Skolestruktur 2012 Bilag 7

Transkript

1 Skolestruktur 2012 Bilag 7 De specialiserede tilbud i en ny skolestruktur Helt fra begyndelsen af arbejdet med ny skolestruktur har det været besluttet, at de specialiserede tilbud skulle holdes udenfor de indledende drøftelser, idet der nemlig gælder nogle særlige vilkår for disse tilbud. Først og fremmest gælder det, at tilbuddene er takstfinansierede, hvilket betyder, at driften af disse tilbud baseres på økonomi fra både Ringsted kommune samt andre brugerkommuner. Driften betales så at sige over taksten og tilbuddene henvender sig til børn fra alle kommuner. Det betyder ligeledes, at Ringsted kommune har en forpligtelse overfor de andre kommuner i forhold til at fastholde disse tilbuds eksistens, med mindre det i fællesskab med de øvrige kommuner besluttes at lukke tilbuddet, såfremt det vurderes, at der ikke længere eksisterer et grundlag for driften af tilbuddet. Det er altså ikke et anliggende Ringsted Kommune alene kan beslutte. Når disse tilbud derfor i første omgang har været holdt udenfor skolestruktur-arbejdet, skyldes dette, at grundvilkårene for disse tilbud ikke kan ændres på samme måde som for de kommunale folkeskoler. Med adskillelsen har kommunen således søgt at sikre, at disse tilbuds grundlæggende vilkår ikke har kunnet ændres. Det betyder fx at det i forbindelse med skolestrukturen ikke har været muligt at foreslå disse tilbud lukket, hvilket omvendt har været muligt i forhold til de almene folkeskoler. Til gengæld kan vi som kommune godt alene beslutte at flytte et tilbud fra en skole til en anden skole i kommunen. Ligeledes gælder det for Ringsted kommune, som for alle andre kommuner, at der eksisterer en frihed til indenfor kommunen at organisere sit skolevæsen, som man finder det bedst i forhold til lokale forhold og visioner. Derfor kan hensynet til de specialiserede tilbud omvendt ikke alene diktere hvordan skolestrukturen skal se ud. På den baggrund skal strukturdebatten nødvendigvis tage hensyn til begge disse to forhold. I Ringsted kommune har vi aktuelt en række forskellige specialiserede tilbud. Alle disse tilbud er beskrevet i det efterfølgende appendiks. Her er ligeledes en oversigt over hvor mange elever, der går i de forskellige tilbud, samt hvordan de fordeler sig i forhold til grundskole/overbygning og elever fra andre kommuner/fra Ringsted 1

2 De specialiserede tilbud i spændingsfeltet mellem ny skolestruktur og inklusion I Ringsted kommune arbejder vi generelt ud fra et inklusionsprincip, hvor alle børn har ret til at være en del af fællesskabet. Samtidig har vi en række specialiserede tilbud, hvor børn i kortere eller længere tid kan modtage undervisning, der er tilrettelagt på en sådan måde, at det giver dem mulighed for at trives og udvikle deres kompetencer. Set i det lys kan det, at arbejde mod mere inklusion, i praksis både handle om at hjælpe nogle af disse børn tilbage i det store fællesskab, ligesom det kan handle om at undgå at flere børn ekskluderes fra det store fællesskab. I det foreliggende strukturforslag foreslås alle overbygningselever samlet på en Campusskole, mens alle øvrige skoler bliver grundskoler med klassetrin. Benløse og Asgårdskolen foreslås samlet til en skole med to matrikler og Vetterslev Høm skole, Kværkeby skole og Allindelille skole foreslås lukket. Helt overordnet rummer denne model mange udfordringer i forhold til det specialiserede område, når alle kommunens overbygningselever skal samles på én Campusskole. Hidtil har det været muligt generelt at arbejde med inklusion, idet de fleste specialiserede tilbud qua deres placering på enhedsskoler, har haft mulighed for at arbejde med inklusion på alle klassetrin. Dette har enten kunne foregå som særskilt planlagte forløb, hvor enkeltelever i enkelte fag følger almenklassernes undervisning. Eller det har kunnet ske i form af paralleltilrettelæggelse, således at centerklassers og almenklassers skemaer parallellægges, hvilket giver mulighed for samlæsning af klasser i et eller flere fag. Med etableringen af en campusskole, begrænses denne mulighed, idet det for det første kan være svært for nogle af disse elever at skulle skifte skole midt i skoleforløbet, og ligeledes fordi, nogle af disse elever kan have svært ved at finde sig til rette på en så stor enhed, som en Campusskole vil være. Hertil kommer en særskilt udfordring omkring de takstfinansierede tilbud, hvor det kan blive svært at sælge pladser til andre kommuner, såfremt skoleforløbet indebærer et skoleskift efter 6. klasse. Denne problematik er beskrevet yderligere under de takstfinansierede tilbud i appendikset. Set ud fra de specialiserede tilbuds perspektiv, vil det generelt være mere hensigtsmæssigt og fleksibelt med flere overbygningsenheder, som i langt højere grad sikrer inklusionsmuligheder for disse elever. Omvendt kan etableringen af en campusskole og arbejdet med implementering af fagcentertanken ligeledes medvirke til at der bliver større rum til at arbejde med differentierede læringsformer og varierede læringsmiljøer, hvilket yderligere kan være hensigtsmæssigt i forhold til det fortsatte arbejde omkring inklusion. På længere sigt kunne det være spændende, hvis det kunne lykkes at etablere inkluderede ordninger for alle specialiserede tilbud, men det vil kræve nøje planlægning og forberedelse, ligesom det er en stor udfordring i forhold til de takstfinansierede tilbud. Her vil det kræve, at det foregår i tæt samarbejde med Region Sjælland og de øvrige brugerkommuner. Ligeledes vil det kræve, at det fortsat er muligt at skabe tilstrækkelig volumen i grundskoledelen af de respektive takstfinansierede tilbud. Men hvis man på lang sigt kunne løse disse udfordringer, kunne det omvendt være både spændende og banebrydende i forhold til hele inklusionsarbejdet Samtidig falder det i god tråd med, at der nødvendigvis skal tænkes i, hvordan en større del af eleverne fra de specialiserede tilbud får en 2

3 ungdomsuddannelse både af hensyn til de enkelte elever, men også for at kunne nå målet om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Her har vi en fælles udfordring og en af vejene til dette er ved fortsat at arbejde hen imod øget inklusion. En del elever fra de kommunale specialklasser vil eventuelt kunne profitere af en inkluderet ordning i campusskolen, hvor de måske vil kunne finde sig til rette på nogle af de tilbudte undervisningslinjer. Dette kunne betyde, at en større del måske på sigt vil tage en afgangseksamen. Omvendt skal det understreges, at de ordninger, vi har i dag, hvor eleverne har deres base i de specialiserede tilbud, for nogle børn, kan udgøre den nødvendige trygge ramme, og flere af disse elever går allerede i dag til eksamen i flere fag. Da arbejdet med inklusion er et overordnet mål i Ringsted kommune og ligeledes en del af aftalen mellem regeringen og kommunerne, skal en ny skolestruktur meget gerne fortsat understøtte dette arbejde. Samtidig medfører målet om mere inklusion en forpligtelse til, også at arbejde med udvikling af de specialiserede tilbud hen imod, at den specialpædagogiske ekspertise, disse tilbud rummer, bringes i spil i de almene undervisningsmiljøer og hermed kan medvirke til, at flere børn og unge kan profitere af at være en del af de inkluderende fællesskaber indenfor almenmiljøerne. I forhold til ændring af skolestruktur er det en udfordring, at balancere valget af struktur mellem på den ene side at sikre, at grundvilkårene for de specialiserede tilbud ikke forringes, men omvendt også at sikre, at der fortsat arbejdes i retning mod mere inklusion og dermed at færre børn har brug for at modtage deres undervisning i mere eller mindre ekskluderede tilbud. Og der ud over skal denne balance ligeledes tage højde for, hvor vi er i dag med arbejdet mod mere inklusion, og på den baggrund både skabe nye muligheder for at arbejde i den retning, uden at det sker på en sådan måde, at almenområdet ikke vil være er klar til at løfte opgaven. Alt efter hvilken struktur der endeligt vælges, vil der være forskellige muligheder i forhold til at sikre de bedste vilkår for den fortsatte drift af de specialiserede tilbud. Under alle omstændigheder vil etablering af en Campusskole på Ahorn Allé betyde, at de nuværende centerklasser samt K-klasser skal flyttes, for at skabe rum for campusskolen. Det drejer sig om henholdsvis 40 elever i centerklasse og 37 elever i K-klasse. Samtidig skal det understreges, at skolestrukturen i sig selv uden skelen til, hvor de specialiserede tilbud placeres - skal give rum for drift af økonomisk bæredygtige skoler samt sikre muligheden for et fortsat fagligt og innovativt skolevæsen. Alle skoler skal have tilstrækkeligt volumen både i forhold til elevtal, men også i forhold til en tilpas stor lærergruppe, der både repræsenterer en bred faglighed og samtidig har en tilpas dynamik til at sikre fortsat udvikling. At have specialtilbud på en skole kan bidrage til at skabe en mere differentieret og mangfoldig hverdag for skolens børn og voksne, men det har ingen betydning for skolens grundlæggende økonomi, drift og eksempelvis mulighed for klasseoptimering. Disse forhold skal være på plads først uanset om eller hvor de specialiserede tilbud placeres mest hensigtsmæssigt. Ligeledes gælder det generelt, at enhver skole i sig selv udgør en kulturel enhed. For hver ændring, der indarbejdes i forbindelse med en ny struktur, vil der forventeligt ændres ved denne egenidentitet og kultur. Ligeledes kan man for de specialiserede tilbud understrege, at der over tid er opstået både erfaringer og fællesskab mellem de specialiserede tilbud og de folkeskoler, de i dag er placeret på. Omplaceringer af funktioner og tilbud skal således i 3

4 sig selv rumme en ide om fordele og værdier forbundet med en fremtidig ny struktur og skal derfor i sig selv være meningsfulde. Både for de almene folkeskoler og de forskellige specialiserede tilbud, er det vigtigt, at der også fremadrettet i en ny struktur er visioner, man kan spille op ad og mål man kan række efter i arbejdet med at opbygge ny kultur og identitet. Forslag til placering af de specialiserede tilbud På de følgende sider er der beskrevet forskellige forslag til, hvordan de specialiserede tilbud kan tænkes ind i en ny skolestruktur. Udfordringen er at imødekomme ønskerne til en ny struktur på en sådan måde, at de grundvilkår, der eksisterer for de forskellige specialiserede tilbud tilgodeses samtidig med, at vi stræber efter at disse tilbud forbliver en integreret del af Ringsted kommunes samlede skoletilbud og også i fremtiden kan udgøre gode udviklingsmiljøer til børnene. Særligt fire forhold gør sig gældende: 1. De grundlæggende vilkår for de takstfinansierede tilbud må ikke ændres Fra start har de specialiserede tilbud været holdt udenfor debatten netop fordi, de grundlæggende vilkår for disse tilbud ikke uden videre kan ændres. Det betyder eksempelvis at centerklasserne fortsat skal være lokaliseret på en almen folkeskole med mulighed for inklusion i de almene klasser. 2. Muligheden for fortsat at arbejde mod mere inklusion for alle børn, skal bibeholdes Med beslutningen om etablering af en Campusskole, er de specialiserede tilbud alligevel kommet med i spil, da den struktur betyder, at det ikke for alle børn i alle tilbud vil være muligt at være placeret på en skole, hvor de kan spejle sig i jævnaldrende fra klasse. Det vil være afgørende, at der findes en god løsning på den udfordring både i forhold til på den ene side kontinuiteten i tilbuddet og på den anden side muligheden for fortsat inklusion. 3. Økonomiske rationaler i de specialiserede tilbud skal bibeholdes. Her tænkes eksempelvis på stordriftsfordele eller hensynet til særlige forhold så som at børnene på Ådalskolen anvender mange hjælpemidler, der kræver en særlig indretning af skolens fysiske rum. Et andet eksempel er børnene på Asgårdskolen, der dagligt gør brug af fysio- og ergoterapien, og hvor det vil være bekosteligt at etablere lignende forhold på flere skoler. 4. Volumen og tryghed for køberne er fortsat afgørende For at drive de specialiserede tilbud rationelt, fordres en vis volumen. Tilsvarende kan det være afgørende for salg af pladser, at man som køberkommune er tryg ved kvaliteten af tilbuddet på alle klassetrin blandt andet gennem opbygget kendskab, personlige relationer etc. Såfremt de specialiserede tilbud skal have deres overbygning på en anden skole, kan det betyde at køberkommunerne, vil opfatte det som et nyt tilbud og det kan have betydning for henvisnings- og hjemtagningsmønstre og kan betyde, en risiko for, at kommunerne trækker deres børn hjem, hvis de eksempelvis skal forlade grundskoletilbuddet og overgå til et andet skoletilbud i en ny kontekst på en af kommunens øvrige skoler. Eller at de slet ikke henvises, da de fleste børn forsøges inkluderet hjemme og derfor først visiteres til de specialiserede tilbud i 3. eller 4. klasse. Det vil betyde et kort forløb, før der igen vil ske et skoleskift. 4

5 I den netop gennemførte budgethøring, har Børne- og Undervisningsudvalget foreløbigt skitseret én model for en fremtidig struktur. Som alternativer til denne model er der i sagsfremstilling og bilag beskrevet yderligere tre modeller. Samlet set er der således 4 modeller, nemlig: Model A: En campusskole i syd samt 7 grundskoler klasse Model B: En campusskole i syd, en enhedsskole klasse samt 6 grundskoler klasse Model C: En campusskole i syd, to enhedsskoler klasse samt 5 grundskoler klasse Model D: En campusskole i midtbyen, en enhedsskole klasse samt 6 grundskoler klasse. I alle modeller arbejdes der med en campusskole, hvilket giver store udfordringer i forhold til hensigtsmæssig placering af de specialiserede tilbud. Som beskrevet ovenfor er flere af de specialiserede tilbud i dag placeret på skoler med almenklasser, hvorved der sikres mulighed for at arbejde med inklusion. Dette vanskeliggøres, når der ikke længere er tilstrækkeligt med enhedsskoler at placere tilbuddene på. At alle modeller bygger på etablering af en campusskole betyder ligeledes, at der ikke er de store variationer mellem modellerne i forhold til, hvor de specialiserede tilbud kan placeres. På de følgende sider ses en oversigt over tilbuddenes placering i de forskellige modeller samt en oplistning af fordele og ulemper forbundet med hver model. Da Dagmarskolens og Valdemarsskolens almen-skoledistrikter ikke er fastlagt endnu, kan der i alle fire modeller ske mindre indbyrdes justeringer i placering af specialtilbud på de to skoler. Model A: En Campusskole og syv grundskoler (- den model som indgik i budgethøringen) 5

6 Campusskole kl. Evt. særlig Ordning for: Specialklasse Modtageklasse Vigersted skole A-klasse Benløse-Asg ård kl Centerklasse hørehæmning Centerkl. sprog bevægevansk. Nordbakkeskolen Dagmarskolen Valdemarskolen Specialklasse D-klasse kl. Modtageklasse 0. Søholmskolen 10. kl. N-klasse K-klasse Ådalskolen Selvstændig matrikel Ungdomsskolen Skole- og HeldagsskolenNebs Møllegård Familiehuset kl. Selvstændig Selvstændig Selvstændig Selvstændig matrikel matrikel. matrikel matrikel Incl. SSP og Erhvervskl. Bør ligge i campusmiljø Kommentarer til model A: Fordele: Helt overordnet er der set fra de specialiserede tilbuds perspektiv ikke umiddelbart de store fordele i denne model. I hvert tilfælde ikke på kort sigt. Der kan etableres en ordning for specialklasselever og modtageklasseelever indenfor Campusskolens regi. Såfremt der skal arbejdes med en inkluderet ordning for overbygningselever indenfor Campusskolens rammer, vil det fordre både tilpas fysisk tilrettelæggelse og et tilpas hensyn til det behov, disse elever kan have for i højere grad at kunne overskue og orientere sig i det fællesskab, de er en del af. Udfordringer: En af de helt store udfordringer i modellen er at få skabt plads til omkring elever på Campusskolen. Det vil som tidligere nævnt kræve en del ombygning eksempelvis i forhold til udvidelse af kapaciteten af 6

7 faglokaler. Ligeledes vil denne udfordring blot blive endnu større, såfremt der også skal skabes rum til elever fra de specialiserede tilbud. Ikke blot vil det bidrage til at øge mængden af elever, og dermed behovet for og yderligere udgifter til udbygning, men samtidig vil det også skærpe kravet til differentieret bygningsindretning yderligere. Grundlæggende vil modellen som nævnt gøre det svært at sikre overbygningselever fra de specialiserede tilbud fortsat mulighed for at kunne spejle sig i jævnaldrende. En udfordring ved at etablere en inkluderet ordning på Campusskolen er, at det vil være et meget stort fællesskab at skulle forholde sig til, når man kommer fra en mindre skole og en mindre kontekst, som de specialiserede tilbud hver især udgør. For de specialiserede tilbud anbefales det derfor, at de eksisterende tilbud (eventuelt bortset fra specialklasser og modtageklasser) fastholder hele klasserækken fra klasse, selvom det vil medføre en række udfordringer, at de i så fald ikke længere har mulighed for samvær med jævnaldrende på skolen. Når det anbefales, at særligt de takstfinansierede tilbud fastholder hele klasserækken, skyldes det, at der som nævnt er mange udfordringer forbundet med eventuelt at dele de eksisterende specialiserede tilbud i grundskoletilbud og overbygningstilbud både i forhold til økonomi og drift, i forhold til faglighed og fleksibilitet i tilbuddet, samt i forhold til at sikre uændrede visitaionsmønstre, hvor tilbuddene overfor de andre kommuner fortsat vil fremstå som de attraktive tilbud, de udgør i dag. Dette er beskrevet under gennemgangen af de enkelte tilbud i appendikset. På Asgårdsskolen dækker centerklasserne hele skoleforløbet, selvom Asgårdsskolen i dag kun har almenklasser på klassetrin. Når dette synes hensigtsmæssigt, skyldes det, at eleverne profiterer af det særlige miljø, der er skabt i udskolingsklassen og her får mulighed for at gå til afgangseksamen. Ligeledes er der en tendens til, at de elever, der ville kunne profitere af inklusion, tilbagesluses til egen kommune med henblik på et inkluderet tilbud der. Det er således muligt at skabe gode udviklingsmiljøer også på skoler uden overbygning, men den største fleksibilitet opnås, når flere skoler er organiseret med overbygningsklasser I model A er placeringen af de specialiserede tilbud fastholdt som i dag, bortset fra K-klasserne og Centerklasserne med fokus på hørehæmning, da det er nødvendigt i forhold til at skabe plads til Campusskolen, at disse klasser flyttes. I denne model foreslås det, at K-klasserne flyttes til Valdemarskolen, da der vil kunne etableres et fornuftigt samarbejde mellem K-klasserne og N-klasserne, som i forvejen ligger på Valdemarskolen. Centerklasserne med fokus på hørehæmning foreslås placeret på Benløse-Asgårdskolen, hvor der vil kunne etableres et hensigtsmæssigt samarbejde med de eksisterende centerklasser på Asgårdskolen særligt i forhold til effektiv administration. I denne model vil ingen af de specialiserede tilbud være placeret på skoler med overbygningselever, hvilket er en stor udfordring og stiller særlige krav til alternative løsninger og strategier i kommunens fortsatte arbejde mod mere inklusion 7

8 Ådalskolen Selvstændig matrikel Ungdomsskolen Skole- og HeldagsskolenNebs Møllegård Familiehuset kl. Selvstændig Selvstændig Selvstændig Selvstændig matrikel matrikel. matrikel matrikel Incl. SSP og Erhvervskl. Bør ligge i campusmiljø Kommentarer til model B: I denne model etableres Benløse- Asgårdskolen som enhedsskole. Dermed er der ikke ledig kapacitet på skolen. Det betyder, at der ikke uden ombygning vil kunne placeres specialiserede tilbud på denne skole ud over de centerklasser, der allerede i dag er på Asgårdskolen. Det betyder, at Centerklasserne med fokus på hørehæmning i denne model foreslås placeres på Dagmarskolen. For at skabe plads til disse klasser, flyttes specialklasserne til Vigersted skole. En mulighed kan være, at lade 8

9 specialklasserne forblive på Dagmar og i stedet flytte centerklasserne med fokus på hørehæmning til Vigersted skole. Herved opnås en fordel i at samle to takstfinansierede tilbud på Vigersted skole, hvilket kan medvirke til effektiv administration af tilbuddene. Her og nu vil det kunne lade sig gøre lokalemæssigt, men det vil betyde, at alle lokaler udnyttes fuldt ud. Ligesom i model 1 placeres k-klasserne på Valdemarskolen. Fordele Set fra de specialiserede tilbuds perspektiv, er der igen ikke mange umiddelbare fordele ved denne model. Som i den foregående model vil ingen af de specialiserede tilbud være placeret fysisk på skoler med overbygningselever. Udfordringer Ud over at modellen ikke skaber anderledes muligheder end model 1, medfører denne model, at flere tilbud skal flyttes for at skabe plads på alle skoler. Samtidig er det som tidligere nævnt vigtigt, at klasseoptimeringen lykkes, hvorfor eventuel placering af specialiserede tilbud helst ikke skal betyde, at der ikke kan klasseoptimeres tilstrækkeligt. Model C: En Campusskole, to enhedsskoler kl. og seks grundskoler 9

10 Campusskole kl. Særlig Ordning for: Specialklasse Modtageklasse Vigersted skole kl. A-klasse Benløse-Asg ård kl Centerkl. sprog bevægevan sk. Nordbakkeskolen Dagmarskolen Valdemarskolen Specialklasse D-klasse kl. Modtageklasse Søholmskolen N-klasse K-klasse Centerkl/Høre Ådalskolen Selvstændig matrikel Ungdomsskolen Skole- og HeldagsskolenNebs Møllegård Familiehuset kl. Selvstændig Selvstændig Selvstændig Selvstændig matrikel matrikel. matrikel matrikel Incl. SSP og Erhvervskl. Bør ligge i campusmiljø Kommentarer til model C I denne model etableres to enhedsskoler. Dermed bevares inklusionsmuligheden for A-klasserne på Vigersted skole. Desværre giver det stadig ikke nogen markant ændring i forhold til samtlige specialiserede tilbud, da der ikke på Vigersted vil være plads til et specialiseret tilbud mere. Fordele I denne model vil det fortsat være muligt for eleverne i overbygningen i A-klasserne på Vigersted skole, være på en skole med andre overbygningselever. Det er ligeledes en fordel, at en overbygningsordning for specialklasser og modtageklasser ikke vil betyde øgede udgifter i etablering af campusskolen, idet Benløse-Asgårdsskolens samt Vigersted skoles overbygningselever bliver i på egne skoler, og der derved vil være plads til dette uden at det vil betyde øgede udgifter til anlæg 10

11 Udfordringer Model C giver fortsat udfordringer i forhold til at sikre at overbygningselever i flere af de specialiserede tilbud går på skoler med andre overbygningselever Model D: En Campusskole, en enhedsskole kl. og seks grundskoler Benløse-Asg Sdr. ård Campusskole Valdemarskolen Parkskolen N-klasse kl kl. Evt. særlig Ordning for Specialklasse (10.) kl. K-klasse Centerkl. /Høre Centerkl. sprog bevægevansk. Specialklasse Modtageklasse D-klasse kl. Modtageklasse (10.) kl. Vigersted skole A-klasse Nordbakkeskolen Søholmskolen Ådalskolen Selvstændig matrikel Ungdomsskolen Skole- og HeldagsskolenNebs Møllegård Familiehuset kl. Selvstændig Selvstændig Selvstændig Selvstændig matrikel matrikel. matrikel matrikel Incl. SSP og Erhvervskl. Bør ligge i campusmiljø Kommentarer til Model D Denne model ligner meget model B her er der blot byttet rundt på adressen for Campusskolen og i forhold til de specialiserede tilbud opstår der ikke nye muligheder i denne model Fordele 11

12 En fordel kan være den fysiske nærhed mellem Campusskolen og Ungdomsskolen/ Erhvervsklassen. Udfordringer Det er igen en stor udfordring ved denne model, at ingen af de specialiserede tilbud vil kunne placeres på skoler med overbygning. Der vil i denne model skulle flyttes rundt på flere af de specialiserede tilbud Appendiks I Ringsted kommune har vi aktuelt en række forskellige specialiserede tilbud og samlet har vi omkring 450 elever i særlige tilbud. Heraf er omkring de 225 fra Ringsted Kommune. De specialiserede tilbud er både forskellige i forhold til, hvilken børnegruppe, de retter sig imod, men også i forhold til vilkår og organisering. Tilbuddene kan overordnet deles i tre forskellige slags, nemlig: 12

13 1. Takstfinansierede tilbud 2. Centrale tilbud 3. Decentrale tilbud Tilbuddene adskiller sig som sagt fra hinanden både i forhold til målgruppe, organisering og økonomiske vilkår. Det er derfor nødvendigt kort at gennemgå, hvilke tilbud, det drejer sig om. 1. De Takstfinansierede Tilbud Fra starten af strukturdebatten har de Takstfinansierede tilbud, der alle er organiseret i Afdelingen for Specialiserede tilbud, været holdt udenfor drøftelserne. Det drejer sig om: 1A. Vidtgående specialundervisningstilbud efter folkeskolelovens 20.2 I Ringsted Kommune har vi 4 vidtgående specialundervisningstilbud, nemlig Ådalskolen (i dag placeret på egen matrikel på Eriksvej) A-klasserne (i dag placeret på Vigersted skole) Centerklasserne på Asgårdskolen (i dag placeret på Asgårdskolen) Centerklasserne på Sdr. Parkskolen (i dag placeret på Sdr. Parkskolen) 1B. Dagbehandlings- og døgnbehandlingstilbud efter serviceloven og folkeskoleloven I Ringsted Kommune har vi et døgnbehandlingstilbud, nemlig Nebs Møllegård (i dag placeret på egen matrikel i Jystrup) 1A. Vidtgående specialundervisningstilbud efter folkeskolelovens 20.2 Det helt særlige ved de takstfinansierede tilbud er, at de ikke kun benyttes af børn fra Ringsted Kommune. De fleste børn visiteres fra andre kommuner, og Ringsted Kommune har leverandørforpligtelse overfor de øvrige kommuner i Region Sjælland i forhold til disse tilbud. Tilbuddene kan også benyttes af kommuner udenfor Region Sjælland. Alle disse tilbud er som det fremgår af navnet - takstfinansierede. Det betyder, at der hvert år beregnes en takst på baggrund af regnskabsresultaterne fra de foregående år. Har et tilbud underskud, vil taksten stige, mens taksterne vil falde, såfremt tilbuddet har overskud. Begge dele skal indregnes i taksten senest 2 år efter. Taksten betales fra en central konto 20.2 kontoen. Det betyder, at økonomien ikke er udlagt til skolerne. Denne konto administreres af SPT. Det er således SPT, der bevilger vidtgående specialundervisningstilbud. Det er omvendt UPPR, der visiterer til de vidtgående specialundervisningstilbud. Dette foregår i tæt samarbejde med barnet, forældrene og distriktsskolen, men det er UPPR, der har kompetencen. 13

14 1B. Dagbehandlings- og døgnbehandlingstilbud efter serviceloven og folkeskoleloven Skal et barn visiteres til et dagbehandlings- eller døgnbehandlingstilbud, er det Børne- og Familierådgivningen sammen med distriktsskolelederen, der visiterer. At visitationen sker i samarbejde mellem netop disse to parter hænger sammen med, at den sociale del af tilbuddet betales af Børne- og familierådgivningen, mens skoledelen for 50% vedkommende betales af distriktsskolen, mens de resterende 50% af skoledelen betales fra en central skoledelskonto placeret i Børne- og Kulturforvaltningen. Forud for visitationen foregår et tæt samarbejde med barnet, familien, Børne- og Familierådgivningen, skolen og UPPR 2. De Centrale tilbud I Ringsted findes fem Centrale tilbud, nemlig: Specialklasserne (i dag placeret på Dagmarskolen) Heldagsskolen (i dag placeret på egen matrikel på Vestervej) Modtageklasserne (i dag placeret på Dagmarskolen) Erhvervsklassen (i dag placeret på Ungdomsskolen) Skole- og Familiehuset (skoletilbud for ca. 20 børn på Øster Parkvej) At disse fem tilbud betegnes som centrale tilbud hænger sammen med, at de er medtaget i styrelsesvedtægten for skoleområdet bortset fra Skole- og familiehuset, der netop er ændret fra at være takstfinansieret. Det betyder, at det er tilbud, vi som kommune har forpligtet os på at have og at de kun kan ændres eller nedlægges på baggrund af en politisk beslutning. Der er varierende centrale finansieringsordninger for de forskellige centrale tilbud, men ud over den centrale grundfinansiering er det distriktsskolen, der betaler for pladsen i forbindelse med et barns skolegang i et centralt tilbud dog undtaget Modtageklasserne, som er fuldt finansieret fra centralt hold. 3. Decentrale tilbud I Ringsted kommune findes tre decentrale kommunale tilbud, nemlig: K-klasserne (i dag placeret på Sdr. Park skolen) N-klasser (i dag placeret på Valdemarskolen) D-klassen (i dag placeret på Dagmarskolen) De decentrale kommunale tilbud er tilbud, som skolelederne i fællesskab, på baggrund af behov i elevgruppen, kan vælge at etablere på en af skolerne. Tilbuddene etableres indenfor skolernes egen budgetramme, og de enkelte skoler køber pladser af hinanden. Tilbuddene er ikke medtaget i styrelsesvedtægten for skoleområdet, og kan derfor oprettes og nedlægges uden forudgående politisk beslutning. Alle disse forskellige tilbud skal kunne fungere også i en ny skolestruktur. For hvert tilbud kan der være forskellige forhold, der gør sig gældende og som der bør tages højde for i forbindelse med placeringen af tilbuddene i en ny struktur. 14

15 For alle de takstfinansierede tilbud gælder det der ud over, at de vilkår for drift, de har i dag, ikke må ændres, da disse tilbud som sagt indgår i Ringsted Kommunes leverandørforpligtelse overfor Region Sjælland. Beskrivelse af de enkelte specialiserede tilbud samt særlige vilkår eller forudsætninger For overblikkets skyld indledes med et oversigtsskema over fordeling og antal af elever i de specialiserede tilbud Antal elever Fra Ringst ed Fra andre kommun er Anta l klass er Elever i grundsko le Elever i overbygni ng N-klasse K-klasse D-klasse Specialkl Modtagekl Heldagsskol en Erhvervsklas sen Skole- og familiehuset Centerkl Sdr. Park Centerkl Asgård A-klasser Ådalskolen Nebs Møllegård Nedenfor gennemgås tilbuddene et for et med eksempler på særlige vilkår eller muligheder for det pågældende tilbud. Ådalskolen (takstfinansieret): Ådalskolen er et skoletilbud til børn og unge med varigt nedsat funktionsniveau, som har behov for et meget differentieret udviklings- og læringsmiljø, der kan tilgodese deres respektive vanskeligheder. Ådalskolen er et i høj grad differentieret specialpædagogisk tilbud, hvor dagligdagen er tilrettelagt ud fra de enkelte børns funktionsniveau og ressourcer, og hvor der arbejdes målrettet med sprog, motorik, læring og sociale kompetencer. Mange af børnene på Ådalskolen har brug for hjælpemidler. Ådalskolen er en selvstændig specialskole. Børnenes behov for hjælpemidler stiller store krav til indretningen af skolens fysiske rum. En deling af elevgruppen således at klasse forbliver på Ådalskolen mens overbygningseleverne associeres til kommunens overbygningsskole vil betyde en væsentlig fordyrelse, idet der vil være mange udgifter forbundet med at dublere den særlige fysiske indretning etc. et andet sted. Der går i dag ca. 100 børn på Ådalskolen. 15

16 Heraf vil 35 pr. 1. august 2011 være fra Ringsted kommune, og af disse vil 16 gå i klasse. Dertil kommer en del børn fra andre kommuner, der i skoleåret 2011/2012 ligeledes vil gå i klasse. Det betyder, at det vil være svært både af hensyn til at fastholde et bredt kompetencefelt og god økonomi, såfremt tilbuddet skal deles i en grundskoledel og en overbygningsdel. Ligeledes vil det være meget dyrt i forhold til tilgængelighed, hjælpemidler og særskilte faciliteter, at etablere en overbygning på en anden skole. Centerklasserne på Asgårdskolen (takstfinansieret): Asgårdskolen er et skoletilbud for børn og unge med udfordringer omkring sprog- og sprogindlæring og/eller fysiske handicap. Der er tale om et specialpædagogisk tilbud, hvor undervisningen er individuelt tilrettelagt, hvor børnene går i små grupper, men hvor der samtidig arbejdes målrettet og inkluderende med samvær og samlæsning med skolens øvrige klasser. En del af børnene bruger hjælpemidler og skolen er i udgangspunktet tegnet og bygget som en centerskole. Det betyder, at der i arkitektur og indretning er taget højde for elevernes brug af hjælpemidler, ligesom der er indrettet forskellige målrettede faciliteter så som fysio- og ergoterapi og varmtvandsbassin. Ligeledes er det en del af grundtanken, at der skal være mulighed for, at eleverne kan inkluderes i et givet omfang i de almene klasser på skolen. En deling af elevgruppen således at klasse forbliver på Asgårdskolen mens overbygningseleverne associeres til kommunens overbygningsskole vil betyde en væsentlig fordyrelse, idet der vil være mange udgifter forbundet med at dublere den særlige fysiske indretning etc. et andet sted. Der går i dag ca.125 børn på Asgårdskolen. Heraf er ca. 20 børn fra Ringsted kommune. Af alle 125 børn går de 43, altså omkring 40%, i 7-10 klasse. Det vil være en dyr løsning at etablere to næsten lige store afdelinger. En del af stordriftsfordelene vil forsvinde, og ligeledes vil det være en stor udfordring fortsat at sikre salg af pladser, da der vil opstå risiko for, at en del brugerkommuner ikke længere vil vælge at visitere, hvis barnet skal skifte skole efter kun få år. I dag går overbygningseleverne fra centerklasserne på Asgårdsskolen, og for de børn, der ikke profiterer af inklusion i almenklasse, er det en fordel, at der også eksisterer et særskilt tilbud for overbygningselever Centerklasserne på Sdr. Parkskolen (takstfinansieret): Centerklasserne på Sdr. Parkskolen er et skoletilbud for børn og unge med udfordringer omkring hørelse, sprog- og sprogindlæring. Der er tale om et specialpædagogisk tilbud, hvor undervisningen er individuelt tilrettelagt, hvor børnene går i små grupper, men hvor der samtidig arbejdes målrettet og inkluderende med samvær og samlæsning med skolens øvrige klasser. Nogle af børnene har fået et CI-implantat, der styrker deres muligheder for at genvinde hørelsen. Andre børn benytter forskellige hjælpemidler. Den største del af de børn, der har fået et særligt implantat (CI), profiterer af at være i et hørende miljø. I skolens daglige undervisning er det nødvendigt med særligt lydudstyr i klasserne. Dette udstyr er dog løsøre, hvilket betyder, at det vil kunne monteres på alle skoler. Der vil dog være udgifter forbundet med nedtagning og genopsætning. For de børn, der ikke profiterer af inklusion i almene klasser, er det hensigtsmæssigt, at der eksisterer et særskilt miljø. Da andelen af børn, der bliver CI opererede er stigende og andelen af børn, der visiteres til centerklasserne er tilsvarende faldende, kan det være hensigtsmæssigt at 16

17 holde de visiterede elever samlet uanset alder for at sikre tilstrækkelig volumen i tilbuddet. I centerklasserne på Sdr. Park går der ca. 40 elever hvoraf de 7 er fra Ringsted kommune. Af alle 40 elever går de 19, altså knap halvdelen, i klasse. Igen vil det ikke være hensigtsmæssigt hverken økonomisk eller i forhold til fastholdelse af faglighed at dele tilbuddet i to små enheder. A-klasserne på Vigersted skole (takstfinansieret): A-klasserne er et skoletilbud for børn og unge med udfordringer indenfor autismespektret. Undervisningen er tilrettelagt individuelt eller i små grupper, og der arbejdes med en meget tydelig og genkendelig struktur, der understøtter børnenes indlæringsmuligheder Også for A-klasserne gør det sig gældende, at de er skabt ud fra den grundfilosofi, at der skal være mulighed for inklusion i almene klasser, hvorfor tilbuddet skal være beliggende på en almen folkeskole. Børnene i A-klasserne har ikke særskilte hjælpemiddelbehov, men det kan være nødvendigt med mulighed for særskilt rumindretning og meget individuelt differentierede læringsmiljøer. På baggrund af tilbuddets rimeligt begrænsede størrelse kan det være hensigtsmæssigt at holde elvegruppen samlet af hensyn til udnyttelse af lærerressourcer etc. Der går 21 elever i A-klasserne og heraf er halvdelen fra Ringsted. Af alle 21 elever vil 4 elever i skoleåret 2011/2012 gå i klasse. Generelt er A-klassetilbuddet en relativ lille enhed, som det vil være svært at dele i to. Nebs Møllegård (takstfinansieret): Nebs Møllegård er et døgnbehandlingstilbud for børn der har haft vanskelige vilkår i opvæksten og erfaringer, der gør det svært for dem, at have tillid til omverdenen. Nebs Møllegård har intern skole. Der er således tale om et helt anderledes tilbud, idet det er et døgntilbud og ikke kun et skoletilbud. Skolen på Nebs Mølle samarbejder med de omkringliggende skoler i forhold til inklusion af børnene på Nebs Møllegård. Ligeledes kunne man forestille sig, at skolen på Nebs Møllegård kunne modtage elever udefra, der ikke bor på Nebs Møllegård eksempelvis børn fra plejefamilier, der har behov for et særligt tilrettelagt tilbud. Der er 24 børn på Nebs Møllegård og ingen af disse er i øjeblikket fra Ringsted. Der forventes således ingen ændrede vilkår for Nebs Møllegård, der på den måde fortsat er en del af viften af tilbud i Ringsted, men som sådan ikke indgår i strukturændringen Specialklasserne (centralt tilbud): Specialklasserne ligger i dag på Dagmarskolen. Klasserne sælger pladser til børn fra alle kommunens skoler. Børnene går i aldersintegrerede klasser og i det omfang, det er givtigt, inkluderes de i de almene klasser i et eller flere fag. Specialklasserne er et tilbud til børn fra 0. til 10. klasse. Hvis den nye struktur ender med en overbygningsskole skal det overvejes, hvordan disse elever fortsat kan have tilknytning til almene klasser også i overbygningen. Der går i dag ca. 45 børn i specialklasserne alle børnene er fra Ringsted kommune. Af disse går de 22, altså knap halvdelen, i klasse. Også for specialklasserne vil det af hensyn til økonomi og faglighed rumme udfordringer, såfremt tilbuddet skal deles i to Heldagsskolen (centralt tilbud) Heldagsskolen bor på selvstændig matrikel på Vestervej. Heldagsskolen er et heldagstilbud med integreret SFO og udvidet skole-hjemsamarbejde. Tidligere var skolen normeret til at modtage børn fra klasse, men i de seneste år har skolen også modtaget overbygningselever. Det kan overvejes 17

18 hvorvidt overbygningseleverne fortsat skal være på Heldagsskolen, eller hvorvidt det er muligt at lave en anderledes ordning i tilknytning til overbygningsskolen og eventuelt sammen med Erhvervsklassen. Det skal dog understreges, at det vil betyde, at grundskoledelen i Heldagsskolen vil få så lille, at det kan blive vanskeligt at fastholde et tilbud, hvis det kun retter sig mod elever fra klasse Der går ca. 24 børn på Heldagsskolen. Heraf er 11 overbygningselever. Alle eleverne er fra Ringsted Kommune. Heldagsskolen bor i dag på egen matrikel, og dækker hele skoleforløbet. Med tilbuddets relativt lille størrelse, vurderes det mest hensigtsmæssigt for at fastholde faglighed og fleksibilitet, at tilbuddet holdes samlet Skole- og Familiehuset (centralt tilbud) Skole- og Familiehuset er et skolebehandlingstilbud for børn og unge i svære socioemotionelle vanskeligheder. Det er typisk børn, der har svært ved at blive betragtet som en del af fællesskabet i den klasse, de kommer fra, og som har brug for et anderledes skoletilbud med plads og rum til at føle sig anerkendt og derigennem genfinde egne sociale kompetencer og faglige potentialer. Der samarbejdes tæt med børnenes familier samt de øvrige skoler i kommunen. Arbejdet i Skole- og Familiehuset har et inkluderende udgangspunkt, hvorfor det i tråd hermed skal overvejes, om det er muligt at etablere en inkluderet ordning understøttet af Skole- og Familiehuset for de ældste elever indenfor rammerne af overbygningsskolen. Der går i øjeblikket 22 elever i tilbuddet. De er alle fra Ringsted Modtageklasser (centralt tilbud) Målgruppen er børn i skolealderen, der kommer til Danmark fra et andet land, og som taler et andet sprog end dansk i hjemmet. Tilbuddet gælder alle børn, der lovligt opholder sig i Danmark i 6 mdr. eller mere. Børnene undervises i aldersintegrerede grupper og retter sig mod elever fra klasse. Der går aktuelt ca. 20 elever i modtageklasse. Alle eleverne er fra Ringsted kommune. Af de 20 elever går de 7 i klasse. Det kan svinge over tid, hvor mange elever, der går i modtageklasse, ligesom aldersfordelingen kan variere. Med tilbuddets relativt begrænsede størrelse, er det svært at se, at det kan deles på to forskellige matrikler. Erhvervsklassen (centralt tilbud) Erhvervsklassen er et alternativt skoletilbud for elever på 8. og 9. klassetrin. Af lovgivningen fremgår det, at undervisningen i ungdomsskolens heltidsundervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, men at tilbuddet ikke er bundet af reglerne om deling på klassetrin, fagrække, læseplaner, timeopdeling m.v. Der går 10 elever i Erhvervsklassen. Alle eleverne i Erhvervsklassen er fra Ringsted kommune, og alle eleverne er overbygningselever. Det bør overvejes om erhvervsklassen med fordel kan integreres i overbygningsskolen, ligesom det bør overvejes, om det er muligt at finde en hensigtsmæssig placering til Ungdomsskolen i Campusmiljøet K-klasserne (decentralt tilbud) K-klasserne er et skoletilbud for børn og unge, der har behov for et særskilt fokus på at lære at forstå og indgå i sociale relationer. Det er børn i vanskeligheder i forhold til Autismespektret ligesom nogle af børnene har 18

19 fået diagnosen Asperger syndrom. Børnene undervises i aldersintegrerede grupper. Undervisningen omfatter de almindelige skolefag samt socialtræning, og tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Det skal overvejes hvorvidt det er muligt at etablere en inkluderet ordning for de ældste elever indenfor rammerne af overbygningsskolen. Der går aktuelt 37 børn i k-klasserne. Alle børnene er fra Ringsted kommune. Af de 37 elever går de 18, altså knap halvdelen, i klasse. Også for K-klassernes vedkommende giver det en god fleksibilitet at have tilbuddet samlet i forhold til at opbygge faglige kompetencer og for at fastholde en ikke aldersopdelt undervisning, men i stedet at eleverne tilknyttes den gruppe, hvor de både fagligt og socialt matcher børnegruppen. N-klasserne (decentralt tilbud) N-klasserne er et skoletilbud for børn og unge, der har behov for et meget struktureret læringsmiljø med fokus på strategier omkring opmærksomhedstyring og varierede læringstilgange. N-klassen er et indskolingstilbud for børn i klasse for børn, der ikke umiddelbart kan begynde i den almindelige skole. Den primære opgave i N-klassen er, indenfor en tidsbegrænset periode på max. 4 år, at finde det skoletilbud, der passer til det enkelte barn. Der går 20 elever i N-klasserne samt 6 elever i N+ som er klasse og fungerer som en udvidelse af N-klassetilbuddet, for de elever, der fortsat har behov for en særskilt indsats, før de kan begynde i andre tilbud. Alle eleverne er fra Ringsted kommune D-klassen (decentralt tilbud) D-klassen er et skoletilbud til sårbare børn, der har behov for et særskilt fokus på sprog- og læseindlæring samt mulighed for at finde sig tilrette i skolen og tro på egne potentialer Målgruppen er indskolingsbørn og de yngste børn på mellemtrinnet i sociale, følelsesmæssige og/eller sproglige vanskeligheder. Børnene undervises i en aldersintegreret gruppe og undervisningen foregår i tilknytning til distriktsklasser på børnehaveklasse, 1. og 2. og 3. klassetrin samt skolens SFO. Der går 6 børn i D-klassen og de er alle fra Ringsted. 19