Vold og magt og na r det ikke ga r sa galt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold og magt og na r det ikke ga r sa galt"

Transkript

1 Vold og magt og na r det ikke ga r sa galt

2 2

3 Indhold Indledning Om Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion Historien Tilgangen og det generelle leve- og arbejdsmiljø... 7 Roller og samarbejde... 8 Rusmidler... 8 At arbejde metodisk... 9 Kompetenceudvikling, læring og refleksion Det specifikke, hvordan vi gør Konflikthåndtering og voldsforebyggelse, Durewall metoden Tryghedsplaner Person-alarmer Defusing og debriefing Lidt tal om hvordan det går Vold og trusler Magtanvendelser Arbejdsskader Eksempler fra hverdagens praksis Andre udgange En kop kaffe Kender du det? Respekt for den andens grænser Ikke at blive set som farlig Som en dans Ok at være vred Hvordan det opleves Det sidder i væggene Opsummering om centrale faktorer Bilag Links til div. relevante dokumenter Uddrag af bogen At ville livet Uddrag af kapitlet Psykosocial muliggørelse i Orion

4 Indledning Dette notat er et hurtigt og foreløbigt forsøg på at samle nogle vigtige elementer i det mangeårige arbejde, som i Orion har været gjort og gøres for at forebygge vold og håndtere konflikter. Notatet er på ingen måde fyldestgørende i forhold til de mange facetter, der efter vores opfattelse har betydning på feltet, men søger alligevel at præsentere nogle af de generelle og specifikke tilgange, som for os at se er væsentlige. Desuden søger vi gennem en lille håndfuld praksiseksempler og tilhørende refleksioner at synliggøre, hvordan tilgangen konkret kommer til udtryk i hverdagen. Endelig er der afslutningsvis links til nogle af de centrale dokumenter vi anvender, samt et par supplerende, illustrerende beskrivelser fra tidligere udgivelser. Vi står naturligvis til rådighed for uddybende spørgsmål. Orion, oktober 2016 Line Top Abildtrup, forstander 4

5 1. Om Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion er et regionalt socialt tilbud, og det er organisatorisk en del af Region Hovedstadens Sociale Virksomhed. Her bor 34 mennesker i Orion i Hillerød samt fire i et mindre botilbud i Nivå, Flexboligerne, og så kommer her tre dagbrugere. Tilbuddet er godkendt i forhold til paragrafferne 104 (Aktivitets- og Samværstilbud), 107 (midlertidigt botilbud) og 108 (længerevarende botilbud) i Serviceloven, og lovteksten præciserer blandt andet formålet som at opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår ( 104), at yde omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, eller særlig behandlingsmæssig støtte ( 107) for mennesker som ikke kan få dækket disse behov på anden vis ( 108). I botilbuddet indgår også den hjælp, som for mennesker, der ikke bor i et botilbud, beskrives i Servicelovens paragraf 83 og 85, som bl.a. omhandler personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice, samt hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Kort fortalt kan man bo i en bolig i Orion og få støtte til at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. De mennesker der bor her er voksne mennesker med særligt komplekse psykosociale vanskeligheder. De fleste af de mennesker der benytter sig af Orions tilbud, har diagnosen skizofreni. Mere end halvdelen har samtidigt et aktivt rusmiddelforbrug og til tider en adfærd, som kan karakteriseres som voldsom udadreagerende. Omkring halvdelen har endvidere dom til behandling. Vi har en høj normering. Der er således i alt omkring 75 årsværk, heraf er 52 relationsmedarbejdere, primært pædagoger og sosu-assistenter, men også ergoterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere og flere andre faggrupper er repræsenteret. I den tværfagligt bredt sammensatte og veluddannede medarbejdergruppe indgår desuden folk med erfaringskompetence. Vi har ingen faste natfolk, men alle relationsmedarbejdere arbejder enten dag/aften eller dag/nat. 2. Historien Orions historie går mere end 19 år tilbage, og stedet blev skabt af det daværende Frederiksborg Amt, for at have et tilbud til amtets andel af den målgruppe, som dengang blev kaldt de 100, eller nogen gange ligefrem de uanbringelige. En målgruppe, som på mange måder har fællestræk med dem, der er fokus på aktuelt, i kølvandet af de senere års tragiske hændelser på bosteder og forsorgshjem. Der var tale om mennesker, der ofte havde en lang række indlæggelser og anbringelser bag sig, og som meget ofte havde oplevet at blive smidt ud og få besked om, at de ikke var velkomne en anden gang. En vigtig del af stedets rygrad blev og er stadig at fra Orion bliver man ikke smidt ud. Der skal være et sted, også til dem, der ikke kan være andre steder. At arbejde på en måde, som rummer forskellige og også meget voldsomme udtryksformer, har været en del af Orions DNA lige fra starten. Men alligevel kan både beboere og medarbejdere, 5

6 der har været her i lang tid, godt pege på, at der er sket en udvikling og en gradvis ændring af tilgangen. En mangeårig beboer giver fx udtryk for, at det er bedre i dag og på et spørgsmål om, hvad der er anderledes, svarer han: Det er mere menneskeligt i dag. Dengang var det mere hårdhændet. En medarbejder, der også har været her mange år, husker tilbage på situationer, som han i dag vil kalde bekvemmelighedsmagtanvendelser, eller situationer, hvor beboere blev ført til deres bolig, fordi de forstyrrede eller generede noget som ellers foregik. Vi kaldte det ofte for skærmning, men man kan spørge, hvem vi egentlig skærmede? I forhold til tidligere er der sket en bevægelse i retning af, at vi i dag accepterer at ting tager tid, og at det er værd at bruge tid på at nedtrappe en situation fremfor at vise handlekraft og måske udløse en unødvendig magtanvendelse. Eksempler kan være at man tidligere skred meget resolut ind, hvis en beboer kom ind i et fællesrum med en flaske spiritus eller uden at være passende påklædt. I dag kan en beboer, som er tydeligt påvirket og har en klirrende pose i hånden, komme ind i Caféen i Orions Kulturhus ved spisetid, og af en medarbejder blive spurgt til, om hun er sulten og om han skal hjælpe hende med at hente noget mad? Der kan opstå en positiv stemning omkring spisningen, som gør at der om nødvendigt - kan tales om, at flaskerne skal blive i posen, så længe hun er i Cafeen, uden at det giver anledning til uenighed. Et andet eksempel kunne være den medarbejder, som i stedet for at starte med at irettesætte en beboer, som kommer ind i Kulturhuset med bar overkrop, begynde at snakke om, hvad han mon har på hjerte og om der er noget hun kan hjælpe med? En mangeårig medarbejder opsummerer: Vi er blevet mindre fokuserede på at efterleve en bestemt regel til punkt og prikke og i det hele taget blevet mere opmærksomme på, at regelstyring sjældent dur. Vi prøver nok mere at forstå situationen og at give os tid til dialogen. Beboere giver også udtryk for, at de føler sig mere hørt, de oplever mere at være i kontrol og have selvbestemmelse. Dette er i sig selv konfliktnedtrappende i modsætning til situationer, hvor man føler sig overrulet, krænket, overhørt og underlagt andres magt. Men det er nogle svære omstillingsprocesser, som vi langt fra er færdige med. Som medarbejdere kan vi stadig falde i ved at tage ansvar og styring, hvor vi ikke skal det, og som mangeårig patient og bruger er man også vænnet til, at andre bestemmer rigtig meget. Det er ikke spor statisk, det er noget som er i bevægelse og skal være det så vi hele tiden hjælper hinanden med at finde nye veje. Det handler om at have brugerperspektivet med helt fremme, og det får man kun, hvis dialogen er til stede. Jeg kan fx godt tænke, at det da må opleves vældig beroligende, hvis jeg lægger en hånd på skulderen af en beboer, men jeg kan jo tage grueligt fejl. Måske reaktiverer jeg, som mand med den gestus, et 6

7 traume hos hende, som betyder, at min tilgang virker stik modsat. Jeg kan også være langt inde i en fortolkning af adfærd, som når den nysgerrige dialog etableres viser sig at være helt galt afmarcheret. Vi kan sagtens som medarbejdere have hypoteser, både om hvad der er på spil og hvad der kunne være hjælpsomt, men det er først når vi ser beboeren som vores vigtigste sparringpartner, at det virkelig rykker. Samme medarbejder, og flere andre, giver udtryk for, at en stor del af det, vi professionelt gør i virkeligheden handler om at få styr på vores egen angst og usikkerhed. Det kan fx dreje sig om at købe tid, altså skabe en mulighed for øget reaktionstid, ved at sørge for, at der er et bord imellem eller at der er uhindrede flugtveje. Jo mere man er i kontrol, jo bedre man understøtter sig selv, jo mere er man i stand til at blive i det og fastholde sin undersøgende og nysgerrige tilgang, pointeres det. 3. Tilgangen og det generelle leve- og arbejdsmiljø At skabe og vedligeholde et miljø uden vold og magtanvendelse handler om en indsats på mange planer og over lang tid. Det handler i høj grad om alt det, der ligger udenom og før vi begynder at tale om konkret voldsforebyggelse og konflikthåndtering. I Orion taler vi om leve- og arbejdsmiljø som to sider af samme sag. Vi kan ikke skille det vi gør for arbejdsmiljøet fra den tilgang og det samarbejde vi har med borgerne. Vores faglige tilgang er det primære i forhold til at skabe et rart miljø, en god omgangsform og et bæredygtigt samarbejde. Det teoretiske grundlag i Orion har gennem en årrække været defineret som systemisk/narrativt, og i 2013 indledtes en omfattende satsning i forhold til at udvikle den dialogiske praksis og arbejdet med relationer og netværk. Dette har medført at samarbejdet med beboerne nu er organiseret med såkaldte Orion-netværk af medarbejdere sammensat af den enkelte beboer. Med denne organisering får beboere og dagbrugere således mere magt over, hvem de gerne vil have kontakt og samarbejde med, og om hvad. Hensigten er at etablere mere dialog og planlægning med beboere/dagbrugere, i stedet for om dem. Dette håber vi vil bidrage til at udvikle en psykosocial indsats i Orion som bygger på beboernes egne liv og beslutninger. Tilgangens betydning for konflikter og konflikthåndtering er meget kompleks. Men vi er overbeviste om, at det at vi møder mennesker med anerkendelse og med en grundlæggende forståelse af, at det de oplever og gør er meningsfuldt og meget sjældent med dårlige intentioner også når det er voldsomt og kan se destruktivt ud er helt afgørende for, at konflikter meget sjældent udvikler sig til farlige situationer. Det handler om den konstante bevidsthed om, at vores forestillinger er vores og at vi, heller ikke som professionelle, kan vide, hvad der sker i den anden, hvorfor det sker og hvad der kan hjælpe: Vi må i dialog. Dette hænger også sammen med forståelsen af, hvad der udløser konflikter: I Orion tænker vi ikke, at konflikter opstår, fordi beboerne er syge og dermed farlige. Konflikt opstår, når man 7

8 oplever frustration, afmagt og angst. Det kan handle om uvenskab, gæld, sorg, magtesløshed og det er ting, der berører alle mennesker dybt og hvor voldsomme følelser kommer i spil. En tidligere beboer, som kom til Orion som det femte botilbud, beskrev forskellen på den måde, at man her blev set som et menneske og ikke som et vildt dyr. Det gjorde en forskel og var forebyggende for hende. Der er et billede af, at psykose og farlighed hænger tæt sammen. Det kan virke skræmmende, når virkelighedsopfattelsen hos et menneske er meget anderledes, og der kan ofte være nogle voldsomme udtryk forbundet med det fx i forbindelse med stemmer. Men at være psykotisk behøver ikke at hænge sammen med voldsom eller farlig adfærd. Og nogle af de mennesker, der er meget voldsomme er ikke psykotiske. Vi tænker ikke, at det som oftest kaldes psykose, i sig selv er et problem. Det kan være et problem for den enkelte, hvis det er ubehageligt og for omverdenen, hvis det fører til voldsomme reaktioner, det som oftest kaldes udadreagerende adfærd. Når nogen er forpinte af det, de oplever, og hvis deres angstniveau bliver så højt, at de bliver truende over for andre, så interesserer vi os for oplevelserne og forsøger at finde ud af om noget kan hjælpe. Roller og samarbejde I Orion har vi mulighed for at arbejde med konfliktfyldte emner i forskellige relationer og indtage forskellige roller, og det er vigtigt. Vi har to sygeplejekonsulenter, som nogen beboere foretrækker at tale medicin med, andre bruger en anden medarbejder i deres Orion-netværk. Nogen gange tages dialogen med en af de tre rehabiliteringsledere - andre gange med en anden medarbejder, måske én fra netværket, måske den pågældende dags rådighedsmedarbejder. Hvis man som medarbejder oplever, at dialogen ikke fungerer, så er det mere end i orden at trække sig, og give plads til at andre kan komme på banen og forsøge sig, hvor der måske er en bedre resonans. Og med den nye organisering er det blevet legalt for beboerne at vælge at samarbejde med de medarbejdere, som de kommunikerer bedst med. Mange beboere har løbende eller periodisk kontakt til psykiatri, politi, kriminalforsorg og misbrugsbehandling. Derfor er det afgørende, at vi som botilbud kan indgå i et godt samarbejde, når det er nødvendigt. Også her er bevidstheden om roller helt central. Fx i vores samarbejde med psykiatrien er det vigtigt at gøre det helt tydeligt, at vores opgave ikke er at sørge for, eller fastholde osv. Vi er samarbejds- og dialogpartnere for borgeren og vi har en praktisk opgave vi skal udføre for den behandlende læge. Vi skal hverken overtale eller beslutte. Vi skal formidle og gøre opmærksom på konsekvenser, og vi skal rådgive og være refleksionspartnere. Rusmidler Historisk set har rusmiddelsbehandling ligget uden for Orions rammer. Der har været fokus på, at relationen mellem beboere og medarbejdere ikke skulle forstyrres af en mulig behandler/klient relation. Rusmidler er imidlertid i høj grad tilstede, og også til løbende drøftelse blandt såvel beboere som medarbejdere i Orion. Området opleves ofte som en kilde til frustration, både blandt medarbejdere og beboere. 8

9 Vi er netop nu i gang med at tage de første skridt i et større udviklingsprojekt, hvor vi ønsker at udvikle vores tilgang til rusmidler i en Ikke-fordømmende, rummende og nysgerrig retning. I denne sammenhæng kan spørgsmålet fx stilles: Når nu det er sådan at rusmidler spiller en rolle i manges liv hvad skal der så til for at skabe tryghed? Vi har et ønske om en tilgang som ikke på forhånd har defineret et problem eller en del af en person som ikke er ønskværdig. Vi søger derfor at lade være med at tale om misbrug eller dobbeltdiagnoser, men prøver at udvikle et sprogbrug, der åbner for forskellige forståelser af fænomenerne. Vi har ikke et mål om at nå frem til én særlig specifik metode eller måde at arbejde på, men om at udvikle en systematiseret og differentieret tilgang til arbejdet med mennesker med psykosociale vanskeligheder og forbrug af rusmidler; en tilgang med et rehabiliterende sigte, i forhold til at støtte de enkelte i at leve meningsfulde og selvstændige liv i forhold til rusmidler. En udfordring er at udvikle en tilgang, som på én gang kan rumme de vidt forskellige former for, og ståsteder i forhold til forandringsønsker: Beboere, som overvejende har forandringsønsker omkring deres forbrug af rusmidler, beboere, som har skiftende ønsker omkring deres forbrug af rusmidler, og beboere, som ikke har forandringsønsker omkring deres forbrug af rusmidler. At arbejde metodisk Orion har en lang tradition for at anvende konkrete metoder i arbejdet, og 13 af dem er beskrevet i et egentligt Metodekatalog, som udkom første gang i 2014 og som i år et kommet i et revideret oplag. Metodekataloget, som er på 84 sider, ligger tilgængeligt på Orions hjemmeside (se link s.23). De metoder der præsenteres i kataloget, er ikke en udtømmende liste over de metoder der arbejdes med, men beskrivelser af metoder som er centrale i forhold til den tilgang vi har. Målet med kataloget er ikke at automatisere eller manualisere samarbejdet mellem de mennesker, der bor og arbejder i Orion. Med en beboers ord skal Metodekataloget ses som en invitation til improvisation. Anvendelsen af metoder må aldrig være stivnet. Det skal give mening i konteksten og for den enkelte. Mange af Orions beboere har erfaringer med alt for mange kasser, som de ikke har passet ind i, og vi ønsker at arbejde på en måde, som får folk til at føle sig mindre og ikke mere forkerte. En metodeanvendelse, som folk ikke passer ind i, vil kunne bidrage til endnu en erfaring om at være forkert. At arbejde metodisk handler om andet og mere end at anvende en eller flere metoder. Det handler om at foretage begrundede valg og om at være systematisk og først og fremmest om at arbejde på en måde, hvor man lærer af sine erfaringer og justerer den videre indsats på baggrund af dem. At arbejde metodisk er altså også at arbejde dynamisk: Den gode metodiske indsats den ene dag, er ikke nødvendigvis den samme den næste. 9

10 Vi taler også om at arbejde vidensbaseret og vidensskabende i forhold til den enkelte, og det betyder, at de konkrete erfaringer og den enkeltes egen viden og forståelse er uomgængelig og altid skal kombineres med den generelle faglige viden, som medarbejderne er i besiddelse af. Den dialogiske satsning er et forsøg på at hjælpe os som professionelle med at slippe definitionsmagten og gøre den relationel. Vores antagelse er, at den vil skabe bedre muligheder for selvstændige og meningsfulde liv. Dette kan også medvirke til at mindske følelser af afmagt, forkerthed og angst og dermed forebygge konflikter og i sidste ende vold. Kompetenceudvikling, læring og refleksion At arbejde dialogisk og metodisk på en så improviserende og kreativ måde, som skitseret ovenfor, stiller store krav til medarbejdernes faglighed og løbende udvikling. Det kræver at der afsættes ressourcer løbende, og at dette ikke betragtes som en luksus, men som en basisnødvendighed på linje med en god normering. Der er i Orion tradition for megen intern uddannelse, dels i form af det, vi kalder Orionuddannelsen, og som består i flere grundelementer: Blandt andre en grunduddannelse om kommunikation og samarbejde, som på i alt 17 dage over ca. et halvt år gennemgår det systemisk/narrative og dialogiske teoretiske grundlag og træner praksis, et 3-dages basiskursus, som præsenterer rammer, strategi og tilgang for Orions praksis, et 3-dages kursus for alle medarbejdere om tryghed og forebyggelse med fokus på forebyggelse, konflikthåndtering, lovgivningsgrundlag og træning i Durewall-metoden. Orion-uddannelsen fortsætter så længe man arbejder i Orion, således at medarbejderne hvert år kommer på kursus igen både for at holde læringen levende og for at tage højde for ny viden osv. Herudover gennemføres hvert andet år et internat over to dage for alle medarbejdere, samt løbende temakurser, -dage og -timer, ofte arrangeret som fælles læring for både beboere og medarbejdere. Udover formaliseret uddannelse og kurser, lægges der også stor vægt på refleksion og supervision: Alle relationsmedarbejdere deltager i 15 minutters daglig refleksion hver arbejdsdag, faciliteret af kolleger, og de deltager fast i supervision ½ dag 9-10 gange årligt med eksterne supervisorer. Herudover er der efter behov mange muligheder for rekvireret supervision, refleksion og/eller åbne samtaler arrangeret af Orions Dialogiske Center. Det sikres i planlægningen af kompetenceudvikling at der til enhver tid er et passende antal medarbejdere, der er kvalificerede til at varetage forskellige specialiserede funktioner i forhold til arbejdet med tryghed og forebyggelse, herunder Durewall-instruktører og medarbejdere som er uddannet i defusing og debriefing. 4. Det specifikke, hvordan vi gør Ud over den generelle tilgang, gøres en hel del specifikt i forhold til forebyggelse af vold og håndtering af konflikter. Vi arbejder løbende med at understøtte et trygt og godt leve- og arbejdsmiljø, og tænker dette ind i både rums fysiske indretning og måden vi møder de mennesker der benytter sig af vores tilbud på. 10

11 Tilgangen til forebyggelse og håndtering af konflikter tager udgangspunkt i forebyggelsens 3 faser: Den primære forebyggelse som finder sted før konflikten udvikler sig og som handler om den måde, vi møder de mennesker, der benytter sig af vores tilbud på og som blandt andet reflekteres i de tilgange og metoder, som den psykosociale rehabiliteringsindsats i Orion er baseret på såvel som i rummenes fysiske indretning. Den primære forebyggelse er baseret på inddragelse, kommunikation, gode relationer og refleksion. Den starter i hverdagen og arbejdet med de individuelle planer og tryghedsplanerne. Den sekundære forebyggelse som foregår under konfliktoptrapningen eller voldsudøvelsen, hvor fysiske konflikter forstås som noget, der så vidt muligt skal undgås. Det er et princip, at det som udgangspunkt er bedre at gå sin vej i en situation, der er under optrapning end at sætte hårdt mod hårdt. Når det ikke lykkes at undgå, at en konflikt bliver fysisk, tages Durewall-metoden i anvendelse. Den tertiære forebyggelse som sættes i værk efter den akutte konfliktsituation eller voldsepisode, hvor målet er at håndtere og bearbejde den voldsomme episode og forebygge at lignende situationer opstår. Konkret introduceres alle nye medarbejdere grundigt til arbejdet med tryghed og forebyggelse, når de starter i Orion, herunder får de en første introduktion til Durewalltræningen. Desuden er der en gang om året på personalemøder tema om tryghed og forebyggelse. Her gennemgås Retningslinjer for arbejdet med tryghed og forebyggelse i Orion, et dokument på 13 sider (se link, s.23) og sættes fokus på retningslinjer for magtanvendelser og registrering af vold og trusler om vold samt arbejdsskader. I de følgende afsnit behandles nogle af de centrale elementer i den specifikke tilgang, herunder Durewall-træning, tryghedsplaner, personalarmer, defusing og debriefing. Konflikthåndtering og voldsforebyggelse, Durewall metoden Tilgangen til konflikthåndtering og voldsforebyggelse i Orion bygger på en antagelse om, at vold og trusler ofte er udtryk for angst, og opstår, når mennesker føler afmagt og ikke oplever at have andre handlemuligheder. Ved at arbejde på at mindske angst og afmagt og give mennesker reelle valg, mindskes også konfliktniveauet og risikoen for voldsepisoder. Alligevel kan vi komme i situationer, hvor en fysisk eller aggressiv situation ikke længere lader sig forebygge. Så er det vigtigt at kunne håndtere denne på en tryg og sikker måde, hvor man passer på sig selv og andre og så vidt muligt undgår at krænke den anden eller forårsage skade og smerte. For at skabe de bedste forudsætninger for dette anvendes Durewall-metoden: Nænsom nødværge. 11

12 Baggrund for metoden Idégrundlaget for metoden er humant selvforsvar, hvor man uden at gå på kompromis med effektiviteten har fokus på altid at handle etisk og humant i både verbal og fysisk konflikthåndtering. Det er erfaringen, at kundskaber i beskyttelsesteknik og selvforsvar gør deltagere i stand til lettere at forebygge og løse situationer, hvor vold og trusler kan forekomme. Metoden er grundlagt af svenskeren Kurt Durewall, og videreføres i dag af Durewall Institututtet. Kurt Durewall var fysioterapeut og begyndte allerede i 1940 erne at studere og træne jiujitsu, og udviklede inspireret heraf i 60 erne Durewall-metoden, som bygger på 10 principper: 1. Mindst muligt kraft 2. Naturligt bevægemønster 3. Balance 4. Åndedrætsteknik 5. Afstandstilpasning 6. Beskyttelse 7. Friktionsændring 8. Bestemthed 9. Bevægelsesenergi 10. Hensyn Durewall-metoden kommer i anvendelse når den primære forebyggelse ikke er slået til og det handler om at forebygge at en situation, som er blevet fysisk, eskalerer og at nogen kommer til skade. Alle medarbejdere i Orion undervises som sagt i Durewall-metoden af kolleger, som er uddannede instruktører. Målsætningen er, at alle medarbejdere er i stand til at anvende metodens principper og vi således undgår at ty til en mere hårdhændet magt. Udfordringerne er mange, og man kan ikke altid på forhånd forudse, hvordan den enkelte medarbejder reagerer i en konkret situation. Den træning, medarbejderne løbende får, skal give dem redskaber til at kunne agere nænsomt og anvende mindst mulig magt i situationen. Det er afgørende for, hvordan man kan agere i situationen, at man føler sig metodemæssigt klædt på, og har tillid til, at man ikke står alene, men at der er veluddannede kolleger omkring én, der kan støtte op og gribe ind hvis det bliver nødvendigt. Magtanvendelse Efter enhver fysisk anvendelse af Durewall-metoden, hvor en beboer er involveret, skal der udfyldes magtanvendelsesskemaer, som sendes til beboerens handlekommune, Den Sociale Virksomhed i region Hovedstaden og socialtilsynet. Det er kommunen som har pligt til at vurdere om magtanvendelsen har hjemmel i loven, at vurdere magtanvendelsen med henblik på eventuelle tiltag i forhold til borgeren, og at sende afgørelse og klagevejledning til beboeren. 12

13 Arbejdsmiljøgruppen evaluerer løbende de magtanvendelser der finder sted og undersøger, om der kunne have været handlet anderledes og om lignende situationer kan forebygges i fremtiden. Tryghedsplaner I Orion arbejder vi med tryghedsplaner. En tryghedsplan er en plan, der er udarbejdet i samarbejde mellem beboer og medarbejder, og beskriver, hvordan situationer, der kan føre til voldsomme reaktioner, bedst kan forebygges, nedtrappes og håndteres. Planen trækker på konkrete erfaringer, situationer, og prøver at opstille handlemuligheder, som kan fungere for alle parter. Tryghedsplaner er et relativt nyt tiltag, som vi gennem de sidste år har udviklet sammen med andre tilbud i Region Hovedstadens Sociale Virksomhed, som et alternativ til det mere traditionelle risiko-vurderings-arbejde. For os er det essentielt at betragte det som et samarbejde om at skabe tryghed fremfor at nogen (de professionelle) skal risiko-vurdere andre (beboerne). At fokusere på screeninger og tilhørende scoringer, som man fx gør med Brøset Violence Checklist, er for os at se, en problematisk vej at gå. Vi er bange for, at de placerer risikoen for en voldelig episode, som noget der entydigt bor hos den enkelte borger, frem for at være noget som udfoldes i et relationelt felt; fokus er på en persons adfærd i stedet for på samhandling. Vi tænker også, at det er et tilbageskridt, at borgeren alene bliver objekt for den professionelles ekspertvurdering, og ikke selv er inddraget i dialogen om forebyggelsen af vold, ligesom konsekvenser af en bestemt score kan opleves som straffende foranstaltninger. Endelig giver scoringer for os at se en falsk tryghed, som kan indebære risiko for, at man netop ikke får ageret ud fra sin bedste situationelle og relationelle viden og erfaring. Konkret skal der foreligge en personlig tryghedsplan senest en måned efter en ny beboer er flyttet ind i Orion, og den personlige tryghedsplan evalueres og revideres minimum årligt. Alle kan aktivere en tryghedsplan, når de mener, der er brug for det. Det markeres så i EKJ, den elektroniske klientjournal, der udsendes en fællesmail, der gør opmærksom på, at tryghedsplanen er aktiveret og det skrives på tavlen på Fælleskontoret. Aktiveringen skal altid begrundes og det beskrives, hvilke konkrete forholdsregler, der evt. skal tages mens tryghedsplanen er aktiveret. Når en tryghedsplan er aktiveret, har alle relationsmedarbejdere ansvar for at læse den igennem i starten af arbejdsdagen. Alle medarbejdere kan også deaktivere en tryghedsplan, men det er et krav at flere kolleger sparrer med hinanden om beslutningen, og også deaktiveringen skal begrundes. I arbejdet med tryghedsplaner prøver vi hele tiden at arbejde så reflekteret og situationsbestemt som muligt med færrest muligt regler og standarder. Der opstår mange nye erkendelser i arbejdet med at implementere tryghedsplaner: 13

14 Hvor planerne til en start fokuserede på, hvornår og hvordan beboeren kunne blive en kilde til utryghed for andre, så kommer der nu i højere grad også fokus på, hvornår beboeren selv bliver utryg og hvad der kan gøres for at forebygge og mindske dette. Og hvor fokus i begyndelsen alene var på, at medarbejdere kunne aktivere og deaktivere tryghedsplaner, så er der nu ved at udvikle sig en praksis, hvor der kan være dialog, både om aktivering og deaktivering med beboeren, og hvor en beboer også selv kan bede om at få sin plan aktiveret. Person-alarmer Person-alarmer ses i Orion som et tryghedsskabende redskab. Relationsmedarbejdere skal bære alarm når de er på arbejde (undtaget ved kurser og større møder medmindre andet er aftalt). Andre medarbejdere skal bære alarm, hvis de opholder sig i en beboers hjem, i boenhedernes fællesrum eller hvis de arbejder alene. Ved en alarm skal alle relationsmedarbejdere, med mindre andet er aftalt, løbe til det sted, hvor alarmen er blevet udløst. Det afklares så i fællesskab, hvad der er brug for og opgaverne fordeles. Alarm kan selvfølgelig udløses når en voldelig situation er opstået eller er i risiko for at opstå, men det er meget bevidst, at vi ikke taler om overfaldsalarmer. Person-alarmerne kan også bruges, hvis man har brug for at få hurtig hjælp i andre situationer, én kan blive akut dårlig, eller der kan være sket en ulykke. Alarmen bruges også ved brand. Det overordnede budskab til medarbejderne, hvis de står i en situation, som opleves utryg eller truende, er at man ikke må spille helt. Det er altid bedre at trække sig, så hvis det overhovedet er muligt, skal man flytte sig fra situationen. Hvis man oplever en situation som utryg eller truende, og ikke har mulighed for at flytte sig, så skal man ikke tøve med at trykke alarm og tilkalde hjælp. Hvis en alarm har været udløst, er det altid vigtigt at følge op med tryghedsskabende foranstaltninger, så ingen skal være overladt til forestillinger, hvor fantasien ofte kan være betydeligt værre end det faktiske forløb. I de senere år har der været en række konkrete tilfælde, hvor også beboere i perioder har gjort brug af person-alarmerne som en tryghedsskabende foranstaltning. Der har eksempelvis været en beboer, som på grund af alvorlig somatisk sygdom havde brug for at kunne tilkalde hurtig hjælp, ligesom der har været en beboer, som i perioder har været mest tryg ved at være alene i sin bolig, hvis han havde mulighed for at tilkalde hjælp i tilfælde af uvelkomne gæster. Defusing og debriefing Efter voldsomme episoder er der brug for støtte. I første omgang har alle medarbejdere og beboere, der har været udsat for overgreb, enten direkte eller som vidner, adgang til fysisk og psykisk førstehjælp. Den psykiske førstehjælp kan varetages af alle. Her er det vigtigt at undgå velmenende råd, ikke give bud på, hvad man kunne have gjort anderledes og ikke tale om skyld. Opgaven er at lytte og give omsorg og støtte til, hvad der videre skal ske. 14

15 Umiddelbart efter episoden foretages en defusing for at få et samlet billede af episoden. Man sørger for at få et overblik over, hvem der har været involveret og sørger for, at der er nogen andre som tager vare på de øvrige opgaver, så de, der deltager i defusingen, kan koncentrere sig om det. Her deltager som udgangspunkt alle, som har haft berøring med episoden. Formålet med defusingen er at samle de involverede, så de får fortalt hver deres historie, får skabt et samlet billede af episoden og deltagerne bliver understøttet i, at de har gjort det bedste de kunne i situationen. Ved defusingen vurderes det, om der er behov for at iværksætte en debriefing, for at bearbejde den voldsomme episode yderligere. Debriefing foretages tidligst efter 48 timer, og den gennemføres af en eller helst to debriefing-uddannede medarbejdere, som ikke selv har været en del af episoden. Debriefing er et tilbud om bearbejdning af reaktioner på en hændelse, som er oplevet voldsom, og formålet er at forhindre at oplevelsen bliver traumatisk. Beboere kan med fordel deltage i både defusing og debriefing. I situationer hvor dette ikke er hensigtsmæssigt eller ønsket, tilbydes beboerne andre former for opfølgende samtaler, tilpasset det konkrete behov. Efter episoder, som har involveret konflikt og uenighed, tilbydes både medarbejdere og/eller beboere desuden en Åben Dialog samtale for at finde ud af, hvordan de kommer videre i samarbejdet. I tilfælde hvor kollegial støtte (psykisk førstehjælp, defusing og debriefing) ikke er tilstrækkeligt, formidler Orion hjælp hos en specialiseret psykolog. Hvis en medarbejder har været udsat for en voldsom episode, udpeges en rehabiliteringsleder og en nærtstående kollega til at varetage den løbende kontakt med vedkommende. 5. Lidt tal om hvordan det går Vold og trusler Miljøet i Orion er, som tidligere beskrevet, præget af, at mange beboere er i svære problemer og oplever kaos, afmagt og frustration, både i relationer til medbeboere, besøgende og medarbejdere. I Et sådant miljø er det forventeligt, at trusselsniveauet undertiden er højt, men det helt afgørende er, hvordan disse trusler mødes. I perioden har antallet af interne registreringer af vold og trusler været stigende, bl.a. som udtryk for et ønske om at sætte fokus på leve- og arbejdsmiljø og sikre læring af de episoder, der opstår. Vi ser det altså ikke som udtryk for et øget trusselsniveau, men for en ændret registreringspraksis. Langt, langt den overvejende del af registreringerne går på verbale trusler, og kun meget få af dem fører til vold, magtanvendelse eller i det hele taget til at nogen kommer til skade. I tal ser billedet således ud: Årstal Antal

16 * 139 *) til og med d Magtanvendelser Magtanvendelse i henhold til Servicelovens 126 dækker over situationer, hvor man fysisk griber ind i beboerens selvbestemmelse. Det er i lovgivningen klart tilkendegivet, at magt aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand; at personens frivillige medvirken skal være søgt opnået; at der skal være et rimeligt forhold mellem magten og det, der søges opnået, at man skal anvende den mindst mulige indgribende foranstaltning, og at magten skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til personens og andres tilstedeværelse. Det interessante i billedet her, er hvor få af de registrerede episoder med især trusler, men også vold, som medfører en magtanvendelse fra medarbejderside. Det er dog vigtigt at pointere, at målet for os at se ikke er at undgå magtanvendelse for enhver pris. Der er berettiget magtanvendelse, hvor det ikke er lykkedes at forebygge vold og der er en nærliggende risiko for at nogen kommer alvorligt til skade. Vigtigt er at fastholde proportionalitet, og aldrig at forledes til at bruge magtanvendelse som et strafferedskab eller et opdragelsesmiddel. En iagttagelse, som har været gjort igennem mange år, er også at magtanvendelser kan stige i en periode omkring indflytning af en ny beboer, som måske er voldsomt præget af angst og usikkerhed i forhold til de nye rammer og muligheder og ikke mindst de mange ukendte faktorer i det relationelle felt, både i forhold til medbeboere og medarbejderne. Her kan der konkret sættes navn på størsteparten af magtanvendelserne i de år, hvor der er en bemærkelsesmæssig stigning, og det er typisk, at dette foregår over en ret kort periode, hvorefter de falder markant, eller går helt i nul. I perioden har der været anmeldt magtanvendelse som følger: Årstal Antal * 2 *) til og med d Arbejdsskader I perioden januar 2011 til oktober 2016 er der i alt indberettet 18 arbejdsskader, hvor langt hovedparten er opstået i forbindelse med sportsudøvelse, arbejdet i køkken, rengøring, tunge løft o.l. 16

17 Ud af de 18 anerkendte arbejdsskader er fem knyttet til episoder som involverede beboere, heraf er fire registreret som trusler og én, i 2012, som vold mod en medarbejder. Der er i Orions mere end 19-årige historie tre eksempler på, at medarbejdere er kommet alvorligt til skade i situationer som involverede beboere, de to ligger helt tilbage fra Orions start og den tredje også væsentligt længere tilbage i tiden. Disse tal skal ses i sammenhæng med at Orion gennem de 19 år har haft et meget stort antal beboere/dagbrugere, som netop i tidligere sammenhænge har været kendt som farlige, voldelige, udadreagerende m.v., heraf ca. halvdelen med en eller flere behandlingsdomme, ofte i forbindelse med personfarlig kriminalitet. Kvalitetsovervågning og evaluering Efter en konkret hændelse (arbejdsulykke/skade, vold og trusler om vold, magtanvendelser, eller andre episoder der har givet anledning til defusing /debriefing) evalueres forløbet. Dette gøres i arbejdsmiljøgruppen, som efterfølgende bringer temaer fra evalueringen videre til det lokale MED-udvalg. I forbindelse med evalueringen drøftes nedenstående spørgsmål: Kunne hændelsen være undgået? Hvordan? Blev hændelsen håndteret og dokumenteret korrekt? Blev der taget hånd om kolleger og beboere via førstehjælp og opfølgende samtaler? Er instruktionen og oplæringen tilstrækkelig? Giver hændelsen anledning til at ændre noget i vores praksis? I forhold til magtanvendelser spørges i øvrigt: Var borgeren i risiko for at skade sig selv eller andre? Var magtanvendelsen begrænset til det absolut nødvendige? Var magtanvendelsen afpasset efter forholdene i den konkrete situation? Stod gennemførslen af magtanvendelse i et rimeligt forhold til det, der blev opnået? Det lokale MED-udvalg gennemfører årligt en arbejdsmiljødrøftelse, hvor kvaliteten af den samlede forebyggelsesindsats vurderes. Her tages der blandt andet stilling til: Om konflikter og overgreb håndteres og dokumenteres tilfredsstillende. Om medarbejdere og beboere udviser respektfuld adfærd indbyrdes og over for hinanden. Om der er mønstre og tendenser i analyserne af de passerede hændelser, som der skal følges op på. På baggrund af arbejdsmiljødrøftelsen prioriteres hvilke tiltag der fremover skal iværksættes for at øge kvaliteten af indsatsen for at forebygge overgreb. 17

18 6. Eksempler fra hverdagens praksis I det følgende har vi samlet en række små, konkrete fortællinger eller eksempler, både med medarbejder- og brugerperspektiv. Fortællingerne er hovedsageligt blevet til gennem kun to snakke af en halv times varighed i frokostpausen ved det seneste kursus i voldsforebyggelse og konflikthåndtering, d.04., 05. og Der har kun indgået fem personer i samtalerne, og de kunne i virkeligheden have fortsat fortællingerne i frokostpauserne i de næste par måneder. For slet ikke at tale om, hvis man havde udvidet kredsen til alle de andre beboere og medarbejderne. Ikke én af dem ville ikke have haft noget at bidrage med! Fortællingerne her er dem, som folk selv kom op med, som svar på spørgsmålet: Fortæl om en oplevelse som har gjort indtryk på dig og som siger noget om voldsforebyggelse og konflikthåndtering i Orion? Andre udgange Det er formiddag i Cafeen i Orions Kulturhus. En beboer kommer ind og vil gerne have morgenmad, han vil gerne have en af de hjemmebagte boller, som hver dag hører med til morgenmaden. En medarbejder fra Cafeen fortæller ham, at bollerne er udsolgt, morgenmaden er overstået, men hvis han er sulten, så kan han få en portion havregryn. Beboeren bliver vred, han råber meget højt og skælder køkkenpersonalet ud. Flere relationsmedarbejdere nærmer sig og forsøger, en af gangen, at komme i dialog med beboeren. Hvis en medarbejder ikke oplever at kunne trænge igennem, trækker han eller hun sig tilbage. På et tidspunkt er det Pernille S, der forsøger sig. Hun siger: Ku vi ikke gøre noget andet? Hvis du har lyst til en bolle nu, hvad så med at gå op til bageren på hjørnet, så du kan købe en? Beboeren er med på ideen, og spørger om Pernille S, så går med? Det er i orden, svarer hun, for hyggens skyld. Efter lidt flere forhandlinger opløses situationen, og Pernille S og beboeren går til bageren. Pernille S opsummerer: Denne her situation kunne ha udviklet sig, beboeren var virkelig vred. Hvis den første eller den anden medarbejder, som prøvede at gribe ind i situationen, havde været insisterende og fastholdende, så ville konflikten være blevet optrappet. Beboeren viste i sin respons selv, hvad der kunne bruges i situationen, nemlig et forslag, der fokuserede på andre muligheder og udvidede handlerummet, i stedet for at holde fast i det, der ikke kunne lade sig gøre. Som jeg ser det, var det en respektfuld måde at møde beboeren på, som også gav ham mulighed for at bevare sin værdighed. Han blev ikke opdraget eller gjort forkert, men fik mulighed for at finde andre løsninger. Det var sådan set en tilfældighed, at det lige var mig, som præsenterede en brugbar åbning hér, for jeg havde på det tidspunkt ikke nogen særlig relation til beboeren. Men det fik jeg faktisk, efter vores tur til bageren. 18

19 En kop kaffe En beboer er meget vred og udskældende ude i et fællesrum, og det skaber uro og utryghed for de andre, der er i nærheden. Flemming B, som er relationsmedarbejder, går hen og henter to kopper kaffe inden han går over til beboeren og spørger: Skal vi to ikke gå ind til dig og snakke videre om det her? Jeg vil meget gerne høre noget mere om det, og forstå lidt mere om, hvad det handler om? Flemming B rækker koppen frem, beboeren tager imod den, og de går sammen ind i hans lejlighed og får en længere samtale, bare de to sammen. Flemming B reflekterer videre: Her handlede det om at gøre noget andet end det forventede jeg kom med kaffe i stedet for med en irettesættelse. Men det handlede også om ikke at blive skræmt af vreden og have mod til at lytte til den og blive i den i stedet for bare at forsøge at få den til at gå væk. Her handler det om, at jeg havde en relation til beboeren, som gjorde at jeg turde gå ind i det, men det handler også om, at jeg havde den basistryghed at jeg vidste, at der var kolleger lige udenfor som var helt opmærksomme på at jeg var der, og som kunne gribe ind, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Og det handler om, at jeg bagefter havde nogen at snakke oplevelsen igennem med og reflektere over den med. Det er helt afgørende, hvis man skal kunne arbejde på denne her måde. Kender du det? En beboer kommer meget hurtigt gående ind i Kulturhuset, hvor Heidi S, som er køkkenassistent og tidligere beboer, sidder og holder kaffepause sammen med de andre medarbejdere fra Cafeen. Han ser helt desperat ud, og i forbifarten råber han: Har I prøvet det, når det er nogen, der har indopereret en chip i ens hjerne? Jeg kan fand me ikke holde det ud! Ja, det kender jeg, siger Heidi S, og spørger om de skal gå udenfor i gårdhaven og snakke om det. Det er beboeren med på, og han og Heidi S får en længere snak. Det resulterer blandt andet i en aftale om, at de skal lave bolsjer sammen senere samme dag. Heidi S tænker videre: I den her situation tror jeg det var afgørende, at jeg kunne henvise til mine egne erfaringer. Det giver mig en troværdighed, at han véd at jeg selv har været i psykiatrien i mange år, at jeg har haft det rigtig svært og selv har boet i Orion i fire år. Jeg tror også, at det giver ham håb, at han kan se, at jeg er kommet videre i mit liv, selv om jeg stadig har det svært indimellem. Respekt for den andens grænser En beboer er meget ked af det, virker bange og er højtråbende og forstyrrende ude i fællesområdet. Der er frygt for, at hun som mange gange før kan blive voldsom og begynde at smide med ting eller slå på nogen. Pernille S, som har en god relation til beboeren, går tæt på hende, og spørger til, om det er beboerens stemmer, der generer hende? Beboeren bliver meget vred, skælder ud og siger, at Pernille S skal gå sin vej. Pernille S går, men vender tilbage ti minutter senere, og får igen at vide, at hun skal skride. Hun går igen, men vender lidt senere tilbage og spørger beboeren om hun overskred hendes grænser før? Du skal ikke spørge mig 19

20 om mine stemmer, når der er andre i nærheden!, siger beboeren meget bestemt. Pernille S undskylder mange gange og siger hun er rigtig ked af det. Undskyldningen bliver accepteret, og beboeren får sagt, at hun er glad for at Pernille kommer igen og igen. Pernille S reflekterer: Her gik jeg helt klart for langt, jeg var indiskret og tænkte ikke over, at andre hørte noget, som faktisk var blevet fortalt mig i fortrolighed. I den bedste hensigt havde jeg fået skabt en situation, hvor hun følte sig udstillet og det reagerede hun selvfølgelig på. Det lod sig gøre at genskabe tilliden, fordi jeg lyttede til hende, indrømmede min fejl og undskyldte. Og fordi jeg respekterede hendes klare nej, når hun sendte mig væk men også viste at jeg kom igen og gerne ville arbejde for at bevare eller genskabe vores relation. Ikke at blive set som farlig Heidi S havde ikke boet i Orion i ret lang tid, da hun en dag var så desperat, at hun stillede sig et højt sted og truede med at kaste sig ud. Hun kan i dag ikke huske, hvad der udløste desperationen, men hun oplevede slet ikke at have nogen handlemuligheder udover at true, enten med at gøre nogen andre eller sig selv fortræd. I denne situation blev en masse medarbejdere tilkaldt via person-alarmerne, og de stod, som Heidi S husker det, i en bue rundt om hende, men med god afstand. Heidi S véd ikke hvad hun skal gøre. På et tidspunkt er hun så udmattet, at hun sætter sig ned på en lille topersoners bænk. Pludselig oplever hun, at en medarbejder, som næsten lige er kommet til, sætter sig ned, lige ved siden af hende og siger Pyha, jeg har også lige brug for at sidde lidt ned. Heidi S forklarer: Jeg blev simpelthen så paf, så totalt overrasket. Her var jeg, den farlige, og så satte hun sig bare lige ned ved siden af mig, som om hun var fuldstændig ligeglad med alt det. Jeg har talt med hende bagefter, og hun var ikke bange, hun siger, at hun brugte sin mavefornemmelse. Noget af det, der gjorde en forskel for mig her i forhold til andre steder, var det der med at de står i en bue rundt om. Man mærker de er her, men de giver tid, man føler sig ikke angrebet. Man får tid til at falde mere til ro, og så findes der en løsning, lidt efter lidt. Som en dans Da Heidi S havde boet lidt længere tid i Orion, rykkede hun fra et værelse i Orions dengang mere midlertidige tilbud, Hostel, til en rækkehuslejlighed i Orion. En dag da hun havde det meget dårligt, gik hun over i Hostel for at opsøge en medarbejder, hun kendte meget godt, og hun gav, i Hostels fællesrum, udtryk for sin uro og angst, som blandt andet kom til udtryk ved en meget stærk trang til at gøre alvorlig skade på sig selv. Medarbejderen sagde, at det hverken var i orden for Heidi S eller for de andre beboere i Hostel, at Heidi S var der, sådan som hun havde det. Hun tilbød så at gå med Heidi S hjem til hendes lejlighed, og dette tog hun imod. Da de kommer ind i lejligheden oplever Heidi S, at hendes stemmer tager over, og de siger, at medarbejderen skal dø. Heidi S spærrer hendes udgang. Hele tiden fortsætter medarbejderen med at tale til Heidi S. Hun minder om deres gode stunder sammen, og hun giver udtryk for, at hun ikke synes situationen er behagelig, og spørger Heidi S om ikke der er 20

21 noget, de kan gøre for at bryde det? Mens hun snakker, bevæger begge sig, og på et tidspunkt er Heidi S ikke længere foran hoveddøren, og medarbejderen får den åbnet og går ud. Nu ser Heidi S at der står medarbejdere hele vejen rundt om lejligheden. Den medarbejder, som var med inde i lejligheden, trækker sig tilbage, og Heidi S taler med de andre. Hun vælger at lade sig indlægge. Heidi S fortsætter: Jeg var meget bekymret for medarbejderen bagefter, men hun fortalte mig senere, at hun ikke på noget tidspunkt havde været bange, hun havde hele tiden oplevet at hun havde kontrol over situationen, og hun havde også vidst, at de andre var lige uden for døren. Vi fik ros bagefter, både medarbejderen og mig, fra de andre medarbejdere over hvordan vi havde klaret det. Ok at være vred En beboer kommer farende ind i Kulturhuset, Orions store fællesrum, og råber, at han er blevet bestjålet og at det betyder krig. Perry, som er mangeårig relationsmedarbejder og nuværende rehabiliteringsleder, tager kontakt til ham og prøver at få to budskaber igennem: Der er for det første nogen, der bliver bange, når der bliver råbt så højt og truet og talt om krig. Og hvis han har fået stjålet noget, så vil Perry meget gerne hjælpe ham med at lave en anmeldelse til Politiet. Mens Perry taler med beboeren, er han lige så stille gået op på siden af ham og følges rundt med ham, og gradvis udvikler det sig til at de går afsted sammen, og forlader Kulturhuset og sammen går over mod beboerens lejlighed. Perry forklarer: Det er gyldigt at være vred, og når nogen bliver vrede, så er det fordi, der er noget meget vigtigt på spil. Når nogen bliver vrede, så skal vi ikke bare rumme det, vi skal anerkende det og bevare nysgerrigheden, så vi kan være i det og give os tid til at undersøge det nærmere, i stedet for bare at forsøge at aflede, regulere, dæmpe eller dulme. Men samtidig skal vi selvfølgelig tage hensyn til de andre, så der kan være god grund til at finde et andet sted end lige Kulturhuset. Men som jeg ser det handler det om meget andet end ord, det handler om at skabe forbindelse til den anden, og så rent kropsligt om at flytte sig sammen. Hvordan det opleves Som medarbejder i køkkenet er Heidi S for første gang på det tredages kursus i voldsforebyggelse og konflikthåndtering, som alle medarbejdere kommer på, mindst hvert 3-4. år. Kurset indeholder blandt andet træning efter Durewall-metoden, og hun havde lyst til at prøve det på egen krop fra den anden side. Da hun skal prøve at blive fastholdt bagfra og lagt ned, spænder hun helt op i kroppen og må sige stop for øvelsen selv om det gøres meget blidt og forsigtigt. Heidi S fortsætter: Jeg har prøvet at blive lagt ned mange gange, rigtig mange gange. På lukket afdeling og på andre botilbud, men ikke her. Men det at stå i det igen, vakte mange glemte ting til live pludselig huskede jeg detaljer, som jeg ellers havde gemt væk. Jeg husker hvordan jeg har skreget Nej, nej, ikke bagfra! når jeg blev lagt ned. Jeg huskede også situationer, hvor jeg selv har 21

Vold. magt. og når det ikke går så galt. Voldsforebyggelse og konflikthåndtering i Orion.

Vold. magt. og når det ikke går så galt. Voldsforebyggelse og konflikthåndtering i Orion. Vold og magt og når det ikke går så galt Voldsforebyggelse og konflikthåndtering i Orion www.voldsomudtryksform.dk 2 Vold og magt og når det ikke går så galt. Voldsforebyggelse og konflikthåndtering i

Læs mere

Retningslinjer for arbejdet med tryghed og forebyggelse i Orion

Retningslinjer for arbejdet med tryghed og forebyggelse i Orion Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion, Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden Retningslinjer for arbejdet med tryghed og forebyggelse i Orion For et trygt og godt leve- og arbejdsmiljø 02-06-2016 Indhold

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Nænsom Nødværge Mindre magtanvendelse og større tryghed med Durewall-metoden

Nænsom Nødværge Mindre magtanvendelse og større tryghed med Durewall-metoden KURSER, UDDANNELSER, WORKSHOPS OG TEMADAGE: Nænsom Nødværge Mindre magtanvendelse og større tryghed med Durewall-metoden En human og moderne arbejdsmetodik Nænsom Nødværge med Durewall-metoden er en human,

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 2. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Temadag DSR d

Temadag DSR d VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND Temadag DSR d. 29.09.2016 AGENDA HVORDAN ARBEJDER VI MED VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND? Kortlægning Regionens fælles grundlag Low arousal som tilgang i situationerne

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

POINTER OG DIALOGSPØRGSMÅL OM FOREBYGGELSE AF TRUSLER OG VOLD - til en arbejdsgruppe og en personalegruppe

POINTER OG DIALOGSPØRGSMÅL OM FOREBYGGELSE AF TRUSLER OG VOLD - til en arbejdsgruppe og en personalegruppe 1. Er det muligt konkret på arbejdspladsen udvikle værdier og metoder på en måde, så forebyggelse af konflikter inkluderes? Hvordan kan det gribes an? 2. Hvilke konkrete personlige og faglige kompetencer

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Forebyggelse af vold på arbejdspladsen. På Lindevang arbejdes der løbende og systematisk med vold og voldsforebyggelse.

Forebyggelse af vold på arbejdspladsen. På Lindevang arbejdes der løbende og systematisk med vold og voldsforebyggelse. Bostedet Lindevang Forebyggelse af vold på arbejdspladsen. På Lindevang arbejdes der løbende og systematisk med vold og voldsforebyggelse. Alarmer og alarmmodtagere Alle har alarmer. Uanset funktion i

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang.

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. 09-06-2016 Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. BEDRE PSYKIATRI har på baggrund af den seneste tids tragiske hændelser på bosteder og den tilspidsede

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Dato: 5. marts 2014 Brevid: 2259136 Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Indberetninger om magtanvendelse Administrationen i Region Sjælland har i 2013 modtaget 411 indberetninger

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte. NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Løven Novus. Rapport over tilsyn 2013. Tilsynsenheden

Løven Novus. Rapport over tilsyn 2013. Tilsynsenheden Løven Novus Rapport over tilsyn 2013 Tilsynsenheden 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 2 Dato for tilsynet... 2 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014.

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. 1 FORMÅL Større bevidsthed om trusler og forebyggelse af vold Konflikthåndtering

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde

Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde 215 Magtanvendelser 215 Tilsynsenheden har på vegne af kommunalbestyrelsen til opgave at administrere bestemmelserne i servicelovens

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard vedrørende magtanvendelse

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard vedrørende magtanvendelse Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard vedrørende magtanvendelse Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Instruks for: Hvordan magtanvendelser registreres og indberettes Hvordan magtanvendelsesepisoderne

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 26. marts 2013 Sagsnummer 2013030008EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 CENTER ØST Center Øst:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Forebyg vold og trusler på arbejdspladsen Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til den private praksis TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Forårskonference. Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg

Forårskonference. Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg Forårskonference Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg Studio III er en organisation Studio III er en engelsk forsknings- og undervisningsorganisation, hvis overordnede formål

Læs mere

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune BILAG 3 ( BØRN & FAMILIEUDVALGS MØDE DEN 20. DECEMBER 2012) Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune Skemaerne og teksten t tilrettes tt efterfølgende, f så de målrettes

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

20. september Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud.

20. september Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud. 20. september 2016 Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud. FOA takker for høringen og vil overordnet gerne give positivt udtryk for arbejdsgruppens

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Overordnet politik til forebyggelse af uacceptabel adfærd (vold, trusler om vold, mobning og chikane) Indledning Trusler om vold mod kommunens ansatte er desværre

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt

Læs mere

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Indledning Middelfart Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn med tilbud til kommunens brugere. Konkret

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys

PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys Praktikbeskrivelsen består af følgende: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode - Specialiseringsmuligheder for Social-

Læs mere

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse Tvangsindlæggelse Det er vigtigt at pointere, at filmen Tvangsindlæggelse tager udgangspunkt i én af de muligheder, der er for at blive/være indlagt med tvang. Der findes andre måder at blive/være indlagt

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf.: 33 93 44 50 www.sus.dk Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Fælles faglig retning

Fælles faglig retning SOCIALPÆDAGOGEN 21 DOBBELTDIAGNOSE Det er altså ikke nok, at enten psykiatrien eller kommunen byder ind begge instanser er nødt til at komme på banen og indgå i et koordineret samarbejde med og omkring

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

Driftsrapport for: Bostedet Thea Dato: 210514

Driftsrapport for: Bostedet Thea Dato: 210514 Strategiarbejde Indsats navn Strategitema Et foreløbigt navn, som beskriver projektet og formålet med indsatsen Formålet med denne indsats er at færrest muligt kommer mindst muligt ud for vold og voldsepisoder,

Læs mere

Årsberetning Magtanvendelser 2014

Årsberetning Magtanvendelser 2014 Årsberetning Magtanvendelser 2014 Psykiatri og Handicap Februar 2015 Årsberetning vedr. magtanvendelser 2014 Udgivet af Vordingborg Kommune Afdeling for Psykiatri og Handicap Udarbejdet af: Dorit Trauelsen

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Drosthuset. Rapport over anmeldt tilsyn 2013. Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Drosthuset. Rapport over anmeldt tilsyn 2013. Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune. Drosthuset Rapport over anmeldt tilsyn 2013 Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune. 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse...

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Ødelæggelse af computer

Ødelæggelse af computer Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Udkast. Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane. Koncern HR, 1. september Indledning

Udkast. Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane. Koncern HR, 1. september Indledning Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane Indledning Denne politik beskriver indsats mod vold, trusler, mobning og chikane i Region Sjælland samt de selvejende institutioner, som Region

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne www.vold-som-udtryksform.dk www Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform 2 Tjek på kriseplanen. Vold som Udtryksform Det er næppe muligt

Læs mere