Har arbejdet med flipped elementer i dette semester generelt i flere forløb, da det både har været teoretisk og praktisk idræt.

Transkript

1 Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser, skole, klasse/ kursus, fag, niveau. Forløbets varighed Kort beskrivelse af klassen (elevforudsætninger) Forløbets eller læringsaktivitens primære indholdsområde Hvad er målet med forløbet/ læringsaktiviteten? Hvad er målet med at inddrage video? Kort beskrivelse af den didaktiske tilrettelæggelse af forløbet/aktiviteten. Uddyb gerne hvordan eleven har været aktiv. Kamilla Kej, Nyborg Gymnasium, 3g2h id/1, idræt B. Har arbejdet med flipped elementer i dette semester generelt i flere forløb, da det både har været teoretisk og praktisk idræt. En sammensat idrætsklasse med elever fra flere 3.g stx-klasser og to 2.hf-klasser. At anvende videoer, som eleverne selv producerer. Det har både været i praktiske og teoretiske timer. At bruge film som motivationsfaktor og anderledes didaktisk redskab. At eleverne sætter dig meget ind i stoffet og derved lærer bedre, inden de skal filme. Det handler om både, at bruge video til bedre at forstå det, man arbejder med men samtidig producere noget, som kan anvendes som repetition til eksamen. I det praktiske fungerer videoerne desuden som et produkt, hvor læreren kan se deres niveau i aktiviteten. Der har i forløbet været 5 moduler, hvor vi har arbejdet med videoer. Modulerne har IKKE været i forlængelse af hinanden, men er indlagt hvor det har været naturligt i forhold til de andre almindelige moduler Modul 1: At prøve at filme

2 Uddyb også gerne hvordan brugen af video som læringsmateriale er tilrettelagt. Hvordan er eleven fx blevet introduceret til at producere videoer? Eleverne har fået en video, som introduktion til videolicious. De har fået noget tid i en time, hvor de skulle lave en film, hvor de fortæller noget om fodbold. Det handler om at lære programmet videolicious, og de skal derfor ikke bruge meget tid på indholdet. Eleverne har fået følgende besked: Kort video om fodbold vha Videolicious Opgave: I grupper på 3 personer skal I lave en video om fodbold. I bestemmer selv, hvad den handler om. Målet er at lære at bruge Videolicious. De små film af 1 min. længde skal lægges ind her. Eleverne havde nogle problemer med programmet, så derfor lykkedes det ikke for alle. Konklusionen blev, at selve programmet skal være valgfrit, når de skal lave noget, som fokuserer mere på indholdet. Eleverne valgte at informere om noget, som de havde forholdsvis godt kendskab til Modul 2: Eleverne skal repetere led. De har fået en time til at lave en video, hvor de hver skal vælge et led. Eleverne har fået følgende besked inden de skulle filme: Videoopgave: Beskriv et led, dets bevægelser og de muskler, som bevæger det. 1. Find en tegning af leddet og forklar, hvordan leddet er opbygget ved at pege med en blyant eller noget lignende. 2. Vis derefter hvilke bevægelser leddet kan lave ved at filme en af jer, som laver bevægelserne. Hver gang I har filmet én bevægelse, skal I forklare, hvilke muskler, som laver denne bevægelse. I kan gøre det ved at vise på personen, hvor musklen er, eller ved at filme musklerne i bogen. I kan vælge mellem hofteleddet, knæleddet, skulderleddet, rygsøjlen. Der er en præmie til den bedste video. Bedste video er vurderet ud fra høj faglighed og teknisk udførelse. Videoerne, skal lægges på denne padlet. I vælger selv hvilket program I filmer med. Jeg har se videoerne igennem og har nogle kommentarer til alle, som både går på det faglige og kvaliteten af videoen som formidling. Vi har I klassen set alle videoer, for at repetere de forskellige led, og klassen har givet hinanden konstruktiv kritik på videoerne.

3 Modul 3: Praktisk idræt - eleverne skal arbejde med server. Eleverne har arbejdet med server i idræt c. Som lektie har de set videoer, som gennemgår de forskellige server. De har fået til opgave, at de skal filme 2 forskellige gode server. De har hele modulet til at øve og arbejde med serven og filmene skal godkendes. Eleverne har fået at vide, at jeg også bruger filmene til at vurdere hvad de kan. Der var rigtig god aktivitet. Jeg oplevede at de arbejdede omkring 40 min. Server, hvilket normalt er umuligt, da de ellers hurtigt synes, at det bliver kedeligt. Modul 4: Eleverne skal repetere noget svært teori om nervesystem I stedet for at svare på arbejdsspørgsmål, så skal eleverne lave videoer om emnet. Emnet er delt ud, så der bliver videoer om det hele. (Se bilag. Videoerne tæller desuden som en aflevering, som eleverne får tilbagemelding på. Se bilag 1. Jeg har givet eleverne sedler med kommentar til både formidlingen og indholdet. Få elever er ikke så glade for at blive filmet og har det dårligt med at det bliver vist i timerne for resten af klassen. Modul 5: Praktisk idræt - eleverne skal filme slagsekvenser i badminton Eleverne har fået til opgave at filme en slagsekvens i badminton, som er noget af det, som de kan bruge direkte til eksamen. Det bliver meget tydeligt for eleverne, hvor svært det er at få det til at fungere. Det bliver meget synligt, når de skal aflevere videoerne, hvad eleverne faktisk kan - både for elever og lærer. Overvejelser over eleven som producent at læringsvideoer: a. Hvad er begrundelsen for at eleverne selv skal producere videoer? b. Hvordan anvendes videoproduktionerne a. Det er en stor motivationsfaktor for de fleste elever. De arbejder ofte meget grundigt med det, som der skal filmes. b. Omkring det teoretiske har hele klassen set alle videoerne, så man også hører det, som man ikke selv har arbejdet med. I det praktiske fungerer videoerne mest, så læreren kan se, hvad eleverne kan. Jeg forestiller mig, at alle videoer er meget aktuelle, når eleverne skal til eksamen til repetition. c. Eleverne har arbejdet i grupper om at producere videoer. Eleverne har givet hinanden feedback på, hvordan videoerne fungerer som formidling. d. Der arbejdes ofte meget grundigt med de ting, som skal filmes. Ulempen er, at man ikke kan lave videoer om alt, så man arbejder ofte kun om en mindre del af stoffet.

4 i elevernes samlede læringsforløb? c. Hvordan samarbejder eleverne og giver feed back? e. Videoerne er ikke kun målet, da det ofte er det forudgående arbejde, hvor eleverne har opnået læringen. For at videoen er god, hvis der arbejdes med teoretisk stof, skal både det faglige og det formidlingsmæssige fungere. Men selv om videoen ikke er god, kan eleverne sagtens have opnået en læring af det teoretiske stof. I forhold til de praktiske er videoerne altid gode, da de viser, hvad eleverne kan. f. Her mangler jeg klart nogle redskaber, især til videoer omkring det praktiske. d. Hvordan forventes videoproduktion at understøtte elevens/elevgruppens læring? e. Hvilke tegn skal der være for at jeg kan se målet med videoen er nået? f. Hvordan gives der feedback på elevernes videoer? Link til eksempler på elevproduceret materiale. (video, podcast, spørgeskema m.m.) Padled, som vi har brugt til opsamling: Eksempel på video om led: Eksempel på badmintonserver: Daniel3.MOV Daniel4.MOV

5 Eksempel på film fra nervesystemet: Eksempel på badmintonsekvens: trim.18c84afa-e817-40ad-b639-60d6af2fe58e.mov Evaluering af forløbet Undervisers evaluering elevers evaluering Det er meget tydeligt for mig, at videoerne motiverer eleverne på en helt anden måde. Det er ikke selve produktet, som giver mest læring, men mere det forarbejde, hvor de arbejder med stoffet. Det fungerer rigtig godt i det praktiske, da jeg har stor glæde af at kunne se igen, hvad eleverne har lavet, da jeg ikke altid kan have fokus på dem alle i timerne. Jeg vil gerne gøre mere ud af flipped learning og bruge videoer i undervisningen, men er ofte presset på tid. Derfor får jeg en fornemmelse af, at det bliver gjort lidt for hurtigt, og derfor ikke så godt, som det kunne blive. Jeg savner flere ideer til at give feedback på videoerne. Jeg har ikke nået at evaluere med eleverne endnu, men nogle elever har været ked at af skulle optage video, da de ikke så gerne vil være på i klassen. Eventuelt øvrige didaktiske overvejelser

6 Bilag 1: Nervesystemet og idræt I skal lave små videoer, som fortæller om: 1. Overordnet om nervesystemet s I videoen skal der indgå en forklaring af, hvordan nervesystemet inddeles, figur 2.6 og ordene: centralnervesystem, det perifere nervesystem. (Rasmus C. og Bolle), (Amanda og Karoline) 2. Det perifere nervesystem, Indputdelen s. 44. I videoen skal der indgå en forklaring af Inputdele i nervesystemet, forklaring sanseorganerne i muskler og sener, figur 2.10 og ordene muskelten og seneten. (Karoline og Amanda), (Mia, Mia og Sandra) 3. Det perifere nervesystem, outputdelen s. 44. I videoen skal der indgå en forklaring af det somatiske nervesystem og det autonome nervesystem og figur 2.3 (Mia H., Mia S., Sandra), (Nicolaj, Christoffer) 4. Det sympatiske nervesystem s I videoen skal der indgå en forklaring af det sympatiske nervesystem, hvad det påvirker kroppen til, hvilket hormon det anvender og figur 2.8. (Anders og Oscar) 5. Det parasympatiske nervesystem s I videoen skal der indgå en forklaring af det parasympatiske nervesystem, hvad det påvirker kroppen til, hvilket hormon det anvender og figur 2.8. (Anders og Oscar), (Sebastian, Rasmus T., Mikkel) 6. Adrenalin s I videoen skal I forklare, hvordan adrenalin påvirker kroppen, hvorfor det er vigtigt for idrætsfolk. (Nicolaj og Christoffer), (Rasmus og Bolle) 7. Afværgerefleksen s I videoen skal I forklare, hvordan afværgerefleksen fungerer, brug fig (Rasmus T., Mikkel og Sebastian) 8. Den myotatiske refleks s. 48. I videoen skal I forklare, hvordan den myotatiske refleks fungerer, brug fig (Andreas og Victor), ( Alexander og Magnus)

7 9. Medfødte bevægelsesmønstre s I videoen skal I forklare de medfødte bevægelsesmønstre og deres sammenhæng med idræt. Brug fig (Magnus og Alexander), (Victor og Andreas) Krav: tænk over formidlingen, brug gerne de whiteboard i A-gangen