Nyhedsbrev. # 155 Dato: 3. oktober 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole

Transkript

1 Ungepakkens Nyhedsbrev # 155 Dato: 3. oktober 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole Indhold: INVITATION TIL SKOLEREFORMNETVÆRK FAGLÆRT TIL FREMTIDEN REGERINGEN OG ARBEJDSMARKEDETS PARTER VIL STYRKE ERHVERVSUDDANNELSERNE ÅBNINGSTALENS ORD OM UNGE OG UDDANNELSE FRA REGERINGENS LOVGIVNING. EFTERÅRSKONFERENCEN Forskræp Så kom de nye reformudspil på erhvervsskoleområdet. Vi sender de relevant nyheder, men er ikke gået dybt ind i analyser af teksterne og konsekvenserne hvor vi i øvrigt henviser til pressen, hvor der allerede nu løber en debat. Folketinget åbnede tirsdag, og vi bringer centrale citater og relevant fra lovkataloget. Og i denne uge, har vi i Ungdomsskoleforeningen rundet 300 tilmeldinger til Tænk ud af boxen vores efterårskonference, der forløber den 14. november. Vi er rykket til større lokaler der dog også kan når sine begrænsninger ved 347 deltager. Tilmeldingen er stadig åben og billetterne fordeles efter først til mølleprincippet Meld flere til og opnå rabat. Og tag også din folkeskolesamarbejdspartnere med Næste udgave af Ungepakkens Nyhedsbrev kommer på torsdag d. 17. oktober kl. 14. Deres redaktør er blandt andet på sekretærkursus i næste uge

2 Invitation til skolereformnetværk Skole reform- netværk Tirsdag d. 8. oktober på Hotel Storebælt Sinatur Østerøvej 121, Nyborg Program: 9.30 Morgenkaffe og summemøde Indledning ved Ungdomsskoleforeningen: Søren Myrup: Hvad er der sket hidtil? Hvor ser jeg perspektiverne? De rigtige løsninger - lokalt Ejnar: Ideer til forberedelse af netværksarbejdet. Slides: Nu får vi travlt når tiden bliver en faktor. Tanker inspireret bl.a. af Mogens Lerbech/ Roskilde Ungdomsskole Bidrag fra 3 4 ungdomsskoler (foreløbig) Frederikshavn Ungdomsskole ved Finn Christensen: o Udskolingens valgfag o Tonede udskolingsforløb o Uddannelsesparathed o Bidraget på afgangsbeviset Frederikssund Ungdomsskole ved Carsten Rasmussen: o En sjællandslandkommunes valgfagstilbud og muligheder. o Valgfagssamarbejder når afstande er store. o Sikring af elevernes ønsker? Randers Ungdomsskole ved Vagn Liltorp: o Idefag og valgfag o Privatskoletilbud o Partnerskabskontrakter Solrød Ungdomsskole ved Thomas Jensen leder af 10. klassecenter: o Forventninger til afgiverskolerne o Tilbuddet til nuværende 9. klasser o Den åbne skole og de nye muligheder Frokost Netværksarbejdet starter med en udvælgelsesproces af de vigtigste og mest presserende arbejdsopgaver. En vurdering af en deling af netværk i øst/vest ønskes. Arbejdet forestås af: Finn Kristensen/Frederikshavn Ejnar Bo Pedersen/USF FORSLAG TIL UNDERGRUPPER I NETVÆRKET: Valgfag, linjefag og andre tilbud/understøttende undervisning./den åbne skole og partnerskaber/andet Skal netværket etableres? Nye aftaler, andre forhold mv Slut for i dag. Tilmelding: senest torsdag d. 3. oktober kl til tilmelding@usf.dk Ny FRIST :Mandag d. 7. oktober kl: Dagen gennemføres, Der er over 40 deltagere i skrivende stund!. Pris: 750 kr. Arrangør: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 b, 5000 Odense

3 Kilde: Faglært til fremtiden Regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne skal øge fagligheden, mindske frafaldet og gøre det meget mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Målet er, at 30 procent af alle unge fremover skal vælge en erhvervsuddannelse. [ ] I dag har regeringen i udspillet Faglært til fremtiden bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser på vej offentliggjort sit bud på, hvordan den vil forny landets erhvervsuddannelser. De 12 fællesindgange bliver til fire hovedområder, og der kommer helt nye ensartede grundforløb på et år, hvor de unge, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse, først i slutningen af forløbet skal vælge uddannelsesvej. Unge, der vælger en erhvervsuddannelse, vælger en vej med mange gode job- og karrieremuligheder. Skal de unge have øjnene op for det, skal kvaliteten af uddannelserne forbedres. Vi vil skabe erhvervsuddannelser med et højt fagligt niveau og et attraktivt socialt miljø. Det skal gøre dem til førstevalg for mange flere unge, siger undervisningsminister Christine Antorini. Regeringen foreslår i sit udspil, at eleverne skal have flere timer sammen med deres lærere nemlig minimum 25 timer om ugen fra Det tal stiger til 26 i Og så skal lærerne have pædagogisk efteruddannelse, og de skal udvikle sig fagligt gennem kortere ophold på virksomheder. Vores unge skal blive så dygtige, de kan. Derfor skal de være mere sammen med deres lærere, for det styrker deres læring. Vi vil indføre talentspor, så de dygtigste unge kan tage fag på højere niveau, og det skal blive langt nemmere at bygge ovenpå en erhvervsuddannelse ved at uddanne sig videre for eksempel via eux, siger Christine Antorini. Frafaldet skal blandt andet mindskes ved at indføre adgangskrav og ved at skabe et mere attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø. De ældre skal have en særlig voksenuddannelse, hvor man tager højde for de kompetencer, de har opnået gennem erhvervserfaring eller tidligere uddannelse. Regeringen vil også se på mulighederne for at skabe campusmiljøer og fusionere uddannelser. Med en målrettet erhvervsuddannelse til voksne sikrer vi, at voksne kan gå fra ufaglært til faglært på kortere tid, fordi vi tager højde for de erfaringer, de har fra tidligere arbejde og uddannelse. Vi sikrer naturligvis samme høje faglige niveau som hos de unge, siger Christine Antorini. Udspillet indeholder blandt andet forslag til: En enklere struktur på landets erhvervsuddannelser. I dag er der 12 fællesindgange, hvor eleverne allerede fra begyndelsen skal vælge erhvervsuddannelse. Fremover bliver der blot fire hovedområder, med et grundforløb på et år og gradvis specialisering. Det indebærer, at det tekniske grundforløb forlænges og det merkantile grundforløb forkortes i forhold til i dag. Grundforløbet opbygges, så eleverne får længere tid til at bestemme sig for den rigtige uddannelse. Adgangskrav til både erhvervsuddannelser og gymnasial uddannelse. Eleverne skal have mindst 02 i dansk og matematik ved afgangsprøven i 9. eller 10. klasse. Elever, der har uddannelsesaftale med en virksomhed, eller som via en forudgående ungdomsuddannelse opfylder kravet, kan også komme direkte ind. Der bliver også mulighed for optagelsessamtaler og forsøg med betinget optag. Mere og bedre undervisning gennem blandt andet undervisning i mindst 25 timer om ugen og bedre kobling mellem skoleforløb og virksomhedspraktik, kompetenceløft af lærere samt ledelses- og institutionsudviklingsprogram. Bedre mulighed for videre uddannelse via flere højniveaufag og eux. Tilpasningen på det merkantile område omfatter også nye muligheder for at opnå højere niveauer på hovedforløbet og eux (studentereksamen sammen med erhvervsuddannelse). Målrettet nyt 10. klassetilbud (EUD 10), der forbereder eleverne til en erhvervsuddannelse. Ny beskæftigelsesrettet fleksuddannelse på to år for de unge under 25 år, der ikke er i stand til at tage en almindelig ungdomsuddannelse. Ny erhvervsuddannelse for voksne en attraktiv og målrettet vej til at gå fra ufaglært til faglært for elever, der er fyldt 25 år. Vejledningen fokuseres, så indsatsen målrettes dem, der har størst behov for vejledning. Fortsat indsats for flere praktikpladser. Blandt andet inviteres arbejdsmarkedets parter til at drøfte praktikpladssituationen herunder initiativer, der fremmer den praktikpladsopsøgende indsats, og som sikrer eleverne i videst mulige omfang kommer i virksomhedspraktik. I alt prioriteres ca. 3 mia. kr. i perioden til initiativerne i reformen af erhvervsuddannelserne. Regeringens udspil skal medføre, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i I 2025 skal tallet være oppe på 30 procent. Derudover skal flere, der påbegynder, også gennemføre. I dag er det næsten halvdelen, der falder fra undervejs, men i 2020 skal 60 procent gennemføre og i 2025 skal det være 67 procent. Regeringen vil desuden måle på, at tilliden og trivslen på erhvervsskolerne øges. Regeringen begynder nu de politiske forhandlinger omkring indholdet af reformen. Målet er, at der bliver indgået en politisk aftale inden jul. Læs mere på vores temaside om udspillet:uvm.dk/bedreerhvervsuddannelser

4 Kilde: Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil styrke erhvervsuddan- nelserne PRESSEMEDDELELSE [ ] Regeringen, LO og DA er enige om en række elee- menter, som fremtidens erhvervsuddannelser dannelser skal bygge på. I dag har regeringen offentliggjort sit udspil Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Udspillet skal nu forhandles politisk. Medvirken fra arbejdsmarkedets parter er imidlertid afgørende for at sikre, at uddannelserne er relevante for eleverne, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor har regeringen drøftet sit forslag til en stor og ambitiøs reform af erhvervsuddannelserne med parterne. Regeringen, DA og LO er enige om, at der er behov for grundlæggende forbedringer af erhvervsuddannelserne. Målet er bedre og stærkere erhvervsuddannelser, som væsentligt flere unge end i dag vælger direkte efter 9. eller 10. klasse, og at markant flere fuldfører en påbegyndt erhvervsuddannelse. Samtidig er det målet generelt at løfte det faglige niveau på erhvervsuddannelserne, således at fremtidens faglærte får de kompetencer, der er nødvendige på et globalt arbejdsmarked. Vi har brug for arbejdsmarkedets parter i arbejdet med at forbedre vores uddannelser, for vores princip om vekseluddannelser betyder, at arbejdspladserne står for elevernes praktikuddannelse, der fylder størstedelen af næsten alle uddannelserne. Derfor er jeg glad for, at LO og DA er enige i, at vi med denne reform kan øge kvaliteten af vores uddannelser og nedbringe frafaldet blandt andet gennem mere overskuelige uddannelser, en styrket uddannelsesgaranti, bedre undervisning og bedre muligheder for de dygtigste, siger Christine Antorini, undervisningsminister. Læs fællesudtalelsen her Åbningstalens ord om unge og uddannelse Statsminister Helle Thorning Schmidt åbnede Folketinget tirsdag d. 1.oktober. Unge- pakkens Nyhedsbrev har fundet dette om Emil, unge, uddannelse og erhvervsvalg: Hvad er den sikreste vej til solidaritet, fremgang og lige muligheder? Det er at give mange chancen for at blive dygtigere. Uddannelse har givet mere frihed, mere lighed og mere ligestilling mellem kønnene. Danmark har for eksempel de bedst uddannede ufaglærte i hele Europa rørlæggere, industriarbejdere og rengøringsassistenter er flittige på skolebænken. Nu har vi sat det mål, at vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Vi er den regering, der har investeret allermest i vores børn og unge. Det, vi bruger på uddannelse og forskning, svarer til at bygge tre broer over Storebælt hvert år. Og vi bruger ikke bare flere penge. Vi bruger også pengene bedre. Han har været med til at måle op og vælge materialer. Og han har lagt tagpap på taget. Emil klarer sig også godt i skolen. Hvis han vil, kan han gå i gymnasiet. Mange tænker nok, at så skal han da det. Men hvad tænker Emil? Han er i tvivl. Han ved ikke helt, hvad der interesserer ham mest vil han være tømrer, teknisk designer eller ingeniør? Og så er der kammeraterne. I gymnasiet kommer han i klasse med andre på sin egen alder. I dag har erhvervsuddannelserne nogle svagheder, der skygger for de gode grunde til at vælge dem. Danmark har stolte traditioner for dygtige faglærte. Vi har en tradition for uddannelser med solid forankring i praktisk arbejde. Men erhvervsskolerne har været forsømt i mange år. Færre og færre unge søger ind på skolerne. Og halvdelen falder fra. Næste år til august får Danmark en ny folkeskole. Når Emil og alle de andre børn starter efter næste sommerferie, kommer de til at lære mere. Fordi de får en længere og mere afvekslende dag. Nu skal vi et trin videre: Til næste år går Emil i 9. klasse. Han skal til at tænke på sin fremtid. Emil er god til mange praktiske ting. Han har hjulpet sin far med et bygge et udhus hjemme i haven. Hvis hver anden elev i gymnasiet faldt fra, så ville vi ikke tale om andet. Det er som om, det ikke er lige så fint med en faglig uddannelse som en boglig uddannelse. Den udvikling skal vi vende. I dag er det kun 19 procent af de unge, som søger ind på en erhvervsuddannelse lige efter skolen.

5 Regeringen har sat det mål, at andelen i de kommende år skal øges, så det i 2020 er 25 procent af de unge. Og 30 procent i Det kræver, at erhvervsuddannelserne bliver et attraktivt førstevalg for Emil og hans klassekammerater. Derfor vil regeringen følge op på folkeskolereformen med en lige så stor reform af erhvervsuddannelserne. Vi vil først og fremmest sætte ind fire steder: For det første kan det være overvældende for en 16-årig at vælge, om han vil være murer eller bygningsmaler. Vi vil give de unge et år til at lære de forskellige områder at kende, før de vælger. Og de 12 indgange til erhvervsuddannelserne skærer vi ned til fire. Så er det mere overskueligt for en årig. For det andet er det ikke sjovt at komme ind et sted, hvor man ikke kan følge med. Vi vil stille krav om mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik ved de afsluttende prøver i folkeskolen. Eller at man har en aftale om en praktikplads. Og de unge, der ikke opfylder karakterkravet, skal have tilbud om et nyt forberedende 10. klasseforløb, der er målrettet erhvervsuddannelserne. For det tredje er 20 timer om ugen er ikke nok, når man skal være en dygtig faglært. Eleverne på erhvervsskolerne skal have flere timer og et fast timetal. Ligesom de har i gymnasiet. De unge skal have mindst 26 timer om ugen på deres grunduddannelse. For det fjerde vil vi ikke længere sætte de helt unge sammen med de mange ældre elever. Og mere af undervisningen skal være på hold. Det giver et bedre uddannelsesmiljø for de unge. Vi vil flytte erhvervsuddannelserne derop, hvor de hører til. Som et attraktivt valg for de unge. Det er også afgørende, at de unge kan få en praktikplads. Vi har givet de unge en uddannelsesgaranti, som sikrer, at elever, der starter på en erhvervsuddannelse, kan gøre den færdig. Nu vil vi gøre endnu mere for, at flere kan få en praktikplads. Der er også unge, som i dag begynder på uddannelser, de ikke kan magte. Som risikerer aldrig at få et rigtigt arbejde. Som hænger fast i kontanthjælp. Vi vil også oprette en særlig erhvervsuddannelse for dem over 25 år. Det kan være den specialarbejder, der har arbejdet med sprøjtestøbning af både i årevis. Nu vil han lære mere, og også have et svendebrev på det, han allerede kan. Derfor tager han en uddannelse som plastmager. I den nye erhvervsuddannelse vil han hurtigere og bedre kunne supplere med netop det, han mangler. Vi ændrer erhvervsuddannelserne, så vi får bedre uddannelser både for de unge og for de voksne. For Danmark har brug for dygtige elektrikere, industrioperatører og social- og sundhedsassistenter. * * * Bedre uddannelser giver muligheder til flere. Men ikke alle har ressourcerne til at bruge mulighederne. Børn, der har en barsk opvækst, som har været anbragt uden for hjemmet eller hvor forældrene er misbrugere, har problemer med at tage en uddannelse. Og det er med til at fastholde dem i en svær situation livet igennem. Det er en del af virkeligheden i vores rige Danmark. Det er ikke godt nok. Vi må kræve mere af os selv som samfund. Vi har i mange år haft mål for økonomien. Vi har mål for vores uddannelser. Det er vigtigt. Men vi har aldrig haft klare mål for de mennesker, der har det sværest. Det har vi nu. Regeringen har sat sociale 2020-mål for de borgere, som ikke selv kan råbe op. Men som har allermest brug for at blive hørt. Vi har for eksempel sat det mål, at mindst hvert andet udsatte barn skal tage en ungdomsuddannelse i I dag er det kun hvert tredje. Regeringen vil oprette en ny 2-årig fleksuddannelse, der er rettet mod netop de unge. Det skal være en fuld ungdomsuddannelse, hvor målet er arbejde bagefter.

6 Fra Regeringens lovgivning. Også kaldet lovkataloget blev udsendt med Statsminister Helle Thorning Schmidts åbningstale d. 1. oktober. Vi har fundet de steder er der interessante set med Ungepakkens Nyhedsbrevs øjne. Hent kataloget her Fra Undervisningsministeriet område er hentet: Ændring af folkeskoleloven (Ophævelse af krav til organise- ring af faglig fordybelse og lektiehjælp) (Okt II) Lovforslaget gennemfører store dele af trin 1 i aftalen af 13. juni 2013 mellem regeringen, V, DF og KF om gennemførelse af aftalen af 7. juni 2013 mellem regeringen, V og DF om et fagligt løft af folkeskolen. Forslaget vedrører gennemførelsen af en længere og mere varieret skoledag, bedre muligheder for praksisnær undervisning samt mere motion og bevægelse. Der indføres endvidere en ny tid til understøttende undervisning, der skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning, samt tilbud om lektiehjælp inden for skoledagen, som er frivillig for eleverne at deltage i. Der foreslås også en række regelforenklinger, som giver kommunerne større frihed samt initiativer til kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra oktober Ændring af folkeskoleloven (Ophævelse af krav til organisering af faglig fordybelse og lektiee- hjælp) (Okt II) Lovforslaget gennemfører trin 2 i aftalen af 13. juni 2013 mellem regeringen, V, DF og KF om gennemførelse af aftalen af 7. juni 2013 mellem regeringen, V og DF om et fagligt løft af folkeskolen. Med lovforslaget gøres lektiehjælp og faglig fordybelse til en del af den obligatoriske skoleuge på gennemsnitligt 30 timer i indskolingen, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen. Undervisningsministeren bemyndiges med forslaget til at sætte loven i kraft umiddelbart efter førstkommende folketingsvalg. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra oktober Ændring af folkeskoleloven og forskellige andre love (Forenkling af Fælles Mål, kvalitetsrap- porter og elevplaner samt opfølgning på mål for mål for folkeskolen mv.) (Jan II) Lovforslaget gennemfører de resterende dele, som kræver lovændringer, af trin 1 i aftalen af 13. juni 2013 mellem regeringen, V, DF og KF om gennemførelse af aftalen af 7. juni 2013 mellem regeringen, V og DF om et fagligt løft af folkeskolen. Forslaget vedrører bl.a. forenkling af Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra oktober Lov om fleksuddannelsen (Feb II) Forslaget indebærer, at der oprettes en ny fleksibel to-årig erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse Udbud vil ske gennem institutionssamarbejder med henblik på fleksibel anvendelse af forskellige institutionstypers uddannelsestilbud mv. Uddannelsen vil kunne tilrettelægges for unge under 25 år, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra oktober Lov om erhvervsuddannelser (Feb II) Forslaget indebærer en grundlæggende ny erhvervsuddannelseslov med væsentlige strukturelle og indholdsmæssige ændringer af erhvervsuddannelsessystemet, der kan bidrage til, at flere elever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og at flere elever gennemfører en erhvervsuddannelse. Forslaget vil også indeholde en række forenklinger på området. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra oktober 2011.

7 Efterårskonferen rencen Ungdomsskolens muligheder i folkeskolereformen Skal den nye folkeskolereform lykkes, kræver det, at der bliver tænkt ud af boxen Se mere på Program 8.45 Indskrivning. Morgenkaffe og brød 9.30 Søren Myrup, formand for Ungdomsskoleforeningen: Velkommen til konference 9.35 Christine Antorini, undervisningsminister: Ungdomsskolens rolle i folkeskolereformen. Forventninger og krav Konferencen indledes af Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken Thomas Adelskov, borgmester, Odsherred: Ungdomsskolen, innovatør og central opgaveløser for de unge Torben Bugge, skolechef, Randers: Samarbejde om ungdomsskolens styrkede opgave i folkeskolen Frokost Jørgen Søndergaard, formand for Skolerådet: Skolerådets ønsker til samarbejde omkring en ny folkeskolereform. Hvad bliver nyt omkring ungdomsskolens opgave? Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskole - lederne: Hvordan kan erhvervsskoler og ungdomsskoler samarbejde om at give de unge kompetencer og klargøre dem til videre uddannelse? Mette With Hagensen, formand Skole og Forældre: Ungdomsskole og folkeskole skal spille sammen men hvordan? Afslutning Det er lykkedes USF at få to elevorganisationsformænd til at være konstruktive og kritiske opponenter i løber af dagen: Agnete Vienberg Hansen, formand for Danske Skoleelever Susan Jakobsen, formand for DUSK-net Pauser med kaffe og frugt indpasses i programmet. En række ungdomsskoleledere forbereder sig som konstruktive opponenter for at få synspunkterne trukket op i debatform. Målgruppe Ungdomsskolebestyrelsen, lederne i ungdomsskolen, medarbejdere i ungdomsskoler, klubledere og klubmedarbejdere, børne- og kulturchefer, skolechefer, forvaltningsmedarbejdere, elever og andre med særlig interesse for fremtidens ungdomsskole. - og husk at tage din folkeskolesamarbejdspartner med. Pris Medlemspris: kr. For 5. og efterfølgende deltagere: kr. Ordinær pris: kr. Tilmelding Senest: 1. november 2013 Tilmelding kan på eller på mail tilmelding@usf.dk hvis du tilmelder flere samtidigt. Dato 14. november 2013 Sted Forsamlingshuset, DGI-byen, Tietgensgade 65, København V. Få meter fra Hovedbanegårdens udgang. Der er gratis parkeringsmuligheder i Kødbyens små gader.

8 Bestilling, bidrag og kontakt Ungepakkens pakkensnyhedsbrev udsendes hver torsdag til medlemsskoler, og til Ungdomsskoleforeningen øvrige samarbejdspartnere. Det er gratis at få brevet, og der opfordres til at du sender nyhedsbrevet videre eller sørger for at vi sender til dem der skal have det. Bidrag til Ungepakkens pakkensnyhedsbrev modtages på eller kontakt Mikael Hansen på eller Ældre nyhedsbreve findes på her.