Uddannelsesstrategi. Som vedtaget af delegeretmødet 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesstrategi. Som vedtaget af delegeretmødet 2015"

Transkript

1 Uddannelsesstrategi Som vedtaget af delegeretmødet Kvalitet og uddannelse hænger sammen DJ s ambition er at sikre den bedste uddannelse på ethvert niveau og i enhver krog af medie- og kommunikationsbranchen. Uddannelse, efter- og videreuddannelse bør være et livslangt projekt for alle DJ s medlemmer. DJ rummer mange forskellige fagligheder og brancher, og de uddannelsesmæssige forudsætninger for forbundets medlemmer er mangfoldige og forskellige. På alle niveauer og i alle nicher af mediebranchens fag og fagligheder skal der være fokus på kvalitet i uddannelserne. Uddannelse er oplæring og indlæring, men også et blik på fremtiden. I en omskiftelig tid, hvor medie- og kommunikationsbranchen undergår store forandringer på kort tid, er det DJ s ambition at præge grund-, videre- og efteruddannelse, så kvaliteten til enhver tid er i top. Vi har også som ambition at sikre en tværgående sammenhæng mellem grunduddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse. Målet er at fjerne blindgyder i systemet, så det hele tiden er muligt at bygge oven på sit eksisterende niveau. Forandringerne vil ikke blive færre i fremtiden. Med denne strategi giver DJ et samlet bud på vore forventninger og ambitioner til medie- og kommunikationsbranchens kvalitet og omfang. Der er tale om pejlemærker for såvel grunduddannelse som for efter- og videreuddannelse, og strategien er derfor delt i to afsnit én for grunduddannelsesområdet, og én for efter- og videreuddannelsesområdet. 2. DJ s uddannelsesstrategi - grunduddannelsesområdet Grunduddannelserne præger og er med til at skabe medie- og kommunikationsbranchen i enhver forstand. På uddannelserne læres de særlige kvalifikationer, og fagenes særlige standarder for kvalitet, etik, håndværk og produktivitet er i højsædet. Det er på grunduddannelsen, at identiteten bliver skabt. Grunduddannelsesområdet er derfor et af de vigtigste områder for et fagforbund. Det er samtidig et område i rivende udvikling, og det nyder endog meget stor politisk bevågenhed. Det er også den primære indgang til medlemskab af foreningen langt de fleste af DJ s medlemmer meldte sig ind, da de var under uddannelse. At være journalist, kommunikatør, fotograf, grafisk designer etc. er ikke noget, som kun DJ s medlemmer kan gøre krav på. Men ved at støtte, påvirke og anspore til den bedst mulige grunduddannelse er det DJ s ambition, at vore medlemmer får gode muligheder for beskæftigelse hele arbejdslivet igennem og at de samtidig kan påvirke branchen med kvalitet og høj faglighed. Det følgende er DJ s fokuspunkter og politiske pejlemærker i forhold til grunduddannelsesområdet. 3. Høj diversitet i udbuddet af uddannelser Der er kommet mange nye uddannelser inden for medie- og kommunikationsområdet de seneste år, og det er en udvikling, der ser ud til

2 at fortsætte. Samtidig er der sket en udvikling i niveauet på uddannelserne. Det er således i dag de mellemlange og lange videregående uddannelser, der er flest af inden for medie- og kommunikationsbranchen. De mange nye og mere bogligt tunge uddannelser forsyner en branche i vækst og udvikling en udvikling, de nye uddannelser i høj grad er med til at præge. Samtidig er det vigtigt, at der er et bredt udbud af uddannelser, så der er noget, der passer til alle slags studerende og dækker alle dele af branchen. at uddannelsesstederne skal tilstræbe en sammensætning af studerende, der afspejler befolkningen generelt. at det skal være muligt for alle uanset økonomisk og social status og kulturel baggrund at tage en uddannelse. Talent kan findes i alle dele af befolkningen. at diversitet i udbuddet af uddannelser løbende skal styrkes - også hvad angår uddannelsernes brug af praktik. at medlemmerne altid skal have mulighed for at bygge videre på deres uddannelse og opnå næste kompetencegivende niveau. 4. Tilstrækkelige ressourcer i uddannelsessystemet Uddannelsesområdet nyder stor politisk bevågenhed. Uddannelserne er en meget vigtig brik i spillet om fremtidens arbejdskraft og i arbejdet med, hvad vi som nation skal leve af i fremtiden. Skiftende regeringer har været enige om, at befolkningens uddannelsesniveau skal hæves. Ved at ændre og lægge pres på uddannelsessystemet søger man at skabe forandringer på arbejdsmarkedet og i samfundsøkonomien. Men det er desværre ikke altid, at der følger de nødvendige midler med til at indfri ambitionerne. at der altid skal være tilstrækkeligt med ressourcer til alle branchens uddannelser. at al uddannelse er bedre end ingen uddannelse. at der skal sættes ressourcer af til forskning på alle uddannelser. at alle grunduddannelser skal være offentligt finansieret. at SU-systemet kan udvikles, men ikke forringes. at uddannelsesstederne skal have størst muligt selvstændighed til at styre, planlægge og udvikle deres uddannelser. at de studerendes trivsel og arbejdsmiljø skal prioriteres af uddannelsesstederne. at underviserne på branchens uddannelser skal have de stærkest mulige kompetencer, både fagligt og pædagogisk. 5. Uddannelserne skal være en udviklingsmotor i medie- og kommunikationsbranchen De færdiguddannede kommer ud med idealer, drømme og visioner, og de er i høj grad med til at præge markedet og skabe den nødvendige udvikling. Lysten til at prøve sig selv af efter endt studie er en stærk drivkraft i branchens udvikling. Gennem de mange praktikordninger er uddannelsesstederne med til at præge branchen. De studerende kommer selvfølgelig i praktik for at lære mere og blive dygtigere. Men som den ekstra arbejdskraft, praktikanter er, bør de samtidig få mulighed for at være med til at teste nye idéer og metoder. Endelig er uddannelsesstederne i høj grad med til at præge

3 branchen ved at være en forskningsbaseret stemme i debatten. Grunduddannelserne er i høj grad med til at udvikle medie-og kommunikationsbranchen. at uddannelserne skal forholde sig aktivt til udviklingen i branchen. at de studerende på alle niveauer skal have et branchenært forhold til medie-og kommunikationsbranchen. at uddannelserne også skal give studerende viden om forretningsforståelse, strategi og projektledelse, herunder entreprenørskab og iværksætter. at der skal være fokus på etik i alle uddannelser. 6. Styrkelse af indflydelse og tilstedeværelse på uddannelsesstederne Netop fordi grunduddannelserne og deres produkter spiller en så central rolle i medie- og kommunikationsbranchen, er det vigtigt, at DJ i videst muligt omfang gør sin indflydelse gældende på området. Gennem indflydelse på uddannelserne kan DJ indirekte præge branchen. Også i forhold til rekruttering af medlemmer er dialog med og tilstedeværelse på uddannelsesstederne essentielt. Indflydelse kan både tænkes gennem at søge at få en plads i bestyrelser, kompetencepaneler eller lignende og gennem organisering af medlemmerne i lokalt forankrede organisationer. at studenterorganisationer skal udvikles og styrkes. at der bør være en lokal forankring af medlemskabet gennem en studenterorganisation på alle uddannelser, hvor DJ optager medlemmer fra. at dialogen med politikere og andre beslutningstagere på uddannelsesområdet skal styrkes. at formelle og uformelle netværk med uddannelsesstederne skal styrkes. at studerende skal have indflydelse på egen hverdag og studiemiljø. at DJ i videst muligt omfang søger indflydelse på, hvem der sidder i lokale råd, nævn og bestyrelser på uddannelserne. 7. Bedre vilkår for praktikanter Medie- og kommunikationsbranchen har tradition for et eller flere praktikforløb i branchens grunduddannelser. Praktik er kommet for at blive, og der vil blive mere og flere forskellige former af det de kommende år. En stor gruppe af praktikanter blandt DJ s medlemmer har i dag aftaler om både løn og vilkår. I den anden ende af spektret er mange praktikanter helt uden aftaler om noget som helst. Nogle praktikanter får fx ikke engang merit i uddannelsen for praktiktiden. Praktiktiden skal have en høj uddannelseskvalitet. Her skal DJ spille en aktiv rolle. at alle praktikanter skal have løn, ordentlige arbejdsvilkår og merit i hele deres praktikperiode. at alle studerende på en uddannelse af mere end et års længde, rettet mod medie- og kommunikationsbranchen, skal have mulighed for at komme i meritgivende praktik. at der altid skal udarbejdes en projektbeskrivelse for praktikforløbet med klare udviklingsmål.

4 at der skal være et godt og forpligtende samarbejde mellem uddannelsessted og praktiksted. at nye praktiksteder udvikles bedst i dialog med branchens partner. Derfor vil DJ arbejde for flere praktikudvalg på uddannelserne. at praktikstederne skal tage ansvar for de studerendes uddannelsesmæssige udvikling i praktiktiden. at alle praktikanter skal have adgang til kvalificeret praktikvejledning. at praktikophold i udlandet styrker såvel den danske medie- og kommunikationsbranche som den enkelte studerende. at god trivsel er en forudsætning for en god praktiktid. at praktikforlængelser kan tage praktikpladser fra andre, og derfor bør det undgås. at skolepraktik skal bekæmpes, fordi praktik bør foregå på medie- og kommunikations-virksomheder. 8. Styrkelse af det globale udsyn Arbejdsmarkedet er i dag i stigende grad globalt. Internationalt udsyn og internationalt omsættelige kompetencer bliver hele tiden vigtigere. DJ s medlemmer skal kunne byde ind på medie- og kommunikationsbranchen i resten af verden. at der løbende skal skabes gode rammebetingelser for udveksling af studerende og undervisere mellem danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. at uddannelserne skal imødekomme globaliseringen ved at udbyde fag og uddannelsesforløb på andre sprog end dansk. at uddannelsesstederne skal fokusere på mulighederne for praktik i udlandet. 9. DJ s Uddannelsesstrategi efter- og videreuddannelsesområdet Medie- og kommunikationsbranchen udvikler sig eksplosivt i disse år. Elektroniske fremskridt har eksempelvis på kort tid forandret brugernes måde at anvende journalistisk stof på, lige som kommunikatører skal forholde sig til sociale medier minut for minut. Forandringerne er ikke kommet for at blive, men for igen at blive forandret. Det kan efterlade DJ s medlemmer ganske forvirrede hvilket måske er det allerbedste argument for, at man skal efter- og videreuddanne sig livet igennem. Efteruddannelse (her brugt bredt også med tanke på videreuddannelse, kompetenceudvikling etc.) er ikke et værn mod forandringer. Men når forandringerne sker, er det de bedst forberedte, der kan arbejde med dem i en omskiftelig branche. Der er således behov for efteruddannelse, der kigger fremad. Men der vil også stadig være behov for efteruddannelse, der opdaterer gammel viden og fortidens færdigheder efteruddannelse er både metode, teknik og viden. Det følgende er DJ s fokuspunkter og politiske pejlemærker i forhold til efteruddannelsesområdet.

5 10. Flere skal tage mere efteruddannelse Der er for få af DJ s medlemmer, der får gjort nok ved deres efteruddannelse. at alle medlemmer skal i gennemsnit efteruddanne sig mindst en gang årligt. at efteruddannelse skal være i fokus hos samtlige medlemmer. at medlemmernes brug af efteruddannelse er med til at højne fagenes udbud af samme. 11. Udbuddet af efteruddannelse skal møde medlemmerne, hvor de er Medlemmerne efteruddanner sig på alle mulige forskellige måder. Lige fra korte endagskurser, IT-kurser, til flerårige lederuddannelser. Der er desværre barrierer for, at lysten til og interessen for efteruddannelse bliver til handling. Det kan fx være svært at finde uddannelse på det rette niveau i forhold til, hvor man er i sit arbejdsliv. På nogle områder er der et stort udbud af begynder- og introforløb, men knap så meget til dem, der har mange års erfaring. Det kan også være svært at få uddannelse passet ind i en travl hverdag. Når medlemmer bliver spurgt, peger de på, at det er hensyn til hverdagen og en ringe tidsmæssig fleksibilitet i udbuddet, der ofte sætter en stopper for uddannelsesplanerne. Endelig kan den tid, man bruger på at dygtiggøre sig, betyde manglende indtægt, hvis man er freelancer/selvstændig. DJ mener at udbud og form af efteruddannelse skal tage udgangspunkt i medlemmernes hverdag og mulighederne for tilstedeværelse. at alle branchens grunduddannelser også skal udbydes som enkeltforløb og -moduler for efter- og videreuddannelse. at der bør være et udbud, så man kan dygtiggøre sig på alle niveauer. Fx skal der både være et godt udbud af både begynderforløb og uddannelse til specialisterne. at det vil styrke diversiteten og kvaliteten i udbuddet at stille krav til deltagernes niveau og erfaring. at så mange uddannelser som muligt skal kunne sammensættes til en kompetencegivende uddannelsesgrad/titel. 12. Efteruddannelse er et fælles ansvar Efter et uddannelsesforløb oplever mange medlemmer, at deres ny vundne kompetencer ikke bliver brugt eller implementeret i deres dagligdag. Problemet med den manglende implementering kan ofte løses gennem dialog mellem medlem og arbejdsgiver. at valg af efteruddannelse sker bedst i dialog mellem medlem og arbejdsgiver. at finansieringen af efteruddannelse er et arbejdsgiveransvar. at medlemmer bør have fokus på nye karrieremuligheder samt udviklingen af deres nuværende arbejdsplads eller forretning, når de efteruddanner sig. Kvaliteten i efteruddannelse skal være høj. Udbuddet af efteruddannelse er stort. Det kan være svært at overskue udbud, kvalitet og muligheder. Derfor er det vigtigt at have et løbende fokus på kvaliteten i udbuddet og synliggørelsen af den.

6 at DJ skal sikre kvaliteten af efteruddannelse ved at påvirke aktører og udbydere bedst muligt. at samarbejdspartnere på uddannelsesområdet skal have fokus på kvalitetsudvikling. at der skal være adgang til efteruddannelse i udlandet og i Danmark med et internationalt perspektiv - både hvad angår udsyn og sprog. at alle tilbud altid skal evalueres. at deltagerne i uddannelse skal have mulighed for at dele viden og erfaringer om udbyttet af efteruddannelse. at brugererfaringer skal inddrages og synliggøres. 13. Kommunikation om muligheder og tilbud Manglende kommunikation omkring muligheder og tilbud må ikke være en stopklods for medlemmernes efteruddannelse. DJ skal være med til at løse den udfordring, det er at få kommunikeret grundigt, professionelt og individuelt om medlemmernes muligheder for efteruddannelse. at DJ skal være en aktiv sparringspartner i rådgivning om efteruddannelse. at det skal være enkelt for medlemmerne at få et overblik over efteruddannelsesmarkedet. at individuel information og kommunikation om muligheden for efteruddannelse er nødvendig. at tillidsrepræsentanter og andre fagligt aktive skal være sparringspartnere omkring og hjælpe med overblik over uddannelsesområdet. 14. Uddannelse er en vigtig del af beskæftigelsespolitikken Uddannelse er i mange år ikke blevet prioriteret i den danske beskæftigelsespolitik. Et stigende fokus på jobtræning og praktik har i stedet været dagsordenen. Det betyder, at ledige ikke har tilstrækkelig mulighed for at dygtiggøre sig og få adgang til de nye muligheder på jobmarkedet. at efteruddannelse er et væsentligt værn mod at blive ledig. at efteruddannelse kan være vejen ud af ledighed. at efteruddannelse kan vise sig at rumme helt nye karrieremuligheder også uden for medie- og kommunikationsbranchen. at ledige medlemmer skal have adgang til offentligt finansieret, relevant og kompetencegivende uddannelse. at ledige selv skal have indflydelse på, hvilken efteruddannelse de tager.

Handlingsprogram 2013-2015

Handlingsprogram 2013-2015 2013 Dansk Journalistforbund Handlingsprogram 2013-2015 Dansk Journalistfo medier & kommunikatio The Danish Union of Jo Gammel Strand 46 1202 København K Danmark +45 3342 8000 dj@journalistforbundet journalistforbundet.dk

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Spørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet

Spørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet Spørgsmål til besvarelse Kompetencer og scenekunstområdet Hvilke konkrete scenekunstneriske uddannelsesprogrammer og /eller kompetencer mangler i særlig grad inden for det danske uddannelsessystem? Som

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Mission Vision Strategi 2011-2013

Mission Vision Strategi 2011-2013 2011 Dansk Journalistforbund Mission Vision Strategi 2011-2013 Dansk Journalistfo medier & kommunikatio The Danish Union of Jo Gammel Strand 46 1202 København K Danmark +45 3342 8000 dj@journalistforbundet

Læs mere

International strategi

International strategi INTERNATIONALISERING International strategi 2015-2020 Pædagoguddannelserne Odense, Svendborg og Jelling Muligheder og udfordringer i det multikulturelle samfund! Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision...

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Tid til at se fremad

Tid til at se fremad Tid til at se fremad Handlingsprogram 2015-2017 Overenskomst- og aftalestrategi Freelancestrategi Ophavsretsstrategi Mediepolitisk strategi Åbenhedsstrategi Uddannelsesstrategi Ligestillingsstrategi Globaliserings-

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI

STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI VIDEN VÆRDI TIL GØR STRATEGI 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI På Cphbusiness ønsker vi at skabe størst mulig værdi for erhvervslivet og samfundet. Viden er grundlaget

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

INTERN UDDANNELSESPOLITIK

INTERN UDDANNELSESPOLITIK Region Hovedstaden INTERN UDDANNELSESPOLITIK RELATEREDE POLITIKKER, STRATEGIER OG PLANER HOVEDSTADSREGIONEN SKAL VÆRE AMBITIØS Regionens mange politikker, strategier og planer forudsætter uddannelse og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen:

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen: Visioner for fremtidens uddannelsessystem af Elev- og Studenterbevægelsen: Forord Elev- og Studenterbevægelsen er gået sammen om at skabe en ny debat om uddannelser og uddannelseskvalitet. Vi tror på,

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et

Læs mere

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

XXXXXXX XXXXXX XX. Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere XXXXX XXXXXX. Vejledning for praktiksteder

XXXXXXX XXXXXX XX. Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere XXXXX XXXXXX. Vejledning for praktiksteder XXXXXXX XXXXX XXXXX XXXXXX XX XXXXXMEDIEHØJSKOLENXXXXXXXX Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere Vejledning for praktiksteder XXXXXX Kære praktiksted Som leder af professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje September 2012-september 2015 1. Tværgående mål for uddannelsesområdet (school) Rådet har til formål at støtte, koordinere og supplere studienævnets,

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Side 1 af 5 Et velfungerende arbejdsmarked er en forudsætning for udvikling og vækst, samt for at flest mulige borgere kan forsørge sig selv. Et velfungerende

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag.

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer i den kliniske praksis Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer Selvstændigt arbejde Evnen til at analysere en bred vifte af problemstillinger

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PwC s forretning er betinget af vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste i branchen. 2 PwC

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Dagsorden og forslag:

Dagsorden og forslag: Dagsorden og forslag: Delegeretmødet 28. og 29. april 2015 Dagsorden: 1. Valg af dirigenter side 2 2. Nedsættelse af udvalg side 2 3. Beretning side 2 3a. Fusionsredegørelse side 2 4. Årsregnskab 2013

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram Dokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram 2017-2019 Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det arbejdsprogram,

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere