Mikroskopi-vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikroskopi-vejledning"

Transkript

1 Mikroskopi-vejledning Procedure for undersøgelse af fisk Brug så vidt mulig kun levende fisk, gerne de der ser ud til at være mest påvirket (sorte i kanten eller fisk på risten). Aflivning bør foregå umiddelbart før undersøgelsen. Først tildeles fisken et slag i hovedet (bedøver fisken) hvorefter fisken aflives ved at: 1. Skære hovedet delvist over så nakkehvivlerne bliver skåret over 2. Stikke en sylespids genstand gennem kraniet ind i hjernen, røre rundt, fortsætte ind bag hovedet til hvirvelsøjlen samtidig med der røres rundt Begge metoder kapper nerveforbindelserne til kroppen. Fordelen ved brug af metode 2 er et noget mindre blodbad. Hud. 1. Med kniv skrabes slim og skæl fra kroppens sider, finner og hvor finner tilhæfter. 2. Skrabet placeres på objektglas. 3. Læg et dækglas over og tryk let så skrabet spredes. a. Mange hud- og gælleparasitter kan ses ved en forstørrelse på 100 x, men de mindste flagellater kan først med sikkerhed skelnes ved 400 x. b. Store hudparasitter (ca. >200µm) kan ses ved forstørrelsen 40 x, middelstore ved 100 x, mens de mindste flagellater (5-10µm) først med sikkerhed kan skelnes ved 400 x. Gæller. 1. Klip én eller flere gællebuer ud. Hos meget små fisk kan hele gælleblokken trækkes ud med pincet. 2. Gællen placeres på objektglas 3. Der tilsættes et par dråber vand (bør være så rent vand som muligt) 4. Gælle-lamellerne spredes ved at presse dækglasset ned over. a. Da det ofte er vanskeligt at have plads til både gællebue og dækglas, kan man undlade dækglas, eller undlade gællebuen ved at skære en række gællelameller af som så undersøges. b. Store gælleparasitter (>100µm) kan ses ved forstørrelsen 40 x, middelstore ved 100 x, mens de mindste flagellater (5-10µm) først med sikkerhed kan skelnes ved 400 x.

2 c. 5. Der skrabes slim fra gælleoverfladen (anvend den anden side af fisken). Slimen lægges på objektglasset, dækkes med dækglas og undersøges som hudskrabet. Blod. Her er det vigtigt at bruge rene redskaber så præparatet ikke forurenes med bakterier udefra. 1. Små fisk: Skær halen af efter gattet med skarp skalpel/ kniv og hold fiskens hoved opad mens fisken presses let så blodet kommer frem. Store fisk: Da det kan være vanskeligt at skære/klippe en tyk hale over, kan fisken sprættes op så blod tages fra milt eller hjertehule. 2. Placer kun en lille dråbe blod på objektglasset. Der behøves kun meget lidt blod. Vand må ikke tilsættes blod, da blodcellerne vil sprænge. 3. Læg dækglas over. Undgå at fange bobler. 4. Bakterier skal ses ved mindst 400 x. Det kan være en fordel at bruge fasekontrast. Tarm 1. Træk tarmen ud i fuld længde. 2. Klip tyndtarmen over lige efter mavesækken og pres tarmindhold ud på objektglasset med en skalpel. 3. Læg dækglas over. 4. Tarmsnyltere ses ved x. Andet der er værd at tage med i undersøgelsen Tag syge fisk op og tjek hud, gæller, øjne og skær fisk op så indre organer kan undersøges. Ved en undersøgelse af fisk finder man ofte flere sygdomsorganismer og sygdomsbilleder samtidig, f.eks.: - Parasitter + Bakterier - Svamp + Bakterier - Mekaniske gælleskader + Forøget slim + Bakterier Spørgsmålet er hvad der kom først? Hvad er den primære årsag til fiskens tilstand? Hvad skal man behandle mod først (prioriteres højest)? Bakterier kommer sandsynligvis ofte ind i fisken via sår, skader efter svamp eller hudparasitter (f.eks. gyrodactylus), gælleskader efter behandling med blåsten eller kloramin (kan svitse gællerne ved for høje doser), over tarmen i forbindelse med problemer med hexamita. Dvs. hvis årsagen til bakteriernes passage ikke fjernes kommer der sandsynligvis i løbet af kort tid endnu et bakterieangreb.

3 Diagnosticering kan være vanskelig i tilfælde efter at en behandling er sat igang. F.eks. hvis formalin er tilsat om formiddagen så kan man godt glemme alt om at finde parasitter på hud og gæller om eftermiddagen. Ved mistanke om sygdom relateret til vand- eller foderkvalitet kan en undersøgelse af vandet eller foder også være nødvendig. Det er vigtigt at danne sig et billede af sygdomsudviklingen: - Hvor stort er problemet? - Hvor mange fisk dør? - Dør fiskene over kort tid eller forholdsvis lang tid? - Kan sygdommen sprede sig i anlægget? - Har fiskene været udsat for ændringer i miljøet på det sidste? Ved at tænke over fiskeart og alder, årstid, temperatur, salinitet, vandkvalitet m.m. kan årsagen til sygdommens opståen oftest afgrænses. Hvilke sygdomsorganismer kan ses? Mange fiskeopdrættere er i stand til, alene på fiskens adfærd, at se hvad fiskene fejler, f.eks. hvis ørreder springer meget i en dam skyldes det sandsynligvis fiskedræber, eller de svømmer sløvt rundt med udstående øjne og har blødninger kan det skyldes bakterie- eller virusangreb. I de fleste tilfælde vil det dog også være rart at se den eventuelle sygdomsorganisme med det blotte øje inden en behandling sættes igang. Til dette arbejde er mikroskopet et uundværligt redskab. De færreste sygdomsorganismer er så store at de kan ses med det blotte øje, dog er fiskeigle og skimmelsvamp relativ let at få øje på, og fiskedræber og gyrodactylus kan ses hvis man kikker godt efter. Langt de fleste organismer er så små at der skal bruges mikroskop for at bestemme dem, eller kun kan bestemmes ved mere avancerede laboratoriemetoder. Som hovedregel kan hud-, gælle- og tarmparasitter relativt let bestemmes vha. mikroskop ud fra deres form, størrelse og bevægelsesmønstre, mens det kræver noget mere træning i brugen af mikroskop for at se de noget mindre bakterier. Dog vil man ofte kunne bestemme bakterierne så langt, at det kan indkredses hvilket antibiotika der skal anvendes, men det kræver mere avancerede laboratorieteknikker, hvis bakterien skal bestemmes til slægt/art. Virus kan slet ikke ses med et almindeligt lysmikroskop, pga. den meget lille størrelse.

4 Hvad er vigtigt at observere? Når man leder efter sygdomsorganismer er det vigtigt at vide hvordan et normalbillede af sit præparat ser ud i mikroskopet, så man kan koncentrere sig om at kikke efter det unormale. Et normalt billede i et præparat fra et skrap fra fiskens hud viser skæl, hudceller og slim. I et gællepræparat ser man normalt gællebuer, primære- og sekundære lameller, slim og ofte blod. Skrab af tarmindhold viser normalt slim med grøn galdesaft, store mørke kantede foderpartikler og bakterier. I en normal blodprøve vil der være mange tallerkenformede røde blodlegemer og få asymmetriske hvide blodlegemer. Da mange sygdomsorganismer er bevægelige og bevæger sig på en let genkendelig måde, er det meget vigtigt at kikke efter de punkter som bevæger i sit præparatet. Man skal lære at skelne mellem de enkelte punkter der bevæger sig og de strømninger som ofte opstår ved at dækglasset presser præparatet ned, især når der er blod og tarmindhold under mikroskop. De fleste sygdomsorganismer har en karakteristisk form evt. med vedhæng som fimrehår, flageller, kroge o. lign., som er vigtig at lægge mærke til. Da de forskellige sygdomsorganismer har forskellig størrelse bliver man med tiden også god til at bruge denne information til at skelne organismerne. Når man undersøger en fisk for sygdom vha. mikroskop vil man ofte opdage at fisken er angrebet af flere forskellige sygdomsorganismer på samme tid, f.eks. tarmsnylter og YDS. Da én sygdom ofte kan forårsage en anden sygdom, er det meget vigtigt at finde alle de forskellige organismer for at den rigtige behandling kan sættes igang. Derudover er det vigtigt at vurdere omfanget af problemet ud fra antallet og hvilken type sygdomsorganisme der er tale om. Alle sygdomme er ikke lige farlige for fisken. Én- og flercellede dyr der er parasitter Angriber typisk hud, gæller og tarm, men også kranie og galdeblære. Størrelsen af dyrene varierer meget, fra de éncellede dyr på få m (f.eks. costia) til de flercellede dyr på flere cm (f.eks. igler). Dette afsnit vil med fordel kunne suppleres med bogen: Fiskeopdræt 1&2, Jon From, Ferskvandscentret. Éncellede dyr (protozoer) Her vil organismer indenfor flg. sygdomsfremkaldende grupper blive præsenteret: - Flagellater - Amøber

5 - Ciliater - Sporedyr Flagellater Anses for at være de mest primitive encellede dyr. Er forsynet med én eller flere pisketråde (flageller). Disse kan anvendes til bevægelse, men også ved fødeoptagelse. - Costia Forårsages af parasitten Ichthyobodo necator (Costia necatrix) Almindelig hos ferskvandsfisk på hud, gæller og finner, hvor den lever af fiskens epitelceller. Iagttagelse: 10-12µm lang og 4-6µm bred. Forsynet med én kort fremadrettet og én lang bagudrettet flagel (ved 100 x forstørr. ses disse ikke). Bevæger sig i langsomme spiralbevægelser. Hvis det er koldt er den ubevægelig og kan let forveksles med hud- og slimceller. Der kan gå op til et minut inden Costia kan ses i mikroskop da varmen gør den aktiv. Nogle livsstadier bevæger sig ikke men sidder fast på hudcellerne. Ligner da små kommaer. - Tarmsnylter Forårsages af Spironucleus (Hexamita salmonis, Octomitus. Snylter i tarmen og sjældnere i galdeblæren og -gangene hos både fersk- og saltvandsfisk. Parasitten findes især i den øverste del af tyndtarmen (lige efter mavesækken). Iagttagelse: På størrelse med Costia, dvs. 8-12µm lang og ca. 4µm bred. I lysmikroskop ved 100 x forstørrelse genkendes snylteren ved, at den farer på må og få, da den bevæger sig hurtigt. Amøber Har ingen flageller eller cilier. Lever at bakterier, slim og afstødte celler. - Gælleamøber Parasitten blev i DK første gang erkendt i forbindelse med gælleproblemer lige efter årtusindskiftet. Siden da er amøber fundet på adskillige akvakulturanlæg, hvor de kan forårsage store problemer med gælletilslimning og -forandringer. Arten kendes endnu ikke. Iagttagelse: Er svære at erkende i lysmikroskop da parasitten ikke er særlig bevægelig og kan ligne tilfældige hudceller. Amøben indeholder ofte nogle små prikker (granula). Gællerne vil ofte være særdeles tilslimede og med forandringer (sammenvoksninger).

6 Ciliater Ciliater er noget større end flagellater og er forsynet med fimrehår (cilier), der anvendes til bevægelse eller til fødefangst. - Trichodina Findes overalt i DK i både ørred- og åledambrug, samt i havbrug. Omfatter adskillige arter, der snylter på hud og gæller hos fersk- og saltvandsfisk. Iagttagelse: Bestemmelse af snylteren til slægt og art er tidskrævende. Derfor plejer man i fiskeopdræt i DK at skelne mellem to typer. De som har en form som en : - flad tallerken (lever på huden) - dyb tallerken/klokkeformet (lever på gællerne, er mindre) Trichodina er gullige, m i diameter, har tre ciliekranse, og en ring af kroge med tandlignende fremspring. Bevæger sig forholdsvist hurtigt omkring. - Chilodonella Findes på hud og gæller af ferskvandsfisk, hvor den lever af og beskadiger epitelceller. Iagttagelse: Op til 70µm, oval, farveløs, bugsiden er flad med cilier ordnet i parallelle rækker. Bevæger sig langsomt rundt. - Ambiphrya (tidligere kendt som Glossatella) og Epistylis Fæstner sig med en fod på gæller og hud, epistylis kun på ferskvandsfisk, men glossatella også på saltvandsfisk. Iagttagelse: Op til 100µm lange, tragt- eller kræmmerhusformet med en flad fod som de hæfter sig fast til værten med. Formen at foden er af betydning for bestemmelse af art/udviklingstrin. I modsætning til Glossatella er Epistylis kolonidannende og sidder på en stilk, der er fasthæftet til fiskenes gæller eller hud. Kan også hæfte sig fast til fiskeæg. Øverst er munden besat med en krans af cilier som bruges til at fange næringspartikler fra vandet. - Fiskedræber Også kaldet hvidpletsyge og forårsages af Ichthyophthirius multifilis. Angriber ørreder. I åledambrug ses udbrud i nyindkøbte glasål. Forekommer kun i ferskvand.

7 Lever under epitelen i hud og sjældenere i gæller, hvor den udvikler og formerer sig. Sidder under epitelen hvor den roterer langsomt, hvorved næringsrige epitelkomponenter frigøres. Iagttagelse: Er 0,2-1,0mm i diameter, brunlig/gullig og beklædt med cilier. Ofte ses en hesteskoformet struktur inde i cellen. Eneste protozoo-parasit hos fisk, der kan ses med det blotte øje. Ses som små hvide pletter i huden eller gællerne. Roterer langsomt. Sporedyr Mangler bevægelsesorganer. De fleste er parasitter, der lever inde i værtens celler. Kan danne yderst modstandsdygtige sporer. - Drejesyge Forårsages af Myxosoma cerebralis. Angriber yngel hos laksefisk, specielt regnbueørreder. Findes fortrinsvist i kraniet, bl.a. i buegangene som indeholder ligevægtsorganet. - Myxidium En gruppe som omfatter adskillige arter. Nogle snylter på fersk- og nogle på saltvandsfisk. Myxidium giradi angriber ålens hud og gæller og indre organer. Iagttagelse: Små cyster på 1-1,5mm, der indeholder store mængder tenformede sporer, der er 9-15 m lange og 5-7 m bredde. De hvide pletter i huden ved Myxidium angreb kan skelnes fra de hvide pletter ved fiskedræber angreb ved, at pletterne i det første tilfælde er mere blanke og ikke så hvælvede. Flercellede dyr (metazoer) De almindeligste flercellede fiskeparasitter kommer fra flg. grupper: ikter, bændelorme, rundorme, igler, krebsdyr. Kun en række ikter vil blive beskrevet her, da det ikke er nødvendigt at anvende mikroskop til at bestemme bændelorme, rundorme, igler eller krebsdyr (f.eks. lakselus). Monogene ikter - Gyrodactylus Angriber laksefisk. Kan forekomme i stort antal på hud og sjældnere gæller hos fersk- og saltvandsfisk. Lever af epitelceller og slim.

8 Iagttagelse: Er 0,3-1,2mm, har 16 marginale og 2 centrale kroge. Føder levende unger. I mikroskopet kendes de på at de har fostre i sig og mangler øjenpletter. - Dactylogyrus Kun hos ferskvandsfisk og næsten udelukkende på gæller. Mest almindelig på varmtvandsfisk. Iagttagelse: Op til 2mm, har 14 marginale og 2 centrale kroge. Lægger æg og har 4 øjenpletter. - Pseudodactylogyrus P. anguillae (1-1,5mm lang) og P. bini (2 mm lang) angriber kun ål i både fersk- og saltvand. Sidder udelukkende på gællerne: P. anguillae tæt ved gællebuen og P. bini i marginale områder af gællerne. Her lever den af slim og epitelceller. Blod er også fundet i maveindholdet. Iagttagelse: Har 14 marginale og 2 centrale kroge og øjenpletter. Lægger æg. Digene ikter Kan let skelnes fra monogene ikter i mikroskop på grund af deres relativ simple ydre struktur, især ved manglen på et kompliceret fasthæftningsorgan, der er kun simple sugeskåle til stede. Ud over øjenikten findes andre ikter som har fisk som vært. Disse opholder sig bl.a. i mavetarmkanal, underhud, gællernes primærlameller og nyrernes to urinkanaler. - Øjenikte Forårsages af Diplostomum spathaceum. Parasit der borer sig ind i fisken og vandrer op til fiskens øje, hvor den i linsen formerer sig til en parasit på ca. 0,4mm. Ved infektion bliver fiskene blinde, således at de ikke kan indstille farven til omgivelserne. Svampesygdomme Svampe (fungi) er en stor gruppe af éncellede eller flercellede planter, der mangler klorofyl (grønkorn), der er nødvendig for fotosyntesen. Størrelsen på svampe varierer meget, nogle er mikroskopiske, mens andre (især paddehatte) opnår en betydelig størrelse.

9 Svampenes celler danner næsten altid lange tråde (hyfer). Hele svampens hyfesystem kaldes mycelium. Selv de kompakte frugtlegemer (paddehatte) er opbygget af hyfer. Mange af de fiskepatogene svampe findes i klassen Oomycetes, som bl.a. omfatter Saprolegnia og Aphanomyces astaci (årsag til krebsepest). En enkel inddeling er ikke-trådformede og trådformede. Saprolegnia tilhører de trådformede. Dette afsnit vil med fordel kunne suppleres med bogen: Fiskeopdræt 1&2, Jon From, Ferskvandscentret. Skimmelsvamp Forårsages af Saprolegnia. Angriber døde æg og især gamle ørredhanner. Ål angribes i mindre omfang end ørreder. Skimmel vokser kun på fiskens ydre, hovedsageligt på hud og gæller, og som regel i sår eller hvor slimen er beskadiget. Findes i næsten alle ferskvandsmiljøer. Bakterielle sygdomme Bakterier kan inddeles i 3 hovedgrupper efter deres form: 1) Kuglebakterier (kokker), ofte 1 m i diameter. 2) Stavbakterier (baciller), ca. 0,5-10 m lange og op til 2 m brede. 3) Skruebakterier (spiriller), ca. 0,5-10 m lange og op til 2 m brede. Kun stav- og kuglebakterier ses indenfor fiskesygdomme. Nøjagtig bestemmelse af bakterier kræver speciallaboratorium, hvor man ved dyrkning på forskellige medier kan klassificere dem. Men ved at se på bakteriernes form og bevægelse i mikroskop kan man selv komme langt. De fleste bakterier der giver problemer i dansk akvakultur er stavformede bakterier. Hvis der ses kuglebakterier sammen med stavformede bakterier, vil kuglebakterierne oftest være sekundære bakterier, der ikke er den egentlige årsag til sygdomsudbruddet. Dette afsnit vil med fordel kunne suppleres med bogen: Fiskeopdræt 1&2, Jon From, Ferskvandscentret. Bakterier i blodet Yngelsyndrom (eller yngeldødelighedssyndrom, YDS) Forårsages af Flavobacterium psychrophilum

10 Er i dag vidt udbredt i yngelopdræt af ørreder, og forårsager ofte stor dødelighed. Bakterien forårsager også vintersår hos større regnbueørreder, specialt i koldt vand. Iagttagelse: Lang trådagtig ubevægelig stav, der passivt flyder med blodstrømmen under mikroskopet. Rødmundsyge (ERM = enteric red mouth disease). Forårsages af Yersinia rukeri. Hos ål, ørred (Salmo trutta), regnbueørred og andre laksefiskearter. Sygdommen er udbredt i fersk- og saltvand. Iagttagelse: En bevægelig stavbakterie der er kortere og tykkere end YDS-bakterien. Oftest er det kun enkelte bakterier der bevæger sig (spjætter rundt), men af og til er der ingen bevægelse at se, hvilket kan vanskeliggøre bestemmelsen vha. mikroskop. Bakterierne vil ofte kunne erkendes som 2 sammenhængende cocktail-pølser. Vibriose (saltvandssyge) Forårsages af Vibrio anguillarum. Er påvist i både havbrug (i DK især regnbueørred og pighvar) og åleopdræt. Den forekommer i salt- og brakvand, og kan ikke leve i ferskvand. I den kolde årstid hos laks i Norge forekommer koldtvandsvibriose, der er fremkaldt af Vibrio salmonicida. Iagttagelse: En meget bevægelig stavformet bakterie. Furunkulose (byldesyge) Forårsages af Aeromonas salmonicida (salmonicida = den der æder laksen). Angriber først og fremmest laksefisk i opdræt og vildfisk. Iagttagelse: Ubevægelig kort stav Bakterier på gæller og hud Bakteriel gællesyge Forårsages blandt andet af forskellige arter af Flavobacterium. Mest udbredt hos yngel der fodres kraftig og går tæt. Udløsende faktor kan være foderrester som sætter sig i fiskenes gæller. Nogle gange ses den bakterielle gællesyge i mikroskopet som trådlignende fimrehår der stikker ud fra gælle overfladen. Disse kan betegnes som Myxobacter. Disse forårsager den tilstand som ofte kalde gælle-svamp. Iagttagelse: Tyk lag slim på gæller med ubevægelige stavbakterier, men ofte ses også store mængder kugleformede bakterier. Myxobakterier erkendes som trådlignende fimrehår der sikker ud fra gælleoverfladen.

11 Typiske parasitter som kan ses med mikroskop Skitserne viser ikke de naturlige størrelsesforhold, derfor er de omtrentlige størrelser også angivet på skrift (Fiskeopdræt 1&2 af Jon From) Hud og Gæller Costia Trichodina Chilodonella Fiskedræber

12 Ambiphrya (Glossatella) Epistylis Tarm Gyrodactylus Spironucleus (Hexamita)

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt... 4. Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4. Håndtering af fisk... 5 Flytning af fisk... 6

Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt... 4. Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4. Håndtering af fisk... 5 Flytning af fisk... 6 Akvakultur Indhold Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt.... 4 Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4 Håndtering af fisk.... 5 Flytning af fisk... 6 Fiskene trænges sammen... 7 Løft... 7 Net.... 8 Centrifugalpumper...

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm Hudlægen informerer om Svampesygdomme i huden Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/svamp/svamp.htm (1 of 5)04-01-2006 15:39:12 SVAMPESYGDOMME l HUDEN Svampe er en

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

MAGASINET MARTS 2012. Beluftning i recirkulerede ørreddambrug. Lyksvad Fiskefarm: Gourmetfisk som hobby og levevej. Opdræt i Chile: Krise tur retur

MAGASINET MARTS 2012. Beluftning i recirkulerede ørreddambrug. Lyksvad Fiskefarm: Gourmetfisk som hobby og levevej. Opdræt i Chile: Krise tur retur BioMar MAGASINET MARTS 2012 Lyksvad Fiskefarm: Gourmetfisk som hobby og levevej Opdræt i Chile: Krise tur retur Beluftning i recirkulerede ørreddambrug www.biomar.dk MARTS 2012 BioMar Magasinet udgives

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Forebyggelse af YDS (yngeldødelighedssyndrom) og begrænsning af medicinforbrug i æg- og yngelopdræt i danske dambrug.

Forebyggelse af YDS (yngeldødelighedssyndrom) og begrænsning af medicinforbrug i æg- og yngelopdræt i danske dambrug. Dansk Dambrugerforening. Forebyggelse af YDS (yngeldødelighedssyndrom) og begrænsning af medicinforbrug i æg- og yngelopdræt i danske dambrug. Projektfase II : Slutrapport, september 2001. Udarbejdet af

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

NYE VEJE IYNGELOPDRÆTTET

NYE VEJE IYNGELOPDRÆTTET MEDDELELSE FRA FORSØGSDAMBRUGET NR. 84 MARTS 1994 NYE VEJE IYNGELOPDRÆTTET AF FRANK BREGNBALLE, NABIL KARAS 00 ELLEN LORENZEN Forord. I de senere år har yngel opdrættet i Danmark været belastet med meget

Læs mere

Øregangsbetændelse hos hund

Øregangsbetændelse hos hund s NYHEDSBREV for KÆLEDYRSEJERE Nr. 02 - juni 2007 er en hudklinik for kæledyr Øregangsbetændelse hos hund Øregangsbetændelse er meget almindeligt hos hund. Det er såvel svampe, bakterier som øremider,

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19 MICROORGANISMERNES SAMMENSÆTNING, ERNÆRING OG METABOLISME 5 Indhold Forord.................................................. 13 1 Indledning med en kort historisk oversigt.................... 15 1.1. Historisk

Læs mere

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion Anolytech Disinfection System Få en sundere virksomhed med desinfektion Bakterier er dyre Bakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer findes overalt. De udgør ofte et stort problem for landbruget,

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

DE VIGrfiGSTE ØRREDSYGDOMME

DE VIGrfiGSTE ØRREDSYGDOMME DE VIGrfiGSTE ØRREDSYGDOMME Årsagsforhold, symptomer, forebyggelse og bekæmpelse af N. O. Christensen Udgivet af DANSK ØRREDFODER Afs BRAND E Foruden vort velkendte Clark's Ørredfoder, kan vi levere Dem

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation Patientvejledning Sammenvoksninger af æggelederne - kikkertoperation Sammenvoksninger af æggelederne kan bl.a. opstå pga. tidligere betændelse i æggelederne, endometriose og som følge af arvæv efter tidligere

Læs mere

DEN VIETNAMESISKE BUDDHISTISKE VOVI ENERGI MEDITATION. www.voviland.com

DEN VIETNAMESISKE BUDDHISTISKE VOVI ENERGI MEDITATION. www.voviland.com SALME Velkommen til Vo Vi land Velkommen til alle venner Velkommen til hele verden Det kan vi godt, at kende det Og vi er alle venner Med venlig hilsen Thanh Loi Le www.voviland.com Åbent hver søndag Kl.

Læs mere

Absorbering af medicin

Absorbering af medicin Absorbering af medicin Af Dr. vet. Zsolt Talabèr Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Medicin til indvortes brug kan gives

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

LUS. Hvorfor kan jeg ikke slippe af med lusene Forfatter: Sundhedsplejerske, Tinne Thomsen Kilde: Statens Skadedyrslaboratorium Dato: 11.

LUS. Hvorfor kan jeg ikke slippe af med lusene Forfatter: Sundhedsplejerske, Tinne Thomsen Kilde: Statens Skadedyrslaboratorium Dato: 11. LUS Lus Lus er en stor plage for mange børnefamilier, og især i de kolde måneder, hvor børn ofte leger inde, spredes lusene hurtigt. Der er flere måder at behandle lus på - den nyeste er med et lusemiddel,

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere