PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

Transkript

1

2 PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

3 Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst Behandlingsmuligheder Pause Kognitiv adfærdsterapi og mindfulness Spørgsmål i plenum Afslutning: Tak for i aften

4 Angst Naturlig følelse. Menneskets fysiske alarmberedskab/ nødvendig. 4 Sund og vigtig overlevelsesmekanisme. Angst påvirker: Kroppens signaler, ens adfærd, ens hukommelse, koncentration og ens tanker.

5 Fra følelse til lidelse Hvorfor får man en angstlidelse? Påvirkning fra det indre og det ydre miljø (stress og belastninger). Overlevelses-mekanismen er (næsten) unødvendig i det moderne samfund. Hvad karakteriserer angst som lidelse? Udløses uden reel fare. Forstyrrende/begrænsende i dagligdagen. Fører til undgåelse af specifikke situationer eller speciel adfærd. Skaber svær frustration. Andre involveres. 5

6 Fakta om angstlidelser - generelt En meget udbredt psykiske lidelse. Mest almindelige forekomst er i års alderen. Omkring % af en befolkning får en angstlidelse på et tidspunkt i deres liv. Dobbelt så mange kvinder som mænd får en angstlidelse. ICD-10: Enkeltfobi (F40.2) Panikangst (F41.0) Agorafobi (F40.0) Socialfobi (F40.1) Generaliseret angst (F41.1) 6 Tal og informationer fra: Sundhedsstyrelsens rapport: Sygdomsbyrden i Danmark, 2015, s Ses også som symptom ved andre lidelser.

7 Den fysiologiske model af angst 7

8 Behandlingstrin Egen læge Henvisning til psykolog Personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 38 år Tilskud til 12 konsultationer, mulighed for yderligere 12 konsultationer ved genhenvisning fra egen læge 60% tilskud til psykologens honorar Henvisning til psykiatrien Svær angst Ikke tilstrækkelig effekt af anden behandling 8

9 Behandlingsmuligheder Psykoterapi - Evidensbaseret behandling, som fx kognitiv terapi eller mindfulness træning. Medicin - Antidepressiv medicin - Visse former for medicin mod epilepsi - Tillægsbehandling med atypisk antipsykotikum - Benzodiazepiner 9 Yderligere - Kost, motion og et stressfrit miljø - Hjælp til pårørende - Foreninger

10 PAUSE 15 minutter 10

11 Kognitiv adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi er en evidensbaseret behandlingsform. Den kognitive diamant Den viser sig effektiv overfor mange forskellige problemstillinger. 11 Den grundlæggende model er: Den kognitive diamant.

12 Analyse og omstrukturering Situation: Sige noget i en forsamling Tanker: Hvad skal jeg sige?, Hvad hvis de synes jeg siger noget dumt?, Hvad hvis jeg taber tråden? Jeg er dum når jeg taber tråden! 12 Ked-af-det-hed

13 Behandlingselementerne Psykoedukation Viden om lidelsen Omstrukturering Ændre på både tanker og adfærd. Så det bliver mere rationelt og selvunderstøttende. Eksponering Udfordre sig selv og se frygten i øjnene. Undgå/reducere sikkerheds og undgåelsesadfærd. 13

14 Eksponering Eksponering er hovedmetoden til at få afkræftet dine katastrofetanker om angsten. Formål: Teste negative forudsigelser. Undgå at gøre det der normalt dæmper angsten. Lære at angsten og ubehaget falder af sig selv. 14

15 Villighed 15

16 Ubehag (0-10) Eksponering Sikkerhedsadfærd Rationale bag gentagen og gradvis eksponering = Tilvænning og udslukning 1. eksponering 2. eksponering 3. eksponering 16 Tid

17 Mindfulness Definition Anvendt i mere end år til at reducere psykisk lidelse, øge indsigt, accept og medfølelse 17 Bevidst observation af nuværende oplevelser Opmærksomhed på nuet Uden at dømme eller vurdere Frit oversat efter Jon Kabat Zinn, Williams; Tisdale: Mindfulness-based Cognitive therapy for depression, 2002, s.40

18 Ofte er vi ikke der hvor vi er 18

19 Mindfulness hjælper dig til: At øge bevidstheden, sådan at du kan reagere på situationer ud fra et valg fremfor at reagere automatisk. Fastholde fokus på situationen lige nu fremfor at gruble over fortiden og bekymre sig om fremtiden. 19 Lære at se tanker som tanker. Lære at være opmærksom på hvornår du er et andet sted i dine tanker end du ønsker at være.

20 Behandlingen tager tid og villighed Det kræver Tålmodighed og udholdenhed at ændre vaner og træne den mentale muskel. 20

21 Spørgsmål? 21

22 TAK FOR I DAG KOM GODT HJEM 22

23 Gode råd til pårørende Opsøg viden så er du bedre rustet til at hjælpe: Internettet:: - Herunder gruppen: En af os. Bøger: Fx Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi, af Esben Hougaard. Herudover kan man opsøge foredrag. Stil altid åbne og nysgerrige spørgsmål. Pas på dig selv: Du hverken kan eller skal helbrede din pårørende. Husk at sætte grænser. Det er vigtigt, at du har nogen at snakke med, om det du synes er hårdt og svært. Opsøg eventuelt pårørende-arrangementer. Opgiv ikke dit eget sociale liv. Hvis din pårørende ikke vil med, fx til middag el. i biografen, så find en ordning, så du kan tage af sted alligevel. Du skal gradvist træde ud af hjælperrollen, så den angste øger sin oplevelse af selvstændighed og uafhængighed, ellers er du en vedligeholdende faktorer i angsten. Hjælp og motiver den angste til adfærdstræning: Overtag ikke alle gøremål for den angste og lav aftaler i fredstid, så det ikke er nemt at undvige opgaver, steder eller handlinger. Det er bedre at forhandle om et lille skridt fremad, når han/hun ønsker at undgå noget. Angst og angstanfald: Det er ikke farligt at have angst, så forsøg at undgå selv at blive bange eller gå i panik, når den angste får sine anfald. Vær indstillet på, at bedring tager tid. Lad den angste selv bestemme tempoet for bedring. Husk at rose fremskridt og forsøg. Prøv at finde noget positivt i alle oplevelser. Se på ting som en delvis succes, i stedet for en fiasko. Efter behandlingsforløbet: Når vi er færdige med behandlingsforløbet, så er angsten ikke helt forsvundet, og det tager tid, før den slipper sit tag derfor er det vigtigt at behandlingen fortsætter selvom behandlingsforløbet slutter. Man lærer metoder, og får en værktøjskasse, og jo mere man bruger metoderne, jo mindre bliver angsten. Hvis der er tilbagefald: Støt ift. at jeres pårørende fortsat eller igen vil bruge de metoder, som han/hun har lært i behandlingsforløbet. Hvis jeres pårørende får det rigtig skidt, så hjælp til at han/hun får den professionelle hjælp, som der er behov for. 23