Kulturministeriet. Digital TV i Danmark. Vurdering af kapacitetsbehov for kommerciel Gatekeeper

Transkript

1 Kulturministeriet Digital TV i Danmark Vurdering af kapacitetsbehov for kommerciel Gatekeeper Januar 27

2 Kulturministeriet Digital TV i Danmark Vurdering af kapacitetsbehov for kommerciel Gatekeeper Januar 27 Ref A DTT(1.2) Version 1.2 Dato Udarbejdet af Jan Robin Stenmo, Henrik Rasmussen, Michael Hejlskov Jacobsen Kontrolleret af Jan Robin Stenmo, Michael Hejlskov Jacobsen Godkendt af Michael Hejlskov Jacobsen Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 2 DK-82 Århus N Denmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering Formål 1.2 Metoder 1 1 Rammer Interessenter Cost-Benefit opsummering Direkte fordele Direkte omkostninger Indirekte fordele Eksterne forhold Samlet CBA fremstilling med følsomhedsanalyser Konklusioner 5 2. Markedsmodel Forventet markedssituation på etableringstidspunktet Markedsfordeling mellem platforme Forventet markedsudvikling 1 år frem fra etableringstidspunkt Forventet tilgængelighed af digital TV over DTT Dækningsudvikling samt pris for STB omkostninger dækning Konkurrerende teknolier Tekniske muligheder optioner DVB-T versus DVB-H versus kombineret DVB-T/DVB-H versus indkodning SDTV versus HDTV Forbrugeradfærd / præferencer 14 NPVR, VOD, POD) Flow TV versus non-linear TV (timeshift, Interaktivitet Portabel mobil TV Media Center / Internet versus TV Bredbåndsdækning Forventet kundefordeling Platforme Tjenester Markedsscenarier for DTT I II III Økonomisk model Markedsscenarier DVB-T DVB-T/DVB-H Forbrugeromkostninger Krav til STB, antenne brugerudstyr Mulige løsninger Kanaludbud Antal kanaler Kvalitet Format HDTV/SDTV Distributionsbehov Krav til infrastruktur Mulige infrastruktur løsninger Investeringsoversigt 28 3 Ref A/DTT(1.2) I

4 3.5 Indtægter Indtægter fra slutkunder Omkostninger Etablering af nyt sendenet versus Drift af distributionsnet opgradering af eksisterende sendenet Investering i forbrugerudstyr Installation af forbruger udstyr Markedsføring churn Kundeservice billing Cost-Benefit-Analyse CBA for et aftalt udvalg udbudsscenarier sresultat Følsomhedsanalyse for variationer i input parametre Anbefalinger / Konklusioner Øvrige observationer Bilag Rammebetingelser Scenario A Scenario B Scenario C Følsomhedsanalyse Scenario A: 4 MUX, Scenario B: 5 MUX, Scenario C: 4 MUX Scenario A: 3 MUX, Scenario Scenario B: 3 MUX B: 4 MUX, Scenario C: 3 MUX Udbudsbetingelser Ren løsning MUX på før 212 ingen ekstra MUX i Alle tilgængelige MUX på før 212 ingen ekstra MUX i Alle tilgængelige MUX på nær 1 ingen ekstra MUX i Alle tilgængelige MUX på nær 2, heraf 3 MUX på før 212 ingen ekstra MUX i Ref A/DTT(1.2) II

5 1. Opsummering 1.1 Formål Rapportens formål er at klarlægge de forretningsmæssige konsekvenser af varierende udbudsbetingelser, konkret med hensyn til antal tildelte MUX (multiplex). Dette skal sikre, at de endelige udbudsbetingelser møder interesse i markedet, ikke afvises på grundlag af, at udbudsbetingelserne ikke giver de nødvendige ressourcer dispositionsmuligheder for at drive en sund forretning. 1.2 Metoder For at kunne afdække konsekvensen af varierende udbudsbetingelser, etableres en forenklet forretningsmodel, hvorpå effekten af varierende udbudsbetingelser kan simuleres. Forretningsmodellens forventede kontantstrømsresultat efter licensperiodens udløb i 219 (efter 1 års drift) lægges til grund. sresultatet er den akkumulerede sum af indtægter omkostninger. En gennemgang af tilgængeligt datamateriale fra ind- udland har peget på, at der er behov for et opdateret markedsrelevant datagrundlag. Rambøll har på den baggrund udført en opsamling af aktuelle data fra det danske marked. Dele af dataopsamlingen er gennemført ved interviews af en række hovedaktører på det danske marked. 1.3 Rammer Opgavens rammer udgøres af de forventninger medieudvalget har til udbudsbetingelserne. Der er gennemregnet flere udbudsscenarier for varierende udbudsbetingelser for derigennem at sikre resultaternes relevans ved de endelige udbudsbetingelser. Opdragsgiver har defineret 3 udbudsscenarier, som skal vurderes i forhold til varierende udbudsbetingelser i forhold til antal tildelte MUX i 29, antal tildelte MUX i 215 samt anvendelse af komprimeringsteknoli. Det er videre en rammebetingelse, at én MUX i kan indeholde 4 SDTV (Standard Definition TV) kanaler i 6 SDTV kanaler. De tre udbudsscenarier er: Scenario A: Public service model Scenario B: Kommerciel model Scenario C: Kombinationsmodel De enkelte udbudsscenarier udbudsbetingelser, som ønskes analyseret, er detaljeret beskrevet i bilag punkt Interessenter Opdragsgiver er Kulturministeriet. Opgaven berører fordeling af radiofrekvensressourcer, som reguleres af IT & Telestyrelsen, sendetilladelser for radio/tv som reguleres af Kulturministeriet. Rapporten vedrører rammebetingelser for en Gatekeeper (Gatekeeper er indehaver af rettigheder til at sende digital terrestrisk TV DTT), har indirekte indflydelse på øvrige distributører samt kanaludbydere. Derudover berøres slutbrugere de offentlige interesser. Ref A/DTT(1.2) 1/99

6 1.5 Cost-Benefit opsummering Direkte fordele Forbruger fordele (betalingsvilje) DTT (Digital Terrestrisk TV, TV distribueret via jordbaserede sendemaster) repræsenterer en mulighed for nemt at kunne modtage et bredere udvalg af TV kanaler på steder i situationer, hvor dette tidligere ikke har været muligt eller forbundet med for store omkostninger. Dette omfatter såvel mobile situationer (biler, campingvne o.lign.) sommerhuse som sekundære fjernsyn i hjemmet. I disse situationer vil DTT være en foretrukken distributionsform for mange markedssegmenter, såfremt kanaludbudet indfrier forventningerne. Det er så muligt at etablere TV distribution til håndholdte enheder, hvilket er net, der øger tilgængeligheden af TV tjenester for den enkelte. Kundernes betalingsvillighed afhænger meget af hvilken kundegruppe den enkelte kunde er i. I een kundegruppe f.eks. mænd mellem 2-4 er der større villighed til at betale for at se sportsudsendelser, mens der for kvinder i 2-4 års alderen er en større villighed til at betale for, at kunne se særlige danske eller amerikanske serier. Der er ved fastsættelse at pakke prisen taget udgangspunkt i en pris, der ligger lidt under den markedspris, andre udbydere tilbyder på markedet. Når det skal vurderes om en kunde er villig til at betale en bestemt pris, vil kunden normalt vurdere det nye produkt i forhold til et lignende produkt på markedet, hvis produktet vurderes at være lige så godt eller bedre prisen ikke er højere, vil kunden være positiv overfor køb af det nye produkt. Der er to ting der er afgørende for købet af prrampakker: Indeholder pakken interessante kanaler Er leverandøren der står bag produktet troværdig. Det er derfor afgørende for en Gatekeeper at sikre sig et produkt, der kan sammenlignes med de andre produkter på markedet, at Gatekeeperen ikke har et negativt ry blandt kunderne Leverandør fordele Gatekeeper har mulighed for at udnytte en teknoli for TV distribution, som kan nå tæt på 1% af befolkningen uden store omkostninger til kundeudstyr. Desuden er der mulighed for at kunne tilbyde TV kanaler til markedssegmenter, der tidligere har været vanskelige at nå. Muligheden for at etablere en TV distribution som kunden kan anvende i mobile situationer på håndholdte enheder, må forventes at påvirke TV forbruget positivt, dermed medføre en mulighed for højere betalingsvilje Direkte omkostninger Direkte omkostninger omfatter de investeringer driftsudgifter som påhviler Gatekeeper samt de investeringer løbende omkostninger som påhviler de forbrugere som anvender Gatekeepers tjenester Forbruger omkostninger Forbruger omkostninger er defineret som de investeringer løbende udgifter, der er dækket af slutkunden, såfremt denne ønsker at anvende Gatekeepers tjenester. I denne rapport er disse medtaget i budgettet som en omkostning, der skal afholdes for at etablere tjenesten hos forbrugeren. Det er gjort til en del af forretningsplanen, det påvirker således ikke den samlede økonomi hvorvidt Gatekeeper skulle vælge at afholde disse omkostninger helt eller delvis. Ref A/DTT(1.2) 2/99

7 Leverandør omkostninger Leverandør omkostninger defineres som de investeringer løbende udgifter Gatekeeper skal dække. Dette omfatter investeringer til distributionsinfrastruktur, krypteringssystemer, billingprocesser, kundeserviceprocesser, indkøb af TV-kanaler, markedsføring, administrativ, teknisk kunderettet bemanding Indirekte fordele Effekt af nye muligheder i annoncemarkedet Det er en mulighed for at interaktivitet kan anvendes til at forøge værdien af annoncemarkedet. Annoncer tilpasset forbrugerens præferencer forventes at have højere markedsværdi. Interaktivitet kan muliggøre direkte købsinitierende tiltag fra forbrugers side dermed forkorte tidsintervallet fra annonce til første købsmulighed. Dette forventes så at forbedre annoncers markedsværdi. Disse muligheder ligger imidlertid ikke direkte tilgængelig i en DVB-T (Digital Video Broadcasting - Terrestrial) implementering uden interaktivitet Effekt af alternativ spektrumsgenanvendelse Det radiofrekvensspektrum som ikke anvendes til DTT må forventes at repræsentere en alternativ værdi i en alternativ anvendelse. Den ideelle fordeling af radiofrekvensspektrum mellem DTT alternative anvendelser kan ikke påvises uden at kende en estimeret værdi af alternativ anvendelse. Derfor er det i denne rapport konkluderet med en minimums-tildeling til DTT i stedet for en ideal-fordeling mellem DTT alternativ anvendelse. Derfor kan værdien af alternativ anvendelse ignoreres i analysen Eksterne forhold Politiske hensyn De politiske hensyn som ønskes dækket af en Gatekeeper vil beskrives i de samlede udbudsbetingelser omfatter eksempelvis krav til demrafisk dækning, kanal/prram indhold, krav relateret til konkurrencemæssige forhold etc. Med baggrund i internationale erfaringer anbefales der at reguleringen i størst mulig grad er teknoliuafhængig. Der bør tages højde for at licensperiodens varighed dækker et tidsrum med stor forventet udvikling i mediemarkedet de anvendte teknolier, at dette forudsætter en rimelig grad af operationel frihed for Gatekeeper. Det forventes at den kommercielle Gatekeeper vil bidrage til at hæve bundniveauet i befolkningens adgang til bredere TV-udbud. Dette vurderes som væsentligt i en periode, hvor dele af befolkningen via Satellit, Kabel-TV eller IPTV har adgang til stadig bredere mere avancerede medietjenester. Det kunne være gavnligt at hæmme denne difference, ved at hæve bundniveauet Samlet CBA fremstilling med følsomhedsanalyser Vurderinger af den økonomiske effekt for variationer i udbudsbetingelserne er beskrevet nedenunder individuelt for hver parameter. Den økonomiske effekt som anvendes som målestok er den gennemsnitlige kontant-strøm for de tre alternative forretningsstrategier Ekstra MUX i 215 Analysen viser at samtlige udbudsscenarier påvirkes negativt af en tildeling af ekstra MUX i 215. Dette skyldes den meget korte tid til afskrivning af investeringen frem til 219. Afskrivningen kan ikke dækkes af de indtægter den ekstra kapacitet giver. I figuren nedenunder er det forudsat, at der anvendes maksimal MUX bestykning. Tendensen er imidlertid entydig ved alle kombinationer af øvrige forudsætninger. Ref A/DTT(1.2) 3/99

8 Figur 1 - Økonomisk effekt af ekstra MUX i 215 Økonomisk effekt af ekstra MUX i ekstra mux ekstra mux 215 ekstra mux Scenarie A, 4 MUX,, Middel kontantstrøm resultat (mill DKK) Scenarie B, 5 MUX,, Middel kontantstrøm resultat (mill DKK) Scenarie C, 4 MUX,, Middel kontantstrøm resultat (mill DKK) versus Det fremgår entydig af analysen, at giver det bedste økonomiske resultat. Dette skyldes at giver en bedre udnyttelse af kapaciteten dermed en lavere kapacitetsomkostning per TV-kanal. Hvis der anvendes frem til 212, vil kun scenario C give et positivt økonomisk resultat, kun hvis 3 eller samtlige MUX skiftes til i 212. I figuren nedenunder er der forudsat, at der ikke tildeles ekstra MUX i 215 at alle MUX bestykkes maksimalt. Tendensen er imidlertid den samme ved alle kombinationer af øvrige forudsætninger. Figur 2 - Økonomisk effekt af versus Økonomisk effekt af vs Scenarie A, 4 MUX,, Middel kontantstrøm resultat (mill DKK) Scenarie B, 5 MUX,, Middel kontantstrøm resultat (mill DKK) Scenarie C, 4 MUX,, Middel kontantstrøm resultat (mill DKK) 1MUX fra 212 2MUX fra 212 3MUX fra 212 4MUX fra 212 5MUX fra 212 Ref A/DTT(1.2) 4/99

9 Varierende MUX tildeling. Det fremgår af analysen at den økonomisk optimale MUX tildeling er 4 for samtlige udbudsscenarier. Det bemærkes specielt at scenario B påvirkes negativt ved tildeling af én ekstra MUX fra 4 MUX til 5 MUX. Det skyldes at der er forudsat, at de TV kanaler med størst markedsinteresse allokeres i de første MUX at den ekstra kapacitet i den femte MUX ikke resulterer i en tilstrækkelig øget betalingsvilje til at finansiere kapacitetsomkostningerne. Det bemærkes at scenario C giver et godt økonomisk resultat ved kun 3 MUX. Årsagen til dette er, at scenario C ikke indeholder forpligtigelser til at bære ukrypteret indhold. Ved ukrypteret indhold forpligtiger Gatekeeper sig til at finansiere kapacitet til TV-kanaler, som ikke giver indtægter. I figuren nedenunder er der forudsat, at der ikke tildeles ekstra MUX i 215, at der anvendes. Tendensen er imidlertid den samme ved alle kombinationer af øvrige forudsætninger. Figur 3 - Økonomiske effekt af varierende MUX tildeling Økonomisk effekt af varierende MUX tildeling MUX 4 MUX 5 MUX Scenarie A Scenarie B Scenarie C 1.6 Konklusioner Det fremgår entydigt af de varierende udbudsbetingelser (se bilag), der ligger til grund for denne rapport, at disse har væsentlig indflydelse på Gatekeepers forretning. Metoden er baseret på tre alternative markedsforventninger, der udgør grundlaget for tre alternative forretningsstrategier. De variationer i udbudsbetingelser, som opdragsgiver har defineret, er afprøvet på de tre forretningsstrategier. Kombinationer af udbudsbetingelser, som resulterer i at minimum to ud af tre forretningsstrategier giver positivt resultat, er vurderet at være acceptable udbudsbetingelser, hvilket lægges til grund for rapportens konklusion. I den virkelige verden vil en aktør først udarbejde en forretningsplan, når de regulatoriske forhold udbudsbetingelser er kendt. Det bør derfor bemærkes, at ingen af de tre forretningsplaner på en optimal måde udnytter kombinationsmulighederne i udbudsbetingelserne. Det er en metodesvaghed, som bør ligge til grund for evalueringen af disse konklusioner. Det samlede antal kombinationer (ca. 84) overstiger det antal individuelle forretningsplaner, der kan udarbejdes indenfor den givne tidsramme. Der er i rapporten opstillet tre forretningsstrategier for hvert af de tre markedsscenarier. Valget af forretningsstrategier skal findes i markedsmæssige grunde, hvori disse har virket mest dækkende for opgaven. Vurderingen af disse er knyttet Ref A/DTT(1.2) 5/99

10 op mod informationer indhentet fra aktører i Danmark. Det vurderes d, at metoden har den nødvendige validitet til at anvendes som beslutningsgrundlag for udbudsbetingelser. Det anbefales, at der i udbudet ikke tildeles ekstra MUX, som først kan anvendes fra 215, da disse ikke forventes at bidrage positivt til Gatekeepers forretning når licensperiodens slut-dato fastholdes til 219. Det anbefales, at Gatekeeper fritstilles i forhold til valg af komprimeringsteknoli. Dette begrundes i, at der er en betydelig udvikling på dette område, at nye komprimeringsteknolier må forventes at komme til anvendelse inden 219. Der kan d i en beauty-contest opstilles evalueringskriterier i forhold til bredde i prram kanal-udbud, der kan motiverer Gatekeeper til indirekte at forpligte sig til at anvende de mest effektive komprimeringsteknolier. Alle 3 udbudsscenarier kan give positivt økonomisk resultat for Gatekeeper, men det har varierende konsekvenser for det samlede antal MUX, som skal anvendes til DTT. Scenario A Scenario B forventes at kunne give positivt resultat ved 4 MUX. Scenario C forventes at kunne give positivt resultat ved 3 MUX. Dette forudsætter d, at der ikke stilles krav til komprimeringsteknoli, at der ikke indgår yderligere MUX i 215. Ref A/DTT(1.2) 6/99

11 2. Markedsmodel 2.1 Forventet markedssituation på etableringstidspunktet De væsentlige startbetingelser for en Gatekeeper udgøres af hvilke platforme kunderne anvender til TV modtagelse, hvilke TV tjenester kunderne ønsker. Det er så væsentlig at afklare, hvilke markeder de udbudte frekvensressourcer skal anvendes i. Enkelte markeder er modne men så stærkt konkurrencebetonede. Andre markeder er mere umodne men samtidig godt egnet til at udnytte de udbudte frekvensressourcers unikke egenskaber. I den tekniske implementering af DTT ligger der et trade-off mellem tjenestekapacitet tjenestekvalitet. For en given databåndbredde kan der enten leveres et højere antal kanaler med en lavere video-kvalitet eller en højere videokvalitet med et lavere antal kanaler. Udnyttelsen af en given båndbredde vil kunne forbedres på to punkter: Investering i mere avanceret komprimeringsteknoli Investering i forbedret dækning for at udnytte den mest aggressive modulationsteknik. Det forventes at kvalitetskrav til lineære TV tjenester i hovedsagen vil omfatte antal relevante kanaler samt den underliggende billed- lydkvalitet. Netop billed- lydkvalitet fremføres ofte som en væsentlig motivationsfaktor i overgangen fra anal til digital TV i Danmark. En prioritering af denne faktor kan således være væsentlig. Det bør vurderes om det er nødvendig at stille minimumskrav til billed- lydkvalitet for de kanaler som Gatekeeper ifølge udbudsbetingelserne skal distribuere. Figur 4 - Skitse over forholdet mellem kvantitet kvalitet Antal kanaler Satellit IPTV/DSL IPTV/FTTH DTT (Sverige) DTT(DK)? ATTV Billed- lydkvalitet Markedsfordeling mellem platforme Fordelingen af TV distribution mellem de væsentligste distributionsformer Satellit Kabel-TV Jordbaserede sendenet Ref A/DTT(1.2) 7/99

12 har været stabil gennem flere år, det forventes ikke at dette vil ændres væsentlig i perioden frem til 29, medmindre enkelte platforme kan tilbyde funktionalitet som påvirker markedspræferencerne signifikant. Det forventes d, at en væsentlig del af brugerne af ATTV (Anal Terrestrisk TV) skifter til DTT (Digital Terrestrisk TV). Endvidere forventes der en høj relativ vækst i antal kunder på IPTV (TV transporteret over dedikerede IP forbindelser) (både på ADSL FTTH). Denne teknoli har mulighed for at tilbyde ny funktionalitet i form af interaktivitet, adgang til stort antal kanaler, HDTV (High Definition TV), medieintegration/multiplay (flere tjenester integreret på samme bruger-udstyr). Det forventes d ikke at IPTV vil have en markedsandel som på starttidspunktet for DTT vil kunne konkurrere i størrelse med de ovennævnte distributionsformer. Denne forventning er baseret på en manglende modenhed af de tjenester som kan udnytte den unikke funktionalitet i IPTV, en træghed i optag af ny teknoli ikke mindst den relative korte tidsperiode frem til etableringstidspunktet i 29. Netop de TV-relaterede tjenester har været et incitament for vækst i bredbåndsmarkedet, deri så en bevægelse fra de lavere til de højere båndbredder. De lavere båndbredder i kombination med DTT kan d være et effektivt alternativ til en ren bredbåndsbaseret infrastruktur for TV, telefoni Internet. Dette giver så fundamentet for den interaktivitet medieintegration som af enkelte aktører forventes at blive en fremmende faktor for IPTV. Figur 5 - Markedsandele for TV-distribution i Danmark. Primær TV Markedsandele for tv-distribution i Danmark 3. kvartal 26 (kilde TDC kabel-tv) Terrestrial 18% Canal Digital / Viasat 16% TDC Kabel TV 45% Telia-Stofa + antenneforeninger 21% Derudover forventes en tendens i retning af at sekundære TV apparater erstattes af små computere Internet-TV (TV transporteret over det offentlige Internet uden særskilt beskyttelse). Internet-TV dækker over kanaler udsendelser, der tilgås via det almindelige offentlige Internet. Tilgang på TV tjenester på Internet forventes at vokse, er dermed i udgangspunktet tilstede på en integreret interaktiv platform. Det forventes ikke at Internet-TV får betydning for det primære TV på grund af den begrænsede kvalitet. Ref A/DTT(1.2) 8/99

13 Interaktivitet medieintegration forventes at kunne forøge værdien af de enkelte tjenester. For at DTT skal kunne tilbyde interaktivitet eller indgå i en integreret multimedieløsning er tovejs kommunikation en forudsætning. Egnede kandidatteknolier i denne sammenhæng er ADSL, fiber, WiMAX, GSM, UMTS. Forudsætningen er at integrationen er nem baseret på tovejskommunikation med stor udbredelse. Flere danske mobiloperatører har lanceret mobil-tv på 3G platform. Enkelte mobil- TV tjenester kan produceres mere effektivt på DVB-H (Digital Video Broadcasting Handheld), der er store forventninger til en integreret DVB-H/3G løsning (3G; trådløs teknoli for mobil telefoni multimedia kommunikation). Det forventes at mobiloperatørerne vil opbygge nødvendig markedserfaring ved udelukkende at anvende 3G på grund af eksisterende frie kapacitet ønske om at undgå usikre nyinvesteringer i infrastruktur. Der foregår test af DVB-H hvor flere centrale danske aktører er involveret. Det forventes at den nødvendige markedserfaring for at beslutte eventuel etablering af DVB-H/3G er til stede i Forventet markedsudvikling 1 år frem fra etableringstidspunkt Det forventes at de fleste tendenser beskrevet under punkt 2.1 er i en tidlig startfase så i 29. Nle vil fejle andre vil lykkes indenfor de næste 12 år. Omfanget af muligheder som slutkunden tilbydes forventes at blive større, vil samlet overgå den enkelte kundes behov. Kunden forventes at skulle kunne orientere sig i et langt mere komplekst marked. Kunder vil ikke kunne forvente en samlet integreret nem løsning. Dette på trods af at markedet ønsker at tilbyde nem adgang til individuelle tjenester. Spredningen mellem de enkelte kunder i forhold til tjeneste- platformstype forventes at vokse. Dertil kommer en forventning om, at denne spredning vil være afhængig af lokation (stue, køkken, værelser, kontor eller mobile løsninger). Tabel 1 - Tendenser motivationer Mulige tendenser Kundemotivation Udbydermotivation Ønsket om interaktivitet Indflydelse Delagtighed Værdiskabende Mersalg Ønsket om integration Overskuelige løsninger Samtidighed Kundebinding Synergi HDTV Bedre oplevelse Differentiator Flere relevante kanaler Differentiator On-demand / timeshift Frihed fra prramoversigten. Pay-per-view DTT kan forventes at være en relevant platform for de markedssegmenter, der ikke ønsker et for stort antal lineære kanaler. Det kan ikke afvises, at dele af dette markedssegment tilmed er et økonomisk stærkt segment, der har fravalgt satellit på grund at tekniske årsager mere end økonomiske årsager. Muligheden for integration med IP kan endvidere tilfredsstille den del af markedssegmentet, der ønsker interaktivitet tjenesteintegration, men ikke ønsker for stort antal lineære kanaler. DTT giver desuden en unik mulighed for mobilt TV. En mulighed de øvrige teknolier Ref A/DTT(1.2) 9/99

14 ikke kan konkurrere med, vil kunne indgå som komponent i mobil-løsninger, hvor der så vil være andre synergier. 2.3 Forventet tilgængelighed af digital TV over DTT Dækningsudvikling samt pris for dækning Det forventes at 99,3% demrafisk udendørs dækning er tilgængelig på etableringstidspunktet, at dette er et krav i udbudet. Endvidere forventes kundeoptaget at være større, hvor der er indendørsdækning, da det giver en nemmere implementering. Der tages udgangspunkt i at Gatekeeper etablerer identisk dækning med eksisterende Digi-TV, at Gatekeeper anvender de samme sendepositioner. BSD fungerer i dag som netværksoperatør for Digi-TV, nærmer sig nu en etableret demrafisk udendørs dækning på 99,3% STB omkostninger Omkostningerne til en Setop Box (STB) afhænger af boksens funktionalitet ydelse. Det forventes at Gatekeeper anvender en STB med mulighed for kryptering. Med udgangspunkt i 27 forventes følgende prisstruktur for STB i 29: Med kryptering : 5DKK Med kryptering : 75DKK Med kryptering, IP integration: 11DKK Priserne forventes endvidere af falde ca. 15% p.a. Boksene uden IP integration (for returvej til interaktivitet) forventes fra starten at være tilgængelige som konsumvarer. 2.4 Konkurrerende teknolier Tabellen beskriver de forhold som forventes på etableringstidspunktet. Tabel 2 - Beskrivelse af konkurrerende teknolier Analt kabel TV Digitalt kabel TV IPTV over ADSL IPTV over fiber Beskrivelse Modenhed Tilgængelighed Egenskaber De to store aktører er Telia-Stofa TDC Kabel-TV De to store aktører er Telia-Stofa TDC Kabel-TV Tilbydes af flere aktører. Ingen binding mellem ADSL leverandør IPTV tjeneste leverandør Tilbydes blandt andet af de nye bredbåndsselskaber. Fælles IP infrastruktur for alle multime- Moden / forældet Tidlig / moden 66% Kræver ikke STB. Kan udelukkende levere lineært TV Samme som for analt kabel TV, men forudsætter at der er ledig kapacitet på kabelnettet. Kræver STB. Kan udelukkende levere lineært TV, SDTV HDTV Tidlig / Moden 95% Kræver STB. Kan supportere integration interaktivitet, SDTV. HDTV afhænger af båndbredde Tidlig ITST bredbåndsudredning forventer en tilgængelighed for ca. 6. Kræver STB. Kan supportere integration interaktivitet SDTV HDTV Ref A/DTT(1.2) 1/99

15 Digital Satellit TV Beskrivelse Modenhed Tilgængelighed Egenskaber dietjenester Primære aktører er Canal Digital Viasat Moden husstande i 29. Her svarende til 25%. 5-6% (husholdninger udenfor etagebyggeri). Kræver STB. Kan udelukkende levere lineært TV. Kan levere HDTV DTT Tilbydes af Digi-TV Moden 99,3% Kræver STB. Kan udelukkende levere lineær TV. Kan levere HDTV 2.5 Tekniske muligheder optioner DVB-T versus DVB-H versus kombineret DVB-T/DVB-H Beskrivelse De radiofrekvensressourcer som udbydes kan teknisk set anvendes til DVB-T DVB-H (eller DMB). DVB-T supporterer stationære nomadiske tjenester, i princippet så mobile tjenester, såfremt disse tilbydes på brugerudstyr med ekstern strømkilde. DVB-H supporterer mobilt TV til håndholdt udstyr som for eksempel mobiltelefoner o.lign. med batteridrift. På grund af den lavere skærm-opløsning kan der anvendes en lavere dataoverføringshastighed per TV kanal, dermed er der plads til flere TV kanaler på de samme radiofrekvensressourcer Modenhed DVB-T er en moden teknoli, vil i 29 have mere end 3 års drift i Danmark bag sig. Internationalt vil der i 29 være installationer, der har været i drift i 8-1 år. DVB-H er en mindre moden teknoli, der er under stor udvikling. Teknolileverandører i mobil-branchen lægger store forventninger i denne teknoli således så betydelige udviklingsressourcer. Der er ikke fundet overbevisende dokumentation for den markedsmæssige værdi de tekniske omkostninger til etablering drift af infrastruktur. Der gøres i flere felt forsøg med DVB-H i Danmark Skandinavien, dette må forventes at give større indsigt i de tekniske markedsmæssige forhold omkring infrastruktur tjenester Tilgængelighed DVB-T er tilgængelig vil dermed med sikkerhed være tilgængelig ved etablering. DVB-H befinder sig i dag en tidlig international udrulning, derfor er tilgængeligheden af udstyr til såvel infrastruktur som brugere meget begrænset Egenskaber DVB-T tilbyder en mere effektiv TV distribution i forhold til radiofrekvensudnyttelse. Dette muliggør flere TV kanaler på de samme radiofrekvensressourcer, eller med andre ord en reduktion i andelen af radiofrekvensressourcer til TV formål. DVB-T tilbyder generelt en bedre billed- lydkvalitet, men vil ved dårlig signalmodtagelse udvise en mere alvorlig kvalitetsforringelse end en anal kanal med samme signalstyrke. DVB-T tilbyder derudover muligheden for en elektronisk prramguide (EPG), vil kunne levere HDTV. Ref A/DTT(1.2) 11/99

16 DVB-H tilbyder en effektiv TV distribution til mobilt brugerudstyr som mobiltelefoner o.lign. Alternativ distribution af mobilt TV via 3G nettet vil være mindre effektivt for så vidt angår udnyttelsen af radiofrekvensressourcer. DVB-H forudsætter d en dækning svarende til den mobile dækning, omkostningerne til en infrastruktur bliver dermed betydelig højere end for DVB-T. Enkelte analyser tyder på, at der kan opnås indendørs mobil dækning med en planlagt senderadius på omkring 2,5 km, når der tages højde for, at sendestyrken er reduceret til det niveau som tillades i mobilmaster placeret i boligområder. DVB-T/DVB-H tilbyder i tillæg mulighed for medieintegration. Kundens rettigheder til tjenester, kundens håndtering af tjenester vil blive den samme på mobilt stationært TV. Muligheden for at anvende en del af radiofrekvensressourcerne til DVB-H har været afgørende for enkelte kandidaters interesse i udbudet versus indkodning For at kunne overføre TV signaler på begrænset båndbredde kan man i dag anvende eller komprimeringsteknik. Disse gør det muligt at fjerne overflødig data uden at forringe slutbrugerens oplevelse. Både på kan der anvendes varierende grad af komprimering. Enkelte internationale DVB-T Gatekeepere leverer i dag op til 7-8 SDTV kanaler per MUX på. En kommerciel Gatekeeper vil ikke nødvendigvis selv MPEG-enkode TV signalet, da det kan komme i MPEG format fra en kanaludbyder via satellit eller fiber (analt på IP). En genindkodning af signalet vil generelt kun forringe signalet. En MPEG indkodning er dynamisk, så den nødvendige båndbredde til overførsel af en TV kanal vil variere i forhold til variationer i TV signalet. Når flere TV kanaler deles om en fast båndbredde, kan denne dynamik udnyttes ved at tildele de enkelte TV kanaler en dynamisk andel af den samlede båndbredde. Denne teknik anvendes så på digital satellit TV kaldes statistisk multiplex. Alternativet er at tildele en fast båndbredde til hver kanal som svarer til den maksimalt forventede båndbredde for kanalen Beskrivelse er en komprimeringsteknik tilpasset transmission af lyd billede. TV kanaler der anvender i dag er komprimeret ned til området 3-7 Mbps, hvor den lavere båndbredde kan give en forringelse i billedkvaliteten. er en forbedring af, kan reducere båndbredden yderligere. Med forventes man at kunne halvere båndbredden i forhold til. Hvor meget de to komprimeringsteknolier kan reducere båndbredden afhænger af, hvor meget variation der er i signalet i praksis så hvilken skærmstørrelse, skærmteknoli skærmopløsning brugeren anvender. Der sælges en voksende andel LCD TV med større skærmflade. Disse kræver et bedre signal for at undgå synlig forringelse Modenhed er en moden teknoli, der ikke forventes at udvikle sig yderligere. er en ny teknoli, har i dag en bred anvendelsesflade. Det forventes at denne teknoli vil udvikle sig yderligere i mange år fremover, vil sandsynligvis Ref A/DTT(1.2) 12/99

17 resultere i en yderligere forbedring af komprimeringsgraden. På den infrastrukturelle enkoderside har der i 26 været mange udfordringer, men det forventes at teknolien er moden i Tilgængelighed STB er i dag alment tilgængelig som konsumvare på lavprismarkedet. STB er var i 26 tilgængelig i begrænset udvalg, men det forventes at man i 29 vil finde disse som almindelige hyldevarer med et bredt udvalg. indkodere har været tilgængelige i 1-3 år, men der har i hele perioden været mange udfordringer med teknolien Egenskaber kan bidrage til at opnå den nødvendige bredde af tjenester til markedet, når båndbredden er begrænset. kan så anvendes til at højne kvaliteten af TV tjenester. Det vurderes uaktuelt at lancere HDTV uden på 3-6 MUX, hvor der så skal transporteres public service kanaler. En HDTV kanal i fylder en hel MUX. Udover at det øger distributionsomkostningen med en faktor 4 sammenlignet med en tilsvarende SDTV kanal, vil 1-2 HDTV kanaler skulle erstatte 4-8 SDTV kanaler, det resulterer i, at det bliver vanskeligt at levere et tilstrækkelig bredt tjenestetilbud til markedet. Konklusionen er derfor, at HDTV i forhold til DVB-T vil høre sammen SDTV versus HDTV Andelen af TV-apparater der kan vise HDTV vokser stærkt i Danmark, mange TVkanaler distributører eksperimenterer teknisk markedsmæssigt med mange aktiviteter relateret til HDTV. Primo 27 har Canal Digital meldt ud, at de i første halvår af 27 vil lancerer en HDTV pakke med i udgangspunktet 3 kanaler Beskrivelse SDTV (Standard Definition TV) er det TV format der anvendes i dag. SDTV dækker over en opløsning på 48 linier, interlaced. HDTV har minimum en opløsning på 72 linier prressive (72p), men kan typisk så være 18i eller 18p. HDTV har internationalt været kommercielt anvendt gennem 3-4 år. Gennembruddet for HDTV har med baggrund i de net højere produktionsomkostninger være begrænset på mange mindre markeder, hvor præferencen har været produktion af nationalt / regionalt indhold. Der er en betydelig andel af såkaldte HD-Ready apparater i fordelingen af nye solgte TV apparater, hvilket kan lægge grundlaget for et markedskrav om HD indhold. Flere satellit kabel-tv udbydere tilbyder i dag HDTV, oplever en voksende efterspørgsel efter HDTV, men det er endnu for tidligt at forudsige hvilken betalingsvilje der ligger bag dette markedskrav Modenhed Teknolisk vurderes HDTV at være en moden teknoli både i produktion, distribution, modtager-udstyr TV-apparater. Det forventes at den markedsmæssige modning afhænger af tilgængeligheden af relevant indhold (prrammer kanaler). Interessen for HD-Ready TV apparater indikerer at markedet vil modnes hurtig når der er adgang til relevant indhold, efter 3-4 år kan det forventes at HDTV er almindelig. Ref A/DTT(1.2) 13/99

18 Tilgængelighed I forhold til Gatekeeper er tilgængelighed i denne forbindelse et spørgsmål om tilgængelighed af TV-kanaler i HD kvalitet. Teknisk set er der ingen større forhindringer for en Gatekeeper Egenskaber HDTV opleves mere virkelig end SDTV. Forudsætningen for at have glæde af HDTV er at kunden har et HD-Ready TV apparat, ikke mindst at kunden har adgang til en TV distribution, der indeholder HDTV kanaler. At oplevelsen af HD forekommer mere virkelighedsnært kan endvidere bidrage til stigning af TV forbruget. Enkelte analytikere vurderer tilmed, at skiftet fra SDTV til HDTV vil svare til skiftet til farvefjernsyn i 197 erne. Med en begrænset sendekapacitet er der en trade-off mellem HDTV antal kanaler. I et marked hvor mange modtager basis-pakker med op til 35-5 TV kanaler, kan det være vanskelig, at etablere et attraktivt tilbud med et mere begrænset antal kanaler. Antal kanaler begrænses yderligere ved at inkludere et antal HD kanaler i tilbudet, da en HD kanal fylder 4 gange så meget som en SD kanal. Uanset tekniske begrænsninger bør det lægges til grund at TV markedet i 29 fremover i stigende grad vil inkludere HDTV. 2.6 Forbrugeradfærd / præferencer Kundernes anvendelse af TV tjenester isoleret i sammenhæng med andre medietjenester kommunikationstjenester må forventes at være i stadig udvikling. Buzzwords som medieintegration interaktivitet har været på mange power-point præsentationer de sidste 3-5 år, men kan fortsat ikke vise en uomtvistelig markedssucces. Generelt kan der forventes en spredning i kundesegmentet. Differencen i medietilbud funktionalitet øges mellem de som er meget købestærke eller teknolifokuseret, de som er mindre købestærke eller måske ikke har adgang til distributionen. En anali kan være adgang til brugen af Internet. I over 1-15 år var Internettet ulige fordelt mellem demrafiske grupper, men i dag har de fleste adgang til tjenesten. Det samme kan forventes med andre nye teknolier tjenester. Der må forventes at være en periode med demrafisk spredning, førend hele befolkningen vil have adgang til et større udvalg af tjenester muligheder. DTT kan være med til at sikre, at flere får en bredere adgang til TV-tjenester funktionalitet i en fase, hvor der er sandsynlighed for stor spredning i kundesegmentet Flow TV versus non-linear TV (timeshift, NPVR, VOD, POD) Udsendelsen af TV-relaterede tjenester har på grund af tekniske begrænsninger indtil nu været lineær. Brugerne har ikke haft mulighed for at påvirke sendetidspunkter, det ligger i broadcast distributionsformens natur, at alle samtidigt modtager det samme indhold. Hele forretningsmodellen med begrebet TV-kanal har denne begrænsning som eksistentiel forudsætning. Hvis det hele var on-demand kunne der eksistere en forretningsmodel, hvor kunden havde et kundeforhold direkte med prram-producenten. Nutidige forretningsmodeller omkring TV er præget af de historiske forhold, men der forventes over tid at ske en ændring fra kanal- til mere prramorienterede kundeforhold. Timeshift giver mulighed for at pause prrammet senere genstarte prrammet fra nøjagtigt det sendetidspunkt, hvor det blev standset. Dette forudsætter enten en lokal lagringsmulighed hos brugeren eller en central lagringsmulighed hos en distri- Ref A/DTT(1.2) 14/99

19 butør. Sidstnævnte mulighed kræver d at det er muligt at sende tidsforskudte enkeltstrømme mellem bruger distributør (unicast). NPVR (Network Personal Video Recorder) giver mulighed for at optage udsendelser fra flow-tv på lagringsmulighed hos en distributør, have mulighed for at se dette senere. Sammenlignet med en harddisk-recorder placeret hos brugeren giver dette mulighed for eksempelvis at forudprrammere optagelser via EPG. Denne løsning forudsætter d en mulighed for enkeltstrømme (unicast) fra tovejs kommunikation med en distributør. VOD (Video-On-Demand) er et alternativ til at leje fysiske film i videoudlejebutikker, men forudsætter mulighed for enkeltstrømme (unicast) fra tovejs kommunikation med en distributør. POD (Prram-On-Demand) giver mulighed for at se TV prrammer på et selvvalgt tidspunkt, uden at prrammet er lagret lokalt. Discovery har en del materiale liggende, der netop giver brugerne disse muligheder. Dette svarer til at flytte DR s TVportal fra Internettet over til en TV platform. Det er ikke muligt at kunne tilbyde ikke-lineær TV på DTT, men man kan opnå net af den samme funktionalitet, hvis man anvender en avanceret STB med lagermulighed Lokale trends Det danske marked er meget domineret af flow-tv. Det er ikke afklaret om dette er et resultat af, at kunderne foretrækker flow-tv, eller om kunderne ikke kan få andet. Internetportalerne fra DR, TV2 (Sputnik) andre TV tjenester på Internettet kunne indikere, at interessen for ikke-lineær TV er til stede. En alternativ fortolkning kunne så være, at interessen for ikke-lineær TV er meget stor, hvilket kan begrundes med, at brugerne anvender disse tjenester til trods for en net ringere lyd billedkvalitet. I dag er det kun et fåtal i befolkningen, der har effektiv adgang til VOD POD via IPTV tjenester over ADSL eller fiber, de forventninger markedet havde ved etablering af tjenesterne er langt fra nået. Dette gælder så vore nabolande, man ser en klar tendens til, at trafikken per bruger overordnet på VOD/POD platformen er meget lav. Den trafik der er, omfatter hovedsagelig gratis POD indhold. NPVR (Network Personal Video Recorder) netbaseret timeshift funktioner har været ramt af rettighedsmæssige problemer, har derfor en meget begrænset udbredelse, men eftersom tilsvarende funktionalitet i dag kan etableres med en lokal harddiskoptager, vil salget af denne type udstyr indikere, hvorvidt der er et marked for denne funktionalitet Trends i sammenlignelige markeder IPTV operatører i Norge har i 2-3 år haft et bredt udbud af VOD. Trods dette har man ikke blandt brugere, der gennem IPTV har adgang til denne type funktionalitet, kunnet se en større anvendelse. Om end der er mere trafik på POD, bidrager dette ikke direkte på indtægtssiden Interaktivitet Interaktivitet giver en mulighed for brugere til at deltage mere aktivt i TVudsendelser. I dag foregår dette via SMS konkurrencer, afstemninger, chat prrammer indringningsprrammer. Ref A/DTT(1.2) 15/99

20 I fremtiden vil der så blive muligt for at bruge interaktivitet gennem fjernbetjeningen i løsninger, hvor det er muligt bi-direktionelt at kommunikere med kanalproducenten. Meget tyder i dag på, at dette vil ske via IP-baserede løsninger såsom ADSL FTTH. Man sporer så en tro på, at specielt annoncemarkedet vil kunne påvirkes positivt via den interaktive mulighed for at initiere køb eller via direkte kontaktformidling til annoncører Lokale trends Den største succes på interaktivitet er SMS afstemninger SMS konkurrencer om præmier Globale trends Det engelske marked har aktører med en mere avanceret interaktivitet, hvor brugerne kan vælge at se mere detaljeret skriftlig information om de forhold, der omtales i udsendelsen. Det generelle billede er d, at forventningerne ikke er blevet opfyldt Trends i sammenlignelige markeder Der er i øjeblikket ikke net der tyder på, at interaktivt TV har opfyldt forventningerne i sammenlignelige markeder. Det kan d ikke udelukkes, at en fremtidig mediekonvergens kan bidrage til, at TV-platformen kan anvendes til andre formål end TV tjenester, at dette vil gøre interaktivitet til en mere naturlig del af platformanvendelsen Portabel mobil TV Portabel omfatter både flow TV on-demand TV på eksempelvis små bærbare TV med ekstern strømforsyning fastmonterede TV skærme i biler, campingvne o.lign. For biler i den højere prisklasse ses der en vækst i TV-apparater, antallet af løse DVD-afspillere til nakkestøttemontage vokser. Dette kunne indikere et marked for underholdning til passagerer i bilen, hvor så flow-tv vil være interessant hvis det bliver tilgængelig til en acceptabel pris. Disse kan med fordel anvende DVB-T teknolien under forudsætning af, at der er tilstrækkelig gerafisk dækning. Mobilt TV til håndholdte terminaler har været i markedet et par år i form af 3G streaming tjenester. Mobiloperatørerne disponerer over en infrastruktur, der er velegnet til envejsstrømme (unicast ) dermed streaming. Nettet er imidlertid mindre effektivt i forhold til kapacitetsudnyttelse for flow-tv. De to teknolier der nyder størst opmærksomhed til håndholdt mobilt TV er DVB-H DMB (Digital Multimedia Broadcasting). DVB-H er en standard i familie med DVB-T. DMB er en standard i familie med DAB. Det forventes at DVB-H kan tilbyde en bedre videokvalitet end 3G, at DVB-H dermed er konkurrencedygtig for flow-tv Lokale trends I Danmark har streaming TV til 3G telefoner været tilgængelig i et par år. Meget tyder d på, at det ikke har været en faktor, der har presset alle mobiloperatører i denne retning. Flere 3G operatører lancerer tjenesten i første halvår 27, mens 3 har været alene på markedet i 2-3 år. Det at flere operatører lancerer tjenesten kan indikere at der nu er et interessant marked. Der gennemføres i flere forsøg med DVB-H hvor tekniske, tjenestemæssige markedsmæssige forhold afdækkes. Men der er ingen tilgængelige erfaringer så langt. Ref A/DTT(1.2) 16/99