Regisse kilde ved Frørup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regisse kilde ved Frørup"

Transkript

1 Regisse kilde ved Frørup - Om kombinationen af skriftlige, arkæologiske og hellige kilder afmogens Bo Henriksen Indledning I Danmark er der registreret over 750 helligkilder, og afdisse ligger 45 på Fyn'. Kilderne har ikke været jævnt spredt over øen; som det ses på fig. 1 har der været en udtalt koncentration vest for Odense samt i et bælte på tværs af øens sydlige del. Tendensen til kildernes placering i koncentrationer kan ikke umiddelbart forklares udfra hydrologiske (vandtekniske) eller bebyggelsesmæssige forhold. Årsagen skal snarere findes i, at bestemte egne i særlig grad har fastholdt brugen af og erindringen om helligkilderne så langt op i tiden, at de endnu var i mands minde, da man i slutningen af 19. årh. begyndte at interessere sig for kilderne som kulturhistorisk fænomen. Mange kildevæld, som har været tillagt særlige egenskaber, er sikkert ikke blevet registreret, før mindet om deres kvaliteter var gået i glemmebogen. Nogle helligkilder har kun haft lokal betydning, måske oven i købet blot i et kortere åremål, mens andre i kraft af særligt helbredende egenskaber har været besøgt gennem århundreder af syge, der til tider kom langvejs fra. Til de mest populære af disse udflugtsmål hørte Regisse kilde nær landsbyen Frørup 10 km sydvest for Nyborg. Kilden opnåede stor berommeise, og det er sikkert også årsagen til, at der er overleveret så mange sagn og flere øjenvidneskildringer om de aktiviteter, der har udspundet sig omkring kilden i de sidste århundreder 2 'Schmidt 1926; Svane Ud over de her i teksten anførte litteraturhenvisninger er Regisse Kilde omtalt i en række oversigtsværker, lokalhistoriske skrifter, kronikker og avismiikler. Endvidere kan det nævnes, at Dræsinebanden i 1994 har udgivet en cd med titlen "Sange ved kilden" med melodieme "Jomfru Regisses hellige kilde" og "Myten om kilden" (Harlekin CD ). En nøjere gennemgang af møntfundene fra Regisse kilde vil følge i et kommende nummer afnol'disk Numismatisk Årsskrift.

2 Hvis man ønsker at belyse Regisse kildes betydning og funktion i tidens løb, kan man finde interessante oplysninger i de mange sagn og øjenvidneskildringer, men ikke mindst sagnene skal naturligvis læses med - undskyld udtrykket - meget kildekritiske briller. Det er derfor heldigt, at man netop ved den østfynske kilde har en sjælden mulighed for at sammenligne oplysningerne fra det skriftlige kildemateriale med de iagttagelser, som er gjort i forbindelse med en mindre arkæologisk udgravning på stedet. Når de forskellige typer af kildemateriale holdes op mod hinanden, kan man således få et bredt indblik i helligkildens historie fra senmiddelalderen og frem til nyeste tid. ry ~.~ f\ 0~ ~...:... ~~ '\ \..... ~\ Ct:2 :... 0\ -.~ ';)~.+ \ C, ~~. ~0(:J () li Fig. J. Fynske helligkilderfra middelalderen. Regisse kilde er angivet med et kryds. Omtegnet efter Svane J984.

3 Hvad er en helligkilde? Mennesker og dyr er afhængige af ferskvand i rigelige mængder og af god kvalitet, og dette har sat sig spor i fortidens religionsudøvelse, som ofte har været rettet mod søer, vandløb og kildevæld. Mange af de vigtigste fund fra Danmarks oldtid er udlagt i vådområder som ofre til vandets magter; Salvagnen, Gundestrup-kedlen samt moseligene fra Tollund og Grauballe er gode eksempler på dette. Også i Frørup-området har oldtidens bønder ofret i vådområderne; således er der fundet dyre- og menneskeskeletter sammen med flintredskabel' og lerkar fra yngre stenalder (ca f.kr.) i Slude Mose øst for byen. Tilsvarende er der i en lille mose tæt nord for Regisse kilde fundet et bronzesværd med forgyldt greb fra yngre bronzealder (ca. 800 f.kr.). Baggrunden for oldtidens ofringer i kilder, brønde og vådområder har været en tro på, at vandet har huset ånder eller guder, der mod "betaling" kunne begunstige giveren med krigsheld, god høst eller frugtbarhed og sundhed i husstand og besætning. Dyrkelsen af vådområder og ikke mindst kildevæld har været udbredt vidt omkring og langt tilbage i tiden. I den antikke verden kendes adskillige helligdomme i forbindelse med kilder og damme, hvis vand blev tillagt helbredende egenskaber. Således fandtes i oldtidens Grækenland templer, der var viet tillægeguden Asklepios, og her overnattede patienter, alt imens de drak af det hellige vand eller lod sig bade heri. Som tak for behandlingen, modtog templet penge eller votivgaver - til tider i form af en miniaturefigur af en legemsdel, som kildevandets kræfter havde helbredt J Også i Det nye Testamente (Johannes-Evangeliet 5,2-4) kan man læse om et "kursted", der modsvarer Asklepios' helligdomme: "Der ligger i Jerusalem ved Fåreporten en dam, som på hebraisk hedder Betesda. Ved den findes der fem søjlegange, hvor der lå en mængde syge mennesker, blinde, lamme, visne, som ventede på, at vandet skulle komme i bevægelse. Thi på visse tider f6r HelTens engel ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den, som da efter at vandet var kommet i oprør, først steg ned deri, blev rask, hvilken sygdom han end led af'. Flere af de danske middelalderlige helligkilder bærer navne på førkristne guder; f.eks. er den nordsjællandske Tisvilde opkaldt JF.e!es. Blinkenberg 1917.

4 efter Tyr, og Onskilde på Midtsjælland efter Odin. Det tyder på, at i hveli fald nogle kilder har været betragtet som hellige både i hedensk og kristen tid, men det kan ikke afklares, om opfattelsen af den enkelte kildes egenskaber har ændret sig gennem tiden. Som beskrevet ovenfor synes tilbedelsen afvådområder i oldtiden især at have været forbundet med frugtbarhedsreligion. At dømme ud fra skriftlige kilder og arkæologiske fund synes kildedyrkeisen i middelalder og nyere tid derimod snarere at være rettet mod helbredelse og sundhed, sådan som det er beskrevet fra den klassiske oldtids helligdomme. Et meget vigtigt element i middelalderens kildedyrkelse var den katolske tros forkærlighed for helgener og deres helbredende og beskyttende kraft. Mange kilder er opkaldt efter helgener, som ofte kun har nydt helt lokal tilbedelse; kun de allerfærreste af disse er kanoniserede og dermed anerkendte helgener. Ved reformationen fulgte et opgør med nogle af de aktiviteter, som var knyttet til helligkilderne. Især den udbredte dyrkelse af helgener i kildekapeller synes der at være slået hårdt ned på, og på Fyn har man kendskab til syv kapeller, der enten blev nedrevet eller overgik til profant brug 4 Valfarterne til kilderne så den lutheranske kirke dog gennem fingre med, sandsynligvis fordi kildepengene var et vigtigt tilskud til socialt arbejde eller måske ligefrem til kirken selv. En del af kildepengene fra Regisse blev i 18. årh. brugt til uddeling blandt de fattige under Glorup Gods" men der er også fremsat teorier om, at gentagne udvidelser og den rige udsmykning af Frorup kirke i middelalderen er finansieret af indtægter fra kilden 6 Set i det lys måtte den lutheranske kirke se på kildevalfarterne som et praktisk onde. 4Ved følgende kilder i Fyns Amt vides der at have været kapeller (Jørgensen 1974; Svane 1984): Set. Olufs,. Landet s., Hellig Kors, Fåborg s., Set. Annas, Ryslinge s. (Ljungkvist 1980), Helligkilde i Gislev s., Set. Mattis, Vindinge s., Regisse, Ørbæk s., Rødekilde, Herringe s. 5Sehmidt 1927:12; 27. 6Liebgott 1975:25.

5 Ritualer ved kildebesøg Som det fremgår af det ovenstående uddrag af Johannes Evangeliet, var forudsætningen for helbredelse, at besøget blev gennemført efter bestemte regler. Også de danske helligkilder har været omfattet af forskellige regler, der kan veksle fra sted til sted, men nogle af de generelle ritualer skal nævnes her. Først og fremmest troede man, at kildevandet havde særlige kvaliteter på bestemte tidspunkter af året og døgnet. Ofte havde kilden sin maksimale "ydeevne" omkring Sankt Hans, hvilket jo ganske belejligt også er i den lune del af året - og måske ikke tilfældigt omkring tidspunktet for den hedenske midsommerfest. Af andre vigtige kildedage nævnes Valborg aften 30. april- altså tiden for forårets komme. Regisse kilde skulle tillige have været særligt velbesøgt Bodelsdag den 17. juni. Nogle kilder skulle opsøges gentagne gange, f.eks. tre dage, tre bestemte ugedage eller tre år i træk for at opnå den rigtige effekt, og vandet havde størst effekt, hvis man overnattede på stedet. Vandet kunne dog også bringes hjem, men det mistede straks kraften, hvis det blev bragt under tag. For Regisse kildes vedkommende er der udførlige beskrivelser af de til kildebesøget knyttede ritualer; kun et par skal nævnes her". FOl' det første måtte den syge ikke selv hente vandet i kilden; dette skulle gøres af en anden person som en næstekærlig handling. Dernæst var det vigtigt, at man ikke skubbede og masede på, når man stod i køen hen til kilden, for skete det, forsvandt vandet straks og randt først igen, når roen var genoprettet. Man gik herefter rundt om kilden og kastede en skilling ned i kildebrønden, hvorefter vandet kunne opøses. Det var vigtigt, at opøsningen foregik med en ny og ubrugt lerskål, og af samme årsag var der en mængde pottemagere, der havde salgsboder på stedet. Ofte beskrives det som en fast del af kildebesøget, at de lerkar, som blev anvendt til at tage vand med, skulle smadres efter brug. Ved Regisse kilde oplyses det dog, at skålene blev taget med hjem, fordi der til stadighed ville være noget helbredende ved det vand, som man øste op med dem. Vandet kunne nu drikkes, hvis det skulle bruges mod indvortes sygdomme, eller man kunne vaske sig heri, hvis lidelsen var af udvortes karakter. De klæder eller forbindinger, som den syge Schmidt 1926:67f; 1927:22ff.

6 Q havde på, skulle nu tages af og efterlades på stedet eller gives til besøgende fattige. Regisse kildes oprindelse - fakta og sagn Der kendes en række sagn, som fortæller om Regisse kildes oprindelse, men selvom den geologiske forklaring på kildens udspring er knap så malerisk, skal den dog bringes som indledning til de dramatiske sagn. Sognebyen Frørup ligger på en kuperet moræneflade, som l km sydvest for kirken gennemskæres af den markante Kongshøj ådal. Langs ådalen kendes flere stednavne, hvori ordet "kilde" indgår, og det kunne tyde på, at morænefladens grundvand i årtusinder er blevet presset ud afvældkilder langs dalens skrænter. Regisse kilde har netop sådan en placering lidt nede ad en vestvendt skråning ned mod Kongshøj å (fig. 2). Neden for kilden findes en mindre slugt, som kunne tyde på, at vandafstrømningen tidligere har været så kraftig, at den har været i stand til at skære sig ned i de hårde moræneaflejringer. En i 1976 gennemføli analyse afkildevandet har vist, at det havde en høj koncentration af salte og mineraler - og et stort indhold af fluor'. Kvinden, som har givet navn til kilden, nævnes under så forskellige navne som Regisse, Regitze, Rise og Risia 9 I nogle versioner optræder hun som missionær for kristendommen - i en udgave ligefrem som missionspræsten Ansgars apostel, og i så fald må hun have levet i vikingetiden, i SOO-tallets begyndelse. I andre sagn tilhører Regisse dog tiden efter Kristendommens indførelse, for her nævnes hun som en gudsfrygtig kvinde. Fælles for sagnene, der henter motivet i missionstiden, er, at Regisse blev myrdet, da hun forsøgte at omvende de østfynske hedninge. I en udgave er det ligefrem den hedenske præst, goden, der med sin plovøkse kløver hovedet på den nye tros budbringer - mere dramatisk kamp mellem hedenskab og Kristendom fås næppe. Sagnene er ikke enslydende i deres beretninger om, hvorvidt vandet sprang der, hvor blodet ramte jorden, eller om det var der, hvor Regisse blev begravet. Endelig findes der variationer, hvor det ikke 'lansen 1995:32. 'Schmidt 1926:84; 1927: 14ff; Svane 1984:139 nr

7 er Regitze, men derimod hendes to børn, der blev dræbt på kildestedet. Noget mindre drabeligt er sagnet om den unge jomfru Regisse, der skulle over en bæk, men for ikke at blive våd om fødderne lagde et brød i vandet og trådte på det. Straffen herfor var, at hun sank i jorden, og på selvsamme sted sprudlede vandet frem. Sagnene omkring Regisse kilde omfatter ikke kun dens oprindelse; det berettes, at kilden ud over at helbrede syge også kunne beskytte de omkringstående træer. Da en mand ville fælde nogle elletræer ved kilden, sprang øksen således uden at skade dem'o. Fig. 2. Udsnit afgeneralstabskortfa 1885 med angivelse afregisse kildes placering i terrænet. Kort- og Matrikelstyreisen, Renternestervej 8, 2400 København NV IIIBrøndegaard ] 979:256.

8 Historiske kilder I et skøde fra Frørup, dateret 1496, optræderstednavnene Hel1epOlæ og Hellepolfang. Den "hellige pøl", er antagelig identisk med den lokalitet, der siden er blevet kendt som Regisse kilde. Den første udførlige omtale afkilden er dog knap 100 år yngre, og den er nedskrevet i forbindelse med biskop Jacob Madsens visitats i Frørup sogn den 20. marts På baggrund af en samtale med pastor Baltasar og et besøg ved kilden sammen med provst Christen har biskoppen nedfældet følgende nænnest skitseagtige, men meget informative notat": "Var l Capelle i Sognet, hede Regisze Capelle, var Helligdom til. En Jomfrue, hede Regisza, bleffder mørd oc [af] l Hennand, oc spranck en Kielde op. Hengis Klude, Hatte, Haar paa Torne, oc kastis Pendinge i Brynden end nu, efter hvad Hr. Baltasar fortalte. Hr. Christen, Provsten, oc ieg var der; fand Clude, Krøcker, Haar oc skurffuede Hatte der. Er en Veldekielde ved et lidet Berge Klincke [bakkeskråning] og indgiæret. Vandet løber neder i Suinning Aa". Det har næppe behaget den protestantiske biskop at se, at der endnu et halvt århundrede efter reformationen var udpræget katolske aktiviteter ved kilden. På dette tidspunkt var kilden åbenbart omgivet af et hegn - eller var det måske snarere en plankekonstruktion? Det fremgår ikke helt klart af Jacob Madsens tekst, om kapellet endnu eksisterede i 1591, eller om det var nedbrudt, men en note i hans oversigt over Vindinge hened viser, at var må forstås som har været!2. Selvom der ikke foreligger nogle sikre vidnesbyrd om tidspunktet for kapellets nedbrydning, er det naturligt at tro, at dette som et meget synligt symbol på den katolske helgendyrkelse er fjernet kort efter reformationen. Det er meget sandsynligt, at kapeltomten endnu har været synlig i overfladen på tidspunktet for Madsens besøg, for der rapporteres om fund af oppløjede munkesten og store sten på den jævne flade ca. 35 m nord for kilden så sent som Næste historiske efterretning fra kilden dateres til 1623, hvor kilden og ikke mindst dens omgivelser omtales i en indberetning fra "Rasmussen & Riising 1995: Rasmussen & Riising 1995:87. 13Friis 1936:189f.; Schmidt 1927: l3f

9 Svindinges præst Bendix Hansen til oldforskeren Ole Worm 14 : "Først finndis der en weldekilde saa langt som thou pilesehud sudvest fraa Frøruppe offuen på en themmeligh høy ort oeh sted oeh kaldis Regissl3e kilde, løffuer idelig med klart oeh herligt wannd, thil huiicken mange udi gammel dage, baade nær hoes oeh langt fraa fremmestede haffuer hedensøgt udj deris siugdom, breek oeh sehrøbelighed oeh ere bleffuen hiulpen. Oeh endnu undertiden hemelige besøgis, som mand kannd see oeh forfare heraff, at der ligger en banet gangestig dertill, oeh der findis mange kieppe, kryeker oeh atsehillige palter, lumper oeh klude. Hoes samme kilde stoed en eapell, udj huiicken der bleffholdet messe oeh predieken engang aarligenn paa Boelsmissdagh [17. juni]. Wdj samme Rigisse eapell stod Rigissa, hinndis effigies [billedej oeh epterlignelse met haanden under kinden, ligesom en bedrøffuet wehklagendis [smerteklagendej oeh grædendis quinde. Der sigis oehsaa, at denne Rigissa haffuer hafft tuende bømn, huiicke der bleffue myrdett paa samme sted, som samme kilde er, strax derepter fiek sinn udspryngh. Oeh deraff faaet det naffnn, at hun kaldis Rigisse kilde". Et kvart århundrede efter biskop Madsens visitats var der tilsyneladende ikke sket ændringer i kildens brug, selvom det af præstens indberetning fremgår, at handlingerne nu foregik i det skjulte. Erindringen om kapellet fandtes stadig - endda i en sådan grad, at præsten kunne give detaljerede oplysninger om en deri opstillet figur. Bendix Hansens beskrivelser af figuren af den grædende kvinde tyder dog på, at han må have forvekslet en afbildning afjesu lidende moder med den i øvrigt ukendte helgeninde Regisse. H.C. Andersen var livet igennem meget optaget af de folkelige optrin ved helligkilderne, og ifølge hans dagbøger besøgte han talrige kilder i ind- og udland. Lørdag den 17. juni 1848 var Andersen og grevinden fra Glorup således på besøg ved Regisse kilde, men selvom det var Boelsmessedag, meddeles der ild<:e noget om valfarter den dag. 11 år før dette besøg havde Andersen i romanen Kun en Spillemand givet en levende skildring af det leben, der var ved Regisse kilde og på det tilhørende marked omkring Skt. Hansis: Det er imidleliid ild<:e helt sikkert, om denne ofte citerede skildring af kildevalfmien kan henføres til oplevelser i Andersens barndom omkring 1815, eller om der er tale om den fantasifulde kunstners frie kombination af verserende historier og egne oplevelser fra besøg ved andre kilder og markeder: "I Landsbyen Frørup, hvor Kildemarkedet staaer, var man ifærd med at slaae Boder og Telte "Jørgensen 1974:146. IS Andesen 1837:51 f.

10 op. Paa alle Biveie saae man Kjørende og Gaaende med deres Syge; Enkelte vandrede alt over Engen, hvor, mellem Hasler og Elle, Kilden flyder; den omskygges af nogle temmelig høie Træer, paa hvilke Almuen endnu den Dag i Dag efter catholsk Skik hænger sit Offer, som bestaaer i nogle Lys. De grønne Hække rundt om maae tjene som Skjærmbrædt for de Syge, der afldædes og vaskes; deres gamle Klæder blive hængende paa Grenene, hvor da Fattige tigge dem til eget Brug". Hvad enten Andersen selv har oplevet ovenstående eller ej, må man fonnode, at det afspejler nogle af de ritualer, der var i brug ved kildebesøg i begyndelsen af 19. årh. Det er påfaldende, at den eneste forandring i forhold til de ældre øjenvidneskildringer er, at man omkring 1815 bragte ofre i form aflys, ganske som i dag praktiseres i katolske og tillige i nogle protestantiske kirker. Andersen nævner, at man på vejen fra markedet til kilden vandrede over en eng. Det var i hvert fald tilfældet, da det ældste originalkort over Frørup blev tegnet i 1789, for her ses en direkte sti fra området omkring kirken vest ud ad byen, hvorefter den slår et kraftigt knæk mod syd gennem engområdet Maamose og ned til "Rises Kilde"16. Stien synes at markere en meget klar forbindelse mellem kilden og byen, og fra tiden omkring midten af 19. årh. er der da også efterretninger om, at markedet løb af stabelen oppe ved stævnet, hvor telte og boder var slået op", Det nævnes flere steder, at syge og svage endnu valfartede til det lægende vand i slutningen af 19. årh.", men troen på vandets egenskaber tørrede vel ud med udviklingen af den moderne lægevidenskab. Kildemarkedet, derimod, fik en anderledes brat afslutning, for det blev forbudt i en kundgørelse fra herredsfogeden for Sunds og Gudme Herreder den 15. juni 1861 '9 Forbudet blev sikkert udstedt for at beskytte lokale handelsfolk mod konkurrence fra omrejsende kræmmere, men måske var dette samtidig medvirkende til, at valfarten til kilden ebbede ud. Il Ph.d. stip. Adam Schacke, Syddansk Universitet, takkes for hjælp med fremskaffelse og tolkning af det ældste originalkoli. "Rasmussen 1945:149. "Schmidt '''Tårup 1935:110f.

11 Restaureringer af kilden Da kildebesøgene aftog i tiden op mod 1900, forfaldt området, men i 1903 besluttede en gruppe af lokale gårdmænd at renovere kilden og dens omgivelser. Gårdmændene lod støbe en firkantet brøndkasse og en omgivende kann i tidens nye vidundermateriale, beton. Det var dette bombastiske udtryk, der i de følgende 90 år mødte de ganske mange turister, der lagde vejen forbi det naturskønne sted. Tiderne og smagen skifter, og flere gange har der været tilløb og opfordringer til at renovere området med henblik på en fredning. Det blev imidlertid ved snakken, indtil interessegruppen "Regisse kildes Venner" i 1994 mente, at det var nødvendigt at gøre noget ved sagen, for vandet stod nu helt stille i brønden. Nedfaldne grene og blade havde sat sig som en prop i toppen af betonbrønden, der også var medtaget aftidens tand. Hvis man skulle gøre sig forhåbninger om at omdanne det naturskønne sted til et turistmål og samlingssted for Frørups borgere, var det derfor nødvendigt at gennemføre et større restaureringsarbejde, som bl.a. omfattede en nedbrydning af betonbrønden og en oprensning af selve kildevældet. Da de nødvendige tilladelser var indhentet fra bl.a. Skov- og Naturstyreisen, henvendte Regisse kildes Venner sig til Odense Bys Museer for at høre, om der var interesse for at følge arbejdet og evt. foretage arkæologiske undersøgelser i forbindelse henned. Det var der i høj grad, for det er kun ganske sjældet, at der har været mulighed for at foretage egentlige arkæologiske undersøgelser ved middelalderens helligkilder. I tiden omhing 1900 er der mange steder foretaget velmente restaureringer og oprensninger af kilder, men det er foregået uden sagkyndig bistand, så det har ikke bidraget med væsentlig ny viden. Tværtimod har indgrebene mange steder været så voldsomme, at man har fjernet alle spor af bl.a. brøndkonstruktioner og tilhørende bygninger. Det var heldigvis ikke helt tilfældet ved Regisse kilde. Ved renoveringen i 1994 blev betonbrønden nedbrudt, og i dens sted blev der konstrueret en firkantet brøndkasse af egeplanker. Brønden blev forsynet med et låg, hvori findes en lille lem, og når man åbner den, kan man forvisse sig om, at der endnu i 2003 smides mønter i kilden! (fig. 3). Betonkannen, der af forfatteren og maleren Achton Friis ganske rammende er sammenlignet med en

12 kartoffelkælder, er bibeholdt for at vise de forskellige tiders omsorg for kilden. Restaureringen i 1994 har medført, at vandet nu igen flyder stille fra Regisses årer, men når det ikke sker i samme mængder som i kildens velmagtsdage, skyldes det sikkert, at dræning af de omkringliggende marker har sænket områdets grundvandsstand. Det frempiblende vand løber ud gennem et rør i brøndens vestside og videre gennem en stensat kanal, hvorfra det fortsætter i en smal, åben rende ud over en cirkulær plads, der er brolagt med chaussesten. Tilsammen danner brønden, stenrammen og den brolagte plads et fint lille anlæg, som er omgivet af storc aske- og kastanjetræer. Fig. 3. Det restaurerede kildeanlæg i Indgangen til den overdækkede brønd midt i "kartoffelkælderen " foregår Fa nord. Vandet risler ud af et overløb i bagvæggen og ned over den cirkulære plads i baggrunden. Foto: A10gens Bo Henriksen.

13 Arkæologiske udgravninger i 1994 Under restaureringen blev betonbrønden brudt op, og under denne fandtes et par store egeplanker. Skiver heraf blev udsavet og indsendt til Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser i det håb, at man ved at tælle årringene kunne få en datering af den eller de tidligere brøndkonstruktioner. DesvælTe lod det sig ikke gøre, så alle dateringer af aktiviteter ved kilden må baseres på skriftlige kilder samt på de genstande, som fandtes ved den arkæologiske undersøgelse vest for kilden. For at vække det slumrende kildevæld blev der vest for betonbrønden gravet en ca. 6 m lang og ca. 1 m bred grøft gennem det indtil 1 m tykke muldlag og helt ned til fast lerundergrund (fig. 4). Snart kunne det ses, at der for hver skovlfuld jord, som rendegraveren løftede op, fulgte store mængder skår af knuste lerkar. Arkæologer fra Odense Bys Museer gik nu i gang med at sigte en del af den opgravede jord for at bjerge et repræsentativt udsnit afde genstande, som var ofret i og tabt ved kilden i tidens løb. Jorden blev tillige gennemgået med metaldetektor for at finde mønter, som kunne give oplysninger om det tidsrum, hvor man havde ofret i kilden. Endelig blev væggene i den gravede rende neden for brønden afrenset og tegnet, og de iagttagelser, som blev gjort ved undersøgelsen, giver et godt indblik i århundreders aktiviteter på stedet. Neden for kilden lå der direkte oven på undergrundens moræneler et indtil ca. 35 cm tykt gruslag, som var aflejret af rindende og, at dømme ud fra grusets farve, jemholdigt vand (fig. 5). Gruslaget indeholdt tusindvis af potteskår, enkelte glasskår samt mønter, som viser, at laget er aflejret i senmiddelalder og renæssance - i århundrede. Der fandtes ikke med sikkerhed ældre eller yngre genstande i laget, som strakte sig indtil ca. 4,5 m neden for kildebrønden. Hvor stor udstrækning dette lag havde, kunne ikke ses i den smalle grøft, men der kan måske være tale om 50 kvadratmeter. Over gruslaget lå muldjord iblandet spredte potteog glasskår samt mønter, hvoraf den yngste var fra I laget lå også en del indtil ca 75 cm store sten (fig. 6). Disse lå især op mod den modeme betonkumme, og der kan næppe være tvivl om, at de oprindelig har indgået i en fonn for konstruktion omkring kilden, måske fra den dobbelte stenrække, som er omtalt i 1856, eller det stendige, som Achton Friis omtaler i forbindelse med sit besøg på

14 1 c:. stedet i starten af 1900-tallet', Nogle af stenene kan også hidrøre fra en egentlig stensat brønd, som i så fald blev ødelagt i forbindelse med støbningen af betonbrønden i 1903, I forbindelse med restaureringen blev stenene i øvrigt genanvendt til at bygge den ovenfor beskrevne kanal. N l\ Sten Vand B A Profil C D ~-_... melel Beton Fig. 4. Plantegning af kildeanlæg og udgravningsfeltel: A: Søgehul opstrøms kilden, uden fill1d. B: Søgegrøft nedstrøms kilden. Den fede streg langs grøftens sydkant markerer profil C-ii fig. 5. Tegning: Mogens Bo Henriksen & Erik Lauridsen. 2 Schmidt 1927: 12; Friis 1936: 189.

15 Sten Fund Beton Vand * v Fig. 5. Profil C i søgegrøjt B. Lagbeskrivelse: 1: Massiv pakning afindtil ca. 75 cm store sten, antageligfa gammel brøndkonstruktion. 2: Muld med spredte sten, enkelte skår og mønte!: 3: Vandaflejret groft gult til rødbrunt grus medjernudfældninger og massiv forekomst afskår - især nærmest kilden. Hertil enkelte glasskår og møntet: Nærmest kilden var laget bortgravet, evt. ved anlæggelsen af betonbrønden i : Sand, fimdtomt. 5: MoræneleT; fimdtomt. Tegning: Mogens Bo Henriksen & Erik Lauridsen. Fig. 6. Kildeområde under udgravning. Den blanke fototaske midt i billedet står på den vestlige karm af betonanlægget omkring kildebrønden; forrest i billedet ses de store sten, der blev gravet op ad grøft B. Foto: Mogens Bo Henriksen april 1994.

16 1 o Fundene fra den gravede rende Grøften neden for kilden var som sagt opgravet med en rendegraver, og det betyder, at genstande fra det vandaflejrede gruslag var blandet sammen med genstande fra det overliggende og Olm'odede muldlag. Det kan derfor være vanskeligt at datere de enkelte fund, med mindre de som f.eks. mønter ligefrem daterer sig selv. Væsentligt i denne forbindelse er imidlertid mængden og sammensætningen af fundene - og den tidsramme, som de angiver. Fundstoffet var især præget afpotteskår. Af andre fundgrupper kan nævnes dyreknogler, der kan være rester af besøgendes måltider, et par knivbeslag, en øsken fra et lille hængesmykke, stumper af kridtpiber (fig. 7) samt et par fladbankede blyklumper, der har været anvendt til at lappe utætte beholdere. Nok så interessant var fundet afflere indtil 13 cm lange og kraftige jemspigre (fig. 8), som kan have indgået i brøndkonstruktioner af træ. Endelig skal nævnes enkelte stumper af munkesten og tagtegl, som kan stamme fra kildekapellet. Fig. 7. Stumper afkridtpibefa årh. Foto: Jørgen Nielsen.

17 Fig. 8. Kraftige jernspigre, måskefa ældre kildekonstruktionej: Foto: Jørgen Nielsen. Potteskår i tusindvis Som nævnt var det potteskår - en halv snes kilo i alt - der dominerede fundene, ikke mindst fra det vandaflejrede gruslag. Langt hovedparten af skårene er af rødt, glaseret lertøj, og de fleste stammer fra de karakteristiske trebenede stjertpotter, der i senmiddelalder og helt op i nyere tid blev fremstillet af købstædernes pottemagere til brug som kogekar på det åbne ildsted (fig. 9,10). En mindre portion skår kommer fra såkaldte sortgodskar, altså håndlavede, sortbrændte og uglaserede potter, som især i årh. blev fremstillet af landbefolkningen bl.a. på Vissenbjerg-

18 egnen". Der er både skår fra fade, potter og kander - ja endda fra fejlbrændte stykker; alt kunne åbenbart bruges til at opøse de helbredende dråber. Et par håndfulde skår stammer fra importerede småklukker af stentøj, som antagelig er importeret fra Rhin-egnene i årh. I byer langs Rhinen foregik en omfattende produktion afstentøj, som blev eksporterer med eller uden indhold til de nordiske købstæder, og via en af disse - f.eks. Svendborg eller Nyborg - er klukkerne endt i Frørup. Potteskårene fra Regisse kilde stammer fra lerkar, som er fremstillet i tidsrummet mellem ca og 1800, og især synes mange at tilhøre tiden fra ca og fremefter. Skårene repræsenterer de samme kaltyper, som man finder ved udgravninger i landsbyers og byers affaldslag fra middelalder og renæssance - eller for den sags skyld i andre helligkilder 22 Keramikken fra Regisse kilde adskiller sig dog markant fra skår, som findes i affaldslag, idet de er ensartede i støneisen, hyppigt omkring 5 cm i tværmål, og ved at de næsten alle er ganske uden brugsspor. I modsætning hertil er skår fra byernes og landbebyggelsernes affaldslag altid meget uensartede i størrelsen, og de har som regel tydelige sodspar, ligesom de viser tegn på slid og ikke sjældent tillige klinkning. Den arkæologiske undersøgelse kan altså underbygge de skriftlige kilders udsagn om, at det var nye kar, der blev brugt til opøsning afvandet, ligesom den efterfølgende rituelle knusning af potterne kan dokumenteres med overvældende tydelighed. Det var ikke kun beholdere af ler- og stentøj, der blev anvendt til at opsamle vand fra kildebrønden; en del glasskår fra især grønne flasker med cirkulært og rektangulært tværsnit såvel som små ampullignende beholdere og klare (drikke)glas blev tilsyneladende også brugt til dette formål (fig. 11). Kun et par skår stammer fra det vandaflejrede gruslag, medens resten enten er fundet i det dækkende muldlag eller i de opgravede bunker. Det "Pedersen "Museumsinspektør Marianne Goral Krog, Nyborg & Omegns Museer, takkes for hjælp med bestemmelse af keramikken fra Regisse kilde. Eksempler på keramik fra andre danske helligkilder er omtalt i Schmidt 1927:7, Kristensen 1938:31 og Kjersgaard 1978:58.

19 tyder på, at brugen af glasbeholdere først blev udbredt i årh., og en del skår ser da også ud til at stamme fra almindelige bajerflasker. Spørgsmålet er, om flaskerne blev bragt til stedet for at blive brugt til at øse kildevand med - eller om de faktisk var fulde af øl. En af anklagerne mod kildebesøgene i 19. årh. var netop, at de gav anledning til indtagelse af mere øl og brændevin end kildevand! Fig. 9. Udsnit afkeramikji"a undersøgelsen i J994. Foto: Jørgen Nielsen.

20 Fig. 10. De fleste af skårene stammede Fa trebenede stjertpotter som dette eksemplm; der erfimdet i affaldslag i Odense by. Foto: Jørgen Nielsen. Fig. 11. Skår jl-a glasflasker jl-a undersøgelsen i Foto: Jørgen Nielsen.

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE 11 1d4-1 3 Slag 1d4+2 1d4 Spark 1d6+2 1d4 Dolk 2d6+2 1d4-1 Browning 47 5/+6 11/+0 22/-4 45/- 4 --- SA 2d6 0, skud 1d2 22 år, 11 cm og 1 kg. Vittig-Per Moralsk Genert Liste Gemme Undvige Undersøge Klatre

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD AR TI KE L S M Ju ÅN li 2 ED 01 E 4 N STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD - Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling Af: Anna-Elisabeth Jensen, souschef, arkæolog Gravnedgravningerne

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere