Sygdomme Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS) Beckers muskeldystrofi Charcot-Marie-Tooth Duchennes muskeldystrofi Duchennebærer-diagnosen Dystrophia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygdomme Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS) Beckers muskeldystrofi Charcot-Marie-Tooth Duchennes muskeldystrofi Duchennebærer-diagnosen Dystrophia"

Transkript

1 Muskelsvind Teksten er udarbejdet af konsulenter ved Institut for Muskelsvind. Teksten stammer fra Muskelsvindfondens hjemmeside: Væsentlige dele af stoffet er revideret ultimo Teksten omfatter ca. 70 sider, hvorfor man i udskrift måske vil foretrække kun at få udskrevet relevante sider. Muskelsvind Muskelsvind er en fællesbetegnelse for en række neuromuskulære sygdomme. Det vil sige sygdomme, der påvirker samspillet mellem nerver og muskler. Både børn og voksne kan få sygdommene. Muskelsvindsygdommene er kendetegnet ved, at muskelkraften gradvist forsvinder fra enkelte muskler eller større muskelgrupper. I mange tilfælde ser man samtidig, at musklerne bliver tyndere. Der er stor forskel på, hvornår i opvæksten de enkelte muskelsvindsygdomme opstår, hvordan de udvikler sig, og hvilke fysiske handicap de resulterer i. Det skyldes, at sygdommene rammer forskellige steder i den såkaldte motoriske enhed. (se tegningen). Den motoriske enhed er et lægeligt udtryk for de dele af kroppen, der kontrollerer reaktionerne i musklerne, efter at hjernen har givet det første signal: Rygmarven - mere præcist den motoriske forhornscelle. Den perifere nerve - dvs. nervetrådene, der forbinder rygmarven med musklerne. Den motoriske endeplade - dvs. det sted, hvor nerveimpulsen overføres til musklen. Musklen Næsten alle muskelsvindsygdomme opstår på grund af fejl i arveanlæggene. Sygdommene vil derfor nedarves, men arvegangen er forskellig fra sygdom til sygdom. I Danmark mener man, at omkring mennesker har muskelsvind. For ca af dem, er sygdommen så udtalt, at de har brug for behandling og støtte. Muskelsvind kan ikke helbredes, men man kan i dag gøre meget for at mindske følgerne af sygdommen.

2 Den motoriske enhed A. rygmarven B. den perifere nerve C. nervefiber D. jon-kanal E. muskelfiber F. mitokondrie G. cellekerne H. cellemembran I. myofibriller J. motorisk endeplade K. myolinskede L. forhornscelle B. De motoriske forhornsceller - celler, der sidder i forhornet i rygmarven. Det er i de celler, impulsen fra hjernen overføres til musklen via de perifere nerver. Myolinskede eller -kæde er en fedtskede omkring nervefibrene, som isolerer og beskytter nerven. Myofibriller er de sammentrækkende elementer i musklen. Mitokondrie og jonkanaler bruges i cellernes energiforsyning. Cellemembran er den "skal" omkring cellen, der holder den sammen. Cellekerner - det sted, hvor arveanlæggene er placeret.

3

4 Sygdomme Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS) Beckers muskeldystrofi Charcot-Marie-Tooth Duchennes muskeldystrofi Duchennebærer-diagnosen Dystrophia myotonica Emery-Dreifuss muskeldystrofi Facio-scapulo-humeral muskeldystrofi Friedreichs ataxi Hereditærmotorisk sensorisk neuropati (HMSN) Kongenit muskeldystrofi Kongenit myopati Limb-girdle muskeldystrofi Mitokondrielle myopatier her henvises til Muskelsvindfondens hjemmeside, Myastenia gravis Spinal muskelatrofi type I Spinal muskelatrofi type II Spinal muskelatrofi type III

5 ALS er den almindelige betegnelse for Amyotrofisk Lateral Sklerose. Det er en sygdom eller et sygdomskompleks, der angriber de nerveceller i rygmarven og hjernen, som ved viljens hjælp styrer musklernes bevægelser. Det medicinske navn er sammensat af de forandringer, der ses ved sygdommen. Sklerose er omdannelse af sundt væv ( her nerveceller) til bindevæv, hvorved det mister sin funktionsevne. Dettee kaldes også degenerering. Lateral er nervetrådenes placering i rygmarven (ud mod siden). Amyotrofisk er manglende muskelfylde. ALS kaldes også ( MND) Motor Neuron Disease - et udtryk der specielt anvendes i England. Denne betegnelse hentyder i medicinsk sprog til sygdommens lokalisation i centralnervesystemet. Nervetråde ødelægges De nerveceller, der angribes, kaldes de motoriske nerveceller eller neuronerne. Øvre eller 1. neuron udspringer i hjernebarken (cortex) og løber i tråde til cellekerner i den forlængede rygmarv eller videree til rygmarvens forhornsceller, der ligger i en række ned gennem den forrestee del af rygmarven. Nedre eller 2. neuron udspringer fra forhornscellerne i rygmarven eller kernerne i hjernestammen og løber til skeletmuskulaturen i ansigt, krop og lemmer. Skleroseringen og dermed ødelæggelsen af nervetrådene kan opstå og udvikle sig alle steder i neuronernes forløb. Sygdomsforløbet kan derfor være meget forskelligt, afhængigt af hvornår og hvor nerveødelæggelsen (og dermed symptomerne) starter. Symptomer Hovedsymptomerne på ALS er træthed og sitren i musklernee (fascikulationer), tab af muskelkraft og muskelfylde. På grund af det varierende forløb er der i tidens løb beskrevet mange varianter af ALS, hvilket kan være meget forvirrende. I Danmark er der udbredt enighed om at forsøge at holde sig til nedenstående undergrupper. ALS bruges som fælles betegnelse for følgende sygdomme i det motoriske nervesystem: Typisk ALS - Betegnelsen anvendes, når sygdommen starter med svind af muskulatur og spastiske lammelser. Progressiv Bulbær Parese, ALS - Betegnelsen anvendes, når sygdommen starter med tale-, tygge- og synkebesvær. Progressiv Muskelatrofi, ALS-mistankeog lammelse (uden spasticitet) i ben og arme. Dette kan udvikle sig til Betegnelsen anvendes, når sygdommen starter med svind af muskulatur ALS. Primær r Lateral Sklerose, ALS-mistanke. Betegnelsen anvendes, når sygdommen starter med spastiske lammelser (uden svind af muskulatur) i ben og arme. Dettee kan udvikle sig til ALS. En sjælden sygdom Der er usikkerhed om forekomsten af ALS. Man regner med, at cirka 500 personer lever med sygdommen i Danmark, og at der diagnosticeres cirka 150 nye tilfælde om året. En person med ALS lever i gennemsnit tre-fire år, men variationen n er stor - således lever 50 procent længere end tre år, og 10 procent i over 10 år. Sammenfatning ALS angriber de nerveceller i hjernen og rygmarven, som ved viljens hjælp styrer musklernes bevægelser. Der findes fire typer af ALS: :Typisk ALS, Progressiv Bulbær Parese ALS, Progressiv muskelatrofi ALS-mistanke og Primær Lateral Sklerose ALS-mistanke. ALS er vanskelig at diagnosticere. Ca danskere har ALS. Der diagnosticeres ca. 150 nye tilfælde om året. Den gennemsnitlige levetid med sygdommen er tre-fire år. Intellekt, syn, hørelse og følesans forbliver næsten altid normale gennem sygdommen. Der findes ingen effektiv medicinsk behandling, som stopper udviklingen af ALS.

6 Sygdommens latinske navn er dystrophia musculorum progressiva, typus Becker, som betyder fremadskridende sygdom i musklerne, type Becker. Becker er navnet på den læge, som først beskrev denne form for muskelsvind. På dansk kaldes sygdommen Beckers muskeldystrofi, forkortet BMD. Sygdommen er nært beslægtet med Duchennes muskeldystr rofi, da den arvelige defekt er lokaliseret samme sted på X-kromosomet, men sygdommen har i alle tilfælde et mildere forløb. Sygdommen er lokaliseret til musklerne. Hvem kan få sygdommen Det er hovedsageligt drenge, som får sygdommen. Sygdommen nedarves gennem moderen, fordi arveanlægget sidder på det ene af kvindens to kønskromosomer (X-kromosomerne). Døtre kan arve anlægget, men kan i sjældne tilfælde også selv udvikle sygdommen. Når moderen er bærer af arveanlægget, er der ved hver graviditet 50% sandsynlighed for, at en søn får sygdommen, og 50% sandsynlighed for, at en datter bliver bærer eller får symptomer på sygdommen. Beckers muskeldystrofi kan også opstå, uden at den tidligeree har kunnet spores i familien. I disse tilfælde skyldess sygdommen en mutation, det vil sige en ændring i arveanlægget. Fosterdiagnostik kan foretages i de familier, hvor der i forvejen er et barn med sygdommen. Det sker ved at tage en vævsprøve af moderkagen og undersøge, om den genetiske defekt er til stede. Man regner med, at der hvert år opstår højst fem nye tilfælde i Danmark, og at der i alt er ca. 120 børn og voksne med sygdommen. Hvordan stilles diagnosenn Diagnosen stilles på baggrund af forskellige undersøgelser: En klinisk undersøgelse af personens aktuelle fysiske tilstand suppleret af en beskrivelse af sygdomsforløbet og symptomer. En blodprøve for at undersøge blodets indholdd af muskelenzymet creatinkinase (CK). CK-værdien vil være meget forhøjet. En genetisk test af blodprøven kan i ca. 60% af tilfældenee vise, om det drejer sig om sygdommene Duchennes eller Beckers muskeldystrofi, men ikke hvilken af dem. Muskelbiopsi - hvor man undersøger et lille stykke muskelvæv. Ved at undersøge indholdet af muskelproteinet dystrofin i muskelfibren kan man i de fleste tilfælde skelne mellem Duchennes og Beckers muskeldystrofi. De vigtigste undersøgelser er den kliniske undersøgelse, blodprøven og muskelbiopsien. Klinisk er Beckers muskeldystrofi svær at skelne fra Duchennes muskeldystrofi og i nogle tilfælde også fra den gruppe af muskeldystrofier, som kaldes limb-girdle. Hvornår og hvordan viser sygdommen sig Symptomerne på sygdommen kan vise sig fra tidlig barndom og op i voksenalderen. Oftest ses og mærkes de første tegn på muskelsvækkelsen i 9-12 årsalderen, men de kan også vise sig allerede i 2-4 årsalderen. Hvis de første tegn på sygdommen viser sig i barneårene, kan den være svær at skelne fra Duchennes muskeldystrofi. Uanset hvornår de første tegn på sygdommen viser sig, vil den første muskelsvækkelse ramme hofte- og skuldermusklerne. Lægmusklerne er næsten altid store og kraftige, dog uden at musklerne har den kraft, man skulle forvente. Fænomenet hedder pseudohypertrofi, som betyder falsk forstørrelse og skyldes fedt og bindevæv i musklerne. Der er ofte kramper i musklernee ved anstrengelse. Den nedsatte kraft i hoftemusklerne medfører en kluntet, vraltende gang, øget lændesvaj og problemer med at gå på trapper, cykle og rejse sig fra lave stole og gulv. For at komme op at stå må drengen støde fra med hænderne på gulv, knæ og lår, før han kan rejse sig helt op. I fagsprog kaldes dette Gowers manøvre. Kraftnedsættelsen i skuldre og overarme bevirker, at drengen har svært ved at løfte ting op fra gulvet og op på høje hylder.

7 Hvordan forløber sygdommen Beckers muskeldystrofi er en fremadskridende sygdom, som rammer alle kroppens muskler. Muskelsvækkelsen sker nogenlunde jævnt, og jo senere den viser sig, jo langsommere er forløbet. Ved Beckers muskeldystrofi er der stor variation i udviklingen og forløbet af sygdommen. Det ses blandt andet ved gangen. Nogle personer med BMD bevarer evnen til at gå langt op i voksenalderen, mens andre får kørestol i teenageårene, fordi musklerne i benene er blevet svagere, og de har svært ved at holde balancen. Som nævnt rammer muskelsvækkelsen først hofte- og skuldermuskler. Derefter nedsættes kraften i flere muskelgrupper, og det bliver sværere for personen med BMD at gå længere ture, løfte benene over kantsten, gå på trapper og i ujævnt terræn. Med tiden får han problemer med at frisere sig, tage tøj af og på og andre personlige og daglige færdigheder. Komplikationer Muskelstramninger. Omkring et led kan musklerne, som bevæger leddet i én retning, være svagere end dem, som udfører den modsatte bevægelse. Denne ubalance i muskelstyrken kan give fejlstilling i leddet, og der kommer muskelstramninger (kontrakturer). Nedsat muskelkraft. Den nedsatte muskelkraft og den hurtige udtrætning medfører, at personen får sværere ved at bevæge sig. Der opstår risiko for, at han mister yderligere muskelkraft, fordi musklerne ikke bliver brugt, eller fordi bevægelserne simpelthen "glemmes". Rygskævhed. De personer, der er blevet faste kørestolsbrugere i teenageårene, kan udvikle rygskævhed (skoliose). Vejrtrækningsproblemer. Efter at personen med Beckers muskeldystrofi er holdt op med at gå, kan den nedsatte muskelkraft brede sig til vejrtrækningsmusklerne, som gør det svært for ham at hoste og trække vejret godt nok. Det betyder, at det ved forkølelser er svært at hoste slim op, og simple infektioner kan udvikle sig til lungeinfektioner. Hjerteproblemer. Hjertet er også en muskel, og ved Beckers muskeldystrofi ses ofte, at hjertets evne til at pumpe er svækket. Behandling Beckers muskeldystrofi kan ikke helbredes, og den tiltagende muskelsvækkelse kan ikke standses med medicinsk behandling. Men der kan gives behandling, som forebygger eller mindsker de komplikationer, der opstår som følge af sygdommen. Her er det vigtigt, at de fagpersoner (speciallæger, terapeuter m.fl.), der er involveret i behandlingen, kender sygdomsudviklingen, så de hele tiden kan være forud og i samarbejde med forældre og barn kan tilrettelægge en behandling og sætte den igang på rette tidspunkt i sygdomsforløbet. I det følgende nævnes de behandlingsmuligheder, der kan blive aktuelle. Udspænding. For at undgå kontrakturer er det vigtigt at udspænde de stramme muskler omkring de led, hvor der er risiko for muskelstramning. Hvis personen kan gå, drejer det sig om musklerne omkring hofte-, knæ- og fodled. Senere skal man også være opmærksom på muskelstramninger i hænder og underarme og i nakken. Udspændingen af musklerne kan foretages af en fysioterapeut, en hjælper og eventuelt af forældrene. Sålænge personen kan gå, kan udspændingen suppleres med et stå-støtte-stativ, som giver en effektiv udspænding. Når han begynder at gå meget usikkert og falde tit, kan det blive aktuelt at få udformet lange benskinner, som afstiver knæ- og fodled. Derved kan han komme til at stå og gå mere sikkert. Vedligeholde muskelkraften. Det er vigtigt at vedligeholde den muskelkraft, han har og dermed de ting, han kan, længst muligt. Et tilpasset træningsprogram kombineret med svømning i varmtvandsbassin er med til at aktivere musklerne generelt, men man skal være opmærksom på at justere programmet, efterhånden som hans tilstand og behov ændres. Forebygge vejrtrækningsproblemer. Aktiviteter, som stiller krav til åndedrættet som f. eks. svømning og sang, er med til at træne vejrtrækningsmusklerne. For en person med Beckers muskeldystrofi er det en god idé med mellemrum at få målt vejrtrækningsevnen (vitalkapaciteten) og hostekraften for at få vurderet, hvornår og hvilken behandling der skal sættes iværk. Undersøgelsen af vejrtrækningsevnen udføres ofte i forbindelse med kontrol hos speciallæge. Hvis personen med BMD har problemer med at få slimen i luftvejene løsnet og hostet op, kan der gives hostehjælp og slimløsnende medicin, som fås på recept. For at

8 forbedre evnen til at hoste kan han desuden bruge et CPAP-apparat. Apparatets opgave er at udspile luftvejene, så slimen i luftvejene bliver løsnet, og han får lettere ved at hoste den op. Forebygge hjerteproblemer. Der bør med jævne mellemrum tages et røntgenbillede af brystkassen, så man kan se hjertets størrelse og form. Desuden bør der laves et elektrokardiogram (EKG), hvor hjertets funktion bliver registreret. Hvis der er tale om, at hjertet har nedsat pumpeevne, kan det afhjælpes med medicinsk behandling. Kontrol. Ved en fremadskridende sygdom er forebyggelse langt mere virkningsfuldt end behandling af komplikationer, som allerede er opstået. Det er derfor vigtigt med jævne mellemrum - en-to gange årligt - at blive undersøgt af speciallæger og terapeuter, som har kendskab til sygdomsforløbet, og som på det rigtige tidspunkt kan sørge for, at en behandling sættes igang. Praktiske hjælpeforanstaltninger I takt med at kræfterne svinder, får personen med Beckers muskeldystrofi brug for hjælpemidler og hjælp til at udføre personlige og daglige færdigheder. Det gælder i videst muligt omfang om at afhjælpe tab af færdigheder, så personen hele tiden er så selvhjulpen som mulig. Mange af hjælpemidlerne skal være elektrisk betjent, da musklerne i arme og hænder også er påvirket af sygdommen. Behov for og krav til hjælpemidler ændres hele tiden i takt med alderen og udviklingen i sygdommen. Det skal derfor jævnligt vurderes, om hjælpemidlerne dækker de aktuelle behov. Hjælpemidler udlånes af kommunen. I forhold til familiens bolig skal det løbende vurderes, om der skal ske ændringer, for at den handicappede kan fungere bedst muligt. Sociallovgivningen giver mulighed for at få tilskud til de nødvendige boligændringer. Hvad der er nødvendigt, vil altid bero på myndighedernes skøn i hvert enkelt tilfælde. De merudgifter, der er forbundet med at have et fysisk handicappet barn, har familien også mulighed for at få dækket via sociallovgivningen. Barnet skal være under 18 år, for at familien kan opnå tilskud. Forældre til et barn med Beckers muskeldystrofi har desuden mulighed for at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Når barnet / den unge bliver 18 år, ophører forældrenes forsørgelsespligt, og dermed også deres mulighed for at få dækket merudgifter. Den unge skal herefter selv søge socialforvaltningen om råd, vejledning og økonomisk støtte ud fra de paragraffer i sociallovgivningen, som gælder voksne. Det vil blandt andet sige støtte i forbindelse med uddannelse og/eller erhvervsarbejde, boligindretning og hjælperordning, hvis den unge via et aktivt liv har behov for praktisk hjælp i hverdagen. Pension eventuelt kombineret med arbejde under særlige vilkår kan også komme på tale. De nævnte tilskudsmuligheder gives efter et individuelt skøn, og det er derfor vigtigt nøje at beskrive behovet, så den unge kan få den hjælp, han er berettiget til. Specielle hensyn På grund af den nedsatte muskelkraft må man tage hensyn til, at personen med Beckers muskeldystrofi ofte er langsommere til at udføre fysiske opgaver end jævnaldrende. Han udtrættes også hurtigere og bør ikke presses til at overskride træthedstærsklen. Han kan ofte have svært ved at holde varmen og kan som følge af muskelsvækkelsen ikke løbe sig til varmen. Det kan anbefales at bruge uldent undertøj og varmt, men let overtøj, som ikke hindrer personen i at bevæge sig. Kosten skal være almindelig sund og nærende, men den må ikke være fedende. For høj vægt er direkte til skade, når han samtidig skal kæmpe med manglende kræfter. Psykiske og psykosociale aspekter Det fremadskridende sygdomsforløb medfører, at personen både som barn og voksen hele tiden må tilpasse sig nye situationer, som han ikke kan klare fysisk. Disse nye og ukendte situationer skaber let angst og usikkerhed. Som barn oplever man, at mange daglige aktiviteter bliver besværlige. Som voksen må man ud over det tiltagende bevægelseshandicap se sin rolle i arbejdsliv og parforhold ændret og tankerne om, hvad det ender med kan være angstfremkaldende. Hvis man ikke får lov at give udtryk for magtesløshed og frygt for, hvordan sygdommen skrider frem, kan det give store psykiske problemer.

9 Det er vigtigt, at personen med BMD eller forældrene, hvis det drejer sig om et barn, får mulighed for at få hjælp til at tackle disse problemer. Det kan ske i form af rådgivning og information fra kompetente fagfolk. Desuden kan det ofte være til stor støtte at få kontakt til andre personer med samme sygdom eller til andre forældre, som har været igennem det samme. I RehabiliteringsCenter for Muskelsvind arrangeres en række kurser, hvor der udover det faglige indhold lægges vægt på, at brugere i samme situation eller med samme diagnose får mulighed for at udveksle erfaringer og støtte hinanden. I Muskelsvindfondens regi er der oprettet mange bruger- og interessegrupper, som blandt andet arrangerer møder og temadage, der både har et socialt og fagligt formål. I nogle tilfælde kan der være brug for professionel hjælp til at komme igennem problemerne. Det kan ske i form af en eller flere samtaler med en psykolog. Henvisning til en psykolog sker via den praktiserende læge. Særligt ved Beckers muskeldystrofi Man skal generelt være tilbageholdende med at give medicin til personer med Beckers muskeldystrofi, da stort set al medicin kan have uheldige bivirkninger. Selv ved brug af håndkøbsmedicin vil det være en god idé at rådføre sig med sin læge, inden man tager medicinen. I RehabiliteringsCenter for Muskelsvind kan man få et medicinkort, som beskriver de præparatgrupper, der skal anvendes med særlig forsigtighed. Generelt er det altid vigtigt at fortælle diagnosen, når personen med Beckers muskeldystrofi er til behandling hos tandlæge, på skadestue eller ved eventuelle operationer.

10 Det medicinske fagudtryk for sygdomsgruppen er hereditær motorisk sensorisk neuropati - forkortet HMSN, som betyder arvelig sygdom i bevæge- og følenerver. Sygdommenee kaldes også Charcot-Marie-Tooth (CMT) efter navnet på de tre læger, som samtidigt, men uafhængigt af hinanden beskrev sygdommene. Her vælger vi at kalde den HMSN. HMSN inddeles i type 1, 2, 3 og 4. I det følgende vil vi kun beskrive type 1 og 2, da de forekommer hyppigst. Type 3 er sjælden, men ansess idag for at være en homozygot (genetisk sammenfaldende) form af type 1 eller 2. Sygdommene sidder i de perifere nerver, det vil sige de nerver, som løber fra rygmarven ud til musklerne i arme, ben og krop. En nerve består af en nervetråd (axonet) omgivet af en fedtskede (myelin), som er en form for isolering. Ved HMSN type 1 svinder fedtskeden (demyelinisering), nervetråden er fortykket (hypertrofisk), og der dannes nerveknuder ( løgknuder ). Ved HMSN type 2 er det nervetråden, der svinder, og denne type kaldes også axonal eller neural form. Hvem kan få sygdommen Både drenge og piger kan få sygdommene, men de er hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Sygdommene findes hos personer pr , det vil sige, at der i Danmark findes mellem 500 og 1000 børn og voksne med HMSN. Sygdommene er arvelige. Arvegangen ved type 1 og 2 er oftest dominant, det vil sige, hvis én af forældrene har sygdommen, er der 50% risiko for, at deres barn får sygdommen. De andre former for arvegang: en recessiv (vigende) og en kønsbunden (X-bunden) forekommer dog også. Det vil derfor være en god idé at få arvebiologisk rådgivning, både når diagnosen stilles og i forbindelsee med en eventuel graviditet. Den arvelige defekt ved HMSN sidder fortrinsvis på de kromosomer, som hedder autosomer og kun en enkelt kendt form sidder på kønskromosomet. Type 1 er underinddelt i 5 typer (type 1A, 1B, 1C, 1X og ERG 2), hvor man idag kender genproduktet for 3 af typerne og dermed er i stand til at lave fosterdiagnostik. Dettee gælder for type 1A (kromosom 17), 1B (kromosomm 1) og den kønsbundne form 1X. Type 2 er også underinddelt og man kender idag 5 typer med forskellig placering på kromosomerne (type 2A, 2B, 2C, 2D, 2AR). Man kender endnu ikke genproduktet og der kan derfor ikke laves prænatal diagnostik, Type 2 A,B,C,D er dominant arvelige og den sidste (2AR) er recessiv. Type 2A og 2AR sidder begge på kromosom par 1, men ikke på samme sted. Type 2B findes på kromosompar 3 og 2D på kromosompar 7. Type 2C er ikke identificeret. Type 1 Arvegan Lokalisati g on HMSN Dominan 17 q 11 1A t Dominan 1 q 22 1B t Dominan? 1C t Kønsbun X q 13 1X den Dominan 10 ERG 2 t Genprodukt Kendt Kendt Ukendt Kendt Ukendt Fosterdiagnos tik Ja Ja Nej Ja Nej Type 2 Arvegan Lokalisati Gen- Fosterdiagnos

11 HMSN 2A 2B 2C 2D 2AR g on produkt tik Dominan 1 p 35 Ukendt Nej t Dominan 3 q Ukendt Nej t Dominan? Ukendt Nej t Dominan 7 p 14 Ukendt Nej t Recessiv 1 q 21 Ukendt Nej I nogle tilfælde opstår sygdommene spontant (mutation), uden at man har kunnet finde tidligere tilfælde i familien. Hvordan stilles diagnosen Diagnosen stilles på baggrund af forskellige undersøgelser: En klinisk undersøgelse suppleret af personens beskrivelse af symptomer på sygdommen Blodprøve til DNA undersøgelse En arvebiologisk rådgivning for at afdække en eventuel arvegang Elektromyografi (EMG) - en undersøgelse, der vil vise, hvor hurtigt impulserne løber i nerven (nerveledningshastigheden). Hastigheden vil være nedsat. Nervebiopsi - en vævsprøve af nerven. Biopsien kan bidrage til at skelne type 1 fra type 2. Undersøgelsen udføres kun i enkelte tilfælde. CT-skanning - computerfotografering af hjernen - kan bruges til at udelukke andre sygdomme, som den kan forveksles med. De vigtigste undersøgelser er den kliniske undersøgelse, den genetiske test af blodprøven og elektromyografien. Hvornår og hvordan viser sygdommen sig De første symptomer kan vise sig fra barnealderen og op i voksenalderen. Symptomerne er mangeartede, og selv inden for den samme familie kan der være stor forskel på, hvordan og hvor hurtigt sygdommene udvikler sig. Generelt viser symptomerne sig ved HMSN type 1 inden for de første 20 leveår, mens de ved HMSN type 2 som regel viser sig senere i livet - helt op til års alderen. De første symptomer er nedsat muskelkraft i fødder og underben. Det viser sig ved, at fødderne har en høj svang og vrist, og tæerne er krummede - en såkaldt hulfod. Fodballen bliver specielt fremstående og kan blive øm, når man går. I begyndelsen af sygdomsforløbet vil man på grund af den svage muskelkraft i fodleddet være nødt til at løfte knæene højt, når man går, for at få foden fri af underlaget. Man vil desuden gå lidt kluntet, trippe meget og have besvær ved at gå på ujævnt underlag. Nogle personer har problemer med at stå stille, da den nedsatte muskelkraft giver ustabile ankelled. Der er ikke altid nedsat muskelkraft i hænderne, men hos nogle personer med HMSN kan dette symptom høre til det første. Symptomerne ses ved svind af musklerne oven på hænderne, som kan føre til fejlstillinger i hænderne. Det betyder blandt andet, at man har svært ved f.eks. at knappe knapper og samle små ting op. Også følesansen kan være påvirket af sygdommen. Det kan blandt andet betyde, at man har svært ved at mærke varme og kulde f.eks. på badevand. Man kan også få sår på fødderne efter fodtøj, der har trykket, uden at man har bemærket det. Hos nogle personer med HMSN kan følesansen være forøget, så det kan være smertefuldt at blive berørt bestemte steder. Stillingssansen kan også blive påvirket af sygdommen. Det vil sige den sans, der giver besked om, hvordan en legemsdel er placeret. Det kan være svært at vide, hvordan fødderne er placeret, uden at man ser på dem samtidig. Det kan desuden give problemer med at holde balancen og færdes i mørke. Hos nogle personer med HMSN kan der også forekomme hørenedsættelse.

12 Hvordan forløber sygdommen Sygdommene kan være langtsomt fremadskridende eller stationære i lange perioder. Variationerne er store, men det er sjældent, at der findes udtalt kraftnedsættelse og at kraftnedsættelsen og føleforstyrrelserne breder sig mere end 15 cm over knæ og over handskehøjde. Ved HMSN type 1 vil muskelkraften efterhånden blive mindre, så foden hænger slapt (dropfod). Kraftnedsættelsen i hænderne er mere udtalt og optræder tidligere end ved type 2. Ved HMSN type 2 vil kraftnedsættelsen i fødderne desuden sprede sig til musklerne i underbenet, og der kan opstå total svind af muskler i underbenene. Man får omvendte champagneflaske-atrofi, også kaldet storkeben. Det vil sige meget tynde underben og kraftige lår. Man kan desuden få problemer med balancen på grund af den nedsatte muskelkraft i ankelleddet. I nogle tilfælde vil sygdomsudviklingen betyde, at man i voksenlivet får behov for en elektrisk kørestol, når man færdes udendørs, men kun få personer vil få brug for kørestol permanent. Som følge af sygdomsudviklingen kan der opstå en række komplikationer: Forstuvninger af anklerne - på grund af de ustabile ankelled Knogle- og ledforandringer i fødder, knæ, hofter og hænder Træthed både fysisk og psykisk - som blandt andet kan forklares ved, at man bruger mange kræfter på at udføre et arbejde, som for andre ikke kræver så meget Smerter - som kan opstå uden forudgående belastning og beskrives som jagende, krampeagtige smerter Kuldefornemmelser - en dyb kulde, specielt i fødderne Tremor - det vil sige, at hænder og fødder ryster i hvile og ved bevægelse. I sjældne tilfælde kan der opstå rygskævhed (skoliose), eller der kan komme nedsat vejrtrækningsevne på grund af nedsat kraft i vejrtrækningsmusklerne. Behandling De fleste muskelsvindsygdomme er fremadskridende sygdomme, hvis følger har betydning for personens fysiske, psykiske og sociale liv. Det er derfor væsentligt, at den iværksatte behandling og de tilbudte hjælpeforanstaltninger tilpasses personens aktuelle livssituation og som et overordnet begreb for indsatsen tales om rehabilitering. Rehabilitering er en individuel proces, som tager udgangspunkt i den enkelte brugers mål og behov. Ressourcepersoner (fagpersoner, patientforening etc.) samarbejder i en interaktiv proces med brugeren om at give den nødvendige assistance til brugerens egen indsats for at opnå bedst mulig funktions- og mestringsevne, selvstændighed og deltagelse socialt og i samfundet. HMSN kan ikke helbredes, men der kan gives behandling, som forebygger eller mindsker de komplikationer, der opstår som følge af sygdommene. Her er det vigtigt, at de fagpersoner (speciallæger, terapeuter m.fl.), der er involveret i behandlingen, kender sygdomsudviklingen, så de hele tiden kan være forud og i samarbejde med personen med HMSN kan tilrettelægge en behandling og sætte den igang på rette tidspunkt i sygdomsforløbet. Den behandling og den indsats, der kan blive tale om, er fysioterapi, operation, forskellige former for skinnebehandling og hjælpemidler. Når et fysioterapiprogram skal tilrettelægges, er det vigtigt at fokusere på de væsentlige problemer og at tage højde for eventuelle smerter som følge af overbelastning, føleforstyrrelser og træthedstærskel. En god, hensigtsmæssig fysioterapeutisk behandling bør indeholde: Forebyggelse af stivhed i leddene - det vil sige udspænding af stramme muskler i hænder og fødder for at undgå yderligere stramninger og fejlstillinger Aktive øvelser - så man vedligeholder kraften i de svage muskler og styrker de stærke Smertebehandling - f.eks. i form af varme, bløddelsmassage af overbelastede muskelgrupper, elektrisk stimulering (TNS), laser eller lignende.

13 For at stabilisere fodleddene og modvirke, at fødderne hænger slapt, når man går, kan det være nødvendigt at gå med skinner (dropfodsskinner). Har man hulfod, kan det blive så svært at gå, at det kan blive nødvendigt med et operativt indgreb, hvor sener i foden flyttes, overskæres eller forlænges. Specialsyet fodtøj kan også være aktuelt. For at forebygge fejlstillinger i hænderne kan man få brug for håndskinner. Det kan desuden være nødvendigt at bruge specielle spise- og skriveredskaber, redskaber til personlig hygiejne, til husholdningen m.m. Også hjælpemidler, der kan tilgodese både den nedsatte følesans og den nedsatte muskelkraft kan komme på tale. Det kan f.eks. være en termostat på vandhaner. De omtalte komplikationer til sygdommene skal behandles på de rigtige tidspunkter i sygdomsforløbet. Det er derfor vigtigt med mellemrum - en-to gange årligt - at blive undersøgt af speciallæger og terapeuter, som har kendskab til sygdomsforløbet. De fleste personer med HMSN går til kontrol på en ortopædkirurgisk og/eller en neuromedicinsk afdeling. Praktiske hjælpeforanstaltninger Det er vigtigt hele tiden at være opmærksom på, hvordan personen kan opnå og vedligeholde færdigheder blandt andet ved at bruge hjælpemidler. Er man voksen, handler det om, at man - i takt med at kræfterne forsvinder - skal have hjælpemidler og i et vist omfang hjælp til at udføre personlige og daglige færdigheder. Det gælder om, at man bliver så selvhjulpen som muligt, og får den støtte, der er nødvendig for f.eks. at kunne forblive i arbejde. Behovet for og kravene til hjælpemidler ændres hele tiden i takt med udviklingen i sygdommen og alder. Det skal derfor jævnligt vurderes, om hjælpemidlerne dækker de aktuelle behov, som personen med HMSN har. Dette gælder også for bil søgt i henhold til Servicelovens 99. Hjælpemidler kan søges i kommunen. I forhold til familiens bolig skal det vurderes, om der skal ske ændringer, for at personen med HMSN kan fungere bedst muligt. Det gælder uanset, om der er tale om et barn eller en voksen. Sociallovgivningen giver mulighed for at få tilskud til de nødvendige boligindretninger. Hvad der er nødvendigt, vil altid bero på myndighedernes skøn i hvert enkelt tilfælde. Drejer det sig om et barn med HMSN, har familien mulighed for via Serviceloven at få dækket de merudgifter, der er forbundet med at have et barn med fysisk handicap. Barnet skal være under 18 år, for at familien kan opnå tilskud. Forældrene har desuden mulighed for at søge om dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Når barnet/den unge bliver 18 år, ophører forældrenes forsørgelsespligt, og dermed også deres mulighed for at få dækket merudgifter. Den unge skal herefter selv søge socialforvaltningen om råd, vejledning og økonomisk støtte ud fra de paragraffer i sociallovgivningen, som gælder voksne. For voksne gælder, at den nedsatte muskelkraft i hænder og fødder og en hurtig træthed kan medføre, at man må skifte beskæftigelse. Her kan et revalideringsforløb blive aktuelt. Det kan også blive nødvendigt at indrette arbejdspladsen, så man har mindst mulige gener af sin sygdom, eller man kan få brug for pension eventuelt kombineret med arbejde under særlige vilkår. De nævnte tilskudsmuligheder gives efter et individuelt skøn, og det er derfor vigtigt nøje at beskrive behovet, så man får den hjælp, man er berettiget til. Psykiske og psykosociale aspekter Komplikationerne til HMSN er ikke altid synlige, og det kan give psykiske problemer, når man ikke kan leve en normal dagligdag på grund af det faktiske bevægelseshandicap. Samtidig skaber de usikre situationer, der følger med, og det uforudsigelige fremtidsperspektiv bekymring og usikkerhed. Det er vigtigt, at hele familien får mulighed for at få hjælp til at tackle disse problemer. Det kan ske i form af rådgivning og information fra kompetente fagfolk. Desuden kan det ofte være til stor støtte at få kontakt til andre personer med samme sygdom eller til andre forældre, som har været igennem det samme.

14 RehabiliteringsCenter for Muskelsvind arrangerer kurser, der - udover det faglige indhold - lægger vægt på, at brugere i samme situation eller med samme diagnose får mulighed for at udveksle erfaringer og støtte hinanden. I Muskelsvindfondens regi er der oprettet bruger- og interessegrupper, som blandt andet arrangerer møder og temadage, der både har et socialt og fagligt formål. I nogle tilfælde kan der være brug for professionel hjælp til at komme igennem problemerne. Det kan ske i form af en eller flere samtaler med en psykolog. Henvisning til en psykolog kan ske via den praktiserende læge. Særligt ved hereditær motorisk sensorisk neuropati Man skal generelt være tilbageholdende med at give medicin til personer med HMSN, da mange typer medicin kan have uheldige bivirkninger. Selv ved brug af håndkøbsmedicin vil det være en god idé at rådføre sig med sin læge, inden man tager medicinen. I RehabiliteringsCenter for Muskelsvind kan man få et medicinkort, som beskriver de præparatgrupper, der skal anvendes med særlig forsigtighed. Generelt er det altid vigtigt at fortælle sin diagnose, når man er til behandling hos tandlæge, på skadestue eller ved eventuelle operationer.

15 Sygdommens latinske navn er Dystrophia Musculorum Progressiva, typus Duchenne, som betyder fremadskridende sygdom i musklerne af typen Duchenne. Sygdommen er opkaldt efter en fransk læge ved navn Duchenne. På dansk kaldes sygdommen Duchennes muskeldystrofi, forkortet DMD. Hvor sidder sygdommen? Sygdommen er lokaliseret til muskelcellerne og skyldes en defekt i dannelsen af et enkelt protein, dystrofin, som har betydning for at holde muskelcellerne intakte. Mangel på dystrofin medfører fremadskridende muskelsvækkelse. Hvem kan få sygdommen? I Danmark opstår der ca. syv nye tilfælde af sygdommen om året, og man regnerr med, at ca. 170 personer har sygdommen. Duchennes muskeldystrofi nedarves fra mor til søn, fordi genet (arveanlægget) til sygdommen sidder på det ene af kvindens to kønskromosomer (X-kromosomet). Piger har to af disse X- kromosomer, mens drenge kun har ét. Det betyder, at kun drenge kan få sygdommen. Ved cirka 1/3 af alle drengene er det syge gen opstået ved en forandring i genet, en mutation, hos drengen selv, og ingen andre familiemedlemmer har sygdommen, eller bærer den. I cirka 2/3 af tilfældene har moderen genet for sygdommen, og er såledess anlægsbærer. Et lille antal af de kvindelige bærere har selv en mild grad af muskelsvækkelse, og de kaldes manifeste bærere (anlægsbærer med symptomer). Når en dreng får diagnosen Duchennes muskeldystrofi tilbydes familien genetisk rådgivning. Ved en genetisk undersøgelse kan den genetiske defekt i de fleste tilfælde påvises. Hos 65 % af alle personer med Duchennes muskeldystrofi er det enten en deletion (et tab af et lille område af genet) eller en duplikation (en utilsigtet kopiering af et område af genet), der forårsagerr sygdommen. Ved de resterendee 35 % er det vanskeligere at påvise gendefekten med de nuværende teknikker. Hvis deletion/duplikation ikke kan påvises, kræver det en grundig genetisk udredning af familien for at vejlede om risikoen for senere at få en dreng med sygdommen. Dette skal foregå i god tid før ønsket om en kommendee graviditet, da udredningen tager lang tid. Når en kvinde der er anlægsbærer, bliver gravid, er der, hvis hun får en søn, 50 % risiko for, at han får sygdommen og, hvis hun får en datter, er der 50 % risiko for, at hun bliver anlægsbærer. Fosterdiagnostik tilbydes i de familier, hvor der i forvejen er en person med sygdommen. Det sker ved at tage en vævsprøve af moderkagen i ca. 10. graviditetsuge og undersøge, om den genetiske defekt er til stede. Der er også mulighed for ægsortering, dvs. undersøgelse af det befrugtedee æg i forbindelse med reagensglasbefrugtning før graviditeten er etableret. Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen stilles på baggrund af forskellige undersøgelser: En klinisk undersøgelse af barnets aktuelle fysiske tilstand suppleret af forældrenes beskrivelse af barnets udvikling. En blodprøve for at undersøge blodets indholdd af muskelenzymet creatinkinase (CK), som vil være stærktt forhøjet. En genetisk undersøgelse af en blodprøve kan i ca. 65 % af alle tilfælde fastlægge diagnosen. Hvis der påvises en genetisk defekt, er det muligt med ret stor sikkerhed at forudsige, om der er tale om Duchennes muskeldystrofi, eller den mere langsomt fremadskridende Beckers muskeldystrofi. En muskelbiopsi, hvor der undersøges et lille stykke muskelvæv for indholdet af proteinett dystrofin. Ved Duchennes muskeldystrofi ses intet eller næstenn intet indhold af dystrofin, mens der ved Beckers muskeldystrofi er en nedsat mængde dystrofin.

16 Hvornår og hvordan viser sygdommen sig? De første tegn på sygdommen viser sig hyppigst, når drengen er omkring to-fire år, hvor der er tegn på svækkelse i mave- og hoftemuskler. Ser man tilbage på hans første leveår, viser det sig ofte, at den motoriske udvikling har været langsommere end hos jævnaldrende drenge. Ind imellem stilles diagnosen senere, hvis symptomerne er blevet fejltolket. Den nedsatte kraft i hoftemusklerne viser sig ved, at han går kluntet og langsomt, har besvær med at løbe og hoppe, falder let og har svært ved at rejse sig fra gulvet uden at bruge armene. Lægmusklerne er ofte usædvanligt veludviklede at se på. Det skyldes ikke deres styrke, men at der dannes bindevæv mellem muskelfibrene. Fænomenet kaldes pseudohypertrofi, som betyder falsk forstørrelse. Hvordan forløber sygdommen? Duchennes muskeldystrofi er en jævnt fremadskridende sygdom, hvor der sker en tiltagende, symmetrisk svækkelse i alle kroppens muskler, fordi muskelfibrene gradvist ødelægges. Den nedsatte muskelkraft medfører at drengen støder fra med hænderne på gulvet, derefter på knæ og lår, før han kan rejse sig helt op. I fagsprog kaldes det Gowers manøvre. Muskelsvækkelsen breder sig efterhånden fra hofter og skuldre til lår og overarme, og det bliver sværere og sværere for ham at bevæge sig. Han bliver ofte hurtigere træt. Når han står og går, kan han være svajrygget. Som følge af de svage hoftemuskler vipper bækkenet lidt forover, og for at holde kroppen i balance lægger han overkroppen tilsvarende bagud. Derved fremkommer et svaj i lænden og en strutmave. Den nedsatte kraft medfører, at han må gå på tæer. Den nedsatte kraft i armene medfører, at han i nogen grad har behov for hjælp til af- og påklædning, og at han får sværere ved at skrive længere tekster i hånden. Det bliver et stadigt større problem for ham at rejse sig, gå på trapper og følge med kammeraterne og omkring 8-12 års alderen, er muskelsvækkelsen så udtalt og gangen så usikker og langsom, at han får brug for en elektrisk kørestol. Omkring puberteten vil han have besvær med at løfte armene. Svagheden i armene vil gøre ham afhængig af hjælp til de fleste daglige ting, som f.eks. at spise, bade, komme i seng og vende sig i sengen. Selv om kræfterne også bliver mindre i hænder og fingre, vil han op i voksenalderen med specielle tilpasninger kunne anvende computer og køre sin elektriske kørestol. Påvirkning af kropsmusklerne og vejrtrækningsmusklerne medfører at han i puberteten får sværere ved at hoste, og det medfører øget risiko for lungeinfektioner. Den nedsatte vejrtrækningsevne vil på et tidspunkt oftest i års alderen medføre, at han får brug for respirator til at støtte vejrtrækningen. Han bevarer evnen til at kunne tale hele livet. Netop brugen af respirator er en væsentlig årsag til, at personer med Duchennes muskeldystrofi i dag får mulighed for at leve et aktivt voksenliv. Følgevirkninger og behandling Duchennes muskeldystrofi kan ikke helbredes eller trænes væk, og den tiltagende muskelsvækkelse kan ikke stoppes med medicinsk behandling. Men der kan gives behandling, som forsinker eller mindsker de komplikationer, der opstår som følge af sygdommen. Her er det vigtigt, at de fagpersoner (speciallæger, terapeuter m.fl.), der er involveret i behandlingen, kender sygdomsudviklingen, så de hele tiden kan være på forkant med sygdommens udvikling og i samarbejde med forældre og barn tilrettelægge en behandling og sætte den i gang på rette tidspunkt i sygdomsforløbet. Man skal være opmærksom på, at der hyppigt er behov for at justere de forskellige tiltag, efterhånden som drengens tilstand og behov ændres. I det følgende nævnes følgevirkninger og behandlingsmuligheder, der bliver aktuelle. Muskelstramninger. Musklerne omkring et led kan blive forkortede og medføre nedsat bevægelighed. Disse muskelstramninger (kontrakturer) kan skyldes, at muskelen holdes i en

17 forkortet stilling pga. bestemte bevægemønstre. Det kan også skyldes at musklerne, som bevæger leddet i én retning, er svagere end dem, som udfører den modsatte bevægelse. Forebyggelse af muskelstramninger (kontrakturer). For at mindske dannelsen af kontrakturer er det vigtigt at udspænde de relevante muskler. Mens drengen endnu kan gå, drejer det sig om musklerne omkring hofte- og fodled. Når han bliver kørestolsbruger, skal man også være opmærksom på muskelstramninger i knæ, hænder, underarme, albuer og i nakken. Selv om der opstår stramninger, er det vigtigt at bevæge leddene igennem i den bevægelse, der er mulig for at modvirke yderligere stramning. Udspændingen kan foretages af en fysioterapeut, en hjælper eller eventuelt af forældrene. Mens drengen kan gå og senere, når han bliver kørestolsbruger, kan udspændingen suppleres med et ståstøtte-stativ eller et vippeleje, som giver en længerevarende udspænding. Nogle drenge får natskinner eller tilbydes gipsbehandling til længerevarende udspænding af achillessenerne. En del drenge tilbydes operation af stramme muskler. De hyppigst anvendte operationer er for at øge bevægeligheden i fodled, knæled og hofteled. Hvis leddene er blevet for stramme, kan de ikke rettes ved operation. Der er risiko for, at leddene kan stramme til igen; også efter en operation. Vedligeholdelse af muskelkraften. Det er vigtigt at støtte drengen i at bevæge sig så meget, han har kræfter til, så han vedligeholder muskelkraft og funktioner længst muligt. Man kan med fordel være opmærksom på hans beklædning og fodtøj, så han mindst muligt begrænses i sine bevægelser. Bevægelser i varmtvandsbassin er med til at aktivere musklerne og til at gøre det lettere for ham at bruge de svagere muskler. Lige før han ikke længere kan gå, kan der i nogle tilfælde udformes lange benskinner, som afstiver knæ- og fodled. Nogle drenge vil derved for en periode bevare evnen til at stå og tage nogle få skridt. Rygskævhed. En komplikation til sygdommen er udvikling af skævhed i ryggen (skoliose). Den egentlige udvikling af skoliose starter på det tidspunkt, drengen ophører med at gå. Der ses desuden hyppigt stramning af nakkemusklerne og senere udvikles ofte skoliose i nakken. Modvirke rygskævhed (skoliose). For at forsinke udvikling af rygskævhed er der behov for vejledning i hvile-, lege- og arbejdsstillinger, så ryggen påvirkes så symmetrisk som muligt. Der er løbende behov for specialtilpasning af siddestillingen, så han sidder symmetrisk med god støtte af ryg, lår og fødder og med mulighed for stillingsskift. Nogle drenge tilbydes et stift korset, som støtter ryggen i en opret stilling. I de fleste tilfælde vil rygskævheden blive så udtalt, at det er nødvendigt at gøre rygsøjlen stiv ved en operation (en skolioseoperation). Nedsat vejrtrækningsevne. I de første år kan drengen med Duchennes muskeldystrofi have svært ved at hoste kraftigt og langvarigt pga. den nedsatte kraft i mavemusklerne. Vitalkapaciteten dvs. den luftmængde han maksimalt kan puste ud efter en maksimal indånding reduceres langsomt fra det tidspunkt, hvor han ophører med at kunne gå. Den nedsatte muskelkraft i vejrtrækningsmusklerne gør det herefter tiltagende svært for ham at hoste effektivt og på sigt trække vejret tilstrækkeligt, og selv en banal forkølelse kan udvikle sig til lungebetændelse, fordi han ikke kan hoste tilstrækkeligt. Da vejrtrækningen er mest sårbar under søvn, vil man i løbet af puberteten se de første påvirkninger af vejrtrækningen om natten. Alle personer med denne diagnose får brug for vejrtrækningshjælp døgnet rundt. Støtte vejrtrækningen. Når drengen har problemer med at hoste, kan det være en god ide at lave pustelege og vejrtrækningsøvelser. Der findes forskellige hjælpemidler, såsom CPAP (en maskine, der via en maske, der sættes for næse og mund, puster luft ind i lungerne, der derved bliver udspilet, så det er lettere at få slim op). Der kan desuden gives manuel hostestøtte.

18 Vaccination mod influenza og lungeinfektion (pneumokok infektion) kan anbefales, når der er dokumenteret nedsat lungefunktion. Nedsat hjertefunktion. En følgevirkning af sygdommen er nedsat pumpefunktion i hjertet. Hos mere end halvdelen af drengene over 12 år vil en hjerteundersøgelse vise tegn på påvirkning af hjertet. Symptomer på nedsat hjertefunktion opleves ikke i barndommen, men vil senere i livet kunne opleves i form af øget træthed. Vægtproblemer. Ca. halvdelen af drengene i præpuberteten er overvægtige og ca. halvdelen af de voksne er undervægtige. Overvægt indtræder typisk samtidig med brug af elektrisk kørestol og den mindre fysiske aktivitet. Vægtøgning er desuden en hyppigt forekommende bivirkning ved steroid behandling. Undervægt kan komme på det tidspunkt, hvor personen må bruge lang tid på at tygge sin mad. Luftmangel kan endvidere give undervægt. Kostvejledning. Opmærksomhed på sund mad er af stor betydning og kostvejledning kan være nødvendig for eksempel ved henvisning til diætist. Ved undervægt anbefales kosttilskud, og enkelte kan også få behov for en mavesonde (PEGsonde) for at få tilstrækkeligt med mad. Knogleskørhed. (Osteoporose). Drenge med Duchennes muskeldystrofi får knogleskørhed. Det er også derfor vigtigt at være opmærksom på en sund og varieret kost med rigelig indtagelse af kalk og d-vitamin. Medicin. Man skal generelt være tilbageholdende med at give medicin til personer med Duchennes muskeldystrofi, da stort set al medicin kan have uheldige bivirkninger. Selv ved brug af håndkøbsmedicin vil det være en god idé at rådføre sig med egen læge eller RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, inden brug af medicinen. Bedøvelse bør kun foretages af en fagperson, der har nøje kendskab til sygdommen. Det er derfor altid vigtigt at oplyse om personens diagnose ved besøg hos tandlæge, speciallæge og skadestue. Medicinsk behandling med corticosteroid (binyrebarkhormon). Drenge med Duchennes muskeldystrofi tilbydes i dag behandling med corticosteroid, som hæmmer den tiltagende muskelsvækkelse ved sygdommen. Behandlingen skal begyndes mens drengen endnu kan gå og ved adskillige videnskabelige studier er det påvist at drenge i corticosteroidbehandling bevarer deres gangfunktion længere tid end ubehandlede drenge med sygdommen. Corticosteroid-behandling er kendt fra behandling af bl.a. gigt-sygdomme, men endnu har man kun sparsom viden om langtidsvirkningerne af behandling af drenge med Duchennes muskeldystrofi. Man ved dog, at hyppige bivirkninger er overvægt, og at drengene bliver mentalt ukoncentrerede. Corticosteroid indtages som tabletter, og virkning og bivirkninger af behandlingen skal følges nøje af specialister. Mundhygiejne og tandpleje. Det er vigtigt at være grundig med tandbørstning. Der kan være behov for vurdering hos specialtandlæge pga. den ændrede bidefunktion og den nedsatte mulighed for god tandhygiejne. Tyggeproblemer. Det er almindeligt, at der gradvist opstår bid-afvigelser, at evnen til at tygge gradvist mindskes, og at det bliver sværere selv at klare mundhygiejnen. Tungen vil ofte blive forstørret. Renlighed. Få drenge har svært ved at blive renlige. Der er ikke umiddelbart fysiologiske forklaringer på dette, og man skal have en forventning om, at drengen bliver renlig med både urin og afføring. Kontrol. Børn med denne diagnose følges i kontrol på børneafdeling med viden om sygdommen én til to gange årligt. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, vil der være kontrol på neurologisk, ortopædisk, respiratorisk og kardiologisk specialafdeling. Kognitive vanskeligheder. En del af drengene med Duchennes muskeldystrofi klarer sig godt fagligt og intellektuelt. Nogle af drengene har imidlertid specifikke indlæringsvanskeligheder. De klarer sig generelt dårligere end deres jævnaldrende og kan have vanskeligheder bl.a. i forhold til hukommelse, læseindlæring, sproglige og abstrakte

19 funktioner. Det kan være svært for dem at forstå sammensatte verbale informationer, så de ikke får fat i alle enkelthederne i en række sætninger. Det kan være svært for dem at skelne talelyde fra hinanden, og de kan have særlig svært ved at lære at læse ord ved at udtale bogstavernes lyde. Mellem % af drengene er mentalt retarderede i lettere eller svær grad, hvilket betyder, at de er langsommere eller anderledes i deres mentale udvikling end andre børn. Årsagen til de kognitive vanskeligheder er endnu ikke afklaret, men der er formodning om, at manglende dystrofin, som også mangler i hjernen, kan være en medvirkende årsag. Forskning Der forskes mange steder i at behandle årsagen til sygdommen og at finde en metode til, at kroppen igen danner proteinet dystrofin. Forskning finder sted både på det medicinske og det genetiske område. Det er endnu for tidligt at sige, hvornår og om de nuværende forsøg ender med at blive en behandlingsmulighed. Hjælpemuligheder i lovgivningen Hjælpemidler. I takt med at kræfterne svinder, får drengen brug for hjælpemidler og hjælp til at udføre personlige og daglige færdigheder. Det gælder i videst muligt omfang om at afhjælpe tab af færdigheder, så han hele tiden er så selvhjulpen som mulig. De første hjælpemidler drengen får behov for, er et udendørs elektrisk køretøj og en manuel kørestol, som han bruger for at spare sine kræfter. Endvidere får han behov for en børnekontorstol, som sikrer en god siddestilling. Når han nærmer sig gangophør, har han behov for en specialtilpasset elektrisk kørestol, som skal være klar, inden han ophører med at gå. Der vil løbende være behov for at tilpasse elkørestol og siddestilling for at forebygge sekundære problemer og sikre at han kan deltage i alderssvarende aktiviteter. Behovet for og kravene til hjælpemidler ændres hele tiden i takt med alderen og progressionen af sygdommen. Det skal derfor jævnligt vurderes, om hjælpemidlerne dækker de aktuelle behov. Hjælpemidler bevilges af kommunen. Bil. Der er mulighed for at søge om støtte til køb af en bil. Støtte til køb af bil søges ved kommunen. Bolig. Der er behov for at familiens bolig bliver vurderet tidligt i sygdomsforløbet. Det skal sikres, at boligen er egnet fra drengen klarer sig med få hjælpemidler og til han får behov for hjælp til alle funktioner. Der skal således være plads i hjemmet til en person i en elektrisk kørestol med behov for praktisk hjælp døgnet rundt. Sociallovgivningen giver mulighed for at få tilskud til de nødvendige boligindretninger. Hvis boligen ikke kan gøres egnet, kan der gives økonomisk hjælp til at flytte. Vurdering af egnethed og nødvendige ændringer vil altid bero på et individuelt skøn foretaget af kommunen. Ansøgning skal laves inden en boligindretning påbegyndes. Økonomi. Der vil i tiltagende grad være merudgifter forbundet med at forsørge en dreng med Duchennes muskeldystrofi. Som eksempler kan nævnes merudgifter til tøj og fodtøj, ekstra kørsel og deltagelse i sygdomsrelaterede kurser. Der kan desuden blive behov for, at en eller begge forældre søger om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Sociallovgivningen giver mulighed for at få dækket nødvendige merudgifter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Link til DUK s hjemmeside) Når den unge bliver 18 år, ophører forældrenes forsørgelsespligt og dermed også deres mulighed for at få dækket merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Herefter følger den unge de paragraffer i sociallovgivningen, som gælder voksne. Det vil blandt andet sige støtte i forbindelse med uddannelse, erhvervsarbejde, boligindretning og hjælperordning. Førtidspension, eventuelt kombineret med arbejde under særlige vilkår, kan også være en mulighed. Praktisk støtte. Drengen vil i tiltagende grad få behov for praktisk støtte i børnehave, skole, fritid og hjemme, og der kan være behov for forskellige former for aflastning. Sociallovgivningen giver mulighed for at få økonomisk støtte til praktisk hjælp og aflastning.

20 Specialpædagogisk støtte. Familien bør inden drengens skolestart tilbydes kontakt til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Her vil drengen kunne få foretaget en pædagogisk psykologisk vurdering, for at det bedst mulige skoletilbud kan planlægges både i forhold til skolevalg, praktisk og pædagogisk hjælp, hjælpemidler og indretning af skolen. Psykosociale aspekter Erfaringer viser, at der er en øget risiko for at drengen - på grund af begrænsningerne i sine aktivitets- og deltagelsesmuligheder - kan opleve at blive isoleret og opleve en række psykiske belastninger, som kan give ham følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer. Ved diagnosetidspunktet har drengen ikke de store fysiske begrænsninger, og sygdommen påvirker ikke hans selvbillede. Derimod er forældrene ofte i krise eller sorg på grund af prognosen for sygdomsudviklingen og de deraf følgende begrænsninger. I skolealderen har drengen som regel erhvervet en viden om sin egen formåen og uformåen set i forhold til andre børn. Han forholder sig som regel positivt til skolestarten, men det er vigtigt, at skolelærerne og den praktiske hjælper er velinformerede om sygdommen, udviklings- og kompensationsmuligheder. I perioden lige inden gangophør kan nogle drenge bruge mange mentale ressourcer på at planlægge, hvordan de skal klare dagligdagen. I 10 til 14 års alderen er drengen med Duchennes muskeldystrofi som regel blevet kørestolsbruger og afhængig af hjælp fra andre. Det er en periode, hvor drengen oplever fysiske, psykiske og sociale tab set i forhold til de jævnaldrende kammerater. Som ung begynder personen at få flere og flere hjælpere og skal lære at bruge sine hjælpere til sin personlige pleje og til alle andre praktiske gøremål. Den unge skal understøttes i at have et aktivt udadrettet liv med naturlige sociale kontakter til omverdenen. Desuden skal den unge forberede sig på senere at flytte til en selvstændig bolig med hjælpeordning. Revideret december 2008.

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Fysioterapeuter tilknyttet Ortopædkir. afd, RH RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Generelt Der er ventetid på at få foretaget en rygoperation.

Læs mere

Muskelsvindfonden. Skoliose. Vejledning om forebyggelse og behandling af rygskævhed. Institut for Muskelsvind

Muskelsvindfonden. Skoliose. Vejledning om forebyggelse og behandling af rygskævhed. Institut for Muskelsvind Muskelsvindfonden Skoliose Vejledning om forebyggelse og behandling af rygskævhed Institut for Muskelsvind Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Rygskævhed... 4 Hvorfor bliver ryggen skæv?... 5 Hvordan

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

CMT klinisk udredning og behandling. Henning Andersen

CMT klinisk udredning og behandling. Henning Andersen CMT klinisk udredning og behandling Henning Andersen 57 årig kvinde Henvist fra ortopædkirurgisk afdeling obs neuromuskulær sygdom Disp : fader havde hulfødder Haft hulfødder siden barndommen. Igennem

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

At leve med ALS. Side 1

At leve med ALS. Side 1 At leve med ALS At leve med ALS... 2 Håndbog om praksis i behandling, rehabilitering og dagligliv med sygdommen amyotrofisk lateral sklerose.. 2 Principper for god praksis... 2 Sygdomsbeskrivelse... 6

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

DIAGNOSE OG BEHANDLING AF DUCHENNES MUSKELDYSTROFI. En familieguide

DIAGNOSE OG BEHANDLING AF DUCHENNES MUSKELDYSTROFI. En familieguide DIAGNOSE OG BEHANDLING AF DUCHENNES MUSKELDYSTROFI En familieguide Designed by r//evolution 01434 606155 Textsatz deutsche Version: www.catalinakirschner.de INDHOLD FORBEHOLD 03 1 INDLEDNING 04 2 SÅDAN

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Jeg har muskelsvind!

Jeg har muskelsvind! Jeg er fuld. Jeg har muskelsvind! Jim Richelsen har måttet opgive at finde arbejde, fordi han har nedsat muskelkraft og hurtigt bliver træt. I stedet har han valgt at være hjemmegående far med ansvar for

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom.

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Sotos syndrom Forord Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Pjecen beskriver de lægelige facts og vores

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER 2 www.krop-fysik.dk Graviditet og bækkensmerter Hvert år gennemfører 60.000 danske kvinder en graviditet. Ventetiden er præget af tanker

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Kom i form efter stomioperationen

Kom i form efter stomioperationen Kom i form efter stomioperationen Gode råd og øvelser, før og efter operationen Dedicated to Stoma Care 2 Introduktion Hjælp dig selv tilbage på sporet Der er mange grunde til, at mennesker får en stomi

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere