1. Godkendelse af dagsorden og bordrunde Dagsordenen blev godkendt, og der blev gennemført en bordrunde, hvor mødedeltagerne kort præsenterede sig.

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Aftagerpanel for geovidenskaber og planlægning REFERAT 9. DECEMBER 2014 Forum Aftagerpanel for geovidenskaber og planlægning Mødedato: 9. december 2014, kl Sted: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Rolighedsvej 23, 2000 Frederiksberg, mødelokale Von Langen Dagsorden: DIR Godkendelse af dagsorden og bordrunde Dagsordenen blev godkendt, og der blev gennemført en bordrunde, hvor mødedeltagerne kort præsenterede sig. 2. Nyt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Konstitueret institutleder Gertrud Jørgensen præsenterede kort instituttet. 3. Godkendelse af referat fra sidst Referatet fra seneste møde den 6. maj 2014 blev godkendt. 4. Spørgsmål til udsendt orientering a. Opfølgningsskema Et panelmedlem stillede spørgsmål til et møde mellem DHI og Rambøll, hvortil Grete Bertelsen svarede, at dette møde erstattes af et matchmaking-arrangement. Desuden blev der stillet spørgsmål til det varslede ekstraordinære møde angående studieordningerne, som blev aflyst. b. Virksomhedsprojekter Et panelmedlem stillede spørgsmål til virksomhedsprojekternes karakter, og det blev nævnt, at det er nyt, at de studerende skal til eksamen. c. Studiefremdriftsreformen De tilstedeværende studieledere præsenterede kort hvilke effekter studiefremdriftsreformen har haft på deres uddannelser.

2 d. Mødedatoer i 2015 De sidste to møder i indeværende udpegningsperiode ligger henholdsvis 5. maj og 8. december Orientering om institutionsakkreditering og dimensionering Prodekan Henrik Busch orienterede om den pågående institutionsakkreditering og den aktuelle status på dimensioneringsprocessen. Et panelmedlem spurgte, i forbindelse med institutionsakkreditering, ind til hvorvidt KU vil se på hvor stort behovet er overordnet, eller om der dykkes ned i hver enkelt uddannelse og ses på specialiseringerne, når uddannelserne akkrediteres. Hertil svarede Henrik Busch, at der skal udvikles redskaber til at blive skarpere på dette, og at det er en svær men vigtig opgave, som ikke er fastlagt endnu. Et andet panelmedlem spurgt om hvor langt KU er i processen omkring audit trails, og hvordan de bliver sammensat, hvortil Henrik Busch svarede, at der vil indgå erfarne repræsentanter fra de øvrige nordiske lande, og at KU ser på de universiteter, der er længere i processen. Der blev ligeledes spurgt ind til hvilken værdi det giver at gennemføre en institutionsakkreditering, hvortil Henrik Busch svarede, at det for ham at se giver en stor værdi, men at det også kræver mange ressourcer, og at der er mange ansatte, der arbejder med det, hvorfor der også er blandede holdninger til institutionsakkrediteringen. Det blev konkluderet, at institutionsakkrediteringen grundlæggende er et fornuftigt kvalitetssikringsredskab. Agnete Thomsen støttede denne holdning og understregede, at kvalitetssikringssystemer er gode at have, men at det handler om, hvordan de holdes ved lige, og at de helst skal være en integreret del af ens produktion. Herefter skitserede Henrik Busch den model, der ligger til grund for den planlagte dimensionering af uddannelserne. Henrik Busch begrundede dimensioneringen i et behov for at bremse op på optaget på de videregående uddannelser, hvor der er en overledighed, og beskrev den indfasningsplan, der vil resultere i en reduktion i bacheloroptaget fra Henrik Busch gennemgik de tre modeller, som ministeriet har haft i spil indtil videre, og panelet stillede en række spørgsmål. Et spørgsmål handlede om, hvorfor der skal reduceres på landskabsarkitekter, hvortil Henrik Busch svarede, at ledighedsdata for uddannelserne er gjort tilgængelige for aftagerpanelerne i bilagene til mødet, og at det heraf fremgår, at der er en relativ overledighed på netop denne uddannelse, hvorfor optaget skal reduceres. Spørgeren pointerede herefter, at landskabsarkitekter som regel er ansat i korte stillinger, men at dette ikke betyder, at de er arbejdsløse, hvortil Henrik Busch svarede, at KU netop derfor ikke har antaget en maskin-model, men en model, hvor det er muligt at tage individuelle hensyn, og tage højde for denne type af uddannelsesspecifikke udfordringer. 6. Hvordan styrker vi uddannelsessamarbejdet imellem SCIENCE og aftagere? Prodekan Grete Bertelsen og aftagerpanelets formand Agnete Thomsen præsenterede de redskaber, der er til rådighed til at styrke dette samarbejde, herunder cases, forelæsninger og ekskursioner, virksomhedsprojekter (både på SIDE 2 AF 6

3 bachelor og kandidatuddannelserne) på enten 15 eller 30 ECTS-point, foruden bachelorprojekter og specialeprojekter. Grete Bertelsen pointerede at omkring 20 % af alle nuværende SCIENCE specialeprojekter bliver udarbejdet i samarbejde med eksterne. SIDE 3 AF 6 Desuden præsenterede Grete Bertelsen de muligheder, der er for ekstracurriculære aktiviteter, i form af matchmaking-arrangementer på fakultetsniveau, institutforankrede messer og datingarrangementer, samt mentorordning, mikropraktik og virksomhedsdage. Herefter præsenterede Grete Bertelsen de tre KU projekter, med fokus på virksomhedssamarbejde: Viden i udvikling, der er karriereforberedende aktiviteter i samarbejde med små og mellemstore virksomheder, Projekt 2016, der handler om fastholdelse og karriereforberedende aktiviteter for internationale kandidatstuderende, samt Projekt Innovation og Entreprnørskab hvis formål er at skabe mere innovation og entreprenørskab i uddannelserne. Slutteligt viste Grete Bertelsen en kort film om UCPH Innovation HUB, hvis formål er at sikre, at alle KU studerende har adgang til kvalificeret støtte og vejledning til at udvikle sig til iværksættere, og realisere egne ideer. 7. Gruppediskussioner Gruppe 1: Bachelor- og kandidatuddannelserne i Landskabsarkitektur, samt kandidatuddannelsen i nature management Forud for mødet var det aftalt, at diskussionen i denne gruppe skulle centrere sig om følgende oplæg: a. Oplæg fra uddannelserne og efterfølgende drøftelse af synet på og mulighederne for virksomhedssamarbejder, såsom virksomhedsprojekter, bachelorprojekter, specialer og andet. b. Oplæg fra eksterne medlemmer af aftagerpanelet omkring karakteristik af og forandringer på arbejdsmarkedet, og efterfølgende drøftelse c. Oplæg fra uddannelserne og efterfølgende drøftelse af kompetenceprofiler på kandidatuddannelserne i forhold til arbejdsmarkedet Studieleder Richard Hare lagde ud med et oplæg om bachelor- og kandidatuddannelserne i landskabsarkitekter, og kom i den forbindelse ind på hvilken løbende kontakt der er med erhvervslivet, i form af censorer, opgaver ud af huset, arrangementer i huset, tegnestuebesøg, samt virksomhedsprojekter. Gruppen talte om, at andelen af studerende, der benytter sig af tilbuddet om praktik bliver mindre, som følge af studiefremdriftsreformen. Der blev i den forbindelse luftet en bekymring om, at nogle studerende på den ene side bliver i virksomhederne, og ikke kommer tilbage på studiet, mens andre studerende på den anden side overhovedet ikke vil tage praktik. Gruppen diskuterede, hvorvidt det ville løse denne udfordring, hvis SU-perioden blev forlænget, og hvis den periode, hvor en studerendes retskrav til optagelse på en uddannelse, blev forlænget til året efter færdiggørelsen af bacheloruddannelsen. Gruppen diskuterede ligeledes sproget på uddannelserne og pointerede, at det er centralt for om studerende kan komme ud i virksomhederne, om de kan skrive på dansk. Kravet er, at alle specialer skal være på engelsk, men mange virksomheder ønsker, at der skrives på dansk, da dette eksempelvis er nemmere i forhold til litteratur, jura, og kontakt til borgere. Et andet medlem af panelet pointerede i

4 forbindelse hermed, at der er mange virksomheder, der gerne vil have studerende ud, der kun taler engelsk, da dette i forvejen er arbejdssproget, men at det kan være en udfordring at finde disse virksomheder. SIDE 4 AF 6 I forbindelse med virksomhedsprojekter diskuterede gruppen hvilke kriterier, der skal gives karakter på baggrund af. Et medlem af panelet spurgte til, om det kunne være muligt med en model, hvor de studerende skal have været igennem et virksomhedsprojekt imellem deres bachelor- og kandidatuddannelser, og at det således gøres til et krav for at de kan optages på deres kandidatuddannelse. I den forbindelse blev et forlænget retskrav diskuterede, hvilket ville tillade, at studerende selv efter et år kunne have retskrav på optag på en kandidatuddannelse, såfremt de har været ude i praktik. Gruppen talte herefter om, at mange virksomheder mener, at de studerende tænker for meget på deres karakter i virksomhedsprojekterne, og derfor ikke involverer sig nok i virksomhederne. Der er således et ønske fra gruppen om, at de studerende skal have en bedre fornemmelse af at være i virksomhederne, og at virksomhedsprojekterne derfor bør være uden karakter. Gruppen talte om, at den studerende i stedet kunne få en udtalelse fra virksomheden, med udgangspunkt i, hvordan den studerende har klaret sig i løbet af sin praktik. Et panelmedlem fortalte om erhvervssamarbejdet 48 timer, som er et samarbejde mellem Nyborg kommune og Lillebælt Erhvervsakademi, som er målrettet og anderledes, og som er mundet ud i at fem studerende er kommet i praktik med henblik på at få udviklet lokale projekter. Der blev refereret til, at der har været et stort positivt efterspil omkring initiativet, der har højnet lysten til dialog og samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og lokalt erhvervsliv. I forhold til dimensioneringsspørgsmålet pointerede et medlem af gruppen, at der sker en bevægelse på arbejdsmarkedet, der giver en nuancering af begrebet om nulvækst, særligt i kommunerne, men også i regionerne. Pointen er, at arbejdsmarkedet er i forandring på den måde, at nulvækst ikke nødvendigvis betyder, at der ansættes færre akademikere i forhold til andre medarbejdergrupper, hvorfor behovet stadig vil være stigende for akademisk arbejdskraft, selvom der bliver skåret ned i kommuners og regioners budgetter. Et andet panelmedlem underbyggede dette og anførte, at der ikke opleves nulvækst, men at der er godt gang i markedet. Gruppen diskuterede herefter, om det ville være muligt at undersøge denne udvikling på undergrupper af akademikere. Gruppe 2: Bachelor- og Kandidatuddannelserne i geografi og geoinformatik, bachelor- og kandidatuddannelserne i geologi-geoscience, samt kandidatuddannelsen i climate change De eksterne paneldeltagere var inden mødet blevet bedt om at forholde sig til følgende spørgsmål: a. Hvad der rør sig på arbejdsmarkedet? b. Dimittenders arbejdsmarkedsparathed, herunder hvor stor vægt der lægges på karakterer c. Syn på og muligheder for virksomhedssamarbejder, såsom virksomhedsprojekter, bachelorprojekter, specialer og andet

5 d. Kompetenceprofilerne på kandidatuddannelserne og dimittendernes anvendelighed på arbejdsmarkedet e. Fremtidsbehovet for dimittender SIDE 5 AF 6 Efter en kort indledning af Grete Bertelsen kommenterede/svarede deltagerne efter tur på spørgsmålene. Et panelmedlem fremhævede, at DHI er en international virksomhed, og at det er vigtigt, at kandidaterne forholder sig til de forskellige aspekter af dette, samt at der i forbindelse med rekruttering lægges vægt på både kandidaternes karakter og deres personlighed, og at det i nogle tilfælde mere er kursusporteføljen fremfor selve uddannelsen, der er vigtig. Panelmedlemmet efterlyste at kandidaterne har forretningsforståelse, herunder at de har/får et sælgergen, samt at DHI, samarbejdet med universiteterne, primært er interesserede i speciale- og Ph.D.- studerende. Et andet panelmedlem, der repræsenterer gymnasiearbejdsmarkedet, pointerede, at den fremtidige beskæftigelsessituation for geografikandidater i gymnasiet ser dyster ud pga. rammerne i den kommende gymnasiereform, der ser ud til at ville svække naturgeografien. Vedkommende fremhævede, at timetallet vil blive reduceret, hvilket betyder at mange centrale geofaglige problemstillinger vil glide ud, og ikke umiddelbart vil kunne absorberes af andre fag. Aftagerpanelmedlemmet fra GEUS fortalte, at GEUS løbende har ca. 40 specialestuderende tilknyttet (primært geologer, men også biologer og beslægtede uddannelser), og at disse løbende ses an med henblik på evt. rekruttering. Panelmedlemmet fremhævede, at det er vigtigt, at kandidater har international erfaring og netværk, f.eks. etableret gennem udvekslingsophold. Vedkommende udtrykte bekymring for nogle geo-discipliners fremtid på universiteterne, og nævnte herunder, at mikropalæontologien ser ud til at være svækket. Derudover undrede han sig over, at der ikke i højere grad aftales en arbejdsdeling mellem geologiuddannelserne på Århus Universitet og Københavns Universitet. Et andet panelmedlem fortalte, at Mærsk har et 2-årigt MITAS uddannelses/ HRmodtagerprogram for nye ansatte, hvilket betyder, at det er den faglige, geologiske ekspertise, der i første omgang har betydning for rekruttering. Eftersom Mærsk i mange år har været en international virksomhed, er der mange nationaliteter ansat, og danske kandidater er i hård konkurrence med kandidater fra NL, UK og NO, hvor geologi-uddannelserne rumme mulighed for en petroleumsspecialisering. Vedkommende efterlyste en tilsvarende specialisering på danske universiteter, og nævnte, at Mærsk tilbyder internship i forbindelse med specialer. Det medlem af aftagerpanelet, der repræsenterer Rambøll fortalte, at de i stigende grad får arbejdsopgaver via EU-direktiver, der omsættes til dansk lovgivning, og at fremtiden især byder på arbejdsopgaver i forbindelse med klimatilpasning og vand/spildevands problematikken. Det blev pointeret, at Rambøll rekrutterer bredt, og er interesserede i både ingeniører, biologer, landskabsarkitekter og geologer, men der blev udtrykt bekymring over det høje danske lønniveau og pointeret, at Rambøll som en konsekvens af dette udliciterer en del opgaver til Rumænien og Indien. Undervejs i mødet var der nogle direkte kommentarer og spørgsmål til deltagerne. Herunder fremhævede Viceinstitutleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Lars Krogh, at universiteterne ikke har mulighed for at

6 imødekomme alle virksomhedernes ønsker til uddannelses-specialeringer, og at universiteterne skal forblive konservative og koncentrere sig om deres kerneopgave, som er at udstyre kandidaterne med faglige kompetencer men dog hele tiden være opmærksomme på nye trends og forslag. Dette var paneldeltagerne enige i. SIDE 6 AF 6 Opsamling i plenum I den efterfølgende plenumsession, hvor deltagerne fra de to parallelle sessioner mødtes, blev Lars Krogh bedt om at opsummere de vigtigste punkter fra mødet, der er som følger: 1) At fokusere på internationalisering, herunder at opfordre de studerende til at tage udvekslingsophold for at sikre, at kandidaterne har en international profil og kender det internationale arbejdsmarked 2) At sikre tydeligere arbejdsdeling og større uddannelsessamarbejde og -koordinering på geologiuddannelsen mellem Københavns Universitet og Århus Universitet 3) At undersøge muligheden for at etablere en olie/gas specialisering på geologi-geoscience uddannelsen 4) At sikre, at de færdiguddannede kandidater ikke kun er akademikere, men at de også er sælgere. 8. Evt. Der var ikke noget til evt.