Gildet paa Solhoug. 1. versjon, grunntekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gildet paa Solhoug. 1. versjon, grunntekst"

Transkript

1 Gildet paa Solhoug 1856 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Stine Brenna Taugbøl, Hallvard Ystad, Mette Witting 1

2 Gildet paa Solhoug. Skuespil i tre3 Akter af Henrik Ibsen. Christiania. Chr. Tønsbergs Forlag. Trykt af H. I. Sørum

3 Gildet paa Solhoug. 3

4 Personerne: Bengt Gautesøn, Herre til SolhougSolhaug., hans Hustru. Signe, hendes Søster. Gudmund Alfsøn, deres Frænde. Knut Gjæsling, Kongens Foged. Erik fra Hægge, hans Ven. Første Huuskarl.[HIS: Rollene «Første Huuskarl», «Anden Huuskarl» og «En Pige» mangler i TarkUiB NT348s] Anden Huuskarl. Kongens SendebudEt sendebudet Sendebud. En gammel MandEn gammel mand[his: Rollen «En gammel Mand» mangler i NBO TS ark A2 505a]. En Pige. Gjæster, Herrer og Fruer. Mænd i Gudmunds Følge. Svende hos Knut Gjæsling. Karle og Terner paa SolhougSolhaug. (Handlingen foregaaer paa SolhougSolhaug i BegyndelsenSlutningen af det fjortende14de Aarhundrede.) 4

5 Første Akt. En stadselig Stue med Dør i Baggrunden og paa begge Sider. Tilhøire et Bord med en Mængde forskjellige Fruentimmersmykker i Tidens Smag. Tilvenstre et større Bord med Sølvkruse, Bægre, o. s. v.o. s. v. Døren itil Baggrunden fører ud til en aaben Svalegang, hvorigjennem sees et vildt Fjordparti. Første1ste Scene. Bengt,, KnutKnud og Erik (sidde om Bordet tilvenstre). I Baggrunden Knuts Mænd. (Naar Tæppet gaaer op,op høres Kirkeklokker, der ringe til Høimesse fra en nærliggende Kirke.) Erik (idet han reiser sig fra Bordet). Og nu, kort og godt, hvad Svar har I at give mig paa mit Ærinde som Knut Gjæslings Beilermand? Bengt (med et uroligt Blik til ). Ja, jeg jeg tænker nu (da hun tier.) Ja,! lad os først høre,høre hvad Du mener. (reiser sig). Herr Knut Gjæsling! detdet var mig længe vitterligt, hvad Erik fra Hægge nys fremsatte om Eder. Jeg veed fuldtvel,fuldtvel at I stammer fra en berømmelig Slægt; I er rig paa Gods og Guld, og vor kongelige Herre er Eder synderlig bevaagen. Bengt (til Knut). Synderlig bevaagen, det siger jeg ogsaa. Og visseligen kunde ikke min Søster kaare sig nogen bedre Huusbond.Huusbond Ingen bedre; det er lige det Samme, som jeg tænker. Dersom I ellers kan formaa hende til at fatte Godhed for Jer. Bengt (ængstelig og halv sagte til ). Men, men, min kjære Hustru! 1* s. 4 Knut (idet han springer op fra Bordet). 5

6 Jasaa, Fru! I mener,mener at Eders Søster Bengt (søger at berolige ham). NeiNei, vent, Knut Gjæsling! vent nu; I maa forstaa os ret. Saalidet kan mine Ord krænke Jer; min Søster kjender Eder jo kun af Rygtet, og Eders Rygte klinger ilde for høviske Øren.Øren. Eders Fædres Gaard er et utrygt Hjem Mellem alle de vilde Gjæster; Baade Nat og Dag har I Gilde med dem,dem; Christ hjælpe den Ungmø,Ungmø I fæster! Christ hjælpe den Ungmø,Ungmø I lokker med Guld, Med Gods eller grønne Skove, Snart vil I see hende sorrigfuld At længes under Muldet at sove! s. 5 Erik. Nu ja, Knut Gjæsling lever sandtnok noget vildt og ustyrligt; men det ændrer sig nok,nok naar Signe bliver hans Hustru. Knut. Og vel skal I mærke Jer dette, Fru! Det kan være en Uge siden,siden at jeg var til Drikkegilde paa HæggeHægge, hos Erik,Erik som der staaer; Øllet var stærkt, og da det led ud paa Kvælden,Kvælden gjorde jeg det Løfte,Løfte at Signe, Eders fagre Søster, skulde vorde min Viv før Aaret var omme. Aldrig skal I sige Knut Gjæsling paa, at han har brudt noget Løfte; I seer da vel,vel at I maa kaare mig til Eders Søsters Huusbond, enten med det Gode eller med det Onde! Før det skal skeskee, vil jeg ikke fordølge, I maa skille Jer af med Jert ravende Følge;Følge, I maa ikke længer med Skrig og med Larm Jage rundt Bygden tilhest og i Karm; I maa tæmme den Gru, som langveis staaer Af Knut Gjæslings Komme til Bryllupsgaard. Høvisk maa I tee Jer,Jer naar I rider til Gilde;Gilde, Øxen skal I hjemme bag Stuedøren stille; I veed,veed den sidder løs i Jer Haand, naar Mjød Og Øl har gjort Jer Panden fortumlet og rød. Ærbare Kvinder skal I lade med Fred;Fred, Lad Hvermand beholde sit Eie;Eie, I maa ikke frækt skikke Nogen den Besked, At,At hvis han er klog,klog saa ta er han Ligskjorten med,med Naar han færdes paa Eders Veie! Og arter I Jer saadan til Aaret gaaer ud, 6 s. 6

7 Saa kunde I nok vinde Jer min Søster til Brud. Knut (med indædt Harme). I veed snildt at belægge Eders Ord, Fru! Forsandt,Forsandt I burde være Præst og ikke Eders Huusbonds Frue. Aa, for den Sags Skyld, saa kunde nok jeg ogsaa Knut (vedbliver uden at agte paa ham). Men vel skal I mærke Jer,Jer at havde en vaabenkyndig Mand talt mig til paa saadan Viis som I, saa Nei, men hør nu, Herr Gjæsling, I maa forstaa os! Knut (som før). Nu, kort og godt, saa skulde han fornummet,fornummet at Øxen sidder mig løs i Haanden, som I fornylig sagde. s. 7 Bengt (afsides). Der har vi det. (Sagtesagte til )!! Dettedette her gaaer aldrig godt. (til Knut). Knut. I bad om ærligt Svar, og det har jeg givet Jer. Vel, vel, jeg vil heller ikke regne det saa nøie med Jer, Fru! I har mere Kløgt og Betænksomhed end alle vi Andre tilhobe.tilhobe. Der er min Haand; kanhænde der er skjællig Grund for alle de haarde Ord,Ord I sagde mig. Det maa jeg lide; nu er I jo alt paa god Vei til at bedre Jer. Og hør nu mit Ord;Ord: vivi holde et Gilde her paa Solhoug idag. Knut. Et Gilde? Ja, I skal vide, Herr Gjæsling,Gjæsling! det er vor Bryllupsfest. Idag for tre Aar siden blev jeg Fru s Mand. (afbryder ham noget utaalmodigutaalmodigt). Som jeg sagde, vi holde Gilde idag. Naar I nu kommer fra Kirken og har røgtet Eders øvrige Ærinder, saa rider I hid 7 s. 8

8 igjen og tager DelDeel i Laget; I kan da lære min Søster at kjende. Knut. Vel, Fru!, jeg takker Jer; dog var det ikke for at søge Kirken,Kirken jeg red herned imorges. Min Reise gjælder Gudmund Alfsøn, Eders Frænde. (overrasket). Knut. Ham, min Frænde! Hvor vil I søge ham? Hans Gaard ligger jo bag ved Næsset, paa den anden Side af Fjorden. Erik. Men han selv færdes langveis herfra. Sig ikke det, han turde være nærmere,nærmere end I tænker. Knut (sagte). Knut. Ti stille! Nærmere? Hvad mener I? Har I da ikke hørt,hørt at han er kommen tilbage til Norge, ifølge med Kantsleren Audun af HægrenæsHægranæs, som var sendt til Frankrig for at hente vor nye Dronning. Det er ret nok; men Kongens Bryllup holdes i disse Dage med stor Pragt i Bergen, og der er Gudmund Alfsøn med. s. 9 Ja, og der kunde vi ogsaa have været med, dersom min HustruHuustruHuustro havde villet. Erik (sagte til Knut). Fru veed da ikke? Knut (sagte). Det synes saa; men lad Dig ikke mærke med Noget. (Høithøit) Nu, Fru, jeg faaer ligefuldt tage afsted paa Lykke og Fromme; ved Kvældstid kommer jeg igjen. Og I faaer da vise,vise om I mægter at styre Jert vilde Sind. Ja, mærk Jer det! 8

9 I rører ikke Eders Øxe, hører I, Knut Gjæsling! Hverken Eders Øxe eller Eders Kniv, eller hvad andet Værge,Værge I bringer med Jer. Thi da kan I ingensinde haabe paa noget Slægtskab med mig. Nei, det har vi fast bestemt os til. s. 10 Knut (til ). Knut. Vær I kun rolig! Og naar vi har bestemt os til Noget,Noget saa staaer det fast. Det kan jeg lide, Herr Bengt Gautesøn! Jeg har det paa samme Sæt, og jeg har nu engang drukket paa Slægtskab mellem os; I faaer see til,til om ikke jeg ogsaa holder fast ved mit Ord.Ord. Guds Fred til ikvæld! (Hanhan gaaer med sine Mænd udmænd i Baggrunden.Baggrunden. Bengt følger dem til Døren.Døren. Ringningen er imidlertid ophørt.) Anden2den Scene. Det bares mig for,for som han truede os,os da han gik. (adspredt). Ja, saadan lod det. Knut Gjæsling er ikke god at komme ud for; og naar jeg tænker mig om, saa gav vi ham ogsaa altfor mange umilde Ord. Naa, lad os ikke være urolige derover; idag maa vi være lystige, og dertil,dertil mener jeg,jeg vi har god Grund begge To. (med skjult Bitterhed). Ja, tilvisse! s. 11 Jeg var ikke ganske ung,ung da jeg beilede til Dig, det er sandt; men den rigeste Mand paa mange, mange Mile, det veed jeg vist,vist at jeg var.var. Du var en fager Ungmø, af ædel Slægt; men Medgiften skulde ikke friste nogen Frier. 9

10 (for sig selv). Og dog var jeg dengang saa rig. Hvad sagde Du, min Hustru? OO, Intet, Intet! Jeg vildevil pynte mig med Perler og Ringe, det er jo min Glædesfest ikvæld. Retsaa, det maa jeg lide; lad mig see,see Du klæder Dig i din bedste Stads, saa vore Gjæster kan sigesige: lyksalig hun,hun som fik Bengt Gautesøn til Huusbond. Men nu maa jeg ud i Madburet, der er fuldt op at tage vare paa idag. (Gaaergaaer ud til Venstre.) (alene). Tredie3die Scene. (synker mat om i en Stol til Høire og siger efter en Pause). Vel var det,det han gik; naar jeg seer ham herinde, Det er mig som Blodet holdt op at rinde; Det er som en kold, en knugende Magt Havde sig rundt om mit Hjerte lagt! (Heftigtheftigt, med frembrydende Taarer.) Han er min Huusbond, jeg er hans Viv! Viv! Hvorlænge varer et Menneskes Liv? Gud fri mig! Kanhænde, halvhundrede Aar Og jeg i det tre og tyvende gaaer! (Roligereroligere, efter et Øiebliks Taushed.) Det er tungt at sukke bag gylden Muur, Det er tungt at sidde saa længe i Buur!Buur. (Tagertager mekanisk fat paa Smykkerne,Smykkerne der ligge foran hende paa BordetBordet, og begynder under det Følgende at pynte sig.) Med Perler og Ringe alt som bedst Han bad at jeg smykke mig skulde; Det var mig en gladere Høitidsfest,Høitidsfest Om jeg stædtes til Ro under Mulde! Dog,Dog jeg vil ikke mere tænke derpaa;derpaa, Jeg kjender en Vise som kan Sorgen forslaa. (Syngersynger.) 1.1.[HIS: mangler etterfølgende strofe] Bjergkongen red sigsig syd under Ø, (Saa klageligt rinde mine Dage) Vilde han fæste den væne Mø. (Ret aldrig Du kommer tilbage.)tilbage.). 2. Bjergkongen red til Herr Haakens Gaard, 10 s. 12

11 (Saa klageligt rinde mine Dage)Dage.) Liden Kirsten stod ude, slog ud sit Haar. (Ret aldrig Du kommer tilbage.)tilbage.) 3.3.[HIS: mangler etterfølgende strofe] Bjergkongen fæsted den væne Viv, (Saa klageligt rinde mine Dage) Han spændte en Sølvgjord omkring hendes Liv. (Ret aldrig Du kommer tilbage.)tilbage). 4. Bjergkongen fæsted den Lillievaand, (Saa klageligt rinde mine Dage) Med femten Guldringe til hver hendes Haand. (Ret aldrig Du kommer tilbage.)tilbage). 5.5.[HIS: mangler etterfølgende strofe] Tre Sommere gik,gik og der gik vel fem; (Saa klageligt rinde mine Dage) Kirsten sad i Bjerget i alle dem. (Ret aldrig Du kommer tilbage.)tilbage). 6. Fem Sommere gik,gik og der gik vel ni,ni; (Saa klageligt rinde mine Dage)Dage.) Liden Kirsten saae ikke Solen i Li. (Ret aldrig Du kommer tilbage.)tilbage) 7. Dalen har Blomster og Fuglesang, (Saa klageligt rinde mine Dage) I Bjerget er der Guld og en Nat saa lang. (Ret aldrig Du kommer tilbage.)tilbage)tilbage). Den Vise sang Gudmund saamangen Kvæld,Kvæld.Kvæld Da han var hos min Fader hjemme; Der er Noget deri jeg veed ikke selv, Der er Noget,Noget som jeg aldrig kunde glemme. Der er Noget,Noget som mægtigt fyldte min Hu, Som jeg aldrig forstod, som jeg grubler paa endnu. (Forfærdetforfærdet, idet hendes Øine faldeøie falder paa Ringene og de øvrige Smykker.) Røde Guldringe! Beltet om mit Liv! Med Guld var det Bjergkongen fæsted sin Viv! (Hun synker ned i Stolen og bedækker Ansigtet med sine Hænder.) Vee mig! Selv er jeg Bjergkongens Brud! Og Ingen, Ingen kommer for at løse mig ud! s. 13 s. 14 Signe (kommer hurtig ind fra Baggrunden). Fjerde4de Scene.!,! Hanhan kommer! 11

12 (springer op, idet hun søger at fatte sig). Kommer? Hvem kommer? Gudmund, vor Frænde! Gudmund Alfsøn her,her; hvor kan Du tro O, jeg er vis derpaa. Gudmund Alfsøn er jo med til Bryllupsgildet i Kongsgaarden, det veed Du ligesaa godt som jeg. Kan være; men jeg er dog sikker paa,paa det var ham. s. 15 Du har da seet ham? O, nei, nei! men nu skal Du høre! Fortæl,Fortæl! fortæl! Det var sig aarle,aarle da Klokkerne klang, Mig lysted at ride til Kirke; De vildene Fugle kviddred og sang Alt mellem Siljer og Birke. Der var en Gammen i Luft og i Li, Kirketiden fast var omme, omme; Thi alt som jeg red ad den skyggefulde Sti,Sti Mig vinked hver Rosenblomme. Jeg trined saa tyst paa Kirkegulvet ind; ind, Præsten stod høit i Choret, Han sang og læste; med Andagt i Sind Lytted Mænd og Kvinder til Ordet. Da klang der en Røst over Fjorden blaa, Mig tykkedes,tykkedes alle de Billeder smaa Vendte sig om for at lytte derpaa. Hvad mere, Signe! Taltal ud, tal ud! Det var som et dybt, et ufatteligt Bud Maned Maned mig udenfor Kirkens Muur 12 s. 16

13 Over Hei og Dal, gjennem Li og Ur. Mellem hvide Birke jeg lyttende skred, Jeg vandrede fast som i Drømme, Øde stod bag mig det hellige Sted; Thi Præst og Kirkefolk vandrede med,med Mens det koglende Kvad monne strømme. Der var saa stille paa Kirkesti, Mig tykkedes,tykkedes at Fuglene lytted i Li, At Lærken daled daled og Gjøgen taug, Og at det svared svared fra Fjeld og Haug. Bliv ved! Da korsed korsed sig Mand og Kvinde; (lægger Haanden paa Hjertet.) Men sælsomme Tanker steg op herinde. herinde. Fuldtvel jeg kjendte den deilige Sang;Sang, Gudmund har sjunget den mangen Gang;Gang, Gudmund har sjunget den mangen Kvæld, Og Alt, hvad han har sjunget, det mindes jeg vel. Og Du troer det skulde være? Jeg veed det forvist! Tro mig, mit Ord skal Du sande. Kommer ikke hver en liden Sangfugl tilsidst IgjenIgjen fra de fremmede Lande? Jeg veed ikke selv, men jeg er saa glad; Der falder mig ind,! veed Du hvad? Hans Harpe har hængt saalænge Paa Væggen derinde;derinde, jeg vil tage den ned, Jeg vil pudse den blank og stille den bered Og stemme dens gyldne Strænge. s. 17 (tankefuldt). Gjør,Gjør som Dig lysterlyster. Signe (seer bebreidende paa hende). Det er ikke Ret; (venligt, idet hun omfavner hende). Naar Gudmund kommer,kommer vil Du atter vorde let Tilsinds, som da Signe var liden. (halvt for sig selv). 13

14 Ak, Mangt har forandret sig siden!! Du skal være fro og glad! Har Du ikke Terner og Svende? I dit Kammer hænger kostelige Klæder paa Rad; O, Christ! hvilken Rigdom uden Ende! Om Dagen kan Du ride Dig i Lunden sval, At vejde den vilde Raa; Om Natten kan Du sove i Fruersal Paa Silkebolsterne blaa. (uden at agte paa hende). Og han skulde komme til SolhougSolhaug som Gjæst! Hvad siger Du? (fatter sig). Intet! Gaagaa, smyk Dig som bedst! Min Lykke, som Du saa lydt monne prise, Kunde times Dig selv. 2 s. 18 Hvad mener Du vel? (betragter hende kjærligt og stryger hendes Haar tilside). Jeg mener, nu ja, det vil sig jo vise Jeg mener, hvis en Beiler red sig hid ikvæld? En Beiler! Til hvem? Til Dig! Signe (leende). Til mig? O, da er han kommen paa den urette Vei. Hvad vilde Du svare, hvis høvisk han bad Om din Tro? s. 19 Jeg vilde svare, jeg er for glad Til at tænke paa Beilere eller paa Sligt! 14

15 Men hvis han var mægtig, hvis hans Huus var rigt? O, var han selv Konge, med Hallen fuld Af dyre Klæder og røden Guld, Det skulde saa lidet mig friste! Nu bæres det mig for, jeg er rig nok med mig selv, Med Sommer og Sol og den susende Elv, Med Dig og de Fugle paa Kviste! Kjære Søster min!min, her vil jeg bygge og bo, Og at skjænke nogen Beiler min Haand og min Tro, Dertil har jeg ikke Tid, dertil er jeg for fro! (Hunhun iler syngende ud tilvenstretil Venstre.) Femte5te Scene. Strax efter Bengt fra Baggrunden. (efter en Pause). Gudmund Alfsøn skulde komme her, her til SolhougSolhaug? Nei, nei, det kan ikke være. Signe havde hørt ham synge, sagde hun; hun; naar jeg hørte Granerne suse dybt derinde i Skoven, naar jeg hørte Fossen rulle, og Fuglene kviddre i Trætoppene, bares det da mig ikke tidt nok for som Gudmunds Kvæder blandede sig alt imellem, og selv var han dog langveis herfra. Signe har skuffet sig selv; Gudmund kommer ikke.ikke! Bengt (kommer hurtig fra Baggrunden). En sjelden Gjæst, min Hustru! Og hvem? Gudmund, din Frænde! (Raaberraaber ud til Høiretilhøire) Det bedste Gjæstekammer maa holdes rede og paa Stand!Stand. Han er da alt paa Gaarden? Bengt (seer ud igjennem Døren i Baggrunden). Ikke saa lige endnu; men længe vil det ikke vare,vare. (raaber ud til Høire.) Den snittede Egeseng med Dragehovederne! (Tiltil ) Hans Vaabendrager bragte Bud og Hilsen fra ham,ham; selv følger han efter. 15 2* s. 20

16 Hans Vaabendrager? Kommer han hid med Vaabendrager? Ja, det skulde jeg vel mene! En Vaabendrager og sex rustede Mænd følge ham. Nu ja, han er jo ogsaa en heel anden Mand, end dengang han for syv Aar siden drog ud af Bygden. Men jeg maa ud at tage imod ham. (Raaberraaber ud.) Læg Gyldenlæders Sadlen paa min Hest! Alle mine Karle skal følge med i Optog, lige ned til Stranden. Og hør, glem ikke Bidslet med Ormehovederne.Ormeho derne.ormeho derne. (Idet han spænder Sværdet om sig.) Slig en Herre Christ fri mig vel! Ham maa vi tage imod med Ære, med stor Ære! (Gaaergaaer ud i Baggrunden.) Sjette6te Scene. Strax efter tre Terner fra Venstre. Han vandred fra Bygden som den fattigste Svend; Nu kommer han med Væbner og med rustede Mænd. Hvad vil han? Er det hans Agt at see,see Om bittert jeg nages af Kummer og Vee? Lyster det ham at prøve og friste,friste Hvad jeg mægter at bære,bære før Hjertet maa briste? Mener han,han at ha, prøv kun derpaa, Saa ringe en Fryd skal Du deraf faa! (Hunhun vinkerringer; Ternerne komme ind.)ind.)[his: resten av s replikk er strøket] I høre mig vel, mine Terner smaa!smaa, I bringe mig paa Stand min Silkekaabe blaa, I følge mig flux i Fruerstuen ind At klæde mig høvisk i Fløiel og Skind; To af Jer skal klæde mig i Guld og iog Maar, Den Tredie skal vinde Perler i mit Haar.Haar. I bære mig alle mine Smykker derud. (Ternerne gaa ud til Venstre med Skrinene o. s. v. vedbliver efter et Øiebliks Taushed:) Saa vil jeg! er jo Bjergkongens Brud; Vel! jeg faaer at bære mit kongelige Skrud. (GaaerHun gaaergaaer ud til Venstre.) s. 21 Syvende7de Scene. Bengt fører Gudmund Alfsøn ind fra Baggrunden. s. 22 Og endnu engang, hil Eder under SolhougsSolhaugs Tag, min Hustrus Frænde! Jeg takker Jer; Jer; og hvordan gaaer det hende? Hun lider dog vel i alle Maader, vil jeg tro? 16

17 Ja, det kan I sværge paa,paa hun gjør. Der fattes hende Intet. Hele fem Terner kan hun byde og raade over;over, en fuldsadlet Ganger staaer rede,rede saasnart det kun lyster hende; naa, snart sagt, saa har hun alt,altalt hvad en høvisk Kvinde kan begjære for at være fornøiet i sine Kaar. Og, hun er da vel fornøiet? Gud og Hvermand skulde tro,tro hun maatte være det, men sælsomt nok Hvad mener I? Ja, enten I nu vil tro det eller ikke, saa bæres mig for,for at var heel lystigere til Sinde,Sinde alt imens hun levede i fattige Kaar, end siden hun blev Frue paa SolhougSolhaug. Gudmund (for sig selv). Jeg vidste det jo nok, saadan maatte det gaa! s. 23 Hvad siger I, Frænde? Jeg siger, høiligen undrer mig,mig hvad I der fortalte om Eders Hustru. Ja, mener I da ikke,ikke det gaaer mig ligedan? Jeg vil aldrig gjælde for en ærlig Riddersmand mere, dersom jeg skjønner,skjønner hvad hun yderligere kan ønske sig. sig. Jeg er om hende saa lang Dagen er, og Ingen skal kunne sige mig paa,paa at jeg holder hende strengt; alt Tilsyn med Huus og Gaard har jeg ogsaa taget paa mig, og ikke desmindre, naa, I var jo altid en lystig Svend, jeg tænker nok,nok I bringer Solskin med Jer. Tys, der kommer Fru!; Ladlad Jer nu ikke mærke med,med at jeg Ottende8de Scene. De Forrige. (i rig Dragt fra Venstre). Gudmund (iler hende imøde)., kjære! (fremmed, idet hun hilser ham). 17

18 Forlad mig, Herr Ridder! men (som om hun først nu gjenkjendte ham.) Forsandt, hvis jeg ikke fejlerfeiler, saa er det Gudmund Alfsøn! (Vilvil række ham Haanden.) Gudmund (uden at modtage den). Og Du kjendte mig ikke strax igjen? s. 24 Bengt (leende). Nei, men, hvad tænker Du dog paa? (Vedblivendevedblivende at lee.) Jeg meldte Dig jo nylig,nylig at Gudmund (idet hun gaaer over til Bordet til Høire). Tolv Aar er en lang Tid, Gudmund! Den friskeste Urt kan dø i tiende Led imens Det er syv Aar siden vi sidst saaes. Tilvisse, der maa være længere siden. Gudmund (seer stivt paa hende). Jeg kunde fristes til at tro det, men det er dog,dog som jeg siger. Heel sælsomt! Jeg var dog et Barn dengang, og det tykkes mig en evig lang Tid,Tid siden jeg var Barn. (Kasterkaster sig ned i en Stol.) Naa, sæt Eder, min Frænde! Hvilhvil Eder ud,ud; ikvæld skal I dandse og forlyste os med Eders Sang. (Medmed et tvungent SmiilSmil.) Ja, I veed da vel, vi er glade her paa Gaarden idag, vi holde Gilde!Gilde. Det blev mig sagt, ret som jeg treen ind paa Thunet. (Afsidesafsides.) Havde jeg vidst det tidligere,tidligere var jeg neppe kommen. s. 25 Ja, idag for tre Aar siden blev jeg (afbrydende). Min Frænde har alt hørt det. (Tiltil ) Vil I ikke lægge Eders Kappe bort.bort? Jeg takker Eder, Fru,; men det bæres mig for,for som her er koldt, koldt;koldt, koldere end jeg havde ventet. 18

19 Nu, ved mit gode SverdSværd, da er jeg varm for os Begge,Begge; men jeg har ogsaa fuldt op at tage vare paa. (Tiltil ) Lad nu ikke Tiden falde lang for vor Gjæst saalænge; I kan jo snakke sammen om gamle Dage. (Vilvil gaa.) (tvivlraadig). Gaaer Du? Vil Du ikke heller?heller Bengt (leende til Gudmund, idet han kommer tilbage). Seer I vel,vel; Herr Bengt til SolhougSolhaug er Manden, som forstaaer at færdes mellem Kvindfolk. Der er ikke denen Stund saa kort, at min Hustru kan være mig foruden. (Tiltil, idet han tager hende under Hagen.) Vær Du trøstig, jeg skal snart være hos Dig. (Gaaergaaer ud i Baggrunden.) (afsides). O, Kval og Harm, at maatte lide alt dette! s. 26 Niende9de Scene. Gudmund (efter en Pause). Hvor lider Signe, Eders Søster kjære? Jeg takker, heel vel! (Pause.) Hos Eder! Det blev sagt,sagt hun skulde være Her har hun været siden jeg (retter pludselig sine Ord.) For tre Aar siden kom hun til SolhougSolhaug med mig. (Kortkort Pause.) Hun triner vel snart i Stuen herind. Hun havde fordum saa vennesælt Sind, Hun kjendte ei List eller Rænke!Rænke.Rænke; Naar jeg kommer ihu hendes Øine blaa, Jeg maa paa Guds Engle tænke. Dog, Mangt kan i syv Aars Tid forgaa; Sig mig, mens fjernt fra Bygden jeg vandred, Har ogsaa hun sig saa stærkt forandret? 19 s. 27

20 (tvungent, spøgende). Hun ogsaa? Er det i Kongens Gaard Slig høvisk Tale I lærer? I minder mig om,om hvordan Tiden tærer, heel vel mine Ord I forstaaer. Engang var I mig Beggebegge saa blide, I græd,græd da jeg skulde fra Bygden ride. Vi loved at holde som Søskende sammen I Fryd og i Vee, i Nød og i Gammen. I lyste som en Sol mellem Jomfruer smaa, Saa viden om Lande Eders Ry monne gaa. Fuldt vel er I endnu saa fager en Kvinde; Men SolhougsSolhaugs Frue, kan jeg mærke, har glemt Den fattige Frænde, saa umildt er I stemt, I,I der engang var saa vennesæl til Sinde. (med frembrydende Følelse). JaJa, engang! Gudmund (betragter hende deeltagendedeltagende og siger efter en Pause med dæmpet Stemme.) Eders Huusbond bød os at korte Tiden med at melde om Gammelt og Kjært. (heftigt). Nei, neinei, ikke derom! (Roligereroligere.) Det falder mig saa svært At mindes. Denmindes; denmindes, den Ting gad jeg aldrig lært,lært. Meld heller om de Aar,Aar I var borte; Den Tid er vel ei paa Bedrift saa arm, Meget maa I kunne mig berette;berette, Derude er jo Verden baade rig og varm, Der er Sindet og Tankerne lette. s. 28 I Kongens Hal var jeg aldrig saa fro, Som dengang jeg var Smaadreng i den fattige Bo. (uden at see paa ham). Og jeg hver Dag jeg paa SolhougSolhaug boede, Takked Himlen, at den gjorde mine Kaar saa gode. Vel Eder, dersom I kan takke fordi 20

21 (heftigt). Og er jeg da ikke hædret og fri, Kan jeg ikke byde,byde som det huer mig bedst, Kan jeg ikke, alt som det lyster mig, raade? Her er jeg den Første, Ingen sidder mig næst, Og det, veed I, var mig altid til Maade. I tænkte nok at finde mig kummerlig og træt; Men I seer,seer jeg er fro, mit Sind er let; See derfor kunde I sparet Jert Komme Til SolhougSolhaug, det vil Jer kun lidet fromme! s. 29 Hvad mener I, Fru? Tilfulde jeg veed,veed Hvad der fører Jer hid i min enlige Stue. I veed,veed hvi jeg kommer, og det er Jer ikke med? (Tagertager sin Hat.) Guds FredFred, og Farvel da, min ædle Frue! (der imidlertid har reist sig). Det var Eder mere til Ære, ifald I var bleven,bleven hvor I var, i Kongens Hal. I Kongens Hal! Kan I spotte min Nød! Eders Nød! Nu høit maa I hige, Frænde, Jeg gad vide,vide hvor I tænker at ende! I kan Eder klæde i Fløiel rød, Er Kongens Mand, eier Gods og Guld Bedst maa I vide,vide om Lykken er mig huld; I sagde fornylig,for nylig,for nylig fuldtvel I vidste Mit ÆrindÆrind paa SolhougSolhaug! s. 30 Det veed jeg forsand! Da kjender I og,og hvad jeg nys maatte friste; Da veed I,I jeg er en fredløsfredlyst Mand! 21

22 (med den høieste Overraskelse). Fredløs!Fredlyst, Du, Gudmund! Det er jeg forvist! Dog sværger jeg dyrt ved den hellige Christ, Havde jeg kjendt Eders Tanker og Sind, Aldrig var jeg trinet paa SolhougSolhaug ind! Jeg meente,meente I endnu var mild og god, Alt som dengang jeg Eder forlod; Men jeg vil ikke trygle, trygle, Skoven er stor, Og sikker er min Haand og min Bue; Langt heller være Heiens SteenSteen mit Bord Og Bjørnehiet min Stue! (Vilvil gaa.) FredløsFredlosFredlyst! Nei bliv; jeg sværger Dig til, Slet Intet jeg derom vidste! Det er,er som jeg siger. Mit Liv staaer paa Spil, Og Livet vil Hvermand friste! Tre Nætter laa jeg som Hunden ude, Paa Fjeldet jeg hviltehviilte mine mødige Been Og læned mit Hoved til Urens Steen. At tigge om Ly, om Bolster og Pude I Fremmedmands Huus, det var mig for tungt; Min Tro var jo freidig, mit Haab var ungt! Jeg tænkte, naar Du til SolhougSolhaug kommer, Da er Du frelst fra al din Kvide, Der finder Du Venner, paa dem kan Du lide. lide Men Haabet er skjørt som Markens Blommer! Eders Huusbond mødte mig med Horn og Kruus, Han aabnede for mig baade Dør og Porte; Men øde tykkes mig Eders Huus, Hallen er mørk, mine Venner er borte. Nu godt, jeg stiger paany tilfjelds! (Vilvil gaa.) s. 31 O, hør mig! Mit Sind er ei som en Træls! Nu tykkes mig Livet en usselig Gave; Det agter jeg fast for Intet værd. Skriinlagt har I Alt,I, Alt hvad der var mig kjært, Mit fagreste Haab jeg maatte begrave! 22

23 Farvel da, Fru! Ved Gud og Mænd Nei, Gudmund, hør! s. 32 Forlyst Dig som før, Lev Du i Gammen og Ære; Saalidet skal Gudmund mørkne din Dør, Ret aldrig han skal Dig besvære. Nu er det nok! Dine bittre Ord Vil volde Dig Meen og Kvide! Havde jeg vidst,vistvidst at Du fredløsfredlyst foer Alt over Strande saa vide, Tro mig, da var det min kjæreste Dag,Dag Da Du trined ind under SolhougsSolhaugs Tag, Da var det forvist min gladeste Fest,Fest Naar den FredløseFredlyste meldte sig her som Gjæst. Du siger! Hvad skal jeg tænke og tro? (rækker ham Haanden). At Frænder og Venner paa SolhougSolhoug bo! Men det,det som Du nys? Agt ikke derpaa. Hør mig, saa vil Du det Alt forstaa. For mig er Livet en Nat saa sort, Der er ei Sol eller Stjerne, Og Intet mægter min Kvide at fjerne; Thi ak,ak! jeg har byttet min Ungdom bort!bort. Mit freidige Sind jeg solgte for Guld, Jeg hilded mig selv i brogede Lænker; Tro mig, saa klageligt Vederlag skjænker Rigdom, naar Barmen er sorrigfuld! Dengang vi var Børn, hvor var jeg da fro! Vore Kaar var ringe, fattigt vort Bo; Men rigt var Haabet i mit Bryst herinde! s. 33 Gudmund (der ufravendt har betragtet hende). 23

24 Og Du selv var alt dengang den deiligste Kvinde. Kan være; men al den Lov og Priis Jeg hørte, det blev til mit Livs Forliis. Du maatte bort til de fremmede Lande, Men alle dine Kvæder graved sig ind Dybt i mit Hjerte, dybt i mit Sind, Og sløred med Tanker min Pande. Du havde sjunget om al den Lyst, Der mægter at rummes i et Menneskes Bryst. Du havde sjunget om det freidige Liv Blandt Herrer og Fruer. Alt som bedst Kom Beilere fra Øst og Beilere fra Vest, Og saa saa blev jeg min Huusbonds Viv! Viv! TroTro mig, der gik ikke lang Tid hen,hen Før jeg maatte saa bitterlig græde; At tænke paa Dig, min Frænde, min Ven, Det blev min eneste Glæde. Hvor det tyktes mig tomt i SolhougsSolhaugs Hal Og i alle de store Stuer! Her gjæsted os Riddere, Herser og Fruer, Her sang mig til Ære saamangen Skjald; Men der var ikke Een, som ret mig forstod, Ikke Een, som fatted min Jammer! Jeg frøs, som sad jeg i Bjergets Kammer; Dog værked mit Hoved, dog brændte mit Blod! Min Huusbond selv var mig aldrig kjær, Hans Guld var Alt,Alt hvad mig hilded ; Men talte han til mig, sad han mig nær, Blev mit Sind af Kvide forvildet! Og saadan har jeg levet i Aarene tre; Mit Liv var en evig, en endeløs Vee. Dit Komme rygtedes; vist Du kjender Den Stolthed, som dybt i mit Hjerte brænder; Jeg dulgte min Nød, jeg gjemte min Kvide;Kvide, Thi Du maatte mindst af Alle den vide! Og derfor var det,det Du vendte Dig bort? (uden at see paa ham). Jeg tænkte,tænkte Du kom for at spotte min Vaande.! kunde Du tro? 24 3 s. 34 s. 35

25 Nu kort Og godt, der var Grund nok for Haande. Dog Himlen være takket, nu er det forbi; Jeg staaer ikke længer alene, Om Barmen er jeg saa let og fri, Som et Barn under Abildgrene!Abildgrene. (Pludseligpludselig forskrækket.) Dog, hvad falder mig ind! Hvor kunde jeg glemme; Alle Helgene see til mig naadigt ned! Fredløs,Fredløs!Fredlyst, sagde Du Nu er jeg hjemme; Nu lade mig Kongens Mænd med Fred. Men Du, som nylig stod høit i Agt, Sig mig hvorlunde? Snart er det sagt. Du veed,veed jeg var i de franske Riger,Riger Da Kantsleren, Audun fra Hægrenæs, drog Did fra Bergen med et fyrsteligt Tog, At føre Prindsessen med Svende og Piger Og Skatte til Norge som Kongens Brud. Herr Audun var saa fager og prud, Prindsessen var den livsaligste Kvinde. Hendes Øie kunde bede den varmeste Bøn; Bøn, De talte tilhobe, de hvisked hvisked i Løn; Hvorom? Det var svært at finde. Det var sig en Nat, jeg læned mig tyst Op imod Snekkens Side, Mine Tanker stævned mod Norges Kyst, Alt med de Maager hvide. Da hvisked en Stemme bag ved min Ryg,Ryg; Jeg vendte mig om, det var ham og hende!hende. De saae mig ikke, jeg sad saa tryg, Dog kunde jeg Begge kjende. Hun saae paa ham med et klageligt BlikBlik, Og hviskede: «Ak, dersom Farten gik Mod Syd til de deilige Lande, Og var vi alene paa Snekken, vi To, Da troer jeg forvist mit Hjerte fandt Ro, Da brændte vist ikke min Pande!» Han hviskede sagte, hun svared ham kjæk, Svared med Ord, saa hede, saa vilde, 25 3* s. 36

26 Jeg saae hendes Øine som Stjerner spille, Hun sagde (afbrydende.) Det greb mig med Rædsel og Skræk! Bliv ved! Jeg foer op; de Begge forsvandt; Alene stod jeg paa Skibets Dæk, (tager en liden Flaske frem.) Men hvor de havde siddet, denne jeg fandt. s. 37 Og den? Gudmund (med dæmpet Stemme). Den rummer en gaadefuld Saft; En Draabe deraf i din Uvens Bæger, Saa sagtelig sygner hans Livsenskraft, Og Intet i Verden ham hjælper og læger! Men sig mig? Gudmund (hviskende). Alle Helgene! Gudmund (idet han atter forvarer Flasken). Den var for Kongen bestemt. Troligen har jeg den gjemt. Tre Dage efter var Farten tilende. Saa lønligt flygted jeg med mine Svende; Jeg vidste jo nok,nok i Kongens Hal Vilde Audun listeligtlistelig volde mit Fald, Fald, Og saadan gik det. Nu er det forbi Med al din Nød, nu er Alt ved det Gamle. s. 38 Alt? Nei,, dengang var Du fri. 26

27 Du mener? Jeg? Intet! Ak, lad mig samle Mine Tanker, jeg er saa freidig og fro Fordi jeg, som fordum, er hos Eder To. Men sig mig Signe? (peger smilende paa Døren til Venstretilvenstre). Hun kommer snart; Hun maa jo pynte sig lidt for sin Frænde, Og det er vel ikke gjort i en Fart. Jeg maa see,see om hun endnu kan mig kjende. (Gaaergaaer ind til Venstre.) (alene). Tiende10de Scene. Hvor han er fager og mandig! (Medmed et Suk.) Der er ikke megen Lighed mellem ham og (Hun rydder op ved Bordene o. s. v.) Dengang var Du fri, sagde han; jaja, dengang! (Pause.) Det var en sælsom Fortælling, den om Prindsessen,Prindsessen som hun havde en Anden kjær, og saa; ja, disse Kvinder i de fremmede Lande, Lande, jeg har hørt det før, før, de ere ikke tamme som vi;vi, dede ræddes ikke for at gjøre en Tanke til Bedrift. (Tagertager et Bæger,Bæger som staaer paa Bordet.) Af dette Bæger drak Gudmund og jeg paa et frydeligt Gjensyn,Gjensyn da han reiste.reiste. Det er fast det eneste Arvestykke,Arvestykke jeg bragte med til Solhoug.Solhaug. (Sættersætter detbægeret ind i Skabet.) Hvor blid denne Sommerdag er, her er saa lyst herinde, saa lifligt har ikke Solen skinnet i tre Aar. Ellevte11te Scene. Signe og Gudmund (fra Venstre). s. 39 Signe (kommer leende ud af Døren og løber hen til ). Ha, ha, ha! Hanha, han vil ikke tro,tro det er mig! (smilende til Gudmund). Seer Du, mens fjernt fra Bygden Du vandred, Har ogsaa hun sig saa stærkt forandret. Tilvisse! Men at hun skulde Nei, nei! Det var dog aldrig faldet mig ind. (Gribergriber Signes Hænder og seer hende ind i Øinene.) Og dog, dit uskyldige Barnesind 27

28 Læser jeg endnu i Øinene blaa; Hvor kan jeg da længere tvivle derpaa! Jeg maa lee, naar jeg mindes,mindes hvor tidt jeg har Tænkt Dig saalunde, som dengang jeg bar Dig paa mine Arme; Arme; da var Du et Barn, Nu er Du en Huldre,Huldre som kogler og gjækker. s. 40 Signe (skjælmsk, idet hun træder tilbage og truer ham med Fingeren). Ja, vogt Dig! Hvis Huldrens Harme Du vækker, Pas paa hun hilder Dig i sit Garn! Gudmund (afsides). Næsten bæres mig for, som det alt var skeet. Men vent, Du har jo end ikke seet,seet Hvorlunde jeg holdt din Harpe i Ære. (Idetidet hun gaaer ud til Venstre.) Nu maa Du mig alle dine Kvæder lære! Gudmund (afsidesafsides;afsides, idet han seer efter hendesigne). Sprungen ud, som den fagreste Rosenblomme, Der endnu var Knop ved Dagens Komme! Signe (kommer med Harpen). See her! Min Harpe! saa blank som før! (Slaaerslaaer nogle AkkorderAccorder.) Der er endnu Klang i de gamle Strenge; Nu skal Du ikke længer paa Væggen hænge. (seer ud i Baggrunden). Der kommer vore Gjæster!Gjæster. s. 41 Signe (idet Gudmund indleder den følgende Sang). Tys, stille! O, hør! Gudmund (synger). Jeg vandred i Lien saa tung og saa ene, De Smaafugle kviddred fra Busker og Grene; Saa listeligt kviddred de Sangere smaa: 1. 28

29 Hør til, hvordan Kjærlighed monne opstaa! 2. Den voxer som Egen i Aarene lange, Den næres ved Tanker og Sorger og Sange. Den spirer saa let; i den flygtigste Stund Fæster den Rødder i Hjertets Grund! (Gaaergaaer,gaaer under Efterspillet op mod Baggrunden.) Signe (betragter ham drømmendedrømmende, og gjentager for sig selv, idet hun lægger Haanden paa Hjertet). Den spirer saa let; i den flygtigste Stund Fæster den Rødder i Hjertets Grund! (adspredt). Talte Du til mig? mig? Jeg hørte ikke ret? Jeg? Nei, vist ikke, jeg meente kun (Hensynkerhensynker atter i Drømme.) (halvt for sig selv). Den voxer som Egen i Aarene lange, Den næres ved Tanker og Sorger og Sange. s. 42 Signe (opvaagnende). Du siger at? (farer med Haanden over Panden). O, det var Intet! Kom, vi maa gaa vore Gjæster imøde.imøde! Tolvte12te Scene. De Forrige. De Forrige. Bengt kommer med Gjæsterne fra Baggrunden. Chor af GjæsterneGjæster. Over TiljeTillie med Sang ogog med Strengespil I Gildestuen vi træde. Guds Fred vi ønske den Frue mild, Vi ønske baade Gammen og Glæde; Gid altid en Himmel, saa lys som idag, Over SolhougsSolhaugs Tag Maa sig brede! 29

30 Anden Akt. (En Birkelund, der støder op til Huset, hvoraf en DeelenDeel sees til Venstretilvenstre. Fodstier føre op i Lien i Baggrunden.Baggrunden; Til Høire i Baggrunden falder en Fos, hvis nederste Deel skjules af Fjeldstykker.Fjeldstykker. Det er lys Sommernat; Vinduerne i Huset ere oplyste.) Første1ste Scene. Chor af GjæsterChor af Gjæster, (inde i Huset). Derefter Knut og Erik. Chor (udenfor). Lad Fedlen klinge; ved Strengeklang Træde vi Dandsen den Nat saa lang, Hvor lystigt at trine paa Tilje! Den Jomfru brænder saa skjær som et Blod, Det er sig den Smaadreng, bold og god, Han favner den væne Lilje! (Knut og Erik komme ud fra Huset;Huset. Musik og Lystighed vedbliver under det Følgende at lyde dæmpet derinde.) Erik. Knut. Bare det ikke kommer til at angre Dig, Knut! Lad Du mig om det. Erik. Ja, ja, voveligt er det dog. Du er Kongens Foged;Foged, der udgaaer Herrebud til Dig at fange Gudmund Alfssøn,Alfsøn hvor Du kan komme over ham, og nu, da Du har ham lige i Næven, saa tilsiger Du ham dit Venskab og lader ham færdes frit,frit hvor det lyster ham. s. 44 Knut. Jeg veed,veed hvad jeg gjør. I hans egen Stue har jeg søgt ham,ham og der var han ikke at finde. Og dersom jeg nu forsøgte paa at gribe ham her, mener Du da,da at Fru var tilsinds at give mig Signe til Hustru? Erik (langtrukket). Knut. Nei, med det Gode blev det vel ikke, men Og med det Onde gad jeg nødig gaa frem; Gudmund er jo ogsaa min Ven fra gamle Tider, og han kan gjøre mig Nytte. (Bestemtbestemt.) Derfor bliver det,det som jeg har sagt; ikvæld skal Ingen 30

31 her paa Gaarden vide,vide at Gudmund Alfsøn er fredløs, imorgen faaer han see at hjælpe sig selv. Erik. Ja, men Kongens Lov! Knut. Aa, Kongens Lov! Du veed ligesaa godt som jeg, Kongens Lov agtes ikke stort herinde i Bygderne; skulde Kongens Lov gjælde, saa maatte mangen stout Karl iblandt os bøde baade for Bruderov og Manddrab. Kom nu! (De gaa ud til Høire.) s. 45 Anden2den Scene. Gudmund og Signe (komme ned ad en Fodsti mellem Træerne i Baggrunden). O, tal,tal! bliv ved, lad mig lytte dertil; Det lyder som det væneste Strengespil! Signe, min fagre, min yndelige Lilje! Signe (med glad og stille Forbauselse). Jeg, jeg er ham kjær! Det er Ingen som Du! Jeg skulde mægte at binde din Vilje, Jeg skulde mægte at bindefylde din Hu! Ak, tør jeg tro Dig? Det tør Du forsandt! Hør mig,mig Signe! Medens Aarene randt Tænkte jeg troligtrolig, baade Vinter og Sommer Paa Eder To, mine fagreste Blommer. Men jeg kunde ikke ret mine Tanker forstaa; Da jeg rejste,rejstereiste var Du som Alferne smaa, Som Alferne smaa, der færdes i SkoveSkove, Og lege som bedst,bedst naar vi drømme og sove. Dog, da jeg trined i SolhougsSolhaugs Stue, Da forstod jeg mig selv tilfulde, Forstod,Forstod at var saa stolt en Frue, Men Du, den Allerdeiligste blandt Ungmøer hulde.hulde! s. 46 Signe 31

32 (der kun halvt har lyttet til hans Ord). Jeg mindes,mindes vi sad ved Arnens Glød En Vinterkvæld, nu er det længe siden Du sang for mig om den Jomfru liden, Som Nøkken havde lokket ned i sit Skjød. Der glemte hun bort baade Fader og Moder, Der glemte hun bort baade Søster og Broder, Hun glemte bort baade Himmel og Jord, Hun glemte sin Gud og hvert christentkristent Ord. Men tæt under Strande den Smaadreng stod, Han var tilsinde saa mødig og mod; Med Kvide han slog sin Harpes Strenge, Saa vide det klang baade lydtstærkt og længe. Den Jomfru liden paa Kjærnets Bund Vaagned derved af sin tunge Blund, Nøkken maatte slippe hende ud af sit Skjød, Mellem Liljerne hen over Vandet hun flød; Da kjendte hun igjen baade Himmel og Jord, Da fatted hun tilfulde baade Gud og hans Ord!Ord. s. 47 Signe, min deiligste Blomme! Som hun Gik ogsaa jeg i en drømmende Blund; De gaadefulde Ord Du ikvæld har mig sagt Om Kjærligheds Magt, har mig frydeligt vakt.vakt! Aldrig tyktes Himlen mig før saa blaa, Aldrig saa fager den Verden vide, Mig tykkes jeg kan Fuglenes Røst forstaa, Naar jeg vandrer med Dig under Lide. Saa mægtig er Elskov; i Menneskets Bryst Vækker den Tanker og Længsel og Lyst! Men kom, lad os Begge til din Søster gaa ind. Signe (undselig). Du vil sige hende? Alt bør hun kjende. Signe (som før). Ak, gaa da alene, jeg veed det, min Kind Vil derinde af BluselBlussel brænde. s

33 Nu godt, jeg gaaer. Og jeg venter Dig her; (Seerseer ud til Høire.) Eller bedre nede ved Elven, der Hører jeg Knut Gjæsling, der er Piger og Svende. Der bier Du? Til Du har talt med hende. (GaaerSigne gaaergaaer ud til Høire.) Gudmund (gaaer ind i Huset). (kommer frem bag ved Huset). Tredie3die Scene. I Stuen er baade Gammen og Glæde, Fruer og Svende monne Dandsen træde. Det blev mig saa lummert om Pande og Bryst, Gudmund var ikke derinde. (Hun aander dybt.) Herude er det godt, her er det tyst, Her svaler mig Nattens Vinde. (Pause.) Denne hæslige Tanke;Tanke, jeg kan ei forstaa Men den følger mig,mig hvor jeg end monne gaa!gaa. Flasken der rummer en gaadefuld Saft En Draabe deraf i min Uvens Bæger, Saa sagtelig sygner hans Livsenskraft, Og Intet i Verden ham hjælper og læger! (Pause.) Vidste jeg,jeg at Gudmund, havde han mig kjær Da agted jeg lidet s. 49 Fjerde4de Scene. Gudmund (kommer ud fra Huset)., er Du der? Hvi gaaer Du saa alene? Jeg har søgt Dig overalt. Derinde er lummert, herude saa svalt. Seer Du,Du hvorlunde de Taager hvide Sagtelig hen over Myren glide! Her er ikke hverken mørkt eller lyst, 33

34 Det er midt imellem Begge. (Afsidesafsides.) Ret som i mit Bryst!Bryst.Bryst. (Høithøit). Ei sandt, naar Du færdes i slig en Nat, Du veed ikke selv,selv hvordan det er fat; Men Du føler,føler der rører sig et gaadefuldt Liv I Busk og i Blad, i Blomster og Siv! (Medmed pludselig Overgang i Tanken). Veed Du,Du hvad jeg ønsker? Nu? At jeg var Huldren, som sidder i Lien derinde; Hvor skulde jeg listigt min Trolddom spinde! Tro mig! 4 s. 50 Hvad fattes Dig,, svar! (vedblivende). Hvor skulde jeg kvæde, hvor skulde jeg klage! Klage og kvæde baade Nætter og Dage! (Medmed stigende Heftighed.) Hvor skulde jeg lokke den freidige Svend Gjennem Lierne grønne til Bjergets Kammer; Der kunde jeg glemme al Verdens Jammer, Der kunde jeg brændebrænde og leve med min Ven!!,! (uden at høre paa ham). Ved Midnatsstund Sov vi i Lien den sødeste Blund; Og rammed mig Døden, naar Solen randt, Hvor lystigt at dø paa slig Viis, ei sandt? Du er syg. s. 51 (med voldsom Latter). Ha, ha, ha! AkAk, lad mig lee! Lad mig lee! Detdet gjør mig saa godt! 34

35 Jeg kan see,see Du har endnu det samme ustyrlige Sind, Som fordum!fordum (pludselig alvorlig). Du maa ikke undres derover, Det er kun ved Midnat,Midnat naar Menneskene sover; Om Dagen er jeg saa ræd som en Hind. Og hvad er det vel Mere? Mindes Dig kun,kun Hine Kvinder i fremmede Lande, hun, Den fagre Prindsesse, see hun var vild; Mod hende er jeg som Lammet mild. At længes og hige hun voved ei blot, Hun pønsed pønsed paa Daad, og see det Det er godt,godt Du minder mig derom; jeg vil ikke længerlænger. Gjemme paa det, jeg saalidetsaa lidet trænger. (Tagertager Flasken frem). Flasken! Du mener? Jeg gjemte den, fordi Jeg tænkte med den at løse mig fri, Hvis Kongens Mænd skulde komme mig nær. Men alt fra ikvæld har den mistet sit Værd; Nu vil jeg stride med ArmArm og med Sværd, Byde Frænder og Venner op til det Sidste, For min Frihed og Livet at friste. See der! (Vilvil kaste den bort.) (holder ham tilbage). Nei,Nei vent, lad mig faa den! 4* s. 52 Du vil? Sende den til Nøkken dernede. Han har mig saa tidt forlystet med sit Spil, Og sjunget mig mangt underligt Kvæde! Giv hid! (Tagertager Flasken ud af hans Haand.) Der er den! (Laderlader som om hun kaster den ud i Fossen.) 35

36 Gudmund (gaaer mod Baggrunden og seer ned i Dybet.) Du kasted den ud? (idet hun skjuler Flasken og gaaer ned i Forgrunden). Javist, Du saae jo! (Afsides.) Nu hjælpe mig Gud! Nu maa det briste eller bære! (Høithøit). Hør, Gudmund! s. 53 Gudmund (nærmer sig). Hvad vil Du? Eet maa Du mig lære. Du maa tyde mig grandtgrant det gamle Kvæde, Som er gjort om Kirken dernede. Det var sig en Frue og dertil en Svend, Alt saa havde de hinanden kjær; Den Dag de bar hende til Jorden hen, Han blødede ved sit Sværd. Hun jordedes syd under Kirkevæg, Han stedtes til Mulde i Nord, Der trivedes fordum hverken Siljer eller Hæg Alt i den viede Jord. Men næste Vaar paa de Grave to Der voxte de fagreste Liljeblommer; Over Kirketaget saa monne de gro Og grønnes tilhobe baade Vinter og Sommer. Kan Du tyde mig det Kvæde? Gudmund (seer forskende paa hende). Jeg veed ikke ret!ret?ret. s. 54 Vel sandt, det kan tydes paa mange Sæt; Men jeg troer nu den retteste Mening er: Kirken kan ei skille dem, som har hinanden kjær! Gudmund (afsides). Alle Helgene! Dersomdersom da er det paa Tide,Tide At hun faaer det Hele at vide! (Høithøit). 36

37 ! Svar mig! Vil Du mit Held? (i heftig Bevægelse). Om jeg vil? Ja, jeg mener Sig frem.frem! Nu vel.vel! Du kunde gjøre mig saa rig og saa fro Gudmund! Hør kun, jeg vil Dig betro (Stemmer høres udenfor til Høire; han afbryder pludseligt.) s. 55 Femte5te Scene. De Forrige.De Forrige. Signe, Knut, Erik og flere Gjæster (komme frafra Høire). Knut (endnu i Baggrunden). Gudmund Alfsøn! Ventvent, jeg maa tale et Ord med Digdig. (Bliverbliver staaende i Samtale med Erik, som under det Følgende gaaer ud til Venstre sammen med de øvrige Gjæster.) (afsides). Gjøre ham saa rig og fro, hvad kan han andet mene end (Høithøit.) Signe,Signe! kjære, kjære Søster! (De gaa samtalende op i Baggrunden.) Gudmund (afsides med et Blik til ). Ja, saadan er det raadeligst; Signe og jeg maa herfra. Knut Gjæsling har jo viist sig som min Ven, han maa hjælpe mig dermed. Knut (sagte til Erik, idet denne gaaer bag ved Huset). Gudmund er hendes Frænde, han maa tale min Sag. (Høithøit, idet han nærmer sig Gudmundsig.) Hør, Gudmund! Gudmund s

38 (smilende.) Nu, kommer Du for at sige mig,mig at Du ikke længer tør lade mig gaa fri? Knut. Tør? Vær kun rolig for det; Knut Gjæsling tør Alt,Alt hvad han vil. Nei, det er noget Andet; Du veed jo, jeg gjælder her i Bygden for en vild, ustyrlig Karl. Knut. Ja, og hvis ikke Rygtet lyver, saa Aa nei, Mangt og Meget kan jo være sandt nok; men nu skal Du høre (De gaagaae i Samtale op mod Baggrunden.) Signe (til, idet de nærme sig Forgrunden). Jeg forstaaer Dig ikke; Du taler,taler som om en uventet Lykke var bleven Dig til Deel;Deel, hvad er det vel,vel Du mener? Signe! Du er et Barn endnu, Du veed ikke,ikke hvad det vil sige at færdes i en evig Rædsel for,for at (Pludseligpludselig afbrydende.) Tænk Dig, Signe!Signe, at maatte visne og dø uden at have levet! Signe (seer forundret og hovedrystende paa hende). Ja, ja, Du fatter det ikke; ikke; ligegodt. (De gaa samtalende op i Baggrunden.Baggrunden;Baggrunden. Gudmund og Knut komme atter frem.) Nu, hvis det er saadan fat, dersom dette vilde Liv ikke huer Dig længer, saa vil jeg skjænke Dig det bedste Raad, som nogen Ven har i Eie: fæstfæst Dig en fager Ungmø til Viv! s. 57 Knut. See, see, og dersom jeg nu sagde Dig, at det er lige det Samme,Samme jegjeg selv har tænkt paa idag. Held og Lykke da, Knut Gjæsling! Og nu maa Du vide,vide at ogsaa jeg Knut. Du? Gaaer Du ogsaa med slige Tanker? Javel gjør jeg, men Kongens Vrede jeg er jo Fredløs.fredløs 38

39 Knut. Ei, det skal Du lidet agte. Der er jo Ingen her paa Gaarden uden Fru, som veed Besked derom,derom; og saa længesaalænge jeg er din Ven, saa har Du En,En Du kan lide paa. Hør kun! (Fortsætterfortsætter hviskende, idet de gaa op mod Baggrunden.) Signe (til, idet Begge komme ned i Forgrunden). Men saa sig mig da! Mere kan jeg ikke sige Dig. Da vil jeg være ærligere mod Dig. Men svar mig først paa Et; er der Ingen, som har sagt Dig Noget om mig? s. 58 Om Dig? Nei, hvad skulde det være? Signe (undseligundseelig). Du spurgte mig imorges, hvis en Beiler red sig hid ikvæld?ikvæld (afsides). Det er sandt; Knut Gjæsling skulde han allerede (Høithøit.) Nu? Han er kommen! Dengang vidste jeg ikke,ikke hvem Du mentemeente; men nu, Og hvad har Du svaret ham? O, det veed jeg ikke. (Kasterkaster sig om hendes Hals.) Men Verden tykkes mig saa fager og rig fra den Stund,Stund han sagde mig,mig at jeg var ham kjær. Men jeg fatter ikke,ikke at Du saa snart Signe! Du har jo neppe kjendt ham før idag. Ak, jeg forstaaer mig endnu saa lidet paa Kjærlighed; men det veed jeg, sandt er det, hvad der staaer i den gamle Vise: «Den spirer saa let; i den flygtigste Stund Fæster den Rødder i Hjertets Grund!» s. 59 Lad saa være; nu har jeg ikke længer nødig at dølge Noget 39

40 for Dig. Knut (til Gudmund, idet Begge komme ned i Forgrunden). Det maa jeg lide; der er min Haand! (afsides). Knut. Tys, hvad er det? Og der er min! (Rækkerrækker Knutham Haanden.) Men nu maa vi da ogsaa nævne hinanden,hinanden hvem det er Godt! Her paa SolhougSolhaug, mellem alle de fagre Kvinder har jeg fundet den, som Knut. Jeg ligesaa. Jeg fører min herfra endnu inat, hvis det gjøres Behov. (der ubemærket har nærmet sig). Alle Helgene! s. 60 Gudmund (til Knut). Det Samme er ogsaa min Agt. Signe (der ligeledes har lyttet). Gudmund! Gudmund og Knut (paa engang hviskende til hinanden, idet de Begge pege paa Signe). Der er hun! Gudmund (studsende). Ja, min! Knut (ligesaa). Nei, min! (afsides,afsides; halvt forvildet). Signe! Gudmund (som før). Knut. Hvad mener Du? 40

41 Det er jo hende,hende som jeg vil Hende?Hende?! Signe er min Fæstemø for Gud! (med et Skrig). Hende var det! Nei, nei! s. 61 Gudmund (afsidesafs., idet han bliver hende vaer). Knut.! Hunhun har hørt Alt! Ei, er det saadan fat! Hør, Fru,! da har I ikke nødig at lade saa forundret; jeg skjønner det Hele. (til Signe). Men Du sagde jo nys (Fatterfatter pludselig Sammenhængen.) Gudmund var det,det Du mentemeente! Signe (forundret). Ja, vidste Du ikke det! Men hvad fattes Dig? (med næsten tonløs Stemme). O, Intet, Intet! Knut (til ). Og imorges da I fik mit Ord paa,paa at jeg skulde holdeholde mig rolig her paa Gaarden ikvæld, I har da vidst,vidst at Gudmund skulde komme! komme! Ha, ha! Bildbild Jer aldrig ind,ind at I kan drive Gjæk med KnutKnud Gjæsling! Signe er bleven mig kjær; endnu før Middag var det mit ubesindige Løfte, som drev mig til at beile efter hende, men nu!nu Signe (til ). Han?! DetDet var Beileren,Beileren Du tænkte paa! Stille,Stille! stille! s. 62 Knut (til ). Fru! I er hendes ældre Søster; et Svar skal I give mig. (kjæmpende med sig selv). Knut. Signe har alt kaaret sin Brudgom; jeg kan Intet svare. 41

42 Det er godt, saa har jeg ikke mere at gjøre paa SolhougSolhaug! Men efter Midnat mærk Jer det, da er Dagen tilende, da tør I nok see mig igjen, og saa faaer Lykken raade for,for hvem der skal føre Signe fra Gaarden, han eller jeg. Ja, prøv Du kun, det skal koste Dig saa blodig en Pande. Signe (ængstelig). Knut. Gudmund! Forfor alle Helgene! Vær spag, vær bare spag, Gudmund Alfsøn! Før Solen rinder skal Du være i min Magt og hun, din Fæstemø, (Raaberraaber ud til Venstre ) Kom, Erik, afsted til vore Frænder! (Truendetruende, idet han gaaer.) Ja, vee Jer Alle,Alle naar jeg kommer igjen! (Hanhan og Erik gaagaaer ud til Høire i Baggrunden.) Sjette6te Scene. s. 63 Signe (til Gudmund). O, men saa sig mig, hvad skal alt dette betyde? Gudmund (hviskende). Vi maa Begge reise fra SolhougSolhaug endnu inat. Gud staa mig bi! Du vil! Stille! Ikke et Ord til noget Menneske, ikke engang til din Søster. (afsides). Hende, hende er det! Hende,Hende som han knapt har tænkt paa før ikvæld! Havde jeg været fri, saa veed jeg nok,nok hvem han havde kaaret. kaaret. Ja, fri! Syvende7de Scene. De Forrige. De Forrige. Bengt og Gjæster (fra Huset.) Chor af Gjæster. Herude, herude skal Gildet staa, Alt mens de Fugle blunde. Hvor lystigt at lege mellem Blomster smaa I Birkelunde. Herude, herude skal Lyst og Skjemt Lyde fra alle Munde; s. 64

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Signe) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Signe) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3. 2 Første Akt. (alene.) 3die Scene. Og Ingen, Ingen kommer for

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Gudmund) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Gudmund) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 6 Ark. Alfsøn, s og Signes Frænde, i «Gildet paa Solhoug.» Skuespil

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, hovedtekst, 1. utg

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, hovedtekst, 1. utg Gildet paa Solhoug 1856 Henrik Ibsens skrifter Historisk-kritisk utgave, elektronisk versjon Edering Christian Janss (ansv.), Hilde Bøe, Ståle Dingstad, Stine Brenna Taugbøl, Ellen Nessheim Wiger Kollasjonering

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348s (sufflørbok) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348s (sufflørbok) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Stine Brenna Taugbøl 1 Gildet paa Solhoug. Skuespil i tre Akter. 2 2. Personerne #Hr....# Gautesøn,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Henrik Ibsen. Gildet på Solhaug

Henrik Ibsen. Gildet på Solhaug Gildet på Solhaug PERSONERNE BENGT GAUTESØN, herre til Solhaug. MARGIT, hans hustru. SIGNE, hendes søster. GUDMUND ALFSØN, deres frænde. KNUT GÆSLING, kongens foged. ERIK FRA HÆGGE, hans ven. EN HUSKARL.

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Olaf Liljekrans. Henrik Ibsens skrifter. Diplomatarisk tekstarkiv. Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger

Olaf Liljekrans. Henrik Ibsens skrifter. Diplomatarisk tekstarkiv. Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger Olaf Liljekrans 1856 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger 1 5 Ark. Hemming, Arne fra Guldviks Svend, i «Olaf Liliekrans.»

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Olaf Liljekrans. første hovedversjon, TarkUiB NT344r. (rollehefte, Mænd og Kvinder m.fl.)

Olaf Liljekrans. første hovedversjon, TarkUiB NT344r. (rollehefte, Mænd og Kvinder m.fl.) Olaf Liljekrans 1856 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger 1 1 1/4 Ark. Mænd, Kvinder og Spillemænd, (Slægtninge af

Læs mere

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862]

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862] [Kjærlighedens Komedie] [1862] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1 2 (kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og vil

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Einar)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Einar) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Einar, Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Olaf Liljekrans. første hovedversjon, NBO Ms.4 923 (sufflørbok) [1856]

Olaf Liljekrans. første hovedversjon, NBO Ms.4 923 (sufflørbok) [1856] Olaf Liljekrans første hovedversjon, NBO Ms.4 923 [1856] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Stine Brenna Taugbøl, Ellen Nessheim Wiger 1 Olaf Liljekrans. Skuespil

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sangen om Helge, Hjørvards Søn

Sangen om Helge, Hjørvards Søn Hjörvard hed en Konge; han havde fire Koner: den ene hed Alvhild; deres Sön hed Hedin; den anden hed Snærejd; deres Sön hed Humlung; den tredje hed Sinrjod; deres Sön hed Hymling. Kong Hjörvard havde gjort

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

Teksterne er fra Morgen og Aftensange af B.S.Ingemann. Efter de originale udgaver med forord af Kjeld Elfelt. J.H.Schultz Forlag, København 1943.

Teksterne er fra Morgen og Aftensange af B.S.Ingemann. Efter de originale udgaver med forord af Kjeld Elfelt. J.H.Schultz Forlag, København 1943. Englekys og fuglesang. Bilag: Ingemanns Morgensange for Børn 1837 s. 1 af 7 Nu ringer alle Klokker mod Sky 1.1.1 Nu ringer alle Klokker mod Sky; 1.1.2 Det kimer i fjerne Riger. 1.1.3 Hver Søndag Morgen

Læs mere

Ebbe Skammelsøn. Ebbe han tjener i konningens gård både for guld og fæ; Peder hans broder lader bygge et skib, han rejser op sejletræ.

Ebbe Skammelsøn. Ebbe han tjener i konningens gård både for guld og fæ; Peder hans broder lader bygge et skib, han rejser op sejletræ. Ebbe Skammelsøn Skammel bor i Ty, både rig og *øvert *kåd; så høviske haver han sønner fem, de to *for s ilde ad. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. Ebbe han tjener i konningens gård både

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Olaf Liljekrans. Henrik Ibsens skrifter. Diplomatarisk tekstarkiv. Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger

Olaf Liljekrans. Henrik Ibsens skrifter. Diplomatarisk tekstarkiv. Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger Olaf Liljekrans 1856 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger 1 8 Ark. Alfhild i «Olaf Liliekrans.» Skuespil i 3 Akter,

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Grundtvigs påskesalmer

Grundtvigs påskesalmer Grundtvigs påskesalmer Jeg vil indlede med en kort beskrivelse af Grundtvigs påsketeologi og hans arbejde med oldgræske og latinske påskehymner samt om hans kærlighed (og had?) til den største påskesalme

Læs mere

Gildet på Solhaug. 2. versjon, [Folkeutgave]

Gildet på Solhaug. 2. versjon, [Folkeutgave] Gildet på Solhaug 1898 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Stine Brenna Taugbøl, Mette Witting 1 GILDET PÅ SOLHAUG. 2 FORTALE TIL ANDEN UDGAVE. «Gildet på Solhaug»

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud

Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud Teksten til Niels W. Gades ballade... Elverskud Teksten er inspireret af folkevisen af samme navn og dens endelige udformning er i følge Inger Sørensens biografi fra 2002, Niels W. Gade, et dansk verdensnavn,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Jørgen)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Jørgen) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad

Fru Inger til Østeraad Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 «Olaf Skaktavl,» fredløs norsk Adelsmand i «Fru

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Gildet på Solhaug. 2. versjon, hovedtekst, 1. utg

Gildet på Solhaug. 2. versjon, hovedtekst, 1. utg Gildet på Solhaug 1883 Henrik Ibsens skrifter Historisk-kritisk utgave, elektronisk versjon Edering Christian Janss (ansv.), Hilde Bøe, Ståle Dingstad, Stine Brenna Taugbøl Kollasjonering og koding Stine

Læs mere

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen,

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Da fødes det lille Barn Jesus igien. Den Engel i Luft, i Lund, i Elv, Det er vor Frelser! Det er ham selv! Derfor Naturen

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Kong Haakons Gildehal

Kong Haakons Gildehal Fortællende Digt (Af Henrik Ibsen) I De holdt en Fest i Bergens By; I Haakons Hal var Glæde; Fra tyve Taarne under Sky Klang Klokkemalmets Kvæde; 5 Ni Nætter gik med Spøg og Spil, Hver Dag med Leg og Latter,

Læs mere

Gildet på Solhaug. 2. versjon, grunntekst

Gildet på Solhaug. 2. versjon, grunntekst Gildet på Solhaug 1883 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Stine Brenna Taugbøl, Hallvard Ystad, Mette Witting 1 GILDET PÅ SOLHAUG. SKUESPIL I TRE AKTER AF HENRIK IBSEN.

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Johan S. Welhaven: Asgaardsreien

Johan S. Welhaven: Asgaardsreien Johan S. Welhaven: Asgaardsreien Lydt gjennem Luften i Natten farer et Tog paa skummende sorte Heste. I Stormgang drage de vilde Skarer. de have kun Skyer til Fodefæste. Det gaaer over Dal, over Vang og

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Onsdag, den 17 oktober 2012

Onsdag, den 17 oktober 2012 Ved bisættelse Onsdag, den 7 oktober 0 754 Se, nu stiger solen af havets skød Mel.: Lars Nielsen 89 Oluf Ring omkring 95 Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød; hvilken

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen

Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen FORTALE TIL ANDEN UDGAVE "Gildet på Solhaug" skrev jeg i Bergen i sommeren 1855, altså for omtrent 28 år siden. Stykket opførtes sammesteds for første gang den 2. Januar

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen

Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen FORTALE TIL ANDEN UDGAVE "Gildet på Solhaug" skrev jeg i Bergen i sommeren 1855, altså for omtrent 28 år siden. Stykket opførtes sammesteds for første gang den 2. Januar

Læs mere

Den lille Idas Blomster

Den lille Idas Blomster Den lille Idas Blomster Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835»Mine stakkels Blomster ere ganske døde!«sagde den lille Ida.»De vare saa smukke iaftes, og nu hænge alle Bladene visne! Hvorfor

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen

Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen FORTALE TIL ANDEN UDGAVE "Gildet på Solhaug" skrev jeg i Bergen i sommeren 1855, altså for omtrent 28 år siden. Stykket opførtes sammesteds for første gang den 2. Januar

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Demokratisk Sangbog.

Demokratisk Sangbog. '& Demokratisk Sangbog. Udgivet af POLITIKEN. KjØBENHAVN. RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI. 1885. Indholdsfortegnelse. Nr.. Siilo. 58. Alle smaa Fugle i Skoven er 94. 39. At Slyngler hæves til Ærens Top

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bænadikts vísa. 8. Det var ungen Benedit, som røde guld havde på; han hilsede hvert et barn, der var, alt førend han red derfra.

Bænadikts vísa. 8. Det var ungen Benedit, som røde guld havde på; han hilsede hvert et barn, der var, alt førend han red derfra. Bænadikts vísa 1. Der bor en jarl i Engeland, og han er sig så rig, og han haver sig de sønner to, de ere hverandre ulig, Jeg sadler min hest, jeg rider i dag til hove. 2. Rigen jarl i Engeland han haver

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Adam Oehlenschläger: Guldhornene, fra Digte 1803

Adam Oehlenschläger: Guldhornene, fra Digte 1803 5 10 15 Realkommentarer: Gyldendals leksikon Det er to svære drikkehorn af guld fra 400- tallet e.kr. 1639 Det lange guldhorn blev fundet af Kirsten Svendsdatter en kniplepige. 1734 Det korte guldhorn

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø Gudstjeneste (1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! (2) Den

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Fru Inger)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Fru Inger) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 ... 3. 2 Første Akt. Bjørn. 2den Scene. Bjørn

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 4

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 4 1. Ve mig! ja, det langsomt gaar, Tungen nu at røre; frem for Lyset ej formaar mødig Sjæl at føre Vidrers Rov; o, den er trang, tung den Vej at træde, naar en Sjæl skal avle Sang, som har tabt sin Glæde.

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Juliane)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Juliane) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Olaf Liljekrans [1856]

Olaf Liljekrans [1856] Olaf Liljekrans [1856] Henrik Ibsens skrifter Historisk-kritisk utgave, elektronisk versjon Edering Christian Janss (ansv.), Hilde Bøe, Stine Brenna Taugbøl, Ellen Nessheim Wiger Kollasjonering og koding

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Svend Vonved. 2. Ind kom hans moder, fru Adelin; hun måtte vel være en dronning fin. "Du skal dig, Svend Vonved, udride med andre kæmper at stride.

Svend Vonved. 2. Ind kom hans moder, fru Adelin; hun måtte vel være en dronning fin. Du skal dig, Svend Vonved, udride med andre kæmper at stride. Svend Vonved Svend Vonved sidder i bure, han slår guldharpen prude; han slår guldharpen under skind, hans moder kom der gangende ind. Se dig ud, Svend Vonved. 2. Ind kom hans moder, fru Adelin; hun måtte

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Borghilds Strøms poesiebok

Borghilds Strøms poesiebok 1 Borghilds Strøms poesiebok Faadt av tante Anna juleaften 1903 Kjære Borghild Naar midt øie er lukt og min sjel er paa flugt og mit legeme er lagt paa en baare vil du mindes mig da vil du huske saa at

Læs mere