hentet fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hentet fra"

Transkript

1

2

3 Jorden brænder Klimaforandringerne i videnskabsteoretisk og etisk perspektiv Redaktion: Mickey Gjerris, Christian Gamborg, Jørgen E. Olesen, Jakob Wolf FORLAGET ALFA

4 Jorden brænder Klimaforandringerne i videnskabsteoretisk og etisk perspektiv Redaktion: Mickey Gjerris, Christian Gamborg, Jørgen E. Olesen, Jakob Wolf Forfatterne og Forlaget Alfa 2009 Arne Naevra (Norway); Polar meltdown Layout og sats: Narayana Press Omslag: Religionspædagogisk Center, Bjarne Jensen Tryk: Narayana Press ISBN: For enkelte billeder i denne bog er det ikke lykkedes forlaget at komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt forlaget på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i den forbindelse vil naturligvis blive honoreret, som havde tilladelsen været indhentet i forvejen. Udgivet med støtte fra Torben & Alice Frimodts Fond, Direktør Einar Hansen og hustru fru Vera Hansens Fond, Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Forlaget Alfa Frederiksberg Allé Frederiksberg C

5 Indholdsfortegnelse Indledning Mickey Gjerris Klimaet ændrer sig men hvorfor? Jørgen E. Olesen Hvad vil der ske? Scenarier for fremtiden Jørgen E. Olesen Hvordan opstod klimaforskningen? Matthias Heymann Hvad er klimavidenskab for en størrelse? Videnskabsteoretiske perspektiver Matthias Heymann, Peter Sandøe & Hanne Andersen Ansvarlighedens pris Christian Gamborg & Mickey Gjerris Et religiøst perspektiv på klimaforandringerne Jakob Wolf Klimadiskussionens diskussionsklima Polarisering i den offentlige debat om klimaændringer Gitte Meyer og Anker Brink Lund Case 1: Biobrændsler Biobrændsler Planter til mad og energi Claus Felby Biobrændstoffer: Sult, subsidier og manglende CO 2 -effekt Christian Friis Bach Arbejdsspørgsmål INDHOLDSFORTEGNELSE 5

6 Case 2: Genetisk modificerede planter GMO: En løsning på ændrede klimaforhold Preben Bach Holm GMO. Den rette måde at løfte ansvaret på? Rikke Bagger Jørgensen Arbejdsspørgsmål Case 3: Handel med CO2-kvoter CO 2 -handel. Et effektivt redskab til at nå politiske mål Alex Dubgaard CO 2 -handel. Bør man kunne købe sig ud af problemerne? Peder Agger Arbejdsspørgsmål Kommenterede forslag til yderligere læsning Om forfatterne Stikordsregister

7 Indledning MICKEY GJERRIS Jorden brænder under os. Verden bliver varmere og klimaet forandrer sig. Meget tyder på, at det skyldes vores måde at forbruge Jordens ressourcer på. Det haster, hvis vi skal nå at have bare lidt kontrol over, hvad fremtiden vil bringe. Så jorden brænder under os. Ikke alene skal vi finde ud af, hvad årsagerne er til det, der sker med vores klima, men vi skal også finde en løsning på det hurtigt. Eller sådan er historien i hvert fald i dag. Men bare for få år siden var der stadig mange forskere, politikere og borgere, der tvivlede på, at klimaet var under forandring, endsige at det havde noget med os mennesker at gøre. Hvordan kan det være, at al den tvivl forstummede og alle pludselig begyndte at tale om klimaet og markedsføre sig på lave CO 2 udledninger? Der er sket et bemærkelsesværdigt skifte. I dag sætter de færreste spørgsmålstegn ved, at klimaforandringerne er virkelighed og at de for en stor dels vedkommende skyldes menneskelig aktivitet. Er der tale om en ny videnskabelig klarhed, eller er der tale om en mindre gennemskuelig proces, hvor etiske værdier og politiske hensyn også er med til at præge den videnskabelige dagsorden? Hvor sikre er egentlig de klimamodeller, som vi indretter vores handlinger efter, og hvor meget af diskussionen om dem er videnskab og hvor meget handler mere om de baggrundsantagelser af etisk og videnskabsteoretisk karakter, der har formet dem? Det er ikke entydigt klart, hvad der vil ske med klimaet de kommende år, men der hersker en bred enighed om, at verden vil ændre sig. Og mennesket er begyndt at forberede sig på disse ændringer. Store etiske spørgsmål er forbundet med dette. Hvad skal vi gøre, hvem skal vi tage hensyn til og hvad betyder naturen i etisk forstand? Skal vi redde truede dyrearter for deres egen skyld eller for vores egen? Skal vi hjælpe de mennesker, som får mest gavn af vores hjælp eller dem, der har mest brug for hjælpen og har vi overhovedet pligt til at hjælpe andre end os selv? Store forandringer truer og løsningerne risikerer at blive hastet igennem uden at være gennemtænkte. Sådan er det, når jorden brænder under én. Dette er en bog om de forandringer, der sker med klimaet. Et bidrag til forståelsen af, hvad der sker og hvorfor det sker. Formålet er at vise, hvordan klimaforandringerne både rejser en lang række naturvidenskabelige spørgs- INDLEDNING 7

8 mål og en lang række spørgsmål af mere almen karakter, der har deres baggrund i videnskabsteoretiske, filosofiske, politiske, etiske og religiøse antagelser om, hvordan verden er og hvordan den burde være. Med denne bog håber vi at give rum for kritisk eftertanke og etisk refleksion over, hvad der sker, hvorfor det sker og hvad vi bør gøre. For noget er ved at ske: James A. Hansen er en af dem, der konstant gør opmærksom på, at situationen er langt mere alvorlig, end vi egentlig har lyst til at vide. Hansen er chef for NASAs Goddard-Institut og en af verdens førende klimaforskere. Ifølge ham er vi, med de mål for CO 2 -reduktion, som er sat med de internationale aftaler, der var gældende i 2008, allerede over grænsen for, hvad der vil kunne stabilisere situationen. Ifølge Hansen skal vi handle langt mere effektivt og drastisk og vi skal gøre det nu. I en tale holdt i The National Press Club i Washington DC den 23. juni 2008 sagde han: Changes needed to preserve creation, the planet on which civilization developed, are clear. But the changes have been blocked by special interests, focused on short-term profits, who hold sway in Washington and other capitals. I argue that a path yielding energy independence and a healthier environment is, barely, still possible. It requires a transformative change of direction in Washington in the next year. (Hansen, 2008) Forskning offentliggjort i vinteren 2008 af den canadiske geofysiker David Barber antyder, at Arktis fra år 2015 vil være isfrit om sommeren (Nielsen, 2008). Om det reelt bliver i 2015 eller 2025 eller 2035 er i denne sammenhæng ikke så afgørende. Det vigtige er, at temperaturstigningerne på planeten synes at have store effekter og at tingene udvikler sig med en hast, som gang på gang kommer bag på forskerne. Klimaet og de faktorer, der spiller ind, er komplekse. Ofte ser den enkelte forsker kun en del af billedet, men når de forskellige faktorer begynder at forstærke hinanden, kan forholdene ændre sig pludseligt. De seneste 8-10 år har de mulige klimaforandringer ført til bekymrede miner og internationale aftaler, som ikke rigtig har forpligtet de store spillere og opsætningen af nationale mål, som stort set er blevet ignoreret i den realpolitiske verden. Den tøven synes der ikke mere at være råd til. Det går stærkt nu rigtig stærkt. Så vi skal på en gang handle hurtigt og tænke os om. Bogen er først og fremmest beregnet som lærebog i etik og videnskabsteori på universitetsniveau, hvor den vil kunne anvendes på alle uddannelser som gennemgående case i undervisningen. Alt efter disciplin kan mere fagspecifikke tekster inddrages i undervisningen. Bogen kan imidlertid 8 MICKEY GJERRIS

9 også anvendes som baggrundsorientering for gymnasielærere og andre undervisere i uddannelsessystemet og som studiebog i læsekredse eller af den blot interesserede læser, der gerne vil forstå, hvad klimadiskussionen drejer sig om. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra mange fag og institutioner, som det kan ses i forfatterpræsentationen bag i bogen. Denne bredde afspejler med al tydelighed klimaforandringernes gennemgribende betydning for fremtiden. De går i bogstaveligste forstand på tværs af alle grænser. Håbet fra redaktionen er, at den brede tilgang vil bidrage til en forståelse af problemernes kompleksitet og en sund skepsis over for alt for enkle budskaber i klimadebatten. Bogen består af syv kapitler, der viser, hvordan klimaforandringerne er indlejret i den naturvidenskabelige, filosofiske, politiske, etiske og religiøse forståelse af verden. Kapitel 1 og 2 er skrevet af klimaforskeren og medlem af FNs Klimapanel Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Det første kapitel beskriver de forandringer, som klimaet gennemgår, hvilke fysiske, kemiske og biologiske mekanismer, der spiller sammen for at skabe dem, og hvad der driver forandringerne. Det andet kapitel ser på, hvilke konsekvenser klimaforandringerne vil få for livet på Jorden generelt og specifikt for en række områder som landbrug, infrastruktur og byplanlægning. Bogens tredje kapitel af skrevet af videnskabshistorikeren Matthias Heymann fra Aarhus Universitet. Kapitlet sætter den nuværende diskussion om klimaforskning ind i et historisk perspektiv og viser, hvordan klimaforskningen altid har været indlejret i videnskabsteoretiske og politiske diskussioner. Matthias Heymann har også været involveret i kapitel 4, denne gang sammen med filosoffen Peter Sandøe fra Københavns Universitet og videnskabsteoretikeren Hanne Andersen fra Aarhus Universitet. De beskriver de videnskabsteoretiske udfordringer som anvendelsen af computermodeller i klimaforskningen rejser og søger at vise, hvordan den videnskabelige usikkerhed også bliver til et politisk spørgsmål. Kapitel 5 er skrevet af etikeren Mickey Gjerris og forsker i naturressourceetik Christian Gamborg, begge Københavns Universitet. Kapitlet fokuserer på de etiske problemstillinger, som klimaforandringerne rejser på både det humane område og i forhold til naturen. I kapitel 6 beskriver teologen Jakob Wolf, også Københavns Universitet, hvordan klimaforandringerne anskues ud fra et religiøst perspektiv, og han giver sit bud på, hvordan religion bredt forstået kan bidrage til at bekæmpe klimaforandringerne. Endelig skriver lektor og journalist Gitte Meyer, Københavns Universitet og professor i medieledelse Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School i kapitel 7 om den politiske diskussion om klimaet, som har præget mediebilledet de seneste 20 år, og INDLEDNING 9

10 de sætter denne diskussion ind i en bredere sammenhæng omkring videnskabens rolle i samfundsdebatten. De syv kapitler kan læses uafhængigt af hinanden, men læst sammen bidrager de med hver sit og giver derfor samlet en god baggrund for at forholde sig til klimaforandringerne. Kapitlerne er skrevet som lærebogskapitler og giver således en bred indføring i problemstillingerne ud fra et tilstræbt neutralt perspektiv. Ikke desto mindre er det vigtigt at være opmærksom på, at kapitlerne også er skrevet af forskellige forskere med ekspertise inden for netop det felt, som de skriver om. Derfor kan det ikke undgås, at deres egne holdninger præger kapitlerne. Dette grundvilkår ved al formidling bør få læseren til at forholde sig kritisk til kapitlerne og ikke lade sig forføre af, hvad der synes at være indlysende konklusioner. Disse kapitler er ikke de endelige svar på noget, men et tilbud om at træde ind i en bredere diskussion om klimaforandringerne. I slutningen af bogen diskuteres tre aktuelle cases fra klimadiskussionen: CO 2 -handel, GM-afgrøder og Biobrændsel. Disse cases diskuteres af eksperter, der har markeret sig i samfundsdiskussionen om dem. Fælles for de tre cases er, at de handler om stærkt omdiskuterede løsninger på de problemer, som klimaforandringerne rejser. Formålet med disse cases er dels at præsentere læseren for nogle af de mere kontroversielle strategier til at imødegå klimaforandringerne, dels at vise hvordan de etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger, som de syv grundbogskapitler kredser om, kan anvendes som»nøgle«til at forstå uenighederne i nogle af de væsentlige samfundsdiskussioner i dag. Hver case ledsages af nogle arbejdsspørgsmål, der kan anvendes som udgangspunkt for en diskussion af casen og som en måde at fokusere på de almene problemstillinger, der ligger til grund for den specifikke uenighed. Efter hvert kapitel findes en liste over de referencer, der er blevet anvendt som baggrundsinformation. Disse kan anvendes som inspiration til videre læsning. Ligeledes er der bagerst i bogen en liste med kommenterede forslag til videre læsning inddelt efter kapitel. Det er håbet, at studerende og andre på denne måde let kan finde yderligere litteratur til projektarbejde, videre studier og lignende. Redaktionen vil gerne takke alle bidragydere for at have sat tid af til at bidrage til denne bog, Jeanne Dalgaard fra forlaget Alfa for et godt og grundigt redaktionsarbejde, og til en række økonomiske bidragydere, der har muliggjort udgivelsen af bogen: 1: Torben & Alice Frimodts Fond 2: Direktør Einar Hansen og hustru fru Vera Hansens Fond 3: Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet 4: Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 5: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 10 MICKEY GJERRIS

11 Det er skræmmende og omfattende forandringer, som vi står overfor. Forandringer, der medfører store ændringer i vores liv. For at kunne løfte denne udfordring er det nødvendigt, at vi forstår både de videnskabelige detaljer og de større sammenhænge, som problemerne indgår i. Tekniske løsninger løsrevet fra den samfundsmæssige virkelighed, som de skal indgå i, kan ikke løse vores problemer, ligesom blot teoretisk beskæftigelse med baggrund, årsager og værdier ikke nytter i den nuværende situation. Men samles trådene og søges opgaven løst ud fra et højt fagligt niveau med en solid viden om de sammenhænge, som problemerne eksisterer i, er det vores tro, at der er muligheder for, at de gigantiske udfordringer, der står foran os, kan løftes på forsvarlig vis. Vi håber, at denne bog kan yde sit lille bidrag til dette. Litteratur Hansen JA: Global Warming Twenty Years Later: Tipping Points Near (2008) Nielsen JS:»Forskeralarm før klimamøde«, Information INDLEDNING 11

12

13 Om forfatterne π Peder Agger: Cand.scient. i biologi fra KU Har arbejdet ved Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser som fiskeribiolog, som lektor og senere professor i miljøplanlægning ved RUC og i 7 år som kontorchef i Skov- og Naturstyrelsens naturovervågningskontor. Gennem årene har han været formand for Naturfredningsrådet, Det Økologiske Råd, Naturrådet og nu Det Etiske Råd. Hans hovedinteresse er naturforvaltning og naturpolitik. π Hanne Andersen: Lektor i videnskabshistorie og videnskabsteori ved Steno Instituttet, Aarhus Universitet. Hun er cand.scient. et art. i fysik og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet (1992) og ph.d. fra RUC (1998). Hendes forskningsområde er videnskabsteori med særlig fokus på de spørgsmål, der omhandler videnskabens udvikling. Historiske case studier af moderne naturvidenskab udgør derfor også en vigtig del af hendes forskning. π Christian Friis Bach: International chef i Folkekirkens Nødhjælp. Han har tidligere været lektor i international økonomi, formand for Mellemfolkeligt Samvirke og journalist ved Danmarks Radio. Derudover har han været konsulent for blandt andet Verdensbanken, EU og Danida. I sin fritid har Christian Friis Bach været aktiv i en række folkelige foreninger fra WWF Verdensnaturfonden til Amnesty International. Han har været en af drivkræfterne bag stiftelsen af Max Havelaar og Dansk Initiativ for Etisk Handel. π Alex Dubgaard: Lektor i miljøøkonomi ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet og leder af Afdelingen for Miljø og Regional Udvikling samme sted. Dubgaard arbejder især med økonomiske reguleringsinstrumenter og cost-benefit analyse inden for vandmiljø- og klimaområdet. Han har bl.a. udført miljøøkonomiske analyser for danske myndigheder og i EU-regi, herunder konsekvensanalyser af EU-forslag til jordrammedirektiv og regulering på pesticidområdet samt EUs forslag til klima- og energipakke. π Claus Felby: Professor i træ- og biomasseteknologi ved det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Hans forskning er koncentreret inden for anvendelsen af biomasse til energi, foder og materialer. I særlig OM FORFATTERNE 209

14 grad har han arbejdet med sammenhængen mellem forskellige afgrøders kemiske og fysiske struktur og deres anvendelighed til fremstilling af sukker og efterfølgende konvertering til biobrændsler og foder. Tidligere har han arbejdet inden for biotek-industrien i Danmark og USA. Claus Felby er leder af fakultetets forskningssatsning Fuel for Life inden for udvikling af bæredygtig bioenergi. π Christian Gamborg: Ph.d. Seniorforsker ved KU, LIFE, Center for Skov, Landskab og Planlægning samt fast tilknyttet Center for Bioetik og Risikovurdering. Siden 1998 har hovedparten af hans forskning hvoraf en stor del er EU-finansieret været inden for etik, videnskabsteori og stakeholder-analyse i relation til skov- og landbrug, landskabsarkitektur, naturforvaltning og moderne bioteknologi. Han står for undervisningen i en række kurser på BSc og MSc-niveau inden for disse emner og er ofte brugt gæsteforelæser. π Mickey Gjerris: Ph.d. Lektor i bioetik ved KU, LIFE, Fødevareøkonomisk Institut og fast tilknyttet Center for Bioetik og Risikovurdering. Forskningsinteresserne er naturetik, bioetik, etik og nanoteknologi og dyreetik. Har tidligere redigeret bøgerne Naturens sande betydning (2001), Spor i sandet (2002) og Hvad er meningen? (2008). Underviser i etiske og videnskabsteoretiske emner og holder mange formidlende foredrag uden for universitetets trygge mure. π Matthias Heymann: Lektor i Teknologihistorie ved Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet. Han arbejder med miljøvidenskabens historie og teknologihistorie og har udgivet bøger om brugen af vindkraft i det 20. århundrede, flydende naturgas og ingeniørdesign i et historisk perspektiv. En bog om de historiske aspekter af brint som energibærer er under udgivelse. For nærværende forsker han i historien bag brugen af computermodeller i miljøvidenskab og i produktionen af og forandringen af vores viden om miljøet. π Preben Bach Holm: Biolog, Ph.d. og dr. scient. fra Københavns Universitet. I perioden arbejdede han på Carlsberg Forskningscenter med basale undersøgelser af kønscelledannelse i planter og dyr men skiftede i 1988 til plantebioteknologi og gensplejsning af byg. I 1996 flyttede han til Danmarks JordbrugsForskning med den opgave at etablere en gruppe inden for plantebioteknologi ved Forskningscenter Flakkebjerg. I dag er han professor og forskningsleder ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og leder en gruppe, der beskæftiger sig med plantegenetik og bioteknologi i græsser, byg og hvede. Forskningens hovedformål 210 OM FORFATTERNE

15 er at forbedre den ernæringsmæssige værdi af disse afgrøder som foder og menneskeføde. π Rikke Bagger Jørgensen: Seniorforsker. Ph.D. i plantegenetik og biotaxonomy. Har projekter inden for følgende områder: Klimaforandringernes effekter på biodiversitet og planteproduktion, gensplejsede organismers effekter på miljøet, risikovurdering, genspredning, sameksistens mellem GMlandbrug og NON-GM produktion. Medlem af råd og nævn: fx Det Etiske Råd og Nordisk Råds Komite for Bioetik (Nordic Committee on Bioethics). π Anker Brink Lund: Har baggrund i statskundskab og har særligt beskæftiget sig med politisk kommunikation, medier og journalistisk. Han er dr. phil. i strategisk kommunikation fra Roskilde Universitet og er professor i medieledelse ved CBS International Center for Business and Politics. π Gitte Meyer: Arbejdede som journalist, med debat om videnskabs- og teknologirelaterede emner som speciale i mere end 25 år. I 2004 forsvarede hun ph.d.-afhandlingen: Offentlig fornuft? Videnskab, journalistik og samfundsmæssig praksis. Hun er lektor, med tilknytning til Center for Bioetik og Risikovurdering. π Jørgen E. Olesen: Forskningsprofessor ved Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Hans forskningsfelt er samspillet mellem klima og jordbrug med fokus både på landbrugets udledninger af drivhusgasser og på hvordan landbruget bedst tilpasser sig ændringerne. Han har en stor international kontaktflade gennem deltagelse i forskningsprojekter, udvalg og kommissioner. Han er medlem af FNs Klimapanel (IPCC), og fik i denne sammenhæng en andel af Nobel s Fredspris i Han er desuden medlem af Regeringens Klimakommission, Teknologirådets Repræsentantskab og af det faglige rådgiverpanel til Koordinationsforum for Klimatilpasningsforskning. π Peter Sandøe: Uddannet filosof. Har siden 1997 været professor i bioetik ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (tidligere Landbohøjskolen). Er desuden leder af det tværfaglige Center for Bioetik og Risikovurdering. Har publiceret en lang række artikler og bøger vedrørende etiske spørgsmål med relation til dyr, landbrug og fødevarer. π Jakob Wolf: Cand. teol. 1978, Ph.d. 1984, Dr.teol Sognepræst i Lumsås/Højby Siden 1995 lektor i etik og religionsfilosofi ved Af- OM FORFATTERNE 211

16 deling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet. Har især forsket i forholdet mellem natur og etik og religion. Har foruden talrige artikler om disse temaer udgivet doktorafhandlingen: Den farvede verden Om Goethes farvelære, Hans Lipps fænomenologi og K.E. Løgstrups religionsfilosofi (1990), Etikken og universet (1997), Den skjulte Gud Om naturlig teologi (2001), Rosens råb Intelligent design i naturen. Opgør med darwinismen (2004) og Naturlig kærlighed Kritik af pligtetik og nytteetik (2007). 212 OM FORFATTERNE

17 Stikordsregister Afgrøde 10, 33, 34, 41, 42, 47, 93, 97, 155, 157, 158, 159, 162, 163, 167, 168, 170, 171, 172, 173, 174, 175, 176, 177 Ansvar 29, 36, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91, 98, 100, 105, 106, 108, 111, 112, 118, 119, 174, 195, 205 Antarktis 15, 19, 36, 98, 99 Antropocentrisme 92, 93, 94, 100 Arktis 8, 27, 33, 39, 48, 83, 99, 112 Arter 7, 39, 40, 41, 42, 87, 88, 89, 90, 92, 94, 96, 98, 99, 101, 102, 103, 104, 111, 116, 120, 167, 171, 174 Atmosfære 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 40, 41, 49, 50, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 58, 59, 60, 65, 69, 70, 71, 74, 95, 111, 155, 170, 183, 194 Befolkningstilvækst 168 Biobrændsel 10, 155, 156, 157, 158, 159, 160, 161, 162, 165, 210 Biocentrisme 92, 94, 95 Biodiversitet 39, 40, 104, 105, 156, 174, 195, 198, 211 Bioethanol 158, 159, 161, 164, 168, 177 Biomasse 119, 155, 156, 157, 158, 163, 164, 188, 190, 209 Brundtlandrapporten 14 Bæredygtighed 100, 105, 134, 155, 156, 157, 158, 160, 165, 177, 196, 197, 199 Bæredygtig udvikling 38, 47, 174, 195, 197, 198 Cartaret-øerne 83, 98 CO2-handel 10, 183, 185, 186, 187, 188, 189, 190, 191, 193, 197, 198, 200 Computermodel 9, 57, 59, 61, 63, 64, 65, 66, 67, 69, 70, 71, 72, 74, 136, 210 Data 52, 53, 54, 55, 56, 64, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 76, 127, 133, 146, 176, 197 Demokrati 31, 105, 135, 136, 197, 207 Dialog 89, 129, 131, 198 Dommedag 107, 109 Drivhuseffekt 15, 16, 17, 19, 21, 26, 28, 49, 50, 183, 187, 190 Drivhusgasser 13, 14, 17, 19, 20, 23, 24, 25, 26, 27, 29, 30, 31, 32, 51, 69, 73, 111, 130, 135, 141, 160, 183, 184, 185, 186, 188, 189, 190, 193, 195, 197, 211 Dyr 33, 39, 85, 86, 87, 88, 90, 93, 94, 95, 96, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 113, 120, 155, 158, 159, 210, 211 Empirisk 25, 50, 71, 72, 130 Energi 16, 18, 24, 26, 128, 132, 155, 156, 157, 158, 162, 164, 168, 188, 193, 209 Etik 8, 85, 86, 88, 90, 91, 92, 94, 102, 103, 104, 106, 110, 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117, 118, 119, 121, 122, 123, 191, 195, 196, 204, 206, 210, 211, 212 Etiske subjekter 90, 91, 92, 93 Fattige 38, 47, 48, 83, 84, 88, 89, 97, 108, 111, 113, 117, 124, 161, 162, 164, 170, 174 FN 9, 13, 14, 32, 48, 69, 75, 76, 78, 92, 108, 110, 121, 133, 134, 150, 155, 169, 173, 199, 211 Forurening 39, 174, 190, 191, 197 Forædling 157, 167, 168, 171, 172, 175, 178 Fossile brændsler 17, 26, 98, 99, 156, 163 Fossile brændstoffer 127, 140 Fødevareproduktion 41, 42, 88, 155, 156, 157, 158, 159, 160, 167, 168, 169, 172, 174, 176, 181 Fødevarer 41, 156, 157, 158, 159, 161, 162, 169, 173, 178, 179, 211 Gennemsnitstemperatur 17, 59 Gensplejsning 167, 168, 171, 172, 173, 210 Gitterelement 65, 66, 67, 72, 73, 74 GM-afgrøder 10, 171 Holistisk 52, 54, 94 Hypotese 22, 59, 76, 130 STIKORDSREGISTER 213

18 Invasive arter 101 IPCC 13, 14, 15, 24, 26, 29, 32, 35, 50, 69, 75, 76, 77, 78, 79, 80, 133, 147, 156, 169, 174, 179, 201, 202, 211 Istid 19, 22, 23, 24, 30, 31, 130, 131 Klimadebat 9, 21, 85, 127, 128, 133, 137, 140, 142, 143, 145, 147, 149, 150, 207 Klimaflygtninge 83, 84, 97, 98 Klimaforskning 9, 49, 51, 52, 53, 57, 60, 61, 62, 63, 76, 77, 79, 131, 134, 202 Klimamodel 7, 21, 24, 25, 27, 29, 30, 40, 58, 59, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 127, 136, 137, 138, 204 Klimasimulering 59, 61, 64, 65, 66, 75 Klimasystem 13, 14, 17, 18, 21, 22, 24, 25, 29, 62, 71, 201 Klimatologi 51, 52, 53, 54, 56, 60, 203 Konsensus 75, 76, 77, 79, 133, 145, 146, 148, 160 Kritisk 8, 10, 51, 76, 85, 96, 134, 139, 140, 142, 145, 194, 196, 204 Kuldioxid 17, 19, 20, 49, 50, 51, 53, 58, 59, 60, 67, 70, 170, 193 Kvoter 183, 184, 186, 187, 188, 191, 193, 194, 196, 200 Kyoto-aftalen 184, 185, 186, 187, 188, 189, 190, 191, 200 Kærlighed 113, 114, 115, 116, 117, 119, 125, 205, 212 Landbrug 9, 19, 32, 33, 34, 36, 38, 41, 43, 47, 53, 90, 133, 157, 162, 167, 168, 169, 173, 196, 210, 211 Menneskeskabt 13, 17, 18, 20, 21, 26, 32, 34, 46, 75, 76, 102, 105, 107, 110, 111, 127, 129, 133, 135, 143, 145, 148, 149, 183 Meteorologi 54, 55, 62, 63, 130 Miljøetik 92, 103, 205 Miljøforskning 132, 133 Moral 113, 141, 190, 191 Motivation 110, 116, 123 Målinger 14, 15, 19, 53, 54, 60, 72, 73 Målsætning 43, 87, 123, 124, 183, 187, 188, 195 Natur 7, 9, 29, 39, 43, 48, 59, 62, 90, 92, 93, 94, 95, 96, 101, 104, 109, 111, 112, 113, 115, 118, 119, 120, 122, 124, 130, 132, 155, 157, 168, 169, 173, 196, 198, 205, 206, 212 Naturbevarelse 105 Naturvidenskab 16, 30, 48, 66, 87, 118, 119, 120, 121, 127, 133, 137, 138, 140, 142, 145, 149, 196, 201, 206, 209 Nedbør 13, 14, 18, 22, 28, 32, 34, 36, 37, 40, 41, 50, 52, 65, 170 Nytteetik 89, 93, 98, 125, 212 Næstekærlighed 112 Opvarmning 13, 17, 18, 20, 21, 22, 27, 28, 29, 33, 35, 36, 41, 49, 79, 83, 95, 97, 99, 102, 104, 110, 111, 112, 118, 122, 130, 131, 139, 141, 143, 145, 150, 155 Oversvømmelse 28, 34, 35, 36, 37, 38, 42, 43, 44, 45, 47, 96, 107 Økocentrisme 95 Økonomi 26, 76, 109, 123, 160, 162, 168, 178, 179, 188, 191, 194, 196, 197, 198, 205, 209 Økosystem 31, 33, 35, 39, 44, 88, 90, 94, 96, 102, 103, 104, 155, 177, 202, 206 Peer review 76, 77 Planteart 46, 92, 101, 104, 120, 171 Planteavl 43, 44 Planteproduktion 168, 169, 170, 171, 173, 211 Pligt 7, 98, 99, 100, 105, 111, 112, 113, 114, 116, 117, 191, 198 Pligtetik 89, 98, 125, 212 Poler 23, 28, 33, 70, 97 Politik 61, 75, 77, 79, 109, 123, 124, 128, 129, 131, 132, 133, 134, 135, 136, 137, 141, 142, 145, 147, 149, 177, 195, 197, 206 Prioritering 183, 195, 197, 198 Reduktionsomkostninger 185, 186, 187 Religion 9, 107, 108, 109, 110, 111, 112, 113, 115, 116, 117, 118, 119, 121, 122, 123, 124, 125, 135, 136, 143, 206, 212 Religiøs 8, 9, 85, 93, 104, 107, 108, 110, 112, 113, 114, 116, 117, 118, 119, 120, 121, 122, 123, 124, 135, 137, 205 Ressourcer 7, 24, 35, 47, 88, 97, 114, 128, 148, 157, 177, 178, 187, 190, 196 Retfærdighed 124, STIKORDSREGISTER

19 Retorik 112 Rige 47, 88, 96, 98, 99, 108, 111, 113, 117, 124, 162, 174 Risiko 27, 28, 32, 34, 36, 37, 38, 39, 40, 42, 44, 46, 75, 76, 124, 149, 158, 173, 181, 207 Risikovurdering 79, 172, 177, 178, 207, 210, 211 Samfundsdebat 10 Sandhed 13, 52, 60, 76, 92, 118, 128, 132, 136, 142, 149 Scientisme 118 Sentientisme 92, 94, 95, 104 Skaberværk 108, 109, 119 Skepsis 9, 76, 77, 79, 137, 138, 139, 140, 144, 172, 181 Skovbrug 32, 34, 41, 42, 156, 158 Skyld 7, 46, 70, 83, 90, 92, 98, 108, 116, 117, 144, 177 Solpletter 22 Strålingsbalance 16 Sundhed 35, 45, 53, 140, 142, 145, 149, 173, 197, 207 Sårbarhed 32, 94, 202 Teknologi 14, 24, 25, 26, 47, 54, 105, 131, 156, 157, 159, 160, 167, 171, 172, 175, 178, 185, 188, 191 Teknologiudvikling 156, 188, 194, 200 Temperatur 13, 14, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 27, 28, 29, 32, 34, 35, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 49, 50, 51, 52, 57, 60, 62, 65, 66, 70, 71, 73, 74, 99, 101, 170, 174, 179 Temperaturforandring 50 Temperaturstigning 8, 13, 15, 18, 21, 24, 27, 36, 42, 44, 50, 70, 130, 169, 170 Teori 22, 23, 50, 51, 53, 57, 64, 68, 71, 72, 93, 102, 143, 146, 190, 197, 204, 205, 206 Tvivl 7, 29, 31, 41, 42, 86, 87, 110, 122, 137, 138, 139, 140, 145, 147, 148, 175 Tørke 14, 27, 28, 29, 34, 36, 37, 41, 42, 45, 47, 96, 170, 174, 175 Udryddelse 87, 102 Usikkerhed 9, 15, 20, 21, 24, 26, 29, 41, 43, 63, 64, 65, 67, 74, 79, 101, 127, 132, 133, 137, 138, 139, 140, 145, 147, 149, 178, 196, 204, 207 Validering 73, 74 Vandstand 13, 29, 43, 83, 96, 97, 169 Verdensanskuelse 118, 119, 120, 121, 122 Videnskab 7, 10, 51, 52, 53, 54, 55, 61, 68, 69, 71, 75, 77, 79, 127, 128, 129, 131, 132, 133, 134, 135, 136, 137, 139, 140, 141, 142, 143, 144, 145, 146, 147, 148, 149, 203, 206, 207, 209 Videnskabsfilosofi 76 Videnskabsteori 8, 209, 210 Værdi 7, 11, 21, 46, 61, 70, 72, 79, 85, 86, 87, 88, 90, 91, 93, 94, 95, 101, 105, 106, 109, 110, 115, 120, 121, 122, 138, 157, 160, 196, 197, 198, 211 Værdigrundlag 79, 108 STIKORDSREGISTER 215

20

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Medarbejderen. Agrobiologi:

Medarbejderen. Agrobiologi: Agrobiologi: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på fremtidens fødevareproduktion i en udfordrende verden:

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Dagens program 27.8.12

Dagens program 27.8.12 Dagens program 27.8.12 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/ Kort gennemgang af semestret (plan for undervisningsgangene)

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)

Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) MØDEREFERAT

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR Centre for Economic and Business Research en del af Copenhagen Business School CEBR-analyse leverer altid Troværdighed i alle detaljer Vores

Læs mere

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder: Årsplan i samfundsfag i 8. klasse KKF, skoleåret 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Baggrund Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Kunden i Fokus INVITATION

Kunden i Fokus INVITATION KLIMADEBAT Kunden i Fokus INVITATION DBDH Årsmøde 1. afdeling: Cool it or Too Cool? 2. afdeling: Kunden i Fokus - Design Thinking og CSR som løftestang København, 25. august 2011 DBDH inviterer til åbent

Læs mere

SKOV klima og mennesker

SKOV klima og mennesker SKOV klima og mennesker Undervisningsmateriale til at-forløb, samfundsfag, naturgeografi og biologi i gymnasiet og HF Indhold SKOV klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING Naturgeografi / samfundsfag

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

metode på IT-Universitetet

metode på IT-Universitetet Velkommen til Formidling og metode på IT-Universitetet Efterår 2013 Dagens program 26.8.13 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for KANDIDATUDDANNELSEN i LANDSKABSFORVALTNING ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet NB: No admission to this programme from February

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Jens Thorhauge, Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Velkommen til konferencen Public service- de 10 bud. På vegne af Radio- og tv-nævnet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

BIOBRÆNDSTOF ambivalens, ansvar usikkerhed

BIOBRÆNDSTOF ambivalens, ansvar usikkerhed AARHUS UNIVERSITY 28 th November 2011 BIOBRÆNDSTOF ambivalens, ansvar usikkerhed Mette Jensen Seniorforsker emerita Aarhus Universitet Baggrund Biobrændstof som løsning på transportens forbrug af fossile

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Oversigt. Det gode liv om mennesker, natur, ansvar og e7k. Intro E7k Klimaforandringer Case: Kød Mod 7l at handle? Afslutning 14/11/13

Oversigt. Det gode liv om mennesker, natur, ansvar og e7k. Intro E7k Klimaforandringer Case: Kød Mod 7l at handle? Afslutning 14/11/13 Det gode liv om mennesker, natur, ansvar og e7k Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Københavns Universitet & Det E7ske Råd Intro E7k Klimaforandringer Case: Kød Mod 7l at handle? Afslutning Oversigt 1 Intro 2

Læs mere

Vand og klima - fra problem til potentiale

Vand og klima - fra problem til potentiale Vand og klima - fra problem til potentiale ATV vintermøde tirsdag den 8. marts 2011 Martin Lidegaard Formand for CONCITO Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN TEMARAPPORT 1 2001 Kort om Naturrådet Naturrådet er en uafhængig institution nedsat af miljø- og energiministeren. Titel: Invasive arter og GMO er nye trusler

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Menneskets forhold til naturen

Menneskets forhold til naturen Menneskets forhold til naturen Overordnede problemstillinger Naturen er en del af din hverdag. Havregryn, kaffe og smør er alle bearbejdede produkter hentet fra naturen. Meget af det tøj, du har på, er

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche Jan Faye Redaktører HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche og Jan Faye (red.) Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund Nyt fra Samfundsvidenskaberne Claus Emmeche

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Principper i en dansk klimalov

Principper i en dansk klimalov AARHUS UNIVERSITET Principper i en dansk klimalov NOAH s & INFORSE Europe s debatmøde den 11.10.2012 Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus University, Business and Social Sciences - Department

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, fødevarehåndtering samt natur og miljø 1 FIVU s bidrag til

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere