Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle. Del 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle. Del 2"

Transkript

1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless Center for Ungdomsforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Del 2 København foråret 2010

2 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning 4 95 pct. målsætningen - Ungdomsuddannelse til alle 4 Om undersøgelsen 5 De unge der udfordrer 95 pct. målsætningen 6 Når uddannelsessystemet udfordrer de unge 7 UTA-projektet 8 Aktører omkring unge og uddannelse 8 02 Resume af rapportens resultater og anbefalinger 10 Overordnede tendenser i UTA-projekterne 10 Fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og ikke alene på frafald 10 En sammenhængende og differentieret vejledningsindsats 10 Fokus på organiseringen og karakteren af tilbuddene i overgangen til ungdomsuddannelserne 11 Fokus på det pædagogiske arbejde 11 Fokus på sårbare og praktiske unge 12 Tværgående erfaringer fra UTA-projekterne 14 Konkrete erfaringer fra UTA-projekterne 15 Væsentlige UTA-erfaringer på grundskoleområdet 15 Væsentlige UTA-erfaringer på vejledningsområdet 15 Væsentlige UTA-erfaringer i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på uddannelsesforløb med særlig støtte 15 Væsentlige UTA-erfaringer i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på uddannelsesforløb med arbejdsperspektiv 16 Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på produktionsskolen 16 Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på EGU 16 Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på det sociale og pædagogiske læringsmiljø 17 Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på praktikplads-problematikken 18 Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på mentorordninger 18 Væsentlige UTA- erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på psykologordninger Grundskolens betydning for det videre uddannelsesforløb 20 Konkrete tiltag i grundskolen 20 Fokus på unge med ondt i livet 20 Pjæk og fravær 21 Alternativ klasse på ungdomsskolen 21 Lektiehjælp 23 Opsamling 23 Vejledning i udskolingen og overgangen til ungdomsuddannelserne 24 Den differentierede vejledning 24 Erfaringer med udmøntning af den differentierede vejledning 24 Differentieret ressourcetildeling 24 Ungeprofiler 25 En sammenhængende vejledningsindsats 26 Opsøgende vejledning 26 En anderledes vejlederrolle 27

3 3 04 Overgangen til ungdomsuddannelserne 30 Uddannelsesforløb med særlig støtte 32 Base 10 på 10. klasse-centret 32 Akutklasse på en ungdomsskole 32 Opsamling 33 Uddannelsesforløb med arbejdsperspektiv 34 Erhvervslivets 10. skoleår 34 Klar til uddannelse 34 Opsamling 37 Produktionsskolen som attraktivt uddannelsestilbud 38 Produktionsskole integreret i by- og lokalmiljøet 38 Kombinationsforløb og samarbejde mellem produktionsskole og EUD 38 Samarbejde med Taleinstitutttet 39 Opsamling 39 Alternative ungdomsuddannelsesveje: EGU 40 Sæt skub i EGU 40 De gode erfaringer 40 Vigtige elementer i det gode EGU-forløb 40 At sprede den gode historie og sælge varen 41 Tæt samarbejde med virksomhederne - og medarbejderne 41 Det sociales betydning 41 Opsamling 41 Mere end bare en skole-skole 44 Praksisnær undervisning 45 Opsamling 46 Hjælp omkring praktikpladser 48 Praktikmodul 48 Hjælp fra jobcenteret 48 Kommunal praktikpladsoversigt 48 Opsamling 49 Mentorer og andre støttepersoner 50 Mentorordninger i overgangen fra grundskolen 50 Mentor som en personlig støtte og hjælper på ungdomsuddannelsen 51 Opsamling 53 Psykologisk rådgivning 54 Projekt PUST Psykologisk UngeStøtte i Odense 54 NetopNu psykologisk ungestøtte på ungdomsuddannelserne i Sønderjylland 54 De gode erfaringer 54 Hvilke problematikker præger de unge, der søger hjælp? 56 Visitering og hurtig indsats 56 Opsamling Litteratur Tiltag på ungdomsuddannelserne 42 Det sociale og pædagogiske læringsmiljø 44

4 4 01 Indledning 95 pct. målsætningen - Ungdomsuddannelse til alle I forbindelse med de senere års stærke uddannelsespolitiske fokus på, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er der igangsat en lang række initiativer i grundskolen, i overgangen til og på ungdomsuddannelserne samt særlige tiltag og tilbud målrettet udsatte unge i f.eks. Ungdommens Uddannelses-vejledning (herefter UU-vejledningen), på jobcentre mm. I 2007 iværksatte KL og Undervisningsministeriet projektet Ungdomsuddannelse til alle (UTA). Målsætningen var sammen med en række kommuner frem til 2010 at udvikle nye metoder og organiseringer, der kan få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Først er 17 kommuner (UTA 1) gået i gang med at udvikle og udbygge deres indsats på området og i 2008 er endnu 22 kommuner fulgt efter (UTA 2): UTA 1: Billund, Bornholms Region, Brøndby, Esbjerg, Frederikshavn, Herlev, Herning, Holstebro, Horsens, København, Næstved, Odense, Skive, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg og Århus. Denne rapport udgør del II af en erfaringsopsamling på UTAkommunernes arbejde. Rapporten opregner ikke alle initiativer, der er i gang, men beskriver en række forskelligartede initiativer i de deltagende kommuner. I udvælgelsen af initiativer er der lagt vægt på UTA-kommunernes egne bud på projekter, der gør en forskel, koblet med den forskningsmæssige viden omkring hvad der spiller en rolle i relation til at skabe flere uddannelsesmuligheder til unge. Formålet med erfaringsopsamlingen er at give landets kommuner, uddannelsesinstitutioner, vejledningsinstanser m.m. inspiration til, hvordan man kan gribe det videre arbejde med unge og uddannelse an. Tak til de kommuner der har bidraget og tak til professor Knud Illeris, som undervejs i arbejdet med undersøgelsen, har bidraget med væsentlige kommentarer og konkret input til det færdige rapports udformning og indhold. UTA 2: Albertslund, Ballerup, Fredensborg, Fredericia, Middelfart, Glostrup, Guldborgsund, Helsingør, Hillerød, Høje Taastrup, Kerteminde, Køge, Lolland, Nyborg, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Svendborg, Varde, Vejle, Vesthimmerland og Viborg

5 5 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget af Center for Ungdomsforskning, der har fået til opgave at opsamle erfaringer fra UTA-indsatser og projekter. Unge-perspektivet i erfaringsopsamlingen bygger primært på eksempler fra andre relevante undersøgelser, der er foretaget af Center for Ungdomsforskning. Nærværende undersøgelse er således primært baseret på et kvalitativt empirisk materiale, der omfatter: Interviews med samtlige projektledere på modelkommuneprojekterne Gennemgang af handleplaner og andet skriftligt materiale fra kommunerne Kommunale og institutionstilknyttede uddannelsesstatistikker Feltarbejde i 10 modelkommuner med interviews med projektledere og kommunale medarbejdere Besøg på uddannelsesinstitutioner og interviews med lærere (og enkelte unge) Deltagelse i netværksmøder med UTA-kommunerne I nærværende del II af undersøgelsen sættes fokus på initiativer rettet mod de unge, igangsat af bl.a. UU-vejledningen, uddannelsesinstitutionerne m.m.

6 6 De unge der udfordrer 95 pct. målsætningen Som det blev understreget i den første erfaringsopsaling fra UTA-projektet, der udkom i september 2009, har de unge i meget høj grad taget uddannelsestanken til sig de ved helt ind til rygmarven, at uddannelse er vejen frem, hvis man skal klare sig i voksenlivet, og at det gælder om at komme hurtigt i gang. Men, som uddannelsesstatistikkerne illustrerer, er det langt fra alle, der magter eller ønsker at identificere sig med denne uddannelsestanke. Hos mange af de unge, der uddannelsesmæssigt betegnes som udsatte, er der tale om en udpræget ambivalens: De ved godt, at uddannelse er nødvendigt, og de vil sådan set også gerne uddanne sig, men samtidig ønsker de, ofte endda meget massivt, at deres verden ikke skulle være sådan, at det ikke skulle være nødvendigt med al den uddannelse, at man kunne komme lige ud på arbejdsmarkedet og være god nok. Et par citater kan illustrere denne dobbelthed: Altså jeg tænker bare jeg skal bare have en uddannelse så hurtigt som muligt, så det ikke går galt. Fordi hvis jeg først ikke får en uddannelse, så går det jo først galt, fordi så er det rigtig svært at finde arbejde, og så til sidst så gider man ikke ( ) og så bliver man bare sådan en, der sidder og dovner den derhjemme. Dreng, 9. Klasse, (Pless, 2009, s. 77) Og på den anden side: Jeg hader skole. Jeg hader faglige ting! Fordi at det synes jeg ik, at jeg lærer noget af. Man kan jo sagtens klare sig, som sådan, ved at lære tingene ved at gøre dem. Fordi at man lærer bedst, hvis man udfører en opgave. Synes jeg! Samme dreng, efter frafald på Erhvervsuddannelse, (Pless, 2009, s. 72) Mange af de unge, som er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, er præget af en dybfølt skoletræthed, ofte nærmest skole-lede, de vægrer sig mod det faglige, mod den nødvendige indordning mod alt, hvad der lugter af skole! Men hvad stiller man op, når uddannelse synes nærmest uomgængelig for at klare sig på arbejdsmarkedet, og det er blevet langt vanskeligere at finde et arbejde, men skole samtidig ikke synes at være en mulighed? Den generelle ungdomsforskning viser, at der samfundsmæssigt produceres nye marginaliseringsformer. En del af de udsatte unge ville tidligere have bevæget sig ud på arbejdsmarkedet og dér fået en karriere som ufaglærte. I dag er behovet for ufaglært arbejdskraft begrænset, og uden uddannelse havner de unge let i en usikker tilværelse uden fast og vedvarende arbejde og med stor risiko for marginalisering, både socialt og økonomisk. Men marginaliseringsformerne kan have mange udtryk og er langt fra altid umiddelbart synlige (Katznelson & Pless 2007, Katznelson, 2004). Det kan være unge med personlige problemer, stille unge, fagligt umodne unge, unge med ringe selvtillid, usikre, zappende, dem med store ambitioner og stor usikkerhed osv. Men der kan også være tale om fagligt udsatte unge, som er personligt og socialt velfungerende, men som fagligt enten ikke magter eller ønsker at orientere sig i retning af uddannelsessystemet. Samlet set er der tale om udfordringer, som de unge bringer med sig ind i uddannelserne, og problemer, som opstår i mødet med uddannelserne.

7 7 Når uddannelsessystemet udfordrer de unge For nogle unge er overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne så gennemgribende, at den i sig selv er en medvirkende årsag til problemer, der kan medføre vanskeligheder og ende med et drop-out. Der er tale om to forskellige systemer, der lige fra den overordnede lovgivning og administration over de ansattes uddannelsesbaggrund, organisering, aflønning, arbejdskultur og selvopfattelse mv. til den konkrete hverdag med alle dens normer, rutiner, værdisæt og tænkemåder er dybt forskellige og dybt forankrede i deres egne traditioner og forudsætninger. Dette er velkendt, men UTAaktiviteterne og problemerne med at komme i gang og gennemføre en ungdomsuddannelserne har tydeliggjort, hvor uhensigtsmæssigt forskellene og afstanden mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne fungerer for især de mest udsatte og frafaldstruede unge.

8 8 UTA-projektet UTA-projekterne har (særligt) haft til formål at dæmme op for de udfordringer, der tegner sig for de unge i forhold til deres overgang til og gennemførsel af ungdomsuddannelse. Aktører omkring unge og uddannelse UTA-projekterne finder sted i et samspil mellem forskellige aktører. Ofte er en lang række kommunale aktører, uddannelsesinstitutioner m.fl. involveret i 95 pct. målsætningen og i relation til en given ung. Kompleksiteten fremgår af figur 1.: For selvom næsten alle unge i dag starter på en ungdomsuddannelse, er det langt fra alle, der gennemfører (Undervisningsministeriet 2008). Men selvom frafaldet på ungdomsuddannelserne kan ses som en klar indikation på de problematikker og udfordringer, der tegner sig i relation til 95 pct. målsætningen, så kan fastholdelses-initiativer på ungdomsuddannelserne dog langt fra stå alene. Det kræver i lige så høj grad et øget fokus på grundskolen og overgangen fra grundskolen og videre. Rapporten er derfor opbygget tematisk omkring 3 overordnede fokusområder i relation til UTA-indsatsen: Arbejdsmarked Familieområdet Undomsuddannelser Jobcenter Den Unge Grund-skoler PPR Produktionsskole Tiltag i grundskolen og vejledningsaktiviteter Socialområdet Ungdomskole Tilbud i overgangen fra grundskolen og videre Tiltag og indsatser på ungdomsuddannelserne UU Center Sundhedsområdet Mange af tiltagene og indsatserne har overlap. Flere af indsatserne med udspring i grundskolen eller på ungdomsuddannelserne retter sig mod at lette overgangen mellem de forskellige uddannelsestilbud, og kan dermed betegnes som overgangstilbud. Figur 1: Aktører på unge-området. Skive kommune (2009)

9 9 Undersøgelsens del I satte fokus på den konkrete organisering af UTA-projekterne i kommunerne. Rapporten understregede behovet for at etablere et tværgående og tværinstitutionelt samarbejde mellem de involverede aktører. Gennemgående var erfaringerne fra UTA-kommunerne, at et øget samarbejde fører til: Større fælles ansvarlighed for den unge (når den unge eksempelvis overgår fra én forvaltning eller uddannelse til en anden) Et mere fleksibelt og smidigt samarbejde på tværs af forvaltninger og uddannelsesinstitutioner Hurtigere sagsbehandling og reaktionstid i akutte situationer En større udbredelse i kendskabet til forskellige støtteog handlemuligheder for de unge I denne del II sættes primært fokus på enkelt-aktørers tiltag og indsatser i relation til at løfte 95 pct. målsætningen. Det er dog vigtigt at understrege, at det tværinstitutionelle og tværfaglige samarbejde fortsat må tænkes med som en central og grundlæggende præmis i relation til at indfri denne uddannelsespolitiske ambition.

10 10 02 Resume af rapportens resultater og anbefalinger Overordnede tendenser i UTA-projekterne Fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og ikke alene på frafald Forskningsresultater samt erfaringerne fra UTA peger på, at væsentlige barrierer for at indfri 95 pct. målsætningen knytter sig til forhold i grundskolen og ikke mindst til overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. I visse sammenhænge reduceres diskussionen til en diskussion om frafald fra ungdomsuddannelserne særligt det store frafald fra erhvervsuddannelserne (eks. Agenda, 2009a). En sådan reduktion af problemstillingen er dog langt fra gennemgående. Mange UTA-projekter har sat fokus på overgangen, og i forbindelse med regeringens ungepakke er der i høj grad sat ind overfor forhold til særligt overgangen til ungdomsuddannelserne (Regeringen, 2009). Anbefaling At nå målsætningen om at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse kræver en mangesidet indsats. En indsats der omfatter de unges tid i grundskolen, udskolingen, overgangen til ungdomsuddannelserne, ungdomsuddannelserne og andre (uddannelses)tilbud til unge. Her synes der ikke mindst at tegne sig et behov for en udbygning af samarbejdet med og indsatser i grundskolen, der adresserer spørgsmålet om at skabe uddannelsesmuligheder til flere unge. En sammenhængende og differentieret vejledningsindsats Vejledningsindsatser er en central del af UTA-projekterne. Projekterne retter sig særligt mod udsatte unge, som vil have vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse uden særlig vejledning og støtte. Erfaringerne peger på, at det fortsat er vanskeligt at skabe en tilstrækkelig sammenhæng i vejledningsindsatsen og mellem de mange individuelle støtteforanstaltninger, som tilbydes i forskellige institutionelle sammenhænge. Den manglende sammenhæng indebærer en risiko for, at nogle af de allermest sårbare og udsatte unge tabes i grænsefelterne mellem de forskellige professionelles arbejdsområder. Flere steder arbejder man på at udvikle mulige differentieringsmetoder i vejledningsindsatsen, så den i højere grad retter sig mod unge med særligt behov. Det kan f.eks. ske via trivselsprofiler og opmærksomhedspunkter, der samtidig kan fungere som overleveringsredskaber, der kan sikre kontinuitet, sammenhæng og hurtig indsats, når de unge overgår fra en institutionel sammenhæng til en anden. De første erfaringer hermed tegner positivt. Det er dog samtidigt afgørende at fastholde det almene perspektiv i vejledningsindsatsen. Dels fordi alle unge i forskelligt omfang kan have behov for vejledning, men også fordi et ensidigt fokus på udsatte unge kan medføre, at vejledningstilbuddet opleves stigmatiserende af de unge. Anbefaling Det er afgørende at sikre sammenhængen i vejledningsindsatsen, særligt i forhold til de sårbare unge i overgangene mellem forskellige uddannelsestilbud. F.eks. i form af håndholdt overgang, hvor overgangen fra én institution/støtteforanstaltning mv. sikres gennem personlig overlevering. I forlængelse af differentieringen af vejledningsindsatsen overfor forskellige unge peger erfaringerne på, at det fortsat er væsentligt at udvikle redskaber til at spotte unge, der mistrives. Ssamtidig må vejledningens almene perspektiv fastholdes.

11 11 Fokus på organiseringen og karakteren af tilbuddene i overgangen til ungdomsuddannelserne I relation til de indsatser, der er lanceret i overgangen, har der i en årrække fundet et intensivt lovgivningsmæssigt arbejde sted, som i vidt omfang har båret præg af at udvikle nye tilbud og udvide samarbejdet mellem eksisterende aktører i overgangen (eks. 10. klassestilbuddene, produktionsskolerne, ungdomsskolerne). Samlet set er der med UTA-projekterne og det generelle politiske fokus på 95 pct. målsætningen skabt en række nye muligheder for særlige forløb på ungdomsuddannelserne, overgangstilbud, kombinations- og brobygningsforløb mm. Som det fremgår af nærværende rapport, er der mange steder gode erfaringer med disse tiltag. De dækker et behov for en bred vifte af muligheder til de unge, der af forskellige årsager ikke er i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen. Samtidig risikerer mangfoldigheden af tilbud og muligheder dog også at udgøre et problem. Spørgsmålet er, om de ny knopskydninger og samarbejder, der går på tværs af forskellige institutionelle rammer (og lovgiv- ninger) i uddannelsessystemet, har som utilsigtet konsekvens, at overskueligheden for de unge, deres forældre - og for de professionelle voksne, som skal vejlede og støtte de unge i overgangsprocesserne - går tabt. At de mange nye muligheder skaber yderligere individualisering i uddannelsessystemet, og dermed underminerer det sociale tilhør, som spiller en væsentlig rolle i forhold til fastholdelse. Hertil kommer, at en så kompleks og mangesidet arena som den, der er etableret i overgangen til ungsdomsuddannelserne, forudsætter et udbygget samarbejde mellem de involverede aktører. Anbefaling Der er skabt en lang række af overgangs- og kombinationsforløb rettet mod unge, der ikke umiddelbart er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der tegner sig et behov for en mere overordnet diskussion af uddannelsessystemet og behovet for bedre overblik over, og koordinering mellem, de mange særlige forløb i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Fokus på det pædagogiske arbejde UTA-projekterne peger på, at et centralt perspektiv i relation til at indfri 95 pct. målsætningen er udvikling af det pædagogiske arbejde med de unge med henblik på at styrke deres såvel faglige som sociale og personlige læring og udvikling og derigennem også øge deres motivation og drivkraft i retning af at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det betyder konkret, at der er behov for et fokus på hvilke læringsformer og pædagogiske tilgange, der støtter de unges uddannelsesdeltagelse. Anbefaling Fokus på at skabe de rette rammer for arbejdet med Ungdomsuddannelse Til Alle er selvsagt væsentligt. Men det er centralt fremover at rette opmærksomheden mod det, der skal udfylde rammerne: Det nærmere indhold i det pædagogiske arbejde. Flere steder er man gået i gang med denne proces. F.eks. når man i flere kommuner arbejder på at skabe overblik over indholdet i og koordineringen mellem forskellige mentorordninger. Men der er behov for fokus på, hvad der pædagogisk set gør en forskel i de enkelte projekter og indsatser og dernæst på, hvordan disse erfaringer kan kvalificeres, udvikles og udveksles mellem forskellige institutioner og læringssammenhænge.

12 12 Fokus på sårbare og praktiske unge Tendensen i mange af UTAprojekterne er, at de er målrettet enten de socialt og psykisk sårbare unge eller praktisk orienterede unge. Med de professionelles øjne er det særligt de socialt og psykisk sårbare unge, der udgør den største udfordring i relation til 95 pct. målsætningen. Erfaringerne fra projekterne peger på, at indsatser rettet mod disse unge er vigtige og gør en forskel i relation til deres chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men samtidig rejser det flere spørgsmål. Det er ikke forskningsmæssigt afdækket, hvor stor en andel af de unge, der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, som rent faktisk er sårbare unge. Hermed risikerer man med det stærke fokus på disse unge at overse andre grupper af frafaldstruede elever (eks. fagligt stærke elever, der savner udfordringer). Ydermere har tilbuddene til særligt de sårbare unge ofte karakter af individuelle støtteordninger. Men individuelle støtteordninger alene kan ikke løfte 95 pct. målsætningen. En anden gennemgående tendens i UTA-projekterne er tilbud der retter sig mod de praktiske unge. Gennemgående er erfaringerne med disse tilbud gode. Men samtidig synes det stærke fokus på vigtigheden af en tættere kobling til praksis og til arbejdsmarkedet, nærmest at antage karakter af universalløsning for alle unge. Og risikerer således at overse de unge, som har behov for andre typer af tilbud. Anbefaling Det bør forskningsmæssigt afdækkes, hvor store en andel af de unge der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, der kan siges at være sårbare eller såkaldt praktisk orienterede unge. Ligesom det i det hele taget bør afdækkes, hvordan målgruppen for de mange tiltag er sammensat. Dette for ikke at overse væsentlige grupper af unge og bedre at kunne vurdere, hvilken indsats der skal til og hvem den skal rettes imod. Samlet set er der yderligere behov for mere målrettede indsatser, der fokuserer på det generelle undervisningsmiljø. Megen forskning peger i den sammenhæng netop på, at et godt læringsmiljø er afgørende for at fastholde flere i uddannelse.

13 13

14 14 Tværgående erfaringer fra UTA-projekterne Voksne der vil de unge! Normalisering af de særlige tiltag. Det er vigtigt, at de unge, man vil hjælpe, ikke bliver stigmatiseret som afvigende. Derfor må de forskellige tiltag ikke have karakter af specialundervisning. Man må på alle niveauer lære ikke at tænke, tale eller agere som om der er tale om noget specielt eller unormalt men tværtimod at bevæge og udtrykke sig inden for rammerne af den generelle opfattelse, at vi alle i det moderne komplicerede samfund har forskellige forudsætninger og behov, som myndighederne må tilstræbe at imødekomme. De unge i dag, og ikke mindst de udsatte unge, er meget sårbare omkring disse forhold. Hurtig og smidig indsats. Det er vigtigt, at systemerne har smidige sagsgange, og der er kvalificerede folk til rådighed, for meget ofte er en omgående indsats afgørende for, at de unge ikke glider ud af systemerne. UTA-projekterne har også vist, hvor vigtigt det er, at de lærere, vejledere, mentorer, sagsbehandlere, skoleledere osv. som medvirker i de forskellige overgangs-tiltag, er nærværende, engagerede og indfølende at de på én gang forstår de unge på deres egne præmisser og samtidig kan tilbyde den professionelle voksnes støtte og overblik. Fra konkurrenter til samarbejdspartnere. Gennemarbejdede tilbud. Når tilbud til de unge udformes, må der tænkes længere end til at løse de umiddelbare problemer. Der skal også tages højde for, hvordan de involverede unge kommer videre. Der skal være elastiske muligheder for, hvornår og hvordan en overlevering til næste led i processen kan finde sted, og selve overleveringen skal være velforberedt og omfatte den støtte, der er nødvendig. I det eksisterende system kan f.eks. et produktionsskoleophold være en rigtig god oplevelse, der bare ikke fører til noget og derfor fører ud i en dead end. Gennemgående er der brug for mere samarbejde inden for og på tværs af myndigheder, institutioner og alle de forskellige medvirkende. Mange af UTA-projekterne har netop hvilet på, at forskellige instanser og agenter omkring de unge må arbejde sammen for at løse de komplicerede situationer og medvirker til at få de unge igennem. Fx når erhvervsskoler, produktionsskoler og UU ere arbejder sammen eller lærere, vejledere, mentorer og sociale myndigheder.

15 15 Konkrete erfaringer fra UTA-projekterne Væsentlige UTA-erfaringer på grundskoleområdet En tidlig og forpligtende indsats overfor pjæk og fravær i grundskolen er af stor betydning (f.eks. som en konkret målsætning i skoleledernes kontrakter, som man gør i nogle kommuner). Det er afgørende at forholde sig til årsagerne til den unges fravær Etableringen af lektiecaféer på skolen og/eller i de miljøer, hvor de unge færdes, kan forebygge, at en gruppe børn og unge kommer så langt bagud fagligt, at det opleves som uoverskueligt for dem at indhente det forsømte. Der er gode erfaringer med at etablere alternative skoleformer/ tilbud for unge, der mistrives i folkeskolens normalforløb. Det skal undgås, at sådanne tilbud udvikler sig i retning af en niveaudelt grundskole, idet internationale erfaringer peger på, at det cementerer uligheden i uddannelseschancer. Mere overordnet peger erfaringerne på vigtigheden af at skabe bedre muligheder for, at alle unge kan rummes og trives i grundskolen. Væsentlige UTA-erfaringer på vejledningsområdet Generelt er der gode erfaringer med følgende elementer i vejledningsindsatsen overfor udsatte unge: Differentieret vejledning. Målrettet de unge med særlig stort behov herfor. Opsøgende indsatser. De mest udsatte unge opsøger sjældent vejledningen af sig selv. Vejledningen i relation til disse unge må opsøge de unge i deres egne miljøer. Tillidsskabende indsatser. Vejledningen bygger på, at den unge har tillid til vejlederen. Dette fordrer, at vejlederen ikke opfattes som myndighedsperson, men i vid udstrækning fungerer som den unges advokat og solidariske/kritiske fortaler. Relevante indsatser set med den unges øjne. Vejledningen bliver først meningsfuld og attraktiv i de unges perspektiv, hvis den adresserer og tilbyder hjælp til løsning af problematikker, som den unge oplever som relevante og påtrængende. Det fordrer en uhyre bred forståelse af vejleder-rollen, der rækker udover et fokus på uddannelse og arbejde. Hjælp til håndtering af forhold vedrørende økonomi, bolig, familieforhold etc. kan være helt afgørende for de unges uddannelsesdeltagelse. Væsentlige UTA-erfaringer i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på uddannelsesforløb med særlig støtte Der er gode erfaringer med at etablere en tilbudsvifte i overgangen til ungdomsuddannelserne, hvor der er forskellige tilbud til de unge, der ikke er parate til eller ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse. I relation til oprettelsen af særlige tilbud til udsatte unge er det afgørende med en hurtig reaktionstid hvilket fordrer et godt samarbejde på tværs af institutions- og forvaltningsgrænser.

16 16 Væsentlige UTA-erfaringer i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på uddannelsesforløb med arbejdsperspektiv Der er gode erfaringer med at kombinere uddannelsesforløb med ordinært erhvervsarbejde og skoleforløb i forhold til nogle grupper af udsatte og/eller praktisk orienterede unge. Positive arbejdserfaringer giver de unge selvtillid og identitet og får dem til at opleve sig selv som normale. Det er centralt med en direkte kobling mellem det konkrete arbejde, de unge udfører og deres uddannelsesforløb. Koblingen virker motiverende, idet det bliver synligt for den unge, hvad man skal med uddannelsen, og at den er nødvendig for at fastholde arbejdet (da mester/ arbejdsgiver ellers ser skævt til én, som ikke passer sine skoleting). Der er gode erfaringer med lønkompensation til virksomhederne. Sammenstød og konflikter i mødet mellem virksomhed og den unge kan undgås eller minimeres gennem en tæt opfølgning og kontakt til virksomheden via støtteperson/ vejleder. Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på produktionsskolen Produktionsskolernes beliggenhed synes at have en selvstændig betydning. Forankringen i et bymiljø og et tætte samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, som f.eks. ungdomsskolen, skaber gode muligheder for at etablere et attraktivt unge-miljø, og mindsker oplevelsen af special-tilbud. Det tætte samarbejde med det lokale erhvervsliv skaber mulighed for, at produktionsskoleforløbet senere kan føre til læreplads- og uddannelsesforløb. Det stærke fokus på produktion gør arbejdet umiddelbart meningsfuldt for eleverne. Undervisningen og pædagogikken på skolen er præget af at der anlægges et ressourceperspektiv på de unge. Det synes både at have afgørende for de unges selvopfattelse og tro på at de kan lykkes uddannelsesmæssigt, men er også med til at skabe et mere positivt billede af produktionsskoleeleverne i lokalområdet. Den hurtige indsats og støtte til elever med store problemer med at læse og skrive skaber gode muligheder for, at disse unge senere kan gå videre med uddannelse eller arbejde. Kombinationsforløbene med erhvervsskolen skaber mulighed for mere lempelig overgang fra produktionsskolen til det ordinære uddannelsessystem. Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne med særligt fokus på EGU Erfaringerne peger på, at EGU-vejlederen bør følge den unge tæt og støtte op om arbejdsforløbet særligt i starten. Vejlederen skal yderligere kunne rykke ud hurtigt, hvis der opstår problemer på virksomheden. Det er væsentligt, at der er et godt samarbejde mellem EGU-vejleder og virksomheder. Men også mere bredt at der er et godt samarbejde mellem de instanser, der har berøring med de unge (f.eks. jobcenter, produktionsskole, UUvejledningen) for at sikre fremdrift og kontinuitet i den unges forløb. På arbejdspladserne bør der være medarbejdere, der har særligt fokus på og ansvar for den unge og som kan støtte op om den unge i hverdagen. Endelig er det centralt, at der arbejdes på at skabe gode sociale rammer omkring den enkelte unges EGU-forløb.

17 17 Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på det sociale og pædagogiske læringsmiljø Erfaringerne fra UTA-projekterne, og forskningen på området, peger på, at stabile klassefællesskaber og et godt læringsmiljø (med nærværende lærere, der sætter klare rammer for undervisningen) virker fastholdende. Derfor er det vigtigt med et fokus på udvikling af nye lærerkompetencer, der rækker udover den traditionelle faglærer. Der er gode erfaringer med screeningssamtaler ved uddannelsesstart, der kan afdække den unges kompetencer og interesser og dermed sikre, at den unge får det rette uddannelsestilbud. Der er gode erfaringer med at udvikle undervisningens praksisrelevans og en tæt kobling mellem de almene fag og værkstedsundervisningen. Kontaktlærerordninger, hvor en lærer har særligt fokus på en mindre gruppe elever, synes at kunne spille en rolle i forhold til at identificere og afhjælpe problematikker, der skaber vanskeligheder for den unges uddannelsesdeltagelse, i opløbet. Og dermed potentielt modvirke frafald.

18 18 Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på praktikplads-problematikken Erfaringerne peger på det afgørende i et tilstrækkeligt antal praktikpladser såvel i det private som i det offentlige til de unge. Det er yderligere vigtigt, at uddannelserne forpligter sig på at gå aktivt ind i selve praktikplads-søgningen og kontakten mellem den enkelte unge og praktikpladsen. En del unge finder selve denne proces vanskelig, og heri ligger en væsentlig barriere for løsningen af den samlede praktikplads-problematik. Ikke mindst de etniske minoritetsunge synes at opleve dette som en barriere. Der er gode erfaringer med at inddrage andre aktører end erhvervsuddannelserne selv i arbejdet med at formidle kontakt til arbejdsmarkedet eksempelvis jobcentrene. En sådan inddragelse fordrer imidlertid fleksibilitet i det tværgående samarbejde. Væsentlige UTA-erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på mentorordninger UTA-kommunerne har gode erfaringer med mentorordninger, der medvirker til at fastholde de unge i deres uddannelsesforløb. Erfaringen er, at virkningsfulde mentorrelationer forudsætter en høj grad af tillid og involvering parterne imellem. Det konkrete indhold af de forskellige mentorordninger varierer meget. I den forbindelse peger erfaringerne på, at strukturerne omkring den enkelte mentorordning ikke må blive for flydende og vage, da begrebet og indsatsen ellers risikerer at blive udvandet. Der skal den fornødne tid og de fornødne rammer omkring forløbene til, at mentorerne reelt har mulighed og overskud til at være der for de unge og gøre en forskel. Mere specifikt er der flere eksempler på ordninger, hvor mentorfunktionen har karakter af livsforvalter, der støtter op omkring og hjælper den unge med at håndtere problemer i relation til økonomi, bolig, familie osv. Det vil sige livsområder der umiddelbart ligger udenfor det uddannelsesmæssige, men som har afgørende indflydelse på de unges uddannelsesdeltagelse. For andre unge er mentorens funktion mere snævert knyttet til uddannelsen eksempelvis i forbindelse med hjælp og støtte til praktikpladssøgning. Grundet den meget brede og diffuse brug af mentorbegrebet er det afgørende at afstemme forventninger mellem mentor og mentee omkring indholdet i mentorstøtten. Der er gode erfaringer med mentorstøtte i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse til sårbare unge.

19 19 Væsentlige UTA- erfaringer og anbefalinger på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på psykologordninger Erfaringerne med psykologordningerne er gennemgående positive. De unge oplever at få hjælp til at tackle ellers uoverskuelige problemer, hvorved deres hverdagsliv forbedres betydeligt, ligesom det frigør energi til at kunne fokusere på skolehverdagen. For at en psykologordning skal kunne føre til en øget grad af fastholdelse af de unge i uddannelserne, peger erfaringerne på, at en række forudsætninger skal være i orden: Der skal etableres et udbredt kendskab blandt underviserne og andre involverede til ordningen. Underviserne på ungdomsuddannelserne såvel som undervisere i overgangstilbuddene skal have opmærksomhed på og kompetencer til at kunne spotte trivselsproblemer hos unge samt have de fornødne redskaber til at kunne formidle og sælge tilbuddet til den enkelte unge. Psykologordningerne bør have de nødvendige ressourcer og fortage nødvendige prioriteringer, der kan sikre at ventetiden til ordningen holdes nede, således at der er mulighed for akut behandling, når det er påkrævet. Endelig peger erfaringerne på, at det særligt er pigerne, der drager nytte af psykologtilbuddene og at det er centralt at undersøge, hvad der skal til for at udvikle ordningerne, således at også drengegruppen i højere grad kan få glæde af ordningen. Der skal være en hurtig og enkel visitering til ordningen.

20 20 03 Grundskolens betydning for det videre uddannelsesforløb Nogle af årsagerne til de vanskeligheder, der er omkring unges gennemførsel af ungdomsuddannelse, griber tilbage til grundskolen. Nogle af årsagerne til de vanskeligheder, der er omkring unges gennemførsel af ungdomsuddannelse, griber tilbage til grundskolen. En række undersøgelser (Pless, 2009; Katznelson, 2007; Andersen, 2005; Birch Andreasen m.fl., 1997; Jensen m.fl., 1997) peger på, at de unges grundskoleerfaringer fagligt og socialt danner afsæt for deres videre forløb i uddannelsessystemet. Hvis målet er, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er det således vigtigt også at sætte fokus på grundskolens rolle i relation til at skabe bedre uddannelseschancer for de unge. Flere projektledere fra UTAkommunerne peger på, at det har været vanskeligt at mobilisere grundskolen. Og en gennemgang af UTA-projekterne peger da også på, at initiativer i grundskoleregi udgør en relativt lille del af de samlede initiativer og tiltag. Det hænger sammen med, at der i grundskoleregi er igangsat en række andre projekter. Det peger dog også på en mere generel problematik. En projektleder formulerer således bramfrit: Det er som om folkeskolelærere tror, de unge dør, når de forlader folkeskolen! Citatet understreger en udbredt tendens i uddannelsessystemet; ligesom de andre områder i uddannelsessystemet har grundskolen en tilbøjelighed til at lukke sig om sig selv (jf. Mathiesen m.fl., 2009). Det er ofte, som om horisonten slutter med udgangen af 9. klasse og Folkeskolens afgangsprøve. Og heri ligger nok central udfordring i forbindelse med 95 pct. målsætningen. Hvis næsten alle grundskolens elever skal fortsætte i ungdomsuddannelserne, så må selve perspektivet og horisonten især i de ældste klasser åbne sig mod disse uddannelser som en integreret del af undervisningshverdagen. Konkrete tiltag i grundskolen I det følgende beskrives tiltag, der er igangsat i grundskoleregi. Der er tale om initiativer, der på forskellig vis sætter fokus på mistrivsel og ulovligt fravær i grundskolen. Ligesom forsøg med udvikling af vejledningsindsatsen rettet mod unge med særligt behov spiller en central rolle. Fokus på unge med ondt i livet Flere kommuner fremhæver på baggrund af lokale analyser af frafaldet på ungdomsuddannelserne, at gruppen af unge med ondt i livet dvs. unge, som af forskellige årsager mistrives i skolen (og mere generelt) fylder i frafalds og ledighedsstatistikkerne (jf. f.eks. Skive kommune, 2009, Aabenraa kommune, 2009). Det er baggrunden for, at man i flere kommuner har igangsat projekter rettet mod netop disse unge i grundskoleregi. I Skive kommune har man f.eks.

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

KONFERENCE 2010. UU-centrenes udvikling og erfaringsudveksling. Den 2. november 2010, kl. 09:00-15:30 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter

KONFERENCE 2010. UU-centrenes udvikling og erfaringsudveksling. Den 2. november 2010, kl. 09:00-15:30 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter UU-centrenes udvikling og erfaringsudveksling Den 2. november 2010, kl. 09:00-15:30 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter Tema 2010 - Ungepakken Ungepakken dens muligheder og UU ernes gode ideer. Konferencen

Læs mere

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse *

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse * Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C * flere unge i uddannelse * Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse

Læs mere

Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010

Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010 Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010 Dagens program Baggrund Ungepakkens indhold Hidtidige erfaringer i Skive Udmøntning af ungepakken Debat og afslutning Unge-tal Skive Ikke i uddannelse 1.-4.-06 1.-3.-07

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i morgen

Jeg kommer heller ikke i morgen Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN: 978-87-90772-42-0 1 INDHOLD Forord... 3 Om

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Ungdomsliv og uddannelse

Ungdomsliv og uddannelse Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk ROSKILDE KOMMUNE jobcenter T Roskilde Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet Postadresse.-......, Jobcenter Roskilde Weidekampsgade 10 Kogevej 90 Postboks 3370 1000 Roskilde 2300 København

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Ansøgning om Ny Nordisk Campus

Ansøgning om Ny Nordisk Campus Ansøgning om Ny Nordisk Campus 2. Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Vi vil ikke alene være en Ny Nordisk

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Gruppe 4: Klar til uddannelse. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Gruppe 4: Klar til uddannelse. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Gruppe 4: Klar til uddannelse Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Udfordring... 2... 2 Delmål... 2 Status... 2 Delmål 1: Udvikling af UEA-undervisning... 2 Delmål

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere