DIÆTISTEN. Hvor tit skal vi se patienterne? Læs mere på side 5. Syre-base-balancer i kroppen Læs mere på side 9. Min dag som tomat Læs mere på side 20

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTISTEN. Hvor tit skal vi se patienterne? Læs mere på side 5. Syre-base-balancer i kroppen Læs mere på side 9. Min dag som tomat Læs mere på side 20"

Transkript

1 Nr. 96. December årgang DIÆTISTEN Hvor tit skal vi se patienterne? Læs mere på side 5 Syre-base-balancer i kroppen Læs mere på side 9 Min dag som tomat Læs mere på side 20

2 SEKRETARIATSADRESSE Foreningen af Kliniske Diætister C/O NORSKER OG CO. ADVOKATER Landemærket København K Tlf Mandag - fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Anne W. Ravn, tlf ANSVARSHAVENDE Ginny Rhodes SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER Nr. 97, 1. januar 2009 (udkommer februar 2009) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, mrk.: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtryk ker ikke nødvendigvis redaktionens og Forenin - gen af Kliniske Diætisters holdning. INDHOLDSFORTEGNELSE ARTIKLER Individuel diætbehandling af patienter med overvægt hvor tit skal vi se patienterne? 5 Syre-base-balancer i kroppen - også i julen 9 Reumatologer og diætister anbefaler pulverkur som en god begyndelse til varigt vægttab 12 Et sundt liv set med jordanske kvinders øjne 15 OS IMELLEM Min dag som tomat 20 Aktuelt fra Nordisk Diætistforening 21 UDEFRA I denne søde juletid Fra bestyrelsen 24 Fra advokaten 27 Møde- og kongreskalender 27 BESTYRELSEN Formand Ginny Rhodes. Viggo Rothes Vej 23, 2920 Charlottenlund. Tlf / Næstformand Mette Pedersen. Jagtvej 65, 2.tv., 2200 København N. Tlf Øvrige medlemmer Anne Marie Beck. Frødings Allé 13, 1., 2860 Søborg. Tlf / arbejde Dorthe Wiuf Nielsen. Sjællandsgade 45, 3. tv., 2200 København N. Tlf / arbejde / Kirsten Petersen. Hochstrasse 3, DE Flensburg, Tyskland. Tlf / arbejde Line Rosgaard Kristensen. Østervang 28, st. th., 8840 Rødkærsbro. Tlf Margit Oien Nielsen. Hybholtvej 16, 9352 Dybvad. Tlf / arbejde Suppleant May-Britt Riggelsen. Sønderport 38 A, 1., 6200 Aabenraa. Tlf / arbejde / Lonneke Hjermitslev Dallvej 36, Dall Villaby, 9230 Svenstrup J. Tlf / arbejde REGIONSFORMÆND/NÆSTFORMÆND REGION HOVEDSTADEN. Formand Dorthe Lindschouw Kaasgaard. Mørups Allé 21, 2650 Hvidovre. Tlf Regionsnæstformand Camilla B. Nielsen. REGION SYDDANMARK. Formand Helene Andresen. Farverhus 71, 6200 Åbenrå. Tlf / arbejde REGION NORDJYLLAND. Formand Lonneke Hjermitslev. Dallvej 36, Dall Villaby, 9230 Svenstrup J. Regionsnæstformand Janne Møller. 2 Indholdsfortegnelse Diætisten nr

3 Jeg ønsker mig Ginny Rhodes Formand Der var engang, hvor det var julemanden, der skulle have et lille brev med ønskesedlen, når man nærmede sig julen men det kan vist være svært at blive ved med at fastholde den barnedrøm? Hvad gør man så som voksen? For jeg har en del ønsker, der presser sig på set i lyset af, hvordan året 2008 er forløbet indtil nu. Skulle man sende en høflig forespørgsel til Sundheds - ministeren? Om han nu i det nye år vil sætte handling bag alle de fine skåltaler og ord om forebyggelse? Mange af os, der arbejder med patienter og borgere, kan ikke se noget som helst rykke omkring borger- og patientrettet forebyggelse, selv om Sundhedsloven, Sundhedsministeren, regioner og kommuner og vel det meste af befolkningen har været inddraget i denne debat. Så er der selvfølgelig formanden for Forebyggelseskommissionen, Mette Weir, som skal give os alle et bud på den fremtidige indsats, når rapporten kommer i det nye år her går rygterne allerede om præference for forbud, med lidt tvivlsom fokus på ernæring og hvordan vi skal sætte ind der? Måske skulle jeg tage fat i politikerne på Christiansborg der har jeg flere gange luftet idéen om at give danskerne mulighed for at benytte diætist, når det nu blev for svært at finde rundt i de mange officielle kostråd, råd fra familien, råd fra venner og råd fra de mange kostvejledere med deres meget alternative kostråd. Mulighed for at få et tilskud via den offentlige sygesikring, i stil med tilskuddet til øjenlæge, ørelæge osv. virker oplagt - eller kunne vi i det mindste ikke give familier med overvægtige børn denne hjælp? Foreningen af Kliniske Diætister kommer snart med resultaterne fra vores projekt finansieret af Sundhedsministeriet, hvor overvægtige børn netop har haft mulighed for diætisthjælp, og resultaterne taler deres tydelige sprog (og så er det en BILLIG måde at give hjælp på!) det er virkelig noget, der rykker for børnene, så kan vi tillade os at blive ved med at ignorere dem? Eller skulle jeg forsøge mig med Undervisningsministeren? Få luftet ønsket om en evaluering af diætistuddannelsen, hvor det fra tid til anden virker temmelig tvivlsomt, om der kan findes praktikpladser af en fornuftig kvalitet, om de studerende får et fornuftigt udbytte af deres uddannelse, og om vi alle får kvalificerede diætister ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse? Jeg kunne måske også bare ønske, at vores professionsbacheloruddannelse bliver indskrænket til de relevante specialelinjer i stedet for jævnligt at blive udvidet med yderligere specialelinjer? For der er vel ingen grund til at uddanne til arbejdsløshed og hvor diætisterne dog er nogenlunde stillet med arbejde, så er der stadig lang vej, når man først skal forklare hvad en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i diætetik eller andet er Eller er det i virkeligheden sådan, at jeg skal sætte ønsket om en sober og seriøs ernæringsfaglig debat øverst på min ønskeseddel? FaKD har stiftet Fagligt Selskab for Ernæringsprofessionelle, FEPS, og har allerede haft succes med vores første møde omhandlende fuldkorn. Og mange vil gerne deltage - men vi skal have mange flere med, hvis vi skal kunne løfte opgaven med at gøre ernæring til et seriøst og vigtigt emne, der fortjener mere fokus På den anden side kan jeg selvfølgelig også gå ned i den lokale legetøjsbutik og aflevere min ønskeseddel og se, om det giver et bedre resultat? Hvad står der mon på din ønskeseddel? Jeg håber, dine ønsker bliver opfyldt og glæder mig til at mødes i Glædelig jul og godt nytår! Diætisten nr Leder 3

4 Nyt navn nyt design Nutrini Drink Multi Fibre Fortini Multi Fibre skifter navn og udseende Fuldgyldig ernæringsdrik med Multi Fibre til børn fra 1 år Baseret på mælk Næringsindhold pr. 200 ml flaske Laktosefattig (laktose <0,02 g pr. 100 ml ) Energi: 1260 kj (300 kcal) Glutenfri Protein: 6,8 g (kassein) Indeholder et mix af 6 forskellige fibre Fedt: 13,6 g Smagsvarianter: Jordbær og chokolade Kulhydrat: 37,6 g Kostfibre: 3 g Nutricia A/S Rørmosevej 2 A 3450 Allerød Telefon Nutricia Direkte (rådgivning og bestilling) Fax

5 Af Allan Stubbe Christensen, klinisk diætist, stud. scient. san., Kenneth Christiansen, klinisk diætist, stud. pæd. og Lone Viggers, ernæringschef, NHH-kandidat, MPA, Ernæringsenheden, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Individuel diætbehandling af patienter med overvægt hvor tit skal vi se patienterne? Allan Stubbe Christensen Det er ikke ualmindeligt, at den diætetiske behandling af voksne med overvægt lægger op til relativt korte tidsintervaller mellem konsultationerne (1-4). Så vidt vi ved, er der intet, der tyder på, at dette har betydning for, hvor meget patienterne taber sig. Kenneth Christiansen Derfor ønsker vi at undersøge, om tidsintervallet mellem konsultationerne har betydning for størrelsen af det vægttab, patienterne opnår. Dette gøres med baggrund i en litteraturgennemgang 1 samt resultater fra en undersøgelse, som vi har foretaget i Ernæringsenheden, Hospitalsenheden Vest. Litteraturgennemgang Vi fandt ingen studier, der undersøgte, hvilket tidsinterval der er optimalt for patientens vægttab ved individuel diætbehandling. Dog har ét enkelt studie set på tidsintervallet ved diætbehandling af patienter i grupper (5). Her blev 43 adipøse personer randomiseret til enten et intensivt forløb eller et kontrolforløb på 24 måneder. Ved starten og efter 12 måneder benyttede begge grupper en VLCD (very low calorie diet) i 25 dage. I den øvrige periode var der gruppeundervisning for intensivgruppen hver anden uge det første år og hver anden måned det næste år. I kontrolgruppen var der gruppeundervisning hver tredje måned i to år. Efter to år var der et gennemsnitligt vægttab på henholdsvis 6,8 og 8,6 kg i intensivgruppen og kontrolgruppen. Forskellen var ikke signifikant. 1 Følgende søgestrategier er benyttet: - Medline og Cochrane: Overweight (MeSH) AND weight loss AND (consultation OR visit* OR treatment duration OR treatment intensity OR interval intensity OR interval duration OR counseling intensity OR counseling duration ) - Medline, Embase, Psykinfo og Cochrane: (rd OR dietitian) AND (overweight OR obese) AND (treatment OR therapy) Diætisten nr Lone Viggers Der er således ingen evidens for, hvorvidt korte eller lange tidsintervaller er bedst for patientens vægttab. Ernæringsenhedens undersøgelse - Metode I perioden juli-september 2008 gennemgik vi journaler for samtlige voksne patienter (alder > 18 år), der havde været til diætbehandling i Ernæringsenheden. Inklusionskriteriet var overvægt (BMI > 25 kg/m 2 ), initial diætbehandling påbegyndt i perioderne 1. januar 31. marts 2006 eller 1. august 30. september Studiet inkluderede patienter med andre diagnoser end overvægt. Eksklusionskriteriet var gravide samt patienter, der fik medicinsk eller kirurgisk fedmebehandling. Der er indsamlet data vedrørende køn, nationalitet, alder, højde, vægt ved start og slut, diabetes, dyslipidæmi, psykofarmaka, antal konsultationer samt forløbets start og slutdato. Oplysninger vedrørende diabetes, dyslipidæmi og psykofarmaka kommer enten fra patientens henvisning, diætistjournal eller laboratorieskema. De øvrige data er indsamlet gennem diætistjournaler. BMI blev beregnet ud fra højde og vægt ved start. Forløbets varighed blev udregnet som antal dage fra forløbets start til slutdato. Tidsinterval mellem konsultationer blev beregnet som forløbets varighed divideret med antallet af konsultationer. Vægttab blev udregnet som differencen mellem startvægt og slutvægt. Tabel 1 baseline data * Alle patienter Patienter med mindst én opfølgning n=299 n=212 Kvinder 68% 67% Alder (år) 49 ± ± 15 BMI (kg/m 2 ) 35 ± 5 35 ± 6 Diabetes 27% 26% Dyslipidæmi 44% 46% Psykofarmaka 9% 9% * plus-minus værdier er gennemsnit ± SD BMI udregnet for 239 patienter BMI udregnet for 177 patienter Artikel 5

6 Tabel 2 - data af behandlingsforløb * Patienter med mindst én opfølgning n=212 Antal konsultationer 4 (2-19) Antal dage 204 (8-917) Tidsinterval (dage) 73 (8-221) Vægttab (kg) 3,2 + 5 * værdier er angivet som median (spændvidde) samt gennemsnit + SD Vægtændring fra start til slut udregnet for 199 patienter De kontinuerte variabler BMI, alder og vægttab er tilnærmelsesvis normalfordelte. Her benyttes gennemsnit og standarddeviation (SD). Variablerne tidsinterval mellem konsultationer, antal konsultationer og forløbets varighed er ikke normalfordelte, hvorfor der benyttes median og spændvidde. Alle statistiske analyser er lavet Figur 1 antal dage mellem konsultationer * der er statistisk signifikant forskel mellem grupperne efter justering for mulige konfoundere. Et 5% statistisk signifikansniveau blev anvendt. Ernæringsenhedens studie - Resultater Totalt kunne 299 patienter inkluderes i studiet. Baselinedata kan ses i tabel 1. Af de 299 patienter var 87 afsluttet efter første konsultation, hvorfor disse blev ekskluderet fra analysen. Baselinedata for de 212 patienter, der havde mindst én opfølgning, ses i tabel 1. Der var ingen signifikante forskelle på base - linedata mellem de patienter, der havde én konsultation og dem, der havde mere end én konsultation. Tabel 2 viser data vedrørende behandlingsforløbet for patienter med mindst én opfølgning. Der var stor variation i tidsintervallet mellem konsultationer (se figur 1). I et enkelt forløb var gennemsnittet otte dage mellem konsultationerne og i et andet 221 dage. * Figuren viser det gennemsnitlige antal dage mellem konsultationerne. Figuren viser ikke, om konsultationerne var jævnt fordelt i behandlingsforløbet. i statistiskprogrammet STATA (version 10). Patienterne er grupperet i kvartiler baseret på tidsintervallet mellem konsultationerne. Der er benyttet multipel regressionsanalyse til at undersøge, om Det ses i tabel 3, at der er en non-signifikant trend imod et større vægttab, des længere tid der går mellem konsultationerne. Diskussion Vores litteraturstudie og undersøgelse indikerer, at der ikke er nogen klinisk signifikant forskel på patienternes vægttab, om de konsulteres med et kort eller langt tidsinterval. Tabel 3 vægttab i forhold til tidsinterval mellem konsultationerne a) b) 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil P for trend Dage i snit 40 (8-53) 66 (54-73) 85 (74-99) 118 ( ) Vægttab i kg 2, , , , ,23 a) Der er justeret for BMI, køn samt antal konsultationer b) Værdier er median (spændvidde) samt gennemsnit + SD 6 Artikel Diætisten nr

7 Ved et forløb hvor patienten taber sig, kan der være aftalt længere interval, eller patienten kan ud fra egen vurdering om behov for konsultation være udeblevet. Omvendt kan det også tænkes, at patienter, som ikke taber sig, udebliver fra konsultationer. Der kan være mulige konfoundere (fx social status, fysisk aktivitet), som ikke er medtaget på grund af de begrænsninger, journalerne nødvendigvis giver. Der kan også være konfoundere, der ikke er justeret tilstrækkeligt for (fx psykofarmaka). Praksisrelaterede overvejelser Ud fra en teoretisk synsvinkel kan man også argumentere for ikke at se patienter særligt tit, da de derved bliver tvunget til at være mere aktive i ændringerne af deres egne madvaner og mere refleksive over de valg, de foretager vedrørende det, de spiser samt konsekvenserne af disse valg (6). De lærer med andre ord at stå til ansvar for egne handlinger. Herved øges sandsynligheden for, at patienterne kan fastholde kostændringerne samt deres vægttab. I 2006 var der otte diætister ansat ved Ernæringsenheden. Der var kun en begrænset standardisering af den individuelle diætbehandling. Herved risikerer vi at have målt på forskellen mellem diætisters behandling i stedet for tidsintervallet mellem konsultationer. Alle disse situationer kan forårsage bias, og dette kan være skyld i, at vi ikke fandt nogen association mellem tidsintervallet og vægtændringen. En del tyder på, at behandlingsforløbets længde har stor betydning for patienternes vægttab (7, 8). I vores data var der også en signifikant sammenhæng mellem forløbets længde og vægttab. Hvis patienterne ses med længere tidsintervaller, giver det mulighed for at følge dem i længere tid, uden at det belaster sundhedssystemet økonomisk. I vores litteraturgennemgang kan der være studier på området, som vores søgning ikke fandt. Der kan også være upublicerede studier. I studiet af Melin et al. er der ikke refereret til andre studier, hvilket kan tyde på, at der ikke er publicerede studier på området. I diverse guidelines er der ikke refereret til studier, der undersøger tidsinterval mellem konsultationer. Referencer 1. Svendsen OL, Toubro S, Bruun JM, et al. [Guidelines for treatment of overweight/obesity, 2006]. Ugeskr Laeger 2006;168: Adipositas. 1997, Foreningen af kliniske diætister. 3. Wing RR. Behavioral approaches to the treatment of obesity. In: G.A. Bray and C. Bouchard, editors. Handbook of obesity. Second ed. New York: Marcel Dekker, Inc; Jeppesen IB. Støtte til kostomlægning. In: A.-D. Zwisler, L. Schou, and L.V. Sørensen, editors. Hjerte rehabilitering Melin I, Karlstrom B, Lappalainen R, et al. A programme of behaviour modification and nutrition counselling in the treatment of obesity: a randomised 2-y clinical trial. Int J Obes Relat Metab Disord 2003;27: Peavy RV. Konstruktivistisk vejledning - teori og metode. København: Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning; Wadden TA, Crerand CE and Brock J. Behavioral treatment of obesity. Psychiatr Clin North Am 2005;28:151-70, ix. 8. Perri MG, Nezu AM, Patti ET, et al. Effect of length of treatment on weight loss. J Consult Clin Psychol 1989;57: Diætisten nr Artikel 7

8 Klinisk isk ernæring... nårv viden ervig vigtig i Ulla Hardt Klinisk diætist ist Tlf Region Syd Tina Eklund Sygeplejerske Tlf Region Nord og Midt Malin nlundh Klinisk diætist Tlf Region onsjælland og Hovedstaden Kirudans ernæringsteam er bemandet med kliniske diætister og sygeplejersker. Kontakt os påtlf Kirudans sortiment dækker produkter fra Fresenius s Kabi, Nestlé, Nutricia, Toft Care og Meda.

9 Af Jens Rikardt Andersen, overlæge, lektor HD(O), Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet og Institut for Human Ernæring, Kbh. Universitet Syre-base-balancer i kroppen - også i julen Jens Rikardt Andersen ph-regulationen i blodet er noget af det mest præcise og robuste, vi overhovedet har. ph reguleres til mellem 7,36 og 7,46 i arterieblod og den interstitielle væskefase, næsten uanset hvor fjollede vi er med hensyn til indtagelse af syrer og baser. Når ph kommer udenfor dette interval, går det helt galt metabolisk, da en meget stor del af vore biokemiske processer fungerer ved dette ph, men dårligere og dårligere jo længere vi kommer væk fra det neutrale niveau. Der er fx ikke ret meget, der ødelægger proteinsyntese så meget, som acidose gør. Hvis man i øvrigt er rask, er ydergrænserne for livets beståen på ca. 6,8 7,8. Hvis man er kronisk syg, indsnævres intervallet ganske betragteligt, fx vil en diabetespatient have store problemer ved ph 7,2. Problemer med syre-base-regulationen ses især hos patienter med kronisk, svær nyrelidelse, svær lungelidelse og dysreguleret diabetes mellitus. Syre-base-status i blodet kan bedst vurderes i en arterie-blodprøve, hvor alle leddene i nedenstående ligning kan bestemmes. I almindeligt veneblod er ph-måling noget mere usikker, og det mest almindelige er at bestemme bikarbonat. Det kan ske enten som standardbikarbonat eller total-co2, alt afhængigt af hvilket sygehus/laboratorium, der skal analysere prøven. Når det nu er så vigtigt at få reguleret ph i blodet, har vi også et par systemer, der er meget overdådigt dimensioneret til at varetage opgaven. En biokemisk ligning kan se således ud: CO2 + H2O H2CO3 HCO3 - + H + Dette betyder, at hvis der kommer for meget CO2, kombineres det med vand og danner kulsyre, som så bliver til bikarbonat og en brintjon. Nu kan CO2 pludseligt blive udskilt i nyren, da det er blevet omdannet fra en luftart til et flydende stof. Det er da smart. Omvendt, hvis der er for meget syre (H+), kombinerer det sig med bikarbonat (HCO3) og danner kulsyre, som så bliver til CO2, Ønske om artikel om syre-base diæt Da vi ofte bliver mødt af folk, der har spørgsmål til syre-base-diæter, er vi er tre diætister, der har kigget nærmere på modargumenterne for denne diæt. Ud fra litteraturgennemgangen kan vi forstå, at nogle fødevarer er basiske, mens andre er syredannende. Men hvis kroppen er velfungerende, vil kroppens syre-base-buffersystem regulere dette, så blodets ph altid ligger tæt på 7,4. Vi kunne godt tænke os en uddybende biokemisk forklaring af kroppens syre-base regulering. Dertil en forklaring omhandlende i hvor stor grad kosten kan påvirke kroppens syre-base buffersystem. På forhånd tak - Malene Iskov, Merete Espensen og Donna L.K. Nielsen. som udåndes. Hvis det er svært at forstå, så tænk på at mange tager natrium-bikarbonat mod mavesyre. Kig på ligningen igen. Bikarbonat i overskud får processen til at bevæge sig mod venstre, der dannes CO2, som bøvses op. Alle, der har prøvet det, ved, at det er sådan, det virker. Noget helt andet er, at det ikke er særlig smart at tage bikarbonat mod mavesyre som oftest er refluksgener. Effekten forsvinder meget hurtigt, bøvses op, så at sige, og så kommer der endnu mere syre, fordi indtagelsen er for ringe til at være en længerevarende buffer, og fordi syrestimulerende hormoner udløser en øget syreproduktion. Det er meget smartere at indtage noget med en større buffer-kapacitet, som fx fosfat (mange mulige trin, som er ph-afhængige): - H3PO4 H2PO4 + H + -- HPO4 + 2H+ --- PO4 + 3 H + En buffer er en regulator. Sådanne har vi en del af i kroppen. I stedet for maskiner, der regulerer, er det biokemiske processer. Mælk indeholder meget fosfat og er en udmærket buffer. Risengrød er formentlig lige så godt. Smørklatten betyder nok bare, at risengrøden bliver længere i mavesækken, fordi det er en Diætisten nr Artikel 9

10 effekt af fedt. Andre bruger melon til samme formål. Det er dog de færreste fødevarer, der har fået bestemt deres bufferkapacitet. Der skal meget store ændringer til, før disse syre-base-regulerende processer ikke kan klare jobbet længere i blodet. Ved at forskyde balancen mellem bikarbonat og kuldioxid i blodet kan vi regulere ph. Dette foregår i nyrer og lunger, og det er derfor, at kroniske lidelser i disse organer betyder så meget. Nyrerne kan udskille brintjoner (og dermed syre) udskille bikarbonat variere bikarbonatoptagelsen fra urinen selv danne nyt bikarbonat danne ammoniak Hvis syre-base-status alligevel bliver rykket pga. sygdom eller forgiftning, gælder det om at få det rettet hurtigt. Når først tiden går, er det ikke bare blodet, der bliver fx surt/acidotisk, det rammer også cellernes indre; 2/3 af vort vand er inde i cellerne. Det tager nu ret lang tid at rette tilstanden op, og det skal gøres i et relativt langsomt tempo for ikke at få for mange væskeforskydninger samtidigt. Kronisk acidose ses især hos patienter med forværring i svær KOL/lunge-emfysem eller i svær nyrelidelse eller forværring i den kroniske lidelse. Lungerne skiller os af med CO2, så en høj produktion af CO2 er ikke ønskeligt hos patienter med svær KOL. Dette ses især ved kulhydratrig kost. Det er jo så rimeligt at give bikarbonattilskud til den kroniske nyrepatient (eller kost med et højt indhold af bikarbonat, hvis en sådan kan sammensættes), men ikke til lungepatienten, da det jo bliver til CO2. Ammoniakdannelsen sker efter samme princip som ved bikarbonat. Der bindes syre (H+), og det udskilles som ammoniak (NH4+): H + + NH3 NH4 + Herved kan urinens ph falde som udtryk for, at organismen lettes for syre-ekvivalenter (H+) på denne måde. Den modsatte proces forekommer uhyre sjældent (forgiftninger). Det er utroligt, hvad disse (buffer-) systemer kan klare. Der er i øvrigt også andre, end de nævnte. Det betyder, at når der fx udbydes bikarbonat (natron) på internettet som middel til at bedre muskelfunktion eller have andre, uforklarede effekter, skal man være meget skeptisk. Der skal meget store doser til for at rykke balancerne. Når nogle af de mange ernæringseksperter mener, at indtagelse af kød gør organismen sur, er det ikke noget, de har kunnet måle i blodet. Som nævnt nedenfor kan kød give syredannelse i tarmen og i portalblodet, men en surgørende effekt ændrer ikke ph i blodet i det systemiske kredsløb. Også andre steder i kroppen er der syre-base-balancer. I tarmen, overvejende i højre side af tyktarmen, dannes en hel del syrer. Der er her tale om syrer, der produceres af bakterier - kortkædede fedtsyrer (SCFA) udfra kulhydrat, fedtsyrer eller proteiner. Disse syrer kan optages og omsættes i enten tarmceller eller lever. Hvis der dannes for meget, kan ph falde, og det skal så kompenseres med bikarbonat, som kommer fra tarmcellerne. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, vil afføringen blive sur. Det kan man faktisk selv føle som en svien ved endetarmsåbningen under toiletbesøg, og der vil ofte være løs afføring eller diarré samtidigt. Hvornår sker det så hos raske? Det afhænger af tarmfloraen samt evnen til at optage især korte og mellemkædede kulhydrater i tyndtarmen. Hvis fx laktose ikke optages fuldstændigt, bliver det omdannet til syre (SCFA) i tarmen. En stigende del af befolkningen i Danmark har dette problem, og flertallet af beboerne ved Middelhavet har samme problem, så man kan snart diskutere, om der egentligt er tale om en sygdom. Vi har næsten alle problemer med en række oligosaccharider, fx stachyose og raffinose, 10 Artikel Diætisten nr

11 som findes i bønner og kål. Ikke at forglemme sukkeralkoholer som sorbitol og xylitol, som findes i store mængder i bl.a. slik, idet indholdet af sukrose i slik er dalet betragteligt. I juletiden kan der således være særlig stor risiko for, at en høj indtagelse medfører et sænket ph i tarmindholdet. Det får dog ingen konsekvenser for ph i blodet. juletiden. I mavesæk og tyktarm kan julen dog godt udfordre systemernes kapacitet, så der er de glade for, at julen ikke varer til påske. Der er således ingen holdepunkter for, at selv dramatiske kostændringer kan ændre kroppens overordnede syre-basebalance, selv om ph godt kan variere lokalt i kroppen bl.a. i fæces og urin. Også ved en række sygdomme dannes syrer lokalt i kroppen. Det er typisk ved iltmangel i væv pga. arteriosklerose eller andet, og det er overvejende mælkesyre, der dannes ved det anaerobe stofskifte. Det samme gælder ved infektioner, hvor der pga. ødemet ikke kommer tilstrækkelig ilt til, at de dannede syrer kan omdannes i buffersystemerne. Derfor kan ledvæske, væske i lungehinde mv. blive surt. Det kan dog ikke reguleres med kost; der skal blod og ilt til. Alt i alt har vi en formidabel syre-base-regulation i blodet, også i Velbekomme og glædelig jul! Diætisten nr Artikel 11

12 Elisabeth Grill Haaber 1, klinisk diætist, Pia Christensen 1, klinisk diætist, cand. scient. klinisk ernæring, Henning Bliddal 1, professor og Robin Christensen 1, biostatistiker, 1 Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital. Pulverkur på Parker Instituttet Reumatologer og diætister anbefaler pulverkur som en god begyndelse til varigt vægttab Elisabeth Grill Haaber Artrose (slidgigt) er den mest betydende årsag til smerter og funktionsnedsættelse i den vestlige verden. Alle led kan rammes, men især knæene har stor betydning, fordi de er afgørende for personens gangfunktion og dermed for den sociale velfærd. Artrose i knæled forværres betydeligt af overvægt. I Danmark har mere end borgere over 54 år symptomgivende artrose i knæene, hvoraf halvdelen samtidig er plaget af overvægt (1). På pulverkur CAROT-studiet et aktuelt forskningsprojekt på Parker Instituttet På Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital kører et forskningsprojekt, CAROT-studiet, hvor 192 artroseramte med overvægt gennemgår et vægttabsforløb hos en diætist. Patienterne starter på et otte ugers intensivt vægttabprogram. Vægttabet sikres ved en 16-ugers-kostintervention, bestående af otte ugers kosterstatningsdiæt (pulverdiæt) med præparatet Cambridge -kuren, efterfulgt af 8-ugers diæt på almindelig hypo-energetisk sund mad med et dagligt energiindhold på 1200 kcal samt kostvejledning. For at se virkningen af vægttabet tages blodprøver før og efter de første 16 uger. Blodprøverne skal måle blodets indhold af fedtstoffer, hormoner og nedbrydningsprodukter fra brusk. Patienterne skal ydermere have MR-scannet og ultralydsscannet deres knæ samt have foretaget en helkropsscanning i en Dexa-scanner, som måler patienternes sammensætning af fedt, muskler, vand og knogler. Især er Dexa-scanningen sjov for patienterne, da de både i projektuge 0, 16 og 68 modtager et scanningsbillede, der ved sammenligning tydeligt afslører, hvor mange kilo fedt de har smidt. Man kan sige, at patienterne får en hel sundhedsundersøgelse, da de får målt kolesterol, blodsukker, kalkstatus i knoglerne samt en masse andre kliniske variable, som giver et billede af patienternes sundhedsprofil. En lille del af patienterne har diabetes; dem bliver der holdt nøje øje med, især fordi nogen af dem får halveret eller helt seponeret deres medicin under diætinterventionen. Når patienterne har været igennem de første 16 uger, trækkes der lod (randomiseres) til tre nye grupper. Patienterne skal følge de nye grupper et helt kalenderår - altså 52 uger. En tredjedel af patienterne randomiseres til superviseret vægttabsfremmende kostvejledning med et ugentligt fremmøde hos diætisten. Gruppe to randomiseres til superviseret fysisk aktivitet på fysioterapiklinik to gange ugentligt de første fire måneder, derefter en gang ugentligt i fire måneder og en gang hver anden uge de sidste 4 måneder. Den sidste tredjedel randomiseres til en ren kontrolgruppe, som det næste år skal passe sig selv, og som først skal møde ind til nye undersøgelser et år efter. Efter de 52 uger skal alle patienter igen gen- 12 Artikel Diætisten nr

13 nemgå de samme undersøgelser som før og efter de første 16 uger. Her måles, om vægttab og træning er ligeværdige over for symptomer og røntgenforandringer ved knæ-artrose. Pulverkur som kick start CAROT-studiet har været i gang siden januar Her startede det første hold bestående af tre klasser hos de kliniske diætister på Parker Instituttet, Pia Christensen og Elisabeth Grill Haaber. Hver klasse består af otte personer, alle 50 år eller derover med artrose og BMI > 30. Dette er inklusionskriterierne for at være deltager i projektet. Den første dag bliver patienterne introduceret for hinanden, diætisten og projektets forløb og der gennemgås nøje, hvordan Cambridge-kuren skal anvendes. Denne dag bliver der også diskuteret, hvilke forventninger patienterne har til forløbet og til dem selv. De fleste ønsker at tabe mellem 15 og 20 kilo over de første 16 uger af projektet. Diætvejledningen begynder derfor med pulver som eneste næringsmiddel og efter en uge møder patienterne ind til første vejning. Det gennemsnitlige vægttab den første uge er ca. tre kilo. Nogle taber sig et kilo, mens andre taber op til 5 kilo. Meget af vægttabet denne uge består antageligt af væske. De efterfølgende syv uger møder patienterne til kontrolvejning og undervisning i sund kost og kalorietælling, for efter pulverkuren skal deltagerne til at tælle kalorier. Efter pulverkuren på otte uger er det gennemsnitlige vægttab over 10 kilo. Spredningen er stor, især de mandlige patienter taber sig meget, op til kg. Og efter yderligere otte uger på 1200 kcal er det gennemsnitlige vægttab kommet over 15 kilo. Parker Instituttets forventninger til vægttab er minimum fem% af patienternes vægt, og fra tidligere lignende studier viser erfaringerne en stor effekt på patienternes knægener (1,2). Dette vægttab opnår stort set alle patienterne. Den ugentlige vejledning foregår i grupper. Gruppevejledning giver patienterne mulighed for at bearbejde og diskutere forskellige problemstillinger med andre i en lignende situation. I gruppen får patienterne støtte fra hinanden til af gennemføre kuren, og de bliver udfordret til at se på sig selv gennem de andre. Gruppevejledningen der bl.a. indeholder såkaldt kognitiv behandlingsterapi - tyder også på at kunne hjælpe patienterne til at føle den samhørighed med de andre, som nogle af dem savner i dagligdagen. Nogle af grupperne er hurtige til at udveksle mails, telefonnumre mv. Senere prøver de at holde fast i hinanden ved at ses en gang imellem. Mange beretter om større livsglæde, mere selvværd og større overskud til sig selv, familien og omverdenen. På pulverkur under supervision Pulverkure har gennem 1990 erne været meget udskældte. Alle klinikere kender eksempler på, at de, der har ønsket et stort vægttab og har opnået dette ved hjælp af en pulverkur, har taget det hele på igen og mere til; om end den videnskabelige litteratur tyder på, at patienter, der ser lyset i starten og taber sig hurtigt har en bedre prognose (3). I dag er det de færreste kliniske diætister, der anbefaler pulverkure til deres overvægtige patienter. Pulverkure ses dog oftere i forskellige videnskabelige ernæringsforsøg. På Parker Instituttet har diætisterne erfaret, at en pulverkur kan være en rigtig god kick-start for svært overvægtige, der ønsker at tabe sig kilo og også mindre vægttab, hvis man ikke ønsker at være på diæt i lange perioder. Typisk kommer det som et chok for de kliniske diætister, når de ved ansættelsen på Parker Instituttet, bliver introduceret for slankepulver til at indlede projektdeltagernes ønskede langvarige vægttab. De fleste diætister vil mene, at det strider mod god klinisk/etisk praksis, om end denne opfattelse ikke tager udgangspunkt i evidensbaseret medicin (1,4). Kan man som diætist virkelig stå inde for en pulverkur? De sidste 20 år har det været en almindelig fordom, at det ikke virker med en pulverkur på længere sigt. Med litteraturen i baghånden må man erkende, at sådanne udsagn ikke kan underbygges videnskabeligt, da vægttab med den bedste prognose er dem, hvor patienterne ser lyset (3). For de her nævnte patienter sker det, da de er mere lydhøre over for konventionel diætetik efter at have tabt mere end 10 kilo på at gøre som diætisten lovede otte uger forinden.! Kender du en vinder? Lørdag d. 31. januar er sidste frist for at indstille en kandidat til Kellogg's Kommunikationspris Se os/kommunikationspris Diætisten nr Artikel 13

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s. Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 5 2015 Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet s. 30 Mig og min hjælper

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Guide: Tab dig med lynkur

Guide: Tab dig med lynkur Guide: Tab dig med lynkur Mange kure lover stort vægttab på kort tid, men virker de? BT har testet en af de mest populære lynkure, kålsuppekuren Af Stine Kjærside, oktober 2012 03 Tab dig med kålsuppen

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

ERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

ERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha ERNÆRINGSPRODUKTER Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt, og kombineret med

Læs mere

Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet.

Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Af: Anne Hermansen, foto: Peter Nørby JEANET KLEVANG Fakta: 43 år.

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Gratis guide. Små skridt til vægttab der holder

Gratis guide. Små skridt til vægttab der holder Gratis guide Små skridt til vægttab der holder Guide til vægttab der holder Spis mindre portioner Køb sundt og smart Lad brødet fylde mest Husk det sunde fedt Leg med maden Spis efter tallerkenmodellen

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB

EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB Udkast til Sundhedsforløb Varighed: 3 måneder. Kontaktperson fra Frokost.dk: Line Eckermann, Sundhedsfaglig konsulent og Projektleder for Firmasund. Måned Aktivitet Tidsforbrug

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017 Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet Sund mad er ikke svært Vigtigt at undgå det ekstreme, det underlige og det farlige

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Sådan slipper du af med mormor-armene

Sådan slipper du af med mormor-armene Sådan slipper du af med mormor-armene Med denne guide får du konkrete råd fra personlig træner, Ida Krak, til, hvordan du bedst træner triceps og får flotte, veltrænede arme. Desuden får du en kostguide,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Kost hvilke muligheder har vi og virker de? v/ Gudrun Boost

Kost hvilke muligheder har vi og virker de? v/ Gudrun Boost Kost hvilke muligheder har vi og virker de? v/ Gudrun Boost Juice kur Drik din mad i 7-14 eller 28 dage http://www.superjuiceme.com Juice kur Filosofi: Afgiftning, opstramning, forbliv sund og slank. Formål

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere