Dialog om etiske og moralske værdier i socialpædagogisk indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dialog om etiske og moralske værdier i socialpædagogisk indsats"

Transkript

1 Dialog om etiske og moralske værdier i socialpædagogisk indsats Temakatalog Etisk udvalg 2010

2 Indhold Forord 3 1. Indledning 4 2. Forholdet mellem værdier, regler og dyder 5 3. Etiske værdier 6 4. Etiske principper 8 5. Moralske værdier 9 6. Moralske regler Moralske dyder Moralske kompetencer 13 Referencer Bilag Redaktion: Ditte Sørensen Udgivet af Socialpædagogerne, 2. udgave, september 2010 ISBN: Rapporten kan rekvireres hos Socialpædagogerne Brolæggerstræde 9, 1211 København K Tlf

3 Forord Hermed har Socialpædagogernes Landsforbunds Etiske Udvalg fornøjelsen at udsende 2. udgave at et temakatalog om etiske og moralske værdier i socialarbejde. Temakataloget er udarbejdet på baggrund af Socialpædagogernes Landsforbunds Etisk værdigrundlag for socialpædagoger, samt inspireret af International Federation of Social Workers (IFSW) og International Association of Schools of Social Work (IASSW) principerklæring om etik i socialarbejde. Den foreliggende version af temakataloget er en moderat tilrettet version i forhold til 1. udgave. Vi håber, at temakataloget kan være behjælpeligt til at fremme etisk refleksion og beslutningstagen hos forbundets medlemmer og understøtte, at etik bliver sat på dagsordenen. Venlig hilsen Etisk Udvalg Socialpædagogernes Landsforbund september 2010

4 1. Indledning Målet med socialpædagogisk praksis er, at mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser eller særlige sociale problemer, får et værdigt liv. Bagved den enkelte socialpædagogs handlinger ligger en vurdering af, hvad der er godt og ondt i den konkrete situation. Derfor er etikken altid på spil i socialpædagogisk praksis. I socialpædagogisk praksis findes ingen færdige og rigtige handlinger. En bestemt handling i en konkret situation kan tilgodese en af de etiske værdier højere end en anden og etisk stillingstagen findes ved den rigtige vægtning af de forskellige etiske værdier. Netop derfor er etisk bevidsthed et helt centralt kvalitetsaspekt i socialpædagogisk praksis og afgørende for god praksis. Det er centralt, at socialpædagoger mestrer kompetencer som at kunne argumentere udfra et etisk grundlag, og vælge og bedømme socialpædagogiske handlinger ud fra etiske overvejelser. Evnen til at etisk begrunde og forsvare valg og handlinger er kendetegnet i god socialpædagogisk praksis. Temakataloget Det foreliggende temakatalog er udarbejdet på baggrund af Socialpædagogernes Etiske værdigrundlag 2004 og inspiration fra IFSW og IASSW principerklæringen om etik i socialarbejde Formålet med temakataloget er at skabe kendskab til Etiske Værdigrundlag for Socialpædagoger herunder de etiske værdier og principper, moralske værdier, regler og moralske dyder samt etiske kompetencer, som påpeges i værdigrundlaget og principerklæringen. Samtidig er hensigten med temakataloget at fremme etisk refleksion om disse værdier, principper, dyder og kompetencer. værdier og principper, moralske værdier og regler samt moralske dyder og moralske kompetencer Andet afsnit har fokus på etiske værdier Tredje afsnit har fokus på etiske principper Fjerde afsnit har fokus på moralske værdier Femte afsnit har fokus på moralske regler Sjette afsnit har fokus på moralske dyder Syvende afsnit har fokus på moralske kompetencer. I forbindelse med hvert afsnit skitseres en forståelse af de respektive værdier, principper, dyder, kompetencer og efterfølgende er der formueret enkelte spørgsmål, som gerne skulle fremme refleksion. Etisk udvalg erkender at forståelsen af eksistentielle begreber er omstridt. Det skal det også understrejes af den forståelse af begreberne som præsenteres i dette temakatalog ikke skal ses som udtømmende, men som et forsøg på at afgrænse dialogen om begreberne for dermed at kvalificere denne. Hvordan kan temakataloget benyttes? Der kan være flere måder at benytte temakataloget på, men Etisk Udvalg anbefaler, at dialogerne om de enkelte værdier, regler og dyder tilrettelægges i grupper med 4 5 deltagere. Dermed anbefales det, at større grupper deles i mindre grupper. De mindre gruppers drøftelser kan opsamles i plenum til sidst. Samtidig anbefales det, at drøftelserne i grupperne fokuserer på en værdi ad gangen, og at der via dialogen sættes fokus på værdiens betydning for den socialpædagogiske praksis. Dialogen i grupperne kan indledes med, at en tovholder citerer betydning af en værdi, regel eller dyd, som den fremgår af temakataloget og derefter spørgsmålene, som er formuleret i forlængelse heraf. Dialogen kan strække sig over en time om en enkelt værdi, regel eller dyd, men kan også begrænses til 20 minutter og derefter plenum i 10 minutter. God fornøjelse. Temakataloget er opbygget således, at Første afsnit har fokus på forholdet mellem etiske 4

5 2. Forholdet mellem værdier, regler og dyder Forholdet mellem etiske værdier og principper, moralske værdier og regler samt moralske dyder og moralske kompetencer i socialarbejde kan forstås som et prisme, hvor prismens inderste kerne udgøres af etiske værdier som frihed, medmenneskelighed, retfærdighed og værdighed. Rundt om denne kerne findes de etiske principper, som kan forstås som generelle etiske forudsætninger eller overbevisninger, som ligger til grund for socialarbejdet. Disse etiske principper kommer til udtryk i FN s menneskerettighedserklæringer. I forlængelse af de etiske principper findes de moralske værdier, som er socialarbejdernes forpligtigelser overfor professionen og for de målgrupper, som deres praksis er rettet imod. Socialarbejdernes moralske værdier er selvbestemmelse, at ville det gode, ligebehandling og ikke at skade den enkeltes værdighed. Næste led på vej til prismens overflade er de moralske regler. Moralske regler er socialarbejdernes konkretisering af de moralske værdier i konkrete etiske retningslinjer eller regler, og som professionen/faggruppen lover at ville værne om. Socialpædagogernes Landsforbund har imidlertid ikke udviklet etiske regler, men et etisk værdigrundlag, der refererer til etiske principper, moralske værdier og dyder og moralske kompetencer, som fremgår af IFSW s principerklæring. Lidt under prismens overflade findes de moralske dyder. Ved moralske dyder forstås karakteristiske egenskaber, som gør den enkelte til et godt menneske. I professionsetisk sammenhæng er moralske dyder karakteristika, der gør den enkelte til en god socialpædagog. Moralske dyder hos socialpædagoger er integritet forstået som, at man gør det, man siger, ansvarlighed, ærlighed, ordholdenhed og medmenneskelighed. Sidst, inden vi når prismens overflade, findes de moralske kompetencer, som skal forstås som en række personlige og faglige egenskaber og tilgange til indsatsen, som den enkelte professionelle socialpædagog skal mestre. De moralske kompetencer er bl.a. faglighed, kritisk refleksion, etisk refleksion og beslutningstagen. Yderst på prismens overflade findes interessenterne. Interessenterne er først og fremmest børn, unge og voksne, der er truet af ekskludering, eller er ekskluderet, og som på den baggrund får støtte af socialpædagoger. Desuden er brugerorganisationerne og socialpædagogernes arbejdsgivere interessenter. 5

6 3. Etiske værdier Etik betyder læren om principperne for vurdering af, hvad der er godt og ondt og dets betydning for den rigtige og ansvarlige handling over for andre mennesker. Etikken afgør fælles værdier, holdninger og normer i en kultur i en periode. Etik er overordnet moral. Etiske værdier: Frihed Medmenneskelighed Retfærdighed Værdighed 3.a Frihed Frihed er en central etisk værdi i socialpædagogisk praksis. Frihed betyder ikke kun, at mennesket er fri for tvang. Princippet indebærer en dobbelthed af både respekt og styrke. Frihed handler om det enkelte menneskes ret til at bestemme over sig selv, så længe dette ikke begrænser andre. Lidt anderledes udtrykt kan frihed beskrives som summen af den enkeltes handlemuligheder under forudsætning af, at summen begrænses, så den ikke begrænser andres sum af valgmuligheder. Socialpædagogisk indsats i dette perspektiv handler om at udvikle, opbygge og understøtte den enkeltes egne valg og kompetencer til at træffe egne valg. Desuden respekteres de valg, den enkelte tager, når disse valg ikke begrænser andre. 1. Hvordan kan socialpædagogisk praksis understøtte den enkeltes frihed? 2. Hvordan kan socialpædagogisk praksis understøtte den enkeltes handlemuligheder og muligheder for at få ind - flydelse på eget liv? 3. Hvornår respekteres den andens valg og hvornår respekteres valgene ikke? 3.b Medmenneskelighed (humanitet) Medmenneskelighed (humanitet) er en central etisk værdi i socialpædagogisk praksis. Men medmenneskelighed kan også forstås som at ville andre mennesker det godt. At man føler sig ansvarlig over for et andet menneskes velfærd uden hensyn til religion, køn eller politisk standpunkt, alene fordi han er et medmenneske. Denne ansvarlighed udøver man uden skelnen eller hensyn til egne interesser. Medmenneskelighed er et eksempel på en aktiv, udadvendt kærlighed til andre medmennesker. 1. Hvordan kan medmenneskelighed forstås og komme til udtryk i socialpædagogisk praksis? 2. Kan medmenneskelighed komme for meget til udtryk? 3. Kan medmenneskelighed komme for lidt til udtryk? 3.c Værdighed og integritet Værdighed er en centralt etisk værdi for socialpædagogisk praksis. Det er et sammensat begreb, som i en bred forståelse knytter an til princippet om respekt om menneskeværdi. I en mere snæver forståelse er værdighed og integritet tæt forbundne. Integritet betyder helhed eller uskadthed. 6

7 I den forbindelse skelnes mellem fysisk og psykisk integritet. Den fysiske integritet vedrører den legemlige uskadthed og den psykiske integritet den uskadthed, der skal beskyttes mod følelsesmæssige overgreb og offentlig udlevering. I denne forståelse har socialpædagogisk praksis til formål at respektere den enkelte medborgers værdighed og integritet, men også at styrke den enkeltes værdighed. 1. Hvordan sikres det, at borgeren lyttes til og tages alvorlig? 2. Hvordan kan fysisk integritet komme til udtryk? 3. Hvordan kan psykisk integritet komme til udtryk? 4. Hvordan kan socialpædagogisk praksis styrke den enkeltes værdighed? 3.d Retfærdighed Den etiske værdi retfærdighed handler om, at man behandler alle mennesker fair. Dette medfører bl.a., at de goder, hvad enten der er tale om økonomiske goder, fortjenester eller tjenester, fordeles på en afbalanceret måde mellem indbyggerne i et samfund. Værdien indebærer positiv særbehandling med henblik på at sikre, at den enkelte kan få indflydelse på og deltage i aktiviteter i nærmiljøet og mere generelt i samfundslivet med de evner, vedkommende har. I dette perspektiv har den socialpædagogiske praksis til hovedsigte at kompensere og tage hensyn til det enkelte menneskes funktionsnedsættelser eller sociale problemer med henblik på inklusion. Samtidig har socialpædagogen ansvar for at påpege, når de nødvendige ressourcer, såvel materielle som immaterielle, ikke er til stede. 1. Hvad vil det sige at behandle mennesker fair? 2. Hvordan kommer retfærdighed til udtryk i social - pædagogisk praksis? 3. Hvordan kan socialpædagoger arbejde for at fremme social retfærdighed? 7

8 4. Etiske principper Etiske principper i socialarbejde skal forstås i direkte forlængelse af de etiske værdier og kan forstås som generelle etiske forudsætninger eller overbevisninger, som ligger til grund for socialarbejdet. De etiske principper er konkretiserede i FN s menneskerettighedserklæringer. 4.a Menneskerettighederne Menneskerettighederne skal ses i direkte forlængelse af de etiske grundværdier om frihed, medmenneskelighed, værdighed og retfærdighed. Menneskerettighedsprincippet indebærer, at alle mennesker har en lige og høj værd som mennesker. Dette værd bygger ikke på, hvor nyttige vi er, hvilken status vi har eller hvor velfungerende vi er. Princippet om menneskeværd er tæt forbundet med princippet om menneskets værdighed, hvor man, i kraft af at være et menneske, fortjener respekt fra sine omgivelser. og ansvar for vort eget og andres liv. Dette princip indebærer, at alle skal gives lige respekt, omsorg og indflydelse samt at alle former for diskrimination er udelukket. 1. Hvordan kommer respekt for den andens værdi til udtryk? 2. Hvordan kan ansvar for andres livs forstås og komme til udtryk? 3. Hvordan kan socialpædagogernes ansvar for den anden forstås og hvordan kommer dette til udtryk? Menneskerettighederne kan forstås som en kærlighedserklæring til det menneskelige liv og indebærer respekt 8

9 5. Moralske værdier Moralske værdier skal forstås i direkte forlængelse af de etiske værdier og principper. Moralske værdier er italesatte forpligtigelser over for gruppemål hos gruppemedlemmer, tiltro til gruppens stadige tilnærmelse til disse mål og tilfredshed med gruppeerfaringerne. Høj moral omfatter tro på det rette og rigtige i gruppemålene. Centrale moralske værdier er: Selvbestemmelse At ville det gode Ligebehandling Ikke at skade 5.a Selvbestemmelse Den moralske værdi selvbestemmelse er tæt forbundet med den etiske værdi frihed og skal endvidere forstås i forlængelse af menneskerettighedernes betoning af den personlige frihed. Værdien selvbestemmelse indeholder en dobbelthed af både respekt og styrke. Selvbestemmelse handler om det enkelte menneskes ret til at bestemme over sig selv. Men selvbestemmelse handler ikke bare om frihed for indblanding. Selvbestemmelse handler også om evnen og muligheden til at bestemme selv uanset det enkelte menneskes fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser eller sociale problemer. Socialpædagogisk indsats i dette perspektiv sigter efter at udvikle, opbygge og understøtte den enkeltes egne valg og kompetencer til at træffe egne valg samt respektere de valg, den enkelte tager. 1. Hvordan kan socialpædagogisk praksis understøtte den enkeltes selvbestemmelse? 2. Hvordan kan socialpædagogisk praksis styrke den enkeltes muligheder for at få indflydelse på eget liv? 3. Hvornår skal vi respektere den andens valg, og hvornår skal vi ikke? 5.b At ville det gode Den moralske værdi at ville det gode er tæt forbundet med den etiske værdi medmenneskelighed. At ville det godt for de mennesker, der er afhængig af ens indsats, er en helt afgørende socialpædagogisk indsats. Men samtidig kan værdien indebære, at socialpædagogen, via sine handlinger, tyr til formynderi og overgreb over for den anden i det godes tjeneste. 1. Hvordan kommer værdien at ville det gode til udtryk i din/jeres socialpædagogiske praksis? 2. Kan man gå for vidt i forsøget på at ville den anden det godt? 3. Kan man ville det gode for lidt? 5.c Ikke at skade Den moralske værdi ikke at skade er tæt forbundet med den etiske værdi værdighed og derigennem respekt 9

10 for den enkeltes integritet. I den forbindelse skelnes mellem fysisk og psykisk integritet. Den fysiske integritet vedrører den legemlige uskadthed og den psykiske integritet den uskadthed, der skal beskyttes mod følelsesmæssige overgreb og offentlig udlevering. Samtidig kan der skelnes mellem aktive og passive krænkelser af såvel den fysiske som psykiske integritet. Aktive fysiske krænkelser er tæv og seksuelle overgreb, passive er vanrøgt. Aktive psykiske krænkelser er latterliggørelse, chikane og trusler, passive er understimulering og ignorering. 1. Hvordan sikres den enkeltes fysiske integritet via din/jeres praksis? 2. Hvordan sikres den enkeltes psykiske integritet via din/jeres praksis? 3. Kan passive krænkelser finde sted i din/jeres praksis og i bekræftende fald, hvad gør du/i ved det? 5.d Ligebehandling Ligebehandling betyder ikke at behandle alle ens, men at der tages hensyn til og kompenseres for menneskers forskellige udgangspunkt og forudsætninger. Social retfærdighed indebærer, at staten udviser samme respekt og omsorg for alle sine borgere uanset deres kapacitet og evner. Princippet indebærer positiv særbehandling med henblik på at sikre, at den enkelte kan få indflydelse på og deltage i aktiviteter i nærmiljøet og mere generelt i samfundslivet med de evner, vedkommende har. 1. Hvordan kan ligebehandling komme til udtryk i social - pædagogisk praksis? 2. Hvordan kan socialpædagogerne fremme social ret - færdighed i den sociale praksis og mere generelt i samfundet? 3. Hvordan sikrer socialpædagogerne via deres virksom - hed sammenlignelige livsvilkår? 4. Hvordan værner socialpædagogerne retssikkerheden for de mennesker, der er i deres varetægt? 5. Hvordan kommer ideen om medborgere til udtryk i mødet mellem socialpædagogen og dem, der er i deres varetægt? 10

11 6. Moralske regler Ved moralske regler forstås i denne sammenhæng, at en profession/faggruppe har konkretiseret de moralske værdier i konkrete etiske retningslinjer og regler, som de lover at ville værne om. Moralske regler af den type indeholder almindeligvis dels en afgrænsning af den målgruppe, professionen er særlig forpligtiget overfor, en formuleret grundværdi og en række grundholdninger og beskrivelser af de procedurer, der skal træde i kraft, hvis medlemmer af professionen/faggruppen overtræder reglerne. IFSW s principerklæring har ikke karakter af moralske regler, men i principerklæringen opfordres de nationale medlemsorganisationer til at udarbejde sådanne regler og retningslinjer. Socialpædagogernes Landsforbund har indtil videre valgt ikke at udarbejde en egentlig professionsetik, men har udarbejdet et etisk værdigrundlag for socialpædagoger. Af værdigrundlaget fremgår to grundværdier: At støtte og hjælpe det enkelte menneske til at opnå eller genvinde evnen til at deltage aktivt og ligeværdigt i hverdagslivet og samfundslivet At etablere social retfærdighed i samfundet ved at bidrage med deres ekspertise i samfundsdebatten. I værdigrundlaget peges endvidere på fem grundholdninger: 1. Integritet, værdighed og selvbestemmelse Denne grundholdning refererer direkte til de etiske værdier om selvbestemmelse og værdighed. 2. Mennesket er socialt og påvirker det sociale Denne grundholdning refererer til principerklæringens påpegning af, at empowerment er et centralt princip i socialarbejde. 3. Solidaritet med den enkelte som menneske og samfundsborger Denne grundholdning refererer direkte til de moralske værdier om ligebehandling, værdighed, at gøre det gode og ikke at skade. Denne grundholdning fordrer konkretisering af en række etiske dyder som f.eks. omsorgsfuldhed og tolerance samt moralske kompetencer som f.eks. empati og personligt ansvar. 4. Socialpædagogen som politisk forvalter og aktør Denne grundholdning refererer direkte til de moralske principper om menneskerettigheder, herunder juridiske rettigheder, og socialpædagogens ansvar til at handle i overensstemmelse hermed. Samtidig refererer værdien også til den etiske værdi om retfærdighed. 5. Socialpædagogens høje faglighed og forvaltning heraf Denne grundholdning refererer direkte til en række moralske kompetencer som etisk refleksion og begrundet beslutningstagen, kritisk refleksion over egen og kollegaers praksis, faglighed og ansvar. 11

12 7. Moralske dyder Ved moralske dyder forstås erhvervede karakteregenskaber, der er afgørende for, at mennesket er et godt menneske. I denne sammenhæng drejer det sig om de moralske dyder, som den enkelte socialpædagog skal mestre for at være en god socialpædagog. 7.a Professionel integritet Professionel integritet forstået som en moralsk dyd handler om, at socialpædagogerne ikke vil eller kan gøre n o g e t, som strider mod deres grundlæggende ov e r b ev i s- ninger og holdninger. Men professionel integritet ko m m e r også til udtryk i, at socialpædagogerne som professionelle har noget på hjertet og viser det via deres handlinger. 1. Prøv at give eksempler socialpædagogiske overbevis - ninger og holdninger, der ikke kan gives køb på. 2. Hvad er det egentlig socialpædagogerne har på hjerte? 7.b Tolerance Tolerance er en central moralsk dyd for socialpædagoger og kommer til udtryk i et menneskeligt livssyn, der levner plads for andre anskuelser, synspunkter og meninger og måder at tilrettelægge livet på. 1. Hvordan forstår du begrebet tolerance? 2. Hvordan kommer tolerance til udtryk i din/jeres praksis? 3. Er der grænser for tolerance og i bekræftende fald, hvor går den? 4. Diskuter og beskriv eksempler, hvor tolerance for andre anskuelser, synspunkter mv. når sin grænse. 7.c Ordholdenhed Ordholdenhed forstået som moralsk dyd handler om, at socialpædagogen rent faktisk gør det, hun siger, hun gør. 1. Hvordan kommer ordholdenhed til udtryk i den social - pædagogiske praksis? 7.d Ærlighed Dyden ærlighed handler om, hvordan man bl.a. omgås med sandheden, altså at man er åben om sine hensigter. 1. Hvordan forstår du begrebet ærlighed? 2. Hvordan kommer ærlighed til udtryk i socialpædago - gisk praksis? 3. Skal socialpædagoger altid svare ærligt? 7.e Omsorgsfuldhed Omsorgsfuldhed er et udtryk for, at andre mennesker er uerstattelige mennesker for os og det udspringer af en grundlæggende idé om at tage vare på noget værdifuldt. Omsorgsfuldhed handler om at ville imødekomme den andens behov og udspiller sig i et spændingsfelt mellem nærhed og distance, mellem omhu, omtanke, indlevelse og engagement. 1. Hvordan finder man denne balance? 2. Hvad er nærhed, og hvad er distance? 3. Kan de to fænomener forenes i praksis? 4. Hvordan kommer omsorgsfuldhed til udtryk i din praksis? 12

13 8. Moralske kompetencer Ved moralske kompetencer forstås en række personlige og faglige egenskaber og tilgange til indsatsen, som den enkelte professionelle socialpædagog skal mestre. 8.a Empati Empati er en central moralsk kompetence for socialpædagoger og kommer til udtryk i hans/hendes evne til at kunne forstå og genkende andres følelser og erfaringer, men kan ikke bare afgrænses til det. Empati handler om at kunne genkende og indleve sig i andre mennesker, fordi de til en vis grad ligner en selv. Det handler også om at kunne skifte perspektiv og se på sig selv med den andens blik. 1. Hvordan påvirker den empatiske evne den vellykkede kommunikation? 2. Hvilken funktion har empati hos os mennesker? 3. Hvordan kan vi bruge vores empatiske evne, således at de indgår bevidst i den professionelle relation? 8.b Kritisk refleksion over egen og kollegaers praksis Ved kritisk refleksion forstås en saglig og "ansvarlig" refleksion. Det indebærer, at socialpædagogen selv og i kollegiale fællesskaber behandler en problemstilling ud fra flere synsvinkler. Det handler om at være åben overfor andre synspunkter og perspektiver. Det er en understregning af, at hvis man skal kunne forholde sig kritisk til en given sag, så skal det være muligt at have nogle synspunkter at holde op mod hinanden og på denne baggrund finde svagheder og styrker ved dem. 1. Hvilken praksis har du/i til at fremme kritisk refleksion på arbejdspladsen? 2. Hvad kunne være behjælpeligt til at styrke kritisk refleksion på din arbejdsplads? 8.c Etisk refleksion og begrundet beslutningstagen Etik refleksion kan forstås som kritisk refleksion over de anførte grunde for socialpædagogernes forestillinger om, hvad der er den gode handlemåde i en given situation. I socialpædagogisk praksis findes der en række etiske dilemmaer, som der ikke er noget korrekt svar på, men et eller flere velbegrundede svar på, hvad der er rigtigt og forkert. 1. Hvordan fremmes etisk refleksion i praksis? 2. Hvordan begrundes handlinger i praksis etisk? 8.d Personligt ansvar Socialpædagogen skal være opmærksom på det professionelle ansvar, hun/han har for de borgere, der er afhængig af hendes/hans indsats og den organisation og det samfund, som hun/han lever og arbejder i. Hun/han undgår at forvolde skade og er ansvarlig for sine handlinger. Hun/han tager selv ansvar for kvaliteten og konsekvenserne af sit arbejde, men er samtidig bevidst om, at hun/han af andre opleves som repræsen- 13

14 tant for sin profession. 1. Hvordan kommer det personlige ansvar overfor borg - erne til udtryk? 2. Hvordan kan ansvaret for professionen komme til udtryk? 8.e Faglighed Ved faglighed forstås den personligt erkendte og tavse sum af viden, færdigheder og erfaringer, som forventes at være til stede i forhold til de målgrupper den socialpædagogiske praksis er rettet imod. 1. Hvilken viden, færdigheder og erfaringer skal socialpæ - dagoger have i din/jeres praksis? 2. Hvordan kan du/i være med til at sikre, at den nødven - dige viden, færdigheder og erfaringer er til rådighed? 8.f Etisk bevidsthed og oplysthed Ved etisk bevidsthed og oplysthed forstås den enkelte socialpædagogs og professionens forståelse, erkendelse og bevidsthed om de etiske værdier og principper, moralske værdier og regler som professionen og den enkeltes professionelle praksis bygger på. 1. Diskuter, hvordan etisk bevidsthed og oplysthed kan styrkes hos den enkelte socialpædagog og i professio - nen som helhed? 14

15 Referencer Etisk værdigrundlag for socialpædagoger, Socialpædagogernes Landsforbund, 2004 Etik i socialarbejde - en principerklæring, International Federation of Social Workers (IFSW) og International Association of Schools of Social Work (IASSW) i fællesskab i erklæringen, 2001 Bilag I forbindelse med udarbejdelsen af temakataloget har Etisk Udvalg drøftet en række andre centrale begreber som nævnes i principerklæringen og i det etiske værdigrundlag. Det drejer som om følgende: Empowerment/magt i egen tilværelse Den moralske værdi skal ses i direkte forlængelse af de etiske værdier om frihed, værdighed og retfærdighed. Empowerment er et centralt moralsk princip i socialpædagogisk praksis. Det handler om at sætte folk til at handle selv. Princippet kan defineres som at opnå kontrol over eget liv. Det vil sige at opnå kontrol over de kritiske og afgørende faktorer, der holder mennesker fast i undertrykkelse eller afmagt, hvor de ikke har kontrollen. Alle mennesker har behov for at skabe sig et godt liv, og det gode livs fundament er at opleve en sammenhæng i tilværelsen, således at den opleves som begribelig, håndterbar og meningsfuld og at man har indflydelse på og magt til at ændre disse sammenhænge. Empowerment betyder magt, kraft og styrke, hvor vækst i erkendelse, indsigt og selvforståelse går hånd i hånd med en kraftfuld handlen. 1. Hvordan kan socialpædagogisk praksis understøtte den enkeltes empowerment? 2. Hvilke etiske principper skal socialpædagogisk praksis bygge på for, at denne medvirker til, at den enkelte oplever sammenhæng i tilværelsen og samtidig får styr - ke til at ændre det, som giver mening for den enkelte? Solidaritet Solidaritet betyder også kammeratskab, en særlig samhørighed med andre personer. Dette indebærer, at socialpædagogerne støtter den andens projekt og bestræbelser. Solidaritet udtrykker sammenhold og samhørighed, at man stiller op for den anden og har sympati for den anden. 1. Hvordan kan den særlige samhørighed med den anden udtrykkes? 2. Hvordan kan sammenhold og samhørighed komme til udtryk i den socialpædagogiske praksis? 3. Hvordan kendetegnes det at støtte den andens projekt og bestræbelser? Humanitet Humanitet er en central moralsk værdi, der indebærer, at socialpædagogen skal være særligt opmærksom og medfølende for personer i udsatte og svære livssituationer. Princippet indebærer, at socialpædagoger ser på den anden som et medmenneske, som har krav på at blive mødt med empati, lydhørhed og medfølelse. 1. Hvordan kan det professionelle ansvar komme til udtryk? 2. Hvordan kan empati, lydhørhed og medfølelse forstås? 3. Hvordan kommer empati, lydhørhed og medfølelse til udtryk? 15

16 Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde København K Telefon

17 17

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt

Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt Torsdag den 4. september 2008 Ditte Sørensen Socialfaglig konsulent, socialpædagog og cand.pæd.pæd., Socialpædagogernes Landsforbund Målet med den professionelle indsats

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening. Professionsetik. November 2010

Dansk Socialrådgiverforening. Professionsetik. November 2010 Dansk Socialrådgiverforening Professionsetik November 2010 Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra lektor, mag.art. Jørgen Husted, Institut

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening PB Pro fessi ons etik Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

Social retfærdighed...113 Lighed... 114 Retfærdighed...121 Socialarbejde og social retfærdighed... 126 Det etiske hjul (III)...131

Social retfærdighed...113 Lighed... 114 Retfærdighed...121 Socialarbejde og social retfærdighed... 126 Det etiske hjul (III)...131 Indhold Forord... 9 Kapitel 1 Hvad er socialarbejde?...11 Definitionen... 11 Hvad er etik og moral?...15 Socialarbejde, etik og moral... 18 Socialarbejde og professionsetik... 20 Grundværdier, afledte

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Et værdigt liv for mennesker med udviklingshæmninger. en udfordring til socialpædagogisk praksis i norden

Et værdigt liv for mennesker med udviklingshæmninger. en udfordring til socialpædagogisk praksis i norden Et værdigt liv for mennesker med udviklingshæmninger en udfordring til socialpædagogisk praksis i norden Nordisk Forum for Socialpædagoger (NFFS) 2010 Et værdigt liv for mennesker med udviklingshæmninger

Læs mere

Bofællesskabet Langkærgård

Bofællesskabet Langkærgård FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon: 72 16 47 82 E-mail: muj@furesoe.dk Indhold

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FORORD Fængselsforbundets medlemmer arbejder på en arbejdsplads, hvor de ofte oplever etiske dilemmaer. Det kan ikke være anderledes, når Kriminalforsorgens

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe

Læs mere

Horsens Kommunes værdighedspolitik

Horsens Kommunes værdighedspolitik Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 19.5.2016 Horsens Kommunes værdighedspolitik 1 HORSENS KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK VELFÆRD

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Etiske principper for nordiske psykologer

Etiske principper for nordiske psykologer Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED Et grundlæggende princip for dig er, at alle fortjener en chance. Du trives bedst i rummelige miljøer og grupper, hvor etik

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 [Forord] Fængselsforbundets medlemmer arbejder på en arbejdsplads, hvor de ofte oplever etiske dilemmaer. Det kan ikke være anderledes, når Kriminalforsorgens

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...

Læs mere

Formålsparagraffen 1. Navn, hjemsted og formål: Stk. 1 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. VÆRDIER VÆRDIER

Formålsparagraffen 1. Navn, hjemsted og formål: Stk. 1 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. VÆRDIER VÆRDIER VÆRDIER ANSVARLIGHED - Vi passer på og beskytter voldsramte kvinder og deres børn, os selv og hinanden. - Vi respekterer og overholder tavshedspligten. - Vi overholder aftaler. - Vi har fokus på løbende

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

RAMMERNE FOR BORGERBETJENING OG RETSSIKKERHED

RAMMERNE FOR BORGERBETJENING OG RETSSIKKERHED RAMMERNE FOR BORGERBETJENING OG RETSSIKKERHED Det er vigtigt, at vi som medarbejdere i Holbæk Kommune kender til de rammer for borgerbetjening og retssikkerhed, som vi arbejder indenfor. Hvis vi kender

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Workshop om Stressforebyggelse.

Workshop om Stressforebyggelse. Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen

Læs mere

At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle

At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle International Association of Social Educators At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle Diskussionspapir At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere