Barriere- og løsningskatalog. for frivilligområdet. Social- og Integrationsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barriere- og løsningskatalog. for frivilligområdet. Social- og Integrationsministeriet"

Transkript

1 Juni 2012 Barriere- og løsningskatalog Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Social- og Integrationsministeriet

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 Fremgangsmåde og metoder 4 Læsevejledning 6 2. Mulighed for at arbejde som frivillig 7 Barriere: Uklarhed om beskæftigelsesregler 7 Barriere: Frivillige på overførselsindkomst må ikke i tilstrækkeligt omfang arbejde frivilligt inden for deres kompetenceområde 8 Barriere: Personer, der ønsker at være frivillige, ved ikke, hvor de kan bruge deres kompetencer 9 Barriere: Rekruttering af frivillige er vanskeligt 10 Barriere: Beskatning af naturalier 10 Barriere: Lav takst ved befordringsudgifter 11 Barriere: Begrænset mulighed for løntilskud og virksomhedspraktik Finansiering 13 Barriere: Fravær af ramme-/basisfinansiering af frivillige foreninger 13 Barriere: Manglende støtte til allerede udviklede metoder 13 Barriere: Tidsbegrænsede tilskud 14 Barriere: Variation i krav til 18-ansøgninger 15 Barriere: Vanskeligt at få 18-midler til tværkommunale projekter Dokumentation 16 Barriere: Store krav til dokumentation 16 Barriere: Prioritering af effektdokumentation 17 Barriere: Dokumentation af madindhold Godkendelser/ tilladelser 19 Barriere: Børneattester kan ikke indhentes digitalt 19 Barriere: Regler for private virksomheder overføres til frivillige foreninger19 Barriere: Tilladelser til tilbagevendende arrangementer 20 Barriere: Uoverskuelige ansøgningsprocedurer 20 Barriere: Usikkerhed om, hvornår der skal udarbejdes APV 21 Barriere: Usikkerhed om arbejdsskadeforsikring 21 Barriere: EU overvejelse om fjernelse af momsfritagelse Samarbejdsrelationer 23

3 Barriere: Mange indgange til kommunen 23 Barriere: Kommunalt fokus på strategisk arbejde på frivilligområdet 23 Barriere: Manglende kommunikation mellem kommunalbestyrelsen og frivillige 24 Barriere: Kommunen har egne frivillige initiativer frem for at samarbejde med frivillige foreninger 24 Barriere: Manglende kendskab til det frivillige arbejde blandt sagsbehandlere i kommunerne 25 Barriere: Vanskeligt som kommunal leder at inkludere de frivillige i det kommunale arbejde 25 Barriere: Kommunale udbud er ikke sammensat, så de kan løses af frivillige foreninger 25 Barriere: Fravær af kommunale principper for, hvilke opgaver frivillige foreninger må varetage 26 Barriere: Uens vilkår i frivilligcentre på tværs af kommuner 26 Barriere: Manglende mulighed for at få lovforslag i høring Opfattelser af frivilligt arbejde 28 Barriere: Myte om, at de frivillige overtager ansattes job 28 Barriere: At begrebet arbejde bruges om den frivillige indsats 28 Barriere: Manglende anerkendelse af den frivillige indsats Bilag: Deltageroversigt 30

4 1. Indledning Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund. Regeringsgrundlag 2011 I 2010 udførte cirka 43 procent af danskerne over 16 år frivilligt arbejde. 1 Det afspejler en lang tradition for, at mange danskere udfører en frivillig indsats, der har stor betydning for det danske velfærdssamfund. På frivilligområdet arbejdes under en række rammebetingelser, der har betydning for både den enkelte frivillige og for de frivillige foreninger. De frivillige og foreningerne kan i den forbindelse møde barrierer, der gør det vanskeligt, dyrt eller tidskrævende at udføre det frivillige arbejde. Barriererne kan have meget forskellig karakter nogle kan påvirke få specifikke foreninger eller frivillige, mens andre kan opleves som en udfordring for mange. I både regeringsgrundlaget og i charter for samspil mellem det frivillige Danmark/foreningsdanmark og det offentlige er der fokus på vigtigheden af, at det ikke må være unødigt besværligt at udføre frivilligt arbejde. Social- og Integrationsministeriet har i forlængelse heraf besluttet at igangsætte en analyse med henblik på at identificere specifikke områder, der opleves som barrierer i forhold til det frivillige arbejde. Undersøgelsen skal bidrage med konkrete løsningsforslag til, hvor barrierer for det frivillige arbejde kan mindskes det være sig i forhold til statslige regler, i forhold til kommunernes regler og procedurer eller i forhold til de frivillige foreningers egen tilrettelæggelse og opgavevaretagelse. Dette barriere- og løsningskatalog udgør Deloittes kortlægning af både de oplevede barrierer og aktørerne på områdets egne løsningsforslag på frivilligområdet. Fremgangsmåde og metoder Der er lagt vægt på, at aktørerne på området har været meget involveret i afdækning af både barrierer og løsningsforslag. Involveringen har været prioriteret i processen for at sikre, at barrierer og løsningsforslag kunne komme så tæt på frivilligt arbejde i praksis. For at afdække barrierer og løsningsforslag har både frivillige foreninger og kommuner været inddraget i processen. Udvalgte ministerier har også været inddraget med det primære formål at lytte og bidrage med viden. Se bilag 1 for oversigt over deltagere. Der er i forbindelse med afdækning af barrierer 1 Center for frivilligt socialt arbejde: Årsrapport Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

5 og løsningsforslag afholdt tre seminarer og en række forudgående fokusgruppeinterview. Dette katalog udgør en syntese af hele processen, og det understreges, at de enkelte foreninger derfor ikke nødvendigvis er enige i alle barrierer og løsningsforslag. Fokusgruppeinterview Der er gennemført en række fokusgruppeinterview med en række foreninger fra forskellige områder af den frivillige sektor. Formålet med fokusgrupperne har været at afdække barrierer og løsningsforslag i dybden. Dette er gjort ved at afholde fokusgruppeinterview med forskellige repræsentanter fra samme forening, der kunne bidrage med forskellige perspektiver på barrierer og løsningsforslag. Hver forening deltog således med repræsentanter fra forskellige steder i organisationen, eksempelvis ledelse, konsulenter, koordinatorer og frivillige med forskellige opgaver. Dette katalog udgør en syntese af hele processen og de enkelte foreninger er derfor ikke nødvendigvis enige i alle barrierer og løsningsforslag. Kick-off-seminar Formålet med kick-off-seminaret var at indsamle oplevelser af barrierer og løsningsforslag på tværs af områder, foreninger m.v. Kick-off-seminaret var et heldagsarrangement, hvor en bred deltagerskare arbejdede med at beskrive barrierer og tilhørende løsningsforslag. De omkring 60 deltagere var repræsentanter for en lang række frivillige, foreninger, kommuner og ministerier. Foreningerne deltog med både ansatte og frivillige. Arbejdet foregik i grupper, hvor deltagerne i fællesskab beskrev barrierer og løsningsforslag. På seminaret var der endvidere inspirationsoplæg fra professor på frivilligområdet fra Aarhus Universitet, Lars Skov Henriksen, og fra Frivilligrådets formand, Vibe Klarup Voetmann, samt introduktion til formålet med arbejdet ved social- og integrationsminister Karen Hækkerup. Uddybningsseminar Uddybningsseminaret havde til formål at kvalificere beskrivelser af barrierer og løsninger samt at vurdere omfanget af de enkelte barrierer. På baggrund af kick-off-seminaret udarbejdede Deloitte et udkast til et barriere- og løsningskatalog. Dette katalogudkast dannede udgangspunkt for uddybningsseminaret. På uddybningsseminaret arbejdede en mindre gruppe repræsentanter fra foreninger og kommuner og med at uddybe og kvalificere barrierer og løsningsforslag i kataloget. Udvalgte ministerier deltog for at lytte og evt. bidrage med viden. Valideringsseminar Det afsluttende valideringsseminar har til formål at validere og kvalificere de barrierer og løsningsforslag, der er udarbejdet. På baggrund af uddybningsseminaret har Deloitte udfoldet og suppleret en række af barriererne og løs- 5 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

6 ningerne i en ny version af barriere- og løsningskataloget. Kataloget har dannet grundlag for valideringsseminaret, hvor deltagerne har gennemgået barrierer og løsningsforslag og givet input til valideringen af disse. På baggrund af valideringsseminaret har Deloitte udarbejdet det endelige barriere- og løsningskatalog. Med udgangspunkt i barriere- og løsningskataloget vil Social og Integrationsministeriet i samarbejde med en række andre ministerier arbejde videre med henblik på at begrænse barrierer for frivilligt arbejde. Læsevejledning Dette katalog består af en række barrierer med tilhørende løsningsforslag. Barrierer og løsningsforslag er nummereret fortløbende og inddelt i seks temaer. Mulighed for at arbejde som frivillig (kapitel 2) Finansiering (kapitel 3) Dokumentation (kapitel 4) Godkendelser/tilladelser (kapitel 5) Samarbejdsrelationer (kapitel 6) Opfattelser af frivilligt arbejde (kapitel 7) Under hvert tema præsenteres barrierer og tilhørende løsningsforslag. Der gives en kort beskrivelse af selve barrieren samt de medvirkende foreningers og kommuners vurdering af: Hvem påvirkes: Er det den enkelte frivillige, foreningen eller både den frivillige og foreningen? Hvor mange påvirkes: Er det få, flere eller mange? Barrierens omfang: Er barrieren mindre indgribende, indgribende eller meget indgribende i det frivillige arbejde, der udføres? For hver barriere er vurderingerne angivet i overbliksform, jf. illustrationen i tabellen nedenfor. I dette eksempel er det således både individ og organisation, der påvirkes. Barrieren påvirker flere og er meget indgribende i det frivillige arbejde. 6 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

7 2. Mulighed for at arbejde som frivillig Barriere: Uklarhed om beskæftigelsesregler Mange frivillige oplever, at der er en uensartet fortolkning af reglerne på beskæftigelsesområdet. Der er variation på tværs af a-kasser, kommuner, frivillige og ledere på frivilligområdet m.m. Eksempelvis kan medlemmer af forskellige a-kasser få forskellig rådgivning om, hvorvidt de må udføre frivilligt arbejde, og hvor meget frivilligt arbejde de i så fald må udføre. Ufordringen for a-kasserne er, at de kan sanktioneres økonomisk. Hvis en person udfører uretmæssigt frivilligt arbejde, kan det betyde, at a-kassen ikke kan få refusion. Foreningerne oplever endvidere, at mange personer på overførselsindkomst gerne vil udføre frivilligt arbejde men oplever at være begrænset af en usikkerhed om hvor mange timer, de må udføre frivilligt arbejde uden at deres ydelse bliver reduceret. Mange af de frivillige foreninger peger på, at usikkerheden om disse betyder, at mange, der gerne vil udføre en frivillig indsats ud over denne ramme, tvinges til at begrænse indsatsen Ligeledes kan 4-timers-reglen betyde, at jobsøgende ikke har mulighed for at udføre opkvalificerende frivilligt arbejde parallelt med jobsøgningen uden at få reduceret deres dagpengetilskud. Det er en oplevelse blandt mange frivillige foreninger, at potentielle frivillige på overførselsindkomst ikke tør melde sig som frivillige, fordi de er bange for at miste deres overførselsindkomst. Der peges også på, at dagpengeområdet har klarere regler, mens reglerne på kontanthjælps-, og fleksjobområdet er mere uklare. Løsningsforslag: Klarere regler Reglerne for, hvor meget frivilligt arbejde man må udføre på overførselsindkomst, kan ifølge flere frivillige og foreninger præciseres, således at skønsrummet og mulighederne for misforståelser er mindre. Det bør herunder tyde- 7 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

8 liggøres, hvor meget man må arbejde, når man som frivillig eksempelvis skal være til rådighed for arbejdsmarkedet. Flere foreninger har foreslået, at det bliver gjort muligt at udføre mere (fx 15 timer) eller ubegrænset frivilligt arbejde.foreningerne foreslår ligeledes, at der kan foretages en ændring af lovgivningen, således at der, hvis den jobsøgende lever op til forpligtigelserne i forbindelse med jobsøgning, kan være ubegrænsede muligheder for at udføre frivilligt arbejde. Endvidere foreslås det, at lovgivningen kan ændres, så den afspejler, at frivilligt arbejde styrker kompetencerne og øger netværksmulighederne, således at man som frivillig bruger tid på at opkvalificere sig til ordinært arbejde. Det vil give a-kasserne bedre mulighed for at tænke i muligheder frem for timebegrænsninger. Løsningsforslag: Fortolkningsstøtte til myndigheder Flere foreninger peger på, at ministerierne kan yde fortolkningsstøtte i form af en vejledning til a-kasser, jobcentre og frivillige foreninger om reglerne for, hvor meget frivilligt arbejde man må udføre på overførselsindkomst. Løsningsforslag: Vejledning til frivillige pjece om regler Det foreslås herudover, at der kan udarbejdes pjecer, der på en lettilgængelig og overskuelig måde forklarer reglerne for, hvad og hvor meget du må udføre som frivillig, når du for eksempel er på dagpenge. Pjecerne kan placeres hos a-kasser, jobcentre, på beskæftigelsesministeriets hjemmeside osv. Barriere: Frivillige på overførselsindkomst må ikke i tilstrækkeligt omfang arbejde frivilligt inden for deres kompetenceområde I forlængelse af ovenstående barrierer oplever mange frivillige, at de, hvis de er arbejdsløse, ikke i tilstrækkelig høj grad må udføre frivilligt arbejde inden for deres kompetenceområde. Dette på trods af, at flere oplever, at de gerne vil og kan bidrage med deres kompetencer. Begrænsningerne i adgangen til at arbejde frivilligt og ulønnet er begrundet i, at der typisk er tale om arbejdsopgaver,, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Der er ikke tale om, at bestemte faggrupper helt er afskåret fra at arbejde frivilligt og ulønnet. 8 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

9 Løsningsforslag: Indføre undtagelse om frivilligt arbejde Det foreslås, at alle arbejdsopgaver skal kunne udføres af frivillige i et vist antal timer om ugen uanset fagområde. Barriere: Personer, der ønsker at være frivillige, ved ikke, hvor de kan bruge deres kompetencer Flere frivillige og foreninger har givet udtryk for, at personer, der gerne vil være frivillige, ikke ved, hvor og hvordan de kan bidrage. De har svært ved at finde de relevante foreninger. Foreningerne oplever således, at der findes områder, hvor der efterspørges frivillig arbejdskraft og bestemte kompetencer, men de potentielle frivillige ved ikke, at deres indsats og kompetencer efterspørges. Løsningsforslag: Frivilligportal Foreningerne peger på, at der med fordel kan etableres en frivilligportal på kommunernes hjemmesider. Dog skal det bemærkes, at Frivilligjob.dk og Projekt Frivillig allerede eksisterer, og at Center for Frivilligt Socialt Arbejde er ved at udvikle et koncept for en national foreningsdatabase. I databasen skal det blandt andet være muligt for borgere at søge konkrete foreninger. De tre løsninger kunne ifølge flere foreninger med fordel samles på én hjemmeside. Endvidere kan portalen (eller portalerne) i højere grad markedsføres, eksempelvis via apps. Løsningsforslag: Udbrede eksisterende portaler Som alternativ til oprettelsen af en ny frivillig portal kan de eksisterende løsninger udbygges og markedsføres, herunder kan Frivilligjob.dk udbygges, så eksempelvis foreslås det at kommuner eller boligselskaber også kan oprette jobannoncer. Det bemærkes, Frivilligjob.dk i dag som udgangspunkt allerede godkender opslag fra kommunale/offentlige institutioner og initiativer - dog med visse begrænsninger, som er beskrevet på hjemmesiden. Retningslinjerne for kommunale/offentlige institutioners adgang til opslag på Frivilligjob.dk lægger sig op af landsorganisationen FriSes anbefalinger om grænser mellem offentligt ansvar og frivilligt engagement. 9 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

10 Barriere: Rekruttering af frivillige er vanskeligt Flere foreninger oplever, at det er vanskeligt at rekruttere frivillige og særligt frivillige med ledelses- og koordineringskompetencer. Løsningsforslag: Frivilligportal Også i forhold til denne barriere fremhæves anvendelsen af en frivilligportal som en mulig løsning. Som nævnt ovenfor arbejder Center for Frivilligt Socialt Arbejde i øjeblikket med at udvikle et koncept for en national foreningsdatabase. Alternativt kan de eksisterende løsninger udbygges og markedsføres. Løsningsforslag: Uddannelsesinstitutionerne kan formidle viden om mulighederne på frivilligområdet En række foreninger opfordrer uddannelsesinstitutionerne til at orientere de studerende om frivilligt arbejde, herunder bør de også informere om, at det også er muligt at bruge sin uddannelsesbaggrund aktivt i det frivillige arbejde. Alternativt kan de frivillige foreninger markedsføre sig mere direkte på uddannelsesinstitutionerne. Herudover foreslås det, at kendskabet til frivilligt arbejde udbredes gennem aktiveringsforløb. Løsningsforslag: Rekruttering gennem seniorordninger Endvidere peger nogle foreninger på, at kommunerne kunne lade medarbejdere på seniorordninger udføre frivilligt arbejde et antal timer om ugen. Dette kunne understøtte fremtidig rekruttering af disse medarbejdere. Barriere: Beskatning af naturalier Når man arbejder som frivillige, kan der være uklarhed om, hvordan man skal beskattes. Flere frivillige oplever usikkerhed om, hvorvidt de skal beskattes af for eksempel et måltid, de indtager i forbindelse med deres frivillige arbejde som eksempelvis spiseven for ældre medborgere. Dette gælder også for idrætsfrivillige, der kan få et måltid i forbindelse med aktiviteter. 10 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

11 Løsningsforslag: Fritagelse fra beskatning af måltider Det foreslås, at der sker en fritagelse fra beskatningen af betalte måltider og lignende, der indtages i forbindelse med det udførte frivillige arbejde. Eventuelt med anvendelse af en bagatelgrænse. Løsningsforslag: Øget vejledning til frivillige og foreninger om skatteforhold i forbindelse med naturalier Endvidere peger foreningerne på, at der kan udarbejdes informationsmateriale til frivillige og foreninger om muligheder for at give de frivillige måltider og lignende i forbindelse med udførelse af frivilligt arbejde. Barriere: Lav takst ved befordringsudgifter Nogle frivillige anvender ofte egen bil for at nå ud til de borgere, de hjælper. Enkelte foreninger peger på, at de frivillige modtager den laveste takst som godtgørelse af transport, hvilket kan betyde, at de delvist finansierer transporten selv. Løsningsforslag: pris- og lønregulering og eventuelt højere takst Det foreslås af nogle foreninger, at der sker en regulering af taksten med den almindelige løn- og prisudvikling som minimum, og at der eventuelt anvendes en højere takst. I princippet er der dog mulighed for at foreninger kan betale den høje kørselstakst, da det er op til foreningen selv, hvilken takst der anvendes. Barriere: Begrænset mulighed for løntilskud og virksomhedspraktik Generelt gælder for en virksomhed såvel som af en frivillig forening, at det kræves, at der er vist antal ansatte, for at det er muligt at have én person i løntilskud eller i virksomhedspraktik. Dette kan være en udfordring for frivillige foreninger, der ikke har ret mange fastansatte. Flere foreninger peger således på, at foreningerne ville have gavn af medarbejdere i løntilskud eller virksomhedspraktik, ligesom det ville give den arbejdssøgende mulighed for kompetenceudvikling og netværk. 11 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

12 Løsningsforslag: Dispensation for frivillige foreninger Det foreslås, at forholdstalsreglen lempes, så frivillige foreninger, der ikke har mulighed for at oprette flere lønnede stillinger, kan have flere i løntilskud. Der kunne for eksempel tages udgangspunkt i omfanget af timer til udført frivilligt arbejde frem for antal lønnede medarbejdere. 12 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

13 3. Finansiering Barriere: Fravær af ramme-/basisfinansiering af frivillige foreninger De fleste offentlige puljemidler tildeles på baggrund af ansøgning med udgangspunkt i et eller flere konkrete projekter. Frivillige foreninger kan derfor kun i mindre grad søge midler til drift. Foreningerne oplever, at en basal drift imidlertid ofte er en forudsætning for at kunne gennemføre projekter og for at kunne opretholde foreningerne. Løsningsforslag: Indførelse af driftsstøtte til foreninger En række foreninger foreslår, at der etableres mulighed for at søge om midler til drift i en årrække ud over de allerede eksisterende muligheder hos eksempelvis Sundhedsstyrelsen og DUF. Tildelingen kan eksempelvis ske med udgangspunkt i foreningernes størrelse, for eksempel opgjort som antal og omfang af igangværende projekter, antal medlemmer eller antal frivilligtimer, der ydes per år. Af allerede eksisterende puljer til driftsbevilling for frivillige foreninger kan endvidere nævnes tips- og lottopuljerne samt grundfinansiering til frivilligcentrene samt permanente driftsbevillinger på satspuljen. Løsningsforslag: Indførelse af basisbevilling Det foreslås endvidere, at der kan indføres en basisbevilling til frivillige foreninger efter en række fastsatte kriterier. Tildelingskriterierne ville som ovenfor kunne være baseret på for eksempel projektomfang, medlemstal eller antal frivilligtimer, der ydes om året. Barriere: Manglende støtte til allerede udviklede metoder Mange foreninger oplever, at der ofte stilles krav om udvikling og nytænkning for at få tildelt puljemidler, mens der sjældent er projektfinansieringsmuligheder til projekter, der anvender allerede udviklede virkningsfulde metoder som eksempelvis pårørendegrupper eller spejderaktiviteter. 13 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

14 Løsningsforslag: Indførelse af puljer eller anden støtte til projekter, der ikke har udvikling som mål Foreningerne foreslår, at der etableres mulighed for at søge om midler til projekter, der anvender allerede udviklede metoder og/eller handler om en længerevarende støttende indsats over for eksempelvis udsatte borgere. Det bemærkes, at der fx fra tips- og lottopuljen til særlige sociale formål samt puljen til udvikling af frivillig socialt arbejde (PUF) hvert år uddeles midler, som primært har karakter af støtte til projekter, der gennem en årrække har vist sig stabile. (Hvorvidt der i den forbindelse er tale om egentlig understøttelse af metoder, der er udviklet, beror på en konkret vurdering af det enkelte projekt, men generelt kræver støtte til allerede udviklede metoder en dokumentation af effekten for brugeren). Løsningsforslag: Nye finansieringsmetoder Nogle foreninger peger på, at der med fordel i højere grad kan tænkes i partnerskaber med både offentlige og private aktører for at sikre mere langvarig finansiering. Disse aktører kan knyttes til projekterne og forpligte sig til at investere i dem over en længere årrække. De kan både bidrage med økonomiske midler, men også med faglige kompetencer og eventuelt pro bonoarbejde. Historier om gode partnerskaber må meget gerne formidles bredt ud til inspiration for andre foreninger, således at flere frivillige foreninger bliver opmærksomme på denne mulighed. Barriere: Tidsbegrænsede tilskud Flere foreninger oplever, at bevillinger ofte er af ét eller få års varighed, hvilket gør det vanskelig at tænke langsigtet i foreningens arbejde. Udfordringen er, at det kan være uklart, om der vil være midler til at forsætte bestemte aktiviteter ud over den nuværende bevillings varighed, og at det derfor kan være svært at fastholde medarbejdere, fokus på indsatsen m.m. Løsningsforslag: Længerevarende bevillinger Det foreslås, at der gives mulighed for længerevarende bevillinger. De langvarige bevillinger kunne eksempelvis gives på baggrund af gode resultater i 14 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

15 en afprøvningsperiode med konkrete projekter eller på baggrund af foreningernes generelle resultater. Tildelingskriterierne kunne med fordel være fleksible. Barriere: Variation i krav til 18-ansøgninger Foreningerne peger generelt på, at der er stor variation i kommunernes krav til 18-ansøninger, hvilket besværliggør ansøgningsprocessen og gør det vanskeligt for de frivillige foreninger at rådgive deres lokalafdelinger og konkrete frivillige om ansøgningerne. Løsningsforslag: National ansøgningsblanket Det foreslås, at der udvikles en national ansøgningsblanket, som alle kommuner kan anvende som udgangspunkt i forbindelse med 18. Blanketten skal være en generel rammer, der tillader lokale prioriteringer. Barriere: Vanskeligt at få 18-midler til tværkommunale projekter Flere foreninger peger på, at projekter i nogle tilfælde vil foregå på tværs af kommunegrænser. Udføres der eksempelvis socialt arbejde for hjemløse, er det ikke sikkert, at de hjemløse opholder sig fast i samme kommune, ligesom det for eksempel ved fritidsaktiviteter for børn kan være oplagt, at børn fra flere kommuner kan deltage. En række foreninger oplever det derfor som en udfordring, at der ikke kan søges projektmidler på tværs af kommuner, idet 18-midler i dag tildeles inden for en kommunes område. Løsningsforslag: Muliggør tværkommunale ansøgninger og puljemidler Foreningerne foreslår, at det gøres muligt at søge tværkommunale midler. Det kunne tydeliggøres i vejledningen til serviceloven, at der kan søges midler til projekter, der går på tværs af kommunegrænser. Alternativt skal flere kommuner kunne iværksætte projekter sammen. 15 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

16 4. Dokumentation Barriere: Store krav til dokumentation Når frivillige foreninger modtager midler, ledsages de som oftest af krav om dokumentation af, hvad midlerne er blevet anvendt til. Det er oplevelsen blandt flere af foreningerne, at der ikke altid er sammenhæng mellem projekternes omfang og kravene til dokumentation, som generelt opleves stigende. Eksempelvis opleves det meget tidskrævende, når de frivillige selv skal foretage evalueringer af projekter. De frivillige udfører som udgangspunkt frivilligt arbejde for at være i den sociale relation og ikke for at udarbejde dokumentation. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at foreningerne gerne synliggør deres aktiviteter, for eksempel hvor mange der har benyttet konkrete tilbud, men peger på omfanget af dokumentationen og i nogle tilfælde dokumentationsformen som en udfordring. Løsningsforslag: Differentierede dokumentationskrav Kravene til dokumentation kan ifølge flere foreninger med fordel justeres efter henholdsvis størrelsen af de bevilgede beløb, og hvorvidt pengene gives til velafprøvede projekter eller nye tiltag, hvor der bør være mindre krav til allerede afprøvede metoder/indsatser. Eventuelt kan der indføres en egentlig bagatelgrænse for hele eller dele af opstillede dokumentationskrav. Ligeledes kan der være flere versioner af evalueringsskemaer og lignende afhængigt af beløbsstørrelse. Herudover kan det overvejes om dokumentationen i højere grad kan findes i forskning om eksempelvis effekterne af idræt eller socialt arbejde. Det bemærkes dog, at de årlige standardrapporter, som kan sige noget om de enkelte projekters effekter på brugerniveau, er et krav fra Rigsrevisionen. Endvidere bemærkes, at krav om udarbejdelse af standardrapport er helt fraværende i forbindelse med Social- og Integrationsministeriets driftsbevillinger, og differentieret hvad angår tips- og lottopuljen til særlige sociale formål samt puljen til udvikling af frivilligt socialt arbejde (PUF). Differentieringen gør, at kun 2-årige bevillinger på over kr. pr. år fx skal aflevere årlige statusrapporter. 16 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

17 Løsningsforslag: Dokumentationsbistand Nogle foreninger foreslår, at der kan stilles bistand og dokumentationsværktøjer til rådighed til at understøtte dokumentationen af projektforløb og resultater. Løsningsforslag: Alternative dokumentationsformer Herudover peger nogle foreninger på, at der kan gives mulighed for alternative dokumentationsformer som eksempelvis erfamøder, der i mindre grad stiller krav om skriftlig produktion, eller at foreningers årsregnskab kan anvendes som dokumentation. Barriere: Prioritering af effektdokumentation Blandt foreningerne opleves der et øget fokus på at dokumentere effekter af den frivillige indsats. Flere foreninger oplever det som en udfordring, fordi der ikke i alle foreninger er midler og kompetencer til at indsamle denne type dokumentation. Herudover peges der på, at når frivilligt arbejde skal dokumenteres på individniveau som det ofte er tilfældet i forhold til effektmåling kan det ødelægge relationen mellem frivillig og borger, idet der kan skabes et asymmetrisk forhold, der også findes i forhold til fagprofessionelle. Endvidere peges der på, at det skal være muligt at få hjælp i de frivillige foreninger uden at skulle registreres. Derfor undlader nogle foreninger at søge om penge, hvis der er krav om dokumentation af effekter på individniveau. Løsningsforslag: Undlad individbaseret dokumentation Foreningerne peger på, at det vil være en fordel, hvis dokumentationen ikke sker på individniveau, men tilrettelægges, så der ikke er krav om at registrere konkrete brugeres resultater. Dette kan for eksempel ske ved, at der i stedet dokumenteres resultater for en gruppe af brugere, der modtager en bestemt indsats. Alternativt kan projekterne foretage en anonym registrering af brugernes progressioner. Løsningsforslag: Differentiering af krav om effektdokumentation Flere foreninger har foreslået, at krav om effektdokumentation differentieres i forhold til projektets indhold, da nogle typer projekter egner sig bedre til effektmåling end andre. 17 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

18 Løsningsforslag: Centrale dokumentationsværktøjer Flere foreninger har foreslået, at opdragsgiver til projekterne kan stille let tilgængelige og praksisnære effektdokumentationsværktøjer til rådighed. Løsningen kan også være, at projektledelsen tilrettelægger dokumentationsproceduren, således at det sikres, at der måles på få men relevante parametre, og at det sikres, at de frivillige har de rette kompetencer til at udfylde registreringen. Barriere: Dokumentation af madindhold Enkelte foreninger oplever, at de, hvis de får doneret mad, skal dokumentere, hvordan den er lavet, af hensyn til fødevarelovgivningen. Dette er ikke altid muligt i praksis. Løsningsforslag: Fritagelse for reglerne Det foreslås, at lovgivningen skal tilpasses, således at det er muligt for de frivillige at få doneret mad, uden at de skal angive tilberedning. Der bør dog stadig være fokus på at overholde hygiejnekrav. 18 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

19 5. Godkendelser/ tilladelser Barriere: Børneattester kan ikke indhentes digitalt Børneattester indeholder oplysninger om overtrædelse af straffelovens regler og kan indhentes af blandt andet frivillige foreninger. Flere foreninger oplever, at det kan være en udfordring, at børneattesterne ikke kan indhentes digitalt. Løsningsforslag: Muliggør elektroniske børneattester En række foreninger opfordrer til, at det skal være administrativt enklere og hurtigere at indhente attester for den enkelte frivillige forening. Konkret kan dette ske ved at gøre attesterne elektroniske. Barriere: Regler for private virksomheder overføres til frivillige foreninger På en række områder som for eksempel fødevareregler og sikkerhed gælder samme regler for frivillige foreninger som for private virksomheder. Det kan være en udfordring ifølge flere foreninger, fordi foreningerne ikke har ressourcer til at honorere kravene. Løsningsforslag: Lempelse eller graduering af regler for frivillige Det foreslås, at der indføres en lempelse eller graduering af reglerne. 19 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

20 Barriere: Tilladelser til tilbagevendende arrangementer Flere foreninger afholder tilbagevendende arrangementer. Det kræver et stort antal ansøgninger hver gang til relativt ensartede arrangementer. Det opleves af flere foreninger som en stor byrde for arrangørerne. Løsningsforslag: Flerårige tilladelser Der kan med fordel indføres flerårige tilladelser, således at der ikke er behov for ansøgning til det enkelte arrangement. Løsningsforslag: Øget koordination mellem myndigheder Det er flere foreningers oplevelse, at en øget koordination mellem myndigheder kan mindske behovet for mange ansøgninger, da de kan tage udgangspunkt i samme ansøgning. Herudover kan der udarbejdes en tjekliste med oversigt over hvad der kræves for at få tilladelse. Barriere: Uoverskuelige ansøgningsprocedurer Når en forening skal afholde et arrangement, kræver det en række tilladelser, og der kan være uklarhed om, hvor og til hvem foreningen skal henvende sig for at få tilladelserne. Løsningsforslag: Lettere indgang til kommunen eller paraplyorganisationen Det foreslås, at der etableres én indgang til kommunen for frivillige foreninger, hvortil foreningerne kan indsende deres ansøgninger, og at der derfra bliver formidlet videre til de relevante myndigheder. Denne indgang må også meget gerne være synlig på kommunens hjemmeside. Den fælles indgang kan suppleres af tjeklister for, hvad frivillige skal huske, når de henvender sig i forbindelse med for eksempel ansøgninger. 20 Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet Idekatalog

Udvalgsrapport. - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse

Udvalgsrapport. - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse Udvalgsrapport - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Initiativets formål...5 3. Et signalement af unges frivillige

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING Til Socialministeriet Dato September 2011 RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDSRÅDGIVNING INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Om evalueringen 1 1.2 Puljen

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne!

Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! FRIVILLIGRÅDET Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! Reformoplæg fra Frivilligrådet April 2010 Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! Reformoplæg fra Frivilligrådet

Læs mere

Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering

Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering Juni 2009 Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering Juni 2009 I tabeller kan afrunding medføre, at

Læs mere

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis August 2010 Handicapråd Den gode praksis Handicapråd Den gode praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Handicaprådets sammensætning og samarbejde... 4 Handicaprådets formål og opgaver... 4 Sektoransvar

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Maj 2015

Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Maj 2015 Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark Maj 2015 BERETNING OM SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNERNE OG UDBETALING DANMARK Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion...

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING

Læs mere

Projekt God Løsladelse

Projekt God Løsladelse Projekt God Løsladelse Erfaringer metode og anbefalinger 1 Hanne Ramsbøl Nell Rasmussen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Bilag 1 Metoden - Køreplan for god løsladelse... 5 Bilag 2 Overordnede anbefalinger...

Læs mere

Inspirationsoplæg. Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde

Inspirationsoplæg. Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde Inspirationsoplæg Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Layout og tryk: KL s trykkeri Foto: Colourbox Offentlig-privat

Læs mere

Forenkling også et kommunalt ansvar

Forenkling også et kommunalt ansvar Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Forenkling også et kommunalt ansvar Inspiration til intern forenkling i kommunerne 1. Hvad er intern forenkling? 10 2. 10 veje til forenkling på tværs af sektorer og

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

Afrapportering af nye forsøgstemaer fra frikommune

Afrapportering af nye forsøgstemaer fra frikommune TIL ORIENTERING 31. oktober 2012 Afrapportering af nye forsøgstemaer fra frikommune arbejdsgruppen om nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats til ansøgningsrunde 4 i frikommuneforsøgene J.nr. 2012-0017232

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet

Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet 2009 Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Finn Diderichsen 1 Else Nygaard 1

Læs mere

Lokal forebyggelse af kriminalitet

Lokal forebyggelse af kriminalitet Januar 2008 Lokal forebyggelse af kriminalitet Idékatalog til det lokale kriminalpræventive samarbejde Idékatalog til det lokale kriminalpræventive samarbejde, navnlig i kreds- og lokalråd Indhold 1. Indledning

Læs mere

Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Regeringen. Oktober 2009

Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Regeringen. Oktober 2009 Mere tid til velfærd Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner Oktober 2009 Regeringen Indhold Forord Mindre tid på administration mere tid til mennesker Regeringen fremlægger hermed

Læs mere

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET - HVAD SIGER DE OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER? FORUM FOR BUSINESS EDUCATION NOVEMBER 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik.

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik. Header Udret mere bliv ikke kun flere En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv Rubrik Header (0) Rubrik Citat Reference Sideheader Udret mere - bliv ikke kun flere En guide til et styrket

Læs mere

Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring. Juni 2010

Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring. Juni 2010 Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring Juni 2010 Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring Juni 2010 Specialundervisning i folkeskolen

Læs mere