Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark"

Transkript

1 Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark FødevareErhverv 2009

2 Indhold Den danske frugt- og grøntsektor...3 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - Frugt...12 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen Grøntsager...23 Praktisk omkring dyrkning og afsætning - Væksthusgrøntsager...29 Lovgivning om økologisk dyrkning - EU og Danmark...36 Støtteordninger vedrørende økologi etc Oversigt over FØJØ forskningsporgammer...56 Sortsudvikling Grøntsager...61 Sortsudvikling frugt og bær...64 Oversigt over økologisk dyrkede arealer...70 Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 2

3 Den danske frugt- og grøntsektor Frugt og grøntsektoren samlet set Overordnet går strukturen i de danske frugt- og grønsagsgartnerier - ligesom i hele jordbrugssektoren - i retning af færre men større bedrifter. Fra 1980 til 2006 er antallet af frugt- og grønsagsgartnerier faldet med ca. 2/3 (68 pct.), fra til 525. Også koncentrationen i indtjeningen har været stigende gennem de seneste år. De 25 pct. af gartnerne med den højeste indtjening får en stadig større andel af den samlede indtjening. Lønomkostningerne i gartnerierhvervet er blandt de allerhøjeste i Europa. Det samme gør sig gældende for omkostninger til jord, bygninger og for visse produktionsgrene omkostninger til energi. Indkomsten i sektoren har endvidere i en periode været lav, med deraf lavere lønninger, der igen gør det vanskeligt at tiltrække arbejdskraft. Sammen med stigende købermagt i detailledet, brug af private labels og yderligere konkurrence som følge af globaliseringen er dette blandt den samlede sektors væsentligste udfordringer. Af nedenstående figur fremgår de gennemsnitlige driftsresultater for de konventionelle sektorer fordelt på frugt og bær, Væksthusgrøntsager samt Frilandsgrøntsager Frugt og bær Frilandsgrøntsager Væksthusgrøntsager Figur. Driftsresultat fordelt på sektorer. Danmarks statistik, statistikbanken Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 3

4 Driftsresultatet for frilandsgrøntsager har siden 2004 været stigende med et kraftigt fald i Driftsresultatet for væksthus steg marginalt i Driftsresultatet for frugt og bær sektoren var i 2007 positivt for første gang i fem år. Baggrunden for det positive resultat var gennemsnitlige prisstigninger på 16 % på produkterne, som især blev trukket op af en seksdobling af prisen på solbær. Resultatet var negativt igen i Økologisk frugt, grønt og bær produktion Strukturudviklingen i den økologiske sektor er ikke entydig. For frilandsgrønsagerne går hovedafgrøderne gulerødder, løg, porre og salat samt broccoli i retning af færre bedrifter, men større samlet areal set i forhold til Udviklingen tyder således på udnyttelse af stordriftsfordele. I forhold til væksthusgrøntsager er der for tomat tale om en markant stigning i areal fra 2005 til Arealet er steget yderligere i 2009, idet 14 bedrifter i 2009 indberettede i alt 5,6 ha væksthusareal med tomatproduktion. Arealet med agurker har varieret fra 3,4 ha i 2008 til 3,1 ha i I 2009 har 8 bedrifter indberettet 3,7 ha med økologiske væksthusagurker. Den største arealmæssige stigning i den økologiske væksthusproduktion er sket med salatproduktion. Frem til 2009 har blot 0,2 ha været indberettet med salat. I 2009 har yderligere to bedrifter påbegyndt økologisk salatproduktion, så det samlede areal med økologisk salat i 2009 er steget til 5,26 ha. I 2007 var 165 ha af frugttræsarealerne og 94 af bedrifterne fuldt omlagt til økologi. Det svarer til at 9 pct. af det samlede frugttræsareal og 25 pct. af samtlige bedrifter med frugttræer opfyldte økologireglerne. De 94 bedrifter producerede knap 900 tons æbler og pærer, svarende til 3 pct. af den samlede produktion. (kilde DST Frugttræplantagetællingen 2007) Ifølge plantedirektoratets opgørelser har både antallet af bedrifter og arealer med æbler og pærer været stigende fra 2006 til For bær produktionen, er tale om mindre fald i arealet af både jordbær og solbær. Der er tilsvarende tale om en tilbagegang i antallet af bedrifter, dog mest udtalt for jordbær. Der henvises til de enkelte underkapitler med de enkelte sektorer for en nærmere gennemgang. Som følge af manglende statistisk grundlag, er det ikke muligt fyldestgørende at afdække driftsresultaterne i de opdelte sektorer for den økologiske produktion. I regnskabsstatistikken indgår 1 økolog med væksthusproduktion, 10 med grønsager på friland og 0 med frugt og bær. Detailomsætningen af økologisk frugt og grønt I de seneste år har de fleste dagligvarekæder taget flere økologiske varer i sortiment. De større sortimenter samt forbrugernes stigende interesse for Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 4

5 kvalitetsfødevarer vurderes at være medvirkende årsager til den fornyede vækst i salget af økologiske varer, herunder frugt og grønt. Den økologiske frugt og- grøntsektor har i lighed med den resterende økologiske sektor været i en rivende udvikling jf. nedenstående figur. Detailomsætningen af økologiske fødevarer efter enhed, varer og tid Værdi i 1000 kr Tons Værdi i 1000 kr. frugt i alt Værdi i 1000 kr. grønsager i alt Mængde i tons frugt i alt Mængde tons grøntsager i alt Kilde: Danmarks Statistik Salget af frugt og grøntsager var 939 mio. kr. i 2008 og segmentets pct. vise andel af den samlede detailhandel er steget fra 17 pct. i 2005 til 20 pct. i Gulerødder er stadig det største enkeltprodukt inden for salget af økologiske grøntsager og i 2008 blev der solgt økologiske gulerødder for 142 mio. kr., hvilket er en stigning på 28 pct. i forhold til Med en omsætning på 74 mio. kr. for kartofler kan der registreres en stigning på 12 pct. i forhold til 2007, hvorimod der er tale om et mindre fald på 11 pct. i omsætningen af økologiske tomater. Det største segment af økologisk frugt i detailhandelen udgøres af tørret frugt og frugtpålæg med en omsætning på 77 mio. kr. i Det er en Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 5

6 fremgang på 42 pct. i forhold til Omsætningen af friske bananer er steget med 20 pct. i forhold til 2007 og omsætningen af citrusfrugter er i det væsentlige uændret. Der observeres et fald i omsætningen af friske æbler med 17 pct. til 43 mio. kr. i For æblerne og tørret frugt og pålæg modsvarer ændringen i omsætningen den solgte mængde. En del af ændringerne i omsætningen kan altså skyldes forskydninger i salgsprisen. Den økologiske markedsandel for frugt og grønt udgjorde målt på værdi henholdsvis 13,5 og 8,9 % i første halvdel af De tilsvarende tal for 2009 er 8,4 og 12,6 %. Samlet set udgør den værdimæssige andel af økologisk frugt og grønt ca. 20 % af den samlede detailomsætning på 4,6 mia. kr. som registreret af Danmarks statistik i 2008 (dvs. supermarkeder, inkl. varehuse og discountbutikker). Det vurderes at ca. 80 % af det økologiske detailsalg foregår via disse kanaler. Den resterende andel handles primært gennem minimarkeder, alternative salgskanaler, m.v. Import og eksport af økologisk frugt og grønt Danmark har udviklet sig til en udpræget nettoimportør af både økologisk frugt og grønt, jf. nedenstående figur. Import og eksport af henholdsvis frugt og grønt: Kilde Danmarks statistik, statistikbanken Udenrigshandel med økologiske grøntsager 200 Udenrigshandel med økologisk frugt, inkl. saft Mio. kr. 60 Mio. kr Import Eksport Import Eksport Det fremgår af figuren, at importen målt i værdi for både frugt og grønt over en årrække har udvist en klart stigende tendens. Tendensen dækker givetvis over en reel stigning i efterspørgsel efter økologisk frugt og grønt. En del af stigningen kan muligvis også forklares ved prisforskydninger samt evt. præferenceskift i retning mod flere højværdi produkter, der ikke nødvendigvis kan produceres i Danmark. Af figuren fremgår det videre, at udviklingen i den danske eksport af økologiske grøntsager har været meget beskeden. Eks- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 6

7 porten af økologisk frugt viser en bemærkelsesværdig stigning på 116 % fra 2006 til Det bemærkes at en del af eksporten stammer fra reeksport og dermed ikke bunder i en egentlig dansk produktion. Værdien af reeksporten kendes ikke. På grøntområdet er gulerødder og tomater de værdimæssigt største importafgrøder, ligesom de også repræsenterer den største salgsværdi i detailsalget af grønsager herhjemme. Kartofler og broccoli er også blandt de seks mest importerede økologiske grønsager. Det er samtidig grønsager, der også produceres i Danmark. Både grossister og salgssteder angiver årstidsbestemte sæsonudsving og manglende udbud som de vigtigste importgrunde. Men også kvalitet og pris spiller ind flere steder. Selv om man som udgangspunkt foretrækker danske produkter, kan de blive fravalgt, hvis man kan få en bedre kvalitet til en billigere pris i udlandet. Der er forskel på, hvor vigtigt, det danske perspektiv er for de forskellige virksomheder (og hvor vigtigt de mener, det er for forbrugerne). En del af de importerede produkter ompakkes i Danmark, hvorefter det danske røde Ø-mærke kan sættes på, hvis EU-reglerne er overholdt. Værdimæssigt udgøres den største import i aftagende rækkefølge af; gulerødder, tomater, peberfrugt, agurker og asier samt kartofler, blomkål og broccoli. Nedenstående figur viser importen af udvalgte økologiske grøntsager. Import af grøntsager, kr. Gulerødder Tomater Peberfrugter Agurker og asier, friske Kartofler Blomkål og broccoli Ærter, frosne Courgetter Spinat, frossen Hvidkål og rødkål Porrer Hvidløg Salat, andet Kål, andet Bønner, friske Bladselleri Bønner, frosne Auberginer Hovedsalat Asparges Sukkermajs, frosne Spinat, frisk Grønsagsblandinger, frosne Knoldselleri Ærter, friske Import af udvalgte økologiske grøntsager: Kilde vidensyntesen (Danmarks statistik 2006) Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 7

8 Vi importerer også hvert år frosne grønsager som fx ærter og bønner. Her kan importen ikke forklares med årstidsargumenter, men kan ud over almindelig mangel på udbud også skyldes et behov for øget produktudvikling og forarbejdning. Ud over tomater importeres også peberfrugter og agurker afgrøder, som her i Danmark kun kan dyrkes i drivhus. Overordnet set fremstår importen på grøntområdet som et supplement til det danske marked på grund af klima og årstidsfaktorer. Dog udgør hensyn til kvalitet og pris samtidig et konkurrencemæssigt pres på den danske produktion, ikke mindst fordi virksomhederne i forvejen importerer en del af året. Det betyder, at de i forvejen har god kontakt til udenlandske forhandlere/producenter. På frugtsiden indtager økologiske æbler førstepladsen som det mest værditunge importprodukt, foran eksotiske produkter som bananer, appelsiner, nødder osv. Selv om æbler kan dyrkes i Danmark, blev der i 2006 importeret økologiske æbler for mere end 22 mio. kr. Det svarer til 2/3 af supermarkedernes samlede salgsværdi for friske økologiske æbler samme år. Her begrundes importen fra virksomhedernes side især med et hensyn til kvalitet og pris. Specielt nævnes synskvalitet som en parameter, hvor de danske æbler har svært ved at konkurrere. Importen af frugt målt i forhold til værdi fremgår af nedenstående figur. Import af frugt, kr. Æbler, friske Bananer, friske Appelsiner, friske Nødder Pærer, friske Æblesaft Dadler og figner Citroner Druer, friske Appelsinsaft Clementiner, mandariner Meloner, friske Frugter, tørrede Kiwifrugter, friske Jordbær, frosne Avokadoer Sultanas Hindbær, frosne Nektariner og ferskener Syltetøj, marmelade m.v. Grape, lime o. lign. Annanas Syltetøj, citrus Blommer, friske Solbær, frosne Jordbær, friske Frugtblandinger, tørrede Kirsebær, friske Bananer, tørrede Æblemos Import af udvalgte økologiske frugter og frugtprodukter: kilde Vidensyntesen (Danmarks Statistik, 2006) Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 8

9 Ud over en lang række eksotiske frugter som ikke naturligt kan dyrkes i Danmark, findes der også klassiske danske bær på listen over importeret frugt. Især frosne økologiske jordbær og hindbær hentes i pænt omfang hjem fra udlandet. Til gengæld er importen af friske bær meget beskeden. De frosne bær anvendes blandt andet til de økologiske yoghurter og andre mejeriprodukter. De købes ind via frugtforarbejdningsvirksomheder. Her begrundes importen med et behov for at købe store mængder ad gangen til en pris, som ligger langt fra den pris, man betaler for danske økologiske konsumbær. Hvor det i Polen måske kan betale sig at dyrke økologiske jordbær udelukkende til industri, vil det i Danmark som regel være et biprodukt til en produktion af konsumbær. En betydelig del af den økologiske frugtimport udgøres altså af produkter, der dyrkningsmæssigt godt kunne produceres i Danmark. Det gælder både for de friske frugter - såsom æbler og de frosne eller forarbejdede produkter jordbær, hindbær, æblesaft mv. Konkurrenceparametrene for den danske produktion er for æblers vedkommende både kvalitet og pris. For industribærrene handler konkurrencen først og fremmest om pris. Af nedenstående figur fremgår de syv væsentligste eksporterende lande af frugt og grøntsager målt i værdi til Danmark. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 9

10 Udenrigshandel med økologis frugt og grøntsager - import. Kilde Danmarks statistik, Frugt og grøntsager kr. 0 Holland Italien Spanien Tyskland Frankrig Sverige Storbritanien Holland og Italien udgør de to største eksportører til Danmark. Opmærksomheden henledes på, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem eksportland og Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 10

11 oprindelsesland. F.eks. reeksporterer Holland en række varer til Danmark, der har oprindelse uden for Holland f.eks. Argentina m.v. De vigtigste eksportmarkeder for økologisk frugt og grøntsager fremgår af nedenstående figur. Det bemærkes, at eksporten til Sverige er steget markant i den viste periode Frugt og grøntsager kr Sverige Tyskland Storbritanien Italien Frankrig Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 11

12 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - Frugt Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande Produktionen af kernefrugt er så lille, at den ikke engang i den danske højsæson (august februar) dækker forbrugernes behov. Der importeres store mængder kernefrugt året rundt. Og andelen af økologisk frugt er stigende. Der er mange små producenter af kernefrugt (under 2 hektar), hvor sortering, pakning og afsætning primært foretages af producenten selv umiddelbart efter høst. Afsætning her sker primært til grossister samt ved vej- og torvesalg. Større producenter (over 5 hektar) afsætter typisk via en producentorganisation, hvor der er fælles lagring, sortering, pakning og afsætning. Afsætningen sker her typisk til supermarkeder og grossister. Tyskland og Holland satser meget på eksport af økologisk frugt til Danmark. Endvidere er Polen i gang med en væsentlig ekspansion i arealerne med økologisk frugt. Dette sammenholdt med disse landets lavere produktionsomkostninger, giver den danske frugtavl en presset konkurrencesituation. Der er en god efterspørgsel efter dansk produceret frugt og mange forbrugere vil også gerne betale en merpris for den danske produktion. Dette skyldes flere forhold: Det er således, at des tættere på den nordlige dyrkningsgrænse, man dyrker en frugt, des højere kvalitet har frugten med hensyn til smagsudvikling mm. Forbrugeren kan ofte identificere sig bedre med den danske producent. Større gennemsigtighed i forhold til hele produktionen kan understøtte større troværdighed. Vor egen produktion giver en større variation i udbuddet af forskellige sorter (i stedet for de 4-6 standardsorter). Der er en stor opblomstring af det nordiske køkken og forskellige kulinariske foreninger, der sætter fokus på lokale fødevarer og de særlige traditioner der knytter sig til disse. Food-miles og CO-problemmet. Hvorfor skal fødevarer transporteres verden rundt også i sæsonen, hvor de udvikles perfekt i vor egen jord? Det danske Ø-mærke I relation til, at forbrugeren ønsker de danske produkter, så mener en række frugtavlere at det er et stigende problem at det danske Ø-mærke ikke er forbeholdt de danske produkter. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 12

13 Mange forbrugere opfatter, at Ø-mærket angiver, at det er et dansk produceret de køber. Dette anses af avlerne at blive udnyttet af supermarkedskæderne og de udenlandske eksportører. Avlerne anser at der er en meget stor trafik af udenlandske fødevarer som kommer ind over en dansk omladning. Hvor man får det danske ø-mærke sat på produktet, når blot omladningen er sket i et dansk økologikontrolleret pakkeri. Dette synes meget frustrerende for de danske producenter, der herigennem får ødelagt en væsentlig del af forbrugerens præference for en dansk produktion. Og man får en meget stærk konkurrence fra en udenlandsk produktion, der er produceret under helt andre vilkår. Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse, ukrudtstyring samt næringsstofforsyning Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer: Skadedyrsbekæmpelse Den røde æblebladlus er ødelæggende for hele for hele plantagen. Hvis man får et angreb, vil dette sprede sig hurtigt i plantagen og angrebet betyder direkte ødelæggelse af væksten, da nye skud i træerne ødelægges. Flere danske økologiske plantager (Herunder store dele af Fejø forsøgsplantage for få år siden) er bukket under for disse angreb og vil absolut kunne blive en økonomisk ruin for frugtavleren, set i lyset af de meget store etableringsudgifter, der hermed går tabt. Plantebeskyttelsesmidler her kunne være: -- Azadiractin (stoffet er søgt optaget på bilag I, hvorfor der er chance for at dette optages i løbet af det næste årstid) -- Alternativt behandling med naturligt pyrethrin (vurderes, at der kan opnås markedsføring af dette middel i løbet af de nærmeste par år) Æblebladhveps angriber i blomstringen, hvor æglægningen sker og larverne udvikles i den tidlige frugt. Larven ødelægger frugten og kan fortsætte over i nabofrugter. Angrebne frugter falder af, men disse angriber kan give meget omfattende udbyttetab. Når hvepsen ikke bekæmpes vil der ske en fortsat opformering i plantagen efter angreb og dermed accelererer problemet. (De større plantager, der nu er under omlægning til økologi har netop i 2009 oplevet store angreb af denne hveps). Plantebeskyttelser som frugtavlerne har peget på er: -- Kvassia (stoffet kunne ikke optages på bilag I (positivlisten) i EU s pesticid direktiv og midlet er ikke genansøgt optaget, kvassia bliver hermed ikke umiddelbart en mulighed på den korte bane. Forskellige viklere angriber frugten henover sommeren. Der findes forskellige arter som giver forskellige skader (orm i æbler eller deformiter og gnav i skrællen) - Der findes forskellige feromon-forvirringsteknikker, som kan reducere opformeringen af disse viklere. Disse forvirringsteknikker er nærmest standardbehandling i øvrige europæiske lande, men ikke godkendt i Danmark. Dog er der indgivet ansøgning om godkendelse af et sådant produkt til Miljøstyrelsen, og den forventes færdigbehandlet indenfor et år. Til bekæmpelse af æblevikleren er der blevet godkendt et middel i Danmark, nemlig Madex (en virus), som er fuldstændig specifik til bekæmpelse af netop æblevikleren. I sydeuropa op- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 13

14 lever man dog nu at æblevikleren har udviklet resistens mod Madex, derfor er en variant af vira en under udvikling og skal derfor også søges godkendt i Danmark. Spindemider og rustmider suger kraften ud træernes blade og ødelægger frugtens næringsstofforsyning. Normalt vil man ikke få problemer med dette, såfremt man har en god nyttedyrsfauna, rovmider, i plantagen. Problemet opstår dog nemt ved en meget ensidig brug af svovl til skurvbekæmpelse, jf. nedenfor. Svovl kan genere rovmider, således at vor naturlige beskyttelse mod spindemiderne forsvinder. Alternative skurvmidler (kaliumbicarbonat (bagepulver)) til nogle af skurvbehandlingerne vil derfor kunne medvirke til at beskytte rovmiderne. Syrehveps er en hveps som opformeres i bredbladet ukrudt og som angriber frugten kort før plukning. Frugten vil rådne efter angreb. Den store udfordring her er, at man ved økologisk drift fortsat har store problemer med ukrudtsbekæmpelsen, jf. nedenfor. Pæregalmyg. Vedrørende skadedyrsbekæmpelse er den væsentligste forebyggende metode, at man sikrer og passer på en optimal nyttedyrsfauna i sin plantage. Både med hensyn til insekter og fugle. Udtynding: Særdeles afgørende for vedvarende og stabilt udbytte, at man ikke accepterer overbelastning af træerne med frugtsætning. Derfor skal der udtyndes allerede ved blomstringen. I konventionel avl bruges forskellige kemikalier og salte (ATS) til dette. I udlandet anvendes svovlkalk i flere sorter. Der er en igangværende afprøvning i gang på Årslev Forsøgsstation med anvendelse af almindeligt bordsalt( NaCl) der ser meget lovende ud. Det vil formentlig i løbet af de nærmeste par år kunne anvendes som plantebeskyttelsesmiddel, idet det er sandsynligt at NaCl optages på EU listen over basisstoffer som kan anvendes som plantebeskyttelsesmidler, men som ikke er markedsført som sådan, men som fx fødevarer. Men dernæst skal NaCl optages på økologiforordningens bilag 2. Næringsstoffer: Kvælstof, fosfor og kali. Der må anvendes organisk gødning og indtil videre i begrænset omfang også fra ikke økologiske dyrebesætnng. Det synes hurtigt, at kunne blive problematisk at fremskaffe tilstrækkeligt næringsstoffer, da adgangen til økologisk gødning er ret begrænset. Udbringning af organisk gødning er problematisk, da der kræves specialmaskiner til frugtplantagen. Pilleteret hønsemøj har en god næringsstofsammensætning og meget nem at udbringe. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 14

15 Kali Kernefrugt kræver meget kali under frugtudviklingen, hvilket kan være problematisk, da adgangen til brug af patentkali i Danmark er baseret på nogle normtal, der vurderes alt for lave i forhold til kernefrugt. Vinasse og Protamylase var udsolgt i 2009, da mange konventionnelle landmænd havde opkøbt disse produkter. I forhold til dyrkningen er der behov for at udbytterne skal op for at få CO2 fodaftrykket ned. Derfor er der brug for at udvikle produktionen yderligere. Etablering og drift Etableringsomkostninger for kernefrugt til intensiv drift andrager ca kr. pr ha. Herudover er der en etableringsperiode på 5 år inden plantagen er i fuld produktion. Kulturtiden er på år. Produktionen kræver professionel driftsledelse og store investeringer. Vedligeholdelse af en kernefrugtplantage er meget arbejdskraftkrævende, ca. 250 timer pr ha. årligt, eksklusive plukkearbejdet, der er direkte afhængig af udbyttet. Økologisk frugtavl er særlig arbejdskrævende med hensyn til ukrudtsbekæmpelse, udtynding og fjernelse af inficeret materiale fra plantagen (af hensyn til reduktion af opformering og smittetryk) Plukkeomkostningen for kernefrugt i en intensivt drevet frugtplantage er mellem 0,50 kr. og 1,50 kr. pr kg, afhængig af frugtkvalitet, arealstørrelse (intensivitet og ensartethed i plantning) og tekniske hjælpemidler. Samt afhængig af om, der anvendes arbejdskraft med danske overenskomster eller arbejdskraft fra udenlandske entreprenører. Økologisk udbytte i æbler svinger fra 1t/ha til 13t/ha. Gennemsnitligt over de sidste 5 år har udbyttet i økologisk kernefrugt været ca. 5-6 t/ha i de tidligere mindre og typisk mere ekstensive økologiske plantager. Udbyttet i intensive plantager giver et langt større potentielt udbytte pr hektar. I udlandet (Tyskland og Holland) kalkuleres med udbytter på helt op til 50 tons pr hektar. Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v. Lugerobotter er en mulighed UV-behandling bør desuden undersøges nærmere Da økologi er en lille målgruppe er der behov for at fremme internationalt samarbejde og virksomheders involvering i teknologiudvikling og forædling. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 15

16 Det økologiske sortsudvalg Stort med behov for såvel sortsudvikling som sortsafprøvning af sorter der passer til det danske klima. Dyrkningssikkerhed Produktionen er meget usikker. Store årsvariationer i udbytte og angreb af sygdomme og skadedyr gør produktionen meget risikobetonet. Det er ganske afgørende for rentabiliteten i frugtavl, at udbytterne bliver højere og stabile. Der er både meget store etableringsomkostninger og meget store driftsomkostninger, der er uafhængige af det aktuelle udbytte. Dyrkningssikkerheden i Danmark er langt ringere i Danmark end i mange af de lande, som vi importerer økologisk frugt fra. Dette skyldes primært, at der i Danmark næsten ikke er godkendt nogle af de økologiske plantebeskyttelsesmidler, som ellers er godkendt i EU-regi, og kan bruges i mange af de øvrige øvrige EU-lande. Effekt af klimaforandringer, der forventes i løbet af de kommende år Positive effekter: Flere og nye sorter, der i dag kun kan dyrkes sydpå kan nu også dyrkes i Danmark. Det er endvidere typisk således, at des tættere på den nordlige dyrkningsgrænse, man dyrker en frugt, des højere kvalitet har frugten med hensyn til smagsudvikling. Mindre risiko for frostskader. Negative effekter: Nogle sorter vil blive vanskeligt at dyrke, pga. denne ikke kan udvikles tilstrækkeligt før modenhed. (Dette gælder f.eks. allerede nu, hvor pæren Clara Friis opleves mere problematisk at dyrke.) Et mere ekstremt klima betyder større risiko for såvel hagl- som stormskader. Og lange tørkeperioder i vækstsæsonen gør produktionen afhængig af etablering af vandingsanlæg. (Der ses også allerede en del plantager nede i Europa, som har satset på overdækning med haglnet. Hvilket beløber sig til ca kr. pr hektar) Vigtigste komparative fordele og ulemper Fordele: Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 16

17 F.eks. stor efterspørgsel efter en dansk variant eller lokale produkter Ulemper: forbud med brug af mange økologiske plantebeskyttesesmidler, der er tilladt i andre EU-lande. Ulige konkurrence, da importeret kernefrugt netop er dyrket med anvendelse af disse midler. Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Mange af de af frugtavlere som Poul Rytter Larsen samarbejder med, har overvejet at udvide, men tid, jord og penge nævnes som begrænsende faktorer i relation til stor dyrkningsusikkerhed. Mangelfuld kontrol af skurv nævnes af flere, herunder manglende tilladelse til brug af økologisk godkendte skurvbekæmpelsesmidler. Afsætning er ikke en begrænsende faktor. Frugtavl er meget omkostningstung at etablere og kræver ofte meget håndarbejde, da teknologianvendelse fortsat er ret begrænset i plantagerne. Derudover afsættes kernefrugt oftest til frisk konsum, der ikke må have overfladefejl eller angreb af sygdomme og skadedyr, både fordi det forringer udbyttet, men også fordi varerne så hverken kan eller må sælges i butikkerne. En forudsætning for anvendelsen af de økologiske plantebeskyttelsesmidler i Danmark er, at Miljøstyrelsen har godkendt disse midler. En godkendelse kræver, at der søges (typisk af en interesseret forhandler af midlerne) en særlig dansk godkendelse med tilhørende dokumentationsmateriale for midlets eventuelle miljøpåvirkning. Her er en meget kraftig barriere for en øget dansk økologisk frugtavl, da det økologiske kernefrugtareal i Danmark er så lille, at forhandlere har svært ved at se en god forretning i at lave/fremskaffe disse ofte meget store investeringer i dokumentationsmateriale. En vækst i den danske økologiske frugtavl forudsætter, at erhvervet får disse midler til rådighed, således at dyrkningssikkerheden kan blive rimelig. Da Danmark i dag har så lille et areal med økologisk produktion er der ikke basis for nogen konkurrence i udbudet af plantebeskyttelsesmidler. En forhandler/importør, der i Miljøstyrelsen har fået godkendt et produktnavn opnår en monopollignende position for dette produkt. Dette bevirker således at plantebeskyttelsesmidler bliver langt dyrere i Danmark end i andre EU-lande, hvor der er flere udbydere. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 17

18 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - Bær (Solbær, jordbær og surkirsebær) Solbær Markedsmæssige forhold Solbær afsættes næsten udelukkende til industri, hvor nogle få danske virksomheder aftager økologiske solbær. Salg af friske solbær sker i meget begrænset omfang, typisk med salg direkte fra høstmaskinen til forbrugere. Næringsstoffer Solbærs behov for kvælstof er på 100 kg N pr. ha pr år og denne mængde kan vanskeligt tilføres ved overholdelse af de økologiske dyrkningsregler. For øjeblikket pågår forsøg med dækkulturer, der måske kan producere den nødvendige mængde N. Solbær har normalt intet behov for tilførsel af fosfor. Kalium er derimod et vigtigt næringsstof. En årlig tilførsel på 100 kg kalium pr. ha anbefales. Tilførslen sker efter bladenes indhold af kalium det foregående år i august. Klima og jordbundskrav Kystnære områder og på højtliggende arealer, hvor faren for nattefrost i blomstringstiden er relativt lille er bedst egnet. Der bør være gode læforhold. Kvalitetskrav Der er ingen handelsnormer for solbær. De danske forarbejdningsvirksomheder afregner ikke øko-solbær efter kvalitet. Konventionelle solbær afregnes i øjeblikket efter brix -værdi, som betegner sukkerindhold og dermed modenhedsgrad. Etablering og drift Etableringsomkostninger til plantemateriale andrager ca kr pr ha. Produktionen høstes maskinelt. Det er ikke nødvendigt at investere i høstmaskine, idet der findes maskinstationer, der udfører dette arbejde. Kulturtiden er på 10 år. Det total arbejdsforbrug er ca. 60 timer pr. ha pr. år. Solbærudbyttet ligger på ca. 2t/ha i gennemsnit af de seneste 5 år, med udsving fra < 1t/ha til 4,5 t/ha. Udbyttet i solbær påvirkes relativt ofte af lokal nattefrost. Vigtigste sorter Ben Lomond er stadig hovedsort. Den giver en fin saftkvalitet, men er meget følsom for meldug. Titania vælges ofte til nyplantninger idet den har givet gode forsøgs-udbytter under økol. forhold. Ben Alder er blevet plantet en del, men flere rydder dem p.gr.a. angreb af knopgalmider. En ny sort Ben Loyal har i økol. forsøg givet meget lovende udbytter, men den har et lavt farveog vitaminindhold. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 18

19 Sygdomme/skadedyr Gråskimmel i blomstringen angives som det største problem. Det medfører at blomsterne/bærrene drysser af. Meldug ses altid i sorten Ben Lomond, men avlerne mener ikke, det er noget stort problem. Skivesvamp og filtrust afløver buskene efter høst, det er også et problem. Forebyggelse af svampesygdomme sker med sortsvalg, hvor bl.a. Titania er en meget robust sort. Bekæmpelse af gråskimmel foretages af enkelte ved at lade humlebier udbringe svampen Trichoderma, som angriber gråskimmel. Bekæmpelse af meldug foretages af nogle ved sprøjtninger med svovl. Der er også erfaring for at bredspredning af gylle/ajle i det tidlige forår bekæmper meldug. Effekten af disse behandlinger undersøges i øjeblikket i et græsrodsforskningsforsøg. Af skadedyr kan viklerlarver lokalt være altødelæggende. Knopgalmider er et udbredt problem i ældre plantninger. Bladhvepselarver, havesnegle og ørentviste kan optræde som forurening af produktet i høstkasserne (men kravler som regel selv ud). Bladlus og bladgalmyg ses af og til. Forebyggelse sker ved opsætning af fuglekasser. Bekæmpelse af viklerlarver er forsøgt med vekslende held med det biologiske middel Bacillus Thuringiensis. Bekæmpelse af knopgalmider sker med svovl. Fjernelse af angrebne knopper/buske har i enkelte tilfælde bremset et angreb. Total nedskæring af angrebne buske, hvor materialet fjernes fra marken har også bremset et knopgalmideangreb. Ukrudt Burresnerre er det største problem, kvik, agersnerler og tidsler de næste. Ukrudt bekæmpes af nogle med et sideforskudt jordbehandlingsredskab i selve rækken og klipning af græsbanerne mellem rækkerne. Andre nøjes med at klippe græs og ukrudt tæt ind til buskene. De fleste bruger tid på at håndluge burresnerre. Sorten Ben Lomond er lettere at holde ren end andre sorter, da den er bred og skygger godt for ukrudtet., når den først er vokset til. Flere forsøg på avlerniveau søger at finde nye redskaber/metoder til renholdelse i solbær bl.a. med plastdækning og ukrudtsbrænding. Resultaterne kan måske nedbringe arbejdstiden til renholdelse i fremtiden. Dyrkningssikkerhed Angreb af skadedyr og sygdomme gør produktionen usikker. Der forekommer store årsvariationer i udbytteniveauet, og det er generelt lavt. Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Omlægning af eksisterende plantninger koster dyrt som følge af de 2 års omlæg-ningstid, det begrænser lysten til at omlægge. Løs arbejdskraft til f.eks. at luge burresnerre er svært at skaffe. Ukrudtsbekæmpelsen er for tidkrævende med nuværende teknik. Manglende viden og erfaring om næringsstofforhold, sygdoms- og skadedyrsregulering under økologiske forhold begrænser dyrkningssikkerheden. Afsætning nævnes ikke som begrænsende faktor. Behov for forbedrede teknikker 0-5 år / >5 år Kulturteknik til ukrudtsbekæmpelse, økologisk godkendte midler til bekæmpelse af skadevoldere. >5 år: Sortsresistens. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 19

20 Jordbær Markedsmæssige forhold Afsætningen sker via supermarkeder og grossister men i høj grad direkte til forbruger via vejsalg og selv-pluk. Kun en meget begrænset mængde af danske øko-jordbær går til industri. Der importeres økologiske jordbær både til frisk konsum og til industri. Jordbærmarkedet er skrøbeligt, da det reagerer hurtigt på kvalitetsfejl, men bærrene har indtil nu kunnet afsættes til rimelige priser. Næringsstoffer Jordbærs behov for kvælstof er lille, og den anbefalede tilførsel (ca. 50 kg N/ ha) kan dækkes ved økologisk produktion. Jordbær har normalt intet behov for tilførsel af fosfor. Kalium er derimod et vigtigt næringsstof for jordbær. Der anbefales en god grundgødskning af jorden inden plantning af jordbær. En årlig tilførsel på 120 kg kalium pr. ha er almindelig. Tilførslen sker efter bladenes indhold af kalium. Klima og jordbundskrav Jordbær klarer sig godt over hele landet. Det er nødvendigt at kunne vande produktionen og jorden skal være veldrænet. Kvalitetskrav EU s handelsnormer sætter følgende mindstekrav: Bærrene skal være hele, med has og kort stilk, være sunde, friske, rene og fri for unormal fugt og fremmed lugt/smag og praktisk taget fri for skader. De skal også være tilstrækkeligt udviklede og modne. Jordbær til supermarkedssalg skal normalt mindst opfylde krav til klasse I (22 mm). I klasse I tillades: mindre fejl ved formen samt en lille hvidlig plet på højst 1/10 af bærrets overflade. Desuden skal de være praktisk taget fri for jord. Ved vejsalg og selvpluk spiller klassificeringen en mindre rolle, men jordbærkunder er generelt kritiske. Etablering og drift Etableringsomkostninger til plantemateriale af jordbær andrager ca kr pr ha. Dertil kommer investering i visse specialmaskiner. Produktion af jordbær sker kun i begrænset omfang, da jordbær kræver vanding, god driftsledelse, og ikke mindst har et meget stort arbejdskraftforbrug, incl. plukning ca timer pr ha. Jordbærudbytter ligger på 6-7 t/ha i gns. over de sidste 5 år med udsving fra 3t/ha til 13t/ha. Udbyttet afhænger meget af sortsvalg og klima, men også af plukkemetoden. Selvpluk giver en ringere høstprocent, og dermed lavere udbytte. Vigtigste sorter Honeoye, Polka, Korona og Dania er de mest anvendte, desuden dyrkes lidt Kent, Symphony, Senga Sengana, Pegasus og Pandora. Fremkomsten af sorten Honeoye har haft stor betydning for udviklingen af økologisk jordbærdyrkning. Honeoye angribes stort set ikke af svampesygdomme og giver der- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 20

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Væksthus i Nuuk Rapport udarbejdet af Nuuk kommune, Teknisk forvaltning Driftsafdelingen

Væksthus i Nuuk Rapport udarbejdet af Nuuk kommune, Teknisk forvaltning Driftsafdelingen Væksthus i Nuuk Rapport udarbejdet af, Teknisk forvaltning Driftsafdelingen 1 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse 3 Produktionsmuligheder 3 Fysiske og tekniske forhold.3 Forbrændingsanlæggets varmeproduktion...5

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Produktionsoptimering i frugt og bær

Produktionsoptimering i frugt og bær Produktionsoptimering i frugt og bær Projektet består af 7 delprojekter: 2. Optimering og udvikling af beslutningsstøttesystemet RIMpro 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler 5. Udvikling af mekanisk

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes university of copenhagen Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes Publication date: 2001 Document Version

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Produktionsafgiftfonden - PAF

Produktionsafgiftfonden - PAF Produktionsafgiftfonden - PAF Alle arealer tilplantet med nob og ngr er pligtig at betale Der ydes tilskud til forskning, udvikling og markedsføring efter ansøgning Resultater formidles i årsberetning,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 6 Frosset frugt og grønt

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 6 Frosset frugt og grønt 27. august 2008 Deltagere Kirsten Larsen, KRAM Madservice Hanne Munck, Kalundborg Madservice Birgitte Viereck, Sønderjysk Kål Lisbeth Vittrup, INCO Danmark Bjørn Zastrow, Findus Mie Berggren Høj, Landbrugsrådet

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 6. november 2009 Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt!

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! Hakke- / Rivejern Model Nr.: 1995 10-i-1 til køkkenet Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! BETJENINGSVEJLEDNING Kære kunde! Normalt tager det lang tid

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere