Aalborg Universitet. Uren pædagogik Pedersen, Lene Tanggaard. Published in: På vej... Analyse og perspektiver i heltidsundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet. Uren pædagogik Pedersen, Lene Tanggaard. Published in: På vej... Analyse og perspektiver i heltidsundervisningen"

Transkript

1 Aalborg Universitet Uren pædagogik Pedersen, Lene Tanggaard Published in: På vej... Analyse og perspektiver i heltidsundervisningen Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Tanggaard, L. (2012). Uren pædagogik: Inspiration til ungdomsskolerne. I M. Hansen, M. Bjarne, & E. B. Pedersen (red.), På vej... Analyse og perspektiver i heltidsundervisningen. (1 udg., Vol. 1, s ). Odense: Dansk Aften- og Ungdomsskole Forening. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: september 20, 2015

2 PÅ VEJ... ANALYSE OG PERSPEKTIVER I HELTIDSUNDERVISNINGEN På vej... Marts

3 Indhold Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 10: Side 12: Side 14: Side 16: Side 19: Side 23: Side 27: Side 30: Sdie 33: Forord v. sekretariatschef Ejnar Bo Pederen Lovgrundlag Formål og mål - Overordnede mål Lokale mål På vej mod uddannelse Med målet for øjet v. Jan Larsen, KL En vigtig niche v. Jørgen Søndergaard, formand for Skolerådet Undervisningen - Pædagogik og didaktik Uren pædagogik v. Lene Tanggaard, Aalborg Universitet Udviklingsområder for heltidsundervisningen v. Kristine Cecilie Zacho Pedersen, EVA Undervisningen - Værksteder og køn Fremmøde og fravær Appendix A - Spørgsmålene På vej... Analyse og perspektiver i heltidsundervisningen Udgivet af Ungdomsskoleforeningen marts 2012 med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriet. Skrevet og redigeret af Mikael Hansen, Bjarne Mouridsen og Ejnar Bo Pedersen (ansv.) Modelfotos: Mikael Hansen. Tak til Holbæk Ungdomsskole og Nyborg Ungdomsskole 2 På vej... Marts 2012

4 Forord Af sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen I november 2010 udsendte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af Ungdomsskolens heltidsundervisning. Rapporten er udarbejdet for Skolerådets formandskab og er den første samlede evaluering af ungdomsskolernes heltidsundervisning. Har eleven sagt ja til at være elev hos os, har vi også sagt ja til, at vi vil hjælpe, hvis der er problemer. Og det gør vi meget langt. (Korsløkke Ungdomsskole) Rapporten er stadig aktuel og kan downloades fra EVAs hjemmeside: Udfordringen Evalueringen har generelt stor ros til den indsats, der foregår i heltidsundervisningen. Men den peger også i sine hovedkonklusioner på nogle udviklingspotentialer herunder tre centrale emner: EVA-undersøgelsen skal i vores objektiv bruges til at hæve overlæggeren i Heltidsundervisningen. Hvis vi som skoleform skal overleve både økonomisk krise og inklusion, er det vigtigt, at vi i langt højere grad nærmer os hinanden og udvikler os i samme retning. (Horsens Ungdomsskole) at der er manglende synlighed af mål for undervisningen og skoleformen, at der er et markant lavere antal unge, der kommer videre i uddannelse efter skolegang i heltidsundervisningen herunder især piger, og at lærerrollen ikke alle steder er tilstrækkeligt professionaliseret, hvad angår pædagogik og didaktik Den udfordring tager Ungdomsskoleforeningen og ungdomsskolerne gerne op. Denne publikation, som henvender sig til ledere og undervisere i heltidsundervisningen, skal ses som et led heri. Indhold Den tager afsæt i en spørgeskemaundersøgelse samt interviews med udvalgte heltidsundervisninger. Der blev udsendt spørgeskemaer til alle de heltidsundervisninger, Ungdomsskoleforeningen har kendskab til, og der indkom svar fra ca. 20 skoler med heltidsundervisning inden for den skolepligtige alder svarende til halvdelen. De stillede spørgsmål vil kunne ses i Appendiks A. Endvidere indeholder publikationen relevante artikler fra eksterne samarbejdspartnere: Jan Larsen fra Kommunernes Landsforening kommenterer EVA s rapport og giver KL s syn på ungdomsskolernes heltidsundervisning. Skolerådets formand, Jørgen Søndergaard skriver om heltidsundervisningens pædagogiske kompetencer. Professor ved Aalborg Universitet Lene Tanggaard redegør for den urene pædagogik et begreb, hun selv har været med til at introducere. Kristine Cecile Zacho Pedersen fra EVA uddyber nogle af pointerne i evalueringen, nemlig om kønsproblematikken og behovet for didaktisk og pædagogisk udvikling. Læsevejledning Det er vores intention, at artiklerne og pointer fra undersøgelsen skal indgå i en fortsat dialog om områder, ungdomsskolerne allerede er i gang med at udvikle. Vi har derfor valgt at disponere, så undersøgelsens svar med tilhørende refleksioner og de eksterne bidrag, supplerer og kommenterer hinanden. Vi indleder med at se på formål og mål for heltidsundervisningen herunder arbejdet med at hjælpe de unge videre i uddannelse. Derefter følger afsnit om den anvendte pædagogik og didaktik samt om værksteds- og aktivitetstilbud. Endelig følger et afsnit om fraværsproblematikken. Undervejs har vi prøvet at uddrage nogle gode idéer til inspiration og stille spørgsmål til videre refleksion og diskussion blandt lærere og ledere i heltidsundervisningen enten på egen skole, sammen med samarbejdspartnere eller i Ungdomsskoleforeningens netværk på området. I den forbindelse er der på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside oprettet et diskussionsforum for heltidsundervisning. Se mere på: På vej... Marts

5 Lovgrundlag Lovgrundlaget for ungdomsskolernes heltidsundervisning findes i såvel Folkeskoleloven som Ungdomsskoleloven. I førstnævntes Kapitel 5 9 hedder det bl.a. (vores fremhævelse): Stk. 4. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. 54. Og i 33: 33. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Stk. 3. Undervisningspligten kan endvidere efter det 7. klassetrin opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om ungdomsskoler samt ved deltagelse i undervisningsforløb i henhold til 9, stk. 4. I Ungdomsskolelovens 3 står tilsvarende at læse: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbudet desuden skal omfatte: 2) Heltidsundervisning. 4 På vej... Marts 2012

6 Formål og mål Heltidsundervisningen er en del af ungdomsskolens samlede virke. Heltidsundervisningen hjemler sig derfor i ungdomsskolens formål, der er en bred rammelov, som giver mange mulige tilrettelæggelser efter lokale forhold. Vi vil i dette afsnit undersøge, hvordan heltidsundervisningerne selv opfatter deres formål. Der kan være et overordnet og formuleret formål dækkende for kommunen, ungdomsskolen eller for heltidsundervisningen og der kan være daglige mål for undervisningen. Overordnede mål I vores undersøgelser har vi modtaget et par beskrivelser af formålet for heltidsundervisningen i et bredt perspektiv. Vi har her indsat det ene svar, som, vi vurderer, er dækkende for langt de fleste heltidsundervisninger: Heltidsundervisningen i Ung Egedal er et alternativt kommunalt skoletilbud til unge på klassetrin, der ikke får det fulde udbytte af skolegangen i folkeskolen. Ifølge folkeskoleloven kan undervisningspligten opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisningen i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om ungdomsskoler. Ungdomsskolens heltidsundervisning blev indført i 1975 i forbindelse med udvidelsen af undervisningspligten fra syv til ni år og med det formål at åbne mulighed for, at elever, der har behov for en anden undervisning end folkeskolens, kan opfylde deres undervisningspligt ved deltagelse i ungdomsskolens heltidsundervisning, uden at der skal særlig tilladelse hertil. Dog er ungdomsskolens heltidsundervisning ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fagrække, læseplaner, timeopdeling m.m., hvilket giver ganske særlige muligheder for udformning af undervisningstilbud. Det betyder at heltidsundervisningen kan lade en række praktiske opgaver, der kan motivere indlæringen af det teoretiske stof, indgå i undervisningen. at undervisningen kan tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den enkelte elevs evner, manglende kundskaber, faglige huller og særlige interesser og ønsker. Ifølge ungdomsskolebekendtgørelsen af 20. november 1990 skal heltidsundervisningens indhold stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og give eleverne de samme muligheder for en alsidig udvikling og kendskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. I heltidsundervisningen tilrettelægges skoledagen i et vist omfang utraditionelt med hensyntagen til den enkelte elevs behov. Undervisningen vægter i høj grad at bibringe eleven selvtillid og social forståelse samt at udvikle såvel teoretiske, faglige som praktiske kompetencer hos eleven. (Ung Egedal) Der er andre formål, der fanges af de lokale forhold: Et svar henviser til Børn og Unge-områdets mål. Et svar peger på ungdomsskolens formål. Et svar vedhæfter den driftsaftale, der foreligger mellem forvaltning og heltidsundervisningen, der rummer et overordnet billede af heltidsundervisningens formål. De indkomne svar giver ikke et samlet klart svar på heltidsundervisningens generelle formål og kommunale rolle. Dette kan indikere, at evalueringsrapporten har ret, når den konkluderer, at heltidsundervisningens formål står svagt. Men at formålet ikke er tydeligt formuleret, betyder modsat ikke, at det ikke er findes, og at der ikke ageres efter det i det daglige virke. Der kan derfor være brug for, at tydeliggøre og formulere sammenhængen med den daglige indsats og de overordnede mål. På vej... Marts

7 ? Hvordan ser du heltidsundervisningen som en del at det kommunale tilbud? Hvordan ser du heltidsundervisningen som en del af ungdomsskolens tilbud? Lokale mål Selv om det overordnede formål måske er utydeligt formuleret, kan indsatsen sagtens have såvel formål som konkrete mål. Vi har analyseret de indkomne svar vedrørende den aktuelle heltidsundervisnings mål, som skematisk set kan opstilles som hosstående. Næsten alle svar anfører, at de ser det som deres formål at være en del af de unges uddannelse eller gøre dem tilstrækkeligt uddannelsesparate. Den ene skole, der ikke angiver det i formålet, beskriver i andre dele af sit svar vigtigheden af uddannelse og erhvervspraktikker, hvorfor det må betragtes som et mål for undervisningen. De seneste års fokus på 95 % målsætningen har en stor gennemslagskraft og skal her ses i sammenhæng med klar til voksenliv og selvforsørgende som to andre meget væsentlige værdier for det daglige arbejde med de unge. Elevgruppen er, som EVAs rapport også påpeger, på mange måder svag. At give eleverne et perspektiv på egne evner og ressourcer, er derfor et vigtigt element i undervisningen. Kan elevgruppen blive selvforsørgende, skabe sig et voksenliv, og når tiden er moden til det få børn, der ikke får sin skolegang i en heltidsundervisning, er meget nået. I det perspektiv bliver et 2-tal eller et 7-tal i en afsluttende danskprøve af mindre vigtighed. Næsten alle heltidsundervisninger afslutter undervisningen med Folkeskolens Afgangsprøve. Ifølge loven skal der gives prøve i dansk, matematik og engelsk. At det ikke er alle, der markerer dette som et formål, kan skyldes, at det ikke er så nærværende på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev foretaget. Havde vi spurgt i maj/juni, hvor prøveafviklingen er mere nærværende, havde vi måske fået et anderledes vægtet svar. Ungdomsskoleforeningen har ved møder med heltidsundervisninger erfaret, at der ihærdigt arbejdes med afsluttende prøver for eleverne. Men eleverne føler sig ofte usikre og svage. De har ikke brug for yderligere skolenederlag og kan af den grund trække sig fra prøverne. Skolerne arbejder på at give eleverne mulighed for at tage prøverne, og give eleverne gode oplevelser ved prøvesituationen. Selv om eleverne i heltidsundervisningen får en succesoplevelse, er de oftest i deres hidtidige skoleforløb kommet så langt bagefter, at det ikke er muligt for dem at opnå høje karakterer. Den korte skolegang i heltidsundervisningen kan ikke redde et helt skoleforløb, der er gået skævt. Det er derfor ikke overraskende, når EVA s rapport peger på, at elevgruppen ikke opnår iøjnefaldende resultater ved prøverne. Der er fokus på prøveafviklingen i heltidsundervisningerne, men qua elevernes ofte dårlige skolemæssige baggrund, er det så at sige også op ad bakke. Særligt hvis det personlige fundament står svagt og skal styrkes i takt med, at der kan lægges faglig viden på. For mange heltidsundervisninger er opbygning af elevernes selvværd og selvtillid derfor væsentligt. Der skal være noget personlighed at bygge på, ligesom selvværd og selvtillid er faktorer, der fremmer indlæring. Endvidere vægtes også social forståelse som et vigtigt mål. Forståelse for og indlevelse i sine omgivelser og i andre mennesker er vigtige faktorer også i et efterfølgende uddannelsesforløb eller jobsituation. Det samme gælder konfliktløsning. 6 På vej... Marts 2012

8 Hvor feltet er tomt er der ikke i indkomne svar registreret tilkendegivelse. Manglende svar kan være aktive valg eller forglemmelse På vej... Marts

9 Sund kost og kriminalpræventivt arbejde bliver også prioriteret i nogle heltidsundervisninger. Mange heltidsundervisninger har køkken og madordning, for at eleverne trænes i selv at lave sund og god mad. Undersøgelser og erfaringer viser, at sund kost fremmer indlæringsmulighederne. Konklusion EVAs rapport konkluderer, at der ikke er klare mål for heltidsundervisningens rolle. Men denne undersøgelse viser, at der er en lang række underordnede mål for eleverne, der står klart. Disse mål ser formentligt anderledes ud end tilsvarende mål for almindelige folkeskoleelever, der ikke i samme omfang bakser med de samme personlige eller sociale problemstillinger som heltidsundervisningens elever. Som en heltidsundervisning påpeger, er det dog vigtigt at fastholde, at der er tale om undervisning: Som udgangspunkt er det et skoletilbud og ikke et socialpædagogisk tilbud (KKU) Heltidsundervisningens mål: at gøre de unge uddannelsesparate, så flere unge får en uddannelse at afslutte med folkeskolens afgangsprøve at gøre de unge selvforsørgende og klar til et voksenliv at opbygge elevernes selvværd og selvtillid og give dem øget social forståelse Der kan være brug for en bedre sammenkobling af målene med den daglige undervisning og det overordnede formål med heltidsundervisningen, som det findes beskrevet i lovgivning og lokale politikker? Hvordan er formålet for heltidsundervisningen på din skole formuleret? Hvilke mål arbejder du efter i heltidsundervisningen? Harmonerer det med de overordnede mål, som de er formuleret i lovgivning og lokale politikker? 8 På vej... Marts 2012

10 På vej... Marts

11 På vej mod uddannelse I de senere år har der været bred politisk enighed om, at så mange unge som muligt skal have en uddannelse. Vi har derfor i undersøgelser spurgt særskilt ind til heltidsundervisningen som en forberedelse til videre uddannelse og som overgang til en ungdomsuddannelse. Alle svar peger på, at der er stort fokus på efterfølgende uddannelse af elever indskrevet i heltidsundervisningen. Der henvises således til praktik, brobygningsforløb, præsentationskurser, uddannelsesaftaler, EGU-forløb mv. Vejledningen er en integreret del af undervisningen og har fået større fokus de seneste år. Heltidsundervisningernes begrænsede elevantal gør det en overkommelig, men vigtig opgave at følge sine elever årene efter heltidsundervisningen. Endvidere samarbejdes der massivt med UU, der er det centrale omdrejningspunkt for uddannelsesvejledningen. Der samarbejdes også med erhvervsskolerne om skolepraktikker og glidende overgange, så eleverne ikke mister motivationen for at gennemføre uddannelse. Der tilrettelægges individuelle forløb efter den unges muligheder og ønsker, hvilket er med til at forbedre chancerne for en vellykket uddannelse, påpeges det. Mange drenge vil være mekanikere og en del piger vil være frisører. Begge dele er stort set lige umulige, og her kommer en realistisk vejledning ind i billedet. Det kan godt være vi i nuet ødelægger en drøm, men et realistisk valg, der passer til såvel evner hos den enkelte som mulighed for at komme i reelt arbejde er vigtige ingredienser i fastholdelse. (Horsens Ungdomsskole) Mange steder etableres der via praktik lærepladser, hvor eleven også efterfølgende følges tæt. En skole har to perioder med praktik i 14 dages forløb. Heltidsundervisningerne angiver, at de har særligt fokus på at få de unge igennem skolen og godt videre i uddannelsessystemet. Eleverne er i forvejen ofte svagt stillede og har brug for særlig opmærksomhed for at fastholdes i de tilbud, de gives. På et presset arbejdsmarked er elevgruppen særligt følsom for yderlige stigmatisering. Efterværn og opfølgning på elevgruppen er nødvendigt. Blandt de nævnte metoder er: Et tæt samarbejde med UU Samarbejde med erhvervsskoler angående skolepraktikker og glidende, individuelle overgange Praktikforløb som evt. kan føre til lærepladser Mentorordning og efterværn, så eleven følges i sit videre forløb 10 På vej... Marts 2012

12 Der er mentorordninger og efterværn, der samler op. Der er eksempler på mentorer, der følger med til ungdomsuddannelsernes kontaktlærere, og sørger for overdragelse af relevante oplysninger mv. Men der er også i et enkelt svar peget på, at der netop ikke er ordninger, der hjælper i overgangene. En heltidsundervisning fortæller, at de har til huse ganske tæt ved erhvervsskolen og altid har døren åben for, at tidligere elever kan droppe ind, hvis noget skulle gå galt på den nye skole. En anden heltidsundervisning har en fast træffetid et par timer hver tirsdag, som har været kendt i flere år en procedure der sikre forudsigelighed og tryghed for de afleverede elever. En heltidsundervisning påpeger, at de bruger meget tid på at sørge for, at den unge vælger rigtigt første gang, da det i sig selv hæver succesraten.? Hvad gør din heltidsundervisning for at hjælpe de unge videre i uddannelsessystemet? Hvem samarbejder I med om at lette overgangene? Hvordan følger I de unge i deres videre forløb? På vej... Marts

13 Ungdomsskolerne og dermed også heltidsundervisningerne er kommunalt funderet. Derfor har vi bedt Kommunernes Landsforening om at reflektere over heltidsundervisningens formål og rolle i uddannelsesbilledet samt EVA-rapportens konklusioner. Med målet for øje Af konsulent Jan Larsen, Kommunernes Landsforening (KL) KL er meget optaget af, at folkeskolen skal være mere inkluderende, end den er i dag. Udgangspunktet er, at flere elever skal lære mere, og det skal bl.a. ske gennem en styrkelse af almenundervisningen. Derfor er det også en grundlæggende præmis, at de elever, som har særlige behov, i videst muligt omfang skal tilgodeses såvel fagligt som socialt i folkeskolen. EVA s evaluering af ungdomsskolernes heltidsundervisning bekræfter, at mange af de unge, som benytter sig af ungdomsskolens heltidsundervisning, har en svag socialøkonomisk baggrund. Men grundlæggende er der for mange børn, som ikke får nok ud af folkeskolens undervisning, og det skal laves om. Læring og relationsarbejde KL er meget enige med flere af EVA s konklusioner og anbefalinger. KL ser det som et væsentligt problem, at der ikke er tilstrækkelig fokus på et tydeligt mål og på en skriftlig og systematisk opfølgning på elevernes faglige og personlige udvikling. KL er uenig i den opfattelse, at man først kan lære faglighed, når/hvis der er skabt relationer mellem elev/elev og elev/lærer. KL ser læring og relationsarbejdet som hinandens forudsætninger og ser netop denne synergi som én af ungdomsskolens heltidsundervisnings store udfordringer. På trods af elevernes faglige og sociale baggrunde er andelen af elever, som formår at gennemføre en ungdomsuddannelse, alt for lav. Hvis målet er, at eleverne skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, som selvfølgelig kræver en vis form for faglig indsigt, må det være det mål, som underviserne skal have i sigtekornet, når de planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen. Passende udfordringer Den seneste forskning indenfor læring siger bl.a. følgende: Læringens forandringsprojekt glider bedst, hvis eleverne udfordres lige tilpas: Så arbejder hjernen optimalt. Det er vigtigt, at udfordringerne hverken er for svære eller for lette - udfordringer med mestringsmulighed er vigtige for børn og unges udvikling. De lærer simpelthen mest, hvis de møder masser af den slags tilpasse udfordringer, som de har mulighed for at klare, hvis de strenger sig lidt an. Hvis børn og unge ikke får udfordringer kan det føre til alvorlige negative mentale tilstande som depression og hvis udfordringerne er for store så kan der faktisk ske det samme. Det gælder om at finde barnets nærmeste zone for udvikling og give udfordringer, der passer til det. (gode gamle Vigotsky) Tydelige, meningsfulde og letforståelige mål og rammer understøtter læringssituationer, hvor eleverne arbejder koncentreret og engageret med tilpasse udfordringer. Alle børn har en række positive karaktertræk. Det er en godt idé at tage afsæt i dem, når barnet skal udfordres og lære noget nyt. Nogle børn er fx være socialt intelligente, venlige og ydmyge. Andre er fx opfindsomme, udholdende og humoristiske osv. Når et barn får at vide, at det var rigtig godt, at det i en læringssituation var nysgerrig, opfindsom og udholdende, oplever barnet sig set og positivt imødekommet. Barnet bliver opmærksomt på, hvad det er god til. Når barnet anerkendes for sin indsats og sit engagement får det lyst til at yde endnu mere næste gang, det får en lignende opgave. Det fremmer med andre ord barnets indre motivation og styring. Ydre motivation (fx karakterer eller ros) kan være nødvendig som motor for udvikling, men skal føre til indre motivation på sigt. Men meget tyder altså på, at feedback med fokus på indsats og engagement vil føre til mere læring. Nysyn I udspillet Nysyn på folkeskolen peger KL på behovet for, at folkeskolens elever møder en helt ny overbygning. I dette læringsmiljø sætter eleverne sammen med lærere og forældre mål for deres læring. Elevernes læring og målopfyldelse bliver fulgt op gennem hyppige samtaler med læreren. Selv om den enkelte elevs læring er i centrum, er elevens tilknytning til fællesskabet også en meget vigtig forudsætning. Forskning viser nemlig, at motivation, selvværd og deltagelse i fællesskaber er en forudsætning for, at eleverne lærer. Også i ungdomsskolens aktiviteter er der behov for fællesskaber og for at følge den enkelte elevs læring. 12 På vej... Marts 2012

14 KL finder, at det er vigtigt, at ungdomsskolens aktiviteter og heltidsundervisning bygger på de samme overvejelser. Forventningen vil være, at heltidsundervisningen er godt på vej med en organisering, der ligner den, der lægges op til. Men det er nødvendigt at tænke igennem, om heltidsundervisningen organiserer sig, så det passer til elevgruppen. Lærerkompetencer Der er ikke i lovgivningsmæssig forstand formelle kvalifikationskrav til lærere i ungdomsskolen. Det er fortsat vigtigt at fastholde dette særkende for at give ungdomsskolen vide muligheder for at tilrettelægge sine tilbud. Men der skal være fokus på, hvilke kompetencer hos lærerne, der giver den bedste læring hos eleverne. Forskningsresultater viser, at det især er lærerens kompetencer til at indgå i sociale relationer til de enkelte elever, klasseledelseskompetencer og didaktiske kompetencer, der giver de bedste resultater. KL finder derfor, at det er nødvendigt at udvikle ungdomsskolens medarbejderkompetencer jf. ovenstående. Løbende evaluering Der skal skabes mål og rammer for en kultur, der fremmer dokumentation og evaluering. Tilsammen skal det sikre, at elever og lærere løbende afklarer, hvilken undervisning og træning eleven har behov for, at der aftales mål for eleven, og at der hele tiden følges op disse mål. Samtidig skal undervisningens indhold og form løbende varieres, så den passer til elevens skiftende og forskellige behov. I dette arbejde skal ungdomsskolen inddrage og samarbejde med forældrene i nødvendigt omfang. Ungdomsskolens ledelse er afgørende for lærernes muligheder for at udnytte deres kompetencer. En nødvendig del Ungdomsskolernes heltidsundervisning har en vigtig rolle i forhold til målet om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolens heltidsundervisning lykkes først for alvor, når eleverne har gennemført en ungdomsuddannelse. KL ser derfor ungdomsskolens virksomhed som en nødvendig del af det kommunale tilbud et tilbud, der skal være med til at sikre optimale muligheder for børn og unge i kommunen. Men ungdomsskolen skal også være bevidst om, at folkeskolens og jeres største succes sandsynligvis har den konsekvens, at jeres undervisning på sigt bliver overflødig. På vej... Marts

15 Ungdomsskolernes heltidsundervisning blev evalueret på foranledning af Skolerådet. I denne kommentar, som tidligere har været bragt i Københavns Kommunes Ungdomsskoles nyhedsbrev akkurat reflekterer formanden for Skolerådet over heltidsundervisningen. En vigtig niche Af Jørgen Søndergaard, formand for Skolerådet og direktør for SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Ungdomsskolernes heltidsundervisning er en niche i det danske skolesystem. En evaluering af heltidsundervisningen foretaget af EVA sidste år bekræftede, at ungdomsskolernes pædagogik virker på unge, der er umotiverede og i fare for at droppe ud af uddannelsessystemet. Ungdomsskolernes klare fokus på at motivere de unge og få dem videre i uddannelsessystemet bør foldes ud. Derfor skal de erfaringer, som ungdomsskolerne har med at arbejde med umotiverede unge, ikke blot leve deres eget liv i nichen. De gode erfaringer bør løftes over i folkeskolen. Nogle elever i overbygningen vil i høj grad kunne profitere af en ungepædagogik, der tager afsæt i den sociale og personlige udvikling. Ungdomsskolerne repræsenterer måske nok en niche. Men det er således en vigtig niche, som vi skal lære af. Ungdomsskolerne har udviklet nogle specialpædagogiske kompetencer, der er målrettet umotiverede teenagere. Der skal med andre ord, i højere grad end tilfældet er, samarbejdes mere om de svageste elever i folkeskolen. Ungdomsskolerne deler skæbne med andre skoleformer, der har specialiseret sig i, og udviklet en særlig pædagogik til, en bestemt målgruppe. Pædagogikkens kerne ligger i at styrke de sociale og personlige kompetencer, og det er værdifuldt, når målet er, at eleverne skal udvikle sig fagligt og få skolelysten tilbage. Jeg ser gerne, at man i ungdomsskolerne videreudvikler dette pædagogiske ståsted og fokuserer endnu mere på at skabe et samspil mellem det sociale og det faglige. Faren kan være, at elevgruppen pludselig bliver for speciel og kommer for langt fra normaliteten. Ungdomsskolernes styrke er dog, at de unge typisk kun er der midlertidigt. Man har med andre ord fokus på, at de unge så vidt muligt skal tilbage til det normale uddannelsessystem.? Hvordan fungerer samspillet mellem det sociale og personlighedsudviklende arbejde og det faglige læring i din heltidsundervisning? Hvordan vægter I dem i forhold til hinanden? 14 På vej... Marts 2012

16 På vej... Marts

17 Undervisningen pædagogik og didaktik En af ungdomsskolens og heltidsundervisningens store styrker er det frie lærervalg, der giver mulighed for at ansætte undervisere med andre tilgange og baggrunde og dermed med andre kompetencer, som kan være nyttige i forhold til elevgruppen. Gode resultater skabes af mennesker, som indgår i velfungerende relationer i et inkluderende og anerkendende arbejdsfællesskab. At vælge en positiv og anerkendende tilgang er første skridt i den retning. (Ung Egedal) Som det fremgår af det efterfølgende indlæg fra Kristine Cecilie Zacho Pedersen, påpeger evalueringsrapporten fra EVA, at dette også nødvendiggør et særligt fokus på udviklingen af undervisernes didaktiske og pædagogiske kompetencer. I den pædagogiske debat fremkommer der teser, der afprøves, udvikles og udfases, når bedre eller nye strømninger tager over. I de svar vi har modtaget fra heltidsundervisningerne fremgår det, at den anerkendende pædagogik både er et buzz-word og konkret praksis på mange skoler. Her er nogle citater: Det pædagogiske grundlag for Heltidsundervisningen på Ung Egedal tager sit udgangspunkt i en anerkendende tilgang i relation til vores elever. Mennesker motiveres bedst til udvikling, når vi arbejder mod et positivt mål. Vi gør op med problemtænkningen til fordel for ressourcetænkningen. (Ung Egedal) Vi anvender ligeledes LP-modellen, anerkendende og inkluderende pædagogik. Vi har overskuelige rammer og regler. Vi planlægger undervisningen ud fra den enkelte elevs behov herunder eneundervisning rettet mod inkludering i gruppen. Vi kører projektforløb og gruppearbejde for dem, der er klar til det. (Fåborg-Midtfyn Ungdomsskole) I vores personalegruppe: ser vi, at der i ethvert samspil er noget positivt, og noget der kan bygges videre på evner vi at tillade andre oplevelser af virkeligheden, og vi evner at favne flere forståelser, sandheder og betydninger fokuserer vi på ressourcerne og værdierne i stedet for at fokusere på problemerne dette betyder ikke, at der lægges låg på problemerne forstår vi, at der bag enhver adfærd er en positiv hensigt registrerer vi i stedet for at vurdere kan vi skelne mellem at anerkende og acceptere Pædagogikken og tilgangen retter sig altså efter den unge. En anden heltidsundervisning beskriver sin pædagogik således: Der tages udgangspunkt i den enkelte unges aktuelle personlige kompetence, der søges videreudviklet på en lang række områder. Der skal udarbejdes individuelle handleplaner for indsats fagligt og personligt samt med fokus på fremtidsmuligheder. Der arbejdes ud fra et positivt og forpligtende samarbejde mellem den unge og personalet. Udgangspunktet - for pædagogikken og tilrettelæggelse heraf - er den enkelte unges individuelle standpunkt, fagligt, socialt, og personligt, der bl.a. afdækkes via en elevjournal. Ofte vil det at skabe motivation for indlæring være den første opgave, idet de unge i heltidsundervisningen ofte kendetegnes ved, at de igennem lang tid ikke er indgået aktivt i den faglige indlæring. Den anvendte pædagogik for de unge vil som følge heraf være klare og tydelige krav til såvel den sociale, den faglige og personlige indlæring, støtte til at håndtere sociale, faglige og personlige problemstillinger, træning i at indgå og overholde forpligtende aftaler, samt en indbygget konsekvens, dersom forpligtende aftaler ikke overholdes. (Randers Ungdomsskole) Dette fokus på den enkelte elevs personlige forudsætninger og det individuelle ansvar på den enkelte for at leve op til nogle ofte usynlig krav, er en klar afspejling af tidens tendenser, der siver igennem skolesystemet i disse år. I denne heltidsundervisning har man differentieret i en personligt og et gruppeorienteret perspektiv: Pædagogikken tilrettelægges på 2 niveauer dels det individuelle og dels det gruppeorienterede. På det individuelle niveau lægges der fx vægt på at tage problemstillinger op med den enkelte unge i relation til at overholde aftaler, mødetider og regler på praktiksteder og i klassen samt den enkelte unges adfærd i forskellige sammenhænge. 16 På vej... Marts 2012

18 På det gruppeorienterede niveau fokuseres der - bl.a. igennem træning og øvelser - på gruppens/klassens måde at fungere på indbyrdes. Dette kan fx ske igennem øvelser med et socialt og forpligtende ansvar. Endvidere indgår og afprøver de unge de demokratiske regler og processer i forbindelse med elevrådets aktiviteter. Det er vigtigt i pædagogikken at være handlings- og konsekvensorienteret. På skolen arbejder vi med dialogen. Vi forsøger at perspektivere den unges handlinger, og tydeliggøre konsekvenserne af handlingerne. Gennem undervisning i Ny Start, et socialt træningsprogram, vises de unge konstruktive handle- og konfliktløsningsmetoder. (Randers Ungdomsskole) Flere heltidsundervisninger peger på, at lærerne har en professionel tilgang til fagligheden, der udvikles gennem kursusvirksomhed, individuelt og i lærergruppens eksterne supervision. Der afvikles ligeledes interne kurser, der styrker fagligheden og lærerens personlige kompetencer. Andre steder fremgår det ikke, at der er fokus på den pædagogiske udvikling. Lærerne har jo en lærereksamen som grundlag - eller der samarbejdes med naboheltidsundervisningen, hvor gode idéer udveksles og udvikles. EVA foreslår i sin evaluering, at lærerne systematisk skal uddannes og efteruddannes. Det er en anbefaling skolerne sikkert har taget til sig, men som kræver budgetmæssige ændringer for at kunne implementeres. Pædagogiske metoder Ungdomsskolernes heltidsundervisning benytter sig ikke af én enkel pædagogisk metode og tilgang i mødet med de unge. De meste benyttede metoder synes at være: Anerkendende pædagogik Inkluderende pædagogik LP-modellen Alm. værkstedspædagogik Konklusion Vi kan konkludere, at nyere strømninger som anerkendende pædagogik er almindeligt udbredt, men at andre systematiske metoder også benyttes i praksis. Det vigtigste er dog ikke, om pædagogikken er ny, men at den fungerer for den konkrete undervisningspraksis, der er i heltidsundervisningen. Almindelig værkstedspædagogik lever i den forbindelse måske et mindre anerkendt liv, da metoden næppe er underlagt samme teoretiske termer og formidlingsbar kompleksitet. Gennem møder med skolerne har Ungdomsskoleforeningen erfaret, at der også gøres flittig brug af den såkaldte LP-model. LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse, der er et pædagogisk værktøj til at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos elever. Der kan altså konstateres at der arbejdes med flere pædagogiske modeller, der tilfredsstiller de lokale krav til en sammenhængende pædagogik. Der er således ikke ét system, der er valgt frem for andre, eller et, der erfaringsmæssigt har givet det bedste resultat, eller nået størst udbredelse ved systematisk valg. På vej... Marts

19 Ny målgruppe? Et andet aspekt af dette er, at udfordringerne kan være forskellige. En heltidsundervisning har således peget på, at elevernes baggrund og sammensætning har ændret sig over årene, så flere i dag har diagnoser eller måske kræver behandling: Oprindeligt var det skoletrætte elever, der havde slået sig på skolesystemet. De elever, der visiteres til skolen i dag, er elever, som er behandlingskrævende. Dvs. elever som har: diagnoser og er medicineret som er kriminelle (eller på vej til en kriminel løbebane) elever, som kræver undervisning i social træning/har dårlig adfærd som kræver én til én i mange situationer som kan udvise udadreagerende, aggressiv, urolig og indimellem truende adfærd har personlige problemer - egne eller familiens har begrænset tillid til voksne har en dysfunktionel familie eleven gør, hvad der passer eleven, retter sig ikke efter voksnes anvisninger og indordner sig ikke efter regler. færdes i marginaliserede grupper har oprettet en socialsag på kommunen Dette stiller store krav til forudsigelighed, struktur og tydelige, robuste voksne. Dagligdagen er derfor præget af skemaer, som følges, at eleverne i god tid adviseres om ændringer og nye ting, at klasseværelserne er indrettet med bokse, så eleverne opnår mest muligt ro til fagligt arbejde, og at der altid er mindst to undervisere i klassen. En genial ting ved heltidsundervisningen er, at alle er ansat som undervisere, dvs. alle er ansat på lige vilkår. Det giver et godt arbejdsklima uden fagforeningskampe (som fx mellem lærere og pædagoger). (Tarup Ungdomsskole)? Hvilke pædagogiske og didaktiske metoder anvender din heltidsundervisning? Bruger I metoderne som et led i en bevidst strategi eller tilfældigt, som de findes brugbare? Hvordan er dine muligheder for at udvikle dine kompetencer? Hvordan er dine muligheder for efteruddannelse? 18 På vej... Marts 2012

20 Rækken er pædagogiske strømninger er lang. Det gælder generelt i undervisningssektoren og det gælder i heltidsundervisningen. En ny og anderledes tilgang er lanceret af Thomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard og Svend Brinkmann i bogen Uren pædagogik. Vi har bedt Lene Tanggaard om at uddybe i forhold til ungdomsskolernes heltidsundervisning. Uren pædagogik inspiration til ungdomsskolerne Af professor Lene Tanggaard, cand.psych., Ph.d., Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Kan ungdomsskolerne lade sig inspirere i egen pædagogiske tænkning og virkelighed af noget så grumset som en uren pædagogik? Hvad er uren pædagogik overhovedet, og hvilke implikationer kan en sådan om muligt have for ungdomsskolerne? Disse spørgsmål vil jeg helt kort give et bud på i det følgende. Modeluner Som det fremgår, har en del ungdomsskoler i de senere år ladet sig inspirere af blandt andet anerkendende pædagogik og LP-modellen. Det er de ikke de eneste, der har gjort. Det er i høj grad pædagogiske tankefigurer, der er kommet på mode. LP-modellen kortlægger eksempelvis i år 2011 (ifølge hjemmesiden læringsmiljøet blandt elever og lærere på danske folkeskoler. Modellen giver god anledning til at fremme samarbejde omkring refleksion over den pædagogiske praksis og bygger på idéen om at øge anvendelsen af forskningsbaseret viden i den pædagogiske praksis på danske skoler. Anerkendende pædagogik sætter opmuntring og motivation i centrum, og som et lille eksempel på udbredelsen har en undersøgelse fra BUPL vist, at 70 % af alle vuggestuer og børnehaver i Danmark bekender sig til denne pædagogiske tankefigur (http://www.jobindex.dk/cms/det_vrimler_ med_anerkendende_paedagoger). Nuvel, de færreste vil vel også turde sige, at de er imod anerkendende pædagogik, refleksion eller forskningsbaseret viden? Der er tale om klare plusord. I mit eget seneste arbejde har jeg gjort mig til fortaler for en uren pædagogik (Aastrup, Tanggaard & Brinkmann, 2011). Endnu et modelune kunne man spørge? Ja måske, selvom ordet uren kobler for meget på mudder og bumser til for alvor nogensinde at blive et modelune og det er med vilje. Først og fremmest er uren pædagogik en hyldest til lærere og undervisere, der hver dag får undervisning og læringsmiljøer til rent faktisk at fungere. Betegnelsen uren henviser i denne sammenhæng ikke til bumser og andet utidigt, men til det fænomen, at alle metoder og modeller også de pædagogiske altid skal omsættes og gives mening ind i en konkret sammenhæng. Der findes med andre ord ikke modeller eller metoder, der anvendes rent uafhængigt af kontekst og dermed værdier, normer, rutiner og praksisser. Når vi således siger, at vi arbejder anerkendende, så vil det aldrig kunne findes i ren form som det samme. Modeller og metoder vil altid skulle tilpasse, justeres og forfines i relation til den kontekst, man arbejder i, de mennesker, der er involveret og de rutiner og vaner, der ellers findes. Udover denne hovedpointe gående på al tings urenhed (i denne verden), så har uren pædagogik en særlig forkærlighed for både mesterlæretænkningen og værkstedspædagogik. Hvad betyder det mere konkret? Mindst to ting: 1) Noget tyder på, at vi lærer bedst, når vi ikke er opmærksomme på at lære. Det sker tit, når vi arbejder praktisk med noget, der betyder noget for os. Når vi glemmer, at vi er i færd med at lære, fordi vi bliver opslugt af arbejdet med at blive bedre til noget. 2) Relationer til mennesker, der repræsenterer det, vi gerne vil lære, træder i forgrunden. Lad mig kort uddybe begge forhold. 1. Læringsglemslen I den urene pædagogik er antagelsen, at man altid lærer om noget bestemt, at målet er en bestemt kunnen i bestemte praksisser, og at det, der skal læres, er helt afgørende for, hvordan noget læres. Vores antagelse er, at læring sker bedst, når man ikke er opmærksom på, at man lærer, men hvor man koncentrerer sig om genstanden for læring. På vej... Marts

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21.

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21. Aalborg Universitet HJÆLP Levinsen, Karin Ellen Tweddell Published in: IT og undervisninge Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Musikterapi i psykiatrien med fokus på forandringssprocesser i behandling af personer med personlighedsforstyrrelser. Her under udvikling af behandlingsalliance og forbedret mentaliseringsevne.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere