Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte?"

Transkript

1 Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1

2 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellens indhold side 6 DEL 1 BEKYMRING FOR BARNET 1.1 Faglig etik side Tegn på at noget er galt side Systematiske iagttagelser side Situationen er alvorlig måske akut side Situationen er bekymrende men ikke akut side 16 DEL 2 BØRNELINEALEN 2.1 Børnelinealen et internt redskab side Mistanke om omsorgssvigt/trivsel side 22 Metode L lokalt for institutioner for børn og unge side 23 Metode L lokalt for skoler og SFO er side 24 Metode U underretning side 25 DEL 3 UNDERRETNINGEN 3.1 En god underretning side Underretningsmetode side Underretningens vej side Socialfaglig undersøgelse 50 side 32 DEL 4 TAVSHEDSPLIGT 4.1 Tavshedspligt side Samarbejde og videregivelse af oplysninger side Forældre uden forældremyndighed side Eksempler på videregivelse af oplysninger side 43 PRAKTISKE OPLYSNINGER Underretningsskemaet side 48 Yderligere information side 49 Åbningstider, adresser og telefonnumre side 50 Et hurtigt overblik side 51 2

3 Forord Roskilde Kommunes sammenhængende børnepolitik har et mål om at sætte ind med en tidlig indsats. Roskildemodellen skal medvirke til at skabe en sammenhæng, en rød tråd, så den tidlige indsats kan fungere og lykkes i praksis. Den skal medvirke til, at vi kan forebygge og målrette indsatserne i forhold til børn, unge og familier. I et samarbejde på tværs af skole-, børne-, sundheds- og socialområdet arbejder vi for at skabe de bedst mulige betingelser for, at børn og unges opvækst skal være så god som mulig. Roskildemodellen er en handleguide, som skal medvirke til at styrke den tidlige indsats samt skabe helhed og sammenhæng i opgaveløsningen over for børn og unge med særlige vanskeligheder. Roskildemodellen er et metodeværktøj for medarbejdere, som arbejder med børn og unge, der har brug for særlig støtte. Samtidigt lægges der vægt på, at barnet og familien inddrages i hele processen omkring løsningen af egne problemer. Jesper Reming Tangbæk Skole- og børnedirektør Yvonne Barnholdt Socialdirektør Ole Hvidesten Rasmussen Sundheds - og forebyggelsesdirektør Roskildemodellen skal medvirke til at skabe en sammenhæng, en rød tråd, så den tidlige indsats kan fungere og lykkes i praksis 3

4 Indledning Roskildemodellen 2008 er en ny og revideret udgave af publikationen fra Den er skrevet til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i institutioner, fritidshjem, skoler, SFO er, klubber for børn og unge, dagplejen, sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), i Familieafdelingen og i forvaltningerne. Roskildemodellen 2008 omhandler arbejdet med udsatte børn og unge, men af læsehensyn vil begge grupper i teksten blive omtalt samlet under kategorien børn. Forskning på området peger entydigt på, at børn bliver særligt udsatte, når bestemte risikofaktorer optræder samtidigt over længere tid. Tilsammen bidrager de til, at barnet bliver udsat. Det er en ophobning, der belaster barnet, og som bør undgås. I dit daglige arbejde med børn, vil du komme ud for at skulle vurdere, om et barn er udsat for belastningsfaktorer, eksempelvis omsorgssvigt. Eller du skal kunne vurdere, om barnet af andre årsager kan have behov for særlig støtte. Måske bliver du professionelt bekymret for barnet, fordi du bemærker, at han/hun har vanskeligheder. Du har måske en fornemmelse af, at barnet lever under forhold i hjemmet, som giver grund til bekymringer. Der kan også være tale om, at et barn har brug for særlig støtte i en periode, inden vanskelighederne vokser sig for store. Du skal (evt. sammen med din leder) kunne vurdere, hvornår støtten kan og bør gives i skolen, dagtilbuddet, i hjemmet eller andre steder. I dagtilbud og skoler er det din professionelle opgave at forholde dig til, hvilke læringsstrategier der skal til for at integrere alle børn i lærende fællesskaber. Ved at involvere børn og sørge for, de opnår social anerkendelse uanset deres forudsætninger, kan professionelle søge at modarbejde, at børn bliver socialt udsatte. Den pædagogiske ramme og læringsmiljøet i hverdagen skal kunne støtte positivt op om barnet. Hvis et barn befinder sig i en socialt udsat position, skal du altså kunne vurdere, hvordan barnet bedst støttes individuelt. Samtidig skal du kunne vurdere og sætte fokus på læringsstrategier for, hvordan barnet får de bedste betingelser for at lære i hverdagen. Når du har læst Roskildemodellen, er det vores håb, at du selv oplever, at du har den nødvendige viden til at arbejde med en tidlig indsats over for børn, der enten befinder sig i en udsat position eller er i risiko for at havne i en sådan. Vi håber også, du vil opleve at have fået den nødvendige viden om, hvilken metode du skal benytte, hvis du skal sende en underretning til Familieafdelingen. I en sådan situation skal du kunne vurdere, om et barn er i en livssituation præget af mangelfuld trivsel og mangelfulde udviklingsmuligheder. Eller om barnet er i risiko for at ende i en social udsat situation. 4

5 Roskildemodellen et godt redskab Det er en konstant udfordring for professionelle, der arbejder med børn, at identificere børn i udsatte positioner. Det er det, fordi der ofte ikke er konkrete og tydelige tegn på udsatheden. men blot en mistanke om, at der er eller kan opstå vanskeligheder omkring et barn. Vurderingen af, hvordan der skal handles i praksis, er også en udfordring. Vi har udviklet Roskildemodellen for at give dig et godt redskab til at vurdere og handle ud fra:»» når du får mistanke om risikofaktorer, eksempelvis omsorgssvigt, eller oplever, at et barn af andre årsager har særligt behov for støtte Loven kræver at du handler For at sikre, at barnet får den nødvendige hjælp, er der ifølge loven nogle ting, du skal gøre, hvis du får mistanke om omsorgssvigt. Ifølge loven har du pligt til at underrette de sociale myndigheder, dvs. Familieafdelingen i Roskilde Kommune, hvis et barn er udsat for omsorgssvigt. Du skal se underretningen som en mulighed for at hjælpe barnet og familien. Roskildemodellen hjælper dig til at vurdere barnets behov for støtte, før du evt. sender en underretning til Familieafdelingen. Du kan se et eksempel på underretningsskemaet bagest i modellen. Der er en række punkter, du kan gå frem efter, når du skal skrive en underretning.»» når du skal handle hurtigt og vide, hvad der er dit ansvar»» når du behøver viden om hvilke oplysninger, der skal være i en underretning til de sociale myndigheder»» når du skal arbejde godt sammen med andre professionelle, der arbejder med børn med behov for støtte Roskildemodellen beskriver, hvordan samarbejdet med familien og samarbejdspartnere skal foregå, for at der kan ydes den nødvendige hjælp. Roskildemodellen beskriver, hvordan samarbejdet med familien og samarbejdspartnere skal foregå, for at der kan ydes den nødvendige hjælp 5

6 Roskildemodellens indhold Hæftet består af fire dele, der tilsammen viser, hvad du skal være opmærksom på i arbejdet med børn, der har problemer. Del 1 Fortæller kort om, hvad der er faglig god etik i arbejdet med børn, som har et særligt behov for støtte. Herudover beskriver vi nogle af de tegn og risikofaktorer, der tyder på, at noget er galt. Endelig vil vi beskrive, hvornår en situation er akut, alvorlig eller bekymrende. Hvem står bag? Roskildemodellen 2008 er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe af medarbejdere fra skole, dagtilbud, PPR, Sundhedsplejen, Familieafdelingen og Alkoholprojektet samt fra Skole- og Børneforvaltningen. Kontaktpersonen er Trine Sonne, afsnitsleder i Pædagogisk Afsnit, Børn i Skole- og Børneforvaltningen. Trine Sonne kan kontaktes på: Del 2 Præsenterer Børnelinealen. Den er en intern oversigt, hvori du kan placere dine egne overvejelser om et barn. Det kan hjælpe dig til at vurdere, om situationen er bekymrende eller alvorlig. Afsnittet fortæller også om de to metoder, der fører til: >> at du/i løser problemet i skolen/institutionen eller, >> at du sender en underretning til de sociale myndigheder i Familieafdelingen. Del 3 Fortæller, hvordan du og din leder skriver en god underretning. Del 4 Fortæller om lovgivningen vedr. tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Afsnittet beskriver reglerne for din pligt til at underrette de sociale myndigheder, når du møder børn, som måske er udsatte for omsorgssvigt, eller af andre årsager har behov for særlig støtte. 6

7 7

8 1/BEKYMRING FOR BARNET 8

9 1.1 Faglig etik Etik i arbejdet med børn, unge og familier handler om at kunne vurdere, hvad man bør gøre. Hvad vil være det gode og det rigtige? 1/ bekymring for barnet Man kan sige, at der gælder en slags principper for god etik i arbejdet med børn. Principperne handler om:»» at barnet skal være i fokus»» at forældrene inddrages fra starten i respekt for, at barn og forældre hører sammen. Uanset vilkårene, så er familien det vigtigste holdepunkt»» åben og ærlig information. Forældrene til barnet udgør et uundværligt led og skal inddrages i det samarbejde, der skal foregå, når en vanskelig situation skal løses»» at håndtere fortrolige oplysninger korrekt»» at huske, at barnet også har ressourcer og styrkesider, der kan udvikles ikke kun problemer Uanset vilkårene, så er familien det vigtigste holdepunkt 9

10 1.2 Tegn på at noget er galt Fra forskningen (fra blandt andre SFI Det Nationale Forskningscenter for velfærd 2007) ved vi, at social udsathed opstår, når risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder igennem længere tid. Der er en række fokuspunkter, som er værd at være opmærksom på:»» Risikofaktorer forøger sandsynligheden for fejludvikling, men der kan ikke automatisk sættes lighedstegn mellem risikofaktorer og fejludvikling»» De fleste, som udsættes for risikofaktorer, bliver ikke fejludviklede»» Som regel forøges risikoen for fejludvikling først, når der forekommer 2-3 risikofaktorer»» Nogle risikofaktorer har større betydning end andre»» Fødselsskader er en tung risikofaktor»» Social isolation er også en væsentlig risikofaktor»» Hyppige negative hændelser udgør en risikofaktor, hvilket den store engangshændelse ikke nødvendigvis gør»» Det er af afgørende betydning, hvordan begivenheder håndteres i nærmiljøet»» Risikofaktorernes farlighed bestemmes bl.a. af den enkeltes reaktion, dvs. om barnet er åbent og søger hjælp, eller om det reagerer ved at blive indesluttet eller opfarende og vredt»» Antallet af belastningsfaktorer og længden af den tid, barnet er udsat for flere belastningsfaktorer, har betydning. Det vil sige, at barnets udsathed betinges af risikofaktorernes varighed og omfang De nævnte punkter udgør væsentlig baggrundsinformation, når du skal identificere socialt udsatte børn. De reagerer forskelligt: nogle bliver svært belastede af de risikofaktorer, de udsættes for; andre belastes næsten ikke. Du observerer måske, at et barn ikke reagerer eller ikke udvikler sig alderssvarende. Du bliver måske opmærksom på nogle tegn eller signaler, der giver dig mistanke om, at noget er galt. Børn og unges robusthed og reaktioner over for belastninger er forskellige. Det er også vigtigt at huske, at selv om børn generelt har samme reaktionsmønstre, kan årsagerne til reaktionerne være forskellige. Oversigten på side 11 viser nogle af de tegn, der er vigtige at være opmærksomme på. Listen er ikke fyldestgørende, men består af eksempler, der kan skærpe din faglige opmærksomhed. Det er vigtigt at understrege, at du i første omgang skal rette din opmærksomhed mod de tegn barnet udviser. Først derefter kan du blive klar over, hvilke eventuelle belastningsfaktorer, som findes i barnets liv. 10

11 Tegn ved samspil med andre >> Bliver påvirket/tiltrukket af uro fra omgivelserne. >> Antisocial adfærd aggressiv, destruktiv, impulsstyret, raserianfald og manglende kontrol af vrede. >> Ændring i adfærd, som ikke kan henføres til almindelig udvikling. >> Isolation trækker sig fra fællesskabet eller bliver holdt ude af andre. >> Ukritisk kontaktsøgende barnet klæber til voksne. >> Uformåenhed kan ikke følge/være med. Meget fravær fra skolen. Tegn på seksuelle overgreb >> Påfaldende seksuel adfærd, f.eks. i lege. >> Umotiveret gråd angstreaktioner. >> Søvnløshed mareridt. >> Fysiske symptomer (f.eks. unaturlig rødmen, mærker eller underlivssmerter). >> Selvdestruktiv adfærd. >> Hjælpeløshed, passivitet, manglende selvværdsfølelse. >> Vedholdende tavshed og hemmelighed - trusler om repressalier og konsekvenser tvinger barnet til tavshed og isolation. 1/ bekymring for barnet Tegn ved vækst og påklædning (forsømmelse) >> Ikke alderssvarende vækst påfalden udvikling i vægt, højde, uden at der er en organisk årsag. >> Ofte uhensigtsmæssig påklædning i forhold til årstiden. >> Forsømt hygiejne uvasket, snavset, usoigneret eller uplejet. >> Forsømt kost ekstrem sult. Virker evt. stærkt over/eller undervægtig. Tegn på mishandling >> Uforklarlige blå mærker eller brandsår. >> Kropsmærker efter afstraffelse - bid, rivemærker eller røde plamager. Tegn ved barnets psykiske tilstand >> Usædvanligt frygtsom, angst, forskræmt, forstenet. >> Virker indelukket, depressiv, ulykkelig. >> Usædvanligt nedtrykt, apatisk, bedrøvet, mangler interesse og nysgerrighed over for omgivelserne. >> Klager over fysiske smerter (hoved- og/eller mavesmerter). >> Barnet har misbrugs- eller alkoholvaner, som kan mærkes i hverdagen. >> Kriminalitet/rapserier. Tegn hos forældrene >> Misbrug møder gentagne gange påvirket op i institutionen. >> Ekstremt selvoptagethed fokus på sig selv frem for på barnet. >> Fysisk belastning, vold i familien. >> Psykisk belastning, sygdom og/eller arbejdsløshed. Tegn hos 0-2 årige >> Anspændthed eller passivitet, tilbagetrukkethed. >> Vanskelighed ved at regulere søvn, mad, opmærksomhed og stimulation. >> Udforskelse af omverdenen uden at søge støtte og anerkendelse fra voksne. >> Klynk i særlig grad og udtryk for utryghed. Listen er skrevet med inspiration fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd samt SISO/Servicestyrelsen 11

12 Definition af gruppen børn med særlige behov: Oversigten ovenfor omtaler karakteristika ved social udsathed, dvs. karakteristika hos de børn, der kommer fra familier med alvorlige sociale og/eller personlige problemer. Derudover forekommer en række andre grupper, som kan have behov for særlig støtte:»» Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte i form af specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand for at kunne udvikle deres kompetencer»» Alle børn i dagpleje, dagtilbud, skole, SFO, fritidshjem og klubber, der skal ydes en ekstra indsats over for I dit arbejde med børn bruger du din faglige viden og indsigt. Derfor bliver du!opmærksom på, hvis et barn ikke trives 12

13 1.3 Systematiske iagttagelser Første skridt er altså, at du er blevet opmærksom på, at et barn muligvis ikke trives eller ikke udvikler sig hensigtsmæssigt. Næste skridt er at følge din bekymring op med mere systematiske iagttagelser. Systematik er det modsatte af tilfældighed, og systematiske iagttagelser resulterer muligvis i vished eller forstærkede indtryk af problemet.»» Hvordan vil I sikre, at der sker en løbende vurdering og opfølgning af den særlige indsats, der sættes i værk lokalt i institutionen eller skolen?»» Er situationen så alvorlig, at I må skrive en underretning til Familieafdelingen? 1/ bekymring for barnet I vurderingen af dine iagttagelser skal du både inddrage din faglige viden om børn og familier, men du bør også inddrage dine egne normer i dine overvejelser. Vores faglige viden er langt hen ad vejen fælles, men vores egne normer kan være forskellige, og de kan have en betydning for, hvad vi synes, er det rigtige og det gode at gøre. Hvad du opfatter som normalt, skal fremgå af din vurdering. Informér din leder Det er vigtigt, at du på et tidligt tidspunkt informerer din nærmeste leder om din bekymring og dine iagttagelser. Når du har fortalt om problemets karakter, er det lederens ansvar, at der i samarbejde med dig lægges en plan for det videre forløb. I skal finde ud af, hvordan I vil handle ud fra de oplysninger og iagttagelser, I har gjort. I skal overveje følgende:»» Hvordan skal forældrene tidligt informeres og inddrages? Dialogen med forældrene er vigtig. De har forældremyndigheden og har ikke kun ret til at træffe afgørelser om barnets forhold, men også pligt til at drage omsorg for barnet»» Kan I selv klare problemerne i samarbejde med forældrene?»» Kan I klare problemerne, hvis I samarbejder med andre professionelle, f.eks. sundhedsplejerske, psykolog eller andre fra PPR? Selvom du på et tidligt tidspunkt har informeret din leder, har du fortsat underretningspligt se afsnit 3.1. Er det akut? Det er vigtigt, at du og din leder vurderer, om situationen er akut. Hvis det er tilfældet, skal I omgående kontakte Familieafdelingen se afsnit 1.4. Tids- og belastningsfaktor I alle andre end akutte tilfælde, hvor en medarbejder bliver bekymret for et barn, drøftes iagttagelser og bekymring på et medarbejdermøde i institutionen eller skolen. Forældrene skal også involveres i jeres iagttagelser og bekymring for barnet. Tidsfaktoren (hvor permanente er barnets vanskeligheder?) og belastningsfaktoren (hvor hyppige er signalerne?) har betydning for, hvor meget en sag haster. Det kan I bedst afgøre i skolen, institutionen, dagplejen eller sundhedsplejen. I de følgende afsnit tager vi udgangspunkt i to typer af sager. I den ene er der tale om en alvorlig - måske akut situation i den anden en bekymrende situation. 13

14 1.4 Situationen er alvorlig måske akut Hvis et barn viser tegn på, at der er øvet vold/mishandling mod det, eller hvis barnet udviser symptomer på at være udsat for seksuelle overgreb, skal der omgående tages kontakt til Familieafdelingen det vil sige samme dag. Hvad gør du, når situationen er akut?»» I åbningstiden: Du kontakter omgående Familieafdelingen. Familieafdelingen afgør som myndighedsudøver 1, om barnet skal undersøges af en læge, også selvom forældrene ikke mener, det er nødvendigt. (Bagest i hæftet finder du åbningstider og telefonnummer til Familieafdelingen)»» Uden for åbningstiden: Du kontakter omgående Familieafdelingens Sociale Døgnvagt ved at ringe til Roskilde Politi. Politiet kontakter Familieafdelingens Sociale Døgnvagt, som herefter ringer tilbage til dig»» Ved akutte underretninger i sager om vold, seksuelle overgreb og grov omsorgssvigt skal der handles samme dag»» Ved akutte underretninger skal Familieafdelingen kontaktes, før forældrene inddrages. Familieafdelingen afgør, hvordan forældrene inddrages i sagen Vold og mishandling fysisk & psykisk I det følgende gennemgår vi de typer af overgreb, et barn kan blive udsat for. Vi starter med det, man kalder aktive handlinger (f.eks. fysisk vold). Fysisk vold eller mishandling Barnet udsættes for handlinger fra forældrene (eller andre), som ikke er hændelige uheld, og hvor barnet aktivt påføres skade. Typisk er det skader, der medfører mærker eller andre tegn, som f.eks. knoglebrud, sår, brandsår eller bløddelslæsioner (f.eks. hævelser, blå mærker eller et blåt øje). Det er vigtigt at være opmærksom på de forklaringer, barnet eller forældre giver om de fysiske skader. Passer forklaringerne ikke sammen, eller passer de ikke til skaderne, som de fremtræder, kan det være tegn på, at barnet eller forældrene dækker over, hvad der faktisk er sket. Psykisk vold Der er også tale om aktive overgreb, hvis barnet bliver udsat for skadende handlinger af ikke-fysisk karakter. Barnet kan blive truet med vold/tæv eller indespærring. Der kan blive talt til barnet på en krænkende måde, eller forældrene kan forholde sig fjendtligt til eller ignorere barnet. Det kan være et tilbagevendende mønster, at barnet får at vide, at det er værdiløst, ikke elsket og uønsket.»» Ved akutte underretninger tilrettelægger familierådgiveren forløbet i hver enkelt sag 14 1 Myndighedsudøver betyder, at familierådgiveren administrerer og fortolker de love, regler og cirkulærer, der findes inden for området.

15 Omsorgssvigt fysisk & psykisk Omsorgssvigt betyder mangel på omsorg eller pleje og er, modsat de aktive handlinger, udtryk for såkaldte undladelseshandlinger. Fysisk omsorgssvigt Hvis barnet omsorgssvigtes rent fysisk, er der tale om alvorlige forsømmelser fra den voksnes side. Det kan være utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig ernæring, påfaldende uhensigtsmæssig påklædning, utilstrækkelig hygiejne, mangel på påkrævede lægeundersøgelser eller mangel på opsyn i og uden for hjemmet. Psykisk omsorgssvigt Der er tale om psykisk omsorgssvigt, når barnet udsættes for alvorlige forsømmelser på grund af forældrenes manglende følelsesmæssige formåen til at give tryghed, omsorg og kærlighed. Barnet kan eksempelvis blive udsat for at overvære fysisk vold mellem forældrene. Det kan også være, at forældrene på grund af egne problemer (som psykisk sygdom eller misbrugsproblemer) ikke er i stand til at opbygge en tilværelse med tryghed og omsorg. Psykisk omsorgssvigt er betegnelsen for en systematisk adfærd hos forældrene, hvor barnet afvises/ ignoreres, trues, omtales krænkende eller ikke trøstes, og hvor barnets interesser og behov ikke får opmærksomhed. Seksuelle overgreb Den fysiske del af det seksuelle overgreb kan bestå i, at barnet udsættes for berøringer af seksuel karakter: fx kys og berøring af kønsdele. Det er også seksuelle overgreb, hvis barnet forføres eller tvinges til at berøre de voksnes kønsdele eller tvinges til samleje. Det seksuelle overgreb kan også have psykisk karakter. Samværet mellem barnet og den voksne kan være præget af en seksualiseret atmosfære: Barnets kønsdele diskuteres, barn og voksen ser pornofilm sammen, barnet deltager i læsning af pornoblade eller lignende. Seksuelle overgreb af psykisk karakter har ikke et oplysende formål, men er alene udtryk for den voksnes behov. Børn er oftest loyale over for deres forældre og oplever det som værende i deres interesse, at familiekonflikter bliver holdt hemmelige. Barnet vil derfor oftest sætte det, barnet oplever som familiens tarv, over eget behov for beskyttelse. 1/ bekymring for barnet!hvis du får kendskab til omsorgssvigt eller overgreb mod børn, har du ifølge Lov om Social Service underretningspligt 15

16 1.5 Situationen er bekymrende men ikke akut Det er vigtigt, at du også handler i bekymringssager, selvom situationen ikke er akut. I sådanne sager skal du søge rådgivning hos din nærmeste leder, og du kan endvidere henvende dig til Det Tværfaglige Team. Det kan du både gøre, hvis du har en aftale med forældrene, eller hvis du drøfter sagen anonymt. En situation kan give anledning til bekymring i forskellig grad:»» Situationen er alvorlig, men ikke akut. I processen omkring et barn, hvor der er mistanke om omsorgssvigt, skal du og din leder sikre, at forældrene bliver inddraget så tidligt som muligt. Sammen med forældrene skal I overveje, hvilken hjælp der kan være brug for, og hvem der skal kontaktes. Dialogen er vigtig.»» Situationen stiller dig i et dilemma/giver usikkerhed, eller du har behov for et godt råd. Du og din leder kan søge rådgivning hos Det Tværfaglige Team, hvis du er bekymret for et barn, men savner en bredere faglig vurdering af situationen. I Det Tværfaglige Team møder du andre professionelle, dvs. familierådgiver, lærere og pædagoguddannede medarbejdere, sundhedsplejerske og psykolog. Du vil kunne fremlægge dit dilemma, din usikkerhed eller din bekymring for barnet og samtidigt få råd om samarbejdet med forældrene, om henvisninger, om familierådslagning, om underretninger og om pædagogiske handlemuligheder. Yderligere information om Det Tværfaglige Team finder du på Roskilde Kommunes intranet. (Se bagerst i dette hæfte.)»» Situationen er bekymrende. Du og din leder kan søge rådgivning hos de relevante samarbejdspartnere i Det tværfaglige Team, Sundhedsplejen, PPR og i Familieafdelingen. Du/I vil kunne hente konsulentbistand hos sundhedsplejerskerne, tale/høre-pædagogerne og hos psykologerne, der jævnligt er ude på skolerne og institutionerne. 16

17 I processen omkring et barn, hvor der er mistanke om omsorgssvigt, skal du og din leder sikre, at forældrene bliver inddraget så tidligt som muligt 17

18 18 2 /Børnelinialen

19 2.1 Børnelinealen et internt redskab 2/ børnelinealen I dette afsnit præsenterer vi Børnelinealen. Den er et internt redskab, der viser, hvad du skal lægge vægt på i vurderingen af et barns vanskeligheder. Ved hjælp af Børnelinealen kan du (i samarbejde med andre professionelle) give et klart og fagligt skøn af en vanskelig situation. Det er vigtigt at huske, at barnets vanskeligheder på forskellige tidspunkter i livet kan få forskellige placeringer på Børnelinealen. Det skyldes, at du med din placering tegner et øjebliksbillede. Barnet kan på et givent tidspunkt være i en belastende situation (f.eks. pga. skilsmisse eller et dødsfald) og kan derfor reagere med en bekymrende adfærd. Senere vil barnet have overvundet krisen og ikke længere give anledning til bekymring. Dine overvejelser om barnet kan derfor over tid placere sig forskellige steder på Børnelinealen. Når dine og evt. lederens iagttagelser og overvejelser placeres på Børnelinealen, skal du/i vurdere, om der er grundlag for at inddrage Familieafdelingen som myndighed. I nogle tilfælde kan psykolog, tale/hørepædagog, støttepædagog eller sundhedsplejerske være mere oplagte samarbejdspartnere. Det er vigtigt at huske, at Børnelinealen er et internt redskab, der kan hjælpe professionelle til at foretage det bedste skøn. Den er et internt redskab, der viser, hvad du skal lægge vægt på i vurderingen af et barns vanskeligheder 19

20 Børn/unge med brug for særlig støtte UNDERRETNINGSPLIGT! Er i almindelig udvikling og trivsel Er i faldende trivsel Har brug for særlig støtte Er i væsentlig grad socialt udsat >> Barnet udvikler sig almindeligt både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. >> Barnet/den unge er udsat for lettere (men konstante) belastninger og viser tegn på, at noget er galt. eller >> Barnet er udsat for en større (men forbigående) belastning og viser tegn på, at noget er galt (Barnet kan f.eks. være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse). >> Barnet er i risiko for at blive socialt udsat. >> Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt, f.eks. ved handicaps, spiseforstyrrelser, vanskeligheder med læring eller andet. >> Barnet udviser signaler i form af psykiske reaktioner og/eller ved vanskeligheder i samspillet med andre. >> Barnet er udsat for hyppige og langvarige belastninger og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt (jf. pkt. 1.2). >> Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. >> Barnet er i vanskeligheder med at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn el. voksne. >> Personlighedsmæssigt i begyndende fejludvikling. OG/ELLER OG/ELLER >> Forældreomsorgen er god. >> Forældrene søger rådgivning, hvis barnet/den unge i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i institutionen, skolen mv. >> Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, psykolog m.fl. >> Forældrenes omsorg er god (f.eks. i relation til handicappede børn). Og/eller >> Forældrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret (fordi de er psykisk syge, misbrugere, udviklingshæmmede eller udsat for aktuelle kriser som f.eks. sygdom.) >> Forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastninger i familien ikke magtes. Barnets tegn på, at noget er galt, tager derfor til i styrke og omfang. Tidsperspektiv - kort Tidsperspektiv - kort Tidsperspektiv - varierende længde Tidsperspektiv - langvarigt Problemerne klares i det daglige rum Problemerne kræver bistand fra andre 20

21 2/ børnelinealen Er socialt udsat og i åbenbar risiko for varig skade >> Barnet viser dagligt tegn på forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt: >> har psykiske lidelser >> udviser kontaktsvaghed >> er evt. i misbrug og/eller kriminalitet. >> Barnet har varige skader i udviklingen og personligheden. OG/ELLER >> Forældreomsorgen mangler helt. >> Forældrene er præget af stærkt belastede faktorer i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige vanskeligheder. >> Alle lokale tilbud er afprøvet, uden at det har haft den ønskede virkning. Børnelinealen Det er vigtigt at gøre sig klart, at du skal bruge børnelinealen til at placere dine overvejelser og IKKE hverken barnet eller forældrene. Børnelinealen er et internt redskab til at systematisere dine iagttagelser og vurderinger. Når du og din leder har vurderet graden af barnets vanskeligheder, skal I beslutte, hvad der videre skal ske. I skal vurdere, om I kan klare vanskelighederne selv, om I skal involvere PPR og sundhedsplejerske, eller om I skal sende en underretning til Familieafdelingen. Du/I skal nu vælge mellem to metoder for at komme videre: Metode L (lokal løsning) I er selv i stand til at løse problemet i institutionen eller på skolen i samarbejde med forældrene, evt. med støtte fra PPR og/eller sundhedsplejerske. Metode U (underretning) I anser problemet for at være så alvorligt, at I vil skrive en underretning til Familieafdelingen. Husk at inddrage og orientere forældrene. Tidsperspektiv - meget langt Problemerne løses særlige steder 21

22 2.2 Mistanke om omsorgssvigt/mistrivsel - to metoder Metoderne på de følgende sider er en guide til, hvordan du som professionel i Familieafdelingen, PPR, Sundhedsplejen, dagtilbuddet og i skolen skal handle i forbindelse med børn med særlig behov for støtte. I de følgende tre skemaer får du hjælp til at forholde dig til nedenstående spørgsmål: >> >> >> >> Er der tale om omsorgssvigt? Er der brug for afklaring af barnets behov for støtte? Hvem er ansvarlige for hvad, og hvem handler hvornår i praksis? Hvilke procedurer skal følges? De første to skemaer, Metode L, viser hvilke lokale løsningsmetoder, man følger i henholdsvis institutioner, dagpleje og i skoler- og SFO er. Det tredje skema, underretningsmetoden, Metode U, er ens for alle dagpleje, institutioner og skoler/sfo er. 22

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Børne- og Skolesekretariatet 6. reviderede udgave 2013 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning?

Læs mere

Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere

Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING FAGLIG ETIK 4 BEHANDLING AF FORTROLIGE PRIVATE OPLYSNINGER 4 INFORMER DIN LEDER 5 BEKYMRINGSSIGNALER HOS BØRN OG UNGE

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9d Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9 D VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE PÆDAGO- GISK PERSONALE I FRITIDSORDNINGER I din kommune

Læs mere

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34 - din nøgle til

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet www.albertslund.dk FORORD Det tværfaglige arbejde har en vigtig betydning i et barns liv. Særligt omkring de udsatte børn og unge

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Hvordan takler du seksuelle overgreb?

Hvordan takler du seksuelle overgreb? Som fagperson er det uhyre vigtigt, man er godt klædt på. Det er en kæmpe mental udfordring at takle seksuelt misbrug, og er man helt uforberedt, når barnet dukker op, så kan det være svært at opfylde

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Handleguide for SFO, Klub og Skole

Handleguide for SFO, Klub og Skole Handleguide for SFO, Klub og Skole for at styrke den tidlige og målrettede indsats overfor børn og unge Indledning Handleguiden er udarbejdet til Stevns kommunes medarbejdere, der arbejder med børn og

Læs mere

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb.

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Seksualpolitik for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Der findes ikke acceptable seksuelle overgreb. Der findes ikke gode grunde til ikke at gribe

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Norddjurs Kommune - Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Fysisk, psykisk og

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge RAPPORT Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Hvad er seksuelle overgreb og vold?...5 Strafferetslige bestemmelser...5 Tidlig opsporing...5

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Beredskabsplan for Vesthimmerlands Kommune ved seksuelle og voldelige overgreb mod børn og unge. Beredskabsplan VHK

Beredskabsplan for Vesthimmerlands Kommune ved seksuelle og voldelige overgreb mod børn og unge. Beredskabsplan VHK Beredskabsplan VHK Ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge samt håndteringen af underretninger 1 Indholdsfortegnelse 1 FYSISK, PSYKISK OG SEKSUEL VOLD... 4 1.1 VOLD KAN IKKE ALTID SES...

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til skoleområdet

Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til skoleområdet Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til skoleområdet I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated Children s System i arbejdet med udsatte børn og unge. Når de gennemfører en socialfaglig

Læs mere

Brønderslev Kommunes BEREDSKABSPLAN. i forhold til viden eller mistanke om overgreb mod børn

Brønderslev Kommunes BEREDSKABSPLAN. i forhold til viden eller mistanke om overgreb mod børn Brønderslev Kommunes BEREDSKABSPLAN i forhold til viden eller mistanke om overgreb mod børn Indhold Beredskabsplan ved mistanke eller viden om overgreb mod børn.... 4 Definitioner på overgreb.... 5 Tegn

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Seksualpolitik - Plan for forebyggelse af seksuelle overgreb

Seksualpolitik - Plan for forebyggelse af seksuelle overgreb Seksualpolitik - Plan for forebyggelse af seksuelle overgreb Baggrund for en nedskrevet seksulpolitik Børnene og de unge på Sølyst har sammenlignet med andre børn og unge - haft en vanskelig livssituation

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Beredskab når et barn mistrives

Beredskab når et barn mistrives Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om, at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013. Handleguiden

Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013. Handleguiden Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013 Handleguiden Handleguiden side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Bærende principper i det tidlige

Læs mere

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Målgruppe... 3 Indholdet... 3 Formål... 3 Hvad er overgreb?... 3 Når børn udviser grænseoverskridende adfærd overfor andre børn... 4 Hvordan

Læs mere

Den Sammenhængende Børnepolitik

Den Sammenhængende Børnepolitik Den Sammenhængende Børnepolitik Forebyggende indsats for sårbare børn og unge Børne- & Kulturområdet April 2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Faglig bekymring for barnet/familien... 3 4.

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Forord. En handleguide til dig, der arbejder med børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune

Forord. En handleguide til dig, der arbejder med børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune Forord. En handleguide til dig, der arbejder med børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne handleguiden er for ledere, medarbejdere og ansatte, der møder børn og unge i deres hverdag. Guiden indeholder

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret 1 Indhold Forord 4 Tegn på at et barn eller en

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere