Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle. Del 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle. Del 2"

Transkript

1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless Center for Ungdomsforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Del 2 København foråret 2010

2 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning 4 95 pct. målsætningen - Ungdomsuddannelse til alle 4 Om undersøgelsen 5 De unge der udfordrer 95 pct. målsætningen 6 Når uddannelsessystemet udfordrer de unge 7 UTA-projektet 8 Aktører omkring unge og uddannelse 8 02 Resume af rapportens resultater og anbefalinger 10 Overordnede tendenser i UTA-projekterne 10 Fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og ikke alene på frafald 10 En sammenhængende og differentieret vejledningsindsats 10 Fokus på organiseringen og karakteren af tilbuddene i overgangen til ungdomsuddannelserne 11 Fokus på det pædagogiske arbejde 11 Fokus på sårbare og praktiske unge 12 Tværgående erfaringer fra UTA-projekterne 14 Konkrete erfaringer fra UTA-projekterne 15 Væsentlige UTA-erfaringer på grundskoleområdet 15 Væsentlige UTA-erfaringer på vejledningsområdet 15 Væsentlige UTA-erfaringer i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på uddannelsesforløb med særlig støtte 15 Væsentlige UTA-erfaringer i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på uddannelsesforløb med arbejdsperspektiv 16 Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på produktionsskolen 16 Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på EGU 16 Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på det sociale og pædagogiske læringsmiljø 17 Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på praktikplads-problematikken 18 Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på mentorordninger 18 Væsentlige UTA- erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på psykologordninger Grundskolens betydning for det videre uddannelsesforløb 20 Konkrete tiltag i grundskolen 20 Fokus på unge med ondt i livet 20 Pjæk og fravær 21 Alternativ klasse på ungdomsskolen 21 Lektiehjælp 23 Opsamling 23 Vejledning i udskolingen og overgangen til ungdomsuddannelserne 24 Den differentierede vejledning 24 Erfaringer med udmøntning af den differentierede vejledning 24 Differentieret ressourcetildeling 24 Ungeprofiler 25 En sammenhængende vejledningsindsats 26 Opsøgende vejledning 26 En anderledes vejlederrolle 27

3 3 04 Overgangen til ungdomsuddannelserne 30 Uddannelsesforløb med særlig støtte 32 Base 10 på 10. klasse-centret 32 Akutklasse på en ungdomsskole 32 Opsamling 33 Uddannelsesforløb med arbejdsperspektiv 34 Erhvervslivets 10. skoleår 34 Klar til uddannelse 34 Opsamling 37 Produktionsskolen som attraktivt uddannelsestilbud 38 Produktionsskole integreret i by- og lokalmiljøet 38 Kombinationsforløb og samarbejde mellem produktionsskole og EUD 38 Samarbejde med Taleinstitutttet 39 Opsamling 39 Alternative ungdomsuddannelsesveje: EGU 40 Sæt skub i EGU 40 De gode erfaringer 40 Vigtige elementer i det gode EGU-forløb 40 At sprede den gode historie og sælge varen 41 Tæt samarbejde med virksomhederne - og medarbejderne 41 Det sociales betydning 41 Opsamling 41 Mere end bare en skole-skole 44 Praksisnær undervisning 45 Opsamling 46 Hjælp omkring praktikpladser 48 Praktikmodul 48 Hjælp fra jobcenteret 48 Kommunal praktikpladsoversigt 48 Opsamling 49 Mentorer og andre støttepersoner 50 Mentorordninger i overgangen fra grundskolen 50 Mentor som en personlig støtte og hjælper på ungdomsuddannelsen 51 Opsamling 53 Psykologisk rådgivning 54 Projekt PUST Psykologisk UngeStøtte i Odense 54 NetopNu psykologisk ungestøtte på ungdomsuddannelserne i Sønderjylland 54 De gode erfaringer 54 Hvilke problematikker præger de unge, der søger hjælp? 56 Visitering og hurtig indsats 56 Opsamling Litteratur Tiltag på ungdomsuddannelserne 42 Det sociale og pædagogiske læringsmiljø 44

4 4 01 Indledning 95 pct. målsætningen - Ungdomsuddannelse til alle I forbindelse med de senere års stærke uddannelsespolitiske fokus på, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er der igangsat en lang række initiativer i grundskolen, i overgangen til og på ungdomsuddannelserne samt særlige tiltag og tilbud målrettet udsatte unge i f.eks. Ungdommens Uddannelses-vejledning (herefter UU-vejledningen), på jobcentre mm. I 2007 iværksatte KL og Undervisningsministeriet projektet Ungdomsuddannelse til alle (UTA). Målsætningen var sammen med en række kommuner frem til 2010 at udvikle nye metoder og organiseringer, der kan få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Først er 17 kommuner (UTA 1) gået i gang med at udvikle og udbygge deres indsats på området og i 2008 er endnu 22 kommuner fulgt efter (UTA 2): UTA 1: Billund, Bornholms Region, Brøndby, Esbjerg, Frederikshavn, Herlev, Herning, Holstebro, Horsens, København, Næstved, Odense, Skive, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg og Århus. Denne rapport udgør del II af en erfaringsopsamling på UTAkommunernes arbejde. Rapporten opregner ikke alle initiativer, der er i gang, men beskriver en række forskelligartede initiativer i de deltagende kommuner. I udvælgelsen af initiativer er der lagt vægt på UTA-kommunernes egne bud på projekter, der gør en forskel, koblet med den forskningsmæssige viden omkring hvad der spiller en rolle i relation til at skabe flere uddannelsesmuligheder til unge. Formålet med erfaringsopsamlingen er at give landets kommuner, uddannelsesinstitutioner, vejledningsinstanser m.m. inspiration til, hvordan man kan gribe det videre arbejde med unge og uddannelse an. Tak til de kommuner der har bidraget og tak til professor Knud Illeris, som undervejs i arbejdet med undersøgelsen, har bidraget med væsentlige kommentarer og konkret input til det færdige rapports udformning og indhold. UTA 2: Albertslund, Ballerup, Fredensborg, Fredericia, Middelfart, Glostrup, Guldborgsund, Helsingør, Hillerød, Høje Taastrup, Kerteminde, Køge, Lolland, Nyborg, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Svendborg, Varde, Vejle, Vesthimmerland og Viborg

5 5 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget af Center for Ungdomsforskning, der har fået til opgave at opsamle erfaringer fra UTA-indsatser og projekter. Unge-perspektivet i erfaringsopsamlingen bygger primært på eksempler fra andre relevante undersøgelser, der er foretaget af Center for Ungdomsforskning. Nærværende undersøgelse er således primært baseret på et kvalitativt empirisk materiale, der omfatter: Interviews med samtlige projektledere på modelkommuneprojekterne Gennemgang af handleplaner og andet skriftligt materiale fra kommunerne Kommunale og institutionstilknyttede uddannelsesstatistikker Feltarbejde i 10 modelkommuner med interviews med projektledere og kommunale medarbejdere Besøg på uddannelsesinstitutioner og interviews med lærere (og enkelte unge) Deltagelse i netværksmøder med UTA-kommunerne I nærværende del II af undersøgelsen sættes fokus på initiativer rettet mod de unge, igangsat af bl.a. UU-vejledningen, uddannelsesinstitutionerne m.m.

6 6 De unge der udfordrer 95 pct. målsætningen Som det blev understreget i den første erfaringsopsaling fra UTA-projektet, der udkom i september 2009, har de unge i meget høj grad taget uddannelsestanken til sig de ved helt ind til rygmarven, at uddannelse er vejen frem, hvis man skal klare sig i voksenlivet, og at det gælder om at komme hurtigt i gang. Men, som uddannelsesstatistikkerne illustrerer, er det langt fra alle, der magter eller ønsker at identificere sig med denne uddannelsestanke. Hos mange af de unge, der uddannelsesmæssigt betegnes som udsatte, er der tale om en udpræget ambivalens: De ved godt, at uddannelse er nødvendigt, og de vil sådan set også gerne uddanne sig, men samtidig ønsker de, ofte endda meget massivt, at deres verden ikke skulle være sådan, at det ikke skulle være nødvendigt med al den uddannelse, at man kunne komme lige ud på arbejdsmarkedet og være god nok. Et par citater kan illustrere denne dobbelthed: Altså jeg tænker bare jeg skal bare have en uddannelse så hurtigt som muligt, så det ikke går galt. Fordi hvis jeg først ikke får en uddannelse, så går det jo først galt, fordi så er det rigtig svært at finde arbejde, og så til sidst så gider man ikke ( ) og så bliver man bare sådan en, der sidder og dovner den derhjemme. Dreng, 9. Klasse, (Pless, 2009, s. 77) Og på den anden side: Jeg hader skole. Jeg hader faglige ting! Fordi at det synes jeg ik, at jeg lærer noget af. Man kan jo sagtens klare sig, som sådan, ved at lære tingene ved at gøre dem. Fordi at man lærer bedst, hvis man udfører en opgave. Synes jeg! Samme dreng, efter frafald på Erhvervsuddannelse, (Pless, 2009, s. 72) Mange af de unge, som er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, er præget af en dybfølt skoletræthed, ofte nærmest skole-lede, de vægrer sig mod det faglige, mod den nødvendige indordning mod alt, hvad der lugter af skole! Men hvad stiller man op, når uddannelse synes nærmest uomgængelig for at klare sig på arbejdsmarkedet, og det er blevet langt vanskeligere at finde et arbejde, men skole samtidig ikke synes at være en mulighed? Den generelle ungdomsforskning viser, at der samfundsmæssigt produceres nye marginaliseringsformer. En del af de udsatte unge ville tidligere have bevæget sig ud på arbejdsmarkedet og dér fået en karriere som ufaglærte. I dag er behovet for ufaglært arbejdskraft begrænset, og uden uddannelse havner de unge let i en usikker tilværelse uden fast og vedvarende arbejde og med stor risiko for marginalisering, både socialt og økonomisk. Men marginaliseringsformerne kan have mange udtryk og er langt fra altid umiddelbart synlige (Katznelson & Pless 2007, Katznelson, 2004). Det kan være unge med personlige problemer, stille unge, fagligt umodne unge, unge med ringe selvtillid, usikre, zappende, dem med store ambitioner og stor usikkerhed osv. Men der kan også være tale om fagligt udsatte unge, som er personligt og socialt velfungerende, men som fagligt enten ikke magter eller ønsker at orientere sig i retning af uddannelsessystemet. Samlet set er der tale om udfordringer, som de unge bringer med sig ind i uddannelserne, og problemer, som opstår i mødet med uddannelserne.

7 7 Når uddannelsessystemet udfordrer de unge For nogle unge er overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne så gennemgribende, at den i sig selv er en medvirkende årsag til problemer, der kan medføre vanskeligheder og ende med et drop-out. Der er tale om to forskellige systemer, der lige fra den overordnede lovgivning og administration over de ansattes uddannelsesbaggrund, organisering, aflønning, arbejdskultur og selvopfattelse mv. til den konkrete hverdag med alle dens normer, rutiner, værdisæt og tænkemåder er dybt forskellige og dybt forankrede i deres egne traditioner og forudsætninger. Dette er velkendt, men UTAaktiviteterne og problemerne med at komme i gang og gennemføre en ungdomsuddannelserne har tydeliggjort, hvor uhensigtsmæssigt forskellene og afstanden mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne fungerer for især de mest udsatte og frafaldstruede unge.

8 8 UTA-projektet UTA-projekterne har (særligt) haft til formål at dæmme op for de udfordringer, der tegner sig for de unge i forhold til deres overgang til og gennemførsel af ungdomsuddannelse. Aktører omkring unge og uddannelse UTA-projekterne finder sted i et samspil mellem forskellige aktører. Ofte er en lang række kommunale aktører, uddannelsesinstitutioner m.fl. involveret i 95 pct. målsætningen og i relation til en given ung. Kompleksiteten fremgår af figur 1.: For selvom næsten alle unge i dag starter på en ungdomsuddannelse, er det langt fra alle, der gennemfører (Undervisningsministeriet 2008). Men selvom frafaldet på ungdomsuddannelserne kan ses som en klar indikation på de problematikker og udfordringer, der tegner sig i relation til 95 pct. målsætningen, så kan fastholdelses-initiativer på ungdomsuddannelserne dog langt fra stå alene. Det kræver i lige så høj grad et øget fokus på grundskolen og overgangen fra grundskolen og videre. Rapporten er derfor opbygget tematisk omkring 3 overordnede fokusområder i relation til UTA-indsatsen: Arbejdsmarked Familieområdet Undomsuddannelser Jobcenter Den Unge Grund-skoler PPR Produktionsskole Tiltag i grundskolen og vejledningsaktiviteter Socialområdet Ungdomskole Tilbud i overgangen fra grundskolen og videre Tiltag og indsatser på ungdomsuddannelserne UU Center Sundhedsområdet Mange af tiltagene og indsatserne har overlap. Flere af indsatserne med udspring i grundskolen eller på ungdomsuddannelserne retter sig mod at lette overgangen mellem de forskellige uddannelsestilbud, og kan dermed betegnes som overgangstilbud. Figur 1: Aktører på unge-området. Skive kommune (2009)

9 9 Undersøgelsens del I satte fokus på den konkrete organisering af UTA-projekterne i kommunerne. Rapporten understregede behovet for at etablere et tværgående og tværinstitutionelt samarbejde mellem de involverede aktører. Gennemgående var erfaringerne fra UTA-kommunerne, at et øget samarbejde fører til: Større fælles ansvarlighed for den unge (når den unge eksempelvis overgår fra én forvaltning eller uddannelse til en anden) Et mere fleksibelt og smidigt samarbejde på tværs af forvaltninger og uddannelsesinstitutioner Hurtigere sagsbehandling og reaktionstid i akutte situationer En større udbredelse i kendskabet til forskellige støtteog handlemuligheder for de unge I denne del II sættes primært fokus på enkelt-aktørers tiltag og indsatser i relation til at løfte 95 pct. målsætningen. Det er dog vigtigt at understrege, at det tværinstitutionelle og tværfaglige samarbejde fortsat må tænkes med som en central og grundlæggende præmis i relation til at indfri denne uddannelsespolitiske ambition.

10 10 02 Resume af rapportens resultater og anbefalinger Overordnede tendenser i UTA-projekterne Fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og ikke alene på frafald Forskningsresultater samt erfaringerne fra UTA peger på, at væsentlige barrierer for at indfri 95 pct. målsætningen knytter sig til forhold i grundskolen og ikke mindst til overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. I visse sammenhænge reduceres diskussionen til en diskussion om frafald fra ungdomsuddannelserne særligt det store frafald fra erhvervsuddannelserne (eks. Agenda, 2009a). En sådan reduktion af problemstillingen er dog langt fra gennemgående. Mange UTA-projekter har sat fokus på overgangen, og i forbindelse med regeringens ungepakke er der i høj grad sat ind overfor forhold til særligt overgangen til ungdomsuddannelserne (Regeringen, 2009). Anbefaling At nå målsætningen om at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse kræver en mangesidet indsats. En indsats der omfatter de unges tid i grundskolen, udskolingen, overgangen til ungdomsuddannelserne, ungdomsuddannelserne og andre (uddannelses)tilbud til unge. Her synes der ikke mindst at tegne sig et behov for en udbygning af samarbejdet med og indsatser i grundskolen, der adresserer spørgsmålet om at skabe uddannelsesmuligheder til flere unge. En sammenhængende og differentieret vejledningsindsats Vejledningsindsatser er en central del af UTA-projekterne. Projekterne retter sig særligt mod udsatte unge, som vil have vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse uden særlig vejledning og støtte. Erfaringerne peger på, at det fortsat er vanskeligt at skabe en tilstrækkelig sammenhæng i vejledningsindsatsen og mellem de mange individuelle støtteforanstaltninger, som tilbydes i forskellige institutionelle sammenhænge. Den manglende sammenhæng indebærer en risiko for, at nogle af de allermest sårbare og udsatte unge tabes i grænsefelterne mellem de forskellige professionelles arbejdsområder. Flere steder arbejder man på at udvikle mulige differentieringsmetoder i vejledningsindsatsen, så den i højere grad retter sig mod unge med særligt behov. Det kan f.eks. ske via trivselsprofiler og opmærksomhedspunkter, der samtidig kan fungere som overleveringsredskaber, der kan sikre kontinuitet, sammenhæng og hurtig indsats, når de unge overgår fra en institutionel sammenhæng til en anden. De første erfaringer hermed tegner positivt. Det er dog samtidigt afgørende at fastholde det almene perspektiv i vejledningsindsatsen. Dels fordi alle unge i forskelligt omfang kan have behov for vejledning, men også fordi et ensidigt fokus på udsatte unge kan medføre, at vejledningstilbuddet opleves stigmatiserende af de unge. Anbefaling Det er afgørende at sikre sammenhængen i vejledningsindsatsen, særligt i forhold til de sårbare unge i overgangene mellem forskellige uddannelsestilbud. F.eks. i form af håndholdt overgang, hvor overgangen fra én institution/støtteforanstaltning mv. sikres gennem personlig overlevering. I forlængelse af differentieringen af vejledningsindsatsen overfor forskellige unge peger erfaringerne på, at det fortsat er væsentligt at udvikle redskaber til at spotte unge, der mistrives. Ssamtidig må vejledningens almene perspektiv fastholdes.

11 11 Fokus på organiseringen og karakteren af tilbuddene i overgangen til ungdomsuddannelserne I relation til de indsatser, der er lanceret i overgangen, har der i en årrække fundet et intensivt lovgivningsmæssigt arbejde sted, som i vidt omfang har båret præg af at udvikle nye tilbud og udvide samarbejdet mellem eksisterende aktører i overgangen (eks. 10. klassestilbuddene, produktionsskolerne, ungdomsskolerne). Samlet set er der med UTA-projekterne og det generelle politiske fokus på 95 pct. målsætningen skabt en række nye muligheder for særlige forløb på ungdomsuddannelserne, overgangstilbud, kombinations- og brobygningsforløb mm. Som det fremgår af nærværende rapport, er der mange steder gode erfaringer med disse tiltag. De dækker et behov for en bred vifte af muligheder til de unge, der af forskellige årsager ikke er i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen. Samtidig risikerer mangfoldigheden af tilbud og muligheder dog også at udgøre et problem. Spørgsmålet er, om de ny knopskydninger og samarbejder, der går på tværs af forskellige institutionelle rammer (og lovgiv- ninger) i uddannelsessystemet, har som utilsigtet konsekvens, at overskueligheden for de unge, deres forældre - og for de professionelle voksne, som skal vejlede og støtte de unge i overgangsprocesserne - går tabt. At de mange nye muligheder skaber yderligere individualisering i uddannelsessystemet, og dermed underminerer det sociale tilhør, som spiller en væsentlig rolle i forhold til fastholdelse. Hertil kommer, at en så kompleks og mangesidet arena som den, der er etableret i overgangen til ungsdomsuddannelserne, forudsætter et udbygget samarbejde mellem de involverede aktører. Anbefaling Der er skabt en lang række af overgangs- og kombinationsforløb rettet mod unge, der ikke umiddelbart er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der tegner sig et behov for en mere overordnet diskussion af uddannelsessystemet og behovet for bedre overblik over, og koordinering mellem, de mange særlige forløb i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Fokus på det pædagogiske arbejde UTA-projekterne peger på, at et centralt perspektiv i relation til at indfri 95 pct. målsætningen er udvikling af det pædagogiske arbejde med de unge med henblik på at styrke deres såvel faglige som sociale og personlige læring og udvikling og derigennem også øge deres motivation og drivkraft i retning af at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det betyder konkret, at der er behov for et fokus på hvilke læringsformer og pædagogiske tilgange, der støtter de unges uddannelsesdeltagelse. Anbefaling Fokus på at skabe de rette rammer for arbejdet med Ungdomsuddannelse Til Alle er selvsagt væsentligt. Men det er centralt fremover at rette opmærksomheden mod det, der skal udfylde rammerne: Det nærmere indhold i det pædagogiske arbejde. Flere steder er man gået i gang med denne proces. F.eks. når man i flere kommuner arbejder på at skabe overblik over indholdet i og koordineringen mellem forskellige mentorordninger. Men der er behov for fokus på, hvad der pædagogisk set gør en forskel i de enkelte projekter og indsatser og dernæst på, hvordan disse erfaringer kan kvalificeres, udvikles og udveksles mellem forskellige institutioner og læringssammenhænge.

12 12 Fokus på sårbare og praktiske unge Tendensen i mange af UTAprojekterne er, at de er målrettet enten de socialt og psykisk sårbare unge eller praktisk orienterede unge. Med de professionelles øjne er det særligt de socialt og psykisk sårbare unge, der udgør den største udfordring i relation til 95 pct. målsætningen. Erfaringerne fra projekterne peger på, at indsatser rettet mod disse unge er vigtige og gør en forskel i relation til deres chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men samtidig rejser det flere spørgsmål. Det er ikke forskningsmæssigt afdækket, hvor stor en andel af de unge, der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, som rent faktisk er sårbare unge. Hermed risikerer man med det stærke fokus på disse unge at overse andre grupper af frafaldstruede elever (eks. fagligt stærke elever, der savner udfordringer). Ydermere har tilbuddene til særligt de sårbare unge ofte karakter af individuelle støtteordninger. Men individuelle støtteordninger alene kan ikke løfte 95 pct. målsætningen. En anden gennemgående tendens i UTA-projekterne er tilbud der retter sig mod de praktiske unge. Gennemgående er erfaringerne med disse tilbud gode. Men samtidig synes det stærke fokus på vigtigheden af en tættere kobling til praksis og til arbejdsmarkedet, nærmest at antage karakter af universalløsning for alle unge. Og risikerer således at overse de unge, som har behov for andre typer af tilbud. Anbefaling Det bør forskningsmæssigt afdækkes, hvor store en andel af de unge der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, der kan siges at være sårbare eller såkaldt praktisk orienterede unge. Ligesom det i det hele taget bør afdækkes, hvordan målgruppen for de mange tiltag er sammensat. Dette for ikke at overse væsentlige grupper af unge og bedre at kunne vurdere, hvilken indsats der skal til og hvem den skal rettes imod. Samlet set er der yderligere behov for mere målrettede indsatser, der fokuserer på det generelle undervisningsmiljø. Megen forskning peger i den sammenhæng netop på, at et godt læringsmiljø er afgørende for at fastholde flere i uddannelse.

13 13

14 14 Tværgående erfaringer fra UTA-projekterne Voksne der vil de unge! Normalisering af de særlige tiltag. Det er vigtigt, at de unge, man vil hjælpe, ikke bliver stigmatiseret som afvigende. Derfor må de forskellige tiltag ikke have karakter af specialundervisning. Man må på alle niveauer lære ikke at tænke, tale eller agere som om der er tale om noget specielt eller unormalt men tværtimod at bevæge og udtrykke sig inden for rammerne af den generelle opfattelse, at vi alle i det moderne komplicerede samfund har forskellige forudsætninger og behov, som myndighederne må tilstræbe at imødekomme. De unge i dag, og ikke mindst de udsatte unge, er meget sårbare omkring disse forhold. Hurtig og smidig indsats. Det er vigtigt, at systemerne har smidige sagsgange, og der er kvalificerede folk til rådighed, for meget ofte er en omgående indsats afgørende for, at de unge ikke glider ud af systemerne. UTA-projekterne har også vist, hvor vigtigt det er, at de lærere, vejledere, mentorer, sagsbehandlere, skoleledere osv. som medvirker i de forskellige overgangs-tiltag, er nærværende, engagerede og indfølende at de på én gang forstår de unge på deres egne præmisser og samtidig kan tilbyde den professionelle voksnes støtte og overblik. Fra konkurrenter til samarbejdspartnere. Gennemarbejdede tilbud. Når tilbud til de unge udformes, må der tænkes længere end til at løse de umiddelbare problemer. Der skal også tages højde for, hvordan de involverede unge kommer videre. Der skal være elastiske muligheder for, hvornår og hvordan en overlevering til næste led i processen kan finde sted, og selve overleveringen skal være velforberedt og omfatte den støtte, der er nødvendig. I det eksisterende system kan f.eks. et produktionsskoleophold være en rigtig god oplevelse, der bare ikke fører til noget og derfor fører ud i en dead end. Gennemgående er der brug for mere samarbejde inden for og på tværs af myndigheder, institutioner og alle de forskellige medvirkende. Mange af UTA-projekterne har netop hvilet på, at forskellige instanser og agenter omkring de unge må arbejde sammen for at løse de komplicerede situationer og medvirker til at få de unge igennem. Fx når erhvervsskoler, produktionsskoler og UU ere arbejder sammen eller lærere, vejledere, mentorer og sociale myndigheder.

15 15 Konkrete erfaringer fra UTA-projekterne Væsentlige UTA-erfaringer på grundskoleområdet En tidlig og forpligtende indsats overfor pjæk og fravær i grundskolen er af stor betydning (f.eks. som en konkret målsætning i skoleledernes kontrakter, som man gør i nogle kommuner). Det er afgørende at forholde sig til årsagerne til den unges fravær Etableringen af lektiecaféer på skolen og/eller i de miljøer, hvor de unge færdes, kan forebygge, at en gruppe børn og unge kommer så langt bagud fagligt, at det opleves som uoverskueligt for dem at indhente det forsømte. Der er gode erfaringer med at etablere alternative skoleformer/ tilbud for unge, der mistrives i folkeskolens normalforløb. Det skal undgås, at sådanne tilbud udvikler sig i retning af en niveaudelt grundskole, idet internationale erfaringer peger på, at det cementerer uligheden i uddannelseschancer. Mere overordnet peger erfaringerne på vigtigheden af at skabe bedre muligheder for, at alle unge kan rummes og trives i grundskolen. Væsentlige UTA-erfaringer på vejledningsområdet Generelt er der gode erfaringer med følgende elementer i vejledningsindsatsen overfor udsatte unge: Differentieret vejledning. Målrettet de unge med særlig stort behov herfor. Opsøgende indsatser. De mest udsatte unge opsøger sjældent vejledningen af sig selv. Vejledningen i relation til disse unge må opsøge de unge i deres egne miljøer. Tillidsskabende indsatser. Vejledningen bygger på, at den unge har tillid til vejlederen. Dette fordrer, at vejlederen ikke opfattes som myndighedsperson, men i vid udstrækning fungerer som den unges advokat og solidariske/kritiske fortaler. Relevante indsatser set med den unges øjne. Vejledningen bliver først meningsfuld og attraktiv i de unges perspektiv, hvis den adresserer og tilbyder hjælp til løsning af problematikker, som den unge oplever som relevante og påtrængende. Det fordrer en uhyre bred forståelse af vejleder-rollen, der rækker udover et fokus på uddannelse og arbejde. Hjælp til håndtering af forhold vedrørende økonomi, bolig, familieforhold etc. kan være helt afgørende for de unges uddannelsesdeltagelse. Væsentlige UTA-erfaringer i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på uddannelsesforløb med særlig støtte Der er gode erfaringer med at etablere en tilbudsvifte i overgangen til ungdomsuddannelserne, hvor der er forskellige tilbud til de unge, der ikke er parate til eller ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse. I relation til oprettelsen af særlige tilbud til udsatte unge er det afgørende med en hurtig reaktionstid hvilket fordrer et godt samarbejde på tværs af institutions- og forvaltningsgrænser.

16 16 Væsentlige UTA-erfaringer i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på uddannelsesforløb med arbejdsperspektiv Der er gode erfaringer med at kombinere uddannelsesforløb med ordinært erhvervsarbejde og skoleforløb i forhold til nogle grupper af udsatte og/eller praktisk orienterede unge. Positive arbejdserfaringer giver de unge selvtillid og identitet og får dem til at opleve sig selv som normale. Det er centralt med en direkte kobling mellem det konkrete arbejde, de unge udfører og deres uddannelsesforløb. Koblingen virker motiverende, idet det bliver synligt for den unge, hvad man skal med uddannelsen, og at den er nødvendig for at fastholde arbejdet (da mester/ arbejdsgiver ellers ser skævt til én, som ikke passer sine skoleting). Der er gode erfaringer med lønkompensation til virksomhederne. Sammenstød og konflikter i mødet mellem virksomhed og den unge kan undgås eller minimeres gennem en tæt opfølgning og kontakt til virksomheden via støtteperson/ vejleder. Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på produktionsskolen Produktionsskolernes beliggenhed synes at have en selvstændig betydning. Forankringen i et bymiljø og et tætte samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, som f.eks. ungdomsskolen, skaber gode muligheder for at etablere et attraktivt unge-miljø, og mindsker oplevelsen af special-tilbud. Det tætte samarbejde med det lokale erhvervsliv skaber mulighed for, at produktionsskoleforløbet senere kan føre til læreplads- og uddannelsesforløb. Det stærke fokus på produktion gør arbejdet umiddelbart meningsfuldt for eleverne. Undervisningen og pædagogikken på skolen er præget af at der anlægges et ressourceperspektiv på de unge. Det synes både at have afgørende for de unges selvopfattelse og tro på at de kan lykkes uddannelsesmæssigt, men er også med til at skabe et mere positivt billede af produktionsskoleeleverne i lokalområdet. Den hurtige indsats og støtte til elever med store problemer med at læse og skrive skaber gode muligheder for, at disse unge senere kan gå videre med uddannelse eller arbejde. Kombinationsforløbene med erhvervsskolen skaber mulighed for mere lempelig overgang fra produktionsskolen til det ordinære uddannelsessystem. Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på EGU Erfaringerne peger på, at EGU-vejlederen bør følge den unge tæt og støtte op om arbejdsforløbet særligt i starten. Vejlederen skal yderligere kunne rykke ud hurtigt, hvis der opstår problemer på virksomheden. Det er væsentligt, at der er et godt samarbejde mellem EGU-vejleder og virksomheder. Men også mere bredt at der er et godt samarbejde mellem de instanser, der har berøring med de unge (f.eks. jobcenter, produktionsskole, UUvejledningen) for at sikre fremdrift og kontinuitet i den unges forløb. På arbejdspladserne bør der være medarbejdere, der har særligt fokus på og ansvar for den unge og som kan støtte op om den unge i hverdagen. Endelig er det centralt, at der arbejdes på at skabe gode sociale rammer omkring den enkelte unges EGU-forløb.

17 17 Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på det sociale og pædagogiske læringsmiljø Erfaringerne fra UTA-projekterne, og forskningen på området, peger på, at stabile klassefællesskaber og et godt læringsmiljø (med nærværende lærere, der sætter klare rammer for undervisningen) virker fastholdende. Derfor er det vigtigt med et fokus på udvikling af nye lærerkompetencer, der rækker udover den traditionelle faglærer. Der er gode erfaringer med screeningssamtaler ved uddannelsesstart, der kan afdække den unges kompetencer og interesser og dermed sikre, at den unge får det rette uddannelsestilbud. Der er gode erfaringer med at udvikle undervisningens praksisrelevans og en tæt kobling mellem de almene fag og værkstedsundervisningen. Kontaktlærerordninger, hvor en lærer har særligt fokus på en mindre gruppe elever, synes at kunne spille en rolle i forhold til at identificere og afhjælpe problematikker, der skaber vanskeligheder for den unges uddannelsesdeltagelse, i opløbet. Og dermed potentielt modvirke frafald.

18 18 Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på praktikplads-problematikken Erfaringerne peger på det afgørende i et tilstrækkeligt antal praktikpladser såvel i det private som i det offentlige til de unge. Det er yderligere vigtigt, at uddannelserne forpligter sig på at gå aktivt ind i selve praktikplads-søgningen og kontakten mellem den enkelte unge og praktikpladsen. En del unge finder selve denne proces vanskelig, og heri ligger en væsentlig barriere for løsningen af den samlede praktikplads-problematik. Ikke mindst de etniske minoritetsunge synes at opleve dette som en barriere. Der er gode erfaringer med at inddrage andre aktører end erhvervsuddannelserne selv i arbejdet med at formidle kontakt til arbejdsmarkedet eksempelvis jobcentrene. En sådan inddragelse fordrer imidlertid fleksibilitet i det tværgående samarbejde. Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på mentorordninger UTA-kommunerne har gode erfaringer med mentorordninger, der medvirker til at fastholde de unge i deres uddannelsesforløb. Erfaringen er, at virkningsfulde mentorrelationer forudsætter en høj grad af tillid og involvering parterne imellem. Det konkrete indhold af de forskellige mentorordninger varierer meget. I den forbindelse peger erfaringerne på, at strukturerne omkring den enkelte mentorordning ikke må blive for flydende og vage, da begrebet og indsatsen ellers risikerer at blive udvandet. Der skal den fornødne tid og de fornødne rammer omkring forløbene til, at mentorerne reelt har mulighed og overskud til at være der for de unge og gøre en forskel. Mere specifikt er der flere eksempler på ordninger, hvor mentorfunktionen har karakter af livsforvalter, der støtter op omkring og hjælper den unge med at håndtere problemer i relation til økonomi, bolig, familie osv. Det vil sige livsområder der umiddelbart ligger udenfor det uddannelsesmæssige, men som har afgørende indflydelse på de unges uddannelsesdeltagelse. For andre unge er mentorens funktion mere snævert knyttet til uddannelsen eksempelvis i forbindelse med hjælp og støtte til praktikpladssøgning. Grundet den meget brede og diffuse brug af mentorbegrebet er det afgørende at afstemme forventninger mellem mentor og mentee omkring indholdet i mentorstøtten. Der er gode erfaringer med mentorstøtte i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse til sårbare unge.

19 19 Væsentlige UTA- erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på psykologordninger Erfaringerne med psykologordningerne er gennemgående positive. De unge oplever at få hjælp til at tackle ellers uoverskuelige problemer, hvorved deres hverdagsliv forbedres betydeligt, ligesom det frigør energi til at kunne fokusere på skolehverdagen. For at en psykologordning skal kunne føre til en øget grad af fastholdelse af de unge i uddannelserne, peger erfaringerne på, at en række forudsætninger skal være i orden: Der skal etableres et udbredt kendskab blandt underviserne og andre involverede til ordningen. Underviserne på ungdomsuddannelserne såvel som undervisere i overgangstilbuddene skal have opmærksomhed på og kompetencer til at kunne spotte trivselsproblemer hos unge samt have de fornødne redskaber til at kunne formidle og sælge tilbuddet til den enkelte unge. Psykologordningerne bør have de nødvendige ressourcer og fortage nødvendige prioriteringer, der kan sikre at ventetiden til ordningen holdes nede, således at der er mulighed for akut behandling, når det er påkrævet. Endelig peger erfaringerne på, at det særligt er pigerne, der drager nytte af psykologtilbuddene og at det er centralt at undersøge, hvad der skal til for at udvikle ordningerne, således at også drengegruppen i højere grad kan få glæde af ordningen. Der skal være en hurtig og enkel visitering til ordningen.

20 20 03 Grundskolens betydning for det videre uddannelsesforløb Nogle af årsagerne til de vanskeligheder, der er omkring unges gennemførsel af ungdomsuddannelse, griber tilbage til grundskolen. Nogle af årsagerne til de vanskeligheder, der er omkring unges gennemførsel af ungdomsuddannelse, griber tilbage til grundskolen. En række undersøgelser (Pless, 2009; Katznelson, 2007; Andersen, 2005; Birch Andreasen m.fl., 1997; Jensen m.fl., 1997) peger på, at de unges grundskoleerfaringer fagligt og socialt danner afsæt for deres videre forløb i uddannelsessystemet. Hvis målet er, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er det således vigtigt også at sætte fokus på grundskolens rolle i relation til at skabe bedre uddannelseschancer for de unge. Flere projektledere fra UTAkommunerne peger på, at det har været vanskeligt at mobilisere grundskolen. Og en gennemgang af UTA-projekterne peger da også på, at initiativer i grundskoleregi udgør en relativt lille del af de samlede initiativer og tiltag. Det hænger sammen med, at der i grundskoleregi er igangsat en række andre projekter. Det peger dog også på en mere generel problematik. En projektleder formulerer således bramfrit: Det er som om folkeskolelærere tror, de unge dør, når de forlader folkeskolen! Citatet understreger en udbredt tendens i uddannelsessystemet; ligesom de andre områder i uddannelsessystemet har grundskolen en tilbøjelighed til at lukke sig om sig selv (jf. Mathiesen m.fl., 2009). Det er ofte, som om horisonten slutter med udgangen af 9. klasse og Folkeskolens afgangsprøve. Og heri ligger nok central udfordring i forbindelse med 95 pct. målsætningen. Hvis næsten alle grundskolens elever skal fortsætte i ungdomsuddannelserne, så må selve perspektivet og horisonten især i de ældste klasser åbne sig mod disse uddannelser som en integreret del af undervisningshverdagen. Konkrete tiltag i grundskolen I det følgende beskrives tiltag, der er igangsat i grundskoleregi. Der er tale om initiativer, der på forskellig vis sætter fokus på mistrivsel og ulovligt fravær i grundskolen. Ligesom forsøg med udvikling af vejledningsindsatsen rettet mod unge med særligt behov spiller en central rolle. Fokus på unge med ondt i livet Flere kommuner fremhæver på baggrund af lokale analyser af frafaldet på ungdomsuddannelserne, at gruppen af unge med ondt i livet dvs. unge, som af forskellige årsager mistrives i skolen (og mere generelt) fylder i frafalds og ledighedsstatistikkerne (jf. f.eks. Skive kommune, 2009, Aabenraa kommune, 2009). Det er baggrunden for, at man i flere kommuner har igangsat projekter rettet mod netop disse unge i grundskoleregi. I Skive kommune har man f.eks.

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Hvis uddannelse er eneste vej frem? Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Ungebomben og unge med særlige behov

Ungebomben og unge med særlige behov Ungebomben og unge med særlige behov Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Største uddannelsespolitiske udfordring Uddannelsessamfundet hægter potentielt ca. 20 % af i

Læs mere

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013 Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

Input til drøftelse af indhold i projekt Ungeindsats Aalborg 2015 s ansøgning til Socialfonden

Input til drøftelse af indhold i projekt Ungeindsats Aalborg 2015 s ansøgning til Socialfonden Input til drøftelse af indhold i projekt Ungeindsats Aalborg 2015 s ansøgning til Socialfonden Seniorkonsulent Jesper Pedersen Styregruppemøde, Aalborg, 5/3 2015 Temadag Jesper Pedersen Den tværfaglige

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Ungdomsliv og uddannelse

Ungdomsliv og uddannelse Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

KONFERENCE 2010. UU-centrenes udvikling og erfaringsudveksling. Den 2. november 2010, kl. 09:00-15:30 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter

KONFERENCE 2010. UU-centrenes udvikling og erfaringsudveksling. Den 2. november 2010, kl. 09:00-15:30 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter UU-centrenes udvikling og erfaringsudveksling Den 2. november 2010, kl. 09:00-15:30 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter Tema 2010 - Ungepakken Ungepakken dens muligheder og UU ernes gode ideer. Konferencen

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Samarbejde kommune, ungdomsuddannelser og UU Carsten Bøtker / UU-Vestegnen Albertslund * Ballerup * Glostrup * Høje-Taastrup * Rødovre www.uu-vestegnen.dk 1 Workshop?

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen Besvaret: 382 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0%

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen Besvaret: 382 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0% Q1 Dit barns alder Besvaret: 382 Sprunget over: 0 10 8 6 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 2,88% 11 6,81% 26 9,42% 36 9,95% 38 11,78% 45 10,99% 42 10,99% 42 14,14%

Læs mere

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune Side1/5 Fællessekretariatet Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.:65151543 bjy@kerteminde.dk www.kerteminde.dk 9-09-2010 1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune 2.

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Juni 2015 Overordnet mål/ Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes til

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Implementering af ungepakken

Implementering af ungepakken ( PROJEKTBESKRIVELSE) I N V ITATION TIL PROJEKT Implementering af ungepakken 1. Baggrund for projektet I de senere år har der været et stærkt fokus på, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. 95-pct.

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Praksispilot en uddannelse i praksis

Praksispilot en uddannelse i praksis Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 148 Offentligt November 2011 Praksispilot en uddannelse i praksis Hvem står bag ideen? II R Information er et rådgivningsfirma, der ejes af Lars

Læs mere

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Baggrund Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune har i budget 2012 og 2013 årligt afsat 800.000 kr. til en særlig håndholdt indsats i forhold til elever i overgangen fra

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb.

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb. Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Vision Eleven oplever garantiskolen

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse *

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse * Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C * flere unge i uddannelse * Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse

Læs mere

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

Unge med særlige behov for. vejledningsindsats. vejledning/særlig. Projekt 2.1.a. og 2.1.b

Unge med særlige behov for. vejledningsindsats. vejledning/særlig. Projekt 2.1.a. og 2.1.b Unge med særlige behov for vejledning/særlig vejledningsindsats Projekt 2.1.a. og 2.1.b 1 Lov om vejledning (LBK 770) Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning om

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010

Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010 Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010 Dagens program Baggrund Ungepakkens indhold Hidtidige erfaringer i Skive Udmøntning af ungepakken Debat og afslutning Unge-tal Skive Ikke i uddannelse 1.-4.-06 1.-3.-07

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

D A G S ORDEN. Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken. Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16.

D A G S ORDEN. Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken. Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16. D A G S ORDEN Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16.00 Den 11. oktober 2011 Jnr 07.30.02 G60 Sagsid 000225737 Sted: Munkebjerg

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere