DIÆTISTEN. Hvor tit skal vi se patienterne? Læs mere på side 5. Syre-base-balancer i kroppen Læs mere på side 9. Min dag som tomat Læs mere på side 20

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTISTEN. Hvor tit skal vi se patienterne? Læs mere på side 5. Syre-base-balancer i kroppen Læs mere på side 9. Min dag som tomat Læs mere på side 20"

Transkript

1 Nr. 96. December årgang DIÆTISTEN Hvor tit skal vi se patienterne? Læs mere på side 5 Syre-base-balancer i kroppen Læs mere på side 9 Min dag som tomat Læs mere på side 20

2 SEKRETARIATSADRESSE Foreningen af Kliniske Diætister C/O NORSKER OG CO. ADVOKATER Landemærket København K Tlf Mandag - fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Anne W. Ravn, tlf ANSVARSHAVENDE Ginny Rhodes SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER Nr. 97, 1. januar 2009 (udkommer februar 2009) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, mrk.: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtryk ker ikke nødvendigvis redaktionens og Forenin - gen af Kliniske Diætisters holdning. INDHOLDSFORTEGNELSE ARTIKLER Individuel diætbehandling af patienter med overvægt hvor tit skal vi se patienterne? 5 Syre-base-balancer i kroppen - også i julen 9 Reumatologer og diætister anbefaler pulverkur som en god begyndelse til varigt vægttab 12 Et sundt liv set med jordanske kvinders øjne 15 OS IMELLEM Min dag som tomat 20 Aktuelt fra Nordisk Diætistforening 21 UDEFRA I denne søde juletid Fra bestyrelsen 24 Fra advokaten 27 Møde- og kongreskalender 27 BESTYRELSEN Formand Ginny Rhodes. Viggo Rothes Vej 23, 2920 Charlottenlund. Tlf / Næstformand Mette Pedersen. Jagtvej 65, 2.tv., 2200 København N. Tlf Øvrige medlemmer Anne Marie Beck. Frødings Allé 13, 1., 2860 Søborg. Tlf / arbejde Dorthe Wiuf Nielsen. Sjællandsgade 45, 3. tv., 2200 København N. Tlf / arbejde / Kirsten Petersen. Hochstrasse 3, DE Flensburg, Tyskland. Tlf / arbejde Line Rosgaard Kristensen. Østervang 28, st. th., 8840 Rødkærsbro. Tlf Margit Oien Nielsen. Hybholtvej 16, 9352 Dybvad. Tlf / arbejde Suppleant May-Britt Riggelsen. Sønderport 38 A, 1., 6200 Aabenraa. Tlf / arbejde / Lonneke Hjermitslev Dallvej 36, Dall Villaby, 9230 Svenstrup J. Tlf / arbejde REGIONSFORMÆND/NÆSTFORMÆND REGION HOVEDSTADEN. Formand Dorthe Lindschouw Kaasgaard. Mørups Allé 21, 2650 Hvidovre. Tlf Regionsnæstformand Camilla B. Nielsen. REGION SYDDANMARK. Formand Helene Andresen. Farverhus 71, 6200 Åbenrå. Tlf / arbejde REGION NORDJYLLAND. Formand Lonneke Hjermitslev. Dallvej 36, Dall Villaby, 9230 Svenstrup J. Regionsnæstformand Janne Møller. 2 Indholdsfortegnelse Diætisten nr

3 Jeg ønsker mig Ginny Rhodes Formand Der var engang, hvor det var julemanden, der skulle have et lille brev med ønskesedlen, når man nærmede sig julen men det kan vist være svært at blive ved med at fastholde den barnedrøm? Hvad gør man så som voksen? For jeg har en del ønsker, der presser sig på set i lyset af, hvordan året 2008 er forløbet indtil nu. Skulle man sende en høflig forespørgsel til Sundheds - ministeren? Om han nu i det nye år vil sætte handling bag alle de fine skåltaler og ord om forebyggelse? Mange af os, der arbejder med patienter og borgere, kan ikke se noget som helst rykke omkring borger- og patientrettet forebyggelse, selv om Sundhedsloven, Sundhedsministeren, regioner og kommuner og vel det meste af befolkningen har været inddraget i denne debat. Så er der selvfølgelig formanden for Forebyggelseskommissionen, Mette Weir, som skal give os alle et bud på den fremtidige indsats, når rapporten kommer i det nye år her går rygterne allerede om præference for forbud, med lidt tvivlsom fokus på ernæring og hvordan vi skal sætte ind der? Måske skulle jeg tage fat i politikerne på Christiansborg der har jeg flere gange luftet idéen om at give danskerne mulighed for at benytte diætist, når det nu blev for svært at finde rundt i de mange officielle kostråd, råd fra familien, råd fra venner og råd fra de mange kostvejledere med deres meget alternative kostråd. Mulighed for at få et tilskud via den offentlige sygesikring, i stil med tilskuddet til øjenlæge, ørelæge osv. virker oplagt - eller kunne vi i det mindste ikke give familier med overvægtige børn denne hjælp? Foreningen af Kliniske Diætister kommer snart med resultaterne fra vores projekt finansieret af Sundhedsministeriet, hvor overvægtige børn netop har haft mulighed for diætisthjælp, og resultaterne taler deres tydelige sprog (og så er det en BILLIG måde at give hjælp på!) det er virkelig noget, der rykker for børnene, så kan vi tillade os at blive ved med at ignorere dem? Eller skulle jeg forsøge mig med Undervisningsministeren? Få luftet ønsket om en evaluering af diætistuddannelsen, hvor det fra tid til anden virker temmelig tvivlsomt, om der kan findes praktikpladser af en fornuftig kvalitet, om de studerende får et fornuftigt udbytte af deres uddannelse, og om vi alle får kvalificerede diætister ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse? Jeg kunne måske også bare ønske, at vores professionsbacheloruddannelse bliver indskrænket til de relevante specialelinjer i stedet for jævnligt at blive udvidet med yderligere specialelinjer? For der er vel ingen grund til at uddanne til arbejdsløshed og hvor diætisterne dog er nogenlunde stillet med arbejde, så er der stadig lang vej, når man først skal forklare hvad en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i diætetik eller andet er Eller er det i virkeligheden sådan, at jeg skal sætte ønsket om en sober og seriøs ernæringsfaglig debat øverst på min ønskeseddel? FaKD har stiftet Fagligt Selskab for Ernæringsprofessionelle, FEPS, og har allerede haft succes med vores første møde omhandlende fuldkorn. Og mange vil gerne deltage - men vi skal have mange flere med, hvis vi skal kunne løfte opgaven med at gøre ernæring til et seriøst og vigtigt emne, der fortjener mere fokus På den anden side kan jeg selvfølgelig også gå ned i den lokale legetøjsbutik og aflevere min ønskeseddel og se, om det giver et bedre resultat? Hvad står der mon på din ønskeseddel? Jeg håber, dine ønsker bliver opfyldt og glæder mig til at mødes i Glædelig jul og godt nytår! Diætisten nr Leder 3

4 Nyt navn nyt design Nutrini Drink Multi Fibre Fortini Multi Fibre skifter navn og udseende Fuldgyldig ernæringsdrik med Multi Fibre til børn fra 1 år Baseret på mælk Næringsindhold pr. 200 ml flaske Laktosefattig (laktose <0,02 g pr. 100 ml ) Energi: 1260 kj (300 kcal) Glutenfri Protein: 6,8 g (kassein) Indeholder et mix af 6 forskellige fibre Fedt: 13,6 g Smagsvarianter: Jordbær og chokolade Kulhydrat: 37,6 g Kostfibre: 3 g Nutricia A/S Rørmosevej 2 A 3450 Allerød Telefon Nutricia Direkte (rådgivning og bestilling) Fax

5 Af Allan Stubbe Christensen, klinisk diætist, stud. scient. san., Kenneth Christiansen, klinisk diætist, stud. pæd. og Lone Viggers, ernæringschef, NHH-kandidat, MPA, Ernæringsenheden, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Individuel diætbehandling af patienter med overvægt hvor tit skal vi se patienterne? Allan Stubbe Christensen Det er ikke ualmindeligt, at den diætetiske behandling af voksne med overvægt lægger op til relativt korte tidsintervaller mellem konsultationerne (1-4). Så vidt vi ved, er der intet, der tyder på, at dette har betydning for, hvor meget patienterne taber sig. Kenneth Christiansen Derfor ønsker vi at undersøge, om tidsintervallet mellem konsultationerne har betydning for størrelsen af det vægttab, patienterne opnår. Dette gøres med baggrund i en litteraturgennemgang 1 samt resultater fra en undersøgelse, som vi har foretaget i Ernæringsenheden, Hospitalsenheden Vest. Litteraturgennemgang Vi fandt ingen studier, der undersøgte, hvilket tidsinterval der er optimalt for patientens vægttab ved individuel diætbehandling. Dog har ét enkelt studie set på tidsintervallet ved diætbehandling af patienter i grupper (5). Her blev 43 adipøse personer randomiseret til enten et intensivt forløb eller et kontrolforløb på 24 måneder. Ved starten og efter 12 måneder benyttede begge grupper en VLCD (very low calorie diet) i 25 dage. I den øvrige periode var der gruppeundervisning for intensivgruppen hver anden uge det første år og hver anden måned det næste år. I kontrolgruppen var der gruppeundervisning hver tredje måned i to år. Efter to år var der et gennemsnitligt vægttab på henholdsvis 6,8 og 8,6 kg i intensivgruppen og kontrolgruppen. Forskellen var ikke signifikant. 1 Følgende søgestrategier er benyttet: - Medline og Cochrane: Overweight (MeSH) AND weight loss AND (consultation OR visit* OR treatment duration OR treatment intensity OR interval intensity OR interval duration OR counseling intensity OR counseling duration ) - Medline, Embase, Psykinfo og Cochrane: (rd OR dietitian) AND (overweight OR obese) AND (treatment OR therapy) Diætisten nr Lone Viggers Der er således ingen evidens for, hvorvidt korte eller lange tidsintervaller er bedst for patientens vægttab. Ernæringsenhedens undersøgelse - Metode I perioden juli-september 2008 gennemgik vi journaler for samtlige voksne patienter (alder > 18 år), der havde været til diætbehandling i Ernæringsenheden. Inklusionskriteriet var overvægt (BMI > 25 kg/m 2 ), initial diætbehandling påbegyndt i perioderne 1. januar 31. marts 2006 eller 1. august 30. september Studiet inkluderede patienter med andre diagnoser end overvægt. Eksklusionskriteriet var gravide samt patienter, der fik medicinsk eller kirurgisk fedmebehandling. Der er indsamlet data vedrørende køn, nationalitet, alder, højde, vægt ved start og slut, diabetes, dyslipidæmi, psykofarmaka, antal konsultationer samt forløbets start og slutdato. Oplysninger vedrørende diabetes, dyslipidæmi og psykofarmaka kommer enten fra patientens henvisning, diætistjournal eller laboratorieskema. De øvrige data er indsamlet gennem diætistjournaler. BMI blev beregnet ud fra højde og vægt ved start. Forløbets varighed blev udregnet som antal dage fra forløbets start til slutdato. Tidsinterval mellem konsultationer blev beregnet som forløbets varighed divideret med antallet af konsultationer. Vægttab blev udregnet som differencen mellem startvægt og slutvægt. Tabel 1 baseline data * Alle patienter Patienter med mindst én opfølgning n=299 n=212 Kvinder 68% 67% Alder (år) 49 ± ± 15 BMI (kg/m 2 ) 35 ± 5 35 ± 6 Diabetes 27% 26% Dyslipidæmi 44% 46% Psykofarmaka 9% 9% * plus-minus værdier er gennemsnit ± SD BMI udregnet for 239 patienter BMI udregnet for 177 patienter Artikel 5

6 Tabel 2 - data af behandlingsforløb * Patienter med mindst én opfølgning n=212 Antal konsultationer 4 (2-19) Antal dage 204 (8-917) Tidsinterval (dage) 73 (8-221) Vægttab (kg) 3,2 + 5 * værdier er angivet som median (spændvidde) samt gennemsnit + SD Vægtændring fra start til slut udregnet for 199 patienter De kontinuerte variabler BMI, alder og vægttab er tilnærmelsesvis normalfordelte. Her benyttes gennemsnit og standarddeviation (SD). Variablerne tidsinterval mellem konsultationer, antal konsultationer og forløbets varighed er ikke normalfordelte, hvorfor der benyttes median og spændvidde. Alle statistiske analyser er lavet Figur 1 antal dage mellem konsultationer * der er statistisk signifikant forskel mellem grupperne efter justering for mulige konfoundere. Et 5% statistisk signifikansniveau blev anvendt. Ernæringsenhedens studie - Resultater Totalt kunne 299 patienter inkluderes i studiet. Baselinedata kan ses i tabel 1. Af de 299 patienter var 87 afsluttet efter første konsultation, hvorfor disse blev ekskluderet fra analysen. Baselinedata for de 212 patienter, der havde mindst én opfølgning, ses i tabel 1. Der var ingen signifikante forskelle på base - linedata mellem de patienter, der havde én konsultation og dem, der havde mere end én konsultation. Tabel 2 viser data vedrørende behandlingsforløbet for patienter med mindst én opfølgning. Der var stor variation i tidsintervallet mellem konsultationer (se figur 1). I et enkelt forløb var gennemsnittet otte dage mellem konsultationerne og i et andet 221 dage. * Figuren viser det gennemsnitlige antal dage mellem konsultationerne. Figuren viser ikke, om konsultationerne var jævnt fordelt i behandlingsforløbet. i statistiskprogrammet STATA (version 10). Patienterne er grupperet i kvartiler baseret på tidsintervallet mellem konsultationerne. Der er benyttet multipel regressionsanalyse til at undersøge, om Det ses i tabel 3, at der er en non-signifikant trend imod et større vægttab, des længere tid der går mellem konsultationerne. Diskussion Vores litteraturstudie og undersøgelse indikerer, at der ikke er nogen klinisk signifikant forskel på patienternes vægttab, om de konsulteres med et kort eller langt tidsinterval. Tabel 3 vægttab i forhold til tidsinterval mellem konsultationerne a) b) 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil P for trend Dage i snit 40 (8-53) 66 (54-73) 85 (74-99) 118 ( ) Vægttab i kg 2, , , , ,23 a) Der er justeret for BMI, køn samt antal konsultationer b) Værdier er median (spændvidde) samt gennemsnit + SD 6 Artikel Diætisten nr

7 Ved et forløb hvor patienten taber sig, kan der være aftalt længere interval, eller patienten kan ud fra egen vurdering om behov for konsultation være udeblevet. Omvendt kan det også tænkes, at patienter, som ikke taber sig, udebliver fra konsultationer. Der kan være mulige konfoundere (fx social status, fysisk aktivitet), som ikke er medtaget på grund af de begrænsninger, journalerne nødvendigvis giver. Der kan også være konfoundere, der ikke er justeret tilstrækkeligt for (fx psykofarmaka). Praksisrelaterede overvejelser Ud fra en teoretisk synsvinkel kan man også argumentere for ikke at se patienter særligt tit, da de derved bliver tvunget til at være mere aktive i ændringerne af deres egne madvaner og mere refleksive over de valg, de foretager vedrørende det, de spiser samt konsekvenserne af disse valg (6). De lærer med andre ord at stå til ansvar for egne handlinger. Herved øges sandsynligheden for, at patienterne kan fastholde kostændringerne samt deres vægttab. I 2006 var der otte diætister ansat ved Ernæringsenheden. Der var kun en begrænset standardisering af den individuelle diætbehandling. Herved risikerer vi at have målt på forskellen mellem diætisters behandling i stedet for tidsintervallet mellem konsultationer. Alle disse situationer kan forårsage bias, og dette kan være skyld i, at vi ikke fandt nogen association mellem tidsintervallet og vægtændringen. En del tyder på, at behandlingsforløbets længde har stor betydning for patienternes vægttab (7, 8). I vores data var der også en signifikant sammenhæng mellem forløbets længde og vægttab. Hvis patienterne ses med længere tidsintervaller, giver det mulighed for at følge dem i længere tid, uden at det belaster sundhedssystemet økonomisk. I vores litteraturgennemgang kan der være studier på området, som vores søgning ikke fandt. Der kan også være upublicerede studier. I studiet af Melin et al. er der ikke refereret til andre studier, hvilket kan tyde på, at der ikke er publicerede studier på området. I diverse guidelines er der ikke refereret til studier, der undersøger tidsinterval mellem konsultationer. Referencer 1. Svendsen OL, Toubro S, Bruun JM, et al. [Guidelines for treatment of overweight/obesity, 2006]. Ugeskr Laeger 2006;168: Adipositas. 1997, Foreningen af kliniske diætister. 3. Wing RR. Behavioral approaches to the treatment of obesity. In: G.A. Bray and C. Bouchard, editors. Handbook of obesity. Second ed. New York: Marcel Dekker, Inc; Jeppesen IB. Støtte til kostomlægning. In: A.-D. Zwisler, L. Schou, and L.V. Sørensen, editors. Hjerte rehabilitering Melin I, Karlstrom B, Lappalainen R, et al. A programme of behaviour modification and nutrition counselling in the treatment of obesity: a randomised 2-y clinical trial. Int J Obes Relat Metab Disord 2003;27: Peavy RV. Konstruktivistisk vejledning - teori og metode. København: Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning; Wadden TA, Crerand CE and Brock J. Behavioral treatment of obesity. Psychiatr Clin North Am 2005;28:151-70, ix. 8. Perri MG, Nezu AM, Patti ET, et al. Effect of length of treatment on weight loss. J Consult Clin Psychol 1989;57: Diætisten nr Artikel 7

8 Klinisk isk ernæring... nårv viden ervig vigtig i Ulla Hardt Klinisk diætist ist Tlf Region Syd Tina Eklund Sygeplejerske Tlf Region Nord og Midt Malin nlundh Klinisk diætist Tlf Region onsjælland og Hovedstaden Kirudans ernæringsteam er bemandet med kliniske diætister og sygeplejersker. Kontakt os påtlf Kirudans sortiment dækker produkter fra Fresenius s Kabi, Nestlé, Nutricia, Toft Care og Meda.

9 Af Jens Rikardt Andersen, overlæge, lektor HD(O), Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet og Institut for Human Ernæring, Kbh. Universitet Syre-base-balancer i kroppen - også i julen Jens Rikardt Andersen ph-regulationen i blodet er noget af det mest præcise og robuste, vi overhovedet har. ph reguleres til mellem 7,36 og 7,46 i arterieblod og den interstitielle væskefase, næsten uanset hvor fjollede vi er med hensyn til indtagelse af syrer og baser. Når ph kommer udenfor dette interval, går det helt galt metabolisk, da en meget stor del af vore biokemiske processer fungerer ved dette ph, men dårligere og dårligere jo længere vi kommer væk fra det neutrale niveau. Der er fx ikke ret meget, der ødelægger proteinsyntese så meget, som acidose gør. Hvis man i øvrigt er rask, er ydergrænserne for livets beståen på ca. 6,8 7,8. Hvis man er kronisk syg, indsnævres intervallet ganske betragteligt, fx vil en diabetespatient have store problemer ved ph 7,2. Problemer med syre-base-regulationen ses især hos patienter med kronisk, svær nyrelidelse, svær lungelidelse og dysreguleret diabetes mellitus. Syre-base-status i blodet kan bedst vurderes i en arterie-blodprøve, hvor alle leddene i nedenstående ligning kan bestemmes. I almindeligt veneblod er ph-måling noget mere usikker, og det mest almindelige er at bestemme bikarbonat. Det kan ske enten som standardbikarbonat eller total-co2, alt afhængigt af hvilket sygehus/laboratorium, der skal analysere prøven. Når det nu er så vigtigt at få reguleret ph i blodet, har vi også et par systemer, der er meget overdådigt dimensioneret til at varetage opgaven. En biokemisk ligning kan se således ud: CO2 + H2O H2CO3 HCO3 - + H + Dette betyder, at hvis der kommer for meget CO2, kombineres det med vand og danner kulsyre, som så bliver til bikarbonat og en brintjon. Nu kan CO2 pludseligt blive udskilt i nyren, da det er blevet omdannet fra en luftart til et flydende stof. Det er da smart. Omvendt, hvis der er for meget syre (H+), kombinerer det sig med bikarbonat (HCO3) og danner kulsyre, som så bliver til CO2, Ønske om artikel om syre-base diæt Da vi ofte bliver mødt af folk, der har spørgsmål til syre-base-diæter, er vi er tre diætister, der har kigget nærmere på modargumenterne for denne diæt. Ud fra litteraturgennemgangen kan vi forstå, at nogle fødevarer er basiske, mens andre er syredannende. Men hvis kroppen er velfungerende, vil kroppens syre-base-buffersystem regulere dette, så blodets ph altid ligger tæt på 7,4. Vi kunne godt tænke os en uddybende biokemisk forklaring af kroppens syre-base regulering. Dertil en forklaring omhandlende i hvor stor grad kosten kan påvirke kroppens syre-base buffersystem. På forhånd tak - Malene Iskov, Merete Espensen og Donna L.K. Nielsen. som udåndes. Hvis det er svært at forstå, så tænk på at mange tager natrium-bikarbonat mod mavesyre. Kig på ligningen igen. Bikarbonat i overskud får processen til at bevæge sig mod venstre, der dannes CO2, som bøvses op. Alle, der har prøvet det, ved, at det er sådan, det virker. Noget helt andet er, at det ikke er særlig smart at tage bikarbonat mod mavesyre som oftest er refluksgener. Effekten forsvinder meget hurtigt, bøvses op, så at sige, og så kommer der endnu mere syre, fordi indtagelsen er for ringe til at være en længerevarende buffer, og fordi syrestimulerende hormoner udløser en øget syreproduktion. Det er meget smartere at indtage noget med en større buffer-kapacitet, som fx fosfat (mange mulige trin, som er ph-afhængige): - H3PO4 H2PO4 + H + -- HPO4 + 2H+ --- PO4 + 3 H + En buffer er en regulator. Sådanne har vi en del af i kroppen. I stedet for maskiner, der regulerer, er det biokemiske processer. Mælk indeholder meget fosfat og er en udmærket buffer. Risengrød er formentlig lige så godt. Smørklatten betyder nok bare, at risengrøden bliver længere i mavesækken, fordi det er en Diætisten nr Artikel 9

10 effekt af fedt. Andre bruger melon til samme formål. Det er dog de færreste fødevarer, der har fået bestemt deres bufferkapacitet. Der skal meget store ændringer til, før disse syre-base-regulerende processer ikke kan klare jobbet længere i blodet. Ved at forskyde balancen mellem bikarbonat og kuldioxid i blodet kan vi regulere ph. Dette foregår i nyrer og lunger, og det er derfor, at kroniske lidelser i disse organer betyder så meget. Nyrerne kan udskille brintjoner (og dermed syre) udskille bikarbonat variere bikarbonatoptagelsen fra urinen selv danne nyt bikarbonat danne ammoniak Hvis syre-base-status alligevel bliver rykket pga. sygdom eller forgiftning, gælder det om at få det rettet hurtigt. Når først tiden går, er det ikke bare blodet, der bliver fx surt/acidotisk, det rammer også cellernes indre; 2/3 af vort vand er inde i cellerne. Det tager nu ret lang tid at rette tilstanden op, og det skal gøres i et relativt langsomt tempo for ikke at få for mange væskeforskydninger samtidigt. Kronisk acidose ses især hos patienter med forværring i svær KOL/lunge-emfysem eller i svær nyrelidelse eller forværring i den kroniske lidelse. Lungerne skiller os af med CO2, så en høj produktion af CO2 er ikke ønskeligt hos patienter med svær KOL. Dette ses især ved kulhydratrig kost. Det er jo så rimeligt at give bikarbonattilskud til den kroniske nyrepatient (eller kost med et højt indhold af bikarbonat, hvis en sådan kan sammensættes), men ikke til lungepatienten, da det jo bliver til CO2. Ammoniakdannelsen sker efter samme princip som ved bikarbonat. Der bindes syre (H+), og det udskilles som ammoniak (NH4+): H + + NH3 NH4 + Herved kan urinens ph falde som udtryk for, at organismen lettes for syre-ekvivalenter (H+) på denne måde. Den modsatte proces forekommer uhyre sjældent (forgiftninger). Det er utroligt, hvad disse (buffer-) systemer kan klare. Der er i øvrigt også andre, end de nævnte. Det betyder, at når der fx udbydes bikarbonat (natron) på internettet som middel til at bedre muskelfunktion eller have andre, uforklarede effekter, skal man være meget skeptisk. Der skal meget store doser til for at rykke balancerne. Når nogle af de mange ernæringseksperter mener, at indtagelse af kød gør organismen sur, er det ikke noget, de har kunnet måle i blodet. Som nævnt nedenfor kan kød give syredannelse i tarmen og i portalblodet, men en surgørende effekt ændrer ikke ph i blodet i det systemiske kredsløb. Også andre steder i kroppen er der syre-base-balancer. I tarmen, overvejende i højre side af tyktarmen, dannes en hel del syrer. Der er her tale om syrer, der produceres af bakterier - kortkædede fedtsyrer (SCFA) udfra kulhydrat, fedtsyrer eller proteiner. Disse syrer kan optages og omsættes i enten tarmceller eller lever. Hvis der dannes for meget, kan ph falde, og det skal så kompenseres med bikarbonat, som kommer fra tarmcellerne. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, vil afføringen blive sur. Det kan man faktisk selv føle som en svien ved endetarmsåbningen under toiletbesøg, og der vil ofte være løs afføring eller diarré samtidigt. Hvornår sker det så hos raske? Det afhænger af tarmfloraen samt evnen til at optage især korte og mellemkædede kulhydrater i tyndtarmen. Hvis fx laktose ikke optages fuldstændigt, bliver det omdannet til syre (SCFA) i tarmen. En stigende del af befolkningen i Danmark har dette problem, og flertallet af beboerne ved Middelhavet har samme problem, så man kan snart diskutere, om der egentligt er tale om en sygdom. Vi har næsten alle problemer med en række oligosaccharider, fx stachyose og raffinose, 10 Artikel Diætisten nr

11 som findes i bønner og kål. Ikke at forglemme sukkeralkoholer som sorbitol og xylitol, som findes i store mængder i bl.a. slik, idet indholdet af sukrose i slik er dalet betragteligt. I juletiden kan der således være særlig stor risiko for, at en høj indtagelse medfører et sænket ph i tarmindholdet. Det får dog ingen konsekvenser for ph i blodet. juletiden. I mavesæk og tyktarm kan julen dog godt udfordre systemernes kapacitet, så der er de glade for, at julen ikke varer til påske. Der er således ingen holdepunkter for, at selv dramatiske kostændringer kan ændre kroppens overordnede syre-basebalance, selv om ph godt kan variere lokalt i kroppen bl.a. i fæces og urin. Også ved en række sygdomme dannes syrer lokalt i kroppen. Det er typisk ved iltmangel i væv pga. arteriosklerose eller andet, og det er overvejende mælkesyre, der dannes ved det anaerobe stofskifte. Det samme gælder ved infektioner, hvor der pga. ødemet ikke kommer tilstrækkelig ilt til, at de dannede syrer kan omdannes i buffersystemerne. Derfor kan ledvæske, væske i lungehinde mv. blive surt. Det kan dog ikke reguleres med kost; der skal blod og ilt til. Alt i alt har vi en formidabel syre-base-regulation i blodet, også i Velbekomme og glædelig jul! Diætisten nr Artikel 11

12 Elisabeth Grill Haaber 1, klinisk diætist, Pia Christensen 1, klinisk diætist, cand. scient. klinisk ernæring, Henning Bliddal 1, professor og Robin Christensen 1, biostatistiker, 1 Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital. Pulverkur på Parker Instituttet Reumatologer og diætister anbefaler pulverkur som en god begyndelse til varigt vægttab Elisabeth Grill Haaber Artrose (slidgigt) er den mest betydende årsag til smerter og funktionsnedsættelse i den vestlige verden. Alle led kan rammes, men især knæene har stor betydning, fordi de er afgørende for personens gangfunktion og dermed for den sociale velfærd. Artrose i knæled forværres betydeligt af overvægt. I Danmark har mere end borgere over 54 år symptomgivende artrose i knæene, hvoraf halvdelen samtidig er plaget af overvægt (1). På pulverkur CAROT-studiet et aktuelt forskningsprojekt på Parker Instituttet På Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital kører et forskningsprojekt, CAROT-studiet, hvor 192 artroseramte med overvægt gennemgår et vægttabsforløb hos en diætist. Patienterne starter på et otte ugers intensivt vægttabprogram. Vægttabet sikres ved en 16-ugers-kostintervention, bestående af otte ugers kosterstatningsdiæt (pulverdiæt) med præparatet Cambridge -kuren, efterfulgt af 8-ugers diæt på almindelig hypo-energetisk sund mad med et dagligt energiindhold på 1200 kcal samt kostvejledning. For at se virkningen af vægttabet tages blodprøver før og efter de første 16 uger. Blodprøverne skal måle blodets indhold af fedtstoffer, hormoner og nedbrydningsprodukter fra brusk. Patienterne skal ydermere have MR-scannet og ultralydsscannet deres knæ samt have foretaget en helkropsscanning i en Dexa-scanner, som måler patienternes sammensætning af fedt, muskler, vand og knogler. Især er Dexa-scanningen sjov for patienterne, da de både i projektuge 0, 16 og 68 modtager et scanningsbillede, der ved sammenligning tydeligt afslører, hvor mange kilo fedt de har smidt. Man kan sige, at patienterne får en hel sundhedsundersøgelse, da de får målt kolesterol, blodsukker, kalkstatus i knoglerne samt en masse andre kliniske variable, som giver et billede af patienternes sundhedsprofil. En lille del af patienterne har diabetes; dem bliver der holdt nøje øje med, især fordi nogen af dem får halveret eller helt seponeret deres medicin under diætinterventionen. Når patienterne har været igennem de første 16 uger, trækkes der lod (randomiseres) til tre nye grupper. Patienterne skal følge de nye grupper et helt kalenderår - altså 52 uger. En tredjedel af patienterne randomiseres til superviseret vægttabsfremmende kostvejledning med et ugentligt fremmøde hos diætisten. Gruppe to randomiseres til superviseret fysisk aktivitet på fysioterapiklinik to gange ugentligt de første fire måneder, derefter en gang ugentligt i fire måneder og en gang hver anden uge de sidste 4 måneder. Den sidste tredjedel randomiseres til en ren kontrolgruppe, som det næste år skal passe sig selv, og som først skal møde ind til nye undersøgelser et år efter. Efter de 52 uger skal alle patienter igen gen- 12 Artikel Diætisten nr

13 nemgå de samme undersøgelser som før og efter de første 16 uger. Her måles, om vægttab og træning er ligeværdige over for symptomer og røntgenforandringer ved knæ-artrose. Pulverkur som kick start CAROT-studiet har været i gang siden januar Her startede det første hold bestående af tre klasser hos de kliniske diætister på Parker Instituttet, Pia Christensen og Elisabeth Grill Haaber. Hver klasse består af otte personer, alle 50 år eller derover med artrose og BMI > 30. Dette er inklusionskriterierne for at være deltager i projektet. Den første dag bliver patienterne introduceret for hinanden, diætisten og projektets forløb og der gennemgås nøje, hvordan Cambridge-kuren skal anvendes. Denne dag bliver der også diskuteret, hvilke forventninger patienterne har til forløbet og til dem selv. De fleste ønsker at tabe mellem 15 og 20 kilo over de første 16 uger af projektet. Diætvejledningen begynder derfor med pulver som eneste næringsmiddel og efter en uge møder patienterne ind til første vejning. Det gennemsnitlige vægttab den første uge er ca. tre kilo. Nogle taber sig et kilo, mens andre taber op til 5 kilo. Meget af vægttabet denne uge består antageligt af væske. De efterfølgende syv uger møder patienterne til kontrolvejning og undervisning i sund kost og kalorietælling, for efter pulverkuren skal deltagerne til at tælle kalorier. Efter pulverkuren på otte uger er det gennemsnitlige vægttab over 10 kilo. Spredningen er stor, især de mandlige patienter taber sig meget, op til kg. Og efter yderligere otte uger på 1200 kcal er det gennemsnitlige vægttab kommet over 15 kilo. Parker Instituttets forventninger til vægttab er minimum fem% af patienternes vægt, og fra tidligere lignende studier viser erfaringerne en stor effekt på patienternes knægener (1,2). Dette vægttab opnår stort set alle patienterne. Den ugentlige vejledning foregår i grupper. Gruppevejledning giver patienterne mulighed for at bearbejde og diskutere forskellige problemstillinger med andre i en lignende situation. I gruppen får patienterne støtte fra hinanden til af gennemføre kuren, og de bliver udfordret til at se på sig selv gennem de andre. Gruppevejledningen der bl.a. indeholder såkaldt kognitiv behandlingsterapi - tyder også på at kunne hjælpe patienterne til at føle den samhørighed med de andre, som nogle af dem savner i dagligdagen. Nogle af grupperne er hurtige til at udveksle mails, telefonnumre mv. Senere prøver de at holde fast i hinanden ved at ses en gang imellem. Mange beretter om større livsglæde, mere selvværd og større overskud til sig selv, familien og omverdenen. På pulverkur under supervision Pulverkure har gennem 1990 erne været meget udskældte. Alle klinikere kender eksempler på, at de, der har ønsket et stort vægttab og har opnået dette ved hjælp af en pulverkur, har taget det hele på igen og mere til; om end den videnskabelige litteratur tyder på, at patienter, der ser lyset i starten og taber sig hurtigt har en bedre prognose (3). I dag er det de færreste kliniske diætister, der anbefaler pulverkure til deres overvægtige patienter. Pulverkure ses dog oftere i forskellige videnskabelige ernæringsforsøg. På Parker Instituttet har diætisterne erfaret, at en pulverkur kan være en rigtig god kick-start for svært overvægtige, der ønsker at tabe sig kilo og også mindre vægttab, hvis man ikke ønsker at være på diæt i lange perioder. Typisk kommer det som et chok for de kliniske diætister, når de ved ansættelsen på Parker Instituttet, bliver introduceret for slankepulver til at indlede projektdeltagernes ønskede langvarige vægttab. De fleste diætister vil mene, at det strider mod god klinisk/etisk praksis, om end denne opfattelse ikke tager udgangspunkt i evidensbaseret medicin (1,4). Kan man som diætist virkelig stå inde for en pulverkur? De sidste 20 år har det været en almindelig fordom, at det ikke virker med en pulverkur på længere sigt. Med litteraturen i baghånden må man erkende, at sådanne udsagn ikke kan underbygges videnskabeligt, da vægttab med den bedste prognose er dem, hvor patienterne ser lyset (3). For de her nævnte patienter sker det, da de er mere lydhøre over for konventionel diætetik efter at have tabt mere end 10 kilo på at gøre som diætisten lovede otte uger forinden.! Kender du en vinder? Lørdag d. 31. januar er sidste frist for at indstille en kandidat til Kellogg's Kommunikationspris Se os/kommunikationspris Diætisten nr Artikel 13

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Guide: Tab dig med lynkur

Guide: Tab dig med lynkur Guide: Tab dig med lynkur Mange kure lover stort vægttab på kort tid, men virker de? BT har testet en af de mest populære lynkure, kålsuppekuren Af Stine Kjærside, oktober 2012 03 Tab dig med kålsuppen

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Få det bedste ud af dine 3 V.O.K.S-dage med disse tips:

Få det bedste ud af dine 3 V.O.K.S-dage med disse tips: For en bedre syre-base-balance som er godt for: Vægt Energi Afgiftning Ledsmerter Immunforsvaret Styrke og smidighed Med en enkelt viden om syre-base balancen i krop og syre-base værdier i kosten, kan

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

OsoLean Planen. www.mannatechosolean.eu. Berigelse af livskvalitet SM

OsoLean Planen. www.mannatechosolean.eu. Berigelse af livskvalitet SM OsoLean Planen www.mannatechosolean.eu Berigelse af livskvalitet SM Indhold 3 OsoLean TM Handlingsplanen Præsentation og overblik Du er på vej mod et bedre dig Det er vigtigt at man taber fedt - ikke bare

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere