DIÆTBEHANDLING AF VOKSNE PATIENTER MED KRONISK INFLAMMATORISK TARMSYGDOM (IBD): MORBUS CROHN (CD) OG COLITIS ULCEROSA (UC)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTBEHANDLING AF VOKSNE PATIENTER MED KRONISK INFLAMMATORISK TARMSYGDOM (IBD): MORBUS CROHN (CD) OG COLITIS ULCEROSA (UC)"

Transkript

1 FAKD S R AMMEPLANER AF VOKSNE PATIENTER MED KRONISK INFLAMMATORISK TARMSYGDOM (IBD): MORBUS CROHN (CD) OG COLITIS ULCEROSA (UC) Revideret af Lisbeth Jensen, Anne Marie Loff og Eva Rosenbom FAKD, 2. reviderede udgave 2011.

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING UNDERSØGELSER BEHANDLINGSFORLØB A. Planlægning af behandlingen B. Udarbejdelse af individuelt tilpasset ernæringsterapiplan C. Information til patient og personale D. Dokumentation/evaluering E. Justering/ændring F. Information til patient og personale G. Afslutning af behandlingsforløbet under indlæggelsen eller efter udskrivelsen H. Information til patient og personale DIÆTPRINCIPPER TIDSFORBRUG KOSTTILSKUD / ALTERNATIV BEHANDLING VEJLEDNINGSMATERIALE LITTERATUR...10 Bilag Bilag AF PATIENTER MED KRONISK INFLAMMA- TORISK TARMSYGDOM (IBD) MORBUS CROHN (CD) OG COLITIS ULCEROSA (UC) Revideret af Lisbeth Jensen, Anne Marie Loff og Eva Rosenbom, Herlev Hospital Til høring hos Overlæge Karin Ladefoged, Dronning Ingrid Hospital, Nuuk, Grønland og Klinisk diætist Mette Borre, Århus Universitetshospital Gennemlæst af Seniorforsker, ph.d, cand. brom. klinisk diætist Anne Marie Beck Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne rammeplan eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. 2

3 1. INDLEDNING Kroniske inflammatoriske tarmsygdomme (på engelsk inflammatory bowel disease, forkortet IBD) omfatter i denne rammeplan colitis ulcerosa (UC) og morbus Crohn (CD). Årsagerne til sygdommene er ikke endeligt afklaret, men en vigtig faktor er et uhensigtsmæssigt immuno-logisk respons på luminale faktorer i tarmen hos genetisk disponerede personer (1). Sygdommene debuterer ofte hos yngre med aldersmaksimum mellem 20 og 30 år. Tværsnitsundersøgelser viser, at ca. 50 % på et givet tidspunkt er i klinisk remission, 25 % har moderat sygdomsaktivitet, og 25 % har betydelig sygdomsaktivitet (2,3). Sygdommenes incidens og prævalens er steget gennem de seneste 20 år. I Danmark er incidensen af UC således fordoblet til 17 og incidensen af CD firedoblet til 10 pr indbyggere pr. år. (4). Det samlede antal patienter med IBD i Danmark er ca Morbus Crohn kan være lokaliseret i hele fordøjelseskanalen, hvorimod Colitis Ulcerosa kun er lokaliseret i colon. Begge sygdomme kan give extraintestinale symptomer som ledsmerter, dermatitis, levergaldevejsaffektion. Selv om Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa i mange henseender er forskellige, anvendes de samme behandlingsprincipper, dog under hensyntagen til sygdommens lokalisation, udbredelse, aktivitet og forløb. Sædvanligvis er behandlingen medikamentel, men både ved akut forværring og ved det kronisk kontinuerlige forløb kan operation komme på tale. Total colektomi er kurativ for patienter med Colitis Ulcerosa. Ved operation for Crohn`s sygdom foretages almindeligvis kun fjernelse af det makroskopisk forandrede tarmsegment. Der vil ved denne sygdom altid være en risiko for postoperativt recidiv i et nyt tarmsegment. Underernæring hos IBD-patienter er relateret til sygdomsudbredelse og intensitet og kan være betinget af fx, malabsorption, nedsat appetit og nedsat indtagelse af vitaminer og mineraler, men også af øget energiomsætning (4,5,6). 3

4 2. UNDERSØGELSER Dataindsamling Basisdata Cpr Ernæringsscreening Herunder: Antropometri (højde, vægt, vægtudvikling og ødemer) Alternative kostformer Energiindtagelse Fysisk aktivitet Stress Kvalme/opkast Diarré/afføringsfrekvens, Obstipation Abdominalsmerter Lokalisation af inflammationen Medicin Alder (køn) Primær og sekundær screening Score til sekundær screening. (bilag 1) A: Ernæringstilstand B: Sværhedsgrad af sygdom 1 point: IBD med vægttab Akut infektiøs diarre 2 point: CD med abcesser/fistler Pancolit eller præoperativt ved UC 3 point: Sepsis Kostanamnese, kostregistrering Nuværende, op til indlæggelsen Immobilitet, sengeliggende, oppegående Traume, feber Blod i afføringen (fæces) Afføringsmængde, hyppighed, måltidsrelateret Lette, svære Coloskopi, Rectoskopi, Tyndtarmspassage, UL, CT eller MR-skanning, kapselendoskopi F.eks. steroid, naturlægemidler, m.fl. Specielle data For at vurdere den inflammatoriske aktivitet/sværhedsgrad, suppleres basisdata med en eller flere af følgende oplysninger - se nedenstående. Skal patienten, evt. opereres, (tarmreseceres, have anlagt stomi), have enteral- eller parenteral ernæring, anvendes disse data også. Cpr Laboratoriedata Undersøgelsesdata Psykisk tilstand Alder (køn) Hæmatologisk status: Hæmoglobin,leukocytter, trombocytter Væsketal: Na, K, karbamid, kreatinin Fasereaktanter: CRP, albumin, evt. orosomucoid Levertal: ALAT, basisk fosfatase, bilirubin, faktor II, VII, X Vitaminer, mineraler: Ca, Mg, fosfat, Zn, ferritin, vit.-d, B12, folinsyre Blodsukker, Amylase + triglycerider ved parenteral ernæring Coloskopi, Rectoskopi, Tyndtarmspassage, UL, CT eller MR-scanning af abdomen, kapselendoskopi Lactosebelastning, laktosegentest Schilling 1 fedt i fæces eller fæceselastase test Evt. SeHCAT (måling af tyndtarmens galdesyreoptagelse) Transglutaminase-antistof Depression, spiseforstyrrelse m.m. 4

5 3. BEHANDLINGSFORLØB 3.A. Planlægning af behandlingen Dataindsamlingsparametre Mål Metode Alder, køn, (højde), vægt, vægtudvikling, fysisk aktivitet, stress Energi- og proteinindtagelse 1. Beregning af energibehov til vægtvedligeholdelse eller forebyggende ernæringsterapi (ved operation *) 2. Beregning af energibehov til vægtøgning 3. Beregning af energibehov til vægttab f.eks efter steroidinduceret vægtøgning** 1. Bestemmelse af den aktuelle energi- og proteinindtagelse 1. Harris-Benedict med tillæg for fysisk aktivitet og stress jvf. bilag Som 1. incl. vægtøgningsfaktor på 1,3 3. Typisk tilstræbes et energiindtag på kj lavere end det beregnede behov 1. Kostregistrering med husholdningsmål 2. Kostanamnese Næringsstofindtag Bestemmelse/vurdering af ikke energigivende nærings-stoffer; Na, K Ca, Mg, Zn, jern vitamin-d, B-12vitamin, folinsyre Mineral-/vitamintilskud Kvalme/opkast Nedsættelse af gener Medicin Diarré/obstipation Nedsættelse af gener Psylliumskaller (HUSK) Pylliumskaller med kalk Medicin Stenose Nedsættelse af gener Tilpasset konsistens Ved anvendelse af en vægtøgningsfaktor på 1,3 fås et energiniveau, der er realistisk for syge at nå, og som vil resultere i en vægtøgning på 1/2 til 1 kg/uge; afhængig af den indledende underernæringsgrad. * Forebyggende ernæringsterapi kan være relevant ved belastende operation, tarmresection eller anlæggelse af stomi. (7) ** Patienter i højdosis steroid-behandling øger ofte vægten uacceptabelt i et behandlingsforløb. Patienter i remission kan i visse tilfælde have behov for en energireduceret og proteinrig diæt svarende til 1,5 g protein/kg. Ved steroidbehandling bør man være opmærksom på evt. stigende blodsukker. 3.B. Udarbejdelse af individuelt tilpasset ernæringsterapiplan. Herunder oral og/eller enteral og/eller parenteral ernæring. 3.C. Information til patient og personale Om indholdet af ernæringsterapiplanen Om fortsat kostregistrering, minimum 3 døgn Om vægtudvikling (vejning 2-3 x pr. uge) # Om planlagte opfølgningsbesøg Om eventuel blodprøvetagning 5

6 3.D. Dokumentation/evaluering Registrering af basisdata: Energi- og proteinindtagelse v.h.a. kostregistrering (min. x 3/uge) Vægtudvikling (vejning min. 2-3 x pr uge) Ændring i stressfaktorer Ændring i aktivitetsfaktorer. Registrering af specielle data: Ændring i albumin, Hb Ændring i blodglukose Ændring i Na, K Ændring i Ca, Mg, Zn, fosfat, vitamin-d 3.E. Justering/ændring Minimum en gang ugentlig sammenholdes den registrerede energiindtagelse med det beregnede behov justeret for ændringer i stressfaktor og aktivitetsfaktor og vægtudviklingen med obs. for ødemer, væskeover/-underskud. Ernæringsterapiplanen justeres ved, at f.eks. den par-/enterale ernæring startes/øges i mængde, eller at den par-/enterale ernæring reduceres samtidig med en øgning i den perorale indtagelse o.s.v. 3.F. Information til patient og personale Om forløbet af ernæringsterapien Om justering i behandlingen. 3.G. Afslutning af behandlingsforløbet under indlæggelsen eller efter udskrivelsen Ved opnåelse af en vægtudvikling som forventet i forhold til energiindtagelsen Ved opnåelse af planlagt energiindtagelse (i minimum 1 uge). 3.H. Information til patient og personale Om afslutning af behandling. Ernæringsmæssig intervention ved klinisk diætist er dokumenteret ved grad B (4). Et prospektivt randomiseret kontrolleret studie viser at, diætetisk vejledning har en signifikant bedre effekt på Quality of Life sammenlignet med anvendelse af tilskudsdrikke eller fødeindtag ad libitum uden diætetisk vejledning (8). # Ideelt bør vejningen foregå om morgenen efter patientens toiletbesøg og med patienten i let påklædning. Vejningen bør som minimum foregå 2-3 x pr. uge af hensyn til eventuelle forskydninger i væskebalancen. 6

7 4. DIÆTPRINCIPPER Patienterne opdeles i 2 grupper. Henholdsvis den aktive og stabile fase. Aktive fase: Nydiagnostiseret eller recidiv. Stabile fase: Perioden uden recidiv. Energi/næringsstoffer Aktive fase Stabile fase Energitilførsel Sikre enten vægtvedligeholdelse eller en vægtøgning. Vægtøgning eller Vægtvedligeholdelse eller Vægtreduktion vurderet ud fra patientens kliniske tilstand. Energifordeling Kulhydrat : E % Fedt : E % Protein : E % Kulhydrat : E % Fedt : ca. 30 E % Protein : E % Protein Protein : E% Protein : E% Fedt Fedt : E % Fedt : ca. 30 E % MCT Ingen specifikke krav til type og fordeling. Anvendelse af MCT-fedtstof kan være relevant i tilfælde af svær malabsorp-tion. heraf mættet : 10 E % mono : 10 E % poly : 10 E % Anvendelse af MCT-fedtstof kan være relevant i tilfælde af svær malabsorp-tion. Fedtreduktion Kan være indiceret for patienter med galdesyremalabsorption, hvor colon er bevaret Fedt : E %. Der mangler evidens for at anbefale tilskud af fiskeolie. (9,10) Kan være indiceret for patienter med galdesyremalabsorption Fedt : E %. Fiskeolie Der mangler evidens for at anbefale tilskud af fiskeolie. (9,10) Kulhydrat Kulhydrat : E % Kulhydrat : E % Fiber Undgå en fiberrig voluminøs kost, da patienten ofte har nedsat appetit og ved obs for stenose. Mængde og tilberedningsform tolereres individuelt. Der anbefales 3 gram fibre/mj daglig jf. NNA. Ved ønske om vægtreduktion og manglende tolerance overfor fibre, kan dokumenteret fuldgyldig pulverdiæt anvendes. Mængde og tilberedningsform tolereres individuelt. Fibertilskud Fiberfattig kost Psylliumskaller kan anvendes ved tilstande med diarré. Ved vedvarende diarré kan forsøges med psylliumskaller med calcium efter lægelig ordination. Dette kan anvendes i kombination med medicinsk behandling. Ved relativ tarmobstruktion (sub-ileus, ileus, stenose) kan fiberfattig kost være indiceret. Psylliumskaller kan anvendes ved obstipation eller generelt for at øge fiberindholdet. Ved relativ tarmobstruktion (sub-ileus, ileus, stenose) kan fiberfattig kost være indiceret. 7

8 Energi/næringsstoffer Aktive fase Stabile fase Laktoseintolerance Laktosereduceret diæt introduceres på baggrund af en oral laktosebelastningstest. Der kan anvendes laktase-enzymer samt laktosefri mælk og laktosereduceret yoghurt. Laktosereduceret diæt introduceres på baggrund af en oral laktosebelastningstest. Der kan anvendes laktase-enzymer. Sukker/maltodextrin Kan anvendes som energikilde Max. 10 E % sukker af dagskosten. Alkohol Kan indtages med måde jf. SST Kan indtages med måde jf. SST Væske Mange patienter oplever nedsat lyst til og øget diarre ved indtagelse af alkohol. Modvirke dehydrering Individuel monitorering afhængig af diarré, opkast eller stomi-output. Substitionsbehandling kan blive nødvendig. Især har patienter med ileo- eller jejunostomi behov for ekstra Na- tilførsel, hvorfor maden gerne må til-føres ekstra salt. Peroral rehydreringsvæske kan også forsøges Det kan blive nødvendigt med supplerende lægeordineret iv-væske. Normalt ml/kg/døgn Patienter med ileo- eller jejunostomi har øget behov for væske og Na, hvorfor maden gerne må tilføres ekstra salt. Det kan være nødvendigt med supplerende lægeordineret iv-væske hos jejunostomipatienter. ref. Rammeplanen for ernæringsterapi, FaKD omkring fasteperioden og indtag af kulhydratrig væske indtil 2 timer før anæstesi. Vitaminer og mineraler Patienter med morbus Crohn kan have nedsat indtagelse af vitaminer og mineraler i forhold til anbefalingerne for raske. Dette gælder især A, C, B12-vitamin, riboflavin, thiamin, folinsyre, kalk, fosfor, jern, vitamin-d, Zn, Mg, grad C (4) Der anbefales daglig 1 stk. multi-vitamin mineraltablet til patienter i stabil fase og 2 stk. til patienter i aktiv fase (11) Patienter med inflammatorisk tarmsygdom har øget risiko for udvikling af osteoporose, grad A (4),(12,13). Der anbefales tilskud af mg Ca dagligt hos patienter i steroidbehandling. Tilskud af vitamin-d bør ligge på mikrogram pr. dag (13). Ved tilskud anbefales kalk-præparat kombineret med vitamin-d. Måltidsfordeling 6-8 måltider over hele døgnet individuelt tilrettelagt. Evt. ændret konsistens/flydende. Tilskudsdrikke Hjemmelavede eller kommercielle tilskudsdrikke kan anvendes individuelt som supplement. Der skal tages hensyn ved laktosemalaborption. 8

9 5. TIDSFORBRUG Patientrelaterede. Den aktive fase: Opstart af ernæringsterapi: 1-2 timer Opfølgning: 1-2 timer fordelt over 2-3 tilsyn pr. uge. Det gennemsnitlige tidsforbrug vil være 7 timer. Den stabile fase: kostvejledning: 1-2timer Opfølgning: 1-2 timer fordelt over 3-4 konsultationer. Der skal endvidere indregnes tidsforbrug til evt. efterfølgende ambulant diætetisk behandling. 6. KOSTTILSKUD / ALTERNATIV BEHANDLING Anvendelsen af kosttilskud/naturlægemidler vurderes i hvert enkelt tilfælde. Indtag af sådanne produkter er ikke nødvendigvis uforenelig med udførelse af kostvejledning. Probiotika er en samlet betegnelse for mælkesyrebakterier (Lactobacillus rhamnosus GG, Lactobacillus acidophilus og Lactobacillus casei F19) samt gær- og skimmelsvampe (Saccharomyces boulardii), der menes at have en gavnlig virkning på tarmfloraen. Der mangler evidens for anvendelse af probiotika i behandlingen. (14) Alternativ ikke dokumenteret behandling må frarådes. Dette gælder også hvis behandlingen eventuelt inkluderer ensidige kostplaner. 7. VEJLEDNINGSMATERIALE Den udarbejdede ernæringsterapiplan/forslag til dagskost Liste over energi-/proteinindhold i diverse drikkevarer Opskrifter på tilskudsdrikke Eksempler på energi-/proteinholdige fødevarer Ordination af ernæringspræparater (Grøn ernæringsrecept) til kommercielle tilskudsdrikke Information om COLITIS-CROHN FORENINGEN og brochuremateriale. 9

10 8. LITTERATUR 1. Fiocchi C. Inflammatory bowel disease. Current concepts of pathogenesis and implications for therapy. Minerva Gastroenterol Dietol. 2002; 48(3): Munkholm P. Crohn s disease-occurrence, course and prognosis. An epidemiologic cohort-study. Dan Med Bull. 1997; 44(3): Langholz E. Ulcerative colitis. An epidemiological study based on a regional inception cohort, with special reference to disease course and prognosis. Dan Med Bull. 1999; 46(5): Referenceprogram for Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme, Sundhedsstyrelsen, 2007, side Geerling BJ, Badart-Smook A, Stockbrugger RW, Brummer RJ. Comprehensive nutritional status in patients with long-standing Crohn s disease currently in remission. Am J Clin Nutr. 1998; 67(5): Capristo E, Mingrone G, Addolorato G, Greco AV, Gasbarrini G. Metabolic features of inflammatory bowel disease in a remission phase of the disease activity. J Intern Med. 1998; 243(5): Beier-Holgersen R, Boesby S. Influence of postoperative enteral nutrition on postsurgical infecions. Gut 1996; 39: Ravasco P. et al. Dietary counseling improves patient outcome : A prospective, randomized, controlled trial in colorectal cancer patients undergoing radiotherapy. Journal of Clin Oncology. 2005; 23(7) : De Ley M, de Vos R, Hommes DW, Stokkers PC. Fish oil for induction of remission in ulcerative colitis (Review). The Cochrane Library 2009, Issue Turner D, Zlotkin SH, Shah PS, Griffiths AM. Omega 3 fatty acids (fish oil) for maintenance of remission in Crohn s disease (Review). The Cochrane Library 2009, Issue Pedersen A, Ovesen L. Anbefalinger for den Danske Institutionskost, Fødevarestyrelsen, 2009, side Vestergaard P. Prevalence and pathogenesis of osteoporosis in patients with inflammatory bowel disease. Minerva Med. 2004; 95(6): H. Lochs et al. ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Gastroenterology. Clinical Nutrition 2006; 25: Rolfe V.E et al : Probiotics for maintenance of remission in Crohn s disease(review). The Cochrane Library 2008, Issue 3. 10

11 Bilag 1. O Normal 1 Let 2 Moderat 3 Svær A ernæringstilstand B sværhedsgrad af sygdom # Normal ernæringstilstand Normale behov Vægttab > 5% på 3 måneder eller Kostindtag 50-75% af behovet i den sidste uge Vægttab > 5% på 1½ måned eller BMI 18,5-20,5 + påvirket almentilstand eller Kostindtag 25-50% af behovet i den sidste uge Vægttab > 5% på 1 måned eller BMI < 18,5 + påvirket almentilstand eller Kostindtag 0-25% af behovet i den sidste uge Mavetarmpatienter med vægttab Akut infektiøs diarré Morbus Crohn med abcesser/fistler Colitis Ulcerosa, pancolitis, præoperativt Sepsis Alderskorrigeret total score = A + B (+ 1 alder 70 år) Kilde : vejledning til læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Sundhedsstyrelsen # sværhedsgrad af sygdom modificeret efter Gastroenheden, Herlev Hospital. Der kan på andre hospitaler forefindes anden graduering af diagnoserne. 11

12 Bilag 2. Beregning af BMR ifølge Harris-Benedict For kvinder : For mænd : BMR (kcal) = (9,6 x vægt) + (1,8 x højde (cm)) (4,7 x alder) BMR (kcal) = 66,5 + (13,8 x vægt) + (5,0 x højde (cm) ) (6,8 x alder) Hertil tillægges aktivitetsfaktor : Sengeliggende 1,1 Oppegående 1,3 samt evt. Vægtøgning 1,3 eller Stress (ved feber) : 38 grader 39 grader 40 grader 1,2 x BMR 1,3 x BMR 1,4 x BMR Kilde : j. Arthur Harris and Francis G. Benedict. A Biometric Study of Human Basal Metabolism. Proc Natl Acad Sci USA December; 4(12):

13 FAKD S R AMMEPLANER Foreningen af Kliniske Diætister Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Telefon:

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

DIÆTBEHANDLING AF PATIENTER MED KORTTARMSSYNDROM

DIÆTBEHANDLING AF PATIENTER MED KORTTARMSSYNDROM FAKD S R AMMEPLANER Udarbejdet af Birthe Stenbæk Hansen og Mette Borre Gennemlæst og opdateret af Lone Jacobsen, Ingeborg Andersen, overlæge Palle Bekker Jeppesen og overlæge Henrik Højgaard Rasmussen,

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Manual til ernæringsscreening i Cosmic

Manual til ernæringsscreening i Cosmic Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve

Læs mere

TERMINOLOGILISTE FOR KLINISKE DIÆTISTER 2008. Revideret af Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup & Karen Søndergaard

TERMINOLOGILISTE FOR KLINISKE DIÆTISTER 2008. Revideret af Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup & Karen Søndergaard FAKD VIDEN TERMINOLOGILISTE FOR KLINISKE DIÆTISTER 2008 Revideret af Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup & Karen Søndergaard Udarbejdet af kliniske diætister Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup og

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Kvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD)

Kvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD) Kvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD) Indikatoroversigt 11. januar 2016 Indikator Indikator beskrivelse Indikator standard (%) Indikator type Bemærkning 1-CD

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

2 år efter overvægtskirurgi

2 år efter overvægtskirurgi 2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Patientvejledning. Low FODMAP

Patientvejledning. Low FODMAP Patientvejledning Low FODMAP Hvad er irritabel tarm? Irritabel tarm (colon irritable) er en meget hyppig, ikke-livstruende mavetarmsygdom. Den kaldes også for irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm, men

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Patientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse

Patientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse Patientvejledning Morbus Crohn Kronisk tarmbetændelse Hvad er Morbus Crohn? Morbus Crohn er en kronisk tarmsygdom, som er opkaldt efter den læge, der første gang beskrev sygdommen i 1932. Morbus Crohn,

Læs mere

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017 Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Introduktion til faget og en forelæsning om energigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og energibehov. Efterfølgende

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Ernæring til IBD patienter

Ernæring til IBD patienter Ernæring til IBD patienter Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital DSKE 2011 Disposition

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nord2004:13. Nordic Council

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring ENTERAL NUTRITION Vejledning i anvendelse af enteral ernæring Vejledning enteral ernæring Dette er en vejledning i anvendelse af enteral ernæring (sondeernæring eller enteral nutrition). Enteral ernæring

Læs mere

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Ernæring og NET Diætist Mette Borre Odense

Ernæring og NET Diætist Mette Borre Odense Hvilken betydning har ernæringstilstand, funktionsevne og fordøjelse hos NET -og skal vi, kan vi og I gøre noget? Ernæring og NET Diætist Mette Borre Odense 10.11.16 Underviseren Klinisk diætist på AUH

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7

Læs mere

Mette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.

Mette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient. Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport?

Læs mere

Bachelorprojekt 2015, Klinisk diætetik

Bachelorprojekt 2015, Klinisk diætetik Side 1 af 91 .. Bachelorprojekt 2015, Klinisk diætetik Udviklingen af en app til patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom i recidiv Af: Mia Maja Voigt og Kristina Holtoug Side 2 af 91 Resumé Dette

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Temadag for hjertediætister

Temadag for hjertediætister Temadag for hjertediætister De nye kliniske retningslinier Klinisk diætist Lone J. Bjerregaard SIG Kardiologi Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Baggrund:

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene

Læs mere

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund, Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Behandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711

Behandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711 Behandling af diabetes i det postoperative forløb Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711 Hvorfor skal vi interessere os for diabetes i det postoperative forløb? Stressmetabolisme

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for ernæring til patienter indlagt med KOL i exacerbation Arbejdsgruppe Hovedforfatter: Pernille Maria Wodskou, cand.scient.san., sygeplejerske. Projektleder, lungemedicinske

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Beregning af Energibehov og Mellemmåltid

Beregning af Energibehov og Mellemmåltid Beregninger - 2 1 2 Beregning af Energibehov og Mellemmåltid 1. Eksempel: Tove Jensen (fra sidst) 2. Energibehov: 6960 kj Energibehov= Basalstofskifte x Fysisk Aktivitetsniveau (øgning i energibehov) 3.

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Manual Patienter i ernæringsmæssig risiko Kvalitetskoordinator Peter Barner-Rasmussen August 2002 Indhold Side Indsats for patienter i ernæringsrisiko...

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

I N D I V I D U E L DIÆTBEHANDLING MED ERNÆRINGSTERAPI (VOKSNE PATIENTER)

I N D I V I D U E L DIÆTBEHANDLING MED ERNÆRINGSTERAPI (VOKSNE PATIENTER) I N D I V I D U E L DIÆTBEHANDLING MED ERNÆRINGSTERAPI (VOKSNE PATIENTER) Revideret af Anne Marie Beck og Birthe Stenbæk Hansen FaKD, 3. reviderede udgave december 2008 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3

Læs mere

KIH egastro. E-Health. Sygeplejerskens rolle. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

KIH egastro. E-Health. Sygeplejerskens rolle. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH egastro Klinisk Integreret Hjemmemonitorering E-Health Sygeplejerskens rolle Herlev Universits Hospital i København IBD sygeplejerske: Dorte Marker Gastroenheden Overskrifter Disease course in IBD

Læs mere

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Et bud fra selskabets uddannelsesgruppe? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Diplommodul i geriatrisk behandling og pleje Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Kbh Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Hvad ved vi om tiden efter udskrivelse? Alt for

Læs mere

Velkommen til Ernæringsenheden

Velkommen til Ernæringsenheden Til patienter og pårørende Velkommen til Ernæringsenheden Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Velkommen til Ernæringsenheden Velkommen til Ernæringsenheden, som er placeret på Patienthotellet.

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER

VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,

Læs mere

KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016

KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016 KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske Diætister Kost & Ernæringsforbundet Fresenius Kabi Rapporten kan frit refereres

Læs mere

Ernæring ved Neuroendokrin tumor

Ernæring ved Neuroendokrin tumor Ernæring ved Neuroendokrin tumor Mette Borre, Klinisk diætist, Aarhus Universitetshospital. Denne vejledning er til dig med neuroendokrin tumor. Den handler om kostens betydning for sygdomsforløbet og

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Opgave 1. På hospital, case

Opgave 1. På hospital, case Opgave 1. På hospital, case I arbejder som social- og sundhedsassistenter på medicinsk afdeling A1 på Odense Universitetshospital. Det er et stort hospital med mange specialer. Afdeling A1 er en almenmedicinsk

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Behandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme

Behandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Behandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Is MORE enough? DSKE 2012

Is MORE enough? DSKE 2012 Is MORE enough? Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet DSKE 2012 Projekt: MORE Et projekt

Læs mere

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning

Læs mere

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring Protein til livet når sygdom skal bekæmpes Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring Mad Human Ernæring forebyggende ernæring Til raske: Næringsstofanbefalinger (beskrevet

Læs mere

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen 1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde

Læs mere

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

REFERENCEPROGRAM FOR KRONISKE INFLAMMATORISKE TARMSYGDOMME

REFERENCEPROGRAM FOR KRONISKE INFLAMMATORISKE TARMSYGDOMME REFERENCEPROGRAM FOR KRONISKE INFLAMMATORISKE TARMSYGDOMME 2007 Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer SfR Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen

APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen Stabiliserar tarmfloran ATTAPECTIN Bromsar Ved lette lös mage mavetarmforstyrrelser NUTRISAL Genopretter væske- og Vätskeersättning elektrolytbalancen MAVE & TARM Ved

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere