FORSLAG / DRAFT DSF 3033

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSLAG / DRAFT DSF 3033"

Transkript

1 FORSLAG / DRAFT DSF 3033 Forslagsnr.: M Draft no.: Forslaget bygger på: The draft is based on: (IDT = identisk med/identical to - EQV = baseret på/equivanent to - MOD = modificeret/modified) IDT IDT Dette forslag til Dansk Standard er/har været på offentlig høring fra: This draft Danish Standard is/was submitted for public enquiry from: til/to Forslag til dansk titel: Klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, institutioner og kontorer Proposal for English title: Classification of the quality of the indoor climate in residential houses, institutions and office Kommentarer skal være DS i hænde senest: Comments shall be sent to DS no later than: Der kan kun fremsendes kommentarer, såfremt forslaget er i høring som ISO/DIS, IEC/CDV eller som pren på enquiry i CEN og CENELEC. Tekniske kommentarer behandles ikke, hvis forslaget er til afstemning som ISO/FDIS, IEC/FDIS, CEN eller CENELEC Formal Vote. Comments can only be submitted if the draft is subject to ISO/DIS, IEC/CDV or CEN/CENELEC Enquiry as a pren Technical comments will not be taken into account if the draft is subject to ISO/FDIS, IEC/FDIS - CEN/CENELEC Formal Vote. Kommentarer fremsættes ved at rekvirere en elektronisk kommentarskabelon hos projektlederen. Skabelonen udfyldes og returneres til projektlederen inden høringsperiodens udløb. Modtagne kommentarer vil blive behandlet af det teknisk ansvarlige udvalg. A template for comments must be used and can be obtained from the responsible project manager. The comments will be dealt with in the DS Committee responsible for the area. Standardiseringsudvalg: DS committee: Projektleder: Project manager: Bemærk, at forslaget skal bearbejdes yderligere, og at det derfor ikke har gyldighed som Dansk Standard Note that the draft will be edited further and has no validation as a Danish Standard.

2 Dansk standard DSF udgave Godkendt:2009-xx-xx Høringsudgave Klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, institutioner og kontorer Classification of the quality of the indoor climate in residential houses, institutions and offices 1

3 DS 3033 København DS Projekt: M ICS: Deskriptorer: Indeklima, klassificering, boliger, institutioner, kontorer, eksponering, koncentration, radon, formaldehyd, termiske forhold, akustiske forhold, luftskifte, dagslys, fugt, skimmelsvamp, CO 2, partikler Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket betyder, at det er en dansk standard. DS-publikationstyper DANSK STANDARD udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr. fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet at A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation. 2

4 Forord...5 Indledning Gyldighedsområde Normative referencer Definitioner Klassifikation af indeklimaet Generelle forhold De fem kvalitetsklasser Anvendelse af standarden Generelle forhold Måling og vurdering Modellering og simulering Klassegrænser Model for indeklimastandarden Parametre i indeklima klassifikationen Brugsscenarier Klassegrænser Boliger Institutioner Kontorer Appendix A Beskrivelse af de fem kvalitetsklasser Appendix B - Effekter af forringet indeklima B.1 Cancer B.2 Hjerte-karsygdomme B.3 Astma/allergi B.4 Symptomer B.5 Gener B.6 Præstationer B.7 Særligt følsomme gruppers behov Appendix C - Målinger og vurderinger C.1 Generelt C.2 Måling af luftskiftet C.3 CO 2 beregning C.4 Vurdering af termiske forhold C.5 Måling af radon C.6 Måling af formaldehyd C.7 Vurdering af partikler C.8 Vurdering af fugt og skimmelsvamp C.9 Måling af dagslys C.10 Vurdering af akustiske forhold Appendix D - Brugsscenarier D.1 Boliger D.2 Kontorer D.3 Institutioner Appendix E - Baggrundsnotater E.1 Luftskifte E.2 CO E.3 Termiske forhold (herunder lufthastighed) E.4 Radon E.5 Formaldehyd E.6 Partikelforurening i indeluften E.7 Fugt og skimmelsvamp

5 E.8 Dagslys og visuelt miljø E.9 Akustiske forhold Appendix F - Målerapport

6 Forord Denne standard til brug ved klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, institutioner og kontorer er udarbejdet af en ekspertgruppe, som på initiativ af Erhvervs- og Byggestyrelsen blev nedsat af DS. En referencegruppe med repræsentanter fra en lang række organisationer og offentlige styrelser har fulgt arbejdet. Indledning Sunde bygninger med et godt indeklima er af stor betydning for menneskers velbefindende, fysisk såvel som mentalt. Vore institutioner skal danne gode og sunde rammer for børns opvækst og være gode læringsmiljøer. Vore arbejdspladser skal være sunde, så de ikke lægger en dæmper på arbejdsevnen og -glæden, og vores boliger skal have et godt og sundt indeklima, så vi ikke bliver syge af at opholde os der. I erkendelse heraf er der i ind- og udland allerede etableret frivillige mærkningsordninger for byggevarer og farlige stoffer. Kombineres disse mærkningsordninger og vurderingskriterier med den indsamlede viden om de faktorer, som påvirker indeklimaet, er der tilstrækkelig viden til at opstille en dansk standard for indeklimaets kvalitet, som kan supplere Bygningsreglementets krav til indeklimaet. Denne standard omhandler alene indeklimaets kvalitet. Eftersom ca. 40 % af Danmarks energiforbrug går til opvarmning og klimatisering af bygninger er det dog til stadighed vigtigt at holde sig for øje, at bestræbelser på at opnå et godt indeklima også bør sker under hensyntagen til energiforbruget. En samlet liste over alle de faktorer, som bestemmer indeklimaets kvalitet er lang, og omfatter en række forhold, der er afgørende for det termiske og atmosfæriske indeklima, samt forhold relateret til lys og lyd. Selvom indeklimafaktorerne indgår i et komplekst samspil, er der i denne standard opstillet operationelle kriterier, som muliggør klassifikation af en bygning ud fra en række udvalgte indeklimafaktorer, baseret på objektive data. Kriterierne i standarden er enten relateret til målte eksponeringer eller beregnede eksponeringer, baseret på observationer og modelberegninger. Det har i den forbindelse været afgørende, at de inkluderede mål er robuste og entydige, samt at der er grund til at forvente, at faktorerne vil have betydning for bygningsbrugernes komfort og sundhed enten på kort eller langt sigt. Det vil også være væsentligt for udbredelsen af dette klassifikationssystem, at den praktiske brug af standarden og det tilknyttede måleprogram ikke bliver uforholdsmæssigt dyr. Det har derfor været lagt til grund, at måleprogram/inspektion i en bolig vil kunne gennemføres på ca. 4 timer. Note: Det vurderes, at udførelse af en indeklima klassifikation i en privat bolig vil beløbe sig til ca kr. For kontorer og institutioner vil udgiften være afhængig af størrelsen (antal m 2 ) og blive prissat ud fra antallet af enheder á 300 m 2 (se pkt. 6). 5

7 1 Gyldighedsområde Denne standard er udarbejdet med henblik på klassificering af indeklimaet i boliger, institutioner (skoler, børnehaver, vuggestuer etc.) samt kontorlignende bygninger under normal brug og under danske forhold. Selvom der ved udarbejdelsen af standarden har indgået overvejelser om energiforbrug, omfatter standarden kun indeklimaforhold og inddrager således ikke forhold som bæredygtighed, livscyklus eller energiforhold. Standarden omfatter heller ikke passivhuse, hvor der er givet dispensation fra BR08 kravet til luftskifte. Der findes i befolkningen grupper, som er særligt følsomme, fx allergikere og astmatikere. Disse grupper vil generelt trives bedre, jo bedre indeklimaet er, men selv den højeste kvalitetsklasse jf. denne standard vil ikke i alle tilfælde sikre trivslen for alle særligt følsomme personer. Hertil er listen over parametre for begrænset, ligesom kravene til de udvalgte parametre skulle være meget skrappe, hvilket ville gøre klasseinddelingen urealistisk til daglig brug. For en uddybende diskussion af særlige følsomme personers behov henvises til Appendix B. Inden målinger og vurderinger gennemføres, undersøges det, om bygningen fremstår som tilsigtet, dvs. uden skader etc. Eventuelle skader (samt eventuelle følgeskader) skal udbedres inden klassificeringen kan gennemføres. Såfremt der er begrundet mistanke om, at der i bygningen forekommer kondemnable forhold, skal mistanken afklares, førend det kan komme på tale at klassificere indeklimaets kvalitet. Kondemnable forhold kan fx være høje koncentrationer af PCB som følge af emissioner fra byggevarer, udbredte fugtskader og manglende eller mangelfulde installationer til at sikre tilstrækkelig opvarmning. 2 Normative referencer DS 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg DS/ISO Akustik. Måling af rumakustiske parametre Del 2: Efterklangstid i almindelige rum. DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termisk komfortkriterier. DS/EN ISO Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af luftskifte i bygninger Sporgasmetode. DS/CEN/CR 1752 Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier for indeklimaet. 6

8 3 Definitioner Absorptionsareal: Det ækvivalente absorptionsareal er et udtryk for rummets samlede lydabsorptionsmængde. Det findes ved at gange de lydabsorberende fladers areal med deres absorptionskoefficient og derefter sammenlægge resultaterne for samtlige flader. Dagslysfaktor: Ved dagslysfaktoren i et punkt i et givet plan forstås forholdet mellem belysningen i punktet i det givne plan og den samtidige belysning udendørs på et vandret plan, der er belyst af en fuld himmelhalvkugle. Efterklangstid: Den tid, det tager lydtrykniveauet at aftage 60 db fra sit stationære niveau, når lydkilden afbrydes. Operativ temperatur: Den fiktive, ensartede temperatur af omgivende flader, der vil medføre samme varmetab fra en person ved stråling plus konvektion, som de faktiske temperaturer af luft og omgivende flader medfører. Gener: Sensoriske gener er personens egne oplevelser relateret til sanseindtryk i indeklimaet, fx træk, kulde/varme, støj, dårlig lugt, etc. Sygdom: Egentlige lidelser som kan gives en lægelig diagnose. Symptom: Sygdomsytring, dvs. personens egne (subjektive) kropslige oplevelser, fx hovedpine, øjenirritation, kvalme. Termisk komfort: Den tilstand, hvor mennesket er tilfreds med de termiske omgivelser. 4 Klassifikation af indeklimaet 4.1 Generelle forhold Boliger, institutioner og kontorer vil kunne klassificeres efter denne standard med en af fem indeklimaklasser, hvor A er den bedste klasse og E den dårligste. Industrielle bygninger (produktionshaller og lign.) kan ikke klassificeres efter denne standard. Der er ingen nedre grænse for indeklimaparametrene i klasse E og alle intakte bygninger uden graverende fejl vil således mindst kunne opnå denne klasse. Den midterste klasse (C) svarer til kravene i Bygningsreglementet (BR08). Et nyt hus opført efter BR08 vil uden yderligere målinger/vurderinger have klasse C. Denne klasse (C) og øvrige klasser vil også kunne opnås af et ældre hus, men så skal det eftervises ved målinger/vurderinger. Et nyt hus vil kunne opnå en bedre klasse (A eller B) ved at få dette eftervist ved målinger/vurderinger. Der vil dog være en risiko for, at de udførte målinger i et nyt hus viser, at huset i realiteten har en lavere klasse (fx D) f.eks. som følge af et lavere luftskifte end foreskrevet i BR08. 7

9 Når der er tale om gener, afspejler de fem kvalitetsklasser forskellige grader af, hvor mange eller hvor udtalte generne er, mens der for egentlige helbredseffekter skelnes mellem forskellige risikoniveauer eller grader af beskyttelse. I forbindelse med fastsættelse af grænserne mellem de forskellige klasser har det været afgørende, at kriterierne er konkrete og målbare. Dette er ikke umiddelbart muligt i forlængelse af de formulerede funktionskrav, som indgår i Bygningsreglementet. Derfor er visse kriterier udtrykt med baggrund i reglementets vejledningstekst eller andre mere robuste parametre. 4.2 De fem kvalitetsklasser Denne standard har fem kvalitetsklasser, som rangordnes på følgende måde: Klasse A Det rigtig gode indeklima Klasse B Det gode indeklima Klasse C Indeklima svarende til kravene i bygningsreglementet Klasse D Indeklima som er ringere end minimumskravene i bygningsreglementet. Sundhedsrisikoen er ringe, men mennesker, der opholder sig i en klasse D-bygning, vil kunne opleve gener Klasse E Indeklima med en vis risiko for negative sundhedseffekter og betydelige gener. For yderligere beskrivelse af de fem kvalitetsklasser henvises til Appendix A 5 Anvendelse af standarden 5.1 Generelle forhold Standarden anviser en måde at klassificere bygninger på, som ikke i væsentlig grad er afhængig af den årstid, hvor klassificeringen gennemføres, eller af hvor mange personer der opholder sig i bygningen. Dermed vil f.eks. et nybygget hus kunne klassificeres, inden en køber er fundet. 5.2 Måling og vurdering For at opnå denne uafhængighed af årstid og brugsbelastning er det afgørende, at de målinger, der indgår i måleprogrammet, er tilstrækkeligt robuste. For en række parametre er dette ikke muligt i den korte tid, der er til rådighed for at lave dækkende målinger, og derfor anvendes i stedet vurderinger baseret på professionelle skøn af bl.a. de bygningsfysiske forhold. Dette vil f.eks. være gældende for de termiske forhold i boliger, institutioner og mindre kontorbygninger (<600 m 2 ), hvor det ikke skønnes muligt at anvise et kortvarigt måleprogram, der efterviser, at temperaturen i en bygning holdes indenfor et givent interval i størstedelen af året. For de termiske parametre (boliger, institutioner og mindre kontorbygninger <600 m 2 ) indeholder standarden derfor en beskrivelse af bygningsfysiske forhold og tekniske systemer, der erfaringsmæssigt vil sikre god kontrol af temperaturen under normale brugsbelastninger beskrevet ved nogle standardiserede brugsscenarier. 8

10 5.3 Modellering og simulering For større kontorbygninger (>600 m 2 ) vil denne karakterisering af bygningsfysiske forhold og tekniske systemer dog ikke være tilstrækkelig, og klassificeringen baseres derfor på en kombination af modellering med validerede programpakker og målinger. For mange nye kontorbygninger er modellering af det termiske indeklima en del af designfasen. Resultatet af denne modellering kan indgå i klassifikationen. Det er dog en forudsætning, at modelleringen er baseret på bygningen, som den faktisk er bygget, og at der gennemføres simulering af nogle faktiske forhold, der stikprøvevis eftervises ved supplerende målinger i den aktuelle bygning. Tilsvarende kan klassificering af de akustiske forhold ske på baggrund af simulering med validerede programpakker og/eller ved målinger. 5.4 Klassegrænser Kravene til de tre bygningskategorier, som er omfattet af denne standard, er for nogle parametres vedkommende forskellige. For hver af de tre bygningskategorier er der i afsnit 8 vist en tabel, der indeholder klassegrænser for de indgående indeklimaparametre. 5.5 Model for indeklimastandarden I fig. 1 er angivet en model, som indeholder en simpel massebalance, der forudsiger middelkoncentrationen i et rum med fuld opblanding, når kildestyrke og udeluftstilførsel kendes. Modellen benyttes ved beregning af CO 2 -koncentrationen Figur 1. Skematisk opbygning af indeklimastandarden 9

11 6 Parametre i indeklima klassifikationen I denne standard indgår følgende ni parametre: luftskifte CO 2 termiske forhold radon formaldehyd partikler fugt/skimmelsvampe dagslys akustiske forhold Parametrene er inkluderet i standarden med udgangspunkt i en vurdering af følgende forhold: hyppighed, typiske niveauer samt den tidslige variation effekt på mennesker (gener, symptomer, præstation, sygdom/død) tid før effekten opstår evidens (inkl. dosis-respons) målbarhed samfundseffekt. Umiddelbart kan det opfattes som unødvendigt at medtage både luftskifte og CO 2 - koncentration, idet luftskiftet let beregnes, når CO 2 -koncentration og kildestyrke (antal og størrelse af personer) kendes. Begge størrelser (luftæthed og CO 2 ) er medtaget for at kunne beskrive mulighederne for at sikre en god luftkvalitet både i relation til personbelastningen og belastninger fra byggevarer og andre ikke personrelaterede forureningskilder. Når personbelastningen er relativ stor som i f.eks. kontorer og institutioner, vil et realistisk krav til maksimal CO 2 -koncentration medføre, at der ventileres tilstrækkeligt til også at sikre mod effekter af de fleste andre normalt forekommende forureninger. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet i boliger, hvor personbelastningen er lavere, og der ofte er talrige andre forureningskilder. Luftskiftemålingen udføres som en passiv sporgasmåling eller en aktiv sporgasmåling efter henfaldsprincippet. CO 2 -koncentrationen beregnes på baggrund af det målte luftskifte og emissionsrater angivet i de standardiserede brugsscenarier. De termiske parametre, herunder træk, i boliger, institutioner og mindre kontorbygninger vurderes ud fra en gennemgang af bygningsfysiske forhold og tekniske systemer. For større kontorbygninger er klassificeringen baseret på en kombination af modellering med validerede programpakker og målinger. Radon kvantificeres ved en simpel passiv måling. Formaldehyd bestemmes ved spotmålinger. Partikler vurderes ud fra placering af bygningen i forhold til trafikale hovedfærdselsårer og partikelforurenende industrivirksomheder. 10

12 Fugt/skimmelsvampe og fugtskader vurderes efter en visuel, ikke-destruktiv inspektion af bygningen. Dagslysadgangen bestemmes enten ved opmåling af gulv- og rudearealer eller i mere komplekse rum ved måling af dagslysfaktoren. Efterklangstiden bestemmes ved spotmålinger. Absorptionsareal bestemmes ved opmåling og registrering af materialeoverflader (gulv, væg, loft og evt. andre). I boliger foretages alle målinger i opholdszonen i et repræsentativt rum for bygningen, mens der for kontorer og institutioner måles i flere rum. Antallet af rum afhænger af bygningens størrelse. Der måles i ét rum pr. 300 m 2 bruttogulvareal. For en beskrivelse af, hvordan målinger og vurderinger udføres, henvises til Appendix C. 7 Brugsscenarier For de 3 bygningskategorier er brugsscenarierne fastlagt som angivet nedenfor. Brugsscenarierne omfatter personbelastninger, som er fastlagt på baggrund af lovkrav (institutioner), vejledninger (kontorer) eller typisk forekommende belastninger (boliger). For en uddybende gennemgang af baggrunden for fastlæggelsen af brugsscenarierne henvises til Appendix D. Bygningstype Boliger Institutioner Kontorer Personbelastning 1 person pr. værelse (stue inkl.) Vuggestue: 3 m 2 pr. barn i opholdsrum Børnehave: 2 m 2 pr. barn i opholdsrum Skole: 6 m 3 pr. elev i normalklasserum 10 m 2 pr. kontorarbejdsplads Tabel 1, Personbelastning 8 Klassegrænser Der er tale om maksimumværdier for alle parametre, med undtagelse af luftskifte, dagslysfaktor og absorptionsareal, hvor der er angivet minimumværdier. Følgende klassegrænser er gældende: 11

13 8.1 Boliger Værdier A B C D E Luftskifte (h- 1 ) 1 0,8 0,5 0,3 <0.3 CO 2 (ppm) >1.200 Termiske forhold Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.4 Radon (Bq/m 3 ) >400 Formaldehyd (mg/m 3 ) 0,07 0,10 0,15 0,2 >0,2 Partikler Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.7 Fugt/skimmel Ingen tegn Ingen tegn Ingen tegn Tegn på fugt/skimmel < 400 cm 2 Dagslys (%) Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.9 Akustiske forhold Tabel 2, Klassegrænser, boliger Tegn på fugt/skimmel > 400 cm 2 Radonkoncentrationen varierer med årstiden og er oftest højest om vinteren og lavest om sommeren. For at tage højde for dette, skal resultatet af målinger udført i perioden majseptember multipliceres med 1,5 før sammenligning med tabellens værdier. Målinger i perioden november-marts skal multipliceres med 0,8. Målinger udført i april eller oktober skal ikke korrigeres. Målinger der stækker sig henover de nævnte perioder korrigeres forholdsmæssigt. 8.2 Institutioner Værdier A B C D E Luftskifte (h- 1 ) Skoler Børnehaver Vuggestuer 7 6,2 4,6 5 4,4 3,3 3,5 3,1 2,3 2,0 1,8 1,3 <2,0 <1,8 <1,3 CO 2 (ppm) >1.500 Termiske forhold Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.4 Radon (Bq/m3) >400 Formaldehyd (mg/m 3 ) 0,07 0,10 0,15 0,2 >0,2 Partikler Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.7 Fugt/skimmel * Ingen tegn Ingen tegn Ingen tegn Tegn på fugt/skimmel < 400 cm 2 Dagslys (%) Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.9 Akustiske forhold Efterklangstid (s) Klasselokaler Institutioner 0,4 0,4 0,4 0,4 0,6 0,4 0,8 0,6 * Arealer for fugt/skimmelsvamp opgøres pr. 300 m 2 bruttogulvareal. Tegn på fugt/skimmel > 400 cm 2 >0,8 >0,6 Tabel 3, Klassegrænser, institutioner Radonkoncentrationen varierer med årstiden og er oftest højest om vinteren og lavest om sommeren. For at tage højde for dette, skal resultatet af målinger udført i perioden majseptember multipliceres med 1,5 før sammenligning med tabellens værdier. Målinger i perioden november-marts skal multipliceres med 0,8. Målinger udført i april eller oktober skal 12

14 ikke korrigeres. Målinger der stækker sig henover de nævnte perioder korrigeres forholdsmæssigt. 8.3 Kontorer Værdier A B C D E Luftskifte (h- 1 ) 4,9 2,5 1,7 1,0 <1,0 CO 2 (ppm) >1.500 Termiske forhold Operativ temperatur (ºC) Sommer Vinter 24,5 ±1,0* 22,0 ± 1.5* 24,5 ±1,0 22,0 ± 1,5 24,5 ±1,5 22,0 ± 2,0 24,5 ±2,5 22,0 ± 2,5 Ingen grænser Ingen grænser Lufthastighed (m/s) Vinter Sommer 0,18 0,15 0,18 0,15 0,22 0,18 0,25 0,21 >0,25 >0,21 Radon (Bq/m 3 ) >400 Formaldehyd (mg/m 3 ) 0,07 0,10 0,15 0,2 >0,2 Partikler Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.7 Fugt/skimmel ** Ingen tegn Ingen tegn Ingen tegn Tegn på fugt/skimmel < 400 cm 2 Dagslys (%) Kravene til den enkelte kategori fremgår af Appendix C.9 Akustiske forhold Cellekontor, 1 person efterklangstid (s) Storrumskontor, absorptionsareal 0,4 1,1x gulvareal+ adskillelse af arbejdspladser 0,5 1,1x gulvareal+ adskillelse af arbejdspladser *Mulighed for individuel kontrol til stede ** Arealer for fugt/skimmelsvamp opgøres pr. 300 m 2 bruttogulvareal. 0,6 1,1x gulvareal 0,8 <1,1x gulvareal Tegn på fugt/skimmel > 400 cm 2 >0,8 <1,1x gulvareal Tabel 4, Klassegrænser, kontorer Radonkoncentrationen varierer med årstiden og er oftest højest om vinteren og lavest om sommeren. For at tage højde for dette, skal resultatet af målinger udført i perioden majseptember multipliceres med 1,5 før sammenligning med tabellens værdier. Målinger i perioden november-marts skal multipliceres med 0,8. Målinger udført i april eller oktober skal ikke korrigeres. Målinger der stækker sig henover de nævnte perioder korrigeres forholdsmæssigt. 13

15 Appendix A Beskrivelse af de fem kvalitetsklasser Klasse A: Det rigtigt gode indeklima. Den bedste klasse, som indebærer, at de termiske forhold er komfortable året rundt, og der er gode muligheder for individuelle indstillinger. Luftens indhold af uønskede forureninger er lav, selv i situationer, hvor forureningsproduktionen er større end normalt. Lys- og lydforhold er gode, med gode muligheder for individuelle reguleringer. Klasse B: Det gode indeklima Det gode indeklima. I forhold til den bedste klasse vil der dog kunne forekomme gener som træk samt lyd- og lugtgener Klasse C: Indeklima svarende til kravene i bygningsreglementet. Indeklimaet svarer til minimumskravene i Bygningsreglementet og som opnås enten ved at opfylde bygningsreglementets krav ved nybyggeri/ombygning, eller som resultat af målinger/vurderinger. Risikoen for negative helbredseffekter er lille, men der kan forekomme gener, f.eks. i form af for høje temperaturer på varme dage eller lugt. Klasse D: Indeklima ringere end minimumskravene i bygningsreglementet. Indeklimaet indebærer, at risikoen for negative helbredseffekter er større end i klasse C, men dog stadig lille. En betydelig andel af brugerne vil opleve gener på varme eller kolde dage, samt lugt. Klasse E. Indeklima med en vis risiko for negative sundeffekter og betydelige gener. Den ringeste af de fem kvalitetsklasser. Der er en vis risiko for negative helbredseffekter og sikkerhedsmarginen er begrænset. Betydelige gener kan forekomme hos store dele af de brugere, der opholder sig i et indeklima af denne klasse. 14

16 Appendix B - Effekter af forringet indeklima De effekter, der har indgået i overvejelserne, er følgende: B.1 Cancer Der er viden om, at faktorer i ikke-industrielt indeklima kan forefindes i niveauer, som øger risikoen for cancer, fx lungekræft ved udsættelse for radon fra undergrunden eller ved udsættelse for passiv rygning. Der findes også andre stoffer i indeklimaet, som er potentielt kræftfremkaldende (fx formaldehyd, PCB, benzen og toxiner fra skimmelsvampe), men de forefindes normalt i så lave koncentrationer, at de ikke vurderes at udgøre en risiko for cancer. B.2 Hjerte-karsygdomme Der er indikationer af, at partikler i indeklimaet øger risikoen for hjerte- karsygdomme. B.3 Astma/allergi For astma og allergiske sygdomme bør man skelne mellem udvikling af sygdommene og de efterfølgende symptomer/anfald, som kan udløses af forskellige miljøfaktorer, når man har fået sygdommene. Der er viden om, at allergener i indeklimaet (støvmider, hund og kat) øger risikoen for nyudviklet allergi og astma. Desuden er der efterhånden god evidens for, at passiv rygning ligeledes er en risikofaktor for astma. Der er endvidere hypoteser om, at andre stofgrupper har samme effekt (fx ftalater). Når først man har sygdommene, kan hyppigheden og sværhedsgraden af anfald påvirkes af indeklimaeksponeringen. Dette gælder både ved lave niveauer af allergener og ved udsættelser for irritanter så som højt partikelniveau, kemikalier og mikroorganismer. Personer med astma og allergi er generelt mere følsomme for irritanter i indeklimaet. En høj indelufttemperatur øger formentlig også irritanternes effekt på slimhinderne. B.4 Symptomer Mange af de symptomer, som typisk rapporteres i problematiske indeklimaer, er uspecifikke og kan skyldes forskellige mekanismer, som fx specifik inflammation og uspecifik inflammation (fx irritation og infektioner). Der er typisk tale om kløe og irritation i slimhinder i øjne, næse og svælg, stoppet eller løbende næse, hoste eller hæshed. Desuden kan der være almensymptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær og unormal træthed. Andre faktorer som fx psykosociale forhold/arbejdsmiljø kan øge rapporteringen af de samme symptomer. B.5 Gener Ved sensoriske gener forstås generende påvirkninger af sanserne. Dette kan være termisk diskomfort i form af varme, kulde og træk samt lugte, støj og blænding. Disse forhold er ikke i sig selv sygdomsfremkaldende, men de kan give diskomfort eller gener. Lang tids generende påvirkninger af sanserne kan dog øge stressniveauet og derigennem medvirke til udvikling af mere alvorlige sygdomme. B.6 Præstationer En række undersøgelser har dokumenteret, at et forringet indeklima i kontorer og skoler har en negativ indflydelse på kontorarbejde hos voksne og skolearbejde hos børn. Typiske effekter er en 5-10 % nedsat præstation. De økonomiske konsekvenser heraf kan være meget store. B.7 Særligt følsomme gruppers behov Luftkvaliteten indendørs påvirker kroppen både udvendigt (hud og øjenslimhinder) og indvendigt (slimhinder i næse, svælg og lunger). Der er stor variation i, hvor høje koncentrati- 15

17 oner af irritanter i luften, der skal til, førend personer oplever symptomer. Nogle personer har lavere tærskel for symptomer, fordi deres slimhinder i forvejen er irriterede pga. kronisk sygdom. De mest udbredte tilstande er astma og luftvejsallergi, men også andre sjældnere sygdomme medfører kronisk inflammation og dermed lettere irritérbare slimhinder i luftvejene. Som udgangspunkt vil en bygning i den bedste indeklimaklasse opleves som behagelig at opholde sig i for langt de fleste brugere, inklusive mange af de særligt følsomme personer. Dog er følgerne af forskellige brugervaner ikke inkluderet i standarden, og nogle følsomme personer kan have behov for at følge særlige rutiner for at indeklimaet føles behageligt. Som eksempel kan nævnes støvmideallergikere, som bliver nødt til at udføre hyppigere og særlige rengøringsrutiner for at nedbringe niveauet af støvmider i deres bolig. Herudover skal man være opmærksom på, at de symptomer, man kalder bygningsrelaterede, er uspecifikke og kan være forårsaget af mange andre faktorer. Man ser i befolkningsundersøgelser, at personer, der er belastede af dårligt psykisk arbejdsmiljø, rapporterer højere hyppighed af de samme symptomer. Dog kan det ikke udelukkes, at disse personer rent faktisk samtidig er mere følsomme overfor dårligt indeklima. Problemstillinger i forhold til personer der oplever såkaldt duft- og kemikalieoverfølsomhed har det ikke været muligt at tage højde for i denne indeklimastandard. 16

Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer

Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer Dansk standard DS 3033 1. udgave 2011-05-23 Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer Voluntary classification of the quality of the indoor climate

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Dansk standard DSF 3033. Frivillig klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer

Dansk standard DSF 3033. Frivillig klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer Dansk standard DSF 3033 Frivillig klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer Classification of the quality of the indoor climate in residential houses, schools,

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere

Indeklimaklassificering

Indeklimaklassificering Indeklimaklassificering Firkanten I 1, 2630 Taastrup Konsulent Lasse Michaelsen / BK Consult / 19.09.2011 1 af 14 Beskrivelse af ejendommen Gadenavn Firkanten I 1 Postnr. og by 2630 Taastrup Kommune Høje

Læs mere

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet ATV vintermøde Indeklima Vingstedcentret 7. marts 2011 Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Definitioner WHO har defineret sundhed således:

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Elektronisk arkivering Del 1: Specifikationer vedrørende udvikling og drift af et informationssystem til sikring af elektroniske dokumenter

Elektronisk arkivering Del 1: Specifikationer vedrørende udvikling og drift af et informationssystem til sikring af elektroniske dokumenter Dansk standard DS/ISO 14641-1 1. udgave 2012-02-29 Elektronisk arkivering Del 1: Specifikationer vedrørende udvikling og drift af et informationssystem til sikring af elektroniske dokumenter Electronic

Læs mere

Markeds-, opinions- og samfundsundersøgelser

Markeds-, opinions- og samfundsundersøgelser Dansk standard DS/ISO 20252 2. udgave 2012-07-05 Markeds-, opinions- og samfundsundersøgelser Ordliste og servicekrav Market, opinion and social research Vocabulary and service requirements DS/ISO 20252

Læs mere

Grafiske symboler til miljøledelse og intern miljøkommunikation

Grafiske symboler til miljøledelse og intern miljøkommunikation Dansk Standard DS 4000 1. udgave 2001-08-10 Grafiske symboler til miljøledelse og intern miljøkommunikation Graphic symbols for environmental management and internal environmental communication DS 4000

Læs mere

Termisk isolering af tekniske installationer

Termisk isolering af tekniske installationer Dansk standard DS 452 3. udgave 2013-10-31 Termisk isolering af tekniske installationer Thermal insulation of technical service and supply systems COPYRIGHT Danish Standards Foundation. Not for commercial

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav Dansk standard DS/ISO/IEC 27001 2. udgave 2007-06-06 Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker Ledelsessystemer for Informationssikkerhed (ISMS) Krav Information technology Security techniques Information

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Fyldte injektionssprøjter Del 6: Plastkamre til injektionspræparater

Fyldte injektionssprøjter Del 6: Plastkamre til injektionspræparater Dansk standard DS/ISO 11040-6 1. udgave 2012-05-15 Fyldte injektionssprøjter Del 6: Plastkamre til injektionspræparater Prefilled syringes Part 6: Plastic barrels for injectables DS/ISO 11040-6 København

Læs mere

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Dansk standard DS 3999 1. udgave 2010-10-12 Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Requirements for security of cash centers, transit stations

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Indeklima og komfort GUIDE

Indeklima og komfort GUIDE GUIDE Indeklima og komfort 1 INDHOLD INDEKLIMA OG KOMFORT... 3 Symptomer på dårligt indeklima og komfort... 4 OPRETHOLDELSE AF TILFREDSSTILLENDE INDEKLIMA OG KOMFORT... 5 Termisk indeklima... 5 Komfortkrav...

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2010-11 Fremsat den 3. maj 2011 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Thomas Jensen (S) Forslag til folketingsbeslutning om en national

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? MARTS 2015 SIDE 1 Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed M.SC. Indeklima og energiøkonomi, AAU

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere

Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer

Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer DS-information DS/CLC/TS 60034-20-1 1. udgave 2004-10-08 Roterende elektriske maskiner Del 20-1: Reguleringsmotorer Stepmotorer Rotating electrical machines Part 20-1: Control motors - Stepping motors

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN

UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 15 Offentligt Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Boligudvalget UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN Ang. inkludering af radon i tilstandsrapporten

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Energirenovering af boliger og indeklima

Energirenovering af boliger og indeklima Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Orienteringsmøder 2009

Orienteringsmøder 2009 Orienteringsmøder 2009 Bygherrenøgletal for almene boligbyggerier Indeklimamærkning Eftersynsaktivitet v/ole Bønnelycke Elektroniske eftersyn v/jørgen Wegener Byggetekniske tendenser set i eftersyn og

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Indeklima & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Program Danske lovkrav Erfaringer

Læs mere

Valg af ventilationstekniske løsninger i børneinstitutioner

Valg af ventilationstekniske løsninger i børneinstitutioner Valg af ventilationstekniske løsninger i børneinstitutioner af Alireza Afshari og Claus Reinhold, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og Komfort. Introduktion Bygningsreglementet har

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser F O A F A G O G A R B E J D E Indeklima i skoler Status og konsekvenser Udarbejdet af: Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

Installationer til signalering og kommunikation Del 2-1: Føringsveje i bygninger til kabler til brug for IT&T-formål

Installationer til signalering og kommunikation Del 2-1: Føringsveje i bygninger til kabler til brug for IT&T-formål Dansk Standard DS 5129-2-1 1. udgave Godkendt: 2001-05-04 Installationer til signalering og kommunikation Del 2-1: Føringsveje i bygninger til kabler til brug for IT&T-formål Installations for signalling

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her forside > publikationer > 1998 > her Radon og enfamiliehuse Forord Radon er en radioaktiv luftart og er kræftfremkaldende. Det er derfor af sundhedsmæssige betydning at holde indeholdet af radon i luften

Læs mere

Radon og enfamiliehuse

Radon og enfamiliehuse Radon og enfamiliehuse August 2007 Indhold Forord 3 Hvad er radon? 4 Radon og lungekræft 5 Hvordan kommer radon ind i huset? 6 Radonindhold i boliger varierer 7 Hvad kan jeg gøre? 8 Tjekliste 10 Ventilation

Læs mere

Indeklima. Bygningsreglement 2010

Indeklima. Bygningsreglement 2010 Indeklima Bygningsreglement 2010 Forord De fleste mennesker tilbringer størstedelen af deres liv i boligen. Et godt indeklima er afgørende for, at beboerne befinder sig godt og har et sundt liv. Ingen

Læs mere

Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter

Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter DS-information DS/CLC Guide 29 1. udgave 2007-07-12 Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter Temperatures of hot

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.12 Marts 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.7 af september 1995 Denne vejledning oplyser om Arbejdstilsynets krav til temperatur i arbejdsrum

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

GENNEMGANG AF FYSISKE FORHOLD PÅ NØRAGER RÅDHUS INDHOLD. 1 Baggrund for opgaven. 1 Baggrund for opgaven 1. 2 Resume og konklusion 2

GENNEMGANG AF FYSISKE FORHOLD PÅ NØRAGER RÅDHUS INDHOLD. 1 Baggrund for opgaven. 1 Baggrund for opgaven 1. 2 Resume og konklusion 2 REBILD KOMMUNE GENNEMGANG AF FYSISKE FORHOLD PÅ NØRAGER RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund for opgaven 1

Læs mere

Orienteringsmøder 2008

Orienteringsmøder 2008 Orienteringsmøder 2008 Byggeskadeforsikring Nøgletal for almene byggerier Indeklimaforskning - Vejledning om projektgranskning v/ole Bønnelycke Totaløkonomi v/henrik Funch, Morten Hjorslev Hansen og Dorte

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001

Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001 Indeklima Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001 1. Indeklimagener Årsagerne til dårligt indeklima på arbejdspladsen,

Læs mere

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige 1 2 Karakteristika for indeklimaet Kilder til luftforurensning i innemiljøet - karakterisering, vurdering og tiltak Rikke Bramming Jørgensen Institutt for industriell økonomi og teknologiledelse NTNU Mange

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere