VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1

Transkript

1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1

2 3.1 RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER Stedet Kulturmiljøet omfatter den åbne karré, der afgrænses af Nørrebrogade, Slotsgade samt af Stengade. Kulturmiljøet afgrænses mod syd af en p-plads ud mod Baggesensgade. Tid Kulturmiljøet omfatter industrialismens tidsepoke fra 1876 til i dag. Begrundelse Rudolf Rasmussens Snedkerier er af Kulturarvsstyrelsen i 2007 udpeget som ét af de 25 nationale industriminder, der illustrerer den danske industrihistorie i perioden Kulturarvsstyrelsen begrunder bl.a. udpegningen med, at snedkerierne er et karakteristisk eksempel på den høje grundudnyttelse i Københavns brokvarterer med bolig og salgsareal på samme matrikel som den etageopdelte produktion en typisk, mindre håndværksbaseret dansk virksomhed eksponent for det verdenskendte danske møbeldesign. Bebyggelsen udgør med sin kombination af beboelse og erhverv et typisk fabriksmiljø fra den periode, hvor den massive bebyggelse af brokvartererne fandt sted, dvs. fra 1860 erne til begyndelsen af 1900-årene. Virksomheden, der stadig har til huse på ejendommen, er med sin historie desuden et eksempel på de små og mellemstore virksomheders rolle i den danske industrialiseringsproces. Kulturmiljøets bevaringsværdier Følgende strukturer, elementer og deres indbyrdes sammenhænge er bærende for opfattelsen og formidlingen af kulturmiljøet som helhed: Det samlede kompleks af bygninger med forskellige funktioner. Kulturhistorie Baggrund og hovedtræk I 1869 grundlagde Rudolf Rasmussen et møbelsnedkeri i Store Kongensgade nær Kongens Nytorv. Snedkeriet var Oversigtskortet viser de 8 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "Produktionens København". For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 3.1 Rud Rasmussens Snedkerier. en succes og blev udvidet flere gange, men i 1875 brændte værkstedet. Rudolf Rasmussen valgte sammen med sin svoger at flytte deres respektive møbelvirksomheder til den nuværende adresse Nørrebrogade 45. Ved Rudolf Rasmussens død i 1904 overtog de to sønner virksomheden, som herefter har været i familiens eje frem til i dag, hvor kun Rudolf Rasmussens snedkerier fortsat ligger på adressen. Sønnerne Rudolf og Victor Rasmussen videreførte faderens planer om udvidelse af snedkeriet, og i 1911 blev en 4-etages ny værkstedbygning opført. Bygningen fik som et moderne tiltag installeret en ny dampmaskine med generator. Derved kunne værkstedsbænkene placeres frit i lokalet, i modsætning til tidligere, hvor drivremme med akseltræk på den enkelte maskine gjorde dette umuligt. Værkstedsbygningen rummer i dag snedkeriets værkstedsfunktioner, trælager, maskin- og håndsnedkeri og polsterværksted. Industrialiseringen betød ikke kun fremkomsten af store fabrikker, derimod var perioden også kendetegnet ved et stigende antal mindre og mellemstore virksomheder. Tidligere havde det været normen, at svende boede hos deres mester, men med industriens fremkomst ud- 2

3 gik denne tradition. Hos de mellemstore virksomheder blev mester (eller med industrien: virksomhedsejeren) boende på samme matrikel som virksomheden, hvilket også var tilfældet hos Rud. Rasmussen. Udflytningen af virksomheden fra Indre By til brokvarterene var i tråd med den gængse udvikling i perioden , hvor byen sprængte sine rammer. At flytte sin virksomhed ud fra byen betød både en rimelig købspris på grunden og større mulighed for at udvide forretningen. I brokvarterene boede de nye københavnere - industriarbejderne. Snedkeriet kan derfor også have været tæt på medarbejdernes bopæl, og dermed en vigtig del af den nye levemåde, som industrialiseringen introducerede. Rud. Rasmussen producerede i de første år primært egne designede møbler, men er især siden 1960 erne blev kædet sammen med Kaare Klint, Børge Mogensen, Mogens Koch og Hans. J. Wegner. Deres egne designede møbler fremstilles dog stadig. Snedkeriet har leveret til række offentlige myndigheder, men har også en stor produktion til private. Snedkeriet er et enestående eksempel på en industrivirksomhed, hvis fysiske rammer stort set er bevaret fra begyndelsen af 1900-tallet, hvilket giver stedet en unik kulturhistorisk værdi. Delområder og enkeltelementer Værkstedsbygningen fra 1911 og baggården er hver for sig unikke. Værkstedsbygningen fordi brugen har været den samme i 100 år. Gården fordi den er en af de få bevarede eksempler på originale baggårde, som findes på Nørrebro. Baggårdene var tidligere mørke, med skure, toiletbygninger og håndværks- og industribebyggelser, og var omgivet af 5-6 etagers beboelsesejendomme. Hele Nørrebro, men i særlig grad Blågårdsgadeområdet, hvor virksomheden ligger, blev kraftigt saneret i erne. Afgrænsning af kulturmiljøet Rud. Rasmussens Snedkerier Bærende bevaringsværdi Værdifuldt landskabstræk 3

4 Tegning fra gården Nørrebrogade 45 ca Den først opførte værkstedsbygning ses til venstre og til højre sses den gamle 2-etagers bygning, som i 1896 blev erstattet med den nuværende med 4 etager med beboelse. Nyere foto af snedkeriernes indkangsparti. Foto fra gården Nørrebrogade 45 ca Hesten på billedet var også med i firmaet og trak en vogn med møbler rundt til kunderne. 4

5 Landskab Arkitektur Landskabskarakter I 1857 faldt voldene omkring København. De havde indtil da haft et forsvarsmæssigt formål med demarkationsterræn og skydefelt, hvilket bl.a. betød, at det i princippet var forbudt at bosætte sig i området udenfor voldene. Da Rudolf Rasmussen i 1875 købte en grund ud til Nørrebrogade og grundlagde sit snedkeri, var det derfor i det hastigt voksende brokvarter, som voksede op ude på den daværende fælled, og i dag er hele det omgivende område tæt bebygget byområde. Hovedtræk og bebyggelsesmønstre Rud. Rasmussens Snedkerier har en bebyggelsesform, der med sin kombination af beboelse og erhverv og den høje udnyttelse af grunden er karakteristisk for de københavnske brokvarterer fra anden halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor industrialiseringen tog fart. I dag er næsten ingen af de skumle baggårde tilbage i området. Bygninger mv. er blevet fjernet, og i stedet er der etableret grønne gårdrum med lys, luft, stier og rekreative haveanlæg. Rud. Rasmussen Snedkerier har bevaret produktionsbygningerne i baggården, og fremstår derfor i høj grad med sin oprindelige baggårdskarakter velbevaret - uden landskabelig værdi, men til gengæld med stor kulturhistorisk oplevelsesmæssig værdi. Mod syd og vest er karreen blevet åbnet og består af boldbane, græsplæne og enkelte rækker af træer og buske. Mod syd og vest er karreen blevet åbnet. Delområder og enkeltelementer Forhuset mod Nørrebrogade er indrettet med lejligheder for det bedre borgerskab, dog med butikker i stueetagen, hvilket var meget almindeligt for bebyggelsen ud mod brokvarterernes hovedstrøg. Den omkringliggende ejendom består et beboelseshus - et 5 etagers forhus mod Nørrebrogade - med to sidefløje fra , hvoraf den ene er fabriksbygning. Desuden rummer baggården en større fabriksbygning fra Bagved findes et lille havehus og en retiradebygning mod Nørrebrogade 45 A-E. I gården er der ligeledes plads til parkering. Rud. Rasmussens Snedkerirepræsenterer et fabriksmiljø, som sjældent ses bevaret. Kombinationen af erhverv og beboelse er typisk for brokvarterene i perioden 1860 erne til begyndelsen af 1900-tallet. 5

6 Selve snedkeriet består af to fabriksbygninger, som fortsat anvendes til snedkeri. Begge fabriksbygninger er enestående intakte i forhold til deres oprindelige udseende, og de repræsenterer på hver deres måde to epoker i den samme virksomheds historie. Fælles for bygningerne er det nøgterne udtryk, det enkle og stramme formsprog og den meget sparsomme ornamentik. Begge fabriksbygninger er opført i gule sten med røde dekorationsbånd under vinduerne, men hverken stilen eller proportionerne efterlader nogen tvivl om, hvilken bygning der er ældst. Mod gården er der en gennemgående port, trappeog elevatortårne med hejsekviste og diverse læsseramper. Fabriksbygningen i 4 etager mod Stengade fra 1876 er den ældste bygning. Den er et typisk eksempel på en klassisk fleretagers produktionsbygning efter engelsk forbillede, som snedkermestrene Rudolph Rasmussen og J.C. Groule lod opføre. Den er tegnet af arkitekt Alfred Thomsen og har høj kælder og sort skifertag. Den er indrettet til beboelse og rummer den nuværende generation af familien Rasmussen. Fabriksbygningen fra 1911 er placeret i gården vinkelret på forhuset med indgang lige over for den ældre fabriksbygnings indgang. Gavlen mod syd er fritliggende. Fabrikken har mansardetage og er ligeledes udstyret med høj kælder. Facaden vender ud mod nabobaggården og har en portåbning og nogle læsseramper, men fremstår ellers meget ensartet. Facaden mod gården er derimod brudt flere steder af porten, læsseramper, døråbninger og et fremskudt fag. Sårbarhed Hele bebyggelsen er fredet. Fabriksbygningerne og baggården er særlig sårbare over for funktionstømning. Hvis den nuværende anvendelse ophører, vil det kunne medføre, at kulturmiljøets fysiske, kulturhistoriske, formidlingsmæssige og funktionelle sammenhæng bliver brudt. Rud. Rasmussens Snedkerier er fortsat i funktion. Det fremstår derfor som levende kulturmiljø. 6

7 Udviklingsmuligheder I forbindelse med nedenfor nævnte bygningsfredning af ejendommens bebyggelse har Kulturarvsstyrelsen peget på det ønskelige i en retablering af facaderne og genskabelse af forhusets lejlighedsstruktur. Det anbefales at fastholde og evt. genskabe historiske kvaliteter i bygningsanlægget og baggården. I forbindelse med en evt. ændring af den nuværende anvendelse i og omkring bygningerne bør opmærksomheden særlig rettes mod at sikre den store fortælleværdi om Rud. Rasmussens Snedkerier. Nuværende sikring Bebyggelsen er bygningsfredet fordi anlægget i sin struktur og anvendelse har stor kulturhistorisk fortælleværdi. Lignende eksempler Holger Petersens Tekstilfabrik. Kilder Bydelsatlas for Københavns kommune Jørgen Selmer: Industrisamfundets kulturarv. Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen: Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum, Nationalmuseet, Kroppedal, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt Kulturarvsstyrelsen: Industri Industri 25 stk. dansk kulturav. Gads Forlag København

8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk