Miguel de Cervantes Saavedra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miguel de Cervantes Saavedra"

Transkript

1 Miguel de Cervantes Saavedra D e n s i ndr i g e r idde r do n Q u i x ot e d e la M an c h a

2

3 Den sindrige ridder don Quixote de la Mancha

4

5 Miguel de Cervantes Saavedra Den sindrige ridder don Quixote de la Mancha På dansk ved Rigmor Kappel Schmidt

6 Den sindrige ridder don Quixote de la Mancha Er oversat fra spansk efter El ingenioso cavallero don Quixote de la Mancha Rigmor Kappel Schmidt og Aarhus Universitetsforlag udgave, 1. oplag Omslag: Jørgen Sparre Forsideillustration Salvador Dalí/Billedkunst.dk Bogen er sat med monotype Poliphilus og Blado Italic ISBN Aarhus Universitetsforlag Aarhus Langelandsgade Aarhus N København Tuborgvej København NV

7 BIND I

8 FORTEGNELSE OVER KAPITLERNE I DENNE NAVNKUNDIGE HISTORIE OM DEN TAPRE RIDDER DON QUIXOTE DE LA MANCHA KAPITEL I 33 Der handler om den navnkundige og tapre adelsmand don Quixote de la Mancha, hans stand og virke. KAPITEL II 39 Der handler om første gang, den sindrige don Quixote drog ud fra sin hjemegn. KAPITEL III 46 Her fortælles om den morsomme måde, hvorpå don Quixote lod sig slå til ridder. KAPITEL IV 53 Om hvad der skete vores ridder, da han forlod kroen. KAPITEL V 61 Hvor beretningen om vores ridders trængsler fortsætter.

9 KAPITEL VI 66 Om den åndfulde og storartede granskning, som præsten og barberen foretog i biblioteket hos vores sindrige adelsmand, KAPITEL VII 74 Om hvordan vores herlige ridder don Quixote de la Mancha drog ud for anden gang. KAPITEL VIII 80 Om det gode udfald på den tapre don Quixotes frygtelige og mageløse eventyr med vindmøllerne, sammen med andre begivenheder til salig ihukommelse. KAPITEL IX 89 Hvor den storartede kamp mellem den modige biskayer og den tapre mancheger afsluttes og føres til en ende. KAPITEL X 95 Om hvad der videre overgik don Quixote med biskayeren og om den fare, han kom ud for med en flok muldyrdrivere. KAPITEL XI 101 Om hvad der skete don Quixote hos nogle gedehyrder. KAPITEL XII 109 Om hvad en gedehyrde fortalte dem, der var sammen med don Quixote.

10 KAPITEL XIII 116 Hvor historien om hyrdinden Marcela afsluttes, sammen med andre hændelser. KAPITEL XIV 126 Hvor den afdøde hyrdes fortvivlede vers bringes, sammen med andre uventede begivenheder. KAPITEL XV 137 Hvor der berettes om det ulyksalige eventyr, som don Quixote kom ud for, da han traf på nogle ryggesløse muldyrdrivere fra Yangüas. KAPITEL XVI 145 Om hvad den sindrige adelsmand kom ud for i kroen, som han bildte sig ind var en borg. KAPITEL XVII 153 Hvor beretningen fortsætter om de utallige genvordigheder, den drabelige don Quixote sammen med sin gode væbner Sancho Pança måtte døje i kroen, som han til alt uheld troede var en borg. KAPITEL XVIII 163 Hvor der berettes om den ordveksling, der fandt sted mellem Sancho Pança og hans herre don Quixote, sammen med andre eventyr, der er værd at fortælle.

11 KAPITEL XIX 175 Om de forstandige overvejelser, som Sancho udvekslede med sin herre, og om det eventyr, han kom ud for med en død mand, sammen med andre berømte begivenheder. KAPITEL XX 183 Om det uhørte og usete eventyr, der aldrig er blevet gennemført af nogen navnkundig ridder med mindre fare for liv og lemmer end af den tapre don Quixote de la Mancha. KAPITEL XXI 198 Som handler om det ophøjede eventyr og rige bytte, som Mambrinos hjelm var, sammen med andre ting, der skete for vores uovervindelige ridder. KAPITEL XXII 211 Om hvordan don Quixote gav friheden tilbage til en masse ulykkelige, der mod deres vilje blev ført et sted hen, hvor de ikke havde lyst til at komme. KAPITEL XXIII 223 Om hvad der skete den navnkundige don Quixote i Sierra Morena, og det var et af de mærkeligste eventyr, der fortælles i denne sandfærdige historie. KAPITEL XXIV 236 Hvor eventyret i Sierra Morena fortsætter.

12 KAPITEL XXV 246 Som handler om de besynderlige ting, der overgik den tapre ridder fra La Mancha i Sierra Morena, og om hvordan han efterlignede Beltenebros bodshandling KAPITEL XXVI 264 Hvor der fortælles videre om de sindrige ting, som don Quixote i sin forelskelse udførte i Sierra Morena. KAPITEL XXVII 273 Om hvordan præsten og barberen kom af sted med deres forsæt, sammen med andre hændelser, der er værd at fortælle i denne herlige historie. KAPITEL XXVIII 291 Som handler om det nye og behagelige eventyr, præsten og barberen kom ud for i de samme bjerge. KAPITEL XXIX 306 Som handler om den smukke Doroteas forstandighed og andre fornøjelige og underholdende ting. KAPITEL XXX 319 Som handler om det morsomme kunstgreb og påfund, der blev udtænkt for at få vores forelskede ridder til at opgive den strenge bodshandling, han havde pålagt sig selv.

13 KAPITEL XXXI 331 Om de fornøjelige ordvekslinger, der udspandt sig mellem don Quixote og hans væbner Sancho Pança, sammen med andre tildragelser. KAPITEL XXXII 341 Som handler om det, der overgik don Quixote og hans ledsagere i kroen. KAPITEL XXXIII 349 Hvor Novellen om den formastelige nysgerrige fortælles. KAPITEL XXXIV 370 Hvor Novellen om den formastelige nysgerrige fortsætter. KAPITEL XXXV 391 Hvor Novellen om den formastelige nysgerrige afsluttes. KAPITEL XXXVI 401 Som handler om den barske og usædvanlige kamp, som don Quixote udkæmpede mod nogle lædersække med rødvin, sammen med andre mærkværdige tildragelser, som fandt sted i landevejskroen. KAPITEL XXXVII 412 Hvor historien om den navnkundige prinsesse Micomicona fortsætter, sammen med andre morsomme eventyr.

14 KAPITEL XXXVIII 423 Som handler om den mærkværdige tale, don Quixote holdt om krigskunsten og lærdommen. KAPITEL XXXIX 428 Hvor krigsfangen fortæller sin livshistorie. KAPITEL XL 437 Hvor fangens beretning fortsætter. KAPITEL XLI 451 Hvor fangen stadig fortsætter sin beretning. KAPITEL XLII 470 Som handler om det, der videre skete i kroen, og mange andre ting, der fortjener at blive fortalt. [KAPITEL XLIII Hvor den behagelige historie om muldyrdriveren fortælles, sammen med mange andre besynderlige begivenheder, der skete i kroen.] 478 KAPITEL XLIV 489 Hvor de uhørte begivenheder i kroen fortsætter. KAPITEL XLV 499 Hvor man får opklaret tvisten om Mambrinos hjelm og paksadlen og andre eventyr, der virkelig fandt sted.

15 KAPITEL XLVI 508 Om det bemærkelsesværdige eventyr med betjentene og om vores gode ridder don Quixotes store vildskab. KAPITEL XLVII 517 Om den besynderlige måde, hvorpå don Quixote de la Mancha blev tryllebundet, sammen med andre berømte begivenheder. KAPITEL XLVIII 528 Hvor kannikken taler videre om ridderbøgerne og andre ting, der er hans klogskab værdige. KAPITEL XLIX 536 Hvor der fortælles om den forstandige samtale, Sancho Pança havde med sin herre don Quixote. KAPITEL L 544 Om de forstandige disputter, don Quixote og kannikken førte, sammen med andre begivenheder. KAPITEL LI 551 Der handler om det, som gedehyrden fortalte alle dem, der førte den tapre don Quixote med sig. KAPITEL LII 557 Om don Quixotes strid med gedehyrden, samt det mærkværdige eventyr med flagellanterne, som det kostede ham lidt sved at bringe til en lykkelig afslutning.

16 PRISFASTSÆTTELSE Jeg, Juan Gallo de Andrada, retsskriver ved vores Herre, Kongens Kammer og medlem af hans Råd, bekræfter og bevidner, at da rådsherrerne havde set en bog med titlen Den sindrige ridder fra La Mancha, forfattet af Miguel de Cervantes Saavedra, fastsatte de prisen for hvert trykark i bemeldte bog til tre en halv maravedíer; den består af treogfirs ark, så til den nævnte pris beløber bogen sig til to hundrede og halvfems en halv maravedíer, når den sælges uindbundet; og de gav tilladelse til, at den kan sælges til denne pris, og de bestemte, at denne pris skal stå i begyndelsen af bemeldte bog, der ikke kan sælges uden den. Og for at gøre dette vitterligt, udstedte jeg denne skrivelse i Valladolid, den tyvende december, seksten hundrede og fire. Juan Gallo de Andrada ERRATA Denne bog rummer ikke nævneværdige afvigelser fra originalen; jeg bevidner hermed, at jeg har læst korrektur på den. Givet ved den Hellige Jomfrus Kollegium ved det Teologiske Fakultet på Alcalá Universitet, den første december, Licentiat Francisco Murcia de la Llana KONGEN Hvad jer anbelanger, Miguel de Cervantes, er det blevet os forelagt, at I har forfattet en bog med titlen Den sindrige ridder fra La Mancha, som har kostet jer meget arbejde og er meget nyttig og udbytterig, og I beder og anmoder os om at give jer tilladelse og bemyndigelse til at kunne lade den trykke og lade jer have det privilegium, så længe det tjener os eller 14

17 vor Nåde tilsteder det; og da rådsherrerne mente, at man i bogen har fulgt den forordning, Vi for nylig har udstedt for trykning af bøger, blev det vedtaget og Vi fandt for godt at udstede nærværende dokument til jer i denne sag. For at vise jer denne gunst og nåde giver Vi jer hermed tilladelse og bemyndigelse til, at I eller en person, bemyndiget af jer, og ingen anden kan trykke bemeldte bog med titlen Den sindrige ridder fra La Mancha, som tidligere er nævnt, i alle vore riger i Kastilien for en periode af ti år, at tælle og regne fra den dag, vort dokument udstedes. Den eller de personer, der uden jeres bemyndigelse måtte trykke eller sælge bogen eller lade den trykke eller sælge, skal til straf miste det oplag, han har lavet, samt støbeforme og sats til fremstillingen, og hver gang han måtte gå imod dette, skal han idømmes en bøde på halvtreds tusinde maravedíer. Denne bøde deles med en tredjedel til den, der rejser anklagen, en tredjedel til vort Kammer, og en tredjedel til den dommer, der afsiger dommen. Dog betinger Vi os, at alle de gange I måtte lade bemeldte bog trykke i den periode på ti år, skal I bringe den til vort Råd sammen med originalen, der blev undersøgt af Rådet, og hvor hvert trykark er signeret og underskrevet af Juan Gallo de Andrada, vor kammerretsskriver og medlem af Rådet, for at Vi kan forvisse os om, at bemeldte oplag er trykt i overensstemmelse med originalen; og I skal kundgøre offentligt, at den af os udnævnte korrekturlæser har undersøgt og læst korrektur på bemeldte oplag efter originalen, og at bogen er trykt i overensstemmelse med den, og hans angivelse af afvigelser skal trykkes i hver eneste af bøgerne i oplaget, og således at prisen bliver angivet for hvert bind. Og Vi befaler trykkeren, at han skal trykke bemeldte bog sådan, at han ikke trykker begyndelsen og det første ark og kun giver en eneste bog sammen med originalen til forfatteren eller den person, der bekoster trykningen, eller nogen anden, indtil der er læst korrektur på bemeldte bog og den er prisfastsat af vores Råd; når det er sket og ikke før, kan man trykke begyndelsen og første ark og efterfølgende kan man anbringe vores dokument og godkendelse, pris og ændringer under strafansvar over for love og forordninger i vore riger. Og Vi befaler alle vore rådsherrer og andre 15

18 retshåndhævere at de skal overholde og opfylde vort dokument og alt hvad der er indeholdt i det. Givet i Valladolid den seksogtyvende dag i september i året sekstenhundrede og fire. Jeg Kongen Forordnet af Kongen, vor Herre: Juan de Amézqueta TIL HERTUGEN AF BÉJAR, MARKIS AF GIBRALEÓN, GREVE AF BENALCÁZAR OG BAÑARES, VICOMTE AF LANDSBYEN ALCOCER, HERRE TIL BYERNE CAPILLA, CURIEL OG BURGUILLOS I tillid til den gode modtagelse og agtelse, som Eders Excellence viser alle slags bøger, idet I som fyrste er så velvilligt indstillet over for alle gode kunstarter, især dem, der ved deres ædelhed ikke synker ned til at tjene og lefle for det jævne folk, har jeg besluttet at udsende Den sindrige ridder don Quixote de la Mancha under Eders Excellences lysende navns vinger, hvem jeg med skyldig hensyntagen til jeres storhed beder om at tage den i jeres velvillige beskyttelse, skønt bogen er blottet for det udsøgte og lærde klædebon, hvormed man prægtigt plejer at iklæde de værker, der forfattes i viise mænds huse; i jeres skygge kan bogen driste sig til at træde frem for dem, der ikke holder sig inden for grænserne af deres egen uvidenhed, men har for vane at forkaste andres værker med megen strenghed og liden retfærdighed; når Eders Excellences klogskab kaster jeres øjne på mine gode hensigter, stoler jeg på, at I ikke vil forsmå min ringe og ydmyge tjeneste. Miguel de Cervantes Saavedra 16

19 PROLOG Uvirksomme læser: du må tro mig uden besværgelser, at jeg ville ønske, at denne bog som afkom af min forstandighed kunne blive den smukkeste, den fortræffeligste og den klogeste, som tænkes kan. Men jeg har ikke kunnet gå imod naturens orden, hvor hver især avler sin lige. Og hvad kunne mit golde, ukultiverede sind fostre, om ikke historien om et tørt, senet og lunefuldt afkom, som gjorde sig alle hånde forestillinger og mageløse tanker, ret som et væsen man kunne avle i et fængsel, hvor alskens ubekvemmeligheder og mislyde hører hjemme? Det stille, fredelige sted, de indbydende vidder, den skyfri himmel, de klukkende kilder, det rolige sind kan gøre meget til, at de goldeste muser viser sig frugtbare og nedkommer med afkom, der fylder verden med forundring og glæde. Det kan ske, at en far får en grim og klodset søn, men kærligheden gør ham blind, så han ikke ser hans fejl og mangler, men tværtimod opfatter dem som klogskab og ynde og fortæller om dem til sine venner som udtryk for vid og åndrighed. Men selv om jeg ligner don Quixotes far, er jeg hans stedfar og vil ikke følge strømmen og heller ikke bønfalde dig, næsten med tårer i øjnene, som andre gør det, kæreste læser, om at du skal undskylde eller tilgive de mangler, du måtte finde ved dette mit afkom, for du er hverken hans slægtning eller hans ven, og du har din sjæl i din krop og din frie vilje som den fremmeste blandt gode mænd, og du er herre i dit eget hus, som kongen med alle hans afgifter, og du ved, at man almindeligvis siger, at tanker er toldfrie, hvad der alt sammen fritager og forskåner dig for enhver hensyntagen og forpligtelse, og således kan du sige alt, hvad du mener om denne historie, uden frygt for at blive draget til ansvar for alt det slette eller belønnet for alt det gode, du måtte sige om den. Jeg ønsker bare at give dig historien ren og nøgen, uden en pyntelig prolog eller en uendelig række af de sædvanlige sonetter, epigrammer og hyldestdigte, som man plejer at anbringe i begyndelsen af bøgerne. For jeg kan godt sige dig, at selv om det kostede mig en del arbejde at forfatte bogen, er det ingenting sammenlignet med besværet med at skrive det 17

20 forord, som du nu sidder og læser. Mange gange greb jeg pennen for at skrive det, og lige så mange lagde jeg den fra mig igen, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle skrive; og mens jeg således sad og var gået i stå med papiret foran mig, pennen bag øret, albuen på skrivepulten og hånden under kinden og tænkte på, hvad jeg skulle skrive, kom der pludselig en ven af mig, der er både morsom og forstandig, og da han så, at jeg sad så eftertænksom, spurgte han mig om grunden, og uden at skjule noget fortalte jeg ham, at jeg tænkte på prologen, som jeg skulle lave til historien om don Quixote, og at jeg havde det sådan med det, at jeg ikke havde lyst til at skrive den, men heller ikke ønskede at udgive historien om så ædel en ridders bedrifter uden den. For hvordan vil I have, at jeg ikke bliver ude af mig selv over den gamle lovgiver, der kaldes folket, når jeg ser, at efter så mange år, hvor jeg har slumret i glemselens tåger, udkommer jeg nu med alle mine mange år på bagen med en historie så tør som espartogræs, uden nogen opfindsomhed, med en ynkelig stil og fattig på billeder, blottet for enhver kundskab og lærdom, uden bemærkninger i margin eller tilføjelser i slutningen af bogen, skønt jeg kan se, at andre bøger, selv om de er opdigtede og ugudelige, er fulde af sætninger fra Aristoteles, Platon og hele det slæng af filosoffer, som gør indtryk på læserne, så de regner forfatterne for belæste, lærde og veltalende? Men hvad så, om de citerer den Hellige Skrift? Dermed siger de blot, at de er at ligne med den Hellige Thomas og andre kirkefædre, idet de viser en så begavet velanstændighed, at de et sted i teksten har udmalet en forvildet tilbeder og et andet sted har lavet en kristen prædiken, så det er en fornøjelse og fryd at høre og læse den. Alt dette skal min bog være foruden, for jeg har intet at tilføje i margin eller bemærke i slutningen, og jeg ved heller ikke, hvilke forfattere jeg følger i bogen, så jeg kunne nævne dem i begyndelsen, som alle andre gør det i alfabetisk orden, idet de indleder med Aristoteles og afslutter med Xenophon og Zoilos eller Zeuxis, skønt den ene var en nedrakker og den anden maler. Min bog må også undvære sonetter i begyndelsen, i det mindste sonetter af hertuger, markis er, grever, bisper, adelsdamer eller højagtede digtere; skønt hvis jeg 18

21 bad to-tre digtersvende blandt mine venner, er jeg sikker på, at de ville give mig dem, og digtene ville blive sådanne, at de ikke ville stå tilbage for digte af de mest berømte forfattere i vores Spanien. Kort sagt, min gode ven og herre, fortsatte jeg, har jeg besluttet, at hr. don Quixote må forblive begravet i La Manchas arkiver, indtil himlen sender nogen, der kan smykke ham med alt, hvad der skal til, for mine evner rækker ikke til, så jeg er ude af stand til at råde bod på denne mangel, og jeg er af natur for dorsk og doven til at finde frem til forfattere, der kan sige mig, hvad jeg selv kan tænke mig til uden deres hjælp. Det er, kære ven, grunden til, at I traf mig i syv sind og ude af mig selv, sådan som I nu har hørt mig. Da min ven hørte det, slog han sig for panden, og med et latterbrøl sagde han: Ved Gud, min kære, her bliver jeg revet ud af den vildfarelse, jeg har svævet i, al den tid jeg har kendt jer, for jeg har altid opfattet jer som forstandig og besindig i alle jeres handlinger, men nu ser jeg, at I er lige så langt fra at være det som himlen fra jorden. Hvordan er det muligt, at så ubetydelige ting, der er så lette at afhjælpe, kan formå at slå jer ud og lamme så erfarent et hoved som jeres, der er i stand til at knække og klare langt større vanskeligheder? Det skyldes min tro ikke manglende evne, men en overmåde dovenskab og en åndelig armod. Vil I se, om det er sandt, hvad jeg siger? Så lyt opmærksomt efter, og I vil se, hvordan jeg på et øjeblik fejer alle jeres vanskeligheder af bordet og afhjælper alle de mangler, der, efter hvad I siger, slår jer ud og afholder jer fra at udsende historien om jeres navnkundige don Quixote, lys og spejl for hele det farende ridderskab. Fortæl mig så, svarede jeg, da jeg havde hørt, hvad han havde at sige, hvordan I har tænkt jer at udfylde min frygts tomrum og lade klarhedens lys brede sig i min vildfarelses kaos? Dertil svarede han: Det første I hæfter jer ved er, at der mangler sonetter, epigrammer eller hyldestdigte i begyndelsen, og at de skal være skrevet af alvorsfulde personer med fine titler; det kan let afhjælpes ved, at I selv gør jer den 19

22 ulejlighed at forfatte dem, og derefter kan I navngive og benævne dem ganske som I lyster ved at tilskrive dem Presbyteren Johannes af Abyssinien eller Kejseren af Trapezunt, om hvem jeg ved, at det forlyder, at de var navnkundige digtere; og hvis de alligevel ikke var det, og der skulle være nogle pedanter og studenter, som falder jer i ryggen og skumler om den slags, kan I blæse det en høstblomst, for selv om de så skulle gribe jer i en løgn, kan de ikke hugge den hånd af, som I skrev det med. Og hvad angår det med at citere i margin, hvilke bøger og forfattere I har hentet talemåder og mundheld fra, som I flettede ind i jeres historie, skal I bare sørge for at indsætte nogle fyndord eller latinske sætninger, som I kan udenad, eller som det i det mindste ikke koster jer mere arbejde at finde frem til end at indføje, så når det handler om frihed og fangenskab: Non bene pro toto libertas venditur auro. Og i margin kan I så nævne Horats eller hvem det nu var, der sagde det. Og hvis I skriver om dødens magt, kan I gribe til Pallida mors aequo pulsat pede pauperum tabernas. Regumque turres. Hvis det drejer sig om venskab og kærlighed, som Gud befaler, at man skal vise sine fjender, så grib ufortøvet til den Hellige Skrift, hvad der kun kræver lidt omhyggelighed, og I kan sige intet mindre end selve Guds ord: Ego autem dico vobis: diligite inimicos vestros. Hvis I skriver om onde tanker, kan I opsøge Evangeliet: De corde exeunt cogitationes malae. Hvis det drejer sig om det ustadige venskab, kan Cato komme jer til hjælp med sit distichon: Donec eris felix, multos numerabis amicos. Tempora si fuerint nubila, solus eris. 20

23 Med disse og andre latinske talemåder vil man mindst regne jer for velbevandret i den latinske grammatik, og det er vældig ærefuldt og nyttigt nu om dage. Og det med at anbringe bemærkninger i slutningen af bogen kan I roligt gøre på denne måde: hvis I nævner en kæmpe i jeres bog, skal I sørge for, at det er kæmpen Golias, hvad der ikke vil koste jer noget særligt, og dermed har I en længere bemærkning, hvor I kan skrive: Kæmpen Golias eller Goliat var en filister, som hyrden David dræbte med et gevaldigt stenkast i Terebinte dalen, således som der fortælles i Kongernes bog... ved det kapitel, hvor det vil passe at skrive det. Herefter kan I vise jer som en boglærd mand og kyndig ud i kosmologien ved at sørge for at nævne floden Tajo i jeres historie, og så vil I stå med endnu en bevinget bemærkning, når I skriver: Floden Tajo blev kaldt sådan af en konge over de spanske riger; den udspringer dér og dér og løber ud i Oceanet, hvor den kysser murene om den navnkundige by Lissabon, og det er almindeligt kendt, at den fører guldholdigt sand med sig, osv. Hvis I skulle skrive om tyveknægte, kan jeg fortælle jer historien om Cacus, som jeg kan udenad; og gælder det skøger, er der biskoppen fra Mondonedo, der kan tjene jer med Lamia, Layda og Flora, og den note skal nok give jer stor anseelse; hvad grusomme angår, kan Ovid give jer Medea; og af troldmænd og troldkvinder har Homer Kalypso og Vergil Kirke; når det gælder tapre hærførere, byder Julius Cæsar sig til med sine Kommentarer, og Plutarch giver os tusinde Alexandre. Skriver I om kærlighed, vil I, blot I kan to unser toskansk, støde ind i Leon Hebreo, der til fulde vil tilfredsstille jer. Og hvis I ikke vil ud til fremmede lande, vil I herhjemme finde Fonsecas Om Guds kærlighed, hvori han samler alt, hvad I og den mest sindrige kunne ønske om dette emne. Det eneste, I kort sagt skal foretage jer, er at sørge for at nævne disse navne eller berøre deres historier i jeres historie, sådan som jeg her har sagt det; og overlad det så til mig at anbringe tilføjelser og bemærkninger, for jeg sværger ved Gud, at jeg nok skal fylde marginerne og dertil fire ark i slutningen af bogen. Lad os nu gå over til citaterne, som de andre bøger har, og som I mangler i jeres. Det er meget let at afhjælpe, for I skal bare finde en bog, 21

24 der har dem med i margin, alle sammen fra A til Z, som I siger. Den selv samme abc skal I anbringe i jeres bog; for selv om man tydeligt kan se, at det er løgn, fordi I havde meget lidt brug for det, betyder det ikke noget, og måske er nogen så enfoldig, at han tror, at I har benyttet jer af det hele i jeres jævne og enkle historie; og hvis det ikke tjener til andet, vil den lange liste af forfattere i det mindste medvirke til pludselig at give bogen autoritet. Og desuden vil der næppe være nogen, der giver sig til at undersøge, om I fulgte dem eller ej, for det vil de ikke få noget ud af. Så meget mere som når jeg rigtig tænker efter, har jeres bog slet ikke brug for nogen af de ting, som I siger, at den mangler, for hele bogen er et udfald mod ridderbøgerne, som Aristoteles aldrig skænkede en tanke, den Hellige Basilios aldrig sagde noget om, Cicero aldrig berørte, ligesom beretningen om deres fabelagtige tøjerier heller ikke hører ind under den nøje sandhed eller de astrologiske iagttagelser, og heller ikke de geometriske mål har nogen betydning eller retorikkens gendrivelse af bevisgrunde, og historien skal heller ikke prædike for nogen ved at blande det menneskelige med det guddommelige, hvad der er en blandingsgenre, som ingen forstandig kristen må iklæde sig. Jeres bog skal kun gøre brug af efterligningen i det, der bliver skrevet, for jo mere fuldkommen den er, jo bedre er det, man skriver. Men da jeres historie kun stiler mod at anfægte den autoritet og indflydelse, som ridderbøgerne har i verden og blandt jævne folk, er der ingen grund til, at I skal gå rundt og tigge fyndord fra filosoffer, gode råd fra den Hellige Skrift, fortællinger fra digtere, taler fra retorikere og mirakler fra helgener. Tværtimod skal I holde jer til den klare stil med ærlige, velvalgte og fyndige ord, så jeres sætninger og perioder bliver velklingende og festlige og på alle måder udmaler, hvad I agter at sige, og lader jeres skarpsindige tanker komme til deres ret uden at forkludre og fordunkle dem. I skal også stræbe efter, at når man læser jeres historie, bevæges den tungsindige til latter, den lattermilde ler endnu mere, den enfoldige bliver ikke stødt, den forstandige forundres over jeres påfund, den alvorlige kaster den ikke fra sig og den besindige priser den uafladelig. Hold jer kort sagt til at nedrive ridderbøgernes dårligt 22

25 funderede bygningsværk, der afskyes af så mange, men hyldes af endnu flere, og hvis det lykkes for jer, har I opnået ikke så lidt. I dyb tavshed lyttede jeg til det, min ven sagde, og så stærkt prentede hans ord sig i mig, at jeg uden indsigelser godtog dem og ud fra dem forfattede denne prolog, hvor du, milde læser, kan se min vens forstandighed og min store lykke, at jeg fandt en sådan rådgiver, da jeg mest af alt havde brug for det, og selv kan du glæde dig over, at du træffer historien om den navnkundige don Quixote de la Mancha så ligefrem og uden omsvøb, for om ham siges det blandt alle beboerne i Montiel-slettens område, at han var den mest ærbare tilbeder og den tapreste ridder, som man i mange år har set på de kanter. Jeg vil ikke lovprise den tjeneste, jeg gør dig ved at lade dig stifte bekendtskab med så ædel og ærlig en ridder, men jeg ser gerne, at du takker mig for, at du har fået kendskab til hans væbner, den berømte Sancho Pança, i hvem jeg mener at have samlet alle en væbners gode egenskaber, som er spredt ud over hele stablen af ørkesløse ridderbøger. Og hermed: Gud give dig et godt helbred og måtte han ikke glemme mig. Lev vel! Den ukendelige Urganda hylder bogen om don Quixote de la Mancha Hvis du vil ud til de go, oh bog, så far frem med må, så ingen indbildske tå kan trampe dig under fo. Du er ikke vel til mo ved alle de ubelæ, som du snart vil høre bræ for at vise deres vi, selv om den er ganske li, for de er en samling blæ. 23

26 Erfaringen gerne vi, at vi skal søge det fro træ, for det yder det go ly mod sol og regnfuld si, således finder du hvi under hertugen af Bé ædle stamtræ, der foré hin Alexander den Sto gavmildhed og kongekro: den dristige kan han fre. Du vil fortælle histo om en højmodig, manche adelsmand, der læste me og blev forrykt i sit ho; han blev ganske overmo af våben, riddere, da, så dristigt han sværdet dra ret som den rasende Ro: Dulzinea del Tobo skal være hans ægtema. Lad nu ikke skjoldet pry af tåbelige figu, der på alle virker hu og vil onde tunger fry. Klageråb skal ikke ly, når du tilegner histo og dens mange vers og to til den fyrstelige læ; lad du andre om at bæ deres klager frem ved ho. 24

27 Pas på, himlen misbilli, at du vil med lærdom pra som den lærde negersla, tal blot ikke som lati. Du skal ikke skarphed vi, vigt dig ikke som den klo, vær nu ikke filoso; den der lærdomsord begri, han vil med en vrængen si: hvortil alle disse glo? Vár din tunge, når den lø, hold dig fra unødig sna, for man skal undgå at ta, om det der blot er en skrø, for spøg og skæmt kan let fø til en blodig næsesty; næh, dit bedste skal du y, så skal du nok vinde æ; du må ikke dumhed næ, evigt den det skrevne pry. Det er tåbers værk at ka med sten, når man har sin bo i et hus af glas og glo: naboen man ikke la. Den forstandige skal ska sit værk på fødder, der skri fremad rolige og vii; mens den der udsender bø til underholdning for mø skriver lukt til dåreki. 25

28 Amadís de Gaula hylder don Quixote de la Mancha SONET Du, der eftergjorde det triste levned, som jeg gennemled, forsmået og ene, på bjerget Peña Pobres golde stene, hvor jeg mit muntre sind bodfærdigt stævned; Du, der græd flere tårer end du evned, fik liflige drikke, salte og rene; uden fade til urter, bær og grene, sad du til jords og spiste til du revned; så længe den lyse Apollon driver sine heste i fjerde himmelsfære kan du leve i vished om at vinde et ry for tapperhed, der evigt bliver, dit fødeland vil først blandt alle være, din forfatter ene i verden skinne. Don Belianís fra Grækenland hylder don Quixote de la Mancha SONET Jeg huggede, slog og gjorde langt mere end nogen farende ridder i verden; herlig og modig var min tapre færden jeg hævned tusind fejl og mange flere. 26

29 Store bedrifter kunne jeg levere; som tilbeder vakte jeg ikke smerten; kæmper blev dværge, når jeg svinged snerten, i dueller kunne jeg let hovere. For min fod knælede lykken beskæmmet, kløgtigt trak jeg det skaldede tilfælde rundt ved håret og holdt det hen med løfter. Men selv om min lykke altid blev fremmet over månen i al dens magt og vælde, overgås den af Quixotes bedrifter. Fru Oriana hylder Dulzinea del Toboso SONET Oh, Dulzinea, gid jeg kunne lægge Miraflores, hvor Toboso sig breder, og London ved Tobosos mange stræder, hvor vil det være godt for Londons flække! Oh, kunne jeg min krop og sjæl bedække med dine ønsker, mens jeg mig bereder til at betragte hin ridder, der spreder skræk og rædsel, når han vil sværdet trække. Oh, var jeg bare i kyskhed undveget hr. Amadís, ligesom du havde held til at undfly den høviske Quixote, 27

30 havde min fryd og glæde oversteget mit tungsind, og lykken randt som kildevæld og ingen ville mig længere spotte. Fra Amadís de Gaulas væbner Gandalín til Sancho Pança, don Quixotes væbner SONET Vær hilset, navnkundige mand, hvem Lykke satte i vej som væbner for en ridder, så nemt og let du dette hverv bestrider, da skæbnen det forstandigt sammenstykke. Med hakke og segl kan man sagtens smykke den jævne væbner, der til alle tider og trængsler følger den farende ridder og ikke vil stille månen i skygge. Jeg misunder dig dit æsel og dit navn og ser langt efter dine sadeltasker, der viste din kløgtige forsynlighed. Vær hilset, oh Sancho, for du gjorde gavn, den spanske Ovid dig hilser og basker et kys på din hånd i al ærbødighed. 28

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn:

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn: Projektdage uge 49+50 på 3. årgang Vi arbejder med Juleevangeliet Navn: 2 Indholdsfortegnelse Side 4-5 Første del af juleevangeliet. Side 6-7 Samle-ark fra julefortællingen. Side 8 Anden del af julefortællingen

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry 2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry Finn Dalum Larsen Hedehusene Skole 27-10-2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry først udkommet på fransk som Le Petit Prince i 1946 Spørgsmål

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen Altrets sakramente Lovprisning af Altrets Sakramente I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære. Bøn før kommunionen Almægtige, evige Gud! Se, jeg træder hen til din enbårne Søns,

Læs mere