1. Godkendelse af dagsorden /17154 Projekt skolehaver i Assens Kommune...2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/17154 Projekt skolehaver i Assens Kommune...2"

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Onsdag den 3. december kl. 12:00 Sted Møde udenfor rådhuset, Messecenter Fredericia, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia Afbud Tanja Møllegaard Løvgren Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /17154 Projekt skolehaver i Assens Kommune /3250 Status for udviklingen på ungeområdet - uddannelseshjælp /30116 Vejledningsreform og uddannelsesvejledning i indfasningsperioden /30941 Assens Kommunes Ungdomsskoles Erhvervsskole /23035 Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale skolevæsen - behandling af høringssvar /29464 Forslag om ændring af Assens Ungdomsskoles heltidsundervisningstilbud /19456 Høringssvar vedr. kompetenceplanen for kompetenceløft af lærere og pædagoger /28855 Orientering om antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Orientering Eventuelt Godkendelse af dagsorden Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 1 af 16

2 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 3. december 2014 Dagsorden godkendt. Fraværende: Tanja Møllegaard Løvgren /17154 Projekt skolehaver i Assens Kommune Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen om skolehaveprojektet tages til efterretning. Beslutningstema: Sagen om skolehaver forelægges som orienteringssag. Sagsfremstilling: Der er tale om et nyudviklet projekt, hvor der skal etableres op til 9 skolehaver i otte meget forskellige lokalsamfund i Assens Kommune. Projektet er treårigt og søges primært finansieret gennem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Landdistriktspulje. Projektet udspringer af pilotprojektet Tumes Have i Tommerup, hvor en lokal borger, Helle Margrethe Boesen, stillede en del af sin private grund til rådighed for Tommerup Skole, der dermed fik etableret en skolehave. Efterfølgende er der blevet udviklet på ideen i tæt samarbejde mellem de 9 interesserede skoler, skoleafdelingen i Assens Kommune, Helle Margrethe Boesen, en række lokale samarbejdsparter og Assens Kommunes Landdistriktskoordinator. Hver have og skole/lokalsamfund har sit særpræg, og dermed fokusområde, men fælles for alle haverne, er børnenes læring om grønsager, bær og frugters vej fra jord til bord, om bæredygtig dyrkning og naturens kredsløb i køkkenhaven. Der er ligeledes fokus på børnenes aktive deltagelse i skolehavens pasning og pleje, og her kommer det lokale samarbejde i fokus. Den enkelte skole har fokus på dens betydning for lokalsamfundets sammenhængskraft, og der er flere underprojekter i projekt Ellevilde haver, der også har fokus på udvikling af samarbejde med lokale interessenter såsom borgerforeninger, ældrecentre, lokale landmænd, private virksomheder, videregående uddannelser og andre institutioner. De ni deltagende skoler er: Assensskolen, Aarup Skole, Brylle Skole, Haarby Skole, Helhedsskolen Flemløse, Friskolen i Jordløse, Pilehaveskolen, Tommerup Skole og Verninge Skole. Projektet har som mål, at bibringe resultater på såvel lokalsamfundsniveau, Assens Kommune som helhed (branding), og for den enkelte skole og den enkelte elev. Projektets karakter og udviklingspotentiale kræver en fuldtidsansat koordinator, der skal bistå de enkelte skoler og lokalsamfund i projektperioden. Desuden skal koordinatoren sikre fremdrift og udvikling, herunder sikre etablering af en forening, der kan overtage driften af haverne efter projektperiodens udløb. Der er en række samarbejdspartnere tilknyttet projektet, og flere forventes i løbet af projektperioden. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 2 af 16

3 Som bilag vedlægges en udvidet projektbeskrivelse, fase/milepælsplan, eksempel på et års gang i en skolehave samt budget. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Den foreløbige økonomi for et treårigt projekt ender på omkring kroner. Heraf er der minimal finansiering fra Assens Kommune (arbejdsplads til koordinator, timer fra kommunale medarbejdere og kroner fra Landdistriktspuljen). Udvalget orienteres om det endelige budget på januar mødet i Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Projektbeskrivelse, version 1 EllevildeHaver Sæsonplan 6 moduler Ellevilde Havers faseplan 1 Interessetilkendegivelse fra HTM Budget , version 1 Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 1. december 2014 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager orienteringen om skolehaveprojektet til efterretning. Udvalget besluttede desuden, at der overhøres kr. uforbrugte midler fra puljen til landsbyambassadører til projektet om skolehaver. Charlotte Christiansen var fraværende. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 3. december 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen om skolehaveprojektet til efterretning. Fraværende: Tanja Møllegaard Løvgren /3250 Status for udviklingen på ungeområdet - uddannelseshjælp Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orientering om status for udviklingen på ungeområdet i forhold til uddannelseshjælp tages til efterretning. Beslutningstema: Der udarbejdes 1 gang månedlig statistik for årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er i målgruppen for uddannelseshjælp. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 3 af 16

4 Statistikken vedrørende unge på uddannelseshjælp er baseret på oplysninger fra økonomi- og ledelsesinformationssystem samt Jobindsats.dk. Der orienteres om udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet for oktober 2014 samt fra Jobindsats.dk for august Sagsfremstilling: Der udarbejdes 1 gang månedlig statistik for årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er i målgruppen for uddannelseshjælp. Statistikken vedrørende unge på uddannelseshjælp er baseret på oplysninger fra økonomi- og ledelsesinformationssystem samt Jobindsats.dk. Økonomi- og ledelsesinformationssystemet anvendes i forbindelse med kommunens budget- og regnskabsaflæggelse. Jobindsats.dk, som ligger under STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), anvendes til benchmarking med andre kommuner. Der orienteres om udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet for oktober 2014 samt fra Jobindsats.dk for august Der vises følgende grafer: Uddannelseshjælp målt på antal borgere for perioden januar-oktober 2014 (udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet) Tilgang/afgang målt på antal borgere for perioden februar-oktober 2014 (udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet) Kategorier målt på antal fuldtidspersoner Assens for perioden januar-august 2014 (udtræk fra Jobindsats.dk). Uddannelseshjælp i alt målt på den procentvise udvikling vedr. fuldtidspersoner i Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet for perioden januar-august 2014 (udtræk fra Jobindsats.dk). Uddannelsesparate målt på den procentvise udvikling vedr. fuldtidspersoner i Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet for perioden januar-august 2014 (udtræk fra Jobindsats.dk). Åbenlys uddannelsesparate - målt på den procentvise udvikling vedr. fuldtidspersoner i Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet for perioden januar-august 2014 (udtræk fra Jobindsats.dk). Aktivitetsparate - målt på den procentvise udvikling i Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet for perioden januar-august 2014 (udtræk fra Jobindsats.dk). Grafen Uddannelseshjælp vises herunder: Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 4 af 16

5 Der er registreret i alt 292 unge på uddannelseshjælp i oktober. Et nettofald i forhold til september på 1 ung (afgang 22 og tilgang 21). Alle syv grafer fremgår af vedlagte bilag. Lovgrundlag: Kontanthjælpsreformen Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Udviklingen på Ungeområdet - uddannelseshjælp - perioden januar-oktober Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 3. december 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget tager orientering om status for udviklingen på ungeområdet i forhold til uddannelseshjælp til efterretning. Fraværende: Tanja Møllegaard Løvgren /30116 Vejledningsreform og uddannelsesvejledning i indfasningsperioden Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orientering om tilkøb af vejledningsressourcer i Ungdommens Uddannelsesvejledning i en overgangsperiode i forbindelse med indfasningen af Vejledningsreformen, tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om tilkøb af vejledningsressourcer til uddannelsesvejledning. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 5 af 16

6 Sagsfremstilling: I forbindelse med reform indenfor området uddannelsesvejledning af unge, som trådte i kraft pr.1. august 2014, sker der en reduktion i målgruppen for Ungdommens Uddannelsesvejledning. Reformen definerer, at Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU), som udgangspunkt skal vejlede 20 % af de unge ved individuel vejledning. De resterende 8o % skal vejledes i kraft af e-vejledning. Alle elever skal have kollektiv vejledning. Assens Kommune indgår i vejledningsfællesskabet UUO Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og omegn. Reduktionen i målgruppen, som defineret i Vejledningsreformen, medfører, at Assens Kommunes betaling for grundydelserne til UUO, reduceres med kr. årligt. Denne reduktion er ikke indarbejdet i budgettet. Dette giver mulighed for politiske beslutninger om at justere uddannelsesvejledningen ud over det niveau, som Vejledningsreformen definerer. I forbindelse med indfasningen af vejledningsreformen er der nogle af elementerne i reformen, som vurderes at give behov for at udvide vejledningsressourcerne midlertidigt. Eksempelvis har elever, som er vurderet uddannelsesparate, og deres forældre selv ansvaret for ansøgning om optagelse på ungdomsuddannelse og udarbejdelse af uddannelsesplan. Som en overgangsordning i forbindelse med indfasning af reformen, tilkøbes der vejledningsydelser ved UUO, som sikrer mulighed for samme vejledningsniveau, som inden reformens ikrafttræden. Overgangsperioden fastlægges til 1. juli Det forventes, at oplæg til sammenhængende vejledningsstrategi kan forelægges til politisk beslutning på udvalgsmødet i april Bilag eftersendes. Lovgrundlag: Lov om uddannelsesvejledning Ny vejledningsreform. Økonomi: Tilkøb af vejledningsressourcer afholdes indenfor den samlede budgetramme til uddannelsesvejledning. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Vejledningsreform og uddannelsesvejledning i indfasningsperioden - Assens kommune - overgangsordning 1. december 14 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 3. december 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget tager orientering om tilkøb af vejledningsressourcer i Ungdommens Uddannelsesvejledning i en overgangsperiode i forbindelse med indfasningen af Vejledningsreformen til efterretning. Fraværende: Tanja Møllegaard Løvgren. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 6 af 16

7 5. 14/30941 Assens Kommunes Ungdomsskoles Erhvervsskole Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at Assens Ungdomsskole Erhvervsskole nedlægges på baggrund af manglende søgning. Beslutningstema: Ændring af Assens Ungdomsskoles heltidsundervisning. Sagsfremstilling: Lovgrundlag og historik Erhvervsskolen er etableret som såkaldt heltidsundervisning efter Ungdomsskoleloven. Det betyder, at her kan elever, jf. Lov om folkeskolen 33.3, efter 7. klasse, opfylde deres undervisningspligt. Ungdomsskolen er dog ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, læseplaner, timeopdeling m.m. Det er Byrådet, der beslutter vedrørende etablering og sammensætning af heltidsundervisningen. Erhvervsklassen startede i 1979 efter godkendelse i kommunalbestyrelsen i daværende Glamsbjerg Kommune. Målgruppen var og er en gruppe unge overbygningselever, specielt drenge, der mistrives med det teoretiske stof i folkeskolen og som ofte er udsatte på flere andre niveauer end blot det faglige stof. I 1988 blev kapaciteten øget til 2 klasser grundet efterspørgsel fra omkringliggende kommuner. I de følgende år oplevede Erhvervsskolen en stabil elevtilslutning. Ved kommunesammenlægning i 2007 ansøgte Glamsbjerg Ungdomsskoles bestyrelse Byrådet om en udvidelse af Erhvervsskolens kapacitet til 3 klasser med i alt max. 30 elever. Denne ansøgning blev imødekommet. Rekruttering Erhvervsskolens elever kommer fra hele Assens Kommune, med en lille overvægt fra Glamsbjergskolen, og viden om skolen formidles hovedsageligt via klasselærerne og UUO-vejlederne. Optag i løbet af skoleåret sker typisk ved UUO mellemkomst, hvor Erhvervsskolen bringes i spil som et alternativ til en dårligt fungerende skolegang i folkeskolen eller til et afbrudt efterskoleophold. Der forelægger ikke statistik over antallet, men det hører til sjældenhederne, at erhvervsskoleelever, der er startet på en erhvervsuddannelse ikke gennemfører den. Siden kommunalreformen har antallet af elever ligget stabilt i omegnen af 30 elever. Pludselig i august 2014 dykker elevtallet og når ned på 10 elever. Grundet indfasningen af det incitamentstyrede inklusionskoncept var det ikke overraskende, at elevtallet ville falde, men man havde blot forventet en nedgang fra 3 til 2 klasser - ikke helt ned til 1 klasse. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 7 af 16

8 Det stærkt reducerede elevtal har været forelagt for skolelederkredsen i kommunen, hvor der generelt blev givet udtryk for, at man ikke på skolerne har særligt mange elever, der matcher det nuværende undervisningstilbud. Samtidig udtrykkes der stor tilfredshed i forhold til de elever, skolerne gennem tiden har visiteret til tilbuddet. Status er nu, at erhvervsskolen har blot 1 klasse, hvilket gør det svært at fungere optimalt. 1 klasse genererer ikke tilstrækkelig budgetmæssig kapacitet og undervisningsmiljøet er statisk og ufleksibelt - og man er sårbar personalemæssigt. Erhvervsskolens fremtid skal derfor ny revurderes og evt. nytænkes. Det vurderes at eleverne i erhvervsklassen i tiltagende grad gennem de sidste 5-6 år har fået et øget behov for råd, støtte og vejledning i forhold til at kunne mestre tilværelsen i almindelighed og de negative livsomstændigheder, mange af eleverne lever i (kan bestå af eksempelvis komplicerede familieforhold, mistrivsel, ensomhed, manglende selvværd og misbrug). Administrationen har haft drøftelser med personalet i Erhvervsklassen, hvor der blev drøftet muligheder for at ændre profillen med henblik på en større søgning. Som beskrevet ovenfor er der ikke forventning til, at der i de kommende år vil være en større søgning til tilbuddet. Ungdomsskolebestyrelsen har i skrivelse af 4. november 2014 selv foreslået en ændring i tilbuddet. Denne henvendelse vil blive behandlet i en særskilt sag. Bemærkning: Tilbud i ungdomsskolen er ikke omfattet af folkeskoleloven, og derfor er der andre muligheder for at lave tilbud for elever i den skolepligtige alder. I folkeskolelovens 9.4 åbnes der mulighed for at tilrette undervisningen individuelt for elever. Det kan være et tilbud, som den enkelte elev kan bruge i lighed med ungdomsskolens tilbud i forhold til udvidet praktisk forløb. Der er skoler i Assens Kommune der har gjort brug af denne mulighed. Lovgrundlag: Ungdomsskoleloven. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Erhvervsskolen Historik og status Heltidsundervisning i Middelfart og Faaborg-Midtfyn Next practice i heltidsundervisningen Kommentarer fra skoleledere til erhvervsklassen Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 3. december 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at Assens Ungdomsskole Erhvervsskole nedlægges på baggrund af manglende søgning. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 8 af 16

9 Fraværende: Tanja Møllegaard Løvgren /23035 Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale skolevæsen - behandling af høringssvar Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller: at indkomne høringssvar fra bestyrelser og MED-udvalg tages til efterretning at de af forvaltningen/arbejdsgruppen anbefalede ændringer/tilføjelser indarbejdes i bilag til styrelsesvedtægt at styrelsesvedtægt med bilag herefter godkendes til ikrafttræden 1. januar Beslutningstema: Forslag til styrelsesvedtægt for Assens Kommunale skolevæsen med tilhørende bilag har været til behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014, hvor man besluttede at sende forslaget i høring i bestyrelser og MED-udvalg i folkeskoler i Assens Kommune. Der er indkommet høringssvar fra skolebestyrelser ved 13 skoler/landsbyordninger og fra 12 MED-udvalg. Herudover er der høringssvar fra Fælles MED-udvalg Børn og Undervisning. 2 skoler har ikke indgivet høringssvar. Høringssvar fra bestyrelser og MED-udvalg er bearbejdet af forvaltningen og den nedsatte arbejdsgruppe. Ud fra høringssvarene anbefaler arbejdsgruppen ændringer/tilføjelser i bilag til styrelsesvedtægt. Herudover er der foretaget redaktionelle ændringer i bilag til styrelsesvedtægt. Sagsfremstilling: I henhold til Folkeskolelovens 41 fastsætter kommunalbestyrelsen en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Forslag til styrelsesvedtægt for Assens Kommunale skolevæsen med tilhørende bilag har været til behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014, hvor man besluttede at sende forslaget i høring i bestyrelser og MED-udvalg i folkeskoler i Assens Kommune. Der er indkommet høringssvar fra skolebestyrelser ved 13 skoler/landsbyordninger og fra 12 MED-udvalg. Herudover er der høringssvar fra Fælles MED-udvalg Børn og Undervisning. 2 skoler har ikke indgivet høringssvar. 2 bestyrelser og 1 MED-udvalg har ingen bemærkninger til styrelsesvedtægt og bilag 2 bestyrelser og 3 MED-udvalg tager styrelsesvedtægt og bilag til efterretning uden kommentarer. 4 bestyrelser og 4 MED-udvalg tager styrelsesvedtægt og bilag til efterretning med bemærkninger/forslag til ændringer. 5 bestyrelser og 5 MED-udvalg har bemærkninger/forslag til ændringer. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 9 af 16

10 Høringssvar fra bestyrelser og MED udvalg er bearbejdet af forvaltningen og den nedsatte arbejdsgruppe bestående af 2 skoleledere, vicedirektør og administrativ konsulent. Ud fra høringssvarene anbefaler arbejdsgruppen følgende ændringer/tilføjelser i bilag til styrelsesvedtægt: Afsnit Aldersintegrerede klasser ændres til: I forbindelse med implementering af folkeskolereformen har Byrådet vedtaget, at der gives mulighed for, at skolerne organiserer sig i aldersintegrerede stamklasser på årgang. Udmøntning sker decentralt. Afsnit Pilehaveskolen - tilføjelse: Der er central visitation til Pilehaveskolen. Afsnit Skolerejser - formuleres således: Skolerejser er som udgangspunkt ikke et led i den daglige undervisning. Såfremt skolerejser ikke er et led i undervisningen, er det frivilligt for eleverne at deltage. Skolen har alene pligt til at dække alle udgifterne til lærerenes deltagelse. Afsnit 7.2 Overskriften ændres til: Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, og der tilføjes efter 1. afsnit: I henhold til 16 c, stk. 2 kan skolerejser med overnatning anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning. I sidste afsnit tilføjes efter lejrskoler : og eventuelle skolerejser. Øvrige forslag til ændringer/tilføjelser kan ikke anbefales. Andre bemærkninger fremsat i høringssvarene tages til efterretning og tages op i skoleledergruppen på et senere tidspunkt. Herudover er der foretaget følgende redaktionelle ændringer i bilag til styrelsesvedtægt: Afsnit Tildelingsmodel klasse inklusiv almindelig specialundervisning: Tildeling til ledelse er rettet. Afsnit 7.1 Decentralisering. Teksten er ændret i henhold til seneste beslutning. Takster og tildelingsbeløb er ændret til 2015-takster. Forslag til styrelsesvedtægt samt bilag er vedlagt. Samtidig er vedlagt høringssvar, notat med opsamling af høringssvar samt notat med bemærkninger til høringssvar. Den reviderede vedtægt med bilag vil være gældende fra 1. januar Lovgrundlag: Folkeskoleloven. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Notat vedr. høringssvar - styrelsesvedtægt Udkast til Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale skolevæsen Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 10 af 16

11 Udkast til Bilag til styrelsesvedtægt for Assens Kommunale skolevæsen 2014 Bemærkninger til høringssvar til styrelsesvedtægt og bilag Høringssvar samlet fra bestyrelser og MED-udvalg Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 3. december 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller: at indkomne høringssvar fra bestyrelser og MED-udvalg tages til efterretning at de af forvaltningen/arbejdsgruppen anbefalede ændringer/tilføjelser indarbejdes i bilag til styrelsesvedtægt at den herved justerede styrelsesvedtægt med bilag godkendes til ikrafttræden 1. januar Fraværende: Tanja Møllegaard Løvgren /29464 Forslag om ændring af Assens Ungdomsskoles heltidsundervisningstilbud Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at forslaget om ændring af Assens Kommunes ungdomsskoles heltidstilbud afvises på baggrund af, at der ikke er en tydelig målgruppe til det ændrede tilbud. Beslutningstema: Ændring af Assens Ungdomsskoles heltidsundervisning. Sagsfremstilling: Ungdomsskolens Erhvervsklasse har ikke længere den nødvendige søgning af elever til, at tilbuddet kan opretholdes indenfor den nuværende økonomiske ramme. På den baggrund har Ungdomsskolens bestyrelse i brev af 4. november 2014 fremsendt et forslag til ændring af Assens Kommunes ungdomsskoles heltidstilbud. Grundideen i det fremsendte forslag er, at målgruppen fra den nuværende Erhvervsklasse gøres bredere, som nu er kendt i Erhvervsklassen. Det drejer sig om elever, som har brug for et undervisningstilbud, der retter sig mod at genvinde troen på sig selv, mestring af tilværelsen samt faglig udvikling for at komme videre i uddannelsessystemet. Et sådant ungdomsskoletilbud er udbredt i landets øvrige ungdomsskoler. Det nye tilbud forslås værende et tilbud, hvortil der er central visitering. Ungdomsskolens bestyrelse gør opmærksom på, at der ved en ændring af Assens Kommunes ungdomsskoles heltidstilbud er behov for tilgang af økonomiske midler. Administrationen kan ikke på nuværende tidspunkt pege på, at der er en målgruppe, der er stor nok til, at tilbuddet kan drøftes uden underskudsdækning. Målgruppen er pt. placeret i andre tilbud. Indsatsen i ungegruppen vil måske på sigt kunne pege på tilbud, som vil kunne gennemføres i ungdomsskoleregi, men for nuværende er der ingen planer i den retning. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 11 af 16

12 Lovgrundlag: Ungdomsskoleloven. Økonomi: Forvaltningen har beregnet, at der på baggrund af den søgning, der har været til tilbuddet i nuværende skoleår, skal tilføres 1 mio. kroner i det første år, da tilbuddet kun kan drives, hvis der er tildeling til 20 elever. Der er ikke afsat budget til en sådan udgift i budget Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Forslag om ændring af Assens Ungdomsskoles heltidsundervisningstilbud Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 3. december 2014 Administrationen anmodes om at vurdere et fremtidigt undervisningstilbud, som kan opfange de unge, som ikke er uddannelsesparate. Ungdomsskolen inddrages i processen. Oplæg til beslutning forelægges udvalget til senere beslutning. Fraværende: Tanja Møllegaard Løvgren /19456 Høringssvar vedr. kompetenceplanen for kompetenceløft af lærere og pædagoger Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at planen for kompetenceløft for lærere og pædagoger sendes til Byrådet med henblik på godkendelse. Beslutningstema: Høringssvar kompetenceløft af lærere og pædagoger Sagsfremstilling: Kompetenceplan for kompetenceløft af lærere og pædagoger , udarbejdet i forbindelse med kravet om fuld kompetencedækning i 2020, har i perioden 9. oktober 10. november 2014 været sendt i høring i MED-udvalgene for skoler og for skolebestyrelser med henblik på endelig forelæggelse i Byrådet, jf. beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober Høringsperioden er nu afsluttet og der er indkommet 21 høringssvar. Høringssvarene kommenterer primært følgende områder: Der udtrykkes stor tilfredshed med, at Assens Kommune prioriterer et kompetenceløft for kommunens lærere. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 12 af 16

13 Efteruddannelsen betyder, at der bliver store udfordringer og udgifter i forbindelse med vikardækning (denne problematik spænder over flere forhold: øgede vikarudgifter, frygt for nedgang i kvaliteten af undervisningen, frygt for øget pres på de lærere, der ikke er afsted på uddannelse, utilfredshed med, at lærere mister undervisningstillæg, da de underviser i færre timer end tidligere dette ønskes kompenseret, og meget andet. Fremtidens rekruttering bliver sværere, da der fremadrettet skal vælges nye lærere ud fra fagkombinationer i højere grad end kandidatens personlige kvalifikationer. Opgørelse over kompetenceforløb fra maj 2014 er dynamisk, og har allerede ændret sig markant flere steder siden opgørelsen i foråret. Der er behov for meget præcist definerede rammer og vilkår i forbindelse med alle ovenstående forhold. Der henvises til vedlagt dokument med sammenfatning af høringssvar. Administrationen er bekendt med de udfordringer, der er skitseret i høringssvarene og er allerede i gang med at finde løsninger på ex. vikardækning. Økonomi: Udgiften til kompetenceløft afholdes af den enkelte decentrale enhed af det tildelte budget. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Sammenfatning af indkomne høringssvar - 1. udkast pr Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 3. december 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at planen for kompetenceløft for lærere og pædagoger godkendes. Fraværende: Tanja Møllegaard Løvgren /28855 Orientering om antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen om antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse, tages til efterretning. Beslutningstema: Orienteringen om antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse, tages til efterretning. Sagsfremstilling: Der er vedlagt oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 13 af 16

14 Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Bilag: Notat til Børne- og Uddannelsesudvalget over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd - november 2014 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 3. december 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen om antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse til efterretning. Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at en ny fast sagsbehandlerstilling oprettes samt en midlertidig vikaransættelse indtil 31. december Begge stillinger finansieres af fagområdets budget. Der ansøges derfor om en negativ tillægsbevilling på kr under fagområdet som overføres til administrativt område under Økonomiudvalget til finansiering af stillingerne i Fra 2016 og frem overføres kr Fraværende: Tanja Møllegaard Løvgren. 10. Orientering Sagsfremstilling: 1. Orientering om evaluering af budgetprocessen i 2014 for budget Tildelingsmodel - Orientering om tildeling til skoler og dagtilbud. Gennemgang af principper for tildeling af budgetmidler til de decentrale enheder. 3. Program skitse for KL s Børn og Unge Topmøde Orientering om uddannelsesvejledning. 5. Orientering om Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning vedrørende skole +. Bilag: Pkt. 3 - Program skitse for KL s Børn og Unge Topmøde Pkt. 5 - Skole + Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 14 af 16

15 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 3. december 2014 Drøftelse af budgetprocedure. Øvrige punkter taget til efterretning. Fraværende: Tanja Møllegaard Løvgren. 11. Eventuelt Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 3. december 2014 Intet. Fraværende: Tanja Møllegaard Løvgren. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 15 af 16

16 Underskriftsside Lars Kristian Pedersen Mogens Mulle Johansen Tanja Møllegaard Løvgren Henrik Mott Frandsen Hans Bjergegaard Sara Emil Baaring Lone Akselsen Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 03. december Kl. 12:00 Assens Kommune, 16 af 16

17 Bilag: 2.1. Projektbeskrivelse, version 1 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

18 Projekt Ellevilde Haver Assens Kommune Uddybende projektbeskrivelse November 2014

19 Indledning I en tid med skolereform, Udkantsdanmark og fokus på de mindre lokalsamfunds udfordringer, ønsker Assens Kommune og vore samarbejdsparter i stedet at rette fokus på sammenhængskraft, fælles indsats, det aktive medborgerskab og børns udvikling. Med projekt Ellevilde haver ønsker vi at udvikle på den sociale sammenhængskraft i vores lokalsamfund. Dette skal blandt andet ske gennem udvikling af de Ellevilde Haver som ét af samlingsstederne i lokalsamfundet. Den primære metode i denne proces mod lokale fælleshaver er anlæg af op til 9 skolehaver i samarbejde med 9 meget forskellige lokalsamfund i Assens Kommune. Hver have og skole/lokalsamfund har sit særpræg, og dermed fokusområde, men fælles for alle haverne er børnenes læring om grønsager, bær og frugters vej fra jord til bord, om bæredygtig dyrkning og naturens kredsløb i køkkenhaven. Der er ligeledes fokus på børnenes aktive deltagelse i skolehavens pasning og pleje, og her kommer det lokale samarbejde i fokus. Den enkelte skole har fokus på dens betydning for lokalsamfundets sammenhængskraft, og der er flere underprojekter i projekt Ellevilde haver, der også har fokus på udvikling af samarbejde med lokale interessenter såsom borgerforeninger, ældrecentre, lokale landmænd, private virksomheder, videregående uddannelser og andre institutioner. Pilotprojektet Tumes Have i Tommerup er således et samarbejde mellem Tommerup Skole og en lokal borger, der har stillet et stykke jord til rådighed for skolens elever, og samtidig været initiativtager og selv bidraget til udvikling af skolehaven. Denne skolehave i Tommerup er nu officielt godkendt som del af det nationale skolehaveprojekt som foreningen Haver til Maver er i gang med at udbrede i Danmark. Der er ligeledes interessetilkendegivelser til at denne godkendelse kan udbredes og videreudvikles i hele Assens Kommune. Haver til Maver udspringer fra firmaet Aarstiderne på Krogerup i Fredensborg Kommune. Formål Projekt Ellevilde Haver har følgende formål: Lokalsamfundsniveau: Skolens samarbejde og funktion i forhold til det omkringliggende lokalsamfund, herunder skolens bidrag til, at de Ellevilde Haver kan blive ét af lokalsamfundets samlingspunkter. Lokalsamfundets aktive deltagelse i havens drift, og på sigt: Udvikling af samarbejdet mellem forskellige interessenter, generationer og institutioner.

20 Udvikling af netværksskabende samarbejder på tværs af de deltagende skoler og lokalsamfund. Bidrage til Assens Kommunes bosætningsstrategi, blandt andet gennem øget positiv fokus på lokalsamfundenes ressourcer. Udvikling af et foreningsbaseret koncept, der skal videreføre de Ellevilde Haver efter projektperioden. Skole- og elevniveau: Anlæg af op til 9 skolehaver på/ved ni forskellige skoler i Assens Kommune (otte folkeskoler og en friskole). Skoleelevernes læring om madens vej fra jord til bord og øget madmod. Skoleelevernes viden om dyrkning efter økologiske principper. Skoleelevernes aktive deltagelse i såning, dyrkning, pasning, pleje og høst af skolehavernes grønsager, bær og frugter. Skoleelevernes læring om kulturarven med dyrkning af egne grønsager i en landkommune som Assens. Forventede resultater og effekter Med projekt Ellevilde Haver forventes resultater for de deltagende parter på følgende niveauer: Eleverne: Internationale studier og evalueringer af udeundervisning og skolehaver viser blandt andet, at eleverne opnår bedre resultater fagligt og personligt, at de spiser mere frugt og grønt, får øget selvværd, højere grad af motivation, bedre socialt samspil i klassen mm. Dansk forskning viser, at eleverne bevæger sig mere, har forøgede muligheder for at styrke en række faglige kompetencer, har et bedre indbyrdes forhold og forståelse for hinanden, bedre forhold til læreren, øget trivsel for lærerne mm. Evalueringen af Haver til Maver viser en bred iagttaget og fortolket styrkelse af elevernes kompetencer og læring, samt en generel positiv forældreoplevet læring. Kilde: Evaluering af konceptet haver til maver. Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU, 2012

21 Skolerne/lærerne: De deltagende skoler bliver en del af et lokalt og nationalt netværk (gennem Haver til Maver). Skolerne får unikke muligheder for nye undervisningsmuligheder i lokalområdet/skolens nærområde. Nye muligheder for lokale partnerskaber i skolens nærområde/lokalsamfund. Lokalsamfundet: Lokalsamfundet får en mulighed for at opdyrke og bidrage til etablering af den lokale have som et af de samlingssteder, der er så vigtige for et lokalsamfunds sammenhængskraft. Eksempelvis kan en del af havens udbytte bruges i forbindelse med fællesspisning, på det lokale ældrecenter og lignende. Lokalsamfundet får nye muligheder for det aktive medborgerskab, og dermed udvikling af potentialet for den lokale deltagelse i fællesskabet. Projekt Ellevilde Haver skal i løbet af projektperioden også bidrage til, at lokalsamfund uden lokal skole, kan etablere en fælleshave. Erfaringerne fra skolehaverne vil være væsentligt i denne sammenhæng. Assens Kommune: For Assens Kommune vil projekt Ellevilde Haver bibringe stor og nyttig viden om potentialerne for udvikling af nye partnerskaber i kommunens mange lokalsamfund. Ikke blot på skoleområdet, men på et generelt plan, hvor mulighederne for samarbejde omkring fælles mål er forholdsvis uopdyrkede. Projekt Ellevilde Haver vil medvirke til at brande Assens Kommune, og vil dermed blive et vigtigt bidrag i forhold til både at fastholde og tiltrække nye borgere. Assens Kommune har i forvejen Vision 2018, hvor et af indsatsområderne er bosætning. Overordnet præsentation af de deltagende skoler og deres skolehave De deltagende skoler har hver især beskrevet deres ideer og ønsker til netop deres skolehave. Nogle skoler ønsker en traditionel køkkenhave, andre vil udvikle på højbede, og endnu andre vil arbejde med en mere sansehave-lignende tilgang. Enhver have i projektet er unik! Eksempler på lokale samarbejder omkring Ellevilde Haver:

22 Den Ellevilde Have i Flemløse placeres på det lokale plejehjems udendørs areal. Haven passes i fællesskab mellem borgere fra plejehjemmet, lokale borgere og elever og pedeller fra Helhedsskolen i Flemløse, der ligger lige overfor plejehjemmet. Helhedsskolens elever bruger haven som skolehave efter den udarbejdede undervisningsplan. Den Ellevilde Have i Jordløse placeres på det lokale fællesareal Holgers-lege-være-sted, der også rummer legeplads, hytter, offentlige toiletter etc. Den lokale friskole bruger haver, der anlægges og passes i samarbejde med den lokale beboerforening i Jordløse. For en uddybning af de enkelte skoler, henvises til bilag. For fase- og mileplan for projektet henvises til bilag. For projektbudget henvises til bilag. Evaluering og succeskriterier Projekt Ellevilde Haver evalueres på flere forskellige niveauer. Overordnet set er succeskriteriet, at de ni skolehaver etableres og drives i samarbejde mellem den lokale skole, eleverne og lokale samarbejdsparter. Øvrige succeskriterier: At skolehaveprojektet videreføres i foreningsregi efter udløb af projektperioden. At minimum 50 % af skolerne oplever, at de er kommet tættere på lokalsamfundet og nye samarbejdsrelationer er skabt som følge af skolehaven. At minimum 50 % af de lokale samarbejdsparter oplever, at skolens rolle og betydning for lokalsamfundet, er vokset. At minimum 75 % af de deltagende (klasse)lærere oplever en positiv udvikling hos de deltagende elever mht. viden om natur, dyrkning og madlavning/madmod At der i løbet af projektperioden udvikles nye samarbejdsrelationer lokalt og på tværs i Assens Kommune mellem de enkelte skoler, lokalsamfund, institutioner og erhvervslivet. Del-evaluering vil ske på baggrund af spørgeskemaer fra udvalgte klasser/lærere omkring deres elevers udvikling i forbindelse med skolehaveprojektet. Del-evaluering vil ske på baggrund af samtaler med udvalgte lærere og deres lokale samarbejdsparter.

23 Ressourcer Der tilknyttes en bred vifte af personalemæssige ressourcer til projekt Ellevilde Haver. Tume Haves initiativtager som koordinator med 37 antal timer ugentligt. Se bilag (Info om Tumes Have og stillingsbeskrivelse). Omkring 30 skolelærere fra de deltagende skoler (se nærmere i bilag) Et stort antal lokale frivillige borgere/foreninger fra de enkelte lokalsamfund. Assens Kommunes landdistriktskoordinator (Projektleder) Proces- og netværksstøtte fra Haver til Maver. Se bilag (interesseerklæring fra HTM) Styregruppe bestående af projektkoordinator, projektleder, en skoleleder, en skolelærer, en repræsentant fra et deltagende lokalsamfund samt en repræsentant fra Haver til Maver. Samarbejdsparter Deltagende skoler i Assens Kommune: Aarupskolen, Assensskolen, Brylle landsbyordning, Friskolen i Jordløse, Haarby Skole, Helhedsskolen i Flemløse, Pilehaveskolen (specialskole), Tommerup Skole og Verninge Skole Haver til Maver, Krogerup, Nordsjælland og tilknyttet nationalt netværk Ældrecentre, borgerforeninger/landsbylaug, SFO ordninger, børnehaver, private landmænd, forældre, spejderorganisation og andre foreninger m.fl. Private erhvervsvirksomheder, eksempelvis Nørregården, Lykkesholm, Danish Outdoor i Tommerup, SeedCom i Vissenbjerg, Assens Planteskole, Centrovice m.fl. Uddannelsesinstitutioner, eksempelvis Fugleviglund Produktionsskole i Vissenbjerg, kokkeuddannelsen i Odense, seminarier m.fl. Udvalg for Innovation og Medborgerskab, og Børne- og Uddannelsesudvalget i Assens Kommune. Skoleafdelingen og Plan & Kultur i Assens Kommune

24 Baggrund og forudsætninger Ansøger (Steen Søgaard) er Landdistriktskoordinator i Assens Kommune og er således ansvarlig for udvikling af Assens Kommunes mange landdistrikter, landsbyer og lokalsamfund. Dette arbejde fungerer i dagligdagen i tæt samarbejde med de mange interessenter, hvoraf borgerne og borgergrupperne er de vigtigste samarbejdsparter. Herværende projekt er således blevet til i tæt samarbejde med en række lokale samarbejdsparter, hvoraf Helle Margrethe Boesen fra pilotprojektet Tumes Have i Tommerup, der er idéperson bag projektet. Desuden har skoleafdelingen i Assens Kommune og Haver til Maver ydet væsentlige bidrag til projektet og projektbeskrivelsen. Ansøger har arbejdet som projektleder/chef med ansvar for udvikling af lokalsamfund igennem 10 år i henholdsvis Vejle Kommune (Byfornyelsesprogrammet Byen i Balance ), Horsens Kommunes Boligsociale Sekretariat (Imagine Horsens) og Assens Kommune. Koordinator(Helle Margrethe Boesen) har en ingeniørbaggrund. I perioden har hun været næstformand i LAG Assens og er nu bestyrelsesmedlem i den nye LAG MANK (Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde kommuner). Samarbejde og partnerskaber er en parameter, der vægtes meget i LAG sammenhæng. Erfaringen herfra har fra starten været en bærende parameter for både Tumes Skolehaver og nu også for de Ellevilde Haver i Assens Kommune. Koordinator har udover mange års haveerfaring, og er en af to initiativtagere til opstart af Assens-Tommerup Økologiske Fødevarefælleskab, hvis formål er at øge tilgængeligheden til lokalt dyrkede grøntsager og dermed ligeledes med til at sætte fokus på konceptet fra jord til bord i Assens Kommune. Koordinator har desuden fået tilsagn om at deltage i et kursusforløb til haveambassadør for lokale havenetværk og/eller fælleshaver i starten af Kurset afholdes over 4 weekender af foreningen Praktisk Økologi som en del af projektet Mere Liv i Haverne. Se bilag (Haveambassadørkursus mail og kursusoversigt). PR og informations/erfaringsdeling Projekt Ellevilde Haver stiller alle indhentede erfaringer og viden til rådighed for interesserede samarbejdsparter og interessenter, både under og efter projektperioden. Dette kan ske på konferencer, workshops eller anden generel formidling. Som en del af vidensdelingen udarbejdes der i projektets første år en kommunikationsplan.

25 Bilagsoversigt: Bilag x: Sammenskriv af de ni skolers tilbagemeldinger omkring ønsker til den enkelte skolehave. Bilag x: Fase- og mileplan for projektet Bilag x: Projektbudget Bilag x: Oversigt over skole og antal klasser, primære skolehaveelever og antal lærere. Bilag x: Stillingsbeskrivelse for koordinator. Bilag x: Infoplanche om Tumes Have. Bilag x: Interesseerklæring fra Haver til Maver Bilag x: Mail om deltagelse på haveambassadørkursus og kursusoversigt.

26 Bilag: 2.2. EllevildeHaver Sæsonplan 6 moduler Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

27 Ellevilde Haver Et eksempel på en havesæson med 6 havemoduler 1. Havestart (lige efter påske) Haveplan Opmåling Haveredskaber og Sætte tidlige kartofler Smage jordskog 2. Sådag Skilte Frø, spirer og så Regnorme Krydderurter Fladbrød med urter 3. Havepleje Plantekending Lugning Kompost og jorddække Så og plante sene afgrøder Smage nye kartofler Sommerferie Havepleje sammen med lokale samarbejdspartnere 4. Havepleje Rundtur i haven Lugning Høste Grøntsagswok 5. Forråd Nyttedyr og skadedyr Lugning Høste Lave syltetøj Høstfest Alle skolehaverne samles til en fælles høstfestdag med mange aktiviteter (æblemost, konkurrence, boder mm.) 6. "Lukning af haven " Høste Lugning Naturgødning Jorddække Grøntsagssuppe

28 Bilag: 2.3. Ellevilde Havers faseplan 1 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

29 Faseplan og milepæle for Ellevilde Haver Faseaktivitet -Haveplaner udarbejdes. -Jordlodder forberedes. -Workshop/skolefolket. -Projektansættelser. -Indkøb/etablering -Kommunikationsplan udarb. -Projekt kick off event. -3 hele (eller 6 halve) forårshavedage afholdes, se eks på sæsonplan. -Aftaler med lokale samarbpartnere konfirmeres. -3 hele (eller 6 halve) sensommer havemoduler afholdes, se eks. på sæsonplan. -Fælles høstfest planlægges og afholdes -Status på havesæson Formidling af havesæson Netværkspleje både lokalt og nationalt. -Gøre haver vinterklar kvt kvt kvt kvt. Milepæl -Status på projektbudget. -Sæson-evaluering. Faseaktivitet -Ny viden og læring. -Udvikling af skolehaverne Udvikling af lokale samarbejdspartnere. -Workshop/skolefolket. -Ansøgte projektmidler er tilvejebragt. -3 hele (eller 6 halve) forårs havedage afholdes. -Opfølgning på kommunikationsplan. -Status på projektbudget -Midt-evaluering. -3 hele (eller 6 halve) sensommer havemoduler afholdes. -Fælles høstfest planlægges og afholdes. -Status på havesæson Formidling af havesæson Netværkspleje både lokalt og nationalt. -Gøre haver vinterklar kvt kvt kvt kvt. Milepæl -Status på projektbudget. -Sæsonevaluering. Faseaktivitet -Ny viden og læring. -Udvikling af skolehaverne Udvikling af lokale samarbejdspartnere -Workshop/skolefolket -3 hele (eller 6 halve) forårs havedage afholdes. -Opfølgning på kommunikationsplan. -Status på projektbudget -Midtevaluering. -3 hele (eller 6 halve) sensommer havemoduler afholdes -Fælles høstfest planlægges og afholdes -Seneste tidspunkt forstiftende generalforsamling af foreningen Ellevilde Haver -Formidling af projektet Ellevilde Haver kvt kvt kvt kvt. Milepæl -Status på projektbudget. -Evaluering -Projektstatus for år 1. -Sikring af næste års budget. -Projektstatus for år 2. -Sikring af næste års budget. -Status på projektbudget -Midtevaluering -Projektafslutning /event. -Sikring af budget 2018 Side 1 af 1

30 Bilag: 2.4. Interessetilkendegivelse fra HTM Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

31 From:Helle Margrethe Boesen To:Steen Søgaard Subject:VS: Interessetilkendegivelse fra HTM Hej Steen, Jeg har fået dette oplæg fra Haver til Maver om en interessetilkendegivelse er der noget vi gerne vil have tilføjet. Hilsen Helle Fra: Daniel Hervik Sendt: 17. november :33 Til: Helle Margrethe Boesen Cc: Tove Preisler Emne: Interessetilkendegivelse Kære Helle Hermed oplæg til interessetilkendegivelse vil du øje den igennem og kommentere? Så kan Tove og Søren skrive under og sende retur til dig. Mange hilsner, Daniel Hervik Projektkoordinator og kommunikationsansvarlig, Haver til Maver Krogerup Avlsgaard Krogerupvej 3C, 3050 Humlebæk T:

32 - støttet af Nordea-fonden

33 Haver til Maver Krogerupvej 3C DK-3050 Humlebæk Tilkendegivelse om Samarbejde Haver til Maver er en almennyttig forening, der har til formål at styrke primært børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed gennem en særlig pædagogisk tilgang i og med naturen. Vores mål er at skabe gode, sunde madliv gennem vores indsatsområder heriblandt kulinariske skolehaver, hvor vi inspirerer nøgleaktører og professionelle til at styrke kulinariske kompetencer og aktiv deltagelse fra jord til bord. Med støtte fra Nordea-fonden er foreningen i gang med at udbrede det kulinariske skolehavekoncept i hele Danmark. I forbindelse med dette projekt er der indledt samarbejde med Helle Boesen om etablering af et skolehaveprojekt i Tumes Have. Tumes Have har indtil videre opnået flotte resultater, og haven rummer et stort potentiale for at udvikle børn og unges faglige viden og kompetencer, sundhed og trivsel. På den baggrund tilkendegiver Haver til Maver, at samarbejdet omkring skolehaveprojektet kan udbredes og videreudvikles i hele Assens Kommune. Selvom de nystartende skolehaver ikke enkeltvis kan modtage støtte til udstyrspakker, indgår de som en del af projektet med adgang til eksempelvis følordning, netværksmøder, evalueringer, undervisningsmateriale og kommunikationsmateriale. Haver til Maver tilbyder at støtte med mange års erfaring med have- og madbaseret læring, forskningsbaseret evaluering og samarbejde på tværs af kommuner, fonde og andre organisationer. Haver til Mavers viden og koncepter indenfor natur, dyrkning og madlavning skal bruges til at sikre kvaliteten af undervisningsforløbene for børn og unge, samt videreudvikle nye former for aktiviteter i Assens Kommune. Dato: Dato: Tove Preisler, projektchef tpr@aarstiderne.com Søren Ejlersen, bestyrelsesformand se@aarstiderne.com 17. november,

34 Bilag: 2.5. Budget , version 1 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

35 Antal afhænger af deltagende skoler - ved indsættelse af andet antal ændres budget : 9 Antal skolehaver 32 Antal lærere (hvor alle deltager er sat til 4 lærere) 17 Antal primære skolehaveklasse (hvor alle deltager tæller som 1 klasse) 482 Antal elever 3 Antal projektår 1 Projektleder 1 Koordinator 1 Vikar 1 Projekt Etableringsbudget primo 2015: Tekst kr/enhed kr/sml Bearb. af jordlod Skolehave udstyr Samme beløb som HtM's startpakke Kick Off Kontorplads/koordinator Ialt Drift og udviklingsbudget /år: Det forudsættes at jordlod er stillet til rådighed. Det forudsættes at der hvert år vil være samme behov for viden, netværk, udvikling og planlægning. Det forudsætte at der er en frøsponsor. Der vil blive søgt midler til høstfest i en anden pulje. Det forudsætte at hver primær skolehaveklasse har 6 hele eller 12 halve dage i skolehaven på en sæson (se bilag sæsonplan). Skolehavesæson er fra påskeferie til efterårsferie

36 Tekst Note til tekst pr/år kr/enhed kr/sml Projektleder 4xbudgetstatus+ 2x styregr.møde, ledelse mv Projektkoordinator 37 timer (koordinering, planlægning, udvikling, daglig drift) Projektvikar 37 t fra påske til efterårsferie (hjælp i havesæson) Frikøb af lærere Workshop, netværk, evaluering Tilkøb af specialviden Ny viden Seminar mv Transportomkostninger Imellem skolehaverne/koordinator og vikar , Kommunikation Social medier mv Grafik og tryk Plakat, skolehaveflag mv Formidling Rapport, skriv og pjecer mv Nyudvikling pr have Udvikling af særkende/det unikke Udvikling af partnerskaber For selve projektet mhb. på foreningstruktur Havededeller Hjælpematerialer Driftbudget pr år Samlet projektbudget for Ellevilde Haver: Drift-og udviklingbudget for 3 år Etableringsbudget Ialt

37 Bilag: 3.1. Udviklingen på Ungeområdet - uddannelseshjælp - perioden janua r-oktober Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

38 Udviklingen på Ungeområdet uddannelseshjælp Udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet (Opus-Lis) for perioden januar-oktober 2014 samt fra Jobindsats.dk for perioden januar-august 2014 Nedenfor ses udviklingen i uddannelseshjælp i perioden januar-oktober Data er hentet fra Opus-Lis og viser antallet af borgere, som har modtaget uddannelseshjælp i de enkelte måneder. Uddannelseshjælp - antal borgere JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT Antal på uddannelseshjælp Nedenstående graf viser antallet af startede og afsluttede uddannelseshjælpssager i perioden februar-oktober 2014, som er hentet fra Opus-Lis. Tilgang/afgang Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Tilgang Afgang

39 Den næste graf viser antallet af fuldtidspersoner på uddannelseshjælp samt hvilken kategori, de tilhører. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden januar-august Kategorier - fuldtidspersoner Assens jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat Aktivitetsparat Nedenstående graf viser den procentvise udvikling vedr. fuldtidspersoner på uddannelseshjælp ialt. Grafen sammenligner Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden januar-august Uddannelseshjælp i alt jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet Nedenstående graf viser den procentvise udvikling vedr. Åbenlys uddannelsesparate (fuldtidspersoner). Grafen sammenligner Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden januar-august 2014.

40 Åbenlys uddannelsesparate jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet Nedenstående graf viser den procentvise udvikling vedr. Uddannelsesparate (fuldtidspersoner). Grafen sammenligner Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden januar-august Uddannelsesparate jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet Den sidste graf viser den procentvise udvikling vedr. Aktivitetsparate (fuldtidspersoner). Grafen sammenligner Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden januar-august 2014.

41 120 Aktivitetsparate jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet

42 Bilag: 4.1. Vejledningsreform og uddannelsesvejledning i indfasningsperioden - Assens kommune - overgangsordning 1. december 14 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

43 Overgangsordning i forbindelse med indfasning af vejledningsreformen Vejledningsreformen trådte i kraft tilbage i august Reformen indgår som en del af aftalen mellem 7 af Folketingets partier om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, og ændringerne på vejledningsområdet betyder bl.a., at UU centrenes vejledning i grundskolen reduceres. Med indfasning af reformen fokuseres vejledningen, så den individuelle vejledning udelukkende gives til de elever, der er vurderet som ikke-uddannelsesparate. Det betyder formentligt, at kun 20 % vil få individuel vejledning af en UU-vejleder. På trods af det begrænsede antal unge, der fremover får individuel vejledning, fremgår det af den politiske aftale, at alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg. Det vurderes til at blive en vanskelig udfordring, og det kan især blive svært at udfordre de elever, der traditionelt vil vælge det almene gymnasium, til i stedet at vælge en erhvervsuddannelse. Målgruppen for den individuelle vejledning findes til dels automatisk, og er baseret på et karaktergennemsnit for alle fag. Elever, der har opnået karakteren 4, vurderes til at opfylde forudsætningerne for at være uddannelsesparat, og UUOs vejledningsindsats fokuseres på de elever, der ikke har opnået et karaktergennemsnit på 4. Elevens lærere vurderer også elevens personlige og sociale forudsætninger, mhp. om den enkelte unge opfylder betingelserne for at være uddannelsesparat i forhold til motivation, fremmøde, selvstændighed, ansvarlighed, samarbejdsevne, m.v. Kollektiv vejledning vil fremover være den eneste vejledningsform for 80 % af eleverne i klasse. Kollektiv vejledning kan eksempelvis være den fælles vejledning, der kan foregå i et klasselokale. Det er en forudsætning fra aftalepartiernes side, at de unges forældre i langt højere grad overtager ansvaret for vejledningen af deres eget barn, samt tilmelding til den kommende ungdomsuddannelse. Hidtil har UU- vejlederen stået for denne opgave, og har været garant for, at alle unge blev tilmeldt rettidigt. Det må imødeses, at der vil være en del forældre, der ikke har opmærksomheden tilstrækkeligt rettet mod denne nye opgave. Ansøgningen om ekstra midler til en overgangsordning for UUO tænkes anvendt således: UUO iværksætter en informationskampagne på grundskolerne, rettet mod elever og forældre i 9. og 10. klasse. Der er brug for forskellig slags information til forældrene om deres nye rolle og ansvar i forbindelse med deres barns valg af uddannelse. UUO er i overgangsfasen i foråret 2015 garant for, at alle elever bliver rettidigt tilmeldt til deres ungdomsuddannelse. Rettidigheden har erfaringsmæssigt været et problem for en del af de unge UUO bistår grundskolens lærere og sekretær/it ansvarlige med at uddannelsesparathedsvurdere eleverne i 8. klasse. Der skal indfases nye arbejdsgange og procedurer i den administrative håndtering af processen. UUO påtager sig opgaven med at løse overgangsproblemer omkring den administrative håndtering af de elektroniske tilmeldinger til ungdomsuddannelserne Tolderlundsvej 3.3.sal 5000 Odense C Tlf.: uuo@odense.dk ww.uuo.dk

44 og 10. klasse, - både hos grundskolerne, hos UUO og hos ungdomsuddannelserne, der skal modtage de unge. Erfaringsmæssigt har denne opgave været en stor udfordring, da IT systemet de tidligere år har voldt problemer. Der forventes en del fejlvalg hos den gruppe unge, hvor forældrene overtager ansvaret for, at deres barn har orienteret sig i tilstrækkelig grad om de forskellige uddannelser. UUO står i overgangsperioden til rådighed også for denne gruppe unge og forældre UUO afholder kurser for lærere om indfasningen af vejledningsreformen UUO tilrettelægger og koordinerer besøg og kursusforløb for lærere på ungdomsuddannelserne UUO udarbejder undervisningsmateriale og tilbyder øvrig bistand til opstart af det nye timeløse fag Uddannelse og Job, som lærere i overbygningen på grundskolerne skal indarbejde i deres årsplaner UUO søger om til initiativerne i overgangsordningen, gældende for perioden 1. januar til 30. juni UUO, d. 30. november 2014 Afdelingsleder Jørgen Jensen 2

45 Bilag: 5.1. Erhvervsskolen Historik og status Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

46 Erhvervsskolen Søndergade Glamsbjerg Tlf: Status oktober 2014 Lovgrundlag Erhvervsskolen er etableret som såkaldt heltidsundervisning efter Ungdomsskoleloven. Det betyder, at her kan elever, jf. Lov om folkeskolen 33.3, efter 7. klasse, opfylde deres undervisningspligt. Heltidsundervisning i ungdomsskolen skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, dvs. give mulighed for en alsidig udvikling og kundskabstilegnelse. Men, den er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, læseplaner, timeopdeling m.v. Hvis der undervises og prøveafvikles i fag fra folkeskolens fagrække, skal retningslinjerne herfor følges. Ungdomsskolens frie lærervalg gælder også i heltidsundervisningen. Det er Byrådet, der beslutter om etablering og sammensætningen af heltidsundervisningen. Historik Efter godkendelse i kommunalbestyrelsen i daværende Glamsbjerg Kommune, starter det første hold Erhvervsskoleelever i lånte klasselokaler på Glamsbjergskolen i august Oprettelsen sker med den baggrund, at en gruppe unge overbygningselever, specielt drenge, mistrives i den stillesiddende og teoritunge folkeskoleundervisning. Det vurderes, at en alternativ, mere praktisk funderet skolegang med erhvervspraktik som omdrejningspunkt, vil give disse elever et væsentligt større udbytte - og trivsel; ligesom afklaring og parathed i forhold til valg af uddannelse vil opnås. Undervisningstilbuddet etableres som et ligeværdigt, frivilligt tilvalg for motiverede unge, der sigter efter en erhvervsuddannelse. Der vælges en ugeskemamodel med 2 dages erhvervspraktik, 1 dag med værkstedsarbejde hvori der aflægges årsprøve - og 2 dage med dansk-, matematik- og engelskundervisning med henblik på Folkeskolens afgangsprøve. Denne grundmodel er stadig gældende. I januar 1988 overtages bygningen Søndergade 57 og da der samtidig fra nabokommunerne opleves en tiltagende efterspørgsel efter pladser, besluttes det, at kapaciteten øges til 2 klasser med i alt max. 20 elever. I de følgende år oplever Erhvervsskolen en stabil elevtilslutning. Der er stort set altid elever på venteliste. Ca. 1/3 af eleverne er fra nabokommunerne. Ved kommunesammenlægning i 2007 ansøger Glamsbjerg Ungdomsskoles bestyrelse Byrådet om en udvidelse af Erhvervsskolens kapacitet til 3 klasser med i alt max. 30 elever. Udvidelsen bevilges og er en realitet i august 2007.

47 Erhvervsskolen Søndergade Glamsbjerg Tlf: Rekruttering Erhvervsskolens elever kommer fra hele kommunen, med en lille overvægt fra Glamsbjergskolen. Formidling af Erhvervsskolens eksistens sker formelt via klasselærerne og UUO-vejlederne. Hvert år omkring uge 42 udsendes der materiale til overbygningsskolerne, med adresse til klasselærerne. Heri beskrives undervisningstilbuddet - og klasselærerne anmodes om at henlede elevers og forældres opmærksomhed på denne alternative mulighed, hvor eleven vurderes at kunne profitere heraf. I samme brev gøres der opmærksom på muligheden for at komme i brobygning i Erhvervsskolen. Brobygningen har typisk elever benyttet sig af. Optag i løbet af skoleåret sker typisk ved UUO mellemkomst, hvor Erhvervsskolen bringes i spil som et alternativ til en dårligt fungerende skolegang i folkeskolen eller til et afbrudt efterskoleophold. Den mest optimale udgang af skolegangen i Erhvervsskolen er, at eleven skaber sig en uddannelsesaftale med sit praktiksted. Den næstmest optimale udgang er, at eleven, - afklaret med sit valg af ungdomsuddannelse, starter på en erhvervsuddannelse. Og gennemfører den. Afklarede elever forlader erhvervsskolen efter 9. årgang. Uafklarede elever afventer yderligere ½ år - eller undtagelsesvis 1 år i 10. årgang - inden afgang til ungdomsuddannelse. En optælling godtgør, at ca. ¼ af eleverne skaber sig uddannelsesaftale med et af de steder, de har været i praktik. Der forelægger ikke statistik over antallet, men det hører til sjældenheder, at erhvervsskoleelever, der er startet på en erhvervsuddannelse ikke gennemfører den. Et begrænset antal elever afgår til andre skoleformer end erhvervsskolerne. I skoleårene 2007/08 til 2013/14 har følgende antal elever været tilmeldt Erhvervsskolen: 07/08: 26 08/09: 33 09/10: 31 10/11: 32 11/12: 36 12/13: 36 13/14: 34 Til gengæld har antallet af elever til skolestart i august 2014 udvist et markant fald til 10, svarende til 1 klasse. 2013/14 Med indfasningen af det incitamentstyrede inklusionskoncept var en afmatning i tilstrømningen af elever til Erhvervsskolen imødeset. Forventningen var, at der ville ske en reduktion fra 3 til 2 klasser.

48 Erhvervsskolen Søndergade Glamsbjerg Tlf: Ungdomsskolen lancerede derfor i marts 2014 et forslag om, at en frigjort kapacitet fra den 3. klasse anvendtes til at forstærke indsatsen overfor de tilbageværende elever, med baggrund i at erhvervsskolelevernes profil de senere år har ændret sig markant. Elevernes faglige niveau er generelt faldet væsentligt men oftere og oftere er eleverne i livssituationer, hvor flere forskellige forhold har negativ indflydelse på deres trivsel og dermed også på deres skolegang. Dette har medført et stigende behov for samarbejde med forældre, plejeforældre, UUO, praktikværter, familievejledere og forskellige behandlere. Dette forslag nød ikke fremme. I maj 2014 fremsatte Ungdomsskolen ønske om en budgetgaranti til 2 klasser, da der på daværende tidspunkt var tilmeldt 15 elever til det kommende skoleår. Imidlertid skrumpede det tal ind, således der umiddelbart før sommerferien kun var 10 elever. På den baggrund besluttedes det, kun at oprette 1 klasse pr 01. august. Som det også blev fremført i forbindelse med ønsket om budgetgaranti, kan Erhvervsskolen med 1 klasse ikke fungere optimalt. Den genererer ikke tilstrækkelig budgetmæssig kapacitet, undervisningsmiljøet er statisk og ufleksibelt - og den er ekstrem sårbar på det personalemæssige felt. Erhvervsskolen med kun 1 klasse er derfor fremadrettet ikke en realistisk mulighed. Det er derfor nu påkrævet at vurdere, om Erhvervsskolens tid som undervisningstilbud har udspillet sin rolle, skal revitaliseres - eller helt nytænkes i en anden form. Overvejelser Som ovenfor beskrevet, er de senere års erhvervsskoleelever tiltagende karakteriseret ved at være omgivet af problematikker i deres tilværelse, der omhandler meget andet end skolegangen; men som har stor afsmittende virkning herpå. Derfor opleves det også i større og større omfang, at elever har behov for en betydelig grad af råd, støtte og vejledning i forhold til at kunne mestre tilværelsen i almindelighed. Af den grund vil det for nogle elever være meget givtigt at kunne blive præsenteret et mere differentieret undervisningstilbud, hvor man er i stand til at fokusere målrettet på arbejdet med at udvikle de redskaber og kompetencer, det hos den enkelte kniber med. Hvis den tanke befordres, betyder det ikke, at Erhvervsskole-konceptet ikke samtidig kan videreføres for de elever, som trods alt stadig er de overvejende, og som er tiltrukket af netop praktikdelen. Men, med en, i givet fald helt ny definition af undervisningstilbuddet, hvor fx praktikdelen bortfalder, vil en anden resursetildeling være påkrævet. Kim Kristensen 08 OKT 2014

49 Bilag: 5.2. Heltidsundervisning i Middelfart og Faaborg-Midtfyn Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

50 Erhvervsskolen Søndergade Glamsbjerg Tlf: Heltidsundervisning som den praktiseres i Middelfart og Faaborg-Midtfyn ungdomsskoler Middelfart I Middelfart Ungdomsskole er heltidsundervisningen sammensat af 3 forskellige aktiviteter. Dagundervisningen. Er normeret til 5 elever fra årgang. I princippet individuelt tilrettelagt. Målgruppen er elever der ikke kan være i normalundervisningen eller specialklasser. Typisk med vanskeligheder personligt, socialt og/eller fagligt. Mange har en diagnose. Mange er skole-droppere. Formålet med undervisningen er at få de unge til at genvinde troen på sig selv, få skabt struktur, regelmæssighed og tryghed i skolegangen. Skabe faglig udvikling og ruste dem til at komme videre i uddannelsessystemet. Eleverne visiteres af Skoleforvaltningens visitationsudvalg som afgivende skole, UU, sagsbehandler eller andre kan lave ansøgning til. Budget: til 5 elever, beløbet øges ved tilgang. 10. klasse. Elever som er indskrevet i kommunens 10. klasser, men som er fagligt eller socialt dårligt fungerende, kan efter en samarbejdsaftale aftale henvises til skolegang i ungdomsskolens heltidsundervisning. Budget: MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb. Er forløb for ikke-uddannelsesparate unge, der har forladt grundskolen, men som ikke umiddelbart matcher eksisterende uddannelsesforløb, men som har brug for individuelt tilrettelagte forløb, som kan gøre dem helt eller mere uddannelses- eller beskæftigelsesparate. Det er UU-vejleder og afgivende skole, der indstiller den unge til MUFU. Budget til 10 årselever: I alt har Middelfart Ungdomsskole pt. 23 unge indskrevet i heltidsundervingen. De fordeler sig med ca. lige mange fra de 3 aktiviteter. Undervisningen foregår ofte på kryds og tværs mellem aktiviteterne. Faaborg-Midtfyn I Faaborg- Midtfyn ungdomsskole er heltidsundervisningen sammensat af 4 forskellige aktiviteter. Søagerskolen. Undervisning af elever fra 7. til 10. klassetrin, der af forskellige årsager ikke trives i folkeskolen, men har brug for andre tilbud og rammer for at få udbytte af undervisning og skolegang. Der undervises i et overskueligt miljø med tæt voksenkontakt. Med både teoretisk/faglig undervisning og praktiske værkstedsaktiviteter. Der visiteres fra Skoleafdelingen til tilbuddets 4-5 pladser. Eneundervisning. Særlige elever visiteres fra Skoleafdelingen til eneundervisning af Søagerskolens medarbejdere. Folkeskolerne kan købe sig til eneundervisning. Ikke- uddannelsesparate. Skoleafdelingen/UUO visiterer til 8-9 pladser. Samarbejdselever. Der laves løbende aftaler med overbygningsskoler om, at elever i en periode helt eller delvist tager ophold på Søagerskolen i en kortere eller længere periode. Den samlede heltidsundervisning i har 2 mio. til at løse opgaven for.

51 Bilag: 5.3. Next practice i heltidsundervisningen Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

52 Next practice i heltidsundervisningen Idékatalog om ungdomsskolernes heltidsundervisning

53 Next practice i heltidsundervisningen Af Finn Lillelund Christensen, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Ungdomsskolens heltidsundervisning retter sig mod unge, der af faglige personlige eller sociale grunde har det vanskeligt i folkeskolen og derfor har brug for andre rammer og en anden pædagogisk tilgang. Sådan har det været siden oprettelsen i 1975 og sådan er det i dag, hvor heltidsundervisningen spiller en betydelig rolle i bestræbelserne på at nå målet om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Eleverne skal motiveres, så de genfinder lysten til at lære og samtidig skal de hjælpes videre i uddannelse eller arbejde. I 2010 udkom den store rapport, Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning, udført af Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringen var overvejende positiv, men satte også fingeren på nogle områder, hvor der var brug for udvikling. I hælene på evalueringen søsatte Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med Uddannelsesforbundet, LU, Undervisningsministeriet og ungdomsskolerne et kvalitetsudviklingsprojekt af heltidsundervisningen med inddragelse af en række modelskoler. Parallelt hermed har ungdomsskoler rundt om i landet arbejdet med at kvalitetsudvikle deres heltidsundervisninger såvel generelt som i forhold til EVA s anbefalinger. I denne lille publikation vil vi beskrive nogle af de aktiviteter, skolerne har arbejdet med, og viderebringe nogle af de erfaringer, som findes i forhold til bl.a. særlige tiltag målrette piger, sikring af en bedre overgang til ungdomsuddannelser samt kompetenceudvikling af lærere i heltidsundervisningen. Der er altså tale om et lille idékatalog over såvel nye som gamle indsatser og en række eksempler på best practise fra ungdomsskoleregi. Best practice i én kommune kan blive til next practice i egen kommune mange spor er lagt og kan benyttes i lokal kontekst. God fornøjelse med læsningen. Next practice i heltidsundervisngen Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, Redaktion: Per Vafai-Blom, Bjarne Mouridsen, Ejnar Bo Pedersen og Finn Lillelund Christensen (ansv.). Tekst og foto: Per Vafai-Blom, Bjarne Mouridsen samt de medvirkende ungdomsskoler Forside: Pigegruppen i Frederikshavn Ungdomsskole Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet Maj 2014 ISBN:

54 2 ud af 3 ungdomsskoler tilbyder heltidsundervisning Siden ungdomsskolernes heltidsundervisning blev indført i 1975, da undervisningspligten blev udvidet fra syv til ni år, har en række kommuner landet over valgt at tilbyde heltidsundervisning. I skolåret 1997/98 var der således hele 99 ungdomsskoler med heltidsundervisning og i alt elever. Siden har såvel ungdomsskole- som kommunesammenlægninger mindsket antallet af ungdomsskoler med heltidsundervisning, men som det fremgår af hosstående er elevantallet ikke ændret væsentligt, selv om det er svingende år for år. Seneste ungdomsskolestatistik fra skoleåret 2012/13 viser således, at der er i alt elever fordelt på 69 skoler svarende til ca. 2/3 af landets kommuner. Det sagde rapporten Da Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning allerede har nogle år på bagen, bringer vi her hovedkonklusionerne i forkortet form og rapportens anbefalinger: Evalueringen viser bl.a.: At eleverne i heltidsundervisningen i højere grad end eleverne i folkeskolen har faglige, sociale og personlige vanskeligheder i højere grad kommer fra opbrudt og uddannelsesfremmede hjem. At eleverne generelt er glade for heltidsundervisningen, da de bl.a. møder lærere, der udviser stort engagement, og bliver mødt med andre undervisningsaktiviteter end de rent boglige. At kombinationen af boglige og mere praktiske fag indgår i arbejdet med at udvikle elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer. At 65 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse, men at de 46 % falder fra igen inden for et år. Heltidsundervisningen bør: Have fokus på lokalt at drøfte og tydeliggøre heltidsundervisningens mål Have fokus på skriftligt og systematisk at tydeliggøre mål for elevernes udvikling for at sætte fokus på elevernes progression og opnåede kompetencer Sikre at der er tydelige og eksplicitte læringsmål for de undervisningsaktiviteter, der foregår i heltidsundervisningen, og sikre at undervisningsaktiviteterne samlet set henvender sig til hele målgruppen Øge opmærksomheden på betydningen af at lærerne har en bred didaktisk og pædagogisk indsigt som kan være med til at kvalificere undervisningen og arbejdet med eleverne. Next practise i heltindsundervisningen 3

55 Step by step På Højmarksskolen i Silkeborg bekæmpes skolefravær og flere af eleverne sluses videre i uddannelse Det første skridt blev taget allerede i Her oprettede Silkeborg Ungdomsskole et nyt undervisningstilbud, Pigegruppen, især målrettet de såkaldte stille piger. Fælles for de deltagende piger var indad reagerende adfærd, lavt selvværd, markant fravær i folkeskolen, få sociale kontakter og/eller problemer i hjemmet. Siden udviklede det sig. I 2010 fulgte næste trin på stigen i form af Step 2. Her er undervisningen prøveforberedende og målrettet folkeskolens afgangsprøver, men de unge er forsat i faste og trygge rammer. Endelig fulgte året efter etableringen af Slusen - en pendant til Pigeprojektet målrettet drenge i tilsvarende situation, da der også viste sig at være et behov for tilbud til denne gruppe. Skal styrkes Sidste år blev Pigeprojektet og Slusen slået sammen til det fælles nye tilbud, Pavillonen, som aktuelt har 14 elever, hvoraf 11 er piger og 3 er drenge. - Drengene slås med de samme udfordringer som pigerne, nemlig social angst, depressioner, isolation mv., begrunder afdelingsleder Per Ditlev fra Højmarkskolen, hvor Silkeborg Ungdomsskoles tilbud om heltidsundervisning er samlet. - Men det er også fordi, at lærerdækningen bliver meget bedre ved at samle kompetencerne i en hel afdeling frem for at have én enkelt stilling til en meget lille gruppe drenge. På den måde er der kommet meget bedre struktur på undervisningstilbuddet. Lærerdækningen bliver meget bedre ved at samle kompetencerne i en hel afdeling Undervisningen i Pavillonen er målrettet unge, som ikke kan rummes i den almindelige folkeskole. Det er bl.a. unge med førnævnte karakteristika samt spiseforstyrrelser, angst eller diagnoser. Målet er bl.a. at stoppe det markante fravær, gøre den unge undervisningsparat og give stabile voksenkontakter samt at den unge i højere grad bliver i stand til at tage ansvar for eget liv. Næste trin på stigen Endvidere hedder det, at der arbejdes henimod, at eleverne skal kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. Tilbuddet er altså ikke direkte målrettet en afgangsprøver, men i højere grad at give deltagerne et nyt uddannelseshåb. Vurderes det, at deltagerne er styrket, så de har mulighed for at gennemføre folkeskolens afgangsprøver i et eller flere fag, er der stadig mulighed for at flyttet til Step 2, som er næste trin på stigen. 4 Next practise i heltindsundervisningen

56 Pigegruppen i Frederikshavn Ungdomsskole Hvilke ord rækker til at sige tak for, at I har hjulpet vores datter tilbage i skole, når hun var fyldt med angst for netop at komme i skole, utryg ved nye lærere og klassekammerater, når hun var bange for at falde tilbage i depressionens mørke, hvis hun skulle gå gennem endnu en vinter og blot sidde derhjemme på værelset, fordi hun ikke turde andet? Vores datter kommer nu hjem fra skole og fortæller, hvor glad hun er for sine lærere, hvor spændende det er, det de laver, hvor hyggeligt de har det, hvor meget hun har fået lavet, hvilken skøn ro der er. Hun er stadig skrøbelig, men er absolut i rigtig gode hænder i Pavillonen. Tusind tak. (Brev fra forældre til 14 årig elev i Pavillonen) I Step 2 arbejdes der ud fra følgende mål: At give den unge, der ikke fungerer i almindelig skole, et passende undervisningstilbud. Passende i forhold til den unges faglige niveau, men også i forhold til den unges mentale tilstand. Der arbejdes med, at den unge gennem refleksion over egen adfærd bliver bedre til at tage ansvar for eget liv. At give den unge en stabil skoledag, hvor man kommer til tiden og er så undervisningsparat som overhovedet muligt. At skabe et læringsrum for den unge, hvor han/hun i kraft af stor tryghed samt fast og kærlig hånd, er i stand til at modtage undervisning. Den unge skal opleve, at det er rart at gå i skole, få tillid til egne evner og troen på sig selv tilbage. Der arbejdes hen imod at gøre de unge så undervisningsparate som muligt, så de eventuelt kan vende tilbage til det almindelige undervisningssystem, overflyttes til et af ungdomsskolens andre undervisningsforløb eller påbegynde en ungdomsuddannelse. Her arbejdes der mere målrettet mod såvel afgangsprøve som videre uddannelse (se boksen). Og ifølge afdelingslederen er erfaringerne gode. - Det er selvfølgeligt lidt forskelligt fra år til år. Men generelt er der rigtigt gode resultater med at få denne ungegruppe videre både i gymnasial retning og i teknisk skole sammenhæng, siger Per Ditlev. Læs mere om Silkeborg Ungdomsskoles heltidsundervisning her: Der er oprettet tre pigegrupper, som geografisk dækker hele kommunen grupperne er placeret i Skagen, Frederikshavn og Sæby. I Sæby foregår aktiviterne i lokaler, som heltidsundervisningen benytter i dagtimerne. Pigegruppen er et tilbud til de såkaldte stille piger i alderen år altså piger, som er kendetegnet ved indadvendt adfærd, lavt selvværd og svage eller manglende sociale relationer. Det er ikke et heltidsundervisningstilbud i sig selv, men et supplerende tilbud. Pigerne styrkes Formålet er at opbygge venskaber og sociale færdigheder og styrke pigernes selvtillid og selvværd samt forebygge ensomhed og tendenser til tidlig seksuel aktivitet, kriminalitet eller misbrug. Dermed er målet også at styrke pigerne, som deres muligheder for uddannelse og job forbedres. Pigegruppen, som maksimalt har deltagelse af 10 piger, mødes i fire timer en gang om ugen sammen med to voksne kvindelige medarbejdere. Pigerne visiteres til gruppen og der er mødepligt. Metoden Metoden i Pigegruppen er: At skabe en tryg atmosfære i venlige omgivelser ved at følge pigernes initiativ, positivt bekræfte initiativerne, øve at sætte ord på egne og andres handlinger, udsagn og følelser. Øve verbal turtagning om diverse indre og udefrakommende emner. Samvær og samspil i en gruppe, hvor anerkendelse er et nøgleord. At styrke den enkelte piges tillid til at kommunikere med ligestillede i et positivt samspil og hermed at styrke sin relation til andre. Next practise i heltindsundervisningen 5

57 En frisk start Udsatte unge integreres i fritids- og foreningslivet Når et projekt har til mål at gøre udsatte unge til sunde og aktive samfundsborgere, kan man vel tale om en frisk start. I det her tilfælde er FRISK faktisk også en forkortelse for projektets kerneelementer: Fritid, Relation, Idræt, Sundhed og Kundskab. Projektet under Tarup Ungdomsskole henvender sig til to målgrupper: Nuværende og kommende elever i ungdomsskolens heltidsundervisning samt forældrene til elever i heltidsundervisningen. Målet er at styrke de stærkt udsatte unge ved at integrere dem i fritids- og foreningslivet. Dette sker via afprøvning af forskellige metoder til at integrere de unge og derved udvikle modeller, som kan anvendes bredt i integrationen af stærkt udsatte unge i fritidsområdet et område som ellers ofte er lukket land for dem. Motion, kost og fritidsbesøg Blandt de forskellige værktøjer hertil kan næves elevaftener med tidligere elever med netværk og mentorordning hver 14. dag, forældrekurser, udarbejdelse af handleplaner, foreningsbesøg og rådgivning. Indsatsen foregår både i skoletiden og i fritiden. I skolen starter man hver morgen med morgenmotion, hvor elever og lærere deltager. Herefter er der sund morgenmad og senere en nærende frokost. Tovholdere og fritidsvejledere besøger i perioder forskellige fritidsaktiviteter og foreninger sammen med hele elevgruppen. Besøgene har til formål, at den unge kan afprøve forskellige fritidstilbud i trygge rammer sammen med lærerne. Integrationen til det organiserede fritidsliv ses som en forlængelse af det pædagogiske relationsarbejde, der foregår hver eneste dag. Vejen til sundt fritidsliv Efterfølgende udarbejdes fritidshandleplaner med den unge, og der aftales, hvilke foreningsaktiviteter, der skal afprøves. I første omgang foregår dette med støtte fra tovholder og fritidsvejleder, men i samarbejde med foreningen trækker personalet sig gradvist, og den unge bliver forhåbentligt mere selvkørende. Med afsæt i et tæt skole-hjem-samarbejde samarbejdes med forældrene om den unges fritid, så også de tager et aktivt ansvar for, at de unge kan få et aktivt og sundt fritidsliv. Endvidere arrangeres der forældrearrangementer med forskellige ungetemaer. Mentale barrierer Projektet har betydet, at der er integreret nye aktiviteter og fokusområder i skoletiden. I dag skelner personalet ikke mellem projektaktiviteter og skoleaktiviteter, men betragter de forskellige aktiviteter som et samlet tilbudskatalog til den unge, hvor der arbejdes helhedsorienteret med den unges liv. Halvdelen er nu aktive Erfaringer fra projektet er, at det i de fleste tilfælde, er de mentale barrierer som fx lavt selvværd og selvtillid, der er udslagsgivende for, om den unge kan integreres i foreningslivet. Derfor er der i højere grad fokus på den unges mentale sundhed. Blandt de foreløbige resultater kan 6 Next practise i heltindsundervisningen

58 Jeg har godt nok haft mange konflikter med de voksne på skolen. Men når jeg har lavet motion, har det hjulpet mig til at slappe af, og det er som om, at jeg har fået mere energi. Vi har prøvet en masse forskellige ting i projektet bl.a. kajak og rappelling. Jeg var meget imod og utryg ved begge dele, men de voksne hjalp mig igennem, og det var en fed følelse at gøre det og få rykket nogle grænser. Det har givet mig mere selvtillid. De voksne har været med i starten, da jeg begyndte til spejder. Her har jeg fået nye venner, og det er dejligt. Jeg er også begyndt på teater på Fjordagerscenen. (Pia, tidligere elev) nævnes, at godt 50 % af de unge nu er fritidsaktive, 40 % menes at have gennemgået et god eller meget god udvikling af deres fysiske form, og endelig er der god eller meget god kontakt til 60 % af forældrene. Endvidere er flere af eleverne nu uddannet som mentorer, som skal fungere i forhold til nuværende elever. Fakta om FRISK Projekt FRISK (Fritid, Relation, Idræt, Sundhed, Kundskab) er støttet af Socialministeriet med godt 3 millioner kroner over en fire-årig periode ( /2015). Projektets overordnede mål er formuleret som: At benytte den stærke og gode relation, der opbygges mellem den unge og personalet i Tarup Heltidsundervisning til at hjælpe den unge så han/ hun tør forsøge sig i fritidslivet. At gøre de unge klar til, på sigt, at begå sig selvstændigt i fritidslivet. At den unges forældre opnår indsigt i, og erfaring med, egne muligheder for at støtte den unges foreningsdeltagelse. At den unges forældre bidrager positivt til foreningsarbejdet i den unges forening på det niveau, som er muligt. At mindske oplevelsen af kulturskel mellem ung og forening gennem udvikling af en mentorordning, hvor tidligere elever bliver mentorer for yngre elever i Tarup Heltidsundervisning med fokus på fritidsliv. Next practise i heltindsundervisningen 7

59 Håndholdt overgang Mentorordning skaber bro for de unge i den vanskelig overgang fra heltidsundervisningen til ungdomsuddannelsen på Langemosen i Nyborg Nyborg Ungdomsskoles heltidsundervisning, Langemosen, er som de øvrige fem modelskoler i HU-projektet optaget af den vanskelige overgang for HU-eleverne til ungdomsuddannelserne. Langemosen har i overgangsproblematikken satset på en slags udvidet mentorordning og har ansat en overgangsperson, der udelukkende skal varetage opgaven at forberede de unge i maj og juni samt gennem sommerferien til begyndelsen af deres studie på de forskellige uddannelsessteder. En såkaldt håndholdt indsats. Det udvidede familiesamarbejde - Det begyndte med en familiekonsulent, der var tilknyttet Familiehuset. En ordning, som vi har holdt fast i og videreudviklet sammen med den samme familiekonsulent i nogle år, fortæller afdelingsleder Line Egelund fra Nyborg Ungdomsskole. På Langemosen hedder familiekonsulenten Hanne Fladegaard og er ansat under socialforvaltningen. Hun arbejder 15 timer om ugen med de unges familier på Langemosen. - Hanne er sjældent på skolen, men hjælper i hjemmet hos familierne. Men hun kommer ofte forbi til morgenmøder og de almindelige eftermiddagsmøder, og så kommer hun selvfølgelig, hvis der er noget særligt omkring en af de unge, fortæller Line Egelund og fortsætter: - Det er også en stor hjælp, at den person, som de unge har tillid til, er den samme, som taler med forældre- ne. Hvis de unge ikke kommer tidsnok i seng, hvis de ikke kommer i skole eller har et misbrug, så er det Hanne, der tager kontakten til familien. Det betyder ikke, at lærere og pædagoger på Langemosen ikke arbejder relationelt og med en anerkendende tilgang til de unge. Det har altid været en del af skolens pædagogiske praksis. Og som Line Egelund fortæller, er der stadigvæk tidligere forældre og elever, der ringer og beder om hjælp, når de unge dropper ud eller bedre - lige før de gør det. De to kasketter Det gode samarbejde mellem familiekonsulent Hanne Fladegaard og heltidsundervisningen på Langemosen blev til et samarbejde om en mentorordning. - Det var oplagt at bygge videre på det samarbejde og de relationer, Hanne havde med os og de unge. Formålet med efterværnet er primært at hjælpe de unge videre i overgangen fra ungdomsskole til ungdomsuddannelse og på længere sigt at fastholde de unge i uddannelsen. Så her er vores overgangsperson en god metode og model, som vi tror og kan se virker, begrunder Line Egelund. Ved siden af sin funktion som familiekonsulent og en del af kommunens Familiehus er Hanne Fladegaard også ansat som skolens Overgangsperson, som Langemosen kalder deres mentor- og efterværnsordning. 8 Next practise i heltindsundervisningen

60 - Der var brug for en person, de unge havde en relation til. Og en person, der i perioden inden, i og efter sommerferien kunne bærer relationen videre fra Langemosen til de unges uddannelser, fortæller Line Egelund og fortsætter: - Alle de der praktiske ting som at få et NemId, at tage bussen, at komme op om morgenen samt at tage snakken, når den unge er ved at opgive de er altså rigtig vigtige. De skal føres håndholdt Det er ikke en tilfældighed, at det blev Hanne Fladegaard, der blev Overgangspersonen. De relationer og det professionelle arbejde, der er blevet bygget op fra familiekonsulentfunktionen, er meget brugbare i arbejdet som Overgangsperson, hvor de unge har brug for tillid, når de bliver presset ved mødet med det ukendte som fx den nye uddannelse. Det er ikke fordi, de unge ikke har besøgt deres uddannelsessted før. Det er en del af indsatsens strategi, at de unge har været på besøg, talt med lærere og elever. Og både vi og Hanne har haft samtaler med de unge om deres forestillinger og tanker om deres nye uddannelsessted. Og det er da heller ikke alle, der er lige sårbare i overgangen. Det kan handle om noget andet, men de, der er, skal føres håndholdt. Og der er Overgangspersonen en meget vigtig person for de unge, forklarer Line Egelund. Praktik som gulerod Langemosen arbejder vedholden med de unges mødestabilitet. De kan således ikke komme i praktik, før de har vist, at de kan møde til tiden og vise en stabilitet i forhold til både at møde og deltage i undervisningen. - Det kan faktisk godt virke som en gulerod. De unge vil gerne i praktik og fortsætter - også dem der ikke tør. De kan se, når de andre lykkedes, og det smitter. De har tillid til, at vi vil støtte dem. Og så handler det meget om at finde det rigtige praktiksted, fortæller Line Egelund. Langemosen har lige indført en ny tavle, så det bliver mere visuelt for de unge at se deres eget fremmøde over et længere stykke tid. - De har det med ikke at kunne huske, hvor meget fravær de har. Tavlen hjælper med at gøre dem bevidste om det, og det gør det muligt for os at tale med dem om det og støtte dem i at blive mere stabile i deres fremmøde. Indsats og vidensdeling Langemosens indsats med familiekonsulenten og Overgangspersonen er en af de grunde Line Egelund giver til, at Nyborg gik ind i Ungdomsskoleforeningens HU-projekt. De ville vidensdele deres erfaringer med andre ungdomsskoler. - Vi ville også gerne have et fælles sprog om det, vi gør, og om det vi kan se virker. Både Line Egelund og medarbejderne anvender de værktøjer som HU-projektet har givet dem, siger hun. Indsatmodellen bruges til at implementere mentorordningen og anvendes til både at reflektere over, hvad der virker og hvorfor, men også om det kunne være anderledes. Pædagog Dorte Gammelholm fortæller: - Jeg er glad for den måde at arbejde på. Jeg er visuel, og det er en hjælp at få det, vi taler om, op på væggen. Det er nemmere at se, hvad vi vil sammen, og hvad vi beslutter. Dorte Gammelholm henviser til indsatmodellens Post-it lapper, der nu også er blevet viderebearbejdet digitalt til medarbejdernes ipad af lærer Anker Jønsson, så alle kan tage væggen med sig og alle kan bygge videre og dele deres arbejde uden for det fysiske refleksions- og møderum. Skemaet skal gennemgås Langemosen næste projekt er skolens og de unges skemastruktur. Langemosen har i en lange periode arbejdet med lektioner på en halv time, og et skema, hvor de unge har ejerskab til dele af deres læringsmål og valgfag. Et ejerskab, der synes at give de unge mere ansvar for deres egen deltagelse i undervisningen. - Nu er det tid til at se på vores skemastruktur både det, der er godt og synes at virke, og det, vi ikke ved endnu. Til det vil vi også bruge indsatsmodellen, slutter Line Egelund. Artiklen har tidligere været bragt i bladet Ungdomsskolen nr. 4, maj 2014 Next practise i heltindsundervisningen 9

61 Indsats mod Drop Out Mentorordning skal forebygge frafald Elever fra heltidsundervisningen har ifølge EVA-rapporten højt frafald på ungdomsuddannelser og andre skoletilbud efter 10. klasse. Ifølge rapporten skyldes det bl.a., at eleverne: har mindre indsigt i, hvilken uddannelse, der passer dem, er utrygge og har svært ved at begå sig socialt og selvstændigt i de store ervervsuddannelsesmiljøer, ikke er fagligt stærke nok, og ikke er klar til at yde det nødvendige arbejde Mentorordning På baggrund af ovenstående har ungherning, Herning Ungdomsskole, iværksat en særlig indsats mod frafald, Indsats mod Drop Out, i form af en mentorordning på Skolen på Bjergevej - et af unghernings heltidsundervisningstilbud. Det drejer sig om unge med specifikke vanskeligheder: store sociale og/eller faglige problemer diagnoser lille selvværd og kun lidt selvtillid manglende modenhed og uddannelsesparathed. Når eleven starter på skolen gøres det klart for vedkommende, at manglende uddannelsesparathed kan afhjælpes med fx praktik. Alle elever har en kontaktlærer på skolen, som står for kontakt til praktikværten og er backup for eleven. Under praktikken er kontaktlæreren fysisk til stede i begyndelsen, og vedkommende er under hele forløbet i tæt kontakt med eleven og i telefonisk i kontakt med virksomheden, så evtentuelle udfordringer bliver taget i opløbet. God kontakt mellem elev og mentor skal være med til at forebygge frafald Tæt kontakt Overgangen fra skolen til et nyt uddannelsessted kan være vanskelig for den unge. De trygge rammer i en lille gruppe af andre unge og med en meget nær relation til nogle få voksne erstattes af et nyt - fysisk meget stort - uddannelsessted. Nogle kan slet ikke finde ud af at agere i de store rammer, hvor man blot bliver en blandt mange. Derfor stiller ungherning gennem projektet en kontaktlærer fra skolen til rådighed for elever, som er begyndt på et nyt uddannelsessted. Kontaktlæreren (elevens gamle fra Skolen på Bjergevej) får opbygget et tæt samarbejde med det nye uddannelsessted og er i løbende kontakt - såvel fysisk som telefonisk - med den unge for at hjælpe, vejlede og opmuntre vedkommende. Følges på vej Dialogen er et vigtigt omdrejningspunkt i indsatsen mod drop out. Derfor er det nødvendigt, at kontaktlæreren og elevens nye lærere holder hinanden orienteret om, hvordan de oplever elevens situation, så de på den måde bedst muligt kan støtte eleven. Kontaktlærerens opgave er altså at følge eleven på vej - og i det hele taget at være til stede, når eleven har behov for det. Den udvidede kontaktlærerordning er blevet positivt modtaget på de forskellige uddannelsessteder. Af de elever, der har kørt under denne kontaktlærerordning, er kun en enkelt droppet ud af uddannelsessystemet, hvilket skyldes et helt personligt problem. 10 Next practise i heltindsundervisningen

62 Et ekstra løft Erhvervsklassen og rene drenge- og pigehold hjælper unge på vej i Faxe Jeg blev smidt ud af tre skoler, fordi det simpelthen var for kedeligt at være der. Jeg gad ikke sidde og lave de ligegyldige ting, som vi skulle lave. Det er meget bedre her, for vi bliver undervist på en anden måde, og vi spilder ikke tiden. Vi prøver hele tiden noget nyt, og det er sjovt. Jeg har været i praktik i et gulvlæggerfirma, så jeg tror, jeg vil være gulvlægger, når jeg er færdig her. (Jacob 16 år, som har gået i erhvervsklassen i to år) En større andel af elever i ungdomsskolernes heltidsundervisning skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Sådan lød en af udfordringerne i EVAs evalueringsrapport fra Erhvervsklassen under Faxe Ungdomsskole er et bud på en mulig indsats for at opnå dette. Det er målrettet elever, som har det lidt bedre med det boglige end andre elever i heltidsundervisningen, samt er mere modne og bedre motiverede for arbejde eller uddannelse. Tilbuddet er ikke nyt, men har eksisteret siden 1992, og er siden blevet suppleret af rene pige- og drengeklasser i heltidsundervisningen. Bærer udfordringerne Erhvervsklassen tilbyder de unge et ekstra løft såvel i forhold til det faglige som det sociale og personlige. Der undervises i dansk, matematik, engelsk og samfundsfag med henblik på aflæggelse af afgangsprøve i dansk og matematik. Dertil kommer arbejdspraktik tre gange om ugen med udgangspunkt i de unges ønsker og ressourcer. Der kan være elever med ADHD, borderlineforstyrrelse eller andre vanskeligheder i bagagen. På trods heraf, så bærer de deres udfordringer på en sådan måde, at de kan passe en praktikplads, og de kan være sammen med andre elever til almindelig undervisning de to øvrige dage om ugen uden at undervisningen kompromitteres. give dem faglig indsigt og kvalifikationer, så fortsat uddannelse og et godt voksenliv bliver langt mere sandsynligt. Indholdet og metoderne er forskellige alt efter, hvilken elev der er tale om. Hvert år opnår flere af erhvervsklassens elever uddannelsesaftaler eller lærerpladser via erhvervsklassens undervisningstilbud. Der indgås typisk aftaler med tekniske skoler inden for håndværksfag som fx tømrer, murer, kok, SOSU-assistent, etc. Erfaringen er, at elever, som forlader erhvervsklassen, umiddelbart efter er begyndt i enten job eller på uddannelse. Pige- og drengeklasser Heltidsundervisningen i Faxe er endvidere opdelt i henholdsvis en pigeklasse og en drengeklasse. Pigeklassen blev etableret i juni 2008, men siden viste der sig en gruppe af drenge, hvis faglige niveau, modenhed og parathed ikke var tilstrækkelig til at starte i erhvervsklasserne. Succesen med pigeklassen fik lærerne til at tænke, at så må det også kunne lykkes med en drengeklasse. Drengeklassen blev oprettet i slutningen af Kønsopdeling har fordele Men hvorfor egentlig lave kønsopdeling i heltidsunderisningen? Svaret er, at de pigerne i målgruppen ofte har svært ved at sætte personlige grænser. Derudover taler erfaringerne for, at pigerne ikke altid trives godt med at være en del af de spil, som foregår mellem drenge og piger. Det har vist sig, at pigerne har rigtig meget glæde af at arbejde med, hvad det vil sige at være pige, at finde en identitet som kvinde og at opdyrke et fællesskab blandt unge af samme køn. Der er derfor lagt timer ind i undervisningen til bl.a. kropsbevidsthed og sminkning for at udvikle deres personlige integritet og bevidsthed om grænser og de signaler, de sender ud. Uddannelsesaftaler Det primære formål med erhvervsklassen er at øge elevernes selvværd, Next practise i heltindsundervisningen 11

63 Fælles sprog og tilgang Lærerteam i heltidsundervisningen på Viborg Ungdomsskole har taget 3-årigt kursus i KRAP Tilgangen til de unge bygger overvejende på KRAP. Sådan kan man læse i en beskrivelse af heltidsundervisningen på Viborg Ungdomsskole. Og det er de ikke ene om, idet en del heltidsundervisninger landet over benytter sig af metoden. KRAP er en praktisk, kognitiv pædagogik - et koncept, som indtænker og bygger på anerkendelse og ressourcer. KRAP, som står for Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anderkendende Pædagogik, blev udviklet af psykolog Lene Metner, som ligeledes er fra Viborg. Alle med på kursus Det var da heller ikke tilfældigt, at Viborg Ungdomsskole netop valgte den metode, fortæller Grethe Holm, som er lærer og teamkoordinator i heltidsundervisningen. - Vi har arbejdet bevidst med KRAP i godt 10 år, men praktiserede mange af aspekterne i KRAP-tænkningen i forvejen. Vi havde Peter Storgaard og Lene Metner ansat som psykologer på Ungdomsskolen. Da de så tilbød et kursus i KRAP over tre år, som oven i købet kunne udgøre to moduler af Diplomeksamen i Specialpædagogik, blev hele vores team tilmeldt, siger hun og fortsætter: - Vi følte desuden alle, at KRAP repræsenterede det livssyn, vi mener, er nødvendigt for at nå de unge i en heltidsundervisning. Så vi gik meget positivt ind til kurset, og vi har været og er stadig store tilhængere af KRAP. Fælles tilgang Grethe Holm ser det som en stor fordel, at teamet via kurset har fået et fælles sprog og erfaringsgrundlag i deres tilgang til de unge. Samtidig erfarede de, at tilgangen var meget anvendelig i forhold til netop de unge i heltidsundervisningen. - Den kognitive tilgang passer utroligt godt til vores elever, da de tit har et meget lille selvværd. Deres tankesæt er præget af negative mønstre jeg kan ikke så opgaven består ofte i at gribe ind i deres automatiske negative tanker og forandre dem til mindre begrænsende og mindre selvundertrykkende tankemønstre, forklarer hun og fortsætter. - Dette kræver også, at relationspædagogikken kommer i spil. Underviseren skal opbygge en relation, hvor man inviteres indenfor og får kendskab til aktive kvaliteter og kompetencer, som kan bruges til at skabe en ny virkelighed. Dette er ofte svært og skaber modstand, så vi benytter os også ofte af relationsskift - at en anden underviser kommer på banen. Anerkendende tilgang Et andet vigtigt element er den anerkendende tilgang til de unge. - I mødet med den enkelte er en anerkende tilgang nødvendig. Det betyder ikke, at vi er enige i alt og synes, at de unge gør alting rigtigt. Men den måde de ser tingene på, er den rigtige for dem. Vi kan så være den person, der kan vise dem en anden og forhåbentlig mere positiv vej i respekt for deres selvforståelse. Vi giver dem mulighed for at være relaterede til voksne - ikke isolerede - så de kan lære om sig selv, udvikle sig og forandre sig. Samtidig er der hele tiden fokus på de faglige mål, hvor der bl.a. lægges stor vægt på danskundervisningen og med 12 Next practise i heltindsundervisningen

64 Tydelig forskel Lemvig Ungdomsskole siger også ja tak til KRAP sigte på Folkeskolens Afgangsprøve og Folkeskolens 10. klasse Prøve i dansk, matematik og engelsk. - Undervisningen skal være veltilrettelagt og meget fagligt funderet, da små fremskridt og succeser, så er meget nemmere at tydeliggøre. Undervisningen og fagligheden er vort fælles tredje. Vi er sammen om et fælles mål, ikke at udvikle os personligt og socialt som udgangspunkt. Men netop i arbejdet med at skabe ny viden, kommer underviseren ind og arbejder i spændingsfeltet mellem det spændende og tiltrækkende, men mest skæmmende og usikre for vores elever, fortæller Grethe Holm. Fakta om HU i Viborg Heltidsundervisningen er et alternativt undervisningstilbud i Viborg Kommune for elever i 8.-, 9.- og 10. klasse. HU Viborg er fleksibelt tilpasset forløb i forhold til både opstart på- og længde af forløbet, og forløbene kan have en varighed fra få uger til 24 måneder. Målet med undervisningen er: At fastholde eleverne i undervisning, så de bliver i stand til at gennemføre Folkeskolens Afgangsprøver og kvalificere og motivere dem til videre uddannelse. At give eleverne større følelse af selvværd. At eleverne enten udsluses til folkeskolens almenområde eller ungdomsuddannelse eller indgår i aktiviteter sammen med 10CV, Viborg Kommunes samede 10. klasses center. At være opsøgende på de elever, der ikke kommer regelmæssigt i skole eller er kommet hjem fra efterskole i utide, og være en del af løsningen for disse elever. At følge eleverne og vejlede dem i overgangen til folkeskolens almenområde/ungdomsuddannelsen (mentor/efterværn). Heltidsundervisningen under Lemvig Ungdomsskole har som kollegerne i Viborg valgt at benytte den anerkendende tilgang i KRAP i mødet med de unge. Forud er gået et 3-årigt kursusforløb, fortæller afdelingsleder John Korsholm. - Vi har arbejdet med KRAP i tre år nu, men vi kendte til konceptet i forvejen. Det giver en ensartet tilgang til de unge, og det virker. Metoden indarbejdet Det første år folk fik skolen besøg af en lokal instruktør, som satte alle medarbejderne ind i det grundlæggende i metoden. Derefter fulgte et dagkursus med instruktører fra KRAP, som underviste i redskaberne, ligesom alle deltagere modtog en lærebog om KRAP. - Måneden efter holdt vi en opfølgningsaften, hvor vi fik beskrevet den pædagogiske praksis, og hvordan vi arbejder metodisk med de unge, siger John Korsholm. Året efter fulgte endnu et kursus med en mere praktisk tilgang igen over to dage, som endelig blev fulgt op sidste efterår at et kursus med en relationsforsker. - Undervejs fik vi udarbejdet elevbeskrivelser, som bygger på vores praksis. Og så har vi det på som et fast punkt på dagsordenen ved timemøderne, hvor vi debatterer måden, vi gør tingene på. Har skabt resultater John Korsholm fortæller, at de mærker en tydelig forskel på før og nu, hvor de ansatte har været gennem kursusforløbet og fået tilgangen implementeret. - Fra at vi skulle lære en bestemt måde at snakke på, er det blevet en naturlig tilgang. Vi har tænkt det ind i den pædagogiske praksis og den løbende evaluering. Lærerne er også meget positive over for det. De fortæller, at det er smittet positivt af på arbejdsmiljøet, da de nu ved, hvor de har hinanden. Det vigtigste er næsten, at vi har fået et fælles sprog og en fælles metodisk tilgang, så de unge ved, hvor de har os, siger han og konkluderer: - Den positive psykologi giver en anden tankegang og er medvirkende til, at vi har flyttet de unge fra de havde en negativ opfattelse og ikke kom - til at de kommer. Flere og flere tager en afgangsprøve og vi har også flotte resultater med hensyn til at få dem videre i ungdomsuddannelse. Next practise i heltindsundervisningen 13

65 Metode- og kvalitetsudvikling i Ungdomsskolernes Heltidsundervisning Ungdomsskoleforeningen gennemfører i samarbejde med Uddannelsesforbundet, Landsforeningen af Ungdomsskoleleder, Undervisningsministeriet og ungdomsskolerne et toårigt kvalitetsudviklingsprojekt af heltidsundervisningen i ungdomsskolen. Du kan løbende læse mere om HU-projektet i bladet Ungdomsskolen samt på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside kvalitetsudviklling_i_hu/ Projektets titel er Metode og kvalitetsudvikling i ungdomsskolernes heltidsundervisning (HU) med sigte på flere unge i uddannelse. Formålet er at forfine og udvikle nye metoder/værktøjer til at højne kvaliteten af HUs undervisning. Konkret gennemføres projekt i samarbejdet med fem modelskoler og deres partnerskabsskoler. Projektet afsluttes i år og evalueres efterfølgende af EVA. Resultater og evaluering vil blive fremlagt på en stor afslutningskonference den 10. december 2014 (nærmere information følger). Endvidere vil modelskolernes arbejde og projekterfaringer blive fremlagt og perspektiveret på møder i såvel Ungdomsskoleforeningens HU-netværk (se hosstående) og på Uddannelsesforbundets stormøde i Svendborg den 19. november Møder i Ungdomsskoleforeningens HU-netværk: Tema: Heltidsundervisningen for fremtiden. Dato: 28. august 2014 Sted: Rugårdsvej 9B, Odense Tema: Erfaringer og perspektiver fra HU-projektet Dato: 18. november 2014 Sted: Rugårdsvej 9B, Odense

66 Bilag: 5.4. Kommentarer fra skoleledere til erhvervsklassen Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

67 Notat Kommentarer fra skoleledere til erhvervsklassen Fra skoleledermødet d. 30. oktober 2014 er der kommet følgende udsagn: Ikke p.t. elever til dette tilbud Har brugt tilbud og været glad for det Et godt tilbud, men har ikke p.t. elever til tilbuddet Har haft én elev, der passede til tilbuddet, men hvor familien ikke har interesseret i at gøre brug af det Har ikke hidtil haft så meget kendskab til tilbuddet. Kunne godt få øje på egne elever, der kunne være mulige elever i erhvervsklassen Leverer en del elever til erhvervsklassen Har altid sendt elever til erhvervsskolen. Ville savne tilbuddet, hvis det ikke var der Der mangler også tilbud til piger i udskolingen, der er skoledroppere Der har været få elever Gode erfaringer billigt tilbud Ros til erhvervsklassen 25. november 2014 Kontaktperson: Esben Krægpøth eskra@assens.dk Dir. tlf.: Mobil nr.:

68 Bilag: 6.1. Notat vedr. høringssvar - styrelsesvedtægt Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

69 Notat Høringssvar fra bestyrelser og MED-udvalg ved folkeskoler i Assens Kommune vedr. Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen med bilag Der er indkommet høringssvar fra skolebestyrelser ved 13 skoler/landsbyordninger og fra 12 MEDudvalg. Herudover er der høringssvar fra Fælles MED-udvalg Børn og Undervisning. 2 skoler har ikke indgivet høringssvar. 2 bestyrelser har ingen bemærkninger til styrelsesvedtægt og bilag: Tallerupskolen Aarupskolen 1 MED-udvalg har ingen bemærkninger til styrelsesvedtægt og bilag: Aarupskolen 2 bestyrelser tager styrelsesvedtægt og bilag til efterretning uden kommentarer: Fællesinstitutionen Ebberup Skallebølle Skole og Børnehave 3 MED-udvalg tager styrelsesvedtægt og bilag til efterretning uden kommentarer: Fællesinstitution Ebberup Haarby Skole Skallebølle Skole og Børnehave 4 bestyrelser tager styrelsesvedtægt og bilag til efterretning med bemærkninger/forslag til ændringer: Dreslette Landsbyordning Pilehaveskolen Landsbyordningen Salbrovad Vissenbjerg Skole Dreslette Landsbyordning: Vedtægten: Princip for sammensætning af fællesbestyrelsen (i 1) foreslås omformuleret således: Det bør tilstræbes, at forældre fra både dagtilbuddet og skolen er repræsenteret i bestyrelsen. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, skal bestyrelsen i sin konstituering sikre, at mindst et

70 forældrevalgt medlem har ansvaret for at repræsentere den afdeling, som ikke blev repræsenteret gennem valghandlingen. Dermed kan 3 stk. 2 udgå. Pilehaveskolen: Bilaget Pilehaveskolen det foreslås tilføjet: Der er central visitation til Pilehaveskolen (i lighed med bemærkning under Helhedsskolen Flemløse). Andre bemærkninger: Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med, at der afholdes intro-kursus for nye skolebestyrelser umiddelbart efter valget, og at bestyrelsen også digitalt har mulighed for at få informationer om bestyrelsesarbejdet. Landsbyordningen Salbrovad: Vedtægten foreslår omformulering af princippet for sammensætning af fællesbestyrelsen ( 1): Det bør tilstræbes, at forældre fra både dagtilbuddet og skolen er repræsenteret i Fællesbestyrelsen. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, skal bestyrelsen i sin konstituering sikre, at mindst et forældrevalgt medlem har ansvaret for at repræsentere den afdeling, som ikke blev repræsenteret gennem valghandlingen. Dermed kan 3 stk. 2 udgå. Vissenbjerg Skole: Andre bemærkninger: Bestyrelsen vil meget kraftigt opfordre til, som det fremgår under pkt I Assens Kommune Lykkes alle børn, at have fokus på inklusionsprojektet endnu engang. Bestyrelsen mener, det er for tidligt at udarbejde en afsluttende evaluering af inklusionsprojektet, da man er af den opfattelse, at projektet er forholdsvis nyt, og at det fylder for meget i skolernes hverdag. Der er behov for yderligere understøttende tiltag og hjælp til institutionerne i en længere periode. Derfor opfordrer bestyrelsen til et forlænget fokus på projektet. 4 MED-udvalg tager styrelsesvedtægt og bilag til efterretning med bemærkninger/forslag til ændringer: Dreslette Landsbyordning Pilehaveskolen Vissenbjerg Skole Fælles MED-udvalg Børn og Undervisning

71 Dreslette Landsbyordning: Bemærkning se under Dreslette Landsbyordnings bestyrelse. Pilehaveskolen: Bilaget Pilehaveskolen det foreslås tilføjet: Se under Pilehaveskolens bestyrelse. Vissenbjerg Skole: Andre bemærkninger: Indsatsområderne - I Assens Kommune lykkes alle børn - Fælleskommunal læsestrategi - Pædagogisk og didaktisk digitalisering - Matematik som indsats er meget vitale for folkeskolen og ikke mindst som fokusområdet i skolereformen. Derfor vil MEDudvalget meget opfordre til at fokus på disse områder vil være indsatsområdet også de kommende år. De er ikke fuldt implementeret, og det vil være vigtigt med fortsat støtte og opmærksomhed fremadrettet. Fælles MED-udvalg Børn og Undervisning: Andre bemærkninger (fra medarbejderrepræsentanterne): Medarbejderrepræsentanterne i FællesMED Børn og Uddannelse har svært ved at tage bilaget til styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen til efterretning. Grundlæggende mener medarbejderrepræsentanterne i FællesMED-udvalg Børn og Undervisning, at tildelingsmodellen til området bør nytænkes. I en tid med voldsomt faldende børnetal, har en model med kr./elev overlevet sig selv. Forsvinder ganske få elever, kan det fjerne det økonomiske grundlag for at drive en klasse. Folkeskolereformen har cementeret, at det fortsat er klassen, som er omdrejningspunktet for eleverne i folkeskolen. En tildelingsmodel bør derfor tage højde for både elevtal, klassetal og evt. andre variable faktorer. I det hele taget er medarbejderrepræsentanter i FællesMED-udvalg Børn og Undervisning bekymret for, at udviklingen har gjort, at det hele tiden er økonomiske faktorer, som afgør hvilke tiltag den enkelte skole/institution iværksætter. Den aldersintegrerede undervisning ses af medarbejderrepræsen-tanterne i FællesMED-udvalg Børn og Undervisning som et rent økonomisk håndtag, og ikke som en pædagogisk løsning for at styrke kvaliteten for eleverne. På samme måde har incitamentsstyringen haft den uheldige effekt, at det bliver hensynet til skolens/institutionens økonomi, som kommer forud for hensynet til personalets arbejdsmiljø, og hensynet til elever/børn med særlige behov. Medarbejderrepræsentanterne i FællesMED-udvalg Børn og Undervisning finder det meget positivt, at det pædagogiske læringscenter prioriteres.

72 Slutteligt mener medarbejderrepræsentanter i FællesMED-udvalg Børn og Undervisning, at konfirmationsforberedelsens placering skal besluttes af den lokale skolebestyrelse, og ikke af Byrådet. 5 bestyrelser har bemærkninger/forslag til ændringer: Assensskolen Brylle Landsbyordning Haarby Skole Tommerup Skole Verninge Skole, Børnehave og Vuggestue Assensskolens høringssvar: Bilaget afsnit 4.3 undervisning i dansk som andetsprog: Den sidste linje i afsnittet: sprogcenteret foretager herudover sprogstimulering af førskolebørn bør fjernes. Der må være tale om en redigeringsfejl i forhold til tidligere formuleringer, den beskriver ikke længere gældende praksis. Bilaget - afsnittene og 7.2 om lejrskoler: Afsnittene bør sammenskrives så indholdet er enslydende Andre bemærkninger: I takt med det stigende flygtningeantal er det nødvendigt at hæve resursen til området for at fastholde det politisk fastlagte serviceniveau. Brylle Landsbyordning : Vedtægten Forslag om, at medarbejderne følger bestyrelsen. I Brylle Landsbyordning er der søgt om forskudt valg hvilket gør, at valgperioden kun er 2 år. Landsbyordningen mener, at det vil skabe kontinuitet, hvis medarbejderne deltager i den samme periode som resten af bestyrelsen. Vedtægten - At have elever med fast i bestyrelsen, i en lille skole med elever fra 0.kl. til 6.kl., kan være en udfordring Det foreslås, at elever inviteres ind til relevante emner, men ikke er en fast del af bestyrelsen. Andre bemærkninger: Bestyrelsen undrer sig over/ønsker uddybet følgende: Går ansættelsesforhold forud for forældrerepræsentant i bestyrelsen? Kan man være ansat og forældre valgt medlem af bestyrelsen? Hvad er suppleanternes rolle? Kan dette uddybes i styrelsesvedtægterne? Hvad ligger der i, at bestyrelsen skal lave principper for arbejdsfordelingen mellem lærerne? Hvad skal forslag, om skolens læseplan, indeholde?

73 Hvorfor har bestyrelsen ikke udtaleret, ved afskedigelse af skoleleder? Haarby Skole: Vedtægten: Forslag om, at det fremgår af vedtægten, at der udover de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer også vælges to suppleanter til skolebestyrelsen. Tommerup Skole: Vedtægten kommentarer til 12, stk. 2: Kunne man forestille sig, at bestyrelsen valgte at udsende en skriftlig årsberetning, evt. hvert andet år? Andre bemærkninger: Det er positivt, at der er indskrevet mulighed for, at bestyrelsen kan indbyde ad hoc personer i bestyrelsesarbejdet. Det ser vi bestemt muligheder i i relation til samarbejdet med lokale foreninger og andre aktører. Det er en bedre løsning end fast repræsentation fra en enkelt forening/ aktør. Verninge Skole, Børnehave og Vuggestue: Andre bemærkninger: Fællesbestyrelsen vil udfordre princippet om, at tildelingen ændres fra tildeling pr. elev til tildeling pr. klasse. Fællesbestyrelsen mener, at der kan indtænkes en tildeling, som tager sit udgangspunkt i en minimum-tildeling pr. klasse. 5 MED-udvalg har bemærkninger/forslag til ændringer: Assensskolen Brylle Landsbyordning Tallerupskolen Tommerup Skole Verninge Skole, Børnehave og Vuggestue Assensskolen: Bilaget afsnit 4.3 undervisning i dansk som andetsprog: Bemærkning se under Assensskolens bestyrelse Andre bemærkninger: I takt med det stigende flygtningeantal er det nødvendigt at hæve resursen til området for at fastholde det politisk fastlagte serviceniveau. Andre bemærkninger (fra medarbejdersiden): I forbindelse med incitamentsstyringsmodellen på det specielle område udtrykkes bekymring for, om elever får det rette tilbud.

74 I forbindelse med tildelingsmodellen udtrykkes bekymring for den skævvridning, der er rent økonomisk mellem små og store skoler. Brylle Landsbyordning: Vedtægten: MED-udvalget bakker op om bestyrelsens bemærkninger Bilaget: Aldersintegreret undervisning skal eller kan man? Foreslår, at konfirmationsundervisning skal ligge mellem 8-16 Andre bemærkninger: Tildelingsmodel elevtal kan ødelægge økonomien, kunne der laves en garanti? Incitamentstyring børn med særlige behov, set i lyset af lærernes arbejdsmiljø og arbejdstid, kan MED-udvalget have en bekymring for, hvordan dette lykkes? Udvalget er positive overfor specialtilbuddene i kommunen, men har oplevet en meget lang ventetid. Udvalget ser det som en styrke, at læringscentret prioriteres højt. Tallerupskolen: Vedtægten - 1 stk. 2 skolebestyrelsens sammensætning sidste sætning foreslås ændret til: Herudover kan afdelingsleder for dagtilbud/sfo deltage uden stemmeret. Bilaget: Konfirmationsforberedelsen bør tidsmæssigt placeres af skolen inden for den normale åbningstid. Andre bemærkninger: På grund af det faldende elevtal, kan man stille spørgsmålstegn ved tildelingsmodellen. Et fald på få elever kan fjerne det økonomiske grundlag under en klasse. Tommerup Skole: Vedtægten kommentarer til 12, stk. 2: Se under Tommerup Skoles bestyrelse. Andre bemærkninger: Se under Tommerup Skoles bestyrelse. Verninge Skole, Børnehave og Vuggestue: Bilaget - forslag om at konfirmationsforberedelsen placeres i tidsrummet 8-16 af den enkelte skole. Andre bemærkninger: Tildelingsmodellen til skolerne har overlevet sig selv i en tid, hvor der er kraftigt faldende elevtal. Når tildelingen går udelukkende på elevtal kan et fald på ganske få elever fjerne det økonomiske grundlag for en klasse. Ifølge folkeskolereformen skal skolerne stadig prioritere klassebegrebet. Tildelingsmodellen bør derfor også tage højde for klassebegrebet og tildele pr klasse. Personalet er af den overbevisning, at den aldersintegrerede skolestart er mere en økonomisk model, end en pædagogisk model. Incitamentstyringen har vist sig at have en negativ bagside, som gør, at

75 hensynet til skolens økonomi kommer forud for hensynet til lærernes arbejdsmiljø, og hensynet til elever med særlige behov.

76 Bilag: 6.2. Udkast til Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale skolevæsen Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

77 Forslag til STYRELSESVEDTÆGT FOR ASSENS KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar af 9

78 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE KAPITEL Indledning...3 Skolebestyrelsens sammensætning og valg...3 Mødevirksomhed...5 Forretningsorden...5 KAPITEL Skolebestyrelsens beføjelser...7 KAPITEL Elevråd...8 KAPITEL Fælles rådgivende organer...9 KAPITEL Ikrafttrædelse af 9

79 KAPITEL 1 Indledning Assens Kommunes skolevæsen består pr. 1. januar 2015 af 7 almene folkeskoler i følgende skoledistrikter: Aarup, Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tallerup, Tommerup og Vissenbjerg. Endvidere er der etableret landsbyordning samdrift mellem dagtilbud og skole i landdistrikter efter Folkeskolelovens 24a i skoledistrikterne: Brylle, Dreslette, Ebberup, Gummerup, Salbrovad, Skallebølle og Verninge. Herudover er der oprettet en specialskole, Pilehaveskolen, som varetager undervisning i h.t. Folkeskolelovens 20, stk. 2. Bestyrelsesarbejdet i de almene skoler, landsbyordningerne samt specialskolen baseres som udgangspunkt på Folkeskolelovens regler om sammensætning af skolebestyrelser, herunder bekendtgørelsen om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen i folkeskolen samt vejledning om skolebestyrelsesvalg i Assens Kommune. På landsbyordningsområdet følger der tilpasninger, da folkeskolen og dagtilbuddet har forskelligt lovgrundlag, herunder folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Følgende rammesætter de kommunalpolitiske beslutninger i forhold til sammensætningen af de enkelte bestyrelser i almene skoler, landsbyordninger samt specialskole. Skolebestyrelsens sammensætning og valg 1. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1. Opstilles der ikke forældrerepræsentanter, der selv har børn i specialklasserne, kan der opstilles andre forældre til børn indskrevet i skolen til at repræsentere forældregruppen. Fællesbestyrelsens sammensætning i landsbyordninger i Assens Kommune er fordelt efter følgende principper: 3 af 9

80 2 forældrerepræsentanter fra dagtilbuddet og 5 forældrerepræsentanter fra skoledelen, 2 medarbejderrepræsentanter fra den samlede medarbejderstab og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. Stk. 2. Skolens/landsbyordningens leder og dennes stedfortræder varetager skolens/fællesbestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolens/fællesbestyrelsens møder uden stemmeret. Herudover deltager afdelingsleder for dagtilbud/sfo uden stemmeret. Stk. 3. Elevrepræsentanterne må ikke deltage i afstemning af eller overvære den del af drøftelserne, der angår personsager. Stk. 4. Repræsentanter for erhvervslivet, ungdomsuddannelser, foreninger og øvrige lokale aktører kan deltage i relevante punkter uden stemmeret. Der etableres en bestyrelsesbank, hvorfra der kan rekrutteres medlemmer ad-hoc for en kortere eller længere periode. Stk. 5 Der er ikke er repræsentation fra Byrådet i skolebestyrelserne. 2. Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere i almene skoler og specialskole vælges for en 4 årig periode efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser, hvortil henvises. Uanset bestemmelsen om valg for en 4 årig periode, kan Byrådet godkende forskudte valg, hvor valgperioden er 2 år. Der gives mulighed for at benytte elektronisk afstemning. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens/landsbyordningens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen/landsbyordningen, til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De to medarbejdere, der har fået flest og næst-flest stemmer, er valgt. Der vælges to stedfortrædere efter samme fremgangsmåde. Ved medarbejdere forstås personer, der arbejder på skolen/ i landsbyordningen, og som er omfattet af skolelederens ledelseskompetence. Valgbare og valgberettigede medarbejderes ansættelsesforhold må ikke have en varighed på under et år, fordi medlemmernes valgperiode er 1 år. Personer med tjenestested ved flere skoler, vil kunne stemme hvert sted. Kun medarbejdere med et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid tillægges stemmeret. Tvivlstilfælde afgøres af byrådet. 4 af 9

81 Ved stemmelighed foretages der ét omvalg blandt de kandidater, der har lige mange stemmer. Såfremt der stadigvæk er stemmelighed, afgøres valget ved lodtrækning. Stk. 3. Medarbejdernes valgperiode er et skoleår. Valget finder sted i forbindelse med skolens planlægning af det kommende skoleår. Stk. 4. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet. Valgperioden er et år. Valget finder sted i august måned. 3. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne. Stk. 2. Landsbyordningernes bestyrelser konstituerer sig således, at hver afdeling har et forældrevalgt medlem, der har ansvaret for at repræsentere den pågældende afdeling, uanset om vedkommende har sin daglige gang på afdelingen eller ej. Det vil kun være gældende i tilfælde af, at afdelingen ikke har opstillet en kandidat. Mødevirksomhed 4. Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre, hvilket betyder, at der som hovedregel ikke kan deltage andre end de i 1, stk. 1-4, nævnte personer. Deltagerne må ikke referere, hvad andre har sagt, men må inden for rammerne af lovgivningens regler om tavshedspligt offentliggøre sine egne meninger. Stk. 2. Skolebestyrelsen kan indbyde gæster, ud over de i 1, stk. 4 nævnte,til drøftelse af dagsordenpunkter, der har særlig interesse for dem. Det skal fremgå af dagsordenspunktet, hvis der er indbudt gæster. Bortset herfra kan kredsen af mødedeltagere ikke udvides. Gæster deltager ikke i beslutningsprocessen. Forretningsorden 5. Er et medlem forhindret i et deltage i et skolebestyrelsesmøde, deltager så vidt muligt suppleanten. 6. Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsordenen. Der afholdes normalt møde en gang om måneden. Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne. 5 af 9

82 7. Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel. Stk. 2. Formanden udarbejder en dagsorden for møderne og sender senest 4 hverdage inden mødet til medlemmerne en dagsorden med eventuelle bilag. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 8 dage før, mødet afholdes. Stk. 3. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. 8. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede. 9. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt tilstede under disse. 10. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Stk. 2. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 11. Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Stk. 2. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. Skolens leder vil i forbindelse med spørgsmål om beslutningernes legalitet kunne tilføje protokollen sin opfattelse. Stk. 3. Skolens leder eller dennes stedfortræder fører under møderne bestyrelsens protokol. 12. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Stk. 2. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen. 6 af 9

83 13. Skolebestyrelsen skal selv fastsætte sin forretningsorden. 14. Byrådet yder ikke vederlag til forældre- og elevrepræsentanterne i forbindelse med varetagelse af deres medlemskab af skolebestyrelsen. Andre forhold: 15 Der afholdes introkursus for nye skolebestyrelser umiddelbart efter valget. 16 Der er oprettet et bestyrelseslink i det kommunale webbaserede kompetencekatalog. Her ligger bl.a. en skolebestyrelseshåndbog for skolebestyrelser i Assens Kommune indeholdende informationsmateriale vedrørende skolebestyrelsesvalg og gældende regler samt datoer for dialogmøder og temaaftener. 17. Der er af forvaltningen udarbejdet informationsmateriale vedrørende skolebestyrelsesvalg i Assens Kommune herunder valgbarhed på de opstillede kandidater samt procedure for opgørelse af valget, til brug for skolens administration og ledelse. KAPITEL 2 Skolebestyrelsens/fællesbestyrelsens beføjelser 15. Skolebestyrelsen/fællesbestyrelsen udøver sin virksomhed i henhold til 44 i folkeskoleloven og indenfor de mål og rammer, som byrådet fastsætter, samt fører tilsyn med skolens virksomhed. Bestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder: Undervisningens organisering Samarbejdet mellem skole og hjem og underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling mellem lærerne Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. Skolefritidsordningens virksomhed Bestyrelsen godkender: 7 af 9

84 inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget undervisningsmidler og fastsætter ordensregler og værdiregelsæt inden for byrådets fastsatte retningslinier, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning og fastsætter principper herfor inden for byrådets fastsatte retningslinier, om skolens virksomhed skal omfatte kulturcenteraktiviteter og fastsætter principper herfor Bestyrelsen: skal afgive udtalelse til byrådet om ansættelse af ledere skal afgive udtalelse til skolelederen om ansættelse af lærere og pædagoger udarbejder forslag til byrådet om skolens læseplaner afgiver indstilling til byrådet om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som byrådet har fastsat kan afgive udtalelse og stille forslag til byrådet om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som byrådet forelægger den. Stk. 2. Byrådet kan helt eller delvist delegere sine beføjelser efter folkeskoleloven til skolebestyrelsen bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Kompetencer delegeret af Assens Byråd fremgår af delegationsplan opført i bilaget til denne vedtægt. KAPITEL 3. Elevråd 21. Skolens elever danner et elevråd. Stk. 2. Elevrådet medvirker bl.a. ved udarbejdelse af: - Undervisningsmiljøvurdering - Forslag til skolens ordens- og samværsregler - Forslag til skolens trivselspolitik - Forslag til indretning af skolens fællesarealer. Stk. 3. Elevrådet vælger 2 repræsentanter til skolebestyrelsen. 8 af 9

85 Stk. 4. Elevrådet udpeger repræsentanter til alle råd, udvalg, arbejdsgrupper og lign., som skolen har nedsat, og som behandler spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed jfr. bek. nr. 695 af Stk.5. Elevrådet fastlægger selv sin forretningsorden. KAPITEL 4 Fælles rådgivende organer 22. Fælles Rådgivende organer I kommuner, hvor der ikke er nedsat et fælles rådgivende organ, jf 41, stk. 1, nr. 4, afholder kommunalbestyrelsen mindst to gange om året et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen til drøftelse af spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre kan deltage i møderne. KAPITEL 5 Ikrafttrædelse 23. Denne vedtægt træder i kraft den 1. januar 2015 og erstatter tidligere vedtægt. Vedtaget af byrådet den 17. december 2014 Søren Steen Andersen / borgmester Henning Qvick kommunaldirektør 9 af 9

86 Bilag: 6.3. Udkast til Bilag til styrelsesvedtægt for Assens Kommunale skolevæsen 2014 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

87 Udkast til: Bilag til styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen Gældende fra 1. januar

88 Indholdsfortegnelse Side 1 Målsætninger for Assens kommunale Skolevæsen Visioner Vision 2018 for Assens Kommune Børn og ungepolitik Vision for Dagtilbud og Skole Masterplan for Børn og kultur Indsatsområder I Assens Kommune lykkes alle børn Fælleskommunal læsestrategi Pædagogisk og didaktisk digitalisering Matematik som indsats Børne- og Uddannelsesudvalgets dialogmøder med de decentrale bestyrelser Kommunalt tilsyn Skolebestyrelsens beføjelser 11 2 Skolestruktur Antal skoler, landsbyordninger og skoledistrikter Antal klassetrin Skolefritidsordninger Skoler med landsbyordninger 17 3 Undervisningens ordning Rammebestemmelser folkeskolen klasse Aldersintegrerede klasser Elevernes timetal Tildelingsmodel o.-9. klasse inklusiv almindelig specialundervisning Tildelingsmodel 10. klasse Fagenes timetal Specialundervisning på skolen 20 4 Fælles kommunale opgaver Pædagogisk psykologisk rådgivning Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Pilehaveskolen Specialklasser Helhedsskole og LKT-klasse Læsegrupper Undervisning i dansk som andetsprog 23 2

89 klasse Ungdommens Uddannelsesvejledning 24 5 Andre forhold Indskrivning/optagelse af elever Retningslinjer for frit skolevalg Skolebefordring Pædagogisk læringscenter Samarbejde med den kommunale ungdomsskole Samarbejde med den kommunale musikskole Tilbud til voksne Undervisning i fritiden Indgåelse af samarbejder Kulturcenteraktiviteter Specialpædagogisk bistand i førskolealderen Henvisning til undervisning på andre skoler Læseplaner Ferieplan Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser Ekskursioner og lejrskoler Skolerejser Forplejning 30 6 Økonomi Særlige bemærkninger Ejendomsudgifter 31 7 Delegation Decentralisering Skolerejser og lejrskoler Konfirmationsforberedelse Befordring Overenskomst mellem Region Syddanmark og Assens Kommune 32 3

90 1 Målsætning for Assens kommunale Skolevæsen Folketinget har overordnet vedtaget love og en lang række bestemmelser gældende for uddannelsesområdet. Lovgivning der dækker området: Folkeskoleloven Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne Lov om elevers og studerendes uddannelsesmiljø Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (med hjemmel i Sundhedsloven) Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Dagtilbudsloven 1.1 Visioner Vision 2018 for Assens Kommune Vilje til vækst Mål Alle får uddannelse Helhedsorienterede læringsmiljøer Vi ønsker at skabe et godt fundament for kommunens børn og unge. Vi vil udvikle dagtilbud og skoler med høj faglighed og trivsel, der fremmer lysten til at lære. Højere uddannelsesniveau Vi har fokus på, at flest muligt gennemfører en uddannelse. Vi vil være blandt de kommuner på Fyn, hvor flest unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi vil i fællesskab arbejde for, at der er kvalificeret arbejdskraft til rådighed for vores erhvervsliv. Attraktivt uddannelsesmiljø Vi udvikler en dynamisk ungdomskultur og et attraktivt uddannelsesmiljø. 4

91 Sammenhængende uddannelsesforløb Skoler, ungdomsuddannelser, kursusudbydere og andre uddannelsesrettede tilbud arbejder sammen om at sikre, at unge i alle aldre får det bedst mulige uddannelsesforløb Se visionen i sin helhed på Assens Kommunes hjemmeside Børn og ungepolitik Et godt børneliv et fælles ansvar En sammenhængende børnepolitik i Assens Kommune En af de væsentligste udfordringer i Børn og Undervisning i Assens Kommune vil være at få skabt en sammenhængende, dynamisk organisation inden for dagtilbud og børnesundhed, undervisning og børn og unge, hvor den fælles opgave er at sikre kvalitet, udvikling, samarbejde og opfølgning på de mål og indsatsområder, der bliver vedtaget politisk centralt og i Assens Kommune. En anden væsentlig udfordring vil være at få skabt en kultur, hvor det bl.a. er et fælles ansvar - på tværs af forvaltningsområder - at sikre børn og unge et godt liv i Assens Kommune. Formål at skabe en fælles forståelse og opfattelse af visioner, politiske mål og konkrete handlinger i hverdagen. at understøtte forældre, sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, PPR, idrætsorganisationer og kulturelle foreninger i, at børn og unges generelle og særlige behov bliver tilgodeset bedst muligt. at sikre sammenhængen mellem den generelle indsats, den specifikt forebyggende indsats og den særlige indsats over for børn og unge. at skabe rammer for, at forældre, lærere, pædagoger, idrætsledere, sagsbehandlere, sundhedsplejersker og andre kan give børn og unge en tryg, lærerig og udviklende tilværelse. at være et styringsredskab, der dels medvirker til at sikre en sammenhængende indsats for et godt børne- og ungeliv i Assens Kommune, dels medvirker til at beskrive klare vilkår og forventninger til ledelse og medarbejdere i forhold til arbejdet med børn og unge. Den samlede Børn- og ungepolitik findes på Assens Kommunes hjemmeside 5

92 1.1.3 Vision for Dagtilbud og Skole I Assens Kommune lykkes alle børn Visionen gælder for børn og unge mellem 0 og 18 år. Kommunen ønsker med visionen at skabe retning og vise omverdenen, at den har et fremadrettet og fælles perspektiv. Udgangspunktet er altid barnets/den unges liv. Visionen henter sit grundlag i Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven, Ungdomsskoleloven, Den sammenhængende Børn- og Ungepolitik, Kvalitetsaftalen i Børn og Undervisning samt i Assens Kommunes Vision 2018 Vilje til vækst. Visionens 4 perspektiver konkretiserer målene fra Assens Kommunes Vision 2018, Vilje til vækst Alle får uddannelse og er følgende: At skabe inkluderende dagtilbud og skoler At skabe høj faglighed i dagtilbud og skoler gennem engagerede og kompetente medarbejdere At skabe lyst til udvikling og læring i dagtilbud og skoler At skabe tryghed og sammenhænge i barnets/den unges liv De fire perspektiver er uddybet nærmere i en pjece, som findes på Assens Kommunes hjemmeside Masterplan for Børn og Kultur I 2009 blev der udarbejdet Masterplan for Børn og Kultur. Formålet med masterplanen har været at udarbejde en samlet plan for udvikling af dagtilbud, skoler og sports- og fritidsfaciliteter i Assens Kommune for de kommende 15 år. Masterplanen findes på Assens Kommunes hjemmeside. 1.2 Indsatsområder Følgende fokus- og indsatsområder samt handletiltag for skoleårene 2012/2013 og 2013/2014 er besluttet og beskrevet i Skolernes Kvalitetsrapport, 5. generation. I Assens Kommune lykkes alle børn (afsluttet skoleåret 2013/14) Fælleskommunal læsestrategi (slut skoleåret 2013/14) Didaktisk digitalisering strategi for digitalisering af dagtilbud og skoler Matematik som indsats (skoleårene 2013/14, 14/15 samt 15/16) 6

93 Skolernes kvalitetsrapporter kan findes på skolernes hjemmesider, og den af Byrådet vedtagne 5. generations kvalitetsrapport for skolevæsenet i Assens (vedr. skoleårene 2010/2011 og 2011/2012) findes på Assens Kommunes hjemmeside. At rapporten er toårig skyldes, at Assens Kommune via udfordringsretten har søgt og fået dispensation fra årlig udarbejdelse af rapporten. Det blev i den forbindelse besluttet, at der fremadrettet udarbejdes en årlig statusredegørelse i forhold til skolernes rammebetingelser og resultater. Skolernes rammebetingelser er behandlet i byrådet i foråret Den samlede Skolernes Kvalitetsrapport vil således blive udarbejdet på baggrund skolerapporter, der dækker skoleårene samt I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet, at der fremover skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Rapporten skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før. Den første kvalitetsrapport efter den almindelige kadence skal udarbejdes i skoleåret 2015/16 og omhandle skoleåret 2014/15. Med henblik på at understøtte gennemførelsen af folkeskolereformen skal der desuden udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport i skoleåret 2014/15, som skal omhandle skoleåret 2013/14. Den enkelte kommune kan udforme kvalitetsrapporten, så den passer til de lokale behov. I forbindelse med kvalitetsrapporterne besluttes kommende kommunale indsatsområder I Assens Kommune lykkes alle børn Projekt I Assens Kommune lykkes alle børn tager udgangspunkt i følgende perspektiver: Inklusion og rummelighed har på både dagtilbudsområdet og skoleområdet gennem de 3 sidste års arbejde med kvalitetsaftaler og kvalitetsrapporter været et tema, der beskrives som værende en væsentlig udfordring i den pædagogiske hverdag. Udgifterne og visitering til det specialpædagogiske område stiger både på nationalt og kommunalt plan, og der er i den forbindelse et behov for at igangsætte en udvikling mod en inkluderende læringskultur i både dagtilbud og skoler i Assens Kommune. I forbindelse med Byrådets beslutning vedrørende budget 2011 er der organisatorisk behov for et forandringsprojekt, der kan implementere en ny ledelses og organisationsstruktur på dagtilbuds og skoleområdet. Arbejdet med decentrale udviklingsstrategier skal således være det fælles omdrejningspunkt. Det overordnede formål med projekt I Assens Kommune lykkes alle børn er at skabe bæredygtige og inkluderende dagtilbud og skoler i Assens Kommune, der gennem decentral udvikling af det pædagogiske indhold skaber udviklings- og læringsmiljøer, hvor alle børn lykkes både fagligt og socialt. Dette formål ses særligt i forhold til en fremadrettet udvikling af dagtilbud og skoler, der: Fungerer som optimale udviklings og læringsmiljøer for børn og unge 7

94 Spejler samtiden og tilgodeser familiers behov og krav til dagtilbud og skoler i Assens Kommune. Skaber rum og mulighed for professionsudvikling af kommunens nuværende og kommende medarbejdere og ledere som attraktive arbejdspladser. Endvidere er projektet I Assens Kommune lykkes alle børn etableret som det forandringsprojekt, der skal implementere Byrådets beslutning i forbindelse med budgetforlig 2011, hvor budgetforlig 2011 rammesætter en ny ledelses og organisationsstruktur på dagtilbuds og skoleområdet samt en ændret organisering og styring af det specialpædagogiske område mod øget inklusion. I Assens Kommune Lykkes Alle Børn udviklingsstatus Den centrale organisation har i forbindelse med projekt I Assens Kommune Lykkes alle Børn gennemført et udviklingsforløb, hvor både visitationsprocesser samt den pædagogisk psykologiske rådgivningsfunktion er blevet omkalfatret. Information omkring dette kan ses på Assens Kommunes hjemmeside. Som en styringsmæssig understøttelse af dagtilbud og skolers pædagogiske og didaktiske udvikling mod inklusion, og som effekt af blok 8 budget 11 i forhold til udvikling, omorganisering og styring af den specialpædagogiske bistand, er der blevet gennemført en udviklingsproces med mål om omlægning af de økonomiske midler fra specialområdet til almenområdet. Resultatet heraf er en politisk besluttet incitamentstyret tildelingsmodel. Informationer omkring den incitamentstyrede tildelingsmodel på specialområdet er tilgængelig på Aksen. Strukturændringerne og hermed etableringen af 7 områdeinstitutioner under dagtilbudsloven samt 7 landsbyordninger med samdrift mellem dagtilbud og skole under Folkeskoleloven er blevet midtvejsevalueret. Der planlægges en afsluttende evaluering i forbindelse med afslutning af indsatsområdet i udgangen af Informationer omkring fundene i evalueringen er tilgængelige på Assens Kommunes hjemmeside. Kompetenceudvikling mod inklusion I skoleårene vil der som opfølgning på statusnotatet på baggrund af de decentrale udviklingsstartegier blive gennemført kompetenceudvikling målrette inkluderende pædagogik og didaktik. I foråret 2013 deltog 12 medarbejdere fra dagtilbuds-, 11 fra skoleområdet samt 2 medarbejdere fra Børn og Familie heltidsstudium med 3 moduler af 6 i Pædagogisk Diplomuddannelse. 8

95 I perioden september 2013 februar 2014 er gennemført et fælles aktionslæringsforløb for almene medarbejdere i dagtilbud og skoler. Dele af kompetenceudviklingen berører alle medarbejdere på dagtilbuds og skoleområdet, og herunder også medarbejdere i kompetencecentret under Familie, Unge og Uddannelse i Assens Kommune Fælleskommunal læsestrategi Visionen for læsning er følgende: At læse for at opleve At læse for at lære I Asens Kommune er målet, at alle elever udvikler deres læselyst og potentialer i læsning gennem motiverende og kvalificerende læseundervisning. Der er fokus på læsning i alle fag, og it er en integreret del af al læse og skriveundervisning. Den fælles vision for læsning angiver veje og handlinger til visionen både på decentralt, skoleniveau og centralt, kommunalt niveau. Dette gøres i forhold til følgende temaer: Læseforståelse gennem læselyst og læseglæde Læsning i alle fag alle lærere er læselærer Digitale læremidler som bærende kraft Særlige ressourcepersoner Forberedende læsning og sproglig opmærksomhed i dagtilbud Skole hjem samarbejdet omkring læsning Elever i læsevanskeligheder den specialiserede indsats Skolelederens ledelse af en fokuseret læseudvikling Evaluering af læsning Vision for læsning ses som en bærende del af indsatsen I Assens Kommune lykkes alle børn, hvor barnets sproglige og læsemæssige udvikling er af afgørende betydning for udkommet af grundskoleforløbet. Indsatsen løber i skoleårene 2010/11, 2011/12, 2012/13 og 2013/14. Vision for læsning er tilgængelig på Aksen og på kommunens hjemmeside Pædagogisk og didaktisk digitalisering en strategi for digitalisering af dagtilbud og skole Strategien for den digitale udvikling i dagtilbud, landsbyordninger og skoler, ungdomsskolen, tosprogsområdet og specialområdet i Assens Kommune er politisk besluttet i Børne og Undervisningsudvalget februar Formålet for arbejdet med strategien er som følger: 9

96 I Assens kommune er digitale medier kilde til innovative og inkluderende læreprocesser, der motiverer både børn, unge, medarbejdere og ledere i dagtilbud og skoler, hvor alle er medskabere. Arbejdet er præget af nysgerrighed og åbenhed fra alle sider med udgangspunkt i en professionel, didaktisk tilgang til læring og udvikling, der kvalificerer alle børn og unge til at navigere i og præge samfundet som kompetente mediebrugere. Strategien angiver effektmål og handlingstiltag i et flerårigt perspektiv både på decentralt og centralt niveau i forhold til: Leg læring og udvikling det digitale i dagtilbud Den digitale landsbyordning, skole og ungdomsskole Digitale læremidler It i specialpædagogik, flersprogsudvikling og inklusion Kommunikation og videndeling Digitale kompetencer It infrastruktur Ledelse og organisering Strategien er udviklet gennem et længerevarende udviklingsprojekt på tværs i den samlede organisation, og det tager blandt andet afsæt de fem projekter, der rammesætter den digitale udvikling i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Matematik som indsats Det fælleskommunale indsatsområde påbegyndes 1. august 2013, og løber i en treårig skoleperiode. I forbindelse med igangsættelsen af matematik som indsats vil der blive udarbejdet en fælles strategi for arbejdet, indhold i udviklingsprocessen samt effektmål for arbejdet både centralt og decentralt. 1.3 Børne- og Uddannelsesudvalgets dialogmøder med de decentrale bestyrelser Børne- og Uddannelsesudvalget afholder følgende møder med bestyrelserne: Temamøder om kvalitetsaftaler Fælles temamøder for dagtilbud og skoler Besøgsrunde én gang i hver valgperiode 1.4 Kommunalt tilsyn 10

97 Ifølge Folkeskolelovens 40a skal kommunalbestyrelsen udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå og kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten skal være politisk behandlet og godkendt senest den 31. marts året efter. Assens Kommune skal derudover føre tilsyn med interne skoler ved dag- og døgntilbuddene Lærkeskolen Storskoven Tilsyn udføres af Assens Kommune. Den ordinære tilsynsvirksomhed medfører mindst 2 årlige tilsynsbesøg på skolerne. Tilsynet afrapporterer efter hvert tilsynsbesøg. Tilsynet har ret til at fremmøde uanmeldt, men skal i det daglige tilrettelægge sin virksomhed i samarbejde med skolerne. Assens Kommune fører endvidere tilsyn med elever, der bliver hjemmeundervist som privatister. Tilsynsvirksomheden udføres af den folkeskole, som privatisten distriktsmæssigt tilhører, med minimum 1 årligt tilsynsbesøg i hjemmet. 1.5 Skolebestyrelsens beføjelser Delegationsplan for Assens Kommune Byrådet delegerer kompetence i henhold til nedenstående delegationsplan. Byrådet kan helt eller delvis delegere sine beføjelser efter folkeskoleloven til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. B Beslutningstager iht. loven (B) Beslutningstager efter delegation. U Udtaleret iht. loven (U) Udtaleret efter Byrådets beslutning. DE ØKONOMISKE RAMMER KB BUU Vicedirektør SB Leder 11

98 40, stk. 2, nr. 1. Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler B (U) 44, stk. 3, Godkendelse af skolens budget KB BUU Vicedirektør SB Leder B 50, stk. 1, nr. 1, 50, stk.1, nr. 2, 50, stk.1, nr. 3, 50, stk. 2, 50, stk. 7, 40, stk. 6, og 44, stk. 7, Fastsættelse af betaling for deltagelse i undervisning i fritiden efter 3, stk. 6, Fastsættelse af betaling for voksnes deltagelse i undervisning efter 3, stk. 8, Fastsættelse af betaling for deltagelse i kulturcenteraktiviteter, jf. 3, stk. 9, Fastsættelse af betaling for SFO, jf. 3, stk. 7, Betaling af forplejning på ekskursioner, lejrskoler og skolerejser Ansættelse af skoleleder B B B B (B) Ansættelse og afsked (B) KB BUU Vicedirektør SB Leder (B) Velfærdsdirektør U 40, stk. 6 Afsked af skoleleder (B) Velfærdsdirektør 40, stk. 6, og 44, stk. 7, Ansættelse af lærere og skolens øvrige personale (U) B 12

99 40, stk. 6 Afsked af skolens lærere (B) 40, stk. 6 Afsked af skolens øvrige personale KB BUU Vicedirektør SB Leder B 14a, stk. 2 24, stk. 4, Skolestruktur og indhold KB BUU Vicedirektør SB Leder Ferieplaner (B) (U) Beslutning om nedlæggelse af selvstændig skole B 26 Befordring B (U) 33, stk. 2 33, stk. 2 33, stk. 3 og stk. 4, 34, stk. 2, 36, stk. 3 36, stk. 5, 40, stk. 1, Iværksættelse af hjemmeundervisning som privatister Tilsyn og prøveafholdelse for hjemmeunderviste privatister Godkendelse af visse børns opfyldelse af undervisningspligten uden for folkeskolen Godkendelse af udsættelse af barns undervisning med et år ud over undervisningspligtens indtræden Retningslinjer for. frit skolevalg Fastsættelse af tidsfrist for indskrivning Retningslinjer om indskrivning og optagelse (B) (B) (B) (B) U (U) (U) (U) B B (B) 13

100 40, stk. 2, Fastlæggelse af mål og rammer for skolernes virksomhed B U 40, stk. 2, nr. 2, KB BUU Vicedirektør SB Leder Antallet af skoler B U 40, stk. 2, nr. 3, 40, stk. 2, nr. 2, 40, stk. 2, nr. 2 40, stk. 2, nr. 2, 40, stk. 2, nr. 5, 40, stk. 2, nr. 5 40, stk. 2, nr. 6, 40, stk. 2, nr. 6, 40, stk. 2, nr. 6 Fastlæggelse af skoledistrikter Rammerne for klassetrin på hver enkelt skole Omfang af specialundervisning og specialpædagogisk bistand jf. 3 og 4 Rammer for specialundervisning Rammer for klassedannelse B B B B Rammer for timetal B U Generelle retningslinjer jf. 3, stk. 8, voksne i undervisningen på klassetrin Generelle retningslinjer jf. 3, stk. 9, kulturcenteraktiviteter Generelle retningslinjer jf. 3, stk. 4, indgåelse af samarbejder (B) (B) (B) (B) U U U U U (U) (U) (U) 14

101 40, stk. 2, nr. 7, 40, stk. 3, 40, stk. 4 44, stk. 4 Beslutning om hel eller delvis forplejning (madordninger) Godkendelse af læseplaner Mål og indholdsbeskrivelser i SFO Værdiregelsæt Se Assens Kommunes delegeringsplan B (U) KB BUU Vicedirektør SB Leder (B) (U) (B) 2 Skolestruktur 2.1 Antal skoler, landsbyordninger og skoledistrikter Assens kommunale Skolevæsen omfatter 7 almene folkeskoler og 7 landsbyordninger(samdrift mellem dagtilbud og skole i landdistrikt) med hvert sit skoledistrikt. Herudover 1 specialskole og 1 helhedsskole, som er beskrevet i afsnit 4.2. Distriktsinddelingen i Assens Kommune er således: Distrikt:Skole: Skolekode: Adresse: 01 Dreslette Skole Snavevej 27, 5683 Haarby 02 Haarby Skole Sportsvej 16, 5683 Haarby 03 Ebberup Skole Skolevej 4, 5631 Ebberup 04 Brylle Skole Tobovej 43, 5690 Tommerup 05 Salbrovadskolen Salbrovad 28, 5610 Assens 06 Tallerupskolen Lilleskovvej 3, 5690 Tommerup 07 Tommerup Skole Stadionvænget 7, 5690 Tommerup 08 Verninge Skole Langstedvej 1, 5690 Tommerup 09 Assensskolen Skelvej 29, 5610 Assens 10 Skallebølle Skole Kelstrupvej 84, 5492 Vissenbjerg 11 Gummerup Skole Byvejen 57, 5620 Glamsbjerg 12 Vissenbjerg Skole Søndersøvej 14, 5492 Vissenbjerg 13 Aarupskolen Møllebakken 31, 5560 Aarup 22 Glamsbjergskolen Kaj Nielsens Vej 10, 5620 Glamsbjerg Antal klassetrin Skoler med landsbyordning klassetrin 15

102 Gummerup Skole Skallebølle Skole Salbrovadskolen Brylle Skole Verninge Skole Dreslette Skole (fra 7. kl. til Glamsbjergskolen) (fra 7. kl. til Vissenbjerg Skole) (fra 7. kl. til Assensskolen) (fra 7. kl. til Tallerupskolen) (fra 7. kl. til Tommerup Skole) (fra 7. kl. til Haarby Skole) Skole med landsbyordning klassetrin Ebberup Skole Skoler med klassetrin Aarupskolen Tommerup Skole Tallerupskolen Vissenbjerg Skole Assensskolen Haarby Skole Skoler med klassetrin Glamsbjergskolen Skolefritidsordninger I Assens Kommune er der etableret skolefritidsordninger ved alle skoler. Skolefritidsordningerne optager børn, der er optaget i skolen i børnehaveklasse til 3. klasse. Fastsættelse af åbningstider i skolefritidsordningen besluttes decentralt ud fra det givne antal åbningstimer. Fastsættelse af åbningstiderne sker ved skoleårets start. Fastsættelse af åbningstider i skolefritidsordningen er vedtaget af Byrådet den 28. marts Retningslinjer for feriepasning: Der er ferielukket i de kommunale SFO'er i 4 uger om året - de sidste 3 uger af juli, dagen efter Kr. Himmelfartsdag og mellem jul og nytår. Der vil i ferierne være åbent i 6 SFO'er i kommunen. Tildeling til skolefritidsordninger er i 2015: Der tildeles et fast beløb pr. barn i SFO uanset klassetrin. Beløbet er i 2014 prisniveau kr. pr. barn pr. år. Beløb pr. barn skal dække alle udgifter i forbindelse med pasning af børn (løn, vikar, materialer mv.) med undtagelse af ledelse. Til ledelse tildeles 10 timer pr. uge plus 0,1 timer pr. uge pr. barn. Forældrebetalingen er pr. 1. januar 2015: 16

103 1.623 kr. i 11 måneder for heltidspasning 624 kr. i 11 måneder for morgenpasning 772 kr. i 11 måneder for klippekort 8 faste dage om måneden Skoler med landsbyordninger Skoler med landsbyordning findes på Gummerup, Dreslette, Salbrovad, Skallebølle, Brylle, Verninge og Ebberup skoler. Skolerne har både børnehave, SFO og skole som tilbud med fælles ledelse. Retningslinjer for feriepasning: Der er ferielukket i 4 uger om året - de sidste 3 uger af juli, dagen efter Kr. Himmelfartsdag og mellem jul og nytår. Børnehavebørnene i landsbyordningerne tilbydes pasning i områdeinstitutionerne/landsbyordninger. Der vil i ferierne være åbent i 6 områder. Der tildeles et beløb pr. barn svarende til beløb pr. barn i de øvrige børnehaver. Til ledelse i børnehaven tildeles et fast beløb. 3 Undervisningens ordning 3.1 Rammebestemmelser folkeskolen 0. 9.klasse Ifølge folkeskolelovens 3 omfatter folkeskolen en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og klasse samt en 1-årig 10. klasse. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Aldersintegrerede klasser I forbindelse med implementering af folkeskolereformen er det vedtaget at oprette aldersintegrerede klasser Elevernes timetal Den enkelte skolebestyrelse tager stilling til timefordelingsplanen på de enkelte årgange ud fra gældende lovgivning. Der kan oprettes aldersintegrerede klasser i børnehaveklasse 2. klasse, og den enkelte skole finder eget niveau Tildelingsmodel klasse inklusiv almindelig specialundervisning Beløb pr. barn Der tildeles et gradueret beløb pr. barn. Beløbene for 2015, er som følger: 17

104 Beløb pr. barn I alt Indeks klasse klasse klasse Beløb pr. barn er gradueret efter gennemsnitligt timetal i indskoling, mellemtrin og udskoling. Eftersom elever i udskoling skal have flere timer end elever i mellemtrin og indskoling, så tildeles et større beløb. I indskolingen er medregnet timer til aldersintegrerede klasser. Beløbet skal dække udgifter til almindelig undervisning, aldersintegrerede klasser, holddeling og almindelig specialundervisning (løn, vikar, materialer mv.) Ledelse Der tildeles én leder pr. skole + 0,00193 stilling for hver én elev over 200. Løn til skolelederen budgetteres efter vedkommendes faktiske løn. Ledelse ud over skolelederen budgetteres på følgende måde: Der budgetteres med en hel gennemsnitlig lederløn fratrukket en andel lærerløn svarende til den del som afdelingslederen skal fungere som almindelig lærer. Hvis der f.eks. tildeles en halv stilling ud over skolelederen budgetlægges med en hel leder minus ½ lærerstilling. Skolen bliver altså kompenseret for den ekstra udgift som skolen har, når mellemlederen skal undervise. Udsættelse af skolestart I Danmark er der 10 års undervisningspligt. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Et barn kan få udsat skolestart et år senere end undervisningspligten indtræder, når det begrundes i barnets udvikling. Undervisningspligten kan kun udsættes med et enkelt år. Beslutningskompetencen om udsættelse af skolestart er i Assens Kommune delegeret til skolelederne. For yderligere information se: under Vejledning ligger dokumentet Vejledning om udsættelse af skolestart. Fordeling af midler til inklusion og støtte i skoleåret Inklusion samt støtte til børn, der modtager under 12 timers specialundervisning pr. uge, fordeles med et gradueret beløb pr. elev. Inklusion samt støtte til elever tildeles med et fast beløb pr. barn, der skal dække specialundervisning og betaling til den skole, der har LKT-klasser eller specialklasser. 18

105 I 2015 tildeles følgende: Beløb pr. barn I alt klasse klasse klasse Undervisning af to-sprogede samt tolkning Der fordeles 195 lektioner til 7 skoler (i 2015), incl. Assensskolen. Herudover afsættes 6 timer til koordineret ledelse på Assensskolen og beløb til 2-sprogsprojekt i Ungdomsskoleregi. Beløb til tolkning er fordelt med et grundbeløb til det koordinerende sprogcenter og et beløb, som indgår i det tildelte beløb pr. barn uafhængig af antallet af tosprogede elever Tildelingsmodel 10. klasse Til 10. klasse tildeles et beløb pr. elev. Beløb pr. barn er kr. Til ledelse af 10. klassecenteret tildeles som udgangspunkt 420 timer pr. år samt 4 timer pr. elev pr. år Fagenes timetal I Assens Kommune er det vedtaget, at den enkelte skolebestyrelse tager stilling til timefordelingsplanen på de enkelte årgange ud fra gældende lovgivning. Minimumstimetal og vejledende timetal fremgår af Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside: De obligatoriske fag, de obligatoriske emner og tilbudsfag tilbydes i overensstemmelse med folkeskolelovens 5, stk. 2 og 7. Valgfag, tværgående emner og problemstillinger samt praktik og brobygning tilbydes ligeledes i overensstemmelse med folkeskoleloven, 9. Tværgående emner og problemstillinger Ifølge folkeskolelovens 5 vælges og tilrettelægges indholdet i undervisningen, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. 19

106 Nye tiltag i folkeskolen som følge af folkeskolereformen I forbindelse med reformen er en række nye tiltag implementeret i loven, herunder Understøttende undervisning ( 16a) Motion og bevægelse ( 15, stk. 1) Frivillig lektiehjælp og faglig fordybelse ( 15, stk. 2 og 3) Der er udarbejdet overordnede mål, rammer og principper i Assens Kommune. Det bemærkes, at Motion og bevægelse samt Faglig fordybelse er en del af den understøttende undervisning. Frivillig lektiehjælp er placeret inden for skoletiden. Skolebestyrelsen udarbejder principper for gennemførelse på skolen. Brobygning Et brobygningsforløb består af både vejledning og undervisning og forudsætter et samarbejde mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Vejledningen foretages af UUO. Formålet med brobygningsforløb er at give større sikkerhed i at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse og at udvikle faglige og personlige kompetencer. Brobygning har som mål, at flere unge får bedre baggrund for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Bestemmelserne vedr. brobygning fremgår af Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne. Yderligere oplysninger om brobygningsforløb i forhold til 8., 9. og 10. klasses elever findes på Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn s hjemmeside Specialundervisning på skolen Henvisning og visitation til decentrale specialundervisningstiltag afgøres af den enkelte skoleleder. Henvisning og visitation til anden specialundervisning sker via indstilling til centralt visitationsudvalg. Ifølge folkeskolelovens 3, stk. 2 gives der specialundervisning til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Tildeling til specialundervisning er indeholdt i tildelingsmodellens pris per barn. Ifølge folkeskolelovens 44, stk. 2 fastsætter skolebestyrelsen principper for skolens virksomhed, herunder specialundervisningen. 20

107 4 Fælles kommunale opgaver 4.1 Pædagogisk psykologisk rådgivning Pædagogisk psykologisk rådgivning er et kommunalt rådgivende organ for børn og forældre og ansatte, som arbejder med børn. I Assens Kommune er PPR en del af Kompetencecenter i fagområdet Familie, Unge og Uddannelse. Pædagogisk psykologisk rådgivning betjener børn i alderen 0 18 år og har til dette ansat psykologer tale-/hørepædagoger tale-/hørekonsulent læsekonsulent LKT konsulent Ressourcepædagoger PPR søger gennem rådgivning og samarbejde at vurdere og igangsætte den mest effektive og hensigtsmæssige indsats for både barn, familie og medarbejder. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er fysisk placeret på Assens Rådhus med tilhørende anneks Børneporten hvor en stor del af børneaktiviteterne foregår. For uddybning af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, se Assens Kommunes hjemmeside for Kompetencecenteret under Familie, Unge og Uddannelse. 4.2 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Ifølge folkeskolelovens 12. stk. 2 sker henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, via pædagogisk psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Ved henvisning til specialundervisning i enkelte fag kan inddragelse af pædagogiskpsykologisk rådgivning dog undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. På specialundervisningsområdet gælder det, at et specialpædagogisk tilbud til det enkelte barn ikke kan ændres ud fra en økonomisk argumentation, men alene gennem vurdering og revisitering af det enkelte barns behov. 21

108 Den fælles kommunale specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er i Assens fordelt på Specialskole Specialklasser LKT-klasse Heldagsskole Læsegruppe Indstillinger til specialtilbud via central visitation til kommende skoleår skal indsendes senest 1. december og behandles inden vinterferien Pilehaveskolen Pilehaveskolen er en kommunal specialskole i Assens, der underviser elever med vidtgående psykiske og fysiske vanskeligheder efter folkeskolelovens 20, stk. 2 Der er i skoleåret 2014/2015 på Pilehaveskolen en normering på 81 elever, heraf 58 elever fra Assens Kommune. Pilehaveskolen har en SFO for alle skolens elever, som har åbent i tidsrummet kl samt kl mandag til fredag Specialklasser Ifølge folkeskolelovens 20, stk. 2 påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de børn, der har behov for det. I Assens kommune foregår denne undervisning i specialklasser fordelt på Assensskolen og Vissenbjerg Skole. Specialklasserne følger folkeskolens mål. Der er en normering på 25 elever på klassetrinene på hver skole. Elever til specialklasse indstilles af distriktsskolen i samarbejde med skolens PPRpsykolog. Herefter behandles indstillingen til visitation i et samarbejde mellem skolelederne for specialklasser og LKT-klasse, PPR-psykologer og koordinator for området. Ved visitation til specialklasse forbliver vurderingen for elevens fremtidige skolegang ved skolelederen for distriktsskolen. Skoleforvaltningen har det overordnede ansvar for visitationen Helhedsskole og LKT-klasse Helhedsskolen Flemløse er et tilbud for normaltbegavede børn med vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel. Tilbuddet inkluderer familiebehandling. Skolen følger folkeskolens mål. Skolen har en normering på 16 elever, heraf 14 fra Assens Kommune. 22

109 Der er en central visitation til helhedsskolen. Der er oprettet LKT-klasse for normalt begavede elever med Læring-, Kontakt- og Trivselsproblemer. LKT-klassen er placeret på Salbrovadskolen. LKT-klassen følger folkeskolens mål. Elever til LKT-klasse indstilles af distriktsskolen i samarbejde med skolens PPR-psykolog. Herefter behandles indstillingen til visitation i et samarbejde mellem skolelederne for specialklasser og LKT-klasse, PPR-psykologer og koordinator for området. Ved visitation til LKT-klasse forbliver vurderingen for elevens fremtidige skolegang ved skolelederen for distriktsskolen. Skoleforvaltningen har det overordnede ansvar for visitationen Læsegrupper Læsegruppen på Glamsbjergskolen modtager normalt begavede elever med omfattende læse-/stavevanskeligheder fra hele kommunen. Læsegruppen har en normering på 6 elever Undervisningen tilrettelægges således, at der tages højde for den enkelte elevs særlige læse-/stavevanskeligheder. For eleverne udarbejdes der individuelle handleplaner. Eleverne henvises via PPR og går i læsegruppen i ½ år. 4.3 Undervisning i dansk som andetsprog Assens kommune har placeret det koordinerende center for undervisning af tosprogede på Assensskolen jfr. folkeskolelovens 5, stk Sprogcenteret har det overordnede ansvar for koordinering, ressourcetildeling, samarbejde og kvalitetssikring af opgaveløsningen på tosprogsområdet, både i forhold til dagtilbudsog skoleområdet samt i forhold til et tæt samarbejde med fagområdet integration. Nytilkomne tosprogede elever henvises til sprogcenteret og indskrives på Assensskolen, hvor der tilbydes basisdansk 20 timer om ugen i op til 2 år. Basisdansk starter med et velkomstforløb på 20 timer pr uge i op til 3 måneder. Herefter øges elevens timetal, med timer i den almene klasse, så det svarer til timetallet på klassetrinet. Med udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige udvikling sker der en gradvis udslusning til almen klasse. Basisundervisningen i dansk som andetsprog ophører, når den enkelte elev vurderes at kunne deltage i den almene undervisning, dog senest efter en toårig periode. Herefter tilbydes supplerende undervisning i dansk som andetsprog sideløbende med undervisningen i klassen. På baggrund af forældreønske og nærmere aftale med distriktsskolen kan timerne i den almene klasse og pasning i SFO foregå på distriksskolen. Sprogcenteret foretager herudover sprogstimulering af før-skolebørn. 23

110 klasse Der er oprettet et 10. klasses center i Glamsbjerg med tilknytning til Glamsbjergskolen, hvor undervisningen foregår. Optagelse til 10. klasses centret sker ved samordnet tilmelding og derefter henvendelse til 10. klasses centret. 4.5 Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og omegn UUO vejleder alle unge fra 12 til 25 år om uddannelse og arbejde. I UUO er der 60 vejledere, heraf de 7 i Assens Kommune. Vejlederne kan træffes på skolerne i Assens, Ebberup, Haarby, Glamsbjerg, Tallerup, Tommerup, Aarup og Vissenbjerg. Vejledernes primære opgave er at hjælpe unge med særlige behov med at finde vejen til uddannelse og job. Vejlederne er til rådighed for alle unge med særlige behov samt deres forældre, hvis der er behov for en samtale om fremtiden. Unge, der ikke har særlige behov, henvises til at hente information på hjemmesiden ug.dk. UUO er et samarbejde mellem kommunerne Assens, Nordfyn, Kerteminde, Nyborg og Odense. Se UUO s hjemmeside: 5 Andre forhold 5.1 Indskrivning/optagelse af elever I Assens Kommune indskrives børn til børnehaveklasse digitalt på den enkelte skole. Skolerne udsender informationsbrev til forældre til børn i skoledistriktet, der er nået skolealderen. Den enkelte skole indbyder til informationsmøde i det omfang de finder nødvendigt. Indskrivning til SFO kan ske samtidig med digital skoleindskrivning, hvor det også er muligt at udmelde sit barn af børnehave. 5.2 Retningslinjer for frit skolevalg 24

111 I henhold til Folkeskolelovens 17 må elevtallet i en klasse normalt ikke overstige 28 ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. Såfremt der er flere ansøgere, end der er plads til, har ansøgere fortrinsret i henhold til følgende prioriterede kriterier: Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner. Søskende til elever på skolen går forud for andre. Tilknytning til området går forud for andre, f.eks. familie eller forældres arbejdsplads. Pædagogiske kriterier i tilfælde af, at objektive hensyn ikke fører til en prioriteret rækkefølge. Barnet optages i skolefritidsordningen ved den skole, barnet er optaget i. 5.3 Skolebefordring Skolebefordring inden for Assens Kommune Befordring med lokalbus Såfremt en elev har behov for befordring til og fra skole, kan eleven få et gratis buskort til en af de allerede fastlagte lokalruter, og det er uanset, om det er til elevens egen distriktsskole eller om eleven har valgt en skole uden for skoledistriktet. Eksisterer der en lokalrute, kan eleven få kort til denne. Kortet til lokalruten rekvireres ved at henvende sig til skolesekretæren på den pågældende skole. Der skal billede på buskortet, og kortet gælder kun til befordring til og fra skole på den fastlagte lokalrute. Kortet kan således ikke bruges til alle kommunens ruter. Mister eleven sit buskort, skal forældrene selv betale for at få et nyt udstedt. En lokalrute er en busrute, som kun ligger inden for kommunegrænsen. Befordring med regionalrute En regionalrute (rutebil) er en busrute, som ligger i minimum to forskellige kommuner. Skal en elev med regionalrute, skal forældrene selv bestille og betale elevens periodekort hos FynBus. Der gives et årligt tilskud på kr. (2014/2015-pris) ved køb af periodekort til regionalruten, hvis følgende vilkår er opfyldt, eleven har ikke mulighed for at benytte en lokalrute til og fra skole, 25

112 eleven har købt et periodekort der er dækkende for hele skoleåret, forældrene har senest 1. september tilmeldt sig tilskudsordningen hos skolesekretæren på den pågældende skole, forældrene afleverer senest 1. juni dokumentation for de købte periodekort, samt evt. relevante personlige oplysninger til skolesekretæren, og at både elevens bopæl og skole ligger i Assens Kommune. Tilskuddet overføres til forældrenes NemKonto hurtigst muligt efter 1. juni. Ved valg af anden skole udenfor eget skoledistrikt, hvor der ikke er mulighed for at benytte en lokal- eller regionalrute, dækkes transportudgifterne ikke. Skolebefordring uden for Assens Kommune Ved valg af anden skole uden for Assens Kommune, dækkes transportudgifterne ikke. Vedtaget af Assens Byråd den 25. september Pædagogisk læringscenter I Folkeskolelovens 19, stk. 2 står, at der ved hver selvstændig skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk læringscenter. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. 5.5 Samarbejde med den kommunale ungdomsskole Erhvervsskolen Assens kommunale Ungdomsskole tilbyder praktisk funderet heltidsundervisning til elever på årgang som alternativ til folkeskolen. Undervisningen er opbygget omkring 2 ugentlige dage i erhvervspraktik, 1 ugentlig dag med værkstedsarbejde og 2 ugentlige dage med dansk-, matematik- og engelskundervisning samt undervisning i Sundhed. Dansk- og matematikundervisningen er målrettet Folkeskolens Afgangsprøve. Samarbejdsfag Ungdomsskolen udbyder almene fag, indarbejdet i skolernes valgfagsblokke til overbygningsklasserne. Undervisning i dansk som andetsprog Ungdomsskolen etablerer undervisningsforløb for unge, sent ankomne flygtninge og indvandrere, som ikke er i stand til at aflægge folkeskolens afgangsprøver. Målet med undervisningen er at kvalificere de unge til at aflægge Folkeskolens afgangsprøve i minimum dansk, matematik og engelsk for de unge under 18-årige samt Danskuddannelse 1, 2 eller 3 for de over 18-årige med henblik på at forberede dem til 26

113 videre uddannelse eller arbejde. (Enkelte over 18 år vælger at gå op til folkeskolens afgangsprøver i dansk, matematik og engelsk). Undervisningen består ugentlig af 15 timers dansk, 4 timers matematik, 3 timers engelsk og 6 timers valgfag. Undervisningen foregår på Risingprojektet i Odense, som har mange års erfaring med 2- sprogsundervisning for sent ankomne unge. Ungdomsskolen foretager visitationen og tilsynet af de sent ankomne unge. Eleverne optages kontinuerligt. Se i øvrigt under pkt. 5.9 Indgåelse af samarbejder, herunder partnerskabsaftaler. 5.6 Samarbejde med den kommunale musikskole Musikskolens primærgruppe er elever fra folkeskolen. For at sikre og udvikle musikundervisningen i såvel folkeskolen som musikskolen, er der et tæt samarbejde mellem de to institutioner. Samarbejdet kommer bl.a. til udtryk ved fælles brug af lokaler, instrumenter, musikforestillinger og skolekoncerter. Gensidigt lån af instrumenter Musikskolen og folkeskolen er åbne over for gensidig brug af hinandens instrumenter. Lån af lokaler Undervisningen finder sted på folkeskolerne i kommunen, hvor lokaler stilles til rådighed for Musikskolens musikundervisning og personale. Se i øvrigt under pkt. 5.9 Indgåelse af samarbejder, herunder partnerskabsaftaler. 5.7 Tilbud til voksne Ifølge Folkeskolelovens 3 stk. 8 tilbydes voksne at deltage i folkeskolens undervisning på klassetrin, hvor geografiske eller andre særlige forhold taler derfor. Bestemmelsen er særligt rette mod områder i landet, hvor der er langt til voksenundervisningstilbud. Efter kommunalbestyrelsens generelle retningslinjer afgør skolebestyrelsen, om voksne kan deltage i undervisningen. Kommunalbestyrelsen kan ifølge Folkeskolelovens 50 og opkræve betaling for denne undervisning. 5.8 Undervisning i fritiden Ifølge Folkeskolelovens 3 stk. 6 kan folkeskolen tilbyde eleverne undervisning i deres fritid. 27

114 Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden, og skolen er ikke forpligtet til vederlagsfrit af stille undervisningsmidler til rådighed. 5.9 Indgåelse af samarbejder I henhold til Folkeskolelovens 3 stk. 4 indgår skolerne i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Der er indgået overordnede kommunale mål, rammer og principper for samarbejdet med musikskole og ungdomsskole. Disse fremgår af Assens Kommunes hjemmeside Kulturcenteraktiviteter Ifølge Folkeskolelovens 3, stk. 9 kan folkeskolen i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter Specialpædagogisk bistand i førskolealderen Ifølge Folkeskolelovens 20, stk. 2 påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Henvisning til undervisning på andre skoler Henvisning af elever til undervisning på andre skoler end distriktsskolen kan ske af flere årsager. Elever med faglige eller sociale vanskeligheder kan flyttes til andre skoler med specialtilbud efter visitation i forhold til gældende retningslinier. Skolens leder kan desuden overflytte en elev til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i kommunen efter Bekendtgørelse om fremme af god ro og orden i folkeskolen Læseplaner 28

115 Ifølge Folkeskolelovens 10, stk. 2 udsender Undervisningsministeren vejledende læseplaner med beskrivelse af indholdet i undervisningen. I Assens følges vejledende læseplaner. Pilehaveskolen udarbejder egne læseplaner, som fremsendes til byrådets godkendelse Ferieplan Ferieplan for skoleåret Sommerferie lørdag den torsdag den Efterårsferie lørdag den søndag den Juleferie lørdag den søndag den Vinterferie lørdag den søndag den Påskeferie lørdag den mandag den St. Bededagsferie fredag den søndag den Kr. Himmelfartsferie torsdag den søndag den Pinseferie lørdag den mandag den Grundlovsdag fredag den Sommerferie lørdag den Begge dage incl. Ferieplan for skoleåret Sommerferie lørdag den søndag den Efterårsferie lørdag den søndag den Juleferie lørdag den søndag den Vinterferie lørdag den søndag den Påskeferie lørdag den mandag den St. Bededagsferie fredag den søndag den Kr. Himmelfartsferie torsdag den søndag den Pinseferie lørdag den mandag den Sommerferie lørdag den Borgmesterforum Fyn har i 2013 foreslået at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7 fra og med skoleåret 2014/2015. Byrådet i Assens Kommune besluttede på møde den 30. oktober 2013 at følge forslaget Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser Ekskursioner og lejrskoler 29

116 Ekskursioner og lejrskoler er en del af undervisningen, og der er mødepligt for eleverne. Skolen skal dække alle udgifter, som er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursionen eller lejrskolen Skolerejser Skolerejser er ikke et led i den daglige undervisning, og det er frivilligt for eleverne at deltage. Skolen har alene pligt til at dække alle udgifterne til lærernes deltagelse Forplejning Ekskursioner: Skolen kan kræve, at forældre sørger for elevernes forplejning under ekskursionen. Skolen kan kun kræve betaling af forældrene, hvis der er indgået aftale med forældrene herom. Lejrskoler og skolerejser: Skolen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejer. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. I 2015 er det anslåede forbrug sat til kr. 75,00 pr. dag. Forældrene må ikke afkræves et højere beløb til forplejningen end det, som udgiften hertil reelt udgør. Forskudsvis opkrævningen inden rejsen. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse i ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, fordi elevens forældre ikke har bidraget til udgifterne hertil. Dette gælder både betalingen for elevens forplejning og for medvirken til en evt. frivillig fælles opsparing/indsamling. I tilfælde af forældrenes manglende betaling til forplejning kan betalingen opkræves efter de sædvanlige regler om inkasso. 6 Økonomi 6.1 Særlige bemærkninger Haller: Udgifter til leje af kommunale og selvejende haller (idræts- og svømmehaller) afholdes og administreres af Plan og Kultur. Vilkår for brug af haller skal derfor fastsættes i samarbejde med Plan og Kultur. 30

117 Der er for folkeskolerne i Glamsbjergområdet indgået aftale om leje af Glamsdalens idrætsefterskoles haller, herunder svømmehaller. Udgifterne hertil afholdes af Dagtilbud og Skole. Udlån/udlejning af gymnastiksale: Udlån/udlejning af skolens gymnastiksale er mulig uden for skolernes åbningstid. Der kan i særlige tilfælde, såfremt skolen accepterer det, aftales udlån/udlejning inden for skolernes åbningstid. Kørsel til svømning: Udgifter til kørsel til svømning afholdes af Dagtilbud og Skole 6.2 Ejendomsudgifter Ejendomsudgifter er samlet centralt og administreres af By, Land og Kultur. Derudover er der afsat beløb til akutte skader som en del af øvrig drift tildelingen til skolerne. Er de akutte skader af et omfang, som den respektive ejendom ikke vurdere at kan takle selv, kontaktes byggeafdelingen. Dækningen af skaden skal dog stadig, som udgangspunkt, dækkes af ejendommens akutkonto. Eksempler på hvilke udgifter skolerne selv skal dække fremgår af Regulativ for bygningsvedligeholdelse, som ligger på Aksen. Det bemærkes, at der på bygnings- og løsøreskader er en selvrisiko på 50 % af den samlede direkte skadeudgift dog maksimalt kr. Skaden skal være dækningsberettiget i henhold til forsikringsbetingelserne. 7 Delegation 7.1 Decentralisering Vedtagne principper for decentralisering: Hovedprincipperne er, at: den decentrale enhed har en budgetramme, som dækker alle udgifter. Undtagelsen er, at der er lavet særlige ordninger vedrørende barsel og bygningsvedligeholdelse den decentrale enhed kan maksimum overføre +/- 5 % af korrigeret budget på de områder, der er omfattet af overførselsadgangen. Beløb udover +/- 5 % kan efter ansøgning om overførsel i særlige tilfældes bevilges af Byrådet. Overskud som følge af lavere aktivitet f.eks. af færre antal børn, beboere og borgere mv. skal reguleres ifølge tildelingsmodellerne, inden overskuddet opgøres. 31

118 retten til forbrug udover budget begrænses til helt ekstraordinære omstændigheder, og underskud må maksimalt andrage 1 mio. kr. for hver enhed med overførselsadgang. Underskud skal afdrages over højst de 3 følgende år. Er der i løbet af regnskabsåret givet tillægsbevillinger til en ændring i budgetforudsætningerne, og det efterfølgende viser sig, at denne bevilling har været for stor til det angivne formål, kan restbeløbet ikke overføres. Skoler med tilhørende SFO og Ungdomsskole med ungdomsklubber er alle omfattet af principper for decentralisering. 7.2 Skolerejser og lejrskoler Ifølge Folkeskolelovens 16 c kan dele af undervisningen jf. 40 stk. 5 organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med overnatning. I Assens Kommune er det den enkelte skoles afgørelse, hvor meget der skal sættes af til ekskursioner og lejrskoler, og hvordan det skal forvaltes. 7.3 Konfirmationsforberedelse Ifølge Folkeskolelovens 53 skal tiden for konfirmationsforberedelse fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd. Kompetencen til planlægning af konfirmationsforberedelse er uddelegeret til den enkelte skolebestyrelse med henvisning til gældende lovgivning. Besluttet på Byrådet den 25. september Befordring Kommunen har ikke pligt til at befordre elever til og fra konfirmationsforberedelse. I Assens Kommune ydes der ikke særskilt befordring til de elever, der modtager konfirmationsforberedelse. 7.4 Overenskomst mellem Region Syddanmark og Assens Kommune 32

119 CKV Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi /CRS Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Region Syddanmark har indgået en aftale med Assens Kommune, hvor fagområderne taleområdet høreområdet synsområdet mobilitets- og IKTområdet er omfattet. Herudover er der indgået aftale om følgende tilvalgsydelser stammeundervisning for børn undervisning af børn med mangelfuld sprogtilegnelse legetek datatek 33

120 Bilag: 6.4. Bemærkninger til høringssvar til styrelsesvedtægt og bilag Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

121 Bemærkninger til høringssvar fra bestyrelser og MED-udvalg ved folkeskoler i Assens Kommune vedr. Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen med bilag Høringssvarene har været behandlet af forvaltning/arbejdsgruppe: Vedtægten: 1: (Dreslette og Salbrovad (best.)) forslag til ny formulering vedr. sammensætning af fællesbestyrelsen: Hvis man anbefaler ændringen, vil der ikke længere være krav til en bestemt fordeling af de forældrevalgte poster, og man kan forestille sig, at fordelingen ikke er repræsentativ samt tilfælde, hvor dagtilbuddet ikke er repræsenteret. Som forslaget ligger nu, er 2/5 hovedreglen og 3 stk. 2 sikrer ansvar for de enkelte afdelinger, hvis hovedreglen ikke kan opfyldes. Anbefaler ingen ændringer. 1, stk. 1: (Brylle) ændringsforslag til antallet af elevrepræsentanter: Dt foreslås, at elever inviteres ind til relevante emner, men ikke er en fast del af bestyrelsen. Ændring er ikke muligt i h.t. folkeskolelovens 42, stk. 1, 3): Skolebestyrelsen skal bestå af følgende. : Mindst 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt elever på skolen. 1, stk. 1: (Haarby - best.): forslag om at det skal fremgå af vedtægten, at der udover forældrevalgte medlemmer vælges to suppleanter til bestyrelsen. Der er ingen bestemmelser i folkeskoleloven vedr. valg af suppleanter. Af vejledning for Skolebestyrelsesvalg Assens Kommune 2014 fremgår under Fredsvalg, at De 7 øverste i opstillingsrækkefølgen betragtes som valgte, mens resten betragtes som stedfortrædere i den rækkefølge, hvori de er opstillet. og under Opgørelse af valget : Kandidaterne placeres i rækkefølge efter størrelse af deres stemmetal. Hvis man vedtager ændringsforslaget låser man sig fast på to suppleanter. 1, stk. 2: (Tallerupskolen (MED-udv.)): ændring til Herudover kan afdelingsleder for dagtilbud/sfo deltage uden stemmeret. Af folkeskoleloven fremgår kan, men af vejledning for Skolebestyrelsesvalg Assens Kommune 2014 fremgår Skolelederen/SFO-lederen og dennes stedfortræder deltager i skolebestyrelsens møder og varetager sekretærfunktionen. Afdelingsleder er tilføjet i forslaget af arbejdsgruppen. Ændring kan ikke anbefales. 2, stk. 3: (Brylle) ændringsforslag til medarbejdernes valgperiode at medarbejderne følger bestyrelsen i forhold til valgperiode. Ændring er ikke mulig i h.t. folkeskolelovens 42, stk. 9: De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år.

122 12, stk. 2 (Tommerup): Forslag om at bestyrelsen kan vælge at udsende en skriftlig årsberetning, evt. hvert andet år. Det fremgår af Folkeskolelovens 44, stk. 13: Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12. Ændring kan ikke anbefales. Bilaget: (Brylle MED-udvalg): Aldersintegreret undervisning skal eller kan man? Man kan (folkeskoleloven 25, stk. 3). I forb. med behandling af folkeskolereformen i Byrådet blev vedtaget: Byrådet giver mulighed for at skolerne organiserer sig i aldersintegrerede stamklasser på årgang. En evt. udmøntning sker decentralt og på skoleledelsens foranledning. Anbefaler følgende ændring af afsnit 3.1.1: I forbindelse med implementering af folkeskolereformen har Byrådet vedtaget, at der gives mulighed for at skolerne organiserer sig i aldersintegrerede stamklasser på årgang. Udmøntning sker decentralt (Pilehaveskolen) foreslår tilføjet: Der er central visitation til Pilehaveskolen. I lighed med bemærkning under Helhedsskolen Flemløse. Anbefales tilføjet. 4.3 (Assensskolen) ændringsforslag: sprogcenteret foretager herudover sprogstimulering af førskolebørn bør fjernes, da det ikke længere er gældende praksis. Ændringsforslag anbefales ikke og 7.2 (Assensskolen) vedr. lejrskoler afsnittene bør sammenskrives, så indholdet er enslydende. Der anbefales følgende ændringer til afsnittene: formuleres således: Skolerejser er som udgangspunkt ikke et led i den daglige undervisning. Såfremt skolerejser ikke er et led i undervisningen, er det frivilligt for eleverne at deltage. Skolen har alene pligt til at dække alle udgifter til lærernes deltagelse. 7.2 Overskriften ændres til: Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, og der tilføjes efter 1. afsnit: I henhold til 16 c, stk. 2 kan skolerejser med overnatning anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning. I sidste afsnit tilføjes efter lejrskoler : og eventuelle skolerejser. 7.3 (Brylle, Tallerup og Verninge Skoles MED-udvalg): Tiden for konfirmationsundervisning: Brylle og Verninge forslår, at konfirmationsundervisning skal ligge mellem Tallerupskolen foreslår, at konfirmationsforberedelsen bør tidmæssigt placeres af skolen inden for den normale åbningstid.

123 Af folkeskolelovens 53, stk. 2 fremgår: Der skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid inden for de rammer, der er fastsat, jf. 40, stk. 2, nr. 5 og 44, stk. 2, nr. 1. Hvis man vælger at sætte tidspunkter for tidligste start og slut, fastlåser man skolerne i deres råderum. At det kommer til at ligge inden for den normale åbningstid må implicit ligge i formuleringen af 53, stk. 2. Anbefaler ingen ændringer til afsnit 7.3. Andre bemærkninger (temainddelt): Følgende emner berøres: Tilfredshed med intro-kurser for nye skolebestyrelser og digital mulighed for informationer til bestyrelsesarbejdet (Pilehaveskolens bestyrelse). Forskellige spørgsmål vedr. forældre-/medarbejderrepræsentanter i bestyrelser, suppleanternes rolle uddybes i vedtægten? Betydning for, at bestyrelsen skal lave principper for arbejdsfordelingen mellem lærerne? Forslag om skolens læseplan hvad skal det indeholde? Hvorfor har bestyrelsen ikke udtaleret ved afskedigelse af skoleleder? (Brylle Landsbyordnings bestyrelse). Positivt at bestyrelsen kan indbyde ad hoc personer i bestyrelsesarbejdet bedre løsning end fast repræsentation fra en enkelt forening/aktør. (Tommerup Skole) Opfordring til et forlænget fokus på inklusionsprojektet (for tidligt at udarbejde afsluttende evaluering) (Vissenbjerg Skoles bestyrelse) Opfordring til fokus på indsatsområderne: I Assens Kommune lykkes alle børn, Fælleskommunal læsestrategi, Pædagogisk og didaktisk digitalisering, Matematik som indsats også i de kommende år. De er ikke fuldt implementeret (Vissenbjerg Skoles MED-udvalg). Tildelingsmodellen til skolerne bør nytænkes - tage højde for både elevtal, klassetal og evt. andre variable faktorer. (Fælles MED-udvalg Børn og Undervisning medarb. Repræsentanterne) Tildelingen bør ændres til tildeling pr. klasse. Der kan indtænkes en tildeling, som tager udgangspunkt i en minimum-tildeling pr. klasse. (Verninge Skole, Børnehave og Vuggestues bestyrelse) Tildelingsmodellen - et fald på ganske få elever kan fjerne det økonomiske grundlag for en klasse. Modellen bør også tage højde for klassebegrebet og tildele pr. klasse. (Verninge Skole, Børnehave og Vuggestues MED-udvalg Tildelingsmodel elevtal kan ødelægge økonomien kan der laves en garanti? (Brylle Landsbyordnings MED-udvalg) Tildelingsmodellen Et fald på få elever kan fjerne det økonomiske grundlag under en klasse henvisning til det faldende elevtal (Tallerupskolens MED-udvalg) Med henvisning til tildelingsmodellen udtrykkes bekymring for den skævvridning, der er rent økonomisk mellem små og store skoler (Assensskolens MED-udvalg medarbejdersiden) Aldersintegreret undervisning ses som et rent økonomisk håndtag, og ikke som en pædagogisk løsning for at styrke kvaliteten for eleverne. (Fælles MED-udvalg Børn og Undervisning medarb. repræsentanterne) Aldersintegreret skolestart er mere en økonomisk model end en pædagogisk. (Verninge Skole, Børnehave og Vuggestues MED-udvalg)

124 Incitamentsstyringen har haft uheldig effekt hensynet til skolens/institutionens økonomi kommer forud for hensynet til personalets arbejdsmiljø og hensynet til elever/børn med særlige behov. (Fælles MED-udvalg Børn og Undervisning medarb. Repræsentanterne) Der udtrykkes bekymring for, om eleverne får det rette tilbud i forbindelse med incitamentsstyringsmodellen på det specielle område (Assensskolens MED-udvalg medarbejdersiden) Incitamentsstyring bekymring for hvordan det lykkes set i lyset af lærernes arbejdsmiljø og arbejdstid (Brylle Landsbyordnings MED-udvalg) Incitamentsstyringen har en negativ bagside som gør, at hensynet til skolen søkonomi kommer forud for hensynet til lærernes arbejdsmiljø og hensynet til elevernes behov. (Verninge Skole, Børnehave og Vuggestues MED-udvalg) Positivt, at det pædagogiske læringscenter prioriteres. (Fælles MED-udvalg Børn og Undervisning medarb. repræsentanterne og Brylle Landsbyordnings MED-udvalg) Stigning i antallet af flygtninge gør det nødvendigt at hæve ressourcen til området for at fastholde det politisk fastlagte serviceniveau. (Assensskolen) Positive overfor specialtilbuddene i kommune, men har oplevet meget lang ventetid (Brylle Landsbyordnings MED-udvalg) Ændringer herudover til styrelsesvedtægtens bilag: Tildelingsmodel klasse inklusiv almindelig specialundervisning Tildeling til ledelse rettes til: Der tildeles én leder pr. skole + 0,00193 stilling for hver én elev over Decentralisering afsnittet ændres til: Hovedprincipperne er, at: den decentrale enhed har en budgetramme, som dækker alle udgifter. Undtagelsen er, at der er lavet særlige ordninger vedrørende barsel og bygningsvedligeholdelse den decentrale enhed kan maksimum overføre +/- 5 % af korrigeret budget på de områder, der er omfattet af overførselsadgangen. Beløb udover +/- 5 % kan efter ansøgning om overførsel i særlige tilfældes bevilges af Byrådet. Overskud som følge af lavere aktivitet f.eks. af færre antal børn, beboere og borgere mv. skal reguleres ifølge tildelingsmodellerne, inden overskuddet opgøres. retten til forbrug udover budget begrænses til helt ekstraordinære omstændigheder, og underskud må maksimalt andrage 1 mio. kr. for hver enhed med overførselsadgang. Underskud skal afdrages over højst de 3 følgende år. Er der i løbet af regnskabsåret givet tillægsbevillinger til en ændring i budgetforudsætningerne, og det efterfølgende viser sig, at denne bevilling har været for stor til det angivne formål, kan restbeløbet ikke overføres. Takster/tildelinger ændres til 2015-tal.

125 Bilag: 6.5. Høringssvar samlet fra bestyrelser og MED-udvalg Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147

148

149

150

151 Bilag: 7.1. Forslag om ændring af Assens Ungdomsskoles heltidsundervisningstilbud Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

152

153

154 Bilag: 8.1. Sammenfatning af indkomne høringssvar - 1. udkast pr Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

155 Udkast pr. 18/ / MB Kompetenceplan for kompetenceløft af lærere og pædagoger Kompetenceplan for kompetenceløft af lærere og pædagoger er blevet udarbejdet i forbindelse med kravet om fuld kompetencedækning i Kompetenceplan for kompetenceløft af lærere og pædagoger blev behandlet i Børne- og Undervisningsudvalget den 7. oktober 2014, hvor man besluttede at sende planen i høring i MEDudvalgene for skoler og for skolebestyrelser inden forelæggelse i Byrådet. Kompetenceplanen har således i perioden 9. oktober 10. november 2014 været sendt i høring. Der er indkommet 21 høringssvar. Positivt med et kompetenceløft Der udtrykkes generelt stor tilfredshed med, at Assens Kommune er ambitiøs og prioriterer en efteruddannelse af personalet, som slutter af med en national prøve. Dette giver dels den enkelte lærer et kompetenceløft som kan bruges i nuværende og kommende ansættelser i og uden for kommunen, samtidig med, at eleverne forventelig også profiterer på langt sigt af lærere, der er så veluddannede som muligt. Planen er dog langsigtet, og meget kan nå at ske i perioden. Derfor bemærkes det også som positivt, at planen løbende bliver revideret på fastlagte tidspunkter og betragtes som et dynamisk dokument. Oprettelse af lokale kurser anses også som meget positivt, da det øger graden af netværk og samarbejde på tværs. Vikardækning og øgede udgifter Samtidig gives der i flere høringssvar udtryk for, at man er bekymret for, om der er tilstrækkelige ressourcer til vikardækningen. Der ønskes kvalificerede vikarer, hvilket kan være svært at få inden for den eksisterende ramme. Det bemærkes, at man ikke ønsker at tilbageværende kolleger, dvs. lærere, der ikke er på kursus, skal dække undervisningslektioner for de kolleger, der er på kursus. Man kan frygte for, at kompetenceudviklingen med det kontinuerlige fravær, der vil komme, vil afstedkomme en forringelse af undervisningens kvalitet. Der kommer også udgifter i forbindelse med befordring til kurserne. Derfor foreslås det også, at der etableres et samarbejde skolerne imellem og at der sker en central koordinering, således at man søger at afhjælpe denne problematik. Forflyttelse og ansættelsesstrategi Skolevæsenets økonomi vil blive belastet af uddannelsesopgaven de kommende år, hvilket ifølge et af høringssvarene bør medføre, at skolerne er frie til at ansætte lærere med de kompetencer, der er brug for, fremfor at den hidtidige procedure med forflyttelser fortsat praktiseres. Alternativt foreslås det, at bruge forflyttelsesredskabet aktivt og strategisk dér, hvor det giver mening.

156 Lønnedgang som følge af reduceret undervisningstillæg Det påpeges endvidere, at det ikke vil være rimeligt med en lønnedgang som følge af kompetenceudviklingen en lønnedgang som følge af, at man under uddannelse har et lavere undervisningstimetal og dermed får et lavere undervisningstillæg. Dette ønskes der kompenseret for. Ligeledes ønskes der indregnet tid til forberedelse i uddannelsen. De obligatoriske uddannelsesforløb må ikke ske på bekostning af al anden uddannelse og opkvalificering af personalet. Rekruttering af medarbejdere i fremtiden Det nævnes også som et opmærksomhedspunkt, at det kan blive vanskeligere at besætte stillinger fremadrettet, når man nu primært bliver en potentielt kommende lærers fagkombinationer, der bliver determinerende for, hvem der ansættes, fremfor fx vedkommendes personlige kompetencer. Tendens og konsekvens: Faglærerprincip fremfor få-lærer-princip Kravet om undervisningskompetence i alle fag og på alle klassetrin medfører, at det vil være problematisk at fastholde et evt. princip om, at eleverne i indskolingen har færre lærere end elever på mellemtrinnet og indskolingen (Få-lærer-princippet). De nye regler vil derfor medføre at mange elever, vil blive undervist i kristendom (et fag, ikke mange lærere har linjefag i) af en lærer, de ikke undervises af i andre fag, ligesom den enkelte lærer vil skulle undervise i mange forskellige fag. Det samme gælder i udskolingen, hvor fagene samfundsfag, historie og kristendom ofte læses af den samme lærer. Klasserne skal med de nye regler vænne sig til at have flere forskellige lærere til disse fag, der timemæssigt ikke fylder meget på deres skema. Et alternativ kunne være, at man ændrer organiseringen, således at fagene ikke læses fordelt ud over 40 uger, men komprimeres i fagblokke. Børn med særlige behov Efteruddannelsesforløbet, hvor mange lærere i bestemt fag sendes på kursus i samme periode kommer til at tømme skolerne for lærere i enkelte fagblokke i perioder. Dette er et problem på alle skoler i kommunen, men særligt Pilehaveskolen rammes, idet det er svært at rekruttere vikarer med særlige specialpædagogiske kompetencer. Der er derfor på Pilehaveskolen et stort behov for at lærerne sendes af sted i flere forløb. I det hele taget giver de mange nye vikarer m.m. nogle udfordringer i forhold til børn med særlige behov, der har brug for faste rammer og kendte lærere. Beregning af forløb i opgørelse fra maj 2014 Det bemærkes i flere høringssvar, at statusopgørelsen over kompetenceforløb, foretaget i foråret 2014, ikke er særligt anvendelig, da tallet er særdeles dynamisk, og ændrer sig ved bl.a. udskiftning i personalet, omorganiseringer, elev- og klassetal etc.. Flere påpeger, at tallet allerede i dag er markant anderledes end det var i foråret.

157 Behov for præciserede vilkår og rammer Det fremhæves, at der bliver behov for at sætte nogle præcise rammer og vilkår for kompetenceudviklingen. Herunder bl.a. også konsekvenser af, hvis en lærer ikke består linjefagsprøven. Det bemærkes yderligere, at man forventer en lignende plan for skolepædagoger.

158 Bilag: 9.1. Notat til Børne- og Uddannelsesudvalget over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd - november 2014 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 03. december Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

159 Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse 26. november 2014 Sag 14/28855 Dok.nr Kontaktperson: Henrik Juul Kjær hejuk@assens.dk Nedenfor vises i skematisk oversigtsform oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i direktørområdet Velfærd. Oversigten er et udtryk for et øjebliksbillede pr. 12. november Yderligere skal bemærkes, at der er tale om gennemsnitstal. Der er mange faktorer, der har indflydelse på, hvor mange sager den enkelte myndigheds-sagsbehandler kan klare. Er der eksempelvis tale om meget komplicerede børnesager med megen myndighedskontakt taler det for, at man i sagstildelingen ligger lavere end en kollega med sager med ukomplicerede forløb. Har den udførende del af sundhedsområdet endvidere rigtigt godt styr på den enkelte hjemmehjælpsmodtager i dagligdagen, nedtones behovet for myndighedshåndtering. Endelig kan man opleve, at man eksempelvis indenfor hjælpemiddelområdet kan arbejde med straksvisitering af hjælpemidler. Her kan den enkelte sygeplejerske i driften f.eks. blot udlevere et konkret hjælpemiddel på forlangende, uden at der skal igangsættes en længere sagsbehandling. Faktorer som uddannelse, mulighed for socialfaglig opbakning og administrativ støtte i sagsbehandlingen er også velkendte faktorer. Endelig er det vigtigt at betone arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel. Assens Kommune har prioriteret dette meget højt, hvilket afspejles i et lavt sygefravær.

160 Skemaet foretager en sammenligning med Dansk Socialrådgiverforenings (DS) anbefalinger. I bilagsmaterialet er optrykt DS-anbefalingerne, samt seneste fraværsstatistik. Familie, Unge og Uddannelse Antal sager Antal Sagsbehandlere Gen. antal sager pr. sagsbehandler Eksterne sammenligninger 0-14 år 379 7,3 52(40) Børn fra 0-18 år/23år med 172 2, handicap Ungeenhed, uddannelsesdel , Ungeenhed, ungesagsbehandling år På børneområdet er der en ledelsesinitieret målsætning på 40 sager pr. sagsbehandler som gennemsnit. Side 2 af 7

161 Bilag Side 3 af 7

Projekt Ellevilde Haver Assens Kommune

Projekt Ellevilde Haver Assens Kommune Projekt Ellevilde Haver Assens Kommune Uddybende projektbeskrivelse November 2014 Indledning I en tid med skolereform, Udkantsdanmark og fokus på de mindre lokalsamfunds udfordringer, ønsker Assens Kommune

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/17154 Projekt skolehaver i Assens Kommune...2

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/17154 Projekt skolehaver i Assens Kommune...2 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Onsdag den 3. december 2014 - kl. 12:00 Sted Møde udenfor rådhuset, Messecenter Fredericia, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia Afbud Tanja Møllegaard Løvgren

Læs mere

Uddannelseshjælp - antal borgere

Uddannelseshjælp - antal borgere Notat 23. november 2017 Udviklingen på Ungeområdet uddannelseshjælp Udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet (Opus-Lis) for perioden januar 2015 - oktober 2017 samt fra Jobindsats.dk ligeledes

Læs mere

Assens K. medfinans. Tekst Note til tekst pr/år kr/enhed

Assens K. medfinans. Tekst Note til tekst pr/år kr/enhed Budget f. projekt Antal afhænger af deltagende skoler (se evt. bilag om antal, skoler, klasser mv.) : 9 Antal skolehaver 32 Antal lærere (hvor alle deltager er sat til 4 lærere) 17 Antal primære skolehaveklasse

Læs mere

Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre

Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre Roskilde Kommune afsatte i Budget 2015 1 mio. kr. i ekstraordinære midler for at sikre tilbud om studievejledning

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 1. november 2018 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Mads Vinterby, Ali Qais, Dorthe Hecht,

Læs mere

Referat. Uddannelsesråd Rebild

Referat. Uddannelsesråd Rebild Mødedato: Mødetidspunkt: 16:30 Sted: Referat Mødelokale K8, Kælderen, Østre Allé 6, Støvring Møde slut: 17.20 Fraværende: Henrik Christensen. 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 8 Godkendelse af

Læs mere

Referat med temadrøftelserne er publiceret. 1. Godkendelse af dagsorden...2

Referat med temadrøftelserne er publiceret. 1. Godkendelse af dagsorden...2 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Onsdag den 12. august 2015 - kl. 15:00 Sted Mødelokale 2 Bemærkning Afbud Referat med temadrøftelserne er publiceret Lars Kristian Pedersen Fraværende Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Dagsorden Mødedato: Mandag den 28. september 2015 Mødetidspunkt 9:00 : Sluttidspunkt: 12:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.17/rådhuset Jens Rohde, Mette Nielsen, Niels Dueholm, Stine Damborg, Åse

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Dagsorden Uddannelsesudvalget Mødedato 20. januar 2014 kl. 17:00 Mødelokale Deltagere Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Johnny Persson (V), Bodil Knudsen (A), Pernille Ivalo Frandsen (V), Niels Christian

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden /8541 Børne- og Uddannelsesudvalget - 3. budgetopfølgning pr. 30. september Drift...2

1. Godkendelse af dagsorden /8541 Børne- og Uddannelsesudvalget - 3. budgetopfølgning pr. 30. september Drift...2 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Onsdag den 12. november 2014 - kl. 15:30 Sted Mødelokale 2 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/8541 Børne- og Uddannelsesudvalget

Læs mere

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Referat Mødedato: Mandag den 28. september 2015 Mødetidspunkt 9:00 : Sluttidspunkt: 11:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.17/rådhuset Jens Rohde, Mette Nielsen, Niels Dueholm, Stine Damborg, Åse

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 9 ONSDAG DEN 20. JUNI 2007, KL. 16.00 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Familieudvalget 20. juni 2007 Side: 2 Fraværende: Til behandling forelå:

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Styrelsesvedtægt for CampusU10

Styrelsesvedtægt for CampusU10 Vedtaget af Uddannelsesudvalget den 8. maj 2019 Styrelsesvedtægt for CampusU10 Frederikssund kommunale ungdomsskole og 10. klasse Styrelsesvedtægt for CampusU10 Frederikssund kommunale ungdomsskole og

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad

Læs mere

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse. Beslutning/orientering: (USU/UBE) Organisering af UU i Furesø Kommune Sagsnr.

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse. Beslutning/orientering: (USU/UBE) Organisering af UU i Furesø Kommune Sagsnr. Beslutning/orientering: (USU/UBE) Organisering af UU i Furesø Kommune Sagsnr. i ESDH: 18/16728 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Udvalget for beskæftigelse og

Læs mere

Referat med temadrøftelserne er publiceret. 1. Godkendelse af dagsorden...1

Referat med temadrøftelserne er publiceret. 1. Godkendelse af dagsorden...1 Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 12. august 2015 - kl. 16:00 Sted Mødelokale 1 Bemærkning Referat med temadrøftelserne er publiceret Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/8541 Social- og Sundhedsudvalget - 3. budgetopfølgning pr. 30. september - DRIFT...1

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/8541 Social- og Sundhedsudvalget - 3. budgetopfølgning pr. 30. september - DRIFT...1 Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 5. november 2014 - kl. 10:00 Sted Mødelokale 2 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/8541 Social- og Sundhedsudvalget

Læs mere

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af

Læs mere

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats. Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016.

1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016. NOTAT RÅDHUSET Kultur, Miljø og Vækst Arbejdsmarkedsafdelingen Faglig konsulent: Henriette Darlie Dyring Sagsnr.: 15/33587 Dato: 31-01-2017/hdd Evaluering af Uddannelsesvisitationsnævnet - 2016 1. Indledning

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Notat. Høringssvar fra bestyrelser og MED-udvalg ved folkeskoler i Assens Kommune vedr. Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen med bilag

Notat. Høringssvar fra bestyrelser og MED-udvalg ved folkeskoler i Assens Kommune vedr. Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen med bilag Notat Høringssvar fra bestyrelser og MED-udvalg ved folkeskoler i Assens Kommune vedr. Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen med bilag Der er indkommet høringssvar fra skolebestyrelser ved 11

Læs mere

Politikerdebat og skolevalg gennemført med stor succes. Pt. arbejdes der på galla på både Absalon og Bjergmarken.

Politikerdebat og skolevalg gennemført med stor succes. Pt. arbejdes der på galla på både Absalon og Bjergmarken. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Dagsorden Skolebestyrelsen Holbæk By Skole Tidspunkt: Onsdag den 27. februar kl. 17.00 ca.19.15 Hvor: Absalon Deltagere: Afbud/fravær: Kristian, Michael, Nikoline Punkt

Læs mere

Opvækst- og Uddannelsesudvalget

Opvækst- og Uddannelsesudvalget Opvækst- og Uddannelsesudvalget Referat fra møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 17.00 i F6 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Jesper Henriksen (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Guri Bjerregaard (A)

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Referat fra ordinært møde 25. Oktober 2016 Tirsdag 25.10.2016 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Orientering om Danske Skoleelevers arbejde 2 Velfærd frem for mursten - antal skoledistrikter

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...

Læs mere

side 1 Åbent referat for Børn- og Skoleudvalgets møde den kl. 16:00 Langeskov Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Børn- og Skoleudvalgets møde den kl. 16:00 Langeskov Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Børn- og Skoleudvalgets møde den 07.01.2008 kl. 16:00 Langeskov Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 105. Sager og skrivelser til orientering.... 3 106. Kommissorium for

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Referat Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Mødested: Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017

1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017 1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017 Ansøger Kommunenavn: Assens Kommune Kontaktperson: Pædagogisk konsulent: Kirsten Thingholm, kithi@assens.dk 1. Beskrivelse af projekt (Kort beskrivelse

Læs mere

Fremtidig organisering af 10. klasse i Halsnæs Kommune

Fremtidig organisering af 10. klasse i Halsnæs Kommune Fremtidig organisering af 10. klasse i Halsnæs Kommune 1. Baggrund 2 2. Lovgivning 3 2.1 Frit skolevalg 3 3. Scenarier for organisering af 10. klasse i Halsnæs Kommune 4 3.1 Scenarie 1: 10. klasse organiseret

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 31 ONSDAG DEN 26. NOVEMBER 2008, KL. 15.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 26. november 2008 Side: 2 Fraværende: Ingen Tessa Gjødesen

Læs mere

Børne- og Skoleudvalg

Børne- og Skoleudvalg REFERAT Børne- og Skoleudvalg Møde nr.: Mødedato: 27. juni 2012 Fraværende: Mødetid: 17.00 Mødested: Mødelokale 1 Øvrige bemærkninger: Tommy Lund Christensen (Deltog ikke i mødet fra kl. 18.45) Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Bestyrelsesmøde. Dato: Klokken: Blad nr.: 6. Fraværende: Jacob. Punkt 1. ELEVRÅDET. Orientering.

Bestyrelsesmøde. Dato: Klokken: Blad nr.: 6. Fraværende: Jacob. Punkt 1. ELEVRÅDET. Orientering. Blad nr.: 6 Fraværende: Jacob. Punkt 1. ELEVRÅDET. Orientering. Elevrådet arbejder netop nu med kostumerum, legepatrulje, demokratikursus og plan for sal og multibane. Har søgt om penge til legepatruljekursus.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 19. januar 2017 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: 215 Medlemmer: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Jan R. Jakobsen, Louis

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende: Bemærkninger

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Referat Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Mødested: Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Deltagere:, Lars Poulsen, Peter Sebastian Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hanne Grangaard Fraværende: Torsten Sonne Petersen Bemærkninger:

Læs mere

Udvalget for Børn og Familie

Udvalget for Børn og Familie REFERAT Udvalget for Børn og Familie Mødedato: Tirsdag den 24-04-2007 Mødested: Halk Skole Hejsagervej 91, Halk Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:30 Afbud: Eva Roth Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen

1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Kommunale skolemål 15-11-2016 På en workshop den 7. november 2016 udarbejdede repræsentanter for Glostrup Skoles MED, skolebestyrelse og ledelse følgende kommunale skolemål med udgangspunkt i det 1. behandlede

Læs mere

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 3. 13/28798 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning og direktøren for By, Land og Kultur indstiller sagen til drøftelse og beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur-

Læs mere

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

Referat. 11. Godkendelse af dagsorden. 12. 12/9692 Projekt "Route 25" Indholdsfortegnelse:

Referat. 11. Godkendelse af dagsorden. 12. 12/9692 Projekt Route 25 Indholdsfortegnelse: Referat Ungekoordineringsgruppen Tid mandag den 10. september 2012 kl. 15:30 Sted Assens Rådhus, Mødelokale 3 Afbud fra Carsten Smedegaard. Søren Steen Andersen deltog fra kl. 16.00 under behandling af

Læs mere

Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2018-2021 SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 14:00 Mødet afsluttet: kl. 14:45 Mødested: Rådhuset, Lokale 329 Fraværende:

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Referat fra ordinært møde IT projektrum Tirsdag 25.04.2017 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen 2 Velfærd frem for mursten

Læs mere

Børn og uddannelsesudvalget

Børn og uddannelsesudvalget Udvalg: Måloverskrift: Børn og uddannelsesudvalget Understøttelse af børn og unges interesser og motivation for læring og uddannelse. Sammenhæng til vision 2018: Alle får en uddannelse Effektmål: Langt

Læs mere

Udvalg for Børn, Familie og Skole. Dagsorden

Udvalg for Børn, Familie og Skole. Dagsorden Forside Dagsorden Onsdag den 18. februar 2014 kl. 12:00 MIA s mødelokale indgang ved siden af Nota-Bene Medlemmer Poul Hansen (D) Uju Petersen (IA) Charlotte Pike (IA) Monica Dorph (S) Erling Madsen (A)

Læs mere

Børnepakken til finansielt at understøtte en længere implementering af den vedtagende Model 2, Bæredygtig struktur på dagtilbuds- og skoleområdet.

Børnepakken til finansielt at understøtte en længere implementering af den vedtagende Model 2, Bæredygtig struktur på dagtilbuds- og skoleområdet. Til: Esben Krægpøth Kopi til: - Fra: Margit Just 24. april 2017 Sags id: - Børnepakken - fordeling af budget Børnepakken til finansielt at understøtte en længere implementering af den vedtagende Model

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud

Læs mere

Holbæk By Skole Skolebestyrelsen

Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skole Skolebestyrelsen I forlængelse af mødet i bestyrelsen afholdes der fra kl. 19.00 20.30 på foranledning af Børn og Skoleudvalget et dialogmøde med forældre fra Holbæk By Dagtilbud og Skole.

Læs mere

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Referat tillægsdagsorden Beskæftigelsesudvalget 28.11.2012 kl. 15:15 Brovst Rådhus, Mødelokale 2 Jammerbugt Kommune Beskæftigelsesudvalget 28.11.2012 Punkter på tillægsdagsorden åbent møde: 72. UU Øst

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune, Børne- og skoleudvalgets møde den 21. november 2006

Vesthimmerlands Kommune, Børne- og skoleudvalgets møde den 21. november 2006 Vesthimmerlands Kommune, Børne- og skoleudvalgets møde den 21. november 2006 Indholdsfortegnelse 51. Drøftelse af visioner, strategi og udvikling i børne- og skoleudvalget 52. Dialogstruktur 53. Juniorklub

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 15-06-2015 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 15-06-2015 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 15-06-2015 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Mette Kristensen, Jakob Holm, Jan Ole Jakobsen, Inger-Marie Albertsen, Pia Dam, Karina Jørgensen,

Læs mere

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden /13296 Den kirkelige ligning / behandling af budget Orientering...

1. Godkendelse af dagsorden /13296 Den kirkelige ligning / behandling af budget Orientering... Referat Byrådet Tid Onsdag den 17. september 2014 - kl. 17:00 Sted Byrådssalen Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/13296 Den kirkelige ligning 2015...1 3. 14/8880

Læs mere

Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 13/25960 Straks-puljen...1 3. 14/6866 Ø-LAG...3

Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 13/25960 Straks-puljen...1 3. 14/6866 Ø-LAG...3 Referat Innovations- og Medborgerskabsudvalget Tid Mandag den 29. september 2014 - kl. 15:30 Sted Mødelokale 4 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 13/25960 Straks-puljen...1

Læs mere

Pkt. Tekst 3 Opfølgning på dialogmøde 6. februar Ø Opfølgning på dialogmøde 6. februar 2016

Pkt. Tekst 3 Opfølgning på dialogmøde 6. februar Ø Opfølgning på dialogmøde 6. februar 2016 Pkt. Tekst 3 Opfølgning på dialogmøde 6. februar 2016 00.30.02-Ø00-9-16 3. Opfølgning på dialogmøde 6. februar 2016 Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget følger op på dialogmødet med skolebestyrelser

Læs mere

Referat fra mødet i Børne- og Skoleudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Børne- og Skoleudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Børne- og Skoleudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 19. september 2018 Mødested: Kirstinebjergskolen, afd. Indre Ringvej Mødetidspunkt: Kl. 8:00-12:00 Medlemmer:

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 2 ONSDAG DEN 17. JANUAR 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 17. januar 2007 Side: 7 Fraværende: Ingen. Til behandling

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt. Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning

Læs mere

KAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter)

KAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter) Analyse til Budget 2020 20. august 2019 KAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter) Baggrund I forbindelse med processen for budget 2019 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en analyseplan

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Mødedato: Onsdag den Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale 1, Terndrup Rådhus. Møde slut: 16:15. Fraværende: REFERAT

REBILD KOMMUNE. Mødedato: Onsdag den Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale 1, Terndrup Rådhus. Møde slut: 16:15. Fraværende: REFERAT REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale 1, Terndrup Rådhus. Møde slut: 16:15 Fraværende: Ingen Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden 56 2. Godkendelse af kommunal redegørelse

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 8. januar 2014 kl. 16:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 13/30939 Overordnet introduktion til

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde God sagsbehandling... 2

Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde God sagsbehandling... 2 Referat Handicaprådet Tid Torsdag den 26. marts 2015 - kl. 15:30 Sted Møde udenfor rådhuset, Kompasét lokale 2 it, Niels Kjærbyes Vej 9, 5610 Assens. Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse

Læs mere

Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune

Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Dagsordenpunkt Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Sagsbehandler: Dr16610 Sags-ID: EMN-2015-01327 Resume Den 11 april 2016 er der tiltrådt en bred politisk aftale om den fremtidige

Læs mere

Uddannelsesparate unge Et helhedsorienteret projekt

Uddannelsesparate unge Et helhedsorienteret projekt Uddannelsesparate unge Et helhedsorienteret projekt November 2017 1 1.Baggrund Beskæftigelsesudvalget anbefalede på møde 1.november 2017 i forbindelse med behandling af punktet Budgetopfølgning pr. 30.

Læs mere

Referat Centerrådet for UU Sydfyn's møde Mandag den Kl. 16:00 Udvalgsværelse 4

Referat Centerrådet for UU Sydfyn's møde Mandag den Kl. 16:00 Udvalgsværelse 4 Referat Centerrådet for UU Sydfyn's møde Mandag den 25-06-2018 Kl. 16:00 Udvalgsværelse 4 Deltagere: Henrik Nielsen, Pia Dam, Jan Ole Jakobsen, Minna Henriksen Afbud: Tonny Gjersen, Carl Jørgen Heide Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Åben referat Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

Åben referat Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Åben referat Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. 18:30 Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende: Kim

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Mogens Mulle Johansen, Tanja Møllegaard Løvgren, Henrik Mott Frandsen. 1. Godkendelse af dagsorden...1

Mogens Mulle Johansen, Tanja Møllegaard Løvgren, Henrik Mott Frandsen. 1. Godkendelse af dagsorden...1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Torsdag den 12. juni 2014 Sted Mødelokale 2 Bemærkning Afbud Fællesmøde BUU/KFU Mogens Mulle Johansen, Tanja Møllegaard Løvgren, Henrik Mott Frandsen Fraværende

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016 Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Udtalelse fra SaSA baseret på mødet i Flemløse 8. marts 2010. ÅBENT BREV TIL ASSENS BYRÅD: Kopi til forvaltningen Kære byrådsmedlemmer I Assens kommune har vi et godt skolevæsen! Vores børn klarer sig

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 7. september 2017 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: 215 Medlemmer: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Jan R. Jakobsen, Louis

Læs mere