En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview"

Transkript

1 En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem spørgsmål og svar, vil fortælle os noget om baggrunden for den viden, der produceres i interviewet. I det følgende vil jeg først redegøre for fordele og ulemper ved ledende spørgsmål. Derefter vil jeg foretage en kritisk analyse af et enkelt interviews form og dynamik. Afslutningsvis vil jeg samle mine overvejelser, og forsøge at vise, hvordan dynamikken i interviewet var afgørende for den viden, der blev produceret. Fordele og ulemper ved ledende spørgsmål En stor del af den kritik, som det kvalitative forskningsinterview har fået, er baseret på faren ved ledende spørgsmål. Steinar Kvale argumenterer imidlertid for, at ledende spørgsmål ikke nødvendigvis kun er uhensigtsmæssige og vildledende. Ledende spørgsmål kan have deres berettigelse, men det kræver, at de anvendes bevidst, specielt med henblik på at kontrollere interviewpersonens svar og dermed validere udsagnene. Det afgørende punkt er ifølge Kvale ikke, om man skal anvende ledende eller ikke ledende spørgsmål, men hvorvidt de ledende spørgsmål leder til ny, troværdig og værdifuld viden (Kvale, 2007, s ). Det kan dog også være problematisk at stille ledende spørgsmål, særligt hvis intervieweren ikke selv er klar over, at han/hun gør det, hvilket jeg vil forsøge at vise i denne rapport. Det centrale spørgsmål er, om den viden, der produceres i interaktionen mellem interviewer og interviewperson, udtrykker interviewpersonens meninger, holdninger, overbevisninger og erfaringer, eller om den i højere grad afspejler interviewerens ditto som et resultat af ledende spørgsmål, kropsholdninger og kontekst (Elmholdt, 2005, s. 3). Baggrund for en kritisk analyse af samtalens form Med udgangspunkt i ovenstående farer ved ledende spørgsmål vil jeg forsøge at lave en kritisk analyse af et interview, jeg har foretaget i et lokale på Psykologisk Institut, Århus universitet, den 27. marts Interviewet blev udført på baggrund af en semistruktureret interviewguide, der havde til formål at udforske spørgsmålet: Hvilke holdninger har studerende til psykologien? Kontakten til interviewpersonen, en 24-årig mandlig studerende fra Statskundskab, blev foretaget via sms. Han blev først efter interviewet var afsluttet, informeret om, hvad det overordnede emne var. Ved ikke at informere interviewpersonen om emnet før selve interviewet, ønskede vi at undgå, at interviewpersonen gik og gjorde sig nogle tanker om emnet inden han blev interviewet. Formålet var at mindske risikoen for social desirability, der er en tendens hos interviewpersonen til at forsøge at se godt ud i interviewerens øjne. Interviewpersonen svarer ud fra hvad vedkommende tror intervieweren vil høre, og ikke ud fra egne holdninger, synspunkter og tanker (Coolican, 2004 s. 95). 43

2 En kritisk analyse af samtalens form, som den kommer til udtryk i transskriptionen Af hensyn til omfang vil jeg ikke gennemgå hver spørgsmål/svar-udveksling, men slå ned relevante steder og gå i dybden med disse. Hvert nedslag indledes med et relevant citat. Jeg vil gå kronologisk frem, således at det første nedslag er fra begyndelsen, og det ottende nedslag er fra slutningen af interviewet. Nedslag # 1 I mit allerførste spørgsmål, efter introduktionen, kan jeg have begået en fejl, der får interviewpersonen til at intellektualisere sit svar, og det kan have slået tonen an for resten af interviewet. Spørgsmålet lyder: Jamen allerførst kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad du tænker på, når jeg siger psykologi? Altså bare skyde ud i det blå.. Det er specielt de understregede ord, der slår en intellektualiserende tone an. Steinar Kvale 1 bemærkede i øvrigt til dette, at det er problematisk at anvende de samme ord på to måder i det samme spørgsmål. Jeg skulle have formuleret mit åbningsspørgsmål anderledes, eksempelvis ved at spørge åbent om hans erfaringer med psykologi. Nedslag # 2 Mine tre første udsagn, efter det indledende spørgsmål, er et kort ja. Dette kan opfattes af interviewpersonen, som en anerkendelse af, at vedkommende er på rette vej og bare skal fortsætte i den retning. Det er fra min side ment som en form for opmuntring, en måde at få interviewpersonen talt varm på. Men interviewpersonen kan altså også muligvis have oplevet det som ledende. Alternativt kunne mine udsagn have været uddybende spørgsmål. Nedslag # 3 Lige efter opstår følgende ordveksling: Interviewperson: Selvfølgelig er der også sådan forskningsside vil jeg gå ud fra som jeg overhovedet ikke kender til, men som nok arbejder med bl.a. stadigvæk at, kunne jeg forestille mig, at der stadig er nogle spørgsmålstegn om hvordan hjernen fungerer, kunne jeg forestille mig. Interviewer: Ok ja, der er rigeligt. Det kan opleves som ledende, da jeg giver udtryk for, at interviewpersonen er inde på noget af det rigtige. Det er helt ubevidst og ment som en opfordring til uddybelse, men jeg skulle have formuleret mig anderledes, således at det var spørgsmålet, der ville resultere i yderligere uddybelse og ikke min accept/opmuntring af hans svar. Nedslag # 4 Lidt senere i interviewet opstår følgende udveksling: Interviewer: Ja, det må vi da håbe ellers. Ja. Sådan lidt mere brede, andre lignende tilbud på psykologi men, hvis man tænker på astrologi, jeg ved ikke om du er bekendt med begrebet... 1 Feedbacken fra Steinar Kvale fik jeg i forbindelse med forelæsningen i Forskningsmetode den 3. april 2006, hvor min transskription af interviewet blev gennemgået, specielt med henblik på de spørgsmål jeg stillede og hvilken effekt de havde på interviewpersonens svar. 44

3 Interviewperson: Sådan alternative tilgange? Interviewer: Præcis. Interviewperson: Altså, det er ikke noget jeg er specielt overbevidst om, altså sådan noget med at læse horoskoper? Interviewer: Ja. Interviewperson: Og healing og sådan noget? Interviewer: Ja. Også her ses en oprigtigt ment opmuntring til at fortsætte, som kan opfattes som ledende. Netop ved min brug af ordet præcis signalerer jeg, at ja, det er det, jeg gerne vil have, at du skal fortsætte med. Og ved min 2 gange ja opfølgning, kan samtalens form opleves som ledende for interviewpersonen. I stedet for præcis kunne jeg have valgt et uddybende spørgsmål, som f.eks.: hvad mener du med alternative tilgange?. På den måde ville jeg have spurgt ind til interviewpersonens erfaring og holdning, i stedet for blot at bekræfte ham. Nedslag # 5 På et tidspunkt taler interviewpersonen om en af hans få personlige psykologirelaterede oplevelser, hvilket kommer til udtryk i en lille fortælling, om dengang hans søster opsøgte en kværulant 2. I stedet for at spørge mere ind til hans holdninger og synspunkter vedrørende søsterens oplevelse, opstår følgende ordveksling: Interviewpersonen: Problemet er jo, at man begynder at leve efter det, man får at vide. Interviewer: Ja, det er nok en meget god indvending. Interviewperson: Men eller nej, det er, jeg kender heller ikke så meget til det, må jeg ærligt indrømme, så, andet end hvad gængs, hvad der bliver talt om af forskellige retninger og så videre. Interviewer: Om hvad der for eksempelvis er oppe i medierne? Interviewperson: Ja, ja. Jeg roser ham igen for hans synspunkt, og fortsætter med at spørge om, hvad der er populært i medierne. Det, der egentlig var ment som en god kobling til at tale om medier, bliver i stedet til en hurtig afslutning på en af hans få fortællinger om erfaringer med psykologi, og spørgsmålet stilles oven i købet på en ledende måde. Nedslag # 6 I forbindelse med opfølgningen på et spørgsmål roser jeg ham direkte: Ja, godt eksempel. Hvorefter interviewpersonen kommer med yderligere eksempler. Her er det tydeligt, at jeg roser ham. Det var imidlertid ikke det, der var min mening. Det, der var min mening, var at tilkendegive, at det der nævnes, var noget, vi kunne tale mere om, men samtidigt siger jeg også, at det er det, jeg vil høre. Jeg går direkte ind og beder ham om at fortsætte med at finde på eksempler, og dermed indtager jeg nok igen en ekspert/lærer-rolle, hvor jeg anerkender eleven for at være inde på noget af det rigtige. Dermed understreger jeg samtidig min merviden på området, hvilket igen kan virke ledende og forstærke pleaser-effekten. Spørgsmålet er uhensigtsmæssigt, da det får interviewpersonen til at forsøge at finde flere tilsvarende eksempler, som han tror, at jeg vil synes om i stedet for at fortælle om sine egne erfaringer. 2 Interviewpersonen siger kværulant ikke clairvoyant. 45

4 Nedslag # 7 Med følgende spørgsmål afskærer jeg mig sandsynligvis fra at få yderligere beskrivelser af interviewpersonens livsverden: Sådan, stadig for at holde det på det generelle plan, hvis man så går til psykolog, tror du så man, det var noget man ville dele med familie eller venner eller ville man holde det lidt mere for sig selv? Nu har vi jo været inde på, at din tankegang er, at man ikke... Her opfordrer jeg direkte interviewpersonen til at blive på det generelle plan. Hvilket må anses for uhensigtsmæssigt, hvis jeg ønsker at få et bedre indblik i interviewpersonens holdninger til psykologien og dermed hans livsverden. Jeg husker situationen meget tydeligt, for jeg var lidt skræmt over spørgsmålet i interviewguiden. Jeg var bange for, at jeg ville komme til at spørge ind til noget, som han ikke ønskede at svare på, netop fordi der kunne være en mulighed for, at interviewpersonen havde gået til psykolog, og det ønskede jeg absolut ikke at åbne for i denne situation. Dels ville det være uetisk, og dels ville jeg muligvis ikke kunne håndtere situationen, hvis den udviklede sig i en terapeutisk retning. Med andre ord er resultatet af min forsigtighed en distancering fra hans holdninger, som måske overordnet forstærker pleaser-effekten. Nedslag # 8 Følgende nedslag er lidt interessant. Jeg bed mig selv lidt i læben efter at have stillet det, da jeg synes, det var lidt for Clement Direkte -agtigt, men Steinar Kvale 3 fremhævede spørgsmålet som værende et rigtigt godt konfronterende spørgsmål. Claus Elmholdt giver i sin feedback udtryk for, at jeg med fordel kunne have været mere undersøgende i min opfølgning. Spørgsmålet, jeg tænker på, er Er det en fordom i følgende uddrag: Interviewer: Hvis du nu kort skulle opsummere, ville du så sige, at der eksisterer nogle fordomme om det at gå til psykolog? Interviewperson: Der er vel den fordom om, at man har brug for hjælp. Nej jeg ved ikke? Interviewer: Er det en fordom? Det skal siges, at interviewpersonens svar på det sidste spørgsmål fylder ca. en halv A4-side i transskriberet form, så der blev åbnet for noget, men var det den bedste måde, der blev åbnet på? Steinar Kvale mener, at konfronterende spørgsmål er gode, da de tvinger interviewpersonen til selv at blive forsker i sine egne meninger (2007, s ). Den proces, interviewpersonen dermed gennemgår, producerer god viden om interviewpersonens holdning vedrørende fordommene om det at gå til psykolog, og dermed også om interviewpersonens holdning til psykologien. Hvis jeg i stedet skulle have anvendt Claus Elmholdts forslag om at spørge mere uddybende og for eksempel havde spurgt: hvad mener du med fordom, tror jeg, at resultatet ville være blevet stort set det samme. Men set i lyset af, at der synes at eksistere en pleaser-agtig-interaktionsform imellem interviewer og interviewperson, kunne der argumenteres for, at det ville have været bedre at anvende Elmholdts forslag om et udforskende spørgsmål. Det konfronterende spørgsmål kan måske opleves af interviewpersonen som en misbilligelse af hans holdning, hvorved det kunne tænkes at lede ham væk fra tanken, da den synes at være i konflikt med en pleasende adfærd. 3 Se note 1. 46

5 Konklusion Overordnet er der mange ledende spørgsmål i interviewet. En del af dem har sin berettigelse i kraft af at være bevidst fortolkende spørgsmål, hvor jeg forsøger at validere det interviewpersonen har sagt. Omvendt er min brug af ikke-intenderede ledende spørgsmål et stort problem. På den måde leder jeg nemlig interviewpersonen til at tale om nogle ting, som han føler, at jeg gerne vil tale om. Dette forstærkes af min udprægede brug af udsagnene ja, præcis og nemlig. Interviewpersonen kan netop opleve sådanne svar som en opmuntring: ja, du er på rette vej, det er det, vi skal tale om. På den måde kommer jeg måske ligefrem til at virke som ekspert eller lærer på området og han som en elev. Dermed rejser spørgsmålet sig, om interviewpersonen har svaret på mine spørgsmål ud fra egne erfaringer, overbevisninger og holdninger, eller ud fra et oplevet pres i retning af at svare det, han forventer, jeg gerne vil høre. Meget tyder på, at han forsøger at please mig evt. pga. social desirability. Problemet bliver ikke mindre af, at interviewpersonen har meget få erfaringer med psykologi, i hvert fald hvad der kommer til udtryk i interviewet. Sammenfattet synes den viden, der blev produceret i interviewet i høj grad at have en pleasende karakter. Det skyldes dels spørgsmålene: de var både ledende og generelle. Dels mine svar, hvor mange bestod af ja, nemlig, præcis. Dels den fysiske kontekst: interviewet blev foretaget på Psykologisk Institut og at emnet var holdninger til psykologien. Derfor mener jeg, at den viden der blev produceret i interviewet, var både biased og delvis overfladisk, da jeg ikke i tilstrækkelig grad fik spurgt ind til og undersøgt interviewpersonens holdninger til psykologien. Mange tak til Svend Brinkmann og Claus Elmholdt for lærerig og inspirerende feedback. Referencer Coolican, H. (2004). Research Methods and Statistics in Psychology. Fourth Edition. Hodder arnold. Elmholdt, C. (2005). Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst. Nyhedsbrevet - Center For Kvalitativ Metodeudvikling, nr. 39. Kvale, S. (2007). Doing Interviews. London: Sage Publications. 47

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kvalitative metoder 12.9.2011

Kvalitative metoder 12.9.2011 Kvalitative metoder 12.9.2011 Dagsorden Kort opsamling fra sidste gang Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder Hvad er kvalitative metoder? Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper Udvælgelse og invitation

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,

Læs mere

Virksomhedsøkonomer i LRØ Personlig udvikling med afsæt i 360 graders evaluering og JTI-Personprofil

Virksomhedsøkonomer i LRØ Personlig udvikling med afsæt i 360 graders evaluering og JTI-Personprofil Virksomhedsøkonomer i LRØ Personlig udvikling med afsæt i 360 graders evaluering og JTI-Personprofil Evalueret af Jette Nissen & Margrit Honoré Videncentret for Landbrug Konklusion Jeg tænker jo altid

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Lars Carlsen Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Inspireret af Georges Philips & Tony Jennings: Verbal Antidotes om Sprog, Ord og Tale om Sprog, Ord og Tale Jeg siger det du hører Alt, der

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 7: Spørgeguide til brug for interview Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Close. Hvornår. Salgets afslutning har to hovedspørgsmål.

Close. Hvornår. Salgets afslutning har to hovedspørgsmål. Close Tredje del af Salgets ABC er close. Det betyder kort: Husk at få en professionel afslutning på din samtale med kunden. Man bliver berømt, belønnet og bedømt på afslutningen. Det vil sige, hvilke

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Motivation & Ambivalens

Motivation & Ambivalens Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Kvalitative metoder

Kvalitative metoder Kvalitative metoder 12.9.2011 Dagsorden Kort opsamling fra sidste gang Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder Hvad er kvalitative metoder Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper Udvælgelse af interviewpersoner

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Henrik Væver,

Henrik Væver, Vejen til forandring og udvikling Forandringsledelse, kommunikation og personlig udvikling Din adfærd Ingen kontrol Indflydelse Kontrol Hvor vælger du at have dit fokus? Henrik Væver, hv@vaver.dk, 24244960

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

DEN MOTIVERENDE SAMTALE DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 1 1.1 Overordnet emne og interesse... 1 1.2 Interessen opstod under en evaluering... 1 1.3 To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker... 1 1.4

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Bilag 3 interview IP3

Bilag 3 interview IP3 Bilag 3 interview IP3 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission FRIVILLIGHEDS POLITIK Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission Dette er KFUMs Soldatermissions overordnede frivillighedspolitik. Lokalt kan der udarbejdes mere præcise retningslinjer. 1. Formålet med

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere