Elevfravær i folkeskolen 2010/2011. Resultater på de indberettede data

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevfravær i folkeskolen 2010/2011. Resultater på de indberettede data"

Transkript

1 Elevfravær i folkeskolen 2010/2011 Resultater på de indberettede data

2 Elevfravær i folkeskolen 2010/2011 Resultater på de indberettede data Forfatter: Jesper Lund/Lone Juul Hune UNI C UNI C,

3 Indhold Resumé Indledning Indberetningens indhold Indberetningens forløb Resultater Fravær på landsplan Årsvariationen i fraværet Fraværet opgjort på klassetrin Fravær efter elevens køn, herkomst og forældres uddannelsesbaggrund Fravær fordelt efter skolekarakteristika Fravær på kommuneniveau Fravær efter skolestørrelse Elevforløb med højt ulovligt fravær Højt ulovligt fravær nedbrudt på skolekarakteristika Højt ulovligt fravær fordelt på elev karakteristika Data og metoder Indberetningens forløb Datavalidering og fejlretning Metode ved beregningen af fravær i rapporten. Følsomhedsanalyse i forhold til alternative opgørelsesmetoder Dataindhold Indberetningssystemet Web service til modtagelse af data UNI C,

4

5 Resumé I skoleåret 2010/11 blev der indberettet elevfravær fra 89 % af alle landets folkeskoler og 69 % af landets kommunale specialskoler. Indberetningen bestod af månedsvise tal for elevers fravær af tre typer: Sygdom; fravær med skoleleders tilladelse og ulovligt fravær. Resultatet af de efterfølgende opgørelser viser blandt andet følgende: Folkeskoler På landsplan udgør det gennemsnitlige fravær godt 6 %, svarende til at en elev på årsbasis er dagsfraværende i 12 dage. Heraf er 3,7 % pga. sygdom, 1,5 % pga. fravær med tilladelse, og 0,9 % pga. ulovligt fravær. Det mediane fravær (2,5 %) er noget mindre end gennemsnittet, hvilket afspejler at mange elever har et lille fravær, mens få elever har et stort fravær. Sygefraværet er stærkt varierende over året, men med en væsentlig stigning omkring vintermånederne og kulminerende i januar måned. Det ulovlige fravær er tilsyneladende jævnt fordelt over året, hvorimod fravær med tilladelse viser en svag stigning i februar, samt omkring skoleårets slutning. Det ulovlige fravær ligger næsten konstant i klasse, hvorefter det stiger til et maksimum på gennemsnitlig 2,4 % i 10. klasse. Omkring halvdelen af alle 10. klasses elever har haft ulovligt fravær. Især det ulovlige fravær varierer med forældrenes uddannelse. Blandt elever hvis forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, har 30 % af eleverne et højt ulovligt fravær (defineret som >1% ulovligt fravær). Mens det kun er tilfældet for 13 % af eleverne, hvis forældre har en længerevarende uddannelse. Når eleverne fordeles efter herkomst, er der blandt elever af dansk herkomst 16 % af eleverne, der har et højt ulovligt fravær, mens det for indvandrere og efterkommere gælder for henholdsvis 29 og 33 %. Fraværet er ikke forskelligt for elever af forskelligt køn. Skolekarakteristika, som fx skolens størrelse, har kun lille relation til fraværet. Dog ser det ud til, hvis vi ser på skolens regionale beliggenhed, at de jyske skoler har et lidt mindre fravær end de sjællandske skoler. Kommunale specialskoler På landsplan udgør det gennemsnitlige fravær 9,5 %, svarende til ca. 19 dages fravær på årsbasis. Heraf er 3,7 % pga. sygdom, 1,5 % pga. fravær med tilladelse, og 0,9 % pga. ulovligt fravær. Det mediane fravær er som for folkeskolerne på 2,5 %. UNI C,

6 Resumé Variationen af fraværet over året samt over klassetrin viser samme tendenser, som på folkeskoleområdet. Også her varierer det ulovlige fravær med forældrebaggrund. Blandt elever hvis forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, har 32 % af eleverne et højt ulovligt fravær (defineret som >1% ulovligt fravær). Mens det samme er tilfældet for 22 % af eleverne, hvis forældre har en længerevarende uddannelse. 6 UNI C,

7 1.1 Indberetningens indhold 1 Indledning På opdrag af UVMs Uddannelsesstyrelse, har UNI C i sommer/efterår 2011 gennemført en indsamling af data fra landets kommunale folkeskoler og specialskoler af elevernes fravær i skoleåret 2010/2011. Indsamlingen er iværksat på baggrund af ændring af fraværsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 773 af 25. juni 2010 om ændring af bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen. I bekendtgørelsen er det fastsat, at elevfravær skal registreres elektronisk i de elevadministrative systemer. 1.1 Indberetningens indhold Skolerne indberettede oplysninger på CPR niveau om elevens dagsfravær i hele 2011 eller i den del af skoleåret, hvor eleven var aktiv på skolen, opdelt i tre kategorier: Fravær på grund af sygdom Ekstraordinært fravær med skolelederens tilladelse (herefter betegnet Fravær med tilladelse ) Ulovligt fravær I forbindelse med indberetningen har alle skoler skullet beskrive, hvilken definition af dagsfravær, de har lagt til grund for registreringerne. Det er derfor vigtigt at understrege, at de indberettede tal ikke dækker al fravær, hvis fx dette blot har været den første time eller lignende delfravær, som skolelederen ikke har defineret og registreret som dagsfravær. Tallene for dagsfravær blev, jf. indberetningskravene, indberettet i summeret form som antal dage per måned i skoleåret. Udover ovennævnte tal for dagsfravær, indberettede skolerne også, hvor mange dage eleven var aktiv på skolen i hver måned, dvs. dage, hvor eleven var indskrevet på skolen. Derved kunne det sikres, at beregningen af elevernes fraværsprocenter fik den rigtige base, som jo kan afvige fra det normale antal skoledage på en måned, i de tilfælde hvor eleven fx er startet på en ny skole midt i en måned eller lign. I bilag 1 beskrives indholdet af de data, som er blevet indsamlet. 1.2 Indberetningens forløb Alle landets folkeskoler (inkl. kommunale specialskoler) fik primo juni 2011 henvendelse om at foretage indberetning inden udgangen af måneden. Medio august rykkede UNI C for manglende svar, og indberetningssystemet var åbent indtil medio oktober, hvor UNI C,

8 1 Indledning skoler havde indberettet. Nedenfor ses indberetningsfrekvensen fordelt på skoletyper. Tabel 1 1 Udsendelses og svarstatistik på skoleniveau Skoletype Antal i skoler i alt Antal skoler med indkomne data Deltagelsesprocent Folkeskoler ,0 % Kommunale specialskoler ,5 % I alt ,2 % Der var 215 skoler, som af forskellige årsager ikke indleverede data. Ministeriet følger op med yderligere oplysning om kravene om indberetning på disse skoler. På kommunalt niveau, var der én kommune 1, som ikke leverede oplysninger fra mindst en folkeskole. Kommunen havde ikke registreret data på personniveau. For specialskolerne mangler der data fra 11 ud af de 61 kommuner, som har sådanne skoler. Udover de i Tabel 1 1 viste skoler, indkom der også fraværsdata fra 16 ungdomsskoler samt 1 dagbehandlingshjem, som ikke var omfattet af indberetningen. Data for disse skoler er ikke medtaget i den efterfølgende resultatgennemgang. Deltagelsesprocenten må på trods af manglende oplysninger fra nogle skoler siges at give et tilstrækkeligt repræsentativt billede af fraværets omfang på landsplan især hvad angår elever på almindelige folkeskoler. Tallene fra kommunale specialskoler skal derimod tolkes med en vis forsigtighed. I afsnit 3 diskuteres elementer af dataindsamlingen og overvejelser over datakvaliteten, beregningsmetoder m.v. lidt nøjere. 1 Gentofte kommune, som ikke på nogen skoler havde registreret data på elevniveau. 8 UNI C,

9 1.2 Indberetningens forløb 2 Resultater Undersøgelsesenheden i denne indsamling er et elevforløb på en given skole. For langt de fleste elever er der kun ét forløb, som dækker hele skoleåret på én skole. En mindre andel elever har imidlertid enten gået på flere kommunale skoler i året, eller har gået på en eller flere folkeskoler i kun en del af skoleåret. Tabel 2 1 nedenfor viser antallet af elever og elevforløb i de (fejlrettede, jf. afsnit 3) indberettede data. Tabel 2 1 Antal elevforløb Antal CPR elever Procent ,4 % ,5 % ,1 % ,0 % I alt CPR elever % I alt Elev forløb Indberetningen omfatter således i alt CPR elever, hvor kun godt 2,5 % heraf har haft to eller flere forløb på forskellige skoler. For så vidt angår længden af elevforløbene i Tabel 2 1, så omfatter 90 % af de indberettede elevforløb et helt eller næsten et helt skoleår (ca. 200 dage). Under 5 % af forløbene omfatter under et halvt skoleår. I de efterfølgende beregninger er resultaterne opgjort ved, at fraværsprocenter beregnes for hvert elevforløb og derefter opgøres efter klassetrin, skoletype og andre relevante baggrundsparametre. Dette sker ved nøgletal som gennemsnit, median, spedning osv. I og med at forløbene ikke er lige lange, men tæller lige meget i summeringen, og ved at samme person i nogle tilfælde optræder flere gange, kan der ligge en potentiel bias. Følsomhedsberegninger, jf. afsnit 3, viser dog, at der næsten ingen forskel er på hovedtallene i forhold til en model, hvor forløbenes længde indgår i beregningen ved vægtning. Endvidere er der store statistiske fordele ved at opgøre resultaterne på den måde, de er gjort her 2. 2 Metoden giver mulighed for at rapportere andet end blot det gennemsnitlige fravær, fx spredningen af elevernes fravær på landsplan eller indenfor de forskellige relevante grupperinger. Samtidig kan hvert forløb henføres entydigt til en bestemt skole. Se afsnit 3 for en sammenligning af hovedtallene i de to opgørelsesmetoder. UNI C,

10 2 Resultater For hvert elevforløb er der således beregnet tre fraværsprocenter, en for hver af de tre typer dagsfravær listet i afsnit 1, samt et samlet fravær som er summen heraf. Fraværet er opgjort i forskellige perioder (månedsvis, halvårligt) samt over hele skoleåret, beregnet som antal af dage med dagsfravær i procent af antal dage eleven har været aktiv på skolen i den pågældende periode. Elevforløb, som ikke strækker sig over et givent halvår eller måned, indgår ikke i den pågældende opgørelse. Fraværsprocenter for elevforløbene er herefter summeret på hhv. landsplan og på forskellige relevante elevgrupper defineret ved grupper af skoler og klassetrin m.v. Der vises typisk de gennemsnitlige fraværsprocenter, men også anden summarisk statistik er vist, fx median og percentilværdier, for at give et indtryk af fordelingen af fraværsprocenterne indenfor den pågældende elevgruppe. 2.1 Fravær på landsplan Tabel 2 2 viser nøgletal for det samlede dagsfravær på landsplan i hele skoleåret. På landsplan udgør det gennemsnitlige fravær pga. hhv. sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær hhv. 3,7 %, 1,5 % og 0,9 %. For de fleste elever i materialet har et fuldt skoleår omfattet tæt på 200 skoledage, hvorfor én procents fravær altså svarer til to skoledage. De nævnte gennemsnitsprocenter svarer således for en helårselev til knap 8 dages sygefravær, 3 dages lovligt fravær samt knap 2 dages ulovligt fravær. Den samlede gennemsnitlige fraværsprocent af alle tre typer er således for folkeskolerne godt 6% (summen af de tre fraværsprocenter), svarende til at en elev på årsbasis er dagsfraværende af en af de tre årsager i 12 dage. For de kommunale specialskoler er det tilsvarende tal 9,5 % fravær hvilket, som Tabel 2 2 viser, primært skyldes et højere dagsfravær med tilladelse for specialskoleelever i forhold til almindelige folkeskoleelever. Det mediane 3 fravær er noget lavere end gennemsnittene, hvilket afspejler, at mange elever har et meget lille fravær, og et mindre antal elever til gengæld har et meget stort fravær. Således har halvdelen af eleverne på landsplan slet ikke noget ulovligt fravær, og 90 procent af eleverne har op til 2,5 % ulovligt fravær, jf. kolonnen 90 % percentil i Tabel Den fraværsprocent, som halvdelen af elevforløbene i den pågældende gruppe ligger over hhv. under. 10 UNI C,

11 2.1 Fravær på landsplan Tabel 2 2 Folkeskoler Kommunale specialskoler Alle skoler Nøgletal for dagsfraværsprocenter (tre typer), på landsplan fordelt efter skoletype. Gennem snit Median 75 % percentil 90 % percentil Antal elevforløb Fravær pga sygdom 3,7 2,5 5,0 8, Fravær med tilladelse 1,5,5 2,2 4, ,0 Ulovligt fravær,9,0,5 2, ,0 Fravær pga sygdom 4,5 2,5 5,5 10,5 7925,0 Fravær med tilladelse 3,4 2,0 4,4 8,0 7925,0 Ulovligt fravær 1,7,5 1,5 3,5 7925,0 Fravær pga sygdom 3,7 2,5 5,0 8, ,0 Fravær med tilladelse 1,5,5 2,4 4, ,0 Ulovligt fravær,9,0,5 2, ,0 Alternativt til nøgletallene i Tabel 2 2, kan fraværsprocenterne i stedet grupperes i kategorier og hyppighederne af hver kategori tabelleres. Dette er vist i Tabel 2 3 for eleverne på landsplan, opdelt på skoletype. Tabel 2 3 viser, at kun få elever (14 %) ikke haft fravær pga. sygdom, medens hhv. 39 % og 65 % slet ikke har været fraværende pga. tilladt eller ulovligt fravær. Kun en ret lille andel af folkeskoleeleverne (12 %) har haft 2 % eller højere ulovligt fravær, svarende til ca. 4 dage eller mere på et helt skoleår. På specialskolerne er andelen af elever med et tilsvarende ulovligt fravær lidt større (17 %). UNI C,

12 2 Resultater Tabel 2 3 Dagsfraværsprocenter (tre typer), fordelt på intervaller, på landsplan fordelt efter skoletype. Folkeskoler Kommunale specialskoler Alle skoler Antal elevforløb Antal elev Antal elev Procent forløb Procent forløb Procent Ingen ,7 % ,1 % ,8 % Fravær pga. sygdom, procent 0, ,3 % 517 6,5 % ,3 % 0, ,6 % 596 7,5 % ,6 % ,0 % ,4 % ,0 % ,4 % ,5 % ,4 % I alt ,0 % ,0 % ,0 % Ingen ,9 % ,9 % ,6 % Fravær med tilladelse procent Ulovligt fravær, procent 0, ,6 % 745 9,4 % ,5 % 0, ,4 % 747 9,4 % ,4 % ,6 % ,8 % ,6 % ,6 % ,4 % ,9 % I alt ,0 % ,0 % ,0 % Ingen ,8 % ,3 % ,6 % 0, ,7 % ,8 % ,8 % 0, ,5 % ,4 % ,6 % ,4 % ,4 % ,5 % ,5 % ,1 % ,6 % I alt ,0 % ,0 % ,0 % Årsvariationen i fraværet Fraværet varierer lidt over året. Figur 2 1 viser de tre fraværsprocenter gennemsnitligt månedsvis over skoleåret for samtlige elevforløb. Det ulovlige fravær er tilsyneladende ret jævnt fordelt over året, hvorimod fravær med tilladelse viser en svag stigning i februar, formentlig som følge af fravær til vinterferie uden for skolens ferie. Tilsvarende stiger det en smule omkring skoleårets afslutning. Sygefraværet er derimod stærkt varierende, med en væsentlig stigning omkring vintermånederne, kulminerende med et gennemsnitligt sygefravær på 6,6 % i januar måned eller lidt over 1 dag af januars typiske 21 skoledage i Knap 9 % af eleverne på landsplan har været syge i en hel skoleuge eller mere i januar UNI C,

13 2.1 Fravær på landsplan Figur 2 1 Gennemsnitlige fraværsprocenter på landsplan opgjort efter måned i skoleåret. Folkeskoler og kommunale specialskoler under ét. Gennemsnitlige Fraværsprocenter Fravær pga. sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Fraværet opgjort på klassetrin Figur 2 2 og Figur 2 3 viser de gennemsnitlige fraværsprocenter for elevforløb på hvert klassetrin for hhv. folkeskoler og specialskoler. På folkeskolerne er fraværet med tilladelse i gennemsnit ret ens for elever på forskellige klassetrin. Sygefraværet udviser ligeledes begrænset variation, bortset fra 8. klassetrin, som har et gennemsnitligt fravær på 4,4 %, hvilket er omkring et pct. point højere end de lavere klassetrin og omkring 0,5 pct. point højere end sygefraværet i 7. og 9. kl. UNI C,

14 2 Resultater Figur 2 2 Gennemsnitlige fraværsprocenter for elever på folkeskoler, opgjort efter klassetrin. Fravær pga. sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Klassetrin Figur 2 3 Gennemsnitlige fraværsprocenter for elever på kommunale specialskoler opgjort efter klassetrin Fravær pga. sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær 4 Bemærk dog, jf. afsnit 3.3, at for 8., 9. og 10. kl. i folkeskolerne bliver gennemsnittet trukket ekstra op af en række ret korte elevforløb med meget højt fravær. Hvis fraværsprocenterne væg Gennemsnitlige Fraværsprocenter Gennemsnitlige Fraværsprocenter 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Klassetrin Det ulovlige fravær er for alm. folkeskoleelever ret konstant for kl., hvorefter det stiger til et maksimum på gennemsnitligt 2,4 % i 10. kl. eller knap 5 dage på årsplan. Omkring halvdelen af alle 10. kl. folkeskole elever har haft ulovligt fravær, og en fjerdedel har haft et ulovligt fravær på 2 % eller mere. Elever i 9. kl. har det næsthøjeste gennemsnitlige ulovlige fravær på 1,5 % UNI C,

15 2.1 Fravær på landsplan Det gennemsnitlige ulovlige fravær i de små klasser på ca. 0,7 % er ligesom det samlede fravær meget skævt fordelt, idet omkring 2/3 af eleverne slet ikke har haft et sådant fravær. Knap 10 % af eleverne i kl. har haft mere end 2 % ulovligt fravær, svarende til 4+ dages ulovligt fravær på et skoleår. På de kommunale specialskoler, jf. Figur 2 3, ses delvist den samme tendens som beskrevet for folkeskolerne, dvs. med stigende fravær for højere klassetrin, navnlig for det ulovlige fravær, hvor det dog er på 9. kl. trin, og ikke 10., at fraværet i gennemsnit er højest Fravær efter elevens køn, herkomst og forældres uddannelsesbaggrund I dette afsnit vises fraværsstatikken nedbrudt på personlige karakteristika for eleven. Der er her valgt at fokusere på elevens køn, herkomst og elevens forældres uddannelsesmæssige baggrund. Disse tre baggrundsvariable er valgt, fordi de i modeller, som undersøger fx FSA, 9. kl. karakterernes korrelation med socioøkonomiske forhold typisk er de bedste forklarende variable. Figur 2 4 nedenfor viser det gennemsnitlige fravær fordelt efter elevens køn for elever i almindelige folkeskoler. Figuren viser minimale forskelle på maksimalt 0,2 pct. point mellem fraværsprocenterne for de to køn. For elever på specialskoler (ikke vist i figur) ses en svag tendens til, at det gennemsnitlige sygefravær er højere for piger (5,1 % ) end for drenge (4,2 %). De øvrige fraværstyper viser her ligeledes meget små forskelle mellem kønnene. Figur 2 4 Gennemsnitlige fraværsprocenter fordelt efter elevens køn kun elever i alm. folkeskoler. Fravær pga. sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær 4,0 3,8 3,6 3,0 Gennemsnitlige fraværsprocenter 2,0 1,0 1,5 1,5,9,9 0,0 K Elevens køn M tes med elevforløbets andel af et helt skoleår, fås lidt lavere gennemsnitlige fraværsprocenter, hhv.1,27; 1,33 og 2,1 for 8., 9. og 10. kl. Det ændrer dog ikke på, at elever i udskolingen har klart det højeste gennemsnitlige ulovlige fravær. UNI C,

16 2 Resultater Figur 2 5 viser fraværet fordelt efter elevens herkomst i almindelige folkeskoler. Figuren viser ingen forskelle mht. fravær pga. sygdom eller fravær med tilladelse. Der er derimod en forskel på mindst et pct. point, når det gælder det ulovlige fravær. Her er elever med dansk herkomst gennemsnitlige fravær på 0,8 %, mens det er mere end dobbelt så stort for indvandrere/efterkommere. Figur 2 5 Gennemsnitlige fraværsprocenter fordelt efter herkomst alm. folkeskoler. Fravær pga. sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær 4,0 3,7 3,7 3,7 3,0 Gennemsnitlige fraværsprocenter 2,0 1,5 1,7 1,8 1,7 1,9 1,0 0,8 0,0 Dansk herkomst Indvandrere Efterkommere Herkomst Nedenfor ses fraværet fordelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Figur 2 6 Gennemsnitlige fraværsprocenter fordelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse alm. folkeskoler. Fravær pga. sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær 5,0 Gennemsnitlige fraværsprocenter 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 16 UNI C,

17 2.2 Fravær fordelt efter skolekarakteristika Både fravær pga. sygdom og ulovligt fravær ser ud til at variere med forældrenes uddannelsesniveau. En elev hvis forældres højeste fuldførte uddannelse er grundskolen har i gennemsnit ca. 10 dages fravær pga. sygdom og 4 dages ulovligt fravær på årsbasis. I kontrast hertil ses, at en elev hvis forældre har en lang videregående uddannelse har ca. 6 dages sygefravær og 1 dags ulovligt fravær. Fravær med tilladelse ser derimod ud til at være ret ens for alle grupper i Figur 2 6. Tendensen er lidt den samme for de kommunale specialskoler, dog er forskellene ikke så markante. 2.2 Fravær fordelt efter skolekarakteristika Udover opdelingen på skoletype i folkeskoler og kommunale specialskoler, kan elevfraværet opdeles yderligere efter diverse skolekarakteristika, herunder skolestørrelse, geografisk beliggenhed og diverse andre parametre. Dette er vist i de følgende figurer, dog kun for elevforløb på almindelige folkeskoler. Figur 2 7 Gennemsnitlige fraværsprocenter for elever fordelt efter skolens regionale beliggenhed. Kun alm. folkeskoler Fravær pga sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær Gennemsnitlige fraværsprocenter 5,0 4,0 3,0 2,0 4,2 4,0 1,6 1,7 1,3 1,2 3,5 3,2 1,3 1,3 3,7 1,5 1,0,7,7,7 0,0 Region Sjælland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Skolens beliggenhed (region) Region Nordjylland Figur 2 7 viser de gennemsnitlige fraværsprocenter fordelt efter folkeskolens regionale beliggenhed. Der er ikke de store forskelle, om end der er et noget lavere sygefravær i Jylland end på Sjælland og også et lidt lavere ulovligt fravær. Ser man i stedet på percentilværdierne (fx median eller 75 % percentil, ikke vist i figur) er mønsteret stort set det samme, så der er ikke blot tale om, at nogle få elever med meget stort fravær trækker gennemsnittene op på Sjælland, men derimod en mere generel, men lille, niveauforskel. Forskellig registreringspraksis kan være en forklaring på de forskelle som ses, om end regionerne jo ikke udgør nogen sammenhængende administrativ enhed for dets folkeskoler. UNI C,

18 2 Resultater I Figur 2 8 er fraværsgennemsnit vist i en alternativ geografisk opdeling, som dels afspejler landsdele og dels land/by. Figur 2 8 Gennemsnitlige fraværsprocenter for elever fordelt efter skolens kommunale beliggenhed (klynger). Kun alm. folkeskoler Fravær pga sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær København/ Frederiksb. kommuner Skolens beliggenhed Øvrige Sjælland Bornholm Odense kommune Øvrige Fyn Århus kommune Ålborg kommune Øvrige Jylland 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 Gennemsnitlige fraværsprocenter Udover Bornholm, hvor der er registreret et højt gennemsnitligt syge og tilladt fravær, er der ikke store udsving over de viste geografiske enheder 5. Det ulovlige fravær er gennemsnitligt højest i København og Frederiksberg kommuner efterfulgt af det resterende Sjælland, hvilket også harmonerer med observationerne på Figur 2 7. Det laveste ulovlige fravær ses i jyske kommuner udenfor Århus og Aalborg Fravær på kommuneniveau På kommunalt niveau er der derimod grund til at være forsigtig med fortolkningen af forskelle. Her kan forskellig definition af dagsfravær have givet systematiske forskelle afhængig af, hvordan den enkelte kommune har grebet fraværsregistreringen an. Derfor skal tallene i Tabel 2 4 tolkes med varsomhed. Her vises kommunernes tal for fravær, hvor kommunerne er sorteret efter højst gennemsnitlig fraværsprocent for ulovligt fravær. Som det ses, varierer de gennemsnitlige fraværsprocenter for ulovligt fravær fra 2,3 % i Lolland kommune til 0,3 % for elever på almindelige folkeskoler i Dragør kommune. Både sygefravær og fravær med tilladelse har med nogle enkelte undtagelser noget mindre variation over kommunerne. 5 Kategorierne i denne figur er defineret på baggrund af grupperinger af skolens kommunale tilhørsforhold. 18 UNI C,

19 2.2 Fravær fordelt efter skolekarakteristika Tabel 2 4 Gennemsnitlige fraværsprocenter for elever på folkeskoler fordelt efter skolens kommunetilhør. Kun almindelige folkeskoler. Fravær pga. sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær Gennem Gennem Gennem Snit Antal elever snit Antal elever snit Antal elever Lolland Kommune 4, , , Vordingborg Kommune 4, , , Høje Taastrup Kommune 3, , , Albertslund Kommune 3, , , Ishøj Kommune 4, , , Helsingør Kommune 3, , , Faxe Kommune 4, , , Københavns Kommune 3, , , Brøndby Kommune 4, , , Kalundborg Kommune 4, , , Rødovre Kommune 3, , , Slagelse Kommune 4, , , Halsnæs Kommune 4, , , Sorø Kommune 4, , , Ringsted Kommune 4, , , Odsherred Kommune 4, , , Køge Kommune 3, , , Holbæk Kommune 4, , , Greve Kommune 4, , , Frederikssund Kommune 3, , , Gladsaxe Kommune 3, , , Tårnby Kommune 4, , , Guldborgsund Kommune 3, , , Hvidovre Kommune 4, , , Bornholms Regionskommune 5, , , Furesø Kommune 4, , , Frederiksberg Kommune 3, , , Aarhus Kommune 3, , , Ballerup Kommune 3, , , Næstved Kommune 4, , , Norddjurs Kommune 3, , , UNI C,

20 2 Resultater Glostrup Kommune 4, , , Vallensbæk Kommune 3, , , Nyborg Kommune 4, ,4 2786, Stevns Kommune 4, ,4 2328, Assens Kommune 3, ,3 4701, Esbjerg Kommune 4, , , Samsø Kommune 4, ,5 298,9 298 Aalborg Kommune 3, , , Gribskov Kommune 4, ,2 3936, Odder Kommune 3, ,4 1566, Horsens Kommune 3, ,4 8359, Roskilde Kommune 3, ,6 9773, Vejle Kommune 3, , , Solrød Kommune 4, ,8 2774, Hjørring Kommune 3, ,4 7340, Frederikshavn Kommune 3, ,8 6503, Randers Kommune 3, ,3 9926, Lejre Kommune 4, ,5 3373, Odense Kommune 3, , , Fredericia Kommune 3, ,1 5701, Vejen Kommune 3, ,3 5022, Sønderborg Kommune 3, ,3 8554, Tønder Kommune 3, ,1 3929, Vesthimmerlands Kommune 3, ,7 4111, Læsø Kommune 3, ,2 200,7 200 Syddjurs Kommune 3, ,5 4730, Mariagerfjord Kommune 3, ,6 5043, Faaborg Midtfyn Kommune 3, ,4 3726, Hillerød Kommune 4, ,5 4111, Herlev Kommune 3, ,2 2209, Jammerbugt Kommune 3, ,3 4565, Viborg Kommune 3, , , Hedensted Kommune 3, ,5 6245, Haderslev Kommune 3, ,2 5665, Morsø Kommune 3, ,2 1707, Thisted Kommune 3, ,4 4005, Fanø Kommune 3, ,9 351,6 351 Fredensborg Kommune 4, ,5 3716, UNI C,

21 2.2 Fravær fordelt efter skolekarakteristika Rebild Kommune 3, ,2 4327, Skive Kommune 3,0 5817,9 5817, Rudersdal Kommune 3, ,6 7204, Varde Kommune 3, ,3 6354, Middelfart Kommune 3, ,4 4254, Lyngby Taarbæk Kommune 3, ,7 4830, Ringkøbing Skjern Kommune 3, ,2 6133, Svendborg Kommune 3, ,5 4685, Kolding Kommune 3, ,2 8909, Egedal Kommune 4, ,8 6261, Struer Kommune 3, ,2 2750, Kerteminde Kommune 4, ,4 2376, Silkeborg Kommune 3, ,3 8924, Langeland Kommune 5,0 70 2,6 70,5 70 Billund Kommune 3, ,2 3403, Aabenraa Kommune 3, ,1 6837, Ikast Brande Kommune 2, ,2 4898, Ærø Kommune 3, ,1 425,5 425 Hørsholm Kommune 3, ,4 2794, Allerød Kommune 3, ,3 3791, Favrskov Kommune 3, ,2 6487, Lemvig Kommune 2, ,4 2585, Herning Kommune 2, , , Nordfyns Kommune 3, ,1 2923, Brønderslev Kommune 3, ,3 4542, Holstebro Kommune 3, ,3 6272, Skanderborg Kommune 2, ,0 5631, Dragør Kommune 4, ,8 1795, Christiansø Gentofte Kommune I alt 3, , , Fravær efter skolestørrelse Figur 2 9 viser de gennemsnitlige fraværsprocenter for elever tilknyttet skoler med forskellig størrelse målt på antal elever. Forskellene er ikke store, men der er lidt højere gennemsnitligt syge og ulovligt fravær på skoler af midterstørrelsen. De to skolestørrelser dækker imidlertid over 75 % af elevforløbene, og forskellene kan sagtens være pro UNI C,

22 2 Resultater xyer for andre forskelle, fx i elevgrundlaget på, eller den geografiske beliggenhed af, skoler med forskellig størrelse. Fravær med tilladelse er stort set identisk fordelt over skolestørrelser. Figur 2 9 Gennemsnitlige fraværsprocenter for elever fordelt efter skolens størrelse (antal elever per sep. 2010). Kun alm. folkeskoler Fravær pga sygdom Fravær med tilladelse Ulovligt fravær 4,0 3,8 3,7 3,7 3,3 3,0 Gennemsnitlige fraværsprocenter 2,0 1,4 1,5 1,5 1,5 1,0,8 1,0 1,0,8 0,0 under Skolesstørrelse (elevtal) 2.3 Elevforløb med højt ulovligt fravær Som det ses i de foregående afsnit er fraværsprocenterne for det ulovlige fravær meget skævt fordelt omkring de viste gennemsnit. Som Tabel 2 3 viste, har to tredjedele af eleverne i folkeskolen slet ikke haft noget ulovligt fravær (ca. halvdelen i specialskolerne). Det er derfor af særlig interesse, at se på den ret lille gruppe af elever, som har et i sammenhængen højt ulovligt fravær. Der er derfor lavet en række analyser, hvor de to sidste grupper i Tabel 2 3, dvs. elever med over 1 procent ulovligt fravær, er slået sammen og sammenlignet med de resterende grupper, som har under 1 procent ulovligt fravær (eller slet ingen). Gruppen af elever med højt ulovligt fravær udgør som her defineret 6,4 % + 11,5 % = 17,9 % af samtlige indberettede elevforløb for folkeskoler og 27,5 % for specialskolerne. Grupperne er (for de to skoletyper separat) sammenlignet på alle de elev og skoleparametre, som er vist ovenfor, i et forsøg på at identificere, om gruppen af elever med højt ulovligt fravær primært er associeret til en eller flere af disse grupperinger. I det følgende gennemgås resultaterne heraf, kort, idet analysen ikke har vist store forskelle, opdelt på hhv. skolebaserede grupper og elevrelaterede grupper. Analyserne er blevet lavet for alle klassetrin under et, men der er også set på, om der er specifikke mønstre indenfor. 22 UNI C,

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere