Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Transkript

1 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 14. januar 2011, fra kl til med efterfølgende frokost Mødelokale B, Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg Deltagere: Afbud: Bent Peter Larsen, Niels Højberg, Lasse Jacobsen, Jesper Hjort, Henning Hansen, Niels Aalund, Jesper Kaas Schmidt, Claus Damgaard, Niels Erik Kjærgaard, Jesper Thyrring Møller, Anders J. Jørgensen, Jann Hansen, Birgit Fogh Rasmussen, Lars Yde for Per Mathiasen, Jens Kaptain, Bo Johansen, RM, Jan Kallestrup, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.) Nich Bendtsen, Lars Møller, Ole Jespersen 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt, hvorefter der blev budt velkommen til Anders J. Jørgensen, der tiltrådte som kommunaldirektør i Samsø Kommune 1. januar Godkendelse af referat fra mødet fredag 29. oktober 2010 samt referat fra seminaret november 2010 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 29. oktober 2010 Bilag 2. Referat fra seminar november 2010 Referaterne blev godkendt. 3. Kollektiv trafik v. Jesper Kaas Schmidt Orientering fra møde 22. december 2010 mellem repræsentanter fra den administrative styregruppe og Region Midtjylland vedr. finansieringen af uddannelsesruter. Bilag 3. Referat fra mødet 22. december eftersendes Der er overordnet enighed om finansieringen af de midtjyske uddannelsesruter, hvor der på de fleste ruter er indgået aftaler mellem Region Midtjylland og de respektive kommuner. Der er dog stadig enkelte ruter, hvor økonomi og ejerskab endnu er uafklaret. Region Midtjylland forventer at finde en snarlig løsning på disse. Trafikgruppen har bedt Midttrafik udarbejde en oversigt over de økonomiske konsekvenser for hver enkelt kommune. Oversigten vil ifølge Midttrafik kunne fremsendes til kommunerne medio januar I Ringkøbing-Skjern Kommune er man ved at lave en beregning af de afledte effekter af effektiviseringen af rutenettet. Når beregningen foreligger fremsendes den til kommunerne /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 1

2 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 4. Det specialiserede socialområde v. Jan Kallestrup Status på forberedelsen af overdragelsen af koordineringsopgaven vedr. den sociale rammeaftale. Der er enighed om, at Region Midtjylland varetager alle opgaverne i forbindelse med rammeaftalen indtil kommunerne ifølge lovgivningen overtager koordineringen af rammeaftalen. Overtagelsesdatoen er endnu ukendt, men det forventes at ske pr. 1. marts Region Midtjylland har givet tilsagn om mod betaling at stille relevante medarbejdere til rådighed i perioden umiddelbart efter, at kommunerne har overtaget ansvaret for koordineringen af rammeaftalen. Behovet herfor afklares mellem Region Midtjylland og styregruppen vedr. koordineringen af rammeaftalearbejdet. Region Midtjylland har ved de afsluttende drøftelser tilkendegivet, at medarbejdere med kendskab til området kunne være interesseret i at fortsætte arbejdet med opgaverne i den kommune, der overtager opgaven. 5. Nyt fra Regionen 5.1. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen v. regionsdirektør Bo Johansen Orientering om den plan for Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen, som i øjeblikket er under udarbejdelse i Region Midtjylland. Der offentliggøres mandag 10. januar 2011 en pressemeddelelse på Region Midtjyllands hjemmeside om planen. Region Midtjylland har siden 2007 haft væsentlige økonomiske udfordringer, hvoraf en del, ifølge regionen selv, skyldes en strukturel ubalance i tildelingen af bloktilskuddet. Derudover oplever Region Midtjylland et stadig større pres på grund af den demografiske udvikling med flere ældre samt flere behandlingsmuligheder. Med planen omstilling til fremtidens sundhedsvæsen forsøger Region Midtjylland at imødegå de økonomiske udfordringer og samtidig at fremtidssikre sundhedsområdet. Målet for regionen er, som det står i planen at finde holdbare løsninger inden for de eksisterende økonomiske rammer, så der ikke igen og igen i de kommende år skal gennemføres store sparerunder. Derfor hedder planen en omstillingsplan. Der er tale om en omfattende plan, som blandt andet lægger op til at samle specialer på færre steder, to hospitalsfusioner og en markant omstilling fra indlæggelser til ambulant behandling. Planen rummer også store besparelser i den centrale administration i regionshusene. Planen lægger op til, at der arbejdes med tre akser i den midtjyske region: En øst-akse, en midterakse og en vest-akse. Planen indebærer, at der fremover bliver langt flere ambulante behandlinger, hvilket alt andet lige vil påføre kommunerne flere udgifter. Derfor blev det foreslået, at kommunerne og Region Midtjylland i fællesskab samarbejder om at udvikle nye metoder til forebyggelse og kontrol. Bo Johansen tilbød, at en del af overbesparelsen i regionens spareforslag kan indgå som finansiering af udviklingsarbejdet. Det blev aftalt, at Bent Peter Larsen og KOSU sammen med Region Midtjylland snarest muligt udarbejder et forslag til kommissorium/rammesætningsnotat til et sådant samarbejde. Forslaget vil blive behandlet på et senere kd-net møde /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 2

3 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 6. Eventuelt Lasse Jacobsen orienterede kort om overvejelser vedr. bruttolønsordninger /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 3

4 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 7. Opfølgning på første del af mødet 7.1. Kollektiv trafik v. Jesper Kaas Schmidt Supplerende bemærkninger til punkt 3 på første del af mødet. Der opfordres til, at kommunerne orienterer trafikgruppen ved Lars Møller eller Jesper Kaas Schmidt, hvis der sker ændringer i aftalerne med Region Midtjylland, eller hvis der opstår problemer. 8. Koordinering af den sociale rammeaftale v. Jan Kallestrup Drøftelse af indstilling til møde i KKR Midtjylland 8. februar 2011 vedr. organisering af koordineringen af den sociale rammeaftale. Bilag 4. Notat vedr. den fremtidige organisering eftersendes Det blev aftalt, at indstillingen til KKR følger styregruppens anbefaling om at KRASOS udpeges som overordnet ansvarlig fælles styregruppe for sekretariatet. Det indstilles til KKR, at sekretariatet placeres i Viborg Kommune under socialdirektør Leif Gjørtz Christensen. I indstillingen lægges der vægt på, at placeringen i Viborg giver bedst mulighed for at tiltrække de rette kompetencer til sekretariatet. Det indstilles til KKR, at der afsættes et budget til sekretariatet svarende til to årsværk, og at der desuden afsættes midler til frikøb af medarbejdere fra andre kommuner, konferencer, kurser, analyser, netværksarrangementer for relevante medarbejdergrupper samt midler til øvrig drift (husleje, kørsel, kontorartikler, repræsentation, kommunikation m.v.) i sekretariatet. I forlængelse heraf blev det aftalt, at der indstilles til KKR, at udgifterne finansieres via kommunerne med et beløb svarende til det beløb, Region Midtjylland afgiver i forbindelse med opgaveroverdragelsen og at økonomien forvaltes af kd-net. Jens Kaptain bemærkede afslutningsvis, at han gerne ser, at den største leverandørkommune også fremover er repræsenteret i KRASOS. 9. Det specialiserede socialområde v. Henning Hansen KRASOS har taget initiativ til en takstopfølgning på det specialiserede socialområde. Der var deadline på opfølgningen 5. januar De indsendte bidrag til takstopfølgningen er på dagsordenen i KRASOS 21. januar Der orienteres om foreløbig status på takstopfølgningen. Der er pt. 14 kommuner, der har fremsendt bidrag til takstopfølgningen. I KRASOS håber man at kunne have det samlede materiale klar, så det kan medsendes dagsordenen til møde i KKR Midtjylland 8. februar Det ser overordnet ud til, at målet om 5% reduktion nås /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 4

5 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region I Aarhus Kommune er man midt i en besparelsesproces, og man har derfor ikke helt overblik i forhold til reduktionen på området. Men Niels Højberg forventer at Aarhus Kommunes bidrag snarest fremsendes til KRASOS. I Skanderborg Kommune har man oplevet problemer i forhandlingerne med private aktører, så her forventer man ikke den samme reduktion. Afslutningsvist kvitterede Jan Kallestrup for det ansvar socialdirektørerne i kommunerne har udvist i forbindelse med overholdelse af rammeaftalen. 10. Uddannelsespladser på sundhedsområdet v. Bent Peter Larsen og Lasse Jacobsen Region Midtjylland har i notatet Beskrivelse af udfordringer på uddannelsesområdet beskrevet en række udfordringer regionen ser i forbindelse med den nuværende fordeling af uddannelsespladserne på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland og kommunerne. Orientering om overvejelser vedr. videre håndtering af sagen. Bilag 5. Beskrivelse af udfordringer på uddannelsesområdet, Region Midtjylland 1. dec Det blev aftalt, at Bent Peter Larsen og Lasse Jacobsen udarbejder et oplæg til håndtering af sagen. 11. Den regionale udviklingsplan v. Niels Erik Kjærgaard Der blev på møde i kd-net 29. oktober 2010 aftalt, at Niels Erik Kjærgaard og Niels Højberg deltager i planlægningen af et temamøde om den regionale udviklingsplan, som afholdes i forlængelse af mødet i KKR 8. februar Orientering om program for temamødet. Drejebog/program for KKR s temamøde 8. februar 2011 blev drøftet. Lasse Jakobsen mente, at det er vigtigt også at drøfte infrastrukturen som en del af den regionale udviklingsplan, derfor undrede han sig over, at der ikke var blevet plads til infrastruktur som selvstændigt punkt. Det blev foreslået, at infrastruktur kan indgå som en del af Vækstens anatomi. Jan Kallestrup opfordrede til at der sættes fokus på det internationale perspektiv, samt at kommunerne fastholder tidligere indstilling fra kd-net om at den regionale udviklingsplan er en overordnet plan. Der var enighed om, at der bør udarbejdes et forventningsnotat til deltagerne, således at de kan komme forberedte til temamødet. 12. Årshjul for KKR Midtjylland v. Jan Kallestrup Kort orientering årshjulet for 2011 herunder de foreløbige punkter på dagsordenen til møde i KKR Midtjylland 8. februar Bilag 6. Årshjul for KKR i /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 5

6 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Der blev orienteret om punkterne på den foreløbige dagsorden til mødet i KKR Midtjylland 8. februar I forlængelse heraf blev der udtrykt interesse for en orientering om den nye overenskomst med de praktiserende læger på kd-net. Der blev orienteret om konference om Hvordan har du det -undersøgelsen, fredag 28. januar 2011 på værket i Randers med præsentation af hovedresultater og sammenligning af resultater fra 2006 og 201. Der blev orienteret om temamøde for de politikere, der er udpeget til diverse regionale udvalg, onsdag 23. februar 2011 programmet er endnu ikke fastlagt, men det er aftalt at Solvejg Schultz Jakobsen og Jan Kallestrup deltager. 13. Covenant of Mayors Borgmesterpagten v. Inger B. Nehm Covenant of Mayors er en pagt mellem europæiske kommuner, som er parate til at opfylde eller gå længere end EU s klimamål om 20% reduktion i CO2-udslip. Til dato har alle sjællandske kommuner underskrevet pagten, og der er en proces i gang i både Nordjylland og Syddanmark. I Midtjylland har kun Århus skrevet under. Udover den brandingværdi, der i at tilslutte sig pagten, bliver deltagelse i pagten i stigende grad en forudsætning for at kunne søge midler i EU s fonde, som retter sig mod klimainitiativer. Kort orientering om Covenant of Mayors, samt drøftelse af en eventuel videre proces. Bilag 7. Covenant of Mayors, CDEU, 10. december 2010 Det blev aftalt, at Inger B. Nehm i løbet af uge 5 fremsender forespørgsel på, hvorvidt man i kommunerne er interesserede i, at der laves en underskriftsceremoni i Bruxelles i forbindelse med borgmesterturen. 14. Fællesseminar november 2010 v. Jan Kallestrup Det blev på seminaret november 2010 aftalt at følge op på inspirationen fra innovationstemaet. Der opfordres til, at der inden mødet overvejes forslag til, hvordan vi i kommunerne bedst kan arbejde videre med innovation. Det blev aftalt, at Inger B. Nehm i uge 5 foretager en rundspørge til kd-net om ideer til, hvordan vi i kommunerne skal arbejde videre med en fælles kommunal innovations proces. Resultatet drøftes på næste kd-net møde. 15. Næste møde v. Jan Kallestrup Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 18. marts Mødet afholdes i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5 i Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest fredag 11. marts Ingen bemærkninger /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 6

7 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 16. FLIS projektet v. Jesper Thyrring Møller På kd-net mødet 29. oktober 2010 blev der rejst spørgsmål ved KL s håndtering af FLISprojektet, idet det er vanskeligt at gennemskue såvel processen som besparelsespotentialet. I notatet betragtninger omkring FLIS og alternativer har Hedensted Kommune beskrevet fordele og ulemper ved FLIS systemet samt ved alternativer til FLIS. Bilag 8. Betragtninger omkring FLIS og alternativer, Hedensted Kommune 2. januar 2011 Status på FLIS er at 68 kommuner har tilsluttet sig FLIS projektet og 9 har sagt nej. Resten af kommunerne har endnu ikke besluttet sig. Der blev udtrykt utilfredshed med processen i FLIS projektet og muligheden for at komme med input i løbet af processen. 6 by samarbejdet har udarbejdet en fælles henvendelse til KL, der behandles på møde i KL om 20. januar Det blev aftalt, at Jesper Thyrring Møller og Niels Højberg orienterer kredsen om udfaldet af mødet i KL. 17. Nyt fra kommunaldirektørforeningen v. Jann Hansen Der orienteres kort om nyt fra hovedbestyrelsen i kommunaldirektørforeningens møde onsdag 5. januar Jann Hansen orienterede om, at det forventes at kommunaldirektør Jens Chr. Birch genopstiller som formand for kommunaldirektørforeningen for sidste gang på landsmødet maj Eventuelt Ingen bemærkninger /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 7

8 Baggrundsnotat Den 2. februar 2011 Forslag til form og indhold i formøder i kredsen af kommunaldirektører der er repræsenteret i den administrative styregruppe i relation til Vækstforum for Region Midtjylland. På baggrund af en drøftelse i direktørkredsen er det aftalt, at Aarhus Kommune udarbejder et forslag til, hvorledes formøder forud for møder i den administrative styregruppe kan tilrettelægges. På den baggrund foreslås, at de kommunale repræsentanter indtil videre afholder formøde på ½ time umiddelbart før møderne i den administrative styregruppe. Af praktiske årsager foreslås møderne afholdt i regionshuset, Viborg. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Aarhus C Sagsnummer M0/2010/03063 Sagsbehandler Marianne Gjerløv Det foreslås endvidere, at møderne ikke bliver en konkret gennemgang af dagsordenen til møderne i den administrative styregruppe, men at de er koncentreret om følgende temaer: Finansiering Partnerskaber Telefon Direkte telefon E-post post@ba.aarhus.dk E-post direkte mg@aarhus.dk Ad. finansiering Her er der en række problemstillinger der er relevante og aktuelle at drøfte i dette forum. For det første er der en tendens til, at regionen i stigende omfang stiller krav om betydelig medfinansiering fra kommunerne. Det er fair i et vist omfang, da regionen derved får sikkerhed for, at kommunerne nu også er reelt interesseret i et givet projekt. Der er imidlertid en meget konkret problemstilling forbundet med, at kommunerne skal matche regionens medfinansiering, da de kommunale midler til erhvervsfremme langt fra er på størrelse med de regionale. Kommunernes økonomi og frie midler til erhvervsfremme kommer dermed under stærkt pres. For det andet er der en tendens til, at kommunerne spilles ud mod hinanden med risiko for, at vi uhensigtsmæssigt overbyder hinanden, Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

9 hvilket også påvirker presset på kommunernes økonomi. Et helt aktuelt eksempel er megasatsningen på turismeområdet. En tredje problemstilling, der er egnet til drøftelse i dette forum, er, at medfinansiering fra regionen til kommunalt initierede projekter ikke altid er nem og mulig. Ad. partnerskaber Drøftelse af hvor og hvorledes samarbejde omkring den regionale udvikling i særlig grad giver mening og bør udbygges ift. konkrete sager/områder - både imellem kommunerne, men også i relation til regionen. Generelt Nok er kommunerne en gang imellem konkurrenter på det erhvervsmæssige område, men vi er også kollegaer, idet det på en række erhvervsmæssige områder giver mening at sammentænke vores erhvervsmæssige styrker, især når vi drøfter sammenhængen mellem vækstcentre og opland. Mht. forholdet mellem regionen og kommunerne på det erhvervsmæssige område giver det sjældent mening at anskue os som modstandere. Vi er samarbejdspartnere på en række områder og ofte gensidigt afhængige, f.eks. på sundhed og velfærdsteknologi. Regionen udgøres både af Region Midtjylland som organisation og af de 19 kommuner, og samarbejdet skal understøttes på bedst mulig måde gennem gensidig åbenhed og samarbejde. Aarhus Kommune vi derfor som aftalt forud for hvert møde i den administrative styregruppe udarbejde en kort dagsorden til formødet, der sætter fokus på de væsentligste punkter ud fra ovenstående. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Side 2 af 2

10 Kontaktforum beder minister om hjælp Side 1 af Direkte link til denne side: Kontaktforum beder minister om hjælp Markant færre intensive rehabiliteringspladser til senhjerneskadede i Region Midtjylland. Det er konsekvensen af et konstant fald i kommunale henvisninger. Udviklingen bekymrer det regionale kontaktforum på handicapområdet. Nedlæggelse af pladser og fyring af specialiserede medarbejdere. Det er realiteten på flere højtspecialiserede tilbud til senhjerneskadede i Region Midtjylland. Årsagen er ikke, at færre har behov for et specialiseret tilbud om rehabilitering. Årsagen er derimod, at kommunerne ikke længere henviser borgere til tilbuddene. Ifølge en aftale mellem Region Midtjylland og kommunerne skulle regionen pr. 1. januar 2011 udbyde 25 døgnpladser til rehabilitering af senhjerneskadede. Men da kommunerne ikke henviser til de intensive rehabiliteringstilbud for senhjerneskadede, har regionen været nødt til at forberede en kapacitetsreduktion på 19 døgnrehabiliteringspladser. Det svarer til, at tre ud af fire pladser forsvinder. Det har fået det regionale kontaktforum på handicapområdet til at bede Socialministeren gå ind i sagen. De stærke faglige miljøer og kompetencer, der er opbygget inden for rehabiliteringsområdet forsvinder i takt med lukning af de specialiserede pladser, udtaler Anne V. Kristensen, formand i kontaktforummet. Det regionale kontaktforum opfordrer Socialministeren til at sikre, at senhjerneskadede fortsat kan få højtspecialiseret og intensiv rehabilitering. Hvis udviklingen fortsætter, vil det betyde, at borgere, der er ramt af en senhjerneskade, får markant dårligere muligheder i forhold til at genvinde funktionsniveau og eventuel arbejdsevne, fastslår Birgit Hagen, næstformand i det regionale kontaktforum på handicapområdet. Fakta Det regionale kontakforum består af: o Birgit Hagen, Gigtforeningen og næstformand for det regionale kontaktforum på handicapområdet, medlem af Sundhedsbrugerrådet o Ole Matthesen, Høreforeningen o Kurt Weber, Diabetesforeningen o Jens Holst, Schleroseforeningen og Sundhedsbrugerrådet o Alice Sørensen Palle, FBU Forældrelandsforeningen, Region Midtjylland o Ralph Sørensen, Bedre Psykiatri o Anne V. Kristensen, regionsrådet og formand for det regionale kontaktforum på handicapområdet o Marianne Carøe, regionsrådet o Niels Callesøe, regionsrådet Flere oplysninger Birgit Hagen, Gigtforeningen og næstformand for det regionale kontaktforum på handicapområdet, medlem af Sundhedsbrugerrådet,tlf Anne V. Kristensen, regionsrådet og formand for det regionale kontaktforum på handicapområdet, tlf Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg, Sidst redigeret

11 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region UDKAST Kommissorium for KD-nets styregruppe uddannelsesområdet Baggrund Uddannelsesområdet er et centralt område for kommunerne i forhold til at sikre en række politiske målsætninger både hvad angår kommunernes rolle som arbejdsgiver, som ansvarlig for arbejdsmarkedsindsatsen og som væsentlig interessent og part i sikring af erhvervsmæssig vækst og udvikling. I forbindelse med drøftelser i KKR 3. oktober 2008, er det aftalt, at der administrativt tages initiativ til drøftelser af de fælles kommunale interesser på uddannelsesområdet, og kommunaldirektørnetværket etablerede 6. februar 2009 en styregruppe, der skal arbejde med dette. Nærværende notat er kommissorium for denne arbejdsgruppe. Kontekst og samarbejde Uddannelsesområdet er kendetegnet ved overlap til flere forskellige aktørers og myndigheders politik- og indsatsområder. Det gælder f.eks. Regionale Udviklingsplan, Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi og det Regionale Beskæftigelsesråds målsætninger. De fælles kommunale strategier og indsatser på uddannelsesområdet skal ses i sammenhæng med og i videst muligt omfang sammentænkes med ovenstående og samtidig være udtryk for en selvstændig stillingtagen præget af de kommunale interesser på området. Desuden bør de fælles kommunale strategier og indsatser tilrettelægges og udmøntes i en løbende dialog med uddannelsesinstitutionerne i den midtjyske region. Det politiske samarbejde på uddannelsesområdet Der findes en række tværkommunale politiske fora på uddannelsesområdet. Eksempler på fora der dækker hele regionen er fora med overordnet strategisk kompetence på området, som f.eks. KKR Midtjylland, Regionsrådet, Vækstforum og Det regionale Beskæftigelsesråd. Eksempler på fora, der dækker hele regionen og som har en mere afgrænset interesse og kompetence er de forskellige dimensionerings- og praktikpladsudvalg. Derudover er der politisk udpegede i de forskellige uddannelsesinstitutioners styrende råd og udvalg. I bilag 1. ses en oversigt over politiske fora på uddannelsesområdet i den midtjyske region Det administrative samarbejde på uddannelsesområdet Det fælles kommunale samarbejde på uddannelsesområdet organiseres med en styregruppe og ad hoc arbejdsgrupper efter behov. Samarbejdet omfatter også administrative repræsentanter i regionale fora samt i uddannelsesinstitutionernes forskellige råd og udvalg. Samarbejdet omfatter desuden ankerkommuner vedr. dimensionering og praktikpladser på sosu-, pædagog- og fysioterapiområdet. I bilag 2. ses en oversigt over den administrative organisering på uddannelsesområdet i den midtjyske region. Redigeret /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 1

12 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region UDKAST Styregruppen Gruppen nedsættes for fire år ad gangen. Perioden følger den kommunale valgperiode og gruppens medlemmer udpeges af kd-net, der også udpeger administrative repræsentanter til uddannelsesinstitutionernes råd og udvalg. Ved parallelitet til politiske grupper og udpegelser anvendes spejlingsprincippet. Styregruppen nedsætter selv ad hoc arbejdsgrupper. Styregruppen for uddannelsesområdet består af repræsentanter fra otte af kommunerne i den midtjyske region. De otte kommunerepræsentanter er i perioden : Lasse Jacobsen, kommunaldirektør, Viborg Kommune (formand). Lars Møller, kommunaldirektør, Holstebro Kommune. Kjeld Kristensen, direktør for børn og ungeområdet, Horsens Kommune. Ole Pedersen, direktør for familie og kultur, Lemvig Kommune. Kenneth Koed Nielsen, socialdirektør, Norddjurs Kommune. Inglev Jensen, social- og arbejdsmarkedsdirektør, Skive Kommune. Charlotte Groftved, Børn og Unge chef, Århus Kommune. Annette Ørbæk Andersen, direktør Sundhed og Omsorg, Ringkøbing-Skjern Kommune. Eva Glæsner, chefkonsulent, KKR Midtjylland. Sekretariatsfunktionen varetages af kd-net konsulent Inger Bojsen Nehm, Favrskov Kommune. Styregruppens fokus og rolle Styregruppens primære fokus i perioden er velfærdsuddannelserne med udgangspunkt i kommunernes rolle som arbejdsgivere. Styregruppen arbejder løbende med relevante temaer i relation til arbejdsgiverrollen. Styregruppen kan iværksætte analyser, nedsætte arbejdsgrupper etc. efter behov. Styregruppen er det strategiske og koordinerende organ i samarbejdet mellem de 19 midtjyske kommuner på dette område. Styregruppen er tovholder på de roller og opgaver i relation til uddannelsesområdet (f.eks. repræsentanter til VIA s uddannelsesudvalg), som kd-net har udpeget en række administrative medarbejdere til at varetage. Styregruppen er referencegruppe for ankerkommunerne og dertil hørende dimensionerings- og praktikpladsfora. Styregruppen understøtter, at der sker videndeling på området. Styregruppen vil arbejde for at kommunerne får bedst mulig indflydelse på velfærdsuddannelserne gennem tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne på området. Formanden for styregruppen rapporterer løbende til kommunaldirektørnetværket. Redigeret /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 2

13 NOTAT - UDKAST Forventningsafstemning mellem VIA University Collegee og kommunaldirektørnetværket under KKR Midtjylland om de kommunale repræsentanter i uddannelsesudvalgene Indledning VIA og styregruppen for uddannelse under kd-net (det midtjyske kommunaldirektørnetværk) aftalte på møde den 5. august 2010, at der udarbejdes et fælles dokument fra VIA og kommunernes side, hvoraf forventninger til de kommunale repræsentanterr samt forslag til faglig profil skal fremgå. Det er intentionen, at forventningsafstemningen i nærværende dokument kan være medvirkende til at kvalificere den udpegningsproces, hvor kommunerne i den midtjyske region udpeger medlemmer til uddannelsesudvalgene, der er nedsat i VIA. Nærværende dokument beskæftiger sig ikke med uddannelsesudvalgenes opgaver og kompetencer og ej heller arbejdsformen. Begge er nærmere beskrevet i to vedlagte bilag: Bilag a: Bilag b: notat om uddannelsesudvalgenes opgave vejledende standard forretningsorden VIAs forventninger VIAs generelle forventninger Det er VIAs grundopfattelse, at deltagelse i arbejdet i uddannelsesudvalgene er kommunernes unikke mulighed for direktee at påvirke udviklingen af uddannelserne, herunder uddannelsernes indhold, profil, kvalitet samt relevans. VIA vil forvente, at de kommunale repræsentanter engagerer sig i arbejdet ud fra to positioner: kommunen som aftager og kommunen som samarbejdspartner. Det forventes, at kommunerne, som de store aftagere af VIAs dimittender, er aktive medspillere i udvalgene og at de bidrager med al deres prakisviden om udviklingen i de opgaver, som VIAs dimittender uddannes til at løse. Det forventes, at de kommunale repræsentanter konkret bidrager med eksempelvis: input til hvilke tendenser man ser i kommunerne ift. behovet for efter- og videreuddannelse input til hvor det kommunale arbejdsmarked bevæger sig, fx krav til nye kompetencer input til nye toninger af eksisterende uddannelsesudbud input til udviklingen af professionenn Det forventes, at kommunerne, som VIAs vigtige samarbejdspartnere, bidrager med: input til planlægning af uddannelsens satsningsområder på forsknings- og udviklingsarbejde input til evaluering og udvikling af praktiksama rbejdet omkring de studerende Disse lister er ikke udtømmend e. Da uddannelsesudvalgene har en meget bredt defineret rådgivningsopgave og VIA er optaget af, at man som medlem får en reel indflydelse inden for udvalgenes kompetencer, vil der være et frirum til, at et uddannelsesudvalg sammen med ledelsen for den pågældendee uddannelse udvikler en samarbejdsform, der giver størst muligt udbytte for alle parter. 1

14 Uddannelsesudvalgene har jf. professionshøjskoleloven formel indstillingsret om studieordninger, og et uddannelsesudvalg vil således have en reel mulighed for indflydelse på fx studieordninger inden for udvalgets område. Hvis man som kommunal repræsentant sidder i et uddannelsesudvalg for en nyetableret uddannelse, vil VIA forvente, at man, ud over ovennævnte, også er medvirkendee til at definere professionens identitett i et fremadrettet perspektiv. VIAs holdning til medlemsprofil VIA vil som udgangspunkt være tilbageholdende med at stille begrænsende profilkrav, og antager at ethvert kommunalt medlem vil kunne gøre en forskel i uddannelsesudvalgenee i kraft af sin faglighed, sit netværk og sit konkrete videngrundlag. VIA vil dog helt overordnet anbefale: at kommunerne udpeger personer med ansættelseskompetence, dvs. repræsentanter fra den administrative/politiskee ledelse, frem for eksempelvis personer fra konsulentfunktioner. I den sammenhæng bør det vægtes, at de udpegedee personer har indsigt i aftagerfeltets udvikling, herunder de nye kompetencekrav, som uddannelsesområdets dimittender skal kunne leve op til. at kommunerne udpeger personer, der ser stort potentialee i, og som erkender vigtigheden af et tæt samarbejde mellem kommunerne og en viden- og uddannelsesinstitution som VIA at kommunerne udpeger personer, der har hjertet i og interessen for det givne uddannelsesområde at kommunerne i de udvalg, hvor kommunernee har to pladser, overvejer at udpege personer med to forskellige profiler Kommunernes forventninger Formålet med kommunal repræsentation i VIA s uddannelsesudvalg er fra kommunernes side, at sikre, at uddannelserne er målrettet kompetencebehovet på det kommunale aktivitetsom mråde (pædagogiske, sundhedsmæssige, administrative og tekniske områder) såvel nu som i fremtiden. Det er kommunernes (repræsenteret ved kd-net) grundlæggende opfattelse, at de kommunale repræsentanter i VIA s uddannelsesudvalg repræsenterer de fælles kommunale interesser. Kommunerne har aftalt, at de kommunale repræsentanter udpeges administrativt af kd-net, under hensyntagen til faglige kompetencer og geografi. Det er kommunernes holdning, at det er det uddannelsesmæssigee indhold i uddannelserne, der drøftes i uddannelsesudvalgene. Det forventes derfor, at sager, der vedrører den regionalpolitiske uddannelsesdækning drøftes direkte med kd-net. Fra kommunernes side forventes, at uddannelsesudvalgene får reel indflydelse på uddannelserne. Kommunerne forventer, at de udpegede kommunale repræsentanter deltager i uddannelses- målrettes udvalgenes møder og bidrager aktivt med input til udvikling af uddannelsen, så den fortsat kompetencebehovet i kommunerne. Side 2 af 7

15 Derudover forventes det, at den kommunale repræsentant, i det omfang, det er muligt, inddrager kolleger fra andre kommuner som sparringspartnere og deler erfaringer fra udvalgsarbejdet med dem. Notatet tages op til revision i forbindelse med næste ordinære udpegning af medlemmer til uddannelsesudvalg, hvilket sker efter afholdelse af regions- og kommunalvalg. Kontaktperson til styregruppen for uddannelse samt kd-net: Inger B. Nehm Favrskovv Kommune Skovvej Hinnerup T M E. Kontaktperson til KKR: Eva Glæsner Horsenss Kommune Rådhustorvet Horsens T M E. egl@kl.dk Kontaktpersoner i VIA: Elvir Maleskic VIA University College Skejbyve Risskov T E. em@viauc.dk Anders Leth Jensen VIA University College Skejbyve Risskov T E. alj@viauc.dk Side 3 af 7

16 BILAG A Notat J.nr.: U Ref: Anders Leth Jensen Dato: 8. april 2010 Til: Medlemmer af uddannelsesudvalgene i Professionshøjskolen VIA University College Cc: Vedr.: Uddannelsesudvalgenes opgave I henhold til 18 i LBK 849 af 8. september 2009 om professionshøjskoler for videregående uddannelser nedsætter bestyrelsen et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som professionshøjskolenn er godkendt til at udbyde. Der åbnes mulighed for, at nært beslægtede uddannelser, hvis særlige hensyn taler for det, kan samles under et uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalgenes opgave 18 nævner følgende opgaver: uddannelsesudvalgene rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning uddannelsesudvalgene afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder. Opgaven for uddannelsesudvalgene er dermed fagspecifik, idet udvalget som hovedregel er nedsat i forhold til en enkelt professionsbacheloruddannelse, og det er således denne uddannelses særlige vilkår, der er udvalgets kerneområde. Bemærkningerne til loven påpeger, at det sker for at sikre fokus på den enkelte uddannelses særlige faglige profil, identitet og kultur, og udvalgene skal derfor sammensættes med personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne, herunde personer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdet i et uddannelsesudvalg adskiller sig derved fra arbejdet i de tidligere studiebestyrelser, idet genstandsområdet i studiebestyrelserne omfattede hele institutionen herunde eksempelvis budget/ /økonomi, hvilket ikke er tilfældet i uddannelsesudvalg. Essensen i arbejdet er derfor at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen, så disse på bedste vis kan sikre, at en uddannelse og tilknyttet efter- og videreuddannelse udvikler sig eller populært sagt er i trit med de uddannelsessøgende, praksis og arbejdsmarkedet. Et instrument i den sammenhæng er at diskutere, om udmøntningen af den konkrete uddannelse/efter- og videreuddannelse i form af studieordningerne modsvarer de behov, som de Side 4 af 7

17 uddannede skal leve op til efter endt uddannelse. Uddannelsesudvalget er derfor tillagt en indstillingsret i forhold til studieordningerne. Et særkende for professionsbacheloruddannelserne er professions- og udviklingsbaseringen, og dettee er blandt andre nogle af de områder som bestyrelse, rektor og ledelse lægger vægt på at blive rådgivet om. Forretningsorden Bestyrelsen har vedtaget en standardforretningsorden, som bruges som grundlag for arbejdet i uddannelsesudvalgene, og det enkelte uddannelsesudvalg har mulighed for at foretage mindre tilpasninger i dennee standardforretningsorden. Honorar/befordringsgodtgørelse Der ydes ikke honorar og som hovedregel ikke befordringsgodtgørelse for deltagelse i uddannelsesudvalgenes arbejde. Bestyrelsen for VIA University College har vedrørende befordringsgodtgørelse besluttet, at VIA University College dækker udgifter til befordring, såfremt den udpegningsberettigede organisation ikke kan dække befordringsudgiften. Side 5 af 7

18 BILAG B Forretningsordenn for uddannelsesudvalg i VIA University College I medfør af 16 i vedtægt for VIA University College fastsættes herved følgende forretningsorden for uddannelsesudvalget på [her indsættes den pågældendee uddannelse] ] og tilknyttede efter- og videreuddannelser, VIA University College. Uddannelsesudvalgets medlemmer 1. Uddannelsesudvalget er jf. 16, stk. 1, litra [indsæt: romertal] sammensat således:.[her indsættes det pågældende uddannelsesudvalgs sammensætning jf. VIAs vedtægt] Stk. 2. Uddannelsesudvalgets funktionsperiode er fire år og følger kommunalbestyrelsernes valgperiode. Den første funktionsperiode regnes fra 1. januar 2008 indtil 30. april Stk. 3. Sekretariatett koordinere udpegningen af medlemmer for den kommende periode. Stk. 4. Såfremt et medlem mister sin ret til at sidde i udvalget eller er fraværende pga. længerevarende sygdom, orlov mv. foregår en ny udpegningg ved den udpegningsberettigede organisation. 2. Højskoledirektøren eller en repræsentant herfor deltager i møderne uden stemmerett som sekretær for uddannelsesudvalget. Stk. 2. Repræsentation fra uddannelsens ledelse tilforordnes uddannelsesudvalget med henblik på faglig rådgivning. [Antal tilforordnede og udvælgelse af disse fastlægges af den ansvarlige direktør] Uddannelsesudvalgets konstituering 3. Uddannelsesudvalget vælger en formand blandt de udefra kommende medlemmer. Valget sker ved almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Funktionsperiodenn for formanden er fire år. Opgaver 4. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældendee uddannelsesområdee om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Stk. 2. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendelse. Stk. 3. I fald der er nedsat studieråd, skal disse medvirke i forbindelse med ændringer af studieordninger jf. professionshøjskolelovens 13, Stk. 3. Stk. 4. Ved mindre ændringer i studieordninger kan høringen af uddannelsesudvalget ske skriftligt. Mødevirksomhed 5. Uddannelsesudvalget holder et antal ordinære møder [Det endelige antal møder fastsættes af de enkelte uddannelsesudvalg. Der forventes afholdt 2-4 ordinære møder om året]. Stk. 2. Der er mulighed for at indkalde til ekstraordinære møder, såfremt formanden eller direktøren eller tre medlemmer i forening finder det hensigtsmæssigt. Stk. 3. Formanden og højskoledirektøren udarbejder en årlig mødeplan for uddannelsesudvalget. 6. Den ansvarlige højskoledirektør stiller sekretariatsbistand til rådighed. Stk. 2. Formanden udarbejder i samarbejdee med højskoledirektøren en dagsorden. Dagsordenen fremsendes elektronisk mindst en uge før mødets afholdelse. Indkaldelse til møde skal ske med mindst 14 dages varsel. Stk. 3. Ethvert medlem af uddannelsesudvalget kan få optaget punkter på dagsordenen. Punkter, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formandenn i hænde senest to uger før mødets afholdelse. 7. Der udarbejdes referat fra møderne. Formanden godkender referatet, og senest to uger efter Side 6 af 7

19 mødets afholdelse udsendes referatet elektronisk til udvalgets medlemmer, som herefterr har en uge til at godkende det. 8. Dagsordner uden bilag og mødereferater lægges på VIAs eksterne hjemmeside. 9. Standardforretningsordenen er godkendt af bestyrelsen for VIA ved sit møde den 23. maj Det enkelte uddannelsesudvalg fastlægger selv antallet af årlige møder, og den ansvarlige direktør fastlægger repræsentationen fra den pågældende uddannelses daglige ledelse. 10. Forretningsordenen for det enkelte uddannelsesudvalg godkendes af uddannelsesudvalget. Side 7 af 7

20 Fordeling mellem kommuner - Region Midtjylland SOSU - hjælper Område - hjælper Nuværende fordeling * Forskel Ny fordeling ** KKR Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus *Nuværende fordeling: Alle tal for nuværende og ny fordeling gælder for dimensioneringen i 2011 **Ny fordeling: udregnet i forhold til bloktilskudsnøgle Blå tal: stigning Røde tal: fald