Læseteknologi i skolen evaluering af et taskforceprojekt Evaluering

Transkript

1 Læseteknologi i skolen evaluering af et taskforceprojekt Evaluering Succeskriterier og forventede resultater Denne del af forsøgsarbejdet omhandler det første af de to udviklingstiltag, hvor LæseTek arbejder som lokal taskforceenhed for Holbæk Kommune på læse- og it-området. Den anden del af forsøgsarbejdet, der omhandler udviklingstiltaget Lyt, Læs og Lær, findes beskrevet og evalueret under selve dette udviklingsprojekt. Indsatsen i denne del er: - At udvikle Holbæk Kommunes tiltag over for ordblinde elever ved anvendelse af læseteknologi i samarbejde med det kommunale Familiecenter og kommunens skoler. Succeskriterierne for det samlede taskforce forsøgsarbejde var, at bidrage med væsentlig viden og konkrete anbefalinger til, hvordan læse- og skrivestøttende it vil kunne implementeres i skolen for at sikre inklusion af elever i læsevanskeligheder. De forventede resultater af det samlede forsøgsarbejde blev inddelt i to forskellige mål: 1. Kompensatorisk effekt: At elever i læsevanskeligheder kan deltage ligeværdigt i den tekstdominerede undervisning. Konkret forventes det, at eleverne derved vil - få øget almenviden og udvikle deres sprog og kendskab til tekster, så de i højere grad opnår en alderssvarende læseforståelse. - at negative virkninger af samspillet mellem skole og elev kan reduceres, og et forventet konkret resultat vi være at en større gruppe af svage læsere vil påbegynde et uddannelsesforløb efter endt skolegang. 2. Undervisningseffekt: At opnå en effektiv udnyttelse af læseteknologien i undervisningen, så eleverne i læsevanskeligheder stimuleres i udviklingen af skriftsproglige færdigheder. Et forventet konkret resultat vil være, at svage læseres læseudvikling tilnærmes normallæserens. Udviklingstiltaget overfor ordblinde elever har mundet ud i et konkret pilotprojekt kaldet e/skolen, der er gennemført i samarbejde med Familiecentret og Tølløse Centralskole en lokal folkeskole. Pilotprojekt e/skolen retter sig mod følgende områder og har opstillet specificerede formål for hvert område: 1. Særlig tilrettelagt undervisning med sigte på At styrke elevernes sproglige og basale forudsætninger, der er relateret til læsning og skrivning At udvikle funktionelle læse- skrivefærdigheder At anvende læseteknologi og udvikle generelle digitale færdigheder 2. Deltagelse i skolens undervisning: At eleverne kan deltage aktivt i den daglige undervisning med brug af kompenserende hjælpemidler og digitale materialer. 1

2 3. Udvikling af elevens faglige selvforståelse som fx arbejdsvaner, læringsstrategier og deltagelse. Formålet er, at fremme elevens muligheder for at udnytte sine resurser optimalt i et senere uddannelsesforløb. Evalueringen vil være inddelt efter disse tre områder. Først beskrives den særligt tilrettelagte undervisning på LæseTek. Beskrivelsen er inddelt i områderne faglig selvforståelse, funktionelle skrivefærdigheder, funktionelle læsefærdigheder samt afkodning og sproglige basale forudsætninger for læsning og skrivning. Under hvert område bliver pilotprojektets indhold og udbytte evalueret. Til sidst beskriver et lille afsnit, hvordan anvendelsen af læseteknologi bliver benyttet gennem hele forsøgsarbejdet og den kompensatoriske effekt af elevernes udviklede digitale færdigheder evalueres. Herefter beskrives deltagelsen i elevernes undervisning på skolen, herunder samarbejdet med forældre, og denne indsats evalueres ud fra beskrivelser fra lærere, forældre og elever samt konsulenternes observationer. 1. Beskrivelse af den særligt tilrettelagte undervisning på LæseTek Målgruppe Holbæk Kommunes Familiecenter har i samarbejde med LæseTek og Tølløse Centralskole udvalgt 3 ordblinde elever til pilotprojektet e/skolen. Der var én elev i 7. klasse og to i 8. klasse. Den ene elev flyttede til skolen, da hans tidligere skole havde søgt et andet undervisningstilbud til eleven pga. massive ordblindevanskeligheder, samt at eleven havde det så dårligt med at komme i skole, at han fik meget fravær. De to andre elever var udvalgt af skolen, som værende i målgruppen af ordblinde elever der ikke profiterer af kommunens tilbud om implementering af it-rygsæk. Erfaringerne med målgruppen i pilotprojektet skal danne baggrund for, hvilke elever der kan udgøre målgruppen for et fremtidigt mere permanent tilbud til kommunens ordblinde elever, der ikke afhjælpes med ydelsespakken omkring implementering af it-rygsæk i kommunens folkeskoler. Generelt De 3 ordblinde elever har modtaget særligt tilrettelagt undervisning udenfor deres skole på LæseTek i 6 uger fordelt over skoleåret, heraf 2 sammenhængende uger. Målet med denne intensive undervisning er beskrevet ovenfor i punkt 1. De tilbagemeldinger vi har fået fra de ordblinde elever, har været, at det har været godt og lærerigt at have de separate uger på LæseTek, væk fra den almindelige undervisning i deres klasse på Tølløse skole. For det første har det styrket deres selvværd at sidde i et forum med andre ordblinde, hvor de åbent og ærligt har delt deres oplevelser og erfaringer med at være ordblinde med hinanden. For det andet har undervisningen været særligt tilrettelagt til deres niveau og behov, og der er lagt vægt på fra undervisernes side, at de ordblinde elever skulle opleve succes frem for nederlag i undervisningssituationen. Det er i høj grad lykkes. Vi er ikke i tvivl om, at eleverne har fået et større selvværd på det faglige plan, og måske også på det personlige plan. 2

3 Struktur Det har været et vigtigt element i den særligt tilrettelagte undervisning, at give de ordblinde elever en struktureret undervisning. Skelettet har som udgangspunkt været ens for hver dag, og det er vores oplevelse, at det har givet eleverne en ro til at kunne kaste sig ud i de forskellige opgaver. Eleverne har f.eks. startet hver dag med at læse en aktuel nyhed (på dr.dk/ligetil) og sluttet hver dag med at nedskrive, hvad de har lært i dagens duks. Dagens program har udgangspunkt i materialet Skriv løs med it funktionel staveundervisning (Julie Kock Clausen, DVO 2009). 1. Dagens nyheder 2. Dagens fokus mundtligt 3. Dagens fokus skriftligt 4. Lyt og ret 5. Romanlæsning 6. Dagens ukendte ord, begreber eller udtryk 7. Dagens duks Eleverne har desuden arbejdet i skabeloner. Skabelonerne har været brugt til at strukturere skriveprocessen i fx en tekstanalyse, men også til at søge viden på nettet, strukturere læseforståelsesprocessen og lære nye ord og begreber. Bogen Kompensatorisk it af Margit Gade har mange velegnede skabeloner, der har været benyttede ( 1.1 Faglig selvforståelse Det konkrete indhold i undervisningen med fokus på fagligt og personligt selvværd har været: Filmklip om andre ordblinde børn, unge og voksnes erfaringer (Nyt Mod og Nota) Viden om ordblindhed (bl.a. filmklip fra Nota) Drøftelse af fremtidige uddannelses- og jobønsker Skriveøvelse om egen ordblindhed Dagens duks (fra Skriv løs materialet) Metakognition Det har været til stor gavn for eleverne, at de ved hver undervisningsopgave er blevet tvunget til at bevæge sig op på et metakognitivt plan, hvor de skulle overveje, hvad de vidste i forvejen, hvad de gerne ville vide noget mere om, og hvad de så har lært. Dette gjaldt i alle slags opgaver, hvad enten undervisningsmålet var fonologisk opmærksomhed eller læseforståelse. Undervejs i undervisningen blev eleverne opmærksomme på, at hver elev har forskellige tilgange og angrebsteknikker at arbejde ud fra, og at der er fordele og ulemper ved hver tilgang. Dette blev et fokuspunkt i undervisningen. Eleverne skulle f.eks. skrive videre på hinandens tekster, hvilket forudsætter, at de læser hinandens tekster igennem. De bliver hermed bevidste om, at det fx er meget vigtigt at rette det igennem, som man har skrevet, hvis andre skal have mulighed for at forstå det. Der blev lagt vægt på, at eleverne skulle overveje, hvad de har lært, hvilke dele af undervisningen de kan bruge til hvad, og hvad der har været godt/ skidt. Eleverne har således afsluttet hver undervisningsdag på LæseTek med at overveje og skrive ned, hvad de har lært i dag, og de har startet hver dag med at tale om, hvad de lærte i går. Dette 3

4 punkt i dagsprogrammet kaldes dagens duks og er taget fra materialet Skriv løs (Clausen, 2009). Således havde elverne hver deres dokument med skriftlige formuleringer af, hvad dagens læring har været. Dokumentets punkter blev drøftet fælles og sammenholdt med underviserens mål for dagen. På den måde blev det metakognitive aspekt meget konkret, og dokumentet kunne findes frem til repetition ved en slags ugens duks. I begyndelsen og i slutningen af hvert undervisningsforløb har eleverne også skullet overveje, hvad de kunne bruge fra sidste gang, og hvad de nu kan tage med sig til undervisningen på skolen. Det har ofte været svært for eleverne at gøre sig sådanne metakognitive overvejelser, da de ikke har været vant til det. Men undervejs i forløbet blev de bedre og bedre til det. Selvstændighed og selvværd Det har været en vigtig del af undervisningen, at gøre de ordblinde elever selvstændige i undervisningssituationerne. De har helt tydeligt været vant til at skjule sig bag deres ordblindhed, og har som udgangspunkt været passive i deres indstilling til læring. Det er også tydeligt, at de har opbygget en masse undvigemanøvrer, og de har ikke troet på, at de kunne udføre de stillede opgaver. Undervisningen har derfor handlet om at opbygge en masse selvværd hos eleverne i undervisningssituationerne. Dels ved at overbevise dem om at de stort set kan det samme som deres kammerater i klassen med brug af den itstøtten, men også at der stort set forventes det samme af dem, som af de andre elever i klassen. Vi har været meget opmærksomme på at selvstændiggøre de ordblinde elever, så vi fx ikke bare staver et svært ord for dem, men i stedet opfordrer dem til at bruge ViseOrd til at finde den rigtige stavemåde. Selvstændiggørelsen har også handlet om at gøre dem ansvarlige for egen læring; fx at overveje hvad jeg ved i forvejen om et emne, og at rette det skriftlige produkt igennem inden andre skal læse det. Herudover er det vores erfaring, at det også er meget vigtigt, at de ordblinde elevers forældre er bevidste om ikke at gøre tingene for deres børn derhjemme, men i stedet opfordrer dem til at forsøge at løse hjemmeopgaver selv vha. programmerne. Forældrene skal ændre vanen med at læse tekster højt og stave ord for eleverne. Det har altså været en del af projektet, at gøre op med tanken om at det er synd for de ordblinde både overfor eleverne og deres omgivelser. Mål for self-efficacy Til vurdering af arbejdet med elevernes faglige selvforståelse er en test af self-efficacy benyttet. Self-efficacy betyder elevernes vurdering af egne evner til at mestre de udfordringer, de møder. Begrebet er målt ved hjælp af spørgeskemaet Hvordan jeg lærer. Den danske version er udarbejdet af Stine W. Villadsen, DVO, efter den engelske version Myself As a Learner Scale (MALS) af Robert Burden. Skemaet undersøger, hvordan eleven ser sig selv som lærende i en skole- eller uddannelsesmæssig sammenhæng. Spørgsmålene kan være, om eleven har nemt ved at lære nye ting, må han ofte bede om hjælp til opgaver, tror han på, at han formår at løse nye opgaver, kan han lide at lære nyt osv. Skalaen går fra 0 til 100 point, der scores på elevens valg af 5 svarmuligheder til 20 udsagn i spørgeskemaet. De tre elever i e/skolen er alle gået frem på dette mål. - NI: fra 45 point i prætest til 63 point i posttest - MI: fra 55 point prætest til 62 point i posttest - MA: fra 62 point prætest til 66 point i posttest 4

5 Det væsentlige resultat på dette mål er, at det er eleven (NI), der fra start har den laveste score på self-efficacy, der er gået mest frem, og nu ligger på niveau med de to andre elever i sit forhold til egen læring. NI svarer fx mere positivt på udsagnene jeg kan lide at løse svære opgaver, jeg synes det er sjovt at løse opgaver og jeg kender betydningen af mange ord. Til gengæld er han fortsat helt enig i udsagnet jeg synes mange af mine lektier er svære, og har altså ikke ændret holdning på det punkt. Disse resultater kan tolkes til at indsatsen i den særlig tilrettelagte undervisning har kunnet ændre på en del af elevens faglige selvforståelse, men at denne positive ændring ikke har kunnet overføres til det daglige arbejde i klassen for eleven. Dvs. at der fortsat er behov for udvikling af, hvordan inklusionsprocessen sikres i klassen. Eleven MI svarer markant mere positivt på udsagnene jeg er god til at diskutere og det er svært at lære nyt, men er ligeledes uændret enig i udsagnet jeg synes mange af mine lektier er svære. Det er i øvrigt interessant, at scoren på prætesten stemmer helt overens med lærere og konsulenters vurdering af de tre elevers forhold til skolen og læring. Dvs. at NI er den elev, der har det sværest med sin skolegang, og eleven MA ikke i samme grad oplever sine egne evner til at mestre udfordringer som mangelfulde. Spørgeskemaets resultater virker derfor valide set ift. praksis. 1.2 Udvikling af funktionelle læsefærdigheder Fokus i dette undervisningsmål har været at skabe læselyst hos eleverne. Med læselysten og elevernes forhåbentlige øgede mængde tekst de kom igennem i perioden, forventede vi, at en del at de andre mål ville styrkes fx ordkendskab, viden om verden og undervisningsmålene tilknyttet sproglige og basale forudsætninger for læsning og skrivning. Det konkrete indhold i undervisningen med fokus på at udvikle funktionelle læsefærdigheder har været: Arbejdet med forskellige læsestrategier ift. forskellige tekstertyper Tekstforståelse, fx hvad er det centrale i en tekst? Mundtlige referater Læst meget i selvvalgt alderssvarende e-bog for at fremme læselyst Opfordret til frivillig læsning af e-bog/ lydbog hjemme Nøgleord med C-pen et til hinanden med spørgsmål til tekstindhold Resumé og boganmeldelse Læst aktuelle nyheder Læsning af e-bøger med Vital har været den eneste hjemmeopgave i ugerne med særlig tilrettelagt undervisning. Hos én af eleverne havde lektien den ønskede effekt; at han rent faktisk hørte lydbøger for sin fornøjelse i fritiden efterfølgende. Til at vurdere den kompensatoriske effekt på elevernes funktionelle læsefærdigheder har vi benyttet Funktionel Skærmlæse Test med oplæsningsprogram. Testen er udviklet til projekt Pc-læsning (Arendal, Jensen og Brandt, 2010). Eleverne skulle læse 3 lette hverdagstekster med oplæsningsprogrammet ViTal og efterfølgende svare på multiple 5

6 choise spørgsmål til indholdet med mulighed for at søge tilbage i teksten og genlæse før besvarelse. Der var i alt 18 spørgsmål. Eleverne scorede således: FST med ViTal Score prætest nov Score posttest maj 2011 NI MI MA Som forventet ses ingen fremgang på dette mål ved posttest. Elevernes score ved prætest er høj. Dette tyder på en umiddelbar god funktionel læsning hos eleverne, når de læser med oplæsningsprogram, og således ikke er begrænsede af deres afkodningsvanskeligheder. Denne antagelse understøttes af resultaterne fra projekt pclæsning (Arendal, Jensen og Brandt, 2010). Testen er ikke udført på deres uhjulpne funktionelle læsefærdigheder, da det ikke har været et mål med forsøgsarbejdet at forbedre disse. 1.3 Udvikling af funktionelle skrivefærdigheder Elevernes funktionelle skrivefærdigheder er ikke præ- og posttestet. Antagelsen er, at eleverne stort set ikke ville være i stand til at gennemføre en skriftlig fremstilling. Ved projektets start havde ingen af eleverne særligt gode erfaringer med at formulere sig skriftligt, og i den særligt tilrettelagte undervisning har vi derfor prioriteret højt, at eleverne fik øvelse og mod på at skrive. Specielt en af eleverne (MI) fandt hurtigt ud af, at computerprogrammet ViseOrd var en stor hjælp og støtte i skriveprocessen, og alle eleverne blev hurtigt gode til at få produceret noget tekst på computeren. Dette arbejde har uden tvivl vist sig brugbart i undervisningen i klassen, hvor eleverne ofte skal lave små eller større skriftlige opgaver. Men en ting er at få produceret noget tekst. En anden ting er at læse teksten igennem, sætte punktummer og rette stavefejl. Denne fokus på det endelige produkt ligger ikke naturligt til de ordblinde elever, og de skal mindes om det igen og igen. Det konkrete indhold i undervisningen med fokus på at udvikle funktionelle skrivefærdigheder har været: Skriveøvelser om interesser, konkret emne (ferie, sport), egen ordblindhed Punktum- og kommaøvelser ret til stort begyndelsesbogstav Gennemlæse og rette egne skrevne tekster Grammatikøvelser: Udsagnsord, tillægsord, navneord. Hvad karakteriserer de forskellige ordklasser, og hvordan finder man dem? Nutid/ datids-øvelser Fortællersynsvinkel skrevet jeg-historier Teksters indholdsmæssige dele og struktur Fælles genrehistorier Skrevet s til hinanden For at skabe en overskuelig ramme for de ordblinde elever i skriveprocessen, har de arbejdet meget med skabeloner. Fx når de har skrevet en boganmeldelse eller skulle søge viden på nettet og til tilegnelse af nyt stof. Specielt i de første undervisningsforløb var det 6

7 en uoverskuelig opgave for eleverne at få startet på selve skriveprocessen. Hvad skal jeg skrive? Hvad skal jeg starte med, og hvad vil jeg med min tekst? Det har været tydeligt, at arbejdet med skabeloner har hjulpet eleverne til at gøre skriveprocessen mere overskuelig og håndgribelig. Den næste udfordring var at kunne uddybe teksten og finde på mere at skrive. Til dette er skabeloner også velegnede, da de udpensler alle delspørgsmål i den givne skriveopgave (Gade, 2009). 1.4 Afkodning og sproglige basale forudsætninger relateret til læsning og skrivning Det konkrete indhold i undervisningen med fokus på afkodning og sproglige forudsætninger har været: Fonematiske strategier: Opgaver om lydrette ord (fra Skriv løs materialet) Opgaver om vokalkvaliteter og betingede udtaler (fra Skriv løs materialet) Opgaver om konsonanter og konsonantklynger (fra Skriv løs materialet) Morfematiske strategier: Opgaver om rodmorfemer og sammensatte ord (fra Skriv løs materialet) Opgaver om forstavelser og afledningsendelser (fra Skriv løs materialet) Opgaver om bøjningsendelser (fra Skriv løs materialet) Generel sproglig opmærksomhed: Lyt og ret opgaver (bl.a. fra Skriv løs materialet) Viden om verden Dagens nyheder på Erfaring med tekster, e-bøger læses hjemme Sangteksters betydning i Lyt & ret opgaver Diskussion af emner vi berører Søge informationer på internettet Ordkendskab Dagens ukendte ord (med skapelon fra Kompensatorisk it) Semantik og morfologi: Arbejdet med sammensatte ord og slangord (fra Skriv løs) Ordbogsopslag i elektroniske ordbøger (retskrivnings- og betydningsordbog samt dansk/engelsk) Opmærksomhed på ukendte ord i al tekstlæsning i forløbet Elevernes ordkendskab er vurderet ved præ- og posttest. Disse mål er medtaget, da vi har haft en forventning om at kunne udvide elevernes ordforråd i løbet af forsøgsperioden. Udvikling af ordforråd har været et konkret undervisningsmål i den særligt tilrettelagte undervisning, og kunne forventes at være en positiv sideeffekt af at øge elevernes viden om verden og lade dem læse mange tekster med oplæsningsprogram. Elevernes ekspressive ordforråd er vurderet med Ordkendskabstestens deltest A (Grønborg m.fl., 1993), der er en billedbenævnelsesprøve. Scorerne på prætesten viser, at alle tre elever ligger blandt de 10 % laveste for deres aldersgruppe ( år). På 7

8 posttest er alle tre elever gået frem, de er blevet hurtigere til at benævne billederne, og placerer sig nu i gruppen med de 25 % laveste scorer for deres aldersgruppe. OK testen - benævnelse Prætest nov Posttest maj 2011 Elev Score Tid (min) Percentil Score Tid Percentil NI 23 5:01 < 10 % 29 4:10 < 25 % MI 25 8:12 = 10 % 29 4:45 < 25 % MA 22 8:04 < 10 % 27 5:32 < 25 % Elevernes impressive ordforråd er vurderet med Ordkendskabstestens deltest E, som er en udpegningstest. Her ligger elevernes prætestscorer bedre ift. deres aldersgruppe end på benævnelsesprøven. Kun én af eleverne er gået frem ved posttesten (MI) og placerer sig nu svarende til gennemsnittet. OK testen - udpegning Prætest nov Posttest maj 2011 Elev Score Tid (min) Percentil Score Tid Percentil NI 15 3:43 = 50 % 13 2:36 = 25 % MI 12 3:40 < 25 % 12 3:18 < 25 % MA 12 2:47 < 25 % 15 3:07 = 50 % Afkodning Det har ikke været hovedformålet med dette pilotprojekt at fremme elevernes afkodningsfærdigheder. Derimod har vi valgt at måle på deres afkodningsfærdigheder for at kunne vurdere dette som en sideeffekt ved at benytte læse- skriveteknologi. Vi har, som håbet, fået tilbagemeldinger fra forældre om, at elevernes uhjulpne læsning opleves som forbedret i løbet af perioden, og det har derfor været godt at have målene med til evalueringen af projektets succeskriterier. Specielt har vi haft en forventning om at elevernes ortografiske repræsentationer kunne være udviklet i løbet af forsøgsperioden, da de har læst rigtig meget tekst med oplæsningsprogram. Udenlandske undersøgelser har fundet sådanne effekter af at benytte oplæsningsprogrammer (se teoretisk gennemgang af sådanne undersøgelser i Engmose & Kristensen, 2009), og der er ligeledes fundet effekter af at læse med oplæsningsprogrammer på elevers fonematiske færdigheder (for teoretisk gennemgang se Heyde & Nørgaard, 2005). Derfor har vi brugt test af ordlæsning, nonordslæsning, udnyttelse af det fonematiske princip og ortografiske repræsentationer til evalueringsmål. Elevernes afkodningsfærdigheder er vurderet med Elbros ordlister (Center for læseforskning). Elevernes afkodningsfærdigheder ved prætest ligger på forskelligt niveau. Eleven med mest massive vanskeligheder (MI) ligger i nærheden af 10 percentilen for ordblinde elever i klasse, mens eleven med de bedste afkodningsfærdigheder (MA) afkoder rigtige ord lidt bedre end middelværdien af ordblinde teenagere. Ved posttest er 2 af eleverne (MI og MA) gået frem på afkodning af rigtige ord og nonsensord i forsøgsperioden. Således ligger den svageste elev (MI) nu lige under 50 percentilen for ordblinde elever i klasse på både rigtige og nonord og den stærkeste elev (MA) ligger nu også omkring middelværdien for teenagere på afkodning af nonord. 8

9 Elbros ordlister rigtige ord Prætest november 2010 Posttest maj 2011 Elev NI MI MA NI MI MA % rigtige 62,5 % 50 % 82,5 % 57 % 50 % 85 % Ord pr. min. 42,9 13,1 32,9 34, ,9 Rigtige pr. min. 26,8 6,6 27, ,4 Elbros ordlister nonsensord Prætest november 2010 Posttest maj 2011 Elev NI MI MA NI MI MA % rigtige 25 % 15 % 42,5 % 22,8 % 37,5 % 52,5 % Ord pr. min. 35,3 14, , ,8 Rigtige pr. min. 8,8 2,2 9,4 8,6 6 12,5 Til at vurdere elevernes udnyttelse af det fonematiske princip har vi benyttet testen Find det, der lyder som et ord (Nielsen & Petersen, 1992). Find det, der lyder som et ord Prætest nov Posttest maj 2011 Elev Score Antal opgaver gennemført Gruppe Score Antal opgaver gennemført Gruppe NI 8 36 C 7 28 C MI 4 11 E B MA A B Prætestresultaterne viser igen samme forskel i afkodningsfærdigheder blandt de tre elever. Eleven MI har massive vanskeligheder med udnyttelse af det fonematiske princip. Eleven NI scorer svarende til gennemsnittet for ordblinde, men antallet af opgaver han når at gennemføre, kan tyde på, at hans strategi er bare at gætte. Eleven MA lader ikke til at have vanskeligheder med at udnytte det fonematiske princip og scorer svarende til normallæsere på testen. Et interessant resultat på dette mål ved posttest er, at eleven med størst vanskeligheder (MI) er gået meget frem på dette mål. Man kan desuden aflæse af resultatet, at hans angrebsteknik på testen er en helt anden, da han ved posttesten når at gennemføre alle 38 opgaver mod kun at komme igennem de 11 under prætesten. Til at vurdere elevernes ortografiske repræsentationer har vi benyttet testen Find det ord, der er rigtigt stavet (Nielsen & Petersen, 1992). Find det ord, der er rigtigt Prætest nov Posttest maj

10 stavet Elev Score Antal opgaver gennemført Gruppe Score Antal opgaver gennemført Gruppe NI 8 12 D 4 6 E MI 4 7 E 6 10 D MA 8 10 D B På dette mål har alle tre elever massive vanskeligheder ved prætest. To af eleverne er gået frem på posttesten - mest markant eleven MA. Samlet set er disse resultater på undervisningseffekten af pilotprojektet målt på elevernes afkodningsfærdigheder meget positive. Desværre er der ingen kontrolgruppe til at sammenligne resultaterne med. Erfaringer fra interventionsstudier viser, at der stort set altid vil være en effekt af en given undervisning. Man kan derfor være meget tilfreds med fremgangen, men ikke konkludere at denne særligt tilrettelagte undervisning er bedre end en hver anden intervention med undervisningseffekt. 1.5 Anvendelse af læseteknologi og udvikling af digitale færdigheder Gennemgående for al ovenstående undervisningsindhold er anvendelsen af læse- og skriveteknologi. Eleverne har ved projektets begyndelse haft forskellige udgangspunkter ift. deres generelle digitale færdigheder, men også ift. deres færdigheder i anvendelsen af it-støtte. En af eleverne (MA) har således fra starten haft et højt niveau ift. digitale færdigheder i det hele taget, men har heller ikke rykket sig meget efter projektets start. De 2 andre har forbedret sig både mht. generelle digitale færdigheder, men også ift. færdigheder i anvendelsen af læse- og staveteknologi. Der er dog stor forskel på, hvor stor lysten er til at bruge computeren til kompensation. Det konkrete indhold i undervisningen med fokus på it-støtte og digitale færdigheder har været: Kursus i brug af genveje Brug af scannepen til sætningslæsning og indskanning af stikord Brug af jokertegn Opsætning af programmernes udseende for personliggørelse/ ejerskab Dele smarte tricks med hinanden fx words stavekontrol og google mente du Skrevet s til hinanden Brug af elektroniske ordbøger (retskrivnings- og betydnings + engelsk/dansk) Træne adgang til e17 og materialebasen (skolekom) 2. Deltagelse i skolens undervisning 2.1 Succeskriterier og forventede resultater I pilotprojektets periode fra oktober til juni i skoleåret 2010/11 har en konsulent fra LæseTek deltaget i elevernes undervisning på Tølløse Centralskole svarende til 10 lektioner om ugen fordelt på ca. 6 timer i 8. klassen med de to elever og ca. 4 timer i 7. klassen med én elev. Timerne var fordelt så alle fag blev dækket. Derudover var det en del af projektet at afholde møder med lærere og forældre for at planlægge, justere og evaluere projektets konkrete indhold undervejs. 10

11 Målet med dette er beskrevet i punkt to under de specificerede formål med pilotprojekt e/skolen (se under succeskriterier): At de ordblinde elever kan deltage aktivt i undervisningen. På sin vis er dette hovedformålet, da opnået succes i den særligt tilrettelagte undervisning er mere eller mindre værdiløs, hvis det ikke overføres til succes i den daglige undervisningssituation. Denne del af projektet har ligeledes succeskriterier opdelt i to områder: Kompensatorisk- og undervisningseffekt. Det kompensatoriske formål er at de ordblinde elever kan deltage ligeværdigt i den tekstdominerede undervisning. En konkret forventning er, at de derved får øget almenviden og får udviklet deres sprog og kendskab til tekster, så de i højere grad opnår en alderssvarende læseforståelse. Disse mål er beskrevet ovenfor, for præ- og posttestningen viser udviklingen efter kombinationen af den særligt tilrettelagte undervisning på LæseTek og deltagelsen i undervisningen på skolen. Formålet med denne kombination var at reducere de negative virkninger af samspillet mellem skole og elev, som de ordblinde elever oplevede i større eller mindre grad ved projektets start. Et forventet konkret resultat vil være, at de ordblinde elever vil påbegynde et uddannelsesforløb efter endt skolegang. Til dette konkrete forventede resultat kan bemærkes, at den ene elev i næste skoleår starter på efterskole og planlægger at blive lastbilchauffør, mens de to andre elever fortsætter i 9. klasse på Tølløse Centralskole og derefter vil uddanne sig til henholdsvis gartner og mekaniker. Skolen har i øvrigt arrangeret udvidet erhvervspraktik for eleverne. Den forventede undervisningseffekt var at opnå en effektiv udnyttelse af læseteknologien i undervisningen, så de ordblinde elever stimuleres i udviklingen af skriftsproglige færdigheder. Et forventet konkret resultat vil være, at svage læseres læseudvikling tilnærmes normallæserens. Opfyldelsen af dette succeskriterium er ligeledes beskrevet ovenfor på præ- og posttest resultaterne mht. sproglige færdigheder og afkodning. Igen er udviklingen i projektperioden udtryk for en kombination af indsatsen på skolen og i undervisningen på LæseTek. Herefter følger en beskrivelse og efterfølgende evaluering af deltagelsen i elevernes undervisning. Først beskriver vi det at komme som konsulent udefra og indgå i hverdagen på skolen set fra vores, elevernes og lærernes synspunkt. Derefter følger en række erfaringer med samarbejdet mellem konsulenter og lærere omkring eleverne samt eksempler på konkrete konsulentopgaver i undervisningen. Til sidst beskriver og evaluerer vi et område, der har vist sig at være væsentligt for elever og forældre nemlig spørgsmålet om krav til den ordblinde elev. 2.2 Konsulenter udefra En styrke ved projekt e/skolen har været, at vi er konsulenter udefra, som ikke er en del af skolens faste personale. Det har gjort det lettere for os at skabe en ligeværdig dialog mellem os og eleverne, som vi mener, er vigtig for at skabe grobund for at udvikle deres faglige selvforståelse. Det har virket som om, eleverne har nydt at blive undervist på LæseTek i de 6 uger, da de er kommet lidt væk fra de vante rammer, og det har også gjort det lettere for os at fremstå som elevernes konsulenter/ støtte og ikke almindelige lærere. 11

12 I de situationer hvor vi er med i klassen, har det også været vigtigt for os at undgå en negativ opfattelse af lærerrollen, som en løftet pegefinger der dikterer, hvad eleverne skal og må. I stedet ville vi i højere grad fremstå som en hjælpende hånd til at støtte deres selvstændighed, ansvarsfuldhed og brug af it-programmerne i læringssituationerne. Man kunne godt forestille sig, at de ordblinde elever følte sig overvågede og pressede i de timer, hvor vi som konsulenter var med i klassen. Ifølge de ordblinde elever, har det ikke været tilfældet. Vi mener, at det har været muligt at styrke indsatsen over for de ordblinde elever betydeligt, fordi specialundervisningen og implementeringen af læseteknologi i højere grad har været samtænkt, og de to interventionsformer har understøttet hinanden. Eleverne har altså ikke i projektperioden modtaget anden særskilt og adskilt undervisning end den ovenfor beskrevne på LæseTek. Det har således været en stor fordel igennem hele projektet, at vi kunne drage erfaringer fra undervisningen på skolen til at kunne tilrettelægge den særligt tilrettelagte undervisning mest optimalt. De ordblinde elever har også givet udtryk for, at det er vigtigt med sammenhæng mellem undervisningen på skolen og undervisningen på LæseTek. Som et eksempel på dette er det vigtigt, at vi benyttede de samme betegnelser for de forskellige læsestrategier (nærlæse, skimme osv.) som lærerne på skolen. I modsat fald var risikoen at skabe mere forvirring end læring hos eleverne. Fordi vi var med i timerne på skolen, har vi kunnet se, hvilke kompetencer eleverne manglede for at kunne følge med i undervisningen på lige fod med resten af klassen. Det har ligeledes været en stor fordel, at man som underviser har vidst præcis, hvad eleverne har arbejdet med i den særligt tilrettelagte undervisning, når man er med i undervisningen i klassen, og skal forsøge at implementere de tillærte læringsstrategier i praksis. Denne overføringseffekt er meget central, for hvis dette ikke lykkes er den særlige indsats værdiløs. Det er grunden til at projektet er bygget op med denne konsulentfunktion på skolen. 2.3 Samarbejdet mellem LæseTek og lærerne på Tølløse Centralskole Positive tilbagemeldinger og konkrete eksempler Der har været positive tilbagemeldinger fra lærerne vedr. to af de tre ordblinde elevers deltagelse i undervisningen i løbet af projektperioden. Tilbagemeldingerne har været, at eleverne nu kan finde på at deltage aktivt i timerne mundtligt fx i diskussioner. Især den ene elev gjorde aldrig dette ved projektets start. Lærerne oplyser, at de to elever har rykket sig mht. at være med - måske mere personlighedsmæssigt end fagligt. En erfaring har været, at lærerne nu bliver mere bevidste om elevernes faglige niveau, da det med brug af de kompenserende programmer bliver tydeligt, hvad eller hvor lidt eleverne rent faktisk kan af fagstoffet. Dette var især gældende for eleven med mest massive læsevanskeligheder (MI), der førhen slet ikke formulerede sig skriftligt. For den sidste elevs vedkommende (NI) har det ikke været muligt at overføre udbyttet af den forbedrede faglige selvforståelse fra ugerne på LæseTek til hverdagen i skolen. Lærerne beskriver, at andre ting har fyldt i hans hverdag. 12

13 Vi har ikke mødt modstand mod konsulentdeltagelsen i undervisningen. Lærerne har været meget positive omkring projektet. Både lærere og elever har erfaret, at trygheden i brugen af de kompenserende programmer kan bruges i fagene. Fx hjælpes eleverne i tekstforståelsen af svært tilgængeligt stof i fysik og biologitimerne. Der er i klasseundervisningen brugt tid på, at de ordblinde elever finder essensen i et tekststykke og formulerer på skrift, hvad de finder af informationer. På den måde får eleverne mulighed for indholdsmæssigt at sætte tingene på plads. En anden konkret opgave som konsulent i elevernes undervisning var at deltage i træning af de nationale test. Her er det væsentligt, at de ordblinde elever bliver fortrolige med brug af programfunktionerne til oplæsning samt med prøvesituationen i det hele taget. Fx var det relevant at overvære grammatikdelen i danskprøven der tydeliggjorde, hvad eleverne havde behov for at fokusere på i den særligt tilrettelagte undervisning. Det var også meget relevant at deltage, da klassen skulle have prøveeksamen i dansk stil for 9. klasse FSA. I det hele taget har det vist sig, at det at have en konsulent ved sin side kan virke til, at eleven ikke står helt af i opgaver, men deltager og oplever, at opgaven også gælder ham. På den måde bliver det tydeligt, også for eleven selv, at han gradvist undgår sine undvigemanøvre. Det at de ordblinde elever skal formulere sig også bare mundtligt - omkring hvad de har læst, eller hvad de har hørt, der skal gøres nu, medfører en bedre og mere bevidst indlæring. Udfordringer Denne evaluering af pilotprojektet har tydeliggjort for os, at vi i forløbet har fokuseret meget på den særligt tilrettelagte undervisning, som har fungeret godt se evalueringen ovenfor. I et fremtidigt mere permanent tilbud til kommunens ordblinde elever skal vi fokusere mere på deltagelsen i undervisningen. Vi har erfaret, at der fortsat er udfordringer på dette område mht. følgende punkter Konstruktiv mødeaktivitet Planlægning af relevant deltagelse i timerne Praktisk forberedelse Defineret konsulentrolle Det har været svært at indkalde til møder og helt praktisk at koordinere lærernes kalendere. Fremover skal mødedatoer fastlægges i skemaet fra skoleårets start. De timer der har været afsat til møder med lærere i projektperioden, er ikke blevet brugt. Det at skabe sammenhæng mellem undervisningen på skolen og ugerne på LæseTek kræver godt og koordineret samarbejde. Det har ikke fungeret tilfredsstillende at mødes med faglærerne enkeltvis på gangen eller i en pause. Det kræver ligeledes planlægning at deltage i timerne med relevant indhold. Ofte giver det ikke mening at deltage i timerne, da klassen skal se film eller på anden vis arbejde med ikke-skriftsproglige opgaver. Vi har forsøgsvis lavet faste skemaer, der kan laves om efter en periode. Både elever, lærere og konsulenter er med til at afgøre, hvilke timer der skal deltages i. Men et sådant fast skema kræver en grundig organisering og planlægning af elevernes undervisning. Et andet krav til undervisningens planlægning skyldes en helt praktisk udfordring. De ordblinde elever har behov for digitalt undervisningsmateriale for at have chance for at 13

14 kunne deltage ligeværdigt. Lærerne bruger de forskellige materialebaser og online adgange samt indskanningsmuligheder, men forberedelsen er vigtig for at konsulentbistanden ikke bliver brugt til praktisk medhjælper i sidste øjebliks løsninger. Til sidst er det væsentligt at konsulentens rolle defineres. Rollen er hverken en ny specialunderviser, der tager eleverne ud af klassen til særskilt adskilt undervisning eller en undervisningsassistent eller 2. lærer på klassen, der kan overtage noget klasseundervisning. Konsulenten skal derimod fungere som støtte til de ordblinde elever i at kunne deltage i deres undervisning. Målet er inklusion i klassen, og eleven skal derfor ikke sidde og arbejde med noget andet materiale end klassen i et separat rum. Men konsulenten skal også fungere som sparring, samarbejdspartner og vejleder for elevens lærere. For at dette skal lykkes er konsulenterne helt afhængige af feedback fra lærerne om at finde rollen sammen, så alle ved, hvad vi helt konkret skal hjælpe de ordblinde elever med i hvert fag og hver opgavetype. Konkret kunne det fx være en drøftelse af behovet for differentiering af undervisningen, og hvordan dette kunne gøres. 2.4 Differentierede krav Det er blevet tydeligt i projektperioden, at de ordblinde elever ikke som ved at trylleslag er på fagligt niveau med deres klassekammerater, blot fordi de kan få tekst læst højt, og kan få ordforslag i skriveprocessen. Derfor har det i nogle fag været nødvendigt at differentiere undervisningsindholdet til den ordblinde elev. Det har bl.a. været vedvarende vanskeligt for eleverne at deltage i engelskundervisningen og i nogle dele af danskundervisningen fx grammatik. I andre fag har det været tilstrækkeligt at vælge et lettere tilgængeligt emne til fx en biologiopgave, og at differentiere kravene til opgaven. Som udgangspunkt skulle eleverne have de samme læselektier for som resten af klassen, mens skriftlige afleveringer måtte være kortere end klassekammeraternes. Det har vist sig, at forældrene til de ordblinde elever ligesom deres børn ofte var i tvivl om, hvor mange og hvilke lektier det forventedes, at deres børn lavede. Der er derfor behov for tydeliggørelse af kravene til de ordblinde elever på skolen. I det hele taget er det vores erfaring, at det er nødvendigt at præcisere overfor de ordblinde elever, hvilke forventninger der er til dem både i undervisningen og mht. lektier. De ordblinde elever i projektet har været vant til at gå igennem skoletiden uden at lave ret meget og bruge deres ordblindhed som undskyldning for, at de ikke laver så meget. Det er nødvendigt at gøre dem aktive og ansvarsbevidste omkring deres læring og tydeliggøre overfor dem, at der stort set forventes det samme af dem, som der gør af de andre elever i klassen. Eleverne er blevet gjort opmærksomme på, at de jo ikke er dumme, men ordblinde, og nu har pc en til at afhjælpe en del af ordblindevanskelighederne. Elevernes forældre har også flere gange udtrykt usikkerhed omkring, hvad der forventes af deres børn i skolen og hvad de kan stille krav om derhjemme. Det har været vigtigt for os at inddrage forældrene så meget som muligt i projektet. Efter hver uge på LæseTek, har forældrene været inviteret til en times morgenmøde på skolen, hvor vi har fortalt, hvad vi har lavet i ugens løb, og hvordan det er gået i skolen, siden sidst vi så hinanden. Der har også været drøftet, hvad der har været af problemstillinger, og hvad forældrene skal være opmærksomme på derhjemme. 14

15 Litteratur Arendal, E., Jensen, B. S. og Brandt, A (2010): Pc-læsning projektrapport. Hjælpemiddelinstituttet. Clausen, J. K. (2009): Skriv løs med it funktionel staveundervisning. Dansk Videnscenter for Ordblindhed Elbro, C.: Elbros Ordlister. Center for læseforskning, Københavns Universitet. Engmose, S. & Kristensen, K. (2009): Ortografiske repræsentationer og svage læsere muligheder i computerbaseret intervention. Kandidatspeciale, Københavns Universitet. Gade, M. (2009): Kompensatorisk it. Alinea Grønborg, Lund m.fl. (1993): Ordkendskabstesten. Specialpædagogisk Forlag. Heyde, K. & Nørgaard, M (2005): It i undervisningen af dyslektikere hvordan trænes udnyttelse af skriftens lydprincip. Kandidatspeciale, Københavns Universitet. Nielsen & Petersen, D. (1992): Diavok. AOF Villadsen, S. W. ( ): Hvordan jeg lærer. Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Hjemmesider: : Konferencen Indskannet Undervisningsmateriale (Materialebasen) 15