Årsberetning for Byggeriets Ankenævn

Transkript

1 Årsberetning for Byggeriets Ankenævn

2 2

3 Kort om Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn, hvis vedtægter er godkendt af Erhvervs- og Vækstministeriet. Bag ankenævnet står Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri. Byggeriets Ankenævn behandler klager fra forbrugere over maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejde samt klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Byggeriets Ankenævn behandler ikke klager over arbejde udført i forbindelse med byggeri af nye huse, der har en samlet entreprisesum på over 1 million kr. inkl. moms. Virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, Køkken Anke Foreningen, VinduesIndustrien eller Gulvbranchen på tidspunktet, hvor aftalen med forbrugeren indgås, er forpligtede til at deltage i en sagsbehandling ved ankenævnet. Medlemmer af de enkelte foreninger kan findes på disses hjemmesider. Se under Relevante Links sidst i årsberetningen. Nævnets sammensætning Ifølge ankenævnets vedtægter består nævnet af en formand samt af et af Parcelhusejernes Landsforening, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Byggeri, Vindues- Industrien, Køkken Anke Foreningen og Gulvbranchen fastsat antal repræsentanter for forbrugere og håndværksmestre. Nævnet vælger selv sin formand, der skal være landsdommer, mens forbrugerrepræsentanterne og Dansk Byggeris repræsentanter udpeges af henholdsvis Parcelhusejernes Landsforening, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Byggeri, VinduesIndustrien, Køkken Anke Foreningen og Gulvbranchen. De fire formænd 2 Landsdommer Kaspar Linkis 2 Landsdommer Michael Dorn 2 Landsdommer John Lundum 2 Landsdommer Svend Bjerg Hansen Repræsentanter i nævnet udpeget af Parcelhusejernes Landsforening 2 Jette Fogh 2 Jørn Bitsch Repræsentanter i nævnet udpeget af Forbrugerrådet Tænk 2 Erik Jørgensen 2 Karin Ladegaard 2 Poul-Erik Jensen 2 Helen Amundsen, suppleant 2 Finn Claus Henriksen, suppleant Repræsentanter i nævnet udpeget af Dansk Byggeri 2 Tømrermester Henrik Dyssell 2 Tømrermester Michael Bach Sørensen 2 Tømrermester Peder Buus 2 Tømrermester Steen Ginnerup 2 Murermester Morten Bo Petersen 2 Entreprisechef Johan Høi Kristensen 2 Direktør Mogens Erik Christiansen 2 Murermester Aage Wegener 2 Malermester Ulf Viebke 2 Malermester Palle Jensen 2 Tækkemand Finn Guld Repræsentanter i nævnet udpeget af Gulvbranchen 2 Søren Hovgaard Christiansen 2 Jonny Jørgensen Repræsentanter i nævnet udpeget af VinduesIndustrien 2 Carl Hammer Repræsentanter i nævnet udpeget af Køkken Anke Foreningen: 2 John Poulsen 2 Peter Larsen 3

4 Indhold 3 Kort om Byggeriets Ankenævn 3 Nævnets sammensætning 6 Indkomne sager i Fordeling på fag og organisation 9 Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 11 Afsluttede sager i Realitetsbehandlede sager 12 Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser 13 Sagsbehandlingstid 13 Entreprisesum for de indklagede arbejder 14 Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring 15 Afviste sager 16 Afvisninger, jf. 1, stk. 5 bevismæssigt uegnet 18 Afvisninger, jf. 7 og 7, stk. 4 og 5 ikke privat forbruger 19 Byggetekniske erfaringer 19 Generelt 20 Tagarbejde 21 Murerarbejde 22 Vinduer 23 Nyttige links 4

5 Indledning Byggeriets Ankenævn har modtaget 573 klagesager i I forhold til 2013 er det fald på 14 %, hvor antallet var 668. Sagerne fordeler sig nogenlunde som de plejer inden for de forskellige fag. 42 % af sagerne drejer sig om træarbejde, 26 % omhandler murerarbejde og 9 % af sagerne drejer sig om vinduer og yderdøre og køkkener. Der er ingen markante udsving med hensyn til hvordan afgørelserne er faldet ud, set i forhold til De fem ankenævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulvog malerarbejder har afholdt hver 11 møder i løbet af Louise Larsen Sekretariatschef København, februar 2015 Årsberetning 2014 for Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn: Nørre Voldgade København K Telefon: (på hverdage mellem kl og 12.00) info@byggerietsankenaevn.dk Foto: omslag: Colorbox Foto indhold: DM Skills 2015, fotograf: Ricky John Molloy Redaktion: Louise Larsen Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Dato: Februar

6 Indkomne sager i 2014 År Antal sager Årlig ændring % % % % % % % % % % % % % % % % % % Figur 2: Årlig procentvis ændring af indkomne sager År Gennemsnitlig tid Antal sager Figur 1: Oversigt over indkomne sager Der indkom 573 sager til behandling ved Byggeriets Ankenævn i Det er 95 færre sager end i 2013 og udgør et fald på 14 %. Siden 2008 har Byggeriets Ankenævn modtaget lige i omegnen af 600 sager om året, men antallet var forøget i Det ser ud til, at vi med de 573 sager er tilbage på normalniveauet. Der er mange omstændigheder, der har betydning for, hvornår en forbruger vælger at indbringe en sag for ankenævnet og sagerne modtages i gennemsnit 1,7 år efter arbejdets udførelse. Man skal derfor være varsom med at tolke det høje sagsantal i 2013 som et udtryk for, at krisen er overstået, at forbrugerne er blevet mere kritiske, eller at virksomhederne har udført ringere arbejde i Lige som 2013 gik der i 2014 i gennemsnit 21 måneder fra arbejdet er færdiggjort til sagen modtages i ankenævnet. Den øgede gennemsnitstid kan måske hænge sammen med den nye forældelseslovs ikrafttræden pr. januar 2011, hvorefter der modtages flere sager, der er ældre end 5 år Antal indkomne sager Indkomne sager i 2014 pr. måned Januar Februar Marts April Juni Juni August September Oktober November Maj December Figur 4: Fordeling af indkomne sager på måneder i 2014 September og marts var de to måneder med flest modtagne sager. I september modtog vi 61 sager og 59 i marts. Ankenævnet modtog kun 33 sager i sommervarmen i juli. Figur 3: Gennemsnitlig tid fra arbejderne er færdiggjort til sagen modtages i ankenævnet 6

7 Fordeling på fag og organisation Tømrerfaget er fortsat det største område med 42 % af de modtagne klagesager i lighed med Murerfaget er med 26 % steget med en enkelt procent, mens vinduer og yderdøre er faldet med 1 % og dermed nu på niveau med køkkensagerne, der i 2014 stod for 9 % af klagesagerne, hvilket er 1 % mere end Som det fremgår af figur 6 er der ikke sket markante ændringer i forholdet mellem sagernes fordeling på fag siden Det er derfor sekretariatets formodning, at fordelingen af sager pr. fag så nogenlunde svarer til fordelingen af virksomhedernes aktivitet. Dansk Byggeri Gulvbranchen KAF Uorganiseret I alt 2014 Mur % Træ % Sten % Køkken % Tækkearbejde % Kloak % Brolægger % Jord % Maler % Vinduer og yderdøre % Gulvarbejder % Anlægsgartner % Tagmaler % I alt % Figur 5: Indkomne sager i 2014 fordelt på fag og organisation 7

8 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % % 10 % 5 % 0 % Mur Træ Sten Køkken Tækkearbejde Kloak Brolægger Jord Maler Vinduer og ydredøre Gulvarbejder Anlægsgartner Tagmaler Figur 6: Indkomne sager fordelt på fag siden 2010 Som det ses af figur 6 har fordelingen af indkomne sager pr. fag været nogenlunde konstant gennem årene. 8

9 Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder 25 % Tilsluttet nævnet Uorganiseret År Tilsluttet nævnet Uorganiserede % 30 % % 32 % % 30 % % 25 % % 24 % % 25 % % 22 % % 22 % % 28 % % 25 % Figur 8: Fordelingen i % fra % Figur 7: Fordeling af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder I de sidste flere år har andelen af klagesager over uorganiserede virksomheder ligget på omkring en tredje- til en fjerdedel af det samlede antal af indkomne sager. Tallet faldt til 22 % i både 2011 og 2012, men steg til 28 % i I 2014 var tallet 25 %. Det er kun de virksomheder der ikke er tilknyttet nogen brancheorganisation, der figurerer som uorganiserede i ankenævnets statistik. Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 10 % Hovedstaden 39 % 37 % Sjælland 9 % 14 % Sydjylland 21 % 21 % Midtjylland 21 % 20 % Nordjylland 10 % 8 % 21 % 39 % Hovedstaden Sjælland Sydjylland Midtjylland Figur 9: Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 21 % 9 % Nordjylland Figur 10: Procentsats af indkomne sager over konkursramte virksomheder Antallet af indkomne sager er stadig størst fra hovedstaden, der med en stigning på 2 %, er oppe på 39 %. Nordjylland er også steget med 2 % til 10 %, Midtjylland er steget med 1 %, mens Sjælland er faldet med 5 %. Sydjylland er således igen i år det eneste område, der bevarer status quo med 21 % af de indkomne sager. 9

10 Konkurser Kurven for antallet af indkomne klager, hvor den indklagede virksomhed er enten gået konkurs eller er ophørt, må nu siges at være knækket. Tallet er faldet fra 24 % i 2011 og 2012 til 23 % i 2013 og er faldet med 2 % til 21 % i Konkurserne i bygge- og anlægsbranchen endte på i alt 526 i Det er et fald på næsten en fjerdedel i forhold til året før. Der er således håb om, at kurven fortsætter nedad i næste par år. År Eksisterende Ikke eksisterende % 8 % % 15 % % 19 % % 23 % % 24 % % 24 % % 23 % % 21 % Figur 12: Årlig procentvis ændring af indkomne sager mod ophørte virksomheder 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 8 % 15 % 19 % 23 % 24 % 23 % Figur 11: Årlig procentvis ændring af indkomne sager mod ophørte virksomheder 21 % 10

11 Afsluttede sager i 2014 Ankenævnet afsluttede i alt 580 sager i Det er 53 færre sager end året før og svarer til et fald på 9 %. i Det betyder, at 293 sager er blevet realitetsbehandlet. Nedenfor ses de afsluttede sager og deres årsagsfordeling. Tilknyttet Uorganiseret nævnet Tilknyttet Uorganiseret nævnet I alt Forbruger medhold % 18 % % 36 % 39 % 34 % 37 % Delvist medhold % 1 % 33 6 % 5 % 4 % 6 % 6 % Forlig % 1 % 22 3 % 3 % 3 % 6 % 4 % Forbruger ikke medhold % 6 % 43 7 % 6 % 7 % 8 % 8 % Afviste sager % 43 % % 30 % 30 % 28 % 29 % Henlagte sager % 31 % % 20 % 17 % 18 % 17 % I alt % 100 % % 100 % 100 % 100 % 100 % Figur 13: Afsluttede sager med organisation 287 af de 580 afsluttede sager i 2014 er enten blevet afvist fra behandling eller henlagt. Det udgør 50 % af alle de afsluttede sager, svarende til niveauet 21 % 34 % Forbruger medhold Delvist medhold Forlig Forbruger ikke medhold 29 % 7 % 6 % 3 % Figur 14: Afsluttede sager i 2013 med årsag Afviste sager Henlagte sager 11

12 Realitetsbehandlede sager Af de 293 realitetsbehandlede sager har forbrugerne fået helt eller delvist medhold i 77 %. Dette er et fald på 5 % i forhold til Forbruger delvist medhold er steget med 1 %, mens forbruger fuldt medhold er faldet med 6 % i forhold til Forbruger medhold % 72 % 74 % 64 % 69 % Delvist medhold % 10 % 8 % 11 % 10 % Forlig 22 8 % 6 % 5 % 11 % 7 % Forbruger ikke medhold % 12 % 13 % 14 % 14 % % 100 % 100 % 100 % 100 % Figur 15: Afgørelser fordelt på sager der er blevet realitetsbehandlede 15 % 8 % 11 % 66 % Forbruger medhold Delvist medhold Forlig Forbruger ikke medhold Figur 16: Udfald af realitetsbehandlede sager Forbrugerne får ikke medhold i klagen i 15 % af de realitetsbehandlede sager, hvilket er en stigning på 4 % i forhold til året før. Der blev indgået forlig i 8 % af sagerne, hvilket er 2 % mere end Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser Gennemsnitlige Maksimale Delvist medhold Forbruger medhold Figur 17: Gennemsnitlige og maksimale udbedringsomkostninger I de sager hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold i klagen, fastsætter nævnet et udbedringsbeløb, som den indklagede virksomhed er forpligtet til at betale forbrugeren hvis virksomheden enten vælger ikke at udbedre, ikke kan udbedre f.eks. grundet konkurs eller hvis nævnet har frataget virksomheden muligheden for at udbedre de konstaterede mangler. Udbedringsomkostningernes størrelse indikerer, hvor galt det er gået i de enkelte sager. Som det fremgår af tabellen ovenfor er udbedringsomkostningerne i gennemsnit i sager, hvor forbrugeren får fuldt medhold i sin klage kr., hvilket er kr. mere end 2013, svarende til en stigning på 8 % i forhold til I kategorien delvist medhold har forbrugerne i gennemsnit fået medhold for kr., hvilket er et fald på kr. Det største udbedringsbeløb blev givet i sag hvor forbrugerne i november 2014 fik medhold i en sag om ukorrekt facadeopbygning. Udbedringsomkostningerne blev fastsat til kr. inkl. moms. 12

13 Sagsbehandlingstid Forbruger medhold 5,9 5,3 5,4 5,9 7,5 5,5 5,8 5,1 5,6 4,8 6,1 6,1 Delvist medhold 5,7 5,6 6,1 5,4 5,8 5,7 5,6 5,4 5,8 5,4 6,2 6,2 Forlig 3,7 4,5 4,4 4,2 4,4 4,8 4,9 3,9 3,9 3,8 3,6 4,6 Forbruger ikke medhold 5,9 4,6 5,1 4,7 4,7 5 4,9 4,6 5,3 4,2 5,8 5,5 Alle realitetsbehandlede sager 5,3 5 5,3 5,0 5,6 5,3 5,3 4,8 5,2 4,6 5,4 5,6 Figur 18: Sagsbehandlingstider i måneder for sager, der ikke har været genoptaget 2014 har været et meget travlt år. På trods af færre sager end i 2013 er den samlede postmængde til hver sag steget betragtelig. Sekretariatet modtog i gennemsnit omkring 5000 breve om året fra 2010 til Det tal er steget til omkring i 2013 og i Det er sekretariatets opfattelse, at den lette adgang til mail forøger mængden af post i hver enkelt sag. Den øgede postmængde afspejles i sagsbehandlingstiden. Sagsbehandlingstiden for samtlige afsluttede sager i 2014 var i gennemsnit 3,7 måneder, hvilket er det samme som Gennemsnittet for alle de realitetsbehandlede sager var 5 måneder i 2013, men er i 2014 steget til 5,3. Sagsbehandlingstiden for sager hvor forbrugeren har fået fuldt medhold er steget til 5,9, mens de sager, hvor forbrugeren har fået delvist medhold er steget lidt fra 5,6 til 5,7. Samtidig ses det, at de sager, hvor forbrugeren ikke har fået medhold er steget fra 4,6 måneder til 5,9. Entreprisesum for de indklagede arbejder Faktureret Betalt Difference Procent af faktureret Forbruger medhold % Forbruger delvis medhold % Forlig % Forbruger ikke medhold % Gennemsnit % Figur 19: Gennemsnitlig entreprisesum på realitetsbehandlede sager baseret på forbrugerens oplysninger Den gennemsnitlige entreprisesum ligger, jf. figur 19, på kr. for de realitetsbehandlede sager. Sidste år var samme tal kr., så niveauet er faldet med kr., hvilket svarer til et fald på 25 %. Den gennemsnitlige entreprisesum for de realitetsbehandlede sager i 2013 og 2014 er kr. Der blev gennemsnitligt faktureret kr. mindre i 2013 og kr. i Det er således faktureret kr. mindre på to år i de realitetsbehandlede sager. Den gennemsnitlige entreprisesum for alle afsluttede klagesager var kr. mod i Til gengæld har forbrugerne tilbageholdt kr. i gennemsnit, hvilket svarer til 9 % af de gennemsnitlige fakturerede beløb. Det er en stigning på 4 % i forhold til året før. 13

14 Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring Forbruger medhold Forbrugeren delvist medhold Forlig Forbrugeren ikke medhold Figur 20: Gennemsnitlige honoraromkostninger til skønserklæringer De gennemsnitlige honoraromkostninger ved indhentelse af skønserklæringer fremgår af figur 20. Honoraromkostningsniveauet er steget med 314 kr. i de sager hvor forbrugeren får helt medhold, mens det gennemsnitlige beløb er steget med kr. i de sager, hvor forbrugeren ikke får medhold. I de sager hvor der indgås forlig er de gennemsnitlige sagsomkostninger steget med 472 kr., ligesom omkostningerne er steget med 618 kr. i de sager, hvor forbrugeren får delvist medhold. Det skal bemærkes, at en forbruger kun kan pålægges kr. i sagsomkostninger, uanset de påløbne omkostninger. Forbrugere pålægges kun omkostninger, hvis de ikke får medhold i deres klage eller kun delvist får medhold. Virksomhederne kan pålægges samtlige sagsomkostninger plus et sagsbehandlingsgebyr på op til kr. 14

15 Afviste sager Som tidligere anført blev 50 % af alle de afsluttede sager afvist eller henlagt. Der er tale om 287 sager. De 166 af disse blev afvist. Figur 21 viser blandt andet, at der er sket en stigning på 12 % for så vidt angår de sager, som nævnet afviser med henvisning til vedtægternes 1, stk. 5, idet de er bevismæssigt uegnet til ankenævnsbehandling. Afvisninger jf. vedtægternes 1, stk. 2 ang. entreprisesummen for nybyggede huse er faldet med en enkelt procent til 7 %. Kategorien nævn ikke kompetent er de sager, der er afvist af sekretariatet i henhold til vedtægternes 1, stk. 1, dvs. f.eks. klagesager over kvaliteten af et Pergo-gulv indkøbt af forbrugeren i et byggemarked, klager over glarmesterarbejde eller afvisninger jf. vedtægternes 1, stk. 3; klager over VVS-arbejder, der er udført af et uorganiseret VVS-firma. Denne afvisningskategori er steget til 2 % i Tallet for sager, der er afvist på forældelse, er faldet fra 8 % af de afviste sager i 2013 til 6 % i 2014, ligesom tallet for de sager, der indgives af klagere, der ikke kan anses for at være private forbrugere, jf. vedtægternes 7 og 7, stk. 4 og 5, er faldet med 1 %. Ankenævnet afviste ingen sager i 2014 efter 1, stk. 9, vedrørende sort arbejde. Årsag Antal sager Entreprisesum > 1 mio.kr % 8 % 9 % Klager ikke forbruger 13 8 % 9 % 5 % Bevismæssig uegnet % 51 % 62 % Nævn ikke kompetent 4 2 % 7 % 6 % Uorganiseret ønsker ikke at deltage % 15 % 13 % Sort arbejde 0 0 % 2 % 1 % Kravet er forældet 10 6 % 8 % 4 % % 100 % 100 % Figur 21: Tabel over afviste sager med årsag 14 % 6 % 7 % 8 % Entreprisesum > 1 mio.kr. Klager ikke forbruger 2 % Bevismæssig uegnet Nævn ikke kompetent Uorganiseret ønsker ikke at deltage Kravet er forældet 63 % Figur 22: Afviste sager med årsag 15

16 Afvisninger, jf. 1, stk. 5 bevismæssigt uegnet Som anført i figur 22 blev 63 % af de afviste sager afvist, fordi der var for stor usikkerhed om de aftalemæssige forhold. Ankenævnet behandler kun klager på skriftligt grundlag og der kan således ikke ske parts- og vidneforklaringer under strafansvar ved ankenævnet. Hvis forbrugeren har fået andre håndværkere til at foretage udbedring af eventuelle mangler, kan ankenævnet ikke behandle klagen, heller ikke selv om der er taget fotos af manglerne, inden de blev udbedret. En sådan sag vil blive henvist til de almindelige domstole, som det er sket i sag , hvor en forbruger har klaget over et utæt tag. Formanden afviste sagen og utalte følgende: Samarbejdet mellem parterne er afbrudt, og [..] oplyser i sin mail af 17. december 2014, at hun har ladet arbejdet færdiggøre ved anden entreprenør. Det er dermed ikke nu muligt at vurdere, hvilke mangler, der måtte have været ved arbejdet. Ankenævnet tager almindeligvis ikke stilling til stadeopgørelser. Herefter, og da ankenævnet ikke finder at kunne afgøre sagen på grundlag af de sagkyndige vurderinger, der allerede er i sagen, har sagen en så kompleks karakter, ligesom der er en sådan usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger, at sagen efter en samlet vurdering skønnes uegnet til ankenævnsbehandling på skriftligt grundlag. Som hovedregel ses aftalemæssige uenigheder mellem forbrugeren og den indklagede virksomhed, men i sag var problematikken lidt anderledes. Forbrugeren indgiver i februar 2014 en sag vedrørende mangler ved opførelsen af et skur. Skuret deles med naboen, der også har betalt halvdelen af regningen. Sagen fortsættes med afholdelse af syn og skøn og der udfærdiges en skønsrapport, der konstaterer, at taget på skuret ikke har den rette hældning til de valgte tagplader og at der skal ske udbedring for lidt over ,- kr. Forbrugerens naboer, kontakter herefter ankenævnet og giver udtryk for, at der er tale om et fælles byggeprojekt naboerne imellem, at det er aftalt, at den anbefalede taghældning på 5 % ikke skulle overholdes, og at der i øvrigt ikke er bemærkninger til byggeriet. Sagen blev herefter afvist fra behandling ved kendelse af 21. maj I sag oplyser klageren at have bopæl på en adresse i Brabrand. Han har købt en ejendom i Randers, som han forventer at istandsætte over et par år. Han oplyser samtidig, at han herefter vil leje huset ud i et par år, hvorefter han vil flytte ind i huset. Huset er et to-families hus. Klagerens far har på klagerens vegne indgået aftalen med den indklagede virksomhed og har fungeret som arkitekt og rådgiver under renoveringen. Sagen blev forelagt nævnet på møde den 16. december 2014 og blev afvist fra behandling med følgende begrundelse: Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder ankenævnet under disse omstændigheder, hvor huset er udlejet, hvor klagerens far har fungeret som rådgiver, og hvor der på visse punkter er aftalemæssig uenighed mellem parterne, at det ikke er godtgjort, at [ ] kan anses som forbruger, og at sagen i øvrigt er uegnet til behandling på skriftligt grundlag, jf. ankenævnets vedtægter 1, stk

17 I sag ses en anden variant af problematikken om aftalemæssige uenigheder. Forbrugeren er blevet stævnet af den indklagede virksomhed og sagen er, jf. retsplejelovens 361, blevet videresendt til Byggeriets Ankenævn. Forbrugeren oplyste ved retten, at arbejdet er udført for et anpartsselskab tilhørende ham. Den indklagede virksomhed har imidlertid sagsøgt forbrugeren personligt. Formanden afviste sagen ved kendelse af 16. juni 2014 og anførte i kendelsen: Ankenævnet kan som anført alene behandle sagen, såfremt arbejdet er bestilt til ikke-erhvervsmæssig udnyttelse. En afgørelse af, om dette er tilfældet, vil i den foreliggende sag forudsætte en bevisførelse i form af afgivelse af parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for Byggeriets Ankenævn, der træffer afgørelse på skriftligt grundlag. Sagen er derfor uegnet til ankenævnsbehandling, hvorfor den afvises fra behandling ved Byggeriets Ankenævn. 17

18 Afvisninger, jf. 7 og 7, stk. 4 og 5 ikke privat forbruger Efter vedtægternes 7 kan en klage indgives af den forbruger, der har ladet et arbejde udføre på sin bolig, sommerhus eller lignende, eller som i øvrigt hæfter for arbejdets betaling. Klagerne i sag har oplyst, at den indklagede virksomhed har opført den omhandlende tilbygning i 2004 for husets tidligere ejere og at klagerne har købt huset af de tidligere ejere i Der bestod således efter det oplyste ikke noget aftaleforhold mellem klagerne og den indklagede virksomhed og betingelsen i 7, stk. 1, for ankenævnsbehandling var ikke opfyldt, idet klagerne efter herefter må anses som part i en ejendomshandel og ikke i en entrepriseaftale. Sagen blev derfor afvist fra behandling ved Byggeriets Ankenævn. En forbruger defineres i vedtægternes 7, stk. 4 og 5 som ejere af en- og tofamilieboliger, sommerhuse og lignende, ligesom ejere af den private bolig i blandede bolig- og erhvervsejendomme, herunder stuehuse til landbrug anses for private forbrugere. Lejere af boliger og sommerhuse ligesom indehavere af andels- og ejerlejligheder er også at betragte som forbrugere i det omfang arbejdet udføres på lejerens/andelshaverens initiativ og regning. Arbejdet skal altid være bestilt til ikke-erhvervsmæssig udnyttelse. Sag blev afvist fra behandling ved ankenævnet idet arbejdet er udført på et sommerhus, der efter forbrugerens oplysning er lejet ud det meste af året. Forbrugeren bor selv i London og har alene adgang til huset 3 uger i sommerperioden og i lavsæsonen. Formanden fandt at arbejdet under disse omstændigheder måtte karakteriseres som erhvervsmæssigt og afviste sagens behandling ved kendelse af 13. oktober

19 Byggetekniske erfaringer Generelt I forbindelse med de sager, der realitetsbehandles ved Byggeriets Ankenævn afholdes der en besigtigelse af det udførte arbejde, en såkaldt skønsforretning. Skønsmanden skal efter besigtigelsen udfærdige en skønsrapport, og på baggrund af denne skal han også registrere de konstaterede mangler. På baggrund af registreringen udarbejder Byggeriets Ankenævn hvert andet år en oversigt over, hvilke arbejder, sagerne har omhandlet. Ankenævnet har realitetsbehandlet sammenlagt 611 sager i 2013/2014. I samme periode er der foretaget 1182 registreringer i teknikregistreringssystemet. Tallene i statistikken kan derfor ikke direkte sammenlignes med statistikken over realitetsbehandlede sager. Skønsmændene skal kun registrere de mangler, der kan konstateres, og der kan være flere eller færre klagepunkter i de enkelte sager. Af samme årsag oplyses registreringerne kun i procent og ikke i antal. 2013/ / / / /2005 Tagdækning + tagkonstruktion 24 % 24 % 28 % 21 % 22 % Vinduer og yderdøre 13 % 16 % 13 % 11 % 11 % Tunge ydervægge 13 % 12 % 11 % 13 % 11 % Badeværelsesgulve og membraner 14 % 12 % Lette Gulve 11 % 10 % 10 % 13 % 11 % Køkkener 4 % 3 % 7 % 6 % Figur 23: Seks bygningsdele, der oftest registreres fejl ved Når samtlige klik i systemet tælles sammen er tagdækning og tagkonstruktion stadig de bygningsdele, der oftest registreres fejl ved. Registreringerne af tagdækning og tagkonstruktion i 2013/2014 udgør 24 %, som er på niveau med årene før. Vinduer og yderdøre er faldet med 3 % i forhold til 2011/2012, mens lette gulve og badeværelser står for henholdsvis 11 % og 14 % De resterende 21 % af registreringerne fordeler sig over de øvrige bygningsdele. 19

20 30 % 25 % 20 % Udførelsessvigt Materialesvigt 15 % 10 % 5 % 0 % Tagdækning og... Vinduer og udvendige døre... Tunge ydrevægge (puds mm) Lette gulve Lette vægge (inder- og yder) Vådrumsvægge- og gulve Hårde gulve Terræn Køkkener Trapper Skorsten Udvendige belægninger Figur 24: Registreringer af udførelsessvigt og materialesvigt på forskellige bygningsdele Hovedparten af de registrerede mangler vedrører udførelsessvigt og materialesvigt. Som det fremgår af figur 24 vedrører 26 % af registreringerne af udførelsessvigt tagdækning og tagkonstruktion, mens tunge ydervægge og vinduer og yderdøre begge er registreret med 15 %. Når man sammenligner med registreringerne af materialesvigt er det interessant, at f.eks. lette gulve hvad angår udførelsessvigt er registreret med 9 % mens samme kategori står for 21 %, når det gælder materialesvigt/produktfejl. På samme måde ses registreringerne af køkkener at udgøre 3 % på udførelsessvigt men 12 % på materialerne. Tagarbejde Som tidligere anført er 42 % af alle indkomne sager træsager. En stor del af disse sager vedrører tagdæknings- og tagkonstruktionsarbejde både i forbindelse med udskiftning af tag og ved renoveringer. Størstedelen af alle registreringerne om tagarbejde vedrører udførelsessvigt. Banevarer m.v. Betontagsten Dampspærre Eternit Spær Ståltagplader Tagpap Tegl Undertag Figur 25: Klagerne over tagarbejde fordelt på materialer 20

21 Hovedparten af registreringerne vedrørende materialer angår tegl, eternit og tagpap, mens der f.eks. kun er registreret 7 % angående undertagsmaterialer. Det er således montagen af tagdækning- og lægningsmaterialer der udgør det største problem. Lægteafstand Undertag Rygning Binding Gavlafslutning Andet Figur 26: Udførelsesmæssige problemer ved tagarbejde Registreringerne viser, som i 2011/2012, at det er montering af undertag, rygninger og gavlafslutninger der volder de største problemer, mens lægteafstand og bindinger også indgår som en betydelig del af det skønsmændene registrerer som mangler ved arbejdet. Murerarbejde Som det fremgår, er antallet af registreringer over tunge ydervægge absolut topscorer. Tunge ydervægge omhandler hovedsageligt udvendig overfladebehandling som f.eks. pudsarbejde og filsning. Af andre emner kan nævnes forbandt, fugearbejde og farveforskelle. Herudover drejer sagerne sig også om svindrevner ved f.eks. vinduer eller sætningsrevner mellem eksisterende hus og nye tilbygninger. Kategorien udendørs belægninger indeholder registreringer der omhandler udendørs klæbede flisearealer samt belægningssten og fliser på f.eks. terrasser og indkørsler mv. Hårde gulve er kategorien der indeholder støbte betongulve og flise/klinke-gulve i tørre rum i modsætning til kategorien badeværelser. Under kategorien badeværelser drejer registreringerne sig om vådrumsbelægninger, vandtætningsmembran, hældning på gulv samt forhold omkring fuger. Her er det først og fremmest det visuelle udtryk, der klages over, f.eks. spring mellem fliser, tanding, linjeflugt og fordeling af fliserne i rummet. De mere funktionelle klager drejer sig typisk om fald til afløb og hældning generelt på gulvet. 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Tunge ydervægge (puds og trapper) Udendørs belægninger Hårde gulve Badeværelser Figur 27: Top fire på murer-arbejdet 21

22 Vinduer For så vidt angår klager over vinduer og yderdøre er den overvejende del af registreringen over udførelsen/monteringen. Fejlene fordeler sig jævnt inden for de enkelte vinduestyper. Træ og træ/alu vinduer og døre har overvægten af registreringer, hvilket skal vurderes i sammenhæng med de enkelte produkters markedsandele. Klager over vinduer omhandler både monteringen og selve vindueselementerne med tilhørende tilsætninger, vindueshylder, indfatninger og fugearbejder. Det betyder, at klagesager over vinduer sagtens kan indbefatte flere fagområder. Der klages hovedsagelig over utætheder, fugearbejde, udseende og dårlig montage. 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Prisen Dårlig montage Utætheder Udseende Trækgener Manglende holdbarhed Aluminium Træ Plast Træ/alu Måltagning Fuger Figur 28: Fordeling af klagesager ang. vinduer og yderdøre på materialer Aluminium Plast Træ Træ/Alu Figur 29: Tabel over registreringer af vinduer og yderdøre 22