Knud Jeppesens værker for a cappella-kor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Knud Jeppesens værker for a cappella-kor"

Transkript

1 Knud Jeppesens værker for a cappella-kor af Jens Peter Jacobsen hundredåret for Knud Jeppesens fødsel er han verden over agtet som en af vort århundredes største stilforskere. Adskillige biografiske artikler med focus på hans forskning har, især i forbindelse med hans død, fundet plads i leksika og tidsskrifter. 1 Den anden side af Jeppesens virksomhed, den kompositoriske, har derimod kun sporadisk været behandlet af forskerne. Som eneste undtagelser skal nævnes Finn Mathiassens glimrende stilundersøgelse af Jeppesens Passacaglia 2 og nærværende forfatters lille artikel om Jeppesens Ruskantate. 3 Selv betragtede Knud Jeppesen sig i lige høj grad som forsker og komponist, og hans forskning er lykkeligt præget af hans nære forhold til den kompositoriske proces. Blandt hans værker er der mange, som også i nutiden kan fortjene udbredelse, og et af nærværende artikels formål er at genoplive interessen for den del af hans produktion, som vel nok har vundet størst udbredelse, nemlig værkerne for kor a cappella. Artiklen bygger dels på studiet af værkerne, dels på personlig kontakt til komponisten, hvis sekretær og videnskabelige medarbejder jeg var i årene , og som jeg i hans sidste leveår var knyttet til ved et personligt venskab. Fra sin tidlige ungdom ønskede Jeppesen at arbejde både som forsker og musiker blev ha ansat som organist ved St. Stefans Kirke i København. Året efter bestod han magisterkonferens og besluttede derefter i første omgang at sætte sine kræfter ind på kompositi- 1. Artikler af følgende forfattere kan nævnes: Torben Krogh, Dansk biografisk Leksikon 1937; H. Jerrild (interview), Gads danske magasin 1943; J.P.Jacobsen (bibliografi), Natalicia musicologica Kn. J. 1962; Søren Sørensen, Aarhus Universitets Årsberetning for 1974; Søren Sørensen, Dansk musiktidsskrift 1974; Jens Peter Larsen, Det kgl. danske vidensk.s selskab, Oversigt over Selskabets virksomhed ; Henrik Glahn, Acta Musicologica 1975; P. Woetmann Christoffersen (Kn. J's Collection... ), Dansk Årbog for Musikforskning V, 1976; John Bergsagel, Grove's dictionary, 6. ed ]eppesen's Passacaglia, i: Natalicia Musicologica Knud Jeppesen, En lejlighedskantate med praktisk nyttevirkning, i: Otte Ekkoer,

2 onsarbejdet udgav han sine første værker, 10 solosange med klaver, og afholdt en kompositionsaften. Kritikken var ham absolut ikke venlig stemt, og i skuffelse herover (Jeppesen var trods sit kantede væsen slet ikke ufølsom over for kritik) vendte han sig mod det musikhistoriske arbejde, og i de følgende 15 år afholdt han sig næsten helt fra at komponere blev Jeppesen organist ved Holmens Kirke, et embede som tidligere havde været besat af musikere, som havde gjort sig mere kendt ved deres kompositoriske end deres udøvende virksomhed (nævnes kan N.W. Gade og Th. Laub). Om dette har været en medvir kende årsag, skal være usagt, men i hvert fald vendte kompositionslysten nu tilbage, og den først offentliggjorte samling værker blev da også en samling, som var tiltænkt netop Holmens Kirkes kor: Danske Motetter og andre Korstykker for 2-6 Stemmer, Herefter holdt kompositionstrangen sig konstant, og resten af livet var der en stadig vekselvirkning mellem Jeppesens forskning og hans egne kompositioner. Når man som studerende skulle til undervisning, kunne man være vis på, at professoren sad ved klaveret og improviserede eller spillede sine nyeste ideer. Når de studerende var ankommet, slog han pludselig over i undervisningen, men kunne senere i timen blive fjern i blikket og sige: "Nu skal De høre", hvorefter han spillede noget af det, han var i gang med at komponere. Som Jeppesens forskningsindsats altovervejende ligger inden for vokalmusikken, således består også hans egen produktion mest af vokale værker. Han har dog skrevet instrumentalmusik inden for mange genrer. Det drejer sig om tre orkesterværker: symfonien Sjællandsfar, en Koncert for Valdhorn og Orkester samt Akademisk Festmusik for orkester. Hertil kommer nogle kammermusikalske værker: La Primavera for fløjte, valdhorn og klaver, Lille Sommertrio for fløjte, cello og klaver, en violinsonate samt nogle værker for klaver. Og endelig - naturligvisen række orgelværker: ntonazione Boreale, Præludium og fuga i e, 50 koralforspil og Passacaglia. J eppesen var en af tidens mest yndede komponister af lejlighedskantater, ligesom han i flere tilfælde vandt komponistkonkurrencer med sine værker. En stor del af hans værker for soli, kor og orkester er blevet til i sådanne forbindelser: Kantate for Rungsted Kostskoles Samfund (1925), Reformationskantaten (til Københavns Drengekor ved reformationsfesten i 1936), "Lave og Jon" (prisbelønnet 1937), "Te Deum Danicum" (til indvielsen af Radiohusets koncertsal i 1945), Kantate til Aarhus Universitet (ved indvielsen af universitetets hovedbyg- 2

3 ning 1946), "Ørnen og Skarnbassen" (til Københavns Drengekors jubilæum 1949), Kantate ved genindvielsen af Haderslev Domkirke (1949) og Kantate ved Det jydske Musikkonservatoriums 25 Års Jubilæum (1951).4 To af hovedværkerne er dog blevet til uden ydre anledning: operaen "Rosaura, eller Kærlighed besejrer alt" (1959, med tekst af komponisten efter Goldoni) og Knud Jeppesens sidste, stort anlagte værk, "Tvesang" (1967, med tekster af Grundtvig og Kierkegaard). Omend de stort anlagte værker i deres samtid tiltrak sig størst opmærksomhed, kan der i dag næppe herske tvivl om, at Jeppesens betydeligste kompositoriske indsats ligger inden for de mindre vokalværker: værkerne for a cappella-kor og solosangene med klaverledsageise, hvortil kommer en række salmemelodier (næsten alle komponeret i begyndelsen af 1950erne), hvoraf nogle er blevet folkeeje. Solosangene med klaver indtager en fremskudt plads blandt Jeppesens værker. Hans først udgivne opus er de 10 sange op. 2 (1919), den anden vigtige samling er Aaret i Danmark - (1953). Men hertil kommer flere samlinger, som ikke er trykt. Med stor sans for poesi vælger komponisten især tekster af Ludvig Holstein, Viggo Stuckenberg og Thøger Larsen. Stilen er en tydelig videreførelse af den, som gør sig gældende i Carl Nielsens solosange, men med klare personlige træk af lignende art som dem, vi vil støde på i korsangene. Jeppesens solosange høres ikke ofte på koncertrepertoiret, men mange af dem vil utvivlsomt kunne få en renæssance hos publikum, hvis koncertgiverne får øjnene op for dem. det følgende vil undersøgelsen koncentrere sig om værkerne for kor a cappella, indenfor hvilke det vil være hensigtsmæssigt at opdele i to hovedgrupper: de kirkelige og de verdslige værker. Kirkelige korsange Efter Knud Jeppesens ansættelse som organist ved Holmens Kirke i 1932 var det nærliggende, at hans først udgivne værk var skrevet til anvendelse for kirkens kor, som det er tilfældet med Danske Motetter og andre Korstykker for 2-6 Stemmer. 5 Hæftet indleder med tre 2-stemmige motetter i gennemført imiterende stil. Derefter følger to 3-stemmige motetter, hvoraf den sidste, "Nu rinder solen op" bygger på cantus fir- 4. Systematisk hører Ruskantaten (1951) vel nænnest til på denne plads, jvf. Otte Ekkoer. 5. Folke- og Skolemusik, 2, Wilh. Hansen

4 mus i understemmen. Hoveddelen af samlingen er de fem 4-stemmige og den 6-stemmige motet, hvorefter hæftet afsluttes med to responsorier og tre homofone satser over Jeppesens egne melodier. nteressen samler sig først og fremmest om de 4-6-stemmige motetter, som i løbet af få år fik plads i mange kirkers gudstjenester, og som har holdt sig på kirkekoncerternes repertoire. Med deres vekslen mellem imiterende sats og homofone afsnit, ofte med opdelinger i stemmegrupper, som synger mod hinanden, har motetterne mange fællestræk, og det vil være naturligt her at koncentrere sig om en af dem. Jeg har valgt "Herre! hvor er mine Fjender mange!" (nodeeksempell). Ud fra en overfladisk betragtning er her tale om et meget traditionelt værk, som begynder med et ret homofont afsnit, opdelt i to underafsnit med parallel indledning. Derefter følger en regelret imitation, hvormed første halvdel er færdig. 2. del er igen opdelt i et homofont afsnit efterfulgt af en regelret imitation og afsluttende med homofone akkorder. Analytikeren erkender også hurtigt, at her er tale om en ekspert i Palestrinatidens dissonansbehandling: dens regler overholdes til punkt og prikke, hvad der gør sig gældende i alle samlingens 4-stemmige motetter! dette tilfælde ligger også melodikken nær Palestrina-reglerne, hvad der ikke er tilfældet i alle værkerne (man kan blot tænke på det meget springvise tema "at jeg må bo i Herrens hus" fra motetten "Een ting"). Betragter man endelig akkordvalget, er det næsten påfaldende konservativt, bestående af udelukkende rene treklange, oftest som grundakkorder. Men ser man nærmere til, opdager man et stærkt, personligt udtryk bag den klassiske overflade. Allerede begyndelsens udråb har en magtfuld karakter, ikke mindst på grund af den klare treklangsharmonik og den næsten konsekvente modbevægelse mellem yderstemmerne. Dramatisk f Ol stærkes udråbet i t. 6, hvor basstemmen tager føringen med en pianoindsats, som straks i alle stemmer crescenderer til forte i råbet "Mange stå op imod mig" (utvivlsomt tonemalerisk, idet de tre overstemmer helt konsekvent går imod bassen). Også næste sætning er inspireret af teksten, idet en tæt imitation af et meget "snakkende" tema i hurtige nodeværdier, først over en opadgående skala, derefter domineret af nedadgående spring, levende illustrerer de mange røster, som plager sjælen. 2. del indleder efter en generalpause med en klar kontrast, fortrøstningen i Herren, skildret i piano, voksende til forte i en klar akkordlig sats, domineret af modbevægelse mellem bas og de øvrige stemmer. 4

5 Eks. 1: Herre hvor er mine Fjender mange! 4-st. Motet (P.alme -i) Knud Jeppelen Sopran A.H Jft '"' t."-- -- lier - rel hvor er mi - De )'jell-der maa - Ker- rel hvor er mi-ne PJell-der maa == Tenor Bas " l i lier - rel hvor_ er mi-ne J'jeD-der llaa - mf...-;--= = ler- ral hvor er mi-ne Fjell-der man '" l p ---== f " '1;1 t... pi re l Ker- rel lier rel )[an - «a.taa op 111-;4_ mir p ---== f. Ker- rel Ke;---:-' re! Hall-p.taa op i -- m q. P - f - Ker- rel Ker rel )(all-p.u.. op i 1l0d_ mi. p =:: f... --;, rel Ker- rel ler-rel Ka. - p.taa op i Kaa-p.i-p til lilla SJal:. Jiaa har idpll Prel - H J in-pil Prel a ho Kaa-p.i-p til minbjel: haa hariarell:rrelø J id-paprel-.e ho. Gudl ha. harinr;all hel H J in-p Pre l.i r til min 8Jel: hu har idpll hel -.e J ia-pl Pul- 5

6 )" 1':\ lidt ;angsommere a tempo f «J l L Gud! Heil Du, med Du, Her- rel 1':\ el' et SkJold for mig, mill f ti l J HeD Du, med Du, Her- rel er et Slrjold for mig, min f L ti ee boe Gud! HeD Du, med Du, Her -'el 1':\ el' et SQold for mig,min f ee boe Gud! KeD Du, med Du, Her rel er et 9QoJd for rg, min '1\ L t) 1\ L -L:- ti l bf-- Æ _ re og ded, del' op - laf - t1' mit Ho - - ved. ==--"'f Æ - re Ol!' deu, der op - d - tel' mit HO" - - ved. Jeg --- ;r.=-- Æ - re og den, der op - let - tr mit Ho - - ved. 1'&&- bør iil H.er-ra. med min Ar _ e og ded, der op - lof - ter mit Ho - - ved. ra& - bel' til Hel''eD med mid Rest, J og lu h&d B.. t, med mid Boet, og ball bed --==== Jeg 1'&& - bel' til HeJ'ol'eD med min Bøt, og mf. ---==== Jeg 'aa - ber til Hor-reD med min Bøi, og f ritard. =-, mig fra.it bel - - li-gø Bjel'g, fra eii hel - li -gø Bjerg A. - _l. =--p f b. -1'81' mig fra eit bel f bau bell-b. - J'el' mig - f ban bød-he - l'er mig - li - gø 1Jerg----- A. - mr ==-- fl'& eit hel - li - gø Bjerg A. - mell.....::::: ===--p fra eit bel - - li-gø Bjerg -- A. - - med. 6

7 Slutafsnittet indleder med en lang gennemimitation, hvorefter stemmerne efterhånden samler sig til en bred kadence med et afrundende piano. Sammenfattende opfattes værket som tydeligt todelt med understregning af modsætningen mellem de råbende fjender og den rolige, magtfulde gud. På samme måde har hver af de andre motetter sit eget præg: "Gud, vend Øren til min Bøn" præges af det akkordlige råb "Jeg vil råbe til Gud, og Herren skal frelse mig". "E en Ting har jeg begæret" understreger antifonalt tekstbegyndelsen, der endog genoptages som reprise, og satsen er iøvrigt præget af stemmeopdelingen S-A mod T-B. "Hvad er et Menneske?" domineres gennem det meste af satsen af det stadige udråb i understemmen over begyndelsesteksten, indtil menneskets lidenhed i 2-stemmig pp sættes op som kontrast til evigheden, udtrykt i et magtfuldt, 4-stemmigt forte. Endelig præges den jublende "Min sjæl, lov Herren" af lyse parallelføringer i de to stemmepar. Karakteristisk for alle disse motetter er den nære tilknytning til tekstens indhold, udtrykt magtfuldt og personligt i en sats, som er helt blottet for føleri. Måske kan man sige, at det er en i bedste forstand luthersk udtryksform i et tidløst tonesprog. Trods samlingens succes skulle der gå 23 år, før Jeppesen i 1959 atter udgaven samling Motetter og korsange. 6 Her er der tale om et mere uhomogent hæfte, og det fremgår af årstals angivelser ved hver enkelt af de egentlige motetter, at værkerne er blevet til over en lang årrække. Den ældste sats, "Se nu stiger solen" er fra 1932, mens den nyeste, "Lovet være Herren" er blevet til i altså heller ikke nykomponeret, men dog fra tiden efter Holmens Kirke. kke alle motetterne er lige vellykkede. Svagest står nok "Lovet være Herren" med de noget kantede temaer som Eks. 2: Eks. 3: Thi han har hørt mi - ne yd-my -ge be - gæ-rin-gers røst,_ han har hørt, samt den noget bombastiske "Frygt Gud og hold hans bud" fra Folke- og Skolemusik X, 4, Wilh. Hansen

8 De bedste af værkerne lever imidlertid helt op til hæftet fra Her skal især nævnes de to værker med solistiske indslag. "Hver mand har sit" (over Kingos "Sorrig og glæde") er en vekselsang mellem bassolist og kor, og den er trykt i to versioner, dels for mandskor (1947) dels for blandet kor (udateret). Med sit enkle og vægtige melodiske udtryk passer satsen fortræffeligt til Kingos tekst. "Benedicarnus Domino" (1948), komponistens eneste motet med latinsk tekst, er komponeret for sopran- og tenorsolister og blandet kor. Den indledes med en lang, melismatisk tenorsolo, bygget op i store buer, som danner et afsluttet hele: Eks. 4: Lento :;:r f,",,!jlu1ftl tei! d ih fli EttJ lu ml?t Be ne f,,. Jti53J) ø tffleb iilrrfij;'j t) ) < di - ca mus Do - mi -no. Hele værket bygger på frit varierede gentagelser af dette tema, for hver af solisterne og for koret. midterdelen afbrydes temaet flere gange af et homofont "Laudarnus Dominum", og til slut forenes kor og solister i et Amen, som klinger ud i pianissimo. Et særpræget og smukt værk, som vel nok stilistisk har fælles træk med de andre motetter, men som alligevel står meg.et selvstændigt i komponistens produktion. Kun seks år senere udkommer Jeppesens sidste motetsamling, Tolv tostemmige danske motetter for kor eller solf Her er der tale om en samling med et udpræget enhedspræg, idet alle værkerne er i 2-stemmig, imiterende sats, overvejende for lige stemmer, men med komponistens forslag til afvekslende besætning. De fem første er frit komponeret over psalmetekster (en over tekst fra Prædikeren), mens de resterende er over strofiske tekster, oftest med tilhørende melodi, en slags korafantasier. Trods smukke afsnit kan samlingen ikke sige sig fri for et stereotypt præg, som adskiller den klart fra de to første samlinger. Dette kan belyses ved motetten "De, som forlader sig på Herren", som er en omarbejdelse af samme sats fra samlingen Hvor første version udmærker sig ved sin knappe og derved værdifulde udformning, har den nye version, foruden en forlænget melisme i midten, fået tilføjet en reprise, som bringer den på linie med samlingens tilsvarende værker, men som unægtelig virker noget tung og overflødig. 7. Folke- og Skolemusik XV, l, Wilh. Hansen 1 %5. 8

9 En særstilling blandt a cappella-værkerne indtager Dronning Dagmar-Messe for blandet kor a cappella, komponeret i befrielses året 1945, men først udgivet 25 år senere. 8 Værket er en missa brevis (uden Gloria og Credo), og er i høj grad inspireret af komponistens indgående kendskab til Paiestrinas messer. Den bygger på Laubs version af middel-. aldervisen, der dels anvendes som motivkilde for imiterende sats, dels som egentlig cantus firmus. Snarest kan værket betragtes som en dansk hyldest til Paiestrina, med klare afsnit i Paiestrinastil (her kan især henvises til det tostemmige Benedictus, hvis sidste afsnit også tematisk ligger helt op ad forbilledet), sat op mod personlige afsnit som Hosanna, der er en femstemmig koralsats i tredelt takt. Af afgjort virkning er sidste Agnus, hvor Palestrina-inspirationen helt har måttet vige for Jeppesens egen stil: Eks. 5: 40 '" t.! L.. 1'1 t.! A - -di. - i,... - A - gnus... A - gnus --..;;/ A - A '"'-';: A {gnus qui gnus De-i l...o...,j A - De De gnus... - i A-gnus De - ). - r De... tol.... "'-"" A-gnus De ;..-.. o...l...j gnus A - -- De,..,.., gnus De - - r -gnus De De gnus D '-' '.- gnus De - i._ - gnus "'"""' """"""" r. De i. De --..:-, lis i._ A -.,...,..., L- A i. Ae A -... ""'- gnus gnus gnus 8. Folke- og Skolemusik XX, 4, Wilh. Hansen

10 Det sidste kirkelige værk, som her skal omtales, er Op, kristne, ruster eder, Kantate for kor a cappella. 9 Brorsons krigeriske digt har inspireret Jeppesen til en dramatisk stil, som ligger langt fra de andre a cappellaværker og nærmere hans stort anlagte lejlighedskantater. Kantaten kan vel ikke frakendes en vis, pompøs virkning; men den lider mere end de andre a cappella-værker af den svaghed, som Jeppesens stort anlagte værker undertiden præges af: en manglende fornemmelse af de voldsomme virketnidlers ufrivillige komik. Steder som "alle helgens kække mod" (str. 4), det vedvarende quasi-ostinato på "Mangen vel har trang i livet" (str. 5), "Op, i Jesu navn at vinde" (str. 6) samt slutningens sammenstilling af tf og pp, tjener for den kritiske tilhører ikke til forøgelse af den højtidelige oplevelse. Verdslige korsange modsætning til, hvad der gør sig gældende for kirkemusikken, er størstedelen af Jeppesens verdslige korsange trykt som enkeltværker, oftest i Wilhelm Hansens eller Musikhøjskolens (Folkemusikskolens) korbiblioteker. De grupperer sig ret klart omkring komponistens forskellige ansættelsesperioder: Fra tiden før ansættelsen ved Holmens Kirke er der kun få, små a cappella-sange, ialt 9 kanoner 1o og en enkelt sang for damekor. Fra den tidlige periode ved Holmens Kirke stammer kun den omtalte motetsamling for a cappella kor, hvorimod besættelsestiden og de umiddelbart følgende år er domineret af korsange, som i tekstvalg og tonesprog er klart præget af tidens nationale bevidsthed. Der er tale om fire sange for mandskor fra 1941, fire fra 1944 og samlingen Danske sange for lige stemmer og 3-5 st. bl. kor. n Desuden fra befrielsesåret "Guds fred med vore døde", først udgivet for sang med klaver, og i 1948 både for mandskor og for blandet kor. Adskillige andre af denne periodes sange findes ligeledes for begge kortyper. Fra tiden efter komponistens ansættelse som professor i Aarhus er langt de fleste sange for blandet kor og sædvanligvis med et større anlæg end i den foregående periode. Typiske er f. eks. de fire Shakespeare-sange fra Tre af sangene for mandskor har jeg kun kunnet tidsfæste fra 9. Wilh. Hansen Komponeret 1930, udg. i 60 danske kanoner, Wilhelm Hansen. 11. Folke- og Skolemusik V, 2, Wilh. Hansen

11 deres udgivelse i Sange for mandskor,12 nemlig "Ved Vesterhavet", "Morgen til søs" og "Pindar Ode". Stilistisk vil jeg skønne, at de hører til i Århus-perioden, hvorimod de to små sange for lige stemmer, "Gensyn med Danmark" og "Odderen", 13 selvom de er komponeret i 1948, stilistisk klart hører til blandt den foregående periodes værker. Værkerne fra besættelsestiden er som sagt oftest i et udpræget "dansk" tonesprog, men alligevel i høj grad forskellige. Blandt sangene med den markante "fædrelandstone" kan måske fremhæves de to af ialt fire sange med tekster af Aakjær, nemlig "Hedelandet" for mandskor og ''Vestenvinden'' for blandet kor. Trods disse sanges kvalitet er det især de mere lyriske sange, som efter min mening bør fremhæves som hørende til det ypperste inden for deres genre. Blandt mandskorsangene kan nævnes de fine sange "Aften" og "Juninat" med tekster af Stuckenberg og den meget sungne" Angelus", der i sin utrolige enkelhed kongenialt rammer Holsteins tekst. Her lnå også omtales "Guds Fred med vore Døde", det lille udsnit af Grundtvigs Kærmindesang, som på fornemste vis kom til at dække befrielsestidens sorg over de faldne. "Angelus" er i versionen for mandskor en regelret transponering en kvart ned, hvorimod "Guds Fred med vore Døde" for mandskor foruden akkordomlægninger har nogle få ændringer, som klart dokumenterer komponistens sans for de to idiomer: Eks.6A: SOPRAN ALT TENOR BAS Stille Guds Fred med vo - re - de i 12. udgivet afstudentersangforeningen i København, Wilh. Hansen udg. i Den ny Sangbog, Wilh. Hansen

12 Eks,6B: Stille TENOR H BAS 1-[1 8, Guds Fred med.-0 - re de i! Dan-mal'/ts Ro - sen - gaard!_ Guds Fred med dem som ; Samlingen fra 1943 indeholder mange glimrende satser, og det kan være vanskeligt at fremhæve nogen på andres bekostning, gen har dog nok Holstein og Stuckenberg leveret tekster til de bedste værker, den første med "Bygen flygter", den anden med den trestemmige "Nytårsnat" og den femstemmige ''Vinteraften''. Denne sidstnævnte sats.er et fornemt eksempel på, hvordan komponisten formår at forene homofoni med mod bevægelse mellem overstemmer og bas. strofens første 6 takter bevæger de fire øverste stemmer sig sammen i tæt akkordsats med sarte dissonanser. næsten konsekvent modbevægelse til overstemmen trækker bassen en stor bue af gennemførte ottendedele. strofens sidste takter sker der en lille ændring, idet bassen tager tenoren med sig, så der bliver polaritet mellem de tre øverste og de to nederste steillmer. værkets 3. og sidste strofe udvides slutningen med en takt, hvorved polariteten sløres og alle stemmer falder til ro i deres dybeste leje. sin helhed er værket et fint eksempel på Jeppesens a cappella-sang, når den er allerbedst, og som eksempel skal vises sidste strofe i sin helhed (se nodeeksempe7). Som karaktermæssig modsætning til ''Vinteraften'' må nævnes den umiddelbart foran trykte "Gammel fransk Julevise" med tekst af komponisten efter Bernard de la Monnoye. På virtuos vis forenes her en borduntone i basstemmen med parallelførte akkorder i en stil, som tydeligt efterligner tidligere tids tambourin, og som samtidig er ægte Jeppesen'sk i et tonesprog, som viser komponisten, når han er morsom på den mest vellykkede måde. 12

13 13 Eks. 7: l Jj. 3. Og Hlmlens Rø - de tal-mer fjernt, og ble ge Stjerner gnistrer frem, og :: e! 3. Og Himlens Rø _ de fal-mer fjernt, og ble ge St,jer:er gnistrer from, hi --- e! 3. Og Himlens Rø - de..... fal-mer fjernt, og ble og... T... ge Stjerner gnistrer frem, og 3. Og Himlens Rø - de, r fal-mer fjernt, og ble - ;e Stjerner gnistrer frem,... og /"'j e! al- le gres Farverøortner øtil fj j " 3. og ble - e Sjerner gnistrer frem, og le; sid - :te Sær f Dagen dør; og lej det ""-,j'''... al- le Agres Farver sortner stil le; det sid - te Skær af Dagen dør; og.... sid - te Skær af "Dagen,dør; r og - e!gr8 Farver Bortner stil le;... dt sid r &te Skær af Dagen dør, og "\ - al- le Agres Farver sortner stil - Jo; det sid ste Skær f Dagen dør, og en-somt rin-.ier Nat-tens tav- se T Kil Kil - de de. en-somt rin-der Nat-ens tav ;'n - somt, og en-somt- rin-der Nat-tens t-a'; - se Kn-- ae: tm=ønt -.L=C==Jf:-ft, en - somt, -r- -r. P.-S11lJ'.t Tin-,jel' Nai-teus tav - se Kil - de.

14 De første år efter ansættelsen som professor i Århus er i høj grad præget af de store værker som Kantate til Haderslev Domkirke, Ørnen og Skarnbassen, kantate til Det jydske Musikkonservatorium og med operaen Rosaura (1950) som hovedværket. Men 1951 bliver igen et år med vigtige udgivelser for blandet kor a cappella med Shakespearesangene, "De danske skuder" og "Fjorden". De fire Shakespeare-sange er komponeret til Edv. Lembckes fremragende oversættelse, men trykt med Shakespeares originaltekster neden under, så begge tekster fungerer. De er først udgivet som løsblade i Folkemusikskolens Korbibliotek 1951, med genudgivelse er de desuden udgivet i USA hos Joseph Boonin. Denne udgave er udelukkende med engelsk tekst, og her er sangene trykt som cyklus i rækkefølgen 1. "Blæs, blæs du vintervind", 2. ''Vinteren'', 3. "Foråret", 4. "Hvis du vil ligge her". den første udgave er rækkefølgen , en ulogisk følge, som jeg da også vil betragte som forlagets tilfældige orden, idet sangene ikke er udgivet som en helhed. Rækkefølgen i den amerikanske udgave må betragtes som komponistens intention for en samlet fremførelse. Sangene har et klart enhedspræg i tonesproget, men har hver sit personlige præg, hvorved de fremstår som en spændende helhed. "Blæs, blæs du vintervind" indleder i en tung karakter med et klart kirketonalt præg, overvejende rene treklange i modbevægelse mellem yderstemmerne. Takt 5-7 skal nævnes for sit meget karakteristiske modulatoriske forløb, som er typisk for komponisten: Eks. 8: '/" l " l r fnøs du end nok så vred, stiv - ner du bøl-gen fast, rtf.. thy tooth S not so keen, Though thou the wa-ters warp, " fnøs du end nok så vred, stiv - ner du bøl- gen fast, r " " al - drig så dybt du bed, for - di dig in - gen så. al - drig du sved så hvast, som ven-ners ka - de blik. " be-cduse thou drt not seen, al-though thy breath be rude: thy sting is not so sharp as friend re - member'd nol al - drig så dybt du bed, for - di dig in - gen så. al - drig du sved så hvast, som ven-ners ka - de blik... l l 14

15 overensstemmelse med teksten skifter tonesproget herefter brat til en lys og venlig stemning. To stemmer bevæger sig i akkordbrydninger over liggetoner i de to andre. 'Vinteren" med karakterbetegnelsen djærvt indleder med en streng, tostemmig kanon i et markeret, næsten råt tonesprog og fortsætter med at male uglens tuden med imitation i bl.a. formindskede kvintspring. Sangen giver udtryk for vinterens ubehagelige vejr. "Foråret" er stemningen helt vendt. Det lyse forår tegnes på ægte "Jeppesensk" vis med fauxbourdonbevægelser, orgelpunkt og fordybede ledetoner: Eks. 9: "", - r r smørblomst i sin gyl - den kjol har en - gen smykt i bro - get krans, da stær og du - er par - res vil, og pi - gen ble - ger lin pa eng, da "!'!!!!!!! A cu-ckoo-buds af y low hue, do paint rt;: mea-dows wi;--- d:: iht, the turt -lestread, and rooks, anddaws,and mai-dens bleach theirsum - mer smocks,the - r: ". r;,#ji. (L ;-i- 8 smørblomst jii sin g0 - den kjol har stær og du - er par - res vil, og. en - gen smykt i bropi - gen ble - ger lin..... get krans, da pa eng, da pagt med Shakespeares tekst skifter karakteren igen midt i satsen, hvor man hører gøgen, som med sin kukken spotter de gifte mænd. Cyklus' en slutter lyst og venligt med "Hvis du vil ligge her", i en sats, som indleder med kanon mellem bas og overstemmekomplekset og som til slut åbner og lukker sig i en imitatorisk bue mellem sopran og tenor. sin vellykkede helhed er de fire sange en perle, som forljener langt større udbredelse på korenes repertoire. De er ikke vanskeligere, end at mange kor kan synge dem,' og de er tillige stor glæde for sangere og tilhørere. bedste betydning er her tale om folkelige korsange. Som Shakespeare-sangene rammer forfatterens tone, er "De danske skuder" helt i pagt med Johs. V. Jensens digt. Med sine 76 takter og sin seksstemmige besætning er det en af komponistens størst anlagte korsange, og den følger i sine nuancer digtets stemningsskift. Såvel digt som tonesprog er af en karakter, så det kan undre, at værket ikke blev skrevet for mandskor; men helheden er så vellykket, at mange, især større, kor med udbytte vil kunne tage værket på sit repertoire, ikke mindst som slutnummerl ]5

16 Den sidste af korsangene fra 1951, som skal omtales, er UFjorden", en sang som ikke blot står i stærk kontrast til den foregående, men som i det hele taget i sit tones pro g står alene i komponistens produktion. Valdemar Rørdams tekst males næsten impressionistisk i en stil, som vel nok melodisk har typiske Jeppesen-træk, og som også anvender hans karakteristiske fauxbourdon-sats. Men mens et af hans typiske træk ellers er klare tonale holdepunkter, er her tale om en sats, hvor tonaliteten uafbrudt sløres af tilføjede dissonanser og akkordlige ryk. Det vil føre for vidt at analysere værket nærmere på dette sted; men det er bestemt ikke uden interesse. Helheden er særdeles vellykket, og endnu en gang må man konstatere, at det er en lykkelig forening af digt og toner, vanskeligere at synge end de fleste af Jeppesens korsange, men anstrengelserne værd udkommer Jeppesens mest omfattende verdslige værk for kor a cappella, nemlig Hr. Jon, kantate for bl. kor a cappella over en gammel dansk skæmtevise. 14 Det er ikke, som man kunne tro, en ændret og beskåret version af den gamle kantate for mandskor og orkester, ULave og Jon", Begge værker bygger på Laubs version af den gamle folkevise, og harmoniseringen af omkvædet er i store træk ens; men ellers er der tale om vidt forskellige værker. Den gamle kantate er i enhver henseende et stort anlagt værk, hvor orkestret med opbud af horn, trompeter og pauker spiller en central rolle. Desuden medvirker både et stort og et lille mandskor, ofte for fuld udblæsning. Det nye værk er ikke blot for en lille besætning, firestemmigt, blandet kor med solister ad libitum; men netop ved sin økonomi med virkemidlerne bliver det langt morsommere. Det bygger på folkevisen, men en stor del af stroferne er kun med svag tilknytning til originalen. Medens mellemkvædet Ul være vel bon" synges i næsten alle strofer, kommer omkvædet " binder op hjælmen af røden guld og følger Hr. Jon" kun til anvendelse som ramme: i indledningen og som slutning på hver af værkets tre satser. Sangens replikker synges i nogle tilfælde af en solist (eller alternativt af den tilsvarende kors temme), i andre tilfælde af hele koret, og det hele falder slag i slag, mundret og morsomt. Der er enkelte instrumentale imitationer: som indledning på 2. sats imiterer de tre øverste stemmer trompeter i tæt sats på "Tra-tra-ta-ra", og som begyndelse på 3. sats har mandsstemmerne en lyrisk, vellykket hornduet på "Bo-bo". Virkemidlerne er absolut holdt på et plan, hvor de vedbliver at være morsomme. Jeg skal berette en enkelt tildragelse, som har betydning for udførelsen af værket. Den foregik ved Jysk Akademisk 14. Folke- og Skolemusik X, 2, Wilh. Hansen

17 Kors første indstudering af Hr. Jon, under en prøve, hvor komponisten var til stede. partituret er der to steder, hvor Jeppesen med sin specielle form for humor havde komponeret noget, som ikke fungerede: Eks. 10: Eks. 11: Disse "Buml" virkede overhovedet ikke. Korets dirigent, Walther Børner, havde derfor uden Jeppesens vidende aftalt, at et kormedlem i stedet i hvert af de to tilfælde skulle knalde en oppustet papirpose af. Komponisten lo, så han var ved at trimle om på gulvet. Børner havde netop ramt hans form for humor, og siden blev papirposerne en fast rekvisit ved J.A.K.s koncerter, en tradition som vi i Musikstuderendes Kammerkor har ført videre. Der er ikke ret mange morsomme værker af en vis udstrækning, som er komponeret for et lille, blandet kor, så der er god grund til igen at prøve at etablere dette værk på korenes repertoire. Med Musikstuderendes Kammerkor har det været en uomtvistelig publikumssucces hver gang. De sidste værker for a cappella-kor, Knud Jeppesen nåede at udgive, var 3 sange for mandskor: "Nu er det forår", "Høbjergning ved havet" og "Fem piger".ls "Nu er det forår", med tekst af den persiske digter Omar Khayyam oversat af Thøger Larsen, er en kort, homofon sang af et ret traditionelt tilsnit. De to øvrige sange er af langt større interesse. Foruden den trykte version for mandskor har komponisten skrevet dem i en version for blandet kor, foræret mig af ham til brug 15. Wilh. Hansens korbibliotek nr ,

18 for Musikstuderendes Kammerkor. Det var omkring samme tidspunkt som udgivelsen for mandskor, men om det var før eller efter, kan jeg desværre ikke genkalde mig. Da de ikke tidligere har været trykt, benytter jeg denne lejlighed til lade dem udgive som bilag til artiklen (se p ). "Høbjergning ved havet", med tekst af William Heinesen, er gennemgående domineret af to former for satsteknik: solo over borduntoner og parallelføringer i grundtreklange eller akkordomvendinger. Værket er utvivlsomt og meget vellykket inspireret af den mørke og tunge karakter i Heinesens digt. Udover ganske enkelte akkordændringer er den eneste forskel på de to versioner, at satsen for blandet kor hr udnyttet det større omfang til nogle oktavfordoblinger i basstemmen. "Fem piger", over Thøger Larsens lille, lette digt står i en så vellykket kontrast til "Høbjergning", at man fristes til at betragte dem som en helhed. For mandsstemmer er de udgivet nummereret umiddelbart fortløbende, og satserne står i a-mol A-dur. På samme måde er versionen for blandet kor i f-mo/fdur. Da jeg modtog dem fra komponisten, havde han ingen bemærkninger om dette; men ud af sammenhængen har jeg altid haft den opfattelse, at tanken var, at de skulle synges samlet. "Fem piger" er der nogle forskelle på de to versioner, men ikke på noget punkt af et omfang, som gør det nødvendigt at gennemgå dem i denne sammenhæng. De to første og den sidste strofe (som er en gentagelse af den første) er for solokvartet, og skildrer i letløbende ottendedele de fem glade italienske piger. (Fra Jeppesens hånd er satsen noteret i 214 med helt gennemgående triolisering. Jeg har tilladt mig for overskuelighedens skyld at ændre til den i denne sammenhæng helt identiske 6/8-takt. Det er denne udgaves eneste afvigelse fra manuskriptet.) Strofe 3-4 skildrer de italienske omgivelser, og værket overgår til kor med mere italiensk bel canto-karakter. Satsen vokser til tf i 7 -stemmighed. På teksten "taliens golfer med ebbe og flod, taliens bjerge, hvor vinen har rod" bliver melodien smægtende, endog med et opadgående nonespring og i versionen for blandet kor med oktavfordobling af melodien i l.tenor. et kort øjeblik mærker vi den kærlighed til talien, som var så bestemmende for komponistens tilværelse. Men straks er vi tilbage i den lette, flagrende stemning, som flagrer bort med pigerne. 18

19 Stilen i a cappella-værkerne En undersøgelse af stilen i Knud Jeppesens værker vil naturligt tage sit udgangspunkt i Finn Mathiassens klare stilistiske analyse i artiklen om Jeppesens Passacaglia. 16 Såvel forskelle som ligheder mellem instrumentalværkerne og vokalværkerne er tydelige. En fornemmelse for instrumental og vokal idiomatik kendetegner Jeppesens musik, og ligesom en hornkoncert eller et orgelværk for komponisten afføder et særligt tonesprog, er hans vokal værker altid klart vokalt tænkt. Melodikken er overalt sangbar. Som nævnt tidligere har motetterne og messen en så klassisk melodik, at det kan nærme sig Paiestrinas stil (eks. 1). Men også i næsten alle de øvrige a cappella-værker er melodikken klart diatonisk, som det fremgår af alle de ovenfor bragte eksempler. De enkelte tilfælde af kromatisk melodik har helt specielle formål, som når den tragikomiske Hr. Lave klager: Eks. 12: Hr. La-ve han gaar for Kon-gen at kla - geo La-ve han gaar for Kon-gen at kla-ge for Kon- gen at kla - geo Som tidligere nævnt ligger "Fjorden" uden for Jeppesens sædvanlige stil, hvilket også gælder melodisk, idet der ganske vist ikke er tale om egentlig kromatik i den enkelte stemme, men en så stærkt kromatisk virkning fra det omkringliggende kompleks, at stemmerne fornemmes kromatiske (se eksempel 13). Karakteristisk for melodikken også ivokalværkerne - altså bortset fra størstedelen af motetterne - er, at Jeppesen med stor forkærlighed anvender spring, også gerne adskiliige efter hinanden, blot de er led i arkitektoniske buebevægelser. Oftest hører tonerne hjemme indenfor en til grund liggende akkord, som man kan se det i f. eks. ''Vinteraften'' (eks. 7, t. 5) og i "Fem piger". Men også spring, som behandles frit i forhold til dissonerende omgivelser ses, som i "Høbjergning ved havet" t jvf. note 2. 19

20 Eks. 13: Stille, ikke for langsomt s -ik-a=jf=tj) ru r r r s Fjor-den er hvid i den dæm-rende nat, blank langt ud EP=JP r j Fjor-den er hvid i den dæm-rende nat, blank langt ud 'j,j J i den dæm-rende nat, blank langt ud i-mod ha - vet i nord. J) jllf D D r i-mod ha - vet i nord. i-mod ha - vet i nord. B Fjor-den er hvid i den dæm-rende nat, blank langt ud i-mod ha-vet i nord. o - ver dern blegnende, blanke fjor ;:./ y o - ver den blegnende, blanke fjord A. #+ q=; =;' \;)+: er O Sort står brinkernes tjør-ne-krat o - ver den blegnende, blanke fjord Srt sår brinkernes tjør-ne-krat o ver den blegnende, blanke Sort står brinkernes tjør-ne-krat satsteknikken er a cappella-værkerne særdeles varierede. Som det er nærliggende at antage, er det moteuerne og messen, som er mest polyfont anlagte, med større afsnit i rent imiterende sats. de verdslige værker optræder imitation mere sporadisk, i større omfang kun i "Hr. Jon". Unisono-sats er sjælden, mest typisk for sange i "fædrelandstone", som det ses i begyndelsen af de tre sange med tekster af Aakjær: "0 vestenvind", 'ry or stamme stod" og "Hedelandet". Ren akkordsats optræder, som det fremgår af eksemplerne, overalt, såvel i kirkemusikken som i de verdslige korsange. Men lige så typisk er kombinationen af akkordsats med anden satsteknik. Som fremhævet 20

SØREN BIRCH LILLE MESSE FOR LIGESTEMMIGT KOR (SSA) OG ORGEL SAMPLE FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR

SØREN BIRCH LILLE MESSE FOR LIGESTEMMIGT KOR (SSA) OG ORGEL SAMPLE FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR SØREN BIRCH LILLE MESSE FOR LIGESTEMMIGT KOR (SSA) OG ORGEL FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR Søren Birh: Lille messe or ligestemmigt kor (SSA) og orgel Redaktion: Forlaget Mixtur FUK 15 01 ISMN

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

SØREN BIRCH TRE MOTETTER FOR LIGESTEMMIGT KOR (SSAA) SAMPLE FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR

SØREN BIRCH TRE MOTETTER FOR LIGESTEMMIGT KOR (SSAA) SAMPLE FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR SØREN BIRCH TRE MOTETTER OR LIGESTEMMIGT KOR (SSAA) OLKEKIRKENS NGDOMSKOR ORLAGET MIXTR or ligestemmigt kor (SSAA) Redaktion: orlaget Mixtur K 1 K / orlaget Mixtur 01 ISMN -0-0-1- Trykt hos WERKs Graiske

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

SAMPLE MERETE KUHLMANN PSALME 100 - EXSULTATE DOMINO - BRYD UD I FRYDERÅB FOR HERREN FOR LIGESTEMMIGT KOR OG ORGEL FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR

SAMPLE MERETE KUHLMANN PSALME 100 - EXSULTATE DOMINO - BRYD UD I FRYDERÅB FOR HERREN FOR LIGESTEMMIGT KOR OG ORGEL FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR MERETE KUHLMANN PSALME 100 - EXSULTATE DOMINO - BRYD UD I FRYDERÅB FOR HERREN FOR LIGESTEMMIGT KOR OG ORGEL FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR Merete Kuhlmann: Psalme 100 for ligestemmigt kor og orgel

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148 Alfabetisk register A Adventskransen nu vi tænder................................ 65 All night, all day.......................................... 226 Alle, både høj og lav......................................

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Den danske Sang. Musik: Carl Nielsen 1926 Tekst: Kai Hoffmann, 1924. Arr. for Wind-Band and soloist. Arne Dich 2008

Den danske Sang. Musik: Carl Nielsen 1926 Tekst: Kai Hoffmann, 1924. Arr. for Wind-Band and soloist. Arne Dich 2008 Den danske Sang Musik: Carl Nielsen 1926 Tekst: Kai Homann, 1924 Arr. or Wind-Band and soloist Arne Dich 2008 I you use this arrangement, lease send a greeting to arne@dichmusik.dk Find more ree arrangements

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

FORORD. Hensynet til praktisk brug har ligeledes været bestemmende for valg af tonearter.

FORORD. Hensynet til praktisk brug har ligeledes været bestemmende for valg af tonearter. FORORD Med nærværende flerstemmige koralbog fremlægges melodisamlingen til Den Danske Salmebog (DDS 2002). Melodihenvisningerne i DDS 2002 og det heraf følgende melodirepertoire er fastlagt af Salmebogskommissionen

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

3F synger sammen NADARAJAH AMMAYAPILLAI, 3F VIBORG FARIYA ANDERSEN, 3F KØBENHAVN LISE-LOTTE PEDERSEN, 3F RANDERS KURT JENSEN, 3F VIBORG

3F synger sammen NADARAJAH AMMAYAPILLAI, 3F VIBORG FARIYA ANDERSEN, 3F KØBENHAVN LISE-LOTTE PEDERSEN, 3F RANDERS KURT JENSEN, 3F VIBORG 3 SYNGER sammen 3 synger sammen Når vi synger sammen, kan vi se, høre og mærke hvad det betyder at være en del af et fællesskab. ællessang er fælles historie, sprog, natur og kultur. Når vi synger sammen,

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Befrieren. Li' så langt som øst det er fra vest, har han taget synden bort, vi kan trække vejret frit, for vi er:

Befrieren. Li' så langt som øst det er fra vest, har han taget synden bort, vi kan trække vejret frit, for vi er: Befrieren Vi har vendt os om, har vendt ryggen til, rettet blikket frem vi ser os ik tilbag, og vi kigger op, slipper glæden løs, og vi priser Gud, for han har sat os fri! Li' så langt som øst det er fra

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2010

Tale til sommerafslutning 2010 Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Dronning Dagmar, en mini-opera.

Dronning Dagmar, en mini-opera. Coyright www.dichmusik.dk Sorano 1 Piano, hands layed by singers Allegro molto q=10 11 1 19 Arne Dich. 00 Dronning Dagmar, en mini-oera. Sorano 1, Piano, hands layed by singers 7 Allegretto 1. I Ribe Dron

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Morgensang i Vejen Kirke,

Morgensang i Vejen Kirke, Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Phillip Faber. kantate. til kirkeårets slutning. Partitur

Phillip Faber. kantate. til kirkeårets slutning. Partitur Philli Faber 01 kantate til kirkeårets slutning Partitur Node til gennemsyn Besætning Soli (SATB) Coro (SATB) Kororgel Crotale i G Gran Cassa Kirkeklokke i D Violino I Violino II Viola Violoncello Contrabasso

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40.

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. december 2012 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. Salmer. DDS 110 Nu vil vi sjunge og være glad. DDS 117 En rose så jeg skyde.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Morten Poulsen Tre aftenstemninger Til tekster af H. C. Andersen

Morten Poulsen Tre aftenstemninger Til tekster af H. C. Andersen 1 Morten Poulsen Tre aftenstemninger Til tekster af H. C. Ansen Noforlaget & Silmarillion 2 Udgivelser fra Noforlaget Silmarillion Morten Poulsen: 42 motetter til kirkeåret (sil06001m) Morten Poulsen:

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Danmark synger julen ind

Danmark synger julen ind Danmark synger julen ind 10 nye danske julesange rrangeret for blandet kor (B) og lige stemmer () Danmark synger julen ind 10 nye danske julesange Copyright 2015 DR og Edition Wilhelm Hansen, København

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning! På Indre Missions Lederkonference 23. - 25. marts 2012 var en del af undervisningen udformet som et "LK12-køkken" med Helene Svinth Mathiassen, Brian Madsen og Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen som de

Læs mere

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel.

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel. Herfølge kirke, 2. s. e. trin, 14.6. 2015. Salmer: 745-396 - 292/320-722 369. Nå, så dumper denne Jesus fortælling da ned lige midt i en valgkamp, der er på sit højeste og hedeste netop nu. Hvilket besynderligt

Læs mere

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)

Læs mere

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014 denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven uettens legeplads Swing q=130 Omkvæd # # et var den hvi en hvide hest fra "uettens" legeplads de hest min bed œ j œ œ œ œ œ œ j œ œ œ œ j œ œ ste ven det

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere