Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07"

Transkript

1 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 Af chefkonsulent Jens Andersen og seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen I skoleåret 2006/07 var der elever i landets 103 ungdomsskoler. Eleverne er for den overvejende del mellem 14 og 18 år. Eleverne følger i gennemsnit 1,5 hold. 83 pct. følger almene fag og blandt anden undervisningsvirksomhed er knallertundervisning mest populær unge deltager i de 158 klubber i ungdomsskolens regi. Ungdomsskolen koster kommunerne 1,3 mia. kr. i årets priser. Resumé Formålet med ungdomsskolen Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra Figur 1 viser den historiske udvikling i antal skoler, antal hold samt antal indmeldte elever. I 1942/43 blev der registreret 48 skoler med elever. I 2006/07 var der 103 skoler med indmeldte elever. I skoleåret 2005/06 var der 267 skoler med indmeldte elever. Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 har betydet, at de 98 nye kommuner har tilpasset ungdomsskolestrukturen til den nye kommunestruktur. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 1 af 33

2 Figur 1. Antal skoler, hold og indmeldte elever 1942/ / / / / / / / 53 Indeks 1980= / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /07 Skoleår Antal skoler Antal hold Antal indmeldte elever Anm.; Der foreligger ingen data for skoleårene 1985/ /93. Kilde: UNI C Statistik & Analyse Hver anden elev i alderen år går i ungdomsskole I skoleåret 2006/07 gik elever i landets 103 ungdomsskoler. Deres valg af aktiviteter svarede til holdelever, eller at hver elev i gennemsnit fulgte 1,5 hold. De årige, som er ungdomsskolens primære elevgruppe, udgør34 pct. i 2006/07 af de pågældende årgange. Der er en mindre overvægt af drenge i ungdomsskolen på nær i Region Hovedstaden, hvor pigerne udgør et lille flertal. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 2 af 33

3 Figur 2. Elevfordelingen af cpr-elever efter alder 2006/07 18 år og over 5% Under 14 år 26% Mellem 14 og 18 år 69% Kilde: UNI C Statistik & Analyse Færre, men større ungdomsskoler Antallet af ungdomsskoler er over årene faldet. Efter kommunalreformen er antallet reduceret til 103, hvilket afspejler, at kommunerne etablerer en struktur med 1 ungdomsskole i hver kommune evt. med flere geografiske adskilte afdelinger. En række primært større - kommuner har dog valgt at organisere sig med flere ungdomsskoler, jf. tabel 1 i bilag. Samtidig med, at antallet af ungdomsskoler er blevet færre, er størrelsen af den enkelte ungdomsskole øget. I 2006/07 har en ungdomsskole i gennemsnit elever mod 604 elever i 2005/06. Der er regionale forskelle i hvor mange af kommunens unge mellem 14 til og med 18 år, som har tilknytning til ungdomsskolen. Dette udtrykkes ved dækningsprocenten. Dækningsprocenten på landsplan er i gennemsnit på 39 pct. i 2006/07, hvilket er et fald på et par procent i forhold til tidligere. Knapt 3 ud af 4 kommuner har en dækningsprocent på mellem 25 og 50, mens kun 6 pct. har en dækningsprocent, der er mindre end 25. Ungdomsskolen koster 1,3 mia. kr. Kommunernes udgifter til at drive ungdomsskolen har de seneste år stort set været uændret målt i årets priser. Samtidig er antallet af holdelever siden 2002/03 steget med 7 pct. Det har været medvirkende til, at udgiften pr. holdelev er faldet med kr. siden 2002/03. En holdelev koster i gennemsnit kr. i 2006/07. Det er et fald på 20 pct. siden 2002/03. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 3 af 33

4 Undervisning almene fag 1 og anden undervisning holdelever følger de almene fag i ungdomsskolen svarende til i alt 83 pct. af samtlige holdelever. De almene fag er typisk præget af mere praktisk og hobbymæssig karakter, hvor man fx kan lære at sy eller fremkalde film mm. Anden undervisning udgør de resterende knapt 17 pct. af holdeleverne (39.769). Her er den altdominerende virksomhed knallertundervisning, der har deltagelse af lidt over holdelever. Figur 3. Anden undervisning holdelever 2006/07 Heltidsundervisning 5% Prøveforberedende 13% Specialundervisning 9% Undervisning for tosprogede 2% Knallertundervisning 71% Kilde: UNI C Statistik & Analyse Klubber og deres deltagere Antallet af deltagere i ungdomsskolernes klubber er steget over de sidste fem år og udgør i 2006/07. Det gælder især de åbne klubber (ca år inkl.), hvor der var deltagere i 2002/03 mod i 2006/07. Ved et åbent klubtilbud forstås, at klubben er åben for alle unge i og udenfor ungdomsskolen. Tilsvarende indebærer et lukket tilbud, at det kun er elever, der deltager i ungdomsskolens øvrige aktiviteter, der har adgang til klubben. 1. Almene fag omfatter følgende fagområder: Håndværksmæssige, kunstneriske, erhvervsmæssige, samfundsmæssige, familiemæssige, sociale, natur og sundhed., naturvidenskab, sproglige og øvrige almene. 2. Anden undervisning omfatter følgende fagområder: Prøveforberedende fag, specialundervisning, undervisning for tosprogede, knallertundervisning og heltidsundervisning Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 4 af 33

5 I perioden 2002/03 til 2006/07 er antallet af ungdomsskoler med åben klub faldet fra 154 til 95, mens antallet med lukket klub er faldet fra 109 til 63. Nedgangen i både åbne og lukkede klubber er mindre end i faldet i antal skoler som følge af kommunalreformen. Antallet af deltagere i de lukkede klubber har været omkring i hele perioden indtil 2005/06, hvor den steg til I 2006/07 faldt deltagerantallet til Figur 4. Antallet af holdelever i åbne og lukkede klubber 2002/ /07 Indeks 1980= / / / / /07 Skoleår Deltagere åbne klubber Deltagere lukkede klubber Kilde: UNI C Statistik & Analyse Om statistikken Undervisningsministeriet har gennem mere end 50 år indsamlet statistik på ungdomsskoleområdet. Ungdomsskolen i tal publiceres for syvende gang på Undervisningsministeriets hjemmeside. Udgaven indeholder en række oplysninger om skoler, aktiviteter, elever, personale og udgifter mv. US-centret i Odense indsamler oplysningerne for Undervisningsministeriet og viser aktiviteter mm. i skoleåret 2006/07 1). Der vises tillige tidsserier for udvalgte aktiviteter. Aktivitetsoplysningerne er indsamlet efter afslutningen af skoleåret (regnskabstal). Indsamlingsperioden vedrørende skoleåret 2006/07 har været meget langstrakt blandt andet som følge af kommunalreformen. 1. Antallet af indberettende skoler er reduceret til 103 efter kommunalreform pr. 1. januar Bilagstabel 1 viser, hvilken ungdomsskoler, som er slået sammen. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 5 af 33

6 1. Indledning 1.1 Loven Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra 1942, hvor formålet var at tilgodese behovene for personlighedsskabende opdragelse og uddannelse især i forhold til ufaglærte unge. Det er først i 1954, at fritidsaspektet kommer ind i lovgivningen sammen med, at målgruppen blev udvidet til at gælde samtlige unge mellem 14 og 18 år. Fra 1991 er ungdomsskolen en del af folkeoplysningen. I den nuværende lov om ungdomsskoler fra 1991 med senere ændringer står bl.a.: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Ungdomstilbudet skal omfatte: Almen undervisning Prøveforberedende undervisning Specialundervisning Undervisning særlig tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at tilbuddet skal omfatte Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel Heltidsundervisning Andre aktiviteter Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge ml. 18 og 25 år Sidste punkt er kommet med ved en lovændring i Dette er en målgruppe, som tidligere var henvist til sprogcentre. På den måde er ungdomsskolen yderligere med til at skabe basis for integration og forberede unge med anden etnisk baggrund end dansk til en ungdomsuddannelse eller til beskæftigelse. Alle udgifter til ungdomsskolevirksomhed afholdes af kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter en årlig beløbsramme, inden for hvilken ungdomsskolebestyrelsen fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 6 af 33

7 1.2 Fakta Tabel 1.1 giver en oversigt over nøgletal, aktivitet og udgifter i ungdomsskolen fra 2002/03 til 2006/07. I dette notat vil disse tal blive uddybet og kommenteret. Tabel 1.1. Nøgletal, aktivitet og udgifter 2002/03 til 2006/ / / / / /07 Pct.vis ændring 2002/ /07 Cpr-elever ,4 Holdelever 1) Udgifter(årets pris i 1000 kr) 2) ,2 Udgifter pr. cpr-elev ,8 Udgifter pr. holdelev ,0 Antal skoler 3) ,1 Gennemsnitlig skolestørrelse 3) ,4 Antal medarbejdere ,3 Holdelever pr. medarbejder ,7 Almene fag, holdelever ,1 Knallertundervisning, holdelever ,4 Specialundervisning, holdelever ,6 Prøveforberedende, holdelever ,2 Klubber i alt ,9 Åben ,3 Lukket ,2 Antal holdelever i klub ,2 Åben ,8 Lukket ,7 1) Forskellen på cpr-elever og holdelever er, at cpr-elever kun registreres en gang, selv om eleven kan have fulgt undervisning på flere hold. For holdelever gælder, at eleven registreres hver gang, vedkommende har fulgt undervisning på et hold (hold består af almene fag, prøveforberedende fag, specialundervisning, undervisning for tosprogede, knallertundervisning, heltidsundervisning og produktionsskoleaktiviteter). 2) Kilde til udgifter: Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel REG71, Konto 3.76 Ungdomsskolevirksomhed. 3) 2006/07 Antallet og størrelsen af ungdomsskolerne er påvirket af kommunalreformen 1.3 Ungdomsskoler efter virksomhedsaktivitet Tabel 1.2 viser antal ungdomsskoler efter hvilke virksomhedsaktiviteter, de tilbyder. Da den almene undervisning findes på alle landets 103 ungdomsskoler er den ikke medtaget i tabellen. Udover den almene undervisning er knallertundervisning, specialundervisning og prøveforberedende undervisning de hyppigst forekommende aktiviteter. Knallert- Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 7 af 33

8 undervisning findes med undtagelse af 1 ungdomsskole på alle ungdomsskoler, mens såvel specialundervisning som prøveforberedende undervisning findes på 74 ud af landets 103 ungdomsskoler. Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 med færre ungdomsskoler har ikke medført, at der generelt er blevet færre virksomhedsaktiviteter pr. skole. I tabel 1.2 er bl.a. medtaget oplysninger om andelen af ungdomsskoler med en bestemt aktivitet i henholdsvis 2005/06 og 2006/07. Heraf fremgår det, at fx andelen af skoler med specialundervisning er steget fra 57 pct. til 72 pct., heltidsundervisning fra 32 pct. til 54 pct. og aktiviteter for to sprogede fra at omfatte 23 pct. af skolerne 2005/06 til at omfatte 47 pct. i 2006/07. Tabel 1.2. Antal ungdomsskoler efter virksomhedsaktiviteter de udbyder 2002/ /07 Ændering i pct. fra Andel af skoler i pct. 2001/ / / / / /07 ))1 2002/03 til 2006/ / /07 Specialundervisning ,2 56,6 71,8 Prøveforberedende ,7 35,6 71,8 Undervisning for tosprogede ,1 18,7 37,9 Knallertundervisning ,6 88,8 99,0 Heltidsundervisning ,1 31,8 64,1 10. klasses undervisning ,1 11,2 19,4 11. klasses undervisning ,0 0,4 1,0 Akt. tosprogede ,1 22,8 46,6 Akt. sent udviklede ,3 10,1 12,6 Beskæftigelsesprojekter ,0 1,9 5,8 Vejledningsforløb ,3 1,9 5,8 Egu 2) ,0 1,9 5,8 Brobygningsforløb ,0 1,1 3,9 Kommunal Ungdomsvejledning ) ,4 - Andre aktiviteter ,7 36,0 42,7 1) 2006/07 Ungdomsskolestrukturen påvirkes af kommunalreformen 2)Egu står for Erhvervsgrunduddannelse. 3) Kommunal Ungdomsvejledning er kun opgjort som heltid. Kilde: UNI C Statistik & Analyse Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 8 af 33

9 2. Aktivitet og udgifter 2.1 Aktivitet Aktiviteten på ungdomsskolerne afspejler i høj grad, hvor store ungdomsårgangene generelt er. De små fødselsårgange fra begyndelsen af 80 erne har tidligere vist sig ved færre cpr-elever i ungdomsskolerne. Men efter en stigning i antallet af cprelever op til 2002/03, er der igen sket et fald i de seneste to undervisningsår. Som det fremgår af figur 2.1, var der i skoleåret 2006/07 i alt cpr-elever i aldersgruppen fra 14 år til og med 18 år. Det er et fald i forhold til skoleåret inden, hvor der var cpr-elever. Tallene skal ses i sammenhæng med den samlede befolkning i aldersgruppen fra 14 år og til og med 18 år, som i perioden 1999/ /07 er steget med 19,8 pct. Mellem 2005/06 og 2006/07 var stigningen på 3,3 pct. Andelen af de mellem 14 år og til 18-årige, der følger undervisning på en ungdomsskole, har ikke ændret sig nævneværdigt i perioden fra 2000/01 til 2006/07, men derimod ligget nogenlunde stabilt på pct. Figur 2.1 Udvikling i cpr-elever og samlet antal unge fra 14 år til og med 18 år, 2002/ / Antal / / / / /07 Skoleår Cpr-elever fra 14 år til og med 18 år Unge fra 14 år til og med 18 år i befolkningen Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 9 af 33

10 2.2 Udgifter til ungdomsskolen Udgifterne til ungdomsskolen, beregnet i årets priser, er siden 2002/03 steget med 3 pct., mens antallet af holdelever og cpr-elever er steget med hhv. 7,3 og 0,4 pct., jf. tabel 1.1. Denne udvikling betyder, at udgiften pr. holdelev i skoleåret 2006/07 er 20 pct. mindre end i 2002/03, mens udgiften pr. cpr-elev er steget med 2,8 pct. Udgiften pr. elev påvirkes bl.a. af ændringer i de samlede lønudgifter enten som følge af ændret personalesammensætning eller som følge af ændringer i overenskomster. Se nærmere nedenfor i afsnit 2.3 om personalesammensætningen. En anden årsag til ændring i de registrerede udgifter pr. holdelev og cpr-elev kan bl.a. findes i sammensætningen af ungdomsskolens tilbud og en ændring i de unges interesse for de pågældende tilbud. 2.3 Medarbejdere Undervisere Medarbejdere Antallet af medarbejdere i ungdomsskolen udgør i skoleåret 2006/07, hvilket er et fald på 588 sammenlignet med undervisningsåret 2005/06. Antallet af holdelever pr. medarbejder er i 2006/06 på 18. Det samme antal som for undervisningsåret 2005/ Ansættelsesforhold Hovedparten af medarbejderne i ungdomsskolen er ansat som timelønnede, hvilket giver mulighed for stor fleksibilitet i udbuddet af aktiviteter. I 2006/07 drejede det sig om medarbejdere, dvs. næsten 86 pct., hvilket ikke er nævneværdigt forskelligt fra tidligere år. Blandt de fastansatte medarbejdere tjenestemænd og månedslønnede bliver der stadig færre tjenestemænd. I 2006/07 udgjorde de 2 pct. af det samlede antal medarbejdere, mens de i 2002/03 udgjorde 3 pct. Fordelingen mellem de enkelte ansættelsesformer afhænger i vidt omfang af ungdomsskolens struktur. Tabel 2.1 viser ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund for medarbejderne i ungdomsskolen. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 10 af 33

11 2.3.3 Uddannelsesbaggrund I undervisningsåret 2006/07 havde 29,5 pct. af underviserne på ungdomsskolerne en pædagogisk baggrund, som fx lærer, mens 36 pct. havde en faglig baggrund, som fx tømrer. Gruppen af medarbejdere, som både har en erhvervsuddannelse og en pædagogisk efteruddannelse, udgør 7 pct., hvilket er et lille fald i forhold til året forinden, hvor de udgjorde 8 pct. Tabel 2.1. Medarbejdere, ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund 2002/ / / / / / / / /07 Ansættelsesforhold Antal Pct. Medarbejdere Tjenestemand ,8 2,2 Månedslønnet ,4 11,7 Timelønnet ,1 85,9 Uoplyst ,7 0,2 I alt ,0 100,0 Uddannelsesmæssig baggrund: Pædagogisk ,2 29,5 Fagligt ,8 35,7 Både pæd. og fagl. uddannet ,7 6,7 Øvrige/ej oplyst ,3 28,1 I alt ,0 100,0 1) Pædagogisk uddannet er en underviser, der har pædagogisk baggrund og som er uddannet på et seminarium fx fritidspædagog og folkeskolelærer e.l. 2) Fagligt uddannet er en underviser, der er faguddannet fx tømrer, snedker, fotograf e.l. 3) Både pædagogisk og fagligt uddannet er undervisere med erhvervsuddannelse og pædagogisk efteruddannelse. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 11 af 33

12 3. Skolerne Der er i alt 103 ungdomsskoler i landets 98 kommuner, dvs. at nogle kommuner har mere end én ungdomsskole. Andre kommuner har ingen selvstændig ungdomsskole ifølge de indberettede oplysninger til US-centret. Den gennemsnitlige skolestørrelse er siden 2002/03 steget fra 532 til cprelever, hvilket primært er et resultat af en strukturtilpasning i forbindelse med kommunalreformen Dækningsprocent Dækningsprocenten er et udtryk for, hvor mange unge i kommunen i aldersgruppen år (inkl.), der har tilknytning til ungdomsskolen. På landsplan er dækningsprocenten i gennemsnit på 39 pct. i 2006/07, hvilket er et fald på et par procent i forhold til 2005/06. På kommuneniveau varierer dækningsprocenten dog kraftigt. Tabel 3.1 viser, at næsten 3 ud af 4 kommunerne har en dækningsprocent på mellem 25 og 50, mens kun 5 pct. har en dækningsprocent på mindre end 25. Tabel 3.1. Dækningsprocent på kommuner 2006/07 Dækningsprocent Antal kommuner Pct. Under , , ,4 over ,0 I alt ,0 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. Tønder, Læsø og Vejen kommuner har de største dækningsprocenter, som alle er over 70 pct., jf. tabel 3.2. Dernæst følger Odense og Gribskov kommuner, som har en dækningsprocent på omkring 60 pct. Odense s placering blandt kommuner med høj dækningsprocent hænger bl.a. sammen med, at der i kommunen er 5 ungdomsskoler. 1 Se tabel 1.1. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 12 af 33

13 3.2 Største og mindste ungdomsskoler Fanø kommunale ungdomsskole er landets mindste, hvis det beregnes ud fra antallet af cpr-elever mellem 14 og 18 år (inkl.). Den har 44 elever ud af kommunens 168 unge, og dermed en dækningsprocent på 26. Læsø Ungdomsskole er den næstmindste med kun 62 elever og en dækningsprocent på 74 pct., jf. tabel 3.2. Københavns Kommunes Ungdomsskole og Århus Ungdomsskole er absolut landets største ungdomsskoler med et elevtal på mellem De har dækningsprocenter på over 31. Tabel 3.2. De fem mindste og fem største ungdomsskoler samt de 5 kommuner efter størst dækningsprocent 2006/07 Ungdomsskolens navn De fem største ungdomsskoler Elever i alt mellem 14 og 18 år Samtlige unge mellem 14 og 18 i kommunen Dækningsprocent i kommunen Københavns Kommunes Ungdomsskole ,0 Århus Ungdomsskole ,0 Aalborg Ungdomsskole ,1 Hjørring Kommunale Ungdomsskole ,7 Esbjerg Ungdomsskole ,5 De fem mindste ungdomsskoler Fanø kommunale ungdomsskole ,2 Læsø Ungdomsskole ,8 Samsø Ungdomsskole ,3 Ungdomsskolerne på Ærø ,4 Ungdomsskolen Vamdrup (Kolding) ,0 De fem kommuner med størst dækningsprocent Tønder ,4 Læsø ,8 Vejen ,8 Odense ,5 Gribskov ,7 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 13 af 33

14 4. Eleverne De yngste elever i ungdomsskolerne kan være helt ned til år, mens de ældste er op til år. Deltagelse af elever under 14 år og over 18 år forudsætter en beslutning herom i kommunalbestyrelsen 2. Tabel 4.1. viser antallet af elever i årene 2002/03 til 2006/07, mens tabel 4.2 viser den procentvise inddeling i aldersgrupper, hvor aldersgruppen 14- til og med 18 år. udgør ungdomsskolens kernegruppe af elever. Langt størstedelen af eleverne er mellem 14 og 18 år. Denne andel har været rimelig stabil siden 2002/03, mens andelen af elever over 18 år er faldet fra 7,9 pct. til kun 5,2 pct. Modsat er andelen af elever under 14 år steget fra 20,3 pct. til 25,3 pct. Tabel 4.1. Elevfordelingen 2002/ / / / / / /07 Under 14 år Mellem 14 og 18 år år og over I alt Tabel 4.2. Elevfordelingen 2002/ /07 i procent. 2002/ / / / /07 Under 14 år 20,3 23,7 25,2 26,0 25,3 Mellem 14 og 18 år 71,8 70,0 69,3 68,5 69,5 18 år og over 7,9 6,3 5,5 5,5 5,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Den andel af befolkningen 3, som er tilknyttet ungdomsskolen, er siden 2002/03 faldet fra over 28 pct. til i 2006/07 at udgøre 26 pct. Elevfordelingen kommer også til udtryk i tabel 4.3, hvor det ses, at andelen over 18 år er faldet og andelen under 14 år er steget siden 2002/03. Det ses desuden, at det er ungdomsskolens kernegruppe af elever, som har den største andel af tilmeldte i forhold til befolkningstallet, nemlig pct. I de andre grupper ligger andelen over tid på mellem hhv og 8-11 pct. 2 Ungdomsskolen har også mulighed for at undervise årige udlændinge i dansk som andetsprog. 3 I aldersgruppen årige. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 14 af 33

15 Tabel 4.3. Udviklingen i den tilmeldte andel af befolkningen 2002/ / / / / / /07 Under 14 1) 16,1 18,7 19,4 19,7 18,6 Mellem 14 og 18 47,3 45,7 43,4 42,2 40,5 18 år og over 2) 11,3 8,9 7,5 7,5 7,5 I alt (11-20 år) 28,7 28,5 27,5 27,2 26,0 1) Beregnet på baggrund af befolkningstal for 11-, 12- og 13-årige. 2) Beregnet på baggrund af befolkningstal for 18- og 19-årige. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. 4.1 Kønsfordeling Der er en lille overvægt af drenge i ungdomsskolen. Tabel 4.4 viser således, at de udgør 52 pct. af de samlede cpr-elever. Hvis man ser på fordelingen af elever på regionsniveau, er der i Region Hovedstaden mere end 50 pct. piger. Tabel 4.4. Antal af elever fordelt på regioner og køn i 2006/07 Antal drenge Antal piger I alt Drenge i pct. Piger i pct. Hovedstaden ,6 50,4 Sjælland ,0 48,0 Syddanmark ,7 47,3 Midtjylland ,6 45,4 Nordjylland ,7 48,3 I alt: ,2 47,8 Tabel 4.5 og 4.6 viser aldersfordelingen af hhv. drenge og piger fordelt på regioner i skoleåret 2006/07. Samlet set er 75 pct. af drengene mellem 14 og 18 år, mens 23 pct. er under 14 år og en mindre gruppe på 2,6 pct. er over 18 år. For pigerne er det 70 pct., som er mellem 14 og 18 år, mens 28 pct. er under 14 år og 2 pct. er over 18 år. Det ses altså, at det mere er de helt unge piger, som tiltrækkes af ungdomsskolen set i forhold til de unge drenge. Antalsmæssigt er det også den eneste gruppe, hvor der er flere piger end drenge. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 15 af 33

16 Forskelle mellem regioner på aldersfordeling af drenge er ikke store, jf. tabel 4.5. I Region Midtjylland er under 20 pct. af de tilmeldte drenge under 14 år, og har også den største andel af drengene, som er over 18 år nemlig på over 4 pct. I regionerne Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland har andel drenge mellem 14 og 18 år på mellem pct. Tabel 4.5. Antal af drenge fordelt på aldersgrupper og regioner i 2006/07 Region Under 14 år Antal drenge Mellem 14 og 18 år Over 18 år Under 14 år I prct. Mellem 14 og 18 år Over 18 år Hovedstaden ,5 75,6 1,9 Sjælland ,1 75,1 2,8 Syddanmark ,5 72,5 2,1 Midtjylland ,9 77,0 4,1 Nordjylland ,1 73,0 1,9 I alt: ,7 74,7 2,6 Hvad angår aldersfordelingen blandt piger er der større forskelle mellem regionerne., jf. tabel 4.6. I 3 regioner er mellem pct. af de tilmeldte piger under 14 år. Region Nordjylland har med 68 pct. den mindste andel af pigerne, som tilhører ungdomsskolen kernegruppe af elever - de årige. Region Midtjylland har den største andel af pigerne, som er over 18 år på 3 pct. De øvrige regioner er under 2 pct. Tabel 4.6. Antal af piger fordelt på aldersgrupper og amter i 2006/07 Region Under 14 år Antal piger Mellem 14 og 18 år Over 18 år Under 14 år I pct. Mellem 14 og 18 år Over 18 år Hovedstaden ,4 69,2 1,4 Sjælland ,6 71,5 1,9 Syddanmark ,6 68,6 1,8 Midtjylland ,3 73,1 2,6 Nordjylland ,6 68,0 1,4 I alt: ,1 70,1 1,8 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 16 af 33

17 Tabel 4.7 viser de fem ungdomsskoler med hhv. laveste og højeste andel af drenge. Der er kun én ungdomsskole, der har under 40 pct. drenge, mens 4 ungdomsskoler har mere end 60 pct. drenge. Tabel 4.7. Ungdomsskoler med hhv. laveste og højeste andel drenge i 2006/07 Ungdomsskolens navn Antal drenge Antal piger Andel drenge De fem med mindst andel drenge Gribskov Ungdomsskole ,9 Ungdomsskolen i Tårnby ,6 Norddjurs Ungdomsskole ,7 Frederikshavn komm. Ungdomsskole ,4 Hjørring Kommunale Ungdomsskole ,5 De fem med størst andel drenge Ungdomscenteret i Glostrup ,9 Randers Ungdomsskole ,7 Nordfyns Ungdomsskole ,4 Jammerbugt Ungdomsskole ,1 Fanø kommunale ungdomsskole ,6 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 17 af 33

18 5. Den regionale fordeling Regionerne Syddanmark, Hovedstaden og Midtjylland har de fleste elever og Region Nordjylland de færreste, jf. tabel 5.1. Region Hovedstaden har det største antal skoler, nemlig 29, mens Region Nordjylland region med 11 har de færreste skoler. Dette afspejler antallet af kommuner i den pågældende region. 5.1 Skolestørrelse Den gennemsnitlige skolestørrelse er på cpr-elever. Regionerne Midtjylland og Nordjylland har i gennemsnit mellem elever pr. ungdomsskole. Her skal man imidlertid huske på, at ungdomsskolen organisatorisk kan bestå af flere afdelinger. Den største ungdomsskole findes i Københavns Kommune, mens de mindste ungdomsskoler ligger i Region Syddanmark 4 Region Nordjylland 5, og Region Midtjylland Cpr-elever Ungdomsskolerne i Region Syddanmark har den største del af samtlige landets cprelever med 26 pct. Regionerne Hovedstaden og Midtjylland har næst flest begge med 23 pct. Regionerne Sjælland og Nordjylland har færrest med hhv. 15 og 12 pct. 5.3 Holdelever Regionerne Hovedstaden og Midtjylland har de fleste holdelever med hhv. 26 og 25 pct. af det samlede antal holdelever i hele landet. I den anden ende af skalaen er Region Nordjylland med 12 pct. 5.4 Aktiviteter pr. cpr-elev På landsplan følger de elever i gennemsnit 1,5 hold, hvilket er et lille fald i forhold til sidste år, hvor det var 1,6 hold 7. Antallet er størst i Tårnby Kommune, hvor en elev i gennemsnit følger tre aktiviteter. 4 Fanø kommunale ungdomsskole med hhv. 44 elever. 5 Læsø Ungdomsskole med hhv.62 elever. 6 Samsø Ungdomsskole med hhv.97 elever. 7 Se Ungdomsskolestatistik skoleåret 2005/06 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 18 af 33

19 Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter regioner 2006/07 Region Antal skoler Antal kommuner Antal cprelever Cprelever pr. skole Antal holdelever Holdelever pr. cprelev Cprelever i pct. Holdelever i pct. Hovedstaden ,7 23,3 26,0 Sjælland ,4 15,2 14,3 Syddanmark ,3 26,1 23,0 Midtjylland ,6 23,0 24,6 Nordjylland ,5 12,3 12,1 I alt: ,5 100,0 100,0 5.5 Elevalder Den regionale fordeling af aldersgrupperne varierer i nogen grad, således at regionerne Nordjylland og Syddanmark har den relativt største andel af elever under 14 år på hhv. 28 og 27 pct. mens Region Midtjylland har den mindste andel af helt unge med 21 pct. jf. tabel 5.2. Andelen af elever over 18 år er mellem 2 og 3 pct. Andelen er størst i Region Midtjylland, hvor ud af de elever er over 18 år og mindst i Region Nordjylland, hvor det er 314 ud af de elever. De årige er ungdomsskolens primære målgruppe og er, som tidligere nævnt, den største aldersgruppe på landsplan. Denne er forholdsmæssigt størst i Region Midtjylland og mindst i Region Nordjylland med hhv. 75 og 71 pct. Den ligger mellem 71 og 75 pct. af det samlede antal elever i ungdomsskolen. Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter regioner 2006/07 Region Under 14 år 14 til 18 årige 18 år og over Total Under 14 år i pct 14 til 18 årige i pct 18 år og over i pct Hovedstaden ,0 72,3 1,7 Sjælland ,3 73,4 2,4 Syddanmark ,4 70,6 1,9 Midtjylland ,3 75,2 3,4 Nordjylland ,8 70,6 1,6 I alt: ,3 72,5 2,2 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 19 af 33

20 6. Undervisningen 6.1 Almen undervisning Elever i folkeskolen kan henvises til undervisning i et valgfag eller tilbudsfag i ungdomsskolen, hvis undervisningen ikke kan gennemføres i folkeskolen på grund af fx for få elever. Tilsvarende gælder, hvis der mangler lærerkræfter, lokaler eller udstyr til undervisningen. De almene fag kan omfatte alle emner, hvori unge måtte ønske undervisning i deres fritid, og som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål. De dækker over holdundervisning, der udbydes under forskellige fagområder. Typisk er fagene præget af mere praktisk og hobbymæssig karakter, hvor man kan lære at sy, fremkalde film osv. Underviserne på de almene fag er ofte faguddannede og har kun en mere sporadisk tilknytning til ungdomsskolerne. De er typisk timelønnede. De almene fag udgør langt størstedelen af undervisningstimerne på ungdomsskolerne. Samtlige ungdomsskoler har i skoleåret 2006/07 elever (knapt ), der følger den almene undervisning. Ifølge tabel 6.1 er tilslutningen til de almene fag på ungdomsskolerne steget indtil 2004/05. Fra 2004/05 til 2006/07 har der have været en nedgang på 13 pct. I 2006/07 udgør de almene fag en andel på 83,3 pct. af ungdomsskolernes samlede virksomhed målt ved holdelever. I 2002/03 var det 84 pct. Deltagerne på de sociale områder er steget fra i 2002/03 til i 2006/07, dvs. elevantallet er mere end tredoblet. Derudover er de mest populære almene fag stadig de kunstneriske samt natur- og sundhedsfag. Interessen for de håndværksmæssige og samfundsmæssige fag ser ud til at være faldet. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 20 af 33

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer Niv. 2 og 3 skemaer Fordeling af sager på organisationer juni 2004 bcr 1 Forkortelse Organisationer Antal BF Bibliotekar Forbundet 8 Blik- Rør Blik- og Rørarbejderforbundet 15 BUPL BUPL 71 DE Dansk Elforbund

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den kommunale

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Taleundervisning/-behandling. Albertslund Kommune. Allerød Kommune. Asssens Kommune. Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling.

Taleundervisning/-behandling. Albertslund Kommune. Allerød Kommune. Asssens Kommune. Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling. Taleundervisning/-behandling Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling. Alle kommuner har endnu ikke svaret på henvendelse fra foreningen, så siden vil løbende blive opdateret, som svarene

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Antal med under 7. Antal med over 7

Antal med under 7. Antal med over 7 Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere