Muligheder og begrænsninger i Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder og begrænsninger i Sundhedsfremme på arbejdspladsen"

Transkript

1 Muligheder og begrænsninger i Sundhedsfremme på arbejdspladsen Master i Sundhedspædagogik Modul 4 Sundhedspolitik og sundhedspædagogik i Et settingperspektiv Lisbeth Kern Hansen

2 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 1 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion...2 Problemstilling, afgrænsning og metode...5 Problemstilling...5 Afgrænsning...6 Metode...6 Årsager til tiltag som sundhedsfremme på arbejdspladsen...8 Samfundets interesse...9 Virksomhedens interesse...10 Medarbejderens interesse...11 Værdibaseret ledelse...12 Sundhedsfremme i offentligt regi...13 Sundhedsfremmebegrebet i sundhedsprogrammet Sundhedsbegrebet bag sundhedsprogrammet Arbejdspladsen som setting for sundhedsfremme ud fra sundhedsprogrammet Kerneperspektivet...17 Forholdet mellem sundhedsfremme og setting...19 Aktivitetens praktiske fokus...20 Faglige discipliner, som primært understøtter tiltaget...22 Indikatorer...24 Diskussion...25 Diskussion af spørgsmålet om indhold og form for Sundhedsfremme på arbejdspladsen i sundhedsprogrammet Diskussion af arbejdspladsen som setting...29 Diskussion af, hvordan de involverede parters interesser spiller sammen...30 Særlige kendetegn ved arbejdspladsen som setting...31 Arbejdspladsen som setting i sundhedsprogrammet...32 Diskussion af et muligt alternativ...33 Den positive dimension af sundhedsbegrebet...35 Den pædagogisk tilgang...43 Diskussion af den anvendte metode...45 Konklusion...46 Perspektivering...47 Summary...48 Forfatterens baggrund...49 Litteratur...50 Bilag 1... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

3 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 2 Baggrund og introduktion Da jeg arbejder indenfor arbejdsmiljøområdet og yder konsulentbistand på arbejdspladser, har jeg valgt at se på Regeringens opfordring til, at der skal ydes en sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen. Dette tiltag sker på baggrund af en international udvikling i sundhedsstrategier. I 1977 besluttes det på WHO s generalforsamling, at forbedringer af borgernes sundhedsniveau er det vigtigste sociale mål i det daværende årtusinde. Dette bliver fulgt op på konferencen i Alma Ata i 1978, hvor man beslutter, at sundhedsindsatsen skal forankres lokalt i den primære sundhedstjeneste, at ligheden i sundhed skal forbedres og at sundhed skal betragtes som en menneskeret. Dette danner grundlag for en række sundhedsstrategier for forskellige regioner af verden. Den danske regering tilslutter sig i 1984 principperne i WHO s sundhedsstrategi Sundhed for alle år 2000 (SFA 2000), der dækker den europæiske region. Heri tales om at uligheden i sundhed mellem forskellige samfundsgrupper skal udlignes, etiske aspekter skal inddrages i alle sundhedsrelaterede beslutninger, lokalsamfundet skal inddrages, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse skal vægtes højt, den primære sundhedstjeneste skal i fokus, mange sektorer skal inddrages i arbejdet, og der skal arbejdes på tværs af landegrænser. Det tilgrundliggende sundhedsbegreb, er sundhedsbegrebet defineret af WHO i 1948: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, social og psykisk well-being. I 1986 underskrives Ottawa Charter for sundhedsfremme, der er et handlingsorienteret program om de ovennævnte elementer i SFA Hermed introduceres et nyt overordnet sundhedsfremmebegreb, der lige som SFA 2000 tager udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb og har et salutogenetisk perspektiv. Dette til forskel fra tidligere, hvor man fokuserede på sygdomme og på risikofaktorer, løsningsforslagene var medicinskorienteret og eksperten talte til og ikke med borgeren. (Kamper-Jørgensen 2003). Tæt på årtusindeskiftet sættes SFA 2000 og Ottawa Charter igen på dagsordenen. I 1997 bekræftes Ottawa Charterets strategi som grundlaget for alle landes strategi, og samme år vedtager en række europæiske lande Luxembourg Deklarationen om sundhedsfremme på arbejdspladsen, et såkaldt framedocument, der skal sikre en begrebsafklaring og tjene som et fælles grundlag for tilrettelæggelsen af de fremtidige arbejde på området. I 1998 vedtages WHO s nye europæiske strategi Sundhed i det 21. århundrede rammen for sundhed for alle politikken i WHO s europæiske region. Tre grundlæggende værdier udgør det etiske grundlag for denne strategi: 1. Sundhed som en grundlæggende menneskerettighed, 2. sundhedsmæssig retfærdighed og aktiv solidaritet mellem og i alle lande og deres indbyggere, 3. enkeltpersoners, gruppers og

4 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 3 institutioners og lokalsamfunds deltagelse i og ansvar for den fortsatte sundhedsudvikling. (Kamper-Jørgensen 2003, s. 34). De tidligere principper om sundhed som en menneskerettighed, lighed i sundhed og involvering af lokalsamfundet er således stadig repræsenteret i strategien. På nationalt plan fremlægges det første forebyggelsesprogram i 1989 på tværs af 12 ministerier. De væsentligste dele i sundhedsprogrammet er en indsats mod en række sygdomme og en indsats på livsstilsområdet. I 1994 træder sundhedsplanlægningsloven i kraft, hvilket betyder, at amter og kommuner i deres planlægning og indsats skal forholde sig til sundhedsfremme og forebyggelse. Forebyggelsesindsatsen forstærkes på forskellige områder videre op gennem 90 erne. I disse år iværksættes forskellige tiltag, der sigter mod forebyggelse (indsats i forhold til rygning, indsats i forhold til allergi og muskel- og skeletsygdomme, indsats i forhold til vanskeligt stillede børn og familier). I 1999 fremlægger SR-regeringen sit folkesundhedsprogram, hvor de to overordnede mål er længere liv med højere livskvalitet og social lighed i sundhed. Målene for en forstærket indsats er: risikofaktorer (her udelukkende livsstilsfaktorer), aldersgrupperne børn, unge og ældre og desuden forskellige forebyggelsesarenaer. Endvidere skal samarbejdet mellem stat/amt/kommune, forskning og uddannelse styrkes. I 2002 fremlægges så det nye sundhedsprogrammet af VKregeringen. Umiddelbart minder de overordnede mål om det tidligere program. Der er også høj grad af overensstemmelse på andre punkter. Der er således stadig fokus på risikofaktorer. De er i dette program blevet suppleret med to levekårsfaktorer - arbejdsmiljø og miljøfaktorer. Folkesygdommene er igen med og har fået en meget fremtrædende plads. Der arbejdes også her med forskellige målgrupper og forebyggelsesmiljøer. Dertil kommer en opdeling af indsatsen på 3 niveauer: den enkelte, fællesskaberne og det offentlige, hvor især den enkeltes egen indsats og ansvar påpeges i dette program. Det sundhedspolitiske mål for arbejdsmiljøet i sundhedsprogrammet Sund hele livet lyder:. Omfanget af helbredsforringende arbejdsmiljøbelastninger skal reduceres markant. Det skal bl.a. ske gennem målrettede forebyggelsesaktiviteter på arbejdsmiljøområdet og integration med målrettede sundhedsfremmeaktiviteter. (regeringen 2002, s. 27). Sundhedsfremmeaktiviteter må således ses som en indsats, der ligger ud ver det eksisterende forebyggende arbejde, der retter sig mod direkte arbejdsrelaterede sundhedsproblemer; men hvilken betydning lægges der i sundhedsfremme i denne sammenhæng? Sundhedsfremmebegrebet er et af de meget omdiskuterede begreber i den danske sundhedsdebat, og der findes forskellige fortolkninger af begrebet afhængig af hvilken opfattelse af sundhedsbegrebet, der tages udgangspunkt i (Kamper- Jørgensen 2003). Sundhedsfremmebegrebet er ikke explicit defineret i sundhedsprogrammet. I dele

5 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 4 af teksten anvendes det synonymt med forebyggelse. Sundhedsfremme på arbejdspladsen er en effektiv forebyggelsesindsats (regeringen 2002, s. 27). I andre dele, eksempelvis i den citerede målbeskrivelse, fremstår sundhedsfremme og forebyggelse som to forskellige indsatser. Det fremgår ikke af afsnittet om arbejdsmiljø, hvori sundhedsfremmeaktiviteterne skal bestå, men i flere af programmets afsnit om risikofaktorer foreslås forskellige former for indsatser på arbejdspladsen. Således i afsnittene om de risikofaktorer, der har med livsstilen at gøre. I disse afsnit opfordres der til, at der udarbejdes rygepolitik og alkoholpolitik på arbejdspladsen, skabes sunde mad- og måltidsordninger på arbejdspladser, skabes fysiske rammer, der stimulerer til fysisk aktivitet 1 på arbejdspladser, og at arbejdspladsen ses som aktør i forhold til at forebygge svær overvægt. Arbejdspladsen opfordres også i denne forbindelse til at udarbejde en politik på området. De nævnte aktiviteter er alle forebyggende aktiviteter. Denne manglende konkretisering af sundhedsfremmeaktiviteter til forskel fra forebyggelsesaktiviteter afspejler sig også i praksis, hvor der hersker tvivl om og eksisterer forskellige opfattelser af, hvad sundhedsfremme på arbejdspladsen er. Det gælder såvel i virksomhederne, som blandt de sundhedsprofessionelle, der skal vejlede omkring sundhedsfremme på arbejdspladsen. Det viser bl.a. en undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut om sundhed og innovation (Aldrich 2001) og en undersøgelse udført af en gruppe ergoterapeutstuderende i forbindelse med en bachelorprojekt (Christoffersen 2003). I undersøgelsen foretaget af Teknologisk Institut var et af formålene at kortlægge, hvordan små og mellemstore danske virksomhederne forstår sammenhængen mellem sundhedsfremme og konkurrenceevne, og at undersøge hvordan denne gruppe af virksomheder konkret beskæftiger sig med sundhedsfremme (Aldrich 2001). I undersøgelsen indgik 5 foregangsvirksomheder og 20 små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne blev tilfældigt udvalgt, men de virksomheder, der valgte at sige ja til at deltage, antages at tilhøre den gruppe af virksomheder, der har den mest veludviklede forståelse for og praksis på det personalepolitiske område om ikke på sundhedsfremmeområdet. Undersøgelsen viser, at dét, virksomhederne selv (såvel ledere som medarbejdere) forstår ved sundhedsfremmeaktiviteter, først og fremmest er aktiviteter, der sigter på at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, forstået som et arbejdmiljø, hvor de skadelige påvirkninger er reduceret mest muligt, - og et arbejsmiljø med trivsel. Interviewpersonernes sundhedsbegreb inkluderer kun i ringe omfang livsstilsfaktorer. Det står i kontrast til, at livsstil må 1 Fysisk aktivitet siges i programmet at have en selvstændig sundhedsfremmende effekt. Dette må derfor antages at være et eksempel på en sundhedsfremmende aktivitet (regeringen 2002, s. 10) Imidlertid må dokumentationen formodes at være den dokumentation, der findes i sundhedsstyrelsens håndbog om fysisk aktivitet, og her dokumenteres den sygdomsforebyggende effekt af fysisk aktivitet.

6 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 5 opfattes som et kardinalpunkt i sundhedsprogrammet Det er ikke ensbetydende med, at virksomhederne ikke beskæftiger sig med livsstilsrelaterede områder. De gør det blot ikke ud fra en synsvinkel, der handler om sundhed og sundhedsfremme. Flere af virksomhederne støtter således medarbejdernes fysiske udfoldelse, men fra virksomhedens side er det tænkt som sociale aktiviteter, dvs. aktiviteter, der knytter medarbejderne sammen og til arbejdspladsen. Ligeledes afspejler virksomhedernes tilbud om sund kost i kantinen, i højere grad, at medarbejderne skal have valgmuligheder end en intention om at fremme sunde kostvaner. (Aldrich 2001). I undersøgelsen Ergoterapeutens rolle ved sundhedsfremme i små virksomheder (Christoffersen 2003) blev 4 bstansatte ergoterapeuter interviewet om deres egne roller i sundhedsfremmearbejdet. Ergoterapeuterne mener, at de laver sundhedsfremme i forbindelse med ergonomiopgaver. De mener ligeledes, at arbejdet med forebyggelse indeholder elementer af sundhedsfremme. De oplever imidlertid, at sundhedsfremmebegrebet uklart defineret. Jeg finder derfor, udfra dette billede af forståelsen af sundhedsfremme på arbejdspladsen blandt virksomhedernes ledere og medarbejdere og bst-ansatte ergoterapeuter, anledning til at forsøge at indkredse, hvori sundhedsfremme på arbejdspladsen kan bestå. Jeg vil indledningsvist forsøge at afdække, hvilke grunde der kan være til, at sundhedsfremme på arbejdspladsen netop i disse år er kommet på dagsordenen, både i sundhedsprogrammet og i praksis. Herefter vil jeg undersøge i hvilken form Sundhedsfremme på arbejdspladsen er tænkt fra regeringens side og diskutere denne form for sundhedsfremme i lyset af de internationale politiske og pædagogiske målsætninger Danmark har tilsluttet sig 2, og i lyset af Antonovskys teori om salutogenesen og Bjarne Bruun Jensens teorier om demokratisk sundhedspædagogik. Jeg vil endvidere søge at afklare, hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i arbejdspladsen som setting for sundhedsfremme. Problemstilling, afgrænsning og metode Problemstilling Sundhedsfremme er kommet på den politiske dagsorden, og bliver i tiltagende omfang implementeret i praksis. Jeg er optaget af, hvilken form for sundhedsfremme, der er tale om, dvs. hvilket sundhedsbegreb, der tages udgangspunkt i, og hvordan denne sundhed skal fremmes; og hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i arbejdspladsen som setting for sundhedsfremme.

7 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 6 Jeg vil derfor søge svar på følgende spørgsmål : 1. Hvilke interesser kan de involverede parter have i et tiltag som sundhedsfremme på arbejdspladsen og er der generelle forhold, der præger kulturen på arbejdspladsen i retning af en åbenhed for et sådant tiltag? 2. Hvilket indhold og hvilken form har tiltaget sundhedsfremme på arbejdspladsen i sundhedsprogrammet Hvordan kan arbejdspladsen ifølge sundhedsprogrammet bruges som setting for sundhedsfremme Afgrænsning Jeg vil afgrænse mig til at forstå arbejdspladsen som et sted udenfor den private sfære, endvidere karakteriseret ved tilstedeværelsen af to parter: ledelse og medarbejdere. Ledelsen med retten til at lede og fordele arbejdet, samt ansætte og afskedige medarbejderne. Jeg er vidende om, at der herunder ligger en meget stor variation af forhold med forskellige grader af betydning for interventionen. Herunder arbejdspladsens karakteristika, arbejdsforholdenes karakter og sammensætningen af medarbejdergruppen. Jeg afgrænser mig hermed fra at se på en række forhold, der givet er væsentlige, men ikke mulige at behandle i en afhandling af dette omfang. I min artikel på 3. modul har jeg indgående beskæftiget mig med den pædagogiske tilgang i det forebyggende arbejde på arbejdspladsen (Hansen 2004). Jeg vil i denne afhandling nu rette fokus mod sundhedsbegrebet bag sundhedsfremme og konsekvenserne heraf, samt muligheder og begrænsninger i arbejdspladsen som setting. Metode For at besvare mit første spørgsmål om, hvilke interesser de involverede parter kan have i et tiltag som sundhedsfremme på arbejdspladsen, og hvilke generelle forhold, der præger kulturen på arbejdspladsen - vil jeg anlægge nogle betragtninger over de interesser henholdvis samfundet og virksomhederne kan have i, at der investeres i sundhedfremme på arbejdspladsen. Såvel samfundet som virksomhederne kan tillægges andre interesser end de rent økonomiske (fx menneskelige hensyn), men en del af regeringens argumentation overfor virksomhederne er netop, at det kan 2 WHO s europæiske sundhedsstrategi, Ottawa Charter on health promotion og Luxembourg Deklarationen

8 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 7 betale sig. Derfor vil jeg primært se på de økonomiske interesser. Jeg vil endvidere vurdere, hvilke interesser medabejderne kan have i, at virksomheden fokuserer på sundhedfremme. Udover de generelle samfundsmæssige forhold, der vil blive inddraget i forbindelse med parternes interesser, vil jeg endvidere inddrage den for tiden fremherskende ledelsesteori. Min begrundelse herfor er, at sundhedsfremme på arbejdspladsen udfra sundhedsprogrammet implementeres ovenfra, og at det indtil nu fortrinsvis er sket i de store virksomheder 3, der netop i vid udstrækning arbejder med værdibaseret ledelse. Jeg mener derfor, at det vil være relevant kort at inddrage denne ledelsesteori, med henblik på at vurdere, i hvilken udstrækning implementering af sundhedsfremme er forenelig med denne. For at besvare mit andet spørgsmål om, hvilken form for sundhedsfremme på arbejdspladsen, der opfordres til i sundhedsprogrammet vil jeg lave en kildekritisk analyse af sundhedsprogrammet. Jeg vil søge at afdække begrebet ved at finde og analysere de sammenhænge i teksten, hvori det optræder. Endvidere vil jeg søge at afdække det bagvedliggende sundhedsbegreb. Sundhed vil jeg i denne sammenhæng beskrive ud fra de dimensioner Bjarne Bruun Jensen har anvendt (Jensen 2000a), og vil derfor analysere de sammenhænge, hvor ordene livskvalitet, det gode liv, et godt liv, livsstil og levekår er anvendt. For at besvare mit tredje spørgsmål om hvordan arbejdspladsen i sundhedsprogrammet er brugt som setting, vil jeg karakterisere sundhedsfremme på arbejdspladsen ud fra den typologi over settingsbaserede aktiviteter, som Sandy Whitelaw m.fl. har opstillet (Whitelaw 2001) på baggrund af et review over settingsbaseret sundhedsfremme. Min diskussion vil falde i 3 afsnit: Først vil jeg diskutere, hvilke konsekvenser det har for indhold og form af det sundhedfremmende tiltag, at der i sundhedsprogrammet tages udgangspunkt i et negativt, snævert og lukket sundhedsbegreb. Herefter vil jeg diskutere arbejdspladsen som setting i relation til sundhedsprogrammet på baggrund af de interesser, der er i spil og de særlige kendetegn ved arbejdspladsen som setting. Til slut vil jeg diskutere Sundhedsfremme på arbejdspladsen tænkt ind i paradigmet for demokratisk sundhedspædagogik og således i overensstemmelse med de internationale strategier. I min diskussion af sundhedsprogrammets strategier for at nå de politiske målsætninger vil jeg inddrage Signild Vallgårdas bidrag til magtudredningen i dansk sundhedspolitik og Lone Scocozzas 3 fx Ruko, som er nævnt som foregangsvirksomhed på området i undersøgelsen fra Teknologisk Institut (Aldrich 2001

9 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 8 kritik af håndteringen af den sociale ulighed i sundhed (Scocozza 1984, Scocozza 2002, Scocozza 2004). Begge indeholder analyser og kritik af sundhedsprogrammets fokus og strategi, som jeg vil inddrage i diskussionen. Jeg vil i min diskussion af et alternativ til sundhedsprogrammets sundhedsfremme inddrage Antonovsky s teori om salutogenesen, idet det er en af de få teorier, der belyser den positive dimension af sundhedsbegrebet. Teorien er omdiskuteret, men kan i nogen udstrækning understøttes af forskning i psykoneuroimmunologi. I min diskussion af strategier for at nå de pædagogiske målsætninger vil jeg inddrage Bjarne Bruun Jensens teori om den demokratiske sundhedspædagogik som et middel til udvikling af handlekompetence (Jensen 2000a og Jensen 2000b). Teorien er udviklet i relation til arbejdet med den sundhedsfremmende skole og er således baseret på erfaringer med sundhedsfremme om end i en anden setting. Jeg vil derfor også inddrage erfaringer omkring metodeudvikling i forbindelse et sundhedsfremme-projekt relateret til arbejdsmiljø SundBUS-projektet. Mit empiriske materiale vil dels være nationale og internationale dokumenter 4, idet de indeholder de pædagogiske og politiske målsætninger for sundhedsfremme. Dels andres undersøgelser 5 omkring implementeringen af sundhedsfremme på arbejdspladsen, som kan belyse arbejdspladsernes opfattelse af sundhed og sundhedsfremme, og som giver konkrete og mere detaljerede eksempler på implementering af sundhedsfremme i praksis. Årsager til tiltag som sundhedsfremme på arbejdspladsen I sundhedsprogrammet nævner regeringen arbejdspladsen som et af de fællesskaber, der skal være med til at løfte opgaven omkring befolkningens sundhed. En del virksomheder har allerede taget udfordringen op. Jeg vil nedenfor forsøge at afdække, hvilke årsager, der kan være til, at dette tiltag dels har set dagens lys, og dels at det synes at vinde indpas på arbejdspladserne. Jeg vil derfor se på, hvilke interesser henholdsvis samfundet, virksomheden og medarbejderen kan have i et sådant tiltag. Jeg mener, at en interesse fra alle 3 parters side er en forudsætning for, at det kan lykkes. Samfundets interesse er indlysende, men virksomhederne har ikke samme direkte interesse i at forbedre folkesundheden og vil næppe følge opfordringen, medmindre et sådan tiltag kan tjene deres egne interesser. Og virksomhederne vil have vanskeligt ved at implementere sundhedsfremme på arbejdspladsen, med mindre det er i medarbejdernes interesse. Jeg vil endvidere se på den 4 Sundhedsprogrammet , Ottawa Charter, Luxembourg Deklarationen 5 Sundhed og innovation (Aldrich 2001), SundBUS-projektet (Poulsen 2002, Arbejdsmiljørådets udvalg om Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2002)

10 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 9 ledelsesteori, der for tiden overvejende er med til at præge arbejdspladsen kultur, og hvorvidt den kan tænkes at virke fremmende eller hæmmende for tiltaget. Samfundets interesse Med hensyn til middellevetiden sakkede Danmark i perioden fra midt i 1970 erne til midt i 1990 erne agterud i forhold til lande som England, Sverige, Holland, Italien, Frankrig og Finland, idet middellevetiden i Danmark i denne periode var stagnerende. På trods af at den siden midten af 1990 erne har været stigende, ligger vi stadig i den nedre ende blandt EU-landene. (Madsen 2003, Regeringen 2002). Regeringens ambitionen er, at Danmark skal genvinde sin status med en placering i den øvre ende. De formentlig væsentligste grunde til at påvirke såvel middellevetid som sygelighed er de økonomiske og menneskelige: Det er sygdomme(folkesygdommene), der har store menneskelige omkostninger, og samtidig koster milliarder for det danske sundheds-og socialvæsen (Regeringen 2002, s. 32) Med sygelighed og dødelighed følger både menneskelige omkostninger og ekstra udgifter og manglende indtægter for staten. Det drejer sig om udgifter til social- og sundhedsvæsen og manglende indtægter fra skatter og afgifter. Arbejdsmiljøet har indflydelse på risikoen for at udvikle bl.a. muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme og hjertekarsygdomme (Regeringen 2002). Disse sygdomme resulterer ofte i nedsat eller tabt arbejdsevne og nedsat livskvalitet med de heraf følgende konsekvenser. Muskel- og skeletlidelser er en af de hyppigste årsager til sygefravær og den næst hyppigste årsag til helbredsbetinget førtidspension (Regeringen 2002). Sundhedsfremme på arbejdspladsen kunne tænkes at kunne mindske forekomsten og følgerne af disse sygdomme. Hjerte- og karsygdomme er i 1999 ansvarlige for 36,5% af dødsårsagerne, kræftsygdommene for 27,2%. Disse sygdomsgrupper er udover arvelige forhold og miljømæssige påvirkninger i en vis udstrækning betinget af vores livsstil. Derfor vil en adfærdsændring hos befolkningen på sigt kunne sænke udgiftsniveauet i sundhedsvæsnet. Kampagnerne har ikke vist sig så effektive, som man kunne ønske sig. Det er svært at få befolkningen til at ændre livsstil. Det kan være endnu en af forklaringerne på, at man har forsøgt at finde nye veje. Arbejdspladsen udmærker sig ved at være det sted, hvor man kan komme i kontakt med en stor gruppe af befolkningen. Endvidere udgør arbejdspladsen et socialt netværk, som kan udnyttes til at ændre holdninger og udgøre støttende rammer for at bibeholde de opnåede adfærdsændringer. dels er arbejdspladsen som socialt netværk en vigtig bærer af holdninger til sundhed og en vigtig ramme for støtte til konkrete adfærdsændringer (regeringen 2002, s. 58).

11 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 10 Samfundet har således en dobbelt økonomisk interesse i, at arbejdspladserne tager opgaven på sig. Dels skal arbejdspladserne i givet fald selv afholde udgifterne til sundhedsfremme, og dels har regeringen et begrundet håb om, at sundhedsfremme på arbejdspladsen vil kunne bidrage til at sænke udgifterne i social- og sundhedsvæsnet. Og endelig har samfundet udfra en menneskelig betragtning en interesse i at øge befolkningens sundhed. Virksomhedens interesse På samme vis som samfundet som ovenfor beskrevet handler udfra økonomiske interesser, handler de fleste virksomheder også ud fra økonomiske interesser. Generelt handler det for virksomheden om, at styrke konkurrenceevnen. Konkurrenceevnen kan styrkes ved, at virksomheden kan tiltrække og fastholde de for virksomheden relevante medarbejdere. Konkurrenceevnen kan endvidere styrkes ved, at etablere arbejdsforhold, der kan bevirke, at medarbejderne er i stand til at yde det for virksomheden optimale. Hvis sundhedsfremme på arbejdspladsen kan være med til at styrke virksomhedens konkurrenceevne på den ene eller den anden måde, kan virksomheden have en interesse i at iværksætte sundhedsfremme på arbejdspladsen. For virksomheden er det således ikke et mål i sig selv at fremme sundheden, men det kan være et middel til at gavne virksomhedens konkurrenceevne. Forskerne bag undersøgelsen om Sundhed og innovation (Aldrich 2001) skriver bl.a. i deres konklusion: Sundheden fremmes kun som et velkomment, men mere eller mindre utilsigtet, biprodukt. (Aldrich 2001). I ovennævnte undersøgelse var et af formålene at kortlægge, hvorledes virksomhederne forstår sammenhængen mellem sundhedsfremme og konkurrenceevne (Aldrich 2001). Baggrunden for undersøgelse var: at virksomhederne oplever et øget pres på nytænkning inden for rekruttering/ fastholdelse og at udvikle nye produkter i stadigt hurtigere tempo. Og projektets tese var: at virksomheder i denne situation er nødt til at satse mere på sundhed på arbejdspladsen. Dels fordi sunde arbejdspladser er mere attraktive end usunde, dels fordi sunde medarbejdere er mere kreative, fleksible og produktive end usunde. (Aldrich 2001, s.3) Baggrunden for at det er nødvendigt for virksomhederne at nytænke i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere kan skyldes flere forhold. 1) De små ungsdomsårgange er på vej ud på arbejdsmarkedet, og nettotilgangen af arbejdskraft forventes derfor i de kommende år at være negativ. 2) Yderligere er en stigende polarisering allerede i gang, hvilket også bevirker, at gruppen af potentielle medarbejdere i en virksomhed yderligere begrænses, idet der vil blive stillet stadig større krav til arbejdskraftens uddannelse og kompetencer. 3) Den øgede globalisering vil kunne

12 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 11 betyde en større trafik af arbejdskraft udefra og ind, men også indefra og ud af landet, idet det vil være mere uproblematisk for udenlandsk arbejdskraft at arbejde i Danmark og omvendt. Kampen om de gode medarbejdere vil således skærpes. Høj løn er ikke længere tilstrækkeligt, når en virksomhed vil tiltrække en medarbejder. (Aldrich 2001). Ydermere har vores holdning til arbejdet løbende ændret sig. Efter en tid hvor fritiden havde høj prioritet, så viste en undersøgelse i 1995 om danskernes holdning til informationsteknologi, at for en stor del af danskerne var arbejdstid og fritid nu lige vigtige. I undersøgelsen blev informanterne stillet overfor 3 udsagn Arbejde er mere tilfredsstillende end fritid, Fritid er mere tilfredsstillende end arbejde og Arbejde og fritid er lige tilfredsstillende. 80% af de adspurgte mente, at arbejde og fritid er lige tilfredsstillende. Vi lever ikke kun vores liv i fritiden, men også på arbejdet, og vi stiller samme krav til kvaliteten. Begge skal være udfordrende og spændende. Begge skal rumme følelsesmæssige udfordringer, oplevelser og socialt samvær med venner. Begge skal kunne rumme familien. Begge kræver interesse og respekt fra de mennesker, man indgår i fællesskab med. (Hoppe 2003, s. 108). Både resultaterne fra den tidligere nævnte undersøgelse fra Teknologisk Institut og resultaterne fra SundBUS-projektet stemmer overens med ovenstående.eksempelvis med følgende citat fra førstnævnte undersøgelse:.noget af det første ledere og medarbejdere nævner, når de skal karakterisere en sund arbejdsplads, er et spændende og meningsfuldt arbejde, hvor den enkelte medarbejder har indflydelse på eget arbejde og de beslutninger i virksomheden, som influerer på den enkeltes arbejde (Aldrich 2001, s. 42). Men udover dette vil den nye generation have tid til det hele liv. De vil have et helt liv. De har hverken en karrierementalitet eller en lønmodtagermentalitet (Hoppe 2003, s. 110). Hvis sundhedsfremme på arbejdspladsen kan være medvirkende til at gøre arbejdspladsen attraktiv for disse kommende og allerede tilstedeværende medarbejdere, så har samfundet og virksomhederne en sammenfaldende interesse i at lave sundhedsfremme på arbejdspladsen. Medarbejderens interesse Umiddelbart må medarbejderen formodes at have en interesse i at bevare og styrke sin sundhed, - vel at mærke såfremt medarbejderen betragter sundhed som en værdi, og såfremt der er overensstemmelse mellem medarbejderens og virksomhedens sundhedsopfattelse. I dette tilfælde vil medarbejderen såvel som virksomheden også nyde godt af virksomhedens gode omdømme. For medarbejderen vil det kunne give status at være tilknyttet en attraktiv virksomhed. Afhængig af sundhedsopfattelse vil forskellige typer af sundhedsfremmeaktiviteter kunne komme på tale. To

13 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 12 forhold vil dog være af generel betydning i denne sammenhæng: Det ene forhold drejer sig om, hvorvidt sundhedsfremme på arbejdspladsen sker på frivillig basis og med den enkeltes ret til selv at bestemme både formelt og reelt. I sundhedsprogrammet nævnes støtten fra det sociale netværk som en værdifuld faktor. Det sociale netværk kan givet være en støtte, men vil også ved divergerende meninger kunne være en negativ faktor i form af gruppepres. Ligeledes kunne der tænkes at ligge et pres fra ledelsens side. Det andet forhold drejer sig om, at sundhedsfremme på arbejdspladsen tager sit udspring på arbejdspladsen, men i større eller mindre omfang, på godt og på ondt, kan influere på fritiden og privatsfæren. Eksempelvis vil den del af sundhedsfremmeaktiviteterne, der har karakter af fritidsaktiviteter, gøre arbejdskollegerne til en del af det sociale netværk. Disse aktiviteter vil knytte medarbejderen tættere til virksomheden og kollegerne end til familien og boligområdet. Det øger derfor risikoen for social isolering ved fyring eller pensionering. Man mister ikke bare sit arbejde, men også både netværket relateret til arbejde og til fritidsaktiviteter. I undersøgelsen fra Teknologisk Institut opfattes en del af sundhedsfremmeaktiviteterne af såvel virksomhed som medarbejdere som personalegoder (Aldrich 2001), hvilket må betyde, at disse aktiviteter kan tolkes som værende i medarbejderens interesse. Jeg vil i diskussionen vende tilbage til, hvordan parternes interesser kommer i spil og modspil. Værdibaseret ledelse Forskellige ledelsesteorier har været fremme gennem sidste århundrede. De har præget arbejdspladsens kultur på forskellig vis. For ca 10 år siden kom Værdibaseret Ledelse (VBL) på dagsordenen i Danmark. Først i private virksomheder og for alvor for 6 år siden i offentlige virksomheder. Man begyndte at tale om artikulerede kerneværdier (Morsing 2004), og værdigrundlaget blev en del af virksomhedens strategi. Værdigrundlaget skal udarbejdes i dialog, integreres i virksomhedens hverdag og forankres i kulturen. VBL stiller krav til ledelsen om blandt andet en samtalekultur, et holistisk syn på organisationen og dens medlemmer, at opmærksomheden flyttes fra organisatoriske strukturer til organisatoriske processer, og at ledelsen har indsigt i værdier hos dem, der påvirkes af ledelsens beslutning (Syddansk Universitet 2004). I en undersøgelse 6 udført i 2003 blandt 68 virksomheder og 46 kommuner har 84% defineret et skriftligt sæt værdier. I en anden undersøgelse udført af Mette Morsing 7 er arbejdet med værdiledelse i 301 danske 6 Der er i min kilde ikke opgivet, hvordan virksomhederne er udvalgt og hvem, der har foretaget undersøgelsen 7 Mette Morsing, lektor, ph.d. is associate professor at Department of Intercultural Communication and Management at Copenhagen Business School (CBS) and director of Center for Corporate Values & Responsibility at CBS

14 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 13 virksomheder (både offentlige og private) (september 2001) blevet undersøgt. Virksomhederne kommer med tilsammen 2182 værdiudsagn. De 5 hyppigste værdier var: kunden/brugeren, medarbejderen/mennesket, innovation/udvikling/dynamik, åbenhed/dialog/kommunikation og kvalitet (Syddansk Universitet ). VBL synes således at være den for tiden fremherskende ledelsesteori, der har været medvirkende til at skabe en kultur, hvor medarbejderen betragtes som virksomhedens værdi, hvor dialogen er i højsæde og hvor der stilles krav til ledelsen om at anlægge et holistisk syn på organisationen og dens medlemmer og rette opmærkheden mod organisatoriske processer (Syddansk Universitet). Virksomhedens kultur synes ud fra dette gunstig for et tiltag som sundhedsfremme på arbejdspladsen, der udnytter det sociale netværk, giver indtryk af at drage omsorg for medarbejderne og inddrager deres hele liv. Sundhedsfremme i offentligt regi Jeg vil her se på, hvorledes tiltaget sundhedsfremme på arbejdspladsen er beskrevet i sundhedsprogrammet Sund hele livet, med henblik at forsøge at afdække, hvilket sundhedsfremmebegreb, der er tale om, og med hvilke begrundelser og hensigter arbejdspladsen er udvalgt som en af de settings, hvori sundhedsfremme skal foregå. Sundhedsfremmebegrebet i sundhedsprogrammet For at afdække, hvordan begrebet sundhedsfremme forståes i programmet, har jeg i dokumentet fundet de sammenhænge 9, hvori ordene sundhedsfremme, sundhedsfremmende og sundhedsfremmeaktiviteter optræder. 9 steder optræder ordet sundhedsfremme eller sundhedsfremmende sammen med ordet forebyggelse respektive forebyggende. I disse sammenhænge adskilles de to begreber ikke, forstået på den måde, at der ikke redegøres for, hvad hvert enkelt af begreber dækker over i den konkrete sammenhæng 10. Få steder nævnes alene begrebet sundhedsfremme (eller de deraf afledte ord sundhedsfremmende eller sundhedsfremmeaktivitet). Heraf sker det 2 gange i relation til skolen, 1 gang i relation til gravide og 4 gange i relation til arbejdspladsen (se tabellen nedenfor). 8 Forelæserens navn er ikke opgivet 9 Ved hjælp af har jeg brugt avanceret søgning. Jeg har under rubrikken med alle ordene skrevet sund hele livet, for at få sundhedsprogrammet med blandt resultaterne. Under rubrikken med mindst et af ordene har jeg skrevet de ord, jeg ville finde i teksten.

15 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 14 Tabel over forekomst af sundhedsfremmebegrebet uden ledsagelse af forebyggelsesbegrebet setting Initiativets indhold/form Ansvarsfordeling Skole og Kost og fysisk aktivitet (s. 53) 11 Fælles udfordringer daginstitutioner Udvikling af værktøjer til evaluering af skolen som sundhedsfremmende miljø (s. 61) Det offentlige (undervisningsministeriet) sundhedsvæsenet At flere børn bliver ammet og i længere tid, end det er tilfældet i dag Det offentlige (s. 52) Arbejdspladsen Understregning af at det skal ske med frivillighed og respekt for den enkelte (s. 7) Det er effektivt (i denne setting), og der er grobund for målrettede forebyggelsesaktiviteter og for integration mellem arbejdsmiljø og målrettede sundhedsfremmeaktiviteter (s. 27) Fælles udfordringer Stor interesse fra både virksomhedsledere og medarbejdere som har vist sig i form af har fået sundhedspolitikker for rygning, alkohol, sund kantinemad, fysisk aktivitet, støtteordninger for misbrugere m.v (s. 58) De steder, hvor sundhedsfremme konkretiseres, sker det således med eksempler på livsstilsrelaterede indsatser: kost, motion, alkohol og tobak (herunder støtte til misbrugere), samt en styrkelse af amningen. Med undtagelsen af amningen må det betragtes som en stærk fokusering på forebyggelses aspektet. Det bekræfter Finn Kamper-Jørgensens karakteristik af sundhedsprogrammet: I dette program er balancen mellem sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse tippet mod sygdomsforebyggelse, ligesom sygdomsperspektivet er betonet tungere end før (den foregående regerings folkesundhedsprogram). (a, s. 46) Sundhedsfremmebegrebet anvendes således i sundhedsprogrammet, men udover de 3 nævnte steder, hvor det relateres til livstilsfaktorer respektive amning, fremgår det ikke tydeligt af sundhedsprogrammet, hvad der forståes ved sundhedsfremme. Det bruges hyppigt sammen med forebyggelse, enkelte stedet som synonym for forebyggelse. Sundhedsfremmebegrebet afspejler det bagvedliggende sundhedsbegreb (Kamper-Jørgensen 2003). For yderligere at indkredse, hvilket sundhedsfremmebegreb, der arbejdes ud fra i sundhedsprogrammet , vil jeg i næste afsnit derfor søge at afdække, hvilket sundhedsbegreb, sundhedsprogrammet bygger på. Jeg vil beskrive sundhedsbegrebet udfra følgende karakteristika: positivt/negativt, bredt/snævert og åbent/lukket (Jensen 2000a). 10 ( Regeringen 2002, s. 5, 6, 8, 14, 32, 32, 34, 55, 58).

16 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 15 Sundhedsbegrebet bag sundhedsprogrammet Umiddelbart må det forventes at sundhedsprogrammet bygger på det af WHO definerede sundhedsbegreb: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, social og psykisk well-being (), idet dette sundhedsbegreb danner baggrund for sundhedsstrategien Sundhed i det 21. århundrede, som Danmark har tilsluttet sig. I WHO s definition af sundhed, er sundhed defineret med både en fraværsdimension og en tilstedeværelsesdimension: Fravær af sygdom og svagelighed og tilstedeværelse af well-being fysisk, psykisk og socialt. Fraværsdimensionen eller den negative dimension omhandler forebyggelse og behandling med henblik på at undgå sygdom. Denne dimension er tilstede i sundhedsprogrammet og dominerer som ovenfor beskrevet sundhedsprogrammet. Tilstedeværelsesdimension eller den positive dimension handler om det gode liv livskvalitet (Jensen 2000a). Det gode liv og livskvalitet repræsenterer imidlertid i sundhedsprogrammet helt overvejende fraværsdimensionen. Det gode liv eller livskvalitet kan opnås på følgende måder: Mål Initiativets indhold/form Ansvarsfordeling Forbedring af en mere systematisk indsats med patientrådgivning, -støtte, - Det offentlige livskvalitet rehabilitering m.v. ( s. 4) 12 et godt liv at undgå sygdom (s. 6) - Undgå tab af at sætte fokus på en række store folkesygdomme (s. 6) det offentlige livskvalitet Sikre aldring med høj livskvalitet En god ernæringstilstand og et tilstrækkeligt indtag af energi, vitaminer og mineraler (s. 56) det offentlige (ved information) Der er således også her tale om forebyggelse i forskellige former 13. Målet, det gode liv/ livskvalitet, opnås ved fravær af sygdom eller begrænsning af sygdommens virkninger. Også betydningen af sociale relationer tænkes ind i forhold til fraværsdimensionen. (I modsætning til at se sociale relationer som værende af betydning for socialt velvære, en del af den positive dimension) : Betydningen af nære netværk slår igennem ved meget forskellige sygdomme der er tale om en selvstændig faktor for overlevelse og livskvalitet. (Regeringen 2002, s. 60). 11 Dette og de øvrige sidetal i tabellen henviser til (Regeringen 2002) 12 alle sidetal i tabellen henviser til (Regeringen 2002) 13 Citaterne her og i bilag 1 rummer eksempler på, hvad der kunne betragtes som primær og tertiær forebyggelse, udfra definitionerne i ).

17 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 16 WHO s definition rummer de to nævnte dimensioner af sundhed. Tilstedeværelsen af den positive dimension indebærer endvidere, at kun individet selv kan beslutte, hvordan det sunde liv skal leves (Jensen 2000b) og dermed selv definere, på hvilken måde, livskvalitet kan opnås. Sundhedsprogrammets tekst rejser i høj grad tvivl om, hvorvidt dette også er regeringens opfattelse. Sundhedsprogrammet er rigt på opfordringer til en bestemt adfærd (spise sundt, motionere osv.), som ikke betvivles og må betragtes som den gode, sunde og rigtige adfærd. Denne opfattelse forstærkes af følgende citat: Udsatte gruppers forestillinger om livskvalitet og et godt liv kan udfordre de gængse normer og værdier i samfundet. En udfordring, som det er vigtigt at kunne håndtere i arbejdet med disse målgrupper. (Regeringen 2002, s. 55). Disse udsatte grupper må hermed formodes at have en forestilling om livskvalitet, der ligger udenfor den gængse, og citatet giver på ingen måde indtryk af, at det er en bedre forestilling om livskvalitet, snarere tværtimod. Hvorvidt udfordringen, der skal håndteres, skal munde ud i en accept af denne forestilling om livskvalitet eller en modificering af forestillingen i retning af det gængse, gives der ikke svar på. På baggrund af ovenstående mener jeg at kunne konkludere, at sundhedsprogrammet ikke kan siges at være baseret på WHO s definition af sundhed, men derimod at være baseret på et negativt og lukket sundhedsbegreb. I 1986 underskriver en række lande, heriblandt Danmark, Ottawa Charter for Health Promotion. WHO s definition af sundhed i Ottawa Charter for Health Promotion (1986) lyder som følger: Sundhed er en ressource for dagliglivet ikke et livsmål. Det er et positivt udtryk, der understreger såvel sociale og personlige ressourcer som fysiske evner. I og med at der her er tale om den positive dimension af sundhed, mener jeg, at sundhedprogrammet ej heller tager udgangspunkt i dette sundhedsbegreb. Sundhed betragtes her ydermere som et middel til et mål, mens sundhed i sundhedsprogrammet snarere ses som et mål i sig selv, idet der her arbejdes med enkeltfaktorer. Hvorvidt sundhedsbegrebet kan karakteriseres som bredt eller snævert vil blive belyst i det følgende afsnit, som omhandler kerneperspektivet i sundhedsprogrammet. Dvs. hvilke sundhedsproblemer, der rettes fokus imod, og hvordan de tænkes løst. Løsningen hænger tæt sammen med, hvilke årsagssammenhænge, der tænkes i, og dermed om der tages udgangspunkt i et bredt eller et snævert sundhedsbegreb (Jensen 2000a).

18 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 17 Arbejdspladsen som setting for sundhedsfremme ud fra sundhedsprogrammet Jeg vil analysere arbejdspladsen som setting for sundhedsfremme ud fra de karakteristika, der er opstillet i den typologi Whitelaw har introduceret (se bilag 1) (Whitelaw 2001). Her vurderes sundhedsfremmetiltaget udfra følgende : - Kerneperspektivet hvilke problemer udgør kernen, og hvordan ses de at kunne løses. (Core perspective/ analysis of problem-solution) - Relationen mellem sundhedsfremmetiltaget og settingen. (Relationship between the health promotion and the setting) - Aktivitetens praktiske fokus (Practical focus of activity) - Faglige discipliner, som primært understøtter tiltaget (Indicative contributory disciplines) - Indikatorer, som benyttes til evaluering af tiltaget (Indicators) Kerneperspektivet I sundhedsprogrammet sættes der særlig fokus på folkesygdommene, idet de betragtes som et af de store sundhedsproblemer 14. Folkesygdomme kædes sammen med risikofaktorer på følgende måde: Der er en klar sammenhæng mellem de store folkesygdomme og programmets risikofaktorer. (Regeringen, s. 32). Risikofaktorer er i denne sammenhæng: rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet, svær overvægt, ulykker, arbejdsmiljø og miljøfaktorer, og de store folkesygdomme er: aldersdiabetes, forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-karsygdom, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser, rygerlunger. Risikofaktorerne indeholder en række livstilsfaktorer, og det er disse livsstilsfaktorer, der især lægges vægt på i sundhedsprogrammet. Endvidere er der i sundhedsprogrammet en tendens til, at disse livstilsfaktorer glider i retning af at blive til årsagsfaktorer: Rygning er således årsag til ca. 30% af de iskæmiske hjertesygdomme og ca. 90% af samtlige tilfælde af lungekræft. (Regeringen 2002, s. 10). Årsagsplaceringen resulterer i, at rygning fra at være én blandt flere risikofaktorer, bliver til årsagen og fokus flyttes således bort fra andre risikofaktorer for udvikling af lungekræft. Hvad der udnævnes som årsag afhænger af, hvad der er relevant for sammenhængen, og diskussioner om årsagsforhold handler tit om retten til at bestemme, hvad der er relevant. (Poulsen 2003). I tilfældet rygning rettes fokus mod en individrelateret risikofaktor fremfor eksempelvis nogle af levekårsfaktorerne med betydning for udvikling af lungekræft. Denne årsagssammenhæng får 14 Og det er ikke noget lille problem...det er sygdomme med så stor udbredelse, at udtrykket folkesygdomme er berettiget. Det er sygdomme, der har store menneskelige omkostninger, og samtidig koster milliarder for det danske sundheds- og socialvæsen. (Regeringen 2002, s. 32)

19 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 18 betydning for, hvilke løsninger, der ses, og hvor ansvaret skal placeres: Ved at identificere årsager er man med til at definere, hvad der skal gøres. I årsagsplaceringen ligger også en ansvarsplacering. (Vallgårda 2000). I sundhedsprogrammet ligger ansvaret i vid udstrækning hos den enkelte, idet løsningen er en livsstilsændring, og livsstilen er, som det følgende citat viser, ifølge sundhedsprogrammet, noget man vælger : Hvad kan den enkelte gøre? vælge sunde madog måltidsvaner, (Regeringen 2002, s. 18). Sundhedsfremme består således i at få den enkelte til at tage ansvar og vælge sunde livsstilsvaner. Levekårene inddrages i et væsentligt mindre omfang som værende af betydning for at opnå sundhed i befolkningen. Blandt risikofaktorerne findes to levekårsfaktorer: miljøet og arbejdsmiljøet. Der er her tale om påvirkninger i form af fysiske og kemiske påvirkninger generelt fra miljøet og specifik fra arbejdsmiljøet (luftforurening, kemiske stoffer i produkter på markedet, skimmelsvampe i bygninger, støj, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde m.m.). De nævnte levekårsfaktorerne står som selvstændige faktorer uafhængige af livsstilsfaktorerne. Levekårenes betydning for sundheden nævnes, men kun enkelte steder i sundhedsprogrammet og da fortrinsvis som fællesskabet ansvar for at sørge for rammer,, der kan understøtte den enkeltes valg af en sund livsstil: Hvad kan vi gøre i fællesskab? skabe sunde mad- og måltidsordninger på skoler, institutioner, idrætsforeninger, arbejdspladser m.v..- opbygge netværk og initiativer der kan understøtte sunde kostvaner (Regeringen 2002, s. 18). Levekårene nævnes dog i en anden betydning i afsnittet om Hjerte-karsygdomme. Efter en gennnemgang af de påvirkelige livsstilsfaktorer, står der om levekårenes betydning: Der findes en tydelig sammenhæng mellem risiko for hjerte-karsygdom og levekår eksempelvis socioøkonomisk forhold, uddannelse, sociale netværk og arbejdsmiljø (Regeringen 2002, s. 39). Denne sammenhæng leder imidlertid ikke frem til forslag eller direkte tiltag, der skal sætte ind overfor disse forhold. Derimod henvises i det følgende afsnit om forebyggelse af hjerte- karsygdomme først til sammenhængen mellem livsstilsfaktorerne kost, motion og tobak og hjertekarsygdom, - og herefter betones vigtigheden af livsstilsændringer hos individer, der tilhører særligt udsatte erhvervsgrupper som ufaglærte arbejdere (Regeringen 2002, s. 39). Sundhedsprogrammet fokuserer således helt overvejende på sundhedsproblemer som noget, der har med det enkelte individ at gøre, og løsningen lige så. Sundhedsproblemerne skyldes borgernes usunde livsstil og løsningen er, at borgerne rådgives og vejledes til at vælge en anden livsstil Tilbud om integreret individuel tilpasset hjerterehabilitering, som omfatter livsstilsintervention (fysisk træning, støtte til kostændring og støtte til rygeophør m.v.), patientundervisning og psykosocial omsorg samt medikamentel forebyggende behandling, kan bidrage positivt til hjertepatienternes fysiske, psykiske og sociale funktion samt livskvalitet. (Regeringen 2002, s. 39)

20 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 19 Sundhedsbegrebet kan hermed karakteriseres som værende snævert. En indplacering af denne form for sundhedsfremme i Whitelaws typologi, vil være en indplacering som an active model (se bilag 1). Problemet er at finde i den enkeltes adfærd (livsstilen), noget af løsningen ligger i settingen. Forholdet mellem sundhedsfremme og setting I sundhedsprogrammet udpeges arbejdspladsen som setting for sundhedsfremme. Der angives to grunde hertil: For det første skaber arbejdspladsen adgang til over halvdelen af den voksne befolkning, som må betragtes som værende en af målgrupperne: Langt over halvdelen af den voksne befolkning har tilknytning til en arbejdsplads. Arbejdspladsen er derfor en naturlig tilgang til at forbedre befolkningens sundhed. (Regeringen 2002, s. 58). For det andet gør særlige træk ved arbejdspladsen den velegnet for sundhedsfremmetiltag: Dels har det fysiske og psykiske arbejdsmiljø en betydelig indflydelse på medarbejdernes sundhed, dels er arbejdspladsen som socialt netværk en vigtig bærer af holdninger til sundhed og en vigtig ramme for støtte til konkrete adfærdsændringer. (Regeringen 2002, s. 58). De nære netværk, familie venner og kolleger er en dokumenteret vigtig faktor for påvirkning af holdninger og tilskyndelse til ændring af sundhedsadfærd.(regeringen 2002, s. 60). I sundhedsprogrammet lægges der op til, at arbejdspladsen skal bidrage aktivt, idet den flere steder beskrives som aktør 16 og som et af de fællesskaber, der skal vedkende sig sit ansvar og sin del af opgaven 17. Hvordan arbejdspladsen konkret skal bidrage omtales i forhold til de enkelte risikofaktorer 18. Overordnet drejer det sig om, at arbejdspladsen skal give mulighed for sunde valg med hensyn til livsstil og udarbejde politikker på disse områder 19. Som det fremgår af ovenstående er der forhold vedrørende arbejdspladsen (at målgruppen er tilstede og at der er et socialt netværk), som kan udnyttes og i et vist omfang bliver udnyttet til 16 (i forbindelse med Svær overvægt ) Vigtige aktører er skolen,.arbejdspladser, (Regeringen 2002, s. 22) 17 At forbedre vores sundhed forudsætter, at vi alle vedkender os vors ansvar og påtager os vores del af opgaverne. Dvs. den enkelte arbejdspladser;. (Regeringen 2002, s. 4). 18 Større tilgængelighed af sund mad og gode rammer for måltider på skoler, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, i den offentlige forplejning m.v. (Regeringen 2002, s. 16) 19 Sundhedspolitikker er et værktøj til at fastsætte målsætninger og indsatser for et område. Fx ved lokale beslutninger i kommuner, og på arbejdspladser om alkoholpolitik, kostpolitik m.v. (Regeringen 2002, s. 59).

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Sundhedsfremmeindeks. 1. Lederskab

Sundhedsfremmeindeks. 1. Lederskab Sundhedsfremmeindeks 1. Lederskab Succesen af sundhedsfremme på arbejdspladsen afhænger af, at sundhedsfremme bliver opfattet som et vitalt ledelsesansvar, og at det bliver integreret i eksisterende ledelsessystemer

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Personalepolitik revideret marts 2017

Personalepolitik revideret marts 2017 Personalepolitik revideret marts 2017 Forord EUC Nords Personalepolitik beskriver de for ventninger og krav, vi som medarbejdere og ledelse stiller til hinanden. Personalepolitikken sætter ord på de holdninger

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Projekt Robuste Ældre

Projekt Robuste Ældre Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget Notat Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation Til: MED udvalget Revision af sundhedsordningen Sundhedsfremme og forebyggelse bør indtænkes strategisk, være forankret i organisationens vision og

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24.

Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24. Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24. oktober 2017 Formand for Seniorrådet, Fredensborg Kommune Formand for Forebyggelsesrådet

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste

Læs mere