Aftale for Område 3, Det Grønne Område

Transkript

1 Aftale for Område 3, Det Grønne Område Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Mødet med borgerne styrket faglighed og trivsel for børn i dagtilbud og skole, bedre forældresamarbejde 2 Bæredygtig kommune 3 Ledelsesdialog om kvalitetsrapporter (overført fra forrige aftale) Dato: Aftale mellem Henriette Flændsdal Flemming Ellingsen og Kirsten Christensen Underskrift Underskrift Aftaleperiode: 1. januar 2016 til 31. december 2016 Aftalestyring 2016

2 Økonomisk ramme Den samlede økonomiske ramme for enheden udgør i 2016: kr. For nærmere præcisering af budgettet på området, henvises til centerets Administrativt budgetdokument, 3. niveau. I aftaleperioden kan der ske justeringer af aftaleenhedens budget. Aftaleenheden vil altid blive orienteret om justeringerne og de korrigerede beløb vil fremgå af kommunens økonomisystem.

3 Aftalens mål 1. Mødet med borgerne Målsætning 1.a Styrket faglighed 1.a.2) Andelen af tosprogede børn, der er sprogligt alderssvarende ved skolestart skal stige og sprogvurderings- og sprogindsatsen skal kvalificeres, så det om 1-2 år kan være et mål i aftalestyring, at sprogniveauet blandt børnehavebørn generelt stiger (fordi det til den tid er muligt at dokumentere). 1.b Bedre trivsel 1.b.2) Trivslen bland børnehavebørn skal stige år for år 1.c) Bedre forældresamarbejde I forbindelse med opfølgningen på Morgendagens Børne- og Ungeliv skal forældrenes besvarelser vise, at de oplever samarbejdet med dagtilbud og skole mere positivt end ved starten af programmet. Baggrund Allerede nu er der omfattende borgerkontakt på Institutions- og Skolecenters område, men der er god grund og mange anledninger til, at modernisere denne borgerkontakt, så borgerne i endnu højere grad bliver gjort myndige, ansvarlige og bliver indbudt til at være medskabende i forhold til børn og unges læring og trivsel. Medarbejderne i dagtilbud og skole har travlt med opgaven at udvikle børnene fagligt og socialt, og hvis ikke der er en klar og åben dialog med borgerne om, hvad de selv kan og forventes at byde ind med, rækker kræfterne ikke. Målet om styrket faglighed og bedre trivsel kan kun opnås, hvis det lykkes at samle alle kræfter de professionelles og borgernes egne både børn/unge og deres forældre. Inddragelse og medinddragelse er også i sig selv fremmende for børn og unges udvikling og demokratiske dannelse, og for forældrenes oplevelse af at være medborgere i kommunen. En af indsatserne i Morgendagens Børne- og Ungeliv er at styrke forældresamarbejdet. Der er i den forbindelse formuleret 10 principper for forældresamarbejde, som er politisk godkendte. For Institutions- og Skolecenter og de decentrale enheder vil strategibrevets fokus på Mødet med Borgeren derfor være en oplagt mulighed for at sætte fokus på implementeringen af disse principper. Sammenhængen i målets tre dele kan skitseres grafisk sådan: Forældrenes medskabelse af læring og trivsel, fx deltage i forældrearrangementer, tale med børnene hver dag, sørge for sund mad og søvn m.m. Styrket faglighed Bedre trivsel hos børn/unge Lærere og pædagogers professionelle indsats for at nå målene i lovene om dagtilbud og skole og de kommunale politikker på området Indsatser for styrket faglighed (1.a) Indsatser for styrket trivsel (1.b) Indsats for at konkretisere og udmønte principper for samarbejdet mellem dagtilbud/skole og forældre (1.c)

4 Institutions- og skolecenters medarbejdere i dagtilbud og skoler møder borgerne hver eneste dag især børnene og de unge, men - for de mindstes vedkommende også forældrene. Forældrene er vigtige medskabere af de basale forudsætninger for læring og trivsel hos børn og unge gennem hele barndommen, og forbliver gennem hele forløbet vigtige samarbejdspartnere for dagtilbud og skole. For at løse dagtilbuds- og skoles kerneopgave, er det afgørende at få etableret et godt samarbejde med forældrene både individuelt og som gruppe for at lykkes med kerneopgaven: at sikre læring, udvikling og trivsel for børnene. Forældrenes motivation for og engagement i at sikre deres børns fremtid skal næres og dyrkes, så det bliver klart i forhold til hvert enkelt barn/ung -, hvad henholdsvis forældre og dagtilbud/skole kan gøre for at optimere læring og trivsel. Derudover er det vigtigt, at dagtilbud og skole til stadighed udvikler en professionel professionskultur, som sikrer tilvækst i læring og trivsel hos børnene og de unge. Børnene og de unge skal fra en tidlig alder opleve, at de professionelles har en klar ramme for deres aktiviteter (som ud fra fastsatte mål skal fremme læring) og de skal hjælpes med at få øje på, hvad og hvordan de lærer, og derudover have den medindflydelse, som svarer til deres modenhed, på aktiviteterne. I skolen vil der til skolestart 2016 være en elektronisk læringsplatform, som rummer den elektroniske elevplan. Elevplanen, som løbende opdateres, vil være omdrejningspunkt for skolens dialog med borgeren (elev og forældre) om progression i læring og trivsel. På den anden side må borgerdialogen ikke begrænses til at handle om elevplanen i alle sammenhænge, hvor der er en forældreopgave, skal dagtilbud og skole være klare i kommunikationen om dette. Ligesom dagtilbud og skole skal være åbne for at inddrage forældrenes perspektiver og kompetencer.

5 Resultat- og effektmål 1.a 2) Ved skolestart i 2017 har 60 % af de tosprogede børn, som har gået i børnehave siden 3årsalderen et alderssvarende sprog. Størrelsen på andelen af tosprogede børn, der er blevet sprogvurderet, og som har gået i børnehave fra 3årsalderen skal opgøres, for at kunne vurdere niveauet i forhold til, at nogle børn kommer så sent i børnehave, at det er umuligt/meget vanskeligt at give dem tilstrækkelige sprogfærdigheder forud for skolestart. 1.b 2) Trivslen skal samlet set stige for alle dagtilbud i løbet af året målt ved trivselsmålinger i DCUM 1.c Flere forældres skal opleve af at blive medinddraget i og orienteret om skolens og dagtilbuddets indsats og vurdering af egne børns læring og trivsel. Alle dagtilbud og skoler skal have udarbejdet egne principper for forældresamarbejdet og have inddraget og givet medindflydelse til en bredere kreds af forældre end dem, som er bestyrelsesmedlemmer. Deadline 1.a.2: Hvert år - enten i børnehaven i foråret eller i 0. klasse i august. M.h.t. kvalificering af sprogindsatsen der udarbejdes status i november b.2: Hvert år, når trivselsmålingerne er gennemført og frigivet til brug for dagtilbuddet/administrationen 1.c: I december 2016 Indsatser Styrket faglighed På baggrund af kvalitetsrapporterne skal der udarbejdes nogle konkrete udviklingsmål (minimum 1)for hver enkelt skole og hvert enkelt dagtilbud, som skal sikre, at afgangskaraktererne og sprogvurderingerne på kortere eller længere sigt bliver bedre. Disse mål skal være skolens/dagtilbuddets konkrete mål for aftalen med ISC i I det Grønne Område vil vi i 2016 have fokus på at implementere i bund, så det opleves, at de enkelte afdelinger er eksperter på egen praksis. Vi vil tilrette en målrettet indsat til den konkrete afdeling, hvor de 3 ressourcepædagoger indgår. Men fokus på den sproglige udvikling arbejder vi videre med: Tidlig indsats i vuggestuerne med fokus på sproglig udvikling Sprogscreeninger og konkrete mål og handleplaner IT og digital dannelse Den sproglige udvikling og motorik Som metode til at udvikle og højne fagligheden vil vi uddanne en gruppe af ledere og pædagoger til aktionslæringskonsulenter. Bedre trivsel Skolerne og dagtilbud skal på baggrund af data i trivselsmålingerne og i samarbejde med forældrebestyrelserne og en bredere kreds af forældre beslutte en række indsatser, som skal øge trivslen blandt børnene. I det Grønne Område arbejder alle afdelingerne med resultater af DCUM særligt ift det konkret arbejde med HTK leg og lær. I 2016 vil vi inddrage forældrebestyrelsen i hvordan forældregruppen mere aktivt kan indgå i en række af aktiviteter.

6 Formulering af lokale principper for forældresamarbejde Høje-Taastrup Kommunes 10 principper for forældresamarbejde skal være bearbejdet i en lokal kontekst af alle bestyrelser med inddragelse af øvrige forældre, så alle dagtilbud og skoler har formuleret lokale principper for forældresamarbejde. Principperne skal være ISCs udgangpunkt i forhold til at involvere borgerne. Ved i højere grad at lytte til borgernes ønsker og ideer, og invitere dem ind i formelle og uformelle dialoger og aktiviteter, kan der skabes højere grad af medejerskab i forhold til skoler og dagtilbuds virke. Et medejerskab vil mindske borgernes følelse af at være sat uden for indflydelse på eget liv, og dermed resultere i færre klager. Der skal skabes større grad af sammenhæng mellem borgernes levede liv og ISCs medspil i forhold til børn og unges læring og trivsel. I Det grønne område er forældrebestyrelsen i 2015 gået i gang med at drøfte de 10 principper så de bliver lokalt forankret, det arbejde fortsættes i Tidspunkter for opfølgning: ISCs ledelse vil følge op på målene ved one-to-one-samtaler med ledere af dagtilbud og skole i april og september/oktober måned. Desuden gøres status i december 2016 Metode til opfølgning på mål One-to-one-samtalerne foregår som en dialog. Der udarbejdes et kort læringsnotat om pointerne fra dialogen. Notatet arkiveres sammen med enten kvalitetsrapporten (udviklingsplaner i Rambøll Hjernen og Hjertet) eller i ISCs aftalestyringsmappe i Acadre. Læring: Rambøll Sprog Trivsel: DCUM Forældresamarbejde: Skriftlig status på de lokale principper for forældreinddragelse og inddragelse af en bredere kreds gennem ISCs statusmøder med de decentrale ledere. Spørgeskema via Enalyzer: Forældrenes oplevelse af at blive medinddraget opgøres i november 2016 gennem en genudsendelse af de dele af Morgendagens opfølgningsspørgsmål, som handler om forældresamarbejde.

7 2. Bæredygtig kommune Målsætning Vi vil opnå at børn, forældre og medarbejder i dagtilbud og skole i højere grad får respekt for kloden og naturen Baggrund Denne aftale omfatter institutioner og skoler, hvor der dagligt kommer knap 8000 små og lidt større mennesker (ca. 17 % af kommunens borgere) under 18 år og i en alder, hvor de formes som mennesker. Det forpligter i forhold til at præge disse borgere med en livsstil og en bevidsthed, som bidrager til en mere bæredygtig verden. Der er allerede mange tiltag i dagtilbud og skole i Høje-Taastrup Kommune for både at drive skoler og dagtilbud mere bæredygtigt, men også for at uddanne og danne børnene til en adfærd og bevidsthed om at jordens ressourcer skal bruges på en måde, som sikrer at også kommende generationer har muligheder for et godt liv. Disse aktiviteter er allerede i gang: - dagtilbud og skoler er i gang med en omfattende klimarenovering - dagtilbud og skoler tilbyder økologisk mad - dagtilbud arbejder med natur og naturfænomener som led i læreplansarbejdet - kommunen har tilsluttet sig kampagnen Grøn Generation og i 2015 har arbejdet med at få mere undervisning om affald og genanvendelse - de naturfaglige vejledere på skolerne er ved at få en platform for at kvalificere skolernes arbejde med naturfag - Hedehusene Skole er ved at blive ude-skole - det er aftalt, at der etableres skolehaver i Nærheden, hvor elever fra Hedehusene Skole og Charlotteskolen skal dyrke grønsager - på Fløng Skole er der ved at blive etableret en fælleshave, hvor elever og ældre sammen skal dyrker grønsager -Selsmoseskolen har gennem mange år været Grønt Flag Skole. (Listen er ikke udtømmende) Resultat- og effektmål Det er målet i løbet af 2016: Alle dagtilbud skal arbejde med personalets og børnenes miljøbevidsthed og adfærd på mindst to områder, som fremmer bæredygtighed. Mindst 33 % af de enkelte dagtilbudsenheder skal ENTEN have brugt natur og naturfænomener som fokusområde i årets læreplan (Leg og Lær) ELLER have dokumenteret børnenes kompetencer og viden om natur og naturfænomener i forbindelse med læreplansarbejdet (Leg og Lær) Deadline december 2016 Indsatser I Det Grønne Område vil Stjernehsuet, Kogletræet, Æblehaven og dagplejen begynde på uddannelse til Grøn spirer. Derudvore vil der være fokus på natur og natur fænomener. Tidspunkter for opfølgning: Startstatus først på året. Midtvejsstatus i juni måned. Slutstatus i november måned. Metode til opfølgning på mål:

8 3. Ledelsesdialog om kvalitetsrapporter Målsætning Lederne på skoler og dagtilbud skal opleve sig understøttet i opgaven at hæve kvaliteten i kerneydelsen ved hjælp af kvalitetsrapportarbejdet herunder den ledelsesmæssige dialog med ISC om rapporten. Baggrund Baggrund for målsætningen er et stigende krav om dokumentation og styring af skolerne. Arbejdet med dokumentation har tidligere og også i nogle tilfælde stadig ikke været oplevet af de eksterne ledere som værdiskabende i forhold til kerneopgaven. I 2015 bliver kvalitetsrapport for skoler og kvalitetsrapport for dagtilbud behandlet politisk og offentliggjort på kommunens hjemmeside. I forbindelse med aftalestyring på skoler og i dagtilbud er det opsat mål om at øge trivslen og de faglige resultater målt ved henholdsvis afgangsprøven og ved sprogvurdering i 0. klasse. Målsætningen er en udmøntning af Udviklingsstrategien og Direktionens strategibrev ved at skabe mere værdi for borgerne (understøtte skoler og dagtilbud i at øge trivsel og læring) og at implementere i bund. Resultat- og effektmål Skoleleder og områdeleder skal opleve: 1. at de ved hjælp af arbejdet med kvalitetsrapporten opnår dybere og mere nuanceret indsigt i kvaliteten i deres skole/dagtilbud 2. at de i den efterfølgende dialog/opfølgning med kolleger og ledelse i ISC får ideer og støtte til at udvikle skolen/dagtilbuddet i retning af de mål, der er sat i aftalestyring. Deadline December 2016 Indsatser Udarbejde årshjul for skole og dagtilbud herunder kollega-sparring og ledelsesdialog om kvalitetsrapporterne. Benytte muligheden i Hjernen og Hjertet til teknisk at sammenkoble aftalestyring og kvalitetsrapport. Benytte muligheden i Hjernen og Hjertet til teknisk at sammenkoble sprogvurdering og kvalitetsrapport. Hjælpe skoler/dagtilbud, hvor det i øvrigt er teknisk muligt (fx sammenkøring af fagsystemer) med indberetning af data. Udnytte muligheden for at koble udviklingsplaner til kvalitetsrapport, så det i forbindelse med ledelsesopfølgning på kvalitetsrapport også dokumenteres, hvad der gøres ved forskellige problemstillinger, som kalder på en udviklingsplan. Facilitere workshops for lederne om deres bidrag til kvalitetsrapporten, for at give mulighed for kollegadialog om kvalitet. Begrænse/udvælge de relevante fokusområder, som lederne kan/skal forholde sig til i kvalitetsrapport, så de i højest mulig grad taler ind i de problemstillinger, som er aktuelle i organisationen.

9 ISCs ledelse drøfter retning, mål og resultater i kvalitetsrapporterne med direktør og Institutionsog Skoleudvalget. Tidspunkter for opfølgning: November Metode til opfølgning på mål Enalyzer spørgeskema sendes til lederne.