Det gør den for eksempel, når den ikke længere accepterer grundlæggende parlamentariske spilleregler som samtale, dialog og flertalsafgørelser eller direkte afviser centrale artikler i forfatningen såsom universelle menneskerettigheder, pluralisme, beskyttelse af mindretal i samfundet etc. Men hvordan kan man i hvert enkelt tilfælde afgøre dette? Grænserne for, hvornår grænsen er nået, kan ikke sættes på en fast formel, men må tages op i hvert enkelt tilfælde. Hver gang der opstår en anledning til at fejre demokratiet, er det samtidig sådanne overvejelser, der må følge med. Det er klart, at en fejring og en skåltale for demokratiet i sig selv kan have en afsmittende effekt; vi bliver simpelthen alle mere overbeviste demokrater, når vi minder hinanden om, at vi lever i den bedste af alle verdener. Dette synes på mange måder at være den bagvedliggende præmis for Sontheimers antagelser. Men enhver fejring indebærer som bekendt også en risiko for, at man lader sig rive med, at man bliver grebet af den positive fortælling og derved taber blikket for demokratiets svage punkter og de potentielle farer, der er til stede. Forhåbentlig vil denne pointe ikke være helt fraværende i de kommende skåltaler for det tyske demokrati. Noter 1 Originalteksten findes i antologien Gessenharter/Pfeiffer (2004): Die Neue Rechte eine Gefahr für die Demokratie?, Wiesbaden: VS Verlag für Sozialwissenschaften. 2 Forestillingen om at de, der bekender sig til Det ny Højre er børn af de gamle radikalkonservative teoretikere, møder man både hos de konservative selv og hos de politologer og historikere, der beskæftiger sig med fænomenet, se bl.a. (Pflüger 1994; Dahl 1999). 3 Den svenske konservatismeforsker Göran Dahl betegner derfor med rette Armin Mohler som a true insider (Dahl 1999: 47; Wiegandt 1995). 4 Die intellektuelle Neue Rechte stellt ein ideologisches, personelles und organisatorisches Scharnier zwischen dem demokratischen Konservatismus und manifestem Rechtsextremismus dar. (Det intellektuelle Ny Højre udgør et ideologisk, personelt og organisatorisk link mellem demokratisk konservatisme og egentlig højreekstremisme. Min oversættelse.) (Gessenharter 2004: 33) 5 Se (besøgt den ) 117

Kurt Sontheimer. Kontinuiteten i den antidemokratiske tænkning. - fra Weimarrepublikken til Forbundsrepublikken

Kurt Sontheimer. Kontinuiteten i den antidemokratiske tænkning. - fra Weimarrepublikken til Forbundsrepublikken Kontinuiteten i den antidemokratiske tænkning - fra Weimarrepublikken til Forbundsrepublikken Lige siden det forbryderiske nationalsocialistiske Tysklands nederlag i Anden Verdenskrig har man i tysk politik

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Synopsis Krig, medier og teknologi

Synopsis Krig, medier og teknologi Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk HØJREPOPULISMENS IDEOLOGISKE OG MORALSKE

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Høring om medieansvar

Høring om medieansvar Kulturudvalget, Retsudvalget 2011-12 KUU Alm.del Bilag 192, REU Alm.del Bilag 408 Offentligt Side 1 af 7 Høring om medieansvar Oplæg af formand for Danske Medier, Per Lyngby Thomas Jefferson var i 1776

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny

A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - USA s valgsystem 2016 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23.

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013 Kommunerne og valgdeltagelsen Kommuna Den 19. november 2013 er der kommunalvalg. Det er vigtigt, at så mange som muligt tager del i demokratiet den dag. Derfor opfordrer

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

K O R S V E J E. Af Jesper Vind Jensen, journalist og cand.mag.

K O R S V E J E. Af Jesper Vind Jensen, journalist og cand.mag. RUMSFELDS DELING AF EUROPA K O R S V E J E Af Jesper Vind Jensen, journalist og cand.mag. You're thinking of Europe as Germany and France. I think that's old Europe. If you look at the entire NATO Europe

Læs mere