Knud Jeppesens værker for a cappella-kor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Knud Jeppesens værker for a cappella-kor"

Transkript

1 Knud Jeppesens værker for a cappella-kor af Jens Peter Jacobsen hundredåret for Knud Jeppesens fødsel er han verden over agtet som en af vort århundredes største stilforskere. Adskillige biografiske artikler med focus på hans forskning har, især i forbindelse med hans død, fundet plads i leksika og tidsskrifter. 1 Den anden side af Jeppesens virksomhed, den kompositoriske, har derimod kun sporadisk været behandlet af forskerne. Som eneste undtagelser skal nævnes Finn Mathiassens glimrende stilundersøgelse af Jeppesens Passacaglia 2 og nærværende forfatters lille artikel om Jeppesens Ruskantate. 3 Selv betragtede Knud Jeppesen sig i lige høj grad som forsker og komponist, og hans forskning er lykkeligt præget af hans nære forhold til den kompositoriske proces. Blandt hans værker er der mange, som også i nutiden kan fortjene udbredelse, og et af nærværende artikels formål er at genoplive interessen for den del af hans produktion, som vel nok har vundet størst udbredelse, nemlig værkerne for kor a cappella. Artiklen bygger dels på studiet af værkerne, dels på personlig kontakt til komponisten, hvis sekretær og videnskabelige medarbejder jeg var i årene , og som jeg i hans sidste leveår var knyttet til ved et personligt venskab. Fra sin tidlige ungdom ønskede Jeppesen at arbejde både som forsker og musiker blev ha ansat som organist ved St. Stefans Kirke i København. Året efter bestod han magisterkonferens og besluttede derefter i første omgang at sætte sine kræfter ind på kompositi- 1. Artikler af følgende forfattere kan nævnes: Torben Krogh, Dansk biografisk Leksikon 1937; H. Jerrild (interview), Gads danske magasin 1943; J.P.Jacobsen (bibliografi), Natalicia musicologica Kn. J. 1962; Søren Sørensen, Aarhus Universitets Årsberetning for 1974; Søren Sørensen, Dansk musiktidsskrift 1974; Jens Peter Larsen, Det kgl. danske vidensk.s selskab, Oversigt over Selskabets virksomhed ; Henrik Glahn, Acta Musicologica 1975; P. Woetmann Christoffersen (Kn. J's Collection... ), Dansk Årbog for Musikforskning V, 1976; John Bergsagel, Grove's dictionary, 6. ed ]eppesen's Passacaglia, i: Natalicia Musicologica Knud Jeppesen, En lejlighedskantate med praktisk nyttevirkning, i: Otte Ekkoer,

2 onsarbejdet udgav han sine første værker, 10 solosange med klaver, og afholdt en kompositionsaften. Kritikken var ham absolut ikke venlig stemt, og i skuffelse herover (Jeppesen var trods sit kantede væsen slet ikke ufølsom over for kritik) vendte han sig mod det musikhistoriske arbejde, og i de følgende 15 år afholdt han sig næsten helt fra at komponere blev Jeppesen organist ved Holmens Kirke, et embede som tidligere havde været besat af musikere, som havde gjort sig mere kendt ved deres kompositoriske end deres udøvende virksomhed (nævnes kan N.W. Gade og Th. Laub). Om dette har været en medvir kende årsag, skal være usagt, men i hvert fald vendte kompositionslysten nu tilbage, og den først offentliggjorte samling værker blev da også en samling, som var tiltænkt netop Holmens Kirkes kor: Danske Motetter og andre Korstykker for 2-6 Stemmer, Herefter holdt kompositionstrangen sig konstant, og resten af livet var der en stadig vekselvirkning mellem Jeppesens forskning og hans egne kompositioner. Når man som studerende skulle til undervisning, kunne man være vis på, at professoren sad ved klaveret og improviserede eller spillede sine nyeste ideer. Når de studerende var ankommet, slog han pludselig over i undervisningen, men kunne senere i timen blive fjern i blikket og sige: "Nu skal De høre", hvorefter han spillede noget af det, han var i gang med at komponere. Som Jeppesens forskningsindsats altovervejende ligger inden for vokalmusikken, således består også hans egen produktion mest af vokale værker. Han har dog skrevet instrumentalmusik inden for mange genrer. Det drejer sig om tre orkesterværker: symfonien Sjællandsfar, en Koncert for Valdhorn og Orkester samt Akademisk Festmusik for orkester. Hertil kommer nogle kammermusikalske værker: La Primavera for fløjte, valdhorn og klaver, Lille Sommertrio for fløjte, cello og klaver, en violinsonate samt nogle værker for klaver. Og endelig - naturligvisen række orgelværker: ntonazione Boreale, Præludium og fuga i e, 50 koralforspil og Passacaglia. J eppesen var en af tidens mest yndede komponister af lejlighedskantater, ligesom han i flere tilfælde vandt komponistkonkurrencer med sine værker. En stor del af hans værker for soli, kor og orkester er blevet til i sådanne forbindelser: Kantate for Rungsted Kostskoles Samfund (1925), Reformationskantaten (til Københavns Drengekor ved reformationsfesten i 1936), "Lave og Jon" (prisbelønnet 1937), "Te Deum Danicum" (til indvielsen af Radiohusets koncertsal i 1945), Kantate til Aarhus Universitet (ved indvielsen af universitetets hovedbyg- 2

3 ning 1946), "Ørnen og Skarnbassen" (til Københavns Drengekors jubilæum 1949), Kantate ved genindvielsen af Haderslev Domkirke (1949) og Kantate ved Det jydske Musikkonservatoriums 25 Års Jubilæum (1951).4 To af hovedværkerne er dog blevet til uden ydre anledning: operaen "Rosaura, eller Kærlighed besejrer alt" (1959, med tekst af komponisten efter Goldoni) og Knud Jeppesens sidste, stort anlagte værk, "Tvesang" (1967, med tekster af Grundtvig og Kierkegaard). Omend de stort anlagte værker i deres samtid tiltrak sig størst opmærksomhed, kan der i dag næppe herske tvivl om, at Jeppesens betydeligste kompositoriske indsats ligger inden for de mindre vokalværker: værkerne for a cappella-kor og solosangene med klaverledsageise, hvortil kommer en række salmemelodier (næsten alle komponeret i begyndelsen af 1950erne), hvoraf nogle er blevet folkeeje. Solosangene med klaver indtager en fremskudt plads blandt Jeppesens værker. Hans først udgivne opus er de 10 sange op. 2 (1919), den anden vigtige samling er Aaret i Danmark - (1953). Men hertil kommer flere samlinger, som ikke er trykt. Med stor sans for poesi vælger komponisten især tekster af Ludvig Holstein, Viggo Stuckenberg og Thøger Larsen. Stilen er en tydelig videreførelse af den, som gør sig gældende i Carl Nielsens solosange, men med klare personlige træk af lignende art som dem, vi vil støde på i korsangene. Jeppesens solosange høres ikke ofte på koncertrepertoiret, men mange af dem vil utvivlsomt kunne få en renæssance hos publikum, hvis koncertgiverne får øjnene op for dem. det følgende vil undersøgelsen koncentrere sig om værkerne for kor a cappella, indenfor hvilke det vil være hensigtsmæssigt at opdele i to hovedgrupper: de kirkelige og de verdslige værker. Kirkelige korsange Efter Knud Jeppesens ansættelse som organist ved Holmens Kirke i 1932 var det nærliggende, at hans først udgivne værk var skrevet til anvendelse for kirkens kor, som det er tilfældet med Danske Motetter og andre Korstykker for 2-6 Stemmer. 5 Hæftet indleder med tre 2-stemmige motetter i gennemført imiterende stil. Derefter følger to 3-stemmige motetter, hvoraf den sidste, "Nu rinder solen op" bygger på cantus fir- 4. Systematisk hører Ruskantaten (1951) vel nænnest til på denne plads, jvf. Otte Ekkoer. 5. Folke- og Skolemusik, 2, Wilh. Hansen

4 mus i understemmen. Hoveddelen af samlingen er de fem 4-stemmige og den 6-stemmige motet, hvorefter hæftet afsluttes med to responsorier og tre homofone satser over Jeppesens egne melodier. nteressen samler sig først og fremmest om de 4-6-stemmige motetter, som i løbet af få år fik plads i mange kirkers gudstjenester, og som har holdt sig på kirkekoncerternes repertoire. Med deres vekslen mellem imiterende sats og homofone afsnit, ofte med opdelinger i stemmegrupper, som synger mod hinanden, har motetterne mange fællestræk, og det vil være naturligt her at koncentrere sig om en af dem. Jeg har valgt "Herre! hvor er mine Fjender mange!" (nodeeksempell). Ud fra en overfladisk betragtning er her tale om et meget traditionelt værk, som begynder med et ret homofont afsnit, opdelt i to underafsnit med parallel indledning. Derefter følger en regelret imitation, hvormed første halvdel er færdig. 2. del er igen opdelt i et homofont afsnit efterfulgt af en regelret imitation og afsluttende med homofone akkorder. Analytikeren erkender også hurtigt, at her er tale om en ekspert i Palestrinatidens dissonansbehandling: dens regler overholdes til punkt og prikke, hvad der gør sig gældende i alle samlingens 4-stemmige motetter! dette tilfælde ligger også melodikken nær Palestrina-reglerne, hvad der ikke er tilfældet i alle værkerne (man kan blot tænke på det meget springvise tema "at jeg må bo i Herrens hus" fra motetten "Een ting"). Betragter man endelig akkordvalget, er det næsten påfaldende konservativt, bestående af udelukkende rene treklange, oftest som grundakkorder. Men ser man nærmere til, opdager man et stærkt, personligt udtryk bag den klassiske overflade. Allerede begyndelsens udråb har en magtfuld karakter, ikke mindst på grund af den klare treklangsharmonik og den næsten konsekvente modbevægelse mellem yderstemmerne. Dramatisk f Ol stærkes udråbet i t. 6, hvor basstemmen tager føringen med en pianoindsats, som straks i alle stemmer crescenderer til forte i råbet "Mange stå op imod mig" (utvivlsomt tonemalerisk, idet de tre overstemmer helt konsekvent går imod bassen). Også næste sætning er inspireret af teksten, idet en tæt imitation af et meget "snakkende" tema i hurtige nodeværdier, først over en opadgående skala, derefter domineret af nedadgående spring, levende illustrerer de mange røster, som plager sjælen. 2. del indleder efter en generalpause med en klar kontrast, fortrøstningen i Herren, skildret i piano, voksende til forte i en klar akkordlig sats, domineret af modbevægelse mellem bas og de øvrige stemmer. 4

5 Eks. 1: Herre hvor er mine Fjender mange! 4-st. Motet (P.alme -i) Knud Jeppelen Sopran A.H Jft '"' t."-- -- lier - rel hvor er mi - De )'jell-der maa - Ker- rel hvor er mi-ne PJell-der maa == Tenor Bas " l i lier - rel hvor_ er mi-ne J'jeD-der llaa - mf...-;--= = ler- ral hvor er mi-ne Fjell-der man '" l p ---== f " '1;1 t... pi re l Ker- rel lier rel )[an - «a.taa op 111-;4_ mir p ---== f. Ker- rel Ke;---:-' re! Hall-p.taa op i -- m q. P - f - Ker- rel Ker rel )(all-p.u.. op i 1l0d_ mi. p =:: f... --;, rel Ker- rel ler-rel Ka. - p.taa op i Kaa-p.i-p til lilla SJal:. Jiaa har idpll Prel - H J in-pil Prel a ho Kaa-p.i-p til minbjel: haa hariarell:rrelø J id-paprel-.e ho. Gudl ha. harinr;all hel H J in-p Pre l.i r til min 8Jel: hu har idpll hel -.e J ia-pl Pul- 5

6 )" 1':\ lidt ;angsommere a tempo f «J l L Gud! Heil Du, med Du, Her- rel 1':\ el' et SkJold for mig, mill f ti l J HeD Du, med Du, Her- rel er et Slrjold for mig, min f L ti ee boe Gud! HeD Du, med Du, Her -'el 1':\ el' et SQold for mig,min f ee boe Gud! KeD Du, med Du, Her rel er et 9QoJd for rg, min '1\ L t) 1\ L -L:- ti l bf-- Æ _ re og ded, del' op - laf - t1' mit Ho - - ved. ==--"'f Æ - re Ol!' deu, der op - d - tel' mit HO" - - ved. Jeg --- ;r.=-- Æ - re og den, der op - let - tr mit Ho - - ved. 1'&&- bør iil H.er-ra. med min Ar _ e og ded, der op - lof - ter mit Ho - - ved. ra& - bel' til Hel''eD med mid Rest, J og lu h&d B.. t, med mid Boet, og ball bed --==== Jeg 1'&& - bel' til HeJ'ol'eD med min Bøt, og mf. ---==== Jeg 'aa - ber til Hor-reD med min Bøi, og f ritard. =-, mig fra.it bel - - li-gø Bjel'g, fra eii hel - li -gø Bjerg A. - _l. =--p f b. -1'81' mig fra eit bel f bau bell-b. - J'el' mig - f ban bød-he - l'er mig - li - gø 1Jerg----- A. - mr ==-- fl'& eit hel - li - gø Bjerg A. - mell.....::::: ===--p fra eit bel - - li-gø Bjerg -- A. - - med. 6

7 Slutafsnittet indleder med en lang gennemimitation, hvorefter stemmerne efterhånden samler sig til en bred kadence med et afrundende piano. Sammenfattende opfattes værket som tydeligt todelt med understregning af modsætningen mellem de råbende fjender og den rolige, magtfulde gud. På samme måde har hver af de andre motetter sit eget præg: "Gud, vend Øren til min Bøn" præges af det akkordlige råb "Jeg vil råbe til Gud, og Herren skal frelse mig". "E en Ting har jeg begæret" understreger antifonalt tekstbegyndelsen, der endog genoptages som reprise, og satsen er iøvrigt præget af stemmeopdelingen S-A mod T-B. "Hvad er et Menneske?" domineres gennem det meste af satsen af det stadige udråb i understemmen over begyndelsesteksten, indtil menneskets lidenhed i 2-stemmig pp sættes op som kontrast til evigheden, udtrykt i et magtfuldt, 4-stemmigt forte. Endelig præges den jublende "Min sjæl, lov Herren" af lyse parallelføringer i de to stemmepar. Karakteristisk for alle disse motetter er den nære tilknytning til tekstens indhold, udtrykt magtfuldt og personligt i en sats, som er helt blottet for føleri. Måske kan man sige, at det er en i bedste forstand luthersk udtryksform i et tidløst tonesprog. Trods samlingens succes skulle der gå 23 år, før Jeppesen i 1959 atter udgaven samling Motetter og korsange. 6 Her er der tale om et mere uhomogent hæfte, og det fremgår af årstals angivelser ved hver enkelt af de egentlige motetter, at værkerne er blevet til over en lang årrække. Den ældste sats, "Se nu stiger solen" er fra 1932, mens den nyeste, "Lovet være Herren" er blevet til i altså heller ikke nykomponeret, men dog fra tiden efter Holmens Kirke. kke alle motetterne er lige vellykkede. Svagest står nok "Lovet være Herren" med de noget kantede temaer som Eks. 2: Eks. 3: Thi han har hørt mi - ne yd-my -ge be - gæ-rin-gers røst,_ han har hørt, samt den noget bombastiske "Frygt Gud og hold hans bud" fra Folke- og Skolemusik X, 4, Wilh. Hansen

8 De bedste af værkerne lever imidlertid helt op til hæftet fra Her skal især nævnes de to værker med solistiske indslag. "Hver mand har sit" (over Kingos "Sorrig og glæde") er en vekselsang mellem bassolist og kor, og den er trykt i to versioner, dels for mandskor (1947) dels for blandet kor (udateret). Med sit enkle og vægtige melodiske udtryk passer satsen fortræffeligt til Kingos tekst. "Benedicarnus Domino" (1948), komponistens eneste motet med latinsk tekst, er komponeret for sopran- og tenorsolister og blandet kor. Den indledes med en lang, melismatisk tenorsolo, bygget op i store buer, som danner et afsluttet hele: Eks. 4: Lento :;:r f,",,!jlu1ftl tei! d ih fli EttJ lu ml?t Be ne f,,. Jti53J) ø tffleb iilrrfij;'j t) ) < di - ca mus Do - mi -no. Hele værket bygger på frit varierede gentagelser af dette tema, for hver af solisterne og for koret. midterdelen afbrydes temaet flere gange af et homofont "Laudarnus Dominum", og til slut forenes kor og solister i et Amen, som klinger ud i pianissimo. Et særpræget og smukt værk, som vel nok stilistisk har fælles træk med de andre motetter, men som alligevel står meg.et selvstændigt i komponistens produktion. Kun seks år senere udkommer Jeppesens sidste motetsamling, Tolv tostemmige danske motetter for kor eller solf Her er der tale om en samling med et udpræget enhedspræg, idet alle værkerne er i 2-stemmig, imiterende sats, overvejende for lige stemmer, men med komponistens forslag til afvekslende besætning. De fem første er frit komponeret over psalmetekster (en over tekst fra Prædikeren), mens de resterende er over strofiske tekster, oftest med tilhørende melodi, en slags korafantasier. Trods smukke afsnit kan samlingen ikke sige sig fri for et stereotypt præg, som adskiller den klart fra de to første samlinger. Dette kan belyses ved motetten "De, som forlader sig på Herren", som er en omarbejdelse af samme sats fra samlingen Hvor første version udmærker sig ved sin knappe og derved værdifulde udformning, har den nye version, foruden en forlænget melisme i midten, fået tilføjet en reprise, som bringer den på linie med samlingens tilsvarende værker, men som unægtelig virker noget tung og overflødig. 7. Folke- og Skolemusik XV, l, Wilh. Hansen 1 %5. 8

9 En særstilling blandt a cappella-værkerne indtager Dronning Dagmar-Messe for blandet kor a cappella, komponeret i befrielses året 1945, men først udgivet 25 år senere. 8 Værket er en missa brevis (uden Gloria og Credo), og er i høj grad inspireret af komponistens indgående kendskab til Paiestrinas messer. Den bygger på Laubs version af middel-. aldervisen, der dels anvendes som motivkilde for imiterende sats, dels som egentlig cantus firmus. Snarest kan værket betragtes som en dansk hyldest til Paiestrina, med klare afsnit i Paiestrinastil (her kan især henvises til det tostemmige Benedictus, hvis sidste afsnit også tematisk ligger helt op ad forbilledet), sat op mod personlige afsnit som Hosanna, der er en femstemmig koralsats i tredelt takt. Af afgjort virkning er sidste Agnus, hvor Palestrina-inspirationen helt har måttet vige for Jeppesens egen stil: Eks. 5: 40 '" t.! L.. 1'1 t.! A - -di. - i,... - A - gnus... A - gnus --..;;/ A - A '"'-';: A {gnus qui gnus De-i l...o...,j A - De De gnus... - i A-gnus De - ). - r De... tol.... "'-"" A-gnus De ;..-.. o...l...j gnus A - -- De,..,.., gnus De - - r -gnus De De gnus D '-' '.- gnus De - i._ - gnus "'"""' """"""" r. De i. De --..:-, lis i._ A -.,...,..., L- A i. Ae A -... ""'- gnus gnus gnus 8. Folke- og Skolemusik XX, 4, Wilh. Hansen

10 Det sidste kirkelige værk, som her skal omtales, er Op, kristne, ruster eder, Kantate for kor a cappella. 9 Brorsons krigeriske digt har inspireret Jeppesen til en dramatisk stil, som ligger langt fra de andre a cappellaværker og nærmere hans stort anlagte lejlighedskantater. Kantaten kan vel ikke frakendes en vis, pompøs virkning; men den lider mere end de andre a cappella-værker af den svaghed, som Jeppesens stort anlagte værker undertiden præges af: en manglende fornemmelse af de voldsomme virketnidlers ufrivillige komik. Steder som "alle helgens kække mod" (str. 4), det vedvarende quasi-ostinato på "Mangen vel har trang i livet" (str. 5), "Op, i Jesu navn at vinde" (str. 6) samt slutningens sammenstilling af tf og pp, tjener for den kritiske tilhører ikke til forøgelse af den højtidelige oplevelse. Verdslige korsange modsætning til, hvad der gør sig gældende for kirkemusikken, er størstedelen af Jeppesens verdslige korsange trykt som enkeltværker, oftest i Wilhelm Hansens eller Musikhøjskolens (Folkemusikskolens) korbiblioteker. De grupperer sig ret klart omkring komponistens forskellige ansættelsesperioder: Fra tiden før ansættelsen ved Holmens Kirke er der kun få, små a cappella-sange, ialt 9 kanoner 1o og en enkelt sang for damekor. Fra den tidlige periode ved Holmens Kirke stammer kun den omtalte motetsamling for a cappella kor, hvorimod besættelsestiden og de umiddelbart følgende år er domineret af korsange, som i tekstvalg og tonesprog er klart præget af tidens nationale bevidsthed. Der er tale om fire sange for mandskor fra 1941, fire fra 1944 og samlingen Danske sange for lige stemmer og 3-5 st. bl. kor. n Desuden fra befrielsesåret "Guds fred med vore døde", først udgivet for sang med klaver, og i 1948 både for mandskor og for blandet kor. Adskillige andre af denne periodes sange findes ligeledes for begge kortyper. Fra tiden efter komponistens ansættelse som professor i Aarhus er langt de fleste sange for blandet kor og sædvanligvis med et større anlæg end i den foregående periode. Typiske er f. eks. de fire Shakespeare-sange fra Tre af sangene for mandskor har jeg kun kunnet tidsfæste fra 9. Wilh. Hansen Komponeret 1930, udg. i 60 danske kanoner, Wilhelm Hansen. 11. Folke- og Skolemusik V, 2, Wilh. Hansen

11 deres udgivelse i Sange for mandskor,12 nemlig "Ved Vesterhavet", "Morgen til søs" og "Pindar Ode". Stilistisk vil jeg skønne, at de hører til i Århus-perioden, hvorimod de to små sange for lige stemmer, "Gensyn med Danmark" og "Odderen", 13 selvom de er komponeret i 1948, stilistisk klart hører til blandt den foregående periodes værker. Værkerne fra besættelsestiden er som sagt oftest i et udpræget "dansk" tonesprog, men alligevel i høj grad forskellige. Blandt sangene med den markante "fædrelandstone" kan måske fremhæves de to af ialt fire sange med tekster af Aakjær, nemlig "Hedelandet" for mandskor og ''Vestenvinden'' for blandet kor. Trods disse sanges kvalitet er det især de mere lyriske sange, som efter min mening bør fremhæves som hørende til det ypperste inden for deres genre. Blandt mandskorsangene kan nævnes de fine sange "Aften" og "Juninat" med tekster af Stuckenberg og den meget sungne" Angelus", der i sin utrolige enkelhed kongenialt rammer Holsteins tekst. Her lnå også omtales "Guds Fred med vore Døde", det lille udsnit af Grundtvigs Kærmindesang, som på fornemste vis kom til at dække befrielsestidens sorg over de faldne. "Angelus" er i versionen for mandskor en regelret transponering en kvart ned, hvorimod "Guds Fred med vore Døde" for mandskor foruden akkordomlægninger har nogle få ændringer, som klart dokumenterer komponistens sans for de to idiomer: Eks.6A: SOPRAN ALT TENOR BAS Stille Guds Fred med vo - re - de i 12. udgivet afstudentersangforeningen i København, Wilh. Hansen udg. i Den ny Sangbog, Wilh. Hansen

12 Eks,6B: Stille TENOR H BAS 1-[1 8, Guds Fred med.-0 - re de i! Dan-mal'/ts Ro - sen - gaard!_ Guds Fred med dem som ; Samlingen fra 1943 indeholder mange glimrende satser, og det kan være vanskeligt at fremhæve nogen på andres bekostning, gen har dog nok Holstein og Stuckenberg leveret tekster til de bedste værker, den første med "Bygen flygter", den anden med den trestemmige "Nytårsnat" og den femstemmige ''Vinteraften''. Denne sidstnævnte sats.er et fornemt eksempel på, hvordan komponisten formår at forene homofoni med mod bevægelse mellem overstemmer og bas. strofens første 6 takter bevæger de fire øverste stemmer sig sammen i tæt akkordsats med sarte dissonanser. næsten konsekvent modbevægelse til overstemmen trækker bassen en stor bue af gennemførte ottendedele. strofens sidste takter sker der en lille ændring, idet bassen tager tenoren med sig, så der bliver polaritet mellem de tre øverste og de to nederste steillmer. værkets 3. og sidste strofe udvides slutningen med en takt, hvorved polariteten sløres og alle stemmer falder til ro i deres dybeste leje. sin helhed er værket et fint eksempel på Jeppesens a cappella-sang, når den er allerbedst, og som eksempel skal vises sidste strofe i sin helhed (se nodeeksempe7). Som karaktermæssig modsætning til ''Vinteraften'' må nævnes den umiddelbart foran trykte "Gammel fransk Julevise" med tekst af komponisten efter Bernard de la Monnoye. På virtuos vis forenes her en borduntone i basstemmen med parallelførte akkorder i en stil, som tydeligt efterligner tidligere tids tambourin, og som samtidig er ægte Jeppesen'sk i et tonesprog, som viser komponisten, når han er morsom på den mest vellykkede måde. 12

13 13 Eks. 7: l Jj. 3. Og Hlmlens Rø - de tal-mer fjernt, og ble ge Stjerner gnistrer frem, og :: e! 3. Og Himlens Rø _ de fal-mer fjernt, og ble ge St,jer:er gnistrer from, hi --- e! 3. Og Himlens Rø - de..... fal-mer fjernt, og ble og... T... ge Stjerner gnistrer frem, og 3. Og Himlens Rø - de, r fal-mer fjernt, og ble - ;e Stjerner gnistrer frem,... og /"'j e! al- le gres Farverøortner øtil fj j " 3. og ble - e Sjerner gnistrer frem, og le; sid - :te Sær f Dagen dør; og lej det ""-,j'''... al- le Agres Farver sortner stil le; det sid - te Skær af Dagen dør; og.... sid - te Skær af "Dagen,dør; r og - e!gr8 Farver Bortner stil le;... dt sid r &te Skær af Dagen dør, og "\ - al- le Agres Farver sortner stil - Jo; det sid ste Skær f Dagen dør, og en-somt rin-.ier Nat-tens tav- se T Kil Kil - de de. en-somt rin-der Nat-ens tav ;'n - somt, og en-somt- rin-der Nat-tens t-a'; - se Kn-- ae: tm=ønt -.L=C==Jf:-ft, en - somt, -r- -r. P.-S11lJ'.t Tin-,jel' Nai-teus tav - se Kil - de.

14 De første år efter ansættelsen som professor i Århus er i høj grad præget af de store værker som Kantate til Haderslev Domkirke, Ørnen og Skarnbassen, kantate til Det jydske Musikkonservatorium og med operaen Rosaura (1950) som hovedværket. Men 1951 bliver igen et år med vigtige udgivelser for blandet kor a cappella med Shakespearesangene, "De danske skuder" og "Fjorden". De fire Shakespeare-sange er komponeret til Edv. Lembckes fremragende oversættelse, men trykt med Shakespeares originaltekster neden under, så begge tekster fungerer. De er først udgivet som løsblade i Folkemusikskolens Korbibliotek 1951, med genudgivelse er de desuden udgivet i USA hos Joseph Boonin. Denne udgave er udelukkende med engelsk tekst, og her er sangene trykt som cyklus i rækkefølgen 1. "Blæs, blæs du vintervind", 2. ''Vinteren'', 3. "Foråret", 4. "Hvis du vil ligge her". den første udgave er rækkefølgen , en ulogisk følge, som jeg da også vil betragte som forlagets tilfældige orden, idet sangene ikke er udgivet som en helhed. Rækkefølgen i den amerikanske udgave må betragtes som komponistens intention for en samlet fremførelse. Sangene har et klart enhedspræg i tonesproget, men har hver sit personlige præg, hvorved de fremstår som en spændende helhed. "Blæs, blæs du vintervind" indleder i en tung karakter med et klart kirketonalt præg, overvejende rene treklange i modbevægelse mellem yderstemmerne. Takt 5-7 skal nævnes for sit meget karakteristiske modulatoriske forløb, som er typisk for komponisten: Eks. 8: '/" l " l r fnøs du end nok så vred, stiv - ner du bøl-gen fast, rtf.. thy tooth S not so keen, Though thou the wa-ters warp, " fnøs du end nok så vred, stiv - ner du bøl- gen fast, r " " al - drig så dybt du bed, for - di dig in - gen så. al - drig du sved så hvast, som ven-ners ka - de blik. " be-cduse thou drt not seen, al-though thy breath be rude: thy sting is not so sharp as friend re - member'd nol al - drig så dybt du bed, for - di dig in - gen så. al - drig du sved så hvast, som ven-ners ka - de blik... l l 14

15 overensstemmelse med teksten skifter tonesproget herefter brat til en lys og venlig stemning. To stemmer bevæger sig i akkordbrydninger over liggetoner i de to andre. 'Vinteren" med karakterbetegnelsen djærvt indleder med en streng, tostemmig kanon i et markeret, næsten råt tonesprog og fortsætter med at male uglens tuden med imitation i bl.a. formindskede kvintspring. Sangen giver udtryk for vinterens ubehagelige vejr. "Foråret" er stemningen helt vendt. Det lyse forår tegnes på ægte "Jeppesensk" vis med fauxbourdonbevægelser, orgelpunkt og fordybede ledetoner: Eks. 9: "", - r r smørblomst i sin gyl - den kjol har en - gen smykt i bro - get krans, da stær og du - er par - res vil, og pi - gen ble - ger lin pa eng, da "!'!!!!!!! A cu-ckoo-buds af y low hue, do paint rt;: mea-dows wi;--- d:: iht, the turt -lestread, and rooks, anddaws,and mai-dens bleach theirsum - mer smocks,the - r: ". r;,#ji. (L ;-i- 8 smørblomst jii sin g0 - den kjol har stær og du - er par - res vil, og. en - gen smykt i bropi - gen ble - ger lin..... get krans, da pa eng, da pagt med Shakespeares tekst skifter karakteren igen midt i satsen, hvor man hører gøgen, som med sin kukken spotter de gifte mænd. Cyklus' en slutter lyst og venligt med "Hvis du vil ligge her", i en sats, som indleder med kanon mellem bas og overstemmekomplekset og som til slut åbner og lukker sig i en imitatorisk bue mellem sopran og tenor. sin vellykkede helhed er de fire sange en perle, som forljener langt større udbredelse på korenes repertoire. De er ikke vanskeligere, end at mange kor kan synge dem,' og de er tillige stor glæde for sangere og tilhørere. bedste betydning er her tale om folkelige korsange. Som Shakespeare-sangene rammer forfatterens tone, er "De danske skuder" helt i pagt med Johs. V. Jensens digt. Med sine 76 takter og sin seksstemmige besætning er det en af komponistens størst anlagte korsange, og den følger i sine nuancer digtets stemningsskift. Såvel digt som tonesprog er af en karakter, så det kan undre, at værket ikke blev skrevet for mandskor; men helheden er så vellykket, at mange, især større, kor med udbytte vil kunne tage værket på sit repertoire, ikke mindst som slutnummerl ]5

16 Den sidste af korsangene fra 1951, som skal omtales, er UFjorden", en sang som ikke blot står i stærk kontrast til den foregående, men som i det hele taget i sit tones pro g står alene i komponistens produktion. Valdemar Rørdams tekst males næsten impressionistisk i en stil, som vel nok melodisk har typiske Jeppesen-træk, og som også anvender hans karakteristiske fauxbourdon-sats. Men mens et af hans typiske træk ellers er klare tonale holdepunkter, er her tale om en sats, hvor tonaliteten uafbrudt sløres af tilføjede dissonanser og akkordlige ryk. Det vil føre for vidt at analysere værket nærmere på dette sted; men det er bestemt ikke uden interesse. Helheden er særdeles vellykket, og endnu en gang må man konstatere, at det er en lykkelig forening af digt og toner, vanskeligere at synge end de fleste af Jeppesens korsange, men anstrengelserne værd udkommer Jeppesens mest omfattende verdslige værk for kor a cappella, nemlig Hr. Jon, kantate for bl. kor a cappella over en gammel dansk skæmtevise. 14 Det er ikke, som man kunne tro, en ændret og beskåret version af den gamle kantate for mandskor og orkester, ULave og Jon", Begge værker bygger på Laubs version af den gamle folkevise, og harmoniseringen af omkvædet er i store træk ens; men ellers er der tale om vidt forskellige værker. Den gamle kantate er i enhver henseende et stort anlagt værk, hvor orkestret med opbud af horn, trompeter og pauker spiller en central rolle. Desuden medvirker både et stort og et lille mandskor, ofte for fuld udblæsning. Det nye værk er ikke blot for en lille besætning, firestemmigt, blandet kor med solister ad libitum; men netop ved sin økonomi med virkemidlerne bliver det langt morsommere. Det bygger på folkevisen, men en stor del af stroferne er kun med svag tilknytning til originalen. Medens mellemkvædet Ul være vel bon" synges i næsten alle strofer, kommer omkvædet " binder op hjælmen af røden guld og følger Hr. Jon" kun til anvendelse som ramme: i indledningen og som slutning på hver af værkets tre satser. Sangens replikker synges i nogle tilfælde af en solist (eller alternativt af den tilsvarende kors temme), i andre tilfælde af hele koret, og det hele falder slag i slag, mundret og morsomt. Der er enkelte instrumentale imitationer: som indledning på 2. sats imiterer de tre øverste stemmer trompeter i tæt sats på "Tra-tra-ta-ra", og som begyndelse på 3. sats har mandsstemmerne en lyrisk, vellykket hornduet på "Bo-bo". Virkemidlerne er absolut holdt på et plan, hvor de vedbliver at være morsomme. Jeg skal berette en enkelt tildragelse, som har betydning for udførelsen af værket. Den foregik ved Jysk Akademisk 14. Folke- og Skolemusik X, 2, Wilh. Hansen

17 Kors første indstudering af Hr. Jon, under en prøve, hvor komponisten var til stede. partituret er der to steder, hvor Jeppesen med sin specielle form for humor havde komponeret noget, som ikke fungerede: Eks. 10: Eks. 11: Disse "Buml" virkede overhovedet ikke. Korets dirigent, Walther Børner, havde derfor uden Jeppesens vidende aftalt, at et kormedlem i stedet i hvert af de to tilfælde skulle knalde en oppustet papirpose af. Komponisten lo, så han var ved at trimle om på gulvet. Børner havde netop ramt hans form for humor, og siden blev papirposerne en fast rekvisit ved J.A.K.s koncerter, en tradition som vi i Musikstuderendes Kammerkor har ført videre. Der er ikke ret mange morsomme værker af en vis udstrækning, som er komponeret for et lille, blandet kor, så der er god grund til igen at prøve at etablere dette værk på korenes repertoire. Med Musikstuderendes Kammerkor har det været en uomtvistelig publikumssucces hver gang. De sidste værker for a cappella-kor, Knud Jeppesen nåede at udgive, var 3 sange for mandskor: "Nu er det forår", "Høbjergning ved havet" og "Fem piger".ls "Nu er det forår", med tekst af den persiske digter Omar Khayyam oversat af Thøger Larsen, er en kort, homofon sang af et ret traditionelt tilsnit. De to øvrige sange er af langt større interesse. Foruden den trykte version for mandskor har komponisten skrevet dem i en version for blandet kor, foræret mig af ham til brug 15. Wilh. Hansens korbibliotek nr ,

18 for Musikstuderendes Kammerkor. Det var omkring samme tidspunkt som udgivelsen for mandskor, men om det var før eller efter, kan jeg desværre ikke genkalde mig. Da de ikke tidligere har været trykt, benytter jeg denne lejlighed til lade dem udgive som bilag til artiklen (se p ). "Høbjergning ved havet", med tekst af William Heinesen, er gennemgående domineret af to former for satsteknik: solo over borduntoner og parallelføringer i grundtreklange eller akkordomvendinger. Værket er utvivlsomt og meget vellykket inspireret af den mørke og tunge karakter i Heinesens digt. Udover ganske enkelte akkordændringer er den eneste forskel på de to versioner, at satsen for blandet kor hr udnyttet det større omfang til nogle oktavfordoblinger i basstemmen. "Fem piger", over Thøger Larsens lille, lette digt står i en så vellykket kontrast til "Høbjergning", at man fristes til at betragte dem som en helhed. For mandsstemmer er de udgivet nummereret umiddelbart fortløbende, og satserne står i a-mol A-dur. På samme måde er versionen for blandet kor i f-mo/fdur. Da jeg modtog dem fra komponisten, havde han ingen bemærkninger om dette; men ud af sammenhængen har jeg altid haft den opfattelse, at tanken var, at de skulle synges samlet. "Fem piger" er der nogle forskelle på de to versioner, men ikke på noget punkt af et omfang, som gør det nødvendigt at gennemgå dem i denne sammenhæng. De to første og den sidste strofe (som er en gentagelse af den første) er for solokvartet, og skildrer i letløbende ottendedele de fem glade italienske piger. (Fra Jeppesens hånd er satsen noteret i 214 med helt gennemgående triolisering. Jeg har tilladt mig for overskuelighedens skyld at ændre til den i denne sammenhæng helt identiske 6/8-takt. Det er denne udgaves eneste afvigelse fra manuskriptet.) Strofe 3-4 skildrer de italienske omgivelser, og værket overgår til kor med mere italiensk bel canto-karakter. Satsen vokser til tf i 7 -stemmighed. På teksten "taliens golfer med ebbe og flod, taliens bjerge, hvor vinen har rod" bliver melodien smægtende, endog med et opadgående nonespring og i versionen for blandet kor med oktavfordobling af melodien i l.tenor. et kort øjeblik mærker vi den kærlighed til talien, som var så bestemmende for komponistens tilværelse. Men straks er vi tilbage i den lette, flagrende stemning, som flagrer bort med pigerne. 18

19 Stilen i a cappella-værkerne En undersøgelse af stilen i Knud Jeppesens værker vil naturligt tage sit udgangspunkt i Finn Mathiassens klare stilistiske analyse i artiklen om Jeppesens Passacaglia. 16 Såvel forskelle som ligheder mellem instrumentalværkerne og vokalværkerne er tydelige. En fornemmelse for instrumental og vokal idiomatik kendetegner Jeppesens musik, og ligesom en hornkoncert eller et orgelværk for komponisten afføder et særligt tonesprog, er hans vokal værker altid klart vokalt tænkt. Melodikken er overalt sangbar. Som nævnt tidligere har motetterne og messen en så klassisk melodik, at det kan nærme sig Paiestrinas stil (eks. 1). Men også i næsten alle de øvrige a cappella-værker er melodikken klart diatonisk, som det fremgår af alle de ovenfor bragte eksempler. De enkelte tilfælde af kromatisk melodik har helt specielle formål, som når den tragikomiske Hr. Lave klager: Eks. 12: Hr. La-ve han gaar for Kon-gen at kla - geo La-ve han gaar for Kon-gen at kla-ge for Kon- gen at kla - geo Som tidligere nævnt ligger "Fjorden" uden for Jeppesens sædvanlige stil, hvilket også gælder melodisk, idet der ganske vist ikke er tale om egentlig kromatik i den enkelte stemme, men en så stærkt kromatisk virkning fra det omkringliggende kompleks, at stemmerne fornemmes kromatiske (se eksempel 13). Karakteristisk for melodikken også ivokalværkerne - altså bortset fra størstedelen af motetterne - er, at Jeppesen med stor forkærlighed anvender spring, også gerne adskiliige efter hinanden, blot de er led i arkitektoniske buebevægelser. Oftest hører tonerne hjemme indenfor en til grund liggende akkord, som man kan se det i f. eks. ''Vinteraften'' (eks. 7, t. 5) og i "Fem piger". Men også spring, som behandles frit i forhold til dissonerende omgivelser ses, som i "Høbjergning ved havet" t jvf. note 2. 19

20 Eks. 13: Stille, ikke for langsomt s -ik-a=jf=tj) ru r r r s Fjor-den er hvid i den dæm-rende nat, blank langt ud EP=JP r j Fjor-den er hvid i den dæm-rende nat, blank langt ud 'j,j J i den dæm-rende nat, blank langt ud i-mod ha - vet i nord. J) jllf D D r i-mod ha - vet i nord. i-mod ha - vet i nord. B Fjor-den er hvid i den dæm-rende nat, blank langt ud i-mod ha-vet i nord. o - ver dern blegnende, blanke fjor ;:./ y o - ver den blegnende, blanke fjord A. #+ q=; =;' \;)+: er O Sort står brinkernes tjør-ne-krat o - ver den blegnende, blanke fjord Srt sår brinkernes tjør-ne-krat o ver den blegnende, blanke Sort står brinkernes tjør-ne-krat satsteknikken er a cappella-værkerne særdeles varierede. Som det er nærliggende at antage, er det moteuerne og messen, som er mest polyfont anlagte, med større afsnit i rent imiterende sats. de verdslige værker optræder imitation mere sporadisk, i større omfang kun i "Hr. Jon". Unisono-sats er sjælden, mest typisk for sange i "fædrelandstone", som det ses i begyndelsen af de tre sange med tekster af Aakjær: "0 vestenvind", 'ry or stamme stod" og "Hedelandet". Ren akkordsats optræder, som det fremgår af eksemplerne, overalt, såvel i kirkemusikken som i de verdslige korsange. Men lige så typisk er kombinationen af akkordsats med anden satsteknik. Som fremhævet 20

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Anker Olesen Tenor - koncertsanger

Anker Olesen Tenor - koncertsanger Anker Olesen Tenor - koncertsanger Han må have været en, som man regnede med, eftersom han har både Helge Bonnén på flygel og Fini Henriques på violin. En smuk og klar tenor, med den fineste udtale. Anker

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014 denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven uettens legeplads Swing q=130 Omkvæd # # et var den hvi en hvide hest fra "uettens" legeplads de hest min bed œ j œ œ œ œ œ œ j œ œ œ œ j œ œ ste ven det

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

DISCANTORINUS 150 DISKANTER TIL SALMER FRA DEN DANSKE SALMEBOG SAMPLE KORALBOG

DISCANTORINUS 150 DISKANTER TIL SALMER FRA DEN DANSKE SALMEBOG SAMPLE KORALBOG DISCANTORINS 150 DISKANTER TIL SALMER FRA DEN DANSKE SALMEBOG KORALBOG Disantorinus - koralog Redaktion: FKs forlagsudvalg fukdk FK 133 a Folkekirkens ngdomskor / Forlaget Mixtur 2013 ISMN 979-0-706799-12-

Læs mere

Vi er et orkester! Vi er et orkester, Der spiller til fester. Kan I være stille? -for nu skal alle spille.

Vi er et orkester! Vi er et orkester, Der spiller til fester. Kan I være stille? -for nu skal alle spille. Vi er et orkester! Vi er et orkester, Der spiller til fester. Kan I være stille? -for nu skal alle spille. D A D Vi er et orkester, der spiller til fester. D A D Kan I være stille, for nu skal alle spille.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7 ldrig alene m m m m sus m Kærligheden vandt m sus a verden blev stille - stille m u havde sagt og gjort m sus lt hvad du skulle - skulle m m øden fik et nej m m Og du rejste dig m m Stenen fjernede sig

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Sopran, Mezzo-sopran, Alt Johanne Karstens

Sopran, Mezzo-sopran, Alt Johanne Karstens Sopran, Mezzo-sopran, Alt Det er ikke lykkedes at finde biografiske data på. Sangeren Thøger Rasmussen fortæller i sin lille bog (pamflet) om følgende episode, som involverer (formentlig fra omkring 1920):

Læs mere

Jeg vil prise dit navn

Jeg vil prise dit navn Jeg vil prise dit navn Vekselsange til messen Gregorianiserende vekselsange til alle tre kirkeårs søn- og helligdage samt Påskeliturgien Udarbejdet af Jette Thomsen Jeg vil prise dit navn Vekselsange til

Læs mere

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR STEMMEN KORLEDERENS VIGTIGSTE INSTRUMENT De seneste årtiers fokus på stemmedannelsen i koret

Læs mere

koret Side 2 Velkomstfolder

koret Side 2 Velkomstfolder Velkommen i koret Side 2 Velkomstfolder Roskilde Domkirkes Drengekor september 2008 Velkomstfolder Side 3 Lidt om koret Roskilde Domkirkes Drengekor blev oprettet i 1987. I den tid har koret bestået af

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015 Skrøbelige lerkrukker Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Læsninger: Rom. 12,9-17, 2. Kor. 4,6-7 og Luk. 18,9-14 Kære konfrmander. Det er i dag jeres

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009.

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009. Ollerup den 17. december 2009. Nyhedsbrev nr. 5. Julen står for døren. Snart vil der falde lidt ro på os. Det glæder vi os alle til. Juleferien begynder i morgen, fredag den 18. december kl. 10.45. Vi

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Carl Nielsen-fejring 2015

Carl Nielsen-fejring 2015 Carl Nielsen-fejring 2015 I anledning af 150-året for komponistens fødsel Kirkerne i Slagelse og omegn I 2015 er det 150 år siden komponisten Carl Nielsen (1865-1931) blev født, og det markeres ved en

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Sangen har lysning II

Sangen har lysning II Sangen har lysning II Af Knud Damgaard Andersen, cand. pæd. i musik Nærværende artikel er en fortsættelse af artiklen Sangen har lysning i forrige nummer af bladet ( Nyt fra Vestervig, feb. 2005). Med

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme Herrnhut o. 1740

Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme Herrnhut o. 1740 Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme Herrnhut o. 1740 Hør, min sjæl, den go - de hyr - des stem - me! / Tro - fast ef - ter dig han går; / han dig el - sker, kan dig al - drig glem - me, / i hans hånd

Læs mere

I banken ligger tyve millioner Tekst: Halfdan Rasmussen - Melodi: Vagn Skovlund - Arr: Kristian Skårhøj

I banken ligger tyve millioner Tekst: Halfdan Rasmussen - Melodi: Vagn Skovlund - Arr: Kristian Skårhøj I banken ligger tyve millioner Tekst: Halfdan Rasmussen - Melodi: Vagn Skovlund - Arr: Kristian Skårhøj 1. vers I banken ligger tyve millioner, i Sørens lommer ligger ikke én. Der ligger kun en fløjte

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere