Muligheder og begrænsninger i Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder og begrænsninger i Sundhedsfremme på arbejdspladsen"

Transkript

1 Muligheder og begrænsninger i Sundhedsfremme på arbejdspladsen Master i Sundhedspædagogik Modul 4 Sundhedspolitik og sundhedspædagogik i Et settingperspektiv Lisbeth Kern Hansen

2 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 1 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion...2 Problemstilling, afgrænsning og metode...5 Problemstilling...5 Afgrænsning...6 Metode...6 Årsager til tiltag som sundhedsfremme på arbejdspladsen...8 Samfundets interesse...9 Virksomhedens interesse...10 Medarbejderens interesse...11 Værdibaseret ledelse...12 Sundhedsfremme i offentligt regi...13 Sundhedsfremmebegrebet i sundhedsprogrammet Sundhedsbegrebet bag sundhedsprogrammet Arbejdspladsen som setting for sundhedsfremme ud fra sundhedsprogrammet Kerneperspektivet...17 Forholdet mellem sundhedsfremme og setting...19 Aktivitetens praktiske fokus...20 Faglige discipliner, som primært understøtter tiltaget...22 Indikatorer...24 Diskussion...25 Diskussion af spørgsmålet om indhold og form for Sundhedsfremme på arbejdspladsen i sundhedsprogrammet Diskussion af arbejdspladsen som setting...29 Diskussion af, hvordan de involverede parters interesser spiller sammen...30 Særlige kendetegn ved arbejdspladsen som setting...31 Arbejdspladsen som setting i sundhedsprogrammet...32 Diskussion af et muligt alternativ...33 Den positive dimension af sundhedsbegrebet...35 Den pædagogisk tilgang...43 Diskussion af den anvendte metode...45 Konklusion...46 Perspektivering...47 Summary...48 Forfatterens baggrund...49 Litteratur...50 Bilag 1... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

3 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 2 Baggrund og introduktion Da jeg arbejder indenfor arbejdsmiljøområdet og yder konsulentbistand på arbejdspladser, har jeg valgt at se på Regeringens opfordring til, at der skal ydes en sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen. Dette tiltag sker på baggrund af en international udvikling i sundhedsstrategier. I 1977 besluttes det på WHO s generalforsamling, at forbedringer af borgernes sundhedsniveau er det vigtigste sociale mål i det daværende årtusinde. Dette bliver fulgt op på konferencen i Alma Ata i 1978, hvor man beslutter, at sundhedsindsatsen skal forankres lokalt i den primære sundhedstjeneste, at ligheden i sundhed skal forbedres og at sundhed skal betragtes som en menneskeret. Dette danner grundlag for en række sundhedsstrategier for forskellige regioner af verden. Den danske regering tilslutter sig i 1984 principperne i WHO s sundhedsstrategi Sundhed for alle år 2000 (SFA 2000), der dækker den europæiske region. Heri tales om at uligheden i sundhed mellem forskellige samfundsgrupper skal udlignes, etiske aspekter skal inddrages i alle sundhedsrelaterede beslutninger, lokalsamfundet skal inddrages, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse skal vægtes højt, den primære sundhedstjeneste skal i fokus, mange sektorer skal inddrages i arbejdet, og der skal arbejdes på tværs af landegrænser. Det tilgrundliggende sundhedsbegreb, er sundhedsbegrebet defineret af WHO i 1948: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, social og psykisk well-being. I 1986 underskrives Ottawa Charter for sundhedsfremme, der er et handlingsorienteret program om de ovennævnte elementer i SFA Hermed introduceres et nyt overordnet sundhedsfremmebegreb, der lige som SFA 2000 tager udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb og har et salutogenetisk perspektiv. Dette til forskel fra tidligere, hvor man fokuserede på sygdomme og på risikofaktorer, løsningsforslagene var medicinskorienteret og eksperten talte til og ikke med borgeren. (Kamper-Jørgensen 2003). Tæt på årtusindeskiftet sættes SFA 2000 og Ottawa Charter igen på dagsordenen. I 1997 bekræftes Ottawa Charterets strategi som grundlaget for alle landes strategi, og samme år vedtager en række europæiske lande Luxembourg Deklarationen om sundhedsfremme på arbejdspladsen, et såkaldt framedocument, der skal sikre en begrebsafklaring og tjene som et fælles grundlag for tilrettelæggelsen af de fremtidige arbejde på området. I 1998 vedtages WHO s nye europæiske strategi Sundhed i det 21. århundrede rammen for sundhed for alle politikken i WHO s europæiske region. Tre grundlæggende værdier udgør det etiske grundlag for denne strategi: 1. Sundhed som en grundlæggende menneskerettighed, 2. sundhedsmæssig retfærdighed og aktiv solidaritet mellem og i alle lande og deres indbyggere, 3. enkeltpersoners, gruppers og

4 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 3 institutioners og lokalsamfunds deltagelse i og ansvar for den fortsatte sundhedsudvikling. (Kamper-Jørgensen 2003, s. 34). De tidligere principper om sundhed som en menneskerettighed, lighed i sundhed og involvering af lokalsamfundet er således stadig repræsenteret i strategien. På nationalt plan fremlægges det første forebyggelsesprogram i 1989 på tværs af 12 ministerier. De væsentligste dele i sundhedsprogrammet er en indsats mod en række sygdomme og en indsats på livsstilsområdet. I 1994 træder sundhedsplanlægningsloven i kraft, hvilket betyder, at amter og kommuner i deres planlægning og indsats skal forholde sig til sundhedsfremme og forebyggelse. Forebyggelsesindsatsen forstærkes på forskellige områder videre op gennem 90 erne. I disse år iværksættes forskellige tiltag, der sigter mod forebyggelse (indsats i forhold til rygning, indsats i forhold til allergi og muskel- og skeletsygdomme, indsats i forhold til vanskeligt stillede børn og familier). I 1999 fremlægger SR-regeringen sit folkesundhedsprogram, hvor de to overordnede mål er længere liv med højere livskvalitet og social lighed i sundhed. Målene for en forstærket indsats er: risikofaktorer (her udelukkende livsstilsfaktorer), aldersgrupperne børn, unge og ældre og desuden forskellige forebyggelsesarenaer. Endvidere skal samarbejdet mellem stat/amt/kommune, forskning og uddannelse styrkes. I 2002 fremlægges så det nye sundhedsprogrammet af VKregeringen. Umiddelbart minder de overordnede mål om det tidligere program. Der er også høj grad af overensstemmelse på andre punkter. Der er således stadig fokus på risikofaktorer. De er i dette program blevet suppleret med to levekårsfaktorer - arbejdsmiljø og miljøfaktorer. Folkesygdommene er igen med og har fået en meget fremtrædende plads. Der arbejdes også her med forskellige målgrupper og forebyggelsesmiljøer. Dertil kommer en opdeling af indsatsen på 3 niveauer: den enkelte, fællesskaberne og det offentlige, hvor især den enkeltes egen indsats og ansvar påpeges i dette program. Det sundhedspolitiske mål for arbejdsmiljøet i sundhedsprogrammet Sund hele livet lyder:. Omfanget af helbredsforringende arbejdsmiljøbelastninger skal reduceres markant. Det skal bl.a. ske gennem målrettede forebyggelsesaktiviteter på arbejdsmiljøområdet og integration med målrettede sundhedsfremmeaktiviteter. (regeringen 2002, s. 27). Sundhedsfremmeaktiviteter må således ses som en indsats, der ligger ud ver det eksisterende forebyggende arbejde, der retter sig mod direkte arbejdsrelaterede sundhedsproblemer; men hvilken betydning lægges der i sundhedsfremme i denne sammenhæng? Sundhedsfremmebegrebet er et af de meget omdiskuterede begreber i den danske sundhedsdebat, og der findes forskellige fortolkninger af begrebet afhængig af hvilken opfattelse af sundhedsbegrebet, der tages udgangspunkt i (Kamper- Jørgensen 2003). Sundhedsfremmebegrebet er ikke explicit defineret i sundhedsprogrammet. I dele

5 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 4 af teksten anvendes det synonymt med forebyggelse. Sundhedsfremme på arbejdspladsen er en effektiv forebyggelsesindsats (regeringen 2002, s. 27). I andre dele, eksempelvis i den citerede målbeskrivelse, fremstår sundhedsfremme og forebyggelse som to forskellige indsatser. Det fremgår ikke af afsnittet om arbejdsmiljø, hvori sundhedsfremmeaktiviteterne skal bestå, men i flere af programmets afsnit om risikofaktorer foreslås forskellige former for indsatser på arbejdspladsen. Således i afsnittene om de risikofaktorer, der har med livsstilen at gøre. I disse afsnit opfordres der til, at der udarbejdes rygepolitik og alkoholpolitik på arbejdspladsen, skabes sunde mad- og måltidsordninger på arbejdspladser, skabes fysiske rammer, der stimulerer til fysisk aktivitet 1 på arbejdspladser, og at arbejdspladsen ses som aktør i forhold til at forebygge svær overvægt. Arbejdspladsen opfordres også i denne forbindelse til at udarbejde en politik på området. De nævnte aktiviteter er alle forebyggende aktiviteter. Denne manglende konkretisering af sundhedsfremmeaktiviteter til forskel fra forebyggelsesaktiviteter afspejler sig også i praksis, hvor der hersker tvivl om og eksisterer forskellige opfattelser af, hvad sundhedsfremme på arbejdspladsen er. Det gælder såvel i virksomhederne, som blandt de sundhedsprofessionelle, der skal vejlede omkring sundhedsfremme på arbejdspladsen. Det viser bl.a. en undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut om sundhed og innovation (Aldrich 2001) og en undersøgelse udført af en gruppe ergoterapeutstuderende i forbindelse med en bachelorprojekt (Christoffersen 2003). I undersøgelsen foretaget af Teknologisk Institut var et af formålene at kortlægge, hvordan små og mellemstore danske virksomhederne forstår sammenhængen mellem sundhedsfremme og konkurrenceevne, og at undersøge hvordan denne gruppe af virksomheder konkret beskæftiger sig med sundhedsfremme (Aldrich 2001). I undersøgelsen indgik 5 foregangsvirksomheder og 20 små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne blev tilfældigt udvalgt, men de virksomheder, der valgte at sige ja til at deltage, antages at tilhøre den gruppe af virksomheder, der har den mest veludviklede forståelse for og praksis på det personalepolitiske område om ikke på sundhedsfremmeområdet. Undersøgelsen viser, at dét, virksomhederne selv (såvel ledere som medarbejdere) forstår ved sundhedsfremmeaktiviteter, først og fremmest er aktiviteter, der sigter på at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, forstået som et arbejdmiljø, hvor de skadelige påvirkninger er reduceret mest muligt, - og et arbejsmiljø med trivsel. Interviewpersonernes sundhedsbegreb inkluderer kun i ringe omfang livsstilsfaktorer. Det står i kontrast til, at livsstil må 1 Fysisk aktivitet siges i programmet at have en selvstændig sundhedsfremmende effekt. Dette må derfor antages at være et eksempel på en sundhedsfremmende aktivitet (regeringen 2002, s. 10) Imidlertid må dokumentationen formodes at være den dokumentation, der findes i sundhedsstyrelsens håndbog om fysisk aktivitet, og her dokumenteres den sygdomsforebyggende effekt af fysisk aktivitet.

6 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 5 opfattes som et kardinalpunkt i sundhedsprogrammet Det er ikke ensbetydende med, at virksomhederne ikke beskæftiger sig med livsstilsrelaterede områder. De gør det blot ikke ud fra en synsvinkel, der handler om sundhed og sundhedsfremme. Flere af virksomhederne støtter således medarbejdernes fysiske udfoldelse, men fra virksomhedens side er det tænkt som sociale aktiviteter, dvs. aktiviteter, der knytter medarbejderne sammen og til arbejdspladsen. Ligeledes afspejler virksomhedernes tilbud om sund kost i kantinen, i højere grad, at medarbejderne skal have valgmuligheder end en intention om at fremme sunde kostvaner. (Aldrich 2001). I undersøgelsen Ergoterapeutens rolle ved sundhedsfremme i små virksomheder (Christoffersen 2003) blev 4 bstansatte ergoterapeuter interviewet om deres egne roller i sundhedsfremmearbejdet. Ergoterapeuterne mener, at de laver sundhedsfremme i forbindelse med ergonomiopgaver. De mener ligeledes, at arbejdet med forebyggelse indeholder elementer af sundhedsfremme. De oplever imidlertid, at sundhedsfremmebegrebet uklart defineret. Jeg finder derfor, udfra dette billede af forståelsen af sundhedsfremme på arbejdspladsen blandt virksomhedernes ledere og medarbejdere og bst-ansatte ergoterapeuter, anledning til at forsøge at indkredse, hvori sundhedsfremme på arbejdspladsen kan bestå. Jeg vil indledningsvist forsøge at afdække, hvilke grunde der kan være til, at sundhedsfremme på arbejdspladsen netop i disse år er kommet på dagsordenen, både i sundhedsprogrammet og i praksis. Herefter vil jeg undersøge i hvilken form Sundhedsfremme på arbejdspladsen er tænkt fra regeringens side og diskutere denne form for sundhedsfremme i lyset af de internationale politiske og pædagogiske målsætninger Danmark har tilsluttet sig 2, og i lyset af Antonovskys teori om salutogenesen og Bjarne Bruun Jensens teorier om demokratisk sundhedspædagogik. Jeg vil endvidere søge at afklare, hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i arbejdspladsen som setting for sundhedsfremme. Problemstilling, afgrænsning og metode Problemstilling Sundhedsfremme er kommet på den politiske dagsorden, og bliver i tiltagende omfang implementeret i praksis. Jeg er optaget af, hvilken form for sundhedsfremme, der er tale om, dvs. hvilket sundhedsbegreb, der tages udgangspunkt i, og hvordan denne sundhed skal fremmes; og hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i arbejdspladsen som setting for sundhedsfremme.

7 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 6 Jeg vil derfor søge svar på følgende spørgsmål : 1. Hvilke interesser kan de involverede parter have i et tiltag som sundhedsfremme på arbejdspladsen og er der generelle forhold, der præger kulturen på arbejdspladsen i retning af en åbenhed for et sådant tiltag? 2. Hvilket indhold og hvilken form har tiltaget sundhedsfremme på arbejdspladsen i sundhedsprogrammet Hvordan kan arbejdspladsen ifølge sundhedsprogrammet bruges som setting for sundhedsfremme Afgrænsning Jeg vil afgrænse mig til at forstå arbejdspladsen som et sted udenfor den private sfære, endvidere karakteriseret ved tilstedeværelsen af to parter: ledelse og medarbejdere. Ledelsen med retten til at lede og fordele arbejdet, samt ansætte og afskedige medarbejderne. Jeg er vidende om, at der herunder ligger en meget stor variation af forhold med forskellige grader af betydning for interventionen. Herunder arbejdspladsens karakteristika, arbejdsforholdenes karakter og sammensætningen af medarbejdergruppen. Jeg afgrænser mig hermed fra at se på en række forhold, der givet er væsentlige, men ikke mulige at behandle i en afhandling af dette omfang. I min artikel på 3. modul har jeg indgående beskæftiget mig med den pædagogiske tilgang i det forebyggende arbejde på arbejdspladsen (Hansen 2004). Jeg vil i denne afhandling nu rette fokus mod sundhedsbegrebet bag sundhedsfremme og konsekvenserne heraf, samt muligheder og begrænsninger i arbejdspladsen som setting. Metode For at besvare mit første spørgsmål om, hvilke interesser de involverede parter kan have i et tiltag som sundhedsfremme på arbejdspladsen, og hvilke generelle forhold, der præger kulturen på arbejdspladsen - vil jeg anlægge nogle betragtninger over de interesser henholdvis samfundet og virksomhederne kan have i, at der investeres i sundhedfremme på arbejdspladsen. Såvel samfundet som virksomhederne kan tillægges andre interesser end de rent økonomiske (fx menneskelige hensyn), men en del af regeringens argumentation overfor virksomhederne er netop, at det kan 2 WHO s europæiske sundhedsstrategi, Ottawa Charter on health promotion og Luxembourg Deklarationen

8 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 7 betale sig. Derfor vil jeg primært se på de økonomiske interesser. Jeg vil endvidere vurdere, hvilke interesser medabejderne kan have i, at virksomheden fokuserer på sundhedfremme. Udover de generelle samfundsmæssige forhold, der vil blive inddraget i forbindelse med parternes interesser, vil jeg endvidere inddrage den for tiden fremherskende ledelsesteori. Min begrundelse herfor er, at sundhedsfremme på arbejdspladsen udfra sundhedsprogrammet implementeres ovenfra, og at det indtil nu fortrinsvis er sket i de store virksomheder 3, der netop i vid udstrækning arbejder med værdibaseret ledelse. Jeg mener derfor, at det vil være relevant kort at inddrage denne ledelsesteori, med henblik på at vurdere, i hvilken udstrækning implementering af sundhedsfremme er forenelig med denne. For at besvare mit andet spørgsmål om, hvilken form for sundhedsfremme på arbejdspladsen, der opfordres til i sundhedsprogrammet vil jeg lave en kildekritisk analyse af sundhedsprogrammet. Jeg vil søge at afdække begrebet ved at finde og analysere de sammenhænge i teksten, hvori det optræder. Endvidere vil jeg søge at afdække det bagvedliggende sundhedsbegreb. Sundhed vil jeg i denne sammenhæng beskrive ud fra de dimensioner Bjarne Bruun Jensen har anvendt (Jensen 2000a), og vil derfor analysere de sammenhænge, hvor ordene livskvalitet, det gode liv, et godt liv, livsstil og levekår er anvendt. For at besvare mit tredje spørgsmål om hvordan arbejdspladsen i sundhedsprogrammet er brugt som setting, vil jeg karakterisere sundhedsfremme på arbejdspladsen ud fra den typologi over settingsbaserede aktiviteter, som Sandy Whitelaw m.fl. har opstillet (Whitelaw 2001) på baggrund af et review over settingsbaseret sundhedsfremme. Min diskussion vil falde i 3 afsnit: Først vil jeg diskutere, hvilke konsekvenser det har for indhold og form af det sundhedfremmende tiltag, at der i sundhedsprogrammet tages udgangspunkt i et negativt, snævert og lukket sundhedsbegreb. Herefter vil jeg diskutere arbejdspladsen som setting i relation til sundhedsprogrammet på baggrund af de interesser, der er i spil og de særlige kendetegn ved arbejdspladsen som setting. Til slut vil jeg diskutere Sundhedsfremme på arbejdspladsen tænkt ind i paradigmet for demokratisk sundhedspædagogik og således i overensstemmelse med de internationale strategier. I min diskussion af sundhedsprogrammets strategier for at nå de politiske målsætninger vil jeg inddrage Signild Vallgårdas bidrag til magtudredningen i dansk sundhedspolitik og Lone Scocozzas 3 fx Ruko, som er nævnt som foregangsvirksomhed på området i undersøgelsen fra Teknologisk Institut (Aldrich 2001

9 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 8 kritik af håndteringen af den sociale ulighed i sundhed (Scocozza 1984, Scocozza 2002, Scocozza 2004). Begge indeholder analyser og kritik af sundhedsprogrammets fokus og strategi, som jeg vil inddrage i diskussionen. Jeg vil i min diskussion af et alternativ til sundhedsprogrammets sundhedsfremme inddrage Antonovsky s teori om salutogenesen, idet det er en af de få teorier, der belyser den positive dimension af sundhedsbegrebet. Teorien er omdiskuteret, men kan i nogen udstrækning understøttes af forskning i psykoneuroimmunologi. I min diskussion af strategier for at nå de pædagogiske målsætninger vil jeg inddrage Bjarne Bruun Jensens teori om den demokratiske sundhedspædagogik som et middel til udvikling af handlekompetence (Jensen 2000a og Jensen 2000b). Teorien er udviklet i relation til arbejdet med den sundhedsfremmende skole og er således baseret på erfaringer med sundhedsfremme om end i en anden setting. Jeg vil derfor også inddrage erfaringer omkring metodeudvikling i forbindelse et sundhedsfremme-projekt relateret til arbejdsmiljø SundBUS-projektet. Mit empiriske materiale vil dels være nationale og internationale dokumenter 4, idet de indeholder de pædagogiske og politiske målsætninger for sundhedsfremme. Dels andres undersøgelser 5 omkring implementeringen af sundhedsfremme på arbejdspladsen, som kan belyse arbejdspladsernes opfattelse af sundhed og sundhedsfremme, og som giver konkrete og mere detaljerede eksempler på implementering af sundhedsfremme i praksis. Årsager til tiltag som sundhedsfremme på arbejdspladsen I sundhedsprogrammet nævner regeringen arbejdspladsen som et af de fællesskaber, der skal være med til at løfte opgaven omkring befolkningens sundhed. En del virksomheder har allerede taget udfordringen op. Jeg vil nedenfor forsøge at afdække, hvilke årsager, der kan være til, at dette tiltag dels har set dagens lys, og dels at det synes at vinde indpas på arbejdspladserne. Jeg vil derfor se på, hvilke interesser henholdsvis samfundet, virksomheden og medarbejderen kan have i et sådant tiltag. Jeg mener, at en interesse fra alle 3 parters side er en forudsætning for, at det kan lykkes. Samfundets interesse er indlysende, men virksomhederne har ikke samme direkte interesse i at forbedre folkesundheden og vil næppe følge opfordringen, medmindre et sådan tiltag kan tjene deres egne interesser. Og virksomhederne vil have vanskeligt ved at implementere sundhedsfremme på arbejdspladsen, med mindre det er i medarbejdernes interesse. Jeg vil endvidere se på den 4 Sundhedsprogrammet , Ottawa Charter, Luxembourg Deklarationen 5 Sundhed og innovation (Aldrich 2001), SundBUS-projektet (Poulsen 2002, Arbejdsmiljørådets udvalg om Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2002)

10 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 9 ledelsesteori, der for tiden overvejende er med til at præge arbejdspladsen kultur, og hvorvidt den kan tænkes at virke fremmende eller hæmmende for tiltaget. Samfundets interesse Med hensyn til middellevetiden sakkede Danmark i perioden fra midt i 1970 erne til midt i 1990 erne agterud i forhold til lande som England, Sverige, Holland, Italien, Frankrig og Finland, idet middellevetiden i Danmark i denne periode var stagnerende. På trods af at den siden midten af 1990 erne har været stigende, ligger vi stadig i den nedre ende blandt EU-landene. (Madsen 2003, Regeringen 2002). Regeringens ambitionen er, at Danmark skal genvinde sin status med en placering i den øvre ende. De formentlig væsentligste grunde til at påvirke såvel middellevetid som sygelighed er de økonomiske og menneskelige: Det er sygdomme(folkesygdommene), der har store menneskelige omkostninger, og samtidig koster milliarder for det danske sundheds-og socialvæsen (Regeringen 2002, s. 32) Med sygelighed og dødelighed følger både menneskelige omkostninger og ekstra udgifter og manglende indtægter for staten. Det drejer sig om udgifter til social- og sundhedsvæsen og manglende indtægter fra skatter og afgifter. Arbejdsmiljøet har indflydelse på risikoen for at udvikle bl.a. muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme og hjertekarsygdomme (Regeringen 2002). Disse sygdomme resulterer ofte i nedsat eller tabt arbejdsevne og nedsat livskvalitet med de heraf følgende konsekvenser. Muskel- og skeletlidelser er en af de hyppigste årsager til sygefravær og den næst hyppigste årsag til helbredsbetinget førtidspension (Regeringen 2002). Sundhedsfremme på arbejdspladsen kunne tænkes at kunne mindske forekomsten og følgerne af disse sygdomme. Hjerte- og karsygdomme er i 1999 ansvarlige for 36,5% af dødsårsagerne, kræftsygdommene for 27,2%. Disse sygdomsgrupper er udover arvelige forhold og miljømæssige påvirkninger i en vis udstrækning betinget af vores livsstil. Derfor vil en adfærdsændring hos befolkningen på sigt kunne sænke udgiftsniveauet i sundhedsvæsnet. Kampagnerne har ikke vist sig så effektive, som man kunne ønske sig. Det er svært at få befolkningen til at ændre livsstil. Det kan være endnu en af forklaringerne på, at man har forsøgt at finde nye veje. Arbejdspladsen udmærker sig ved at være det sted, hvor man kan komme i kontakt med en stor gruppe af befolkningen. Endvidere udgør arbejdspladsen et socialt netværk, som kan udnyttes til at ændre holdninger og udgøre støttende rammer for at bibeholde de opnåede adfærdsændringer. dels er arbejdspladsen som socialt netværk en vigtig bærer af holdninger til sundhed og en vigtig ramme for støtte til konkrete adfærdsændringer (regeringen 2002, s. 58).

11 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 10 Samfundet har således en dobbelt økonomisk interesse i, at arbejdspladserne tager opgaven på sig. Dels skal arbejdspladserne i givet fald selv afholde udgifterne til sundhedsfremme, og dels har regeringen et begrundet håb om, at sundhedsfremme på arbejdspladsen vil kunne bidrage til at sænke udgifterne i social- og sundhedsvæsnet. Og endelig har samfundet udfra en menneskelig betragtning en interesse i at øge befolkningens sundhed. Virksomhedens interesse På samme vis som samfundet som ovenfor beskrevet handler udfra økonomiske interesser, handler de fleste virksomheder også ud fra økonomiske interesser. Generelt handler det for virksomheden om, at styrke konkurrenceevnen. Konkurrenceevnen kan styrkes ved, at virksomheden kan tiltrække og fastholde de for virksomheden relevante medarbejdere. Konkurrenceevnen kan endvidere styrkes ved, at etablere arbejdsforhold, der kan bevirke, at medarbejderne er i stand til at yde det for virksomheden optimale. Hvis sundhedsfremme på arbejdspladsen kan være med til at styrke virksomhedens konkurrenceevne på den ene eller den anden måde, kan virksomheden have en interesse i at iværksætte sundhedsfremme på arbejdspladsen. For virksomheden er det således ikke et mål i sig selv at fremme sundheden, men det kan være et middel til at gavne virksomhedens konkurrenceevne. Forskerne bag undersøgelsen om Sundhed og innovation (Aldrich 2001) skriver bl.a. i deres konklusion: Sundheden fremmes kun som et velkomment, men mere eller mindre utilsigtet, biprodukt. (Aldrich 2001). I ovennævnte undersøgelse var et af formålene at kortlægge, hvorledes virksomhederne forstår sammenhængen mellem sundhedsfremme og konkurrenceevne (Aldrich 2001). Baggrunden for undersøgelse var: at virksomhederne oplever et øget pres på nytænkning inden for rekruttering/ fastholdelse og at udvikle nye produkter i stadigt hurtigere tempo. Og projektets tese var: at virksomheder i denne situation er nødt til at satse mere på sundhed på arbejdspladsen. Dels fordi sunde arbejdspladser er mere attraktive end usunde, dels fordi sunde medarbejdere er mere kreative, fleksible og produktive end usunde. (Aldrich 2001, s.3) Baggrunden for at det er nødvendigt for virksomhederne at nytænke i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere kan skyldes flere forhold. 1) De små ungsdomsårgange er på vej ud på arbejdsmarkedet, og nettotilgangen af arbejdskraft forventes derfor i de kommende år at være negativ. 2) Yderligere er en stigende polarisering allerede i gang, hvilket også bevirker, at gruppen af potentielle medarbejdere i en virksomhed yderligere begrænses, idet der vil blive stillet stadig større krav til arbejdskraftens uddannelse og kompetencer. 3) Den øgede globalisering vil kunne

12 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 11 betyde en større trafik af arbejdskraft udefra og ind, men også indefra og ud af landet, idet det vil være mere uproblematisk for udenlandsk arbejdskraft at arbejde i Danmark og omvendt. Kampen om de gode medarbejdere vil således skærpes. Høj løn er ikke længere tilstrækkeligt, når en virksomhed vil tiltrække en medarbejder. (Aldrich 2001). Ydermere har vores holdning til arbejdet løbende ændret sig. Efter en tid hvor fritiden havde høj prioritet, så viste en undersøgelse i 1995 om danskernes holdning til informationsteknologi, at for en stor del af danskerne var arbejdstid og fritid nu lige vigtige. I undersøgelsen blev informanterne stillet overfor 3 udsagn Arbejde er mere tilfredsstillende end fritid, Fritid er mere tilfredsstillende end arbejde og Arbejde og fritid er lige tilfredsstillende. 80% af de adspurgte mente, at arbejde og fritid er lige tilfredsstillende. Vi lever ikke kun vores liv i fritiden, men også på arbejdet, og vi stiller samme krav til kvaliteten. Begge skal være udfordrende og spændende. Begge skal rumme følelsesmæssige udfordringer, oplevelser og socialt samvær med venner. Begge skal kunne rumme familien. Begge kræver interesse og respekt fra de mennesker, man indgår i fællesskab med. (Hoppe 2003, s. 108). Både resultaterne fra den tidligere nævnte undersøgelse fra Teknologisk Institut og resultaterne fra SundBUS-projektet stemmer overens med ovenstående.eksempelvis med følgende citat fra førstnævnte undersøgelse:.noget af det første ledere og medarbejdere nævner, når de skal karakterisere en sund arbejdsplads, er et spændende og meningsfuldt arbejde, hvor den enkelte medarbejder har indflydelse på eget arbejde og de beslutninger i virksomheden, som influerer på den enkeltes arbejde (Aldrich 2001, s. 42). Men udover dette vil den nye generation have tid til det hele liv. De vil have et helt liv. De har hverken en karrierementalitet eller en lønmodtagermentalitet (Hoppe 2003, s. 110). Hvis sundhedsfremme på arbejdspladsen kan være medvirkende til at gøre arbejdspladsen attraktiv for disse kommende og allerede tilstedeværende medarbejdere, så har samfundet og virksomhederne en sammenfaldende interesse i at lave sundhedsfremme på arbejdspladsen. Medarbejderens interesse Umiddelbart må medarbejderen formodes at have en interesse i at bevare og styrke sin sundhed, - vel at mærke såfremt medarbejderen betragter sundhed som en værdi, og såfremt der er overensstemmelse mellem medarbejderens og virksomhedens sundhedsopfattelse. I dette tilfælde vil medarbejderen såvel som virksomheden også nyde godt af virksomhedens gode omdømme. For medarbejderen vil det kunne give status at være tilknyttet en attraktiv virksomhed. Afhængig af sundhedsopfattelse vil forskellige typer af sundhedsfremmeaktiviteter kunne komme på tale. To

13 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 12 forhold vil dog være af generel betydning i denne sammenhæng: Det ene forhold drejer sig om, hvorvidt sundhedsfremme på arbejdspladsen sker på frivillig basis og med den enkeltes ret til selv at bestemme både formelt og reelt. I sundhedsprogrammet nævnes støtten fra det sociale netværk som en værdifuld faktor. Det sociale netværk kan givet være en støtte, men vil også ved divergerende meninger kunne være en negativ faktor i form af gruppepres. Ligeledes kunne der tænkes at ligge et pres fra ledelsens side. Det andet forhold drejer sig om, at sundhedsfremme på arbejdspladsen tager sit udspring på arbejdspladsen, men i større eller mindre omfang, på godt og på ondt, kan influere på fritiden og privatsfæren. Eksempelvis vil den del af sundhedsfremmeaktiviteterne, der har karakter af fritidsaktiviteter, gøre arbejdskollegerne til en del af det sociale netværk. Disse aktiviteter vil knytte medarbejderen tættere til virksomheden og kollegerne end til familien og boligområdet. Det øger derfor risikoen for social isolering ved fyring eller pensionering. Man mister ikke bare sit arbejde, men også både netværket relateret til arbejde og til fritidsaktiviteter. I undersøgelsen fra Teknologisk Institut opfattes en del af sundhedsfremmeaktiviteterne af såvel virksomhed som medarbejdere som personalegoder (Aldrich 2001), hvilket må betyde, at disse aktiviteter kan tolkes som værende i medarbejderens interesse. Jeg vil i diskussionen vende tilbage til, hvordan parternes interesser kommer i spil og modspil. Værdibaseret ledelse Forskellige ledelsesteorier har været fremme gennem sidste århundrede. De har præget arbejdspladsens kultur på forskellig vis. For ca 10 år siden kom Værdibaseret Ledelse (VBL) på dagsordenen i Danmark. Først i private virksomheder og for alvor for 6 år siden i offentlige virksomheder. Man begyndte at tale om artikulerede kerneværdier (Morsing 2004), og værdigrundlaget blev en del af virksomhedens strategi. Værdigrundlaget skal udarbejdes i dialog, integreres i virksomhedens hverdag og forankres i kulturen. VBL stiller krav til ledelsen om blandt andet en samtalekultur, et holistisk syn på organisationen og dens medlemmer, at opmærksomheden flyttes fra organisatoriske strukturer til organisatoriske processer, og at ledelsen har indsigt i værdier hos dem, der påvirkes af ledelsens beslutning (Syddansk Universitet 2004). I en undersøgelse 6 udført i 2003 blandt 68 virksomheder og 46 kommuner har 84% defineret et skriftligt sæt værdier. I en anden undersøgelse udført af Mette Morsing 7 er arbejdet med værdiledelse i 301 danske 6 Der er i min kilde ikke opgivet, hvordan virksomhederne er udvalgt og hvem, der har foretaget undersøgelsen 7 Mette Morsing, lektor, ph.d. is associate professor at Department of Intercultural Communication and Management at Copenhagen Business School (CBS) and director of Center for Corporate Values & Responsibility at CBS

14 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 13 virksomheder (både offentlige og private) (september 2001) blevet undersøgt. Virksomhederne kommer med tilsammen 2182 værdiudsagn. De 5 hyppigste værdier var: kunden/brugeren, medarbejderen/mennesket, innovation/udvikling/dynamik, åbenhed/dialog/kommunikation og kvalitet (Syddansk Universitet ). VBL synes således at være den for tiden fremherskende ledelsesteori, der har været medvirkende til at skabe en kultur, hvor medarbejderen betragtes som virksomhedens værdi, hvor dialogen er i højsæde og hvor der stilles krav til ledelsen om at anlægge et holistisk syn på organisationen og dens medlemmer og rette opmærkheden mod organisatoriske processer (Syddansk Universitet). Virksomhedens kultur synes ud fra dette gunstig for et tiltag som sundhedsfremme på arbejdspladsen, der udnytter det sociale netværk, giver indtryk af at drage omsorg for medarbejderne og inddrager deres hele liv. Sundhedsfremme i offentligt regi Jeg vil her se på, hvorledes tiltaget sundhedsfremme på arbejdspladsen er beskrevet i sundhedsprogrammet Sund hele livet, med henblik at forsøge at afdække, hvilket sundhedsfremmebegreb, der er tale om, og med hvilke begrundelser og hensigter arbejdspladsen er udvalgt som en af de settings, hvori sundhedsfremme skal foregå. Sundhedsfremmebegrebet i sundhedsprogrammet For at afdække, hvordan begrebet sundhedsfremme forståes i programmet, har jeg i dokumentet fundet de sammenhænge 9, hvori ordene sundhedsfremme, sundhedsfremmende og sundhedsfremmeaktiviteter optræder. 9 steder optræder ordet sundhedsfremme eller sundhedsfremmende sammen med ordet forebyggelse respektive forebyggende. I disse sammenhænge adskilles de to begreber ikke, forstået på den måde, at der ikke redegøres for, hvad hvert enkelt af begreber dækker over i den konkrete sammenhæng 10. Få steder nævnes alene begrebet sundhedsfremme (eller de deraf afledte ord sundhedsfremmende eller sundhedsfremmeaktivitet). Heraf sker det 2 gange i relation til skolen, 1 gang i relation til gravide og 4 gange i relation til arbejdspladsen (se tabellen nedenfor). 8 Forelæserens navn er ikke opgivet 9 Ved hjælp af har jeg brugt avanceret søgning. Jeg har under rubrikken med alle ordene skrevet sund hele livet, for at få sundhedsprogrammet med blandt resultaterne. Under rubrikken med mindst et af ordene har jeg skrevet de ord, jeg ville finde i teksten.

15 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 14 Tabel over forekomst af sundhedsfremmebegrebet uden ledsagelse af forebyggelsesbegrebet setting Initiativets indhold/form Ansvarsfordeling Skole og Kost og fysisk aktivitet (s. 53) 11 Fælles udfordringer daginstitutioner Udvikling af værktøjer til evaluering af skolen som sundhedsfremmende miljø (s. 61) Det offentlige (undervisningsministeriet) sundhedsvæsenet At flere børn bliver ammet og i længere tid, end det er tilfældet i dag Det offentlige (s. 52) Arbejdspladsen Understregning af at det skal ske med frivillighed og respekt for den enkelte (s. 7) Det er effektivt (i denne setting), og der er grobund for målrettede forebyggelsesaktiviteter og for integration mellem arbejdsmiljø og målrettede sundhedsfremmeaktiviteter (s. 27) Fælles udfordringer Stor interesse fra både virksomhedsledere og medarbejdere som har vist sig i form af har fået sundhedspolitikker for rygning, alkohol, sund kantinemad, fysisk aktivitet, støtteordninger for misbrugere m.v (s. 58) De steder, hvor sundhedsfremme konkretiseres, sker det således med eksempler på livsstilsrelaterede indsatser: kost, motion, alkohol og tobak (herunder støtte til misbrugere), samt en styrkelse af amningen. Med undtagelsen af amningen må det betragtes som en stærk fokusering på forebyggelses aspektet. Det bekræfter Finn Kamper-Jørgensens karakteristik af sundhedsprogrammet: I dette program er balancen mellem sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse tippet mod sygdomsforebyggelse, ligesom sygdomsperspektivet er betonet tungere end før (den foregående regerings folkesundhedsprogram). (a, s. 46) Sundhedsfremmebegrebet anvendes således i sundhedsprogrammet, men udover de 3 nævnte steder, hvor det relateres til livstilsfaktorer respektive amning, fremgår det ikke tydeligt af sundhedsprogrammet, hvad der forståes ved sundhedsfremme. Det bruges hyppigt sammen med forebyggelse, enkelte stedet som synonym for forebyggelse. Sundhedsfremmebegrebet afspejler det bagvedliggende sundhedsbegreb (Kamper-Jørgensen 2003). For yderligere at indkredse, hvilket sundhedsfremmebegreb, der arbejdes ud fra i sundhedsprogrammet , vil jeg i næste afsnit derfor søge at afdække, hvilket sundhedsbegreb, sundhedsprogrammet bygger på. Jeg vil beskrive sundhedsbegrebet udfra følgende karakteristika: positivt/negativt, bredt/snævert og åbent/lukket (Jensen 2000a). 10 ( Regeringen 2002, s. 5, 6, 8, 14, 32, 32, 34, 55, 58).

16 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 15 Sundhedsbegrebet bag sundhedsprogrammet Umiddelbart må det forventes at sundhedsprogrammet bygger på det af WHO definerede sundhedsbegreb: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, social og psykisk well-being (), idet dette sundhedsbegreb danner baggrund for sundhedsstrategien Sundhed i det 21. århundrede, som Danmark har tilsluttet sig. I WHO s definition af sundhed, er sundhed defineret med både en fraværsdimension og en tilstedeværelsesdimension: Fravær af sygdom og svagelighed og tilstedeværelse af well-being fysisk, psykisk og socialt. Fraværsdimensionen eller den negative dimension omhandler forebyggelse og behandling med henblik på at undgå sygdom. Denne dimension er tilstede i sundhedsprogrammet og dominerer som ovenfor beskrevet sundhedsprogrammet. Tilstedeværelsesdimension eller den positive dimension handler om det gode liv livskvalitet (Jensen 2000a). Det gode liv og livskvalitet repræsenterer imidlertid i sundhedsprogrammet helt overvejende fraværsdimensionen. Det gode liv eller livskvalitet kan opnås på følgende måder: Mål Initiativets indhold/form Ansvarsfordeling Forbedring af en mere systematisk indsats med patientrådgivning, -støtte, - Det offentlige livskvalitet rehabilitering m.v. ( s. 4) 12 et godt liv at undgå sygdom (s. 6) - Undgå tab af at sætte fokus på en række store folkesygdomme (s. 6) det offentlige livskvalitet Sikre aldring med høj livskvalitet En god ernæringstilstand og et tilstrækkeligt indtag af energi, vitaminer og mineraler (s. 56) det offentlige (ved information) Der er således også her tale om forebyggelse i forskellige former 13. Målet, det gode liv/ livskvalitet, opnås ved fravær af sygdom eller begrænsning af sygdommens virkninger. Også betydningen af sociale relationer tænkes ind i forhold til fraværsdimensionen. (I modsætning til at se sociale relationer som værende af betydning for socialt velvære, en del af den positive dimension) : Betydningen af nære netværk slår igennem ved meget forskellige sygdomme der er tale om en selvstændig faktor for overlevelse og livskvalitet. (Regeringen 2002, s. 60). 11 Dette og de øvrige sidetal i tabellen henviser til (Regeringen 2002) 12 alle sidetal i tabellen henviser til (Regeringen 2002) 13 Citaterne her og i bilag 1 rummer eksempler på, hvad der kunne betragtes som primær og tertiær forebyggelse, udfra definitionerne i ).

17 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 16 WHO s definition rummer de to nævnte dimensioner af sundhed. Tilstedeværelsen af den positive dimension indebærer endvidere, at kun individet selv kan beslutte, hvordan det sunde liv skal leves (Jensen 2000b) og dermed selv definere, på hvilken måde, livskvalitet kan opnås. Sundhedsprogrammets tekst rejser i høj grad tvivl om, hvorvidt dette også er regeringens opfattelse. Sundhedsprogrammet er rigt på opfordringer til en bestemt adfærd (spise sundt, motionere osv.), som ikke betvivles og må betragtes som den gode, sunde og rigtige adfærd. Denne opfattelse forstærkes af følgende citat: Udsatte gruppers forestillinger om livskvalitet og et godt liv kan udfordre de gængse normer og værdier i samfundet. En udfordring, som det er vigtigt at kunne håndtere i arbejdet med disse målgrupper. (Regeringen 2002, s. 55). Disse udsatte grupper må hermed formodes at have en forestilling om livskvalitet, der ligger udenfor den gængse, og citatet giver på ingen måde indtryk af, at det er en bedre forestilling om livskvalitet, snarere tværtimod. Hvorvidt udfordringen, der skal håndteres, skal munde ud i en accept af denne forestilling om livskvalitet eller en modificering af forestillingen i retning af det gængse, gives der ikke svar på. På baggrund af ovenstående mener jeg at kunne konkludere, at sundhedsprogrammet ikke kan siges at være baseret på WHO s definition af sundhed, men derimod at være baseret på et negativt og lukket sundhedsbegreb. I 1986 underskriver en række lande, heriblandt Danmark, Ottawa Charter for Health Promotion. WHO s definition af sundhed i Ottawa Charter for Health Promotion (1986) lyder som følger: Sundhed er en ressource for dagliglivet ikke et livsmål. Det er et positivt udtryk, der understreger såvel sociale og personlige ressourcer som fysiske evner. I og med at der her er tale om den positive dimension af sundhed, mener jeg, at sundhedprogrammet ej heller tager udgangspunkt i dette sundhedsbegreb. Sundhed betragtes her ydermere som et middel til et mål, mens sundhed i sundhedsprogrammet snarere ses som et mål i sig selv, idet der her arbejdes med enkeltfaktorer. Hvorvidt sundhedsbegrebet kan karakteriseres som bredt eller snævert vil blive belyst i det følgende afsnit, som omhandler kerneperspektivet i sundhedsprogrammet. Dvs. hvilke sundhedsproblemer, der rettes fokus imod, og hvordan de tænkes løst. Løsningen hænger tæt sammen med, hvilke årsagssammenhænge, der tænkes i, og dermed om der tages udgangspunkt i et bredt eller et snævert sundhedsbegreb (Jensen 2000a).

18 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 17 Arbejdspladsen som setting for sundhedsfremme ud fra sundhedsprogrammet Jeg vil analysere arbejdspladsen som setting for sundhedsfremme ud fra de karakteristika, der er opstillet i den typologi Whitelaw har introduceret (se bilag 1) (Whitelaw 2001). Her vurderes sundhedsfremmetiltaget udfra følgende : - Kerneperspektivet hvilke problemer udgør kernen, og hvordan ses de at kunne løses. (Core perspective/ analysis of problem-solution) - Relationen mellem sundhedsfremmetiltaget og settingen. (Relationship between the health promotion and the setting) - Aktivitetens praktiske fokus (Practical focus of activity) - Faglige discipliner, som primært understøtter tiltaget (Indicative contributory disciplines) - Indikatorer, som benyttes til evaluering af tiltaget (Indicators) Kerneperspektivet I sundhedsprogrammet sættes der særlig fokus på folkesygdommene, idet de betragtes som et af de store sundhedsproblemer 14. Folkesygdomme kædes sammen med risikofaktorer på følgende måde: Der er en klar sammenhæng mellem de store folkesygdomme og programmets risikofaktorer. (Regeringen, s. 32). Risikofaktorer er i denne sammenhæng: rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet, svær overvægt, ulykker, arbejdsmiljø og miljøfaktorer, og de store folkesygdomme er: aldersdiabetes, forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-karsygdom, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser, rygerlunger. Risikofaktorerne indeholder en række livstilsfaktorer, og det er disse livsstilsfaktorer, der især lægges vægt på i sundhedsprogrammet. Endvidere er der i sundhedsprogrammet en tendens til, at disse livstilsfaktorer glider i retning af at blive til årsagsfaktorer: Rygning er således årsag til ca. 30% af de iskæmiske hjertesygdomme og ca. 90% af samtlige tilfælde af lungekræft. (Regeringen 2002, s. 10). Årsagsplaceringen resulterer i, at rygning fra at være én blandt flere risikofaktorer, bliver til årsagen og fokus flyttes således bort fra andre risikofaktorer for udvikling af lungekræft. Hvad der udnævnes som årsag afhænger af, hvad der er relevant for sammenhængen, og diskussioner om årsagsforhold handler tit om retten til at bestemme, hvad der er relevant. (Poulsen 2003). I tilfældet rygning rettes fokus mod en individrelateret risikofaktor fremfor eksempelvis nogle af levekårsfaktorerne med betydning for udvikling af lungekræft. Denne årsagssammenhæng får 14 Og det er ikke noget lille problem...det er sygdomme med så stor udbredelse, at udtrykket folkesygdomme er berettiget. Det er sygdomme, der har store menneskelige omkostninger, og samtidig koster milliarder for det danske sundheds- og socialvæsen. (Regeringen 2002, s. 32)

19 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 18 betydning for, hvilke løsninger, der ses, og hvor ansvaret skal placeres: Ved at identificere årsager er man med til at definere, hvad der skal gøres. I årsagsplaceringen ligger også en ansvarsplacering. (Vallgårda 2000). I sundhedsprogrammet ligger ansvaret i vid udstrækning hos den enkelte, idet løsningen er en livsstilsændring, og livsstilen er, som det følgende citat viser, ifølge sundhedsprogrammet, noget man vælger : Hvad kan den enkelte gøre? vælge sunde madog måltidsvaner, (Regeringen 2002, s. 18). Sundhedsfremme består således i at få den enkelte til at tage ansvar og vælge sunde livsstilsvaner. Levekårene inddrages i et væsentligt mindre omfang som værende af betydning for at opnå sundhed i befolkningen. Blandt risikofaktorerne findes to levekårsfaktorer: miljøet og arbejdsmiljøet. Der er her tale om påvirkninger i form af fysiske og kemiske påvirkninger generelt fra miljøet og specifik fra arbejdsmiljøet (luftforurening, kemiske stoffer i produkter på markedet, skimmelsvampe i bygninger, støj, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde m.m.). De nævnte levekårsfaktorerne står som selvstændige faktorer uafhængige af livsstilsfaktorerne. Levekårenes betydning for sundheden nævnes, men kun enkelte steder i sundhedsprogrammet og da fortrinsvis som fællesskabet ansvar for at sørge for rammer,, der kan understøtte den enkeltes valg af en sund livsstil: Hvad kan vi gøre i fællesskab? skabe sunde mad- og måltidsordninger på skoler, institutioner, idrætsforeninger, arbejdspladser m.v..- opbygge netværk og initiativer der kan understøtte sunde kostvaner (Regeringen 2002, s. 18). Levekårene nævnes dog i en anden betydning i afsnittet om Hjerte-karsygdomme. Efter en gennnemgang af de påvirkelige livsstilsfaktorer, står der om levekårenes betydning: Der findes en tydelig sammenhæng mellem risiko for hjerte-karsygdom og levekår eksempelvis socioøkonomisk forhold, uddannelse, sociale netværk og arbejdsmiljø (Regeringen 2002, s. 39). Denne sammenhæng leder imidlertid ikke frem til forslag eller direkte tiltag, der skal sætte ind overfor disse forhold. Derimod henvises i det følgende afsnit om forebyggelse af hjerte- karsygdomme først til sammenhængen mellem livsstilsfaktorerne kost, motion og tobak og hjertekarsygdom, - og herefter betones vigtigheden af livsstilsændringer hos individer, der tilhører særligt udsatte erhvervsgrupper som ufaglærte arbejdere (Regeringen 2002, s. 39). Sundhedsprogrammet fokuserer således helt overvejende på sundhedsproblemer som noget, der har med det enkelte individ at gøre, og løsningen lige så. Sundhedsproblemerne skyldes borgernes usunde livsstil og løsningen er, at borgerne rådgives og vejledes til at vælge en anden livsstil Tilbud om integreret individuel tilpasset hjerterehabilitering, som omfatter livsstilsintervention (fysisk træning, støtte til kostændring og støtte til rygeophør m.v.), patientundervisning og psykosocial omsorg samt medikamentel forebyggende behandling, kan bidrage positivt til hjertepatienternes fysiske, psykiske og sociale funktion samt livskvalitet. (Regeringen 2002, s. 39)

20 Lisbeth Kern Hansen sundhedsfremme på arbejdspladsen 19 Sundhedsbegrebet kan hermed karakteriseres som værende snævert. En indplacering af denne form for sundhedsfremme i Whitelaws typologi, vil være en indplacering som an active model (se bilag 1). Problemet er at finde i den enkeltes adfærd (livsstilen), noget af løsningen ligger i settingen. Forholdet mellem sundhedsfremme og setting I sundhedsprogrammet udpeges arbejdspladsen som setting for sundhedsfremme. Der angives to grunde hertil: For det første skaber arbejdspladsen adgang til over halvdelen af den voksne befolkning, som må betragtes som værende en af målgrupperne: Langt over halvdelen af den voksne befolkning har tilknytning til en arbejdsplads. Arbejdspladsen er derfor en naturlig tilgang til at forbedre befolkningens sundhed. (Regeringen 2002, s. 58). For det andet gør særlige træk ved arbejdspladsen den velegnet for sundhedsfremmetiltag: Dels har det fysiske og psykiske arbejdsmiljø en betydelig indflydelse på medarbejdernes sundhed, dels er arbejdspladsen som socialt netværk en vigtig bærer af holdninger til sundhed og en vigtig ramme for støtte til konkrete adfærdsændringer. (Regeringen 2002, s. 58). De nære netværk, familie venner og kolleger er en dokumenteret vigtig faktor for påvirkning af holdninger og tilskyndelse til ændring af sundhedsadfærd.(regeringen 2002, s. 60). I sundhedsprogrammet lægges der op til, at arbejdspladsen skal bidrage aktivt, idet den flere steder beskrives som aktør 16 og som et af de fællesskaber, der skal vedkende sig sit ansvar og sin del af opgaven 17. Hvordan arbejdspladsen konkret skal bidrage omtales i forhold til de enkelte risikofaktorer 18. Overordnet drejer det sig om, at arbejdspladsen skal give mulighed for sunde valg med hensyn til livsstil og udarbejde politikker på disse områder 19. Som det fremgår af ovenstående er der forhold vedrørende arbejdspladsen (at målgruppen er tilstede og at der er et socialt netværk), som kan udnyttes og i et vist omfang bliver udnyttet til 16 (i forbindelse med Svær overvægt ) Vigtige aktører er skolen,.arbejdspladser, (Regeringen 2002, s. 22) 17 At forbedre vores sundhed forudsætter, at vi alle vedkender os vors ansvar og påtager os vores del af opgaverne. Dvs. den enkelte arbejdspladser;. (Regeringen 2002, s. 4). 18 Større tilgængelighed af sund mad og gode rammer for måltider på skoler, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, i den offentlige forplejning m.v. (Regeringen 2002, s. 16) 19 Sundhedspolitikker er et værktøj til at fastsætte målsætninger og indsatser for et område. Fx ved lokale beslutninger i kommuner, og på arbejdspladser om alkoholpolitik, kostpolitik m.v. (Regeringen 2002, s. 59).

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Baggrund og formål. Det brede sundhedsbegreb. Der eksisterer ikke en entydig definition af, hvad en folkesundhedsrapport

Baggrund og formål. Det brede sundhedsbegreb. Der eksisterer ikke en entydig definition af, hvad en folkesundhedsrapport Baggrund og formål 2 Der eksisterer ikke en entydig definition af, hvad en folkesundhedsrapport er. Men ifølge en af de mest citerede definitioner er folkesundhedsrapportering et system, hvor der indsamles,

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk Sundhed! Hvad snakker du om? Af Karen Wistoft professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor ved institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV,

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune Sundhedspolitik F O R A L B E R T S L U N D K O M M U N E E T S U N D T L I V F O R A L L E Albertslund Kommune Forord 3 Indhold Albertslund Kommunes Sundhedspolitik 4 Grundlaget 5 Sundhedspolitikken 6

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere