Regisse kilde ved Frørup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regisse kilde ved Frørup"

Transkript

1 Regisse kilde ved Frørup - Om kombinationen af skriftlige, arkæologiske og hellige kilder afmogens Bo Henriksen Indledning I Danmark er der registreret over 750 helligkilder, og afdisse ligger 45 på Fyn'. Kilderne har ikke været jævnt spredt over øen; som det ses på fig. 1 har der været en udtalt koncentration vest for Odense samt i et bælte på tværs af øens sydlige del. Tendensen til kildernes placering i koncentrationer kan ikke umiddelbart forklares udfra hydrologiske (vandtekniske) eller bebyggelsesmæssige forhold. Årsagen skal snarere findes i, at bestemte egne i særlig grad har fastholdt brugen af og erindringen om helligkilderne så langt op i tiden, at de endnu var i mands minde, da man i slutningen af 19. årh. begyndte at interessere sig for kilderne som kulturhistorisk fænomen. Mange kildevæld, som har været tillagt særlige egenskaber, er sikkert ikke blevet registreret, før mindet om deres kvaliteter var gået i glemmebogen. Nogle helligkilder har kun haft lokal betydning, måske oven i købet blot i et kortere åremål, mens andre i kraft af særligt helbredende egenskaber har været besøgt gennem århundreder af syge, der til tider kom langvejs fra. Til de mest populære af disse udflugtsmål hørte Regisse kilde nær landsbyen Frørup 10 km sydvest for Nyborg. Kilden opnåede stor berommeise, og det er sikkert også årsagen til, at der er overleveret så mange sagn og flere øjenvidneskildringer om de aktiviteter, der har udspundet sig omkring kilden i de sidste århundreder 2 'Schmidt 1926; Svane Ud over de her i teksten anførte litteraturhenvisninger er Regisse Kilde omtalt i en række oversigtsværker, lokalhistoriske skrifter, kronikker og avismiikler. Endvidere kan det nævnes, at Dræsinebanden i 1994 har udgivet en cd med titlen "Sange ved kilden" med melodieme "Jomfru Regisses hellige kilde" og "Myten om kilden" (Harlekin CD ). En nøjere gennemgang af møntfundene fra Regisse kilde vil følge i et kommende nummer afnol'disk Numismatisk Årsskrift.

2 Hvis man ønsker at belyse Regisse kildes betydning og funktion i tidens løb, kan man finde interessante oplysninger i de mange sagn og øjenvidneskildringer, men ikke mindst sagnene skal naturligvis læses med - undskyld udtrykket - meget kildekritiske briller. Det er derfor heldigt, at man netop ved den østfynske kilde har en sjælden mulighed for at sammenligne oplysningerne fra det skriftlige kildemateriale med de iagttagelser, som er gjort i forbindelse med en mindre arkæologisk udgravning på stedet. Når de forskellige typer af kildemateriale holdes op mod hinanden, kan man således få et bredt indblik i helligkildens historie fra senmiddelalderen og frem til nyeste tid. ry ~.~ f\ 0~ ~...:... ~~ '\ \..... ~\ Ct:2 :... 0\ -.~ ';)~.+ \ C, ~~. ~0(:J () li Fig. J. Fynske helligkilderfra middelalderen. Regisse kilde er angivet med et kryds. Omtegnet efter Svane J984.

3 Hvad er en helligkilde? Mennesker og dyr er afhængige af ferskvand i rigelige mængder og af god kvalitet, og dette har sat sig spor i fortidens religionsudøvelse, som ofte har været rettet mod søer, vandløb og kildevæld. Mange af de vigtigste fund fra Danmarks oldtid er udlagt i vådområder som ofre til vandets magter; Salvagnen, Gundestrup-kedlen samt moseligene fra Tollund og Grauballe er gode eksempler på dette. Også i Frørup-området har oldtidens bønder ofret i vådområderne; således er der fundet dyre- og menneskeskeletter sammen med flintredskabel' og lerkar fra yngre stenalder (ca f.kr.) i Slude Mose øst for byen. Tilsvarende er der i en lille mose tæt nord for Regisse kilde fundet et bronzesværd med forgyldt greb fra yngre bronzealder (ca. 800 f.kr.). Baggrunden for oldtidens ofringer i kilder, brønde og vådområder har været en tro på, at vandet har huset ånder eller guder, der mod "betaling" kunne begunstige giveren med krigsheld, god høst eller frugtbarhed og sundhed i husstand og besætning. Dyrkelsen af vådområder og ikke mindst kildevæld har været udbredt vidt omkring og langt tilbage i tiden. I den antikke verden kendes adskillige helligdomme i forbindelse med kilder og damme, hvis vand blev tillagt helbredende egenskaber. Således fandtes i oldtidens Grækenland templer, der var viet tillægeguden Asklepios, og her overnattede patienter, alt imens de drak af det hellige vand eller lod sig bade heri. Som tak for behandlingen, modtog templet penge eller votivgaver - til tider i form af en miniaturefigur af en legemsdel, som kildevandets kræfter havde helbredt J Også i Det nye Testamente (Johannes-Evangeliet 5,2-4) kan man læse om et "kursted", der modsvarer Asklepios' helligdomme: "Der ligger i Jerusalem ved Fåreporten en dam, som på hebraisk hedder Betesda. Ved den findes der fem søjlegange, hvor der lå en mængde syge mennesker, blinde, lamme, visne, som ventede på, at vandet skulle komme i bevægelse. Thi på visse tider f6r HelTens engel ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den, som da efter at vandet var kommet i oprør, først steg ned deri, blev rask, hvilken sygdom han end led af'. Flere af de danske middelalderlige helligkilder bærer navne på førkristne guder; f.eks. er den nordsjællandske Tisvilde opkaldt JF.e!es. Blinkenberg 1917.

4 efter Tyr, og Onskilde på Midtsjælland efter Odin. Det tyder på, at i hveli fald nogle kilder har været betragtet som hellige både i hedensk og kristen tid, men det kan ikke afklares, om opfattelsen af den enkelte kildes egenskaber har ændret sig gennem tiden. Som beskrevet ovenfor synes tilbedelsen afvådområder i oldtiden især at have været forbundet med frugtbarhedsreligion. At dømme ud fra skriftlige kilder og arkæologiske fund synes kildedyrkeisen i middelalder og nyere tid derimod snarere at være rettet mod helbredelse og sundhed, sådan som det er beskrevet fra den klassiske oldtids helligdomme. Et meget vigtigt element i middelalderens kildedyrkelse var den katolske tros forkærlighed for helgener og deres helbredende og beskyttende kraft. Mange kilder er opkaldt efter helgener, som ofte kun har nydt helt lokal tilbedelse; kun de allerfærreste af disse er kanoniserede og dermed anerkendte helgener. Ved reformationen fulgte et opgør med nogle af de aktiviteter, som var knyttet til helligkilderne. Især den udbredte dyrkelse af helgener i kildekapeller synes der at være slået hårdt ned på, og på Fyn har man kendskab til syv kapeller, der enten blev nedrevet eller overgik til profant brug 4 Valfarterne til kilderne så den lutheranske kirke dog gennem fingre med, sandsynligvis fordi kildepengene var et vigtigt tilskud til socialt arbejde eller måske ligefrem til kirken selv. En del af kildepengene fra Regisse blev i 18. årh. brugt til uddeling blandt de fattige under Glorup Gods" men der er også fremsat teorier om, at gentagne udvidelser og den rige udsmykning af Frorup kirke i middelalderen er finansieret af indtægter fra kilden 6 Set i det lys måtte den lutheranske kirke se på kildevalfarterne som et praktisk onde. 4Ved følgende kilder i Fyns Amt vides der at have været kapeller (Jørgensen 1974; Svane 1984): Set. Olufs,. Landet s., Hellig Kors, Fåborg s., Set. Annas, Ryslinge s. (Ljungkvist 1980), Helligkilde i Gislev s., Set. Mattis, Vindinge s., Regisse, Ørbæk s., Rødekilde, Herringe s. 5Sehmidt 1927:12; 27. 6Liebgott 1975:25.

5 Ritualer ved kildebesøg Som det fremgår af det ovenstående uddrag af Johannes Evangeliet, var forudsætningen for helbredelse, at besøget blev gennemført efter bestemte regler. Også de danske helligkilder har været omfattet af forskellige regler, der kan veksle fra sted til sted, men nogle af de generelle ritualer skal nævnes her. Først og fremmest troede man, at kildevandet havde særlige kvaliteter på bestemte tidspunkter af året og døgnet. Ofte havde kilden sin maksimale "ydeevne" omkring Sankt Hans, hvilket jo ganske belejligt også er i den lune del af året - og måske ikke tilfældigt omkring tidspunktet for den hedenske midsommerfest. Af andre vigtige kildedage nævnes Valborg aften 30. april- altså tiden for forårets komme. Regisse kilde skulle tillige have været særligt velbesøgt Bodelsdag den 17. juni. Nogle kilder skulle opsøges gentagne gange, f.eks. tre dage, tre bestemte ugedage eller tre år i træk for at opnå den rigtige effekt, og vandet havde størst effekt, hvis man overnattede på stedet. Vandet kunne dog også bringes hjem, men det mistede straks kraften, hvis det blev bragt under tag. For Regisse kildes vedkommende er der udførlige beskrivelser af de til kildebesøget knyttede ritualer; kun et par skal nævnes her". FOl' det første måtte den syge ikke selv hente vandet i kilden; dette skulle gøres af en anden person som en næstekærlig handling. Dernæst var det vigtigt, at man ikke skubbede og masede på, når man stod i køen hen til kilden, for skete det, forsvandt vandet straks og randt først igen, når roen var genoprettet. Man gik herefter rundt om kilden og kastede en skilling ned i kildebrønden, hvorefter vandet kunne opøses. Det var vigtigt, at opøsningen foregik med en ny og ubrugt lerskål, og af samme årsag var der en mængde pottemagere, der havde salgsboder på stedet. Ofte beskrives det som en fast del af kildebesøget, at de lerkar, som blev anvendt til at tage vand med, skulle smadres efter brug. Ved Regisse kilde oplyses det dog, at skålene blev taget med hjem, fordi der til stadighed ville være noget helbredende ved det vand, som man øste op med dem. Vandet kunne nu drikkes, hvis det skulle bruges mod indvortes sygdomme, eller man kunne vaske sig heri, hvis lidelsen var af udvortes karakter. De klæder eller forbindinger, som den syge Schmidt 1926:67f; 1927:22ff.

6 Q havde på, skulle nu tages af og efterlades på stedet eller gives til besøgende fattige. Regisse kildes oprindelse - fakta og sagn Der kendes en række sagn, som fortæller om Regisse kildes oprindelse, men selvom den geologiske forklaring på kildens udspring er knap så malerisk, skal den dog bringes som indledning til de dramatiske sagn. Sognebyen Frørup ligger på en kuperet moræneflade, som l km sydvest for kirken gennemskæres af den markante Kongshøj ådal. Langs ådalen kendes flere stednavne, hvori ordet "kilde" indgår, og det kunne tyde på, at morænefladens grundvand i årtusinder er blevet presset ud afvældkilder langs dalens skrænter. Regisse kilde har netop sådan en placering lidt nede ad en vestvendt skråning ned mod Kongshøj å (fig. 2). Neden for kilden findes en mindre slugt, som kunne tyde på, at vandafstrømningen tidligere har været så kraftig, at den har været i stand til at skære sig ned i de hårde moræneaflejringer. En i 1976 gennemføli analyse afkildevandet har vist, at det havde en høj koncentration af salte og mineraler - og et stort indhold af fluor'. Kvinden, som har givet navn til kilden, nævnes under så forskellige navne som Regisse, Regitze, Rise og Risia 9 I nogle versioner optræder hun som missionær for kristendommen - i en udgave ligefrem som missionspræsten Ansgars apostel, og i så fald må hun have levet i vikingetiden, i SOO-tallets begyndelse. I andre sagn tilhører Regisse dog tiden efter Kristendommens indførelse, for her nævnes hun som en gudsfrygtig kvinde. Fælles for sagnene, der henter motivet i missionstiden, er, at Regisse blev myrdet, da hun forsøgte at omvende de østfynske hedninge. I en udgave er det ligefrem den hedenske præst, goden, der med sin plovøkse kløver hovedet på den nye tros budbringer - mere dramatisk kamp mellem hedenskab og Kristendom fås næppe. Sagnene er ikke enslydende i deres beretninger om, hvorvidt vandet sprang der, hvor blodet ramte jorden, eller om det var der, hvor Regisse blev begravet. Endelig findes der variationer, hvor det ikke 'lansen 1995:32. 'Schmidt 1926:84; 1927: 14ff; Svane 1984:139 nr

7 er Regitze, men derimod hendes to børn, der blev dræbt på kildestedet. Noget mindre drabeligt er sagnet om den unge jomfru Regisse, der skulle over en bæk, men for ikke at blive våd om fødderne lagde et brød i vandet og trådte på det. Straffen herfor var, at hun sank i jorden, og på selvsamme sted sprudlede vandet frem. Sagnene omkring Regisse kilde omfatter ikke kun dens oprindelse; det berettes, at kilden ud over at helbrede syge også kunne beskytte de omkringstående træer. Da en mand ville fælde nogle elletræer ved kilden, sprang øksen således uden at skade dem'o. Fig. 2. Udsnit afgeneralstabskortfa 1885 med angivelse afregisse kildes placering i terrænet. Kort- og Matrikelstyreisen, Renternestervej 8, 2400 København NV IIIBrøndegaard ] 979:256.

8 Historiske kilder I et skøde fra Frørup, dateret 1496, optræderstednavnene Hel1epOlæ og Hellepolfang. Den "hellige pøl", er antagelig identisk med den lokalitet, der siden er blevet kendt som Regisse kilde. Den første udførlige omtale afkilden er dog knap 100 år yngre, og den er nedskrevet i forbindelse med biskop Jacob Madsens visitats i Frørup sogn den 20. marts På baggrund af en samtale med pastor Baltasar og et besøg ved kilden sammen med provst Christen har biskoppen nedfældet følgende nænnest skitseagtige, men meget informative notat": "Var l Capelle i Sognet, hede Regisze Capelle, var Helligdom til. En Jomfrue, hede Regisza, bleffder mørd oc [af] l Hennand, oc spranck en Kielde op. Hengis Klude, Hatte, Haar paa Torne, oc kastis Pendinge i Brynden end nu, efter hvad Hr. Baltasar fortalte. Hr. Christen, Provsten, oc ieg var der; fand Clude, Krøcker, Haar oc skurffuede Hatte der. Er en Veldekielde ved et lidet Berge Klincke [bakkeskråning] og indgiæret. Vandet løber neder i Suinning Aa". Det har næppe behaget den protestantiske biskop at se, at der endnu et halvt århundrede efter reformationen var udpræget katolske aktiviteter ved kilden. På dette tidspunkt var kilden åbenbart omgivet af et hegn - eller var det måske snarere en plankekonstruktion? Det fremgår ikke helt klart af Jacob Madsens tekst, om kapellet endnu eksisterede i 1591, eller om det var nedbrudt, men en note i hans oversigt over Vindinge hened viser, at var må forstås som har været!2. Selvom der ikke foreligger nogle sikre vidnesbyrd om tidspunktet for kapellets nedbrydning, er det naturligt at tro, at dette som et meget synligt symbol på den katolske helgendyrkelse er fjernet kort efter reformationen. Det er meget sandsynligt, at kapeltomten endnu har været synlig i overfladen på tidspunktet for Madsens besøg, for der rapporteres om fund af oppløjede munkesten og store sten på den jævne flade ca. 35 m nord for kilden så sent som Næste historiske efterretning fra kilden dateres til 1623, hvor kilden og ikke mindst dens omgivelser omtales i en indberetning fra "Rasmussen & Riising 1995: Rasmussen & Riising 1995:87. 13Friis 1936:189f.; Schmidt 1927: l3f

9 Svindinges præst Bendix Hansen til oldforskeren Ole Worm 14 : "Først finndis der en weldekilde saa langt som thou pilesehud sudvest fraa Frøruppe offuen på en themmeligh høy ort oeh sted oeh kaldis Regissl3e kilde, løffuer idelig med klart oeh herligt wannd, thil huiicken mange udi gammel dage, baade nær hoes oeh langt fraa fremmestede haffuer hedensøgt udj deris siugdom, breek oeh sehrøbelighed oeh ere bleffuen hiulpen. Oeh endnu undertiden hemelige besøgis, som mand kannd see oeh forfare heraff, at der ligger en banet gangestig dertill, oeh der findis mange kieppe, kryeker oeh atsehillige palter, lumper oeh klude. Hoes samme kilde stoed en eapell, udj huiicken der bleffholdet messe oeh predieken engang aarligenn paa Boelsmissdagh [17. juni]. Wdj samme Rigisse eapell stod Rigissa, hinndis effigies [billedej oeh epterlignelse met haanden under kinden, ligesom en bedrøffuet wehklagendis [smerteklagendej oeh grædendis quinde. Der sigis oehsaa, at denne Rigissa haffuer hafft tuende bømn, huiicke der bleffue myrdett paa samme sted, som samme kilde er, strax derepter fiek sinn udspryngh. Oeh deraff faaet det naffnn, at hun kaldis Rigisse kilde". Et kvart århundrede efter biskop Madsens visitats var der tilsyneladende ikke sket ændringer i kildens brug, selvom det af præstens indberetning fremgår, at handlingerne nu foregik i det skjulte. Erindringen om kapellet fandtes stadig - endda i en sådan grad, at præsten kunne give detaljerede oplysninger om en deri opstillet figur. Bendix Hansens beskrivelser af figuren af den grædende kvinde tyder dog på, at han må have forvekslet en afbildning afjesu lidende moder med den i øvrigt ukendte helgeninde Regisse. H.C. Andersen var livet igennem meget optaget af de folkelige optrin ved helligkilderne, og ifølge hans dagbøger besøgte han talrige kilder i ind- og udland. Lørdag den 17. juni 1848 var Andersen og grevinden fra Glorup således på besøg ved Regisse kilde, men selvom det var Boelsmessedag, meddeles der ild<:e noget om valfarter den dag. 11 år før dette besøg havde Andersen i romanen Kun en Spillemand givet en levende skildring af det leben, der var ved Regisse kilde og på det tilhørende marked omkring Skt. Hansis: Det er imidleliid ild<:e helt sikkert, om denne ofte citerede skildring af kildevalfmien kan henføres til oplevelser i Andersens barndom omkring 1815, eller om der er tale om den fantasifulde kunstners frie kombination af verserende historier og egne oplevelser fra besøg ved andre kilder og markeder: "I Landsbyen Frørup, hvor Kildemarkedet staaer, var man ifærd med at slaae Boder og Telte "Jørgensen 1974:146. IS Andesen 1837:51 f.

10 op. Paa alle Biveie saae man Kjørende og Gaaende med deres Syge; Enkelte vandrede alt over Engen, hvor, mellem Hasler og Elle, Kilden flyder; den omskygges af nogle temmelig høie Træer, paa hvilke Almuen endnu den Dag i Dag efter catholsk Skik hænger sit Offer, som bestaaer i nogle Lys. De grønne Hække rundt om maae tjene som Skjærmbrædt for de Syge, der afldædes og vaskes; deres gamle Klæder blive hængende paa Grenene, hvor da Fattige tigge dem til eget Brug". Hvad enten Andersen selv har oplevet ovenstående eller ej, må man fonnode, at det afspejler nogle af de ritualer, der var i brug ved kildebesøg i begyndelsen af 19. årh. Det er påfaldende, at den eneste forandring i forhold til de ældre øjenvidneskildringer er, at man omkring 1815 bragte ofre i form aflys, ganske som i dag praktiseres i katolske og tillige i nogle protestantiske kirker. Andersen nævner, at man på vejen fra markedet til kilden vandrede over en eng. Det var i hvert fald tilfældet, da det ældste originalkort over Frørup blev tegnet i 1789, for her ses en direkte sti fra området omkring kirken vest ud ad byen, hvorefter den slår et kraftigt knæk mod syd gennem engområdet Maamose og ned til "Rises Kilde"16. Stien synes at markere en meget klar forbindelse mellem kilden og byen, og fra tiden omkring midten af 19. årh. er der da også efterretninger om, at markedet løb af stabelen oppe ved stævnet, hvor telte og boder var slået op", Det nævnes flere steder, at syge og svage endnu valfartede til det lægende vand i slutningen af 19. årh.", men troen på vandets egenskaber tørrede vel ud med udviklingen af den moderne lægevidenskab. Kildemarkedet, derimod, fik en anderledes brat afslutning, for det blev forbudt i en kundgørelse fra herredsfogeden for Sunds og Gudme Herreder den 15. juni 1861 '9 Forbudet blev sikkert udstedt for at beskytte lokale handelsfolk mod konkurrence fra omrejsende kræmmere, men måske var dette samtidig medvirkende til, at valfarten til kilden ebbede ud. Il Ph.d. stip. Adam Schacke, Syddansk Universitet, takkes for hjælp med fremskaffelse og tolkning af det ældste originalkoli. "Rasmussen 1945:149. "Schmidt '''Tårup 1935:110f.

11 Restaureringer af kilden Da kildebesøgene aftog i tiden op mod 1900, forfaldt området, men i 1903 besluttede en gruppe af lokale gårdmænd at renovere kilden og dens omgivelser. Gårdmændene lod støbe en firkantet brøndkasse og en omgivende kann i tidens nye vidundermateriale, beton. Det var dette bombastiske udtryk, der i de følgende 90 år mødte de ganske mange turister, der lagde vejen forbi det naturskønne sted. Tiderne og smagen skifter, og flere gange har der været tilløb og opfordringer til at renovere området med henblik på en fredning. Det blev imidlertid ved snakken, indtil interessegruppen "Regisse kildes Venner" i 1994 mente, at det var nødvendigt at gøre noget ved sagen, for vandet stod nu helt stille i brønden. Nedfaldne grene og blade havde sat sig som en prop i toppen af betonbrønden, der også var medtaget aftidens tand. Hvis man skulle gøre sig forhåbninger om at omdanne det naturskønne sted til et turistmål og samlingssted for Frørups borgere, var det derfor nødvendigt at gennemføre et større restaureringsarbejde, som bl.a. omfattede en nedbrydning af betonbrønden og en oprensning af selve kildevældet. Da de nødvendige tilladelser var indhentet fra bl.a. Skov- og Naturstyreisen, henvendte Regisse kildes Venner sig til Odense Bys Museer for at høre, om der var interesse for at følge arbejdet og evt. foretage arkæologiske undersøgelser i forbindelse henned. Det var der i høj grad, for det er kun ganske sjældet, at der har været mulighed for at foretage egentlige arkæologiske undersøgelser ved middelalderens helligkilder. I tiden omhing 1900 er der mange steder foretaget velmente restaureringer og oprensninger af kilder, men det er foregået uden sagkyndig bistand, så det har ikke bidraget med væsentlig ny viden. Tværtimod har indgrebene mange steder været så voldsomme, at man har fjernet alle spor af bl.a. brøndkonstruktioner og tilhørende bygninger. Det var heldigvis ikke helt tilfældet ved Regisse kilde. Ved renoveringen i 1994 blev betonbrønden nedbrudt, og i dens sted blev der konstrueret en firkantet brøndkasse af egeplanker. Brønden blev forsynet med et låg, hvori findes en lille lem, og når man åbner den, kan man forvisse sig om, at der endnu i 2003 smides mønter i kilden! (fig. 3). Betonkannen, der af forfatteren og maleren Achton Friis ganske rammende er sammenlignet med en

12 kartoffelkælder, er bibeholdt for at vise de forskellige tiders omsorg for kilden. Restaureringen i 1994 har medført, at vandet nu igen flyder stille fra Regisses årer, men når det ikke sker i samme mængder som i kildens velmagtsdage, skyldes det sikkert, at dræning af de omkringliggende marker har sænket områdets grundvandsstand. Det frempiblende vand løber ud gennem et rør i brøndens vestside og videre gennem en stensat kanal, hvorfra det fortsætter i en smal, åben rende ud over en cirkulær plads, der er brolagt med chaussesten. Tilsammen danner brønden, stenrammen og den brolagte plads et fint lille anlæg, som er omgivet af storc aske- og kastanjetræer. Fig. 3. Det restaurerede kildeanlæg i Indgangen til den overdækkede brønd midt i "kartoffelkælderen " foregår Fa nord. Vandet risler ud af et overløb i bagvæggen og ned over den cirkulære plads i baggrunden. Foto: A10gens Bo Henriksen.

13 Arkæologiske udgravninger i 1994 Under restaureringen blev betonbrønden brudt op, og under denne fandtes et par store egeplanker. Skiver heraf blev udsavet og indsendt til Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser i det håb, at man ved at tælle årringene kunne få en datering af den eller de tidligere brøndkonstruktioner. DesvælTe lod det sig ikke gøre, så alle dateringer af aktiviteter ved kilden må baseres på skriftlige kilder samt på de genstande, som fandtes ved den arkæologiske undersøgelse vest for kilden. For at vække det slumrende kildevæld blev der vest for betonbrønden gravet en ca. 6 m lang og ca. 1 m bred grøft gennem det indtil 1 m tykke muldlag og helt ned til fast lerundergrund (fig. 4). Snart kunne det ses, at der for hver skovlfuld jord, som rendegraveren løftede op, fulgte store mængder skår af knuste lerkar. Arkæologer fra Odense Bys Museer gik nu i gang med at sigte en del af den opgravede jord for at bjerge et repræsentativt udsnit afde genstande, som var ofret i og tabt ved kilden i tidens løb. Jorden blev tillige gennemgået med metaldetektor for at finde mønter, som kunne give oplysninger om det tidsrum, hvor man havde ofret i kilden. Endelig blev væggene i den gravede rende neden for brønden afrenset og tegnet, og de iagttagelser, som blev gjort ved undersøgelsen, giver et godt indblik i århundreders aktiviteter på stedet. Neden for kilden lå der direkte oven på undergrundens moræneler et indtil ca. 35 cm tykt gruslag, som var aflejret af rindende og, at dømme ud fra grusets farve, jemholdigt vand (fig. 5). Gruslaget indeholdt tusindvis af potteskår, enkelte glasskår samt mønter, som viser, at laget er aflejret i senmiddelalder og renæssance - i århundrede. Der fandtes ikke med sikkerhed ældre eller yngre genstande i laget, som strakte sig indtil ca. 4,5 m neden for kildebrønden. Hvor stor udstrækning dette lag havde, kunne ikke ses i den smalle grøft, men der kan måske være tale om 50 kvadratmeter. Over gruslaget lå muldjord iblandet spredte potteog glasskår samt mønter, hvoraf den yngste var fra I laget lå også en del indtil ca 75 cm store sten (fig. 6). Disse lå især op mod den modeme betonkumme, og der kan næppe være tvivl om, at de oprindelig har indgået i en fonn for konstruktion omkring kilden, måske fra den dobbelte stenrække, som er omtalt i 1856, eller det stendige, som Achton Friis omtaler i forbindelse med sit besøg på

14 1 c:. stedet i starten af 1900-tallet', Nogle af stenene kan også hidrøre fra en egentlig stensat brønd, som i så fald blev ødelagt i forbindelse med støbningen af betonbrønden i 1903, I forbindelse med restaureringen blev stenene i øvrigt genanvendt til at bygge den ovenfor beskrevne kanal. N l\ Sten Vand B A Profil C D ~-_... melel Beton Fig. 4. Plantegning af kildeanlæg og udgravningsfeltel: A: Søgehul opstrøms kilden, uden fill1d. B: Søgegrøft nedstrøms kilden. Den fede streg langs grøftens sydkant markerer profil C-ii fig. 5. Tegning: Mogens Bo Henriksen & Erik Lauridsen. 2 Schmidt 1927: 12; Friis 1936: 189.

15 Sten Fund Beton Vand * v Fig. 5. Profil C i søgegrøjt B. Lagbeskrivelse: 1: Massiv pakning afindtil ca. 75 cm store sten, antageligfa gammel brøndkonstruktion. 2: Muld med spredte sten, enkelte skår og mønte!: 3: Vandaflejret groft gult til rødbrunt grus medjernudfældninger og massiv forekomst afskår - især nærmest kilden. Hertil enkelte glasskår og møntet: Nærmest kilden var laget bortgravet, evt. ved anlæggelsen af betonbrønden i : Sand, fimdtomt. 5: MoræneleT; fimdtomt. Tegning: Mogens Bo Henriksen & Erik Lauridsen. Fig. 6. Kildeområde under udgravning. Den blanke fototaske midt i billedet står på den vestlige karm af betonanlægget omkring kildebrønden; forrest i billedet ses de store sten, der blev gravet op ad grøft B. Foto: Mogens Bo Henriksen april 1994.

16 1 o Fundene fra den gravede rende Grøften neden for kilden var som sagt opgravet med en rendegraver, og det betyder, at genstande fra det vandaflejrede gruslag var blandet sammen med genstande fra det overliggende og Olm'odede muldlag. Det kan derfor være vanskeligt at datere de enkelte fund, med mindre de som f.eks. mønter ligefrem daterer sig selv. Væsentligt i denne forbindelse er imidlertid mængden og sammensætningen af fundene - og den tidsramme, som de angiver. Fundstoffet var især præget afpotteskår. Af andre fundgrupper kan nævnes dyreknogler, der kan være rester af besøgendes måltider, et par knivbeslag, en øsken fra et lille hængesmykke, stumper af kridtpiber (fig. 7) samt et par fladbankede blyklumper, der har været anvendt til at lappe utætte beholdere. Nok så interessant var fundet afflere indtil 13 cm lange og kraftige jemspigre (fig. 8), som kan have indgået i brøndkonstruktioner af træ. Endelig skal nævnes enkelte stumper af munkesten og tagtegl, som kan stamme fra kildekapellet. Fig. 7. Stumper afkridtpibefa årh. Foto: Jørgen Nielsen.

17 Fig. 8. Kraftige jernspigre, måskefa ældre kildekonstruktionej: Foto: Jørgen Nielsen. Potteskår i tusindvis Som nævnt var det potteskår - en halv snes kilo i alt - der dominerede fundene, ikke mindst fra det vandaflejrede gruslag. Langt hovedparten af skårene er af rødt, glaseret lertøj, og de fleste stammer fra de karakteristiske trebenede stjertpotter, der i senmiddelalder og helt op i nyere tid blev fremstillet af købstædernes pottemagere til brug som kogekar på det åbne ildsted (fig. 9,10). En mindre portion skår kommer fra såkaldte sortgodskar, altså håndlavede, sortbrændte og uglaserede potter, som især i årh. blev fremstillet af landbefolkningen bl.a. på Vissenbjerg-

18 egnen". Der er både skår fra fade, potter og kander - ja endda fra fejlbrændte stykker; alt kunne åbenbart bruges til at opøse de helbredende dråber. Et par håndfulde skår stammer fra importerede småklukker af stentøj, som antagelig er importeret fra Rhin-egnene i årh. I byer langs Rhinen foregik en omfattende produktion afstentøj, som blev eksporterer med eller uden indhold til de nordiske købstæder, og via en af disse - f.eks. Svendborg eller Nyborg - er klukkerne endt i Frørup. Potteskårene fra Regisse kilde stammer fra lerkar, som er fremstillet i tidsrummet mellem ca og 1800, og især synes mange at tilhøre tiden fra ca og fremefter. Skårene repræsenterer de samme kaltyper, som man finder ved udgravninger i landsbyers og byers affaldslag fra middelalder og renæssance - eller for den sags skyld i andre helligkilder 22 Keramikken fra Regisse kilde adskiller sig dog markant fra skår, som findes i affaldslag, idet de er ensartede i støneisen, hyppigt omkring 5 cm i tværmål, og ved at de næsten alle er ganske uden brugsspor. I modsætning hertil er skår fra byernes og landbebyggelsernes affaldslag altid meget uensartede i størrelsen, og de har som regel tydelige sodspar, ligesom de viser tegn på slid og ikke sjældent tillige klinkning. Den arkæologiske undersøgelse kan altså underbygge de skriftlige kilders udsagn om, at det var nye kar, der blev brugt til opøsning afvandet, ligesom den efterfølgende rituelle knusning af potterne kan dokumenteres med overvældende tydelighed. Det var ikke kun beholdere af ler- og stentøj, der blev anvendt til at opsamle vand fra kildebrønden; en del glasskår fra især grønne flasker med cirkulært og rektangulært tværsnit såvel som små ampullignende beholdere og klare (drikke)glas blev tilsyneladende også brugt til dette formål (fig. 11). Kun et par skår stammer fra det vandaflejrede gruslag, medens resten enten er fundet i det dækkende muldlag eller i de opgravede bunker. Det "Pedersen "Museumsinspektør Marianne Goral Krog, Nyborg & Omegns Museer, takkes for hjælp med bestemmelse af keramikken fra Regisse kilde. Eksempler på keramik fra andre danske helligkilder er omtalt i Schmidt 1927:7, Kristensen 1938:31 og Kjersgaard 1978:58.

19 tyder på, at brugen af glasbeholdere først blev udbredt i årh., og en del skår ser da også ud til at stamme fra almindelige bajerflasker. Spørgsmålet er, om flaskerne blev bragt til stedet for at blive brugt til at øse kildevand med - eller om de faktisk var fulde af øl. En af anklagerne mod kildebesøgene i 19. årh. var netop, at de gav anledning til indtagelse af mere øl og brændevin end kildevand! Fig. 9. Udsnit afkeramikji"a undersøgelsen i J994. Foto: Jørgen Nielsen.

20 Fig. 10. De fleste af skårene stammede Fa trebenede stjertpotter som dette eksemplm; der erfimdet i affaldslag i Odense by. Foto: Jørgen Nielsen. Fig. 11. Skår jl-a glasflasker jl-a undersøgelsen i Foto: Jørgen Nielsen.

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

OBM7707 Lindevads Mølle, Vester Åby sogn, Sallinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr

OBM7707 Lindevads Mølle, Vester Åby sogn, Sallinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr , Sallinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.04.7. Kampagne: KUAS nr. 003-1-06111 Beretning for udgravning af Lindevads Mølle fra perioden middelalder, renæssance og nyere tid, udført af Stud.mag.

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Folk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp

Folk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp Folk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp I forrige artikel om kilderne som forudsætning for bebyggelserne i gamle dage henviste jeg til, at Bornholms Stednavne har

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved KONVENTHUSET, Roskilde Domsogn ROM 2509 KUAS FOR 2003-2122-1783. Stednr. 020410 KONVENTHUSET Kulturlag, brønd Tidlig middelalder, nyere tid Matr.nr. 339 af

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt.

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. - Arkæologisk forundersøgelse forude for etablering af biogasanlæg. Af arkæolog Anine Madvig Struer Arkæologisk Rapport nr. 526, 2016

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P. Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen

VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130706-33 KUAS j.nr.: ingen 1 Rapport for prøvegravning forud for udvidelse af stald Udført af Bente Grundvad for Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune.

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. KE Ejendomsalg Att. Lars Peter Bang Fuglesangsvej 30 Postboks 48 3460 Birkerød 3111-08 08/2597-8.1.5 Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

STRANDGADE GIM BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

STRANDGADE GIM BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard STRANDGADE 87 BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Besigtigelsens forhistorie Ejerforeningen den Fenwickske Gård, Strandgade 85-87 i Helsingør

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt)

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt) VSM 09707, Tastum Plantage, Kopperup sogn, Fjends herred, Viborg amt 130107-309 SNS 1071, Tastum Hede, Dommerby sogn, Fjends herred, Viborg amt 130102-99 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/VSM-0004 Rapport for overvågning

Læs mere

GIM 3934 Fiolgade 7 sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted

GIM 3934 Fiolgade 7 sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted GIM 3934 Fiolgade 7 sb. 010407-83 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig.1.Oversigtskort over Helsingør. Fiolgade 7 er markeret med en rød stjerne. Fig.2. Foto af Fiolgade 7 se fra nord (Google

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

VHM Danserhøj. VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd

VHM Danserhøj. VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd VHM 00571 Danserhøj Øster Brønderslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100119-137 VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd Arkæologisk

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere