April Behovsanalyse. 6 fokusgruppeinterviews som indledning til om- og tilbygningen af Aarhus Statsgymnasium.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April 2011. Behovsanalyse. 6 fokusgruppeinterviews som indledning til om- og tilbygningen af Aarhus Statsgymnasium."

Transkript

1 April 2011 Behovsanalyse 6 fokusgruppeinterviews som indledning til om- og tilbygningen af Aarhus Statsgymnasium SMAK architects

2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Rapportens indhold og opbygning 5 Oversigt over rumtypologier 6 Undervisningsrum 6 Fællesarealer 6 Administration 6 Normalklassefag 8 Aktiviteter 8 Kommentarer vedrørende møbler og inventar 9 Generelle kommentarer til rumtypologier 9 Diagrammer 11 Kreative fag 12 Musik 13 Aktiviteter 13 Opsamling og definition af rumtypologier 13 Diagrammer 14 Billedkunst 15 Aktiviteter 15 Gennerelle kommentarer vedrørende møbler 15 Gennerelle kommentarer til rumtypologier 15 Diagrammer 16 Opsamling og definition af rumtypologier 16 Mediefag 18 Aktiviteter 18 Gennerelle kommentarer vedrørende møbler 18 Gennerelle kommentarer til rumtypologier 18 Opsamling og definition af rumtypologier. 19 Diagrammer 19 Idræt 20 Aktiviteter 20 Gennerelle kommentarer vedrørende møbler og inventar 20 Gennerelle kommentarer til rumtypologier 21 Opsamling og definition af rumtypologier 21 Diagrammer 21 Drama 22 Aktiviteter 22 Gennerelle kommentarer vedrørende møbler og inventar 22 Gennerelle kommentarer til rumtypologier 22 Opsamling og definition af rumtypologier 22 Diagrammer 23 Bygningsudvalg 24 Aktiviteter for lærerværelse og forberedelsesfaciliteter 24 Aktiviteter for fællesarealer 25 Opsamling og definition af rumtypologier 27 Administration og ledelse 30 Aktiviteter 30 Opsamling og definition af rumtypologier. 31 Elevgruppen 32 Aktiviteter 32 Opsamling og definition af rumtypologier 33 Sammenfatning 35 Bilag 39 Normalklassefag 40 Matematik 41 Arbejde med matematikrapport Matematik 42 Indlæring af ny teori Samfundsfag / Erhvervsøkonomi 43 Historie 44 Samfundsfag 45 Simulation Erhvervsøkonomi 46 Projektarbejde Samfundsfag 47 Klasseundervisning Samfundsfag 48 2

3 Regligion 49 Opgaveløsning i grupper / projektarbejde Tysk 50 Delehold Dansk / Historie 51 Projektopgaveforløb Tysk / Dansk 52 Dansk / Tysk 53 Tekstlæsning De kreative fag 54 Musik 55 Teori Musik 56 Samspil I Musik 57 Sammenspil II Musik 58 Sammenspil III Musik 59 Analyse Musik 60 Lydproduktion Musik 61 Forårskoncert Billedkunst 62 Realtime - Praksis til udstilling Billedkunst 63 Digital praksis Billedkunst 64 Gruppeanalyse Billedkunst 65 Individuel eller gruppe praksis Billedkunst 66 Installation / foto / video Mediefag 67 Filmfestival Mediefag 68 Teoretisk arbejde Mediefag 69 Praktisk arbejde Idræt 70 Boldspil Idræt 71 Teori og tests Idræt 72 Alle på én gang Idræt 73 Rytmik Drama 74 Blandet time Drama 75 Blandet time Bygningsudvalget 76 Lærerforberedelse 77 Festsal og servicerende faciliteter 78 Lærerværelse 79 Fællesareal - Indendørs 80 Udearealer 81 Studieområde 82 Kantine / Køkken 83 Studievejledning 84 Administrationen 85 Elevgruppen 91 Fribloksrum og afslapning 92 Fællesområde 93 Elevudvalgslokale (frivillighed) 94 Studieområde 95 3

4 Indledning Denne sanalyse er et sammendrag af interviews, foretaget på Aarhus Statsgymnasium forud for den forestående moderniserings- og ombygningsproces. Det er rapportens hensigt at skabe et overblik over hvilke funktionskrav og man har i de faggrupper der berøres af ombygningen, for i første omgang at kunne prioritere hvilke områder som skal moderniseres og ombygges, og for efterfølgende at kunne stille en mere præcis opgave til de rådgivere som skal give konkrete forslag til projektet. Rådgiverne kan yderligere bruge rapporten som et katalog over hvilke rumtypologier, der kan understøtte de aktiviteter og man har på skolen. Et sekundært mål med rapporten er at inkludere skolens personale og elever og samtidig give dem ejerskab på projektet. Desuden kan rapporten fungerer som vejviser i forhold til hvordan man kan bruge de fysiske omgivelser som en aktiv pædagogisk del af undervisningen. At skulle undervise i andre rammer end man er vant til, kan for mange lærere være en stor omvæltning. Derfor er det vigtigt at man inkluderer de implementerede parter så de får indflydelse på hvordan man i fremtiden kan organisere sig. Denne rapport og den forudgående sanalyse er derfor en vigtig del af processen i forhold til at bygge om og modernisere læringsmiljøer i den størrelsesorden som man planlægger på Aarhus Statsgymnasium. Behovsanalysen tager udgangspunkt i det didaktiske og pædagogiske indhold på Aarhus Statsgymnasium, og søger, på baggrund af dette samt på baggrund af konkrete funktionskrav, at definere nogle rumtypologier, som understøtter de man har på skolen inden for de forskellige fagområder. 4

5 Rapportens indhold og opbygning Rapporten tager udgangspunkt i en række interviews med fokusgrupper, som repræsenterer skolens forskellige fagområder, bruger- og personalegrupper. Det eneste fagområde der ikke er repræsenteret i denne sanalyse, er de naturvidenskabelige fag, da fagområdets lokaler for få år siden gennemgik en gennemgribende modernisering. Der er i alt blevet gennemført 6 interviews af halvanden times varighed med fem fag- og brugergrupper på skolen. Faggrupperne er nedsat under følgende overskrifter: brugerafklaringer og -analyser der ligger forud for rapporten. Normalklassefagene Kreative fag Administrations og ledelsesgruppen Bygningsudvalget Elevgruppen Normalklassefagene repræsenterer de fag der i dag undervises i traditionelle klasselokaler - altså fag som ikke er tilknyttet specifikke faglokaler. Denne gruppe er væsentlig større end de andre grupper, og derfor blev gruppen delt i to. De enkelte interview havde til formål at registrere brugernes i relation til de forskellige områder de repræsenterede. De blev altså ikke bedt om at komme med løsningsforslag til hvordan rummene skulle være organiseret, men i højere grad hvordan de gerne vil organisere deres undervisning, set fra et pædagogisk, fagligt og didaktisk perspektiv. Interviewene tog udgangspunkt i nogle interviewark, som deltagerne skulle udfylde individuelt eller i mindre grupper og efterfølgende diskutere i fællesskab. De renskrevne interviewark kan ses som bilag bagerst i rapporten. Rapporten er opdelt i en række afsnit, som hver omhandler de fokusgrupper som blev interviewet. I hvert interview er der et sammendrag af de emner som blev drøftet og registreret. Efterfølgende beskriver en oversigt, de rumtypologier som understøtter ene for de enkelte fokusområder. Indholdsmæssigt består rapporten af to niveauer. Niveau 1 er et sammendrag af de forskellige interviews og som fokusgrupperne har tilkendegivet. Der er altså ikke tolket eller analyseret på de informationer som er registreret i de 6 fokusgruppeinterview. I niveau 2 har SMAK architects oversat de registrerede til rumtypologier. Her bliver brugernes krav altså analyseret og udmunder sig i en række rumtypologier. Disse rumtypologier kan anses som en konklusion på de 5

6 Oversigt over rumtypologier Undervisningsrum 1 Klasselokalet Traditionelt klasselokale, hvor eleven sidder ved et bord og opmærksomheden er rettet mod læreren og tavlen, hvor teori og opgaver gennemgås. Rummet skal have en størrelse så forskellige bordopstillinger er mulige. 2 Auditoriet I flere situationer vil det være fornuftigt at have en auditorieopstilling, hvor eleverne sidder på række og alle kan se det der foregår ved tavlen eller på lærredet hvis der vises film. Derudover er fordelen ved auditorieopstillingen, at den sparer plads og dermed efterlader mere plads til fx et gruppearbejdsområde. 3 Grupperum eller mødelokale Flere aktiviteter har brug for et selvstændigt grupperum, som er aflukket fra fællesrum og klasselokaler. Et sådan rum vil blandt andet kunne bruges i forbindelse med karaktersamtaler og gruppearbejde, hvor man har brug for ikke at blive forstyrret eller forstyrre andre. 4 Åbent gruppeområde Åbent eller delvist afskærmet gruppeområde, hvor flere grupper kan arbejde på samme tid. 5 Den bløde arbejdsplads Lounge eller sofaområde, hvor man i en mere behagelig arbejdsstilling kan arbejde individuelt eller i grupper. Kan også bruges til afslapningsområde. 6 Den individuelle arbejdsplads Arbejdsplads til individuelt arbejde, hvor man ikke bliver forstyrret og kan fordybe sig i sit arbejde. Pladsen kan eventuelt være afskærmet. 7 Rum til prøver 8 Lydstudie Lydisoleret rum hvor man har mulighed for at optage redigere lyd. 9 Tørrerum Rum hvor man kan tørre malerier og andre produkter man arbejder med i Billedkunst 10 Vådrum Område hvor man kan skylle pensler og arbejde med våde materialer. 11 Sprayrum Rum med god udluftning, så man kan spraymale og arbejde med materialer der kræver ventilation 12 Gymnastik- og bevægelsessal Mindre idrætssale, der primært egner sig til gymnastik, dans og bevægelse og anden form for kropslig udfoldelse der ikke kræver meget plads. 13 Idrætshal Traditionel idrætshal med plads til boldspil 14 Træningsrum Rum med træningsmaskiner og plads til yoga og lignende idræt. 15 Omklædningsrum Omklædningsrum med plads til en hel klasse 16 Udearealer til Idræt 17 Udearealer til skolearbejde 18 Studieområde informationssøgning 19 Åbent fleksibelt rum 20 Digital arbejdsplads Fællesarealer 30 Festsal En stor sal hvor alle skolens elever kan samles til forskellige arrangementer, så som koncerter, teaterstykker, skolefester, fællesforelæsninger og lignende. Salen kan også bruges til eksaminer. 31 Køkken Køkken til opbevaring af frokost og opvarmning af mad 32 Toilet 33 Garderobe 34 Spilrum Rum til leg og spil. Et sted hvor man i pauser og mellemtimer kan bruge sin krop til fysisk aktivitet. 35 Kantine Stort fællesområde, hvor man kan spise frokost 36 Salgsområde Velfungerende salgsområde hvor mange kan betjenes på kort tid Administration 50 Den individuelle arbejdsplads - lærerforberedelse Lærerens individuelle arbejdsplads, hvor man ikke bliver forstyrret og kan forberede sin undervisning. Pladsen kan eventuelt deles med andre. 51 Reception Et særskilt område i administrationen, hvor gæster og skolens brugere betjenes. 52 Lukket kontor Privat kontor med en arbejdsplads 53 Fælleskontor 54 Kontorområde med individuelle eller delearbejdspladser. 55 Bogkælder 56 Depot og kopirum 6

7

8 Fokusgruppe Normalklassefag Følgende afsnit er et sammendrag af de interviews som er blevet afholdt med lærerrepræsentanter for normalklassefagene. Normalklassefagene er defineret ved de fag, som ikke er tilknyttet specifikke faglokaler, så som fysik og billedkunst. Normalklassefagene strækker sig altså over en bred vifte af fag, heriblandt matematik, dansk, sprogfag, oldtidskundskab, etc. I interviewene blev lærerne bedt om at definere en række intervaller/aktiviteter, som en optimal undervisning består af. Et interval defineres ved en overskrift, varighed, en aktivitetsform og ikke mindst en definition af hvilke rumtypologier og funktionskrav, der er vigtige for at undervisningen kan gennemføres optimalt. De udfyldte spørgeark er indsat som bilag bagerst i rapporten, hvor man nærmere kan studere de enkelte fagområders. De følgende aktiviteter er et sammendrag af de intervaller/aktiviteter der blev registreret i de to interviewrunder som blev afholdt med normalklassefagene. Aktiviteterne er kategoriseret efter sammenlignelighed i aktivitetsform og i forhold til hvilken rumtypologi der tages udgangspunkt i. Det vil bl.a. fremgå af registreringerne, at stort set alle lektioner starter med at hele klassen mødes i klasselokalet, hvor læreren på den ene eller anden måde sætter eleverne i gang, følger op på sidste lektion eller har en teoretisk gennemgang af et emne. Denne aktivitetsform tager ofte udgangspunkt i et traditionelt auditiv/visuelt klasseværelse, hvor elevernes opmærksomhed er rettet mod læreren. Herunder følger et sammendrag af de registrerede aktiviteter, efterfulgt af generelle kommentarer vedrørende møbler og inventar samt generelle kommentarer vedrørende rumtypologier. Aktiviteter Introduktion Teoretisk gennemgang Opfølgning fra sidste time Varighed 5 min 45 min Læreren gennemgår opgaven ved tavlen og svarer på elevspørgsmål om opgavens indhold og sætter arbejdet i gang Rumtypologi Elever sidder i auditorieopstilling Elever sidder i hestesko eller anden opmærksomhedsskabende møbelopstilling. Klasselokalet kan eventuelt have en foldevæg der kan opdele rummet. Gruppe eller individuelt arbejde. Gruppestørrelser fra 2 6 personer Varighed min Eleverne arbejder individuelt eller i grupper der kan variere i størrelse fra 2 6 personer. Der arbejdes enten med større opgaver som løber over længere tid, eller opgaver der knytter sig til en specifik teori gennemgået forinden. Rumtypologi Det individuelle arbejde og gruppearbejdet kan foregå i meget forskellige områder. Der foreslås at de nye større klasselokaler kan opdeles med en glasvæg, så der skabes en afdeling til fællesundervisning og en afdeling til gruppe- og individuelt arbejde. På den måde kan klassen deles i to, og lærer kan følge med i hvordan grupperne arbejder, samtidig med, at den anden halvdel undervises fælles. Der foreslås også ar der etableres mindre gruppearbejdsrum i direkte forbindelse med, eller blot i nærheden af klasselokalet. Sådanne rum skal kunne bruges både til gruppearbejde, men også til karaktersamtaler og lign. En anden mulighed er at bordene let kan flyttes fra hesteskoopstilling til gruppeopstilling i selve klasselokalet. Det betyder at bordene skal have hjul. Arbejdet kan også foregå i studieområdet, dog primært i forbindelse med længerevarende opgaver. Der er udtrykt ønske for at der bliver mulighed for at alt gruppearbejde primært foregår i umiddelbar nærhed af selve klasselokalet, så undervisningen bliver mere effektiv, og så læreren ikke skal bruge sin tid på at finde eleverne rundt omkring på skolen. Fremlægning af arbejdet/opsamling/evaluering 8

9 Varighed 5 40 min Alle elever er samlet i klasselokalet og individuelt- og gruppearbejde fremlægges, eller der samles kort op på dagens arbejde og gives beskeder. Eleverne skal kunne fremlægge via projektor eller smartboard. Rumtypologi Traditionelt visuelt og auditivt klasselokale, hvor opmærksomheden er rettet mod tavlen. Generelt skal der være plads til computere og adgang til strømstik. I enkelte situationer kan stole omkring et smartboard dog også være fyldestgørende. I forhold til tidligere er der ikke længere brug for at tage notater, da det som bliver skrevet på tavlen kan sendes direkte til eleverne som notater. Simulation Varighed min En eller flere klasser kan f.eks. have paneldebat eller simulere europaparlamentsmøde. Rumtypologi Stort rum med plads til en eller flere klasser. Fleksibel bordopstilling eller slet ingen borde. Fremvisning af film Varighed min Hele klassen, eller en større gruppe, kan se film i en del af klasselokalet som kan mørklægges, så man kan se lærredet. Dette kan eksempelvis foregå i sprogundervisningen hvor man har brug for at arbejde både fælles, gruppevis eller individuelt med filmsekvenser. Rumtypologi Stort rum hvor alle kan se lærredet, eventuelt auditorieopstilling. Kommentarer vedrørende møbler og inventar I forbindelse med gruppearbejde ønskes der borde som kan hæves, så man kan stå op og arbejde. Elever med en kinæstetisk eller taktil læringsstil, vil lettere kunne koncentrere sig, hvis de står op. Der skal være bløde møbler, hvor man kan arbejde i andre arbejdsstillinger. Der er brug for 2 smartboards, så man kan have både billeder og tekst samtidig. Det andet smartboard kan ligeledes bruges til elever som har en taktil læringsstil. Generelt er der brug for at computerne kan bruges i forbindeles med alle arbejdspladser. Det vil sige at der skal være internetforbindelse og strømstik ved arbejdspladserne og ikke mindst plads til computerne. Dette er i dag, i særlig grad, er et problem i auditorieopstillingerne. Der er ønske om at man hurtigt kan ændre bordopstillingen fra f.eks. hesteskoopstilling til gruppeopstilling. Generelle kommentarer til rumtypologier Der er generelt brug for mindre grupperum, som er i forbindelse med klasselokalerne. Det kan enten være i form af mindre afskærmede områder, men også i form af lydtætte rum. Der bliver efterspurgt små båse eller grupperum i forbindelse med gangarealerne. Generelt er der ønske om at både gruppearbejde og fællesundervisning kan foregå i samme område, så læreren kan optimere sin tid og ikke skal gå skolen rundt for at hjælpe eleverne. Der er også ønske om at der etableres faglokaler for alle fag, lige som man har i fysik og biologi. Modsat er der også lærere som ikke ser nogen fordel i at have specifikke sproglokaler, da alle hjælpemidler alligevel er digitale. Generelt er diskussionen omkring etableringen af faglokaler meget interessant, da den rummer mange elementer som både taler for og imod. Et af de elementer som besværliggør etableringen af faglokaler er skemalægningen, som skal være langt mere fleksibel. Et argument som taler for etableringen af faglokaler er, at man med disse lokaler, kan skabe bedre læringsmiljøer, fordi lokalet ikke skal kunne tilpasse sig til forskellige fag men 9

10 tværtimod er stemt til et specifikt fag. De enkelte faglærere kan i højere grad indrette lokalerne, så de afspejler det fag der undervises i, i modsætning til de traditionelle normalklassefag, hvor hverken lærere eller elever tager ansvar eller ejerskab på lokalet. Normalklasserne ønsker et studieområde, hvor der er i højere grad end det nuværende er et mere roligt studiemiljø. Der skal være mulighed for at hele klassen kam bruge studieområdet specifik til længerevarende projektopgaver, hvilket betyder, at der skal være plads til at grupperne kan opbevare deres materialer i dette område. Områderne skal signalere at det er studieområder og ikke områder til sociale aktiviteter. Der er brug for et lokale hvor der kan afholdes prøver. Det kunne eventuelt være i forbindelse med et studieområde, hvor der er etableret individuelle afskærmede arbejdspladser. Der skal være plads til et sted hvor man kan hænge sit overtøj Hvis ikke der etableres faglokaler, skal der være forholdsvis stor ensartethed i lokalerne, så lærerne ikke skal forberede sig til specifikke lokaletyper. Opsamling og definition af rumtypologier I forbindelse med normalklassefagene er der nogle gennemgående, som stort set alle interviewede faglærerrepræsentanter giver udtryk for. Man ønsker primært at de nye klasselokaler skal give mulighed for at man kan lave individuelt eller gruppearbejde i eller i nærheden af klasselokalet. I øjeblikket er lokalerne for små til at alle klassens elever kan lave gruppearbejde på samme tid. Dette betyder, at de oftest benytter studieområdet, eller nogle af de andre fællesområder på skolen, hvilket resulterer i, at læreren skal gå hele skolen rundt, for at kunne vejlede og undervise eleverne, når de arbejder individuelt eller i grupper. Der var mange bud på hvordan man kunne organisere de nye klasselokaler, men fælles for dem alle var altså et for at kunne arbejde i grupper i umiddelbar nærhed af klassen. For flertallet af de interviewede lærere, handlede det ikke kun om at få mere plads, men om at den ekstra plads man fik, blev organiseret så det skabte en større rumlig differentiering og dermed også rum som egnede sig til specifikke aktiviteter som f.eks. gruppearbejde. Der var ligeledes et stort ønske om at få flere gruppearbejdsrum, i form af selvstændige rum som kan lukkes og således skabe et mere roligt arbejdsmiljø for grupperne, eller bruges til karaktersamtaler og lignende. På baggrund af de registrerede aktiviteter og rumlige for normalklasseområdet, kan man definere en række rumtypologier, som vil understøtte de aktiviteter som ønskes i normalklassefagene. Oversigten viser ikke hvor mange lokaler der er brug for eller hvor store der er, men er blot en angivelse af hvilke rumtypologier der er brug for i undervisningen i normalklassefagene. Klasselokalet Der vil fortsat være brug for det traditionelle klasselokale, hvor eleven sidder ved et bord og opmærksomheden er rettet mod læreren og tavlen, og hvor teori og opgaver gennemgås. Rummet skal have en størrelse så forskellige bordopstillinger er mulige. Auditoriet I flere situationer vil det være fornuftigt at have en auditorieopstilling, hvor eleverne sidder på række og alle kan se det der foregår ved tavlen eller på lærredet hvis der vises film. Derudover er fordelen ved auditorieopstillingen, at den sparer plads og dermed efterlader mere plads til f.eks. et gruppearbejdsområde. Grupperum Flere aktiviteter har brug for et selvstændigt grupperum, som er aflukket fra fællesrum og klasselokaler. Et sådan rum vil blandt andet kunne bruges i forbindelse med karaktersamtaler og gruppearbejde, hvor man har brug for ikke at blive forstyrret eller forstyrre andre. Åbent gruppeområde Åbent eller delvist afskærmet gruppeområde, hvor flere grupper kan arbejde på samme tid. 10

11 Diagrammer Den bløde arbejdsplads Lounge eller sofaområde, hvor man i en mere behagelig arbejdsstilling kan arbejde individuelt eller i grupper. Den afskærmede individuelle arbejdsplads Afskærmet arbejdsplads til individuelt arbejde, hvor man ikke bliver forstyrret og kan fordybe sig i sit arbejde. Diagrammerne er typiske eksempler på hvordan lærerne i normalfagsområdet ønsker at organisere deres undervisning. Der findes selvfølgelig langt flere organisationsmodeller, men her ses de mest gængse. Organisationsmodellerne beskriver hvordan undervisningen ønskes organiseret i forhold til brug af rumtypologier. Diagram 1 Diagrammet viser hvordan undervisningen i en dobbeltlektion, ofte er delt over flere intervaller. Man starter lektionen med at samles i klasselokalet. Derefter fordeler man sig ud i grupper, eller arbejder individuelt, med læreren som vejleder. Afslutningsvis mødes man igen i klassen. Rum til prøver Flere lærere bruger løbende prøver som en del af deres undervisning. Derfor er det vigtigt at have et rum som egner sig til at gennemføre individuelle prøver hvor den enkelte elev er afskærmet eller hvor afstanden mellem bordene er så stor, så det ikke er muligt at snyde. Åbent fleksibelt rum Enkelte har udtrykt ønske om at have et stort fleksibel klasselokale, hvor man med fleksible møbler kan etablere forskellige opstillinger, eller helt rydde lokalet, så der opstår meget gulvplads. Diagram 2 I denne model mødes man i klassen. Herefter deles klassen i to. Den ene halvdel arbejder i grupper, mens den anden har fællesundervisning med læreren. Halvejs i lektionen bytter de to grupper. Til sidst samles alle i klassen og der rundes af på dagens arbejde. 11

12 Fokusgruppe Kreative fag Følgende afsnit er et sammendrag af de interviews som er blevet afholdt med lærerrepræsentanter for de kreative fag. I modsætning til normalklassefagene har de kreative fag deres egne faglokaler, og derfor må man nødvendigvis betragte dem som fag med forskellige rumlige. I interviewene blev faglærerne, på samme måde som i normalklassefagene, bedt om at definere en række intervaller/aktiviteter, som en optimal undervisning vil består af. Et interval defineres ved en overskrift, varighed, en aktivitetsform og ikke mindst en definition af hvilke rumtypologier og funktionskrav, der er vigtige for at undervisningen kan gennemføres optimalt. De udfyldte spørgeark, er indsat som bilag bagerst i rapporten, hvor man nærmere kan studere de enkelte fagområders. De følgende aktiviteter er et sammendrag af de intervaller/aktiviteter der blev registreret i den interviewrunde, som blev afholdt med de kreative fag. Aktiviteterne er kategoriseret efter sammenlignelighed i aktivitetsform og i forhold til hvilken rumtypologi der tages udgangspunkt i. Da fagene ikke bruger de samme faglokaler er der, efter hvert fag, en opsummering. 12

13 Musik Herunder følger et sammendrag af de registrerede aktiviteter i musikundervisningen. Aktiviteter Teoriundervisning/Opsamling/introduktion/gruppearbejde Varighed min Alle elever er samlet til fælles undervisning, i form af oplæg til gruppearbejde, fællesteoriundervisning etc. Der skal være mulighed for forskellige bordopstillinger og opstilling af stole uden borde, så der kan arbejdes med teoriundervisning og analysearbejde både individuelt, i grupper og i plenum. Rumtypologi Klasselokale med plads til forskellige bordopstillinger til f.eks. gruppearbejde eller individuelt arbejde. Opstilling af stole uden borde. Rummet skal have en fleksibel akustik, så det an tilpasses til tavleundervisning. Sammenspil/musikanalyse/lydproduktion Varighed min Der skal være mulighed for, at op til fire grupper kan øve samspil i særskilte, lyddæmpede lokaler. Eleverne skal kunne arbejde i grupper med musikanalyse, hvor der både kan lyttes, spilles og læses om emnet. Eleverne skal kunne indspille musik og redigere den efterfølgende. Rumtypologi Mindre grupperum til samspil og redigering med plads til op til 10 personer. Der skal være en dæmpet akustik i lokalerne. Fællessang/vokal og instrumental instruktion/sammenspil Varighed min Fælles instruktion og introduktion af opgaver og musiknumre. Det kan enten foregå omkring flyglet, hvor alle står og synger eller opdelt i mindre grupper hvor der instrueres i specifikke instrumenter. De musiknumre grupperne har øvet, skal fremvises for resten af klassen. Rumtypologi Stort rum hvor der er plads til både mindre koncerter, fælles og individuel instruktion. Der skal være en dæmpet akustik i lokalet Forårskoncert Varighed 60 min Før en forårskoncert og andre arrangementer, skal der være mulighed for at instrumenter hurtigt kan fragtes fra musiklokalet til scenen. Rumtypologi Festsal Opsamling og definition af rumtypologier På baggrund af de registrerede aktiviteter og rumlige i musik, kan man definere en række rumtypologier som vil muliggøre at gennemføre en optimal undervisning. I forhold til musiks nuværende lokale er der primært for flere mindre lokaler, som kan bruges til samspil og gruppearbejde. Lokalerne skal selvfølgelig 13

14 være lydisolerede, så man ikke generer undervisningen i de nærliggende undervisningslokaler. Oversigten viser ikke hvor mange lokaler der er brug for eller hvor store de er, men er blot en angivelse af hvilke rumtypologier der er brug for i forbindelse med musikundervisningen. Åbent fleksibelt rum Et stort fleksibelt klasselokale, hvor man med flytbare møbler kan etablere forskellige opstillinger, eller helt rydde lokalet, så der opstår mere gulvplads. Grupperum Flere aktiviteter har brug for et selvstændigt grupperum, som er aflukket fra fællesrum og klasselokaler. Et sådan rum vil blandt andet kunne bruges i forbindelse med karaktersamtaler og gruppearbejde, hvor man har brug for ikke at blive forstyrret eller forstyrre andre. Diagrammer Diagrammet er et typisk eksempel på hvordan man organiserer musikundervisningen. Der findes selvfølgelig langt flere organisationsmodeller, men her ses de mest gængse. I bilagene er der flere organisationsmodeller for musikundervisningen. De følgende organisationsmodeller beskriver hvordan undervisningen ønskes organiseret i forhold til brug af rumtypologier. Diagram 1 samspil og analyse Eleverne samles i musiklokalet og instrueres. Derefter arbejder de gruppevis i tilstødende gruppelokaler med enten at øve eller analysere musik. Afslutningsvis mødes man igen i musiklokalet og samler op på de ting man har øvet eller arbejdet med Lydstudie 8 Lydisoleret rum hvor man har mulighed for at optage og redigere lyd. Festsal En stor sal hvor alle skolens elever kan samles til forskellige arrangementer, så som koncerter, teaterstykker, skolefester, fællesforelæsninger og lignende. Salen kan også bruges til eksaminer. 14

15 Billedkunst Herunder følger et sammendrag af de registrerede aktiviteter i billedkunstundervisningen, efterfulgt af generelle kommentarer vedrørende møbler og inventar samt generelle kommentarer vedrørende rumtypologier. Aktiviteter Introduktion, fremlæggelse, teori og digital praksis. Varighed min Der undervises i form af traditionel tavleundervisning, hvor der gennemgås opgaver, analyseres billeder etc. Der skal ligeledes være plads til at hver elev kan sidde ved deres bærbare computer og arbejde i forskellige programmer, som f.eks. photoshop eller videoredigeringsprogrammer. Læreren gennemgår opgaverne på smartboard samtidig med, at eleverne arbejder på deres egne computere. Rumtypologi Klasselokale med forskellige muligheder for bord- og stoleopstillinger, så der kan arbejdes i grupper og individuelt. Der skal være gode lysforhold og mulighed for mørklægning. Individuel eller gruppe praksis Varighed min Eleverne skal individuelt eller i grupper arbejde med at fremstille forskellige produkter. Rumtypologi Der skal være forskellige rum hvor der arbejdes med forskellige teknikker og materialer. Der skal være rum til spraymaling, maling, vådområde, tørrerum, støberum etc. Eleverne skal kunne arbejde ved høje borde hvor man både kan stå og sidde. Desuden skal der være mulighed for at skabe meget naturligt lys, men også mulighed for at mørklægge rummet. Udstilling Varighed min Fælles fremlægning, diskussion og udstilling af produkter udarbejdet i undervisningen. Rumtypologi Der skal være mulighed for at udstille forskellige produkter, og være plads til at man samlet kan gå rundt og diskutere produkterne. Gennerelle kommentarer vedrørende møbler Der skal være flere smartboards tilgængelige, så eleverne gruppevis kan arbejde med projekterne. Stole med små borde til tegning og skitsering. I forbindelse med det praktiske arbejde skal der være høje borde som man kan stå ved, så man får en god arbejdsstilling. Flytbare borde, som kan stilles op til forskellige formål. Gennerelle kommentarer til rumtypologier Ligesom i de nuværende rammer, vil der forstsat være brug for en stor rumlig differentiering. Der skal være forskellige områder, som understøtter den brede vifte af forskellige teknikker der arbejdes med i faget. Lige fra vådområder, til arbejde med installationer, til digitale produktioner. Rummene skal have store lysindfald der giver naturligt lys i lokalerne. Men da der arbejdes meget med digitale medier er det vigtigt at vinduespartierne kan mørklægges. Der skal være gode depoter til opbevaring af længerevarende projekter og materialer. 15

16 Opsamling og definition af rumtypologier Billedkunsts lokaler er generelt meget velfungerende. De har meget differentierede lokaler, som understøtter en bred vifte af forskellige arbejdsmetoder. Det der primært mangler i billedkunst er en opdatering af de medier de bruger i undervisningen. Hvor der tidligere blev arbejdet med analoge og håndværksfaglige medier, går, også billedkunst, i retning mod at arbejde mere i digitale medier. På baggrund af de registrerede aktiviteter og rumlige i billedkunst, kan man definere en række rumtypologier, som vil muliggøre at gennemføre en optimal undervisning. Oversigten viser ikke hvor mange lokaler der er brug for eller hvor store der er, men er blot en angivelse af hvilke rumtypologier der er brug for i forbindelse med billedkunstundervisningen. Diagrammer kræver ventilation Diagrammerne er typiske eksempler på hvordan man organiserer sin undervisning i billedkunstundervisningen. Der findes selvfølgelig langt flere organisationsmodeller, men her ses de mest gængse. I bilagene er der flere organisationsmodeller for billedkunstundervisningen. De følgende organisationsmodeller beskriver hvordan undervisningen ønskes organiseret i forhold til brug af rumtypologier. Diagram1 individuel eller gruppe praksis Eleverne samles i billedkunstlokalet og introduceres til opgaven. Herefter arbejder de individuelt med produktion af enten analoge eller digitale produkter. Under denne produktion er der mulighed for tilgang til forskellige faglokaler. Efterfølgende giver man kritik på hinandens opgaver og slutter af med at rydde op. Åbent fleksibelt rum Et stort fleksibelt klasselokale, hvor man med fleksible møbler kan etablere forskellige opstillinger, eller helt rydde lokalet, så der opstår mere gulvplads. Tørrerum Rum hvor man kan tørre malerier og andre produkter man arbejder med i Billedkunst Vådrum Område hvor man kan skylle pensler og arbejde med våde materialer. Sprayrum Rum med god udluftning, så man kan spraymale og arbejde med materialer som 16

17 Diagram 2 Digital praksis Introduktion til opgave. Undervisning i fremstilling af digitale billeder og grafisk produktion. Individuel eller gruppearbejde i fremstilling af produkter

18 Mediefag Herunder følger et sammendrag af de registrerede aktiviteter i mediefagsundervisningen, efterfulgt af generelle kommentarer vedrørende møbler og inventar samt generelle kommentarer vedrørende rumtypologier. Aktiviteter Filmfestival Varighed 180 min Flere klasser og eventuelt publikum udefra skal kunne se elevproduktioner. Rumtypologi Stort rum med mulighed for mørklægning og en indretning der med hensyn til lyd og video er hensigtsmæssig Grupperum/TV studie/lydstudie Varighed min Eleverne arbejder i grupper med opgaver eller produktioner, hvor der skal være adgang til: Green screen og forskellige muligheder for lyssætning Lydudstyr så der kan arbejdes med voice-over Gruppearbejdsområder, hvor man kan sidde uden at forstyrre eller blive forstyrret af andre grupper. Rumtypologi Der er brug for en række mindre rum til gruppearbejde, voice-over og TV studie. I TV studiet skal der være en green screen tilgængelig og mulighed for at arbejde med forskellige lyssætninger. Rummet kan også bruges til grupperum. Lydstudiet skal være lydtæt, så man kan arbejde med voice-over. Grupperummene skal have en størrelse så det kan bruges af op til 8 personer og ligge i umiddelbar nærhed af fælleslokalet, så man hurtigt kan samles. Hvert grupperum skal indeholde et smartboard. Biograf og fremvisningsrum Varighed min Eleverne ser film uafbrudt eller afbrudt af teoretiske gennemgange. Ved siden af lærredet skal der være mulighed for at lave notater på smartboard. Biografen bruges også til fremlæggelser af elevproduktioner, evalueringer etc. Der kan også være situationer hvor eleverne flere gange i løbet af en dobbeltlektion samles i biografen og fordeler sig i grupperummene. Rumtypologi Biografen skal være i lighed med den nuværende auditorieopstilling i mediefagslokalerne (K10) Dog mangler der benplads, så man kan passere hinanden. Gennerelle kommentarer vedrørende møbler Auditorieopstilling i Mediefag er en optimal opstilling, da alle skal kunne se lærredet. Der skal dog være god benplads, så man kan passere hinanden på rækken. Alle grupperum skal indeholde smartboards. Gennerelle kommentarer til rumtypologier Da der i mediefag arbejdes med digitale medier, er det vigt at kunne mørklægge lokalet, så lyset ikke generer lærred og computerskærme. Som det fremgår af ovenstående aktivitetsbeskrivelse foregår undervisningen enten fælles eller i grupper med blandt andet analyser og produktioner. Da der ofte bruges lyd og video i forbindelse med gruppearbejdet er det vigtigt at grupperummene er adskilte, så grupperne ikke forstyrrer hinanden. 18

19 Opsamling og definition af rumtypologier. Mediefags lokaler er generelt velfungerende. Der er en god opdeling mellem auditoriet og gruppearbejdsområdet. Dog mangler der i høj grad grupperum og lydstudie. På baggrund af de registrerede aktiviteter og rumlige i mediefag, kan man definere en række rumtypologier, som vil muliggøre at gennemføre en optimal undervisning. Oversigten viser ikke hvor mange lokaler der er brug for eller hvor store der er, men er blot en angivelse af hvilke rumtypologier der er brug for i mediefag. undervisning i mediefag. Der findes selvfølgelig langt flere organisationsmodeller, men her ses de mest gængse. I bilagene kan man læse sig til hvordan man yderligere organiserer undervisningen i mediefag. Diagram 1 - Præproduktion Eleverne samles kort inden de fordeler sig i grupperum hvor de arbejder med deres projekter. Indimellem samles eleverne i auditoriet Auditoriet I flere situationer vil det være fornuftigt at have en auditorieopstilling, hvor eleverne sidder på række og alle kan se det der foregår ved tavlen eller på lærredet hvis der vises film. Derudover er fordelen ved auditorieopstillingen, at den sparer plads og dermed efterlader mere plads til f.eks. et gruppearbejdsområde. Lydstudie Diagram 2 Eleverne ser Eleverne ser skiftevis film i auditoriet og arbejder i grupper i det åbne gruppearbejdsområde. 2 4 Lydisoleret rum hvor man har mulighed for at optage og redigere lyd. 4 2 Grupperum Flere aktiviteter har brug for et selvstændigt grupperum, som er aflukket fra fællesrum og klasselokaler. Et sådan rum vil blandt andet kunne bruges i forbindelse med karaktersamtaler og gruppearbejde, hvor man har brug for ikke at blive forstyrret eller forstyrre andre. Diagrammer Følgende diagrammer er typiske eksempler på hvordan man organiserer sin 19

20 Idræt Herunder følger et sammendrag af de registrerede aktiviteter i idrætsundervisningen, efterfulgt af generelle kommentarer vedrørende møbler og inventar samt generelle kommentarer vedrørende rumtypologier. Aktiviteter Boldspil og aktiviteter med krav om store rum Varighed 80 min Undervisningen foregår enten fælles eller i mindre grupper. Rumtypologi Idrætshallen skal kunne opdeles, så der f.eks. kan foregå dans i den ene ende og boldspil i den anden, uden at de to aktiviteter forstyrrer hinanden. Omklædning Varighed 5 15 minutter. 2 omklædningsrum som hver kan rumme op til 30 personer af gangen. Rumtypologi Traditionelt omklædningsrum Teori Varighed 10 min Teoriundervisning i fællesskab samt gennemgang og evaluering af opgaver. Rumtypologi Traditionelt klasselokale med stole og borde. Rytmik og dans Varighed 80 min Arbejde i grupper og fremlæggelse af serier Rumtypologi Aktiviteten kan foregå i en lille sal, hvor det blot skal være adgang til musik og eventuelt spejle på væggene. Fysiologisk teori, test og træningsrum Varighed 80 min Eleverne arbejder enten i grupper eller introduceres til de forskellige tests i fællesskab. Rumtypologi Der skal være mulighed for at to halve klasser kan arbejde i rummet på samme tid og lave forskellige typer af tests. Der skal være forskellige træningsmaskiner, som kan bruges til test samt gulvplads til f.eks. udstrækning og yoga. Gennerelle kommentarer vedrørende møbler og inventar 20

Bogdepot skal flyttes tættere på elevator i kælderen. Det skal være min. 200 m 2 bogdepot.

Bogdepot skal flyttes tættere på elevator i kælderen. Det skal være min. 200 m 2 bogdepot. Campusbyggeriet Nedenstående liste er en oversigt over de beslutninger, som er taget af projektgruppen efter modtagelse af dispositionsforslag (beslutninger pr. 10. april). Derefter følger en oversigt

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE FARSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Farstrup Skole Vårvej 9, Farstrup 9240 Nibe Telefon 99824340 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Optimering af sfo/indskoling

Optimering af sfo/indskoling Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 BESKRIVELSE VESTER HASSING SKOLE FAKTA Adresse Telefon 99824700 E-mail Web Skoleleder Antal elever 466 Antal klasser

Læs mere

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 NYVANGSSKOLEN 17. NYVANGSSKOLEN Rindsvej 2, 8900 Randers Nyvangsskolen er beliggende i den nordlige del af Randers midtby. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler.

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler. FORLØB - BRUGERMØDER 29. jan. KICK-OFF-MØDE Rammesætning og introduktion til arbejdet i Brugergrupperne BRUGERGRUPPE- MØDE 01 DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM 12. feb. 26. feb. 19. mar. Ved godkendelse

Læs mere

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 d. FIRKLØVERskolen, Jebjerg afd. Jebjerg afd. Jebjergvej 43, 8870 Langå LÅSBY AFD. Firkløverskolens

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 12. HORNBÆK SKOLE HORNBÆK SKOLE H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Hornbæk Skole er beliggende i den vestlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 FÅRUP SKOLE 5. FÅRUP SKOLE Skolebakken 5, 8990 Fårup Fårup Skole er beliggende i Fårup nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 270 elever

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

ucc plandisponering hulen

ucc plandisponering hulen plandisponering vandhullet hulen bjergtoppen laboratoriet bålstedet EKSTERNE FUNKTIONER INTERNE FUNKTIONER dato: 19.02.2013 vandhullet - uformelt SAMVÆR - FÆLLESSKAB - udveksling af erfaringer og ideer

Læs mere

4. BLICHERSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer Haldvej 6, 8981 Spentrup

4. BLICHERSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer Haldvej 6, 8981 Spentrup Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer 2012 BLICHERSKOLEN 4. BLICHERSKOLEN Haldvej 6, 8981 Spentrup Blicherskolen er beliggende i Spentrup nord for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 497 elever

Læs mere

Anbefalinger fra den humanistiske arbejdsgruppe

Anbefalinger fra den humanistiske arbejdsgruppe Anbefalinger fra den humanistiske arbejdsgruppe Indledning I forbindelse med at der, som beskrevet i kommissoriet for denne og de andre arbejdsgrupper, er truffet en beslutning om, at Rønneskolens struktur

Læs mere

KLARUP SKOLE FLEKSIBELT LÆRINGSMILJØ KLARUP SKOLE. Indføring af. Skitseforslag Marts 2010 ARKI NORD

KLARUP SKOLE FLEKSIBELT LÆRINGSMILJØ KLARUP SKOLE. Indføring af. Skitseforslag Marts 2010 ARKI NORD OPDELING I TRIN OPBRYDNING AF GANGE TRIN MED IDENTITET LÆRERE I AFD. INDGANGE INTEGRERET DUS FÆLLESOMRÅDER Indføring af FLEKSIBELT LÆRINGSMILJØ Skitseforslag Marts 2010 OPDELING I TRIN OPBRYDNING AF GANGE

Læs mere

15. LANGÅ SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Gydevej 3, 8870 Langå

15. LANGÅ SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Gydevej 3, 8870 Langå Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 15. LANGÅ SKOLE LANGÅ SKOLE Gydevej 3, 8870 Langå Langå Skole er beliggende i Langå sydvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13627 elever fordelt

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte

Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte fokus på hvilke arbejdsfunktioner, der er behov for

Læs mere

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR MODEL 2A/2C - MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3 SPOR 2A/2C - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2A/2C St. Magleby Skole indskoling 0.-9.

Læs mere

helhedsplan Tranegårdskolen - Disponering - December 2005 Tranegårdskolen Nybygning Musik/drama Indskoling 0-3 klasse GFO gule villa Nybygning

helhedsplan Tranegårdskolen - Disponering - December 2005 Tranegårdskolen Nybygning Musik/drama Indskoling 0-3 klasse GFO gule villa Nybygning helhedsplan - Disponering - December 2005 De nye fysiske rammer vil understøtte det pædagogiske arbejde og give mulighed for at gennemføre og afprøve nye pædagogiske metoder og arbejdegange. Størst mulig

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN NYE UDFORDRINGER // NYE RAMMER WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014. Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk

HERNINGSHOLMSKOLEN NYE UDFORDRINGER // NYE RAMMER WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014. Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 HERNINGSHOLMSKOLEN WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014 PROGRAM 16:00 VELKOMST/INTRO 16:20 ØVELSE 1, A&B

Læs mere

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 ASFERG SKOLE 1. ASFERG SKOLE Østergade 2, 8990 Fårup Asferg Skole er beliggende i landsbyen Asferg nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste

Læs mere

Modernisering, Skægkærskolen

Modernisering, Skægkærskolen Indskoling/SFO (a-klasser) Modernisering, Skægkærskolen Lys (dagslys) Ren luft, genindvindingsanlæg Store faglokaler, hvor der er plads til værkstedsaktiviteter, der ikke skal pakkes ned Store lokaler

Læs mere

8. nyhedsbrev for Birkerød Skole

8. nyhedsbrev for Birkerød Skole Juni 2012 8. nyhedsbrev for Indhold Hilsen fra styregruppen... 2 Beskrivelse af 4. og 5. klasses fløjen og faglokalerne... 2 To elever står bag den nye skoles navn... 5 Stort orienteringsmøde i Birkerød

Læs mere

Campus Randers. Fælles APV - handlingsplan 2012

Campus Randers. Fælles APV - handlingsplan 2012 Problemområde (rød: > 33,3%) 1 3. Støj (41,3%) Konkret problem Løsning Ansvarlig Frist for løsning Flermands-kontorer i kombination Støj i fællesarealer afhjælpes med HEBR med døre ud til fællesområde

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ELLIDSHØJ SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ELLIDSHØJ SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ELLIDSHØJ SKOLE // 2015 BESKRIVELSE ELLIDSHØJ SKOLE FAKTA Adresse Ellidshøj skole Ny skolevej 2 9230 Svenstrup Telefon 99824430 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Profil for Ryde Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Ryde Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Ryde Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 9 4. Elever og økonomi... 10 1.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

Distribution: Ny 9-10 klasse

Distribution: Ny 9-10 klasse Distribution: Ny 9-10 klasse Wednesday, January 26, 2011 Page 1 of 61 Operre af Michaelskolen Oprettet d. 1/26/2011 Workcyclus Page 2 of 61 GENEREL TILFREDSHED 1.1 Ja, helt sikkert Ja, til en vis grad

Læs mere

58 / 30% 102 / 52% 27 / 14% 8 / 4% nogle enkelte 68 / 35% 75 / 38% 49 / 25% 3 / 2% meste 37 / 19% 97 / 50% 44 / 23% 17 / 9%

58 / 30% 102 / 52% 27 / 14% 8 / 4% nogle enkelte 68 / 35% 75 / 38% 49 / 25% 3 / 2% meste 37 / 19% 97 / 50% 44 / 23% 17 / 9% Generel tilfredshed Er du glad for din skole? Ja, meget glad Ja, for det Ikke så tit Nej, slet 58 / 30% 10 / 5% 7 / 14% 8 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller

Læs mere

Side 1 af :27:51

Side 1 af :27:51 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 106 / 28% 236 / 62% 31 / 8% 7 / 2% Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller nogle enkelte Nej,

Læs mere

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer.

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 VORUP SKOLE 24. VORUP SKOLE Vorup Boulevard 33, 8900 Randers Vorup Skole er beliggende i den sydvestlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Tylstrup Skoles Regelsæt

Tylstrup Skoles Regelsæt Tylstrup Skoles Regelsæt Revideret sommeren 2011. Tylstrup Skoles Grundregler Hils på hinanden Vis hensyn Tal pænt Lad andres ting være i fred. Adfærd på skolen indebærer: Brug indestemme. På gangen Gå

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole.

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 B. FIRKLØVERskolen, mørke afd. Mørke afd. LÅSBY AFD. Kirkevej 13 A, 8544 Mørke Firkløverskolens

Læs mere

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Over Fussingvej 7, 8900 Randers

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Over Fussingvej 7, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 BJERREGRAV SKOLE 3. BJERREGRAV SKOLE Over Fussingvej 7, 8900 Randers Bjerregrav Skole er beliggende i Øster Bjerregrav ca. 8 km vest for Randers by. Skolen

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering Lovmæssigt er det besluttet, at der på alle undervisningsinstitutioner skal udarbejdes en plan for et godt undervisningsmiljø for eleverne. Undervisningsstedets ledelse skal

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Klassen og andre fællesskaber 2 Er du glad for din klasse? 3 Behandler I hinanden godt i klassen? 4 Har du nogen venner i skolen? Ja, mange Ja, en del Ja, et par

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015 BESKRIVELSE SULSTED SKOLE FAKTA Adresse Sulsted skole Elkærvej 2 9381 Sulsted Telefon 96389200 E-mail Web Skoleleder Antal

Læs mere

PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ

PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ November 203 Undervisning Fly-inn F Fritidsaktiviteter Understøttende Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Individuel fordybelse Fordybelse

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: Køn: 9.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed altid for det Ikke så Nej, slet Er du glad for din skole? 3 / 2

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 5a+b, 6a+b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid 11 / 13.25% Ja,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Friskolen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 2 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER TYLSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER TYLSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER TYLSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE TYLSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Tylstrup skole Pogevej 3-5 9382 Tylstrup Telefon 99 82 40 50 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Projektbeskrivelse - Økonomiafdelingen på vej i Ny Campus Vejle Målsætning En samlet fleksibel og mobil økonomiafdeling på vej i ny Campus i Vejle Afprøve at arbejde i forskellige zoner & i forskellige

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Samlet resultat for elevtrivsel på hovedforløbet anlægsgartner 2014 Frekvensanalyse (120 besvarelser svarende til 83 %)

Samlet resultat for elevtrivsel på hovedforløbet anlægsgartner 2014 Frekvensanalyse (120 besvarelser svarende til 83 %) Samlet resultat for elevtrivsel på hovedforløbet anlægsgartner 2014 Frekvensanalyse (120 besvarelser svarende til 83 %) 1. Er du kvinde eller mand? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter

Læs mere

LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN

LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN PLC KOMMISSORIUM Med pædagogiske læringscentre forstås vejlederfunktioner, ressourcecenter, styrkecenter og bibliotek. Der er tre overordnede opgaver for arbejdsgruppen i

Læs mere

Byens Hus det kreative samlingssted

Byens Hus det kreative samlingssted Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget

Læs mere

Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål. Emnet "Klassen og kammeraterne" indeholder følgende spørgsmål

Emnet Generel tilfredshed indeholder følgende spørgsmål. Emnet Klassen og kammeraterne indeholder følgende spørgsmål Spørgsmål Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål Er du glad for din skole? Er du glad for dine lærere? Hvor tit... - glæder du dig til at komme i skole? Hvor tit... - glæder du dig til

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Bilag 4: Idékatalog til bedre studiemiljø på HCØ

Bilag 4: Idékatalog til bedre studiemiljø på HCØ Bilag 4: Idékatalog til bedre studiemiljø på HCØ Dette idékatalog er et bilag til studiemiljøudvalgets afsluttende rapport. Idékataloget består af en række enkeltstående forslag. Formålet med idékataloget

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER HOU SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER HOU SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER HOU SKOLE // 2015 BESKRIVELSE HOU SKOLE FAKTA Adresse Hou skole Nørregade 9 Hou 9370 Hals Telefon 99317899 E-mail Web houskole@aalborg.dk www.houskole.skoleintra.dk

Læs mere

Fysisk løsningsforslag /l nyt fri/dscenter i Varde

Fysisk løsningsforslag /l nyt fri/dscenter i Varde Fysisk løsningsforslag /l nyt fri/dscenter i Varde Indledning Varde Fri/dscenter rummer i dag en lang række /lbud /l idrætslivet. Det er primært foreningsbaserede ak/viteter, der præger centeret. De>e

Læs mere

UVM/UBST Informationsmateriale vedr. ombygningen af gladsaxe gymnasium: Oversigtsplan Etageplaner Tidsplan

UVM/UBST Informationsmateriale vedr. ombygningen af gladsaxe gymnasium: Oversigtsplan Etageplaner Tidsplan Maj 2010 GLADSAXE GYMNASIUM UVM/UBST Informationsmateriale vedr. ombygningen af gladsaxe gymnasium: Oversigtsplan Etageplaner Tidsplan TOTALRÅDGIVER JJW ARKITEKTER + ØLLGAARD Modernisering Blok 6, 1. sal

Læs mere

Ja, meget glad. alle sammen. Er du glad for dine lærere? 28 / 14% 93 / 48% 59 / 30% 15 / 8%

Ja, meget glad. alle sammen. Er du glad for dine lærere? 28 / 14% 93 / 48% 59 / 30% 15 / 8% Generel tilfredshed glad for Er du glad for din skole? 39 / 20% 115 / 59% Ikke så tit slet 31 / 16% 10 / 5% dem alle sammen de fleste en nogle enkelte ingen af dem Er du glad for dine lærere? 28 / 14%

Læs mere

Arbejdspladsindretning // BÆKKE SKOLE Vejen kommunes folkeskoler - 17. marts 2014

Arbejdspladsindretning // BÆKKE SKOLE Vejen kommunes folkeskoler - 17. marts 2014 Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Arbejdspladsindretning // BÆKKE SKOLE Vejen kommunes folkeskoler - 17. marts 2014 kolofon bække

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015 BESKRIVELSE KÆRBYSKOLEN FAKTA Adresse Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg Telefon +45 99 82 13 00 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SOFIENDALSKOLEN // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SOFIENDALSKOLEN // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SOFIENDALSKOLEN // 2015 BESKRIVELSE SOFIENDALSKOLEN FAKTA Adresse Sofiendalskolen Lange Müllersvej 18 9200 Aalborg SV Telefon 99824646 E-mail

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

21. SØNDERMARKSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skanderborggade 65, 8900 Randers

21. SØNDERMARKSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skanderborggade 65, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 SØNDERMARKSSKOLEN 21. SØNDERMARKSKOLEN Skanderborggade 65, 8900 Randers Søndermarkskolen er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KLARUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KLARUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KLARUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE KLARUP SKOLE FAKTA Adresse Klarup Skole Helleasvej 17 9270 Klarup Telefon 96 36 55 00 E-mail klarupskole@aalborg.dk

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer 22. september 2010 Notat om eventuelle behov for bygningsændringer Generelt Skoler Bygge- og anlægsomkostningerne for nybyggeri af skoler er for 2010 i størrelsesordenen kr. 13.000 pr m2 og hertil kommer

Læs mere

Carolineskolen. Idéoplæg til facelift og funktioner

Carolineskolen. Idéoplæg til facelift og funktioner Carolineskolen Idéoplæg til facelift og funktioner Vi vil gerne have Sjovere fysiske rammer Flere farver Forbedret akustik Bedre opvarmning Tidssvarende faglokaler Bedre samlingsrum Døre fra klasserne

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College Undervisningsmiljøvurdering 2014 Undersøgelsen er gennemført via spørgeskemaundersøgelse Efterår 2014 Overordnede resultater 10 9 8 7 6 72,7 68,9 77,0 62,9 72,1 63,2 55,5 70,3 82,8 80,4 85,5 88,5 82,9

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer...2 2. Kompetencer...6 3. Specielle tilbud på skolen...8 4. Elever og økonomi...9

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

BLICHERSKOLEN. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Haldvej 6, 8981 Spentrup

BLICHERSKOLEN. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Haldvej 6, 8981 Spentrup Randers Kommune Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur Afsnit II BLICHERSKOLEN Haldvej 6, 8981 Spentrup På baggrund af arbejdet med en ny skolestruktur i Randers Kommune, har Arkitektfirmaet Gorm Nielsen

Læs mere

Vision for skolernes fysiske rammer

Vision for skolernes fysiske rammer Vision for skolernes fysiske rammer Baggrund for visionen Vision for skolernes fysiske rammer indeholder en række principper for, hvad der skal til for at skabe en moderne skole med optimalt lærings- og

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Den kommende Børne- og Ungepolitik, der forventes vedtaget politisk i april 2013 udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs

Læs mere

FAKTAARK RULL MINI PROJEKTER HJEMMILJØ. www.aarhus.dk/rull

FAKTAARK RULL MINI PROJEKTER HJEMMILJØ. www.aarhus.dk/rull FAKTAARK RULL MINI PROJEKTER HJEMMILJØ www.aarhus.dk/rull Drenges liv og læring læringsmiljøer i klassen Rummet danner rammer for undervisning i almindelige skolefag. Rummet er fl eksibelt, så der kan

Læs mere

Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011

Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Hvad er en attraktiv arbejdsplads? Ny reform Hvad har den af betydning for jeres forberedelse? Kulturændring Fra den traditionelle

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE

6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 GJERLEV-ENSLEV SKOLE 6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE Tønagervej 11, 8983 Gjerlev J Gjerlev-Enslev Skole er beliggende i udkanten af Gjerlev nord for Randers.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Børnemiljøvurdering 2008-2012

Børnemiljøvurdering 2008-2012 Børnemiljøvurdering 2008-2012 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 1) Det fysiske børnemiljø s. 1 2) Det psykiske børnemiljø s. 3 3) Det æstetiske børnemiljø s. 4 Afslutning s. 5 Indledning Børnemiljøet

Læs mere

21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1]

21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1] 21-2-14 Kursisttrivselsundersøgelsen 13 Svarprocent: 63% (1 besvarelser ud af 947 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit VUC 12 2 årig HF 13 på almene gymnasier Elevtrivsel 1 21-2-14 Elevtrivsel 1 [+3]

Læs mere

I forbindelse med byggearbejder på Nymarkskolen

I forbindelse med byggearbejder på Nymarkskolen Rådgiverudbud I forbindelse med byggearbejder på Nymarkskolen Byggeprogram Udgave: 2012-05-10 Det er besluttet, at der skal indrettes lokaler for Loma (Lokal mad) og Science (Fysik/ kemi og biologilokaler)

Læs mere