Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07"

Transkript

1 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 Af chefkonsulent Jens Andersen og seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen I skoleåret 2006/07 var der elever i landets 103 ungdomsskoler. Eleverne er for den overvejende del mellem 14 og 18 år. Eleverne følger i gennemsnit 1,5 hold. 83 pct. følger almene fag og blandt anden undervisningsvirksomhed er knallertundervisning mest populær unge deltager i de 158 klubber i ungdomsskolens regi. Ungdomsskolen koster kommunerne 1,3 mia. kr. i årets priser. Resumé Formålet med ungdomsskolen Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra Figur 1 viser den historiske udvikling i antal skoler, antal hold samt antal indmeldte elever. I 1942/43 blev der registreret 48 skoler med elever. I 2006/07 var der 103 skoler med indmeldte elever. I skoleåret 2005/06 var der 267 skoler med indmeldte elever. Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 har betydet, at de 98 nye kommuner har tilpasset ungdomsskolestrukturen til den nye kommunestruktur. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 1 af 33

2 Figur 1. Antal skoler, hold og indmeldte elever 1942/ / / / / / / / 53 Indeks 1980= / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /07 Skoleår Antal skoler Antal hold Antal indmeldte elever Anm.; Der foreligger ingen data for skoleårene 1985/ /93. Kilde: UNI C Statistik & Analyse Hver anden elev i alderen år går i ungdomsskole I skoleåret 2006/07 gik elever i landets 103 ungdomsskoler. Deres valg af aktiviteter svarede til holdelever, eller at hver elev i gennemsnit fulgte 1,5 hold. De årige, som er ungdomsskolens primære elevgruppe, udgør34 pct. i 2006/07 af de pågældende årgange. Der er en mindre overvægt af drenge i ungdomsskolen på nær i Region Hovedstaden, hvor pigerne udgør et lille flertal. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 2 af 33

3 Figur 2. Elevfordelingen af cpr-elever efter alder 2006/07 18 år og over 5% Under 14 år 26% Mellem 14 og 18 år 69% Kilde: UNI C Statistik & Analyse Færre, men større ungdomsskoler Antallet af ungdomsskoler er over årene faldet. Efter kommunalreformen er antallet reduceret til 103, hvilket afspejler, at kommunerne etablerer en struktur med 1 ungdomsskole i hver kommune evt. med flere geografiske adskilte afdelinger. En række primært større - kommuner har dog valgt at organisere sig med flere ungdomsskoler, jf. tabel 1 i bilag. Samtidig med, at antallet af ungdomsskoler er blevet færre, er størrelsen af den enkelte ungdomsskole øget. I 2006/07 har en ungdomsskole i gennemsnit elever mod 604 elever i 2005/06. Der er regionale forskelle i hvor mange af kommunens unge mellem 14 til og med 18 år, som har tilknytning til ungdomsskolen. Dette udtrykkes ved dækningsprocenten. Dækningsprocenten på landsplan er i gennemsnit på 39 pct. i 2006/07, hvilket er et fald på et par procent i forhold til tidligere. Knapt 3 ud af 4 kommuner har en dækningsprocent på mellem 25 og 50, mens kun 6 pct. har en dækningsprocent, der er mindre end 25. Ungdomsskolen koster 1,3 mia. kr. Kommunernes udgifter til at drive ungdomsskolen har de seneste år stort set været uændret målt i årets priser. Samtidig er antallet af holdelever siden 2002/03 steget med 7 pct. Det har været medvirkende til, at udgiften pr. holdelev er faldet med kr. siden 2002/03. En holdelev koster i gennemsnit kr. i 2006/07. Det er et fald på 20 pct. siden 2002/03. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 3 af 33

4 Undervisning almene fag 1 og anden undervisning holdelever følger de almene fag i ungdomsskolen svarende til i alt 83 pct. af samtlige holdelever. De almene fag er typisk præget af mere praktisk og hobbymæssig karakter, hvor man fx kan lære at sy eller fremkalde film mm. Anden undervisning udgør de resterende knapt 17 pct. af holdeleverne (39.769). Her er den altdominerende virksomhed knallertundervisning, der har deltagelse af lidt over holdelever. Figur 3. Anden undervisning holdelever 2006/07 Heltidsundervisning 5% Prøveforberedende 13% Specialundervisning 9% Undervisning for tosprogede 2% Knallertundervisning 71% Kilde: UNI C Statistik & Analyse Klubber og deres deltagere Antallet af deltagere i ungdomsskolernes klubber er steget over de sidste fem år og udgør i 2006/07. Det gælder især de åbne klubber (ca år inkl.), hvor der var deltagere i 2002/03 mod i 2006/07. Ved et åbent klubtilbud forstås, at klubben er åben for alle unge i og udenfor ungdomsskolen. Tilsvarende indebærer et lukket tilbud, at det kun er elever, der deltager i ungdomsskolens øvrige aktiviteter, der har adgang til klubben. 1. Almene fag omfatter følgende fagområder: Håndværksmæssige, kunstneriske, erhvervsmæssige, samfundsmæssige, familiemæssige, sociale, natur og sundhed., naturvidenskab, sproglige og øvrige almene. 2. Anden undervisning omfatter følgende fagområder: Prøveforberedende fag, specialundervisning, undervisning for tosprogede, knallertundervisning og heltidsundervisning Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 4 af 33

5 I perioden 2002/03 til 2006/07 er antallet af ungdomsskoler med åben klub faldet fra 154 til 95, mens antallet med lukket klub er faldet fra 109 til 63. Nedgangen i både åbne og lukkede klubber er mindre end i faldet i antal skoler som følge af kommunalreformen. Antallet af deltagere i de lukkede klubber har været omkring i hele perioden indtil 2005/06, hvor den steg til I 2006/07 faldt deltagerantallet til Figur 4. Antallet af holdelever i åbne og lukkede klubber 2002/ /07 Indeks 1980= / / / / /07 Skoleår Deltagere åbne klubber Deltagere lukkede klubber Kilde: UNI C Statistik & Analyse Om statistikken Undervisningsministeriet har gennem mere end 50 år indsamlet statistik på ungdomsskoleområdet. Ungdomsskolen i tal publiceres for syvende gang på Undervisningsministeriets hjemmeside. Udgaven indeholder en række oplysninger om skoler, aktiviteter, elever, personale og udgifter mv. US-centret i Odense indsamler oplysningerne for Undervisningsministeriet og viser aktiviteter mm. i skoleåret 2006/07 1). Der vises tillige tidsserier for udvalgte aktiviteter. Aktivitetsoplysningerne er indsamlet efter afslutningen af skoleåret (regnskabstal). Indsamlingsperioden vedrørende skoleåret 2006/07 har været meget langstrakt blandt andet som følge af kommunalreformen. 1. Antallet af indberettende skoler er reduceret til 103 efter kommunalreform pr. 1. januar Bilagstabel 1 viser, hvilken ungdomsskoler, som er slået sammen. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 5 af 33

6 1. Indledning 1.1 Loven Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra 1942, hvor formålet var at tilgodese behovene for personlighedsskabende opdragelse og uddannelse især i forhold til ufaglærte unge. Det er først i 1954, at fritidsaspektet kommer ind i lovgivningen sammen med, at målgruppen blev udvidet til at gælde samtlige unge mellem 14 og 18 år. Fra 1991 er ungdomsskolen en del af folkeoplysningen. I den nuværende lov om ungdomsskoler fra 1991 med senere ændringer står bl.a.: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Ungdomstilbudet skal omfatte: Almen undervisning Prøveforberedende undervisning Specialundervisning Undervisning særlig tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at tilbuddet skal omfatte Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel Heltidsundervisning Andre aktiviteter Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge ml. 18 og 25 år Sidste punkt er kommet med ved en lovændring i Dette er en målgruppe, som tidligere var henvist til sprogcentre. På den måde er ungdomsskolen yderligere med til at skabe basis for integration og forberede unge med anden etnisk baggrund end dansk til en ungdomsuddannelse eller til beskæftigelse. Alle udgifter til ungdomsskolevirksomhed afholdes af kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter en årlig beløbsramme, inden for hvilken ungdomsskolebestyrelsen fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 6 af 33

7 1.2 Fakta Tabel 1.1 giver en oversigt over nøgletal, aktivitet og udgifter i ungdomsskolen fra 2002/03 til 2006/07. I dette notat vil disse tal blive uddybet og kommenteret. Tabel 1.1. Nøgletal, aktivitet og udgifter 2002/03 til 2006/ / / / / /07 Pct.vis ændring 2002/ /07 Cpr-elever ,4 Holdelever 1) Udgifter(årets pris i 1000 kr) 2) ,2 Udgifter pr. cpr-elev ,8 Udgifter pr. holdelev ,0 Antal skoler 3) ,1 Gennemsnitlig skolestørrelse 3) ,4 Antal medarbejdere ,3 Holdelever pr. medarbejder ,7 Almene fag, holdelever ,1 Knallertundervisning, holdelever ,4 Specialundervisning, holdelever ,6 Prøveforberedende, holdelever ,2 Klubber i alt ,9 Åben ,3 Lukket ,2 Antal holdelever i klub ,2 Åben ,8 Lukket ,7 1) Forskellen på cpr-elever og holdelever er, at cpr-elever kun registreres en gang, selv om eleven kan have fulgt undervisning på flere hold. For holdelever gælder, at eleven registreres hver gang, vedkommende har fulgt undervisning på et hold (hold består af almene fag, prøveforberedende fag, specialundervisning, undervisning for tosprogede, knallertundervisning, heltidsundervisning og produktionsskoleaktiviteter). 2) Kilde til udgifter: Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel REG71, Konto 3.76 Ungdomsskolevirksomhed. 3) 2006/07 Antallet og størrelsen af ungdomsskolerne er påvirket af kommunalreformen 1.3 Ungdomsskoler efter virksomhedsaktivitet Tabel 1.2 viser antal ungdomsskoler efter hvilke virksomhedsaktiviteter, de tilbyder. Da den almene undervisning findes på alle landets 103 ungdomsskoler er den ikke medtaget i tabellen. Udover den almene undervisning er knallertundervisning, specialundervisning og prøveforberedende undervisning de hyppigst forekommende aktiviteter. Knallert- Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 7 af 33

8 undervisning findes med undtagelse af 1 ungdomsskole på alle ungdomsskoler, mens såvel specialundervisning som prøveforberedende undervisning findes på 74 ud af landets 103 ungdomsskoler. Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 med færre ungdomsskoler har ikke medført, at der generelt er blevet færre virksomhedsaktiviteter pr. skole. I tabel 1.2 er bl.a. medtaget oplysninger om andelen af ungdomsskoler med en bestemt aktivitet i henholdsvis 2005/06 og 2006/07. Heraf fremgår det, at fx andelen af skoler med specialundervisning er steget fra 57 pct. til 72 pct., heltidsundervisning fra 32 pct. til 54 pct. og aktiviteter for to sprogede fra at omfatte 23 pct. af skolerne 2005/06 til at omfatte 47 pct. i 2006/07. Tabel 1.2. Antal ungdomsskoler efter virksomhedsaktiviteter de udbyder 2002/ /07 Ændering i pct. fra Andel af skoler i pct. 2001/ / / / / /07 ))1 2002/03 til 2006/ / /07 Specialundervisning ,2 56,6 71,8 Prøveforberedende ,7 35,6 71,8 Undervisning for tosprogede ,1 18,7 37,9 Knallertundervisning ,6 88,8 99,0 Heltidsundervisning ,1 31,8 64,1 10. klasses undervisning ,1 11,2 19,4 11. klasses undervisning ,0 0,4 1,0 Akt. tosprogede ,1 22,8 46,6 Akt. sent udviklede ,3 10,1 12,6 Beskæftigelsesprojekter ,0 1,9 5,8 Vejledningsforløb ,3 1,9 5,8 Egu 2) ,0 1,9 5,8 Brobygningsforløb ,0 1,1 3,9 Kommunal Ungdomsvejledning ) ,4 - Andre aktiviteter ,7 36,0 42,7 1) 2006/07 Ungdomsskolestrukturen påvirkes af kommunalreformen 2)Egu står for Erhvervsgrunduddannelse. 3) Kommunal Ungdomsvejledning er kun opgjort som heltid. Kilde: UNI C Statistik & Analyse Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 8 af 33

9 2. Aktivitet og udgifter 2.1 Aktivitet Aktiviteten på ungdomsskolerne afspejler i høj grad, hvor store ungdomsårgangene generelt er. De små fødselsårgange fra begyndelsen af 80 erne har tidligere vist sig ved færre cpr-elever i ungdomsskolerne. Men efter en stigning i antallet af cprelever op til 2002/03, er der igen sket et fald i de seneste to undervisningsår. Som det fremgår af figur 2.1, var der i skoleåret 2006/07 i alt cpr-elever i aldersgruppen fra 14 år til og med 18 år. Det er et fald i forhold til skoleåret inden, hvor der var cpr-elever. Tallene skal ses i sammenhæng med den samlede befolkning i aldersgruppen fra 14 år og til og med 18 år, som i perioden 1999/ /07 er steget med 19,8 pct. Mellem 2005/06 og 2006/07 var stigningen på 3,3 pct. Andelen af de mellem 14 år og til 18-årige, der følger undervisning på en ungdomsskole, har ikke ændret sig nævneværdigt i perioden fra 2000/01 til 2006/07, men derimod ligget nogenlunde stabilt på pct. Figur 2.1 Udvikling i cpr-elever og samlet antal unge fra 14 år til og med 18 år, 2002/ / Antal / / / / /07 Skoleår Cpr-elever fra 14 år til og med 18 år Unge fra 14 år til og med 18 år i befolkningen Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 9 af 33

10 2.2 Udgifter til ungdomsskolen Udgifterne til ungdomsskolen, beregnet i årets priser, er siden 2002/03 steget med 3 pct., mens antallet af holdelever og cpr-elever er steget med hhv. 7,3 og 0,4 pct., jf. tabel 1.1. Denne udvikling betyder, at udgiften pr. holdelev i skoleåret 2006/07 er 20 pct. mindre end i 2002/03, mens udgiften pr. cpr-elev er steget med 2,8 pct. Udgiften pr. elev påvirkes bl.a. af ændringer i de samlede lønudgifter enten som følge af ændret personalesammensætning eller som følge af ændringer i overenskomster. Se nærmere nedenfor i afsnit 2.3 om personalesammensætningen. En anden årsag til ændring i de registrerede udgifter pr. holdelev og cpr-elev kan bl.a. findes i sammensætningen af ungdomsskolens tilbud og en ændring i de unges interesse for de pågældende tilbud. 2.3 Medarbejdere Undervisere Medarbejdere Antallet af medarbejdere i ungdomsskolen udgør i skoleåret 2006/07, hvilket er et fald på 588 sammenlignet med undervisningsåret 2005/06. Antallet af holdelever pr. medarbejder er i 2006/06 på 18. Det samme antal som for undervisningsåret 2005/ Ansættelsesforhold Hovedparten af medarbejderne i ungdomsskolen er ansat som timelønnede, hvilket giver mulighed for stor fleksibilitet i udbuddet af aktiviteter. I 2006/07 drejede det sig om medarbejdere, dvs. næsten 86 pct., hvilket ikke er nævneværdigt forskelligt fra tidligere år. Blandt de fastansatte medarbejdere tjenestemænd og månedslønnede bliver der stadig færre tjenestemænd. I 2006/07 udgjorde de 2 pct. af det samlede antal medarbejdere, mens de i 2002/03 udgjorde 3 pct. Fordelingen mellem de enkelte ansættelsesformer afhænger i vidt omfang af ungdomsskolens struktur. Tabel 2.1 viser ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund for medarbejderne i ungdomsskolen. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 10 af 33

11 2.3.3 Uddannelsesbaggrund I undervisningsåret 2006/07 havde 29,5 pct. af underviserne på ungdomsskolerne en pædagogisk baggrund, som fx lærer, mens 36 pct. havde en faglig baggrund, som fx tømrer. Gruppen af medarbejdere, som både har en erhvervsuddannelse og en pædagogisk efteruddannelse, udgør 7 pct., hvilket er et lille fald i forhold til året forinden, hvor de udgjorde 8 pct. Tabel 2.1. Medarbejdere, ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund 2002/ / / / / / / / /07 Ansættelsesforhold Antal Pct. Medarbejdere Tjenestemand ,8 2,2 Månedslønnet ,4 11,7 Timelønnet ,1 85,9 Uoplyst ,7 0,2 I alt ,0 100,0 Uddannelsesmæssig baggrund: Pædagogisk ,2 29,5 Fagligt ,8 35,7 Både pæd. og fagl. uddannet ,7 6,7 Øvrige/ej oplyst ,3 28,1 I alt ,0 100,0 1) Pædagogisk uddannet er en underviser, der har pædagogisk baggrund og som er uddannet på et seminarium fx fritidspædagog og folkeskolelærer e.l. 2) Fagligt uddannet er en underviser, der er faguddannet fx tømrer, snedker, fotograf e.l. 3) Både pædagogisk og fagligt uddannet er undervisere med erhvervsuddannelse og pædagogisk efteruddannelse. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 11 af 33

12 3. Skolerne Der er i alt 103 ungdomsskoler i landets 98 kommuner, dvs. at nogle kommuner har mere end én ungdomsskole. Andre kommuner har ingen selvstændig ungdomsskole ifølge de indberettede oplysninger til US-centret. Den gennemsnitlige skolestørrelse er siden 2002/03 steget fra 532 til cprelever, hvilket primært er et resultat af en strukturtilpasning i forbindelse med kommunalreformen Dækningsprocent Dækningsprocenten er et udtryk for, hvor mange unge i kommunen i aldersgruppen år (inkl.), der har tilknytning til ungdomsskolen. På landsplan er dækningsprocenten i gennemsnit på 39 pct. i 2006/07, hvilket er et fald på et par procent i forhold til 2005/06. På kommuneniveau varierer dækningsprocenten dog kraftigt. Tabel 3.1 viser, at næsten 3 ud af 4 kommunerne har en dækningsprocent på mellem 25 og 50, mens kun 5 pct. har en dækningsprocent på mindre end 25. Tabel 3.1. Dækningsprocent på kommuner 2006/07 Dækningsprocent Antal kommuner Pct. Under , , ,4 over ,0 I alt ,0 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. Tønder, Læsø og Vejen kommuner har de største dækningsprocenter, som alle er over 70 pct., jf. tabel 3.2. Dernæst følger Odense og Gribskov kommuner, som har en dækningsprocent på omkring 60 pct. Odense s placering blandt kommuner med høj dækningsprocent hænger bl.a. sammen med, at der i kommunen er 5 ungdomsskoler. 1 Se tabel 1.1. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 12 af 33

13 3.2 Største og mindste ungdomsskoler Fanø kommunale ungdomsskole er landets mindste, hvis det beregnes ud fra antallet af cpr-elever mellem 14 og 18 år (inkl.). Den har 44 elever ud af kommunens 168 unge, og dermed en dækningsprocent på 26. Læsø Ungdomsskole er den næstmindste med kun 62 elever og en dækningsprocent på 74 pct., jf. tabel 3.2. Københavns Kommunes Ungdomsskole og Århus Ungdomsskole er absolut landets største ungdomsskoler med et elevtal på mellem De har dækningsprocenter på over 31. Tabel 3.2. De fem mindste og fem største ungdomsskoler samt de 5 kommuner efter størst dækningsprocent 2006/07 Ungdomsskolens navn De fem største ungdomsskoler Elever i alt mellem 14 og 18 år Samtlige unge mellem 14 og 18 i kommunen Dækningsprocent i kommunen Københavns Kommunes Ungdomsskole ,0 Århus Ungdomsskole ,0 Aalborg Ungdomsskole ,1 Hjørring Kommunale Ungdomsskole ,7 Esbjerg Ungdomsskole ,5 De fem mindste ungdomsskoler Fanø kommunale ungdomsskole ,2 Læsø Ungdomsskole ,8 Samsø Ungdomsskole ,3 Ungdomsskolerne på Ærø ,4 Ungdomsskolen Vamdrup (Kolding) ,0 De fem kommuner med størst dækningsprocent Tønder ,4 Læsø ,8 Vejen ,8 Odense ,5 Gribskov ,7 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 13 af 33

14 4. Eleverne De yngste elever i ungdomsskolerne kan være helt ned til år, mens de ældste er op til år. Deltagelse af elever under 14 år og over 18 år forudsætter en beslutning herom i kommunalbestyrelsen 2. Tabel 4.1. viser antallet af elever i årene 2002/03 til 2006/07, mens tabel 4.2 viser den procentvise inddeling i aldersgrupper, hvor aldersgruppen 14- til og med 18 år. udgør ungdomsskolens kernegruppe af elever. Langt størstedelen af eleverne er mellem 14 og 18 år. Denne andel har været rimelig stabil siden 2002/03, mens andelen af elever over 18 år er faldet fra 7,9 pct. til kun 5,2 pct. Modsat er andelen af elever under 14 år steget fra 20,3 pct. til 25,3 pct. Tabel 4.1. Elevfordelingen 2002/ / / / / / /07 Under 14 år Mellem 14 og 18 år år og over I alt Tabel 4.2. Elevfordelingen 2002/ /07 i procent. 2002/ / / / /07 Under 14 år 20,3 23,7 25,2 26,0 25,3 Mellem 14 og 18 år 71,8 70,0 69,3 68,5 69,5 18 år og over 7,9 6,3 5,5 5,5 5,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Den andel af befolkningen 3, som er tilknyttet ungdomsskolen, er siden 2002/03 faldet fra over 28 pct. til i 2006/07 at udgøre 26 pct. Elevfordelingen kommer også til udtryk i tabel 4.3, hvor det ses, at andelen over 18 år er faldet og andelen under 14 år er steget siden 2002/03. Det ses desuden, at det er ungdomsskolens kernegruppe af elever, som har den største andel af tilmeldte i forhold til befolkningstallet, nemlig pct. I de andre grupper ligger andelen over tid på mellem hhv og 8-11 pct. 2 Ungdomsskolen har også mulighed for at undervise årige udlændinge i dansk som andetsprog. 3 I aldersgruppen årige. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 14 af 33

15 Tabel 4.3. Udviklingen i den tilmeldte andel af befolkningen 2002/ / / / / / /07 Under 14 1) 16,1 18,7 19,4 19,7 18,6 Mellem 14 og 18 47,3 45,7 43,4 42,2 40,5 18 år og over 2) 11,3 8,9 7,5 7,5 7,5 I alt (11-20 år) 28,7 28,5 27,5 27,2 26,0 1) Beregnet på baggrund af befolkningstal for 11-, 12- og 13-årige. 2) Beregnet på baggrund af befolkningstal for 18- og 19-årige. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. 4.1 Kønsfordeling Der er en lille overvægt af drenge i ungdomsskolen. Tabel 4.4 viser således, at de udgør 52 pct. af de samlede cpr-elever. Hvis man ser på fordelingen af elever på regionsniveau, er der i Region Hovedstaden mere end 50 pct. piger. Tabel 4.4. Antal af elever fordelt på regioner og køn i 2006/07 Antal drenge Antal piger I alt Drenge i pct. Piger i pct. Hovedstaden ,6 50,4 Sjælland ,0 48,0 Syddanmark ,7 47,3 Midtjylland ,6 45,4 Nordjylland ,7 48,3 I alt: ,2 47,8 Tabel 4.5 og 4.6 viser aldersfordelingen af hhv. drenge og piger fordelt på regioner i skoleåret 2006/07. Samlet set er 75 pct. af drengene mellem 14 og 18 år, mens 23 pct. er under 14 år og en mindre gruppe på 2,6 pct. er over 18 år. For pigerne er det 70 pct., som er mellem 14 og 18 år, mens 28 pct. er under 14 år og 2 pct. er over 18 år. Det ses altså, at det mere er de helt unge piger, som tiltrækkes af ungdomsskolen set i forhold til de unge drenge. Antalsmæssigt er det også den eneste gruppe, hvor der er flere piger end drenge. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 15 af 33

16 Forskelle mellem regioner på aldersfordeling af drenge er ikke store, jf. tabel 4.5. I Region Midtjylland er under 20 pct. af de tilmeldte drenge under 14 år, og har også den største andel af drengene, som er over 18 år nemlig på over 4 pct. I regionerne Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland har andel drenge mellem 14 og 18 år på mellem pct. Tabel 4.5. Antal af drenge fordelt på aldersgrupper og regioner i 2006/07 Region Under 14 år Antal drenge Mellem 14 og 18 år Over 18 år Under 14 år I prct. Mellem 14 og 18 år Over 18 år Hovedstaden ,5 75,6 1,9 Sjælland ,1 75,1 2,8 Syddanmark ,5 72,5 2,1 Midtjylland ,9 77,0 4,1 Nordjylland ,1 73,0 1,9 I alt: ,7 74,7 2,6 Hvad angår aldersfordelingen blandt piger er der større forskelle mellem regionerne., jf. tabel 4.6. I 3 regioner er mellem pct. af de tilmeldte piger under 14 år. Region Nordjylland har med 68 pct. den mindste andel af pigerne, som tilhører ungdomsskolen kernegruppe af elever - de årige. Region Midtjylland har den største andel af pigerne, som er over 18 år på 3 pct. De øvrige regioner er under 2 pct. Tabel 4.6. Antal af piger fordelt på aldersgrupper og amter i 2006/07 Region Under 14 år Antal piger Mellem 14 og 18 år Over 18 år Under 14 år I pct. Mellem 14 og 18 år Over 18 år Hovedstaden ,4 69,2 1,4 Sjælland ,6 71,5 1,9 Syddanmark ,6 68,6 1,8 Midtjylland ,3 73,1 2,6 Nordjylland ,6 68,0 1,4 I alt: ,1 70,1 1,8 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 16 af 33

17 Tabel 4.7 viser de fem ungdomsskoler med hhv. laveste og højeste andel af drenge. Der er kun én ungdomsskole, der har under 40 pct. drenge, mens 4 ungdomsskoler har mere end 60 pct. drenge. Tabel 4.7. Ungdomsskoler med hhv. laveste og højeste andel drenge i 2006/07 Ungdomsskolens navn Antal drenge Antal piger Andel drenge De fem med mindst andel drenge Gribskov Ungdomsskole ,9 Ungdomsskolen i Tårnby ,6 Norddjurs Ungdomsskole ,7 Frederikshavn komm. Ungdomsskole ,4 Hjørring Kommunale Ungdomsskole ,5 De fem med størst andel drenge Ungdomscenteret i Glostrup ,9 Randers Ungdomsskole ,7 Nordfyns Ungdomsskole ,4 Jammerbugt Ungdomsskole ,1 Fanø kommunale ungdomsskole ,6 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 17 af 33

18 5. Den regionale fordeling Regionerne Syddanmark, Hovedstaden og Midtjylland har de fleste elever og Region Nordjylland de færreste, jf. tabel 5.1. Region Hovedstaden har det største antal skoler, nemlig 29, mens Region Nordjylland region med 11 har de færreste skoler. Dette afspejler antallet af kommuner i den pågældende region. 5.1 Skolestørrelse Den gennemsnitlige skolestørrelse er på cpr-elever. Regionerne Midtjylland og Nordjylland har i gennemsnit mellem elever pr. ungdomsskole. Her skal man imidlertid huske på, at ungdomsskolen organisatorisk kan bestå af flere afdelinger. Den største ungdomsskole findes i Københavns Kommune, mens de mindste ungdomsskoler ligger i Region Syddanmark 4 Region Nordjylland 5, og Region Midtjylland Cpr-elever Ungdomsskolerne i Region Syddanmark har den største del af samtlige landets cprelever med 26 pct. Regionerne Hovedstaden og Midtjylland har næst flest begge med 23 pct. Regionerne Sjælland og Nordjylland har færrest med hhv. 15 og 12 pct. 5.3 Holdelever Regionerne Hovedstaden og Midtjylland har de fleste holdelever med hhv. 26 og 25 pct. af det samlede antal holdelever i hele landet. I den anden ende af skalaen er Region Nordjylland med 12 pct. 5.4 Aktiviteter pr. cpr-elev På landsplan følger de elever i gennemsnit 1,5 hold, hvilket er et lille fald i forhold til sidste år, hvor det var 1,6 hold 7. Antallet er størst i Tårnby Kommune, hvor en elev i gennemsnit følger tre aktiviteter. 4 Fanø kommunale ungdomsskole med hhv. 44 elever. 5 Læsø Ungdomsskole med hhv.62 elever. 6 Samsø Ungdomsskole med hhv.97 elever. 7 Se Ungdomsskolestatistik skoleåret 2005/06 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 18 af 33

19 Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter regioner 2006/07 Region Antal skoler Antal kommuner Antal cprelever Cprelever pr. skole Antal holdelever Holdelever pr. cprelev Cprelever i pct. Holdelever i pct. Hovedstaden ,7 23,3 26,0 Sjælland ,4 15,2 14,3 Syddanmark ,3 26,1 23,0 Midtjylland ,6 23,0 24,6 Nordjylland ,5 12,3 12,1 I alt: ,5 100,0 100,0 5.5 Elevalder Den regionale fordeling af aldersgrupperne varierer i nogen grad, således at regionerne Nordjylland og Syddanmark har den relativt største andel af elever under 14 år på hhv. 28 og 27 pct. mens Region Midtjylland har den mindste andel af helt unge med 21 pct. jf. tabel 5.2. Andelen af elever over 18 år er mellem 2 og 3 pct. Andelen er størst i Region Midtjylland, hvor ud af de elever er over 18 år og mindst i Region Nordjylland, hvor det er 314 ud af de elever. De årige er ungdomsskolens primære målgruppe og er, som tidligere nævnt, den største aldersgruppe på landsplan. Denne er forholdsmæssigt størst i Region Midtjylland og mindst i Region Nordjylland med hhv. 75 og 71 pct. Den ligger mellem 71 og 75 pct. af det samlede antal elever i ungdomsskolen. Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter regioner 2006/07 Region Under 14 år 14 til 18 årige 18 år og over Total Under 14 år i pct 14 til 18 årige i pct 18 år og over i pct Hovedstaden ,0 72,3 1,7 Sjælland ,3 73,4 2,4 Syddanmark ,4 70,6 1,9 Midtjylland ,3 75,2 3,4 Nordjylland ,8 70,6 1,6 I alt: ,3 72,5 2,2 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 19 af 33

20 6. Undervisningen 6.1 Almen undervisning Elever i folkeskolen kan henvises til undervisning i et valgfag eller tilbudsfag i ungdomsskolen, hvis undervisningen ikke kan gennemføres i folkeskolen på grund af fx for få elever. Tilsvarende gælder, hvis der mangler lærerkræfter, lokaler eller udstyr til undervisningen. De almene fag kan omfatte alle emner, hvori unge måtte ønske undervisning i deres fritid, og som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål. De dækker over holdundervisning, der udbydes under forskellige fagområder. Typisk er fagene præget af mere praktisk og hobbymæssig karakter, hvor man kan lære at sy, fremkalde film osv. Underviserne på de almene fag er ofte faguddannede og har kun en mere sporadisk tilknytning til ungdomsskolerne. De er typisk timelønnede. De almene fag udgør langt størstedelen af undervisningstimerne på ungdomsskolerne. Samtlige ungdomsskoler har i skoleåret 2006/07 elever (knapt ), der følger den almene undervisning. Ifølge tabel 6.1 er tilslutningen til de almene fag på ungdomsskolerne steget indtil 2004/05. Fra 2004/05 til 2006/07 har der have været en nedgang på 13 pct. I 2006/07 udgør de almene fag en andel på 83,3 pct. af ungdomsskolernes samlede virksomhed målt ved holdelever. I 2002/03 var det 84 pct. Deltagerne på de sociale områder er steget fra i 2002/03 til i 2006/07, dvs. elevantallet er mere end tredoblet. Derudover er de mest populære almene fag stadig de kunstneriske samt natur- og sundhedsfag. Interessen for de håndværksmæssige og samfundsmæssige fag ser ud til at være faldet. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 20 af 33

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr.

Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr. Ungdomsskolen i tal En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99 Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr. 5 Ungdomsskolen i tal Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2004/05

Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2004/05 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2004/05 Af Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: 3587 8341, e-mail: Jens.Andersen@uni-c.dk Bachelorkonsulent Rikke Garth Hansen, tlf.: 3587 8580, e-mail: Rikke.Garth.Hansen@uni-c.dk

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Lokalafdelingers oprettelser

Lokalafdelingers oprettelser Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte, Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001) Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Ungdomsskolen i tal 2000/2001

Ungdomsskolen i tal 2000/2001 Ungdomsskolen i tal 2000/2001 En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 2000/2001 Undervisningsministeriet 2002 Tal om uddannelse nr. 10 Ungdomsskolen i tal 2000/2001 Publikationen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 18 af den 14. februar 2008 (FIU alm. del, 7)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 18 af den 14. februar 2008 (FIU alm. del, 7) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 18 Offentligt Finansudvalget Christiansborg Finansministeren Svar på Finansudvalgets spørgsmål 18 af den 14. februar 2008 (FIU alm. del, 7)

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "

!# # $% &'(#)* +),-##..(!&)* + ), - #'! (. )* + ), -!  #.## -, !"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere