Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau"

Transkript

1 Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er regeringens mål, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og at 60 procent af ungdomsårgang 2020 skal gennemføre en videregående uddannelse, heraf 25 procent en lang videregående uddannelse. I dette notat ses blandt andet, hvor langt ungdomsårgang 2013 forventes at være fra at kunne opfylde disse målsætninger på kommuneniveau. Inddelingen i kommuner er baseret på de unges bopælskommune i niende klasse. Fremskrivningen bygger på en række øvrige antagelser beskrevet sidst i notatet, hvor også centrale begreber står defineret. Hovedresultater: Mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter niende klasse 18 ud af 98 kommuner har en andel på 95 procent eller derover, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter niende klasse. Der er et spænd, fra 89 procent til 97 procent, mellem kommunerne i andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. For hovedparten af kommunerne er andelen på samme niveau eller en lille smule under de resultater, som i år er genberegnet for ungdomsårgang Mange kommuner nord for København, en fra Region Sjælland samt adskillige kommuner i Region Midtjylland og Syddanmark, er blandt de kommuner, der for 2013 ungdomsårgangen opfylder 95 procent målsætningen. Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er lavest blandt de københavnske vestegnskommuner, Københavns Kommune samt yderkommuner på Sjælland. Mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter afslutning af niende klasse 21 ud af 98 kommuner har en andel på 80 procent eller derover, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 6 år efter afslutningen af niende klasse. De kommuner, som har en andel på 95 procent eller derover, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter niende klasse, har alle en andel på 80 procent eller derover, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 6 år efter afslutningen af niende klasse.

2 Styrelsen for It og Læring, november 2014 Side 2 af 6 Videregående uddannelse 25 år efter niende klasse Over halvdelen af kommunerne har en andel på 60 procent eller derover, der forventes at opnå en videregående uddannelse. Der er et stort spænd, fra 42 1 procent til 80 procent, mellem kommunerne i andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse. Store kommuner som Esbjerg, Kolding, Odense, Roskilde, Aarhus og Aalborg ligger over de 60 procent. Dette gælder også for en del af disse kommuners nabokommuner. Kommunerne nord for København, er blandt de kommuner, som har en høj andel af unge, der forventes at opnå en videregående uddannelse. For fem af disse kommuner ligger andelen mellem 75 og 80 procent. Andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse, er især lav for nogle af yderkommunerne. For ni kommuner ligger andelen under 55 procent. Lang videregående uddannelse 25 år efter niende klasse 70 af landets kommuner har en andel på 25 procent eller derover, som forventes at opnå en lang videregående uddannelse. Dermed opfylder langt de fleste kommuner 25 procent målsætningen. Der er et stort spænd, fra 11 2 procent til 52 procent, mellem kommunerne i andelen, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse baseret på profilmodellens resultater for ungdomsårgang Store kommuner som Esbjerg, Kolding, København Odense, Roskilde, Aarhus og Aalborg ligger over de 25 procent. Dette gælder også for en del af disse kommuners nabokommuner. Kommunerne nord for København, er blandt de kommuner, som har de højeste andele af unge, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse. For tre af disse kommuner ligger andelen over 50 procent. Andelen, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse, er især lav for nogle af yderkommunerne bl.a. i Region Sjælland. For fire yderkommuner ligger andelen under 20 procent. Resultaterne fremgår af figur 1 4 i dette notat samt tabel 1 og 2 i bilagsnotatet. Tallene bag Danmarkskortene ses i tabel 1 (figur 1, figur 3, figur 4) og i tabel 2 (figur 2)i det tilhørende bilagsnotat. Det bemærkes, at Kommuneprofilmodellen er mere følsom over for manglende registreringer og ændringer i registeret end Profilmodellen for land og regioner. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Bemærk også, at profiimodellen på kommunalt niveau er beregnet på 1 Kun to kommuner ligger under 50 procent. De er begge små kommuner (Læsø og Samsø) hvorfor fremskrivningen for disse er mere usikker 2 Kun én kommunes andel er på 11 procent. Det er en lille kommune (Læsø) hvorfor fremskrivningen for denne er mere usikker end for de større kommuner. Den næstlaveste andel er på 17 procent.

3 Styrelsen for It og Læring, november 2014 Side 3 af 6 basis af adfærd for de elever, som havdee bopæl i kommunen ved afslutning af nien på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskole opholdet. Figur 1 Andel af ungdomsårgang 2013 som forventes at opnå mindst m en ung domsuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse, opdelt o på bopæls kommune i niende klasse. Kortudsnit af hovedstadsområdet. de klasse, uanset om de senere er flyttet. De elever, som afslutter deres grundskole

4 Styrelsen for It og Læring, november 2014 Figur 3 Andel af ungdomsårgang 2013 som forventes at opnå en e videregående uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse, opdeltt på bopælskom mune i niende klasse. Kortudsnit af hovedstadsområdet. Side 4 af 6 Figur 2 Andel af ungdomsårgang 2013 som forventes at opnå mindst m en ung domsuddannelse i løbet af 6 år efter afsluttet niende klasse, opdelt på bopæls kommune i niende klasse. Kortudsnit af hovedstadsområdet

5 Styrelsen for It og Læring, november 2014 Side 5 af 6 Figur 4 Andel af ungdomsårgang 2013 som forventes at opnå en e lang videregåen de uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse, opdelt på bopæls kommune i niende klasse. Kortudsnit af hovedstadsområdet. Mere om profilmodellen ogg resultaterne derfra Mere detaljerede resultaterr for hver kommune for hver årgang kan ses i profilfigu de ren på Undervisningsministeriets hjemmeside 3. Alternativt kan resultater for enkelte kommuner ses via Databanken også på Ministeriets hjemmeside. Der findes også notater vedrørende profilmodellen på landsplann på På samme side finder man også notater om me mellem faktiske resultater og fremskrivningen baseret på profilmodellen. Fra web toden bag fremskrivningen, opdatering af uddannelsesregistre og o sammenligninger siden er der også adgang til data via databanken. Væsentligee definitioner og forudsætninger Her redegøres for nogle af de væsentligste antagelser om fremtidig studieadfærd og uddannelsessystem, som fremskrivningen bygger på. Det er vigtigt, at du har disse antagelser i erindring, når du læser, bruger og fortolker profilmodellens resultater. Blandt andet er ungdomsårgang, ungdomsuddannelse og mindst en ungdomsud dannelse væsentlige begreber i dette dokument og defineres derfor nedenfor. 3 Link hertil: http: :// dk/profilmodel

6 Styrelsen for It og Læring, november 2014 Side 6 af 6 Ungdomsårgang: En ungdomsårgang defineres her som en niende klasse årgang. Fx betegner 2013 ungdomsårgangen de unge, som påbegyndte en niende klasse i skoleåret 2012/2013. Ungdomsuddannelse: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). STU er en relativ ny uddannelse. Indtil 2011 blev uddannelsen udbudt under betegnelsen Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, forkortet USB. Mindst en ungdomsuddannelse: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf enkeltfag. Det gælder fx for sygeplejerske og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Vi tæller unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, med under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. Profilmodellen: Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Vi kan anvende profilmodellen til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem formåede i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan vi også anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse efter 5, 6, 7, 8, 9, 10, 15, og 20 år efter niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed.

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Profilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010

Profilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Profilanalyse af ungdomsårganges sniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning og konklusion... 3 1.1 Sammenfatning af resultater for perioden 2008-2010 for Assens

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det?

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det? Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i 2030 - hvordan går det? Med aftalen i efteråret 2017 om den forberedende grunduddannelse blev der formuleret

Læs mere

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Indledning En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau og deres tidsforbrug frem til opnåelse af en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Profilresultater for kommunerne

Profilresultater for kommunerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Spørgsmål 62 Offentligt Profilresultater for kommunerne Af Kristine Flagstad En ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år i fremtiden kan beregnes/estimeres

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Notat om udskolingen Juni 2018

Notat om udskolingen Juni 2018 Notat om udskolingen 2018 Juni 2018 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2018...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører

Læs mere

REFERAT Styregruppen, UU Nordvestjylland

REFERAT Styregruppen, UU Nordvestjylland Ungdommens Uddannelsesvejledning Nørreport Centret Nørregade 58, 2. sal 7500 Holstebro Tlf. 9664 3040 Fax 9664 3042 uunvj@uunvj.dk www.uunordvestjylland.dk REFERAT Styregruppen, UU Nordvestjylland Torsdag

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

BILAG Afrapportering 2015/2016

BILAG Afrapportering 2015/2016 BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Notat om udskolingen Juni 2016

Notat om udskolingen Juni 2016 Notat om udskolingen 2016 Juni 2016 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2016...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører

Læs mere

Notat om førsteprioritetsansøgninger til lokale gymnasier 2017

Notat om førsteprioritetsansøgninger til lokale gymnasier 2017 NOTAT Februar 2018 Notat om førsteprioritetsansøgninger til lokale gymnasier 2017 Hovedkonklusion Danske Regioner har undersøgt søgningen til STX i 2017. Tre ud af fire unge, der søgte STX i 2017 havde

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb

Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden

Læs mere

Notat til BUU om gennemførelsesprocenter i Ungdomsuddannelsessystemet

Notat til BUU om gennemførelsesprocenter i Ungdomsuddannelsessystemet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat til BUU om gennemførelsesprocenter i Ungdomsuddannelsessystemet Jesper Christensen (A) bestilte på BUU-mødet

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer

Læs mere

Kun fem kommuner uddanner nok faglærte

Kun fem kommuner uddanner nok faglærte Erhvervsuddannelsernes Danmarkskort Kun fem kommuner uddanner nok faglærte Regeringen har en målsætning om, at 25 pct. af en årgang skal vælge erhvervsskolen direkte efter folkeskolen i 2020 og 30 pct.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Dato: 26. april 2016 NOTAT Sagsbehandler: Peter Sønderby Nøgletal for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Herning Kommune 2016 Med dette notat gives en kort gennemgang af

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

UDDANNELSES- ANALYSE 2015

UDDANNELSES- ANALYSE 2015 UDDANNELSES- ANALYSE 2015 INDHOLD De unges vej igennem uddannelsessystemet Mobilitet og beskæftigelse i Region Sjælland De unges flyttemønstre Beskæftigelse, uddannelse og forsørgelse blandt de unge Veluddannet

Læs mere

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet

Læs mere

UDDANNELSES- ANALYSE 2015

UDDANNELSES- ANALYSE 2015 UDDANNELSES- ANALYSE 2015 INDHOLD De unges vej igennem uddannelsessystemet Mobilitet og beskæftigelse i Region Sjælland De unges flyttemønstre Beskæftigelse, uddannelse og forsørgelse blandt de unge Veluddannet

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Statistik for UU-Center Sydfyn Svendborg Kommune

Statistik for UU-Center Sydfyn Svendborg Kommune September 0 for Svendborg Kommune Tallene er trukket ud af s egen database over de unge, der har bopæl i Svendborg, Kommune og belyser de unges vej gennem uddannelsessystemet. Tallene er trukket umiddelbart

Læs mere

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere