FORSLAG / DRAFT DSF 3033

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSLAG / DRAFT DSF 3033"

Transkript

1 FORSLAG / DRAFT DSF 3033 Forslagsnr.: M Draft no.: Forslaget bygger på: The draft is based on: (IDT = identisk med/identical to - EQV = baseret på/equivanent to - MOD = modificeret/modified) IDT IDT Dette forslag til Dansk Standard er/har været på offentlig høring fra: This draft Danish Standard is/was submitted for public enquiry from: til/to Forslag til dansk titel: Klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, institutioner og kontorer Proposal for English title: Classification of the quality of the indoor climate in residential houses, institutions and office Kommentarer skal være DS i hænde senest: Comments shall be sent to DS no later than: Der kan kun fremsendes kommentarer, såfremt forslaget er i høring som ISO/DIS, IEC/CDV eller som pren på enquiry i CEN og CENELEC. Tekniske kommentarer behandles ikke, hvis forslaget er til afstemning som ISO/FDIS, IEC/FDIS, CEN eller CENELEC Formal Vote. Comments can only be submitted if the draft is subject to ISO/DIS, IEC/CDV or CEN/CENELEC Enquiry as a pren Technical comments will not be taken into account if the draft is subject to ISO/FDIS, IEC/FDIS - CEN/CENELEC Formal Vote. Kommentarer fremsættes ved at rekvirere en elektronisk kommentarskabelon hos projektlederen. Skabelonen udfyldes og returneres til projektlederen inden høringsperiodens udløb. Modtagne kommentarer vil blive behandlet af det teknisk ansvarlige udvalg. A template for comments must be used and can be obtained from the responsible project manager. The comments will be dealt with in the DS Committee responsible for the area. Standardiseringsudvalg: DS committee: Projektleder: Project manager: Bemærk, at forslaget skal bearbejdes yderligere, og at det derfor ikke har gyldighed som Dansk Standard Note that the draft will be edited further and has no validation as a Danish Standard.

2 Dansk standard DSF udgave Godkendt:2009-xx-xx Høringsudgave Klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, institutioner og kontorer Classification of the quality of the indoor climate in residential houses, institutions and offices 1

3 DS 3033 København DS Projekt: M ICS: Deskriptorer: Indeklima, klassificering, boliger, institutioner, kontorer, eksponering, koncentration, radon, formaldehyd, termiske forhold, akustiske forhold, luftskifte, dagslys, fugt, skimmelsvamp, CO 2, partikler Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket betyder, at det er en dansk standard. DS-publikationstyper DANSK STANDARD udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr. fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet at A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation. 2

4 Forord...5 Indledning Gyldighedsområde Normative referencer Definitioner Klassifikation af indeklimaet Generelle forhold De fem kvalitetsklasser Anvendelse af standarden Generelle forhold Måling og vurdering Modellering og simulering Klassegrænser Model for indeklimastandarden Parametre i indeklima klassifikationen Brugsscenarier Klassegrænser Boliger Institutioner Kontorer Appendix A Beskrivelse af de fem kvalitetsklasser Appendix B - Effekter af forringet indeklima B.1 Cancer B.2 Hjerte-karsygdomme B.3 Astma/allergi B.4 Symptomer B.5 Gener B.6 Præstationer B.7 Særligt følsomme gruppers behov Appendix C - Målinger og vurderinger C.1 Generelt C.2 Måling af luftskiftet C.3 CO 2 beregning C.4 Vurdering af termiske forhold C.5 Måling af radon C.6 Måling af formaldehyd C.7 Vurdering af partikler C.8 Vurdering af fugt og skimmelsvamp C.9 Måling af dagslys C.10 Vurdering af akustiske forhold Appendix D - Brugsscenarier D.1 Boliger D.2 Kontorer D.3 Institutioner Appendix E - Baggrundsnotater E.1 Luftskifte E.2 CO E.3 Termiske forhold (herunder lufthastighed) E.4 Radon E.5 Formaldehyd E.6 Partikelforurening i indeluften E.7 Fugt og skimmelsvamp

5 E.8 Dagslys og visuelt miljø E.9 Akustiske forhold Appendix F - Målerapport

6 Forord Denne standard til brug ved klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, institutioner og kontorer er udarbejdet af en ekspertgruppe, som på initiativ af Erhvervs- og Byggestyrelsen blev nedsat af DS. En referencegruppe med repræsentanter fra en lang række organisationer og offentlige styrelser har fulgt arbejdet. Indledning Sunde bygninger med et godt indeklima er af stor betydning for menneskers velbefindende, fysisk såvel som mentalt. Vore institutioner skal danne gode og sunde rammer for børns opvækst og være gode læringsmiljøer. Vore arbejdspladser skal være sunde, så de ikke lægger en dæmper på arbejdsevnen og -glæden, og vores boliger skal have et godt og sundt indeklima, så vi ikke bliver syge af at opholde os der. I erkendelse heraf er der i ind- og udland allerede etableret frivillige mærkningsordninger for byggevarer og farlige stoffer. Kombineres disse mærkningsordninger og vurderingskriterier med den indsamlede viden om de faktorer, som påvirker indeklimaet, er der tilstrækkelig viden til at opstille en dansk standard for indeklimaets kvalitet, som kan supplere Bygningsreglementets krav til indeklimaet. Denne standard omhandler alene indeklimaets kvalitet. Eftersom ca. 40 % af Danmarks energiforbrug går til opvarmning og klimatisering af bygninger er det dog til stadighed vigtigt at holde sig for øje, at bestræbelser på at opnå et godt indeklima også bør sker under hensyntagen til energiforbruget. En samlet liste over alle de faktorer, som bestemmer indeklimaets kvalitet er lang, og omfatter en række forhold, der er afgørende for det termiske og atmosfæriske indeklima, samt forhold relateret til lys og lyd. Selvom indeklimafaktorerne indgår i et komplekst samspil, er der i denne standard opstillet operationelle kriterier, som muliggør klassifikation af en bygning ud fra en række udvalgte indeklimafaktorer, baseret på objektive data. Kriterierne i standarden er enten relateret til målte eksponeringer eller beregnede eksponeringer, baseret på observationer og modelberegninger. Det har i den forbindelse været afgørende, at de inkluderede mål er robuste og entydige, samt at der er grund til at forvente, at faktorerne vil have betydning for bygningsbrugernes komfort og sundhed enten på kort eller langt sigt. Det vil også være væsentligt for udbredelsen af dette klassifikationssystem, at den praktiske brug af standarden og det tilknyttede måleprogram ikke bliver uforholdsmæssigt dyr. Det har derfor været lagt til grund, at måleprogram/inspektion i en bolig vil kunne gennemføres på ca. 4 timer. Note: Det vurderes, at udførelse af en indeklima klassifikation i en privat bolig vil beløbe sig til ca kr. For kontorer og institutioner vil udgiften være afhængig af størrelsen (antal m 2 ) og blive prissat ud fra antallet af enheder á 300 m 2 (se pkt. 6). 5

7 1 Gyldighedsområde Denne standard er udarbejdet med henblik på klassificering af indeklimaet i boliger, institutioner (skoler, børnehaver, vuggestuer etc.) samt kontorlignende bygninger under normal brug og under danske forhold. Selvom der ved udarbejdelsen af standarden har indgået overvejelser om energiforbrug, omfatter standarden kun indeklimaforhold og inddrager således ikke forhold som bæredygtighed, livscyklus eller energiforhold. Standarden omfatter heller ikke passivhuse, hvor der er givet dispensation fra BR08 kravet til luftskifte. Der findes i befolkningen grupper, som er særligt følsomme, fx allergikere og astmatikere. Disse grupper vil generelt trives bedre, jo bedre indeklimaet er, men selv den højeste kvalitetsklasse jf. denne standard vil ikke i alle tilfælde sikre trivslen for alle særligt følsomme personer. Hertil er listen over parametre for begrænset, ligesom kravene til de udvalgte parametre skulle være meget skrappe, hvilket ville gøre klasseinddelingen urealistisk til daglig brug. For en uddybende diskussion af særlige følsomme personers behov henvises til Appendix B. Inden målinger og vurderinger gennemføres, undersøges det, om bygningen fremstår som tilsigtet, dvs. uden skader etc. Eventuelle skader (samt eventuelle følgeskader) skal udbedres inden klassificeringen kan gennemføres. Såfremt der er begrundet mistanke om, at der i bygningen forekommer kondemnable forhold, skal mistanken afklares, førend det kan komme på tale at klassificere indeklimaets kvalitet. Kondemnable forhold kan fx være høje koncentrationer af PCB som følge af emissioner fra byggevarer, udbredte fugtskader og manglende eller mangelfulde installationer til at sikre tilstrækkelig opvarmning. 2 Normative referencer DS 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg DS/ISO Akustik. Måling af rumakustiske parametre Del 2: Efterklangstid i almindelige rum. DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termisk komfortkriterier. DS/EN ISO Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af luftskifte i bygninger Sporgasmetode. DS/CEN/CR 1752 Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier for indeklimaet. 6

8 3 Definitioner Absorptionsareal: Det ækvivalente absorptionsareal er et udtryk for rummets samlede lydabsorptionsmængde. Det findes ved at gange de lydabsorberende fladers areal med deres absorptionskoefficient og derefter sammenlægge resultaterne for samtlige flader. Dagslysfaktor: Ved dagslysfaktoren i et punkt i et givet plan forstås forholdet mellem belysningen i punktet i det givne plan og den samtidige belysning udendørs på et vandret plan, der er belyst af en fuld himmelhalvkugle. Efterklangstid: Den tid, det tager lydtrykniveauet at aftage 60 db fra sit stationære niveau, når lydkilden afbrydes. Operativ temperatur: Den fiktive, ensartede temperatur af omgivende flader, der vil medføre samme varmetab fra en person ved stråling plus konvektion, som de faktiske temperaturer af luft og omgivende flader medfører. Gener: Sensoriske gener er personens egne oplevelser relateret til sanseindtryk i indeklimaet, fx træk, kulde/varme, støj, dårlig lugt, etc. Sygdom: Egentlige lidelser som kan gives en lægelig diagnose. Symptom: Sygdomsytring, dvs. personens egne (subjektive) kropslige oplevelser, fx hovedpine, øjenirritation, kvalme. Termisk komfort: Den tilstand, hvor mennesket er tilfreds med de termiske omgivelser. 4 Klassifikation af indeklimaet 4.1 Generelle forhold Boliger, institutioner og kontorer vil kunne klassificeres efter denne standard med en af fem indeklimaklasser, hvor A er den bedste klasse og E den dårligste. Industrielle bygninger (produktionshaller og lign.) kan ikke klassificeres efter denne standard. Der er ingen nedre grænse for indeklimaparametrene i klasse E og alle intakte bygninger uden graverende fejl vil således mindst kunne opnå denne klasse. Den midterste klasse (C) svarer til kravene i Bygningsreglementet (BR08). Et nyt hus opført efter BR08 vil uden yderligere målinger/vurderinger have klasse C. Denne klasse (C) og øvrige klasser vil også kunne opnås af et ældre hus, men så skal det eftervises ved målinger/vurderinger. Et nyt hus vil kunne opnå en bedre klasse (A eller B) ved at få dette eftervist ved målinger/vurderinger. Der vil dog være en risiko for, at de udførte målinger i et nyt hus viser, at huset i realiteten har en lavere klasse (fx D) f.eks. som følge af et lavere luftskifte end foreskrevet i BR08. 7

9 Når der er tale om gener, afspejler de fem kvalitetsklasser forskellige grader af, hvor mange eller hvor udtalte generne er, mens der for egentlige helbredseffekter skelnes mellem forskellige risikoniveauer eller grader af beskyttelse. I forbindelse med fastsættelse af grænserne mellem de forskellige klasser har det været afgørende, at kriterierne er konkrete og målbare. Dette er ikke umiddelbart muligt i forlængelse af de formulerede funktionskrav, som indgår i Bygningsreglementet. Derfor er visse kriterier udtrykt med baggrund i reglementets vejledningstekst eller andre mere robuste parametre. 4.2 De fem kvalitetsklasser Denne standard har fem kvalitetsklasser, som rangordnes på følgende måde: Klasse A Det rigtig gode indeklima Klasse B Det gode indeklima Klasse C Indeklima svarende til kravene i bygningsreglementet Klasse D Indeklima som er ringere end minimumskravene i bygningsreglementet. Sundhedsrisikoen er ringe, men mennesker, der opholder sig i en klasse D-bygning, vil kunne opleve gener Klasse E Indeklima med en vis risiko for negative sundhedseffekter og betydelige gener. For yderligere beskrivelse af de fem kvalitetsklasser henvises til Appendix A 5 Anvendelse af standarden 5.1 Generelle forhold Standarden anviser en måde at klassificere bygninger på, som ikke i væsentlig grad er afhængig af den årstid, hvor klassificeringen gennemføres, eller af hvor mange personer der opholder sig i bygningen. Dermed vil f.eks. et nybygget hus kunne klassificeres, inden en køber er fundet. 5.2 Måling og vurdering For at opnå denne uafhængighed af årstid og brugsbelastning er det afgørende, at de målinger, der indgår i måleprogrammet, er tilstrækkeligt robuste. For en række parametre er dette ikke muligt i den korte tid, der er til rådighed for at lave dækkende målinger, og derfor anvendes i stedet vurderinger baseret på professionelle skøn af bl.a. de bygningsfysiske forhold. Dette vil f.eks. være gældende for de termiske forhold i boliger, institutioner og mindre kontorbygninger (<600 m 2 ), hvor det ikke skønnes muligt at anvise et kortvarigt måleprogram, der efterviser, at temperaturen i en bygning holdes indenfor et givent interval i størstedelen af året. For de termiske parametre (boliger, institutioner og mindre kontorbygninger <600 m 2 ) indeholder standarden derfor en beskrivelse af bygningsfysiske forhold og tekniske systemer, der erfaringsmæssigt vil sikre god kontrol af temperaturen under normale brugsbelastninger beskrevet ved nogle standardiserede brugsscenarier. 8

10 5.3 Modellering og simulering For større kontorbygninger (>600 m 2 ) vil denne karakterisering af bygningsfysiske forhold og tekniske systemer dog ikke være tilstrækkelig, og klassificeringen baseres derfor på en kombination af modellering med validerede programpakker og målinger. For mange nye kontorbygninger er modellering af det termiske indeklima en del af designfasen. Resultatet af denne modellering kan indgå i klassifikationen. Det er dog en forudsætning, at modelleringen er baseret på bygningen, som den faktisk er bygget, og at der gennemføres simulering af nogle faktiske forhold, der stikprøvevis eftervises ved supplerende målinger i den aktuelle bygning. Tilsvarende kan klassificering af de akustiske forhold ske på baggrund af simulering med validerede programpakker og/eller ved målinger. 5.4 Klassegrænser Kravene til de tre bygningskategorier, som er omfattet af denne standard, er for nogle parametres vedkommende forskellige. For hver af de tre bygningskategorier er der i afsnit 8 vist en tabel, der indeholder klassegrænser for de indgående indeklimaparametre. 5.5 Model for indeklimastandarden I fig. 1 er angivet en model, som indeholder en simpel massebalance, der forudsiger middelkoncentrationen i et rum med fuld opblanding, når kildestyrke og udeluftstilførsel kendes. Modellen benyttes ved beregning af CO 2 -koncentrationen Figur 1. Skematisk opbygning af indeklimastandarden 9

11 6 Parametre i indeklima klassifikationen I denne standard indgår følgende ni parametre: luftskifte CO 2 termiske forhold radon formaldehyd partikler fugt/skimmelsvampe dagslys akustiske forhold Parametrene er inkluderet i standarden med udgangspunkt i en vurdering af følgende forhold: hyppighed, typiske niveauer samt den tidslige variation effekt på mennesker (gener, symptomer, præstation, sygdom/død) tid før effekten opstår evidens (inkl. dosis-respons) målbarhed samfundseffekt. Umiddelbart kan det opfattes som unødvendigt at medtage både luftskifte og CO 2 - koncentration, idet luftskiftet let beregnes, når CO 2 -koncentration og kildestyrke (antal og størrelse af personer) kendes. Begge størrelser (luftæthed og CO 2 ) er medtaget for at kunne beskrive mulighederne for at sikre en god luftkvalitet både i relation til personbelastningen og belastninger fra byggevarer og andre ikke personrelaterede forureningskilder. Når personbelastningen er relativ stor som i f.eks. kontorer og institutioner, vil et realistisk krav til maksimal CO 2 -koncentration medføre, at der ventileres tilstrækkeligt til også at sikre mod effekter af de fleste andre normalt forekommende forureninger. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet i boliger, hvor personbelastningen er lavere, og der ofte er talrige andre forureningskilder. Luftskiftemålingen udføres som en passiv sporgasmåling eller en aktiv sporgasmåling efter henfaldsprincippet. CO 2 -koncentrationen beregnes på baggrund af det målte luftskifte og emissionsrater angivet i de standardiserede brugsscenarier. De termiske parametre, herunder træk, i boliger, institutioner og mindre kontorbygninger vurderes ud fra en gennemgang af bygningsfysiske forhold og tekniske systemer. For større kontorbygninger er klassificeringen baseret på en kombination af modellering med validerede programpakker og målinger. Radon kvantificeres ved en simpel passiv måling. Formaldehyd bestemmes ved spotmålinger. Partikler vurderes ud fra placering af bygningen i forhold til trafikale hovedfærdselsårer og partikelforurenende industrivirksomheder. 10

12 Fugt/skimmelsvampe og fugtskader vurderes efter en visuel, ikke-destruktiv inspektion af bygningen. Dagslysadgangen bestemmes enten ved opmåling af gulv- og rudearealer eller i mere komplekse rum ved måling af dagslysfaktoren. Efterklangstiden bestemmes ved spotmålinger. Absorptionsareal bestemmes ved opmåling og registrering af materialeoverflader (gulv, væg, loft og evt. andre). I boliger foretages alle målinger i opholdszonen i et repræsentativt rum for bygningen, mens der for kontorer og institutioner måles i flere rum. Antallet af rum afhænger af bygningens størrelse. Der måles i ét rum pr. 300 m 2 bruttogulvareal. For en beskrivelse af, hvordan målinger og vurderinger udføres, henvises til Appendix C. 7 Brugsscenarier For de 3 bygningskategorier er brugsscenarierne fastlagt som angivet nedenfor. Brugsscenarierne omfatter personbelastninger, som er fastlagt på baggrund af lovkrav (institutioner), vejledninger (kontorer) eller typisk forekommende belastninger (boliger). For en uddybende gennemgang af baggrunden for fastlæggelsen af brugsscenarierne henvises til Appendix D. Bygningstype Boliger Institutioner Kontorer Personbelastning 1 person pr. værelse (stue inkl.) Vuggestue: 3 m 2 pr. barn i opholdsrum Børnehave: 2 m 2 pr. barn i opholdsrum Skole: 6 m 3 pr. elev i normalklasserum 10 m 2 pr. kontorarbejdsplads Tabel 1, Personbelastning 8 Klassegrænser Der er tale om maksimumværdier for alle parametre, med undtagelse af luftskifte, dagslysfaktor og absorptionsareal, hvor der er angivet minimumværdier. Følgende klassegrænser er gældende: 11

13 8.1 Boliger Værdier A B C D E Luftskifte (h- 1 ) 1 0,8 0,5 0,3 <0.3 CO 2 (ppm) >1.200 Termiske forhold Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.4 Radon (Bq/m 3 ) >400 Formaldehyd (mg/m 3 ) 0,07 0,10 0,15 0,2 >0,2 Partikler Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.7 Fugt/skimmel Ingen tegn Ingen tegn Ingen tegn Tegn på fugt/skimmel < 400 cm 2 Dagslys (%) Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.9 Akustiske forhold Tabel 2, Klassegrænser, boliger Tegn på fugt/skimmel > 400 cm 2 Radonkoncentrationen varierer med årstiden og er oftest højest om vinteren og lavest om sommeren. For at tage højde for dette, skal resultatet af målinger udført i perioden majseptember multipliceres med 1,5 før sammenligning med tabellens værdier. Målinger i perioden november-marts skal multipliceres med 0,8. Målinger udført i april eller oktober skal ikke korrigeres. Målinger der stækker sig henover de nævnte perioder korrigeres forholdsmæssigt. 8.2 Institutioner Værdier A B C D E Luftskifte (h- 1 ) Skoler Børnehaver Vuggestuer 7 6,2 4,6 5 4,4 3,3 3,5 3,1 2,3 2,0 1,8 1,3 <2,0 <1,8 <1,3 CO 2 (ppm) >1.500 Termiske forhold Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.4 Radon (Bq/m3) >400 Formaldehyd (mg/m 3 ) 0,07 0,10 0,15 0,2 >0,2 Partikler Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.7 Fugt/skimmel * Ingen tegn Ingen tegn Ingen tegn Tegn på fugt/skimmel < 400 cm 2 Dagslys (%) Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.9 Akustiske forhold Efterklangstid (s) Klasselokaler Institutioner 0,4 0,4 0,4 0,4 0,6 0,4 0,8 0,6 * Arealer for fugt/skimmelsvamp opgøres pr. 300 m 2 bruttogulvareal. Tegn på fugt/skimmel > 400 cm 2 >0,8 >0,6 Tabel 3, Klassegrænser, institutioner Radonkoncentrationen varierer med årstiden og er oftest højest om vinteren og lavest om sommeren. For at tage højde for dette, skal resultatet af målinger udført i perioden majseptember multipliceres med 1,5 før sammenligning med tabellens værdier. Målinger i perioden november-marts skal multipliceres med 0,8. Målinger udført i april eller oktober skal 12

14 ikke korrigeres. Målinger der stækker sig henover de nævnte perioder korrigeres forholdsmæssigt. 8.3 Kontorer Værdier A B C D E Luftskifte (h- 1 ) 4,9 2,5 1,7 1,0 <1,0 CO 2 (ppm) >1.500 Termiske forhold Operativ temperatur (ºC) Sommer Vinter 24,5 ±1,0* 22,0 ± 1.5* 24,5 ±1,0 22,0 ± 1,5 24,5 ±1,5 22,0 ± 2,0 24,5 ±2,5 22,0 ± 2,5 Ingen grænser Ingen grænser Lufthastighed (m/s) Vinter Sommer 0,18 0,15 0,18 0,15 0,22 0,18 0,25 0,21 >0,25 >0,21 Radon (Bq/m 3 ) >400 Formaldehyd (mg/m 3 ) 0,07 0,10 0,15 0,2 >0,2 Partikler Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.7 Fugt/skimmel ** Ingen tegn Ingen tegn Ingen tegn Tegn på fugt/skimmel < 400 cm 2 Dagslys (%) Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.9 Akustiske forhold Cellekontor, 1 person efterklangstid (s) Storrumskontor, absorptionsareal 0,4 1,1x gulvareal+ adskillelse af arbejdspladser 0,5 1,1x gulvareal+ adskillelse af arbejdspladser *Mulighed for individuel kontrol til stede ** Arealer for fugt/skimmelsvamp opgøres pr. 300 m 2 bruttogulvareal. 0,6 1,1x gulvareal 0,8 <1,1x gulvareal Tegn på fugt/skimmel > 400 cm 2 >0,8 <1,1x gulvareal Tabel 4, Klassegrænser, kontorer Radonkoncentrationen varierer med årstiden og er oftest højest om vinteren og lavest om sommeren. For at tage højde for dette, skal resultatet af målinger udført i perioden majseptember multipliceres med 1,5 før sammenligning med tabellens værdier. Målinger i perioden november-marts skal multipliceres med 0,8. Målinger udført i april eller oktober skal ikke korrigeres. Målinger der stækker sig henover de nævnte perioder korrigeres forholdsmæssigt. 13

15 Appendix A Beskrivelse af de fem kvalitetsklasser Klasse A: Det rigtigt gode indeklima. Den bedste klasse, som indebærer, at de termiske forhold er komfortable året rundt, og der er gode muligheder for individuelle indstillinger. Luftens indhold af uønskede forureninger er lav, selv i situationer, hvor forureningsproduktionen er større end normalt. Lys- og lydforhold er gode, med gode muligheder for individuelle reguleringer. Klasse B: Det gode indeklima Det gode indeklima. I forhold til den bedste klasse vil der dog kunne forekomme gener som træk samt lyd- og lugtgener Klasse C: Indeklima svarende til kravene i bygningsreglementet. Indeklimaet svarer til minimumskravene i Bygningsreglementet og som opnås enten ved at opfylde bygningsreglementets krav ved nybyggeri/ombygning, eller som resultat af målinger/vurderinger. Risikoen for negative helbredseffekter er lille, men der kan forekomme gener, f.eks. i form af for høje temperaturer på varme dage eller lugt. Klasse D: Indeklima ringere end minimumskravene i bygningsreglementet. Indeklimaet indebærer, at risikoen for negative helbredseffekter er større end i klasse C, men dog stadig lille. En betydelig andel af brugerne vil opleve gener på varme eller kolde dage, samt lugt. Klasse E. Indeklima med en vis risiko for negative sundeffekter og betydelige gener. Den ringeste af de fem kvalitetsklasser. Der er en vis risiko for negative helbredseffekter og sikkerhedsmarginen er begrænset. Betydelige gener kan forekomme hos store dele af de brugere, der opholder sig i et indeklima af denne klasse. 14

16 Appendix B - Effekter af forringet indeklima De effekter, der har indgået i overvejelserne, er følgende: B.1 Cancer Der er viden om, at faktorer i ikke-industrielt indeklima kan forefindes i niveauer, som øger risikoen for cancer, fx lungekræft ved udsættelse for radon fra undergrunden eller ved udsættelse for passiv rygning. Der findes også andre stoffer i indeklimaet, som er potentielt kræftfremkaldende (fx formaldehyd, PCB, benzen og toxiner fra skimmelsvampe), men de forefindes normalt i så lave koncentrationer, at de ikke vurderes at udgøre en risiko for cancer. B.2 Hjerte-karsygdomme Der er indikationer af, at partikler i indeklimaet øger risikoen for hjerte- karsygdomme. B.3 Astma/allergi For astma og allergiske sygdomme bør man skelne mellem udvikling af sygdommene og de efterfølgende symptomer/anfald, som kan udløses af forskellige miljøfaktorer, når man har fået sygdommene. Der er viden om, at allergener i indeklimaet (støvmider, hund og kat) øger risikoen for nyudviklet allergi og astma. Desuden er der efterhånden god evidens for, at passiv rygning ligeledes er en risikofaktor for astma. Der er endvidere hypoteser om, at andre stofgrupper har samme effekt (fx ftalater). Når først man har sygdommene, kan hyppigheden og sværhedsgraden af anfald påvirkes af indeklimaeksponeringen. Dette gælder både ved lave niveauer af allergener og ved udsættelser for irritanter så som højt partikelniveau, kemikalier og mikroorganismer. Personer med astma og allergi er generelt mere følsomme for irritanter i indeklimaet. En høj indelufttemperatur øger formentlig også irritanternes effekt på slimhinderne. B.4 Symptomer Mange af de symptomer, som typisk rapporteres i problematiske indeklimaer, er uspecifikke og kan skyldes forskellige mekanismer, som fx specifik inflammation og uspecifik inflammation (fx irritation og infektioner). Der er typisk tale om kløe og irritation i slimhinder i øjne, næse og svælg, stoppet eller løbende næse, hoste eller hæshed. Desuden kan der være almensymptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær og unormal træthed. Andre faktorer som fx psykosociale forhold/arbejdsmiljø kan øge rapporteringen af de samme symptomer. B.5 Gener Ved sensoriske gener forstås generende påvirkninger af sanserne. Dette kan være termisk diskomfort i form af varme, kulde og træk samt lugte, støj og blænding. Disse forhold er ikke i sig selv sygdomsfremkaldende, men de kan give diskomfort eller gener. Lang tids generende påvirkninger af sanserne kan dog øge stressniveauet og derigennem medvirke til udvikling af mere alvorlige sygdomme. B.6 Præstationer En række undersøgelser har dokumenteret, at et forringet indeklima i kontorer og skoler har en negativ indflydelse på kontorarbejde hos voksne og skolearbejde hos børn. Typiske effekter er en 5-10 % nedsat præstation. De økonomiske konsekvenser heraf kan være meget store. B.7 Særligt følsomme gruppers behov Luftkvaliteten indendørs påvirker kroppen både udvendigt (hud og øjenslimhinder) og indvendigt (slimhinder i næse, svælg og lunger). Der er stor variation i, hvor høje koncentrati- 15

17 oner af irritanter i luften, der skal til, førend personer oplever symptomer. Nogle personer har lavere tærskel for symptomer, fordi deres slimhinder i forvejen er irriterede pga. kronisk sygdom. De mest udbredte tilstande er astma og luftvejsallergi, men også andre sjældnere sygdomme medfører kronisk inflammation og dermed lettere irritérbare slimhinder i luftvejene. Som udgangspunkt vil en bygning i den bedste indeklimaklasse opleves som behagelig at opholde sig i for langt de fleste brugere, inklusive mange af de særligt følsomme personer. Dog er følgerne af forskellige brugervaner ikke inkluderet i standarden, og nogle følsomme personer kan have behov for at følge særlige rutiner for at indeklimaet føles behageligt. Som eksempel kan nævnes støvmideallergikere, som bliver nødt til at udføre hyppigere og særlige rengøringsrutiner for at nedbringe niveauet af støvmider i deres bolig. Herudover skal man være opmærksom på, at de symptomer, man kalder bygningsrelaterede, er uspecifikke og kan være forårsaget af mange andre faktorer. Man ser i befolkningsundersøgelser, at personer, der er belastede af dårligt psykisk arbejdsmiljø, rapporterer højere hyppighed af de samme symptomer. Dog kan det ikke udelukkes, at disse personer rent faktisk samtidig er mere følsomme overfor dårligt indeklima. Problemstillinger i forhold til personer der oplever såkaldt duft- og kemikalieoverfølsomhed har det ikke været muligt at tage højde for i denne indeklimastandard. 16

Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer

Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer Dansk standard DS 3033 1. udgave 2011-05-23 Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer Voluntary classification of the quality of the indoor climate

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Dansk standard DSF 3033. Frivillig klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer

Dansk standard DSF 3033. Frivillig klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer Dansk standard DSF 3033 Frivillig klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer Classification of the quality of the indoor climate in residential houses, schools,

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Hvad er godt indeklima?

Hvad er godt indeklima? Hvad er godt indeklima? Geo Clausen Center for Indeklima og Energi DTU Byg InnoBYG forårskonference 2014 Hvad er godt indeklima? Helikopter overvejelser Et bud:dansk Standard 3033 Myter Individuelle forhold

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet

Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet DS-information DS/INF 418-2 1. udgave 2014-02-11 Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet for bygninger Calculation of heat loss from buildings Part 2: Calculation of

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere

Norm for mekaniske ventilationsanlæg

Norm for mekaniske ventilationsanlæg Dansk standard DS 447 2. udgave 2005-06-15 Norm for mekaniske ventilationsanlæg Code of Practice for mechanical ventilation installations DS 447 København DS projekt: 48146 ICS: 91.140.30 Første del af

Læs mere

Varme- og køleanlæg i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Varme- og køleanlæg i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Indeklimaklassificering

Indeklimaklassificering Indeklimaklassificering Firkanten I 1, 2630 Taastrup Konsulent Lasse Michaelsen / BK Consult / 19.09.2011 1 af 14 Beskrivelse af ejendommen Gadenavn Firkanten I 1 Postnr. og by 2630 Taastrup Kommune Høje

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet ATV vintermøde Indeklima Vingstedcentret 7. marts 2011 Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Definitioner WHO har defineret sundhed således:

Læs mere

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU Historisk perspektiv I 1800-tallet var det kendt, at minearbejdere oftere udviklede lungekræft.

Læs mere

Arbejdsmiljøledelsessystemer Vejledning i implementering af OHSAS 18001:2007

Arbejdsmiljøledelsessystemer Vejledning i implementering af OHSAS 18001:2007 Dansk standard DS/OHSAS 18002 2. udgave 2009-08-07 Arbejdsmiljøledelsessystemer Vejledning i implementering af OHSAS 18001:2007 Occupational health and safety management systems Guidelines for the implementation

Læs mere

Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner

Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner DS-information DS/INF 1990 1. udgave 2012-04-24 Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner Consequences classes for building constructions DS/INF 1990 København DS projekt: M258329 ICS: 91.070.10; 91.080.01

Læs mere

Tilgængelighed for alle

Tilgængelighed for alle Dansk Standard DS 3028 1. udgave Godkendt: 2001-06-08 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Tilgængelighed for alle General accessibility DANSK STANDARD - Eftertryk uden tilladelse

Læs mere

Quality management systems Guidelines for quality plans

Quality management systems Guidelines for quality plans Dansk standard DS/ISO 10005 3. udgave 2006-12-05 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/ISO 10005:2006 Kvalitetsstyringssystemer Retningslinjer for kvalitetsaktivitetsplaner

Læs mere

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/straalebeskyttelse

Læs mere

Dansk Indeklima Mærkning

Dansk Indeklima Mærkning Gl. Vindinge, 3. september 2010 Dansk Indeklima Mærkning Thomas Witterseh www.teknologisk.dk/dim Temadag, Danmarks Farve- og Lakindustri Agenda Dansk Indeklima Mærkning - nu og i fremtiden Dangerous Substances

Læs mere

RADON: FORURENING OG LØSNINGER

RADON: FORURENING OG LØSNINGER RADON: FORURENING OG LØSNINGER TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, VALBY KULTURHUS 25. JUNI KL. 19:00 21:00 Forurening Radon er et indeklimaproblem Hvad er radon, Hvor kommer radon fra Hvad gør radon ved mennesker

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Elektronisk arkivering Del 1: Specifikationer vedrørende udvikling og drift af et informationssystem til sikring af elektroniske dokumenter

Elektronisk arkivering Del 1: Specifikationer vedrørende udvikling og drift af et informationssystem til sikring af elektroniske dokumenter Dansk standard DS/ISO 14641-1 1. udgave 2012-02-29 Elektronisk arkivering Del 1: Specifikationer vedrørende udvikling og drift af et informationssystem til sikring af elektroniske dokumenter Electronic

Læs mere

Indendørsluft Del 18: Påvisning og antalsbestemmelse af skimmelsvampe Prøvetagning ved impaktion

Indendørsluft Del 18: Påvisning og antalsbestemmelse af skimmelsvampe Prøvetagning ved impaktion Dansk standard Rettelsesblad DS/ISO 16000-18/Cor. 1 1. udgave 2012-01-18 Indendørsluft Del 18: Påvisning og antalsbestemmelse af skimmelsvampe Prøvetagning ved impaktion Indoor air Part 18: Detection and

Læs mere

Kunstig belysning i arbejdslokaler

Kunstig belysning i arbejdslokaler Dansk standard DS 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler Artificial lighting in workrooms 6. udgave 2005-06-17 DS 700 København DS projekt: 56900 ICS: 91.160.10 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Arbejdsmiljøledelsessystemer Kravbeskrivelse

Arbejdsmiljøledelsessystemer Kravbeskrivelse Dansk standard DS/OHSAS 18001 2. udgave 2008-01-14 Arbejdsmiljøledelsessystemer Kravbeskrivelse Occupational health and safety management systems Specification DS/OHSAS 18001 København DS projekt: M224197

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber

Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber Dansk standard DS 13000 1. udgave 2007-05-31 Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber Measurement of buildings, concepts of area and volume DS 13000 København DS projekt: M213158 ICS: 91.010.30;

Læs mere

Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper

Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Dansk Standard DS/EN 13290-1 1. udgave Godkendt:2000-04-13 Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Space project management - General requirements - Part 1: Policy and

Læs mere

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100

Læs mere

Udførelse af særlige geotekniske arbejder Jordankre Prøvning

Udførelse af særlige geotekniske arbejder Jordankre Prøvning Dansk standard DS 1537 1. udgave 2014-04-30 Udførelse af særlige geotekniske arbejder Jordankre Prøvning Execution of special geotechnical works Ground anchors Testing DS 1537 København DS projekt: M279429

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

Grafiske symboler til miljøledelse og intern miljøkommunikation

Grafiske symboler til miljøledelse og intern miljøkommunikation Dansk Standard DS 4000 1. udgave 2001-08-10 Grafiske symboler til miljøledelse og intern miljøkommunikation Graphic symbols for environmental management and internal environmental communication DS 4000

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

Markeds-, opinions- og samfundsundersøgelser

Markeds-, opinions- og samfundsundersøgelser Dansk standard DS/ISO 20252 2. udgave 2012-07-05 Markeds-, opinions- og samfundsundersøgelser Ordliste og servicekrav Market, opinion and social research Vocabulary and service requirements DS/ISO 20252

Læs mere

Brolægning og belægningsarbejder

Brolægning og belægningsarbejder Dansk standard DS 1136 2. udgave 2003-09-26 Brolægning og belægningsarbejder Paving works DS 1136 København DS projekt: 51386 ICS: 93.080.20 Deskriptorer: brolægning,belægningsarbejder,kørebanebrolægning,knoldebrolægning,

Læs mere

Brolægning og belægningsarbejder

Brolægning og belægningsarbejder Dansk standard DS 1136 3. udgave 2013-06-21 Brolægning og belægningsarbejder Paving works DS 1136 København DS projekt: M261913 ICS: 93.080.20 Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet

Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet Dansk standard DS/INSTA 800 3. udgave 2011-03-14 Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet Cleaning quality System for establishing and assessing cleaning quality DS/INSTA

Læs mere

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav Dansk standard DS/ISO/IEC 27001 2. udgave 2007-06-06 Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker Ledelsessystemer for Informationssikkerhed (ISMS) Krav Information technology Security techniques Information

Læs mere

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger?

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger? Hvad er kilderne til forurening i vores boliger? Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning Bruttoliste over

Læs mere

Informationsteknologi Åben distribueret databehandling Referencemodel: Arkitektonisk semantik Tillæg 1: Computerbaserede formler

Informationsteknologi Åben distribueret databehandling Referencemodel: Arkitektonisk semantik Tillæg 1: Computerbaserede formler Dansk Standard Tillæg DS/ISO/IEC 10746-4/Amd.1 1. udgave 2002-06-04 Informationsteknologi Åben distribueret databehandling Referencemodel: Arkitektonisk semantik Tillæg 1: Computerbaserede formler Information

Læs mere

Hjælpemidler til blinde og svagsynede personer Taktile indikatorer på fodgængerarealer

Hjælpemidler til blinde og svagsynede personer Taktile indikatorer på fodgængerarealer Dansk standard DS/ISO 23599 1. udgave 2012-04-03 Hjælpemidler til blinde og svagsynede personer Taktile indikatorer på fodgængerarealer Assistive products for blind and visionimpaired persons Tactile walking

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark

Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Dansk standard DS 2427 1. udgave 2011-02-24 Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Concrete execution Rules for application of EN 13670 in Denmark DS 2427 København

Læs mere

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Dansk standard DS/EN ISO 676 1. udgave 2009-07-23 Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Spices and condiments Botanical nomenclature DS/EN ISO 676 København DS projekt: M230052 ICS: 01.040.67;

Læs mere

Commissioning-processen til bygninger Installationer i nybyggeri og større ombygninger

Commissioning-processen til bygninger Installationer i nybyggeri og større ombygninger Dansk standard DS 3090 1. udgave 2014-02-27 Commissioning-processen til bygninger Installationer i nybyggeri og større ombygninger The commissioning process in buildings Installation services in new buildings

Læs mere

Sundhedsinformatik Patientjournaler Definition, anvendelsesområde og kontekst

Sundhedsinformatik Patientjournaler Definition, anvendelsesområde og kontekst DS-information DS/ISO/TR 14292 1. udgave 2012-04-02 Sundhedsinformatik Patientjournaler Definition, anvendelsesområde og kontekst Health informatics Personal health records Definition, scope and context

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser Indeklima i skoler Status og konsekvenser Jørn Toftum, Pawel Wargocki and Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Find Jacob 1 Find Jacob igen! Børnene

Læs mere

Termisk isolering af tekniske installationer

Termisk isolering af tekniske installationer Dansk standard DS 452 3. udgave 2013-10-31 Termisk isolering af tekniske installationer Thermal insulation of technical service and supply systems COPYRIGHT Danish Standards Foundation. Not for commercial

Læs mere

Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138

Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138 DS-information DS/INF 165 2. udgave 2011-12-22 Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138 Reinforcing steel for concrete structures Identification

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

Dansk standard DS/ISO

Dansk standard DS/ISO Dansk standard DS/ISO 3951-1 2. udgave 2007-04-17 Procedurer for stikprøveinspektion ved måling med kontinuert variation Del 1: Specifikation af enkelt stikprøveplaner opstillet efter kvalitetsniveau for

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Dansk standard DS 3999 1. udgave 2010-10-12 Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Requirements for security of cash centers, transit stations

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Fyldte injektionssprøjter Del 6: Plastkamre til injektionspræparater

Fyldte injektionssprøjter Del 6: Plastkamre til injektionspræparater Dansk standard DS/ISO 11040-6 1. udgave 2012-05-15 Fyldte injektionssprøjter Del 6: Plastkamre til injektionspræparater Prefilled syringes Part 6: Plastic barrels for injectables DS/ISO 11040-6 København

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Ledelsessystemer for fødevaresikkerhed Vejledning i anvendelsen af ISO 22000:2005

Ledelsessystemer for fødevaresikkerhed Vejledning i anvendelsen af ISO 22000:2005 DS-information DS/ISO/TS 22004 2. udgave 2006-06-23 Ledelsessystemer for fødevaresikkerhed Vejledning i anvendelsen af ISO 22000:2005 Food safety management systems Guidance on the application of ISO 22000:2005

Læs mere

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Dansk standard DS 428 4. udgave 2011-09-28 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Code of practice for technical measures for fire protection of ventilation systems DS 428 København

Læs mere

Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi

Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi Dansk Standard DS/EN 12597 1. udgave 2001-09-18 Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi Bitumen and bituminous binders Terminology DANSK STANDARD Danish Standards Association Kollegievej 6 DK-2920

Læs mere

Kølesystemer og varmepumper Systemrutediagrammer samt rørog instrumentdiagrammer Udformning og symboler

Kølesystemer og varmepumper Systemrutediagrammer samt rørog instrumentdiagrammer Udformning og symboler Dansk standard DS/EN 1861 2. udgave 2000-12-15 Kølesystemer og varmepumper Systemrutediagrammer samt rørog instrumentdiagrammer Udformning og symboler Refrigerating systems and heat pumps System flow diagrams

Læs mere

Elektriske apparater forbundet til vandforsyningen Undgåelse af tilbagesugning og fejl på slangesæt

Elektriske apparater forbundet til vandforsyningen Undgåelse af tilbagesugning og fejl på slangesæt Dansk standard Rettelsesblad DS/EN 61770/Corr. Mar. 2011 1. udgave 2011-04-06 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61770/Corr. Mar. 2011:2011 Elektriske apparater forbundet

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Støbning SG-jern (støbejern med kuglegrafit)

Støbning SG-jern (støbejern med kuglegrafit) Dansk standard DS/EN 1563+A1 2. udgave 2004-02-26 Støbning SG-jern (støbejern med kuglegrafit) Founding Spheroidal graphite cast irons DS/EN 1563+A1 København DS projekt: 54816 ICS: 77.140.80 Deskriptorer:

Læs mere

Arbejde under spænding Minimumafstande for A.C.-systemer i spændingsområdet 72,5 kv til 800 kv Beregningsmetode

Arbejde under spænding Minimumafstande for A.C.-systemer i spændingsområdet 72,5 kv til 800 kv Beregningsmetode Dansk standard Rettelsesblad DS/EN 61472:2013/AC:2015 1. udgave 2015-12-14 Arbejde under spænding Minimumafstande for A.C.-systemer i spændingsområdet 72,5 kv til 800 kv Beregningsmetode Live working Minimum

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Metode til at måle gears energieffektivitet

Metode til at måle gears energieffektivitet Dansk Standard DS 2410 1. udgave 2002-05-14 Metode til at måle gears energieffektivitet Method for determining energy efficiency for gear units DS 2410 København DS projekt: 48576 ICS: 21.200 Deskriptorer:

Læs mere

Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse

Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse Dansk Standard DS/EN 12752-2 2. udgave 2001-11-09 Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse Gas-fired tumble dryers of type

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

Nedenstående datamateriale er fra pilotprojektets første del (Arbejdspakke 1), der vedrører CO 2- og partikelforurening.

Nedenstående datamateriale er fra pilotprojektets første del (Arbejdspakke 1), der vedrører CO 2- og partikelforurening. Pilotprojekt - Indeklima i børneværelset Beskrivelse af pilotprojektet Indeklima i børneværelset er et såkaldt pilotprojekt, der omfatter 17 boliger fordelt på enfamiliehuse og lejligheder i hovedstadsområdet.

Læs mere

Olieprodukter Bestemmelse af sulfataske i smøreolier og additiver

Olieprodukter Bestemmelse af sulfataske i smøreolier og additiver Dansk standard Rettelsesblad DS/ISO 3987/Corr. 1 1. udgave 2011-02-22 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/ISO 3987/Corr. 1:2011 Olieprodukter Bestemmelse af sulfataske

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Kirurgiske implantater Knogleplader af metal Huller, der passer til skruer med asymmetrisk gevind og sfærisk underside

Kirurgiske implantater Knogleplader af metal Huller, der passer til skruer med asymmetrisk gevind og sfærisk underside Dansk standard DS/ISO 5836 1. udgave 2014-10-10 Kirurgiske implantater Knogleplader af metal Huller, der passer til skruer med asymmetrisk gevind og sfærisk underside Implants for surgery Metal bone plates

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads? Hvor gammel er du? år Er du kvinde...1 mand...2 Hvad er navnet på din nuværende arbejdsplads? Hvornår blev du ansat på din nuværende arbejdsplads? Måned år Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvor mange timer

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Landbrugsmaskiner Sikkerhed Del 7: Mejetærskere, grønt- og bomuldshøstere

Landbrugsmaskiner Sikkerhed Del 7: Mejetærskere, grønt- og bomuldshøstere Dansk standard Rettelsesblad DS/EN ISO 4254-7/AC 1. udgave 2010-11-16 Landbrugsmaskiner Sikkerhed Del 7: Mejetærskere, grønt- og bomuldshøstere Agricultural machinery Safety Part 7: Combine harvesters,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne?

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? Lis Keiding og Jette Blands Enhed for Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud Indhold 1. Landskabet 2. Eksempler på områder

Læs mere

Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

Norm for etablering af ledningsanlæg i jord Dansk standard DS 475 2. udgave 2012-11-19 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord Code of Practice for trenching for underground pipes and cables DS 475 København DS projekt: M264782 ICS: 93.020 Første

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Automatiske døre Sikkerhed ved brug Krav og prøvningsmetoder

Automatiske døre Sikkerhed ved brug Krav og prøvningsmetoder Dansk standard Rettelsesblad DS/EN 16005:2012/ AC:2015 1. udgave 2015-08-27 Automatiske døre Sikkerhed ved brug Krav og prøvningsmetoder Power operated pedestrian doorsets Safety in use Requirements and

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Måleprogrammet i Komforthusene

Måleprogrammet i Komforthusene Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Brugeradfærd. Camilla Brunsgaard Assistant Professor Architecture, Design & Media Technology, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Brugeradfærd. Camilla Brunsgaard Assistant Professor Architecture, Design & Media Technology, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Brugeradfærd Camilla Brunsgaard Assistant Professor Architecture, Design & Media Technology, University of Aalborg, Denmark Indhold Introduktion Passivehuse Ph.d. projekt Præsentation

Læs mere