DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR

Transkript

1 GRUNDSKOLER 2014 DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR

2 Ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside er der på Regnskabsportalen 494 grundskoler, som har rapporteret deres økonomiske data for regnskabsåret Vores undersøgelse viser, at der har været en tilgang af 13 nye skoler, mens der samtidig er 13 skoler, som er lukket i I BDO udarbejder vi hvert år en regnskabsanalyse på grundlag af disse regnskabsdata, der giver skolerne mulighed for at sammenholde egne regnskabstal med gennemsnittet af skolerne i den størrelseskategori, skolen henhører under. I år er analysen baseret på 467 skoler ud af de i alt 494 grundskoler, svarende til ca. 95 % af de samlede indrapporterede tal. Analysen for 2013 omfattede 465 skoler. De 27 skoler, som er udeladt af analysen, er de tyske mindretalsskoler, grundskoler med gymnasier og kostafdelinger samt skoler, hvor datagrundlaget ifølge vores gennemgang enten indeholder fejlindtastninger i forbindelse med indrapporteringen til Undervisningsministeriet, eller hvor datagrundlaget er så markant afvigende fra normen, at det ville ødelægge det beregnede gennemsnit. Analysen omfatter finansårene 2012 til 2014, hvor det primære fokus vil være på udviklingen fra 2013 til Har I spørgsmål til analysen, eller ønsker I at få uddybet tallene, står vi naturligvis gerne til rådighed. Vi præsenterer også gerne jeres skoles specialanalyse på et uforpligtende møde. God fornøjelse. BDO Klaus Grønbæk Jakobsen Statsautoriseret revisor Martin Jochens Lück Statsautoriseret revisor Tlf Tlf klg@bdo.dk mju@bdo.dk Redaktionen er afsluttet den 30. oktober BDO tager forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer efter redaktionens slutning. Copyright BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne folder eller dele heraf er ikke tilladt uden BDO s skriftlige samtykke ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale. 1

3 DEN ØKONOMISKE TEMPERATUR Er fremgangen i 2013 fortsat ind i 2014? Skolerne i analysen har haft et samlet årselevtal på årselever, svarende til en fremgang på årselever i forhold til sidste år, svarende til en stigning på 2,2 %. årselever i gennemsnit pr. skole udgør 201 i forhold til 198 sidste år. Skolerne har således både samlet og i gennemsnit haft en elevfremgang fra finansåret 2013 til finansåret Den fine udvikling afspejler sig desværre ikke i skolernes samlede indtjening, som er styrtdykket i Skolerne har samlet realiseret et overskud på tkr., hvilket er en tilbagegang på næsten 160 mio. kr., eller 69 % lavere end i Vi skrev i sidste års temperaturmåling, at skolernes indtjening i 2013 var positivt påvirket af effekten af lock-outen med anslået ca. 80 mio. kr. Det er således forventeligt, at skolerne oplever en vis tilbagegang i overskuddet, men det samlede overskud er ligeledes markant lavere end i Der er således tale om en nedgang i indtjeningen, som ikke alene kan forklares med lock-outeffekten. Fremgangen fra 2013 er dermed ikke fortsat ind i 2014, og med udsigten til et yderligere markant dyk i tilskudstaksterne må der forventes et udfordrende Nedenstående figur 1 viser, at resultattilbagegangen umiddelbart har ramt alle skolestørrelser med undtagelse af gruppen af skoler med 0-49 årselever. Det bemærkes endvidere, at skolerne i gruppen årselever i gennemsnit realiserer et væsentlige større underskud end gruppen af skoler med 0-49 årselever. elever Skoler Årselever *)Resultat Skoler Årselever *)Resultat Skoler Årselever *)Resultat Fig. 1 *) Resultat er før ekstraordinære poster Historisk har tendensen været, at halvdelen eller flere af de lukkede skoler har haft et elevtal på under 50 årselever. Derfor har vi udarbejdet en nærmere analyse over udviklingen for de 38 skoler, der i 2014 har et årselevtal på under 50. Denne fremgår af figur 2. Skoler med et årselevtal under 50 årselever Gruppen består af en meget uens flok, hvilket bl.a. skyldes, at den indeholder skoler, som bevidst har valgt at fastholde denne størrelse, men også indeholder mange nyetablerede skoler og skoler, som har oplevet et faldende elevtal. Gruppen har som det eneste segment oplevet 2

4 en resultatfremgang, men den samlede resultatfremgang giver dog ikke det helt rigtige billede af udviklingen, hvilket underbygges af nedenstående. Tabel: Oversigt over elevudvikling for skoler med et elevtal på under Etableringsår skoler Årselever Resultat tkr. skoler Årselever Resultat tkr. skoler Årselever Resultat tkr Før Nye Nye Nye Lukkede Total Fig. 2 (Indholdet i tabellen skal forstås således, at rækkerne med tal i enten to eller alle tre sammenligningsår er de samme skoler). Oversigten viser, at der er 20 skoler, som dels har eksisteret i mere end 3 år og som har realiseret en elevfremgang i de sidste 3 år. Disse 20 skoler har trods elevfremgangen fra 2013 til 2014 oplevet en samlet resultatnedgang fra tkr. til tkr. i samme periode. Dette svarer til, at skolerne i gennemsnit realiserer et overskud på 64 tkr. i Billedet er værre for de 2 skoler, som i 2013 oplevede et faldende elevtal, som medførte, at de endte i gruppen af skoler med under 50 årselever. Disse 2 skoler har i 2014 fortsat færre end 50 årselever og har realiseret et samlet underskud på -322 tkr. Endelig er der 6 skoler, som har oplevet så stor en elevtilbagegang i 2014, at de er havnet i gruppen af skoler med mindre end 50 årselever. Disse 6 skoler realiserer et samlet underskud på -829 tkr. Det er karakteristisk for disse skoler, at omkostningstilpasningen sker efter reduktion i indtægter, når skolerne oplever større elevnedgang. En højere procentdel af disse skoler realiserer derfor underskud, og flere af disse kan reelt være lukningstruede. Endelig viser oversigten, at der i 2014 har været 9 nyetablerede skoler, som er startet med et elevtal under 50 årselever. Disse skoler har realiseret et underskud på -642 tkr. De bagvedliggende tal viser dog, at 4 af de 9 skoler har været overskudsgivende, mens 5 har været underskudsgivende. 3

5 Det kan således konkluderes, at selvom småskolegruppen samlet har realiseret et bedre resultat i 2014 end i 2013, så skyldes det primært effekten af lukkede skoler, som havde underskud i 2013 og underskudsgivende skoler fra 2013, hvor elevtallet er steget til over 50 årselever i Det positive er, at antallet af skoler med et årselevtal på under 50 er faldet gennem de sidste 3 år fra 49 skoler i 2012 til 38 skoler i 2014, hvilket alt andet lige minimerer antallet af lukningstruede skoler i Skoler med et årselevtal mellem årselever Gruppen af skoler med et årselevtal mellem årselever er i antal relativt stabilt med 107 skoler i 2014 mod 108 skoler i Den samlede indtjening for gruppen er derimod faldet fra et samlet overskud på tkr. i 2013 til et samlet underskud på tkr. i Udviklingen sker til trods for et stort set uændret elevgrundlag. let af underskudsskoler i gruppen er steget fra 28 skoler i 2013 til 47 skoler i Det gennemsnitlige underskud er forøget fra -352 tkr. til -441 tkr. Det negative gennemsnit kan særligt henføres til en række af de større underskudsskoler. De 5 største underskudsskoler i 2014 udgør således samlet tkr. mod tkr. i Samtidig har overskudsskolerne kun realiseret et gennemsnitligt overskud på 215 tkr. mod 269 tkr. i 2013, svarende til en tilbagegang på 20 %. Det samlede underskud for gruppen er således negativt påvirket af markante underskud i millionstørrelsen for enkelte skoler, men det ændrer dog ikke ved det samlede billede, at der er tale om en generel tilbagegang for denne skolestørrelse. En del af udviklingen skyldes dog også effekten af nyetablerede skoler i Der er i alt 4 nystartede skoler, som samlet har realiseret et underskud på -683 tkr. I 2013 blev der i gruppen startet 5 nye skoler, som samlet realiserede et overskud på 716 tkr. Ingen af disse skoler har været påvirket af den økonomisk effekt fra lock-outen, hvorfor det kan udledes, at den lavere indtjening for skolerne samlet set også har gjort det økonomisk sværere at starte en ny skole op. Det er vores vurdering, at hvor skoler med et elevtal op til 49 årselever hidtil har leveret hovedparten af de lukkede skoler, så må det i lyset af denne udvikling forventes, at der tillige vil være en række skoler i gruppen 50-99, som kan være lukningstruede. Udviklingen i underskudsskoler Der er sammenfattende en markant stigning i antal underskudsskoler i gruppen årselever. Analysen viser dog, at det desværre ikke kun er gældende for denne skolestørrelse. Lock-outen i 2013 havde helt sikkert en effekt på faldet i antallet af underskudsskoler, der faldt fra 105 skoler i 2012 til 85 skoler i Med den kraftigt faldende indtjening i 2014 er antallet af underskudsskoler forøget til hele 163, eller ca. en fordobling i forhold til Stigningen i antal underskudsskoler er ligeledes en medvirkende effekt til, at grundskolerne i 2014 kun oppebærer et gennemsnitligt overskud pr. skole på 154 tkr. mod 489 tkr. i skoler *) Resultat tkr. **) Gennemsnit tkr. skoler *) Resultat tkr. **) Gennemsnit tkr. skoler *) Resultat tkr. **) Gennemsnit tkr Fig. 3 *) - = skoler med underskud / + = skoler med overskud 4

6 **) Resultat før ekstraordinære poster Det skal hertil bemærkes, at der i 2014 er 48 overskudsskoler, som har realiseret et overskud under 100 tkr. En forværring af indtægtssiden vil således med stor sandsynlighed øge antallet af underskudsskoler. Manglende likviditet er som hovedregel det, der tager livet af en skole. Med udgangspunkt i likviditetsgraden var der blandt underskudsskolerne i 2013 i alt 41 skoler med en likviditetsgrad på 25 og derunder. Dette tal er for 2014 steget til 55 skoler, svarende til hver tredje underskudsskole. Friskoler og private grundskolers statstilskud beregnes på baggrund af udgifterne i folkeskolen 3 år tidligere, hvorfor folkeskolens besparelse, afledt af lock-outen i 2013, rammer friskolerne som en boomerang i Samtidig tages der midler fra normalundervisningen og overføres til specialundervisningsområdet. Det betyder samlet et markant fald i taksterne i 2016, hvilket Finanslovsudkastet til tilskudstaksterne for 2016 har bekræftet. Underskudsskoler med en lav likviditetsgrad vil således være meget udfordret i 2016, og det vil kræve en stram omkostnings- og likviditetsstyring at navigere skolen frem til 2017, hvor det må forventes, at tilskudstaksterne igen vil være stigende. Underskudsskoler contra likviditetsgrad i 2014 og negativ egenkapital Blandt de 162 underskudsskoler er der i alt 142, som har eksisteret i mere end 3 år. Vi har med udgangspunkt i skolernes likviditetsgrad opdelt disse i følgende 3 grupper: Likviditetsgrad Overskudsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad 142 Fig til til til 81 0 til til 50-9 til 0-80 til 56 0 til til til til 90 0 til 544 De svageste skoler er de 46 underskudsskoler, som har en likviditetsgrad på 25 og derunder. Disse skoler har fra 2013 til 2014 haft en samlet tilbagegang på 162 elever fra elever til elever, svarende til et fald på 2 %. Baseret på elevtællingen den 5. september 2014 vil tilbagegangen fortsætte i skoleåret 2014/15, da optællingen viste 78 elever færre end året før. En nærmere analyse af disse skoler viser, at 30 af disse skoler har haft en samlet tilbagegang på 250 årselever, svarende til et gennemsnitligt fald på 5,7 %. Hertil kommer, at 10 af de 30 skoler tillige har negativ egenkapital. Tallene underbygger således, at flere skoler er lukningstruede, hvis det ikke lykkes at vende elevtalsudviklingen, særligt med udsigten til faldende tilskudstakster i De resterende 16 skoler har haft en fremgang fra 2013 til 2014 og har formået at øge årselevtallet med 88 årselever. 12 af disse 16 skoler har endvidere formået at fortsætte den positive udvikling i skoleåret 2014/15, idet dette forøges med 152 yderligere elever. I nedenstående tabel belyses elevtalsændringen fra 2013 til Tabellen læses således, at grønne markeringer viser, at skolen har fremgang pr. 5. september 2014 (skoleåret 2014/15), mens røde markeringer viser, at der er tale om tilbagegang. Der er således stor forskel i udviklingen skolerne imellem. 5

7 Tabel: Oversigt over elevtalsudvikling for skoler med en likviditetsgrad under 25 Elevtal Ændring i elevtal fra 2013 til Ændring i elevtal 0,00-5 5,00 10,00 15,00 20,00 25,00 Ændring i elevtal Likviditetsgrad Tabel 4.1 (fig. indeholder 46 skoler, men da 2 gange 2 skoler har den samme elevtalsændring, vises kun den ene skole. Derfor er der kun 44 grafiske punkter.) Det relativt stabile samlede elevtal for gruppen skjuler således en meget forskellig udvikling skolerne imellem. Der er i perioden fra 2012 til 2014 i alt lukket 11 skoler, som havde negativ egenkapital. Ud fra nedenstående oversigt over de 73 skoler med negativ egenkapital, opstillet efter likviditetsgrad, må det antages, at der også i 2015 og frem vil være skoler, der vil lukke. Der er således 30 skoler med negativ egenkapital, som har en likviditetsgrad under af disse skoler har samtidig realiseret et underskud i 2014, ligesom hovedparten tillige har nedgang i elevtallet til skoleåret 2014/15. Likviditetsgrad Overskudsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad 30 3 til til til -1 0 til til til til -3 0 til til til til 0 0 til Fig. 5 Overskudsskoler i 2014 Det fremgår af figur 3, at der er 305 skoler, som præsterer et overskud i 2014 mod 381 skoler i Vi har for overskudsskolerne specifikt valgt at belyse udviklingen for de 290 skoler med mere end 3 års drift nedenfor og separat behandle de 15 skoler, som er etableret i perioden 2012 og frem til

8 De 290 etablerede overskudsskoler kan ud fra likviditetsgraden opdeles i følgende 4 grupper: Fig. 6 Likviditetsgrad Overskudsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad 1) 56 6 til 25 0 til til 65 0 til 151 2) til 50 0 til 8-99 til 52 0 til 96 3) til til 13-9 til 66 0 til 121 4) til til til 85 0 til skoler har en likviditetsgrad på 25 eller lavere, svarende til ca. 20 % af de etablerede overskudsskoler. Der er således fortsat mange overskudsskoler, som har en meget spinkel likviditet og dermed risikerer at få likviditetsproblemer, hvis der sker en forværring i skolernes indtægtsgrundlag. I analysen for 2013 udgjorde antallet af overskudsskoler med en likviditetsgrad på 25 eller lavere ligeledes ca. 20 %, svarende til 68 skoler. Faldet til 56 skoler i 2014 skyldes ikke en generel forbedring i likviditeten, men at flere skoler har ændret status fra overskuds- til underskudsskoler. Oversigten viser endvidere, at nøgletallet soliditetsgrad har et markant spredning, herunder at flere skoler har en negativ egenkapital, uanset de er overskudsgivende i indeværende år. let af overskudsskoler med negativ egenkapital er dog faldet i forhold til sidste år, men det skyldes dog ikke en væsentlig forbedring af skolernes soliditet, men at skolerne i 2014 er underskudsskoler. Der er samlet set for alle skoler, uanset overskud eller underskud, i alt 73 skoler med negativ egenkapital i 2014 mod 74 skoler i I nedenstående figur 7 har vi lavet en nærmere analyse af de 290 etablerede overskudsskolers udvikling med fokus på sammenhæng mellem overskuddets størrelse og skolepengeniveauet samt udviklingen i undervisningsudgifterne. Resultat i tkr. Årselever Skolepenge Undervisningsudgifter Fig. 7 Forældre til elever i de 195 overskudsskoler med et overskud under 0,5 mio. kr. får umiddelbart mest valuta for skolepengebetalingen, idet ressourceforbruget i form af undervisningsudgifter pr. årselev på disse skoler er størst. I 2014 er elevbetalingen pr. årselev kr. mindre end på gennemsnit de 37 skoler med størst overskud, og samtidig får eleven for kr. mere i undervisning. Dette udsagn er selvfølgelig meget firkantet, idet merforbruget kan skyldes mange forskellige forhold, men det indikerer dog, at prissætningen på de enkelte skoler ikke nødvendigvis har en entydig sammenhæng med skolens omkostnings- og ressourceforbrug. Det bemærkes endvidere, at det gennemsnitlige skolepengeniveau for skoler med de største overskud i analyseperioden er forøget med kr. eller 8,5 %, mens skoler med det laveste overskud alene har forøget det gennemsnitlige skolepengeniveau med 726 kr. svarende til 7,0 %. Forskellen i skolepengeniveauet er således stigende. 7

9 Skoler med det største overskud har øget elevtallet med årselever, svarende til en vækst på knap 8 % i forhold til Den tilsvarende stigning udgør kun 6 % for gruppen af skoler med overskud op til 0,5 mio. kr. Det højere skolepengeniveau og den lavere gennemsnitlige undervisningsomkostning pr. årselev har således tilsyneladende ikke nogen væsentlig negativ effekt for, hvor attraktiv skoler er, når man ser på elevsøgningen. NYSTARTEDE SKOLER En skoleetablering er i sagens natur forbundet med en lang række investeringer, som belaster skolens likviditet. Regnskabstallene viser således, at ca. halvdelen af de nystartede skoler skal kæmpe hårdt i de første leveår for at få tingene til at lykkes. Det glædelige er, at det trods de svære vilkår alligevel lykkes for godt halvdelen af skolerne at få skabt en sund økonomi med pæne likviditetsgrader i løbet af en mindre årrække. Dette indikerer, at disse skoler er etableret på et stabilt grundlag samt at der har været en hensigtsmæssig finansiering til stede ved etableringen. Der er 13 skoler, som er nystartede i 2014, hvoraf 5 har formået at skabe et positivt driftsresultat. De nystartede skoler er overrepræsenteret i gruppen af skoler med negativ egenkapital. Der er samlet etableret 36 skoler i perioden 2012 til 2014, hvoraf hele 24 har en negativ egenkapital pr. 31. december En negativ egenkapital betyder, at skolens gældsforpligtelser overstiger skolens aktiver. Billedet af de svære vilkår for en nystartet skole er således ikke ændret i forhold til tidligere. Det må forventes, at de skoler, som er startet i 2015 eller ønsker at starte i 2016, ligeledes må imødese en økonomisk meget udfordrende start. 8

10 HVORFOR ER SKOLERNES OVERSKUD FALDET? Vi har nedenfor vist skolernes samlede resultatopgørelse for finansårene 2012 til Alle skoler i mio. kr Statstilskud Skolepenge Andre indtægter Indtægter i alt Lønomkostninger, undervisning Andre undervisningsomkostninger Andre omkostninger vedr. skolefritidsordning/dagtilbud Lønomkostninger, ejendom Andre ejendomsomkostninger Lønomkostninger, kostafdeling Andre kostafdelingsomkostninger Lønomkostninger, administration Andre administrationsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før ekstraordinære poster Fig. 8 Jf. ovenstående kunne man blive foranlediget til at tro, at statstilskuddet var svagt stigende fra 2013 til 2014, eftersom det samlede statstilskud er forøget med 8 mio. kr. Vi konstaterede dog indledningsvis i figur 1, at årselevtallet er steget med ca. 2,2 %. Såfremt dette var afspejlet i statstilskuddet, burde dette udvise en forøgelse på knap 100 mio. kr. Skolerne har således reelt haft en tilskudstilbagegang på ca. 90 mio. kr. i forhold til skolernes aktivitetsniveau. De faldende tilskudstakster og det stigende omkostningsniveau har betydet, at skolerne har været nødsaget til at forhøje deres skolepengeopkrævning. Når der tages højde for det stigende elevtal på årselever (jf. figur 1), kan den gennemsnitlige skolepengeforøgelse beregnes til en stigning på ca. 4,5 %. En stigningstakt, der ligger væsentligt over forbrugerprisindeksets stigning i 2014, som udgjorde 0,4 %. En fortsat reduktion i statstilskuddet vil medføre, at skolerne bliver tvunget til at øge skolepengeprisen mere end det normale forbrugerprisindeks, eller foretage omkostningsbesparende tiltag og dermed risikere at gøre tilbuddet til eleverne dårligere. Det er vores oplevelse, at flere skoler frygter, at skolepengene kan nå et prisleje, hvor skolen ikke er åben for alle. Det fremgår af oversigten, at skolernes samlede omkostninger umiddelbart er steget markant fra 2013 til 2014, men tages der højde for den estimerede besparelse på ca. 80 mio. kr., afledt af lock-outen i 2013, er der, når der tillige tages højde for elevtalsstigning, tale om en forøgelse af udgifterne med ca. 1,4 %. 9

11 Oversigten over skolernes samlede økonomi viser således, at skolerne har haft en normal omkostningsudvikling i forhold til det stigende elevtal. Sammenfattende er reduktionen i statstilskuddet således forsøgt udlignet via stigninger i skolepenge og i mindre grad i form af omkostningsreduktioner. SFO og pasningsordninger (Vuggestue, Børnehavn, Heltidsfri SFO) 445 skoler ud af de 467 skoler i analysen har pasningsordninger, hvilket har en indflydelse på skolernes regnskaber. Regnskabsbekendtgørelsen anfører retningslinjer for, hvordan indtægter og udgifter vedrørende disse ordninger skal præsenteres i skolernes regnskab, og hvordan rapporteringen til Undervisningsministeriets regnskabsportal skal foregå. Retningslinjerne medfører, at der ikke i alle tilfælde sker en fuld fordeling af skolens omkostninger til eksempelvis ejendomsdrift og administration. SFO-aktiviteten og pasningsordningerne belastes således ikke af en fuld omkostningsfordeling. Dette skal holdes for øje, ved vurdering af nedenstående. SFO (i kr.) skoler SFO-elever Elevudvikling i procent... 3,9 % 3,6 % -4,3 % Indtægter i alt Udvikling i procent... 7,3 % 7,2 % 4,2 % Fig. 9 Andre pasningsordninger (i kr.) Skoleformen: Indtægter i alt Udvikling i procent... 20,8 % 20,3 % 12,0% Fig. 10 For første gang i den tid, BDO har udarbejdet Temperaturmåling på friskoler, er der sket et fald i antal SFO-elever. Selvom der er et forholdsvist markant fald på 4,3 % i elevtallet, så er de samlede indtægter til SFO steget med 4,2 %. Indtægterne pr. SFO-elev har således udviklet sig meget positivt. Fra den 1. august 2014 fik skolerne mulighed for at etablere vuggestuer i friskoleregi. Det fremgår ikke umiddelbart af ministeriets regnskabsportal, hvor mange skoler der har benyttet sig af denne mulighed. Indtægter fra pasningsordninger er forøget fra 235 mio. kr. til 263 mio. kr., hvilket kan indikere, at der er etableret vuggestuer og børnehaver i Da aktiviteten ikke må være underskudsgivende, kan det i et vist omfang antages, at en stadig større andel af skolernes samlede overskud kommer fra disse aktiviteter. De indrapporterede tal til regnskabsportalen for 2014 viser, at de 445 skoler i alt har et overskud på hele 232 mio. kr. ved disse ordninger. Som anført repræsenterer dette resultat de direkte indtægter fratrukket lønudgifter til SFO og pasningsordninger samt andre direkte omkostninger. De udgifter, der medgår til lys og varme, vedligeholdelsesudgifter, administrationsudgifter, renter mv., skal selvfølgelig dækkes af overskuddet. Det er her usikkerhedsmomentet kommer ind, idet der ikke er nogen registreringer af dette omkostningsforbrug. Men det er uomtvisteligt, at denne aktivitet bidrager med en ikke ubetydelig andel af skolesektorens overskud. 10

12 Som en konsekvens af skolereformens oplæg til heldagsskolen sker der en omfordeling af statstilskuddet mellem SFO og hovedskolen. I det fremsatte finanslovsforslag for 2016 nedsættes tilskuddet til SFO i 2017 med ca. 70 mio. kr. i faste priser og yderligere ca. 70 mio. kr. i 2018, baseret på forventning om et uændret antal SFO-elever. Det vil betyde, at der må forventes et fald i SFO-taksten med ca kr. i 2017 og yderligere kr. i Skoler med SFO-tilbud har i gennemsnit 68 årselever, hvorfor reduktionen i tilskuddet til SFO vil betyde, at skolerne i gennemsnit mister ca. 245 tkr. i indtægt i 2018 i forhold til Reduktionen i indtægten på SFO vil dog tilgå skoleformens tilskud til grundskolen. Eftersom de samlede indtægter fra SFO og øvrige pasningsordninger er forøget med ca. 57 mio. kr. i 2014 i forhold til 2013, så understeger det blot, at indtjeningen i hovedskolen i den grad er sat under pres. Elevtalsudvikling Nedenstående tabel viser elevudviklingen for de 467 skoler, som indgår i analysen for Skolerne er opdelt i grupper afhængig af, hvornår skolen har påbegyndt skoledriften, og hvorvidt det er en underskuds- eller overskudsskole elever 2013 elever 2014 elever skoler Årselever Årselever Skoleåret 2014/15* Årselever Etableringsår Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Underskudsskoler Før Overskudsskoler Før Fig. 11 *) Elevtal vedrørende skoleåret 2014/15 er antallet af indskrevne elever pr. 5. september 2014 For de 142 underskudsskoler, som er startet før 2012, viser udviklingen fra 2013 til 2014 en fremgang i elevtallet på ca. 3,4 %. Fremgangen ser dog ud til at stoppe i skoleåret 2014/15, eftersom elevoptællingen 5. september 2014 er 121 elever færre end realiseret i finansåret Der er således ingen indikation på, at denne gruppe kommer til at øge deres indtægter igennem et stigende elevtal, hvorfor der kun er skolepengeniveau og omkostningsreduktioner tilbage for at forbedre indtjeningsniveauet. 11

13 For de 290 overskudsskoler, som er etableret før 2012, viser udviklingen fra 2013 til 2014 en fremgang i elevtallet med årselever, svarende til en forøgelse på 3 %. Over de sidste to år har disse skoler realiseret en samlet vækst på årselever eller 6,2 %. Denne udvikling fortsætter i skoleåret 2014/15, hvor der pr. 5. september 2014 er indskrevet elever mere end året før. Billedet af overskudsskolerne er dog ikke helt så entydigt, når man går bag om tallene for de 290 ældste overskudsskoler. Der er 49 af disse overskudsskoler, som har et elevtal på 350 elever og derover. Disse 49 skoler har forøget gruppens samlede elevtal med 781 årselever af de årselever. De 49 store skoler udgør 17 % af det samlede antal, men tegner sig således for hele 41 % af elevfremgangen. Regnskabstallene viser endvidere, at hele 75 overskudsskoler har et lavere elevtal 5. september 2014 end de havde 5. september 2013, hvilket indikerer, at flere nuværende overskudsskoler alt andet lige vil opleve lavere indtægter i finansåret Den hidtidige trend blandt frie grundskoler har vist et støt stigende elevtal med en stigningstakt på over 3 % de sidste to år. Ud fra elevtalsoplysningerne pr. 5. september 2014 ser stigningen ud til at fortsætte om end med en lidt lavere stigningsprocent. Det er bemærkelsesværdigt, at tallene for de 13 nystartede skoler i 2014 viser, at underskudsskolerne har et højere gennemsnitligt elevtal end overskudsskolerne. Man kunne forvente det modsatte billede, eftersom flere elever alt andet lige giver større indtægter. Årsagen skyldes, at der blandt underskudsskolerne er 2 skoler, som er startet med næsten 100 elever, men alligevel giver underskud. Det gennemsnitlige elevtal for de resterende 6 underskudsskoler er 25, hvilket er på niveau med de nyetablerede overskudsskoler. Det er således ikke nogen garanti for overskud, at man kan starte med et elevtal tæt på 100. Lærerlønsudgifter De skoler, som er etableret fra 2012 og frem, har en højere gennemsnitsudgift til lærerløn pr. årselev end ældre skoler. Årsagen er typisk, at disse skoler i de første 1-3 driftsår har et lavere gennemsnitligt elevtal end gennemsnittet for de ældre skoler. Vi har derfor i nedenstående analyse fokuseret på de 432 skoler, der er etableret før Skoler med: Lønudgifter til lærere pr. årselev elever pr. lærerårsværk Lønudgifter til lærere pr. årselev *) elever pr. lærerårsværk Lønudgifter til lærere pr. årselev *) elever pr. lærerårsværk 142 Underskud , , ,4 290 Overskud , , ,2 Fig. 11 *) Til lærerlønsudgifterne er udgifterne til lovpligtige udgifter blevet tillagt. Herved bliver sammenligning med 2012 mere rigtig. Skolernes udgift til lærerløn udgør knap 70 % af de samlede udgifter ekskl. renter, hvorfor det er afgørende, hvor effektivt skolerne kan gennemføre deres undervisning. Udviklingen i lærerlønsudgifterne viser, at underskudsskolerne ikke har formået at foretage tilpasning af lønomkostninger til deres aktivitetsniveau. Udgiften pr. årselev er i analyseperioden steget med ca. 4,5 % i forhold til 2012, hvor overskudsskolerne i samme periode har reduceret udgiften pr. årselev med 0,7 %. Sammensætningen af lærerstaben har naturligvis en stor betydning for skolens omkostningsniveau, men den primære årsag til forskellen er antallet af elever pr. lærerårsværk. Overskudsskolerne har forøget dette vigtige nøgletal fra 11,8 til 12,2, mens det er faldet fra 11,7 til 11,4 for underskudsskolerne. Der er således 0,8 årselev færre pr. lærerårsværk i underskudsskolerne end det tilsvarende niveau i overskudsskolerne. 12

14 En del af forklaringen på denne udvikling kan være, at samlæsningsmulighederne enten ikke udnyttes optimalt, eller at det ganske enkelt ikke kan udnyttes yderligere, idet skolens størrelse sætter en grænse herfor. Imidlertid er det et område, skolerne bliver tvunget til at medtage i Kurven over besparelsesforslag for at imødegå det lavere statstilskud. Anlægsinvesteringer Det samlede overskud er faldet væsentligt for skoleformen, hvilket for mange skoler kan betyde færre midler til anlægsinvesteringer og vedligeholdelse af skolens ejendomme. Vi har nedenfor belyst omfanget af anlægsinvesteringer for de 432 skoler, der har været i drift i mere end 3 år. skoler % Anlægsaktiver pr. 31/ i mio. kr. % Anlægsinvesteringer i 2014 i mio. kr. % Optagelse af langfristede lån 42 9,7 Underskud > 0,5 mio. kr , , , ,1 Underskud < 0,5 mio. kr , , , ,2 Overskud < 0,5 mio. kr , , , ,4 Overskud > 0,5 < 1,0 mio. kr , , ,6 37 8,6 Overskud > 1,0 mio. kr , , , ,8 Fig. 12 Skolerne har i 2014 foretaget samlede anlægsinvesteringer for 321 mio. kr. mod 380 mio. kr. i 2013, svarende til en nedgang på 15 %. Årets investeringer fordeler sig jævnt mellem skolerne, selvom skoler med overskud større end 1 mio. kr. i lighed med tidligere år foretager relativt store anlægsinvesteringer pr. skole. De seneste par års trend med, at skolerne med de største overskud også stod for langt hovedparten af anlægsinvesteringerne, er således fortsat i 2014 om end lidt mindre udpræget. I analyserne for 2012 og 2013 repræsenterede skoler med et overskud på mere end 0,5 mio. kr. ca. 1/3 af alle skoler og stod for godt 2/3 af anlægsinvesteringerne. Det faldende gennemsnitlige overskud i 2014 har medført, at denne gruppe er blevet reduceret til ca. 1/5 af skolerne. Deres andel af investeringerne udgør ca. 1/3 af sektorens samlede investeringer. Gruppens andel af de samlede investeringer skal således primært forklares med faldet i antal skoler i denne gruppe, mens de fortsat bruger langt flere midler på anlægsinvesteringer end den resterende del af skoler. Der kan være stor variation i, hvornår den enkelte skole anser en omkostning for vedligeholdelse (resultatopgørelsen) eller forbedring (anlægsinvestering). Vi har derfor undersøgt, hvorvidt en af årsagerne til nedgangen i anlægsinvesteringer kan skyldes, at skolerne i stedet for har vurderet de afholdte omkostninger som vedligeholdelse. Regnskabstallene viser, at skolerne samlet i 2014 har udgiftsført 130 mio. kr. som vedligeholdelse i forhold til 146 mio. kr. i Det lavere investeringsniveau gør sig således også gældende for skolernes omkostninger til vedligeholdelse. Vi har i år udvidet analysen med en belysning af udviklingen i skolernes langfristede låntagning, som er anvendt til finansiering af de foretagne investeringer. Det positive er, at skolerne har fået langfristet finansiering, men den gennemsnitlige finansieringsgrad udgør kun 55 %. Den beregnede finansieringsgrad er påvirket af typen af investeringer, hvor der fx sjældent indhentes ekstern langfristet finansiering til investeringer i fx inventar. Vi vil i kommende analyser holde øje med udviklingen. Det er dog vores oplevelse, at mange skoler fra kreditgivers side bliver mødt med krav om egenfinansiering på mere end %. F- grad % 13

15 Umiddelbart ser det mærkeligt ud, at de 42 skoler med et underskud på under 0,5 mio. kr. har formået at opnå en højere finansieringsgrad. Årsagen hertil er, at der blandt de 42 skoler er 11 skoler, der i 2014 er faldet fra gruppen af skoler med et overskud, der var højere end 1 mio. kr. Disse 11 skoler tegner sig for 31,3 mio. kr. af investeringen på de 43,1 mio. kr. samt 24,1 mio. kr. i låneoptagelse ud af de 32,1 mio. kr. Disse 11 skoler har således opnået en finansieringsgrad på hele 77 %. Den beregnede finansieringsgrad vurderes således ikke er være repræsentativ for gruppen som samlet. Udfordringer i 2015 og frem I vores analyse af finansåret 2011 var der i alt 447 skoler med et samlet overskud på 149,8 mio. kr., svarende til en gennemsnitsindtjening pr. skole på ca. 335 tkr. let af skoler er i 2014 steget med 20 skoler til 467 skoler, der realiserer et gennemsnitligt overskud på ca. 72 tkr. Det kan konstateres, at det markante fald primært kan henføres til reduktionen i statstilskuddet samt at det ikke har været muligt for skolerne at kompensere fuldt ud herfor gennem stigninger i skolepengene. Det må forventes, at billedet vil blive det samme i 2015 og fremefter. Det vil derfor være skolernes udgifter, som skal reduceres, såfremt skolerne blot skal kunne fastholde det nuværende økonomiske niveau. Disse udfordringer bliver yderligere aktualiseret, idet skoleformen allerede nu kender taksterne for 2016, der er blevet negativt påvirket af kommunernes besparelse i 2013 afledt af en i april Skolerne kan således imødese et markant fald i tilskudstaksterne i Det er dog positivt, at elevtallet pr. 5. september 2014 viser, at skoleformen fortsætter med at øge sin markedsandel, og modsat tidligere er elevfremgangen mere ligeligt fordelt på alle skolestørrelse. Skoleformen har hidtil været en succes både målt på elevfremgang og økonomisk robusthed. Successen ser umiddelbart ud til at fortsætte på elevtalssiden, mens de økonomiske udfordringer må forventes at være stigende med finansåret 2016 som en særlig stor udfordring, hvor statstilskuddet får et markant dyk. Sidste år anførte vi, at årsagen til skoleformens fremgang skyldtes: En stigning i forældrebetalingen på ca. 9 % fra 2011 til En markant stigning i skolernes indtægt på SFO og pasningsordninger. Tilpasning af skolernes omkostninger. Korrigeret for elevtalsstigningen fra 2011 til 2013 har stigningstaksten i omkostningerne for perioden været meget tæt på 0 %. Skolerne har formået at hæve skolepengene fra 2013 til 2014, hvor stigningen har været ca. 4,5 %. Spørgsmålet er, hvorvidt det vil være muligt i de kommende år at fortsætte med stigningstakster, der ligger væsentligt over forbruger- og lønindekset. Når man ser på regnskabsdataene omkring SFO og pasningsordninger, så bidrager denne aktivitet med en stadig større andel af skolernes samlede indtægter. Fra 2017 vil dette dog ændre sig, idet omlægningen af statstilskudstaksterne vil reducere indtægterne væsentligt. De statslige midler bliver dog kanaliseret over til hovedskolen, så effekten må, hvis skoleformen kan fastholde og udbygge SFO og pasningsdelen, blive en forøgelse af indtægtssiden. På omkostningssiden er det imidlertid ikke lykkedes skoleformen at fastholde trenden fra de forrige år. Med faldende indtægter fra det offentlige og stigende omkostninger bliver skolerne nødsaget til at have tæt fokus på økonomistyringen. 14

16 Likviditet er fortsat en stor udfordring Finanskrisen har betydet, at adgangen til likviditet og finansiering er blevet væsentligt sværere. Der er fortsat et betydeligt antal skoler, som har en likviditetsgrad under 25, og mange af disse skoler vil opleve vanskeligheder med at opnå de nødvendige kreditrammer til finansiering af periodisk underskud eller nødvendige investeringer. Skolerne oplever således, at de kun kan operere inden for deres egen opsparing og årlige konsolidering. Denne udfordring skal skolernes ledelse have sig for øje, når opsparingen bliver yderligere vanskeliggjort af de vigende statstilskudstakster i Endvidere har flere realkreditinstitutter meldt ud, at de ikke ønsker engagement med nye grundskoler. Det er således efterhånden kun de økonomisk stærkeste skoler, som kan opnå fremmedfinansiering. Dette billede forventes at fortsætte i de kommende år. Forslag til økonomiske forbedringer I de sidste års temperaturmålinger har konklusionen været, at de trængte skoler har været tvunget til at forbedre økonomien på flere områder. Skolernes udgangspunkt og forventet situation i de kommende år viser, at de økonomiske udfordringer ikke bliver mindre samt at rettidig omhu med tilpasning af ressourceforbruget til elevtallet vil være af stor betydning for resultatudviklingen. Analysen viser også, at en stor andel af skolerne ikke har et likviditetsberedskab, der er tilstrækkeligt til selv at kunne håndtere de omstillinger, som bliver nødvendige. De tidligere års anbefalinger har været og er fortsat, at skolerne skal fokusere på: Følsomheden i skolepengeniveauet At undersøge muligheden for at udbygge pasningsordninger, herunder vuggestuer At øge klassekvotienterne med den effekt, at det samlede lønudløsende timetal til skolens lærere mv. skæres ned At sætte fokus på omkostningsminimering på alle relevante poster At øge involvering af forældre- og støttegrupper At udarbejde en langsigtet vedligeholdelsesplan med hård prioritering af det mest nødvendige Hvordan ser situationen ud for jeres skole? BESTIL ET UFORPLIGTENDE MØDE PÅ 15

17 KONTAKT AARHUS Jeanette Staal, partner, statsautoriseret revisor, tlf , BRØNDERSLEV Christian Jensen, partner, statsautoriseret revisor, tlf , HADERSLEV Alex Sartor Thomsen, statsautoriseret revisor, tlf , HERNING Klaus Grønbæk Jakobsen, partner, statsautoriseret revisor, tlf , Martin Jochens Lück, statsautoriseret revisor, tlf , Steen Pedersen, partner, statsautoriseret revisor, tlf , ODENSE Kim Dalgaard, partner, statsautoriseret revisor, tlf , KØBENHAVN Jens Rye, partner, statsautoriseret revisor, tlf , Michael Søby, partner, statsautoriseret revisor, tlf , BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 144 lande.