Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark

Transkript

1 Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark FødevareErhverv 2009

2 Indhold Den danske frugt- og grøntsektor...3 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - Frugt...12 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen Grøntsager...23 Praktisk omkring dyrkning og afsætning - Væksthusgrøntsager...29 Lovgivning om økologisk dyrkning - EU og Danmark...36 Støtteordninger vedrørende økologi etc Oversigt over FØJØ forskningsporgammer...56 Sortsudvikling Grøntsager...61 Sortsudvikling frugt og bær...64 Oversigt over økologisk dyrkede arealer...70 Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 2

3 Den danske frugt- og grøntsektor Frugt og grøntsektoren samlet set Overordnet går strukturen i de danske frugt- og grønsagsgartnerier - ligesom i hele jordbrugssektoren - i retning af færre men større bedrifter. Fra 1980 til 2006 er antallet af frugt- og grønsagsgartnerier faldet med ca. 2/3 (68 pct.), fra til 525. Også koncentrationen i indtjeningen har været stigende gennem de seneste år. De 25 pct. af gartnerne med den højeste indtjening får en stadig større andel af den samlede indtjening. Lønomkostningerne i gartnerierhvervet er blandt de allerhøjeste i Europa. Det samme gør sig gældende for omkostninger til jord, bygninger og for visse produktionsgrene omkostninger til energi. Indkomsten i sektoren har endvidere i en periode været lav, med deraf lavere lønninger, der igen gør det vanskeligt at tiltrække arbejdskraft. Sammen med stigende købermagt i detailledet, brug af private labels og yderligere konkurrence som følge af globaliseringen er dette blandt den samlede sektors væsentligste udfordringer. Af nedenstående figur fremgår de gennemsnitlige driftsresultater for de konventionelle sektorer fordelt på frugt og bær, Væksthusgrøntsager samt Frilandsgrøntsager Frugt og bær Frilandsgrøntsager Væksthusgrøntsager Figur. Driftsresultat fordelt på sektorer. Danmarks statistik, statistikbanken Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 3

4 Driftsresultatet for frilandsgrøntsager har siden 2004 været stigende med et kraftigt fald i Driftsresultatet for væksthus steg marginalt i Driftsresultatet for frugt og bær sektoren var i 2007 positivt for første gang i fem år. Baggrunden for det positive resultat var gennemsnitlige prisstigninger på 16 % på produkterne, som især blev trukket op af en seksdobling af prisen på solbær. Resultatet var negativt igen i Økologisk frugt, grønt og bær produktion Strukturudviklingen i den økologiske sektor er ikke entydig. For frilandsgrønsagerne går hovedafgrøderne gulerødder, løg, porre og salat samt broccoli i retning af færre bedrifter, men større samlet areal set i forhold til Udviklingen tyder således på udnyttelse af stordriftsfordele. I forhold til væksthusgrøntsager er der for tomat tale om en markant stigning i areal fra 2005 til Arealet er steget yderligere i 2009, idet 14 bedrifter i 2009 indberettede i alt 5,6 ha væksthusareal med tomatproduktion. Arealet med agurker har varieret fra 3,4 ha i 2008 til 3,1 ha i I 2009 har 8 bedrifter indberettet 3,7 ha med økologiske væksthusagurker. Den største arealmæssige stigning i den økologiske væksthusproduktion er sket med salatproduktion. Frem til 2009 har blot 0,2 ha været indberettet med salat. I 2009 har yderligere to bedrifter påbegyndt økologisk salatproduktion, så det samlede areal med økologisk salat i 2009 er steget til 5,26 ha. I 2007 var 165 ha af frugttræsarealerne og 94 af bedrifterne fuldt omlagt til økologi. Det svarer til at 9 pct. af det samlede frugttræsareal og 25 pct. af samtlige bedrifter med frugttræer opfyldte økologireglerne. De 94 bedrifter producerede knap 900 tons æbler og pærer, svarende til 3 pct. af den samlede produktion. (kilde DST Frugttræplantagetællingen 2007) Ifølge plantedirektoratets opgørelser har både antallet af bedrifter og arealer med æbler og pærer været stigende fra 2006 til For bær produktionen, er tale om mindre fald i arealet af både jordbær og solbær. Der er tilsvarende tale om en tilbagegang i antallet af bedrifter, dog mest udtalt for jordbær. Der henvises til de enkelte underkapitler med de enkelte sektorer for en nærmere gennemgang. Som følge af manglende statistisk grundlag, er det ikke muligt fyldestgørende at afdække driftsresultaterne i de opdelte sektorer for den økologiske produktion. I regnskabsstatistikken indgår 1 økolog med væksthusproduktion, 10 med grønsager på friland og 0 med frugt og bær. Detailomsætningen af økologisk frugt og grønt I de seneste år har de fleste dagligvarekæder taget flere økologiske varer i sortiment. De større sortimenter samt forbrugernes stigende interesse for Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 4

5 kvalitetsfødevarer vurderes at være medvirkende årsager til den fornyede vækst i salget af økologiske varer, herunder frugt og grønt. Den økologiske frugt og- grøntsektor har i lighed med den resterende økologiske sektor været i en rivende udvikling jf. nedenstående figur. Detailomsætningen af økologiske fødevarer efter enhed, varer og tid Værdi i 1000 kr Tons Værdi i 1000 kr. frugt i alt Værdi i 1000 kr. grønsager i alt Mængde i tons frugt i alt Mængde tons grøntsager i alt Kilde: Danmarks Statistik Salget af frugt og grøntsager var 939 mio. kr. i 2008 og segmentets pct. vise andel af den samlede detailhandel er steget fra 17 pct. i 2005 til 20 pct. i Gulerødder er stadig det største enkeltprodukt inden for salget af økologiske grøntsager og i 2008 blev der solgt økologiske gulerødder for 142 mio. kr., hvilket er en stigning på 28 pct. i forhold til Med en omsætning på 74 mio. kr. for kartofler kan der registreres en stigning på 12 pct. i forhold til 2007, hvorimod der er tale om et mindre fald på 11 pct. i omsætningen af økologiske tomater. Det største segment af økologisk frugt i detailhandelen udgøres af tørret frugt og frugtpålæg med en omsætning på 77 mio. kr. i Det er en Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 5

6 fremgang på 42 pct. i forhold til Omsætningen af friske bananer er steget med 20 pct. i forhold til 2007 og omsætningen af citrusfrugter er i det væsentlige uændret. Der observeres et fald i omsætningen af friske æbler med 17 pct. til 43 mio. kr. i For æblerne og tørret frugt og pålæg modsvarer ændringen i omsætningen den solgte mængde. En del af ændringerne i omsætningen kan altså skyldes forskydninger i salgsprisen. Den økologiske markedsandel for frugt og grønt udgjorde målt på værdi henholdsvis 13,5 og 8,9 % i første halvdel af De tilsvarende tal for 2009 er 8,4 og 12,6 %. Samlet set udgør den værdimæssige andel af økologisk frugt og grønt ca. 20 % af den samlede detailomsætning på 4,6 mia. kr. som registreret af Danmarks statistik i 2008 (dvs. supermarkeder, inkl. varehuse og discountbutikker). Det vurderes at ca. 80 % af det økologiske detailsalg foregår via disse kanaler. Den resterende andel handles primært gennem minimarkeder, alternative salgskanaler, m.v. Import og eksport af økologisk frugt og grønt Danmark har udviklet sig til en udpræget nettoimportør af både økologisk frugt og grønt, jf. nedenstående figur. Import og eksport af henholdsvis frugt og grønt: Kilde Danmarks statistik, statistikbanken Udenrigshandel med økologiske grøntsager 200 Udenrigshandel med økologisk frugt, inkl. saft Mio. kr. 60 Mio. kr Import Eksport Import Eksport Det fremgår af figuren, at importen målt i værdi for både frugt og grønt over en årrække har udvist en klart stigende tendens. Tendensen dækker givetvis over en reel stigning i efterspørgsel efter økologisk frugt og grønt. En del af stigningen kan muligvis også forklares ved prisforskydninger samt evt. præferenceskift i retning mod flere højværdi produkter, der ikke nødvendigvis kan produceres i Danmark. Af figuren fremgår det videre, at udviklingen i den danske eksport af økologiske grøntsager har været meget beskeden. Eks- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 6

7 porten af økologisk frugt viser en bemærkelsesværdig stigning på 116 % fra 2006 til Det bemærkes at en del af eksporten stammer fra reeksport og dermed ikke bunder i en egentlig dansk produktion. Værdien af reeksporten kendes ikke. På grøntområdet er gulerødder og tomater de værdimæssigt største importafgrøder, ligesom de også repræsenterer den største salgsværdi i detailsalget af grønsager herhjemme. Kartofler og broccoli er også blandt de seks mest importerede økologiske grønsager. Det er samtidig grønsager, der også produceres i Danmark. Både grossister og salgssteder angiver årstidsbestemte sæsonudsving og manglende udbud som de vigtigste importgrunde. Men også kvalitet og pris spiller ind flere steder. Selv om man som udgangspunkt foretrækker danske produkter, kan de blive fravalgt, hvis man kan få en bedre kvalitet til en billigere pris i udlandet. Der er forskel på, hvor vigtigt, det danske perspektiv er for de forskellige virksomheder (og hvor vigtigt de mener, det er for forbrugerne). En del af de importerede produkter ompakkes i Danmark, hvorefter det danske røde Ø-mærke kan sættes på, hvis EU-reglerne er overholdt. Værdimæssigt udgøres den største import i aftagende rækkefølge af; gulerødder, tomater, peberfrugt, agurker og asier samt kartofler, blomkål og broccoli. Nedenstående figur viser importen af udvalgte økologiske grøntsager. Import af grøntsager, kr. Gulerødder Tomater Peberfrugter Agurker og asier, friske Kartofler Blomkål og broccoli Ærter, frosne Courgetter Spinat, frossen Hvidkål og rødkål Porrer Hvidløg Salat, andet Kål, andet Bønner, friske Bladselleri Bønner, frosne Auberginer Hovedsalat Asparges Sukkermajs, frosne Spinat, frisk Grønsagsblandinger, frosne Knoldselleri Ærter, friske Import af udvalgte økologiske grøntsager: Kilde vidensyntesen (Danmarks statistik 2006) Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 7

8 Vi importerer også hvert år frosne grønsager som fx ærter og bønner. Her kan importen ikke forklares med årstidsargumenter, men kan ud over almindelig mangel på udbud også skyldes et behov for øget produktudvikling og forarbejdning. Ud over tomater importeres også peberfrugter og agurker afgrøder, som her i Danmark kun kan dyrkes i drivhus. Overordnet set fremstår importen på grøntområdet som et supplement til det danske marked på grund af klima og årstidsfaktorer. Dog udgør hensyn til kvalitet og pris samtidig et konkurrencemæssigt pres på den danske produktion, ikke mindst fordi virksomhederne i forvejen importerer en del af året. Det betyder, at de i forvejen har god kontakt til udenlandske forhandlere/producenter. På frugtsiden indtager økologiske æbler førstepladsen som det mest værditunge importprodukt, foran eksotiske produkter som bananer, appelsiner, nødder osv. Selv om æbler kan dyrkes i Danmark, blev der i 2006 importeret økologiske æbler for mere end 22 mio. kr. Det svarer til 2/3 af supermarkedernes samlede salgsværdi for friske økologiske æbler samme år. Her begrundes importen fra virksomhedernes side især med et hensyn til kvalitet og pris. Specielt nævnes synskvalitet som en parameter, hvor de danske æbler har svært ved at konkurrere. Importen af frugt målt i forhold til værdi fremgår af nedenstående figur. Import af frugt, kr. Æbler, friske Bananer, friske Appelsiner, friske Nødder Pærer, friske Æblesaft Dadler og figner Citroner Druer, friske Appelsinsaft Clementiner, mandariner Meloner, friske Frugter, tørrede Kiwifrugter, friske Jordbær, frosne Avokadoer Sultanas Hindbær, frosne Nektariner og ferskener Syltetøj, marmelade m.v. Grape, lime o. lign. Annanas Syltetøj, citrus Blommer, friske Solbær, frosne Jordbær, friske Frugtblandinger, tørrede Kirsebær, friske Bananer, tørrede Æblemos Import af udvalgte økologiske frugter og frugtprodukter: kilde Vidensyntesen (Danmarks Statistik, 2006) Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 8

9 Ud over en lang række eksotiske frugter som ikke naturligt kan dyrkes i Danmark, findes der også klassiske danske bær på listen over importeret frugt. Især frosne økologiske jordbær og hindbær hentes i pænt omfang hjem fra udlandet. Til gengæld er importen af friske bær meget beskeden. De frosne bær anvendes blandt andet til de økologiske yoghurter og andre mejeriprodukter. De købes ind via frugtforarbejdningsvirksomheder. Her begrundes importen med et behov for at købe store mængder ad gangen til en pris, som ligger langt fra den pris, man betaler for danske økologiske konsumbær. Hvor det i Polen måske kan betale sig at dyrke økologiske jordbær udelukkende til industri, vil det i Danmark som regel være et biprodukt til en produktion af konsumbær. En betydelig del af den økologiske frugtimport udgøres altså af produkter, der dyrkningsmæssigt godt kunne produceres i Danmark. Det gælder både for de friske frugter - såsom æbler og de frosne eller forarbejdede produkter jordbær, hindbær, æblesaft mv. Konkurrenceparametrene for den danske produktion er for æblers vedkommende både kvalitet og pris. For industribærrene handler konkurrencen først og fremmest om pris. Af nedenstående figur fremgår de syv væsentligste eksporterende lande af frugt og grøntsager målt i værdi til Danmark. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 9

10 Udenrigshandel med økologis frugt og grøntsager - import. Kilde Danmarks statistik, Frugt og grøntsager kr. 0 Holland Italien Spanien Tyskland Frankrig Sverige Storbritanien Holland og Italien udgør de to største eksportører til Danmark. Opmærksomheden henledes på, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem eksportland og Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 10

11 oprindelsesland. F.eks. reeksporterer Holland en række varer til Danmark, der har oprindelse uden for Holland f.eks. Argentina m.v. De vigtigste eksportmarkeder for økologisk frugt og grøntsager fremgår af nedenstående figur. Det bemærkes, at eksporten til Sverige er steget markant i den viste periode Frugt og grøntsager kr Sverige Tyskland Storbritanien Italien Frankrig Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 11

12 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - Frugt Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande Produktionen af kernefrugt er så lille, at den ikke engang i den danske højsæson (august februar) dækker forbrugernes behov. Der importeres store mængder kernefrugt året rundt. Og andelen af økologisk frugt er stigende. Der er mange små producenter af kernefrugt (under 2 hektar), hvor sortering, pakning og afsætning primært foretages af producenten selv umiddelbart efter høst. Afsætning her sker primært til grossister samt ved vej- og torvesalg. Større producenter (over 5 hektar) afsætter typisk via en producentorganisation, hvor der er fælles lagring, sortering, pakning og afsætning. Afsætningen sker her typisk til supermarkeder og grossister. Tyskland og Holland satser meget på eksport af økologisk frugt til Danmark. Endvidere er Polen i gang med en væsentlig ekspansion i arealerne med økologisk frugt. Dette sammenholdt med disse landets lavere produktionsomkostninger, giver den danske frugtavl en presset konkurrencesituation. Der er en god efterspørgsel efter dansk produceret frugt og mange forbrugere vil også gerne betale en merpris for den danske produktion. Dette skyldes flere forhold: Det er således, at des tættere på den nordlige dyrkningsgrænse, man dyrker en frugt, des højere kvalitet har frugten med hensyn til smagsudvikling mm. Forbrugeren kan ofte identificere sig bedre med den danske producent. Større gennemsigtighed i forhold til hele produktionen kan understøtte større troværdighed. Vor egen produktion giver en større variation i udbuddet af forskellige sorter (i stedet for de 4-6 standardsorter). Der er en stor opblomstring af det nordiske køkken og forskellige kulinariske foreninger, der sætter fokus på lokale fødevarer og de særlige traditioner der knytter sig til disse. Food-miles og CO-problemmet. Hvorfor skal fødevarer transporteres verden rundt også i sæsonen, hvor de udvikles perfekt i vor egen jord? Det danske Ø-mærke I relation til, at forbrugeren ønsker de danske produkter, så mener en række frugtavlere at det er et stigende problem at det danske Ø-mærke ikke er forbeholdt de danske produkter. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 12

13 Mange forbrugere opfatter, at Ø-mærket angiver, at det er et dansk produceret de køber. Dette anses af avlerne at blive udnyttet af supermarkedskæderne og de udenlandske eksportører. Avlerne anser at der er en meget stor trafik af udenlandske fødevarer som kommer ind over en dansk omladning. Hvor man får det danske ø-mærke sat på produktet, når blot omladningen er sket i et dansk økologikontrolleret pakkeri. Dette synes meget frustrerende for de danske producenter, der herigennem får ødelagt en væsentlig del af forbrugerens præference for en dansk produktion. Og man får en meget stærk konkurrence fra en udenlandsk produktion, der er produceret under helt andre vilkår. Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse, ukrudtstyring samt næringsstofforsyning Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer: Skadedyrsbekæmpelse Den røde æblebladlus er ødelæggende for hele for hele plantagen. Hvis man får et angreb, vil dette sprede sig hurtigt i plantagen og angrebet betyder direkte ødelæggelse af væksten, da nye skud i træerne ødelægges. Flere danske økologiske plantager (Herunder store dele af Fejø forsøgsplantage for få år siden) er bukket under for disse angreb og vil absolut kunne blive en økonomisk ruin for frugtavleren, set i lyset af de meget store etableringsudgifter, der hermed går tabt. Plantebeskyttelsesmidler her kunne være: -- Azadiractin (stoffet er søgt optaget på bilag I, hvorfor der er chance for at dette optages i løbet af det næste årstid) -- Alternativt behandling med naturligt pyrethrin (vurderes, at der kan opnås markedsføring af dette middel i løbet af de nærmeste par år) Æblebladhveps angriber i blomstringen, hvor æglægningen sker og larverne udvikles i den tidlige frugt. Larven ødelægger frugten og kan fortsætte over i nabofrugter. Angrebne frugter falder af, men disse angriber kan give meget omfattende udbyttetab. Når hvepsen ikke bekæmpes vil der ske en fortsat opformering i plantagen efter angreb og dermed accelererer problemet. (De større plantager, der nu er under omlægning til økologi har netop i 2009 oplevet store angreb af denne hveps). Plantebeskyttelser som frugtavlerne har peget på er: -- Kvassia (stoffet kunne ikke optages på bilag I (positivlisten) i EU s pesticid direktiv og midlet er ikke genansøgt optaget, kvassia bliver hermed ikke umiddelbart en mulighed på den korte bane. Forskellige viklere angriber frugten henover sommeren. Der findes forskellige arter som giver forskellige skader (orm i æbler eller deformiter og gnav i skrællen) - Der findes forskellige feromon-forvirringsteknikker, som kan reducere opformeringen af disse viklere. Disse forvirringsteknikker er nærmest standardbehandling i øvrige europæiske lande, men ikke godkendt i Danmark. Dog er der indgivet ansøgning om godkendelse af et sådant produkt til Miljøstyrelsen, og den forventes færdigbehandlet indenfor et år. Til bekæmpelse af æblevikleren er der blevet godkendt et middel i Danmark, nemlig Madex (en virus), som er fuldstændig specifik til bekæmpelse af netop æblevikleren. I sydeuropa op- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 13

14 lever man dog nu at æblevikleren har udviklet resistens mod Madex, derfor er en variant af vira en under udvikling og skal derfor også søges godkendt i Danmark. Spindemider og rustmider suger kraften ud træernes blade og ødelægger frugtens næringsstofforsyning. Normalt vil man ikke få problemer med dette, såfremt man har en god nyttedyrsfauna, rovmider, i plantagen. Problemet opstår dog nemt ved en meget ensidig brug af svovl til skurvbekæmpelse, jf. nedenfor. Svovl kan genere rovmider, således at vor naturlige beskyttelse mod spindemiderne forsvinder. Alternative skurvmidler (kaliumbicarbonat (bagepulver)) til nogle af skurvbehandlingerne vil derfor kunne medvirke til at beskytte rovmiderne. Syrehveps er en hveps som opformeres i bredbladet ukrudt og som angriber frugten kort før plukning. Frugten vil rådne efter angreb. Den store udfordring her er, at man ved økologisk drift fortsat har store problemer med ukrudtsbekæmpelsen, jf. nedenfor. Pæregalmyg. Vedrørende skadedyrsbekæmpelse er den væsentligste forebyggende metode, at man sikrer og passer på en optimal nyttedyrsfauna i sin plantage. Både med hensyn til insekter og fugle. Udtynding: Særdeles afgørende for vedvarende og stabilt udbytte, at man ikke accepterer overbelastning af træerne med frugtsætning. Derfor skal der udtyndes allerede ved blomstringen. I konventionel avl bruges forskellige kemikalier og salte (ATS) til dette. I udlandet anvendes svovlkalk i flere sorter. Der er en igangværende afprøvning i gang på Årslev Forsøgsstation med anvendelse af almindeligt bordsalt( NaCl) der ser meget lovende ud. Det vil formentlig i løbet af de nærmeste par år kunne anvendes som plantebeskyttelsesmiddel, idet det er sandsynligt at NaCl optages på EU listen over basisstoffer som kan anvendes som plantebeskyttelsesmidler, men som ikke er markedsført som sådan, men som fx fødevarer. Men dernæst skal NaCl optages på økologiforordningens bilag 2. Næringsstoffer: Kvælstof, fosfor og kali. Der må anvendes organisk gødning og indtil videre i begrænset omfang også fra ikke økologiske dyrebesætnng. Det synes hurtigt, at kunne blive problematisk at fremskaffe tilstrækkeligt næringsstoffer, da adgangen til økologisk gødning er ret begrænset. Udbringning af organisk gødning er problematisk, da der kræves specialmaskiner til frugtplantagen. Pilleteret hønsemøj har en god næringsstofsammensætning og meget nem at udbringe. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 14

15 Kali Kernefrugt kræver meget kali under frugtudviklingen, hvilket kan være problematisk, da adgangen til brug af patentkali i Danmark er baseret på nogle normtal, der vurderes alt for lave i forhold til kernefrugt. Vinasse og Protamylase var udsolgt i 2009, da mange konventionnelle landmænd havde opkøbt disse produkter. I forhold til dyrkningen er der behov for at udbytterne skal op for at få CO2 fodaftrykket ned. Derfor er der brug for at udvikle produktionen yderligere. Etablering og drift Etableringsomkostninger for kernefrugt til intensiv drift andrager ca kr. pr ha. Herudover er der en etableringsperiode på 5 år inden plantagen er i fuld produktion. Kulturtiden er på år. Produktionen kræver professionel driftsledelse og store investeringer. Vedligeholdelse af en kernefrugtplantage er meget arbejdskraftkrævende, ca. 250 timer pr ha. årligt, eksklusive plukkearbejdet, der er direkte afhængig af udbyttet. Økologisk frugtavl er særlig arbejdskrævende med hensyn til ukrudtsbekæmpelse, udtynding og fjernelse af inficeret materiale fra plantagen (af hensyn til reduktion af opformering og smittetryk) Plukkeomkostningen for kernefrugt i en intensivt drevet frugtplantage er mellem 0,50 kr. og 1,50 kr. pr kg, afhængig af frugtkvalitet, arealstørrelse (intensivitet og ensartethed i plantning) og tekniske hjælpemidler. Samt afhængig af om, der anvendes arbejdskraft med danske overenskomster eller arbejdskraft fra udenlandske entreprenører. Økologisk udbytte i æbler svinger fra 1t/ha til 13t/ha. Gennemsnitligt over de sidste 5 år har udbyttet i økologisk kernefrugt været ca. 5-6 t/ha i de tidligere mindre og typisk mere ekstensive økologiske plantager. Udbyttet i intensive plantager giver et langt større potentielt udbytte pr hektar. I udlandet (Tyskland og Holland) kalkuleres med udbytter på helt op til 50 tons pr hektar. Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v. Lugerobotter er en mulighed UV-behandling bør desuden undersøges nærmere Da økologi er en lille målgruppe er der behov for at fremme internationalt samarbejde og virksomheders involvering i teknologiudvikling og forædling. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 15

16 Det økologiske sortsudvalg Stort med behov for såvel sortsudvikling som sortsafprøvning af sorter der passer til det danske klima. Dyrkningssikkerhed Produktionen er meget usikker. Store årsvariationer i udbytte og angreb af sygdomme og skadedyr gør produktionen meget risikobetonet. Det er ganske afgørende for rentabiliteten i frugtavl, at udbytterne bliver højere og stabile. Der er både meget store etableringsomkostninger og meget store driftsomkostninger, der er uafhængige af det aktuelle udbytte. Dyrkningssikkerheden i Danmark er langt ringere i Danmark end i mange af de lande, som vi importerer økologisk frugt fra. Dette skyldes primært, at der i Danmark næsten ikke er godkendt nogle af de økologiske plantebeskyttelsesmidler, som ellers er godkendt i EU-regi, og kan bruges i mange af de øvrige øvrige EU-lande. Effekt af klimaforandringer, der forventes i løbet af de kommende år Positive effekter: Flere og nye sorter, der i dag kun kan dyrkes sydpå kan nu også dyrkes i Danmark. Det er endvidere typisk således, at des tættere på den nordlige dyrkningsgrænse, man dyrker en frugt, des højere kvalitet har frugten med hensyn til smagsudvikling. Mindre risiko for frostskader. Negative effekter: Nogle sorter vil blive vanskeligt at dyrke, pga. denne ikke kan udvikles tilstrækkeligt før modenhed. (Dette gælder f.eks. allerede nu, hvor pæren Clara Friis opleves mere problematisk at dyrke.) Et mere ekstremt klima betyder større risiko for såvel hagl- som stormskader. Og lange tørkeperioder i vækstsæsonen gør produktionen afhængig af etablering af vandingsanlæg. (Der ses også allerede en del plantager nede i Europa, som har satset på overdækning med haglnet. Hvilket beløber sig til ca kr. pr hektar) Vigtigste komparative fordele og ulemper Fordele: Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 16

17 F.eks. stor efterspørgsel efter en dansk variant eller lokale produkter Ulemper: forbud med brug af mange økologiske plantebeskyttesesmidler, der er tilladt i andre EU-lande. Ulige konkurrence, da importeret kernefrugt netop er dyrket med anvendelse af disse midler. Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Mange af de af frugtavlere som Poul Rytter Larsen samarbejder med, har overvejet at udvide, men tid, jord og penge nævnes som begrænsende faktorer i relation til stor dyrkningsusikkerhed. Mangelfuld kontrol af skurv nævnes af flere, herunder manglende tilladelse til brug af økologisk godkendte skurvbekæmpelsesmidler. Afsætning er ikke en begrænsende faktor. Frugtavl er meget omkostningstung at etablere og kræver ofte meget håndarbejde, da teknologianvendelse fortsat er ret begrænset i plantagerne. Derudover afsættes kernefrugt oftest til frisk konsum, der ikke må have overfladefejl eller angreb af sygdomme og skadedyr, både fordi det forringer udbyttet, men også fordi varerne så hverken kan eller må sælges i butikkerne. En forudsætning for anvendelsen af de økologiske plantebeskyttelsesmidler i Danmark er, at Miljøstyrelsen har godkendt disse midler. En godkendelse kræver, at der søges (typisk af en interesseret forhandler af midlerne) en særlig dansk godkendelse med tilhørende dokumentationsmateriale for midlets eventuelle miljøpåvirkning. Her er en meget kraftig barriere for en øget dansk økologisk frugtavl, da det økologiske kernefrugtareal i Danmark er så lille, at forhandlere har svært ved at se en god forretning i at lave/fremskaffe disse ofte meget store investeringer i dokumentationsmateriale. En vækst i den danske økologiske frugtavl forudsætter, at erhvervet får disse midler til rådighed, således at dyrkningssikkerheden kan blive rimelig. Da Danmark i dag har så lille et areal med økologisk produktion er der ikke basis for nogen konkurrence i udbudet af plantebeskyttelsesmidler. En forhandler/importør, der i Miljøstyrelsen har fået godkendt et produktnavn opnår en monopollignende position for dette produkt. Dette bevirker således at plantebeskyttelsesmidler bliver langt dyrere i Danmark end i andre EU-lande, hvor der er flere udbydere. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 17

18 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - Bær (Solbær, jordbær og surkirsebær) Solbær Markedsmæssige forhold Solbær afsættes næsten udelukkende til industri, hvor nogle få danske virksomheder aftager økologiske solbær. Salg af friske solbær sker i meget begrænset omfang, typisk med salg direkte fra høstmaskinen til forbrugere. Næringsstoffer Solbærs behov for kvælstof er på 100 kg N pr. ha pr år og denne mængde kan vanskeligt tilføres ved overholdelse af de økologiske dyrkningsregler. For øjeblikket pågår forsøg med dækkulturer, der måske kan producere den nødvendige mængde N. Solbær har normalt intet behov for tilførsel af fosfor. Kalium er derimod et vigtigt næringsstof. En årlig tilførsel på 100 kg kalium pr. ha anbefales. Tilførslen sker efter bladenes indhold af kalium det foregående år i august. Klima og jordbundskrav Kystnære områder og på højtliggende arealer, hvor faren for nattefrost i blomstringstiden er relativt lille er bedst egnet. Der bør være gode læforhold. Kvalitetskrav Der er ingen handelsnormer for solbær. De danske forarbejdningsvirksomheder afregner ikke øko-solbær efter kvalitet. Konventionelle solbær afregnes i øjeblikket efter brix -værdi, som betegner sukkerindhold og dermed modenhedsgrad. Etablering og drift Etableringsomkostninger til plantemateriale andrager ca kr pr ha. Produktionen høstes maskinelt. Det er ikke nødvendigt at investere i høstmaskine, idet der findes maskinstationer, der udfører dette arbejde. Kulturtiden er på 10 år. Det total arbejdsforbrug er ca. 60 timer pr. ha pr. år. Solbærudbyttet ligger på ca. 2t/ha i gennemsnit af de seneste 5 år, med udsving fra < 1t/ha til 4,5 t/ha. Udbyttet i solbær påvirkes relativt ofte af lokal nattefrost. Vigtigste sorter Ben Lomond er stadig hovedsort. Den giver en fin saftkvalitet, men er meget følsom for meldug. Titania vælges ofte til nyplantninger idet den har givet gode forsøgs-udbytter under økol. forhold. Ben Alder er blevet plantet en del, men flere rydder dem p.gr.a. angreb af knopgalmider. En ny sort Ben Loyal har i økol. forsøg givet meget lovende udbytter, men den har et lavt farveog vitaminindhold. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 18

19 Sygdomme/skadedyr Gråskimmel i blomstringen angives som det største problem. Det medfører at blomsterne/bærrene drysser af. Meldug ses altid i sorten Ben Lomond, men avlerne mener ikke, det er noget stort problem. Skivesvamp og filtrust afløver buskene efter høst, det er også et problem. Forebyggelse af svampesygdomme sker med sortsvalg, hvor bl.a. Titania er en meget robust sort. Bekæmpelse af gråskimmel foretages af enkelte ved at lade humlebier udbringe svampen Trichoderma, som angriber gråskimmel. Bekæmpelse af meldug foretages af nogle ved sprøjtninger med svovl. Der er også erfaring for at bredspredning af gylle/ajle i det tidlige forår bekæmper meldug. Effekten af disse behandlinger undersøges i øjeblikket i et græsrodsforskningsforsøg. Af skadedyr kan viklerlarver lokalt være altødelæggende. Knopgalmider er et udbredt problem i ældre plantninger. Bladhvepselarver, havesnegle og ørentviste kan optræde som forurening af produktet i høstkasserne (men kravler som regel selv ud). Bladlus og bladgalmyg ses af og til. Forebyggelse sker ved opsætning af fuglekasser. Bekæmpelse af viklerlarver er forsøgt med vekslende held med det biologiske middel Bacillus Thuringiensis. Bekæmpelse af knopgalmider sker med svovl. Fjernelse af angrebne knopper/buske har i enkelte tilfælde bremset et angreb. Total nedskæring af angrebne buske, hvor materialet fjernes fra marken har også bremset et knopgalmideangreb. Ukrudt Burresnerre er det største problem, kvik, agersnerler og tidsler de næste. Ukrudt bekæmpes af nogle med et sideforskudt jordbehandlingsredskab i selve rækken og klipning af græsbanerne mellem rækkerne. Andre nøjes med at klippe græs og ukrudt tæt ind til buskene. De fleste bruger tid på at håndluge burresnerre. Sorten Ben Lomond er lettere at holde ren end andre sorter, da den er bred og skygger godt for ukrudtet., når den først er vokset til. Flere forsøg på avlerniveau søger at finde nye redskaber/metoder til renholdelse i solbær bl.a. med plastdækning og ukrudtsbrænding. Resultaterne kan måske nedbringe arbejdstiden til renholdelse i fremtiden. Dyrkningssikkerhed Angreb af skadedyr og sygdomme gør produktionen usikker. Der forekommer store årsvariationer i udbytteniveauet, og det er generelt lavt. Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Omlægning af eksisterende plantninger koster dyrt som følge af de 2 års omlæg-ningstid, det begrænser lysten til at omlægge. Løs arbejdskraft til f.eks. at luge burresnerre er svært at skaffe. Ukrudtsbekæmpelsen er for tidkrævende med nuværende teknik. Manglende viden og erfaring om næringsstofforhold, sygdoms- og skadedyrsregulering under økologiske forhold begrænser dyrkningssikkerheden. Afsætning nævnes ikke som begrænsende faktor. Behov for forbedrede teknikker 0-5 år / >5 år Kulturteknik til ukrudtsbekæmpelse, økologisk godkendte midler til bekæmpelse af skadevoldere. >5 år: Sortsresistens. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 19

20 Jordbær Markedsmæssige forhold Afsætningen sker via supermarkeder og grossister men i høj grad direkte til forbruger via vejsalg og selv-pluk. Kun en meget begrænset mængde af danske øko-jordbær går til industri. Der importeres økologiske jordbær både til frisk konsum og til industri. Jordbærmarkedet er skrøbeligt, da det reagerer hurtigt på kvalitetsfejl, men bærrene har indtil nu kunnet afsættes til rimelige priser. Næringsstoffer Jordbærs behov for kvælstof er lille, og den anbefalede tilførsel (ca. 50 kg N/ ha) kan dækkes ved økologisk produktion. Jordbær har normalt intet behov for tilførsel af fosfor. Kalium er derimod et vigtigt næringsstof for jordbær. Der anbefales en god grundgødskning af jorden inden plantning af jordbær. En årlig tilførsel på 120 kg kalium pr. ha er almindelig. Tilførslen sker efter bladenes indhold af kalium. Klima og jordbundskrav Jordbær klarer sig godt over hele landet. Det er nødvendigt at kunne vande produktionen og jorden skal være veldrænet. Kvalitetskrav EU s handelsnormer sætter følgende mindstekrav: Bærrene skal være hele, med has og kort stilk, være sunde, friske, rene og fri for unormal fugt og fremmed lugt/smag og praktisk taget fri for skader. De skal også være tilstrækkeligt udviklede og modne. Jordbær til supermarkedssalg skal normalt mindst opfylde krav til klasse I (22 mm). I klasse I tillades: mindre fejl ved formen samt en lille hvidlig plet på højst 1/10 af bærrets overflade. Desuden skal de være praktisk taget fri for jord. Ved vejsalg og selvpluk spiller klassificeringen en mindre rolle, men jordbærkunder er generelt kritiske. Etablering og drift Etableringsomkostninger til plantemateriale af jordbær andrager ca kr pr ha. Dertil kommer investering i visse specialmaskiner. Produktion af jordbær sker kun i begrænset omfang, da jordbær kræver vanding, god driftsledelse, og ikke mindst har et meget stort arbejdskraftforbrug, incl. plukning ca timer pr ha. Jordbærudbytter ligger på 6-7 t/ha i gns. over de sidste 5 år med udsving fra 3t/ha til 13t/ha. Udbyttet afhænger meget af sortsvalg og klima, men også af plukkemetoden. Selvpluk giver en ringere høstprocent, og dermed lavere udbytte. Vigtigste sorter Honeoye, Polka, Korona og Dania er de mest anvendte, desuden dyrkes lidt Kent, Symphony, Senga Sengana, Pegasus og Pandora. Fremkomsten af sorten Honeoye har haft stor betydning for udviklingen af økologisk jordbærdyrkning. Honeoye angribes stort set ikke af svampesygdomme og giver der- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 20