Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte?"

Transkript

1 Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1

2 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellens indhold side 6 DEL 1 BEKYMRING FOR BARNET 1.1 Faglig etik side Tegn på at noget er galt side Systematiske iagttagelser side Situationen er alvorlig måske akut side Situationen er bekymrende men ikke akut side 16 DEL 2 BØRNELINEALEN 2.1 Børnelinealen et internt redskab side Mistanke om omsorgssvigt/trivsel side 22 Metode L lokalt for institutioner for børn og unge side 23 Metode L lokalt for skoler og SFO er side 24 Metode U underretning side 25 DEL 3 UNDERRETNINGEN 3.1 En god underretning side Underretningsmetode side Underretningens vej side Socialfaglig undersøgelse 50 side 32 DEL 4 TAVSHEDSPLIGT 4.1 Tavshedspligt side Samarbejde og videregivelse af oplysninger side Forældre uden forældremyndighed side Eksempler på videregivelse af oplysninger side 43 PRAKTISKE OPLYSNINGER Underretningsskemaet side 48 Yderligere information side 49 Åbningstider, adresser og telefonnumre side 50 Et hurtigt overblik side 51 2

3 Forord Roskilde Kommunes sammenhængende børnepolitik har et mål om at sætte ind med en tidlig indsats. Roskildemodellen skal medvirke til at skabe en sammenhæng, en rød tråd, så den tidlige indsats kan fungere og lykkes i praksis. Den skal medvirke til, at vi kan forebygge og målrette indsatserne i forhold til børn, unge og familier. I et samarbejde på tværs af skole-, børne-, sundheds- og socialområdet arbejder vi for at skabe de bedst mulige betingelser for, at børn og unges opvækst skal være så god som mulig. Roskildemodellen er en handleguide, som skal medvirke til at styrke den tidlige indsats samt skabe helhed og sammenhæng i opgaveløsningen over for børn og unge med særlige vanskeligheder. Roskildemodellen er et metodeværktøj for medarbejdere, som arbejder med børn og unge, der har brug for særlig støtte. Samtidigt lægges der vægt på, at barnet og familien inddrages i hele processen omkring løsningen af egne problemer. Jesper Reming Tangbæk Skole- og børnedirektør Yvonne Barnholdt Socialdirektør Ole Hvidesten Rasmussen Sundheds - og forebyggelsesdirektør Roskildemodellen skal medvirke til at skabe en sammenhæng, en rød tråd, så den tidlige indsats kan fungere og lykkes i praksis 3

4 Indledning Roskildemodellen 2008 er en ny og revideret udgave af publikationen fra Den er skrevet til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i institutioner, fritidshjem, skoler, SFO er, klubber for børn og unge, dagplejen, sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), i Familieafdelingen og i forvaltningerne. Roskildemodellen 2008 omhandler arbejdet med udsatte børn og unge, men af læsehensyn vil begge grupper i teksten blive omtalt samlet under kategorien børn. Forskning på området peger entydigt på, at børn bliver særligt udsatte, når bestemte risikofaktorer optræder samtidigt over længere tid. Tilsammen bidrager de til, at barnet bliver udsat. Det er en ophobning, der belaster barnet, og som bør undgås. I dit daglige arbejde med børn, vil du komme ud for at skulle vurdere, om et barn er udsat for belastningsfaktorer, eksempelvis omsorgssvigt. Eller du skal kunne vurdere, om barnet af andre årsager kan have behov for særlig støtte. Måske bliver du professionelt bekymret for barnet, fordi du bemærker, at han/hun har vanskeligheder. Du har måske en fornemmelse af, at barnet lever under forhold i hjemmet, som giver grund til bekymringer. Der kan også være tale om, at et barn har brug for særlig støtte i en periode, inden vanskelighederne vokser sig for store. Du skal (evt. sammen med din leder) kunne vurdere, hvornår støtten kan og bør gives i skolen, dagtilbuddet, i hjemmet eller andre steder. I dagtilbud og skoler er det din professionelle opgave at forholde dig til, hvilke læringsstrategier der skal til for at integrere alle børn i lærende fællesskaber. Ved at involvere børn og sørge for, de opnår social anerkendelse uanset deres forudsætninger, kan professionelle søge at modarbejde, at børn bliver socialt udsatte. Den pædagogiske ramme og læringsmiljøet i hverdagen skal kunne støtte positivt op om barnet. Hvis et barn befinder sig i en socialt udsat position, skal du altså kunne vurdere, hvordan barnet bedst støttes individuelt. Samtidig skal du kunne vurdere og sætte fokus på læringsstrategier for, hvordan barnet får de bedste betingelser for at lære i hverdagen. Når du har læst Roskildemodellen, er det vores håb, at du selv oplever, at du har den nødvendige viden til at arbejde med en tidlig indsats over for børn, der enten befinder sig i en udsat position eller er i risiko for at havne i en sådan. Vi håber også, du vil opleve at have fået den nødvendige viden om, hvilken metode du skal benytte, hvis du skal sende en underretning til Familieafdelingen. I en sådan situation skal du kunne vurdere, om et barn er i en livssituation præget af mangelfuld trivsel og mangelfulde udviklingsmuligheder. Eller om barnet er i risiko for at ende i en social udsat situation. 4

5 Roskildemodellen et godt redskab Det er en konstant udfordring for professionelle, der arbejder med børn, at identificere børn i udsatte positioner. Det er det, fordi der ofte ikke er konkrete og tydelige tegn på udsatheden. men blot en mistanke om, at der er eller kan opstå vanskeligheder omkring et barn. Vurderingen af, hvordan der skal handles i praksis, er også en udfordring. Vi har udviklet Roskildemodellen for at give dig et godt redskab til at vurdere og handle ud fra:»» når du får mistanke om risikofaktorer, eksempelvis omsorgssvigt, eller oplever, at et barn af andre årsager har særligt behov for støtte Loven kræver at du handler For at sikre, at barnet får den nødvendige hjælp, er der ifølge loven nogle ting, du skal gøre, hvis du får mistanke om omsorgssvigt. Ifølge loven har du pligt til at underrette de sociale myndigheder, dvs. Familieafdelingen i Roskilde Kommune, hvis et barn er udsat for omsorgssvigt. Du skal se underretningen som en mulighed for at hjælpe barnet og familien. Roskildemodellen hjælper dig til at vurdere barnets behov for støtte, før du evt. sender en underretning til Familieafdelingen. Du kan se et eksempel på underretningsskemaet bagest i modellen. Der er en række punkter, du kan gå frem efter, når du skal skrive en underretning.»» når du skal handle hurtigt og vide, hvad der er dit ansvar»» når du behøver viden om hvilke oplysninger, der skal være i en underretning til de sociale myndigheder»» når du skal arbejde godt sammen med andre professionelle, der arbejder med børn med behov for støtte Roskildemodellen beskriver, hvordan samarbejdet med familien og samarbejdspartnere skal foregå, for at der kan ydes den nødvendige hjælp. Roskildemodellen beskriver, hvordan samarbejdet med familien og samarbejdspartnere skal foregå, for at der kan ydes den nødvendige hjælp 5

6 Roskildemodellens indhold Hæftet består af fire dele, der tilsammen viser, hvad du skal være opmærksom på i arbejdet med børn, der har problemer. Del 1 Fortæller kort om, hvad der er faglig god etik i arbejdet med børn, som har et særligt behov for støtte. Herudover beskriver vi nogle af de tegn og risikofaktorer, der tyder på, at noget er galt. Endelig vil vi beskrive, hvornår en situation er akut, alvorlig eller bekymrende. Hvem står bag? Roskildemodellen 2008 er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe af medarbejdere fra skole, dagtilbud, PPR, Sundhedsplejen, Familieafdelingen og Alkoholprojektet samt fra Skole- og Børneforvaltningen. Kontaktpersonen er Trine Sonne, afsnitsleder i Pædagogisk Afsnit, Børn i Skole- og Børneforvaltningen. Trine Sonne kan kontaktes på: Del 2 Præsenterer Børnelinealen. Den er en intern oversigt, hvori du kan placere dine egne overvejelser om et barn. Det kan hjælpe dig til at vurdere, om situationen er bekymrende eller alvorlig. Afsnittet fortæller også om de to metoder, der fører til: >> at du/i løser problemet i skolen/institutionen eller, >> at du sender en underretning til de sociale myndigheder i Familieafdelingen. Del 3 Fortæller, hvordan du og din leder skriver en god underretning. Del 4 Fortæller om lovgivningen vedr. tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Afsnittet beskriver reglerne for din pligt til at underrette de sociale myndigheder, når du møder børn, som måske er udsatte for omsorgssvigt, eller af andre årsager har behov for særlig støtte. 6

7 7

8 1/BEKYMRING FOR BARNET 8

9 1.1 Faglig etik Etik i arbejdet med børn, unge og familier handler om at kunne vurdere, hvad man bør gøre. Hvad vil være det gode og det rigtige? 1/ bekymring for barnet Man kan sige, at der gælder en slags principper for god etik i arbejdet med børn. Principperne handler om:»» at barnet skal være i fokus»» at forældrene inddrages fra starten i respekt for, at barn og forældre hører sammen. Uanset vilkårene, så er familien det vigtigste holdepunkt»» åben og ærlig information. Forældrene til barnet udgør et uundværligt led og skal inddrages i det samarbejde, der skal foregå, når en vanskelig situation skal løses»» at håndtere fortrolige oplysninger korrekt»» at huske, at barnet også har ressourcer og styrkesider, der kan udvikles ikke kun problemer Uanset vilkårene, så er familien det vigtigste holdepunkt 9

10 1.2 Tegn på at noget er galt Fra forskningen (fra blandt andre SFI Det Nationale Forskningscenter for velfærd 2007) ved vi, at social udsathed opstår, når risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder igennem længere tid. Der er en række fokuspunkter, som er værd at være opmærksom på:»» Risikofaktorer forøger sandsynligheden for fejludvikling, men der kan ikke automatisk sættes lighedstegn mellem risikofaktorer og fejludvikling»» De fleste, som udsættes for risikofaktorer, bliver ikke fejludviklede»» Som regel forøges risikoen for fejludvikling først, når der forekommer 2-3 risikofaktorer»» Nogle risikofaktorer har større betydning end andre»» Fødselsskader er en tung risikofaktor»» Social isolation er også en væsentlig risikofaktor»» Hyppige negative hændelser udgør en risikofaktor, hvilket den store engangshændelse ikke nødvendigvis gør»» Det er af afgørende betydning, hvordan begivenheder håndteres i nærmiljøet»» Risikofaktorernes farlighed bestemmes bl.a. af den enkeltes reaktion, dvs. om barnet er åbent og søger hjælp, eller om det reagerer ved at blive indesluttet eller opfarende og vredt»» Antallet af belastningsfaktorer og længden af den tid, barnet er udsat for flere belastningsfaktorer, har betydning. Det vil sige, at barnets udsathed betinges af risikofaktorernes varighed og omfang De nævnte punkter udgør væsentlig baggrundsinformation, når du skal identificere socialt udsatte børn. De reagerer forskelligt: nogle bliver svært belastede af de risikofaktorer, de udsættes for; andre belastes næsten ikke. Du observerer måske, at et barn ikke reagerer eller ikke udvikler sig alderssvarende. Du bliver måske opmærksom på nogle tegn eller signaler, der giver dig mistanke om, at noget er galt. Børn og unges robusthed og reaktioner over for belastninger er forskellige. Det er også vigtigt at huske, at selv om børn generelt har samme reaktionsmønstre, kan årsagerne til reaktionerne være forskellige. Oversigten på side 11 viser nogle af de tegn, der er vigtige at være opmærksomme på. Listen er ikke fyldestgørende, men består af eksempler, der kan skærpe din faglige opmærksomhed. Det er vigtigt at understrege, at du i første omgang skal rette din opmærksomhed mod de tegn barnet udviser. Først derefter kan du blive klar over, hvilke eventuelle belastningsfaktorer, som findes i barnets liv. 10

11 Tegn ved samspil med andre >> Bliver påvirket/tiltrukket af uro fra omgivelserne. >> Antisocial adfærd aggressiv, destruktiv, impulsstyret, raserianfald og manglende kontrol af vrede. >> Ændring i adfærd, som ikke kan henføres til almindelig udvikling. >> Isolation trækker sig fra fællesskabet eller bliver holdt ude af andre. >> Ukritisk kontaktsøgende barnet klæber til voksne. >> Uformåenhed kan ikke følge/være med. Meget fravær fra skolen. Tegn på seksuelle overgreb >> Påfaldende seksuel adfærd, f.eks. i lege. >> Umotiveret gråd angstreaktioner. >> Søvnløshed mareridt. >> Fysiske symptomer (f.eks. unaturlig rødmen, mærker eller underlivssmerter). >> Selvdestruktiv adfærd. >> Hjælpeløshed, passivitet, manglende selvværdsfølelse. >> Vedholdende tavshed og hemmelighed - trusler om repressalier og konsekvenser tvinger barnet til tavshed og isolation. 1/ bekymring for barnet Tegn ved vækst og påklædning (forsømmelse) >> Ikke alderssvarende vækst påfalden udvikling i vægt, højde, uden at der er en organisk årsag. >> Ofte uhensigtsmæssig påklædning i forhold til årstiden. >> Forsømt hygiejne uvasket, snavset, usoigneret eller uplejet. >> Forsømt kost ekstrem sult. Virker evt. stærkt over/eller undervægtig. Tegn på mishandling >> Uforklarlige blå mærker eller brandsår. >> Kropsmærker efter afstraffelse - bid, rivemærker eller røde plamager. Tegn ved barnets psykiske tilstand >> Usædvanligt frygtsom, angst, forskræmt, forstenet. >> Virker indelukket, depressiv, ulykkelig. >> Usædvanligt nedtrykt, apatisk, bedrøvet, mangler interesse og nysgerrighed over for omgivelserne. >> Klager over fysiske smerter (hoved- og/eller mavesmerter). >> Barnet har misbrugs- eller alkoholvaner, som kan mærkes i hverdagen. >> Kriminalitet/rapserier. Tegn hos forældrene >> Misbrug møder gentagne gange påvirket op i institutionen. >> Ekstremt selvoptagethed fokus på sig selv frem for på barnet. >> Fysisk belastning, vold i familien. >> Psykisk belastning, sygdom og/eller arbejdsløshed. Tegn hos 0-2 årige >> Anspændthed eller passivitet, tilbagetrukkethed. >> Vanskelighed ved at regulere søvn, mad, opmærksomhed og stimulation. >> Udforskelse af omverdenen uden at søge støtte og anerkendelse fra voksne. >> Klynk i særlig grad og udtryk for utryghed. Listen er skrevet med inspiration fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd samt SISO/Servicestyrelsen 11

12 Definition af gruppen børn med særlige behov: Oversigten ovenfor omtaler karakteristika ved social udsathed, dvs. karakteristika hos de børn, der kommer fra familier med alvorlige sociale og/eller personlige problemer. Derudover forekommer en række andre grupper, som kan have behov for særlig støtte:»» Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte i form af specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand for at kunne udvikle deres kompetencer»» Alle børn i dagpleje, dagtilbud, skole, SFO, fritidshjem og klubber, der skal ydes en ekstra indsats over for I dit arbejde med børn bruger du din faglige viden og indsigt. Derfor bliver du!opmærksom på, hvis et barn ikke trives 12

13 1.3 Systematiske iagttagelser Første skridt er altså, at du er blevet opmærksom på, at et barn muligvis ikke trives eller ikke udvikler sig hensigtsmæssigt. Næste skridt er at følge din bekymring op med mere systematiske iagttagelser. Systematik er det modsatte af tilfældighed, og systematiske iagttagelser resulterer muligvis i vished eller forstærkede indtryk af problemet.»» Hvordan vil I sikre, at der sker en løbende vurdering og opfølgning af den særlige indsats, der sættes i værk lokalt i institutionen eller skolen?»» Er situationen så alvorlig, at I må skrive en underretning til Familieafdelingen? 1/ bekymring for barnet I vurderingen af dine iagttagelser skal du både inddrage din faglige viden om børn og familier, men du bør også inddrage dine egne normer i dine overvejelser. Vores faglige viden er langt hen ad vejen fælles, men vores egne normer kan være forskellige, og de kan have en betydning for, hvad vi synes, er det rigtige og det gode at gøre. Hvad du opfatter som normalt, skal fremgå af din vurdering. Informér din leder Det er vigtigt, at du på et tidligt tidspunkt informerer din nærmeste leder om din bekymring og dine iagttagelser. Når du har fortalt om problemets karakter, er det lederens ansvar, at der i samarbejde med dig lægges en plan for det videre forløb. I skal finde ud af, hvordan I vil handle ud fra de oplysninger og iagttagelser, I har gjort. I skal overveje følgende:»» Hvordan skal forældrene tidligt informeres og inddrages? Dialogen med forældrene er vigtig. De har forældremyndigheden og har ikke kun ret til at træffe afgørelser om barnets forhold, men også pligt til at drage omsorg for barnet»» Kan I selv klare problemerne i samarbejde med forældrene?»» Kan I klare problemerne, hvis I samarbejder med andre professionelle, f.eks. sundhedsplejerske, psykolog eller andre fra PPR? Selvom du på et tidligt tidspunkt har informeret din leder, har du fortsat underretningspligt se afsnit 3.1. Er det akut? Det er vigtigt, at du og din leder vurderer, om situationen er akut. Hvis det er tilfældet, skal I omgående kontakte Familieafdelingen se afsnit 1.4. Tids- og belastningsfaktor I alle andre end akutte tilfælde, hvor en medarbejder bliver bekymret for et barn, drøftes iagttagelser og bekymring på et medarbejdermøde i institutionen eller skolen. Forældrene skal også involveres i jeres iagttagelser og bekymring for barnet. Tidsfaktoren (hvor permanente er barnets vanskeligheder?) og belastningsfaktoren (hvor hyppige er signalerne?) har betydning for, hvor meget en sag haster. Det kan I bedst afgøre i skolen, institutionen, dagplejen eller sundhedsplejen. I de følgende afsnit tager vi udgangspunkt i to typer af sager. I den ene er der tale om en alvorlig - måske akut situation i den anden en bekymrende situation. 13

14 1.4 Situationen er alvorlig måske akut Hvis et barn viser tegn på, at der er øvet vold/mishandling mod det, eller hvis barnet udviser symptomer på at være udsat for seksuelle overgreb, skal der omgående tages kontakt til Familieafdelingen det vil sige samme dag. Hvad gør du, når situationen er akut?»» I åbningstiden: Du kontakter omgående Familieafdelingen. Familieafdelingen afgør som myndighedsudøver 1, om barnet skal undersøges af en læge, også selvom forældrene ikke mener, det er nødvendigt. (Bagest i hæftet finder du åbningstider og telefonnummer til Familieafdelingen)»» Uden for åbningstiden: Du kontakter omgående Familieafdelingens Sociale Døgnvagt ved at ringe til Roskilde Politi. Politiet kontakter Familieafdelingens Sociale Døgnvagt, som herefter ringer tilbage til dig»» Ved akutte underretninger i sager om vold, seksuelle overgreb og grov omsorgssvigt skal der handles samme dag»» Ved akutte underretninger skal Familieafdelingen kontaktes, før forældrene inddrages. Familieafdelingen afgør, hvordan forældrene inddrages i sagen Vold og mishandling fysisk & psykisk I det følgende gennemgår vi de typer af overgreb, et barn kan blive udsat for. Vi starter med det, man kalder aktive handlinger (f.eks. fysisk vold). Fysisk vold eller mishandling Barnet udsættes for handlinger fra forældrene (eller andre), som ikke er hændelige uheld, og hvor barnet aktivt påføres skade. Typisk er det skader, der medfører mærker eller andre tegn, som f.eks. knoglebrud, sår, brandsår eller bløddelslæsioner (f.eks. hævelser, blå mærker eller et blåt øje). Det er vigtigt at være opmærksom på de forklaringer, barnet eller forældre giver om de fysiske skader. Passer forklaringerne ikke sammen, eller passer de ikke til skaderne, som de fremtræder, kan det være tegn på, at barnet eller forældrene dækker over, hvad der faktisk er sket. Psykisk vold Der er også tale om aktive overgreb, hvis barnet bliver udsat for skadende handlinger af ikke-fysisk karakter. Barnet kan blive truet med vold/tæv eller indespærring. Der kan blive talt til barnet på en krænkende måde, eller forældrene kan forholde sig fjendtligt til eller ignorere barnet. Det kan være et tilbagevendende mønster, at barnet får at vide, at det er værdiløst, ikke elsket og uønsket.»» Ved akutte underretninger tilrettelægger familierådgiveren forløbet i hver enkelt sag 14 1 Myndighedsudøver betyder, at familierådgiveren administrerer og fortolker de love, regler og cirkulærer, der findes inden for området.

15 Omsorgssvigt fysisk & psykisk Omsorgssvigt betyder mangel på omsorg eller pleje og er, modsat de aktive handlinger, udtryk for såkaldte undladelseshandlinger. Fysisk omsorgssvigt Hvis barnet omsorgssvigtes rent fysisk, er der tale om alvorlige forsømmelser fra den voksnes side. Det kan være utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig ernæring, påfaldende uhensigtsmæssig påklædning, utilstrækkelig hygiejne, mangel på påkrævede lægeundersøgelser eller mangel på opsyn i og uden for hjemmet. Psykisk omsorgssvigt Der er tale om psykisk omsorgssvigt, når barnet udsættes for alvorlige forsømmelser på grund af forældrenes manglende følelsesmæssige formåen til at give tryghed, omsorg og kærlighed. Barnet kan eksempelvis blive udsat for at overvære fysisk vold mellem forældrene. Det kan også være, at forældrene på grund af egne problemer (som psykisk sygdom eller misbrugsproblemer) ikke er i stand til at opbygge en tilværelse med tryghed og omsorg. Psykisk omsorgssvigt er betegnelsen for en systematisk adfærd hos forældrene, hvor barnet afvises/ ignoreres, trues, omtales krænkende eller ikke trøstes, og hvor barnets interesser og behov ikke får opmærksomhed. Seksuelle overgreb Den fysiske del af det seksuelle overgreb kan bestå i, at barnet udsættes for berøringer af seksuel karakter: fx kys og berøring af kønsdele. Det er også seksuelle overgreb, hvis barnet forføres eller tvinges til at berøre de voksnes kønsdele eller tvinges til samleje. Det seksuelle overgreb kan også have psykisk karakter. Samværet mellem barnet og den voksne kan være præget af en seksualiseret atmosfære: Barnets kønsdele diskuteres, barn og voksen ser pornofilm sammen, barnet deltager i læsning af pornoblade eller lignende. Seksuelle overgreb af psykisk karakter har ikke et oplysende formål, men er alene udtryk for den voksnes behov. Børn er oftest loyale over for deres forældre og oplever det som værende i deres interesse, at familiekonflikter bliver holdt hemmelige. Barnet vil derfor oftest sætte det, barnet oplever som familiens tarv, over eget behov for beskyttelse. 1/ bekymring for barnet!hvis du får kendskab til omsorgssvigt eller overgreb mod børn, har du ifølge Lov om Social Service underretningspligt 15

16 1.5 Situationen er bekymrende men ikke akut Det er vigtigt, at du også handler i bekymringssager, selvom situationen ikke er akut. I sådanne sager skal du søge rådgivning hos din nærmeste leder, og du kan endvidere henvende dig til Det Tværfaglige Team. Det kan du både gøre, hvis du har en aftale med forældrene, eller hvis du drøfter sagen anonymt. En situation kan give anledning til bekymring i forskellig grad:»» Situationen er alvorlig, men ikke akut. I processen omkring et barn, hvor der er mistanke om omsorgssvigt, skal du og din leder sikre, at forældrene bliver inddraget så tidligt som muligt. Sammen med forældrene skal I overveje, hvilken hjælp der kan være brug for, og hvem der skal kontaktes. Dialogen er vigtig.»» Situationen stiller dig i et dilemma/giver usikkerhed, eller du har behov for et godt råd. Du og din leder kan søge rådgivning hos Det Tværfaglige Team, hvis du er bekymret for et barn, men savner en bredere faglig vurdering af situationen. I Det Tværfaglige Team møder du andre professionelle, dvs. familierådgiver, lærere og pædagoguddannede medarbejdere, sundhedsplejerske og psykolog. Du vil kunne fremlægge dit dilemma, din usikkerhed eller din bekymring for barnet og samtidigt få råd om samarbejdet med forældrene, om henvisninger, om familierådslagning, om underretninger og om pædagogiske handlemuligheder. Yderligere information om Det Tværfaglige Team finder du på Roskilde Kommunes intranet. (Se bagerst i dette hæfte.)»» Situationen er bekymrende. Du og din leder kan søge rådgivning hos de relevante samarbejdspartnere i Det tværfaglige Team, Sundhedsplejen, PPR og i Familieafdelingen. Du/I vil kunne hente konsulentbistand hos sundhedsplejerskerne, tale/høre-pædagogerne og hos psykologerne, der jævnligt er ude på skolerne og institutionerne. 16

17 I processen omkring et barn, hvor der er mistanke om omsorgssvigt, skal du og din leder sikre, at forældrene bliver inddraget så tidligt som muligt 17

18 18 2 /Børnelinialen

19 2.1 Børnelinealen et internt redskab 2/ børnelinealen I dette afsnit præsenterer vi Børnelinealen. Den er et internt redskab, der viser, hvad du skal lægge vægt på i vurderingen af et barns vanskeligheder. Ved hjælp af Børnelinealen kan du (i samarbejde med andre professionelle) give et klart og fagligt skøn af en vanskelig situation. Det er vigtigt at huske, at barnets vanskeligheder på forskellige tidspunkter i livet kan få forskellige placeringer på Børnelinealen. Det skyldes, at du med din placering tegner et øjebliksbillede. Barnet kan på et givent tidspunkt være i en belastende situation (f.eks. pga. skilsmisse eller et dødsfald) og kan derfor reagere med en bekymrende adfærd. Senere vil barnet have overvundet krisen og ikke længere give anledning til bekymring. Dine overvejelser om barnet kan derfor over tid placere sig forskellige steder på Børnelinealen. Når dine og evt. lederens iagttagelser og overvejelser placeres på Børnelinealen, skal du/i vurdere, om der er grundlag for at inddrage Familieafdelingen som myndighed. I nogle tilfælde kan psykolog, tale/hørepædagog, støttepædagog eller sundhedsplejerske være mere oplagte samarbejdspartnere. Det er vigtigt at huske, at Børnelinealen er et internt redskab, der kan hjælpe professionelle til at foretage det bedste skøn. Den er et internt redskab, der viser, hvad du skal lægge vægt på i vurderingen af et barns vanskeligheder 19

20 Børn/unge med brug for særlig støtte UNDERRETNINGSPLIGT! Er i almindelig udvikling og trivsel Er i faldende trivsel Har brug for særlig støtte Er i væsentlig grad socialt udsat >> Barnet udvikler sig almindeligt både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. >> Barnet/den unge er udsat for lettere (men konstante) belastninger og viser tegn på, at noget er galt. eller >> Barnet er udsat for en større (men forbigående) belastning og viser tegn på, at noget er galt (Barnet kan f.eks. være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse). >> Barnet er i risiko for at blive socialt udsat. >> Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt, f.eks. ved handicaps, spiseforstyrrelser, vanskeligheder med læring eller andet. >> Barnet udviser signaler i form af psykiske reaktioner og/eller ved vanskeligheder i samspillet med andre. >> Barnet er udsat for hyppige og langvarige belastninger og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt (jf. pkt. 1.2). >> Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. >> Barnet er i vanskeligheder med at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn el. voksne. >> Personlighedsmæssigt i begyndende fejludvikling. OG/ELLER OG/ELLER >> Forældreomsorgen er god. >> Forældrene søger rådgivning, hvis barnet/den unge i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i institutionen, skolen mv. >> Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, psykolog m.fl. >> Forældrenes omsorg er god (f.eks. i relation til handicappede børn). Og/eller >> Forældrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret (fordi de er psykisk syge, misbrugere, udviklingshæmmede eller udsat for aktuelle kriser som f.eks. sygdom.) >> Forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastninger i familien ikke magtes. Barnets tegn på, at noget er galt, tager derfor til i styrke og omfang. Tidsperspektiv - kort Tidsperspektiv - kort Tidsperspektiv - varierende længde Tidsperspektiv - langvarigt Problemerne klares i det daglige rum Problemerne kræver bistand fra andre 20

21 2/ børnelinealen Er socialt udsat og i åbenbar risiko for varig skade >> Barnet viser dagligt tegn på forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt: >> har psykiske lidelser >> udviser kontaktsvaghed >> er evt. i misbrug og/eller kriminalitet. >> Barnet har varige skader i udviklingen og personligheden. OG/ELLER >> Forældreomsorgen mangler helt. >> Forældrene er præget af stærkt belastede faktorer i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige vanskeligheder. >> Alle lokale tilbud er afprøvet, uden at det har haft den ønskede virkning. Børnelinealen Det er vigtigt at gøre sig klart, at du skal bruge børnelinealen til at placere dine overvejelser og IKKE hverken barnet eller forældrene. Børnelinealen er et internt redskab til at systematisere dine iagttagelser og vurderinger. Når du og din leder har vurderet graden af barnets vanskeligheder, skal I beslutte, hvad der videre skal ske. I skal vurdere, om I kan klare vanskelighederne selv, om I skal involvere PPR og sundhedsplejerske, eller om I skal sende en underretning til Familieafdelingen. Du/I skal nu vælge mellem to metoder for at komme videre: Metode L (lokal løsning) I er selv i stand til at løse problemet i institutionen eller på skolen i samarbejde med forældrene, evt. med støtte fra PPR og/eller sundhedsplejerske. Metode U (underretning) I anser problemet for at være så alvorligt, at I vil skrive en underretning til Familieafdelingen. Husk at inddrage og orientere forældrene. Tidsperspektiv - meget langt Problemerne løses særlige steder 21

22 2.2 Mistanke om omsorgssvigt/mistrivsel - to metoder Metoderne på de følgende sider er en guide til, hvordan du som professionel i Familieafdelingen, PPR, Sundhedsplejen, dagtilbuddet og i skolen skal handle i forbindelse med børn med særlig behov for støtte. I de følgende tre skemaer får du hjælp til at forholde dig til nedenstående spørgsmål: >> >> >> >> Er der tale om omsorgssvigt? Er der brug for afklaring af barnets behov for støtte? Hvem er ansvarlige for hvad, og hvem handler hvornår i praksis? Hvilke procedurer skal følges? De første to skemaer, Metode L, viser hvilke lokale løsningsmetoder, man følger i henholdsvis institutioner, dagpleje og i skoler- og SFO er. Det tredje skema, underretningsmetoden, Metode U, er ens for alle dagpleje, institutioner og skoler/sfo er. 22

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE?

HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE? Roskilde modellen HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE? a 1 R O S K I L D E KO M M U N E a 1 side 1 2 6 6 8 10 13 14 16 17 19 20 22 24 25 26 30 30 34 35 39 40 indhold

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Handleguide en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge

Handleguide en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Handleguide en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge 4. november 2013 Acadre 13/17668 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning og disponering...

Læs mere

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Børne- og Skolesekretariatet 6. reviderede udgave 2013 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Handleguide og beredskabsplan

Handleguide og beredskabsplan SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Handleguide og beredskabsplan en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge Godkendt af Byrådet den 26. maj 2014 Acadre 13/16509 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse

Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge Familie og Forebyggelse 2 Indhold Forord...5 Socialt udsatte børn...6 Baggrundsviden...6 Signaler og tegn...7 Handleveje...10 Den vanskelige samtale med

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor skoler og Center for Børn og Familier

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor skoler og Center for Børn og Familier Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor skoler og Center for Børn og Familier 7. reviderede udgave 2015 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige håndbog?... 3 1. Samarbejdets grundlag... 4 Børnelinealen...

Læs mere

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd.

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd. Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 1 Workshop 2 oversigt oplæg/dialog og diskussion Hvem er de udsatte børn? Definition Fakta fra SFI Børn i sociale

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

itide Læsevejledning:

itide Læsevejledning: itide Læsevejledning: Dette dokument indeholder det samlede materiale for den reviderede version af itide. Det betyder, at al tekst er med - også det, der i den endelige version skal være i tekstbokse.

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere

Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING FAGLIG ETIK 4 BEHANDLING AF FORTROLIGE PRIVATE OPLYSNINGER 4 INFORMER DIN LEDER 5 BEKYMRINGSSIGNALER HOS BØRN OG UNGE

Læs mere

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 3.udgave

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 3.udgave Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1 3.udgave Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellen et godt redskab side 4 Loven kræver at du handler

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Retningslinjer for indgriben på baggrund af underretninger

Retningslinjer for indgriben på baggrund af underretninger Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for børnefamilier med særlige behov NOTAT Retningslinjer for indgriben på baggrund af underretninger Dato: 16-05-2007 Sagsnr.: 312815 Dok.nr.: 1877420 Socialforvaltningen

Læs mere

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder Sendes til Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato Journalnummer KLE 27.24.03G01 Statusudtalelse Du/I bedes beskrive barnet/den unge så detaljeret som muligt ud fra dit/jeres kendskab og kontakt

Læs mere

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning?

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb

Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Vejledning til lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning... 3 Forebyggelse... 4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder Sendes til Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato Journalnummer KLE 27.24.03G01 Statusudtalelse Du/I bedes beskrive barnet/den unge så detaljeret som muligt ud fra dit/jeres kendskab og kontakt

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager Voksensagsbehandlere Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Familieafdelingen. Kerteminde Kommune

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Familieafdelingen. Kerteminde Kommune Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Familieafdelingen Kerteminde Kommune 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har en god

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34 - din nøgle til

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. X FORORD 2 Etiske overvejelser 2. NÅR NOGET ER GALT 4 Bekymring for barnet 4

INDHOLDSFORTEGNELSE. X FORORD 2 Etiske overvejelser 2. NÅR NOGET ER GALT 4 Bekymring for barnet 4 INDHOLDSFORTEGNELSE X FORORD 2 Etiske overvejelser 2 NÅR NOGET ER GALT 4 Bekymring for barnet 4 OVERGREB OVER FOR BØRN 6 Fysisk/psykisk vold og mishandling 6 Fysisk/psykisk vanrøgt 6 Seksuelt misbrug 6

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere