Bajkalsøens gåde er løst

Transkript

1 NASA. Bajkalsøens gåde er løst af Lars Henrik Aagaard Langt inde i det centrale Rusland ligger verdens dybeste hul i Jorden, Bajkalsøen, som rummer en femtedel af al flydende ferskvand på klodens overflade. Nu har en dansk professor medvirket til at løse gåden om tilblivelsen af den enestående sø. En fantastisk historie om klodens utæmmelige muskler. I det centrale Sydsibirien, km øst for Moskva, km vest for Beijing og godt 100 km nord for grænsen til Mongoliet, ligger en af klodens mest bemærkelsesværdige geologiske lokaliteter. Det er verdens dybeste hul på landjorden et kolossalt ar i et bjergrigt landskab, som gennem tiderne har hensat geofysikere verden over i fortvivlelse. For hvordan i alverden er dette særprægede kæmpehul i jorden skabt? Nu har et danskledet forskerteam løst gåden, og den historie, som de kan oprulle, handler om underjordiske kræfter så kolossale og utæmmelige, at de også kan forklare, hvordan verdens højeste og mægtigste bjergkæde blev skabt. Det daglige navn for det dybe, langstrakte ar i Sibirien er Bajkalsøen. Selvom den er lidt større end Jylland, ca kvadratkilometer, er den ikke verdens største sø. Til gengæld er den så langt den dybeste og rummeligste. Dens gennemsnitsdybde er på hele trekvart kilometer, og på sit dybeste sted strækker vandsøjlen sig hele meter ned i mørket, hvilket svarer til, at bunden befinder sig næsten meter under havniveau. Dertil kommer, at hele søbunden er dækket af et tykt tæppe af oldgamle flodaflejringer grus, sten, ler som først standser ved grundfjeldet cirka ti kilometer under vandspejlet. Ingen andre steder på landjorden hverken i kløfter eller i andre søer findes noget så dybt. Af samme årsag rummer den over 600 km lange 2009, Nr. 2

2 Bajkalsø ikke mindre end en femtedel af al flydende ferskvand i verden. Man kan også udtrykke det på den måde, at den indeholder over gange mere vand end Danmarks vandrigeste hul, Esrum Sø i Nordsjælland, eller for den sags skyld mere vand end samtlige De Store Søer i Nordamerika tilsammen. Bajkalsøen er samtidig verdens ældste og en af de mest isolerede søer. Disse to forhold har medvirket til dannelsen af et dyre- og planteliv så enestående, at biologer ynder at omtale søen og dens opland som Sibiriens Galapagos. Blandt de unikke dyrearter kan fx nævnes ferskvandssælen nerpa og den støragtige laksefisk omul, der er en udbredt delikatesse i provinserne omkring søen. Geologer har længe vidst, at Bajkalsøen og et tilhørende smalt område, der strækker sig mange hundrede kilometer i begge retninger fra søen kan forstås som en såkaldt riftzone populært sagt et område af kloden, hvor jordskorpen bogstavelig talt bliver revet op af underjordiske kræfter, der trækker i hver sin retning. En tilsvarende brudzone strækker sig gennem store dele af det østlige Afrika, hvor de voldsomme kræfter fra Jordens indre i løbet af de kommende millioner af år må forventes at løsrive en pæn bid af Østafrika, hvormed dele af Somalia, Etiopien og Kenya bliver en ø i det Indiske Ocean. Også ude på havet finder man noget lignende, ikke mindst i den nordatlantiske spredningszone, hvor havbunden bliver revet op, hvilket medvirker til, at Nordamerika fjerner sig fra Europa med en hastighed på et par cm om året. For ca. 60 mio. år siden før spredningen blev indledt var Norge således klistret fast til Grønland. BAJKAL-RIFTZONEN har imidlertid traditionelt været den, som videnskaben har haft den dårligste forståelse af, simpelthen fordi man manglede data om dens dybere sammensætning. Vestlige forskere havde vanskeligt ved at opnå de fornødne tilladelser til at komme ind og foretage deres undersøgelser, og de russiske ellers meget kompetente videnskabsfolk manglede de moderne, fintfølende instrumenter, der er nødvendige for en tilbundsgående undersøgelse. Bajkalsøen, Svijatoj Nos (Den Hellige Næse). Wikipedia Det er her, at Hans Thybo, professor i geofysik ved Københavns Universitet, kommer ind. Tilbage i 1990 erne havde han vundet sine russiske kollegers tillid med omfattende analyser af målinger af en lang række kraftige russiske atombombeprøvesprængninger, der blev gennemført med et overvejende videnskabeligt sigte i 1960 erne. Ved at fortolke russernes data om de Oxus 2009, Nr. 2 25

3 såkaldt seismiske bølgers udbredelse gennem undergrunden kunne han medvirke til at skabe et meget præcist geologisk kort over store dele af Rusland. I 2003 fik Hans Thybo derfor som noget ganske enestående tilladelse til at gennemføre et omfattende forskningsprojekt omkring Bajkalsøen med henblik på at aflure søens og Baikalriftens inderste hemmelighed. Til det formål stillede hans russiske kolleger køretøjer og et større hold sprængningseksperter til rådighed, for der skulle gennemføres en lang serie af sprængninger i undergrunden omkring Bajkal for at få de nødvendige seismografiske data.»alt i alt sprængte vi omkring 15 ton dynamit af. Til gengæld kunne vi stille med over 100 digitale og ekstra fintfølende seismografer, som vi bl.a. har fået bevilget af Carlsbergfondet,«fortæller Hans Thybo. Sprængningerne gav et væld af data, som Hans Thybo og ph.d-studerende C.A. Nielsen efterfølgende brugte år på at analysere. Men fornylig fik de i den grad blåstemplet deres møjsommelige arbejde med offentliggørelsen af deres opsigtsvækkende forskningsresultat i det videnskabelige tidsskrift Nature.Ved hjælp af de seismiske data kunne de skabe et billede af bjergarternes sammensætning ned til en dybde af over 60 km under og omkring Bajkalsøen, og til deres overraskelse kunne de konstatere, at den km brede og omkring km lange riftzone ikke er dannet på en måde, der er i overensstemmelse med de gængse modeller for riftdannelse. De havde forventet at se en opbulen af jordskorpens bund. I stedet er den flad, hvilket kan forklares med, at indtrængende smeltede bjergarter, magma, så at sige har erstattet den tilsvarende udtynding af jordskorpen. Denne opdagelse indebærer, at geofysikere nu må revurdere den traditionelle opfattelse af, hvordan andre riftzoner er dannet, ligesom den nye model for dannelse af de særprægede brudzoner kan komme til at spille en rolle for olieog gasefterforskning. Olielommer koncentrerer sig nemlig ofte om riftzoner, hvilket bl.a. ses omkring den olieholdige Centralgrav i Nordsøen, der faktisk er en gammel rift. Men dette forklarer stadig ikke, hvordan Bajkal-riftzonen blev dannet, hvorved verdens dybeste sø blev flået ud af jordskorpen. Her må Hans Thybo ty til en af de mest dramatiske geologiske processer i Jordens nyere geologiske historie det indiske subkontinents sammenstød med selve Asien. FOR 100 MILLIONER ÅR siden menes den landmasse, der i dag udgøres af Indien syd for Himalaya, at have været sammenhængende med den store ø Madagaskar øst for det sydlige Østafrika. For omkring 90 mio. år siden rev landmassen sig imidlertid løs og begyndte at drive nordpå med en uovertruffen høj hastighed.»der har været tale om en bevægelse på mere end 20 cm om året, hvilket er formidabelt hurtigt for en tektonisk plade,«forklarer Hans Thybo. For ca. 50 mio. år siden begyndte det indiske subkontinent at kollidere med det egentlige Asien, hvilket fik det til at knage og brage i jordskorpen. Bag kollisionsgrænsen rejste der sig nemlig verdens højeste og mægtigste bjergkæde, Himalaya, og bag bjergene blev verdens største højland, Det Tibetanske Plateau, løftet op. Sammenstødet er stadig i fuld gang, bl.a. med den konsekvens, at Himalaya konstant løfter sig med en hastighed på omkring én cm om året et løft der dog i nogen grad opvejes af erosion omkring tinderne. Men energierne fra den kontinentale kollision forplantede sig videre op gennem Centralasien, hvormed de i et samarbejde med drivkræfter fra andre kontinentalplader skabte Bajkalriften og dermed, for godt 30 mio. år siden, dannede grundlaget for skabelsen af den voluminøse sø tusinder af kilometer fra havet. Sikke muskler vores jord er i stand til at spille med. Oxus 2009, Nr. 2 26

4 Oxus Kombatanterne slippes løs. Michael Manning. Stenhønsekamp i Xinjiang Af Per Fischer Fra Michael Manning, der på sin hjemmeside The Opposite End of China skriver om løst og fast fra Xinjiang, har vi fået følgende billeder og beskrivelse af en mindre sportsbegivenhed i et støvet vejkryds. Jeg tog ud til en landsby i dag sammen med et par venner for at plukke morbær. Efter at have mæsket os i store stykker lam og spandevis af morbær lå vi i en døs i omkring 30 minutter... og så kom spørgsmålet: Har nogen lyst til at gå til hanekampen søndag eftermiddag? Efter cirka 10 minutters gang hen til et ellers uanseligt kryds mellem grusvejene stødte vi på en gruppe mænd og drenge siddende i en løst dannet cirkel. Det viste sig, at de befjedrede kæmper slet ikke var haner, men kakaliq, som mere eller mindre ligner fasaner. Andre overraskende observationer: Kampene var ikke specielt voldsomme. Jeg mener, der var skræppen, hakken og hoppen rundt, men ingen udhakkede øjne eller blodsprøjtende dødsspasmer. Faktisk var der slet ingen synlige skader. De kæmpende fugle fortsatte i den ene korte runde efter den anden, hvorefter ejerne satte fuglene i bur så snart den dårligste kæmper mistede modet. Heller ingen væddemål fandt sted. Bare en gruppe mænd som slappede af søndag eftermiddag med at se små tykke fugle forsøge at dræbe hinanden uden held. Oxus 2009, Nr. 2 27

5 Oxus Michael Manning. Michael Manning. Oxus 2009, Nr. 2 28

6 Oxus Michael Manning. Michael Manning. Oxus 2009, Nr. 2 29

7 Stenhønen Alectoris chukar (Gray, 1830) Rige: Animalia (dyr) Række: Klasse: Orden: Familie: Slægt: Art: Chordata (rygstrengsdyr) Aves (fugle) Galliformes (hønsefugle) Phasianidae (fasanfugle) Alectoris A. chukar Wikipedia. Stenhønens udbredelsesområde går fra Xinjiang (Vestkina) over Afghanistan, Pakistan, Kashmir og Indien til Sydøsteuropa 1. Sammen med Rødhønen (A.rufa) er Stenhønen blevet indført til USA, Canada New Zealand og Hawaii. Den er en buttet fugl, lang fra næb til halespids, med lysebrun ryg, gråt bryst og sandfarvet bug. Ansigtet er hvidt med en sort aftegning gennem øjet og ned foran på forsiden af halsen. Siderne er stribede, nærmest skællede. Ben og fødder røde. Stenhønen yngler i tørt, åbent landskab gerne klippelandskaber og lægger mellem 8 og 12 æg i en nødtørftigt skrabet fordybning på jorden. Den æder al slags planteføde samt en del insekter. Den færdes ofte i grupper på op til 50 individer. Skræmmes den, foretrækker den at løbe fremfor at lette, men den flyver udmærket over korte strækninger med sine runde korte vinger. Forskellige arter og underarter af slægten Alectoris er udbredt hele vejen fra Europe til Nordafrika og videre til Vestkina og Tibet. Hvor forskellige arter og underarters udbredelsesområde overlapper hinanden, er hybrider ikke ualmindelige. Stenhønen er Pakistans nationalfugl og ifølge indisk mytologi så forelsket i månen, at den ustandseligt kigger på den. 1 Undertegnede har selv oplevet hvordan Stenhaner blev holdt i små bure på cafeer i Spanien. Da det kun var hanner der blev holdt kan man have mistanke om hvad de blev benyttet til. Oxus 2009, Nr. 2 30

8 Boganmeldelse Bjørn Harvig. Gæstfriheden er krigens lyse skygge Af Janus Gohr Mørk Vi kender den. Rejseerindringen. Genren, der selvforherligende skildrer, hvilke prøvelser forfatteren har været udsat for, hvor langt han har rejst, og hvilke vidundere han har set. Orker vi endnu én af slagsen? Med Bjørn Harvigs bog Igors Æblehave er svaret ja. Harvig har på baggrund af dagbogsoptegnelser på vellykket vis beskrevet en række episoder fra sin tur på cykel fra København til Teheran. Samlet set giver de beskrevne episoder ikke bare et indtryk af spændende oplevelser fra de mange kilometer i sadlen. De giver også et indblik i en broget og livsbekræftende hverdag i en række lande, som vi i Vesten oftest kun hører intet eller dårligt om. Og vigtigere, Harvig åbner ærligt op for den mere personlige rejse, hvor nøgleordene hen ad vejen bliver undren, uforståenhed og begejstring. Dermed tages læseren med på en tur, der ikke bare går fra bøgeskov til steppeland, men også fra historien om et projekt på cykel til et projekt om viljen og behovet for at forstå andre menneskers handleformer. Turen i sig selv skal nu ikke forsmås, for der er tale om en bedrift af de større. På cykelryg forlod Harvig København med kurs mod 2009, Nr. 2

9 Oxus Stockholm. Herfra gik turen videre gennem Finland, ned gennem det vestlige Rusland til Ukraine, hvor blandt andet Tjernobyl-regionen blev besøgt. Og videre, selvfølgelig stadig på cykel, til Moldova og den ikke-anerkendte udbryderrepublik Trans-nistrien. Herfra til Odessa og med båd til Georgien, hvorfra turen fortsatte sydpå gennem de kaukasiske bjerge igennem Armenien for at ende i Irans hovedstad, Teheran. Og oftest med korte såvel som lange afstikkere væk fra ruten i en bestræbelse på at få lidt flere oplevelser med. Badenymfer på Krim. Bjørn Harvig. De enkelte episoder, der skildres i Igors Æblehave, drejer sig primært om mødet med de lokale. Ikke borgmestrene, fabriksejerne eller andre af de lokale spidser. Derimod mødet med de rastløse knægte, der hænger foran den lokale kiosk, kassedamen med al for megen make-up eller fårehyrden i bjergene. Men det forbliver heldigvis ikke ved en ren deskriptiv karakteristik. For Harvig bliver gang på gang budt på vodka, middag, overnatning eller udflugter. Og hver gang bliver oplevelsen krydret med fortællinger om hverdagslivet, familieintriger, lommefilosofi og umættelige forsøg på at få Harvig til at forstå, hvorfor verden ser ud, som den gør. Det er genfortællingerne af mødet med disse mennesker, der er bogens egentlige force. For det er denne mosaik af humoristiske, underfundige eller hjerteskærende skæbneberetninger, der løfter bogen op og gør den til samtidshistorie af første skuffe historien set fra menigmandsperspektiv. Fortællingerne er suppleret med Harvigs egne fotos fra turen. Som hverdagsdokumentar er billedsiden lige så vellykket som det skrevne, og den er med til at gøre bogen så nærværende, at man som læser næsten føler, at man også selv har mødt Victoria, Dmitry, Parisa, Bodi og selvfølgelig den festglade Igor med æblehaven. Oxus 2009, Nr. 2 32

10 Oxus Bjørn Harvig. Et centralt tema for Harvig er den gæstfrihed og umiddelbarhed, som han møder hvorend han kommer frem. Han undres igen og igen over, hvordan mennesker finder overskuddet til at give ham både mad og husly, når de næsten intet ejer. Hvordan kan folk med så lidt give så meget? Og hvad skyldes det, at vi i Vesten giver tilsvarende mindre til fremmede, når vi nu ejer så meget? Et eksempel på Harvigs frustration over ikke at forstå spillet kommer blandt andet til udtryk i en situation, hvor en mekaniker ikke vil tage betaling for reparation af hans cykel: Hvorfor, spørger jeg, men får kun et nik med hovedet som svar. Vi forstår ikke hinanden. Han vifter afværgende med hænderne, da jeg hiver nogle penge op af min pung. Her står han i et beskidt, faldefærdigt blikskur på bagsiden af en seksetagers betonbygning og nægter at tage imod penge for et stykke arbejde, han normalt bliver betalt for. Hvor kommer den ære fra, at han nægter at tage imod penge fra en fremmed? Hvor kommer den stolthed fra? Harvig søger svaret i de historiefortællinger, som de fremmede giver ham. Det er fortællinger, der ofte kredser om, hvordan de lokales forfædre, deres forældre eller de selv har været igennem krig, folkemord eller hunger for i dag at være endt i en situation, hvor der ikke nødvendigvis er meget andet at være stolt over end den kamp, man har gennemlevet. Fortællingerne suppleres i bogen med en række historiske og sociale fakta om de forskellige regioner, der berettes fra. Det er et ambitiøst projekt at genfortælle større brudstykker af verdenshistorien på forholdsvis sparsom plads, hvorfor Harvig med tydelige referencer plukker data og fortolkninger ud fra historiebøgerne. Projektet fungerer rent formidlingsmæssigt, men bogen mister desværre samtidig noget af sin originalitet og uskyld. Fra alene at vidne om personlige indtryk og overvejelser inddrages i fortællingerne nu en vestligt farvet historieskrivning. Det er dog forståeligt, at Harvig dedikerer en vis del af siderne til at forklare konteksten, for jo længere han kommer på sin tur, jo mere fylder beretningerne om død og krig. Det er slående så Oxus 2009, Nr. 2 33

11 Oxus nært et forhold de mennesker han møder, har til ufred. Om tiden i Armenien beretter Harvig med et vist mismod: Historien om krig, død og ødelæggelse forfølger mig. Den er blevet en væsentlig del af min rejse. Og det påvirker mig mere, end jeg havde forestillet mig. Den er mine nye venners onde bror. Gæstfriheden er dens lyse skygge. Gevinsten ved at drage ud i verden har således et modstykke. Når man åbner øjnene for al den rigdom og kærlighed, der er at finde uden for ens faste rammer, risikerer man samtidig at blive konfronteret med de pinsler, verden er så fuld af. Det er måske grunden til, at de fleste viger tilbage fra med åbent sind at tage ud og opleve verden, som Harvig har gjort det. Hans bog er dog, når alt kommer til alt, et vidnesbyrd om, at man mister ufattelig meget ved ikke at turde søge efter eventyret. Faktisk kan man efter endt læsning næsten ikke vente med selv at komme af sted. For Harvig minder os om, at det i bund og grund ikke handler om at kunne begå store bedrifter som at cykle flere tusinde kilometer men alene ønsket om at forstå andre mennesker. Bjørn Harvig: Igors Æblehave. Fortællinger fra en cykelrejse København-Teheran Mediehuset Luksus Pris: 239,95 kr. i Arnold Busck Oxus 2009, Nr. 2 34

12 Kaukasisk grillaften af Per Fischer Det er så småt ved at blive sommer, og folk finder Weber- og engangsgrillen frem. Kaukasernes eksil i Centralasien har sat sine kulinariske spor, så man nu kan støde på kaukasiske retter i Centralasien. Og vi har her ladet os inspirere til en kaukasisk grillaften. 1 kg skært lam i 2,5 x 2,5 cm store tern 200 g røget flæsk uden svær i 2,5 x 2,5 cm store tern nogle løg skåret i både 200 g friske champignon smeltet smør Armensk shaslik ½ kg lammekød ½ kg svinekød (mellemskært) 2 løg 2 spsk friske sumak-frugter (Rhus coriaria) - mange Rhus-arter er giftige, så man skal ikke selv forsøge at fremstille sumak. 1 tsk sumak pulver salt peber 1 spsk esdragon, basilikum eller korianderblade 1 porre Kødet skæres i stykker på hver ca. 3 cm, krydres med peber, vendes i krydderurter, knuste sumakfrugter og revet løg. Trækker køligt 5-6 timer. Kødet sættes på grillspyd og steges over glødende kul, pensles af og til med olie. Serveres med fintsnittede porreringe, hele ristede tomater eler skiver af grillstegt aubergine. Krydres med salt efter behag. Armensk grill (Khorovats) ½ kg lamme- eller svinekød 8-9 friske tomater 4 peberfrugter 4 auberginer 1 løg eddike, salt, sort peber Kødet skæres i skiver, drysses med peber og salt, dryppes med eddike, lægges med skivede løg mellem lagene i en frysepose. Lægges i køleskabet i ca 8 timer. Tomaterne grilles til de er gyldne. Auberginer og peberfrugter grilles på samme vis, afkøles lidt og pilles, derefter holdes de varme indtil kødet er grillet færdigt. Georgisk kebab (Mtsvadi) En georgisk version fra Tiblisi Pynt: skivede tomater snittede forårsløg citronbåde Marinade: 3 dl eddike 3 knuste fed hvidløg 1 hakket løg 2 spsk hakket persille 1 tsk salt 1 tsk sort peber Granatæblesaft: saft fra 2 granatæbler bringes i kog m. 1 tsk sukker og afkøles. Bland marinaden i en stor skål. Tilsæt lammekødet og lad det stå natten over i køleskabet. Hvis man vil bruge grillspyd af træ, lægges disse i blød i vand ved samme lejlighed. Lam, bacon, løg og champignon sættes på spyd og grilles minutter, mens de vendes flittigt. Lægges på et fad, dryppes med smeltet smør, pyntes med tomat, forårsløg og citronskiver. Serveres med granatæblesaft som dip. Kharapak khorovadze, svinekød med granatæblesaft En opskrift fra Kharapakbjergene i Kaukasus. 1 kg svinekød (skank) i tern, 4x4 cm Marinade: 1 1/2 dl olie 3 spsk granatæblesaft (se opskrift) 1 stort hakket løg 1 1/2 tsk frisk hakket esdragon (1 spsk tørret) 1 1/2 tsk salt 1 tsk sort peber. Bland marinaden i en stor skål, bland svinekødet i og lad det stå natten over i køleskabet. Grilles 20- Oxus 2009, Nr. 2 35

13 30 minutter, indtil kødet er mørt. Lægges på et fad; serveres med granatæblesaft som dip. Armensk kyllingekebab (Judi kebab) Kyllinger skåret ud i 4 bryststykker, vinger, overog underlår Marinade: 1 1/2 dl olie 2 knuste fed hvidløg 1 tyndt skivet citron 1 spsk sumak 1 tsk salt 1 tsk sort peber Sauce: 1 knust fed hvidløg saften af 1/2 citron 2 spsk olivenolie 1/2 tsk spidskommen Bland marinaden i en stor skål. Tilsæt kyllingestykkerne og lad dem stå natten over i køleskabet. Grilles i minutter alt afhængigt af stykkernes størrelse. Umiddelbart før serveringen dryppes kyllingestykkerne med saucen. Kan også serveres med Tkemali-sauce. Tkemali-sauce En klassisk georgisk sauce, som bruges i store dele af Kaukasus til fjerkræ og fisk. Den er holdbar og let at tilberede. 1/2 l vand 250 gr udstenede svedsker 1 fed hvidløg 1 tsk knust koriander 1/2 tsk salt 1/2 tsk paprika saften fra en halv citron Bring vandet i kog i en kasserolle, tilsæt svedsker, tag af blusset og lad stå i 10 minutter. Bringes atter i kog og koges i ca 15 minutter, tilsæt hvidløg og koriander og blend derefter - bør have konsistens som tyk fløde (tilsæt evt lidt ekstra vand). Gives et opkog hvorunder man tilsætter salt og paprika, tages af blusset og tilsættes citronsaften. Stegt grøntsagssalat 700 g aubergine 1 kg peberfrugt 700 g tomater 5-6 fed hvidløg 1 stort løg dild, persille, koriander majsolie til stegning paprika, chili, salt og peber. Auberginerne skæres i skiver på ca en cm s tykkelse. Peberfrugterne deles i halve eller kvarte (alt efter størrelse). Aubergine og peberfrugt svitses hurtigt i meget varm olie. Tomaterne skæres i små stykker; krydderurter, hvidløg og løg hakkes fint. Anret salaten lagvist med først et lag med aubergine, salt, krydderier, tomater, krydderurter, løg, hvidløg. Derpå et lag med peberfrugt, salt, krydderier, tomater, krydderurter, løg, hvidløg. Fortsæt evt i flere lag. Serveres med creme fraiche rørt op med hakkede valnødder. Grønne bønner i valnøddesauce (Engouyzov lupia) Kaukaserne har en stor forkærlighed for valnødder, som bl.a. indgår blandt andet i den berømte ret Cerkez tavugu og de forskellige satsivi-saucer. Grønne bønner med valnøddesauce er en meget populær ret i hele Kaukasus, ikke mindst i Abkhasien, hvor denne udgave af retten påstås at stamme fra. Kan serveres både varm og kold. 1/2 kg grønne bønner (evt frosne) skåret i 5 cm s stykker g valnødder 2 hakkede fed hvidløg 1 finthakket løg 3 spsk hakket friske korianderblade 1 tsk knust korianderfrø 2 spsk olivenolie 2-3 spsk vineddikke saft fra en 1/2 citron 2 tsk paprika 1 tsk salt evt. hønsebouillon 1 spsk finthakket persille Kog bønnerne i letsaltet vand i 8-10 minutter - de skal være al dente. Hæld vandet fra og stil bønnerne til side. Blend valnødder og hvidløg til en pasta. Tilsæt løg, korianderfrø, olivenolie, citronsaft, paprika og salt og bland godt. Pastaen skal være cremet, og det kan være derfor nødvendigt at spæde op med lidt Oxus 2009, Nr. 2 36

14 hønsebouillon for at opnå den rette konsistens. Vend bønnerne i valnøddesaucen og tilsæt samtidig de hakkede korianderblade og den hakkede persille. Drys evt med lidt chili. Syltet kål (Gamir gaghamp) 1 hvidkålshoved ca. 1 kg 1 kg rødbeder 6-7 selleriblade stilke persille 5 dl rødvinseddike 2 tsk paprika Vask kålhovedet; fjern de yderste par blade, og kog derefter kålhovedet i en gryde i ca. 30 minutter ved svag varme. Lad kålhovedet køle af, så det kan håndteres. Forsigtigt åbner man bladene, uden at de løsnes fra stokken. Placer kålhovedet i en stor skål eller emaljeret gryde. Man kan selvfølgelig også snitte kålen og derved spare lidt tid. Rødbederne skrælles og skæres i stykker på ca 2-3 cm og tilsættes derefter sammen med selleriblade, persille, eddike og paprika samt så meget vand, at det dækker med ca 3 cm. Står tildækket i ca. en uge, hvorefter kålen gerne skulle have en smuk rød farve og en pikant smag. Serveres ofte udskåret i kvarter. Kålsalat 1. variant 1 kg syltet kål Gamir gaghamp 1 tyndt skivet løg 2 æbler, skrællede og tyndt skivede, vendt i citronsaft 50 g stenfri/udkernede druer i halve 100 g sorte oliven 2 spsk olivenolie salt peber 1 tsk paprika til pynt Kålen snittes, blandes med de andre ingredienser og stilles på køl i et par timer. Serveres anrettet i pyramideform drysset med paprika. Kålsalat 2. variant 1 kg syltet kål Gamir gaghamp 50 g hakkede valnødder 1 finthakket fed hvidløg 1 spsk sesamfrø 1 tsk salt 1 tsk sumak Kålen snittes og blandes med de andre ingredienser og stilles på køl i et par timer. Borsh (hurtig sommerudgave) 500 g oksekød (ben, hale eller lignende) 3½ liter vand 300 g hakket hvidkål 300 g kartofler 4-5 laurbærblade Olie til steging 1-2 finthakkede løg 100 g revet gulerod 100 g revet rødbede 1 spsk mel 1 hakket frisk tomat 1 spsk tomatkoncentrat chili, paprika, persille og salt efter smag Oksekødet koges med finthakket hvidkål, skivede kartofler og laurbærblade i ca 1 time. Det hakkede løg svitses på en pande sammen med groftrevet gulerod og rødbede, drysses med mel og tilsættes hakket tomat samt tomatkoncentrat, hvorefter det hele tilsættes suppen og koges 20 minutter. Tilsæt hakket persille og smag til med krydderier. Serveres med syltede grøntsager, syltede chile og creme fraiche. Oxus 2009, Nr. 2 37

15 Oxus Frugtstand af R. coriaria samt hele og knuste sumakfrø. Wikipedia. Sumak er den tørrede, formalede frugt af garvesumak, der anvendes som krydderi i Mellemøsten. Det er især retter som salater, spidstegt kød, grydestegt fjerkræ og lignende, der krydres med dette rødlige pulver. Det smager syrligt og kan bruges i stedet for citron. I Iran bruges sumak ikke blot til kebab, men også til at krydre ris med, og i det tyrkiske køkken til Döner-kebab. En kendt appetitvækker er friske løgringe vendt i sumak. Sumakfrugten indeholder ca 15% fed olie samt blandt andet chrysanthemin, myrtillin og delphinidin der giver den røde farve. Smagen kommer fra en lang række flygtige olier og aldehyder. Selve navnet menes at være af semitisk oprindelse, afledt af roden SMQ eller ŚMQ at være rød. På aramæisk bruges ordet sumaqa ( ܣܘܡܩܐ, )ܣܡܩ både om farven rød og om krydderiet. Via det arabiske as-summaq ( )السماق er ordet indgået i europæiske sprog. Rige: Plantae (planter) Række: Klasse: Magnoliophyta (dækfrøede planter Magnoliopsida (tokimbladede) Orden: Sapindales (sæbetræ-ordenen) Familie: Phasianidae (fasanfugle) Slægt: Anacardiaceae (sumak-familien) Art: Rhus (sumak) Garve-Sumak (R. coriaria) er en vintergrøn busk eller et lille træ. Væksten er opret og Oxus 2009, Nr. 2 38

16 uregelmæssigt forgrenet. Barken er først lysegrøn, men næsten dækket af rødlige hår. Senere bliver den gråbrun. Bladene er uligefinnede med ægformede småblade, der har groft takket rand. Blomsterne er små, gullligt-hvide og samlede tætte aks, der tilsammen danner endestillede klaser. Frugterne er mørkt rødbrune og tæt dækket af hår. Hele planten indeholder talrige stoffer, som giver kraftig duft. Garve-sumak findes på Sicilien, i Grækenland og Tyrkiet, i andre dele af Mellemøsten og i Centralasien. Kun arten R. coriaria giver sumakkrydderiet. Man skal derfor ikke selv forsøge at fremstille krydderi af et træ man evt. har i haven! R. coriaria. Wikipedia. I danske haver dyrker man ofte en nær nordamerikansk slægtning til Garve-sumak, nemlig hjortetaktræet (R. typhina). Det er et lille, løvfældende træ eller en stor busk med en åben, uregelmæssig vækstform. Hovedgrenene er kun lidt forgrenede, og forgreningerne er ofte spidsvinklede. Barken er først lysebrun og tæt dunhåret. Senere bliver den brun og glat med små barkporer. Blomsterne sidder tæt sammen i endestillede aks. De er grønne og behårede. Planten er særbo, så den findes i rent hanlige og rent hunlige individer. De kolbeagtige og tæt hårede frugtstandene er gammelrosa og yderst dekorative hele vinteren, hvor de bliver siddende på det ellers nøgne træ. Frøene modner ikke ordentligt i det danske klima. Bladene er meget store og uligefinnede med slankt ægformede småblade, der er helrandede med flammende røde og orange høstfarver. Oxus 2009, Nr. 2 39

17 Oxus R. typhinas mod vinterhimlen. Et syn man også kan nyde i danske haver. Wikipedia. I Nordamerika har indianerne traditionelt anvendt frugterne af glat sumak (R. glabra) og hjortetaktræet (R. typhina) til at fremstille en læskedrik, indianerlemonade, af. Desuden anvender indianerne udtræk af frugterne til hostesaft og blade og frugter af de samme arter blandes i rygetobak. Rødderne har astringerende og blodstandsende virkning. Mange sumak-arter indeholder garvestoffer som kan anvendes til plantegarvning. Læder garvet med sumak er kendetegnet ved at være lyst, fleksibelt og let. Veddet fra sumak-arter er lysende i UV lys. De fleste Rhus-arter har en uheldig tendes til at sætte mange rodskud og egner sig derfor ikke til alt for små haver! En række arter er nu blevet udskilt i deres egen slægt Tovicodendron. Det drejer sig blandt andet om Gift-Sumak (T. vernix), Poison Ivy (T. radicans) og Japansk Laktræ (T. vernicifluum). Fælles for disse er deres høje indhold af giften urushiol. En lak fremstillet af harpiksen fra Japansk Laktræ anvendes til lakarbejde i Kina, Korea og Japan og det japanske lakarbejde Urushi har lagt navn til giftstoffet. Frøstand af R. glabra. Wikipedia. Oxus 2009, Nr. 2 40

18 Centralasien siden sidst AFGHANISTAN Natos løfter til Afghanistan USA's præsident Barack Obama har fået Natos opbakning til sin nye strategi for Afghanistan, og de europæiske lande lovede at sende flere soldater. Natolederne forpligtede sig under topmødet i den franske by Strasbourg til følgende i forhold til Afghanistan: Udstationering af 5000 soldater som forstærkning i forbindelse med det afghanske valg og uddannelse af de afghanske sikkerhedsstyrker, 300 politiinstruktører, 100 millioner dollar (godt 550 millioner kroner) til finansiering af den afghanske nationale hær og 500 millioner dollar (knap 2,8 milliarder kroner) til civil bistand. Yderligere styrker vil omfatte en bataljon fra Spanien, 600 soldater fra Tyskland, 600 fra Polen og hundreder mere fra Storbritannien. Italien vil sende flere end 200 militærinstruktører, 100 politiinstruktører, tre ambulancehelikoptere og to militære transportfly. Bulgarien, Grækenland, Portugal og Slovakiet lovede at sende militærinstruktører, og det samme gjorde Belgien, som også vil sende yderligere to F- 16 jagerfly. Nato-lederne besluttede at oprette en træningsmission, der får til opgave at overvåge uddannelsen af den afghanske hær og politiet, ligesom lederne lovede at afsætte flere instruktører. De forpligtede sig til at udvide en trustfond for hæren til dækning af driftsomkostningerne og at tilskynde til internationalt bidrag til fonden. Nato-lederne lovede også at knytte tættere politiske og praktiske bånd med Pakistan. (Ritzau/Reuters) 20 år til afghansk journalist Afghanistans Højesteret har i marts stadfæstet en 20-års fængselsdom til en ung afghansk journaliststuderende uden overhovedet at informere den dømte eller hans familie. Den 24-årige journalist er idømt den lange fængselsdom for at have printet en artikel om islams syn på kvinder ud fra internettet og efterfølgende givet den videre til medstuderende. Hans advokat hørte om dommen fra andre kilder, og fik den derefter bekræftet af Højesteret. Den unge journalist blev først idømt dødsstraf for artiklen, som domstolen kaldte blasfemisk. Senere sænkede en appelret dommen til 20 år, og denne dom har Højesteret altså holdt fast i. Den retslige proces er nu slut, så det eneste håb er, at præsidenten evt. benåder ham. (Danmarks Radio) ARMENIEN Musikalsk strid med Aserbajdsjan Det gik sikkert hen over hovedet på de fleste europæere udenfor Sydkaukasus, da den 21 år lange kamp om Nagorno-Karabakh udspilledes i en smålig scene på europæisk TV. Eurovision. Samtidig med rygter om at den tilsyneladende uendelige strid er nær en afslutning, betragter de to lande på paranoid vis hinandens bidrag til Eurovisionens melodi grand prix i søgen efter reelle og imaginære fornærmelser. 19 årige Aysel Teymurzadeh fra Baku og hendes iransk-svenske popkollega Arash Labaf skaffede Aserbajdsjan en tredjeplads i finalen, mens de armenske søstre Inga og Anush 2009, Nr. 2

19 Arshakyan (billedet) kom på en tiendeplads. Førstepladsen gik til den 23-årige Alexander Rybak fra (det neutrale land) Norge. Aserbajdsjans præsident Ilham Aliev var ikke sen til at hægte sig på succesen og ringede til Aysel and Arash 17. maj for at lykønske dem med at de værdigt havde repræsenteret Aserbajdsjan i Europa. I Armeniens hovedstad Jerevan var ESC-fans mere skuffede over, at et billede var fjernet fra søstrenes endelige video, end sangens endelige placering. Billedet var af Tatik og Papik ( Bedstemor og bedstefar"), et monument, som har fået stor symbolværdi for den armenske separatistbevægelse i Nagorno-Karabakh. Eurovisionens russiske vært valgte at fjerne billedet efter officielle protester fra Aserbajdsjan. Mange armenske fans mente, at Armenien skulle have trukket sig fra konkurrencen i protest mod denne censur af deres video. Armenerne fandt dog en måde at lufte deres synspunkt på alligevel. Under stemmeafgivningen hævede Armeniens stemmeafgiver Sirusho (Armeniens deltager i ESC 2008) sit clip-board og aflørede et billede af monumentet! Ifølge reglerne for ESC kan man ikke stemme på sit eget land, men forskellige diasporaer har tradtion for at sende masser af stemmer hjem. I år gav Tyrkiet 12 point til sin allierede Aserbajdsjan, som returnerede komplimenten i samme mængde. Aserbajdsjan gav ingen stemmer til Armenien, men armenerne gav et enkelt point til Aserbajdsjan. 4 stemmer gik fra Armenien til Tyrkiet, som returnerede 6 point. Rusland modtog 12 point fra Armenien og gav blot 5 point retur. Helt galt blev det for armenerne, da Armenien KUN modtog 6 point fra Frankrig, som ellers er hjemsted for en af de allerstørste armenske diasporaer. Dette vakte dyb mistillid i Jerevan til ESCs afstemningssystem. Dette er en politiceret konkurrence og total uforudsigelig, udtalte Ashot Mikayelian fra Armensk stats-tv. Det uforudsigelige er vel ellers netop pointen med en konkurrence. Men som tidligere nævnt gik hele denne affære nok let hen over de fleste europæere. (Eurasianet) Massakre på olieakademi ASERBAJDSJAN En 28-årig mand dræbte 12 studerende og ansatte og sårede yderligere 10 andre, da han torsdag 30. april lidt over kl 9.00 gik ind på Det Aserbaijanske Stats Olieakademi og skød vildt omkring sig. Dagen efter lagde sørgende røde nelliker udenfor den bygningen hvor skudepisoden havde fundet sted. Wikipedia. I en en fælles udtalelse fra Aserbajdsjans Indenrigsministerium og Statsanklagerens kontor er gerningsmanden blevet identificeret som Farda Asad oglu Gadirov, en georgisk borger af aserbajdsjansk afstamning. Oprindeligt gik der ellers rygter om at gerningsmanden skulle være afro-arabisk af udseende. På sin vej ind i bygningen dræbte Gadirov først en sikkerhedsvagt og en rengøringsassistent, hvorefter han åbnede ild mod studerende og lektorer. Imens han bevægede sig op gennem bygningen fra 1. til 6. sal skød han vilkårligt mod folk på sin vej. Ifølge et vidne forsøgte en studerende at stoppe ham, men blev skudt i hovedet. Efter at have barrikaderet sig i bygningen, skød Gadirov sig selv, da han så politiet nærme sig universitetsbygningen. Ifølge Aserbajdsjans sundhedsminsterium døde i alt 13 personer (inkl. drabsmanden), mens 10 blev såret. Blandt de sårede var to sudanske og en syrisk studerende. Visse detaljer lader stadig folk i tvivl om, hvad der helt præcist skete. En militærekspert, Uzeyir Jafarov, finder det uforklarligt, hvordan én mand uden særlig træning har kunnet dræbe og såre så mange mennesker med en Makarov-pistol. En Oxus 2009, Nr. 2 42

20 anonym studerende udtaler, at der var to terrorister den ene skød sig selv, mens den anden blev anholdt af politiet. Ifølge en talsmand for statsanklageren Eldar Sultanov tilbageholdt myndighederne en Shirhan Nadir oglu Aliyev, som kommer fra samme landsby som Gadirov. Som en reaktion på hændelserne i Baku blev der på sundhedsministeriets initiativ iværksat bloddonationer rundt om i landet. En mindeceremoni fandt sted den følgende dag, og deltagerne tændte lys og lagde røde nelliker uden for den bygning, hvor skyderiet havde fundet sted. Præsident Ilham Aliyev har dekreteret, at der skal udbetales mantas til hver af de dræbtes familier samt til hver af de sårede. (Ritzau / Reuters) Aserbajdsjan ny skueplads i mellemøstlig konflikt? Myndighederne hævder at have hindret et anslag mod den israelske ambassade i Baku planlagt af Hezbollah og Iran som hævn for drabet på den shiamusliske militsleder Imad Mughniyah. Myndighederne i Aserbajdsjan har i slutningen af maj offentligjort detaljer om et formodet attentat rettet mod den israelske ambassade i Baku. Det blev angiveligt forhindret ved et samarbejde mellem Israels og Aserbajdsjans efterretningstjenester. Sagen har stort set været en hemmelighed, indtil nu hvor retssagen mod to libanesere og fire aserbajdsjanere går i gang. Efterforskere mener, at en bombning kun var uger fra at blive realiseret, da de mistænkte blev opmærksomme på overvågningen i begyndelsen af maj Politiet rykkede omgående ind, men adskillige libanesiske, iranske og aserbajdsjanske mistænkte nåede at flygte til Iran. I en tilbageholdt bil fandt politiet sprængstoffer, kikkerter, kameraer og lyddæmpede pistoler. Ifølge de aserbajdsjanske undersøgelsesmyndigheder havde de mistænkte til hensigt at bringe 3-4 bilbomber til sprængning rundt omkring i ambassaden samtidigt. Hundreder af kilo sprængstof, angiveligt leveret fra iranske spioner, var allerede i terroristernes besiddelse. Baku har tidligere beskyldt Teheran for at blande sig i aserbajdsjanske anliggender. I 2006 blev 15 aserbajdsjanere anklaget for at planlægge voldelige anslag mod israelere og vesterlændinge med instruktion og træning fra Iran. Denne sag førte til øget overvågning, og i 2008 blev man opmærksom på kontakt mellem lokale militante og to Hezbollah-aktører: Ali Karaki, en veteran i i Hezbollahs eksterne operative netværk, og Ali Najem Aladine, en lavere rangerende sprængstofekspert. Denne duo rejste angiveligt på iranske pas frem og tilbage mellem Baku, Iran og Libanon i begyndelsen af Karaki beskrev, hvordan han medvirkede til at bringe militante til Iran for at disse kunne modtage træning dér; endvidere udpegede han en revolutionsgardist ved navn Fadhli som sin kontakt i Iran. De 6 mistænkte er blandt andet anklaget for at have forbindelse til Irans Revolutionsgarde. Iranske myndigheder benægter at skulle have været involveret. Valget af Baku som gerningssted tyder ifølge Matthew Lewis fra Washington Institute for Near East Policy igen på iransk indflydelse. Ifølge Lewis har iranerne en historisk tilstedeværelse der og vil ikke have skrupler over at underminere landet, bl.a. pga. af Aserbajdsjans vestlige tendenser. Samtidig med at den aserbajdsjanske regering har gode forhold til Israel og andre vestlige nationer, har landet stærke forretningsmæssige og diplomatiske bånd til Iran; omkring en fjerdedel af Irans befolkning er etniske azerier, inklusive den øverste leder Ayatollah Ali Khamenei. Aserbajdsjan befinder sig således som en lus mellem to negle. (Los Angeles Times) Rusland klar til at bygge atomreaktor i Aserbajdsjan Rusland ønsker måske at tage del i konstruktionen af et atomkraftværk i Azerbaijan udtalte den russiske viceenergiminister Vyacheslav Sinyugin i et interview på TVkanalen ANS. Han sagde, at Rusland var villig til at komme med ideer og forslag til konstruktionen af et evt. atomkraftværk og understregede derudover at Rusland har enorm erfaring og potentiale ud i atom energi. Aserbajdsjan havde i 1980 erne planer om at opføre et atomkraftværk nær Navagi, ca 100 km fra Baku. Tjernobylkatastrofen og senere Sovjetunionens kollaps gjorde en ende på disse planer. (IRNA) Oxus 2009, Nr. 2 43

21 Atomfrit Centralasien? CENTRALASIEN 21. marts skrev de fem lande Kasakhstan, Kirgisistan, Tajikistan, Turkmenistan og Usbekistan under på at blive den Nordiske halvkugles første atomvåbenfrie zone. Aftalen blev oprindeligt foreslået helt tilbage i 1993 af Usbeksistans præsident Islam Karimov. (Central Asia News) GEORGIEN Rusland står for grænsesikkerhed mellem Georgien og udbryderstater De (tidligere) georgiske regioner Abkhasien og Sydossetien har indgået sikkerhedsaftale med Rusland. I slutningen af April indgik både Abkhasien og Sydossetien en sikkerhedsaftale med Rusland. Rusland skal nu fremover bevogter udbryderregionernes grænser til Georgien. Begge regioner vil også danne deres egne vagtværn som skal patruljere deres grænser mod Georgien. G8 og G20, sagde Nazarbayev i marts. Tidligere har præsidenten kritiseret verdens afhængighed af den amerikanske dollar. Forslaget har fået mange internationale kommentatorer til at rynke brynene, men er blevet godt modtaget af den canadiske økonom Robert Mundell, som vandt nobelprisen i økonomi i 1999 for sine studier af optimale valutaområder, det teoretiske fundament for skabelsen af euroen. Nazarbayev har også foreslået en fælles valuta for medlemmerne af Eurasian Economic Community, en løs sammenslutning bestående af Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgisistan, Rusland og Hviderusland. I en artikel i det russiske dagblad Rossiskaya Gazeta foreslog Nazarbajev i marts, at den globale møntfod skulle kaldes akmetal baseret på det græske ord akme spids; zenith; top; høj kvalitet og metal metal. Selv bruger Kasakhstan i øjeblikket møntfoden tenge. Det energirige Kasakhstan er blevet en ledende økonomisk magt i regionen efter selvstændigheden i 1991, men den aktuelle finanskrise har ramt landet hårdt pga. faldende oliepriser og manglende efterspørgsel på landets energi- og mineralressourcer. (Associated Press) Modeuge i Almaty Den sidste uge af Maj samledes designere fra hele Centralasien for at vise deres bud på moden Efterår/Vinter (Central Asia News) KASAKHSTAN Kasakhstan foreslår fælles FNmøntfod Løsningen på den finansielle krise bør være en fælles mønt for alle nationer i FN, mener Kasakhstans præsident, Nursultan Nazarbajev. Skabelsen af en fælles møntfod for hele verden burde være højt på dagsordenen i alle internationale politiske og økonomiske fora, også Centralasiatiske bud på den kommende mode. Wikipedia For syvende år i træk profilerer Almaty sig som Centralasiens modemekka. Designere fra Centralasien, Europa og Kina, heriblandt Kenzhe Devyatko (Kenje), den kinesiske designer Vong Yu Tau og den lokale designer Zhadira Shakieva, hvis kollektion havde et umiskendeligt kasakhisk præg dette år. Modellerne på catwalken kommer fra Oxus 2009, Nr. 2 44

22 alle steder i Centralasien. Udvælgelse af modeller havde fundet sted tidligere på Hotel Kazakhstan, hvor omkring 500 håbefulde modeller var mødt op i håb om at komme op på podiet. Temaet for dette år modeuge var Litzedeiki, som løseligt kan oversættes til kvindelig svigefuldhed. (ANI) Kritikere mener dog, at loven vil begrænse ytringsfriheden ved at ligestille blogs, chatrooms og sociale fora med andre medieudbud og derved gøre ejerne ansvarlige for indholdet og tillade lukning af hjemmesider uden forudgående retssag. For et frit internet! -kampagnen opfordrer folk til at fjerne personlige oplysninger fra blogtekster, chatrooms og sociale netværk på nettet. Ifølge en af kampagnens ledere, Yevgeniya Plakhina, var fire medlemmer af kampagnen var blevet arresteret 24. april og senere løsladt, uden at der var rejst anklager mod dem. Loven mangler at blive vedtaget i overhuset og endeligt at blive underskrevet af præsidenten for at at kunne træde officielt i kraft. (Eurasianet) KIRGISISTAN Er Kirgisistan ved at tabe kampen mod multiresistent Tuberkulose? Der er ifølge WHO registrerede tilfælde af MDR-TB (multi-drug resistant TB), men ifølge det Nationale Center for Tuberkulosebehandling er det kun de 600, der modtager den livsvigtige behandling. Kasakhstans præsident Nursultan Nazarbajev afbildet på sin tidligere svigersøn Rakhat Aliyevs lidet flatterende biografi, først udkommet på tysk. Aliyev blev idømt 40 års fængsel for bl.a. kupforsøg og misbrug af folket. Kontroversiel internetlov førstebehandlet i Underhuset Underhuset i Kasakhstans parlament førstebehandlede 29. april en ny lov for, hvordan internettet reguleres i det kasakhiske domæne. Dette sker i følge Zhanna Kurmangaliyeva fra Kultur- og informationsministeriet for at begrænse udbredningen af æreskrænkende og pornografisk materiale samt for at lette bekæmpelsen af cyberkriminalitet. Patienter med multiresistent TB behandles med piller om dagen samt drop, og denne behandling skal fortsætte i op til to år. Behandlingen koster $ pr. patient. Til sammenligning tjener en statsansat i Kirgisistan omkring hvad der svarer $ om året. Ifølge mange læger er det desværre de færreste, der fuldfører behandlingen, og derved øges faren for yderligere resistens. Foreløbige undersøgelser tyder på, at ca. 16% af alle nye TB-tilfælde i Kirgisistan er den multirestistente type, der er modstandsdygtig overfor isoniazid og rifampicin, som ellers er de to mest virksomme typer medicin brugt mod TB. Dinara Sagynbaeva fra det kirgisiske sundhedsministerium ser TB som et af Kirgisistans helt store problemer. Hun mener også, at antallet af smittede vil blive ved med at vokse, fordi folk bliver inficerede i landets fængsler, hvor risikoen for at blive smittet er 40% større end blandt den øvrige befolkning. Internationalt Røde Kors anslår, at der er mindst 300 fængselsindsatte med MDR-TB i Kirgisistan. Ifølge US Agency for International Oxus 2009, Nr. 2 45

23 Development (USAID) har Kirgisistan den 6. højeste forekomst af multiresistent TB i verden. Global Fund to Fight AIDS, Tuberculosis and Malaria har finansieret det nødvendige specialudstyr til Multiresistent TB-klinikker og planlægger at åbne klinikker i Osh og Jalal-Abad og har øremærket 10 millioner $ til formålet. (Flere medier) MONGOLIET Magtskifte efter præsidentvalget Mongoliets oppositionsparti Det Demokratiske Parti vandt præsidentvalget 27 maj. Arkæolog hævder at have fundet Djengis Khans palads Et hold arkæologer mener at have fundet ruinerne af Djengis Khans sagnomspundne palads blandt ruiner i Kara Khorum. Djengis Khans barnebarn Kublai Khan flyttede senere hovedstaden til Beijing. Men da mongolerne blev fordrevet fra Kina, genoptog de deres tidligere hovedstad indtil 1388, da kineserne tilintetgjorde den. Selve stedet beholdt dog sin særlige status for forskellige mongolske klaner, og i 1586 lod Abtaj Khan et stort buddhistkloster opføre på stedet. Det er i ruinerne fra blandt andet dette klosterkompleks, som blev smadret af Mongoliets kommunistiske styre i 1930 erne, at arkæologerne mener at resterne af paladset ligger. (flere medier) Mongolsk gazelle fra Carl Bertuchs Bilderbuch fur Kinder, Weimar Dets leder, den tidligere premierminister, Tsakhiagiin Elbegdorj, der havde ført valgkamp baseret på en anti-korruptionskampagne, slog den siddende præsident Nambaryn Enkhbayar fra det tidligere kommunistparti med få procent. Valget var frit og fair og forløb fredeligt modsat sidste års parlamentsvalg, hvor fem personer døde i efterfølgende uroligheder. I 1990 opgav Mongoliet 70 års kommunistisk etpartistyre og indførte politisk pluralisme og økonomiske reformer. Demokratisering og privatisering blev sikret i en ny forfatning, men det økonomiske kollaps, der fulgte efter Sovjetunionens sammenbrud udløste fattigdom og arbejdsløshed i det tyndt befolkede land. Største hjord af Mongolsk gazelle set på Mongoliets stepper En gigantisk flok Mongolsk gazelle Procapra gutturosa på omkring individer har samlet sig på Mongoliets stepper. Flokke på individer er ikke usædvanlige og den hidtil største hjord, man har registreret, talte ca individer. Men denne mega-hjord anses for at være den største flok, man nogensinde har observeret. Biolog Kirk Olson fra University of Massachusetts har sammen med kolleger beskrevet fænomenet i tidsskriftet Oryx. (Oryx) (BBC) Oxus 2009, Nr. 2 46

24 Mongoliet et eksempel på religiøs frihed Benedict XVI modtager udsending fra Mongoliet. 29. maj modtog paven de nye ambassadører fra Mongoliet, Benin, New Zealand, Sydafrika, Burkina Faso, Namibia og Norge i audiens. Han talte til dem som en samlet gruppe, men gav dem hver især en skriftlig erklæring vedrørende deres eget land. I erklæringen til Mongoliets udsending Danzannorov Boldbaatar bemærker paven, at Mongoliets forfatning anerkender religiøs frihed som en fundamental rettighed. Folk som praktiserer religiøs tolerance, har en forpligtelse til at dele denne lære med hele menneskeslægten..., skriver paven blandt andet. Efter kommunismens fald i 1990 erne kom de første 3 katolske missionærer i nyere tid til Mongoliet. I 1992 oprettede Mongoliet diplomatiske forbindelser til Vatikanet. Tibetansk buddhisme er dog stadig den fremherskende religion i Mongoliet, hvor ellers 40% af befolkningen definerer sig selv som ateister. (Zenith.org) NEPAL Maoisterne mister regeringsmagten i Nepal 22 partier er gået sammen om at danne en ny regering i Nepal, efter at maoistlederen Prachanda (Pushpa Kamal Dahal) gik af i maj efter kun lidt over et år ved magten. Nepals nye premierminister, Madhav Kumar Nepal. Den direkte årsag var strid om besættelsen af posten som landets hærchef. Prachanda ville have posten besat med en maoist, hvilket ikke var populært blandt parlamentets øvrige partier. Kongrespartiet er sammen med Kommunistpartiet blevet enige med de mange mindre partier i landets parlament om at pege på kommunistlederen med det passende navn Madhav Kumar Nepal som ny premierminister. Maoisterne er traditionelt ikke allierede med de moderate kommunister. Det er første gang i verdenshistorien, at en demokratisk valgt kommunist afløser en anden demokratisk valgt kommunist som regerings- eller statsleder. (BBC) PAKISTAN Den Nordvestlige Grænseprovins Tusinder på flugt efter pakistansk regeringsoffensiv Antallet af civile, der er flygtet fra de kampe i Swatdalen, der begyndte 2. maj, menes at have oversteget halvanden million. Pakistan står over for et massivt flygtningeproblem efter hærens offensiv mod Taleban i den nordvestlige del af landet, oplyser FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Tusinder af civile på flugt fra krigshandlingerne strømmer til flygtningelejre, og med de over mennesker, der allerede flygtede fra lignende kampe sidste år, står Pakistan nu med mere end 1,5 millioner interne flygtninge. Som et resultat af de intensiverede kampe i Swat og andre steder i landet, står Pakistan ikke bare over for en sikkerhedstrussel, men også en humanitær trussel, siger Louis Michel, EU's kommissær for humanitær hjælp. EU har bevilget (41 mio. kr.) i hjælp til de mange flygtninge. Derudover har USA doneret 4,9 millioner dollar (26,8 mio. kr.) til indkøb af telte, tæpper og kogegrej, mens Storbritannien har doneret 10 millioner pund (83 mio. kr.). Tidligere på året førte en fredsaftale med Talebanbevægelsen til, at der blev indført en mild form for sharia-lovgivning i Swat-dalen og den omkringliggende Bajur-region i den nordvestlige grænseprovins. Bajur-regionen er en vigtig transitrute for militante, der kommer til området Oxus 2009, Nr. 2 47

25 for at bekæmpe amerikanerne og Nato-styrkerne i nabolandet Afghanistan. Da talebanerne rykkede ind, gik de straks i gang med at indføre et skånselsløst islamisk styre. Forældre blev advaret mod at sende deres døtre i skole med henvisning til, at det var uislamisk at undervise piger, og mere end 200 pigeskoler blev lukket, hvormed piger blev udelukket fra at få undervisning. Ifølge indbyggerne i Bajur-regionen har Taleban blandt andet brændt flere hundrede pigeskoler ned, halshugget musikere samt politiske og religiøse modstandere. Allerede kort tid efter den endelige godkendelse af islamisk lov begyndte terroristerne i området at bevæge sig ud af Swat-dalen for at udvide deres magt. Swat ligger blot 100 kilometer fra hovedstaden Islamabad, og analyser peger på, at Taleban vil forsøge at udvide deres magt til også af omfatte storbyen. Eksperter frygter, at Swat således kan blive det første skridt på vejen til, at atommagten Pakistan kommer under Talebans kontrol. Da talebanerne begyndte at overtage kontrollen med Bunerdistriktet 100 kilometer fra Islamabad og samtidig afviste at nedlægge våbnene kollapsede den internationalt kritiserede fredsaftale og blev erstattet af hårde kampe mellem landets militær og taleban-militserne. Ifølge nyhedsbureauet AP kæmpes der i øjeblikket i tre distrikter på tilsammen 1000 kvadratkilometer. Kamphelikoptere, bombefly og artilleri er nu sat ind for at drive talebanerne tilbage fra deres stillinger. En stor del af kampene er koncentreret omkring Mingora, hovedbyen i Swatdalen, som før talebanernes magtovertagelse i området havde indbyggere. Et stort antal indbyggere fra byen forsøger nu at komme væk. Der har den seneste tid været stigende bekymring i USA over, hvorvidt pakistanske atomvåben kan falde i hænderne på de militante islamister. Regeringen overdrager tronen til Taleban, og denne situationen har gjort atommagten Pakistan til en dødelig trussel, siger den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton med henvisning til Talebans stadig større magt i det nordvestlige Pakistan. (Ritzau) Tre militante usbekere pågrebet i Bajaur-området Sikkerhedsstyrker har under offensiven i Pakistans Føderalt Administrerede Stammeområder 20. maj pågrebet mindst otte militante af fremmed nationalitet, heraf tre usbekere. De tre usbekere er blevet forflyttet til et ikke nærmere angivet sted for at blive forhørt. Derudover meldes der om mindst 13 dræbte af fremmed nationalitet, der i blandt: fire saudiarabere, én libyer og én afghaner. De tilbageholdte blev smuglet ind i området via Afghanistan, hvorfra de angiveligt også finansieres. Al-Qaeda-militantes infiltration ind i Pakistan er øget markant på det seneste, og Pakistan beskylder nu både Afghanistan og Indien for at stå økonomisk bag spredningen af militant islamisme og terrorisme i NV-Pakistan og Baluchistan. (Asian Tribune) Taliban fordriver sikher fra De Føderalt Administrerede Stammeområder Allerede få dage efter det pakistanske parlament vedtog at indføre sharia i De Føderalt Administrerede Stammeområder (FATA), begyndte Taliban at fordrive sikherne fra det selvstyrende område Orakzai Agency. Sikhernes lokale overhovede Sardar Kalyan Singh blev taget som gidsel, og et krav på religiøs skat/løsesum på rupees blev fremsat. Da ingen af familierne havde mulighed for at betale, konfiskerede Taliban deres huse og øvrige ejendom. 5 ud af de 15 sikh-familier havde allerede inden forladt området af frygt for hvad der måtte ske. (Asian Tribune) Oxus 2009, Nr. 2 48

26 Lokal FN-chef løsladt PAKISTAN Baluchistan Den 4. april blev John Solecki frigivet i god behold efter 2 måneders fangenskab. FN s talskvinde Jennifer Pagonis udtalte: Han er træt, men har det efter omstændighederne godt. 2. februar bortførte bevæbnede mænd John Solecki, chef for FN's højkommissariat for flygtninge (UNHCR). Bortførelsen der kostede mandens chauffør livet, fandt sted Quetta i den urolige Baluchistan-provins. Baluchistan, der grænser op til Afghanistan, er kendt for at være hjemsted for utallige kriminelle bander, oprørere og militante islamister. En gruppe kaldet Baluchistan Liberation United Front tog ansvaret for kidnapningen. De meddelte derefter at han ville blive dræbt, hvis ikke de pakistanske myndigheder løslod over 1100 fanger, deriblandt 141 af Pakistan tilbageholdte kvinder fra Baluchistan. Endvidere udsendte gruppen en video, hvor han med bind for øjnene opfordrer FN til at sikre hans løsladelse. John Solecki er det højeststående vestlige offer for en bortførelse i Pakistan, siden den amerikanske journalist Daniel Pearl blev bortført og dræbt af al-qaeda-oprørere i januar Han blev bortført 2/2 på vej til sit kontor i byen Quetta, da bevæbnede mænd åbnede ild. Mandens chauffør blev ramt og døde på vej til hospitalet. Det vides ikke, om eventuelle krav fra bortførerne er blevet mødt og i hvilken grad. (Ritzau) 46 afghanere fundet døde i container 46 afghanere blev i begyndelsen af april fundet døde i en lastbilcontainer i den olie- og gasrige delstat Baluchistan på grænsen til Afghanistan og Iran. Omkring 110 mennesker var stuvet sammen i containeren, der ifølge lokalt politi menes at have været på vej til Iran. Containeren blev fundet omkring 20 kilometer syd for Quetta, der er hovedby i delstaten Baluchistan i det sydvestlige Pakistan. Ud over de 46 døde blev 45 personer fundet bevidstløse og indlagt på hospitalet. En 15-årige overlevende dreng kunne berette at han kom fra provinsen Baktia i det østlige Afghanistan, og at han og andre i containeren var på vej til Iran. Lastvognens fører og hans assistent flygtede, da de fik mistanke om, at folk inde i containeren var døde. Heldigvis blev de lokale beboere opmærksomme på, at der var mennesker i containeren, da de hørte lyde fra den. (Ritzau) RUSLAND Centralasiatiske gæstearbejdere såret ved angreb i Moskva Syv arbejdere fra Tadsjikistan og Usbekistan i Centralasien blev i slutningen af april indlagt efter at være blevet angrebet af en gruppe på omkring 20 personer i det vestlige Moskva. Fem af de kvæstede var såret af skud og en af knivstik. Angrebet fandt sted ved en bygning, hvor der arbejdede alt 15 personer fra de to centralasiatiske nationer. Det skete kun få timer efter, at det russiske indenrigsministerium oplyste, at der var taget skridt til at forhindre nynazistiske gruppers planer om at demonstrere på Adolf Hitlers fødselsdag. Angreb på indvandrere fra især Centralasien og Kaukasus forekommer oftere og oftere især i store byer som Moskva og Skt. Petersborg. Menneskeretsorganisationen SOVA oplyser at mindst 68 personer er blevet dræbt og 262 kvæstet i, hvad der betegnes som racistisk motiverede overfald i løbet af de første otte måneder af Zainura Sharifova fra Regional Department of Emploment Migration udtaler til Radio Free Europe/Radio Liberty, at mindst 300 tadsjikker er døde i Rusland siden 1 januar af naturlige årsager eller ulykker og 7 selvmord. Resten er myrdet af ultranationalistiske grupper og skinheads, og deres død er aldrig blevet fuldt efterforsket. Dette bekræftes af journalist Jamshed Homidov, som skriver om problemerne blandt tadsjikiske gæstearbejdere i Rusland. Tadsjikistans Indenrigsministerium har nu oprettet informationskontorer i større russiske byer, hvor tadsjikiske statsborgere kan søge hjælp. (Radio Free Europe/Radio Liberty) Oxus 2009, Nr. 2 49