Mikroskopi-vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikroskopi-vejledning"

Transkript

1 Mikroskopi-vejledning Procedure for undersøgelse af fisk Brug så vidt mulig kun levende fisk, gerne de der ser ud til at være mest påvirket (sorte i kanten eller fisk på risten). Aflivning bør foregå umiddelbart før undersøgelsen. Først tildeles fisken et slag i hovedet (bedøver fisken) hvorefter fisken aflives ved at: 1. Skære hovedet delvist over så nakkehvivlerne bliver skåret over 2. Stikke en sylespids genstand gennem kraniet ind i hjernen, røre rundt, fortsætte ind bag hovedet til hvirvelsøjlen samtidig med der røres rundt Begge metoder kapper nerveforbindelserne til kroppen. Fordelen ved brug af metode 2 er et noget mindre blodbad. Hud. 1. Med kniv skrabes slim og skæl fra kroppens sider, finner og hvor finner tilhæfter. 2. Skrabet placeres på objektglas. 3. Læg et dækglas over og tryk let så skrabet spredes. a. Mange hud- og gælleparasitter kan ses ved en forstørrelse på 100 x, men de mindste flagellater kan først med sikkerhed skelnes ved 400 x. b. Store hudparasitter (ca. >200µm) kan ses ved forstørrelsen 40 x, middelstore ved 100 x, mens de mindste flagellater (5-10µm) først med sikkerhed kan skelnes ved 400 x. Gæller. 1. Klip én eller flere gællebuer ud. Hos meget små fisk kan hele gælleblokken trækkes ud med pincet. 2. Gællen placeres på objektglas 3. Der tilsættes et par dråber vand (bør være så rent vand som muligt) 4. Gælle-lamellerne spredes ved at presse dækglasset ned over. a. Da det ofte er vanskeligt at have plads til både gællebue og dækglas, kan man undlade dækglas, eller undlade gællebuen ved at skære en række gællelameller af som så undersøges. b. Store gælleparasitter (>100µm) kan ses ved forstørrelsen 40 x, middelstore ved 100 x, mens de mindste flagellater (5-10µm) først med sikkerhed kan skelnes ved 400 x.

2 c. 5. Der skrabes slim fra gælleoverfladen (anvend den anden side af fisken). Slimen lægges på objektglasset, dækkes med dækglas og undersøges som hudskrabet. Blod. Her er det vigtigt at bruge rene redskaber så præparatet ikke forurenes med bakterier udefra. 1. Små fisk: Skær halen af efter gattet med skarp skalpel/ kniv og hold fiskens hoved opad mens fisken presses let så blodet kommer frem. Store fisk: Da det kan være vanskeligt at skære/klippe en tyk hale over, kan fisken sprættes op så blod tages fra milt eller hjertehule. 2. Placer kun en lille dråbe blod på objektglasset. Der behøves kun meget lidt blod. Vand må ikke tilsættes blod, da blodcellerne vil sprænge. 3. Læg dækglas over. Undgå at fange bobler. 4. Bakterier skal ses ved mindst 400 x. Det kan være en fordel at bruge fasekontrast. Tarm 1. Træk tarmen ud i fuld længde. 2. Klip tyndtarmen over lige efter mavesækken og pres tarmindhold ud på objektglasset med en skalpel. 3. Læg dækglas over. 4. Tarmsnyltere ses ved x. Andet der er værd at tage med i undersøgelsen Tag syge fisk op og tjek hud, gæller, øjne og skær fisk op så indre organer kan undersøges. Ved en undersøgelse af fisk finder man ofte flere sygdomsorganismer og sygdomsbilleder samtidig, f.eks.: - Parasitter + Bakterier - Svamp + Bakterier - Mekaniske gælleskader + Forøget slim + Bakterier Spørgsmålet er hvad der kom først? Hvad er den primære årsag til fiskens tilstand? Hvad skal man behandle mod først (prioriteres højest)? Bakterier kommer sandsynligvis ofte ind i fisken via sår, skader efter svamp eller hudparasitter (f.eks. gyrodactylus), gælleskader efter behandling med blåsten eller kloramin (kan svitse gællerne ved for høje doser), over tarmen i forbindelse med problemer med hexamita. Dvs. hvis årsagen til bakteriernes passage ikke fjernes kommer der sandsynligvis i løbet af kort tid endnu et bakterieangreb.

3 Diagnosticering kan være vanskelig i tilfælde efter at en behandling er sat igang. F.eks. hvis formalin er tilsat om formiddagen så kan man godt glemme alt om at finde parasitter på hud og gæller om eftermiddagen. Ved mistanke om sygdom relateret til vand- eller foderkvalitet kan en undersøgelse af vandet eller foder også være nødvendig. Det er vigtigt at danne sig et billede af sygdomsudviklingen: - Hvor stort er problemet? - Hvor mange fisk dør? - Dør fiskene over kort tid eller forholdsvis lang tid? - Kan sygdommen sprede sig i anlægget? - Har fiskene været udsat for ændringer i miljøet på det sidste? Ved at tænke over fiskeart og alder, årstid, temperatur, salinitet, vandkvalitet m.m. kan årsagen til sygdommens opståen oftest afgrænses. Hvilke sygdomsorganismer kan ses? Mange fiskeopdrættere er i stand til, alene på fiskens adfærd, at se hvad fiskene fejler, f.eks. hvis ørreder springer meget i en dam skyldes det sandsynligvis fiskedræber, eller de svømmer sløvt rundt med udstående øjne og har blødninger kan det skyldes bakterie- eller virusangreb. I de fleste tilfælde vil det dog også være rart at se den eventuelle sygdomsorganisme med det blotte øje inden en behandling sættes igang. Til dette arbejde er mikroskopet et uundværligt redskab. De færreste sygdomsorganismer er så store at de kan ses med det blotte øje, dog er fiskeigle og skimmelsvamp relativ let at få øje på, og fiskedræber og gyrodactylus kan ses hvis man kikker godt efter. Langt de fleste organismer er så små at der skal bruges mikroskop for at bestemme dem, eller kun kan bestemmes ved mere avancerede laboratoriemetoder. Som hovedregel kan hud-, gælle- og tarmparasitter relativt let bestemmes vha. mikroskop ud fra deres form, størrelse og bevægelsesmønstre, mens det kræver noget mere træning i brugen af mikroskop for at se de noget mindre bakterier. Dog vil man ofte kunne bestemme bakterierne så langt, at det kan indkredses hvilket antibiotika der skal anvendes, men det kræver mere avancerede laboratorieteknikker, hvis bakterien skal bestemmes til slægt/art. Virus kan slet ikke ses med et almindeligt lysmikroskop, pga. den meget lille størrelse.

4 Hvad er vigtigt at observere? Når man leder efter sygdomsorganismer er det vigtigt at vide hvordan et normalbillede af sit præparat ser ud i mikroskopet, så man kan koncentrere sig om at kikke efter det unormale. Et normalt billede i et præparat fra et skrap fra fiskens hud viser skæl, hudceller og slim. I et gællepræparat ser man normalt gællebuer, primære- og sekundære lameller, slim og ofte blod. Skrab af tarmindhold viser normalt slim med grøn galdesaft, store mørke kantede foderpartikler og bakterier. I en normal blodprøve vil der være mange tallerkenformede røde blodlegemer og få asymmetriske hvide blodlegemer. Da mange sygdomsorganismer er bevægelige og bevæger sig på en let genkendelig måde, er det meget vigtigt at kikke efter de punkter som bevæger i sit præparatet. Man skal lære at skelne mellem de enkelte punkter der bevæger sig og de strømninger som ofte opstår ved at dækglasset presser præparatet ned, især når der er blod og tarmindhold under mikroskop. De fleste sygdomsorganismer har en karakteristisk form evt. med vedhæng som fimrehår, flageller, kroge o. lign., som er vigtig at lægge mærke til. Da de forskellige sygdomsorganismer har forskellig størrelse bliver man med tiden også god til at bruge denne information til at skelne organismerne. Når man undersøger en fisk for sygdom vha. mikroskop vil man ofte opdage at fisken er angrebet af flere forskellige sygdomsorganismer på samme tid, f.eks. tarmsnylter og YDS. Da én sygdom ofte kan forårsage en anden sygdom, er det meget vigtigt at finde alle de forskellige organismer for at den rigtige behandling kan sættes igang. Derudover er det vigtigt at vurdere omfanget af problemet ud fra antallet og hvilken type sygdomsorganisme der er tale om. Alle sygdomme er ikke lige farlige for fisken. Én- og flercellede dyr der er parasitter Angriber typisk hud, gæller og tarm, men også kranie og galdeblære. Størrelsen af dyrene varierer meget, fra de éncellede dyr på få m (f.eks. costia) til de flercellede dyr på flere cm (f.eks. igler). Dette afsnit vil med fordel kunne suppleres med bogen: Fiskeopdræt 1&2, Jon From, Ferskvandscentret. Éncellede dyr (protozoer) Her vil organismer indenfor flg. sygdomsfremkaldende grupper blive præsenteret: - Flagellater - Amøber

5 - Ciliater - Sporedyr Flagellater Anses for at være de mest primitive encellede dyr. Er forsynet med én eller flere pisketråde (flageller). Disse kan anvendes til bevægelse, men også ved fødeoptagelse. - Costia Forårsages af parasitten Ichthyobodo necator (Costia necatrix) Almindelig hos ferskvandsfisk på hud, gæller og finner, hvor den lever af fiskens epitelceller. Iagttagelse: 10-12µm lang og 4-6µm bred. Forsynet med én kort fremadrettet og én lang bagudrettet flagel (ved 100 x forstørr. ses disse ikke). Bevæger sig i langsomme spiralbevægelser. Hvis det er koldt er den ubevægelig og kan let forveksles med hud- og slimceller. Der kan gå op til et minut inden Costia kan ses i mikroskop da varmen gør den aktiv. Nogle livsstadier bevæger sig ikke men sidder fast på hudcellerne. Ligner da små kommaer. - Tarmsnylter Forårsages af Spironucleus (Hexamita salmonis, Octomitus. Snylter i tarmen og sjældnere i galdeblæren og -gangene hos både fersk- og saltvandsfisk. Parasitten findes især i den øverste del af tyndtarmen (lige efter mavesækken). Iagttagelse: På størrelse med Costia, dvs. 8-12µm lang og ca. 4µm bred. I lysmikroskop ved 100 x forstørrelse genkendes snylteren ved, at den farer på må og få, da den bevæger sig hurtigt. Amøber Har ingen flageller eller cilier. Lever at bakterier, slim og afstødte celler. - Gælleamøber Parasitten blev i DK første gang erkendt i forbindelse med gælleproblemer lige efter årtusindskiftet. Siden da er amøber fundet på adskillige akvakulturanlæg, hvor de kan forårsage store problemer med gælletilslimning og -forandringer. Arten kendes endnu ikke. Iagttagelse: Er svære at erkende i lysmikroskop da parasitten ikke er særlig bevægelig og kan ligne tilfældige hudceller. Amøben indeholder ofte nogle små prikker (granula). Gællerne vil ofte være særdeles tilslimede og med forandringer (sammenvoksninger).

6 Ciliater Ciliater er noget større end flagellater og er forsynet med fimrehår (cilier), der anvendes til bevægelse eller til fødefangst. - Trichodina Findes overalt i DK i både ørred- og åledambrug, samt i havbrug. Omfatter adskillige arter, der snylter på hud og gæller hos fersk- og saltvandsfisk. Iagttagelse: Bestemmelse af snylteren til slægt og art er tidskrævende. Derfor plejer man i fiskeopdræt i DK at skelne mellem to typer. De som har en form som en : - flad tallerken (lever på huden) - dyb tallerken/klokkeformet (lever på gællerne, er mindre) Trichodina er gullige, m i diameter, har tre ciliekranse, og en ring af kroge med tandlignende fremspring. Bevæger sig forholdsvist hurtigt omkring. - Chilodonella Findes på hud og gæller af ferskvandsfisk, hvor den lever af og beskadiger epitelceller. Iagttagelse: Op til 70µm, oval, farveløs, bugsiden er flad med cilier ordnet i parallelle rækker. Bevæger sig langsomt rundt. - Ambiphrya (tidligere kendt som Glossatella) og Epistylis Fæstner sig med en fod på gæller og hud, epistylis kun på ferskvandsfisk, men glossatella også på saltvandsfisk. Iagttagelse: Op til 100µm lange, tragt- eller kræmmerhusformet med en flad fod som de hæfter sig fast til værten med. Formen at foden er af betydning for bestemmelse af art/udviklingstrin. I modsætning til Glossatella er Epistylis kolonidannende og sidder på en stilk, der er fasthæftet til fiskenes gæller eller hud. Kan også hæfte sig fast til fiskeæg. Øverst er munden besat med en krans af cilier som bruges til at fange næringspartikler fra vandet. - Fiskedræber Også kaldet hvidpletsyge og forårsages af Ichthyophthirius multifilis. Angriber ørreder. I åledambrug ses udbrud i nyindkøbte glasål. Forekommer kun i ferskvand.

7 Lever under epitelen i hud og sjældenere i gæller, hvor den udvikler og formerer sig. Sidder under epitelen hvor den roterer langsomt, hvorved næringsrige epitelkomponenter frigøres. Iagttagelse: Er 0,2-1,0mm i diameter, brunlig/gullig og beklædt med cilier. Ofte ses en hesteskoformet struktur inde i cellen. Eneste protozoo-parasit hos fisk, der kan ses med det blotte øje. Ses som små hvide pletter i huden eller gællerne. Roterer langsomt. Sporedyr Mangler bevægelsesorganer. De fleste er parasitter, der lever inde i værtens celler. Kan danne yderst modstandsdygtige sporer. - Drejesyge Forårsages af Myxosoma cerebralis. Angriber yngel hos laksefisk, specielt regnbueørreder. Findes fortrinsvist i kraniet, bl.a. i buegangene som indeholder ligevægtsorganet. - Myxidium En gruppe som omfatter adskillige arter. Nogle snylter på fersk- og nogle på saltvandsfisk. Myxidium giradi angriber ålens hud og gæller og indre organer. Iagttagelse: Små cyster på 1-1,5mm, der indeholder store mængder tenformede sporer, der er 9-15 m lange og 5-7 m bredde. De hvide pletter i huden ved Myxidium angreb kan skelnes fra de hvide pletter ved fiskedræber angreb ved, at pletterne i det første tilfælde er mere blanke og ikke så hvælvede. Flercellede dyr (metazoer) De almindeligste flercellede fiskeparasitter kommer fra flg. grupper: ikter, bændelorme, rundorme, igler, krebsdyr. Kun en række ikter vil blive beskrevet her, da det ikke er nødvendigt at anvende mikroskop til at bestemme bændelorme, rundorme, igler eller krebsdyr (f.eks. lakselus). Monogene ikter - Gyrodactylus Angriber laksefisk. Kan forekomme i stort antal på hud og sjældnere gæller hos fersk- og saltvandsfisk. Lever af epitelceller og slim.

8 Iagttagelse: Er 0,3-1,2mm, har 16 marginale og 2 centrale kroge. Føder levende unger. I mikroskopet kendes de på at de har fostre i sig og mangler øjenpletter. - Dactylogyrus Kun hos ferskvandsfisk og næsten udelukkende på gæller. Mest almindelig på varmtvandsfisk. Iagttagelse: Op til 2mm, har 14 marginale og 2 centrale kroge. Lægger æg og har 4 øjenpletter. - Pseudodactylogyrus P. anguillae (1-1,5mm lang) og P. bini (2 mm lang) angriber kun ål i både fersk- og saltvand. Sidder udelukkende på gællerne: P. anguillae tæt ved gællebuen og P. bini i marginale områder af gællerne. Her lever den af slim og epitelceller. Blod er også fundet i maveindholdet. Iagttagelse: Har 14 marginale og 2 centrale kroge og øjenpletter. Lægger æg. Digene ikter Kan let skelnes fra monogene ikter i mikroskop på grund af deres relativ simple ydre struktur, især ved manglen på et kompliceret fasthæftningsorgan, der er kun simple sugeskåle til stede. Ud over øjenikten findes andre ikter som har fisk som vært. Disse opholder sig bl.a. i mavetarmkanal, underhud, gællernes primærlameller og nyrernes to urinkanaler. - Øjenikte Forårsages af Diplostomum spathaceum. Parasit der borer sig ind i fisken og vandrer op til fiskens øje, hvor den i linsen formerer sig til en parasit på ca. 0,4mm. Ved infektion bliver fiskene blinde, således at de ikke kan indstille farven til omgivelserne. Svampesygdomme Svampe (fungi) er en stor gruppe af éncellede eller flercellede planter, der mangler klorofyl (grønkorn), der er nødvendig for fotosyntesen. Størrelsen på svampe varierer meget, nogle er mikroskopiske, mens andre (især paddehatte) opnår en betydelig størrelse.

9 Svampenes celler danner næsten altid lange tråde (hyfer). Hele svampens hyfesystem kaldes mycelium. Selv de kompakte frugtlegemer (paddehatte) er opbygget af hyfer. Mange af de fiskepatogene svampe findes i klassen Oomycetes, som bl.a. omfatter Saprolegnia og Aphanomyces astaci (årsag til krebsepest). En enkel inddeling er ikke-trådformede og trådformede. Saprolegnia tilhører de trådformede. Dette afsnit vil med fordel kunne suppleres med bogen: Fiskeopdræt 1&2, Jon From, Ferskvandscentret. Skimmelsvamp Forårsages af Saprolegnia. Angriber døde æg og især gamle ørredhanner. Ål angribes i mindre omfang end ørreder. Skimmel vokser kun på fiskens ydre, hovedsageligt på hud og gæller, og som regel i sår eller hvor slimen er beskadiget. Findes i næsten alle ferskvandsmiljøer. Bakterielle sygdomme Bakterier kan inddeles i 3 hovedgrupper efter deres form: 1) Kuglebakterier (kokker), ofte 1 m i diameter. 2) Stavbakterier (baciller), ca. 0,5-10 m lange og op til 2 m brede. 3) Skruebakterier (spiriller), ca. 0,5-10 m lange og op til 2 m brede. Kun stav- og kuglebakterier ses indenfor fiskesygdomme. Nøjagtig bestemmelse af bakterier kræver speciallaboratorium, hvor man ved dyrkning på forskellige medier kan klassificere dem. Men ved at se på bakteriernes form og bevægelse i mikroskop kan man selv komme langt. De fleste bakterier der giver problemer i dansk akvakultur er stavformede bakterier. Hvis der ses kuglebakterier sammen med stavformede bakterier, vil kuglebakterierne oftest være sekundære bakterier, der ikke er den egentlige årsag til sygdomsudbruddet. Dette afsnit vil med fordel kunne suppleres med bogen: Fiskeopdræt 1&2, Jon From, Ferskvandscentret. Bakterier i blodet Yngelsyndrom (eller yngeldødelighedssyndrom, YDS) Forårsages af Flavobacterium psychrophilum

10 Er i dag vidt udbredt i yngelopdræt af ørreder, og forårsager ofte stor dødelighed. Bakterien forårsager også vintersår hos større regnbueørreder, specialt i koldt vand. Iagttagelse: Lang trådagtig ubevægelig stav, der passivt flyder med blodstrømmen under mikroskopet. Rødmundsyge (ERM = enteric red mouth disease). Forårsages af Yersinia rukeri. Hos ål, ørred (Salmo trutta), regnbueørred og andre laksefiskearter. Sygdommen er udbredt i fersk- og saltvand. Iagttagelse: En bevægelig stavbakterie der er kortere og tykkere end YDS-bakterien. Oftest er det kun enkelte bakterier der bevæger sig (spjætter rundt), men af og til er der ingen bevægelse at se, hvilket kan vanskeliggøre bestemmelsen vha. mikroskop. Bakterierne vil ofte kunne erkendes som 2 sammenhængende cocktail-pølser. Vibriose (saltvandssyge) Forårsages af Vibrio anguillarum. Er påvist i både havbrug (i DK især regnbueørred og pighvar) og åleopdræt. Den forekommer i salt- og brakvand, og kan ikke leve i ferskvand. I den kolde årstid hos laks i Norge forekommer koldtvandsvibriose, der er fremkaldt af Vibrio salmonicida. Iagttagelse: En meget bevægelig stavformet bakterie. Furunkulose (byldesyge) Forårsages af Aeromonas salmonicida (salmonicida = den der æder laksen). Angriber først og fremmest laksefisk i opdræt og vildfisk. Iagttagelse: Ubevægelig kort stav Bakterier på gæller og hud Bakteriel gællesyge Forårsages blandt andet af forskellige arter af Flavobacterium. Mest udbredt hos yngel der fodres kraftig og går tæt. Udløsende faktor kan være foderrester som sætter sig i fiskenes gæller. Nogle gange ses den bakterielle gællesyge i mikroskopet som trådlignende fimrehår der stikker ud fra gælle overfladen. Disse kan betegnes som Myxobacter. Disse forårsager den tilstand som ofte kalde gælle-svamp. Iagttagelse: Tyk lag slim på gæller med ubevægelige stavbakterier, men ofte ses også store mængder kugleformede bakterier. Myxobakterier erkendes som trådlignende fimrehår der sikker ud fra gælleoverfladen.

11 Typiske parasitter som kan ses med mikroskop Skitserne viser ikke de naturlige størrelsesforhold, derfor er de omtrentlige størrelser også angivet på skrift (Fiskeopdræt 1&2 af Jon From) Hud og Gæller Costia Trichodina Chilodonella Fiskedræber

12 Ambiphrya (Glossatella) Epistylis Tarm Gyrodactylus Spironucleus (Hexamita)

FISKESYGDOMME forebyggelse og spredning

FISKESYGDOMME forebyggelse og spredning FISKESYGDOMME forebyggelse og spredning Fróðskaparsetur Føroya Peter Østergård Sp/F Aquamed.fo Disposition Generelt om Sygdommes betydning Dyrevelfærd Miljø Økonomi Sygdomsudvikling Gennemgang af aktuelle

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Samlerapport MMS Master Management System. Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet Juni 2008

Samlerapport MMS Master Management System. Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet Juni 2008 Samlerapport MMS Master Management System Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet Juni 2008 Indhold 1. Deltagere 2 2. Indledning 3 3. Drifts og veterinærmæssige erfaringer

Læs mere

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH www.fiskehuset.com Lone Madsen DTU Veterinærinstituttet OPTIFISH problemstilling Regnbueørred = dominerende opdrætsfisk

Læs mere

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt.

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt. FISKEPLEJE VELDA plejemidler kurerer hurtigt og effektivt fiskesygdomme, hvis behandlingen foretages rettidigt. Bactimon bekæmper sygdomme, som er forårsaget af bakterielle infektioner. Bactimon helbreder

Læs mere

Infektiøs Lakse Anæmi ILA

Infektiøs Lakse Anæmi ILA Infektiøs Lakse Anæmi ILA Peter Østergård Heilsufrøðiliga Starvsstovan & Landsdjóralæknaembætið Infektiøs Lakse Anæmi En alvorlig sag!! Infektiøs Lakse Anæmi Disposition udbredelse modtagelige fiskearter

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Fiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo

Fiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo Fiskesygdomme Fróðskapasetur Føroya Peter Østergård Aquamed.fo Specifikke fiskesygdomme BKD Bacterial Kidney Disease Renibacterium salmoninarum Kosmopolit findes stort set hvor der er laksefisk, med Australien

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Pas på din havedam. Nyhedsbrev d. 19. juni. 2015

Pas på din havedam. Nyhedsbrev d. 19. juni. 2015 Nyhedsbrev d. 19. juni. 2015 Pas på din havedam Du som Koi holder har selv et ansvar over for dine koiér. Da en koi hverken kan tale eller på anden måde gøre dig opmærksom på et evt. problem, er det dig

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Dambrugs-specifikke rapporter

Dambrugs-specifikke rapporter Dambrugs-specifikke rapporter i MMS projektet Alle dambrug Juni 2008 Denne rapport er udarbejdet af Niels Henrik Henriksen, Kaare Michelsen og Lisbeth Jess Plesner fra Dansk Akvakultur med input fra de

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

14 DYRLÆGEN 5/2015. Figur 1. Voksne regnbueørreder med den karakteristiske farvetegning langs siden. Foto Kurt Buchmann.

14 DYRLÆGEN 5/2015. Figur 1. Voksne regnbueørreder med den karakteristiske farvetegning langs siden. Foto Kurt Buchmann. 14 DYRLÆGEN 5/2015 Figur 1. Voksne regnbueørreder med den karakteristiske farvetegning langs siden. Foto Kurt Buchmann. Sunde fisk i danske havbrug Norske lakseprodukter dominerer markedet for laksefisk,

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt... 4. Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4. Håndtering af fisk... 5 Flytning af fisk... 6

Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt... 4. Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4. Håndtering af fisk... 5 Flytning af fisk... 6 Akvakultur Indhold Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt.... 4 Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4 Håndtering af fisk.... 5 Flytning af fisk... 6 Fiskene trænges sammen... 7 Løft... 7 Net.... 8 Centrifugalpumper...

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Når generne tændes i fiskens hud

Når generne tændes i fiskens hud Når generne tændes i fiskens hud TIL FORSVAR Jens Sigh (jsi@kvl.dk) Thomas Lindenstrøm (thl@kvl.dk) Jose Bresciani (job@kvl.dk) Kurt Buchmann (kub@kvl.dk) Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Spørgsmål vedr. KHV (og SVC)

Spørgsmål vedr. KHV (og SVC) Spørgsmål vedr. KHV (og SVC) Først i oktober 2004 blev vi kontaktet af Kjell Lange, en repræsentant for havedamsejere, der gerne ville vide noget om koi herpesvirus (KHV) sygdommen som for tiden florerer

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Projekt Udvikling af dansk økologisk yngelopdræt (ØKO-yngel 1)

Projekt Udvikling af dansk økologisk yngelopdræt (ØKO-yngel 1) Projekt Udvikling af dansk økologisk yngelopdræt (ØKO-yngel 1) Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2015-3 Økologi, akvakultur, dambrug, avl, øjenæg, yngel, sættefisk 1 DATABLAD Serietitel og nummer:

Læs mere

DISSEKTION AF EDDERFUGL

DISSEKTION AF EDDERFUGL DISSEKTION AF EDDERFUGL Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Nationalpark Vadehavet hører til ét af de 10 vigtigste vådområder i verden. Faktisk er Vadehavet det vigtigste sted for kystfuglene på Den Østatlantiske

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 111 Bilag 7 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 111 Bilag 7 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 111 Bilag 7 Offentligt Notat vedrørende vurdering af mulige negative konsekvenser for de vilde bestande af havørred og laks ved etablering af havbrug i Kattegat med

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord. Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs.

Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs. Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs. Forfatter: Thomas Egesborg Pedersen, førstehjælpsfaglig konsulent fra Dansk

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Iagttag duernes gødning i sæsonen

Iagttag duernes gødning i sæsonen Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker, Australien Melbourne Bird Veterinary

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Fiskesygdomme. Fróðskaparsetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo

Fiskesygdomme. Fróðskaparsetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo Fiskesygdomme Fróðskaparsetur Føroya Peter Østergård Aquamed.fo Fiskesygdomme Inddeling efter årsag Bakterier Virus Svampe Parasitter Systemiske Overfladiske/lokale Granulomatøse Bakterielle Bacterial

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN

MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977 Vaccination af fisk af P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN 3 VACCINATION AF FISK af Dr. med. veto P. E. Vestergaard Jørgensen Statens veterinære Serumlaboratorium

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Fróðskaparsetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo

Fróðskaparsetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo Fróðskaparsetur Føroya Peter Østergård Aquamed.fo Foto: T. Rognes Gaula Specifikke fiskesygdomme Lakselus Lepeophtheirus salmonis Skottelus Caligus elongatus Tab på flere hundrede millioner kroner årligt

Læs mere

Fra Bygkorn til Guldkorn. Bygkorn er en af de hyppigste betændelser i øjenregionen en irriterende lidelse, som det tager 1-2 uger at komme over

Fra Bygkorn til Guldkorn. Bygkorn er en af de hyppigste betændelser i øjenregionen en irriterende lidelse, som det tager 1-2 uger at komme over Figur 1 Bygkorn Fra Bygkorn til Guldkorn Bygkorn er en af de hyppigste betændelser i øjenregionen en irriterende lidelse, som det tager 1-2 uger at komme over Jørgen Bruun-Jensen Øjenlæge Illustrationer:

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

Akvakultur. - regnbueørreden i opdræt

Akvakultur. - regnbueørreden i opdræt Akvakultur - regnbueørreden i opdræt Kolofon Forfattere: Kaare Michelsen, chefkonsulent, Dansk Akvakultur Niels Henrik Henriksen, dyrelæge, Dansk Akvakultur Fotos: Redaktør: Layout:: Bernt René Voss Grimm

Læs mere

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex Sex uden sygdom Til dig som sælger sex Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter rene? Sex uden sygdom Kan jeg blive smittet med hiv gennem spyt? Er det farligt at give superfransk? Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen!

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! GOURMETTRIM røget norsk laks... - det fås ikke bedre! GOURMETTRIM røget norsk laks Med Royal Greenland GOURMETTRIM har vi skabt et højkvalitetsprodukt,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve December 2014 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Fisk i ferskvand og saltvand Fisk har udviklet sig gennem

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere