SKOLE(GANG) SAMMENHÆNGE MELLEM MARGINALISERING, SKOLEVREDE, DROP-OUT OG BANDERELATERING...

Transkript

1 SKOLE(GANG) SAMMENHÆNGE MELLEM MARGINALISERING, SKOLEVREDE, DROP-OUT OG BANDERELATERING... HELLE RABØL HANSEN. LL.M (MASTER IN LAWS), PH.D, AARHUS UNIVERSITY (DPU). DK

2 HVOR FANDT JEG VREDE SKOLEELEVER? Fuck jer, der har lavet det her spørgeskema.. (Hansen2009) Vestegnsundersøgelsen om mobning og skoleliv (Hansen, Henningsen & Kofoed 2013) Skolevrede elever i udskolingsklasser, hvor der rapporteres mobning er ofte involvereret på udøversiden... (H, H & K 2013)

3 HISTORIEN OM AMIR...

4 TERROR ATTACK IN COPENHAGEN. 15.TH FEBRUARY 2015

5 Forståelser af, hvad der kan ligge inden ekstrem udøvelse af samfundsvrede set fra et miljøperspektiv omkring Omar Hussein. Udfordre beskrivelsen af Omar Hussein som ensom ( soloterrorist er ikke det samme som ensomhed) 5

6 OMAR HUSSEIN. 22 ÅR GAMMEL. PALÆSTINENSER. FLYGTNINGEFAMILIE.

7 ANALYTISKE TEMAER FRA SNAKKEN OM OMAR HUSSEIN 1) Dem og os 2) Danskerne er de andre de fremmede 3) Identifikation med vreden 4) Sympatier med at så tilbage mod vores samfund (propaganda ser ud til at være æstetisk topping 7

8 En brand i en skraldespand Men det kunne havde været dig 8

9 HVAD LÆRER AMIR? (OPDRAGELSE) I skolen fanges jeg af en negativ positionering, jeg ikke kan komme ud af. Jeg påkalder mig mistanke og negativ opmærksomhed. Når jeg fejlagtigt beskyldes for kriminalitet, får jeg ikke oprejsning, genopbygning eller en undskyldning. Der står en diskurs og venter på mig dets subjekt. Handlinger der forventes potentiel af mig gør mig skyldig. 9

10 EXIT SKOLE ENTRE BANDE - Det handler om kærlighed Brødrene elsker mig.. På den korte bane kan gadens miljø og bander / semibander give det, som skolen ikke kan set fra røddernes perspektiv: 1. Stærk og meningsfuld belonging (longing for belonging)* 2. Dynamisk læring 3. Status, fascination 4. Genindtrædelse i samfundet (subkulturel samfund) 10

11 DANNELSE / U-DANNELSE... - Når det såkaldte u-dannede opleves som protest mod det dannede (hvid middelklassekultur), så bliver det u-dannede en værdi at stræbe efter Jeg bøjer ikke hovedet for fars denge Vi går langt for vores pals 11

12 SKOLENARRATIVER OG KRIMINALITET 12

13 JOSEFINE OG AMIR..SKOLEGANGE Josefine Isoleret i såvel den formelle som uformelle skolegang Fagligt med indtil mellemtrinet Succes oplevelser hos drenge udenfor skolen Skoleskift pga. mistrivsel Brand i opslagstavle på ny skole Smides ud af skolen Amir Ikke med fagligt fra første skoledag. Forstår ikke pensum Bånd til andre drenge i samme situation forstærkes i mellemtrinnet Slipper angst for de voksne. Erstattes med stærk modvilje og modstand Får en form for ydmygelsesfobi. Konflikt efter brandbekæmpelse Smides ud af skolen 13

14 RISIKOFAKTORER FOR UNGE DER FRISTET TIL KRIMINALITET: 1) Opvækst vilkår (sociale, kulturelle, opdragelsesværdier) 2) Livsstilsvalg og kammeratskabskonstruktioner 3) Normalisering af småkriminalitet 4) Rusmidler 5) Skolegang 6) Listen er udarbejdet via en tværlæsning af nationale og internationale krim. studier

15 RISIKOFAKTORER FOR UNGE DER FRISTET TIL KRIMINALITET: 1) Opvækst vilkår (sociale, kulturelle, opdragelsesværdier) 2) Livsstilsvalg og kammeratskabskonstruktioner 3) Normalisering af småkriminalitet 4) Rusmidler 5) Skolegang 6) Listen er udarbejdet via en tværlæsning af nationale og internationale krim. studier

16 NÅR SKOLEN NÆVNES I INDSATSEN (RETSKILDESTUDIER) Styrket reaktion ved bekymrende skolefravær og udskrivning af skolen. Kommissionen foreslår, at der indføres en ordning med pligt for skolerne til at underrette de sociale myndigheder i alle tilfælde, hvor en grundskoleelev udskrives af skolen eller overflyttes til et andet undervisningstilbud pga. voldsomt afvigende og helt uacceptabel adfærd. (Bet. Nr Indsats mod ungdomskriminalitet. Justitsministeriet) 16

17 HVAD KAN DER SIGES OM DENNE STRATEGI? Styrket reaktion ved bekymrende skolefravær og udskrivning af skolen.kommissionen foreslår, at der indføres en ordning med pligt for skolerne til at underrette de sociale myndigheder i alle tilfælde, hvor en grundskoleelev udskrives af skolen eller overflyttes til et andet undervisningstilbud pga. voldsomt afvigende og helt uacceptabel adfærd. (Bet. Nr Indsats mod ungdomskriminalitet. Justitsministeriet) 17

18 FOKUS PÅ SKOLEN SOM EN INDSATSLOKATION SYNES RETSKILDEMÆSSIGT AT VÆRE PRÆGET AF: 1. Opdag for at undgå 2. Se dem i tide. Kontrollér deres videre færden. 3. Beskyttelsesopgaven handler om at beskytte samfundet mod det kriminelle individ. 18

19 LOVLYDIGHED OG SKOLEULYST Skolelyst Lovlydighed 19

20 TOLKNINGER AF DENNE MODSÆTNING OG DENS KONSEKVENSER. Afstand mellem det lovlydige og det ikke lovlydige bliver mere tydeligt... Det bliver lettere at pege andethed ud... Mere synlig og stærkere marginalisering?... 20

21 ANDRE DISKURSER OM DAGENS BØRN, 1) Mig, mig, mig generationen. 2) De forstår ikke at indgå i fællesskaber 21

22 ANDRE DISKURSER OM DAGENS BØRN OG MODDISKURSER 1) Mig, mig, mig generationen. We, we, we generationen 2) De forstår ikke at indgå i fællesskaber. Børn er meget fællesskabssensitive.. 22

23 ANBEFALINGER 1) Skolerne skal udvikle andre pædagogiske strategier end det sanktionerende og konfliktoptrappende. 2) Skoletrætte og skolevrede elever skal genintegreres som aktive deltagere i skolen. 3) Samarbejdet mellem politi og skole bør udvide overvågningsfokus med pædagogdidaktiske strategiske tiltag i skolen. 23

24 (PARENTESMETODEN) 1) At arbejde med klassens vi. 2) Flytte fokus fra individets mangler til individets forcer 3) Bevæge forcer til undervisningsbidrag for hele klassen peer learning Metoden forener ideerne om antimobning med inklusion og fælles faglige praksisser (fællesskabende didaktikker) Parentesmetodener udkomet som bog på Dafolo Forlag. 24

25 At forstå vredens kraft 25

26 26Hrh / dpu / exbus