SUPRAGINGIVAL DEPURATION

Transkript

1 PARODONTOLOGI VEJLEDNING C1 Q:\PARO\Vejledninger\2010 SUPRAGINGIVAL DEPURATION DEFINITION Ved depuration forstås fjernelse af bløde og hårde belægninger - og i videst muligt omfang øvrige plaqueretinerende faktorer - samt polering af tænderne. Formålet med depuration er - ved at fjerne plaque, tandsten og andre plaqueretinerende faktorer - at standse sygdomsudvikling og forebygge sygdomsrecidiv. Depuration kan deles i supragingival depuration subgingival depuration Supragingival depuration omfatter fjernelse af supragingival tandsten og let tilgængelig subgingival tandsten, plaqueretinerende faktorer samt polering af tænderne. Subgingival depuration omfatter en fuldstændig fjernelse af subgingivale belægninger/tandsten og efterfølgende afglatning af rodoverfladerne (se vejledning C2). KONSTATERING AF SUPRAGINGIVALE BELÆGNINGER Supragingival plaque og tandsten er især beliggende langs gingivalranden og i tandmellemrummene. Hos unge sidder de supragingivale belægninger oftest på emalje. Efter retraktion af gingiva kan supragingivale belægninger også være beliggende på rodoverflader. Til lokalisation af plaque og tandsten kan anvendes følgende hjælpemidler: spejl, sonde, lys, spray, luft og røntgen. Plaque kan enten ses direkte eller ses efter indfarvning på tandoverfladerne, samt erkendes ved afskrabning. Supragingival tandsten kan oftest ses direkte. Tynde lag ses dog først efter luftpåblæsning. Tandsten kan desuden føles. Ved at føre en sonde eller et tandrensningsinstrument med let hånd frem og tilbage over tandoverfladen, føles tandsten ru. En ren emaljeoverflade er glat, mens en ren rodoverflade er lidt mindre glat. INSTRUMENTER Undersøgelseskassetten indeholder: 2 spejle 1 Universalcurette (McCall 13/14) 1 sonde 1 seglformet skraber (H6/H7) 1 pochedybdemåler 1 specialinstrument 1 pincet 1 trefunktionsspids 1 Weston sonde 1 servietkæde 1 fyldningsfjerner

2 Vejledning C1-2 DEPURATIONSINSTRUMENTERNE Nødvendige instrumenter til depuration: Spejle og sonde: Udover et mundspejl skal bruges en sonde til diagnostik og kontrol. Håndinstrumenter Ultralydsapparat og instrumenter: (se vejledning C4) Pudsepasta og instrumenter til afpudsning HÅNDINSTRUMENTER Håndinstrumenter til depuration er som oftest fremstillet af rustfrit stål og forarbejdet således, at det har en passende hårdhed og elasticitet. Håndinstrumenter er opbygget af et greb, et skaft og en arbejdende del (Fig. 1). Arb. Skaft Greb Skaft Arb. del del (slebne del) (slebne del) Fig. 1 Grebet bør have en udformning, så det ligger sikkert i hånden. Skaftet bør være glat og have en sådan udformning, at instrumentet er centreret, hvilket vil sige, at den arbejdende del ligger i forlængelse af instrumentets længdeakse. Dette sikrer bedst mulig udnyttelse af den taktile sans og bedst kraftoverføring til den arbejdende del. Den arbejdende del på disse instrumenter har to skærekanter og er opbygget, som det fremgår af figur 2. og 3. De skærende kanter fremkommer, hvor de to plane lateralflader støder sammen med den indre, konkave flade. Skærekanterne er lidt under 90 o, og begge kan bruges til tandstensfjernelse. Arbejdende del: Facial flade (konkav) Tværsnit af arbejdende del: Facial flade Hæl Skærekanter Lateral flade Tå Bagflade Fig. 2 Fig. 3 Lateral flade Med et enkelt instrument er man ikke i stand til at rense alle tandflader rationelt, derfor fremstilles næsten alle typer af instrumenter parvis. Disse er opbygget således, at de to arbejdende dele er symmetriske. Af praktiske årsager fremstilles tandrensningsinstrumenter undertiden dobbeltendede, d.v.s. de to arbejdende dele har fælles greb.

3 Vejledning C1-3 SEGLFORMET SKRABER H6/H7 er seglformede instrumenter. De to ender er spejlvendte i forhold til hinanden (Fig. 4). Fig. 4 Karakteristika: 1. To skærekanter 2. Seglformet arbejdende del 3. Skærekanterne mødes i spids 4. Skarp bagkant 5. Trekantet i tværsnit Bruges: 1. supragingival tandsten 2. let tilgængelig subgingival tandsten, beliggende lige under margo gingivae 3. specielt velegnet approximalt i frontregionen (især i UK) OBS! Udformningen af seglformede skrabere med skarp bagkant og spids kan traumatisere gingiva og ridse rodoverfladen. F Fig. 5

4 Vejledning C1-4 UNIVERSALCURETTER Starlite-curetter: McCall er universalcuretter, som kan bruges overalt i tandsættet. De to ender er spejlvendte i forhold til hinanden (Fig. 6) Fig. 6 Karakteristika: 1. To skærekanter 2. Ske-formet arbejdende del 3. Skærekanterne mødes i afrundet spids 4. Afrundet bagkant 5. Halv-cirkelformer i tværsnit Fig. 7 Bruges: 1. Fjernelse af subgingival tandsten 2. Afglatning af rodoverflader 3. Fjernelse af let supragingival tandsten OBS! Curettens arbejdende del er "skeformet" og har altså en afrundet spids, som gør den velegnet til at bearbejde rodoverfladen, (uden at lædere gingiva og ridse rodoverfladen). Columbia-curetter 2R/2L, 4R/4L og 13/14 har samme bredde i den arbejdende del som universalcuretten McCall 13/14. Vinklingen og længden af skaftet er forskellig på de tre instrumenter. ULTRALYDSAPPARAT OG INSTRUMENTER Se vejledning C4: Ultralydsdepuration SUPRAGINGIVAL TANDRENSNING DEPURATIONSTEKNIK 1. Curetten holdes med modificeret pennegreb. Ved brug af sonde og pochemåler bruges almindeligt pennegreb, da anvendelsen af disse instrumenter ikke kræver det samme tryk, som er nødvendigt ved tandstensfjernelsen. Ved det modificerede pennegreb (Fig. 8) er placeringen af langfingerens (3. finger) pulpa på instrumentskaftet/grebet af afgørende betydning for den taktile sans (registrering af uregelmæssigheder på tandoverfladen), den præcise adaptation og det kontrollerede tryk.

5 Vejledning C1-5 Fig. 8 Langfingeren er placeret på instrumentskaftet. Pegefingeren er placeret bag ved på samme side af grebet. Tommelfingeren er placeret midtvejs mellem disse på modsatte side af grebet. Dette greb vil forhindre, at instrumentet drejer sig mellem fingrene, når et tryk rettes mod tanden. Grebet tillader, at tommelfingeren kan bruges til at rulle instrumentet mod de to andre fingre, således at den arbejdende del af instrumentet præcist kan tilpasses ændringer i tandens kontur. 2. Stabil fingerstøtte Ved at stabilisere hånden med en god fingerstøtte forbedres kontrollen med instrumentet, således at kontakten med rodoverfladen bevares og unødig traumatisering af gingiva undgås. Ved at hvile/støtte ringfingerens spids på tænderne nær arbejdsområdet kan hånden dreje omkring dette punkt og herved vippe instrumentet i den ønskede retning (Fig. 9). Fig. 9 Når den arbejdende del har kontakt med tandstenen, kan kraften appliceres ved at bevæge håndled/underarm og vippe omkring fingerstøtten, hvorved tandstenen skrabes af (vægtstangsprincip). Jo tættere kontakt mellem ringfinger og langfinger, jo bedre kontrol med bevægelsen. Anvendelsen af håndled/underarm som kraftleverandør er langt mere effektiv og mindre udmattende end en ren fingerbevægelse.

6 Vejledning C1-6 Ved depuration af visse områder distalt i mundhulen, specielt overkæbens molarregion, er det ofte ikke muligt at etablere en intraoral fingerstøtte, hvorfor man i stedet anvender en extraoral fingerstøtte. Det er vigtigt at bruge så stor en del af håndflade eller håndryg som muligt for at sikre god stabilitet (lad den kliniske lærer demonstrere på din patient). 3. Korrekt valg af instrumentende (instrumentbladet) Ved valg af den rigtige ende af instrumentet (dobbeltendet) er reglen, at den yderste del af skaftet skal være tilnærmelsesvis parallel med tandens akse. Korrekt instrumentende er valgt, hvis grebet peger ud af munden på patienten, når instrumentet placeres i et approximalrum med den yderste del af skaftet parallelt med tandens længdeakse (Fig. 10). Derved vil man opnå en korrekt anlægsvinkel af instrumentets arbejdende del. Kind, modsatte kæbehalvdel vil i visse situationer begrænse en rigtig placering. Alternative placeringer vil blive demonstreret på arbejdskursus i depuration. Fig. 10 Samme ende af instrumentet kan bruges facialt henholdsvis lingualt i en hel kvadrant ad gangen. Således kan McCall 14 bruges på fladerne svarende til de optrukne linier (Fig. 11): OK: facialt i højre side & lingualt i venstre side UK: lingualt i højre side & facialt i venstre side Fig. 11

7 Vejledning C Korrekt placering af den arbejdende del Formålet med en korrekt placering af den arbejdende del af instrumentet er at holde denne i kontakt med tandoverfladen gennem hele proceduren for at hindre traume på de bløde væv og for at opnå maximal effekt. Generelt bruges den yderste 1/3 af bladet på konvekse tand- og rodoverflader (Fig. 12). Fig. 12 Denne tilpasning til tandens kontur opnås ved forsigtigt at rulle grebet med tommelfingeren imod pege- og langfinger. 5. Korrekt anlægsvinkel Vinklen mellem depurationsinstrumentets facialflade og tandoverfladen skal være mellem 45 o og 80 o, herved opnås den bedste effekt (Fig. 13). Fig Trykket af skærekant imod tandoverfladen Den kraft, hvormed skærekanten trykkes imod tandoverfladen, fremkommer dels ved et pres af tommel-, pege- og langfinger, dels ved vipning over fingerstøtten (pivotering) for at overføre kraft fra håndled og underarm. Mest kraft ved fastsiddende tandsten. Ved hjælp af et godt greb på instrumentet (modificeret pennegreb) og en stabil støtte (ringfingerstøtte intraoralt eller extraoralt ved håndflade/-ryg på kinden) opnås et kontrolleret, fast tryk. Voldsom, ukontrolleret kraftanvendelse vil medføre skader på rodoverfladen og gingivalæsioner med øget fæstetab og eftersmerter for patienten til følge.

8 Vejledning C Arbejdsbevægelser Ved depuration føres instrumentets skærekant langs tandens overflade med en langsom og let bevægelse apikalt for tandstenen. Tandstenen fjernes derefter ved, at man, med instrumentet i kontakt med tandoverfladen, udfører kontrollerede, korte trækkebevægelser, indtil tandoverfladen føles glat. En serie af overlappende strøg udføres, indtil tandstenen er fjernet. Og husk at arbejde med skærekantens yderste 1/3 (Fig. 14). Hvis hele skærekanten anvendes for at fjerne mest mulig tandsten pr. strøg, skal man anvende mere kraft, og man får mindre føling med rodoverfladen og mindre kontrol over instrumentet. Fig. 14 Bevægelsesretningen af instrumentet afhænger af lokale morfologiske forhold, mulighed for at anbringe den arbejdende del korrekt og tandstenens beskaffenhed. Retningen skal være vertikal, skrå eller horisontal. De hyppigst anvendte bevægelser er de vertikale og skrå. OBS! En forudsætning for effektiv depuration er, at instrumenterne er skarpe. Dette giver den mest skånsomme behandling af tandoverfladen, kræver de færreste kræfter og den korteste arbejdstid. Se vejledning C3: Instrumentslibning. ARBEJDSGANG VED SUPRAGINGIVAL DEPURATION Den mest rationelle arbejdsgang ved depuration opnås ved at gå systematisk frem i tandrækken 1. Fjernelse af supragingival tandsten 2. I videst muligt omfang fjernelse af øvrige plakretinerende faktorer, herunder fyldningskorrektioner 3. Polering af tænder og fyldninger samt kontrol af samtlige approksimalrum med tandtråd REFERENCER Clinical Periodontology and Implant Dentistry. Eds.: Lindhe J, Karring T, Lang NP. 5. udgave. Munksgaard, 2008.