Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07

Transkript

1 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 Af chefkonsulent Jens Andersen og seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen I skoleåret 2006/07 var der elever i landets 103 ungdomsskoler. Eleverne er for den overvejende del mellem 14 og 18 år. Eleverne følger i gennemsnit 1,5 hold. 83 pct. følger almene fag og blandt anden undervisningsvirksomhed er knallertundervisning mest populær unge deltager i de 158 klubber i ungdomsskolens regi. Ungdomsskolen koster kommunerne 1,3 mia. kr. i årets priser. Resumé Formålet med ungdomsskolen Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra Figur 1 viser den historiske udvikling i antal skoler, antal hold samt antal indmeldte elever. I 1942/43 blev der registreret 48 skoler med elever. I 2006/07 var der 103 skoler med indmeldte elever. I skoleåret 2005/06 var der 267 skoler med indmeldte elever. Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 har betydet, at de 98 nye kommuner har tilpasset ungdomsskolestrukturen til den nye kommunestruktur. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 1 af 33

2 Figur 1. Antal skoler, hold og indmeldte elever 1942/ / / / / / / / 53 Indeks 1980= / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /07 Skoleår Antal skoler Antal hold Antal indmeldte elever Anm.; Der foreligger ingen data for skoleårene 1985/ /93. Kilde: UNI C Statistik & Analyse Hver anden elev i alderen år går i ungdomsskole I skoleåret 2006/07 gik elever i landets 103 ungdomsskoler. Deres valg af aktiviteter svarede til holdelever, eller at hver elev i gennemsnit fulgte 1,5 hold. De årige, som er ungdomsskolens primære elevgruppe, udgør34 pct. i 2006/07 af de pågældende årgange. Der er en mindre overvægt af drenge i ungdomsskolen på nær i Region Hovedstaden, hvor pigerne udgør et lille flertal. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 2 af 33

3 Figur 2. Elevfordelingen af cpr-elever efter alder 2006/07 18 år og over 5% Under 14 år 26% Mellem 14 og 18 år 69% Kilde: UNI C Statistik & Analyse Færre, men større ungdomsskoler Antallet af ungdomsskoler er over årene faldet. Efter kommunalreformen er antallet reduceret til 103, hvilket afspejler, at kommunerne etablerer en struktur med 1 ungdomsskole i hver kommune evt. med flere geografiske adskilte afdelinger. En række primært større - kommuner har dog valgt at organisere sig med flere ungdomsskoler, jf. tabel 1 i bilag. Samtidig med, at antallet af ungdomsskoler er blevet færre, er størrelsen af den enkelte ungdomsskole øget. I 2006/07 har en ungdomsskole i gennemsnit elever mod 604 elever i 2005/06. Der er regionale forskelle i hvor mange af kommunens unge mellem 14 til og med 18 år, som har tilknytning til ungdomsskolen. Dette udtrykkes ved dækningsprocenten. Dækningsprocenten på landsplan er i gennemsnit på 39 pct. i 2006/07, hvilket er et fald på et par procent i forhold til tidligere. Knapt 3 ud af 4 kommuner har en dækningsprocent på mellem 25 og 50, mens kun 6 pct. har en dækningsprocent, der er mindre end 25. Ungdomsskolen koster 1,3 mia. kr. Kommunernes udgifter til at drive ungdomsskolen har de seneste år stort set været uændret målt i årets priser. Samtidig er antallet af holdelever siden 2002/03 steget med 7 pct. Det har været medvirkende til, at udgiften pr. holdelev er faldet med kr. siden 2002/03. En holdelev koster i gennemsnit kr. i 2006/07. Det er et fald på 20 pct. siden 2002/03. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 3 af 33

4 Undervisning almene fag 1 og anden undervisning holdelever følger de almene fag i ungdomsskolen svarende til i alt 83 pct. af samtlige holdelever. De almene fag er typisk præget af mere praktisk og hobbymæssig karakter, hvor man fx kan lære at sy eller fremkalde film mm. Anden undervisning udgør de resterende knapt 17 pct. af holdeleverne (39.769). Her er den altdominerende virksomhed knallertundervisning, der har deltagelse af lidt over holdelever. Figur 3. Anden undervisning holdelever 2006/07 Heltidsundervisning 5% Prøveforberedende 13% Specialundervisning 9% Undervisning for tosprogede 2% Knallertundervisning 71% Kilde: UNI C Statistik & Analyse Klubber og deres deltagere Antallet af deltagere i ungdomsskolernes klubber er steget over de sidste fem år og udgør i 2006/07. Det gælder især de åbne klubber (ca år inkl.), hvor der var deltagere i 2002/03 mod i 2006/07. Ved et åbent klubtilbud forstås, at klubben er åben for alle unge i og udenfor ungdomsskolen. Tilsvarende indebærer et lukket tilbud, at det kun er elever, der deltager i ungdomsskolens øvrige aktiviteter, der har adgang til klubben. 1. Almene fag omfatter følgende fagområder: Håndværksmæssige, kunstneriske, erhvervsmæssige, samfundsmæssige, familiemæssige, sociale, natur og sundhed., naturvidenskab, sproglige og øvrige almene. 2. Anden undervisning omfatter følgende fagområder: Prøveforberedende fag, specialundervisning, undervisning for tosprogede, knallertundervisning og heltidsundervisning Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 4 af 33

5 I perioden 2002/03 til 2006/07 er antallet af ungdomsskoler med åben klub faldet fra 154 til 95, mens antallet med lukket klub er faldet fra 109 til 63. Nedgangen i både åbne og lukkede klubber er mindre end i faldet i antal skoler som følge af kommunalreformen. Antallet af deltagere i de lukkede klubber har været omkring i hele perioden indtil 2005/06, hvor den steg til I 2006/07 faldt deltagerantallet til Figur 4. Antallet af holdelever i åbne og lukkede klubber 2002/ /07 Indeks 1980= / / / / /07 Skoleår Deltagere åbne klubber Deltagere lukkede klubber Kilde: UNI C Statistik & Analyse Om statistikken Undervisningsministeriet har gennem mere end 50 år indsamlet statistik på ungdomsskoleområdet. Ungdomsskolen i tal publiceres for syvende gang på Undervisningsministeriets hjemmeside. Udgaven indeholder en række oplysninger om skoler, aktiviteter, elever, personale og udgifter mv. US-centret i Odense indsamler oplysningerne for Undervisningsministeriet og viser aktiviteter mm. i skoleåret 2006/07 1). Der vises tillige tidsserier for udvalgte aktiviteter. Aktivitetsoplysningerne er indsamlet efter afslutningen af skoleåret (regnskabstal). Indsamlingsperioden vedrørende skoleåret 2006/07 har været meget langstrakt blandt andet som følge af kommunalreformen. 1. Antallet af indberettende skoler er reduceret til 103 efter kommunalreform pr. 1. januar Bilagstabel 1 viser, hvilken ungdomsskoler, som er slået sammen. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 5 af 33

6 1. Indledning 1.1 Loven Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra 1942, hvor formålet var at tilgodese behovene for personlighedsskabende opdragelse og uddannelse især i forhold til ufaglærte unge. Det er først i 1954, at fritidsaspektet kommer ind i lovgivningen sammen med, at målgruppen blev udvidet til at gælde samtlige unge mellem 14 og 18 år. Fra 1991 er ungdomsskolen en del af folkeoplysningen. I den nuværende lov om ungdomsskoler fra 1991 med senere ændringer står bl.a.: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Ungdomstilbudet skal omfatte: Almen undervisning Prøveforberedende undervisning Specialundervisning Undervisning særlig tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at tilbuddet skal omfatte Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel Heltidsundervisning Andre aktiviteter Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge ml. 18 og 25 år Sidste punkt er kommet med ved en lovændring i Dette er en målgruppe, som tidligere var henvist til sprogcentre. På den måde er ungdomsskolen yderligere med til at skabe basis for integration og forberede unge med anden etnisk baggrund end dansk til en ungdomsuddannelse eller til beskæftigelse. Alle udgifter til ungdomsskolevirksomhed afholdes af kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter en årlig beløbsramme, inden for hvilken ungdomsskolebestyrelsen fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 6 af 33

7 1.2 Fakta Tabel 1.1 giver en oversigt over nøgletal, aktivitet og udgifter i ungdomsskolen fra 2002/03 til 2006/07. I dette notat vil disse tal blive uddybet og kommenteret. Tabel 1.1. Nøgletal, aktivitet og udgifter 2002/03 til 2006/ / / / / /07 Pct.vis ændring 2002/ /07 Cpr-elever ,4 Holdelever 1) Udgifter(årets pris i 1000 kr) 2) ,2 Udgifter pr. cpr-elev ,8 Udgifter pr. holdelev ,0 Antal skoler 3) ,1 Gennemsnitlig skolestørrelse 3) ,4 Antal medarbejdere ,3 Holdelever pr. medarbejder ,7 Almene fag, holdelever ,1 Knallertundervisning, holdelever ,4 Specialundervisning, holdelever ,6 Prøveforberedende, holdelever ,2 Klubber i alt ,9 Åben ,3 Lukket ,2 Antal holdelever i klub ,2 Åben ,8 Lukket ,7 1) Forskellen på cpr-elever og holdelever er, at cpr-elever kun registreres en gang, selv om eleven kan have fulgt undervisning på flere hold. For holdelever gælder, at eleven registreres hver gang, vedkommende har fulgt undervisning på et hold (hold består af almene fag, prøveforberedende fag, specialundervisning, undervisning for tosprogede, knallertundervisning, heltidsundervisning og produktionsskoleaktiviteter). 2) Kilde til udgifter: Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel REG71, Konto 3.76 Ungdomsskolevirksomhed. 3) 2006/07 Antallet og størrelsen af ungdomsskolerne er påvirket af kommunalreformen 1.3 Ungdomsskoler efter virksomhedsaktivitet Tabel 1.2 viser antal ungdomsskoler efter hvilke virksomhedsaktiviteter, de tilbyder. Da den almene undervisning findes på alle landets 103 ungdomsskoler er den ikke medtaget i tabellen. Udover den almene undervisning er knallertundervisning, specialundervisning og prøveforberedende undervisning de hyppigst forekommende aktiviteter. Knallert- Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 7 af 33

8 undervisning findes med undtagelse af 1 ungdomsskole på alle ungdomsskoler, mens såvel specialundervisning som prøveforberedende undervisning findes på 74 ud af landets 103 ungdomsskoler. Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 med færre ungdomsskoler har ikke medført, at der generelt er blevet færre virksomhedsaktiviteter pr. skole. I tabel 1.2 er bl.a. medtaget oplysninger om andelen af ungdomsskoler med en bestemt aktivitet i henholdsvis 2005/06 og 2006/07. Heraf fremgår det, at fx andelen af skoler med specialundervisning er steget fra 57 pct. til 72 pct., heltidsundervisning fra 32 pct. til 54 pct. og aktiviteter for to sprogede fra at omfatte 23 pct. af skolerne 2005/06 til at omfatte 47 pct. i 2006/07. Tabel 1.2. Antal ungdomsskoler efter virksomhedsaktiviteter de udbyder 2002/ /07 Ændering i pct. fra Andel af skoler i pct. 2001/ / / / / /07 ))1 2002/03 til 2006/ / /07 Specialundervisning ,2 56,6 71,8 Prøveforberedende ,7 35,6 71,8 Undervisning for tosprogede ,1 18,7 37,9 Knallertundervisning ,6 88,8 99,0 Heltidsundervisning ,1 31,8 64,1 10. klasses undervisning ,1 11,2 19,4 11. klasses undervisning ,0 0,4 1,0 Akt. tosprogede ,1 22,8 46,6 Akt. sent udviklede ,3 10,1 12,6 Beskæftigelsesprojekter ,0 1,9 5,8 Vejledningsforløb ,3 1,9 5,8 Egu 2) ,0 1,9 5,8 Brobygningsforløb ,0 1,1 3,9 Kommunal Ungdomsvejledning ) ,4 - Andre aktiviteter ,7 36,0 42,7 1) 2006/07 Ungdomsskolestrukturen påvirkes af kommunalreformen 2)Egu står for Erhvervsgrunduddannelse. 3) Kommunal Ungdomsvejledning er kun opgjort som heltid. Kilde: UNI C Statistik & Analyse Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 8 af 33

9 2. Aktivitet og udgifter 2.1 Aktivitet Aktiviteten på ungdomsskolerne afspejler i høj grad, hvor store ungdomsårgangene generelt er. De små fødselsårgange fra begyndelsen af 80 erne har tidligere vist sig ved færre cpr-elever i ungdomsskolerne. Men efter en stigning i antallet af cprelever op til 2002/03, er der igen sket et fald i de seneste to undervisningsår. Som det fremgår af figur 2.1, var der i skoleåret 2006/07 i alt cpr-elever i aldersgruppen fra 14 år til og med 18 år. Det er et fald i forhold til skoleåret inden, hvor der var cpr-elever. Tallene skal ses i sammenhæng med den samlede befolkning i aldersgruppen fra 14 år og til og med 18 år, som i perioden 1999/ /07 er steget med 19,8 pct. Mellem 2005/06 og 2006/07 var stigningen på 3,3 pct. Andelen af de mellem 14 år og til 18-årige, der følger undervisning på en ungdomsskole, har ikke ændret sig nævneværdigt i perioden fra 2000/01 til 2006/07, men derimod ligget nogenlunde stabilt på pct. Figur 2.1 Udvikling i cpr-elever og samlet antal unge fra 14 år til og med 18 år, 2002/ / Antal / / / / /07 Skoleår Cpr-elever fra 14 år til og med 18 år Unge fra 14 år til og med 18 år i befolkningen Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 9 af 33

10 2.2 Udgifter til ungdomsskolen Udgifterne til ungdomsskolen, beregnet i årets priser, er siden 2002/03 steget med 3 pct., mens antallet af holdelever og cpr-elever er steget med hhv. 7,3 og 0,4 pct., jf. tabel 1.1. Denne udvikling betyder, at udgiften pr. holdelev i skoleåret 2006/07 er 20 pct. mindre end i 2002/03, mens udgiften pr. cpr-elev er steget med 2,8 pct. Udgiften pr. elev påvirkes bl.a. af ændringer i de samlede lønudgifter enten som følge af ændret personalesammensætning eller som følge af ændringer i overenskomster. Se nærmere nedenfor i afsnit 2.3 om personalesammensætningen. En anden årsag til ændring i de registrerede udgifter pr. holdelev og cpr-elev kan bl.a. findes i sammensætningen af ungdomsskolens tilbud og en ændring i de unges interesse for de pågældende tilbud. 2.3 Medarbejdere Undervisere Medarbejdere Antallet af medarbejdere i ungdomsskolen udgør i skoleåret 2006/07, hvilket er et fald på 588 sammenlignet med undervisningsåret 2005/06. Antallet af holdelever pr. medarbejder er i 2006/06 på 18. Det samme antal som for undervisningsåret 2005/ Ansættelsesforhold Hovedparten af medarbejderne i ungdomsskolen er ansat som timelønnede, hvilket giver mulighed for stor fleksibilitet i udbuddet af aktiviteter. I 2006/07 drejede det sig om medarbejdere, dvs. næsten 86 pct., hvilket ikke er nævneværdigt forskelligt fra tidligere år. Blandt de fastansatte medarbejdere tjenestemænd og månedslønnede bliver der stadig færre tjenestemænd. I 2006/07 udgjorde de 2 pct. af det samlede antal medarbejdere, mens de i 2002/03 udgjorde 3 pct. Fordelingen mellem de enkelte ansættelsesformer afhænger i vidt omfang af ungdomsskolens struktur. Tabel 2.1 viser ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund for medarbejderne i ungdomsskolen. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 10 af 33

11 2.3.3 Uddannelsesbaggrund I undervisningsåret 2006/07 havde 29,5 pct. af underviserne på ungdomsskolerne en pædagogisk baggrund, som fx lærer, mens 36 pct. havde en faglig baggrund, som fx tømrer. Gruppen af medarbejdere, som både har en erhvervsuddannelse og en pædagogisk efteruddannelse, udgør 7 pct., hvilket er et lille fald i forhold til året forinden, hvor de udgjorde 8 pct. Tabel 2.1. Medarbejdere, ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund 2002/ / / / / / / / /07 Ansættelsesforhold Antal Pct. Medarbejdere Tjenestemand ,8 2,2 Månedslønnet ,4 11,7 Timelønnet ,1 85,9 Uoplyst ,7 0,2 I alt ,0 100,0 Uddannelsesmæssig baggrund: Pædagogisk ,2 29,5 Fagligt ,8 35,7 Både pæd. og fagl. uddannet ,7 6,7 Øvrige/ej oplyst ,3 28,1 I alt ,0 100,0 1) Pædagogisk uddannet er en underviser, der har pædagogisk baggrund og som er uddannet på et seminarium fx fritidspædagog og folkeskolelærer e.l. 2) Fagligt uddannet er en underviser, der er faguddannet fx tømrer, snedker, fotograf e.l. 3) Både pædagogisk og fagligt uddannet er undervisere med erhvervsuddannelse og pædagogisk efteruddannelse. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 11 af 33

12 3. Skolerne Der er i alt 103 ungdomsskoler i landets 98 kommuner, dvs. at nogle kommuner har mere end én ungdomsskole. Andre kommuner har ingen selvstændig ungdomsskole ifølge de indberettede oplysninger til US-centret. Den gennemsnitlige skolestørrelse er siden 2002/03 steget fra 532 til cprelever, hvilket primært er et resultat af en strukturtilpasning i forbindelse med kommunalreformen Dækningsprocent Dækningsprocenten er et udtryk for, hvor mange unge i kommunen i aldersgruppen år (inkl.), der har tilknytning til ungdomsskolen. På landsplan er dækningsprocenten i gennemsnit på 39 pct. i 2006/07, hvilket er et fald på et par procent i forhold til 2005/06. På kommuneniveau varierer dækningsprocenten dog kraftigt. Tabel 3.1 viser, at næsten 3 ud af 4 kommunerne har en dækningsprocent på mellem 25 og 50, mens kun 5 pct. har en dækningsprocent på mindre end 25. Tabel 3.1. Dækningsprocent på kommuner 2006/07 Dækningsprocent Antal kommuner Pct. Under , , ,4 over ,0 I alt ,0 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. Tønder, Læsø og Vejen kommuner har de største dækningsprocenter, som alle er over 70 pct., jf. tabel 3.2. Dernæst følger Odense og Gribskov kommuner, som har en dækningsprocent på omkring 60 pct. Odense s placering blandt kommuner med høj dækningsprocent hænger bl.a. sammen med, at der i kommunen er 5 ungdomsskoler. 1 Se tabel 1.1. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 12 af 33

13 3.2 Største og mindste ungdomsskoler Fanø kommunale ungdomsskole er landets mindste, hvis det beregnes ud fra antallet af cpr-elever mellem 14 og 18 år (inkl.). Den har 44 elever ud af kommunens 168 unge, og dermed en dækningsprocent på 26. Læsø Ungdomsskole er den næstmindste med kun 62 elever og en dækningsprocent på 74 pct., jf. tabel 3.2. Københavns Kommunes Ungdomsskole og Århus Ungdomsskole er absolut landets største ungdomsskoler med et elevtal på mellem De har dækningsprocenter på over 31. Tabel 3.2. De fem mindste og fem største ungdomsskoler samt de 5 kommuner efter størst dækningsprocent 2006/07 Ungdomsskolens navn De fem største ungdomsskoler Elever i alt mellem 14 og 18 år Samtlige unge mellem 14 og 18 i kommunen Dækningsprocent i kommunen Københavns Kommunes Ungdomsskole ,0 Århus Ungdomsskole ,0 Aalborg Ungdomsskole ,1 Hjørring Kommunale Ungdomsskole ,7 Esbjerg Ungdomsskole ,5 De fem mindste ungdomsskoler Fanø kommunale ungdomsskole ,2 Læsø Ungdomsskole ,8 Samsø Ungdomsskole ,3 Ungdomsskolerne på Ærø ,4 Ungdomsskolen Vamdrup (Kolding) ,0 De fem kommuner med størst dækningsprocent Tønder ,4 Læsø ,8 Vejen ,8 Odense ,5 Gribskov ,7 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 13 af 33

14 4. Eleverne De yngste elever i ungdomsskolerne kan være helt ned til år, mens de ældste er op til år. Deltagelse af elever under 14 år og over 18 år forudsætter en beslutning herom i kommunalbestyrelsen 2. Tabel 4.1. viser antallet af elever i årene 2002/03 til 2006/07, mens tabel 4.2 viser den procentvise inddeling i aldersgrupper, hvor aldersgruppen 14- til og med 18 år. udgør ungdomsskolens kernegruppe af elever. Langt størstedelen af eleverne er mellem 14 og 18 år. Denne andel har været rimelig stabil siden 2002/03, mens andelen af elever over 18 år er faldet fra 7,9 pct. til kun 5,2 pct. Modsat er andelen af elever under 14 år steget fra 20,3 pct. til 25,3 pct. Tabel 4.1. Elevfordelingen 2002/ / / / / / /07 Under 14 år Mellem 14 og 18 år år og over I alt Tabel 4.2. Elevfordelingen 2002/ /07 i procent. 2002/ / / / /07 Under 14 år 20,3 23,7 25,2 26,0 25,3 Mellem 14 og 18 år 71,8 70,0 69,3 68,5 69,5 18 år og over 7,9 6,3 5,5 5,5 5,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Den andel af befolkningen 3, som er tilknyttet ungdomsskolen, er siden 2002/03 faldet fra over 28 pct. til i 2006/07 at udgøre 26 pct. Elevfordelingen kommer også til udtryk i tabel 4.3, hvor det ses, at andelen over 18 år er faldet og andelen under 14 år er steget siden 2002/03. Det ses desuden, at det er ungdomsskolens kernegruppe af elever, som har den største andel af tilmeldte i forhold til befolkningstallet, nemlig pct. I de andre grupper ligger andelen over tid på mellem hhv og 8-11 pct. 2 Ungdomsskolen har også mulighed for at undervise årige udlændinge i dansk som andetsprog. 3 I aldersgruppen årige. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 14 af 33

15 Tabel 4.3. Udviklingen i den tilmeldte andel af befolkningen 2002/ / / / / / /07 Under 14 1) 16,1 18,7 19,4 19,7 18,6 Mellem 14 og 18 47,3 45,7 43,4 42,2 40,5 18 år og over 2) 11,3 8,9 7,5 7,5 7,5 I alt (11-20 år) 28,7 28,5 27,5 27,2 26,0 1) Beregnet på baggrund af befolkningstal for 11-, 12- og 13-årige. 2) Beregnet på baggrund af befolkningstal for 18- og 19-årige. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel BEF1A. 4.1 Kønsfordeling Der er en lille overvægt af drenge i ungdomsskolen. Tabel 4.4 viser således, at de udgør 52 pct. af de samlede cpr-elever. Hvis man ser på fordelingen af elever på regionsniveau, er der i Region Hovedstaden mere end 50 pct. piger. Tabel 4.4. Antal af elever fordelt på regioner og køn i 2006/07 Antal drenge Antal piger I alt Drenge i pct. Piger i pct. Hovedstaden ,6 50,4 Sjælland ,0 48,0 Syddanmark ,7 47,3 Midtjylland ,6 45,4 Nordjylland ,7 48,3 I alt: ,2 47,8 Tabel 4.5 og 4.6 viser aldersfordelingen af hhv. drenge og piger fordelt på regioner i skoleåret 2006/07. Samlet set er 75 pct. af drengene mellem 14 og 18 år, mens 23 pct. er under 14 år og en mindre gruppe på 2,6 pct. er over 18 år. For pigerne er det 70 pct., som er mellem 14 og 18 år, mens 28 pct. er under 14 år og 2 pct. er over 18 år. Det ses altså, at det mere er de helt unge piger, som tiltrækkes af ungdomsskolen set i forhold til de unge drenge. Antalsmæssigt er det også den eneste gruppe, hvor der er flere piger end drenge. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 15 af 33

16 Forskelle mellem regioner på aldersfordeling af drenge er ikke store, jf. tabel 4.5. I Region Midtjylland er under 20 pct. af de tilmeldte drenge under 14 år, og har også den største andel af drengene, som er over 18 år nemlig på over 4 pct. I regionerne Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland har andel drenge mellem 14 og 18 år på mellem pct. Tabel 4.5. Antal af drenge fordelt på aldersgrupper og regioner i 2006/07 Region Under 14 år Antal drenge Mellem 14 og 18 år Over 18 år Under 14 år I prct. Mellem 14 og 18 år Over 18 år Hovedstaden ,5 75,6 1,9 Sjælland ,1 75,1 2,8 Syddanmark ,5 72,5 2,1 Midtjylland ,9 77,0 4,1 Nordjylland ,1 73,0 1,9 I alt: ,7 74,7 2,6 Hvad angår aldersfordelingen blandt piger er der større forskelle mellem regionerne., jf. tabel 4.6. I 3 regioner er mellem pct. af de tilmeldte piger under 14 år. Region Nordjylland har med 68 pct. den mindste andel af pigerne, som tilhører ungdomsskolen kernegruppe af elever - de årige. Region Midtjylland har den største andel af pigerne, som er over 18 år på 3 pct. De øvrige regioner er under 2 pct. Tabel 4.6. Antal af piger fordelt på aldersgrupper og amter i 2006/07 Region Under 14 år Antal piger Mellem 14 og 18 år Over 18 år Under 14 år I pct. Mellem 14 og 18 år Over 18 år Hovedstaden ,4 69,2 1,4 Sjælland ,6 71,5 1,9 Syddanmark ,6 68,6 1,8 Midtjylland ,3 73,1 2,6 Nordjylland ,6 68,0 1,4 I alt: ,1 70,1 1,8 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 16 af 33

17 Tabel 4.7 viser de fem ungdomsskoler med hhv. laveste og højeste andel af drenge. Der er kun én ungdomsskole, der har under 40 pct. drenge, mens 4 ungdomsskoler har mere end 60 pct. drenge. Tabel 4.7. Ungdomsskoler med hhv. laveste og højeste andel drenge i 2006/07 Ungdomsskolens navn Antal drenge Antal piger Andel drenge De fem med mindst andel drenge Gribskov Ungdomsskole ,9 Ungdomsskolen i Tårnby ,6 Norddjurs Ungdomsskole ,7 Frederikshavn komm. Ungdomsskole ,4 Hjørring Kommunale Ungdomsskole ,5 De fem med størst andel drenge Ungdomscenteret i Glostrup ,9 Randers Ungdomsskole ,7 Nordfyns Ungdomsskole ,4 Jammerbugt Ungdomsskole ,1 Fanø kommunale ungdomsskole ,6 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 17 af 33

18 5. Den regionale fordeling Regionerne Syddanmark, Hovedstaden og Midtjylland har de fleste elever og Region Nordjylland de færreste, jf. tabel 5.1. Region Hovedstaden har det største antal skoler, nemlig 29, mens Region Nordjylland region med 11 har de færreste skoler. Dette afspejler antallet af kommuner i den pågældende region. 5.1 Skolestørrelse Den gennemsnitlige skolestørrelse er på cpr-elever. Regionerne Midtjylland og Nordjylland har i gennemsnit mellem elever pr. ungdomsskole. Her skal man imidlertid huske på, at ungdomsskolen organisatorisk kan bestå af flere afdelinger. Den største ungdomsskole findes i Københavns Kommune, mens de mindste ungdomsskoler ligger i Region Syddanmark 4 Region Nordjylland 5, og Region Midtjylland Cpr-elever Ungdomsskolerne i Region Syddanmark har den største del af samtlige landets cprelever med 26 pct. Regionerne Hovedstaden og Midtjylland har næst flest begge med 23 pct. Regionerne Sjælland og Nordjylland har færrest med hhv. 15 og 12 pct. 5.3 Holdelever Regionerne Hovedstaden og Midtjylland har de fleste holdelever med hhv. 26 og 25 pct. af det samlede antal holdelever i hele landet. I den anden ende af skalaen er Region Nordjylland med 12 pct. 5.4 Aktiviteter pr. cpr-elev På landsplan følger de elever i gennemsnit 1,5 hold, hvilket er et lille fald i forhold til sidste år, hvor det var 1,6 hold 7. Antallet er størst i Tårnby Kommune, hvor en elev i gennemsnit følger tre aktiviteter. 4 Fanø kommunale ungdomsskole med hhv. 44 elever. 5 Læsø Ungdomsskole med hhv.62 elever. 6 Samsø Ungdomsskole med hhv.97 elever. 7 Se Ungdomsskolestatistik skoleåret 2005/06 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 18 af 33

19 Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter regioner 2006/07 Region Antal skoler Antal kommuner Antal cprelever Cprelever pr. skole Antal holdelever Holdelever pr. cprelev Cprelever i pct. Holdelever i pct. Hovedstaden ,7 23,3 26,0 Sjælland ,4 15,2 14,3 Syddanmark ,3 26,1 23,0 Midtjylland ,6 23,0 24,6 Nordjylland ,5 12,3 12,1 I alt: ,5 100,0 100,0 5.5 Elevalder Den regionale fordeling af aldersgrupperne varierer i nogen grad, således at regionerne Nordjylland og Syddanmark har den relativt største andel af elever under 14 år på hhv. 28 og 27 pct. mens Region Midtjylland har den mindste andel af helt unge med 21 pct. jf. tabel 5.2. Andelen af elever over 18 år er mellem 2 og 3 pct. Andelen er størst i Region Midtjylland, hvor ud af de elever er over 18 år og mindst i Region Nordjylland, hvor det er 314 ud af de elever. De årige er ungdomsskolens primære målgruppe og er, som tidligere nævnt, den største aldersgruppe på landsplan. Denne er forholdsmæssigt størst i Region Midtjylland og mindst i Region Nordjylland med hhv. 75 og 71 pct. Den ligger mellem 71 og 75 pct. af det samlede antal elever i ungdomsskolen. Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter regioner 2006/07 Region Under 14 år 14 til 18 årige 18 år og over Total Under 14 år i pct 14 til 18 årige i pct 18 år og over i pct Hovedstaden ,0 72,3 1,7 Sjælland ,3 73,4 2,4 Syddanmark ,4 70,6 1,9 Midtjylland ,3 75,2 3,4 Nordjylland ,8 70,6 1,6 I alt: ,3 72,5 2,2 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 19 af 33

20 6. Undervisningen 6.1 Almen undervisning Elever i folkeskolen kan henvises til undervisning i et valgfag eller tilbudsfag i ungdomsskolen, hvis undervisningen ikke kan gennemføres i folkeskolen på grund af fx for få elever. Tilsvarende gælder, hvis der mangler lærerkræfter, lokaler eller udstyr til undervisningen. De almene fag kan omfatte alle emner, hvori unge måtte ønske undervisning i deres fritid, og som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål. De dækker over holdundervisning, der udbydes under forskellige fagområder. Typisk er fagene præget af mere praktisk og hobbymæssig karakter, hvor man kan lære at sy, fremkalde film osv. Underviserne på de almene fag er ofte faguddannede og har kun en mere sporadisk tilknytning til ungdomsskolerne. De er typisk timelønnede. De almene fag udgør langt størstedelen af undervisningstimerne på ungdomsskolerne. Samtlige ungdomsskoler har i skoleåret 2006/07 elever (knapt ), der følger den almene undervisning. Ifølge tabel 6.1 er tilslutningen til de almene fag på ungdomsskolerne steget indtil 2004/05. Fra 2004/05 til 2006/07 har der have været en nedgang på 13 pct. I 2006/07 udgør de almene fag en andel på 83,3 pct. af ungdomsskolernes samlede virksomhed målt ved holdelever. I 2002/03 var det 84 pct. Deltagerne på de sociale områder er steget fra i 2002/03 til i 2006/07, dvs. elevantallet er mere end tredoblet. Derudover er de mest populære almene fag stadig de kunstneriske samt natur- og sundhedsfag. Interessen for de håndværksmæssige og samfundsmæssige fag ser ud til at være faldet. Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 UNI C Statistik & Analyse, 27. november 2008 Side 20 af 33