Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark"

Transkript

1 Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark FødevareErhverv 2009

2 Indhold Den danske frugt- og grøntsektor...3 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - Frugt...12 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen Grøntsager...23 Praktisk omkring dyrkning og afsætning - Væksthusgrøntsager...29 Lovgivning om økologisk dyrkning - EU og Danmark...36 Støtteordninger vedrørende økologi etc Oversigt over FØJØ forskningsporgammer...56 Sortsudvikling Grøntsager...61 Sortsudvikling frugt og bær...64 Oversigt over økologisk dyrkede arealer...70 Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 2

3 Den danske frugt- og grøntsektor Frugt og grøntsektoren samlet set Overordnet går strukturen i de danske frugt- og grønsagsgartnerier - ligesom i hele jordbrugssektoren - i retning af færre men større bedrifter. Fra 1980 til 2006 er antallet af frugt- og grønsagsgartnerier faldet med ca. 2/3 (68 pct.), fra til 525. Også koncentrationen i indtjeningen har været stigende gennem de seneste år. De 25 pct. af gartnerne med den højeste indtjening får en stadig større andel af den samlede indtjening. Lønomkostningerne i gartnerierhvervet er blandt de allerhøjeste i Europa. Det samme gør sig gældende for omkostninger til jord, bygninger og for visse produktionsgrene omkostninger til energi. Indkomsten i sektoren har endvidere i en periode været lav, med deraf lavere lønninger, der igen gør det vanskeligt at tiltrække arbejdskraft. Sammen med stigende købermagt i detailledet, brug af private labels og yderligere konkurrence som følge af globaliseringen er dette blandt den samlede sektors væsentligste udfordringer. Af nedenstående figur fremgår de gennemsnitlige driftsresultater for de konventionelle sektorer fordelt på frugt og bær, Væksthusgrøntsager samt Frilandsgrøntsager Frugt og bær Frilandsgrøntsager Væksthusgrøntsager Figur. Driftsresultat fordelt på sektorer. Danmarks statistik, statistikbanken Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 3

4 Driftsresultatet for frilandsgrøntsager har siden 2004 været stigende med et kraftigt fald i Driftsresultatet for væksthus steg marginalt i Driftsresultatet for frugt og bær sektoren var i 2007 positivt for første gang i fem år. Baggrunden for det positive resultat var gennemsnitlige prisstigninger på 16 % på produkterne, som især blev trukket op af en seksdobling af prisen på solbær. Resultatet var negativt igen i Økologisk frugt, grønt og bær produktion Strukturudviklingen i den økologiske sektor er ikke entydig. For frilandsgrønsagerne går hovedafgrøderne gulerødder, løg, porre og salat samt broccoli i retning af færre bedrifter, men større samlet areal set i forhold til Udviklingen tyder således på udnyttelse af stordriftsfordele. I forhold til væksthusgrøntsager er der for tomat tale om en markant stigning i areal fra 2005 til Arealet er steget yderligere i 2009, idet 14 bedrifter i 2009 indberettede i alt 5,6 ha væksthusareal med tomatproduktion. Arealet med agurker har varieret fra 3,4 ha i 2008 til 3,1 ha i I 2009 har 8 bedrifter indberettet 3,7 ha med økologiske væksthusagurker. Den største arealmæssige stigning i den økologiske væksthusproduktion er sket med salatproduktion. Frem til 2009 har blot 0,2 ha været indberettet med salat. I 2009 har yderligere to bedrifter påbegyndt økologisk salatproduktion, så det samlede areal med økologisk salat i 2009 er steget til 5,26 ha. I 2007 var 165 ha af frugttræsarealerne og 94 af bedrifterne fuldt omlagt til økologi. Det svarer til at 9 pct. af det samlede frugttræsareal og 25 pct. af samtlige bedrifter med frugttræer opfyldte økologireglerne. De 94 bedrifter producerede knap 900 tons æbler og pærer, svarende til 3 pct. af den samlede produktion. (kilde DST Frugttræplantagetællingen 2007) Ifølge plantedirektoratets opgørelser har både antallet af bedrifter og arealer med æbler og pærer været stigende fra 2006 til For bær produktionen, er tale om mindre fald i arealet af både jordbær og solbær. Der er tilsvarende tale om en tilbagegang i antallet af bedrifter, dog mest udtalt for jordbær. Der henvises til de enkelte underkapitler med de enkelte sektorer for en nærmere gennemgang. Som følge af manglende statistisk grundlag, er det ikke muligt fyldestgørende at afdække driftsresultaterne i de opdelte sektorer for den økologiske produktion. I regnskabsstatistikken indgår 1 økolog med væksthusproduktion, 10 med grønsager på friland og 0 med frugt og bær. Detailomsætningen af økologisk frugt og grønt I de seneste år har de fleste dagligvarekæder taget flere økologiske varer i sortiment. De større sortimenter samt forbrugernes stigende interesse for Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 4

5 kvalitetsfødevarer vurderes at være medvirkende årsager til den fornyede vækst i salget af økologiske varer, herunder frugt og grønt. Den økologiske frugt og- grøntsektor har i lighed med den resterende økologiske sektor været i en rivende udvikling jf. nedenstående figur. Detailomsætningen af økologiske fødevarer efter enhed, varer og tid Værdi i 1000 kr Tons Værdi i 1000 kr. frugt i alt Værdi i 1000 kr. grønsager i alt Mængde i tons frugt i alt Mængde tons grøntsager i alt Kilde: Danmarks Statistik Salget af frugt og grøntsager var 939 mio. kr. i 2008 og segmentets pct. vise andel af den samlede detailhandel er steget fra 17 pct. i 2005 til 20 pct. i Gulerødder er stadig det største enkeltprodukt inden for salget af økologiske grøntsager og i 2008 blev der solgt økologiske gulerødder for 142 mio. kr., hvilket er en stigning på 28 pct. i forhold til Med en omsætning på 74 mio. kr. for kartofler kan der registreres en stigning på 12 pct. i forhold til 2007, hvorimod der er tale om et mindre fald på 11 pct. i omsætningen af økologiske tomater. Det største segment af økologisk frugt i detailhandelen udgøres af tørret frugt og frugtpålæg med en omsætning på 77 mio. kr. i Det er en Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 5

6 fremgang på 42 pct. i forhold til Omsætningen af friske bananer er steget med 20 pct. i forhold til 2007 og omsætningen af citrusfrugter er i det væsentlige uændret. Der observeres et fald i omsætningen af friske æbler med 17 pct. til 43 mio. kr. i For æblerne og tørret frugt og pålæg modsvarer ændringen i omsætningen den solgte mængde. En del af ændringerne i omsætningen kan altså skyldes forskydninger i salgsprisen. Den økologiske markedsandel for frugt og grønt udgjorde målt på værdi henholdsvis 13,5 og 8,9 % i første halvdel af De tilsvarende tal for 2009 er 8,4 og 12,6 %. Samlet set udgør den værdimæssige andel af økologisk frugt og grønt ca. 20 % af den samlede detailomsætning på 4,6 mia. kr. som registreret af Danmarks statistik i 2008 (dvs. supermarkeder, inkl. varehuse og discountbutikker). Det vurderes at ca. 80 % af det økologiske detailsalg foregår via disse kanaler. Den resterende andel handles primært gennem minimarkeder, alternative salgskanaler, m.v. Import og eksport af økologisk frugt og grønt Danmark har udviklet sig til en udpræget nettoimportør af både økologisk frugt og grønt, jf. nedenstående figur. Import og eksport af henholdsvis frugt og grønt: Kilde Danmarks statistik, statistikbanken Udenrigshandel med økologiske grøntsager 200 Udenrigshandel med økologisk frugt, inkl. saft Mio. kr. 60 Mio. kr Import Eksport Import Eksport Det fremgår af figuren, at importen målt i værdi for både frugt og grønt over en årrække har udvist en klart stigende tendens. Tendensen dækker givetvis over en reel stigning i efterspørgsel efter økologisk frugt og grønt. En del af stigningen kan muligvis også forklares ved prisforskydninger samt evt. præferenceskift i retning mod flere højværdi produkter, der ikke nødvendigvis kan produceres i Danmark. Af figuren fremgår det videre, at udviklingen i den danske eksport af økologiske grøntsager har været meget beskeden. Eks- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 6

7 porten af økologisk frugt viser en bemærkelsesværdig stigning på 116 % fra 2006 til Det bemærkes at en del af eksporten stammer fra reeksport og dermed ikke bunder i en egentlig dansk produktion. Værdien af reeksporten kendes ikke. På grøntområdet er gulerødder og tomater de værdimæssigt største importafgrøder, ligesom de også repræsenterer den største salgsværdi i detailsalget af grønsager herhjemme. Kartofler og broccoli er også blandt de seks mest importerede økologiske grønsager. Det er samtidig grønsager, der også produceres i Danmark. Både grossister og salgssteder angiver årstidsbestemte sæsonudsving og manglende udbud som de vigtigste importgrunde. Men også kvalitet og pris spiller ind flere steder. Selv om man som udgangspunkt foretrækker danske produkter, kan de blive fravalgt, hvis man kan få en bedre kvalitet til en billigere pris i udlandet. Der er forskel på, hvor vigtigt, det danske perspektiv er for de forskellige virksomheder (og hvor vigtigt de mener, det er for forbrugerne). En del af de importerede produkter ompakkes i Danmark, hvorefter det danske røde Ø-mærke kan sættes på, hvis EU-reglerne er overholdt. Værdimæssigt udgøres den største import i aftagende rækkefølge af; gulerødder, tomater, peberfrugt, agurker og asier samt kartofler, blomkål og broccoli. Nedenstående figur viser importen af udvalgte økologiske grøntsager. Import af grøntsager, kr. Gulerødder Tomater Peberfrugter Agurker og asier, friske Kartofler Blomkål og broccoli Ærter, frosne Courgetter Spinat, frossen Hvidkål og rødkål Porrer Hvidløg Salat, andet Kål, andet Bønner, friske Bladselleri Bønner, frosne Auberginer Hovedsalat Asparges Sukkermajs, frosne Spinat, frisk Grønsagsblandinger, frosne Knoldselleri Ærter, friske Import af udvalgte økologiske grøntsager: Kilde vidensyntesen (Danmarks statistik 2006) Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 7

8 Vi importerer også hvert år frosne grønsager som fx ærter og bønner. Her kan importen ikke forklares med årstidsargumenter, men kan ud over almindelig mangel på udbud også skyldes et behov for øget produktudvikling og forarbejdning. Ud over tomater importeres også peberfrugter og agurker afgrøder, som her i Danmark kun kan dyrkes i drivhus. Overordnet set fremstår importen på grøntområdet som et supplement til det danske marked på grund af klima og årstidsfaktorer. Dog udgør hensyn til kvalitet og pris samtidig et konkurrencemæssigt pres på den danske produktion, ikke mindst fordi virksomhederne i forvejen importerer en del af året. Det betyder, at de i forvejen har god kontakt til udenlandske forhandlere/producenter. På frugtsiden indtager økologiske æbler førstepladsen som det mest værditunge importprodukt, foran eksotiske produkter som bananer, appelsiner, nødder osv. Selv om æbler kan dyrkes i Danmark, blev der i 2006 importeret økologiske æbler for mere end 22 mio. kr. Det svarer til 2/3 af supermarkedernes samlede salgsværdi for friske økologiske æbler samme år. Her begrundes importen fra virksomhedernes side især med et hensyn til kvalitet og pris. Specielt nævnes synskvalitet som en parameter, hvor de danske æbler har svært ved at konkurrere. Importen af frugt målt i forhold til værdi fremgår af nedenstående figur. Import af frugt, kr. Æbler, friske Bananer, friske Appelsiner, friske Nødder Pærer, friske Æblesaft Dadler og figner Citroner Druer, friske Appelsinsaft Clementiner, mandariner Meloner, friske Frugter, tørrede Kiwifrugter, friske Jordbær, frosne Avokadoer Sultanas Hindbær, frosne Nektariner og ferskener Syltetøj, marmelade m.v. Grape, lime o. lign. Annanas Syltetøj, citrus Blommer, friske Solbær, frosne Jordbær, friske Frugtblandinger, tørrede Kirsebær, friske Bananer, tørrede Æblemos Import af udvalgte økologiske frugter og frugtprodukter: kilde Vidensyntesen (Danmarks Statistik, 2006) Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 8

9 Ud over en lang række eksotiske frugter som ikke naturligt kan dyrkes i Danmark, findes der også klassiske danske bær på listen over importeret frugt. Især frosne økologiske jordbær og hindbær hentes i pænt omfang hjem fra udlandet. Til gengæld er importen af friske bær meget beskeden. De frosne bær anvendes blandt andet til de økologiske yoghurter og andre mejeriprodukter. De købes ind via frugtforarbejdningsvirksomheder. Her begrundes importen med et behov for at købe store mængder ad gangen til en pris, som ligger langt fra den pris, man betaler for danske økologiske konsumbær. Hvor det i Polen måske kan betale sig at dyrke økologiske jordbær udelukkende til industri, vil det i Danmark som regel være et biprodukt til en produktion af konsumbær. En betydelig del af den økologiske frugtimport udgøres altså af produkter, der dyrkningsmæssigt godt kunne produceres i Danmark. Det gælder både for de friske frugter - såsom æbler og de frosne eller forarbejdede produkter jordbær, hindbær, æblesaft mv. Konkurrenceparametrene for den danske produktion er for æblers vedkommende både kvalitet og pris. For industribærrene handler konkurrencen først og fremmest om pris. Af nedenstående figur fremgår de syv væsentligste eksporterende lande af frugt og grøntsager målt i værdi til Danmark. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 9

10 Udenrigshandel med økologis frugt og grøntsager - import. Kilde Danmarks statistik, Frugt og grøntsager kr. 0 Holland Italien Spanien Tyskland Frankrig Sverige Storbritanien Holland og Italien udgør de to største eksportører til Danmark. Opmærksomheden henledes på, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem eksportland og Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 10

11 oprindelsesland. F.eks. reeksporterer Holland en række varer til Danmark, der har oprindelse uden for Holland f.eks. Argentina m.v. De vigtigste eksportmarkeder for økologisk frugt og grøntsager fremgår af nedenstående figur. Det bemærkes, at eksporten til Sverige er steget markant i den viste periode Frugt og grøntsager kr Sverige Tyskland Storbritanien Italien Frankrig Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 11

12 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - Frugt Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande Produktionen af kernefrugt er så lille, at den ikke engang i den danske højsæson (august februar) dækker forbrugernes behov. Der importeres store mængder kernefrugt året rundt. Og andelen af økologisk frugt er stigende. Der er mange små producenter af kernefrugt (under 2 hektar), hvor sortering, pakning og afsætning primært foretages af producenten selv umiddelbart efter høst. Afsætning her sker primært til grossister samt ved vej- og torvesalg. Større producenter (over 5 hektar) afsætter typisk via en producentorganisation, hvor der er fælles lagring, sortering, pakning og afsætning. Afsætningen sker her typisk til supermarkeder og grossister. Tyskland og Holland satser meget på eksport af økologisk frugt til Danmark. Endvidere er Polen i gang med en væsentlig ekspansion i arealerne med økologisk frugt. Dette sammenholdt med disse landets lavere produktionsomkostninger, giver den danske frugtavl en presset konkurrencesituation. Der er en god efterspørgsel efter dansk produceret frugt og mange forbrugere vil også gerne betale en merpris for den danske produktion. Dette skyldes flere forhold: Det er således, at des tættere på den nordlige dyrkningsgrænse, man dyrker en frugt, des højere kvalitet har frugten med hensyn til smagsudvikling mm. Forbrugeren kan ofte identificere sig bedre med den danske producent. Større gennemsigtighed i forhold til hele produktionen kan understøtte større troværdighed. Vor egen produktion giver en større variation i udbuddet af forskellige sorter (i stedet for de 4-6 standardsorter). Der er en stor opblomstring af det nordiske køkken og forskellige kulinariske foreninger, der sætter fokus på lokale fødevarer og de særlige traditioner der knytter sig til disse. Food-miles og CO-problemmet. Hvorfor skal fødevarer transporteres verden rundt også i sæsonen, hvor de udvikles perfekt i vor egen jord? Det danske Ø-mærke I relation til, at forbrugeren ønsker de danske produkter, så mener en række frugtavlere at det er et stigende problem at det danske Ø-mærke ikke er forbeholdt de danske produkter. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 12

13 Mange forbrugere opfatter, at Ø-mærket angiver, at det er et dansk produceret de køber. Dette anses af avlerne at blive udnyttet af supermarkedskæderne og de udenlandske eksportører. Avlerne anser at der er en meget stor trafik af udenlandske fødevarer som kommer ind over en dansk omladning. Hvor man får det danske ø-mærke sat på produktet, når blot omladningen er sket i et dansk økologikontrolleret pakkeri. Dette synes meget frustrerende for de danske producenter, der herigennem får ødelagt en væsentlig del af forbrugerens præference for en dansk produktion. Og man får en meget stærk konkurrence fra en udenlandsk produktion, der er produceret under helt andre vilkår. Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse, ukrudtstyring samt næringsstofforsyning Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer: Skadedyrsbekæmpelse Den røde æblebladlus er ødelæggende for hele for hele plantagen. Hvis man får et angreb, vil dette sprede sig hurtigt i plantagen og angrebet betyder direkte ødelæggelse af væksten, da nye skud i træerne ødelægges. Flere danske økologiske plantager (Herunder store dele af Fejø forsøgsplantage for få år siden) er bukket under for disse angreb og vil absolut kunne blive en økonomisk ruin for frugtavleren, set i lyset af de meget store etableringsudgifter, der hermed går tabt. Plantebeskyttelsesmidler her kunne være: -- Azadiractin (stoffet er søgt optaget på bilag I, hvorfor der er chance for at dette optages i løbet af det næste årstid) -- Alternativt behandling med naturligt pyrethrin (vurderes, at der kan opnås markedsføring af dette middel i løbet af de nærmeste par år) Æblebladhveps angriber i blomstringen, hvor æglægningen sker og larverne udvikles i den tidlige frugt. Larven ødelægger frugten og kan fortsætte over i nabofrugter. Angrebne frugter falder af, men disse angriber kan give meget omfattende udbyttetab. Når hvepsen ikke bekæmpes vil der ske en fortsat opformering i plantagen efter angreb og dermed accelererer problemet. (De større plantager, der nu er under omlægning til økologi har netop i 2009 oplevet store angreb af denne hveps). Plantebeskyttelser som frugtavlerne har peget på er: -- Kvassia (stoffet kunne ikke optages på bilag I (positivlisten) i EU s pesticid direktiv og midlet er ikke genansøgt optaget, kvassia bliver hermed ikke umiddelbart en mulighed på den korte bane. Forskellige viklere angriber frugten henover sommeren. Der findes forskellige arter som giver forskellige skader (orm i æbler eller deformiter og gnav i skrællen) - Der findes forskellige feromon-forvirringsteknikker, som kan reducere opformeringen af disse viklere. Disse forvirringsteknikker er nærmest standardbehandling i øvrige europæiske lande, men ikke godkendt i Danmark. Dog er der indgivet ansøgning om godkendelse af et sådant produkt til Miljøstyrelsen, og den forventes færdigbehandlet indenfor et år. Til bekæmpelse af æblevikleren er der blevet godkendt et middel i Danmark, nemlig Madex (en virus), som er fuldstændig specifik til bekæmpelse af netop æblevikleren. I sydeuropa op- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 13

14 lever man dog nu at æblevikleren har udviklet resistens mod Madex, derfor er en variant af vira en under udvikling og skal derfor også søges godkendt i Danmark. Spindemider og rustmider suger kraften ud træernes blade og ødelægger frugtens næringsstofforsyning. Normalt vil man ikke få problemer med dette, såfremt man har en god nyttedyrsfauna, rovmider, i plantagen. Problemet opstår dog nemt ved en meget ensidig brug af svovl til skurvbekæmpelse, jf. nedenfor. Svovl kan genere rovmider, således at vor naturlige beskyttelse mod spindemiderne forsvinder. Alternative skurvmidler (kaliumbicarbonat (bagepulver)) til nogle af skurvbehandlingerne vil derfor kunne medvirke til at beskytte rovmiderne. Syrehveps er en hveps som opformeres i bredbladet ukrudt og som angriber frugten kort før plukning. Frugten vil rådne efter angreb. Den store udfordring her er, at man ved økologisk drift fortsat har store problemer med ukrudtsbekæmpelsen, jf. nedenfor. Pæregalmyg. Vedrørende skadedyrsbekæmpelse er den væsentligste forebyggende metode, at man sikrer og passer på en optimal nyttedyrsfauna i sin plantage. Både med hensyn til insekter og fugle. Udtynding: Særdeles afgørende for vedvarende og stabilt udbytte, at man ikke accepterer overbelastning af træerne med frugtsætning. Derfor skal der udtyndes allerede ved blomstringen. I konventionel avl bruges forskellige kemikalier og salte (ATS) til dette. I udlandet anvendes svovlkalk i flere sorter. Der er en igangværende afprøvning i gang på Årslev Forsøgsstation med anvendelse af almindeligt bordsalt( NaCl) der ser meget lovende ud. Det vil formentlig i løbet af de nærmeste par år kunne anvendes som plantebeskyttelsesmiddel, idet det er sandsynligt at NaCl optages på EU listen over basisstoffer som kan anvendes som plantebeskyttelsesmidler, men som ikke er markedsført som sådan, men som fx fødevarer. Men dernæst skal NaCl optages på økologiforordningens bilag 2. Næringsstoffer: Kvælstof, fosfor og kali. Der må anvendes organisk gødning og indtil videre i begrænset omfang også fra ikke økologiske dyrebesætnng. Det synes hurtigt, at kunne blive problematisk at fremskaffe tilstrækkeligt næringsstoffer, da adgangen til økologisk gødning er ret begrænset. Udbringning af organisk gødning er problematisk, da der kræves specialmaskiner til frugtplantagen. Pilleteret hønsemøj har en god næringsstofsammensætning og meget nem at udbringe. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 14

15 Kali Kernefrugt kræver meget kali under frugtudviklingen, hvilket kan være problematisk, da adgangen til brug af patentkali i Danmark er baseret på nogle normtal, der vurderes alt for lave i forhold til kernefrugt. Vinasse og Protamylase var udsolgt i 2009, da mange konventionnelle landmænd havde opkøbt disse produkter. I forhold til dyrkningen er der behov for at udbytterne skal op for at få CO2 fodaftrykket ned. Derfor er der brug for at udvikle produktionen yderligere. Etablering og drift Etableringsomkostninger for kernefrugt til intensiv drift andrager ca kr. pr ha. Herudover er der en etableringsperiode på 5 år inden plantagen er i fuld produktion. Kulturtiden er på år. Produktionen kræver professionel driftsledelse og store investeringer. Vedligeholdelse af en kernefrugtplantage er meget arbejdskraftkrævende, ca. 250 timer pr ha. årligt, eksklusive plukkearbejdet, der er direkte afhængig af udbyttet. Økologisk frugtavl er særlig arbejdskrævende med hensyn til ukrudtsbekæmpelse, udtynding og fjernelse af inficeret materiale fra plantagen (af hensyn til reduktion af opformering og smittetryk) Plukkeomkostningen for kernefrugt i en intensivt drevet frugtplantage er mellem 0,50 kr. og 1,50 kr. pr kg, afhængig af frugtkvalitet, arealstørrelse (intensivitet og ensartethed i plantning) og tekniske hjælpemidler. Samt afhængig af om, der anvendes arbejdskraft med danske overenskomster eller arbejdskraft fra udenlandske entreprenører. Økologisk udbytte i æbler svinger fra 1t/ha til 13t/ha. Gennemsnitligt over de sidste 5 år har udbyttet i økologisk kernefrugt været ca. 5-6 t/ha i de tidligere mindre og typisk mere ekstensive økologiske plantager. Udbyttet i intensive plantager giver et langt større potentielt udbytte pr hektar. I udlandet (Tyskland og Holland) kalkuleres med udbytter på helt op til 50 tons pr hektar. Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v. Lugerobotter er en mulighed UV-behandling bør desuden undersøges nærmere Da økologi er en lille målgruppe er der behov for at fremme internationalt samarbejde og virksomheders involvering i teknologiudvikling og forædling. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 15

16 Det økologiske sortsudvalg Stort med behov for såvel sortsudvikling som sortsafprøvning af sorter der passer til det danske klima. Dyrkningssikkerhed Produktionen er meget usikker. Store årsvariationer i udbytte og angreb af sygdomme og skadedyr gør produktionen meget risikobetonet. Det er ganske afgørende for rentabiliteten i frugtavl, at udbytterne bliver højere og stabile. Der er både meget store etableringsomkostninger og meget store driftsomkostninger, der er uafhængige af det aktuelle udbytte. Dyrkningssikkerheden i Danmark er langt ringere i Danmark end i mange af de lande, som vi importerer økologisk frugt fra. Dette skyldes primært, at der i Danmark næsten ikke er godkendt nogle af de økologiske plantebeskyttelsesmidler, som ellers er godkendt i EU-regi, og kan bruges i mange af de øvrige øvrige EU-lande. Effekt af klimaforandringer, der forventes i løbet af de kommende år Positive effekter: Flere og nye sorter, der i dag kun kan dyrkes sydpå kan nu også dyrkes i Danmark. Det er endvidere typisk således, at des tættere på den nordlige dyrkningsgrænse, man dyrker en frugt, des højere kvalitet har frugten med hensyn til smagsudvikling. Mindre risiko for frostskader. Negative effekter: Nogle sorter vil blive vanskeligt at dyrke, pga. denne ikke kan udvikles tilstrækkeligt før modenhed. (Dette gælder f.eks. allerede nu, hvor pæren Clara Friis opleves mere problematisk at dyrke.) Et mere ekstremt klima betyder større risiko for såvel hagl- som stormskader. Og lange tørkeperioder i vækstsæsonen gør produktionen afhængig af etablering af vandingsanlæg. (Der ses også allerede en del plantager nede i Europa, som har satset på overdækning med haglnet. Hvilket beløber sig til ca kr. pr hektar) Vigtigste komparative fordele og ulemper Fordele: Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 16

17 F.eks. stor efterspørgsel efter en dansk variant eller lokale produkter Ulemper: forbud med brug af mange økologiske plantebeskyttesesmidler, der er tilladt i andre EU-lande. Ulige konkurrence, da importeret kernefrugt netop er dyrket med anvendelse af disse midler. Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Mange af de af frugtavlere som Poul Rytter Larsen samarbejder med, har overvejet at udvide, men tid, jord og penge nævnes som begrænsende faktorer i relation til stor dyrkningsusikkerhed. Mangelfuld kontrol af skurv nævnes af flere, herunder manglende tilladelse til brug af økologisk godkendte skurvbekæmpelsesmidler. Afsætning er ikke en begrænsende faktor. Frugtavl er meget omkostningstung at etablere og kræver ofte meget håndarbejde, da teknologianvendelse fortsat er ret begrænset i plantagerne. Derudover afsættes kernefrugt oftest til frisk konsum, der ikke må have overfladefejl eller angreb af sygdomme og skadedyr, både fordi det forringer udbyttet, men også fordi varerne så hverken kan eller må sælges i butikkerne. En forudsætning for anvendelsen af de økologiske plantebeskyttelsesmidler i Danmark er, at Miljøstyrelsen har godkendt disse midler. En godkendelse kræver, at der søges (typisk af en interesseret forhandler af midlerne) en særlig dansk godkendelse med tilhørende dokumentationsmateriale for midlets eventuelle miljøpåvirkning. Her er en meget kraftig barriere for en øget dansk økologisk frugtavl, da det økologiske kernefrugtareal i Danmark er så lille, at forhandlere har svært ved at se en god forretning i at lave/fremskaffe disse ofte meget store investeringer i dokumentationsmateriale. En vækst i den danske økologiske frugtavl forudsætter, at erhvervet får disse midler til rådighed, således at dyrkningssikkerheden kan blive rimelig. Da Danmark i dag har så lille et areal med økologisk produktion er der ikke basis for nogen konkurrence i udbudet af plantebeskyttelsesmidler. En forhandler/importør, der i Miljøstyrelsen har fået godkendt et produktnavn opnår en monopollignende position for dette produkt. Dette bevirker således at plantebeskyttelsesmidler bliver langt dyrere i Danmark end i andre EU-lande, hvor der er flere udbydere. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 17

18 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - Bær (Solbær, jordbær og surkirsebær) Solbær Markedsmæssige forhold Solbær afsættes næsten udelukkende til industri, hvor nogle få danske virksomheder aftager økologiske solbær. Salg af friske solbær sker i meget begrænset omfang, typisk med salg direkte fra høstmaskinen til forbrugere. Næringsstoffer Solbærs behov for kvælstof er på 100 kg N pr. ha pr år og denne mængde kan vanskeligt tilføres ved overholdelse af de økologiske dyrkningsregler. For øjeblikket pågår forsøg med dækkulturer, der måske kan producere den nødvendige mængde N. Solbær har normalt intet behov for tilførsel af fosfor. Kalium er derimod et vigtigt næringsstof. En årlig tilførsel på 100 kg kalium pr. ha anbefales. Tilførslen sker efter bladenes indhold af kalium det foregående år i august. Klima og jordbundskrav Kystnære områder og på højtliggende arealer, hvor faren for nattefrost i blomstringstiden er relativt lille er bedst egnet. Der bør være gode læforhold. Kvalitetskrav Der er ingen handelsnormer for solbær. De danske forarbejdningsvirksomheder afregner ikke øko-solbær efter kvalitet. Konventionelle solbær afregnes i øjeblikket efter brix -værdi, som betegner sukkerindhold og dermed modenhedsgrad. Etablering og drift Etableringsomkostninger til plantemateriale andrager ca kr pr ha. Produktionen høstes maskinelt. Det er ikke nødvendigt at investere i høstmaskine, idet der findes maskinstationer, der udfører dette arbejde. Kulturtiden er på 10 år. Det total arbejdsforbrug er ca. 60 timer pr. ha pr. år. Solbærudbyttet ligger på ca. 2t/ha i gennemsnit af de seneste 5 år, med udsving fra < 1t/ha til 4,5 t/ha. Udbyttet i solbær påvirkes relativt ofte af lokal nattefrost. Vigtigste sorter Ben Lomond er stadig hovedsort. Den giver en fin saftkvalitet, men er meget følsom for meldug. Titania vælges ofte til nyplantninger idet den har givet gode forsøgs-udbytter under økol. forhold. Ben Alder er blevet plantet en del, men flere rydder dem p.gr.a. angreb af knopgalmider. En ny sort Ben Loyal har i økol. forsøg givet meget lovende udbytter, men den har et lavt farveog vitaminindhold. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 18

19 Sygdomme/skadedyr Gråskimmel i blomstringen angives som det største problem. Det medfører at blomsterne/bærrene drysser af. Meldug ses altid i sorten Ben Lomond, men avlerne mener ikke, det er noget stort problem. Skivesvamp og filtrust afløver buskene efter høst, det er også et problem. Forebyggelse af svampesygdomme sker med sortsvalg, hvor bl.a. Titania er en meget robust sort. Bekæmpelse af gråskimmel foretages af enkelte ved at lade humlebier udbringe svampen Trichoderma, som angriber gråskimmel. Bekæmpelse af meldug foretages af nogle ved sprøjtninger med svovl. Der er også erfaring for at bredspredning af gylle/ajle i det tidlige forår bekæmper meldug. Effekten af disse behandlinger undersøges i øjeblikket i et græsrodsforskningsforsøg. Af skadedyr kan viklerlarver lokalt være altødelæggende. Knopgalmider er et udbredt problem i ældre plantninger. Bladhvepselarver, havesnegle og ørentviste kan optræde som forurening af produktet i høstkasserne (men kravler som regel selv ud). Bladlus og bladgalmyg ses af og til. Forebyggelse sker ved opsætning af fuglekasser. Bekæmpelse af viklerlarver er forsøgt med vekslende held med det biologiske middel Bacillus Thuringiensis. Bekæmpelse af knopgalmider sker med svovl. Fjernelse af angrebne knopper/buske har i enkelte tilfælde bremset et angreb. Total nedskæring af angrebne buske, hvor materialet fjernes fra marken har også bremset et knopgalmideangreb. Ukrudt Burresnerre er det største problem, kvik, agersnerler og tidsler de næste. Ukrudt bekæmpes af nogle med et sideforskudt jordbehandlingsredskab i selve rækken og klipning af græsbanerne mellem rækkerne. Andre nøjes med at klippe græs og ukrudt tæt ind til buskene. De fleste bruger tid på at håndluge burresnerre. Sorten Ben Lomond er lettere at holde ren end andre sorter, da den er bred og skygger godt for ukrudtet., når den først er vokset til. Flere forsøg på avlerniveau søger at finde nye redskaber/metoder til renholdelse i solbær bl.a. med plastdækning og ukrudtsbrænding. Resultaterne kan måske nedbringe arbejdstiden til renholdelse i fremtiden. Dyrkningssikkerhed Angreb af skadedyr og sygdomme gør produktionen usikker. Der forekommer store årsvariationer i udbytteniveauet, og det er generelt lavt. Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Omlægning af eksisterende plantninger koster dyrt som følge af de 2 års omlæg-ningstid, det begrænser lysten til at omlægge. Løs arbejdskraft til f.eks. at luge burresnerre er svært at skaffe. Ukrudtsbekæmpelsen er for tidkrævende med nuværende teknik. Manglende viden og erfaring om næringsstofforhold, sygdoms- og skadedyrsregulering under økologiske forhold begrænser dyrkningssikkerheden. Afsætning nævnes ikke som begrænsende faktor. Behov for forbedrede teknikker 0-5 år / >5 år Kulturteknik til ukrudtsbekæmpelse, økologisk godkendte midler til bekæmpelse af skadevoldere. >5 år: Sortsresistens. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 19

20 Jordbær Markedsmæssige forhold Afsætningen sker via supermarkeder og grossister men i høj grad direkte til forbruger via vejsalg og selv-pluk. Kun en meget begrænset mængde af danske øko-jordbær går til industri. Der importeres økologiske jordbær både til frisk konsum og til industri. Jordbærmarkedet er skrøbeligt, da det reagerer hurtigt på kvalitetsfejl, men bærrene har indtil nu kunnet afsættes til rimelige priser. Næringsstoffer Jordbærs behov for kvælstof er lille, og den anbefalede tilførsel (ca. 50 kg N/ ha) kan dækkes ved økologisk produktion. Jordbær har normalt intet behov for tilførsel af fosfor. Kalium er derimod et vigtigt næringsstof for jordbær. Der anbefales en god grundgødskning af jorden inden plantning af jordbær. En årlig tilførsel på 120 kg kalium pr. ha er almindelig. Tilførslen sker efter bladenes indhold af kalium. Klima og jordbundskrav Jordbær klarer sig godt over hele landet. Det er nødvendigt at kunne vande produktionen og jorden skal være veldrænet. Kvalitetskrav EU s handelsnormer sætter følgende mindstekrav: Bærrene skal være hele, med has og kort stilk, være sunde, friske, rene og fri for unormal fugt og fremmed lugt/smag og praktisk taget fri for skader. De skal også være tilstrækkeligt udviklede og modne. Jordbær til supermarkedssalg skal normalt mindst opfylde krav til klasse I (22 mm). I klasse I tillades: mindre fejl ved formen samt en lille hvidlig plet på højst 1/10 af bærrets overflade. Desuden skal de være praktisk taget fri for jord. Ved vejsalg og selvpluk spiller klassificeringen en mindre rolle, men jordbærkunder er generelt kritiske. Etablering og drift Etableringsomkostninger til plantemateriale af jordbær andrager ca kr pr ha. Dertil kommer investering i visse specialmaskiner. Produktion af jordbær sker kun i begrænset omfang, da jordbær kræver vanding, god driftsledelse, og ikke mindst har et meget stort arbejdskraftforbrug, incl. plukning ca timer pr ha. Jordbærudbytter ligger på 6-7 t/ha i gns. over de sidste 5 år med udsving fra 3t/ha til 13t/ha. Udbyttet afhænger meget af sortsvalg og klima, men også af plukkemetoden. Selvpluk giver en ringere høstprocent, og dermed lavere udbytte. Vigtigste sorter Honeoye, Polka, Korona og Dania er de mest anvendte, desuden dyrkes lidt Kent, Symphony, Senga Sengana, Pegasus og Pandora. Fremkomsten af sorten Honeoye har haft stor betydning for udviklingen af økologisk jordbærdyrkning. Honeoye angribes stort set ikke af svampesygdomme og giver der- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 20

ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK

ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK Maren Korsgaard, Demonstrationsprojektet Økologisk Frugt- og Bærproduktion, Landbrugets Rådgivningscenter, Danmark

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Tal om gartneriet 2016

Tal om gartneriet 2016 Tal om gartneriet 2016 0 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion Antal bedrifter 2002 2005 2008 2011 2014 Væksthusproduktion i alt* 633 503 403 395 367 Grøntsager 182 142 107 93 79 Snitblomster

Læs mere

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde

Læs mere

Tal om gartneriet 2015

Tal om gartneriet 2015 Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark

Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark FødevareErhverv 2009 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Kort om den økologiske frugt, grønt - og bærsektor... 7 Arealer...7 Udenrigshandel...8

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Tal om gartneriet 2007

Tal om gartneriet 2007 Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 1 Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 2 Kom godt i gang med at dyrke køkkenhaven Anmeldt af Maja Grønbæk, Idenyt.dk 2013 Er du nybegynder udi kunsten at dyrke køkkenhave og vil

Læs mere

Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet

Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2013 Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights: Økonomisk analyse 25. juli 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sektoropgørelse - vegetabilier Highlights: Den samlede vegetabilske produktion

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE

Læs mere

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte Publication

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Økologisk jordbærproduktion

Økologisk jordbærproduktion Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Indledning Pesticider eller sprøjtemidler er kemiske stoffer, som bliver brugt på marker eller i haver for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion

Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion Afrapportering af græsrodsprojektet: Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion i potter Salat i potter Udført af Gartneriet Spiren, Fornetoftevej 10, Stigsnæs, 4230

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.

Læs mere

Pesticider i kosten 1. kvartal 2013

Pesticider i kosten 1. kvartal 2013 Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2013 Pesticider i kosten 1. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i

Læs mere

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D

Læs mere

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010.

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2009, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2010.

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights Markedsanalyse 27. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer Highlights De fleste

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø

Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø 1 af 5 Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø Rådsmødet den 25. august 1999 1. Resumé Foreningen af Danske Havefrøgrossister har på vegne af tre frøgrossister anmeldt en aftale med

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

IPM og økonomi. Hvordan kan en IPM strategi beregnes?

IPM og økonomi. Hvordan kan en IPM strategi beregnes? IPM og økonomi Hvordan kan en IPM strategi beregnes? Et overblik med udgangspunkt i Jordbær Jordbær på friland og i tunneller (Administrer IPM i forskellige produktionssystemer) Friland Ekstensiv dyrkning

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2010

Salg af pesticider til brug i private haver 2010 Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Æble. Markplan/sædskifte

Æble. Markplan/sædskifte Side 1 af 8 Æble Æbler dyrkes overvejende til frisk konsum og afsættes primært gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ligger på 1.600 ha fordelt på ca. 385 bedrifter. Heraf er de 204

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN LAMBDA-CYHALOTHRIN Middelnavn,

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

Dansk gartneri i tal 2004

Dansk gartneri i tal 2004 Dansk gartneri i tal 2004 Dansk gartneris produkter er enten smukke eller sunde - i mange tilfælde er der tilmed tale om et "både og". Og på trods af mangfoldigheden er de alligevel kendte af forbrugerne.

Læs mere

Dansk gartneri i tal 2003

Dansk gartneri i tal 2003 Dansk gartneri i tal 2003 Dansk gartneris produkter er mangfoldige, men alligevel kendte af forbrugerne. Fra væksthus - potteplanter, snitblomster og væksthusgrøntsager; fra friland - frilandsgrøntsager,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012

Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012 Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012 Projektets titel 1. Optimering af dyrkningssikkerhed i økologisk kernefrugt Tilskudsmodtager GartneriRådgivningen A/S

Læs mere

BLADGRØNTSAGER Bladselleri 17,50 kr pr. Stk. DK Fennikel 40,00 kr pr. Kg Holland Porre 35,00 kr pr. Kg Danmark

BLADGRØNTSAGER Bladselleri 17,50 kr pr. Stk. DK Fennikel 40,00 kr pr. Kg Holland Porre 35,00 kr pr. Kg Danmark GRØNTSAGER Alle varer er økologiske Citrongræs 20,00 kr pr. 100 g Uganda Gurkemejerod 15,00 kr pr. 100 g Peru Ingefær 10,00 kr pr. 100 g Peru Peberrod 20,00 kr pr. 100 g Danmark BLADGRØNTSAGER Bladselleri

Læs mere

Pesticider i kosten 1. kvartal 2012

Pesticider i kosten 1. kvartal 2012 Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2012 Pesticider i kosten 1. kvartal 2012 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i frugt, grønt og korn udgør

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere