K O M M U N E P L A N

Transkript

1 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til kommuneplantillæg for udvidelse af Aalborg Lufthavn Byrådet godkendte den 28. januar 2013 forslag til kommuenplantillæg med, miljøvurdering og habitatkonsekvensvurdering for udvidelse af Aalborg Lufthavn. I perioden 6. februar - 3. april 2013 Planforslag Lokalplan Miljørapport - VVM og MV Bilag til Miljørapport - VVM og MV er planforslaget fremlagt til offentlig høring. Planen består af: - Redegørelse for tillæg Retningslinie Butikker ved trafikanlæg og lignende - Retningslinie 13.6 Aalborg Lufthavn - Bydelsbeskrivelse Lindholm - Kommuneplanramme 2.4.O2 Aalborg Lufthavn - Kommuneplanramme 2.4.H2 Hangarområdet - Kommuneplanramme 2.4.H3 Lervej Sammen med kommuneplantillægget offentliggøres et forslag til lokalplan , Aalborg Lufthavn med Redegørelse for bæredygtighed. Landingsbane - Aalborg Lufthavn. Ankomstterminal - Aalborg Lufthavn. Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Fordebatten I perioden fra den 9. maj 2012 til den 6. juni 2012 var det muligt i forbindelse med en fordebat på planlægningsprocessen, at komme med bemærkninger til det videre planlægningsarbejde med en udvidelse af Aalborg Lufthavn. Kommunen modtog i debatfasen bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening. Henvendelsen er indgået i vurderingen af erstatningsareal i forbindelse med n. Kommuneplantillægget er baseret på analyser I forbindelse med kommuneplantillæg er der udarbejdet en Miljørapport - VVM og MV. Rapporten indeholder en (Vurdering af virkninger på Miljøet), miljøvurdering (efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer) samt en Natura 2000 konsekvensvurdering. Det hele er samlet i en og samme rapport. Klik her for at se den samlede rapport og bilag tryk her. Side 1 af

2 Klik her, hvis du ønsker at læse mere om, hvad en og en Miljøvurdering er. Indsigelsesfrist mv. Hvis du har synspunkter eller bemærkninger, kan du skrive/maile til Teknik- og Miljøforvaltningen senest den 3. april Supplerende spørgsmål kan rettes til Lars Funch Teglgaard, Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Side 2 af

3 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har godkendt et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 3 af

4 ejendomme, der er omfattet af tillægget. Om miljøvurdering (MV) Planforslag, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en miljøvurdering af planen i form af en miljørapport (MV). Det fremgår af Miljøvurderingsloven (LBK nr af om Miljøvurdering af planer og programmer). Om vurdering af virkning på miljøet (VVM) Forud for etablering af visse enkeltanlæg, som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der vedtages et kommuneplantillæg med en, dvs. en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM). Dette fremgår af planlovens 11 g (LBK nr af om planlægning) med senere ændringer og VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om Vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet). Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har godkendt kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt Side 4 af

5 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse for tillæg for Aalborg Lufhavn med VVM, MV og habitatkonsekvensvurdering Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Retningslinie 13.6 Aalborg Lufthavn Kommuneplantillægget vedrører ændringer af retningslinie 13.6 vedr. Aalborg Lufthavn. Ændringerne af retningslinien er foretaget som følge af kravet om VVM-pligt for udvidelsen af Aalborg Lufthavn. Ændringen vedrører en udvidelse af kapaciteten på Aalborg Lufthavn, herunder en forbedring af faciliteterne i lufthavnen. Det gælder såvel teminalbygning, standpladser, parkeringsfaciliteter, hangar(er) og flyværksted(er). Desuden er støjkonsekvenszonen omkring lufthavnen og flyvestationen ændret, som følge af, at der er lavet nye støjberegninger i forbindelse med n (Miljørapport - VVM og MV). Af den eksisterende retningslinie 13.6, fremgår desuden, at af hensyn til flyvesikkerheden, bør alle ansøgninger om anlæg af kunstige søer inden for en zone på 10 km fra tærsklen af start- og landingsbanerne på flyvestation Aalborg fremsendes til høring hos Statens luftfartsvæsen. Dette forhold fastholdes, med redaktionelle rettelser, herunder at ansøgninger sendes til høring hos Forsvarets Bygnings- og etablisementstjeneste, inden tilladelse gives. Retningslinie Butikker ved trafikanlæg og lignende Kommuneplantillægget skal desuden sikre, at der er overensstemmelse mellem de ønskede udvidelser og kommuneplanens bestemmelser vedrørende butikker. Af kommuneplanens retningslinie Butikker ved trafikanlæg og lignende, fremgår bl.a. at der i tilknytning til lufthavne, kan etableres butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. Butikkerne skal underordnes områdets primære servicefunktion, og den maksimale butiksstørrelse pr. butik må være 250 m 2. Side 5 af

6 Lufthavnen ønsker at indrette et Tax Free butiksområde som et samlet indkøbsareal på ca. 600 m 2 med fælles betalingskasse. Herfra bliver der salg af produkter, som typisk efterspørges i en lufthavn (vin, spiritus, cigaretter, parfume, bøger, blade etc.). Da der ikke sker en opdeling af salgsarealet i mindre butikker på max 250 m 2, er det i strid med kommuneplanens retningslinie Der er derfor lavet en tilføjelse til retningslinien, som gælder specielt for butiksområdet i lufthavnsterminalen. Retningslinien udelukker ikke, at der i lufthavnen også kan etableres selvstændige butikker på max. 250 m 2. Bydelsbeskrivelse og kommuneplanrammer Den ønskede udvidelse af lufthavnsområdet berører kommuneplanens rammeområder 2.4.O2, 2.4.H2 og 2.4.H3. Udvidelsen er første etape i en større helhedsplan for erhvervsområdet ved lufthavnen. Helhedsplanen er indarbejdet i bydelsbeskrivelsen for Lindholm. De berørte rammeområder er udvidet som vist på nedenstående kort. Gældende og nye udvidede kommuneplanrammer for lufthavnsområdet Planforslagets baggrund Aalborg Lufthavn er Danmarks tredje største lufthavn og har med ruten Aalborg - København den største indenrigsrute. Samtidig tilbydes charter- og udenrigstrafik til en lang række udenlandske destinationer som fx London, Barcelona, Oslo, Istanbul og Gran Canaria. Lufthavnen er under konstant udvikling. Antallet af flyafgange og destinationer forventes at stige, og man regner med, at lufthavnen inden for relativ kort tidshorisont årligt vil betjene over 2 mio. passagerer, svarende til en stigning i flyoperationer på ca. 40%. Lufthavnen bestræber sig hele tiden på at være i front med hensyn til sikkerhed, kundebetjening og service. Med de forventede stigninger i flyoperationer er der derfor behov for udvidelsesmuligheder, som gør det muligt løbende at udbygge og forbedre faciliteterne i lufthavnen. Ankomstterminal - Aalborg Lufthavn Aalborg Kommune ønsker med dette kommuneplantillæg med, MV-vurdering og Natura 2000 konsekvensvurdering, at gøre det muligt for Aalborg Lufthavn, at udvide flyoperationerne fra ca i 2011 til ca i 2020 og passagerantallet fra ca. 1,4 mio. til ca. 2,1 mio pr. år i samme periode. Udvidelsen i flyoperationer betyder, at der er behov for tilpasning af dele af lufthavnens faciliteter. Der planlægges som følge heraf en udvidelse af terminalbygningen med ca. 200 m mod nord og ca. 90 Side 6 af

7 m mod syd, etablering af 4 nye standpladser for fly til i alt 12 standpladser, udvidelse af parkeringsfaciliteter med op til ca flere pladser (totalt ca ) samt etablering af flyhangar(er) og værksted(er). Alle delprojekter er placeret i forbindelse med den eksisterende lufthavn. De nye tiltag er der redegjort for i Miljøvurdering, VVM og MV for en udvidelse af Aalborg Lufthavn, tryk her for rapport, og bilag tryk her. Start- og landingsbanernes kapacitet er tilstrækkelige til at håndtere den forventede stigning i flyoperationer og der vil således ikke være behov for en udvidelse af disse, herunder rullebaner og lignende anlæg. På lang sigt er der planer om at skabe en såkaldt "lufthavnsby", hvor en række lufthavnsrelaterede funktioner kan indrettes. Kommuneplanen i dag Planstrategi Norddanmarks vækstdynamo - for Aalborg kommune, sætter fokus på Vækstaksen, som strækker sig fra Aalborg Lufthavn i vest til Aalborg Havn i sydøst. Planstrategien fremhæver, at det er vigtigt, i forhold til infrastruktur og arbejdspladser, at lufthavnens positive udvikling fortsætter og kan forstærkes. Af den eksisterende retningslinie 13.6 fremgår, at Aalborg Lufthavn skal sikres udbygningsmuligheder, herunder tilhørende faciliteter. Hele Aalborg Lufthavn ligger indenfor kystnærhedszonen. Langt hovedparten af lufthavnsarealet ligger indenfor område B (planlagt område), mens mindre arealer ligger indenfor område A og C, jf. kommuneplanens retningslinier , og Der er i forbindelse med planarbejdet udarbejdet visualiseringer af udvidelsen af Aalborg Lufthavn. Disse fremgår af n. Udvidelsen af lufthavnen sker alene indenfor område B, der er udlagt til lufthavnsformål. De nye aktiviteter, der omfatter udvidelse af terminalbygningen, standpladser, etablering af parkeringshuse, autoværksted og flyhangar vil ske i relativ nærhed til de eksisterende funktioner, der alle ligger centralt omkring terminalbygningen. Byrådets mål er at beskytte kystlandskabet mod unødvendig bebyggelse og samtidig forbedre offentlighedens adgang til kysten. Side 7 af

8 Den yderste kyststrækning til Limfjorden ud for Aalborg Lufthavn er udpeget som særligt værdifuldt landskab, jf. kommuneplanens retningslinie Udpegningen har baggrund i det sammenhængende kystlandskab, der udgør en væsentlig natur- og landskabsressource. Udvidelsen af Aalborg Lufthavn er begrænset til den umiddelbare nærhed til den eksisterende lufthavn, og drejet væk fra det omgivende mere åbne landskab ud mod Limfjorden og vil derfor stort set ikke være synlig, bare på kort afstand. Det særlige værdifulde landskab ligger i en afstand af ca meter fra lufthavnen, og vil derfor ikke direkte blive berørt af udvidelsen af lufthavnen. Der er i kommuneplanen udpeget en Grøn Blå struktur som indeholder vigtige landskaber og naturområder i Aalborg Kommune, jf. kommuneplanens retningslinie Grundlaget er et net af kiler, landskabsbånd og forbindelser, der kobler de overordnede landskabstræk, naturperler og karaktergivende naturområder i en sammenhængende struktur af rekreative og økologiske forbindelser. Lufthavnen berører ikke den Grøn-Blå struktur direkte, men lufthavnsområdet grænser flere steder op mod kilen. Udbygningen af Aalborg lufthavn påvirker dog ikke målet med den Grøn Blå struktur. Dele af det undersøgte område ved Aalborg Lufthavn er udpeget som økologisk forbindelse, jf. retningslinie , som skal tjene som spredningskorridorer for dyr og planter, og forbinde naturområder. Som følge af at et 3-område (overdrev) på ca. 11 ha ønskes benyttet som parkerings- og erhvervsareal, skal der etableres et erstatningsareal i tilknytning til anden natur. Fjernelsen af overdrevet forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Dispensationen forventes imødekommet, da udvidelsen af lufthavnen vurderes at være af samfundsmæssig betydning. Side 8 af

9 I området hvor lufthavnen er, og udvides, er der ingen geologiske interesser, jf. kommuneplanens retningslinie Eventuelle arkæologiske forundersøgelser vil blive afklaret med Aalborg Historiske Museum inden anlægsarbejderne igangsættes. Aalborg Lufthavns støjkonsekvenszone grænser op til et større uforstyrret landskab jf. kommuneplanens retningslinien , men det vurderes at være uden betydning. I henhold til kommuneplanens retningslinie , må stærkt og markant lysudsendelse i form af dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektører og lignende ikke etableres i det åbne land. Aalborg lufthavn, herunder terminalbygningen med indgang og forplads, start- og landingsbane og parkeringspladser grænser til det åbne land, men ikke til højt prioriterede landskaber eller natur- og kulturmiljøer. Lyskilderne vurderes ikke, at medføre nogle nævneværdige gener for boliger eller dyreliv. Der er i kommuneplanen udlagt støjkonsekvenszoner om lufthavnen for at sikre, at der ikke etableres ny anvendelse til boliger, rekreative arealer mv. indenfor støjbelastede områder. Den lokale debat Der har været afholdt en første offentlighedsfase på kommuneplantillægget med, miljøvurdering og Natura 2000 konsekvensvurdering i perioden fra den 9. maj til den 6. juni Den offentlige bekendtgørelse inviterede til at komme med ideer til fastlæggelse af indholdet til det videre planlægningsarbejde. Se debatmateriale her. Aalborg kommune modtog i debatfasen en enkelt henvendelse til det videre planlægningsarbejde fra Danmarks Naturfredningsforening. Henvendelsen er indgået i miljøundersøgelserne og -vurderingen. Aalborg Lufthavn Overordnede bindinger Af den Regionale udviklingsplan (Region Nordjylland 2012), fremgår det, at det er vigtigt, at regionen har en veludviklet infrastruktur, for at skabe vækst og erhvervsudvikling. I den sammenhæng peges der på Aalborg Lufthavns betydning og potentiale for erhvervslivet i hele Nordjylland samt vigtigheden af, at flyruter medvirker til at sikre Nordjyders deltagelse i globaliseringen. Det er vigtigt for mobiliteten og den samlede rejsetid, at gode adgangsveje sikrer en let transport til og fra lufthavnen. Uden en lufthavn ville erhvervs- og konferenceturisme, vidensvirksomheder og Aalborg Universitet ikke kunne spille den rolle, de gør i dag. Ankomstterminal - Aalborg Lufthavn Ca meter vest for terminalbygningen ligger nærmeste Natura 2000-område nr. 15 for Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Natura 2000-området dækker selve Limfjorden og en bræmme langs kysten. De marine områder består af centrale dele af Limfjorden og rummer store forekomster af flere af de marine naturtyper. Området er også på internationalt plan vigtigt for en række ynglende og rastende fuglearter herunder især flere andefugle. Med udvidelsen af Aalborg Lufthavn er det vurderet, at der samlet set ikke vil forekomme skader på arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 15. Det er endvidere vurderet, at arter på habitatdirektivets bilag IV og deres Side 9 af

10 økologiske funktionalitet ikke påvirkes med den planlagte udvidelse af Aalborg Lufthavn. Banedanmark og Aalborg Lufthavn har undersøgt mulighederne for at betjene lufthavnen med bane. Den mest sandsynlige løsning er en stikbane, der fører fra Lindholm Station via en bro over Lindholm Å, under Thistedvej og videre til Lufthavnsvej, som banen løber parallelt med frem til det planlagte hotel, hvor stationen placeres. Etablering af banen vil medføre en væsentlig forbedring af den kollektive transport til og fra lufthavnen. Grundvandsressourcen er fastlagt i Landsplandirektivet og i Forslag til Statens vandplan, og er klassificeret i 3 kategorier. Området hvor hele lufthavnsarealet ligger, er udpeget som øvrige områder dvs. uden drikkevandsinteresser. Miljøvurdering Udvidelsen af Aalborg lufthavn er omfattet af VVMbekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning - bekendtgørelse nr af 15. december Udvidelsen omfatter en række delprojektet omfattet af bilag 2, pkt. 14 vedr. ændringer eller udvidelser af anlæg opført på bilag 1 eller 2, som allerede er godkendte. Flyvepladser er anført på bekendtgørelsens bilag 1, punkt 7a, Nyanlæg af lufthavne med start- og landingsbaner på mindst 2,1 km, bilag 2, punkt 2c, Anlæg af flyvepladser samt punkt 11a, Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og anlæg af parkeringspladser. Aalborg Lufthavn Aalborg kommune har derfor gennemført en VVM-screening, og på denne baggrund besluttet, at udvidelsen af Aalborg Lufthavn er omfattet af reglerne om udarbejdelse af et kommuneplantillæg med. Administrationen af Natura 2000-områderne rummer ligeledes krav om udarbejdelse af en konsekvensvurdering, hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. I forhold til dette projekt er det vurderet, at en påvirkning er mulig i forhold til det nærliggende Natura 2000-område, hvorfor der i n er indarbejdet en Natura 2000 konsekvensvurdering (Miljørapport - VVM og MV). Der er ligeledes krav om, at kommuneplantillægget skal vurderes efter "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" af 22. oktober Denne miljøvurdering er ligeledes indeholdt i Miljørapporten med VVM og MV for en udvidelse af Aalborg Lufthavn Side 10 af

11 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Butikker ved trafikanlæg og lignende Butikker ved trafikanlæg, forlystelser og lignende kan placeres udenfor de afgrænsede områder til butiksformål. Den maksimale butiksstørrelse for butikker ved trafikanlæg, forlystelser og lignende er fastsat til 250 m². Lufthavnens Tax Free område i lufthavnsterminalen er en undtagelse. Her er der mulighed for at etablere et samlet butiksområde på 600 m². Bebyggelsens udformning og placering skal tilpasses den omgivende arkitektur. Støj, parkering og adgangsforhold skal afklares. Bemærkninger til retningslinien I tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, turistattraktioner og lignende kan der udlægges arealer til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. Butikken skal underordnes områdets primære servicefunktion. Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om Side 11 af

12 beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen medregnes (jf. Planlovens 5t, stk. 1). Ved beregning af bruttoetagearealet kan fradrages arealer til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum, dog maksimalt i alt 200 m² (jf. Planlovens 5t, stk. 2) Side 12 af

13 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 13.6 Aalborg Lufthavn Inden for området udlagt til Aalborg Lufthavn, jf. nedenstående illustration, kan der ske en udvidelse af kapaciteten og forbedring af faciliteterne til lufthavnen. Det gælder såvel terminalbygning, standpladser, parkeringsfaciliteter, hangar(er) og flyværksted(er). Udbygningen skal ske inden for rammerne af den tilhørende Miljørapport - VVM og MV. Det er en forudsætning for udbygningen: - at de miljømæssige påvirkninger af omgivelserne, herunder støj fra flytrafikken, holder sig inden for det, som er beskrevet i Miljørapporten - VVM og MV. Kunstige søer Af hensyn til flyvesikkerheden sendes alle ansøgninger om anlæg af kunstige søer, oprensning af søer, genopretning af vådområder m.v. inden for en zone på 10 km fra tærsklen af start- og landingsbanerne til høring hos Forsvarets Bygnings- og etablisementstjeneste, inden tilladelse gives. Bemærkninger til retningslinien Side 13 af

14 Retningslinen for udvidelse af Aalborg Lufthavn er fastlagt i forbindelse med den nødvendige udarbejdelse af kommuneplantillæg med, miljøvurdering og Natura 2000 konsekvensvurdering, for en udvidelse af Aalborg Lufthavn Illustrationen viser udbygning af lufthavnen på kort sigt (rødlige bygninger)og på lang sigt (gullige bygninger). Funktionerne koncentreres omkring lufthavnsterminalen. Der etableres store områder til parkering (herunder p- huse). Langs Lufthavnsvej opføres hotel og der reserveres areal til jernbanestationen. Langs Lervej er der mulighed for erhvervsbebyggelse. Inden for sikkerhedsområdet - omkring flyenes manøvreareal - kan der på sigt indrettes et større erhvervsområde med lufthavnsrelaterede virksomheder og funktioner. Eksempelvis hangarer, værksteder, pakkepostfirmaer og lagerhaller. Udvidelsen indebærer, at Aalborg Lufthavn kan udvide flyoperationerne fra ca i 2011 til ca i 2020 og at passagerantallet forøges fra ca. 1,4 mio. til ca. 2,1 mio. pr. år i samme periode. Terminalbygningen udvides med ca. 200 m mod nord og ca. 90 m mod syd, der etableres 4 nye standpladser for fly til ialt 12 standpladser, parkeringskapaciteten udvides med op til ca flere pladser (totalt ca ), og der etableres flyhangar(er) og værksted(er) i forbindelse med den eksisterende lufthavn. Til anlæg af parkeringspladser og arealer til erhvervsformål, forventes fjernet et ca. 11 ha stort overdrev beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Fjernelsen forudsætter dispensation og etablering af et erstatningsareal mindst 1,5 gange større end det eksisterende 3-areal. Støjkonsekvensområde Med hensyn til planlægning i forhold til flystøj, henvises til kommuneplanens retningslinie 13.3 om støj. Kunstige søer Forsvarsministeriet har oplyst, at deres praksis for det pågældende område inden for en radius af 10 km vurderes ud fra følgende: 1. Område med en radius af 3 km fra tærsklerne af start- og landingsbanerne: I dette område vil startende og landende fly være i en meget lav højde, hvorfor der ikke kan accepteres etablering af søer. Dette er begrundet i, at risikoen for at skabe træk mellem Limfjorden og en nyanlagt sø vil være meget stor, og således vil risikoen for sammenstød mellem fugle og fly være forøget væsentligt. 2. Område med en radius fra 3 km og op til 6,5 km fra tærsklerne af start og landingsbanerne: Side 14 af

15 I dette område vil der kunne etableres søer med et vandspejl på op til 300 m². Det skal dog bemærkes, at der allerede på nuværende tidspunkt er en vis tiltrækningskraft for fugle, der anvender de eksisterende søer i området som yngle-, raste- og fourageringspladser. Træk mellem disse søer indbyrdes og Limfjorden udgør allerede en risiko for flyvesikkerheden. Tiltrækningen af trækkende fugle til et område/en sø øges, jo flere søer der er placeret i det pågældende nærområde. Yderligere anlæg af søer vil derfor blive konkret vurderet i forhold til blandt andet søens ønskede placering generelt, udflyvningszonerne samt placeringen i forhold til eksisterende søer i området. 3. Området med en radius fra 6,5 km og op til 10 km fra tærsklerne af start- og landingsbanerne: Efter en konkret vurdering af hver ansøgning vil der kunne accepteres etablering af søer med et vandspejl på op til m². Emnet er alene udarbejdet med henblik på området nord for Limfjorden, da det vurderes, at anlæg af søer og vandhuller syd for Limfjorden som udgangspunkt ikke i væsentlig grad forøger risikoen for sammenstød mellem fly og fugle i forhold til Flyvestation Aalborg Side 15 af

16 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Lindholm Side 16 af

17 Mål og perspektiver Lindholm er Nørresundbys "vestby" og fremtræder som en grøn og frodig bydel, hvor man oplever en tæt tilknytning til fjorden og Lindholm Å. Der lægges vægt på at sikre og udbygge bydelens rekreative kvaliteter og skabe god tilgængelighed fra byen. Lindholm har også en anden fremtrædende rolle - den trafikale - på grund af lufthavnen og Thistedvej, der er en af de mest benyttede indfaldsveje til Midtby-området. En eventuel vestlig 3. Limfjordsforbindelse vil yderligere styrke Lindholms trafikale tilgængelighed. Det er hensigten, at Lindholm fremover skal have en central position for erhvervslokalisering. Efterspurgte kvaliteter som udsigt, natur, synlighed, tilgængelighed og byliv skal således indtænkes i planlægningen af de eksisterende erhvervsområder i Lindholm. Naturkvaliteterne og Aalborg Lufthavn spiller en central rolle for Lindholms udviklingsmuligheder. Byudvikling og byomdannelse Erhverv Erhvervsområdet ved Aalborg lufthavn giver mulighed for lufthavnsrelaterede virksomheder. Rammeområde 2.4.H2 Hangarområdet og Rammeområde 2.4.H3 Lervej ligger i umiddelbar tilknytning til lufthavnsterminalen. Begge rammer er udvidet, for at kunne rumme en ønsket udvidelse og forbedring af faciliteterne i tilknytning til lufthavnen, så der kan skabes et dynamisk lufthavnsmiljø. Udvidelsen er første etape i en større helhedsplan for erhvervsområdet ved lufthavnen. Helhedsplanen kan ses på nedenstående kort. En del af erhvervsarealet langs Anders Mørchs Vej er under omdannelse til boliger. Rummelighed i alt (skønnet) Boliger boliger + enkelte spredte byggemuligheder Erhverv ca. 20 ha Helhedsplan for lufthavnsområdet Side 17 af

18 Boliger Området øst for Voerbjergvej har ændret status fra erhvervsområde til boligformål, med mulighed for også at indrette visse former for lettere erhverv og service mv. Der kan hermed skabes et attraktivt bykvarter til erstatning af det noget nedslidte erhvervsområde. Naturkvaliteterne samt beliggenheden i fht. lufthavnsområdet og det overordnede vejnet skal danne basis for en yderligere udvikling af erhvervslivet i Lindholm. Udtjente erhvervsarealer i byområdet kan overgå til andre anvendelser, der naturligt kan indpasses i omgivelserne. Bydelens struktur Landskabet domineres af bakkedraget ved Lindholm Høje, der udgør den midterste af de tre bakketoppe på den nord-sydgående kridtbanke. Fra Lindholm Høje falder terrænet kraftigt i vestlig retning mod fjorden, hvor de flade strandenge tegner landskabets profil. Det betyder også, at der fra højene er en unik udsigt over fjorden, byområdet og de militære arealer mod nord. Områderne er omfattet af en udsigtsfredning. Mellem det bakkede og flade landskab kiler Thistedvej, jernbanen, Lindholmsvej og Lindholm Å sig ind som dominerende træk i bybilledet. Ikke mindst Thistedvej og banen har været strukturerende for bebyggelse og sammenhænge i bydelen. Lindholms byprofil set fra fjordparken mod syd. I forhold til fremtidig byudvikling vægtes en sikring og udbygning af de grønne sammenhænge langs fjorden, Lindholm Å og i form af en grøn ring om storbyen. Det gennemgående terrænfald fra Lindholm Høje mod fjorden skal respekteres og gerne understreges. De grønne strukturer skal bevares og forstærkes, hvor brud og krydsningspunkter på de eksisterende forløb gennem bydelen fordrer det. Thistedvej trækker et synligt, trafikalt spor gennem Lindholm. Bebyggelsens karakter Boligbebyggelsen Den oprindelige landsbybebyggelse, Gl. Lindholm, lå langs Lindholmsvej på strækningen mellem den nuværende Bakkevej og Anders Mørchs Vej. I dag findes der kun få levn fra landsbyen, idet sidste århundredes byvækst mod vest efterhånden opslugte de gamle landbrugsejendomme og den tilhørende jord. Det samme mønster ses langs Thistedvej, hvor der i takt med byens industrialisering skød en lav forstadsbebyggelse op med små huse og små forhaver. Den forstadsagtige karakter slipper imidlertid taget ved jernbaneoverskæringen, hvor bebyggelsen får en højere og tættere fremtoning i retning af Midtbyen. Endelig er der eksempler på den oprindelige landevejsbebyggelse i den sydlige ende af Lindholmsvej. Enkelte herskabelige villaer vidner om, at man allerede på et tidligt tidspunkt havde haft øje for områdets udsigtskvaliteter. Typisk parcelhus i Lindholm. Side 18 af

19 Boligforeningsbebyggelsen på Kjeldsens Allé danner en helt særlig helhed med bevaringsværdig karakter. De røde boligblokke opført i 1950'erne og -60'erne er meget karakteristiske for Lindholm. Bebyggelserne synes placeret i nøje overensstemmelse med terræn- og udsigtskvaliteter. Arkitekturen er stilren med en høj tagkonstruktion og en fast vinduesrytme. Materialerne er ensartede: Røde teglsten, røde vingetegl og hvide vinduer. Dog har nyere moderniseringstiltag i nogen omfang forstyrret udtrykket. De grønne opholdsarealer er rigelige og har samme åbne og ensartede fremtoning med græsplæne og enkelte træog buskbeplantninger. Der savnes imidlertid flere intime opholdsmuligheder, fx ved etablering af mere og tættere beplantning. Erhvervsbebyggelsen Erhvervsbebyggelse i det tætte byområde er ofte indpasset i baghuse eller som nyere tilbygninger til den gamle landsby- eller landevejsbebyggelsen. Bebyggelsen i de egentlige erhvervsområder og i lufthavnsområdet er derimod kendetegnet ved store volumener med en kasseagtig arkitektur. I de nyere erhvervsområder har man også ønsket at "præsentere" sig. Det ses fx ved, at bebyggelsen er disponeret med grønne forarealer og administrationsbygning ved hovedadgangsvejen og med bagvedliggende produktions- og lagerhaller. Der lægges vægt på en fortsat æstetisk opstramning af det visuelle udtryk af bygninger, skilte, forarealer, parkeringsarealer mv. i erhvervsområderne. Villa "Skrænten" er et fornemt eksempel på den gamle landevejsbebyggelse. Boligblokke i rødsten er en karakteristisk del af bebyggelsen i Lindholm Bevaringsværdige bygninger Den fredede Lindholm Kirke, Seminariet for Håndværk & Design, Gl. Lindholm Skoles ældste bygninger samt Raschgaarden og Pibemagerhuset er eksempler på bevaringsværdige bygninger i Lindholm. Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives uden Aalborg Kommunes tilladelse, se Bilag I. Erhvervsbebyggelse på Voerbjergvej. De røde boligblokke skal fortsat være et særligt karakteristika for Lindholm. Erhvervsområderne skal opgraderes gennem krav til områdernes funktionalitet, indretning og visuelle udtryk. Bevaringsværdige bygninger og strukturer skal sikres. Bevaringsværdigt længehus i "Urtehaven". Landskabet / De grønne områder Lindholm Fjordpark skal sikres og udbygges som et stykke offentligt tilgængeligt fjordnatur. Der lægges også vægt på at skabe en flot, grøn indsejling til Nørresundby. Kolonihaveområderne Åblink og Voerbjerglund er naboer, men er fysisk adskilt af Lindholm Å. På sigt bør der skabes bedre fysisk sammenhæng mellem de to områder ved etablering af flere å- krydsninger. Der bør også sikres offentlige stiforbindelser gennem områderne, som en del af det overordnede rekreative stinet. Side 19 af

20 Lindholm Idrætsforenings gamle baneanlæg, der ligger på Åvej tæt ved fjorden, bruges stadig til idrætsformål, men berøres af arealreservationen til en 3. Limfjordsforbindelse i Lindholmlinien. Når arealreservationen ophæves, åbnes der op for nye planperspektiver i området. Lindholm Camping ligger i tæt tilknytning til et naturområde med helt særlige kvaliteter, bl.a. i form af et sø- og vandløbssystem opstået ved lergravning. Af samme årsag ønskes området sikret som naturområde, hvor til offentligheden har gode adgangsforhold. Fra området bør endvidere sikres gode stiforbindelser til Lindholm Fjordpark. Principperne i den grønne struktur En del af området ved Lindholm Camping rummer naturkvaliteter af helt unik karakter. Lindholm Fjordpark Lindholm Fjordpark skal bevares og udbygges. På sigt skal der skabes offentlig adgang til området ved Lindholm Camping pga. de helt særlige natur- eller landskabsmæssige kvaliteter her. Den fremtidige planlægning skal sikre bydelens grønne strukturer, bl.a. med gode, synlige stier samt beplantning der understreger de rekreative strukturer. Kolonihave i Åblink Trafikken Lindholm berøres af arealreservationen til en eventuel vestlig 3. Limfjordsforbindelse. Lindholmlinien har i en årrække været sikret som en arealreservation i kommuneplanrammerne, med der af følgende bindinger på udviklingsmulighederne for de berørte områder. Med etableringen af nærbanestationen i Lindholm har banetrafikken fået en helt ny betydning for bydelen, dels som et nyt kollektivt trafiktilbud, dels som et nyt omdrejningspunkt for bymiljøet - i form af et centermiljø omkring stationen. Der skal sikres god tilgængelighed til stationsområdet for cyklister og gående. For at sikre god tilgængelighed til og fra Aalborg lufthavn planlægges derfor en banebetjening af lufthavnsområdet. Mange af Lindholms vejforløb karakteriseres ved flotte, karaktergivende træer og beplantninger. Det er en stor kvalitet, der bør sikres fremover. Side 20 af

21 I Cykelstihandlingsplan 2009 er planlagt cykelstier på Forbindelsesvejen og Lindholmsvej. Begge de vestlige arealreservationer til en 3. Limfjordsforbindelse fastholdes. Når reservationen til Lindholmlinien ophæves, skal der gennemføres en fornyet kommuneplanlægning for de berørte arealer. Karaktergivende beplantning langs bydelens veje skal bevares. Der skal sikres god fysisk og visuel forbindelse til den nye nærbanestation. Der sikres mulighed for etablering af bane til lufthavnsområdet. Alternative forslag til linieføringer for en 3. Limfjordsforbindelse. Flotte, gamle træer skaber identitet og byrum langs Viaduktvej. Skoler og institutioner / Service / Butikker Bydelens service- og butiksfunktioner er koncentreret to steder; dels i bydelscenteret omkring Viaduktvej og Lindholmsvej, og dels i tilknytning til den nye station. Centermiljøet opleves noget usammenhængende, primært fordi funktionerne ofte brydes af åbne arealer, boliger o.l. og fordi trafikken spiller en dominerende rolle i bybilledet i begge områder. Den fremtidige udvikling af områderne har derfor følgende hovedmål: at forskønne områderne, at stramme de bygningsmæssige strukturer op, at skabe bedre opholdsmuligheder og tilgængelighed for bløde trafikanter. Gl. Lindholm Skole Butikker skal placeres i overensstemmelse med den samlede detailhandelsplanlægning for Aalborg Kommune. Der savnes et centralt beliggende bytorv i centerområdet ved Viaduktvej/Lindholmsvej. Bytorvet vil være et naturligt samlingssted for bydelens borgere og vil samtidig medvirke til at give centerområdet identitet. Det visuelle udtryk af bydelens centerområder bør fortsat strammes op mht. bygningernes placering, facadeudtryk, Butikker i krydset Lindholmsvej/Viaduktvej. Side 21 af

22 skiltning, beplantning mv. Der skal sikres god tilgængelighed til centerområderne og Gl. Lindholm Skole for bløde trafikanter. Indsatsmuligheder Ændret anvendelse af allerede afviklede erhvervsarealer eller arealer under afvikling. Udvidelse af de rekreative arealer til understregning af de grønne forløb gennem Lindholm. Forskønnelse af bydelens centerområder Etablering af et centralt beliggende bytorv. Dæmpning af trafikkens fremtrædende rolle i bydelen. Sikring af mulighed for etablering af bane til lufthavnen Side 22 af

23 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 2.4.H2 Hangarområdet Anvendelse Forsvarsformål Undervisning Kontorer Fritidsformål Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Transport o.l. Oplagsvirksomhed o.l. Værksteder o.l. Naturområder Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebygget areal: Max 50% Højde: Bygninger max. 16 m (hangarer o.l. dog max 20 m) Master mv. max 25 m Miljø Miljøklasse 2-4, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3 Mål Området skal fortsat fungere som et område til lufthavnsrelaterede funktioner. I den fremtidige udvikling af området lægges vægt på, at det fremtræder som en del af en moderne lufthavn. Hangarområdet ved Aalborg Lufthavn. Trafik - Veje og stier Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Anvendelse I området samles de mere tekniske anlæg og installationer. Det er bl.a. rullebane og manøvrearealer, flystandpladser, afisningsanlæg, garager til flybetjeningsgrej, hangarer, oplag og brændstofdeponi samt lufthavnsrelaterede fritidsanlæg (fx faldskærms-klub). Disse funktioner kan udbygges efter behov og der kan placeres andre lufthavnsrelaterede funktioner, fx transport- og oplag i forbindelse med luftfragt. Zoneforhold Byzone og landzone Side 23 af

24 Miljø Området berøres af støj fra indflyvningen til lufthavnen. Arkitektur - Byrum og landskab Der er udarbejdet en vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder. Se "Din virksomhed - byens ansigt" Side 24 af

25 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 2.4.H3 Lervej Anvendelse Butikker ved trafikanlæg o.l.* Mindre butikker til salg af egne produkter** Restaurant o.l. Hotel o.l. Klinikker mv. Kontorer Service Benzinsalg (evt. inkl. kiosk)* Trykkerier Kulturelle formål Fritidsanlæg Undervisning Rekreative formål Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Transport o.l. Værksteder o.l. Mindre industri Naturområde Anvendelsen er specificeret i Bilag A. * Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik Se uddybende vilkår i retningslinie ** Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik Se uddybende vilkår i retningslinie Mål De virksomheder og anlæg, der placeres i området, skal være relevante i forhold til lufthavnen, fx hotel, mødefaciliteter, service for rejsende, catering etc. eller parkeringsanlæg. Bebyggelse skal opføres i en nutidig arkitektur af høj kvalitet med et bygningsmæssigt udtryk, som spiller sammen med lufthavnsterminalen og giver de flyrejsende et godt førstehåndsindtryk af Aalborg. Skiltning skal i størrelse og udformning fremstå som elegante vartegn. Området ligger i tæt tilknytning til lufthavnen. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Hotel max 70 Øvrig bebyggelse max 50 Etager: Hotel max 4 Øvrig bebyggelse max 3 Højde: Hotel max 16 m - tårne, kupler mv. max 20 m Øvrige bygninger max 12 m - tårne, kupler mv. max 16 m Ubebyggede arealer, herunder P-anlæg, Miljø Side 25 af

26 skal beplantes, så de fremstår indbydende. Udendørs oplag må ikke virke skæmmende. Langs Lufthavnsvej og Ny Lufthavnsvej skal der så vidt muligt plantes allétræer. Anvendelse Langs Lufthavnsvej er sikret areal til fremføring af jernbane samt station. Der vil blive gennemført en særskilt planlægningsproces for baneprojektet, hvis det bliver aktuelt. En fortsat udbygning af P-faciliteterne kan betyde, at det bliver nødvendigt at etablere parkeringshus(e). Parkeringshus(e) skal opføres hensigtsmæssigt i forhold til trafikstrukturen og således, at terminalens synlighed ikke spoleres, når man ankommer via Ny Lufthavnsvej. Miljø Støj: Trafik: Støj fra Ny Lufthavnsvej. Flystøj: Støj fra Aalborg Lufthavn omfatter hele rammeområdet. Miljøklasse 1-3, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3 Flystøj, se retningslinie 13.3 Beskyttet natur. Trafik - Veje og stier Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Ingen vindmøller. Beskyttet natur: I rammeområdets østlige del er der beskyttet overdrev Side 26 af

27 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 2.4.O2 Aalborg Lufthavn Anvendelse Butik* Restaurant o.l. Hotel o.l. Kontorer Klinikker mv. Service Kulturelle formål Undervisning Rekreative formål Tekniske anlæg Transport o.l. Forsvarsformål Benzinsalg (evt. inkl. kiosk)* Anvendelsen er specificeret i Bilag A. * Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik dog 1 butik på max 600 m² i lufthavnsterminalen Se uddybende vilkår i retningslinie Byggemuligheder Bebygget areal: max 40% Højde: Terminalbygning/ Parkeringshus max 16 m Øvrige bygninger max 8,50 m Master mv. max 25 m Mål Målet er at skabe rammerne for en velfungerende lufthavn med et bredt udbud af tilknyttede funktioner og faciliteter. I den fremtidige udvikling af området lægges der vægt på at helheden fremstår eksklusiv og moderne. Af den grund stilles der store krav til bygningernes og udearealers fremtræden. Aalborg Lufthavns terminalbygning set fra Lervej. Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3 Der er etableret ny hovedadgangsvej til lufthavnen. Arkitektur - Byrum og landskab Længebygninger skal gives et åbent facadeudtryk. Side 27 af

28 Anvendelse Området skal primært rumme lufthavnsterminalen samt P-hus. I terminalen kan indrettes funktioner som fx butikker o.l., klinikker, service, restaurant, opholdsarealer, mødefaciliteter mm. Lufthavnens egen administration, velfærdslokaler, sikkerhedskontrol etc. har også til huse her. Arealer, hvor der ikke opføres bebyggelse, kan anvendes til bl.a. opholdsarealer, benzintankanlæg samt parkering med servicefunktioner, som fx biludlejning med vaske- og klargøringshaller. Fra terminalens afgangshal på 1. sal skal der sikres udsigtsmuligheder til såvel flyenes manøvreareal, som til Limfjordsområdet. Arkitektur - Byrum og landskab En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning. Interne veje, opholdsarealer og P- pladser skal fremstå grønne. Trafik - Veje og stier Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone Det er hensigten at Aalborg Lufthavn skal fremtræde som en flot og moderne lufthavn Side 28 af

29 Aalborg Lufthavn Januar 2013 UDVIDELSE AF AALBORG LUFTHAVN Miljørapport - VVM og MV

30 PROJEKT Aalborg Lufthavn Projekt nr Version 1 Version 2, Endelig Dokument nr Udarbejdet af LGO, MDS m.fl. Kontrolleret af MX, JBN Godkendt af MDS Hvad er VVM og MV? Miljørapporten indeholder både VVM og MV af kommuneplantillæg. Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Forkortelsen MV står for Miljøvurdering. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15. december Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt. Formålet med n er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden n bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. n påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på - mennesker, fauna og flora - jordbund, vand, luft, klima og landskab - materielle goder og kulturarv, og - samspillet mellem disse faktorer. Formålet med MV er at belyse væsentlige miljømæssige virkninger af hhv. kommuneplantillæggets og lokalplanens gennemførelse, blandt andet med henblik på at indarbejde miljøhensyn i plandokumenterne. Miljørapporten udarbejdes i henhold til bestemmelser i lov om miljøvurdering af planer og programmer, bekendtgørelse nr. 936 af 24. september Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. n offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Miljørapport VVM og MV Udarbejdet af NIRAS A/S Udgivet Januar 2013 af Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Telefon eller plan.byg@aalborg.dk

31 INDHOLD 1 Indledning Forhistorie Aalborg Lufthavn Relation til Flyvestation Aalborg Ikke teknisk resume Principper og metoder for miljøvurderingen Lovgrundlag og planforhold Trafik Befolkning Landskab Natur Natura Overfladevand og spildevand Grundvand Støj og vibrationer Luft og klima Kultur og rekreative forhold Forurenet jord Ressource og affald Lys Socioøkonomiske forhold Projektbeskrivelse Generelt Præsentation af projektet Udvidelse af flytrafik Udvidelse af terminalbygning Etablering af nye standpladser Etablering af parkeringsarealer Etablering af parkeringshuse Etablering af hangar og flyværksted Alternativer Indledning Alternativer Alternativer til udvidelse af Aalborg Lufthavn Alternativer til placering af parkeringspladser Forlængelse af parkeringsarealet nord for Ny Lufthavnsvej Nye parkeringsarealer øst for Thistedvej Etablering af yderligere parkeringshuse alternativet Principper og metoder... 32

32 INDHOLD 5.1 ns lovgrundlag Miljøvurdering VVM-processens princip og forløb Vurdering af miljøpåvirkninger Lovgrundlag og planforhold Metode Lovgrundlag International lovgivning Natura 2000-områder Bilag IV-arter National lovgivning Kommuneplan Det åbne land Infrastruktur og erhvervsudvikling Kommuneplanrammer Lokalplaner Forhold til andre planer og projekter Regional udviklingsplan Planstrategi Limfjordsforbindelse Jernbaneforbindelse til Aalborg Lufthavn Trafik Indledning Metode Eksisterende forhold Kapacitetsberegning Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen uden udvidelse af Aalborg Lufthavn (0-alternativet) Scenarie Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Befolkning Indledning Metode Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Samlet vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram...62

33 INDHOLD 9 Landskab Metode Eksisterende forhold Landskabet dannelse Landskabelige interesseområder Større uforstyrrede landskaber Geologiske beskyttelsesområder Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Landskabelige interesseområder Større uforstyrrede landskaber Geologiske beskyttelsesområder Indvirkning på landskabet Miljøpåvirkninger i driftsfasen Landskabelige interesseområder Større uforstyrrede landskaber Geologiske beskyttelsesområder Indvirkning på landskabet Samlet vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Natur Metode Nye besigtigelsesdata Eksisterende beskyttet natur Delområde 1: Overdrev og enge mellem Ny Lufthavnsvej, Lufthavnsvej og Thistedvej Delområde 2 3-områderne mod nordøst Delområde 3 3-områderne mod nordvest Delområde 4 Beskyttede naturarealer uden for Aalborg Lufthavns og Flyvestation Aalborgs områder Delområde 5 3-områderne mod syd Delområde 6 - Nye registreringer af beskyttet natur Værdifulde arter Eksisterende øvrige naturudpegninger Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Samlet vurdering af påvirkninger på naturforhold Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Natura Metode...111

34 INDHOLD 11.2 Eksisterende forhold Udpegningsgrundlaget for arter og naturtyper Natur 2000 område nr Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Vurderinger Miljøpåvirkninger i driftsfasen Støj, bevægelser og skygger fra fly påvirkninger af arter på udpegningsgrundlaget og på habitatdirektivets bilag IV Udledning af overfladevand og spildevand til Natura 2000 området påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget og arter på habitatdirektivets bilag IV Kvælstofemissioner Samlede vurderinger Kumulative effekter Usikkerheder ved vurderingsgrundlaget, manglende viden Overfladevand og Spildevand Indledning Metode Eksisterende forhold Overfladevand Spildevand Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Overfladevand Spildevand Miljøpåvirkninger i driftsfasen Overfladevand Spildevand Samlede vurderinger Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Grundvand Indledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Samlet vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Støj- og vibrationer...136

35 INDHOLD 14.1 Indledning Metode Flystøj Terminalstøj og anden støj Eksisterende forhold Flystøj Terminalstøj Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Bygge- og anlægsaktiviteter Luftbåren støj Vibrationer i anlægsfasen Lavfrekvent støj og infralyd Trafikstøj Miljøpåvirkninger i driftsfasen Flytrafik Terminalstøj Vibrationer i driftsfasen Lavfrekvent støj og infralyd Trafikstøj Samlet vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Luft og klima Indledning Metode EMDS OML Eksisterende forhold CO NO x SO Partikler (PM 10 og PM 2,5 ) Lugt Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen CO NO x SO Partikler (PM 10 og PM 2,5 ) Lugt Samlet vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger...164

36 INDHOLD 15.9 Forslag til overvågningsprogram Kultur og rekreative forhold Kulturmiljø Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Rekreative forhold Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Samlet vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Forurenet jord Indledning Metode Lovgrundlag Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Ukendte forureninger Jordhåndtering Miljøpåvirkninger i driftsfasen Samlet vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Ressourcer og affald Indledning Metode Eksisterende forhold Affaldsproduktion Energi- og vandforsyning Brændstof og olieprodukter Flybrændstof De-icer og glatførebekæmpelsesmidler Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Affaldsproduktion Energi- og vandforsyning...184

37 INDHOLD Brændstof og olieprodukter Flybrændstof De-icer og glatførebekæmpelsesmidler Samlet vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Lys Indledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Samlet vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Socioøkonomiske forhold Indledning Metode Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Samlet vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Afværgeforanstaltninger Anlægsfase Natur Kulturarv Forurenet jord Ressourcer og affald Driftsfase Overfladevand og spildevand Støj Forslag til overvågningsprogram Driftsfase Trafik Natur Overfladevand og spildevand Støj...199

38 INDHOLD Affald Mangler Natura Overfladevand og spildevand Socioøkonomi Referencer Bilag (foreligger som en selvstændig rapport). Bilag 1 Natura 2000 konsekvensvurdering Bilag 2 Beregningsforudsætninger Bilag 3 Miljøvurderingsmetode Bilag 4 Udkast til VVM tilladelse Bilag 5 Udkast til miljøgodkendelse

39 1 INDLEDNING Aalborg Lufthavn er Danmarks tredje største lufthavn og huser med ruten Aalborg-København Danmarks største indenrigsrute, der har flere passagerer end alle øvrige danske indenrigsruter tilsammen. Samtidig tilbydes charter- og udenrigstrafik til en lang række udenlandske destinationer som fx London, Barcelona, Oslo, Istanbul og Gran Canaria. Lufthavnen rummer desuden en række aktiviteter med relation til luftfart, herunder flyveledelse, flyservice, de-icing, oplag og levering af brændstof, sikkerhedskontrol, bagagehåndtering, cargo, taxiflyvning mm. Oversigtsfoto af Aalborg Lufthavn fremgår af figur 1.1. Figur 1.1 Oversigt af Aalborg Lufthavn set fra øst. På fotoet ses midt i billedet terminalbygningen med det store parkeringsareal foran, mens der bagved ses standpladser, rullevej og start- og landingsbaner omgivet af store græsarealer. Limfjorden anes i baggrunden. Lufthavnen er under konstant udvikling. Antallet af flyafgange og destinationer forventes at stige, og man regner med, at lufthavnen inden for en relativ kort tidshorisont årligt vil betjene over 2 mio. passagerer, svarende til en stigning i flyoperationer på ca. 40 %. Lufthavnen bestræber sig hele tiden på at være i front med hensyn til sikkerhed, kundebetjening og service. Med de forventede stigninger i flyoperationer er der derfor behov for udvidelsesmuligheder, som gør det muligt løbende at udbygge og forbedre faciliteterne i lufthavnen. 1

40 Udvidelsen i flyoperationer betyder, at der er behov for tilpasning af dele af lufthavnens faciliteter. Der planlægges som følge heraf en udvidelse af terminalbygningen med 195 m mod nord og 90 m mod syd, etablering af 4 nye standpladser for fly til i alt 12 standpladser, udvidelse af parkeringskapaciteten med op til ca flere pladser samt etablering af flyhangar og værksted. Alle delprojekter er placeret i forbindelse med den eksisterende lufthavn indenfor lokalplanafgrænsningen (se figur 1.2). Figur 1.2 Luftfoto af Aalborg Lufthavn der viser lokalplanafgrænsning med delområder, hvor nye delprojekter for udvidelse af lufthavnen vil blive placeret. Aalborg Kommune har på baggrund af ønsker fra Aalborg Lufthavn igangsat en planlægning, der muliggør, at Aalborg Lufthavn kan udvide flyoperationerne fra ca i 2011 til ca i 2020 og passagerantallet fra ca. 1,4 til ca. 2,1 mio. pr. år i samme periode. I forbindelse hermed har Aalborg Kommune afgjort, at den påtænkte udvidelse er VVM-pligtig (Aalborg Kommune, 2012), og har derfor igangsat udarbejdelsen af et kommuneplantillæg med en tilhørende samt en lokalplan, inden projektet kan realiseres. Nærværende dokument udgør n og miljøvurdering (MV) af kommuneplantillæg, og indeholder en nærmere beskrivelse og vurdering af lufthavnsudvidelsens indvirkninger på miljøet. 2

41 1.1 Forhistorie Aalborg Lufthavn blev anlagt som den første provinslufthavn i Danmark og åbnet 29. maj 1938 af trafikminister N.P. Fisker under overværelse af mennesker med et stort flyvestævne. Den første indenrigsrute blev dog etableret i Aalborg allerede i september 1936 og fløjet fra direktør på Aalborg Portland, Gunnar Larsens private landingsplads i Rørdal. Samarbejdet mellem trafikministeriet, Aalborg Kommune og Gunnar Larsen som privatmand var den udslagsgivende faktor, der medførte, at Aalborg Lufthavn blev anlagt. Under krigen forvandlede de tyske besættelsesstyrker den lille civile lufthavn til Europas største flybase. Aalborg var livsvigtig for de tyske militærfly, fordi de ikke kunne flyve fra Tyskland til det besatte Norge uden en optankning undervejs. Da Aalborg Lufthavn var et højt prioriteret mål for tyskerne, iværksattes en stor udbygning af flyvepladsen. Efter kapitulationen i maj 1945 overtog Royal Air Force (RAF) kommandoen og destruerede de tyske fly, der var placeret på stationen. Den 1. januar 1946 overgav RAF stationen til Indenrigsministeriet og i 1947 blev den igen taget i brug som civil lufthavn. Efter krigen vendte ruteflyvningen tilbage. SAS kom til i 1946, da de tre skandinaviske landes luftfartsselskaber blev slået sammen, og selskabet har fløjet på Aalborg-København ruten lige siden, kun afbrudt af kortvarige pauser i midten af halvtredserne, da passagertallet styrtdykkede. Først i de senere år har SAS haft selskab af andre flyselskaber på ruten. Hen ad vejen er yderligere flyselskaber kommet til, ligesom antallet af destinationer er steget. 1.2 Aalborg Lufthavn Aalborg Lufthavn ejes og drives af andelsselskabet Aalborg Lufthavn a.m.b.a. Ejerkredsen bagved udgøres af Aalborg, Jammerbugt, Rebild, Brønderslev, Frederikshavn og Vesthimmerlands Kommuner, der overtog lufthavnen fra staten i Lufthavnen er beliggende på nordsiden af Limfjorden vest for Lindholm på adressen Ny Lufthavnsvej 100, 9400 Nørresundby. Lufthavnen er placeret udenfor bymæssig bebyggelse ca. 6 kilometer nordvest for Aalborg bymidte. Aalborg Lufthavn dækker et areal på ca km 2, mens Flyvestation Aalborg, der grænser op til lufthavnen mod nord, dækker et areal på ca km 2. Start- og landingsanlægget består af følgende to baner: Bane 08L-26R med en længde på ca. 2,6 km og en bredde på 45 m Bane 08R-26L med en længde på ca. 2,5 km og en bredde på 22,5 m I praksis benyttes den smalle bane 08R-26Lsjældent af lufthavnen, og stort set al flyvning foregår således på bane 08L-R26. I tilknytning til banen findes 3

42 rullebaner, der forbinder start- og landingsbanerne med terminal- og hangar, samt flyvestationens områder. Lufthavnen beflyves af både store og små fastvingede fly. Lufttrafikken i Aalborg Lufthavn består især af indenrigsflyvninger samt charter og udenrigsflyvninger til en række forskellige destinationer. Herudover omfatter lufttrafikken skole-, taxa-, fragt-, forretnings-, privat- og sportsfly foruden den militære flytrafik. I 2011 betjente lufthavnen ca. 1.4 mio. passager og jævnfør prognoser fra Aalborg Lufthavn vil det samlede antal passagerer på indenrigs-, udenrigs- og charterruter i 2020 være steget til ca. 2.1 mio. passagerer pr. år. Antallet af operationer (start og landing) forventes at stige fra i 2011 til i Aalborg Lufthavn er i drift 24 timer i døgnet alle 365 dage om året. Starter og landinger sker dog primært i perioden til Der vil ca. 1-2 timer før første afgang og efter sidste landing være aktivitet med klargøring af fly, check-in og ankomst af passagerer, bagagehåndtering mv. De lufthavnsrelaterede værkstedsaktiviteter er i drift mandag til fredag kl til Aalborg Lufthavns primære aktiviteter omfatter: Servicering af civil lufttrafik, herunder flystarter og landinger (flyoperationer) af erhvervsflyvninger (rute- og chartertrafik), privatflyvninger, skoleflyvning, faldskærmsflyvninger, rund- og lokalflyvninger mv. Servicering af passagerer på parkeringspladser, forplads og i terminalbygning (afsætnings- og afhentningsfaciliteter, parkering, check-in, sikkerhedskontrol, ventefaciliteter, boarding og bagagehåndtering). Ramphandling på standpladser (lastning og losning af fly, tankning af fly, rengøring af flykabiner, sanitet, levering af el og varme samt de-icing). Vedligehold af indendørs og udendørs arealer på land-side og standpladser på air-side (rengøring, fejning, græsslåning mv.) Vintertjeneste omfattende snerydning og glatførebekæmpelse på land-side og standpladser på air-side. Drift og vedligehold af driftsmateriel, herunder mindre værkstedsaktiviteter i værkstedsbygning. Tankanlæg til oplag af benzin- og dieselolie, de-icer samt opsamling af brugt de-icer og urea. Lufthavnen beskæftiger ca. 130 medarbejdere (årsværk). Hovedparten af personalet er beskæftiget med check-in og sikkerhedskontrol i lufthavnens terminalbygning. Herudover er der handling-personale, der er beskæftiget med losning/lastning af fly samt vedligeholdelse af udendørsarealer og vintertjeneste på land-side og standpladser. 4

43 Den nuværende terminalbygning er opført i 2001 og udvidet i 2007, 2010 og igen i 2011/2012. Med den igangværende udvidelse vil terminalen rumme 11 gates og 8 standpladser til fly. Herudover indeholder terminalen andre faciliteter som ankomsthaller, sikkerhedskontrol, cafeteria, kiosk, tax free butik, kontorer, biludlejning, rejsebureauer mm. Omkring terminalbygningen findes med den igangværende udvidelse i alt parkeringspladser, alle anlagt i terræn og befæstet med asfalt, og der findes desuden lufthavnsrelaterede faciliteter som værksteder, hangarer og lignende. Til og frakørsel for persontransport sker af Ny Lufthavnsvej til parkeringsarealerne foran terminalbygningen. Varetransport til terminalbygningen sker ligeledes ad Ny lufthavnsvej. Varetransport til værkstedsområdet, standpladser mv. på air-side sker ad Ny Lufthavnsvej og Lufthavnsvej til området. Busser i rutefart benytter Lufthavnsvej, der er lukket for almindelig persontrafik umiddelbart syd for lufthavnen. 1.3 Relation til Flyvestation Aalborg Aalborg Lufthavn og Flyvestation Aalborg har et tæt samarbejde centreret omkring start- og landingsanlægget inkl. rulleveje som ejes og drives af flyvestationen. Aalborg Lufthavn køber således brugen af dette anlæg samt driften af anlægget og de tilhørende grønne arealer. Yderligere køber lufthavnen en række ydelser af flyvestationen, herunder brand- og redningstjeneste, vintervedligeholdelse, flyveledelse, vandforsyning og afledning af overfladevand. Aalborg Lufthavn er en eksisterende virksomhed, der hidtil har været omfattet af en rammegodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 sammen med Flyvestation Aalborg (Nordjyllands Amt, 1998). Godkendelsen er dateret 28. oktober 1998 og senere stadfæstet af Miljøklagenævnet den 19. april Den eksisterende rammegodkendelse af Flyvestation Aalborg / Aalborg Lufthavn af den 28. oktober 1998 opdeles i to selvstændige godkendelser, så hver af virksomhederne fremadrettet reguleres af hver sin godkendelse. Miljøgodkendelse af Aalborg Lufthavn meddeles samtidig med vedtagelse af kommuneplantillæg for udvidelse af Aalborg Lufthavn med tilhørende VVMredegørelse. Udledning af overfladevand og spildevand reguleres i den eksisterende miljøgodkendelse af Flyvestation Aalborg / Aalborg Lufthavn af den 28. oktober 1998 indtil der meddeles en nye tilladelser. Aalborg Kommune har igangsat sagsbehandlingen i forhold til ny spildevandstilladelse og ny udledningstilladelse. Overfladevand og spildevand er nærmere beskrevet i afsnit 12. Udvidelsen af Aalborg Lufthavn indebærer, at lufthavnen har erhvervet arealer fra Flyvestation Aalborg, herunder den sydligste del af matr. nr. 79e Lindholm By, Lindholm beliggende nord for Ny Lufthavnsvej. Lokalplanen der vedtages 5

44 sammen med kommuneplantillægget og nærværende medtager således kun arealer, der ejes af Aalborg Lufthavn (se figur 1.2). Ændringen af afgrænsningen mellem Aalborg Lufthavn og Flyvestation Aalborg betyder, at de planlagte udvidelser af parkeringsarealet, parkeringshus og udvidelse af terminalen i den nordlige del af lokalplanområdet kommer tættere på Flyvestationens bygninger og aktiviteter. Aktiviteterne knyttet hertil vurderes ikke at kunne medføre miljømæssige påvirkninger på Flyvestationens område. Ligeledes vurderes det heller ikke, at etablering af parkeringspladser, parkeringshus og udvidelse af terminalbygningen på det nyerhvervede område vil given nogen begrænsninger i Flyvestationens aktiviteter, der vil kunne udøve sine aktiviteter uændret. 6

45

46 2 IKKE TEKNISK RESUME Aalborg Lufthavn er under konstant udvikling. Antallet af flyafgange og destinationer forventes at stige, og man regner med, at lufthavnen inden for en relativ kort tidshorisont årligt vil betjene over 2 mio. passagerer, svarende til en stigning på ca. 50 % i forhold til i dag. Denne stigning forventes at øge antallet af flyoperationer fra ca til ca i Stigningen i flyoperationer og passagerantal betyder, at der er behov for udvidelse af lufthavnens kapacitet og faciliteter for håndtering af den øgede aktivitet. Der planlægges som følge heraf en udvidelse af terminalbygningen med 195 m mod nord og 90 m mod syd, etablering af 4 nye standpladser for fly til i alt 12 standpladser, udvidelse af parkeringskapaciteten med op til ca flere pladser både i terræn og parkeringshus(e) samt etablering af flyhangar og værksted. Alle delprojekter er placeret i forbindelse med den eksisterende lufthavn. Start- og landingsbanernes kapacitet er tilstrækkelige til at håndtere den forventede stigning i flyoperationer og der vil således ikke være behov for udvidelse af disse, herunder rullebaner og lignende anlæg. Aalborg Kommune har afgjort, at den påtænkte udvidelse er VVM-pligtig, og har som led i udarbejdelse af beslutningsgrundlaget for udvidelsen af lufthavnen udarbejdet et kommuneplantillæg med en tilhørende samt en lokalplan, inden projektet kan realiseres. Nærværende dokument udgør n, der omfatter en kortlægning og beskrivelse af de eksisterende plan-, natur- og miljøforhold omkring Aalborg Lufthavn, samt en vurdering af hvilke påvirkninger udvidelsen vil have på omgivelserne, samt hvilke afværgeforanstaltninger, der skal indbygges i projektet for at undgå eller reducere negative konsekvenser. 2.1 Principper og metoder for miljøvurderingen Aalborg Kommune har indledende vurderet at udvidelse af Aalborg Lufthavn kan påvirke miljøet, og at der derfor er VVM pligt (Vurdering af Virkning på Miljøet). Der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg og lokalplan med en tilhørende VVM redegørelse. Aalborg Kommune har desuden vurderet, at der skal udarbejdes en nærmere vurdering af påvirkningen af et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000) og at udvidelsen desuden kræver en miljøgodkendelse. VVM processen omfatter en kortlægning af eksisterende miljøforhold og en idefase, der skal danne grundlag for indholdet af VVM redegørelsen. Miljøpåvirkningen ved udvidelsen af lufthavnen vurderes, hvorefter forslag til kommuneplanretningslinjer samt VVM redegørelsen fremlægges i offentlig høring. Endelig vedtager Aalborg Kommune kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende VVM redegørelse og miljøvurdering (MV) forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. 8

47 Vurderingerne af miljøpåvirkningerne er foretaget metodisk, idet der er taget stilling til graden af forstyrrelse, om forstyrrelsen påvirker nationale eller internationale forhold, sandsynligheden for at forstyrrelsen forekommer samt varigheden af forstyrrelsen. 2.2 Lovgrundlag og planforhold involverer en række nationale og internationale love og direktiver herunder planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og miljømålsloven, der implementerer habitatdirektivet og vandrammedirektivet. Kommuneplanen udarbejdes med baggrund i planloven og omfatter den overordnede ramme for hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. I Aalborg Kommuneplan fastlægges principperne for samspillet imellem natur, friluftsliv og erhverv i det åbne land, og for hvordan hensynet til landskabet skal varetages i planlægningen og arealadministrationen for det åbne land. På baggrund af dette er der i kommuneplanen udpeget en lang række områder, der tilsammen sikrer disse hensyn. Det centrale område omkring lufthavnsterminalen er beliggende i byzone mens øvrig lufthavnsarealer er beliggende i landzone. Hele Aalborg Lufthavn er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Langt hovedparten af lufthavnsarealet er beliggende indenfor en del af kystnærhedszonen, der i Aalborg Kommuneplan er udlagt til lufthavnsformål. Udvidelsen af lufthavnen ligger alle centralt omkring terminalbygningen, og det vurderes, at de planlagte aktiviteter vil være i overensstemmelse med den planlagte anvendelse inden for kystnærhedszonen. Det er Aalborg Kommunens mål, at Aalborg skal udvikles som en international by og samtidig stå i spidsen for den nordjyske erhvervsudvikling, og at der i forbindelse hermed skal skabes flere og stærkere virksomheder og arbejdspladser. Som et vigtigt led i denne strategi er bl.a. nærheden til Aalborg Lufthavn, og det er derfor kommunens hensigt, at lufthavnen fortsat styrkes som en væsentlig forbindelse til markeder og samarbejdsparter i ind- og udland. Ifølge kommuneplanen skal det stigende behov for lufthavnstransport tilgodeses og lufthavnen skal udvikle mulighederne for transport af luftgods og chartertrafikken. I denne forbindelse skal lufthavnens udvidelsesmuligheder, herunder tilhørende faciliteter derfor sikres. Mulighederne for at betjene lufthavnen med jernbane er blevet undersøgt og det vurderes at dette vil kunne medføre en væsentligt forbedring af den kollektive transport til og fra lufthavnen. Etablering af jernbane er ikke en del af denne VVM redegørelse. Det vurderes at en evt. 3. Limfjordsforbindelse vil, hvis forbindelsen over Egholm vælges, øge tilgængeligheden til lufthavnen væsentligt. 9

48 Udvidelsen af Aalborg Lufthavn vil påvirke anvendelsesformålene i de eksisterende kommuneplanrammer og lokalplaner omkring lufthavnen, og der udarbejdes som følge heraf et kommuneplantillæg med nye rammer for området ligesom der udarbejdes ny samlet lokalplan. Ved vedtagelse af den nye lokalplan ophæves de eksisterende lokalplaner. 2.3 Trafik Med baggrund i eksisterende trafiktællinger og den forventede udvidelse af Aalborg Lufthavn er trafikbelastningen på udvalgte vejstrækninger beregnet. Trafikmålingerne er udført henholdsvis for Ny Lufthavnsvej, Thistedvej syd, Søndergårdsvej og Thistedvej nord. Der vurderes ikke at være problemer med trafikafviklingen i rundkørslen i dag. I anlægsfasen er det særligt anlæg at parkeringspladser, der betyder en øgning i den tunge trafik (lastbiler), som skal bortkøre muld og råjord samt levere sand, stabilt grus og andre materialer. Trafikbelastningen vurderes dog ikke at have et omfang, så det medfører afviklingsproblemer og kødannelser i anlægsfasen. I driftsfasen betyder udvidelsen af Aalborg Lufthavn en stigning i passagerantallet på 50 %, og derfor også en stigning i antallet af biler til og fra lufthavnen. Det forventes dog at sammensætningen af passagerer vil ændre sig, idet det særligt er antallet af charter/udenrigsfly (flere passagerer pr. bil), der vil øges, imens antallet af indenrigsfly (normalt 1 passager pr. bil) vil være stabilt. Derfor forventes antallet af biler til og fra lufthavnen ikke at øges forholdsvist lige så meget som antallet af flypassagerer og er i beregningerne vurderes til 33 %. Samlet vurderes på baggrund kapacitetsberegninger, at der ikke vil være væsentlige problemer med trafikafviklingen eller kødannelser i rundkørslen som følge af lufthavnens udvidelse, herunder stigning i passagerantal og trafik i Befolkning Miljøkonsekvenserne er generelt små, hvilket skyldes at der er tale om en udvidelse af den eksisterende lufthavn. De afledte effekter for befolkningen er derfor ligeledes relativt begrænsede. Da der ikke er placeret boliger eller anden støjfølsom arealanvendelse i relativ nærhed til lufthavnen vurderes der derfor ikke at være støjgener i forbindelse med anlægsarbejdet. Ligeledes vurderes støj fra arbejdskørsel ikke at medføre gener, da stigningen i lastbiltransporter kun vil stige marginalt. Luftforurening fra anlægsarbejderne vil være meget begrænset, hvorfor miljøpåvirkningen over for befolkningen vurderes at være ubetydelig. Udvidelsen af lufthavnen betyder øget støjbelastning i form af hhv. terminalstøj og flystøj. Støjbidraget fra terminalområdet bliver øget med 1-2 db(a). Men det samlede støjbidrag vil fortsat overholde de vejledende støjgrænser. På baggrund heraf sammenholdt med den store afstand mellem boliger og lufthavn vurderes påvirkningen af befolkningen i området omkring lufthavnen at være ubetydelig. 10

49 Den øgede flytrafik vil medføre en øget støjbelastning på 2-3 db(a). De vejledende støjgrænser for boligområder er overholdt og befolkningen vurderes dermed ikke at blive påvirket af udvidelsen. Tre boliger belastes over grænseværdien, og vil dermed blive påvirket yderligere af udvidelsen. Stigningen i støjbelastningen er ikke markant og det er vanskeligt at vurdere hvilken påvirkning udvidelsen betyder for beboernes sundhed i de respektive boliger. Et øget antal fly udleder flere forurenende stoffer og partikler til luften og der kan potentielt være øgede lugtgener fra afbrænding af flybrændstof. Lufthavnens beliggende bevirker dog, at de sker en hurtig fortynding af evt. forurenende stoffer og lugt og derfor vurderes påvirkningen på menneskers sundhed at være lav. ændrer ikke på mulighederne for friluftslivets interesser. 2.5 Landskab Landskabet omkring Aalborg er et istidslandskab, der er præget af morænebakker som er omgivet af store flader, der afspejler den hævede havbund fra det postglaciale Littorina-hav (stenalderhavet). Landskabet umiddelbart omkring lufthavnen udgøres af den gamle havbund og er ganske fladt med en højde på ca. 2-3 m. over havet. Den yderste kyststrækning til Limfjorden ud for Aalborg Lufthavn er udpeget særligt værdifuldt landskab, og der er udpeget større uforstyrrede landskaber vest for Aalborg Lufthavn, herunder dele af øen Egholm, beliggende i Limfjorden ud for lufthavnen og Limfjordsområdet vest herfor. Anlægsarbejderne er begrænset til den umiddelbare nærhed af de eksisterende bygninger og anlæg omkring lufthavnsterminalen og vil samtidig være begrænset til en forholdsvis kort anlægsperiode hvorfor påvirkningen af det særlige værdifulde landskab, det større uforstyrrede landskab samt landskabet som helhed vurderes at være ubetydelig. I driftsfasen vurderes påvirkningen af de særligt værdifulde landskaber generelt at være mindre betydende, da det er et koncentreret område omkring den eksisterende lufthavnsbebyggelse, der berøres. Større uforstyrrede landskaber bliver ikke påvirket. Langt hovedparten af det nye byggeri vil ikke være synligt i kystlandskabet. Undtaget er etablering af en flyhangar med en højde på op til 20 m i området vest for terminalen. Afhængig af hangarens præcise placering i området kan bygningen være mere eller mindre synlig i landskabet. For at give et indtryk af lufthavnsudvidelsens visuelle påvirkning, er der udarbejdet visualiseringer, hvor den kommende bebyggelse ses fra 5 standpunkter omkring lufthavnen. 11

50 Den visuelle påvirkning som følge af udvidelsen af lufthavnen vurderes samlet at være mindre betydende, da udvidelsen er koncentreret omkring den eksisterende lufthavnsbebyggelse og langt overvejende kun vil kunne ses og opleves i relativ kort afstand fra selve lufthavnen. På afstand vil udvidelsen af lufthaven stort set ikke kunne erkendes og vurderes dermed ikke at medføre ændringer i oplevelsen af landskabet set fra omgivelserne. Udvidelsen vil være mest synlig fra Egholms nordkyst og fra det lavvandede Limfjordsområde, der strækker sig langs lufthavnen. Herfra vil man se større og mindre bygningsstrukturer koncentreret i umiddelbar nærhed af den nuværende lufthavnsterminal. Der bliver, set fra syd-vest, tale om en mere markant visuel markering af lufthavnsfunktionen end i dag. Samlet set vurderes graden af forstyrrelse i forhold til de landskabelige værdier at være mindre og påvirkningen dermed ligeledes mindre. 2.6 Natur I området omkring Aalborg Lufthavn er der i kommuneplanen for Aalborg Kommune registreret lavbundsarealer, mindre skovområder og økologiske forbindelser. Omkring Lindholm Å er der desuden udpeget en grøn kile i kommunens blå-grøn struktur. Omkring Aalborg Lufthavn findes flere områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at tilstanden ikke må ændres i de naturtyper, som er omfattet af loven. Størstedelen af de 3-registrerede naturområder inden for undersøgelsesområdet er registreret som heder. Projektet medfører at et beskyttet naturområde langs Ny Lufthavnsvej skal fjernes og inddrages til parkeringspladser. Som afværgeforanstaltning foreslås udlagt et naturerstatningsareal i forbindelse med anden beskyttet natur. Det vurderes ved udlæg af erstatningsnatur, at området som helhed ikke forringes væsentligt som levested for arter af dyr og planter, idet det samlede naturareal på sigt vil blive større. Udvidelsen af Aalborg Lufthavn vil desuden resultere i en ændring i mængden af luftbåret kvælstof i området nær lufthavnen, hovedsageligt grundet forøget trafik af fly. Der vil dermed være en påvirkning af de nærliggende naturområder. For at kunne vurdere kvælstofpåvirkningen er der gennemført modelberegninger af udledninger og nedfald af kvælstof i udvalgte punkter i naturområderne. Beskrivelsen af beskyttet natur omkring lufthavnen er lavet i 7 delområder omkring lufthavnsterminalen og startbaner, hvor udledningen af kvælstof vil være højest. Det højeste nedfald af kvælstof som følge af udvidelsen er beregnet på strandengene umiddelbart syd for landingsbanen. Dette kvælstofnedfald vurderes ikke at ændre tilstanden på standengene i undersøgelsesområdet, da strandenge generelt ikke er kvælstoffølsomme. Samlet vurderes de øgede 12

51 beregnede mængder kvælstof ikke at ændre på tilstanden af beskyttede naturtyper beliggende omkring Aalborg Lufthavn. Det foreslås at der foretages en botanisk overvågning af udviklingen af naturtilstanden på erstatningsnaturarealet for at kunne justere driften af arealet, således at naturen udvikler sig hen imod naturtypen overdrev. 2.7 Natura 2000 Jævnfør Aalborg Kommunes habitatscreening kan det ikke på forhånd udelukkes at støj, bevægelser og skygger fra fly kan have en væsentlig effekt på fugle, odder og spættet sæl på udpegningsgrundlaget for det nærmeste Natura 2000 område (område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Søndersup Ådal). Det vurderes ligeledes, at marsvin opført på habitatdirektivets bilag IV kan påvirkes og at udledning af overfladevand til fjorden kan forringe vilkårene for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Endelig kan det ikke udelukkes at stoffer, der opstår ved afbrænding af flybrændstof, kan påvirke naturtyperne på udpegningsgrundlaget. Der er derfor udarbejdet en Natura 2000 konsekvensvurdering, som er vedlagt denne VVM redegørelse som bilag 1. Samlet vurderes det jævnfør Natura 2000 konsekvensvurderingen, at der med udvidelsen af Aalborg Lufthavn kun vil forekomme mindre påvirkninger af miljøet, men at der samlet set ikke vil forekomme skader på arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 15. Det er endvidere vurderet, at arter på habitatdirektivets bilag IV og deres økologiske funktionalitet ikke påvirkes med den planlagte udvidelse af Aalborg Lufthavn. 2.8 Overfladevand og spildevand Regnvand fra befæstede arealer kan medføre en udledning af miljøfremmede stoffer og plantenæringsstoffer til Limfjorden og derudover medføre en påvirkning af Limfjorden, som følge af store udledninger under regn. Ved udbygning af Aalborg Lufthavn øges det befæstede areal og dermed den mængde overfladevand, der afledes til Limfjorden. Det samlede areal, som det eksisterende befæstede areal maximalt udvides med, er 20 ha. Det forventes, at størstedelen af afledningen af overfladevand fra disse arealer vil blive gennemført som såkaldte LAR løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). I forbindelse med standpladser, hvor flyene er parkeret, er afledningssystemet til overfladevand forsynet med olieudskiller og pumpe til automatisk pumpning af overfladevand til opsamlingstank, når der anvendes de-icer på standpladserne. Der afledes således ikke de-icer, som har et højt indhold af kvælstof, til Limfjorden. Når der ikke anvendes de-icer afledes overfladevand først til olieudskiller og dernæst til en pumpestation inden udledning til Limfjorden. Der er ingen forsinkelse på afledning af overfladevandet fra Aalborg Lufthavn til Limfjorden udover den naturlige forsinkelse, der er forbundet med det etablerede grøftesystem langs Limfjorden og nedstrøms stemmebygværket. Aalborg Lufthavn foretager rutinemæssigt tømning af sandfangsbrønde på kloaksystemet, som led i minimering af belastning af Limfjorden med 13

52 forureningskomponenter. Disse brønde vil opfange en del af de miljøfremmede stoffer. Mængden af plantenæringsstoffer (kvælstof og fosfor), der forventes at blive ledt fra de befæstede arealer til Limfjorden i 2020, vurderes at være i så små mængder, at det ikke påvirker tilstanden i Limfjorden. Samtidig er initialfortyndingen stor pga. stor vandgennemstrømning i Limfjorden. Der er i dag ikke en konkret viden om indholdet af miljøfremmede stoffer i afløbet af overfladevand fra Aalborg Lufthavn, og den endelige vurdering af påvirkningen af Limfjorden som følge af udledning af overfladevand fra Aalborg Lufthavn vil således ske i forbindelse med Aalborg Kommunes udarbejdelse af en udledningstilladelse. Det vurderes samlet at udledningstilladelsen vil sikre, at Aalborg Lufthavn efterfølgende vil kunne udlede overfladevand til Limfjorden uden påvirkning af Limfjordens tilstand. Udbygningen af terminalbygningen og det øget antal passagerer og medarbejdere i lufthavnen betyder endvidere en større mængde spildevand end i dag. Dette spildevand samt spildevand fra de forskellige værksteder afledes pt. via kloaksystemet til rensningsanlæg på Flyvestationens område. Der pågår i øjeblikket en dialog mellem Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Forsvaret og Aalborg Lufthavn vedrørende afledning af spildevand til det offentlige kloaksystem. Når spildevandet ledes til offentlig kloaksystem vil der fremadrettet ikke ske en direkte påvirkning af Limfjorden. 2.9 Grundvand Området omkring Aalborg Lufthavn udgøres af en større flade af hævet havbund og landskabet er ganske fladt med en højde på 2-3 meter over havet. Grundvandsressourcen omkring Aalborg Lufthavn er klassificeret som værende uden grundvandsinteresser, da de primære drikkevandsmagasiner pga. nærheden til Limfjorden vil have et forhøjet kloridindhold. Nærmeste område, hvor der er udpeget drikkevandsinteresser (OD), er beliggende ca meter øst for lufthavnen. Der findes ingen vandværksboringer eller enkeltforsyningsanlæg i nærheden af lufthavnen. I anlægsfasen forventes der ikke behov for gennemførsel af større grundvandssænkninger og risikoen for evt. forurening af jord og grundvand søges reduceret ved at der er fokus på almindeligt gældende regler for opbevaring og håndtering af olieprodukter. Anlægsarbejderne vurderes dermed ikke at påvirke grundvandsressourcen eller drikkevandsinteresserne i området. Der skal ikke etableres permanent sænkning af grundvandet i driftsfasen. Udvidelsen af det befæstede areal øges og regnvandet indgår således ikke i det naturlige kredsløb, hvorved grundvandsdannelsen mindskes. Dette vurderes dog at være af mindre betydning. Udvidelsen af parkeringsarealet etableres med lokal afledning af overfladevand og derfor vil disse arealer ikke bidrage til reduktion af grundvandsdannelsen. Spild af olie mv. på disse parkeringspladser vil sive igennem en aktiv biologisk zone, hvor olien omsættes eller bindes. 14

53 Eventuelt utilsigtet spild af olie på befæstede arealer opsamles ved brug af absorptionsmaterialer og vil kunne opsamles og håndteres i kloaksystemet. Ved en forøgelse af antallet af passagerer øges drikkevandsforbruget i terminalbygningen. Lindholm Vandværk, der forsyner lufthaven, har tilstrækkelig kapacitet til denne forøgelse Støj og vibrationer I anlægsfasen vil det hovedsageligt være støj fra eventuel pilotering og kørsel med entreprenørmaskiner, der bidrager til det eksterne støjniveau. De øvrige aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes som ubetydelige for det samlede støjniveau, idet kildestyrkerne for disse er betragteligt mindre. Anlægsarbejdet kan lokalt give anledning til vibrationer i omgivelserne. Det drejer sig specielt om nedramning af spuns eller pæle. Vibrationer dæmpes meget over afstand, og det må forventes, at selv kraftige vibrationer vil være dæmpet så meget, at de ikke kan registreres i en afstand af nogle få 100 meter. Der er ikke placeret boliger eller anden støjfølsom arealanvendelse inden for en afstand af ca. 800 meter, og det vurderes derfor, at der i forbindelse med anlægsarbejdet ikke vil forekomme væsentlige støj- og/eller vibrationsgener. Trafik til og fra lufthavnen øges i forbindelse med anlægsarbejderne i form af transport af materialer til byggepladsen mm. Der vil være tale om relativt få transporter pr. dag. Transport til og fra lufthavnen sker uden for bymæssig bebyggelse med tilslutning til det overordnede vejnet i området og vurderes på denne baggrund ikke at give anledning til væsentlige støjgener. I driftsfasen vil antallet af flyoperationer stige fra ca i 2011 til ca i Stigningen i flytrafikken betyder en stigning i støjbelastningen i området omkring lufthavnen med ca. 2-3 db(a) fra 2011 til De vejledende støjgrænser for støjbelastningen L DEN i 2020 er overholdt for boligområder og rekreative områder med overnatning, men overskredet i tre beregningspunkter på Voerbjerg Kærvej ved spredt bebyggelse i det åbne land. Overskridelsen er op til 6 db(a). De maksimale støjbidrag fra flytrafikken om natten overholder grænseværdierne med stor margin. Terminalstøjen vil i driftsfasen øges med typisk 1-2 db. I området omkring selve lufthavnen og erhvervsområderne der ligger i tilknytning til lufthavnen er de vejledende støjgrænser på 60 db(a) hele døgnet overholdt. Ved kolonihaverne, campingpladsen og de rekreative områder i nærheden af lufthavnen er de vejledende støjgrænser ikke klart defineret, men fastsættes af myndigheden i miljøgodkendelsen af Aalborg Lufthavn, der udarbejdes sideløbende med VVMredegørelsen. De forventede kommende støjgrænser vurderes ikke at udgøre et problem i forhold til støjbelastningen fra terminalen, og støjen fra lufthavnens terminal aktiviteter vurderes generel at være ubetydelig Luft og klima Udledning af stoffer der kan forårsage luftforurening kan have lokale og regionale konsekvenser for såvel natur som for menneskers sundhed, samt 15

54 globale konsekvenser i form af klimaændringer. I Aalborg Lufthavn kan udledning af forurenede stoffer ske ved udsugningsanlæg i forbindelse med værkstedsaktiviteter, diffus forurening i forbindelse med påfyldning af brændstof, udstødningsgasser ved afbrænding af flybrændstof, fra brug af driftsmateriel og fra værkstedsaktiviteter. Der vurderes på følgende stoffer: Kuldioxid (CO 2 ), kvælstofoxider (NO x ), svovloxider (SO x ) og partikler (PM 10 og PM 25 ). Luftfartens andel generelt af CO 2 udledningen på verdensplan er begrænset (ca. 2 %). Udledningen af CO 2 fra Aalborg lufthavn udgøres først og fremmest af udledninger fra fly og dernæst fra bygningsdrift og biltrafik (i alt ca tons). Udledningen af kvælstof (NO x ) udgøres primært af flytrafikken. Tæt på landingsbanner og rullebaner, hvor belastningen er højst, svarer niveauet til måleresultater for Aalborg by. Svovldioxid (SO 2 ) kan give anledning til luftvejsproblemer. Udledning af svovldioxid fra flytrafikken er beregnet til 11 tons pr. år hvilket vurderes at være betydeligt under grænseværdierne. Udledning af partikler fra Aalborg Lufthavn vurderes ligeledes at være betydeligt under grænseværdierne. Udledning af ultrafine partikler kan være et sundhedsskadeligt problem, særligt i forhold til lufthavnspersonalet. I Aalborg Lufthavn vurderes problemet dog at være minimalt, pga. vindeksponering på standpladserne. Miljøpåvirkningen vurderes at være ubetydelig i anlægsfasen, hvor det først og fremmest er påvirkningen fra fremstillingen og transporten af de materialer, der skal til at etablere udvidelsen, der er af nogen betydning. I driftsfasen øges udledningen af CO 2 med mere end faktor 2. Påvirkningen vurderes dog at være mindre i forhold til den samlede danske og globale udledning. Desuden vurderes påvirkningen ved udledning af kvælstofoxider, svovloxider og partikler at være mindre, da grænseværdierne overholdes Kultur og rekreative forhold Ingen kulturhistoriske interesser eller værdier berøres direkte af en udvidelse af Aalborg Lufthavn. Det vurderes dog, at der i forbindelse med anlægsarbejderne kan påtræffes ukendte arkæologiske fortidsminder under terræn i lufthavnsområdet. Behovet for eventuelle arkæologiske forundersøgelser vil blive afklaret med Aalborg Historiske Museum inden anlægsarbejderne igangsættes. Limfjorden er et populært udflugtsmål for sejlere, både med sejl, motorkraft og i kajak/kano og syd for Aalborg Lufthavn ligger Lindholm Camping. Der vurderes ikke at være andre rekreative forhold i nærheden af lufthavnen, der kan blive påvirket af udvidelsen. Anlægsarbejderne i forbindelse med udvidelse af Aalborg Lufthavn er begrænset til den umiddelbare nærhed til den eksisterende lufthavn. Det vurderes, at der ikke er rekreative interesser, der kan påvirkes af forstyrrelser i anlægsfasen. Udvidelsen af lufthavnen vurderes at være af mindre betydning for oplevelsen ved færdsel på Limfjorden og udvidelsen af lufthavnen vil ikke påvirke Lindholm Camping direkte. 16

55 Samlet vurderes miljøpåvirkningen af kulturhistorie og rekreative forhold at være ubetydelig Forurenet jord Der findes ingen kortlagte forureninger i området omkring lufthavnen, men da hele arealet er omfattet af en områdeklassificering, anses jorden for værende lettere forurenet. Håndtering af forurenet jord vil ske i henhold til gældende lovgivning, således at eventuelle miljøkonflikter undgås. Eventuel genanvendelse af forurenet jord kræver tilladelse fra kommunen efter 19 i miljøbeskyttelsesloven eller i særlige tilfælde 33. Såfremt jorden er ren (klasse 1) kan jorden som udgangspunkt anvendes og bortskaffes frit. Da udvidelsen af Aalborg Lufthavn endnu ikke er detailplanlagt, er mængden af jord, der skal afgraves, ikke opgjort, og det er således heller ikke opgjort, hvor stor en andel af den opgravede jord, der kan genanvendes indenfor lufthavnsområdet og hvor stor en andel der skal bortskaffes. Der planlægges gennemført en forklassificering af jorden inden udbud af entreprisen for udvidelsen, hvorved beslutninger om jordhåndteringen kan foretages, inden jordarbejderne påbegyndes. Der kan i forbindelse med anlægsarbejder påtræffes ikke-kendte forureninger, som kan hidrøre fra spild. Da en stor del af anlægsarbejderne vil foregå indenfor de arealer, der er områdeklassificeret, vurderes det, at eventuelle forureninger i disse områder vil blive opdaget i denne forbindelse. Såfremt det under anlægsarbejdet konstateres, at jorden er forurenet, skal arbejdet straks standses, jf. jordforureningsloven og kommunen underrettes. Der skønnes ikke at være jordforurening i projektområdet, som vil give anledning til miljøpåvirkninger i driftsfasen, og der vurderes ikke at være en øget risiko for, at der sker forurening af jord efter udvidelse af lufthavnen Ressource og affald Udvidelsen af Aalborg Lufthavn omfatter et forholdsvist traditionelt byggeprojekt med almindelig typer og forbrug af råstoffer og produktion af affald. Byggeaffaldet fra anlægsfasen bliver håndteret og bortskaffet i henhold til Aalborg Kommunes regler. Der vil være fokus på sortering af affaldet, så mest muligt af byggeaffaldet kan blive genanvendt. Mængden af byggeaffald er ikke opgjort, men forventes at være relativt begrænset, og vurderes at kunne håndteres uden miljømæssige problemer inden for eksisterende ordninger. De væsentligste forbrug af ressourcer udgøres af beton, grus, stål, træ, glas og asfalt. Da udvidelsen af lufthavnen ikke er detailprojekteret er mængderne ikke opgjort. Udvidelsen af lufthavnen vurderes samlet set at være forholdsvis begrænset på regionalt plan og vurderes kun at udgøre en beskeden andel af Danmarks samlede byggeaktivitet, og der forventes ikke et forbrug af ressourcer 17

56 i mængder eller oprindelse, der er særligt problematisk for miljøet eller adskiller sig fra andre byggeprojekter. I driftsfasen forventes lufthavnen primært at skabe øgede affaldsmængder fra aktiviteterne i terminalbygningen og det øgede passagerantal, dvs. affaldsfraktioner som aviser og blade, pap, glasemballage, dagrenovation og lign. Det vurderes dog, at affald fra lufthavnen udgør en mindre påvirkning, som fortsat kan håndteres forsvarligt indenfor de eksisterende ordninger. I forbindelse med en stigning i passagerantal og udvidelse af Aalborg Lufthavn, kan der forventes en stigning i forbrug af el og vand. Øget forbrug af energi og brændstof vil betyde øget træk på fossile brændsler, der er ikke fornybare. For så vidt angår energiforbruget forventes der at ske optimeringer, som fremadrettet vil nedbringe el- og varmeforbruget i lufthavnsbygningerne. Ligeledes forventes på baggrund af stigningen i flyoperationer at ske en stigning i forbruget af brændstof og olieprodukter, hvor især stigningen i flybrændstof vil være markant. Lufthavnens eget brændstofforbrug forsøges konstant reduceret til at absolut minimum ved fx forbedrede rutiner og mindre brændstofforbrugende materiel, og forbruget vurderes at være forholdsvis begrænset regionalt set. Forbruget af flybrændstof ligger udenfor Aalborg Lufthavn handleområde, men der arbejdes i flyselskaberne kontinuert på reduktion i brændstofforbruget, da det udgør en væsentlig omkostning og derfor også er en væsentlig konkurrenceparameter. Forbrug af de-icer og øvrige glatførebekæmpelsesmidler sker af sikkerhedsmæssige årsager og vil derfor ikke umiddelbart kunne reduceres. Håndtering og anvendelse, herunder opsamling og afledning er reguleret i lufthavnens miljøgodkendelse og vurderes dermed at ske uden miljømæssige problemer Lys Belysningen omkring terminalbygning og parkeringspladser er udformet på den mest hensigtsmæssige måde med skyldig hensyntagen til trafiksikkerhed, arbejdsmiljø og -komfort, tryghed og personlig sikkerhed. Ny Lufthavnsvej oplyses af almindelig vejbelysning. Påvirkningen fra evt. arbejdslys i anlægsfasen er begrænset til et mindre geografisk område i tilknytning til eksisterende bygninger og anlæg. Det vurderes, at der ikke er sårbare dyrearter eller beboelse, der kan påvirkes af lys i anlægsfasen. Da der ikke findes boliger tæt på Aalborg Lufthavn, vurderes den øgede mængde af kunstigt lys omkring lufthavnen ikke at medføre påvirkninger på beboelser. Området omkring bunkeranlægget, hvor der anlægges nye parkeringspladser anlægges som naturområde og det vurderes derfor, at der ikke sker en 18

57 påvirkning med kunstigt lys på evt. sårbare dyrearter (flagermus) knyttet til bunkersanlægget. Samlet vurderes at miljøpåvirkningen fra lys er mindre Socioøkonomiske forhold I anlægsfasen vil udvidelse af lufthavnen medføre positive socioøkonomiske effekter i form af øget afledt arbejde i forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteterne. Anlægsfasen er dog begrænset til 1-2 år hvorfor påvirkningen vurderes at være mindre. Samtidig vil anlægsarbejderne medføre mindre forstyrrelser fra trafik og støj. Da nærmeste beboelse ligger mere end 800 meter fra anlægsarbejderne vil påvirkningen dog være ubetydelig. I driftsfasen vil en udvidelse i omsætningen på ca. 50 % medføre positive socioøkonomiske effekter i form af flere arbejdspladser i lufthaven og på leverandører til lufthavnens drift. Støj kan påvirke ejendomsværdien på boliger beliggende øst for lufthavnen negativt. Stigningen i støjbelastningen vurderes at medføre en moderat negativ socioøkonomisk effekt. Øget trafik påvirker socioøkonomiske effekter negativt pga. udledning af sundhedsskadelige stoffer, støj og trafikuheld, men da problemer med trafikafviklingen er begrænsede vurderes den afledte socioøkonomiske effekt at være mindre. Samtidig vil udviklingen af flytrafikken bevirke regionale og nationale forbedringer af trafikafviklingen på vejnettet. Dermed vil en udvidelse af passagerkapaciteten i lufthavnen give tidsbesparelser for den enkelte passager. 19

58 3 PROJEKTBESKRIVELSE 3.1 Generelt Som beskrevet i indledningen forventer Aalborg Lufthavn en stigning i flypassagerer fra ca.1,4 mio. passagerer i 2011 til ca. 2,1 mio. passagerer i 2020, svarende til en stigning i antallet af flyoperationer fra til årligt i samme periode. Udvidelsen i flyoperationer betyder, at der er behov for udvidelse af lufthavnens kapacitet og faciliteter til at håndtere den øgede aktivitet. Aalborg Lufthavn planlægger derfor en række nye delprojekter, der indgår i nærværende VVMredegørelse. Udvidelsen sker i tilknytning til den eksisterende lufthavn. Start- og landingsbanernes kapacitet er tilstrækkelige til at håndtere den forventede stigning i flyoperationer og der vil således ikke være behov for udvidelse af disse, herunder rullebaner og lignende anlæg. På lang sigt er der planer om at skabe en såkaldt lufthavnsby, hvor en række lufthavnsrelaterede funktioner kan varetages. Eksempler kan være parkeringshuse, værksteder til reparation af fly, helikoptere og flypassagerers biler, hotel, læger, tandlæger og fitnesscenter, apotek, butikker, samt erhverv der har fordele af at ligge i umiddelbar nærhed af lufthavnen. Disse aktiviteter er ikke nærmere planlagt og er derfor ikke omfattet af nærværende. 3.2 Præsentation af projektet Anlægsbeskrivelsen er baseret på oplysninger fra Aalborg Lufthavn. Der foreligger endnu ikke detailprojekt for de enkelte delprojekter, og anlægsbeskrivelsen er derfor udarbejdet på et overordnet detaljeringsniveau. Lufthavnens nye aktiviteter, der er omfattet af n, omfatter følgende delprojekter: Udvidelse af flytrafikken Udvidelse af terminalbygning Udvidelse af standpladser (4 standpladser) Udvidelse af parkeringspladser i terræn Etablering af parkeringshuse Etablering af hangar, flyværksted De enkelte delprojekter beskrives nærmere nedenfor Udvidelse af flytrafik Aalborg Lufthavn har i de senere år har oplevet en stigning i passagerantal og flyafgange. I 2011 betjente lufthavnen ca. 1.4 mio. passager. Jf. prognoser fra 20

59 Aalborg Lufthavn vil det samlede antal passagerer på indenrigs-, udenrigs- og charterruter i 2020 være steget til ca. 2.1 mio. passagerer pr. år. Dette betyder at antallet af flyoperationer vil stige fra ca i 2011 til ca i En flyoperation defineres som enten én start eller én landing. Indenrigsruteflyvning udgør med ca operationer årligt langt hovedparten af flytrafikken i Aalborg Lufthavn, mens udenrigsruter og charterflyvninger står for hhv. omkring og operationer. Øvrige flyoperationer omfatter privatflyvning, skoleflyvning, faldskærmsflyvning og anden lokalflyvning. Med udvidelsen vil indenrigsflyvningen i 2020 være i størrelsesordenen operationer, svarende til en stigning på ca. 9 %. Udenrigsruter og charterflyvninger forventes at blive mere end fordoblet til hhv. ca og flyoperationer pr. år. Prognosen for stigningen i flyoperationer er baseret på at passagerantallet på indenrigsruter fastholdes på stort set samme niveau som i 2011, mens passagerantallet på udenrigsruter og charterruter ventes at stige med hhv. 15 % og 10 % årligt frem til Udvidelse af terminalbygning Udviklingen i flytrafikken har betydet, at flere fly afgår inden for samme tidsrum, særligt i myldretiden om morgenen og i eftermiddagstimerne, hvorfor der er brug for flere gates. Ligeledes forventes et stigende passagerantal at betyde, at den eksisterende terminalbygning indenfor en kortere årrække ikke vil være tilstrækkeligt stor. Med den igangværende udvidelse vil terminalbygningen omfatte to ankomsthaller, check-in og sikkerhedskontrol, 11 gates, en større tax-free butik på op til 600 m 2, samt en række supplerende faciliteter som kiosk, restaurant, kontorer, biludlejning, rejsebureauer, møderum mm. Den fremtidige udvidelse af terminalbygningen vil medføre et større areal til etablering af ankomsthaller, check-in og sikkerhedskontrol, ligesom der vil være mulighed for at øge udbuddet af servicefaciliteter. Terminalbygningen planlægges udvidet i hver ende mod nord og mod syd i samme profil og dybde som den eksisterende (se figur 3.2). Udvidelsen omfatter ca. 32 spærfag fordelt på ca. 195 m mod nord og 15 spærfag fordelt på 90 m mod syd. Udvidelsen af terminalbygningen vil være i samme arkitektur eller en udformning tilpasset den eksisterende terminalbygning. Den maksimale højde vil være max. 16 m i to til tre etager, og det samlede bebyggede areal på ca m 2 efter udvidelsen. 21

60 Terminalen inkl. den fremtidige udvidelse er beliggende på matrikel nr. 96a, Lindholm By, Lindholm indenfor område A på figur 1.2. Figur 3.1. Terminalbygningen set fra standpladsområdet Etablering af nye standpladser Standpladser udgør de arealer, hvor flyene står under på- og afsætning af passagerer, læsning og losning af baggage, ved brændstofpåfyldning mm. Standpladserne er placeret foran terminalbygningen, og der er i dag med den igangværende udvidelse i alt 8 standpladser (se figur 3.2). Figur 3.2. Standpladser til fly er placeret op mod terminalbygningen på air-siden. Afmærkning mellem de forskellige standpladser ses med gul afstribning på belægningen. 22

61 I forbindelse med den planlagte udvidelse af terminalbygningen etableres yderligere 4 nye standpladser til fly. Standpladserne placeres i forlængelse af de eksisterende standpladser foran terminalbygningen enten mod nord eller syd. Med udvidelsen vil der være i alt 12 standpladser. De 4 nye standpladser etableres som de eksisterende standpladser med en belægning af asfalt og beton og med et samlet areal på ca m 2. Sammen med belægningen etableres nye afløb til overfladevand. Standpladserne etableres umiddelbart i tilknytning til terminalbygningen på matr. nr. 96a Lindholm By, Lindholm indenfor område C og mindre omfang område A på figur Etablering af parkeringsarealer Som følge af det øgede passagerantal er der behov for et stadigt større antal parkeringspladser i tilknytning til lufthavnen. Aalborg Lufthavn har et ønske om fortsat at kunne tilbyde gratis parkeringspladser og differentierede parkeringsmuligheder som Direct Parking (betalingsparkering tæt på terminalen) og fremadrettet også parkeringshus (etablering af parkeringshus er beskrevet i afsnit 3.2.4). Aalborg Lufthavn råder i dag over gratis parkeringspladser og 310 betalingspladser (Direct Parking). Parkeringspladserne se på figur 3.3. Figur 3.3. Oversigt over parkeringspladser ved Aalborg Lufthavn. Betalingspladserne er placeret ganske tæt på terminalbygningen og er desuden indhegnet, mens gratis parkeringspladserne er placeret på et større areal, hvor en del ligger mere perifert i forhold til terminalbygningen. Alle parkeringspladser 23

62 er anlagt i terræn på asfaltbelægning. Parkeringsarealerne er adskilt i sektioner af bede, der enten er græsbeklædt eller stenbelagt med rækker af mindre træer (se figur 3.4). Der planlægges etableret yderligere omkring parkeringspladser nord for Ny Lufthavnsvej (delområde B) og ca parkeringspladser syd for Ny Lufthavnsvej (delområde D). Endvidere forventes der etableret ca. 650 parkeringspladser i tilknytning til udvidelsen af terminalbygningen mod nordøst (delområde A og B, se figur 1.2). Parkeringspladserne nord for Ny Lufthavnsvej placeres på matrikel nr. 79 e Lindholm By, Lindholm og parkeringspladserne syd for Ny Lufthavnsvej og parkeringspladserne i tilknytning til terminalbygningen placeres på matr. nr. 96 a, Lindholm By, Lindholm. Udvidelserne af parkeringsarealer udgør i alt ca m2. Figur 3.4. Parkeringspladser i terræn adskilt af rækker af træer, her med stenbelægning. Efter udvidelse af parkeringsarealerne vil der være i alt parkeringspladser. Parkeringspladserne vil blive etableret i terræn med lokal nedsivning, således at afstrømningen af overfladevand begrænses mest muligt. 24

63 3.2.5 Etablering af parkeringshuse Udover anlæg af parkeringspladser i terræn, som beskrevet ovenfor, planlægges etableret parkeringshus på den nordlige del af lufthavnens areal med direkte adgang til terminalbygningen. Parkeringshuset forventes placeret inden for matr. nr. 96a Lindholm By, Lindholm i område A og inden for matr. nr. 79e Lindholm By, Lindholm i område B. Parkeringshuset påtænkes etableret i 4 etager med en højde på max 16 m, og anlægges til ca. 900 parkeringspladser. Det bebyggede etageareal forventes at blive ca m 2. Parkeringshusets udseende og indretning er ikke detailplanlagt endnu, men vil blive opført med grønne facader, dvs. helt eller delvis med facadebeplantning eller som visuelt lette konstruktioner i fx jern og glas eller som monumentale bygninger, og i øvrigt i overensstemmelse med bestemmelserne i den kommende lokalplan. Bygningen vil i øvrigt blive etableret, så den arkitektonisk harmonerer med terminalbygningen. Der etableres eventuelt yderligere et parkeringshus i området Lufthavnsvej, Ny Lufthavnsvej og Lervej i den nordlige del af område D på martr. nr. 96 a Lindholm By, Lindholm (se figur 1.2). Parkeringshuset kan etableres som selvstændig eller integreret bygning i forbindelse med hotel eller anden funktion. Parkeringshuset udseende og indretning er ikke detailplanlagt endnu, men vil blive opført som øvrige parkeringshuse og i overensstemmelse med bestemmelserne i den kommende lokalplan. Størrelsen og antal parkeringspladser er heller ikke fastlagt på nuværende tidspunkt Etablering af hangar og flyværksted Der planlægges etableret flyhangar med tilhørende værkstedsfaciliteter til reparation af fly i området vest for terminalbygningen. Bygningernes udseende og indretning er ikke detailplanlagt endnu, men vil blive etableret i overensstemmelse med bestemmelserne i den kommende lokalplan og desuden i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven og anden relateret lovgivning. Flyhangar vil blive placeret på matr. nr. 96 a, Lindholm By, Lindholm og er beliggende indenfor område C (se figur 1.2). 25

64 4 ALTERNATIVER 4.1 Indledning I dette afsnit beskrives alternative placeringer til en udvidelse af lufthavnen samt alternative udformninger for udvidelsen af Aalborg Lufthavn. Herved belyses de overvejelser, som Aalborg Lufthavn a.m.b.a. har haft om mulighederne for andre løsningsmodeller. Til sidst beskrives konsekvenserne, hvis projektet for udvidelse af lufthavnen ikke gennemføres (0 - alternativet). 4.2 Alternativer Alternativer til udvidelse af Aalborg Lufthavn Som tidligere nævnt er Aalborg Lufthavn Danmarks tredje største lufthavn, og dækker med sin placering ved Aalborg et stort geografisk opland. I en stadigt mere globaliseret verden spiller luftfarten en vigtig rolle. Luftfart er en industri med en bred økonomisk og beskæftigelsesmæssig påvirkning i et moderne samfund. Uden effektive flyforbindelser besværliggøres samhandlen og kontakten med omverdenen og markederne. Høj mobilitet og tilgængelighed er vigtigt for samfundsøkonomien, og det er vigtigt, at både internationale transportforbindelser og indenrigsluftfarten prioriteres for at sikre vækst og udvikling ikke mindst i de tyndere befolkede dele af landet. En fortsat styrkelse og udbygning af lufttrafikken i Aalborg vurderes derfor at være af afgørende betydning for at skabe vækst og udvikling i det nordjyske. Andre jyske lufthavne, herunder Aarhus, Karup og Billund vurderes ikke at kunne træde i stedet for en udvidelse af Aalborg Lufthavn. Udvidelse af disse lufthavne vurderes ikke at kunne dække det nordjyske behov for lufttrafik og vurderes dermed heller ikke at kunne bidrage til vækst og udvikling i Nordjylland. De miljømæssige konsekvenser af disse muligheder er derfor ikke beskrevet og vurderet i denne Alternativer til placering af parkeringspladser Udvidelsen af Aalborg Lufthavn frem til 2020 forudsætter en udvidelse af parkeringsarealet med ca pladser i terræn ( m 2 ) i En del af parkeringspladserne ønskes placeret i lokalplanområdets område D. Området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som beskyttet overdrev. Derfor er alternative muligheder for placering af parkeringspladserne i dette område undersøgt nøjere. Aalborg Lufthavn ønsker generelt at placering af parkeringsarealer understøtter lufthavnens strategi om høj tilgængelighed og mobilitet. Det er derfor vigtig, at parkeringspladserne ligger i kortest mulig afstand til terminalen. 26

65 Parkeringspladser skal nødvendigvis placeres i området øst for terminalbygningen i retningen langs adgangsvejen Ny Lufthavnsvej, idet hele området vest for terminalbygningen er omfattet af lufthavnsaktiviteter (start- og landingsanlæg, standpladser, rullebaner og lignende) eller er ejet af Flyvestation Aalborg, herunder området syd for terminalen, hvor flyvestationens hovedværksted er placeret. Med udbygning af parkeringsarealet nord for Ny Lufthavnsvej med ca parkeringspladser er muligheden for yderligere udvidelse af parkeringsarealet nord for Ny Lufthavnsvej begrænset pga. af nærheden til forsvarets aktiviteter på Flyvestation Aalborg. På baggrund heraf er der peget på en placering af ca parkeringspladser i område D, umiddelbart syd for Ny Lufthavnsvej. De alternative placeringer af disse parkeringspladser syd for Ny Lufthavnsvej, der har været drøftet, omfatter: Alternativt område 1: forlængelse af arealet med parkeringspladser nord for Ny Lufthavnsvej ud til Thistedvej (se figur 4.1), Alternativt område 2: placering af parkeringspladser øst for Thistedvej (se figur 4.1) eller etablering af yderligere parkeringshuse, hvorved arealbehovet pr. parkeringsplads reduceres. De drøftede alternative løsninger er gennemgået nærmere nedenfor. Fig. 4.1 Alternative muligheder for udlægning af arealer til parkeringsformål. 27

66 Forlængelse af parkeringsarealet nord for Ny Lufthavnsvej. Ved en forlængelse af parkeringsarealet nord for Ny Lufthavnsvej ud til Thistedvej (jf. område 1 på figur 4.1) vil den største afstand imellem parkeringspladser og Aalborg Lufthavns terminalbygning blive forlænget med ca. 450 meter. Med en gående hastighed på 0,7 m/s (langsomt gående passagerer med baggage/børn mv.) (Herstedt, 2009) vil afgangstiden og ankomsttiden for passagerer samlet blive forlænget med min. Københavns Lufthavn har lavet en undersøgelse med det formål at beskrive, hvilke krav flypassagerer har til service i forbindelse med flytransport (Jørgensen, 2012). Af alle parametre undersøgt har hastigheden, hvormed en flyrejse kan afvikles, størst betydning for passagerne, herunder adgang til lufthavnen og check-in tider. De nødvendige ophold skal gå hurtigt, så man kan komme videre til shopping og endelig destination. Det betyder, at jo længere væk parkeringspladser ligger fra terminalen jo større er sandsynligheden for, at potentielle passagerer vælger andre transportformer ved indenrigstransport imellem Aalborg Lufthavn og Københavns Lufthavn. For charterturismen, hvor der ofte er tale om passagerer med (meget) baggage, vil afstanden imellem parkeringsarealet og terminalen kunne opfattes som et stort irritationselement. Jævnfør (Jørgensen, 2012) sætter 87 % af rejsende fra/til Aalborg Lufthavn netop pris på en nem og stressfri rejse. Problemerne med afstanden og det deraf følgende øget tidsforbrug kan delvis imødegås ved indsætning af en shuttlebus imellem parkeringspladserne og terminalen, som det ses ved andre større lufthavne. Etableringsudgifterne og årlige driftsudgifter ved døgndrift bemanding af bussen vurderes dog at være så store, at det kan være vanskeligt at bibeholde parkeringspladserne som gratisparkering. Netop tilbud om gratis parkering er en væsentlig og meget vigtig del af Aalborg Lufthavns strategi for at tiltrække passagerer fra et stort opland. Yderligere er en ikke uvæsentlig del af arealet omfattet af fredskov, hvilket kræver ophævelse af fredskovpligten og etablering af erstatningsskov. Da arealet samtidig tilhører Flyvestation Aalborg anses arealet på nuværende tidspunkt ikke at være et reelt alternativ. De miljømæssige konsekvenser af denne mulighed er derfor ikke beskrevet og vurderet i denne Nye parkeringsarealer øst for Thistedvej Arealerne umiddelbart øst for Thistedvej (jf. område 2 på figur 4.1) er beliggende i endnu større afstand til terminalen end arealerne nord for Ny Lufthavnsvej, og vil derfor kræve indsættelse af shuttlebusser og eventuelt forbedrede krydsningsmuligheder af Thistedvej. For at undgå forringelse af trafiksikkerheden bør opsamlingssted/buslomme placeres på den østlige side af Thistedvej nord for rundkørslen. Dette betyder, at en shuttlebus skal køre via rundkørslen ved Høvejen, hvilket medfører en omvej på over 4 km. 28

67 Søges der en anden løsning end førnævnte for at forkorte rejsetiden med shuttlebus til et minimum, kan der etableres en gangtunnel under Thistedvej, således at opsamlingssted placeres på den vestlig side af Thistedvej nord for rundkørslen. En gangtunnel er dog en dyr løsning. En tredje løsning kunne være at anlægge et 5. ben i rundkørslen ved Ny Lufthavnsvej direkte til parkeringsarealet og anlægge opsamlingssted inde ved parkeringsarealerne. Et 5. ben i rundkørslen forringer trafiksikkerheden, fordi bilister derved skal være opmærksom på en ekstra trafikstrøm, samt at afstanden imellem hvert ben formindskes. Trafikken i rundkørslen er markant i nord/syd gående retning samt fra syd ind mod lufthavnen og et 5. ben vil forringe trafikafviklingen i rundkørslen, hvilket vil være uhensigtsmæssigt. Desuden er der i dag en separat cykelsti, som et 5. ben i givet fald skal krydse, hvilket forringer trafiksikkerheden og trafikafviklingen fra parkeringsområdet. En mulig variant til denne løsning kunne være at benytte Søndergårdsvej som adgangsvej til p-arealerne. Denne løsning er bedre for trafiksikkerheden i rundkørslen, men vil stadig påvirke trafikafviklingen negativt, da trafikmængden på Søndergårdsvej vil stige og derved nedsætte fremkommeligheden i rundkørslen. Et grundlæggende problem, hvis der etableres parkeringsarealer øst for Thistedvej, er stigningen i parkeringssøgende trafik. Bilister forsøger notorisk at parkere så tæt på destinationen som overhovedet muligt og et velfungerende parkerings-henvisningssystem løser kun dette problem delvist. Det vurderes, at denne trafik vil forøges væsentligt des længere væk fra lufthavnsterminalen parkeringsarealerne placeres. Parkeringssøgende trafik er uhensigtsmæssigt, da den medfører forringet trafiksikkerhed på vejnettet og på parkeringsarealerne. Herudover er området øst for Thistedvej i Aalborg Kommuneplan 2009 udlagt til fritids- og rekreative formål. Inddragelse af arealerne til parkering vil kræve en væsentlig ændring af kommuneplanrammen for området. På baggrund af ovenstående vurderes det uhensigtsmæssigt at placere parkeringspladser på østsiden af Thistedvej. De miljømæssige konsekvenser af denne mulighed er derfor ikke beskrevet og vurderet i denne Etablering af yderligere parkeringshuse En del af projektet omfatter allerede etablering af et parkeringshus med 900 pladser med direkte adgang til terminalbygningen, samt endvidere mulighed for etablering af parkeringshus i området Lufthavnsvej, Ny Lufthavnsvej og Lervej. Etablering af parkeringshuse vil omfatte betaling for parkering, idet en parkeringsplads i et parkeringshus typisk har en etableringsomkostning i størrelsesordenen kr./plads, hvorimod almindelig parkering i terræn koster ca kr/plads. Som tidligere anført er det Aalborg Lufthavns ønske at lufthavnens brugere af konkurrencehensyn som udgangspunkt ikke skal betale for parkering, og på 29

68 baggrund heraf have mulighed for at tiltrække passagerer fra et større geografisk opland i Jylland (Svendsen, 2012). Etablering af flere parkeringshuse end de allerede planlagte vurderes endvidere at være en meget stor økonomisk udskrivning for lufthavnen. Det vurderes derfor ikke realistisk på nuværende tidspunkt at etablere flere parkeringshuse som alternativ til parkering i terræn. De miljømæssige konsekvenser af denne mulighed er derfor ikke beskrevet og vurderet i denne alternativet En VVM- redegørelse skal indeholde en beskrivelse af konsekvenserne, hvis projektet ikke gennemføres det såkaldte 0-alternativ. 0-alternativet er således en beskrivelse af, hvordan tilstanden forventes at være i 2020, hvis den ansøgte udvidelse af Aalborg Lufthavn ikke gennemføres, og hvor den eksisterende miljøgodkendelse fortsat er gældende. I den eksisterende miljøgodkendelse er fastlagt en lang række vilkår for lufthavnens indretning og drift, herunder støjvilkår fra flytrafikken. Disse er baseret på en forudsætning om et maksimalt årligt antal flyoperationer på ca pr. år. Dette svarer stort til det nuværende antal årlige flyoperationer, og udgør dermed den begrænsende faktor for lufthavnens udvikling. Dette betyder, at 0-alternativet svarer til situationen for Der vil således ikke ske en forventet stigning i antallet af flyoperationer og passagerer, og der vurderes således heller ikke behov for at ændre på andre lufthavnsrelaterede faciliteter. Dette betyder, at lufthavnen stort set vil være uændret i sin nuværende indretning og udformning, herunder i forhold til påvirkning af natur og miljø. I 0-alternativet vil der ikke være behov for yderligere arealinddragelse, herunder 3 beskyttet natur langs Ny Lufthavnsvej og arealer ud mod Limfjorden. Støjbelastningen vil være nogenlunde i samme størrelsesorden som dagens situation, men der kan ske mindre reduktioner i takt med at mere støjende flytyper udfases og erstattes at mindre støjende flytyper. Ligeledes vil emissioner fra lufthavnen stort set være uændret i forhold til nuværende niveau. De landskabelige og visuelle forhold vil være uændrede, ligesom påvirkninger af recipienter, grundvand, rekreative forhold og lignende parametre vil være status quo. Biltrafikken til og fra lufthavnen forventes at stige med 1,5 % udelukkende pga. den almindelige trafikudvikling og vurderes at kunne medføre afviklingsproblemer umiddelbart syd for lufthavnen. Såfremt lufthavnen ikke udvides vil det have en generel negativ indvirkning på udviklingen i regionen. Aalborg Kommune vurderer at udviklingen af lufthavnen er af afgørende betydning for erhvervslivets mulighed for vækst i en stadig mere globaliseret verden. Samtidig vil en manglende udvidelse af Aalborg Lufthavn 30

69 medføre negative socioøkonomiske konsekvenser på grund af manglende omsætningsfremgang og den ellers forventede fremgang i arbejdspladser. 0-alternativet udgør desuden referencegrundlaget for vurdering af udvidelsen af Aalborg Lufthavn. 31

70 5 PRINCIPPER OG METODER 5.1 ns lovgrundlag Udvidelsen af Aalborg Lufthavn medfører, at der skal gennemføres en VVMundersøgelse af projektets påvirkninger på miljøet (Aalborg Kommune, 2012). Dette sker som en del af grundlaget for den politiske beslutning i en såkaldt, der udarbejdes samtidig med et kommuneplantillæg og en lokalplan. Udvidelsen omfatter en række delprojekter, der er nærmere beskrevet i projektbeskrivelsen i afsnit 3. Delprojekterne vurderes at være omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2 punkt 14, der omhandler ændringer eller udvidelser af anlæg anført på bilag 1 eller bilag 2, som allerede er godkendte. Flyvepladser er anført under VVM bekendtgørelsens bilag 1, punkt 7a. Nyanlæg af lufthavne med start og landingsbane på mindst 2,1 km og bilag 2 punkt 11c. Anlæg af flyvepladser. Aalborg Kommune har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at ændringerne vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 2 (Aalborg Kommune, 2012). Da udvidelsen udløser VVM-pligt, skal der jf. planlovens 11g (Miljøministeriet 2009b) og VVM-bekendtgørelsen udarbejdes et kommuneplantillæg med en tilhørende for projektet. Aalborg Kommune har desuden truffet afgørelse om, at der skal foretages en vurdering i henhold til habitatbekendtgørelsen samt meddeles miljøgodkendelse til udvidelsen efter miljøbeskyttelsesloven. n for udvidelsen af Aalborg Lufthavn er gennemført i overensstemmelse med EU s VVM-direktiv (EU, 2011) implementeret i den danske planlov (Miljøministeriet, 2009b) og den dertil hørende VVMbekendtgørelse (Miljøministeriet, 2010). n skal i henhold til direktivet og VVM-bekendtgørelsen på passende vis påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, samt samspillet mellem disse. Det er alene udvidelsen af Aalborg Lufthavn der er VVM-pligtig, og som er vurderet i nærværende. Eksisterende lovligt etablerede anlæg som fx Flyvestation Aalborg indgår i vurderingen af en eventuel kumulativ effekt sammen med eventuelle fremtidige projekter som fx en 3. Limfjordsforbindelse. 32

71 IVM-redegørelsen indeholder jf. bestemmelserne i VVM-bekendtgørelsen nedenstående oplysninger: En anlægsbeskrivelse af udvidelsen af Aalborg Lufthavn, dvs. det anmeldte projekt. En oversigt over de væsentligste alternativer, der har været undersøgt, herunder 0-alternativet samt oplysninger om de vigtigste grunde til valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. 0-alternativet udgør den situation, hvor projektet ikke gennemføres, og udgør således referencegrundlaget i forbindelse med miljøvurderingen. En beskrivelse af de eksisterende natur- og miljøforhold, der kan blive berørt af udvidelsen af lufthavnen. En vurdering af miljøpåvirkninger som følge af udvidelsen af Aalborg Lufthavn fordelt på hhv. anlægs- og driftsfasen. Vurderingen af indvirkningerne på miljøet omfatter projektets direkte og indirekte virkninger på natur og miljø, og i givet fald sekundære, kumulative, kortog langsigtede, vedvarende eller midlertidige, samt positive og negative virkninger. Vurderingerne er foretaget for år 2020, hvor udvidelsen forventes gennemført. En beskrivelse af de afværgeforanstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningen. 5.2 Miljøvurdering Kommuneplantillægget er yderligere omfattet af reglerne om miljøvurdering (MV) i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriet 2009d). Da de lovmæssige krav til indholdet i n og miljøvurdering næsten er identiske, udarbejdes n så den opfylder begge regelsæt. 5.3 VVM-processens princip og forløb Metode og omfang af miljøvurderingen er detaljeret beskrevet under hvert afsnit i n (fx trafik, befolk ning, landskab, natur mv.). I dette afsnit er VVM-processens overordnede princip og forløb beskrevet. Processen er desuden vist i figur

72 Figur 5.1 Procesdiagram for VVM. VVM-processen indledes med en offentlighedsfase bestående af indkaldelse af idéer og forslag. Hovedformålet med den første offentlige høring er at danne grundlag for fastlæggelsen af ns indhold, idet VVMredegørelsen dels skal tage udgangspunkt i lovgivningens krav til planlægningen og dels i de indkomne idéer og forslag for at sikre, at alle relevante/nødvendige problemstillinger bliver behandlet. Indkaldelse af idéer og forslag for udvidelse af Aalborg Lufthavn blev igangsat med annonce og debatoplæg. Annonceringen skete via Aalborg Kommunes hjemmeside. Høringsperioden blev gennemført i perioden 9. maj til 6. juni I forbindelse med 1. offentlighedsfase er der modtaget en enkelt henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening vedr. etablering af parkeringspladser på arealet beskyttet som overdrev langs Ny Lufthavnsvej. Henvendelsen er indgået i miljøundersøgelserne og vurderingen. I fase 2 udarbejdes n sideløbende med planforslagene. VVMredegørelsen omfatter en indledende kortlægning af eksisterende miljøforhold i området omkring lufthavnen, der danner baggrund for den efterfølgende miljøvurdering af udvidelsen af lufthavnen. Indhold og omfang af kortlægning og miljøvurdering er beskrevet nedenfor. VVM-processen gennemføres som en iterativ proces bestående af en række faser, der gentages for at optimere projektet. I projektet konkretiseres forslag og ideer samtidig med, at der løbende foretages miljøvurderinger, således at projektet til sidst er skitseret og vurderet med de afværgeforanstaltninger, der vurderes nødvendige for at undgå, nedbringe eller neutralisere projektets skadelige virkninger på miljøet. Kortlægning Indledningsvist er der i sommeren 2012 gennemført en kortlægning af de eksisterende plan-, natur- og miljøforhold i området ved og omkring Aalborg 34

73 Lufthavn. Undersøgelsesområdet er fastlagt individuelt for hver af de enkelte miljøparametre ud fra en vurdering af det værst tænkelige omfang af deres respektive miljøpåvirkninger. Grundlaget for størrelsen af undersøgelsesområdet tager dog udgangspunkt i, at projektets anlægsaktiviteter alene sker inden for det eksisterende lufthavnsområde, i tilknytning til de eksisterende bygninger og faciliteter. Udvidelsen vil således alene ske på arealer tilhørende Aalborg Lufthavn herunder mindre arealer som lufthavnen har erhvervet af Flyvestation Aalborg. For en række miljøparametre vil det eksisterende lufthavnsområde derfor udgøre undersøgelsesområdet i n. For andre parametre som fx støj, luftforurening, trafik og natur, hvor en påvirkning er vurderet at kunne have en større udbredelse, er undersøgelsesområdet tilsvarende udvidet. Eksisterende plan-, natur- og miljøforhold er kortlagt på baggrund af indsamlet tilgængeligt materiale vedrørende planforhold, landskab, geologi, kulturarv, friluftsliv, natur, overfladevand, grundvand og forurenede grunde. De eksisterende forhold er beskrevet under hvert emne i n. Herudover er der gennemført besigtigelser og feltundersøgelser for at kortlægge plante- og dyrelivet omkring lufthavnen. Miljøvurdering På baggrund af de eksisterende plan-, natur- og miljøforhold suppleret med feltundersøgelser er der gennemført en vurdering af virkninger på miljøet for udvidelse af lufthavnen. Vurderingen omfatter de anmeldte delprojekter, herunder udvidelse af terminalbygningen, etablering af 4 standpladser for fly, etablering af ca flere parkeringspladser i terræn, samt etablering af parkeringshus(e) til ca. 900 biler og flyhangar. I n er der foretaget en vurdering af indvirkninger på følgende forhold: Lovgrundlag og planforhold Trafik Befolkning Landskab og jordbund Natura 2000 Natur, planter og dyr Overfladevand Grundvand Støj- og vibrationer Luft og klima Kulturarv og rekreative forhold Forurenede grunde Ressourcer og affald Lys 35

74 Afledte socioøkonomiske konsekvenser I projektet er der, som beskrevet ovenfor, indarbejdet afværgeforanstaltninger, der vurderes nødvendige for at undgå, nedbringe eller neutralisere projektets skadelige virkninger på miljøet. Indvirkningerne på miljøet er for hver af miljøparametrene vurderet i forhold til 0- alternativet, dvs. den situation hvor projektet ikke gennemføres (se afsnit 4). I 3. fase, fremlægges forslag til kommuneplanretningslinjer samt VVMredegørelsen i en 8 ugers offentlighedsperiode. I denne periode har borgere, foreninger, myndigheder og andre interesserede mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til Aalborg Kommune. I fjerde og sidste fase kan Aalborg Byråd godkende kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende. Der kan i forlængelse af offentlighedsfasen ske ændringer i planforslaget som følge af indkomne bemærkninger. Disse indarbejdes i forbindelse med vedtagelsen, og der redegøres for eventuelle ændringer i en sammenfattende redegørelse, som bliver en del af det endeligt vedtagne kommuneplantillæg. 5.4 Vurdering af miljøpåvirkninger Vurdering af miljøpåvirkningernes omfang er i muligt omfang foretaget metodisk. I vurderingen er taget stilling til graden af forstyrrelse (høj, middel, lav), om forstyrrelsen er vigtig for internationale, nationale/regionale, eller lokale interesser, sandsynligheden for at forstyrrelsen forekommer (høj, middel, lav) samt varighed af forstyrrelsen (kort, midlertidig, permanent). På baggrund af disse vurderinger er påvirkningsgraden (omfattende, moderat, mindre eller ubetydelig) afgjort. Afværgeforanstaltninger er foreslået eller overvejet afhængig af påvirkningsgraden. En samlet moderat påvirkning bør sædvanligvis give anledning til overvejelser om iværksættelse af afværgeforanstaltninger. Vurderingsmetoden er nærmere beskrevet i baggrundsrapporten Vurderingsmetode, Metode til vurdering af miljøpåvirkninger, der er vedlagt som bilag 3. 36

75

76 6 LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD 6.1 Metode I dette afsnit er lovgrundlaget samt relevante planforhold og beskyttelsesinteresser, som kan blive berørt af udvidelsen af lufthavnen, gennemgået. De oplysninger, der er gennemgået, vedrører områder, der er omfattet af: International og national lovgivning. Nationale udpegninger. Kommuneplanen, fx udpegninger der har til formål at beskytte naturområder, kulturmiljøer og andet. Lokalplaner. Forhold til andre planer og projekter. Kommuneplanen er gennemgået for udpegninger i og omkring Aalborg Lufthavn, der kan blive berørt af lufthavnsudvidelsen. Yderligere er kommuneplanens rammer for arealanvendelsen gennemgået for de områder, der ligger i umiddelbar nærhed af lufthavnen. Kommuneplanrammerne er beskrevet for så vidt angår områdernes anvendelsesformål. Lokalplaner, der berører eller ligger tæt på lufthavnen, er beskrevet med hensyn til formål og anvendelse. Endelige er forhold til andre planer og projekter gennemgået, hvis de er vurderet at være relevante i forhold til udvidelsen af Aalborg Lufthavn. 6.2 Lovgrundlag International lovgivning Natura 2000-områder Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet består af habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og ramsar-områder. I Danmark er der udpeget 254 EF-habitatområder og 113 EFfuglebeskyttelsesområder som følge af implementeringen af de to EU-direktiver (EU, 1992) og (EU, 1979) i dansk lovgivning, som er sket i habitatbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007a). Ramsar-områder omfatter vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle. Nærmeste Natura 2000 område er nr. 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal), der ligger ca m vest for terminalbygningen. Natura 2000 området udgøres af både marine og terrestriske områder. De marine områder består af centrale dele af Limfjorden og rummer store forekomster af flere af de 38

77 marine naturtyper. Området er også på internationalt plan vigtigt for en række ynglende og rastende fuglearter herunder især flere ande-fugle. Da det ikke på forhånd har kunnet udelukkes, at anlægsprojektet ikke påvirker de naturtyper og arter, som Natura 2000 området er udpeget for at beskytte (Aalborg Kommune, 2012d), er der udarbejdet en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivet. Konsekvensvurderingen er vedlagt som bilag 1. Natura 2000-området og konsekvensvurderingen jf. habitatdirektivet er nærmere beskrevet i afsnit 11 om Natura Bilag IV-arter EF-habitatdirektivet (EU, 1992) forpligter via habitatbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007a) Aalborg Kommune til at forholde sig til, om udvidelsen af Aalborg Lufthavn kan påvirke væsentlige levesteder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Direktivets artikel 12 betyder, at der er indført en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de pågældende arter. Beskyttelsen betyder bl.a. forbud mod drab, forstyrrelse af individer samt beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder. Bilag IV-arter er nærmere beskrevet i afsnit 11 om Natura National lovgivning Den nationale lovgivning omfatter en række love, hvoraf dem med relevans for det konkrete anlægsprojekt, er gennemgået nedenfor. Planloven (Miljøministeriet, 2009b) har til formål at sikre, at samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. Kommune- og lokalplaner har hjemmel i planloven, og indeholder rammer og retningslinjer for bl.a. anlægsprojekter i byerne. Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2010a) har først og fremmest til formål at begrænse forurening, bl.a. gennem forudgående godkendelse af særligt forurenende virksomheder. Lovens formål er endvidere at begrænse samfundets resurseanvendelse og affaldsproduktion samt stille krav om brug af den bedste tilgængelige teknologi i virksomheder. Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2009c) har til formål at værne om landets natur og miljø og tilsigter særligt, at beskytte naturen med dens bestand af planter og dyr samt deres levesteder. Loven tilsigter herudover at værne om de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. For så vidt angår de kulturhistoriske værdier fastlægger naturbeskyttelsesloven bestemmelser om fredninger, fortidsmindebeskyttelseslinjer og kirkebyggelinjer. Miljømålsloven (Miljøministeriet, 2009a) implementerer EU s Vandrammedirektiv (EU, 2000) i dansk lovgivning og fastlægger bestemmelser om, at der for hvert 39

78 vanddistrikt skal foreligge en vandplan og efterfølgende en kommunal handleplan, der skal sikre opfyldelse af målene i vandplanen. Vandrammedirektivet fastsætter som et af de helt centrale mål, at forebygge forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand. Vandplanerne forventes offentliggjort i forbindelse med en supplerende høring i 2013 ved Bekendtgørelse nr om ikrafttræden af miljømål og indsatsprogrammer og prioriteringer m.v. i vandplanerne for planperiode Kommunerne er efterfølgende forpligtet til at udarbejde handleplaner, der skal sikre opfyldelsen af planernes målsætninger. Handleplanerne beskriver hvornår og hvordan de indsatser, der er fastlagt i vandplanerne, skal udføres. De kommunale vandhandleplaner vedtages efter endt høringsperiode og skal være implementeret ved afslutning af planperioden. Vandplanerne indeholder desuden retningslinjer for myndighedernes planlægning og administration af vandområderne.. Vandplanens retningslinjer har til formål at understøtte vandplanens indsatsprogram med supplerende foranstaltninger for at opnå god tilstand i alle vandforekomster. Retningslinjerne har bindende virkning overfor kommunens fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager indenfor hovedvandoplandet. Miljømålsloven implementerer desuden habitatdirektivet i dansk lovgivning og fastlægger bestemmelser om, at der skal udpeges internationale naturbeskyttelsesområder på land og på havet. For hvert område skal der udarbejdes en Natura 2000 plan, der følges af en kommunal Natura 2000 handleplan (for statsejede Natura 2000 områder udarbejdes handleplanerne af Naturstyrelsen). De kommunale Natura 2000 handleplaner er vedtaget den 22. december Natura 2000 planerne indeholder retningslinjer for myndighedernes planlægning og administration af Natura 2000 områderne. Naturplanens generelle retningslinjer har til formål at sikre den eksisterende naturtilstand igennem et prioriteret indsatsprogram. Naturplanens konkrete retningslinjer skal desuden sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. Museumsloven (Kulturministeriet, LBK nr 1505 af 14/12/2006, 2006) har som formål at sikre Danmarks kultur- og naturarv. Herudover skal loven sikre adgang til og viden om kultur- og naturarven og dens samspil med verden omkring Danmark. Museumsloven fastlægger bestemmelser vedrørende fredede fortidsminder og gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og udgravninger. 40

79 Skovloven (Miljøministeriet, 2009d) har til formål at bevare og værne om landets skove, herunder at forøge skovarealet. Loven tilsigter herudover at bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed samt at sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses. Vandløbsloven (Miljøministeriet, 2009f) tilstræber at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Lovens regler om vandløb finder også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Råstofloven (Miljøministeriet, 2009e) har til formål at sikre, at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn. Yderligere formål omfatter at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. I Aalborg Kommuneplan (Aalborg Kommune, 2009) er der jf. Råstofplan 2008 for Region Nordjylland udpeget områder for råstofindvinding. Der skelnes mellem graveområder og interesseområder, hvor graveområder er områder, hvor råstofindvinding kan ske umiddelbart, mens interesseområderne er udlagt, som en reservation for senere råstofudnyttelse. Der findes ingen råstofinteresser- og/eller graveområder i nærheden af Aalborg Lufthavn. Region Nordjylland er i gang med en revision af råstofplanen, der forventes endeligt vedtaget ultimo Forslag til ny råstofplan indeholder ingen ændringer i udlæg til råstofindvinding i nærheden af Aalborg Lufthavn. Anlægsprojektet vurderes derfor ikke at være i konflikt med de eksisterende eller fremtidige råstofinteresser. 6.3 Kommuneplan Aalborg Kommuneplan (Aalborg Kommune, 2009), som er vedtaget af Aalborg Byråd, er kommunens overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Planen rummer udviklingsmål, retningslinjer og rammer for kommunens fysiske udvikling med hensyn til arealanvendelse, infrastruktur, beskyttelse af natur, landskaber, rekreative områder mv. Kommuneplanen indeholde således både planer for byerne og det åbne land. Kommuneplanen består af hhv. en hovedstruktur, en retningslinjedel, en rammedel for lokalplanlægningen og en planredegørelse. Hovedstrukturen udgør den overordnede og strategiske del, der angiver mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Retningslinjerne udgør 41

80 grundlaget for kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser og anden lovgivning. Kommuneplanrammerne styrer den overordnede arealanvendelse og danner rammer for indholdet i nye lokalplaner. Rammedelen er bygget op af bybeskrivelser, der beskriver udviklingen i byer og bydele, herunder en række rammebestemmelser for afgrænsede geografiske områder. Kommuneplanens tilhørende planredegørelse beskriver forudsætningerne for og ændringerne i den konkrete planlægning. Kommuneplanen tager udgangspunkt i planloven (Miljøministeriet, 2009b) med særlig reference til 11a, der fastlægger hvilke emner, der skal fastsættes retningslinjer og arealudpegninger for. I det følgende gennemgås projektets konsekvenser for kommuneplanlægningen på såvel det overordnede strategiske niveau (hovedstruktur og retningslinjer) som på det konkrete anvendelsesniveau (kommuneplanrammer) Det åbne land I Aalborg Kommuneplan fastlægges principperne for samspillet mellem natur, friluftsliv og erhverv i det åbne land, og for hvordan hensynet til landskabet skal varetages i planlægningen og arealadministrationen for det åbne land. Det er Byrådets mål, at hovedanvendelsen af det åbne land fortsat skal være jordbrug, herunder bæredygtigt landbrug, skovbrug og gartnerier, råstofindvinding, natur og friluftsliv. Benyttelsen af det åbne land skal ske under hensyn til behovet for beskyttelse og mere natur. Der skal sikres sammenhæng og tilgængelighed og samtidig skal værdifulde landskaber og naturområder bevares, beskyttes og plejes, ligesom sammenhængen og spredningsmuligheder for planter og dyr skal udbygges. Der er derfor i kommuneplanen udpeget en Grøn-blå struktur, særligt værdifulde landskaber, større uforstyrrede landskaber, geologiske beskyttelses- og interesseområder, skovrejsningsområder, lavbundsarealer, særligt værdifulde naturområder, økologiske forbindelser, drikkevandsinteresser, værdifulde kulturarvsmiljøer, rekreative interesser samt kystnærhedszonen med tilhørende retningslinjer. Den grøn-blå struktur indeholder de vigtigste landskaber og naturområder i Aalborg Kommune. Grundlaget er et net af kiler, landskabsbånd og forbindelser, der kobler de overordnede landskabstræk, naturperler og karaktergivende naturområder i en sammenhængende struktur af rekreative og økologiske forbindelser. Aalborg Lufthavn berører ikke den Grøn-blå struktur direkte, men 42

81 lufthavnsområdet grænser flere steder op mod kilen. Den Grøn-blå struktur er nærmere beskrevet i afsnit 10 om plante- og dyreliv. Værdifulde landskaber, større uforstyrrede landskaber og geologiske beskyttelses- og interesseområder er nærmere beskrevet i afsnit 9 om Landskab og geologi, herunder hvilke retningslinjer, der er fastsat i kommuneplanen for de enkelte udpegninger. Skovrejsningsområder, områder hvor skovrejsning er uønsket, lavbundsområder, naturområder, særligt værdifulde naturområder og økologiske forbindelser er nærmere beskrevet i afsnit 10 om Plante- og dyreliv, herunder hvilke retningslinjer, der er fastsat i kommuneplanen for de enkelte udpegninger. Hensynet til vandmiljøet, herunder vandløb, søer og Limfjorden varetages i den kommunale planlægning og arealadministration. Byrådet ønsker at fremme kvaliteten ved at sikre en god økologisk og kemisk tilstand i alle vandområder. Udledning af overfladevand fra Aalborg Lufthavn og de miljømæssige konsekvenser som følge heraf er nærmere beskrevet i afsnit 12 om Overfladevand. Arealerne omkring Aalborg Lufthavn har på grund af nærheden til Limfjorden begrænsede drikkevandsinteresser. I lidt større afstand findes områder med drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til drikkevandsforsyning og vandværker. Grundvandsressourcer og drikkevandsinteresserne er nærmere beskrevet i afsnit 13 om grundvand. Værdifulde kulturarvsmiljøer omfatter de væsentligste kulturhistoriske helheder i Aalborg Kommune, og er udpeget med henblik på beskyttelse af den kulturarv, der knytter sig til den forhistoriske tid, de oprindelige bymiljøer, landbrugets og opdyrkningens historie samt nyere industrihistorie. Kulturarv, herunder de værdifulde kulturarvsmiljøer er nærmere beskrevet i afsnit 16 om Kultur og Rekreative interesser. I Kommuneplanen er udpeget rekreative ruter bestående af regionale cykel- og vandreruter samt det overordnede eksisterende og fremtidige rekreative stinet. De rekreative færdselsmuligheder for offentligheden i det åbne land skal forbedres i et sammenhængende regionalt stinet. De rekreative muligheder er nærmere beskrevet i afsnit 16 om kultur og rekreative forhold. Det kystnære landskab langs Limfjordens kyster er defineret i Planloven (Miljøministeriet, 2009b) som kystnærhedszone og angivet som sådan i kommuneplanen (Aalborg Kommune, 2009). Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone, der omfatter landzonen og sommerhusområder i kystområderne. Hensigten med kystnærhedszonen er at beskytte det danske kystlandskab, hvis udstrækning og variation er enestående, og som udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, der på nationalt plan ønskes bevaret. 43

82 Kystbestemmelserne har til formål at friholde kysterne for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed, og således at kyststrækningerne fortsat bevarer deres karakter og helhed som et sammenhængende landskab. Limfjorden går gennem Aalborg Kommune som et blåt bånd, der både deler og sammenbinder kommunen. Der er bundet store rekreative muligheder og landskabelige kvaliteter til kysten, og byrådets mål er derfor også at sikre beskyttelse af kystlandskabet mod unødvendig bebyggelse og samtidig forbedre offentligheden adgang til kysten. I kommuneplanen (Aalborg Kommune, 2009) er kystnærhedszonen opdelt i tre områdetyper A, B og C, hvor område A omfatter det nære kystlandskab, område B det planlagte kystlandskab og område C kystlandskabet. Hele Aalborg Lufthavn er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Langt hovedparten af lufthavnsarealet er beliggende indenfor område B (planlagt område), mens mindre arealer er beliggende indenfor område A og C (se figur 6.1). Figur 6.1 Kystnærhedszonen omkring Aalborg Lufthavn med de forskellige zoneområder, jf. Aalborg Kommuneplan I kommuneplanen er fastsat følgende retningslinjer for de tre områdetyper: Område A: Omfatter typisk områder med særlige værdifulde natur- og landskabsområder mm. med høj beskyttelsesværdi. Områderne skal som hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg mm. Arealudlæg til sådanne formål kan kun indpasses 44

83 efter fornyet kommuneplanlægning. Særlige typer anlæg kan dog etableres indenfor område A, når der foreligger en særlig planlægningsmæssige begrundelse herfor, og hvis det sker uden at tilsidesætte landskabelige eller naturmæssige hensyn. Område B: Område C: Omfatter planlagte arealer til byudvikling, ferie- og fritidsanlæg, tekniske anlæg, havn og lufthavne mm., men hvor det enkelte areal kun kan udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse. Omfatter den del af kystnærhedszonen der ikke er omfattet af område A og B. Område C kan anvendes efter bestemmelserne i det åbne land, men forudsat at tilknytningen til kystnærhedszonen er særlig planlægningsmæssigt eller funktionelt begrundet, og at den visuelle påvirkning er begrænset og lokal. Udvidelsen af lufthavnen sker alene indenfor område B, der er udlagt til lufthavnsformål. De nye aktiviteter, der omfatter udvidelse af terminalbygningen, antal standpladser og parkeringsarealer, samt etablering af parkeringshuse, autoværksted og flyhangar vil ske i relativ nærhed til de eksisterende funktioner, der alle ligger centralt omkring terminalbygningen. Det vurderes, at de planlagte aktiviteter vil være i overensstemmelse med den planlagte anvendelse inden for kystlandskabets område B. Udvidelsen søges i videst muligt omfang anlagt i tilknytning til anden bebyggelse og drejet væk fra kysten for fortsat at sikre lange åbne strækninger langs Limfjorden. Den visuelle påvirkning i omgivelserne, herunder særligt påvirkningen af kystlandskabet beskrives og vurderes nærmere i afsnit 9 om Landskab og jordbund Infrastruktur og erhvervsudvikling Det er Aalborg Kommunens mål, at Aalborg skal udvikles som en international by og samtidig stå i spidsen for den nordjyske erhvervsudvikling, og at der i forbindelse hermed skal skabes flere og stærkere virksomheder og arbejdspladser. Som et vigtigt led i denne strategi er bl.a. nærheden til Aalborg Lufthavn, og det er derfor kommunens hensigt, at lufthavnen fortsat styrkes som en væsentlig forbindelse til markeder og samarbejdsparter i ind- og udland. Herunder forventes nærheden til lufthavnen at blive markant forbedret med etablering af en 3. Limfjordsforbindelse (se afsnit 6.5.3) (Vejdirektoratet, 2011), hvor én af de foreslåede linjeføringer er planlagt at passere umiddelbart syd for lufthavnen. Ifølge kommuneplanen skal det stigende behov for lufthavnstransport tilgodeses og lufthavnen skal udvikle mulighederne for transport af luftgods og chartertrafikken. I denne forbindelse skal lufthavnens udvidelsesmuligheder, herunder tilhørende faciliteter derfor sikres. 45

84 Af hensyn til flysikkerheden skal anlæg af eventuelle kunstige søer, oprensning af søer, genopretning af vådområder mv. sendes i høring hos Statens Luftfartsvæsen inden tilladelse gives. Der forventes ikke mulighed for at etablere nye søer indenfor en afstand af 3 km fra start- og landingsbanerne. Lufthavnsområdet er i Aalborg Kommuneplan 2009 udlagt som nyt erhvervsområde for virksomheder med stor persontransport. I henhold til kommuneplanen gælder det, at nye erhvervsområder skal byggemodnes etapevis og under hensyn til ressourcer, landskab og bymiljø. Den specifikke anvendelse skal dog fastlægges i kommuneplanrammerne ud fra egnetheden for trafikal belastning Kommuneplanrammer Aalborg Lufthavn er beliggende ved Lufthavnsvej Ny Lufthavnsvej i Lindholm i en afstand af ca. 6 km fra Aalborg centrum langs nordsiden af Limfjorden. Den centrale del af lufthavnen med terminalbygning, standpladser og dele af parkeringsarealerne er omfattet af kommuneplanrammer og er tillige lokalplanlagt. Denne del af lufthavnen er i dag beliggende i byzone, mens den resterende del er beliggende i landzone. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for lufthavnen overføres berørte landzonearealer til byzone. Nord for lufthavnens publikumsorienterede funktioner mv. findes start- og landingsbaner, kontroltårn og militære anlæg. Mod øst er der ubebyggede arealer, der ligger som beskyttede overdrev og ferske enge, der igen afgrænses af rute 55 Thistedvej, der er en af de mest benyttede indfaldsveje til midtbyen. Mod syd ligger forsvarets værksteder, køreteknisk anlæg og rekreative arealer, der længere mod syd afløses af bymæssig bebyggelse i Nørresundby. Endelig findes mod vest græsarealer og fredskov, og langs Limfjorden strandeng, hede mm. Rammeområdernes beliggenhed fremgår af figur 6.2, og de områder, der grænser op til lufthavnsområdet eller ligger i nærheden af lufthavnen, er anført i tabel 6.1. De steder, hvor udvidelsen af Aalborg Lufthavn berører rammeområderne, er dette anført i kursiv under formål/påvirkning i tabel

85 Figur 6.2 Oversigt over kommuneplanrammer omkring Aalborg Lufthavn. Udvidelsen af Aalborg Lufthavn kan ikke rummes indenfor de eksisterende kommuneplanrammer, hvorfor Aalborg Kommune har igangsat udarbejdelse af et kommuneplantillæg med en tilhørende. Rammeomr åde Anvendelse Gældende lokalplan Formål /påvirkning 2.4.H2 - Hangarområ det Kontorer, fritidsformål, tekniske anlæg, transport, værksteder, mindre industri, brændstof- og benzindepot mm. BB*: 50 % Etager: 2½ Højde: 15 m Miljøklasse Området skal fortsat fungere som et område til lufthavnsrelaterede funktioner. I den fremtidige udvikling af området lægges vægt på, at det fremtræder som en del af en moderne lufthavn. Bygninger og anlæg skal fremtræde i harmoni med den nye terminalbygning. Området berøres af støj fra indflyvningen til lufthavnen. Udvidelsen af Aalborg Lufthavn vurderes at påvirke kommuneplanens anvendelsesformål, og der udarbejdes som følge heraf et kommuneplantillæg med nye rammer for området ligesom der udarbejdes ny samlet lokalplan. 47

86 Rammeomr åde Anvendelse Gældende lokalplan Formål /påvirkning 2.4.H3 - Lervej 2.4.O2 - Aalborg Lufthavn Butikker, hotel, klinikker, kontorer, service, benzinsalg, transport, værksteder, fritidsformål, rekreative formål mm. BB*: 50 % Etager: 3½ Højde: 15 m Miljøklasse 1-3 Butikker, tekniske anlæg, transport, hotel, restaurant, kontorer service, kulturelle formål mm. BB*: 40 % Etager: 3 Højde: 15 m Miljøklasse Området skal udvikles som erhvervsområde med et bredt spektrum af funktioner. Der lægges vægt på at skabe et smukt og attraktivt område, der medvirker til at et godt førstehåndsindtryk af Nørresundby og Aalborg. Der lægges også op til at det nye erhvervsområde skal være for virksomheder, der har behov for nær kontakt til lufthavnen, enten i form at hyppig persontransport/luftfragt eller som service for virksomheder i hele lufthavnens område. Området berøres af støj fra lufthavnen. Udvidelsen af Aalborg Lufthavn vurderes at påvirke kommuneplanens anvendelsesformål, og der udarbejdes som følge heraf et kommuneplantillæg med nye rammer for området ligesom der udarbejdes ny samlet lokalplan Målet er at skabe rammerne for en velfungerende lufthavn med et bredt udbud af tilknyttede funktioner og faciliteter. I den fremtidige udvikling af området lægges der vægt på at helheden fremstår eksklusiv og moderne. Udvidelsen af Aalborg Lufthavn vurderes at påvirke kommuneplanens anvendelsesformål, og der udarbejdes som følge heraf et kommuneplantillæg med nye rammer for området ligesom der udarbejdes ny samlet lokalplan. Tabel 6.1 Eksisterende kommuneplanrammer for området ved og omkring Aalborg Lufthavn. *BB = bebyggelsesprocent. 6.4 Lokalplaner For en del af de arealer, der grænser op til lufthavnsområdet, foreligger der lokalplaner. Lokalplanernes beliggenhed i forhold til kommuneplanrammerne fremgår af tabel 6.2 og kan desuden ses på figur

87 Figur 6.3 Lokalplaner omkring Aalborg Lufthavn. De 3 lokalplaner, der dækker arealer i Aalborg Lufthavn, berøres af udvidelsen af lufthavnen. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg med tilhørende udarbejdes én ny samlet lokalplan for Aalborg Lufthavn. Ved vedtagelsen af den nye lokalplan ophæves de eksisterende lokalplaner. Nedenfor er en kort beskrivelse af de berørte lokalplaners formål og anvendelse. Lokalplan Terminalbygning mv. Aalborg Lufthavn, Nørresundby Området kan anvendes til offentlig service, herunder funktioner relateret til lufthavnstrafik, såsom terminalfunktioner, parkering mv. Lokalplanområdet er inddelt i delområde A og B. Delområde A må anvendes til butikker, butikker med værksted, hotel/restaurant, kontorer, service, kulturelle formål, tekniske anlæg, transport o.l. samt parkering og tilkørselsvej til Aalborg Lufthavn. Udvalgsvarebutikker og butikker med værksted må enkeltvis have et bruttoetageareal på maks. 200 m 2 og tilsammen maks. 300 m 2. Delområde B må anvendes til lufthavnsrelaterede funktioner som rullebane, flystandpladser, græs mv. Lokalplanen indeholder ikke de påtænkte udvidelser af Aalborg Lufthavn, herunder udvidelser af terminalbygningen, etablering af en 600 m 2 stor tax-free butik, yderligere standpladser, parkeringshus mm. Lokalplan Hangarområde Aalborg Lufthavn, Nørresundby Området kan anvendes til lufthavnsrelaterede funktioner som hangarer, flystandpladser, rullebaner, motorafprøvning, manøvreområde, værksteder, 49

88 brændstofforsyning, lagerpladser, transportvirksomheder afisningsanlæg mv., der er nødvendige for lufthavnens og forsvarets drift. Lokalplanen indeholder ikke de påtænkte udvidelser af Aalborg Lufthavn, herunder udvidelser af eksisterende aktiviteter og funktioner og placering af andre lufthavnsrelaterede funktioner som fx transport og oplag i forbindelse med luftfragt. Lokalplan Lufthavnshotel mm. Lufthavnsvej, Lindholm Området ligger i umiddelbar tilknytning til lufthavnsterminalen for enden af hhv. Lufthavnsvej og Ny Lufthavnsvej. Den nordlige del anvendes i dag til parkeringsanlæg for lufthavnen. Langs Lufthavnsvej ligger nogle forsyningsbygninger og syd herfor yderligere nogle parkeringsarealer. Mod øst og Ny Lufthavnsvej ligger 3 beskyttede overdrevsarealer. Lokalplanen gør det muligt at opføre et hotel i den nordlige ende af området, og andre lufthavnsrelaterede virksomheder og anlæg som er relevante i forhold til betjening og servicering af Aalborg Lufthavn, herunder konference- og mødefaciliteter, restaurant, kontorer, service, benzinsalg, klinikker, tekniske anlæg inkl. letbane med tilhørende faciliteter, engroshandel, transport, værksteder mv. Lokalplanen indeholder ikke de påtænkte udvidelser af Aalborg Lufthavn, herunder mulighed for parkeringshus. 6.5 Forhold til andre planer og projekter Regional udviklingsplan Regional udviklingsplan 2012 for Nordjylland (Region Nordjylland, 2012a) beskriver regionsrådets visioner og planer for, hvordan Nordjylland ser ud i Planen rummer en række mål og handlinger, som skal hjælpe med at skabe nordjysk vækst og udvikling. For at skabe vækst og erhvervsudvikling er det vigtigt, at regionen har en veludviklet infrastruktur, og der peges i denne sammenhæng på Aalborg Lufthavns betydning og potentiale for erhvervslivet i hele Nordjylland, samt vigtigheden af at flyruter medvirker til at sikre Nordjyderne deltagelse i globaliseringen. Det er vigtigt for mobiliteten og den samlede rejsetid, at gode adgangsveje sikrer en let transport til og fra lufthavnen. De seneste år er lufthavnen vokset markant. Uden en lufthavn ville erhvervs- og konferenceturisme, videnvirksomheder og Aalborg Universitet ikke kunne spille den rolle, de gør i dag. 50

89 6.5.2 Planstrategi 2011 Planstrategi 2011 Norddanmarks vækstdynamo der er vedtaget af Aalborg Byråd i januar 2012 danner grundlag for den kommende revision af Kommuneplan Planstrategien sætter fokus på udviklingen og aktiviteterne i og omkring vækstaksen, der er et geografisk bånd gennem Aalborg, der rummer hovedparten af kommunens arbejdspladser, kulturinstitutioner og byudviklingsområder. Vækstaksen strækker sig fra lufthavnen i vest til Aalborg Havn i sydøst. Øvrige fokusområder omfatter infrastrukturen, den attraktive storby og gode steder at bo. Lufthavnen er i de senere år vokset og er både vigtig i forhold til infrastrukturen og som arbejdsplads. I planstrategien fremhæves vigtigheden i at kommunens politik skal være med til at sikre, at den gode udvikling fortsætter og forstærkes Limfjordsforbindelse Vejdirektoratet har gennemført en VVM-undersøgelse af mulighederne for en 3. Limfjordsforbindelse (Vejdirektoratet, 2011). I n er der vurderet 3 forslag 2 vestlige (Egholmlinjen og Lindholmlinjen) og et østligt forslag (Østforbindelsen). VVM-undersøgelsen blev afsluttet i 2011 og Vejdirektoratet har efterfølgende udarbejdet en indstilling til transportministeren, hvor det ud fra en samlet afvejning af de trafikale, miljømæssige og økonomiske hensyn indstilles, at Egholmlinjen er den mest hensigtsmæssige og fremtidssikrede løsning til en 3. Limfjordsforbindelse. Egholmlinjen omfatter anlæg af en ca. 20 km lang 4-sporet motorvej mellem E45 og E39. Motorvejen føres vest om Aalborg og henover Egholm, hvor den føres under Limfjordens sydlige løb i en tunnel og over Nørredyb på en lavbro. Motorvejen vil have et forløb umiddelbart syd for Aalborg Lufthavn, og vil øge tilgængeligheden til lufthavnen væsentligt. Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten har den 7. februar 2012 indgået en aftale om Elektrificering af jernbanen mv., hvori parterne konstaterer, at der på nuværende tidspunkt foreligger beslutningsgrundlag for en række vigtige vej- og baneprojekter, herunder en 3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg. Det fremgår endvidere af aftalen, at Infrastrukturfonden i kraft af tidligere indgåede transportaftaler på nuværende tidspunkt er disponeret til andre vigtige infrastrukturprojekter. Der er således ikke for nærværende finansiering til at igangsætte disse projekter. Aftaleparterne er opmærksomme på, at en endelig beslutning om perspektiverne for en 3. Limfjordsforbindelse skal ske så hurtigt som muligt, hvorfor det besluttedes, for at skabe lokal klarhed omkring planlægning og arealudviklingen, at fravælge en 3. Limfjordsforbindelse i Lindholmlinjen. 51

90 6.5.4 Jernbaneforbindelse til Aalborg Lufthavn I vinteren har Banedanmark og Aalborg Lufthavn undersøgt mulighederne for at betjene lufthavnen med bane (Banedanmark, 2011). Den mest sandsynlige løsning er en stikbane, der fører fra Lindholm Station via en bro over Lindholm Å, under Thistedvej og videre til Lufthavnsvej, som banen løber parallelt med frem til det planlagte hotel, hvor stationen placeres. Det skønnes, at rejsende årligt vil benytte stationen ved Aalborg Lufthavn. Aalborg Kommune arbejder i øjeblikket på at tilvejebringe en letbane i Aalborg. Strategien er at indlede arbejdet med letbane i den korridor, som vurderes at have det største samlede potentiale - nemlig korridoren til Universitetet. Kommunen ønsker derfor at overvejelserne om banedrift til Aalborg Lufthavn også bør ses i et letbane perspektiv. På Aalborg Banegård kan en første etape af letbanen kobles med en anden etape, som via Vestbyen og Lindholm Station kan betjene Aalborg Lufthavn. Etablering af bane eller letbane mellem Aalborg bymidte og lufthavnen vil medføre en væsentlig forbedring af den kollektive transport til og fra lufthavnen. Der vurderes i Banedanmarks forundersøgelse (Banedanmark, 2011) at ske en positiv effekt i form af overflytning af rejser fra vej til bane. 52

91 7 TRAFIK 7.1 Indledning Dette afsnit beskriver de trafikale konsekvenser af udvidelsen af Aalborg Lufthavn, herunder trafikafviklingen og trafiksikkerheden ved udvidelsen. Indledningsvis beskrives de metoder, der bruges i analysen. Herefter gennemgås de eksisterende trafikale forhold, der leder frem til en afgrænsning af analyseområdet. Inden for analyseområdet beskrives de trafikale konsekvenser i forhold til anlægsfasen og driftsfasen af Aalborg Lufthavn. 7.2 Metode Som baggrund for trafikanalysen benyttes foreliggende trafiktællinger fra Aalborg Kommune samt information omkring forventet antal nye p-pladser tilhørende lufthavnen. De foreliggende data bruges til at analysere påvirkningerne på det omkringliggende vejnet under anlægs- og driftsfasen, og det er vurderet, at en hverdagssituation er mest repræsentativ for det trafikale billede, som Aalborg Lufthavn påvirker. Driftsfasen bliver analyseret i to scenarier. 0 scenariet, hvor lufthavnen ikke udvides, men hvor den almindelige biltrafik forventes at stige med 1,5 % årligt frem til 2020 svarende til 0-alternativet og efter udvidelse af lufthavnen i 2020, hvor det forventes at passagerantallet og dermed også biltrafikken vil stige yderligere. 7.3 Eksisterende forhold Aalborg Kommune har gennem tiden gennemført trafiktællinger for udvalgte vejstrækninger nær lufthavnen. Trafiktællingerne er indtastet i MASTRA 1, hvor forskellige parametre beregnes, bl.a. morgen- og aftensspidstime og procent køretøjer over 5,8 m længde. Trafiktal af ældre dato fremskrives med 1,5 % p.a. De anvendte trafiktællinger er: Ny Lufthavnsvej, ÅDT (2012), HVDT (2012) Thistedvej nord for Ny Lufthavnsvej, ÅDT (2008), HVDT (2008) Thistedvej (Åvej) syd for Ny Lufthavnsvej, ÅDT (2011), HVDT (2011) Søndergårdsvej, ÅDT 445 (2001), HVDT 507 (2001) Følgende forudsætninger er fremsat for at kunne analysere de eksisterende trafikale forhold: Andel af tung trafik beregnes ud fra trafiktællinger fra Aalborg Kommune. 1 Vejdirektoratets nøgletalsdatabase 53

92 Der regnes på en eftermiddagsspidstime beregnet ud fra trafiktællinger fra Aalborg Kommune. Der benyttes trafiktal for en hverdagsdøgntrafik, forkortet HVDT. Årlig fremskrivningsprocent er på 1,5 %. Fordelingen af trafik i kryds samt fordelingsprocenten på strækninger fordeles udfra trafiktællinger fra Aalborg Kommune. Fordelingen af trafik i rundkørslen er skønnet af NIRAS med baggrund i det trafikale billede, som fremsendte data fra Aalborg Kommune giver. Der er udført kapacitetsberegninger på rundkørslen ved Aalborg Lufthavn. Kapacitetsberegningerne er udført i programmet DanKap Kapacitetsberegning Trafiktællingerne til brug for kapacitetsberegningerne er enten maskintalt i år 2012 eller fremskrevet hertil. Hverdagsspidstimen, andel af personbils- og tung trafik er opdelt og retningsfordelingen er baseret på fremsendte krydstællinger fra Aalborg Kommune. For rundkørslen er retningsfordelingen skønnet af NIRAS. Trafikdata for rundkørslen Thistedvej/Ny Lufthavnsvej fremgår af tabel 7.1. Vejgren År 2012 I alt(hvdt) Eftermiddagsspidstime Personbil Tung trafik Ny Lufthavnsvej Thistedvej Syd Søndergårdsvej Thistedvej Nord Tabel 7.1 Trafiktal på vejene mod rundkørslen ved Aalborg Lufthavn. Middelforsinkelsen og kølængden i tilfartssporet Vejgren B t s/kt n 5% kt Ny Lufthavnsvej 0, Thistedvej Syd 0, Søndergårdsvej 0, Thistedvej Nord 0, Tabel 7.2 Kapacitetsberegning af rundkørslen ved Aalborg Lufthavn med trafik fra år B står for belastningsgraden og tal tæt på eller over 1 indikerer, at der er afviklingsproblemer og kødannelser i rundkørslen. 2 Vejdirektoratets program til beregning af kapacitet. 54

93 Ud fra beregningerne i tabel 7.2 vurderes der ikke at være væsentlige afviklingsproblemer eller kødannelser i rundkørslen. Belastningsgraden på Thistedvej Syd er med en værdi på 0,82 den mest belastede vejstrækning i området. 7.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen vil miljøpåvirkningerne på det omkringliggende vejnet hovedsagligt bestå af tunge køretøjer (lastbiler), som skal bortkøre muld og råjord samt levere sand, stabilt grus og andre materialer. Den største anlægsopgave ved lufthavnen vil være etablering af ca nye parkeringspladser i terræn svarende til ca m 2, samt parkeringshus(e) på min. 900 pladser. Parkeringspladserne vil sandsynligvis vil ikke blive anlagt på én gang, men det forudsættes der i n, da der undersøges for den fuldt udbyggede situation. Følgende forudsætninger er fremsat for at kunne beregne trafikbelastningen og vurderer virkningerne på den trafikale situation: Tilkørslen af sand til bundsikring under parkeringsarealer og veje hertil, forventes at udgøre den største mængde af tilkørte materialer. Der skal tilkøres ca m 3 sand til bundsikring. Tilkørslen af sand foregår i tidsrummet lastbil kan transportere 20 m 3 sand. Der ankommer 40 lastbiler i timen med sand, hvilket giver en spidstimebelastning på 80 lastbiler og en tilføjelse til ÅDT på 720 tunge køretøjer. Lastbiltransporten til og fra lufthavnsområdet fordeles hhv. med 70 % fra/mod Nord ad Thistedvej og 30 % fra/mod syd ad Thistedvej ind mod Nørresundby. Tilkørslen af sand forventes at foregå i år Trafikdata for rundkørslen Thistedvej/Ny Lufthavnsvej fremgår af tabel 7.3. Vejgren År 2015 I alt (HVDT) Eftermiddagsspidstime Personbil Tung trafik Ny Lufthavnsvej Thistedvej Syd Søndergårdsvej Thistedvej Nord Tabel 7.3 Trafiktal på vejene mod rundkørslen ved Aalborg Lufthavn. 55

94 Middelforsinkelsen og kølængden i tilfartssporet Vejgren B t s/kt n 5% kt Ny Lufthavnsvej 0, Thistedvej Syd 0, Søndergårdsvej 0, Thistedvej Nord 0, Tabel 7.4 Kapacitetsberegning af rundkørslen ved Aalborg Lufthavn med trafik fra år B står for belastningsgraden og tal tæt på eller over 1 indikerer, at der er afviklingsproblemer og kødannelser i rundkørslen. Ud fra beregningerne i tabel 7.4 vurderes der ikke at være afviklingsproblemer eller kødannelser i rundkørslen. Graden af forstyrrelse vurderes at være lav, da antallet af lastbiler kun udgør en mindre andel af de eksisterende trafik og hovedparten forventes at køre imod nord. Påvirkningen er lokal, men sandsynligheden for at den sker er høj. Varigheden af anlægsfasen er kortvarig (under 1 år). Samlet vurderes miljøpåvirkningen som følge af trafikken i anlægsfasen at være ubetydelig. 7.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen Driftsfasen er analyseret for hhv. 0-alternativet, der er situationen hvor Aalborg Lufthavn ikke udvides, men hvor trafikken fremskrives med 1,5 % pr. år til 2020 og ved en fuldstændig udvidelse af lufthavnen i 2020, hvor antallet af passagerer forventes at stige fra 1,4 til 2,1 mio. passagerer pr. år. Stigningen i passagerantallet svarer til en stigning på 50 %, hvilket vil medføre en stigning i biltrafikken. Det vurderes dog ikke, at det øgede antal passagerer direkte afspejles i stigningen i biltrafikken til og fra lufthavnen, idet den største vækst i flytrafikken vil udgøres af udenrigsflyvninger og charterturisme, hvor der ofte vil være tale om rejser for familier eller par og hvor der således ofte vil være 2 eller flere passagere i hver bil. På baggrund heraf er beregningerne for 2020 lavet med udgangspunkt i en gennemsnitlig trafikstigning på 33 % uden udvidelse af Aalborg Lufthavn (0-alternativet) Trafikdata for rundkørslen Thistedvej/Ny Lufthavnsvej i 2020 uden udvidelse af Aalborg Lufthavn, men hvor biltrafikken fremskrives med 1,5 % pr. år fremgår af hhv. tabel 7.5.og

95 Vejgren År Scenarie I alt (HVDT) Eftermiddagsspidstime Personbil Tung trafik Ny Lufthavnsvej Thistedvej Syd Søndergårdsvej Thistedvej Nord Tabel 7.5 Trafiktal på vejene mod rundkørslen ved Aalborg Lufthavn i år Middelforsinkelsen og kølængden i tilfartssporet Vejgren B t s/kt n 5% kt Ny Lufthavnsvej 0, Thistedvej Syd 0, Søndergårdsvej 0, Thistedvej Nord 0, Tabel 7.6 Kapacitetsberegning af rundkørslen ved Aalborg Lufthavn med trafik fra år B står for belastningsgraden og tal tæt på eller over 1 indikerer, at der er afviklingsproblemer og kødannelser i rundkørslen. Ud fra beregningerne i tabel 7.6 vurderes der ikke at være væsentlige afviklingsproblemer eller kødannelser i rundkørslen. Graden af forstyrrelse er mindre, da afviklingen i rundkørslen ved lufthavnen fortsat ligger et stykke under 1. Belastningsgraden på Thistedvej i sydgående retning er dog i høj grad påvirket af den generelle trafikstigning på vejnettet. Påvirkningen er lokal og sandsynligheden for at trafikstigningen sker er høj. Samlet vurderes miljøpåvirkningen som følge af trafikken i 0-alternativet i 2020 uden udvidelse af lufthavnen at være mindre Scenarie 2020 Trafikdata for rundkørslen Thistedvej/Ny Lufthavnsvej i 2020 med en fuld udvidelse af Aalborg Lufthavn med deraf følgende trafikstigning på 33 % er gennemført fremgår af hhv. tabel 7.7 og

96 Vejgren År 2020 Fuldt udbygget I alt. (HVDT) Eftermiddagsspidstime Personbil Tung trafik Ny Lufthavnsvej Thistedvej Syd Søndergårdsvej Thistedvej Nord Tabel 7.7 Trafiktal på vejene mod rundkørslen ved Aalborg Lufthavn. Middelforsinkelsen og kølængden i tilfartssporet Vejgren B t s/kt n 5% kt Ny Lufthavnsvej 0, Thistedvej Syd 0, Søndergårdsvej 0, Thistedvej Nord 0, Tabel 7.8 Kapacitetsberegning af rundkørslen ved Aalborg Lufthavn med trafik fra år B står for belastningsgraden og tal tæt på eller over 1 indikerer, at der er afviklingsproblemer og kødannelser i rundkørslen. Ud fra beregningerne i tabel 7.8 vurderes der ikke at være væsentlige afviklingsproblemer eller kødannelser i rundkørslen som følge af udvidelsen af Aalborg Lufthavn. Belastningsgraden på Thistedvej i sydgående retning er højere end uden udvidelsen af lufthavnen, men ligger forsat under 1. Graden af forstyrrelse er mindre, da afviklingen i rundkørslen ved lufthavnen fortsat ligger under 1. Afviklingen er i høj grad påvirket af den generelle trafikstigning på vejnettet og den almindelige udvikling der sker i lufthavnsaktiviteter uden udvidelse af lufthavnen. Påvirkningen vil være af lokal betydning og vil med høj sandsynlighed ske. Der vil være tale om en permanent trafikstigning. Samlet vurderes miljøpåvirkningen som følge af trafikken i driftsfasen at være mindre. 7.6 Kumulative effekter Planerne om at opføre et hotel ved Aalborg Lufthavn kan have en kumulativ effekt, da dette potentielt kan skabe mere trafik til og fra området for gæster der ikke i forvejen benytter lufthavnen. Til gengæld kan muligheden for overnatning i lufthavnen betyde en mindre trafik fra og til Aalborg by. Samlet vurderes påvirkningen af være neutral. Ligeledes foregår der drøftelser om en jernbane ud til lufthavnen, som potentielt kan flytte trafik fra personbiltrafik til den kollektive trafik. 58

97 Den generelle stigning i trafikken er i sig selv en kumulativ effekt og det skønnes, at en gennemsnitlig årlig trafikstigning på 1,5 % er et bedste skøn over stigningen. 7.7 Afværgeforanstaltninger Da påvirkninger på det omkringliggende vejnet ved udvidelserne af lufthavnen er mindre, peges der ikke på nødvendige afværgeforanstaltninger. 7.8 Forslag til overvågningsprogram Der opstilles ikke særskilt overvågningsprogram, men Aalborg Kommune følger løbende trafikkens udvikling på vejene i området bl.a. gennem trafiktællinger. 59

98 8 BEFOLKNING 8.1 Indledning Miljøkonsekvenserne ved den forventede udvidelse af Aalborg Lufthavn er generelt små, hvilket primært skyldes, at der netop er tale om udvidelse af en eksisterende lufthavn. De afledte effekter for befolkningen er derfor også begrænsede. De miljøeffekter, som kan påvirke befolkningen, herunder menneskers sundhed, vurderes primært at omfatte: Støj Luftforurening Friluftsliv 8.2 Metode Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af befolkningen ud fra de påvirkninger, der er afdækket under ns øvrige kapitler. Der er fokuseret på påvirkninger over for de mennesker, der bor i umiddelbar nærhed af lufthavnen. De påvirkninger, der vedrører friluftslivet og de rekreative interesser, er beskrevet i kapitel 16 om Kultur og rekreative forhold. 8.3 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Støj og vibrationer Støj og vibrationer kan påvirke befolkningen både direkte og indirekte. Den direkte påvirkning er, at støjen har en genevirkning i form af irritation og forstyrrelser, mens den indirekte påvirkning sker uden egentlig bevidst opfattelse. Støj kan påvirke menneskers helbred og være årsag til søvnbesvær, forhøjet blodtryk og mere alvorlige lidelser. Desuden påvirker støj mennesker forskelligt, således at nogle er mere følsomme og bliver mere generet af støj og vibrationer end andre. I anlægsfasen vil det hovedsageligt være støj fra eventuel pilotering og kørsel med entreprenørmaskiner samt arbejdskørsel til og fra lufthavnen, der bidrager til det eksterne støjniveau. De øvrige aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes som ubetydelige for det samlede støjniveau, idet kildestyrkerne for disse er betragteligt mindre. Der er ikke placeret boliger eller anden støjfølsom arealanvendelse inden for en afstand af ca. 800 meter, og det vurderes derfor, at der i forbindelse med anlægsarbejdet ikke vil forekomme støjgener. Arbejdskørsel til og fra lufthavnen vurderes at være begrænset til relativt få transporter pr. dag. Transport til og fra lufthavnen sker uden for bymæssig bebyggelse med tilslutning til det 60

99 overordnede vejnet i området og vurderes på denne baggrund ikke at give anledning til støjgener. Luftforurening Luftforurening fra maskiner og lastbiler kan påvirke menneskers sundhed. En forøgelse af udledningen af især NO x (NO 2 og NO) og partikler vil have negative påvirkninger. NO 2 er luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og forårsage luftvejslidelser. Partikler kan forårsage luftvejslidelser og hjertekarsygdomme. Samlet set vurderes udledningen af forurenende stoffer til luften i anlægsfasen at være af en meget lille størrelse, og miljøpåvirkningen vurderes som ubetydelig. 8.4 Miljøpåvirkninger i driftsfasen Støj Udvidelsen af lufthavnen betyder øget støjbelastning i form af hhv. terminalstøj og flystøj. Lyd måles i decibel (db), og hvor 0 db er den svageste lyd, man kan høre, når hørelsen er normal. Smertegrænsen er ved db. En stigning på 1 db kan næsten ikke høres, mens en stigning på 3 db vil opfattes tydeligt. Vores opfattelse af lydens styrke er meget bestemt af tonehøjden lyse eller mørke toner. Når man måler lydens styrke, bruger man derfor et A-filter, der kompenserer for dette og resultatet angives i db(a). Støjbidraget fra terminalområdet bliver øget med 1-2 db(a), hvilket næppe er hørbart. Det samlede støjbidrag vil fortsat overholde de vejledende støjgrænser. På baggrund heraf sammenholdt med den store afstand mellem boliger og lufthavn vurderes påvirkningen af befolkningen i området omkring lufthavnen at være ubetydelig. Den øgede flytrafik vil medføre en øget støjbelastning på 2-3 db(a), hvilket klart vil kunne opfattes. De vejledende støjgrænser for boligområder er overholdt og befolkningen vurderes dermed ikke at blive påvirket væsentligt af udvidelsen. Tre boliger belastes fortsat over grænseværdien, og vil dermed blive påvirket yderligere af udvidelsen. Stigningen i støjbelastningen er ikke markant og det er vanskeligt at vurdere hvilken påvirkning udvidelsen betyder for beboernes sundhed i de respektive boliger. Luftforurening Udledningen af NO x, SO 2 og partikler øges ved driften af lufthavnen. Påvirkningen vurderes at være lav, da de gældende grænseværdier forventes at kunne overholdes med stor margin, og fordi udledningerne ligger under baggrundskoncentrationer for det åbne land. Særligt uforbrændt flybrændstof kan lugte. De aktiviteter, der kan medføre lugt, foregår langt (mere end meter) fra nærmeste beboelse. Terminalens og 61

100 start- og landingsbanens beliggenhed i åbent land og langs Limfjorden, hvor der sjældent er vindstille, bevirker, at der sker en hurtig fortynding af eventuel lugt. Det vurderes derfor, at der fortsat ikke vil forekomme lugtgener ved beboelser som følge af udvidelsen af lufthavnen. 8.5 Samlet vurdering Det vurderes samlet, at forstyrrelsen af befolkningen er lav, dog vil graden af forstyrrelse hos tre boliger være moderat. Forstyrrelserne vil være af lokal interesse, og det vurderes, at udvidelsen af Aalborg Lufthavn sandsynligvis sker inden 2020 og at Aalborg Lufthavn er permanent (mere end 5 år). Samlet vurderes miljøpåvirkningen generelt at være ubetydelig og at afværgeforanstaltninger derfor ikke er nødvendige. For de tre boliger, der vil blive påvirket af en øget støjbelastning, vurderes miljøpåvirkningen at være moderat. Afværgeforanstaltninger er overvejet og nærmere beskrevet i afsnit 14 om Støj. 8.6 Kumulative effekter Der er ikke kendskab til andre projekter i nærheden af lufthavnen, der vurderes at medføre kumulative effekter i anlægsfasen. Ved en udvidelse af Aalborg Lufthavn vil den kumulative effekt mellem flyvestationen og Aalborg Lufthavn i 2020 medføre et akkumuleret støjbidrag på 1-2 db. Det vurderes at stigningen i den kumulative effekt vil være moderat for de boliger der ligger tæt på lufthavnsområdet. Ved eventuelt anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen kan der opstå kumulative effekter i forhold til øget støjbelastning og luftforurening for de boliger, der ligger tæt på lufthavnen og en eventuel ny motorvej. 8.7 Afværgeforanstaltninger Der forslås ikke afværgeforanstaltninger for befolkningen ud over hvad, der er forslået under de enkelte kapitler om hhv. støj og luftforurening. 8.8 Forslag til overvågningsprogram Der stilles ikke forslag til særskilt overvågningsprogram for befolkningen. 62

101

102 9 LANDSKAB 9.1 Metode De landskabelige og geologiske interesser og værdier er beskrevet for området ved og omkring Aalborg Lufthavn, herunder områder der er udpeget som landskabelige og geologiske interesseområder samt større uforstyrrede landskaber. Yderligere er der foretaget en generel beskrivelse af landskabet og dets tilblivelse, herunder en beskrivelse af landskabets karakterer og typer. Kortlægningen er foretaget på baggrund af tilgængelige skriftlige kilder og kort, suppleret med besigtigelse af området. De tilgængelige kilder stammer fra: Topografiske kort Geomorfologiske kort Jordartskort Aalborg Kommuneplan 2009 Diverse publikationer om glacialmorfologi, istider i Danmark mv. Herudover er der udarbejdet visualiseringer af udvidelsen af Aalborg Lufthavn, hvor bebyggelsen ses fra 5 standpunkter omkring lufthavnen. De valgte fotostandpunkter ligger i forskellige retninger og afstand, med henblik på at illustrerer hvorledes bebyggelsen vil opleves fra omgivelserne. Visualiseringerne er udarbejdet med udgangspunkt i en fotooptagelse, hvor der for hvert standpunkt er målt position med GPS, og alle fotos er taget med en brændvidde der modsvarer det menneskelige øje. 3D arbejdet er blevet udført i 3ds max, hvor GPS koordinaterne, et kortudsnit af området (der inkluderer bygninger, vej, tekniske anlæg og koter) og en 3D bymodel er blevet importeret. Fotos er taget 15. august 2012 i klart vejr. For hver af de fem billeder er der blevet placeret et kamera i 3ds max, der har x,y koordinaterne fra GPS opmålingen, z koordinaterne fra øjenhøjde + den aktuelle kote og brændviddeindstillingerne fra det aktuelle foto. 3D kameraet er herefter roteret, så de synlige anvendelige 3D bygninger matcher de tilsvarende bygningerne på fotografierne. Herefter er bebyggelsen blevet renderet ud og fritlagt i Photoshop. Visualiseringerne illustrerer en model for en fremtidig bebyggelse med maksimal mulig udbredelse, således at bebyggelsen er visualiseret med den maksimalt største højde og rummelighed. Udbygningen af lufthavnsterminalen er vist i samme højde som den nuværende bygning (ca. 13 m). Planlagte parkeringshuse og hotel er vist i 16 m's højde (for hotellets vedkommende dog med et tårn i 20 m's højde) og de planlagte hangarer i 20 m's højde. De øvrige 64

103 illustrerede erhvervsbebyggelser varierer i højderne, men ingen er over 16 m høje. Visualiseringerne omfatter således, ud over de VVM-pligtige delprojekter, også en potentiel senere udbygning syd-vest for lufthavnsterminalen der indgår i lokalplan som et perspektivområde for en lufthavnsby. Eventuelt realisering af dette vil kræve en ny kommune- og lokalplanlægning. Den visuelle påvirkning som følge af den VVM-pligtige udvidelse af lufthavnen, er derfor væsentlig mindre end det som fremgår af visualiseringerne. Visualiseringerne af bebyggelsen er desuden udført med en lyse facader, der fremstår tydeligere end bebyggelsen vil fremstå i virkeligheden. 9.2 Eksisterende forhold Landskabet dannelse De markante landskabstræk i Nordjylland er præget af følgende fire geologiske tidsafsnit: kridttiden, den seneste istid (glacialtiden), tiden under isens afsmeltning (senglacialtiden) samt tiden efter isens afsmeltning (postglacialtiden) (Naturstyrelsen samt Danmarks og Grønlands geologiske Undersøgelser, 2005). Elementer fra alle fire tider har haft afgørende indflydelse på landskab og jordbund. De overordnede landskabsformer fremgår af figur

104 Figur 9.1 De geomorfologiske landskabsformer i Nordjylland (Per Smed). Underlaget for istidens aflejringer udgøres i Nordjylland af lag fra Kridttiden. Ældst er lag fra Nedre Kridt bestående af ler og sand med brunkul. Resten af regionen hviler på skrivekridt fra Øvre Kridt. Skrivekridtet når op til overfladen i de sydvestlige dele af regionen (Miljø- og Energiministeriet - Skov- og Naturstyrelsen, 1997). Overfladen af kalklagene er ikke kendt i enkeltheder. Meget tyder dog på, at kridtoverfladen i den nordligste del af regionen ligger som en forholdsvis jævn flade, i en dybde af m under havet (Naturstyrelsen samt Danmarks og Grønlands geologiske Undersøgelser, 2005). Mod syd nærmer kridtet sig overfladen i en ret ujævn fremtoning. Istidslandskabets overflade blev formet af ismasser, som bevægede sig fra nord og nordøst sydpå til området syd for Nissum Bredning og Venø Bugt (Naturstyrelsen samt Danmarks og Grønlands geologiske Undersøgelser, 2005). Smeltevandslag af ler, sand og grus blev i forbindelse hermed til stadighed afsat foran den fremrykkende is, og blev senere skubbet op og aflejret som moræne. Ismassernes retning kommer til udtryk i bakkepartier karakteriseret som israndsbakker, dvs. bakkedannelser foran isen hvor den i længere tid har gjort ophold. Et særligt markant bakkeparti af denne art er den Jyske Ås. Vest for Jyske Ås fremviser istidslandskabet ikke fremtrædende højdepartier. Det landskab isen efterlod sig ved sin afsmeltning varierede således i de forskellige dele af Nordjylland. Mod sydvest havde overfladen et roligt præg, med store fladkuplede bakker, dannet under et fremadskridende isdække. Mod nordøst blev landskabet mere uroligt og kuperet, med voldsomme israndsbakker i det østlige Vendsyssel, gennemskåret af det store tunneldalsystem ved Sindal (Naturstyrelsen samt Danmarks og Grønlands geologiske Undersøgelser, 2005). Under isens afsmeltning fra Nordjylland (senglacialtiden) steg havoverfladen, og et ishav kaldet Yoldia-havet (navngivet efter ishavsmuslingen Yoldia) dækkede store dele af det nuværende Vendsyssel. Yoldiahavets aflejringer dannede marine flader omkring de opragende morænebakker, som også kan ses i landskabet omkring Aalborg. Hævningen af landet siden senglacialtiden har været størst i det nordlige Vendsyssel, 60 m ved Frederikshavn og aftagende til ca. 10 m ved Brovst (Naturstyrelsen samt Danmarks og Grønlands geologiske Undersøgelser, 2005). Der var på dette tidspunkt stadig store vandmængder bundet i glaciationer på det Nordamerikanske kontinent og da disse ismasser smeltede for ca år siden skete der en ny havstigning, der dannede Stenalderhavet eller Littorinahavet (postglacial-tiden) (Miljø- og Energiministeriet - Skov- og Naturstyrelsen, 1997). I Nordjylland var havstigningen i størrelsesordenen 25 m, hvilket 66

105 bevirkede at store områder atter blev overskyllet og Vendsyssel for anden gang blev omdannet til et ørige med talrige vige og smalle fjorde. Efter Littorina-havstigningen begyndte landhævningen atter at dominere og kysten rykkede efterhånden til den nuværende beliggenhed (Miljø- og Energiministeriet - Skov- og Naturstyrelsen, 1997). Området omkring Aalborg Lufthavn med de store flader afspejler den hævede havbund fra det postglaciale Littorina-hav. Landskabet er ganske fladt med en højde på ca. 2-3 m. over havet. Littorina-havets aflejringer er meget varierende i området omkring lufthavnen. Aflejringerne består primært af sand og ler med varierende indhold af silt og indslag af gytje (GEUS, 2012) Landskabelige interesseområder I Aalborg Kommuneplan (Aalborg Kommune, 2009) er der udpeget områder med særligt værdifulde landskaber i det åbne land. Ved udpegningen er der lagt vægt på det enkelte områdes betydning for oplevelsen af landskabet. Samtidig er der lagt vægt på om området derudover har et geologisk, kulturhistorisk eller biologisk indhold. Områder med landskabelige værdier er særligt sårbare over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Store ændringer kan medføre, at forskellene i de egnskarakteristiske landskabstræk udviskes. Udpegningen sker således for at beskytte de landskabelige værdier, bl.a. mod byggeri, anlæg og lignende. Den yderste kyststrækning til Limfjorden ud for Aalborg Lufthavn er udpeget som særligt værdifuldt landskab (se figur 9.2). Udpegningen har baggrund i det sammenhængende kystlandskab, der udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, og som også på nationalt plan ønskes bevaret. 67

106 Figur 9.2 Særligt værdifulde og større uforstyrrede landskaber samt geologiske beskyttelses- og interesseområder jf. Aalborg Kommuneplan. I de udpegede områder skal det søges at fastholde landskabets eksisterende værdier som i dette område især gælder den karakteristiske kyststrækning, arealanvendelse og naturindhold. I henhold til kommuneplanens retningslinjer skal de særligt værdifulde landskaber friholdes for inddragelse til formål, der kan skæmme landskabet. Hvis særlige samfundsmæssige hensyn nødvendiggør ændret arealanvendelse skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Ved etablering af byggeri og anlæg udenfor de værdifulde landskaber bør der tages hensyn til, at det ikke forringer de visuelle og oplevelsesmæssige værdier i de udpegede områder Større uforstyrrede landskaber Større uforstyrrede landskaber omfatter større arealer, som i vidt omfang er friholdt for større tekniske anlæg som vindmøller, højspændingsledninger, master, infrastrukturanlæg som lufthavn, motorvej og jernbane, større råstofindvinding, større bysamfund og væsentlig bymæssig påvirkning i øvrigt samt større ferie- og fritidsanlæg som feriecentre, motorbaner eller skydebaner. I henhold til kommuneplanens retningslinjer skal de større uforstyrrede landskaber som udgangspunkt friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med stor påvirkning af omgivelserne, så områdets karakter af uforstyrrethed ikke påvirkes (Aalborg Kommune, 2009). 68

107 Der er udpeget større uforstyrrede landskaber vest for Aalborg Lufthavn (se figur 9.2). Dele af øen Egholm, beliggende i Limfjorden ud for lufthavnen og Limfjordsområdet vest herfor er udpeget som større uforstyrret landskab. Afgrænsningen af området mod lufthavnen følger i store træk kommuneplanens restriktioner på arealanvendelsen som følge af lufthavnens støjkonsekvensområde (55 db) (se figur 9.2) Geologiske beskyttelsesområder I Kommuneplan er udpeget geologiske beskyttelses- og interesseområder (Aalborg Kommune, 2009). De geologiske beskyttelsesområder omfatter områder der i særlig grad illustrerer den geologiske udvikling. Det drejer sig fx om landskaber, hvor den geologiske udvikling er særlig anskuelig, og hvor der samtidig er mulighed for at bevare det åbne præg som bevirker at et udviklingsforløb kan erkendes, eller lokaliteter, hvor dannelser fra forskellige geologiske tidsperioder, herunder istiderne, kan erkendes. De geologiske interesseområder er ikke omfattet af de geologiske beskyttelsesområder, men rummer til trods herfor værdifulde landskabelige træk eller geologisk dannelse og værdier. I henhold til kommuneplanens retningslinjer skal de geologiske beskyttelsesområde friholdes for byggeri, tekniske anlæg, råstofindvinding, kystsikring eller andet, der vil medføre at mulighederne for at kunne erkende den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen, sløres eller forsvinder. I geologiske interesseområder, skal byggeri, anlæg og lignende indpasses, så det ikke slører eller ødelægger de værdifulde landskaber eller geologi, der er grundlaget for udpegningen. Der findes ingen geologiske beskyttelses- eller interesseområder i nærheden af Aalborg Lufthavn (se figur 9.2). Nærmeste område med udpegede geologiske beskyttelses- og interesseområder er højmosen Store Vildmose beliggende i Jammerbugt Kommune i en afstand på mere end 6 km fra Aalborg Lufthavn. 9.3 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Landskabelige interesseområder Det udpegede særlige værdifulde landskab beliggende langs Limfjordens nordlige kyst ud for lufthavnen er beliggende i en afstand på ca meter fra terminalen og vil derfor ikke blive direkte berørt i forbindelse med udvidelse af Aalborg Lufthavn. Anlægsarbejderne vil være begrænset til den umiddelbare nærhed af de eksisterende bygninger og anlæg omkring lufthavnsterminalen og vil samtidig være begrænset til en forholdsvis kort anlægsperiode hvorfor den indirekte påvirkning af det særlige værdifulde landskab vurderes at være ubetydelig. 69

108 9.3.2 Større uforstyrrede landskaber De udpegede større uforstyrrede landskaber berøres ikke i forbindelse med udvidelse af Aalborg Lufthavn, og vurderes dermed ikke at blive påvirket i anlægsfasen Geologiske beskyttelsesområder De udpegede geologiske beskyttelses- og interesseområder berøres ikke i forbindelse med udvidelse af Aalborg Lufthavn, og vurderes dermed ikke at blive påvirket i anlægsfasen Indvirkning på landskabet Anlægsarbejderne i forbindelse med udvidelse af Aalborg Lufthavn er begrænset til den umiddelbare nærhed til den eksisterende lufthavn, herunder terminalbygningen og de tilstødende parkeringsarealer. Dvs. at påvirkningen er begrænset til et mindre geografisk område i tilknytning til eksisterende bygninger og anlæg. Udvidelserne vil være orienteret omkring eksisterende bygninger og parkeringsanlæg, drejet væk fra det omgivende mere åbne landskab ud mod Limfjorden og vil derfor stort set ikke være synlig bare på kort afstand. Dette sammenholdt med en begrænset anlægsperiode betyder, at påvirkningen af landskabet i anlægsfasen vurderes at være ubetydelig. 9.4 Miljøpåvirkninger i driftsfasen I driftsfasen knytter de miljømæssige konsekvenser for landskabet sig især til projektets påvirkning af landskabets karakter, herunder især kystlandskabets, der med den sammenhængende flade udgør en væsentlig natur- og landskabsressource Landskabelige interesseområder Det udpegede særlige værdifulde landskab er beliggende langs Limfjordens nordlige kyst ud for lufthavnen i en afstand på ca m og vil derfor ikke blive berørt direkte i forbindelse med udvidelse af Aalborg Lufthavn. Påvirkningen af de værdifulde landskaber vurderes generelt at være mindre betydende, da det er et koncentreret område omkring den eksisterende lufthavnsbebyggelse, der berøres. Udvidelsen af terminalbygningen vil ske i hver ende af den eksisterende bygning i samme profil, dybde og arkitektur. Ændringen vurderes dermed at være forholdsvis begrænset i forhold til de eksisterende forhold. Etablering af parkeringshuse og autoværksted vil ske i området øst for terminalbygningen og vil dermed ikke være synlig i kystlandskabet, ligesom parkeringspladser og standpladser, der etableres i terræn. Etablering af en flyhangar i område C (se figur 1.2) kan afhængig af den præcise placering i området og udseende være mere eller mindre synlig i kystlandskabet. Flyhangarer kan i henhold til den kommende lokalplan opføres med en højde på 70

109 op til 20 m over terræn, hvilket medfører at de vil være forholdsvis markante i området, herunder i kystlandskabet mellem Aalborg Lufthavn og Limfjorden (se figur 9.5, 9.7, 9.9 og 9.11). Graden af forstyrrelse vil være omfattende i kort afstand til bebyggelsen, mens hangarene kan være vanskeligere at erkende på lidt større afstand. Afstanden til det værdifulde landskabsområde er ca. 350 m. Flyhangarenes udseende er endnu ikke detailplanlagt endnu, men vil blive etableret i overensstemmelse med bestemmelserne i den kommende lokalplan, hvor der stilles krav til at byggeriets arkitektur, herunder materiale- og farvevalg sker under mest mulig hensyntagen til de landskabelige værdier og for at reducere påvirkningen af kystlandskabet. Samlet set vurderes påvirkningen af det udpegede værdifulde landskab langs Limfjorden at være mindre betydende, da de udpegede arealer ikke berøres direkte og der fortsat vil være sammenhængende værdifulde områder, hvor de landskabelige værdier kan opleves uforandret og upåvirket af lufthavnsudvidelsen Større uforstyrrede landskaber Det udpegede større uforstyrrede område vest for Aalborg Lufthavn, som bl.a. dækker den vestlige del af øen Egholm og området omkring Gjøl, berøres ikke direkte af en udvidelse af Aalborg Lufthavn. Afgrænsningen følger i store træk 55 db kurven for lufthavnens støjkonsekvensområde som udpeget i Aalborg Kommuneplan (Aalborg Kommune, 2009). Stigningen i flyoperationer som følge af udvidelsen af Aalborg Lufthavn medfører en mindre stigning i støjbelastningen omkring lufthavnen. Ændringen i udbredelsen af støjkonturen er relativt begrænset, da støjbelastningen i området omkring Gjøl kun vil stige i størrelsesordenen 1-3 db. Påvirkningen af det større uforstyrrede landskab vurderes dermed at være mindre betydende, og der vurderes ikke at være behov for at ændre afgrænsningen af det større uforstyrrede landskab som følge af lufthavnens udvidelse Geologiske beskyttelsesområder De geologiske beskyttelses- og interesseområder vil ikke berøres direkte. Afstanden til nærmeste område er mere end 6 km, og det vurderes på baggrund heraf at udvidelsen af lufthavnen ikke vil kunne påvirke området. Påvirkningen af de geologiske værdier vurderes dermed at være ubetydelig Indvirkning på landskabet For at give et indtryk af lufthavnsudvidelsens visuelle påvirkning, er der udarbejdet visualiseringer, hvor den kommende bebyggelse ses fra 5 standpunkter omkring lufthavnen. De valgte fotostandpunkter, der fremgår af figur 9.3 ligger i forskellige retninger og afstand, med henblik på at illustrerer hvorledes bebyggelsen vil opleves fra omgivelserne. 71

110 Figur 9.3 Placering af standpunkter for visualiseringer af Aalborg Lufthavns udvidelse. Visualiseringspunkterne er valgt fra steder, hvor hele lufthavnsområdet er synlig. Eksempelvis er lufthavnen ikke - eller kun i meget begrænset omfang - synlig langs indfaldsvejen Thistedvej (Vej 55) og i nærområdet i øvrigt pga. beplantning og eksisterende bygninger. På visualiseringerne skildres situationen, som den er i dag, og efter at der er sket en fuld udbygning af lufthavnen og de fremtidige erhvervsområder i tilknytning hertil. Alle visualiseringer er vist i den størrelse, de opleves, når man befinder sig på stedet. De 5 visualiseringspunkter er: 72

111 1. Terrassen på Lindholm Høje Museet, Vendilavej 2. Lindholm Fjordpark ved Lufthavnsstien 3. Egholm, på stranden overfor Lufthavnen 4. Egholm, hvor vejen Egholm "knækker" 5. Skovbakken ved Søndre Skovvej, Hasseris For at stedfæste lufthavnsområdet på visualiseringerne, er kontroltårnet markeret med en pil. Kontroltårnet har en højde på ca. 25 m. Udbygningen af lufthavnsterminalen er vist i samme højde som den nuværende bygning (ca. 13 m). Planlagte P-huse og hotel er vist i 16 m's højde (for hotellets vedkommende dog med et tårn i 20 m's højde) og de planlagte hangarer i 20 m's højde. De øvrige illustrerede erhvervsbebyggelser varierer i højderne, men ingen er over 16 m høje. Nedenfor gennemgås før og efter situationen for de 5 udvalgte visualiseringspunkter, og indvirkningen på oplevelsen af det omgivende landskab vurderes. 73

112 Figur 9.4 Eksisterende forhold set fra terrassen på Lindholm Høje Museet, Vendilavej. Pilen viser kontroltårnets placering. Figur 9.5 Fremtidige forhold set fra terrassen på Lindholm Høje Museet, Vendilavej. Pilen viser kontroltårnets placering. Figur 9.4 og 9.5: Fra terrassen, der ligger i kote 32, ser man lufthavnen (som ligger i kote 2), lidt fra oven i en afstand på 2,5 km fra lufthavnsterminalen. De planlagte hangarer skimtes umiddelbart til venstre for pilen - yderligere til venstre - for enden af lufthavnsterminalen - ses et planlagt parkeringshus og hotel. 74

113 Figur 9.6 Eksisterende forhold set fra Lindholm Fjordpark ved Lufthavnsstien. Pilen viser kontroltårnets placering. Figur 9.7 Fremtidige forhold set fra Lindholm Fjordpark ved Lufthavnsstien. Pilen viser kontroltårnets placering. Fig. 9.6 og 9.7: Foto er taget i samme niveau som lufthavnen (kote 2), og i en afstand på 1,5 km fra lufthavnsterminalen. Til venstre for pilen ses de planlagte hangarer, og yderligere til venstre (ved kanten af foto) ses den vestligste del af den planlagte fremtidige erhvervsbebyggelse. Erhvervsbebyggelsen er ikke omfattet af nærværende, men kan blive en del af en fremtidig lokalplan for en senere udbygningsetape. 75

114 Figur 9.8 Eksisterende forhold set fra Egholm, på stranden overfor Lufthavnen. Pilen viser kontroltårnets placering. Figur 9.9 Fremtidige forhold set fra Egholm, på stranden overfor Lufthavnen. Pilen viser kontroltårnets placering. Fig. 9.8 og 9.9: Fotoet er taget i samme niveau som lufthavnen (kote 2), i en afstand på ca. 1,9 km fra lufthavnsterminalen og med en afstand på ca. 1,2 km til de nærmest liggende planlagte erhvervsvirksomheder. Fotoet illustrerer også situationen, når man færdes på Limfjorden mellem Egholm og Lufthavnen. Til højre for pilen ses de planlagte hangarer, og yderligere til højre (på den anden side af skoven) ses den syd-østligste del af den planlagte erhvervsbebyggelse, som vil skjule selve lufthavnsterminalen. 76

115 Figur 9.10 Eksisterende forhold set fra Egholm, hvor vejen Egholm "knækker". Pilen viser kontroltårnets placering. Figur 9.11 Fremtidige forhold set fra Egholm, hvor vejen Egholm "knækker". Pilen viser kontroltårnets placering. Fig og 9.11:Fotoet er taget i samme niveau som lufthavnen (kote 2), i en afstand på ca. 1,8 km fra lufthavnsterminalen og med en afstand på ca. 1,3 km til de nærmest liggende planlagte erhvervsvirksomheder. Fotoet illustrerer også situationen, når man færdes på Limfjorden mellem Egholm og Lufthavnen. Omkring pilen ses de planlagte hangarer, og til venstre skimtes de vestligste planlagte erhvervsbebyggelser. 77

116 Figur 9.12 Eksisterende forhold set fra Skovbakken ved Søndre Skovvej, Hasseris. Pilen viser kontroltårnets placering. Figur 9.13 Fremtidige forhold set fra Skovbakken ved Søndre Skovvej, Hasseris. Pilen viser kontroltårnets placering. Fig og 9.13: Fra Skovbakken, der ligger i ca. kote 50, ser man lufthavnen (som ligger i kote 2), i en afstand på 5 km fra lufthavnsterminalen. Den planlagte bebyggelse skimtes umiddelbart til venstre for pilen. 9.5 Samlet vurdering Anlægsarbejderne er begrænset til den umiddelbare nærhed af de eksisterende bygninger og anlæg omkring lufthavnsterminalen og vil samtidig være begrænset til en forholdsvis kort anlægsperiode, hvorfor påvirkning af de landskabelige- og geologiske værdier vurderes at være ubetydelig. Miljøpåvirkningen som følge af den visuelle og landskabelige påvirkning som følge af den VVM-pligtige udvidelse af lufthavnen vurderes samlet at være mindre betydende. Den VVM-pligtige udvidelse af lufthavnen er koncentreret omkring den eksisterende lufthavnsbebyggelse og vil i langt overvejende grad kun kunne ses og opleves i relativ kort afstand fra selve lufthavnen. På afstand vil udvidelsen af lufthaven stort set ikke kunne erkendes eller medføre ændringer i oplevelsen af landskabet set fra omgivelserne. Udvidelsen vil være mest synlig fra Egholms nordkyst og fra det lavvandede Limfjordsområde, der strækker sig 78

117 langs lufthavnen. Herfra vil man se større og mindre bygningsstrukturer koncentreret i umiddelbar nærhed af den nuværende lufthavnsterminal. Der bliver, set fra syd-vest, tale om en mere markant visuel markering af lufthavnsfunktionen end i dag. Samlet set vurderes graden af forstyrrelse i forhold til de landskabelige værdier at være mindre og påvirkningen dermed mindre. 9.6 Kumulative effekter Såfremt der på et senere tidspunkt etableres byggeri i form af en lufthavnsby i området mellem terminalbygningen og Limfjorden vil den samlede bygningsmasse øges betydeligt og medføre en øget visuel påvirkning af landskabet ud mod Limfjorden, hvilket især fremgår at figur 9.9 og Det vil i denne forbindelse være af afgørende betydning for områdets visuelle udtryk og påvirkningen af landskabet, at byggeriet tilpasses området med henblik på at minimere de samlede visuelle påvirkninger af kystlandskabet. 9.7 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med senere byggesagsbehandling tilses det, at bebyggelsen etableres i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Der stilles ikke særskilt forslag til afværgeforanstaltninger i forhold til de landskabelige eller visuelle forhold. 9.8 Forslag til overvågningsprogram Der stilles ikke særskilt forslag til overvågning. 79

118 10 NATUR Omkring Aalborg Lufthavn findes flere områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 (Miljøministeriet, 2009c). Beskyttelsen betyder, at tilstanden ikke må ændres i de omfattede naturtyper, som er følgende: Søer og vandhuller på 100 m 2 eller større, Moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og biologiske overdrev med et areal på 2500 m 2,eller større Vandløb udpegede af miljøministeren "Mosaikker" af naturtyper med et areal på mindst 2500 m 2, Samt alle moser beliggende i sammenhæng med beskyttede søer, vandhuller eller vandløb. Registreringen af beskyttede naturtyper er vejledende idet, et areal kan vokse ind og ud af beskyttelsen som følge af bl.a. naturlig udvikling af naturstadier. Det er altid de faktiske forhold, der efter en konkret vurdering er afgørende for, om et areal er omfattet eller ej. De beskyttede områder er vist på fig Jævnfør retningslinjerne i Aalborg Kommunes Kommuneplan lægges der vægt på at tage et samlet hensyn, så naturforholdene i kommunen ikke forringes, men søges forbedret. Retningslinjerne uddybes i afsnit Metode Udvidelsen af Aalborg Lufthavn vil resultere i en ændring i mængden af luftbåret kvælstof i området nær lufthavnen, hovedsageligt grundet forøget trafik af fly. Der vil dermed være en påvirkning af de nærliggende naturområder. Den forventede påvirkning af naturtilstanden er beskrevet i dette afsnit. For at kunne vurdere kvælstofpåvirkningen er der gennemført beregninger af værdier for udledninger og depositioner af NO x (kvælstofoxider) i udvalgte punkter i naturområderne for den nuværende situation for udledninger (2011), samt for 2020-senariet, hvor udvidelsen af Aalborg Lufthavn indregnes. Se tabel Der ville normalt være foretaget en fremskrivning til 2020, men da antallet af flyoperationen i 2011 har nået det maksimalt tilladelige inden for rammerne af den eksisterende miljøgodkendelse, svarer 0-alternativet til situationen i Beregningsforudsætningerne er beskrevet i bilag 2. Vurderinger af påvirkninger er udført ved at sammenligne 0-alternativet (den kvælstofdeposition der vil være i 2020 uden udvidelse, men indenfor den eksisterende rammegodkendelse) med scenariet for udvidelsen i Beregningsgrundlaget og beskrivelse af baggrunden for valget af de enkelte punkter findes i bilag 2. I beregningerne er der regnet med 80

119 ruheder/depositionshastigheder svarende til, at terrænet mellem beregningscentrum og et givet naturområde/beregningspunkt er dækket af græs eller vand dvs. meget lav modstand som et worst case senario. For flere af punkterne vil dette være en overestimation, da det omkringliggende landskab reelt brydes af bevoksninger, bygninger og anlæg, som yder en vis læ, og nedsætter den reelle deposition. Det undersøgte område er afgrænset til lufthavnens og flyvestationens naturarealer, samt et mindre antal naturområder registreret som beskyttede af naturbeskyttelseslovens 3, beliggende umiddelbart nord og øst for Thistedvej (delområde 4 jævnfør figur 10.1). Disse naturarealer ligger inden for ca. 2,5 km fra centrum af aktiviteterne i lufthavnen og det er ved en indledende vurdering skønnet, at det primært vil være hér en eventuel påvirkning kan finde sted. Der er mere end 3 km til øvrige samlede arealer af heder og overdrev, og idet de er de mest næringsstoffølsomme beskyttede naturtyper, er der lagt vægt på disse. Det undersøgte område ses nedenfor på figur For at kortlægge og beskrive de eksisterende forhold på 3-arealerne nær Aalborg Lufthavn er eksisterende data fra Naturdata.dk og fugleognatur.dk gennemgået. Derudover er Aalborg Kommune kontaktet for nyere data for 3- områderne. Aalborg Kommune har i 2011 besigtiget en række arealer inden for det undersøgte område. I flere tilfælde er de 3-registrerede områdes udbredelse og naturtype ændret som følge af disse besigtigelser. Disse data er endnu ikke offentliggjort i miljøportalen. Artslister og øvrige besigtigelsesdata fra kommunen er inddraget i beskrivelserne af områderne neden for (Aalborg Kommune, 2011). Herudover er foretaget supplerende feltundersøgelser i juni Resultaterne af disse fremgår af den efterfølgende beskrivelse af naturområderne. Da naturområdernes estimerede naturtilstand er relevant for vurderingen af en eventuel påvirkning med luftbåret kvælstof, er denne vurderet efter samme metode, som Aalborg Kommune benytter ved 3-registrering jævnfør registreringsskemaer til lysåbne naturtyper (Miljøministeriet, 2012a). Tilstandsvurderingssystemet bygger på inddeling i 5 tilstandsklasser, som hvert naturareal placeres inden for efter definitioner i tabel

120 Tilstandsklasse Naturtilstand Generel definition af tilstandsklasser I Høj tilstand Der er ingen eller kun meget små menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype i forhold til, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for naturområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget små tegn på forandringer. Der forekommer typespecifikke forhold og samfund. II God tilstand Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype udviser lave niveauer af forandringer som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. III Moderat tilstand Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype afviger i moderat grad fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig aktivitet og er betydeligt mere forstyrrede end under forhold med god tilstand. IV Ringe tilstand Naturområder der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold. V Dårlig tilstand Naturområder der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende naturtype under uberørte forhold, ikke forekommer. Tabel 10.1 Tilstandsvurderingssystemet (Danmarks Miljøundersøgelser, 2010). Projektet medfører desuden at et beskyttet naturområde skal fjernes og inddrages til parkeringsplads. Konsekvenser af denne påvirkning er vurderet, og der er foreslået afværgeforanstaltninger i form af erstatningsnatur Nye besigtigelsesdata En række 3-registrerede arealer er besigtiget den juni Som udgangspunkt for besigtigelserne er de beskyttede naturområder, som fremgik af Danmarks Miljøportal, arealinfo i juni 2012 anvendt. Arealerne inden for det valgte undersøgelsesområde er besigtiget områdevist, og på en række lokaliteter er der lavet en kort beskrivelse af arealerne, en artsliste og arealet er fotograferet. Artslisterne er ikke udtømmende, da formålet primært er at fastslå naturtypernes tilstand og følsomhed overfor næringsstofpåvirkning. Se figur

121 Ud over de 3-registrerede arealer er der lavet artsliste og taget fotos fra arealer, hvor der bl.a. på baggrund af flyvestationens lokalkendskab er viden om eksisterende naturværdier (delområde 6) De undersøgte arealer beskrives områdevist, inddelt i hhv. de primært overdrevs-registrerede områder mellem Ny Lufthavnsvej, Lufthavnsvej og Thistedvej (delområde område 1), hede-registreringerne i den nordvestlige del (delområde 2), hede-registreringerne i den nordøstlige del (delområde 3), de 3- beskyttede arealer uden for lufthavnens og flyvestationens områder, og de hederegistrerede arealer i den sydlige del af Lufthavnens område (delområde 5). Delområde 6 er det areal, som ved besigtigelsen ikke var registreret som beskyttet natur efter 3, men som vil blive registreret som beskyttet natur, da der har udviklet sig større naturværdier på arealerne (Miljøministeriet et al., 2012d). Informationer om 3-registreringerne er hentet fra Arealinfo.dk i juni Figur 10.1 Oversigt over 3 beskyttede naturtyper i det undersøgte område, inddelt i delområderne Eksisterende beskyttet natur Her følger beskrivelser af de 3-beskyttede naturområder i et undersøgelsesområde omkring Aalborg Lufthavn, på baggrund af besigtigelse den juni 2012, samt tilgængelig baggrundsviden om naturområderne. Endvidere er øvrige arealer af relevans medtaget. 83

122 Størstedelen af de 3-registrerede naturområder inden for undersøgelsesområdet er kortlagt som heder. Ved besigtigelsen viste det sig dog, at naturtypen på arealerne ikke er karakteristisk hede-natur, men i stedet forskellige græsdominerede plantesamfund. Heder er typisk dominerede af dværgbuske som arter af lyng, revling og andre dværgbuske som trives hvor jordbunden er tør, sandet, sur og næringsfattig. Naturtypen er lysåben med lav vegetation og ofte med mosser og laver. I lavninger og på fugtigere arealer dominerer kan arter som klokkelyng, blåtop, mose-bølle, pors og tørvemosser. Græsheder domineres ofte af bølget bunke, men kan være svære at adskille fra sure overdrev. Heder er næringsfattig natur og tålegrænseintervallet for påvirkning af luftbåren kvælstof er derfor 10-25, alt efter hedens type og tilstand (Naturstyrelsen, 2005). Overdrev findes oftest på skrånende arealer, hvor jorden ikke har været opdyrket over længere tid, eller udsat for anden kulturpåvirkning end græsning. De domineres af græs og urtevegetation tilpasset lysåbne, veldrænede og næringsfattige forhold på enten sur eller kalkholdig jord. Spredte sten, træer og buske forekommer, fx arter af rose og hvidtjørn, samt mange græsser og urter, ofte flerårige eller knoldvækster, som er afhængige af uforstyrrede forhold. Her kan nævnes knold-ranunkel og kornet stenbræk. Tålegrænseintervallet for overdrev er kg N/ha/år, afhængigt af overdrevets type og karakter (Naturstyrelsen, 2005). Ferske enge findes på lysåbne lavbundsarealer, hvor jorden er fugtig og blød, og påvirkes af græssende dyr, slåning eller oversvømmelser. Enge er ofte artsrige, med dominans af græsser og urter. Hvor omlægning og gødskning undgås findes naturenge, med arter som trævlekrone, eng-forglemmigej eller sjældne arter som engblomme og maj-gøgeurt. Kulturenge, hvor gødskning og evt. omlægning hvert år finder sted, er ofte mindre artsrige med overvægt af kulturgræsser. Tålegrænseintervallet for kvælstofpåvirkning af enge er kg N/ha/år alt efter eng-type (Naturstyrelsen, 2005). Strandenge findes langs kyster og fjorde, hvor vandet er relativt stille og lavt. Strandengene er helt eller tidvist oversvømmede af saltvand, hvorfor vegetationen domineres af salttolerante planter. Vegetationen ændrer sig jo længere man kommer væk fra strandzonen, hvor saltpåvirkningen er mindst. På græssede, tidvist vanddækkede arealer findes lav, tæt vegetation og på ofte vanddækkede arealer findes strandsumpe, ofte dækkede af høje stauder som tagrør eller strand-kogleaks. Strandenge er naturligt næringsrige, og derfor ligger tålegrænseintervallet for kvælstof højt (30-40 kg N/ha/år) (Naturstyrelsen, 2005). På Naturdata.dk findes besigtigelsesdata fra Nordjyllands Amt fra 1997 og 2005 fra 3-arealerne i den nordlige del af delområde 4, samt overdrev sydøst for lufthavnsområdet. Derudover findes DEVANO-registreringer fra 2010 fra strandenge langs Limfjorden (Miljøministeriet et al., 2012d). 84

123 På fugleognatur.dk (Naturbasen ApS, 2012) er der på et overdrev sydøst for undersøgelsesområdet registreret maj-gøgeurt, som er sjælden og purpurgøgeurt, som er relativt sjælden. Alle orkideer er fredede i Danmark Delområde 1: Overdrev og enge mellem Ny Lufthavnsvej, Lufthavnsvej og Thistedvej. Fig Delområde 1. På de nordvestligste dele af overdrevene beliggende nærmest lufthavnsterminalen ønskes anlagt en parkeringsplads. Da de er beskyttede efter 3 i naturbeskyttelsesloven, kræver dette indgreb en dispensation fra Aalborg Kommune. Det er foreslået at etablere erstatningsnatur som kompensation for det areal, der skal fjernes (se vurdering i afsnit 10.4) Arealerne, som i dag er registrerede som naturtypen overdrev, fremstår visse steder lettere kupperede, og består af en mosaik af tørrere partier på gamle bunkeranlæg med overdrevsvegetation, samt mere våde, engprægede partier i de fladere lavtliggende dele. På arealet med de gamle bunkersanlæg anlægges der ikke parkeringspladser, idet de fastholdes som naturområder. To grøfter går gennem den nordlige del af området, og en del nedbidte hvidtjørne og mindre partier med pilekrat findes spredt på arealerne. Se figur 10.2 og Der er fundet overdrevsarter som alm. kamgræs, håret høgeurt, kornet stenbræk, mark-frytle, bitter bakkestjerne, engriflet hvidtjørn, muse-vikke, to-frøet vikke, læge-ærenpris, blød hejre, alm. hundegræs, alm. hvene, hare-star, alm. 85

124

125 være moderat-god. Kvælstoffølsomheden vurderes at være ca. midt i intervallerne for engen og overdrev (10-25 kg N/ha/år) (Naturstyrelsen, 2005) Delområde 2 3-områderne mod nordøst Fig Delområde 2 Delområde 2 udgøres af de hede-registrerede arealer og er områder, der ligger mellem hangarer, bunkere, shelters og øvrige bygninger og anlæg på Flyvestation Aalborg. De fleste af disse arealer er græsarealer uden dværgbuske, der drives ved slåning ca. 3 gange årligt på de fladere arealer og dermed ikke beskyttede heder. Ved besigtigelsen var der relativt nyslået og vegetationen var ca cm høj. Vegetationen udgøres primært af græsser, vild kørvel og stedvist stor nælde. I den nord-østlige del af område 2 er der på de fladere arealer registreret arter som draphavre, alm. hundegræs, eng-rapgræs, alm. rapgræs, pastinak, burresnerre, rød svingel, lav ranunkel, muse-vikke, hvid snerre, gul snerre, alm. syre, alm. røllike, gul kløver, græsbladet fladstjerne, håret høgeurt, hvidkløver, fløjlsgræs, bladmos, bellis, lancetvejbred, alm. syre, gold hejre, opret hejre, kruset skræppe, lådden dueurt og kæmpebjørneklo. I mindre lavninger findes eng-rævehale og lysesiv. Området er vist på figur 10.5 og Særligt på kupperede steder som bunkere, volde og lignende er der dominans af høje urter som stor nælde, vild kørvel og agertidsel. På fugtigere steder findes kratvegetation, med bl.a. engriflet hvidtjørn, havtorn, alm. hyld og arter af pil. En 87

126 tilgroet grusgrav i den nordlige del er domineret af gyvel, rynket rose og træarter arter som alm. hyld, rød-el, selje-røn, pil, gran sp., fyr sp. og engriflet hvidtjørn. Figur 10.6 Hede-registreringerne i den nord-østlige del af delområde 2. I den vestlige del af delområde 2 er der dels hede- og dels overdrevsregistreringer. Området kan ses på figur Der er på bunkere og andre højere liggende arealer registreret dominans af bl.a. stor nælde og vild kørvel med islæt af agertidsel, gederams, gul fladbælg, alm. rapgræs, skvalderkål og pastinak. Langs et vandløb er der på den nordlige side, som er hede-registreret, dominans af høje græsser som draphavre, gold hejre, bjerg-rørhvene, rød svingel, tagrør, eng-rottehale, samt rød hestehov, ager-padderok, vild kørvel, tagrør, pastinak og musevikke. På sydsiden af vandløbet, som er registreret som naturtypen overdrev, er der flere spredte træer og buske, bl.a. havtorn, engriflet hvidtjørn, dværgmispel, eg, æble, alm. hyld, samt bestande af rejnfan, ager-padderok og kæmpebjørneklo. Derudover findes gul fladbælg, humle-sneglebælg, muse-vikke, pastinak, vild kørvel og star sp. langs med vandløbet, hvor der er fugtigere, findes bl.a. fløjlsgræs, gåsepotentil, knop-siv, lådden dueurt og arter af bladmos. Se området på figur Syd for disse arealer, registreret som hede, findes et fugtigere areal, som dels er dækket af fugtigt krat og dels mere åbne partier med karakter af overgangsrigkær, hvor høje græsser og urter dominerer. Aalborg Kommune har ved besigtigelse i juni 2011 registreret maj-gøgeurt, toradet star, kryb-hvene, engkabbeleje, alm. mjødurt, vand-mynte, fem-hannet pil, grå-pil, lav ranunkel, engrapgræs, eng-rævehale, knæbøjet rævehale, stiv star, manna-sødgræs, tagrør, muse-vikke, gåsepotentil, festgræs og trævlekrone på arealet. 88

127 Figur 10.7 Vandløb i den vestlige side af delområde 2, med overdrevs-registrering på sydsiden (til højre i begge billeder) og hede-registrering på nordsiden (til venstre i venstre billede). Syd for ovennævnte arealer, registreret som hede, findes et fugtigere areal, som dels er dækket af fugtigt krat og dels mere åbne partier med karakter af overgangs-rigkær, hvor høje græsser og urter dominerer. Aalborg Kommune har ved besigtigelse juni 2011 registreret maj-gøgeurt, toradet star, kryb-hvene, engkabbeleje, alm. mjødurt, vand-mynte, fem-hannet pil, grå-pil, lav ranunkel, engrapgræs, eng-rævehale, knæbøjet rævehale, stiv star, manna-sødgræs, tagrør, muse-vikke, gåsepotentil, festgræs og trævlekrone på arealet. Mod sydvest ligger en mindre sø, som er omgivet af tættere krat, under tilgroning og delvist dækket af liden andemad. Se figur Den fremstår næringsrig og er visse steder relativt dyb. Figur 10.8 Sø og ikke-beskyttet fugtigt græsareal mod sydvest i delområde 2. Umiddelbart syd for bevoksningen med søen findes et åbent, slået areal, som visse steder er meget fugtigt og domineret af sumpstrå, manna-sødgræs, lysesiv, kryb-hvene og andre fugtigbundsarter. Arealet er ikke registreret som natur, hverken ved tidligere eller nye registreringer. Området ses på figur Det vurderes samlet for delområde 2, at der for langt størstedelens vedkommende er tale om overdrevs-lignende natur med moderat naturtilstand, med undtagelse af overgangsrigkærene. Ingen af naturområderne vurderes at være særligt følsomme over for luftbåret kvælstof. 89

128 Delområde 3 3-områderne mod nordvest Fig Delområde 3. Delområde 3 består, ligesom arealerne i område 2, hovedsageligt af mindre arealer med grønne områder mellem Flyvestationens veje, bygninger og anlæg. Figur De hede-registrerede græsarealer i delområde 3. Venstre: nordligste del, Højre: vestligste del. De nordlige af de hede-registrerede arealer i område 3 er relativt fugtige, grøftede arealer med engpræg, rørskov med dominans af tagrør, fugtige krat eller stedvist ruderater (se Figur 10.10). Længst mod nord nær Thistedvej er der fx. registreret alm. hundegræs, græsbladet fladstjerne, festgræs, draphavre, kæmpebjørneklo, mælkebøtte, alm. mjødurt, rynket rose, rød svingel, lancetvejbred, alm. røllike, tagrør, pil sp., lådden dueurt, stor nælde, ager-tidsel, 90

129 muse-vikke, rejnfan, kær-dueurt, rødkløver, mose-bunke, mark-frytle, pastinak, mark-bynke, høgeskæg sp., humle-sneglebælg, fløjlsgræs, alm. hønsetarm, gåsepotentil, alm. kvik, alm. rapgræs, rød-el og alm. hyld. Kommunen har registreret den nordøstligste del af de hede-registrerede områder i deområde 3 som fersk eng med arterne kær-dueurt, alm. mjødurt, eng-kappeleje, engrævehale, toraddet star, alm. star, kær-tidsel, trævlekrone, muse-vikke, festgræs og gåsepotentil, samt et engareal med mose-bunke, lådden dueurt, bredbladet dunhammer, mark-frytle, vellugtende gulaks, bidende ranunkel, eng-nellikerod, stor nælde, mælkebøtte sp, vand-pileurt, eng-rævehale, rørgræs, kruset skræppe, kær-star, manna-sødgræs, trævlekrone og festgræs. Der tages slet på området hvert år. Lige syd for er registreret en rørsump domineret af tagrør, samt kær-dueurt, engkappeleje, knæbøjet rævehale, lyse-siv, toraddet star, kær-tidsel og bladmos, ligesom der i det nordvestlige hjørne er højstaudesump og fugtigt krat med arterne gråpil, øret pil, eg, engriflet hvidtjørn, bølget bunke, eng-kappeleje, vild kørvel, alm. mjødurt, alm. røllike, toraddet star, alm. syre, manna-sødgræs, agertidsel, kær-tidsel, trævlekrone og festgræs. Ovennævnte områder er for visse deles vedkommende vurderet at have moderat-høj naturtilstand. Store dele centralt i område 3 omkring Gl. Thistedvej er relativt tørre, domineret af høje græsser og urter, og har præg af ruderat (område, hvor vegetationen er præget af menneskelig udnyttelse), græsmark eller kulturenge. Grøfter og veje går gennem arealerne. En række arealer var slået for nyligt ved besigtigelsen i juni Der er på arealerne tilsammen registreret arter som draphavre, vild kørvel, rød svingle, alm. hundegræs, mælkebøtte, lav ranunkel, stor nælde, ager-padderok, lancet-vejbred, bellis, alm. syre, fløjlsgræs, muse-vikke, rødkløver, alm. røllike, knop-siv, tagrør, pileurt sp., eng-karse, enårig rapgræs, engrapgræs, alm. mjødurt, bladmos sp., ager-tidsel, pastinak, mark-forglemmigej, hvid snerre og følfod. Da en stor del af disse arter er tolerante overfor høje koncentrationer af næringsstoffer er det derfor vurderet ikke at være kvælstoffølsom natur. Et areal er registreret som mose med rørsump og fugtigt krat, og arterne tagrør, mose-bunke, bredbladet dunhammer, vild.kørvel, alm. mjødurt, stor nælde, øret pil, vand-pileurt, kær-ranunkel, gåsepotentil og rynket rose. Mosen er dog tør, og naturtilstanden er vurderet som værende ringe. Et tilstødende areal er registreret som surt overdrev, af moderet tilstand, med dominans af høj græs- og urtevegetation, med djævelsbid, mose-bunke, gederams, vellugtende gulaks, engriflet hvidtjørn, ager-padderok, kantet perikon, alm. røllike, rød svingel, muse-vikke, øret pil, alm. mjødurt og plæne-kransemos. Mod nordøst er en registrering af naturtypen hede ændret til fersk eng, domineret af knæbøjet rævehale på tørrere partier og lavninger med krybhvene, mælkebøtte, vand-pileurt, kær-ranunkel, lav ranunkel, lyse-siv og toraddet star. Naturtilstanden er vurderet moderat. 91

130 Figur Venstre: Udsigt over slåede græsarealer mellem landingsbaner i den sydlige del af delområde 3. Højre: Tagrørssump i den syd-vestlige del af delområde 3. I den sydøstlige del af delområde 3 findes hede-registreringer nær landingsbanen mellem en gruppe shelters. Der er primært tale om relativt tørre græsarealer, dog med visse vådere partier. Kommunen har vurderet at naturtilstanden er ringe. Der er registreret vild kørvel, alm. hvene, eng-rapgræs, rørgræs, alm. syre, ager-tidsel, pastinak og brombær på de tørrere dele og knopsiv, tagrør, rød svingel, alm. hundegræs, pileurt sp, fløjlsgræs og plænekransemos på de lidt fugtigere. Den sydligste del mod kysten er højstaudesump, domineret af tagrør og vild kørvel (se figur ). I det sydvestlige hjørne af delområde 3 og flyvestationens område ligger et område, som er registreret som hede. Aalborg Kommune har efter besigtigelse ændret området til at vøre registreret som beskyttet mose med et mindre overdrevsareal. Arealet er fugtigt og domineret af store tuer af mose-bunke, tagrør, lyse-siv, alm. syre, kryb-hvene, alm. hundegræs, vild kørvel, samt opvækst af ask, samt et artsrigt pilekrat med bl.a. sibirisk iris (se figur 10.12). Figur Mose i den syd-vestligste del af delområde 3. 92

131 Langs kysten er der rørsump af tagrør, som er registreret som strandeng med ringe naturtilstand. Strandenge regnes ikke som en kvælstoffølsom naturtype. Der er jævnfør Naturdata registreret krybhvene, bredbladet mælde, udspærret annelgræs, kvæller, strandkogleaks, strandasters, spydmælde og rynket rose på strandengene. Området kan ses på figur Figur Venstre: Strandeng i den syd-vestligste del af delområde 3. Højre: Udsigt over Flyvestationens arealer fra bunker i det syd-vestligste hjørne af delområde 3. Der er således visse steder i delområde 3 registreret naturarealer med middelhøj naturtilstand. Dog vurderes det ikke, at der er tale om næringsfattige, kvælstoffølsomme naturtyper, som tilstanden er i dag. 93

132 Delområde 4 Beskyttede naturarealer uden for Aalborg Lufthavns og Flyvestation Aalborgs områder Fig Delområde 4. Da der er kortlagt potentielt næringsstoffølsomme naturtyper, hede og overdrev, umiddelbart uden for lufthavnens område, er disse besigtiget, for at vurdere deres følsomhed overfor påvirkning af luftbåret kvælstof. Disse arealer kaldes tilsammen område 4. Længst mod nordvest i delområde 4, lige øst for Vadum by, ligger et mindre område registreret som hede. Der er tale om et kuperet område på en gammel bunker, som ligger grænsende til Thisted Landevej, dyrkede marker og en privat have. Der er slået en sti i den ellers høje græs- og urtevegetation, og træer og buske står spredt over området, som har karakter af tilgroet overdrev. Følgende arter er registreret: rejnfan, rød svingel, alm. hundegræs, vild kørvel, gul fladbælg, stor nælde, alm. røn, engriflet hvidtjørn, mirabelle, alm. hyld, rose sp., pil sp., rød hestehov, pastinak, skvalderkål og ædelgran. Se området på figur og 10-15, venstre side. 94

133 Figur Venstre: Tilgroet bunker ved Vadum. Højre: Overdrevslignende areal på bunker ved Thisted Landevej. Lidt længere mod øst ligger endnu et bunkeranlæg ved Thisted Landevej. Dette er registreret som overdrev. Bunkerne ligger som volde med bevoksning af enkelte træer og buske, og derudover høj græs- og urtevegetation. Se figur til højre. Der er bl.a. noteret draphavre, kruset skræppe, rejnfan, stor nælde, alm. hundegræs, mark-bynke, lancetvejbred, bidende ranunkel, pastinak, rød svingel, alm. kvik, pileurt sp, græsbladet faldstjerne, ager-padderok, alm. hyld, hvidkløver, burresnerre, mælkebøtte, hvid okseøje, stor knopurt og gul reseda. Syd for Høvejen, hvor Gammel Å løber til Lindholm Å, ligger en større sø, som benyttes af Aalborg Vandskiklub. Fra nord løber en gammel, tilgroet markvej mellem marker ned til åens nordbred med et tæt krat af bl.a. havtorn, alm. hyld, alm. æble, alm. hvidtjørn, blågrøn rose, tagrør, draphavre, alm. hundegræs, alm. røllike, pastinak, rejnfan, ager-tidsel, rottehale sp, vild kørvel og foder-kulsukker. Se figur 10.16, venstre side. Omkring søen og Lindholm Å ligger naturarealer registreret som hhv. overdrev og hede, samt en mindre sø. Mellem søen og åen går en markvej, som er dækket af højt græs, og langs den vokser arter af pil, birk, elm, engriflet hvidtjørn, kæmpebjørneklo, alm. hundegræs, stor nælde, hvil kørvel, hvid kløver, rød kløver, alm. syre, rød svingel, lancet-vejbred, græsbladet fladstjerne, fin kløver, fløjlsgræs, star sp, alm. kvik, bidende ranunkel, samt enkelte eksemplarer af purpur-gøgeurt på selve markvejen. Se figur 10.16, højre side. 95

134 Figur Vandski-sø med overdrevs-registreringer langs Lindholm Å. Overdrevet på vest-siden af Lindholm Å er også gamle militæranlæg. De er afgræsset af heste, visse steder slået, og i øvrigt dækket af relativt højt græs, ranunkel, spredte buske og krat af bl.a. havtorn, pil, hvidtjørn og rynket rose. Der er ikke udarbejdet en artsliste for overdrevet, som vurderes at have potentiale til at udvikle sig til natur med høj naturtilstand på sigt, men ikke at være videre næringsstoffølsomt i sin nuværende tilstand. Se området på figur Hederegistreringen fremstår fugtig og er under tilgroning af krat, med arter af træer og buske som på overdrevet. Sydøst for søen findes et område registreret som overdrev, på et areal med kraftig tilgroning af krat med bl.a. havtorn, engriflet hvidtjørn, alm. hyld, draphavre, rød svingel, vild kørvel, pastinak og lancet-vejbred. Figur Overdrev langs Lindholm Å. Langs Thistedvej ligger et aflangt, fladt, hestegræsset overdrevsregistreret areal, med lavt græsdække og enkelte buske omgivet af træer. Der er ikke udarbejdet en artsliste for arealet. Til trods for, at visse naturområder i delområde 4 har potentiale til at udvikle sig til natur med god eller høj naturtilstand, vurderes det ikke, at der findes naturområder, som er meget følsomme over for kvælstofpåvirkning i deres nuværende tilstand. 96

135 Delområde 5 3-områderne mod syd Fig Delområde 5. I den sydligste del af flyvestationens område er registreret en række mindre heder, strandenge og småsøer. Da strandengene og søerne ikke vurderes at være følsomme over for luftbårne påvirkninger er de ikke beskrevet yderligere. Den nordligste af hede-registreringerne i delområde 5 er en blanding af forskellige vegetationstyper, men domineret af høje græsser og urter, med opvækst af træer. Kommunen har ved besigtigelsen i 2011 nyregistreret det som en fersk eng med dårlig tilstand. I den nordlige findes arterne draphavre, gul iris, rørgræs, pileurt sp, stenkløver sp., kruset skræppe, pastinak, gul fladbælg, fløjlsgræs, alm. mjødurt, stor nælde, alm. star, alm. hundegræs, rejnfan, seljerøn, rød-el og pil sp. I den sydlige del, gederams, pastinak, alm. hønsetarm, gåsepotentil, muse-vikke, gul kløver, fin kløver, hvidkløver, humlesneglebælg, hvid okseøje, rejnfan, rundbælg, ager-tidsel, ager-padderok, bidende stenurt, rød svingel, spirea, alm. hyld, dun-birk, pil sp. og rød-el. Derudover har Aalborg Kommune registreret bredbladet dunhammer, festgræs, rørgræs og engrævehale. Se området på figur og

136 Figur Venstre: Det hede-registrerede område i den nordlige del af delområde 5. Højre: Det hede-registrerede område på øvelsesanlæg i den centrale del af delområde 5. Hede-registreringerne i den centrale del af delområde 5 ligger omkring et af flyvestationens øvelsesanlæg, som har høje volde på begge sider. Disse er tørre og bevoksede af græsser og buske, og bl.a. draphavre, alm. hundegræs, rød svingel, ager-tidsel, vild kørvel, gul fladbælg, alm. hyld, rynket rose, havtorn, engriflet hvidtjørn, brombær og stor nælde. På de fladere arealer dominerer tagrør eller rørgræs størstedelen, med f.x. rødknæ, tudse-siv, burre-snerre, aften-pragtstjerne, valmue, alm. hønsetarm og gul iris imellem. Dele af arealet er opkørt, og der er bare og sandede partier. Naturområderne i delområde 5 er i tilgroede stadier, og vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være nærringsstoffølsomme. 98

137 Delområde 6 - Nye registreringer af beskyttet natur Fig Delområde 6. På flyvestationens område, på arealerne mellem bunkere og shelters som hidtil ikke har været kortlagt som natur, findes der flere steder større populationer af purpur-gøgeurt. Se figur og Purpur-gøgeurt har gode vækstbetingelser på disse fugtige græsarealer, da de drives ekstensivt ved slåning ca. 3 gange årligt, hvorved vegetationen holdes lav og lysåben. Flere steder findes op til individer. På arealerne, hvor purpur-gøgeurt er registreret, vokser endvidere vellugtede gulaks, agertidsel, rød svingel, lancet-vejbred, alm. kællingetand, rødknæ, musevikke, fin kløver, alm. røllike, håret høgeurt, alm. rundbælg, fløjlsgræs, græsbladet fladstjerne, ager-padderok, plæne-kransemos, lav ranunkel, forskelligfarvet forglemmigej, alm. hønsetarm, pileurt sp., tag-høgeskæg, grøn høgeskæg, knold-rottehale og alm. hvene, det ene sted og stribet kløver, engkarse, kær-snerre, sump-forglemmigej, gåsepotentil, mælkebøtte, bladmos sp, glanskapslet siv, tråd-siv, fløjlsgræs, alm. rap-græs, gul fladbælg, agerpadderok, i kanten af et fugtigt krat med bl.a. rød-el, tagrør, øret pil, pil sp. og alm. hyld. 99

138 Figur Populationer af purpur-gøgeurt på ny-registrerede naturarealer i delområde 6. Aalborg kommune har ved besigtigelsen i juni 2011besluttet at lave en nyregistrering af arealerne som dels overdrev, dels mose/kær og dels fugtig hede, da de ud over visse af ovennævnte arter ligeledes har fundet bl.a. hedelyng, mangeblomstret frytle, krybende pil, alm. star, hirse-star og pille-star, der alle er positivarter for hede-naturtyper, tandbælg som er særligt værdifuld karakterart, samt andre hede-arter som f.eks. alm. kongepen, rosmarin-lyng, kamgræs og bølget bunke. Naturtilstanden på arealerne er vurderet til moderat-god. Tålegrænsen vurderes at ligge ca. midt i intervallet på kg N/ha/år Værdifulde arter Der er ved besigtigelserne eller på fugleognatur.dk på lokaliteterne i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet registreret følgende arter, som er sjældne, relativt sjældne, fredede, beskyttede eller på Den danske Rødliste: 100

139 Gruppe Art Status Placering Lokalitet i Fugle og Natur Fugle Vendehals Relativt sjælden i DK Nær delområde Flyvestation AA 1 Karplanter Maj-gøgeurt Fredet, relativt sjælden i DK Syd for delområde 1 Lindholm Karplanter Purpurgøgeurt Fredet, sjælden i DK I og Syd for delområde 1, samt 7 Pattedyr Hare Fredet Syd for delområde 1 Fugle Stor regnspove Registreret som Næsten Øst for Truet på Den danske delområde 1 rødliste 3 Karplanter Opret hejre Relativt sjælden i DK Delområde 2 mod nordøst Karplanter Festgræs Relativt sjælden i DK Delområde 3 mod nord Bløddyrs Vinbjergsnegl Fredet, habitatdirektivets bilag IV og bernkonventionens liste III. 4 Krat i Delområde 3 Fugle Vagtel Relativt sjælden i DK Vest for delområde 3 Fugle Skægmejse Relativt sjælden i DK Vest for delområde 3 Karplanter Gul reseda Relativt sjælden i DK, Delområde 4 sjælden i Nordjylland mod nord Karplanter Stribet kløver Relativt sjælden i DK Delområde 7 Karplanter Tråd-siv Relativt sjælden i DK Delområde 7 Lindholm Lindholm Voerbjerg Vejlen Vejlen Tabel 10.2 Særlige arter og deres status i Danmark jævnfør fugleognatur.dk (juni 2012) Eksisterende øvrige naturudpegninger Lavbund Der er registreret lavbundsarealer omkring Aalborg Lufthavn. Aalborg Kommune vil jævnfør kommuneplanen (Aalborg Kommune, 2009) genoprette vådområder i velegnede, tidligere våde, lavbundsarealer. Aalborg Kommune vil i indeværende kommuneplanperiode gennemgå udpegningen med henblik på at vurdere sammenhængen til den kommende indsats i de statslige vandplaner. Pga. faren for birdstrikes er der ikke mulighed for at genoprette vanddækkede områder omkring Aalborg Lufthavn. 3 Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske plante- og dyrearter, som er rødlistevurderet, dvs. der er foretaget en vurdering af artens risiko for at uddø, efter retningslinjer udarbejdet af den internationale naturnaturbeskyttelsesorganisation (IUCN). 4 Bernkonventionen: Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder af 19. september Formål: bevarelse af vilde planter og dyr, særligt følsomme, truede og migrerende arter, deres levesteder. Liste III: liste over de omfattede dyrearter. 101

140 Grøn-blå struktur Umiddelbart nord og øst for lufthavnen omkring Lindholm Å har Aalborg Kommune udpeget en grøn kile. Ifølge kommuneplanen skal kilen jævnfør udpegningerne i kommunens Grøn-blå struktur være med til at fremme sammenhængen for natur og friluftsliv, og indgår i et grundlag for udpegninger i planlægningen for det åbne land. Udbygningen af Aalborg Lufthavn påvirker ikke dette mål. Naturområder Området, hvor Aalborg Lufthavn er beliggende, er ikke omfattet af kommuneplanen som særligt værdifuldt naturområde. Skov Der er ifølge Aalborg Kommunes Kommuneplan kortlagt en række mindre skovområder som eksisterende skov (Aalborg Kommune, 2009). Se figur Figur Skov-registreringer jævnfør Kommuneplan 2009 for Aalborg Kommune. (Aalborg Kommune, 2009) En række af skovene er registrerede som fredskovspligtige jævnfør Danmarks arealinformation (Miljøministeriet et al, 2012c). Der er for nyligt udarbejdet et vejledende GIS-tema, til brug ved bl.a. naturvurderinger i miljøgodkendelser efter husdyrloven, hvor potentielt ammoniakfølsomme skove er kortlagt. Stort set samtlige skovbevoksede arealer i området er medtaget. Det skal derfor ved en konkret vurdering bedømmes, om der er tale om ammoniakfølsom skov. Kriterierne der benyttes er: 1) Skov, der er over 200 år gammel, så der er dannet skovbundsjord. 2) Naturligt fremsprunget skov på naturbund, så jordbunden ikke 102

141 har været dyrket i 200 år. 3) Skov med arter der indikerer gammel og/eller naturlig skov. Disse kriterier er benyttet her, til vurdering af de bevoksede arealers kvælstoffølsomhed. Det største sammenhængende skovområde, som er fredskovspligtigt og omgivet af en skovbyggelinje, er arealet mellem delområde 2 og 3 (se figur 10.1). Det er i dag et delvist skovbevokset plantageareal med plantede træer i lige rækker, primært nåletræer. På historiske luftfotos ses, at der har været plantage på arealet siden slutningen af 1970 erne (Region Nordjylland, 2012b). På historiske kort (høje og lave målebordsblade), som er produceret hhv. i perioden og er der eng-signatur på dele af arealet, men ikke skov. Det vurderes derfor ikke at der er tale om en gammel, naturligt fremvokset skov. På høje målebordsblade ( ) er det eneste areal med skovsignaturer inden for undersøgelsesområdet et lille areal ved en nedlagt ejendom, Grønslet, hvor der i dag er landingsbane. I delområde 2 og 3, samt langs kysten er der henholdsvis eng-signatur og dyrkede marker. På de centrale dele omkring landingsbanerne er der dyrkede marker, og i de syd og østlige dele primært heder eller dyrkede marker (Miljøministeriet et al, 2012c). Jævnfør de lave målebordsblade ( ) var hele området opdyrket, med undtagelse af et mindre engareal i plantagearealet beskrevet ovenfor. På historiske luftfotos ses, at de eksisterende mindre skovområder er plantet løbende frem til slutningen af 70 erne, hvor de fleste af dem var tilstede. Det vurderes på baggrund af ovenstående gennemgang af historiske kort og fotos, at skovområderne i undersøgelsesområdet ikke er naturligt fremsprunget på naturbund, da stort set hele området har været opdyrket i nyere tid. Det vurderes derfor, at skovene ikke er videre kvælstoffølsomme. Økologiske forbindelser Jævnfør Aalborg Kommunes kommuneplan er dele af det undersøgte område udpeget som økologiske forbindelser, der skal tjene som spredningskorridorer for dyr og planter og forbinde naturområder. Det drejer sig om naturarealerne i delområde 4 langs Lindholm Å, delområde 5, samt strandengene langs Limfjordskysten. Se udpegning af de økologiske forbindelser på figur

142 Figur Udpegede økologiske forbindelser jævnfør Kommuneplan 2009 for Aalborg Kommune (Aalborg Kommune, 2009) Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Påvirkningerne af naturområderne omkring Aalborg Lufthavn er vurderet ud fra vurderingsmetoden beskrevet i bilag 3 og på baggrund af viden om de eksisterende forhold i afsnit I anlægsfasen er den eneste væsentlige miljøpåvirkning, som med stor sandsynlighed vil finde sted, fjernelsen af et 3-beskyttet overdrev grundet anlæg af p-pladser og evt. andet erhverv. Overdrev er i tilbagegang i Danmark og naturtypen, og mange af de særlige arter af dyr og planter, der knytter sig til dem, anses for truede i Danmark. Det er derfor af national interesse at bevare overdrev. De konkrete arealer er, som beskrevet i afsnit 10.2, af moderat-høj naturtilstand, dog uden særlig overdrevskarakterisk vegetation. Store dele af overdrevs-registreringerne er dominerede af engvegetation. Centrale, højtbeliggende dele af overdrevet på de gamle bunkeranlæg vil blive bevaret, ligesom tilstødende overdrevsarealer forbliver urørte. Overdrevsarealerne inden for delområde 1 udgør i alt m 2 (ca. 19 ha). Det fjernede areal forventes samlet at udgøre ca m 2 (11,1 ha). Se fig Graden af påvirkning af overdrevene i delområde 1 og overdrevene som helhed vurderes derfor at være middel til høj, idet der fortsat vil være arealer med 104

143 overdrev i nærområdet, hvor arter af dyr og planter kan leve upåvirket. Overdrevet er af national interesse, idet det er beskyttet af naturbeskyttelsesloven og sandsynligheden for at påvirkningen sker er høj. Samlet vurderes påvirkningen at være moderat til omfattende. Ved moderate og omfattende påvirkninger bør afværgeforanstaltninger overvejes, og i dette tilfælde har man valgt at udlægge et areal til erstatningsnatur for at afhjælpe påvirkningen. Se afsnit Det vurderes ved udlæg af erstatningsnatur, at området som helhed ikke forringes væsentligt som levested for arter af dyr og planter, idet det samlede naturareal på sigt vil blive større. Figur Areal, hvor der kan fjernes beskyttet overdrev. De tilstødende naturområder, samt naturen i de øvrige delområder vurderes ikke at blive påvirket i anlægsfasen, idet de ikke påvirkes direkte af anlægsarbejdet. Der vil være øget trafik af tunge køretøjer og maskiner i den periode selve anlægsarbejdet foregår. Det vil resultere i øgede emissioner, samt støj og støv i nærområdet. Dette vurderes at udgøre en lav grad af forstyrrelse, der med høj sandsynlighed vil ske. Men da varigheden er kort vil den samlede påvirkingsgrad være ubetydelig Miljøpåvirkninger i driftsfasen I driftsfasen vil der være en øget trafik af biler og fly i forhold til den nuværende situation. Det vil medføre en øget udledning af luftbårne stoffer pga. et øget forbrug af brændstoffer. Emmisionerne fra bilerne er vurderet at være ubetydeilgt 105

144 små i forhold til påvirkningen fra fly, og derfor ikke medtaget. Se desuden afsnit 15 Luft og Klima. Den øgede mængde luftbåret kvælstof, kvælstofoxiderne NO og NO 2, tilsammen kaldet NO x, som afsættes på naturområderne vurderes potentielt at påvirke naturområderne afhængigt af, hvor følsomme de er overfor tilførsel af kvælstof. Kvælstof kan resultere i eutrofiering, der forårsager at levestederne for de arter, som er tilpasset mere næringsfattige forhold, kan forsvinde. Naturen vil blive domineret af arter, der er tilpasset højere kvælstofniveauer, og dermed vil der udvikles en mere ensformig og artsfattig natur. Jævnfør naturbeskyttelsesloven må tilstanden i beskyttede naturområder ikke ændres. Der er derfor foretaget en række beregninger af kvælstofdepositionerne til de naturområder, som på baggrund af beskrivelserne i afsnit 10.3, er vurderet at være de mest følsomme eller have højest naturtilstand. De valgte beregningspunkter er endvidere beliggende i forskellige retninger, så det kan antages, at de øvrige naturområder i det pågældende delområde modtager kvælstofdepositioner i nogenlunde samme størrelsesorden. Dette skyldes, at de fremherskende vindretninger har betydning for depositionerne. Se også beregningsforudsætninger i bilag 2, samt figur og tabel Figur Punkter, hvortil der er beregnet kvælstof depositioner. I tabel 10.3 er de beregnede NO x -depositionerne til de valgte punkter vist for den nuværende situation for udledninger (2011), der ligeledes vurderes at udgøre 0- alternativetog for 2020-senariet, hvor udvidelsen af Aalborg Lufthavn indregnes. 106

145 Scenarier/Punkt A B C D E F G H I J ,64 0,32 1,29 0,97 1,93 0,64 0,64 0,97 1,29 0 Udvidelsen (2020) 1,61 0,97 3,22 1,93 4,18 1,93 1,93 2,25 4,43 0 Differencen mellem 2020 og ,97 0,65 1,93 0,96 2,25 1,29 1,29 1,28 3,14 0 Tabel 10.3 Beregnede kvælstof depositioner og differencer. Alle værdier i tabellen er i kg NO x pr. ha pr. år. Inden for undersøgelsesområdet er baggrundsbelastningen angivet til 12,2-13,6 kg N/ha/år (Aalborg Kommune, 2012b). Af tabel 10.3 ses, at 4 ud af 10 værdier ligger under 1 kg N/ha/år (Punkt A, B, D, F, G, H, J). Det antages i vurderinger af kvælstofpåvirkning på naturområder i miljøvurderinger efter husdyrloven, at depositioner under 1 kg N/ha/år ikke resulterer i en påviselig tilstandsændring i naturområder (Danmarks Miljøundersøgelser, 2010) Punkt J ligger 4,1 km fra beregningscentrum, på ind- og udflyvningsruten for flyene, og er medtaget for at kunne udelukke, at der vil ske en væsentlig påvirkning af habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. Påvirkning af Natura 2000 området er vurderet i afsnit 11 og bilag 1. De 6 punkter A, B, D, F, G, H ligger m fra midtpunktet på taxivejen, hvor det vurderes at emissionerne er højest og spredt i forskellige retninger, som repræsentanter for de forskellige delområder, hhv. 1, 3, 4 og 5. Punkterne er valgt ud fra en vurdering af, at naturområderne dér har højest naturtilstand eller er mest kvælstoffølsomme, inden for det pågældende delområde. Som det fremgår af naturbeskrivelserne ovenfor i afsnit 10.3 er der ikke fundet naturtyper, som vurderes at være videre kvælstoffølsomme i deres nuværende tilstand. De mest følsomme naturtyper inden for undersøgelsesområdet vurderes at være overdrevsarealer. Tålegrænseintervallet for overdrev er kg N/ha/år (Naturstyrelsen, 2005). De mest følsomme af de konkrete overdrev i delområderne vurderes, på baggrund af beskrivelserne og vurderingerne i afsnit 10.3 at have en tålegrænse, der ligger ca. midt i tålegrænseintervallet. Da baggrundsbelastningen i området er 12,2-13,6 kg N/ha/år (Aalborg Kommune, 2012b), vil de samlede depositioner nå op på 12,85-14,57 kg N/ha/år, hvilket ligger under 15 kg N/ha/år. Dermed vurderes projektets depositioner af kvælstof ikke at ville ændre tilstanden på overdrevene. Punkt C viser en beregnet merdeposition på 1,93 kg N/ha/år til delområde 2 og de nordlige dele af delområde 4. De mest næringsstoffølsomme naturtyper vurderes også her at være overdrev, med tålegrænser midt i tålegrænseintervalet på kg N/ha/år. På nuværende tidspunkt fremstår naturtypernes tilstand tilgroet og næringsstofpåvirket, og det vurderes ikke, at 107

146 dette vil ændre sig i væsentlig grad, som følge af en mer-deposition på maksimalt 1,93 kg N/ha/år og en samlet deposition på mindre end 15 kg N/ha/år. Punkt E er afsat i delområde 6, som er det ny-registrerede naturområde, hvor der bl.a. er fundet purpur-gøgeurt. Arealerne er registreret som hhv. våd hede og overdrev, og er beskrevet i afsnit For disse naturtyper ligger tålegrænseintervalet mellem kg N/ha/år (Naturstyrelsen, 2005). De konkrete områder vurderes at ligge ca. midt i dette interval, idet der er fundet relativt næringsstoffølsomme arter som f.eks. hede-lyng, tandbælg, rosmarinlyng, kam-græs, pille-star m.fl. er relativt næringsstoffølsomme, men også næringsstofelskende arter som ager-tidsel, alm. røllike, mælkebøtte og agerpadderok. Den beregnede mer-deposition er på 2,25 kg N/ha/år. Sammenlagt med baggrundsbelastningen bliver depositionen ca. 14, kg N/ha/år. denne N belastning vurderes ikke at ændre naturtilstanden af området væsentligt. Den højeste mer-deposition som følge af udvidelsen er beregnet at være på punkt I, som ligger i strandengene umiddelbart syd for landingsbanen. Merdepositionen er her 3,14 kg N/ha/år. Idet strandenge ikke regnes som kvælstoffølsomme naturtyper (tålegrænsen er kg N/ha/år) (Naturstyrelsen, 2005), vurderes denne belastning, sammenlagt med baggrundsbelastningen (dvs. i alt 15, kg N/ha/år) ikke at ændre tilstanden på standengene i undersøgelsesområdet Samlet vurdering af påvirkninger på naturforhold De aktiviteter i forbindelse med udvidelsen af Aalborg Lufthavn, der potentielt kan påvirke naturområderne omkring lufthavnen er hhv. emissioner fra det øgede antal fly og anlæggelse af en parkeringsplads på et areal, der i dag er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Kun emner, hvor der er fundet en potentiel påvirkning ovenfor er medtaget her: Det vurderes, at graden af forstyrrelse af 3-beskyttede naturtyper, skovområder og øvrig natur, samt de arter af dyr og planter, der lever i tilknytning til disse områder, som følge af det øgede antal fly vil være lav, idet de beregnede kvælstofdepositioner er så lave, at det er vurderet, at der ikke vil ske en tilstandsændring i naturtyperne i undersøgelsesområdet. Da størstedelen af naturområderne er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3, er det af national interesse, at tilstanden i naturtyperne ikke ændres. Sandsynligheden for at der kommer flere fly er høj og af permanent karakter og derfor vurderes påvirkningsgaden at være moderat. Dog vurderes de naturområder, der påvirkes at være mindre sårbare, hvorfor det samlet vurderes at påvikningsgraden er mindre. 108

147 Det er vurderet, at graden af forstyrrelse af overdrevsområderne i delområde 1 er middel til høj, da en del af overdrevene fjernes. Overdrev er som naturtype af national betydning. Sandsynligheden for at det vil ske er høj ogpåvirkningen af det pågældende overdrevsareal vil være permanent. Den samlede påvirkningsgrad af overdrevsområderne i delområde 1 vurderes derfor at være moderat til omfattende og der foreslåes afværgeforanstaltninger Kumulative effekter Kumulative effekter er de påvirkninger, som naturområderne modtager fra alle andre kilder end udvidelsen af Aalborg Lufthavn. Det kan være fra eksisterende og fremtidige kilder, fx trafik, landbrug eller andet, der påvirker med emissioner, eller andre direkte, fysiske påvirkninger i forbindelse med andre planer eller projekter. Påvirkningerne kan være både positive og negative. I forhold til naturen omkring Aalborg Lufthavn vil flyaktivitet på Flyvestation Aalborg og drift af landbrugsjord omkring lufthavnen være de væsentligste kilder til kumulative påvirkninger. I forhold til flytrafikken fra Flyvestation Aalborg er der taget udgangspunkt i antallet af forventede operationer i Flyaktiviteterne på Flyvestation Aalborg forventes ikke væsentligt ændret i 2020 i forhold til situationen i dag (2012). De samlede emissioner af NO x forventes at være ca. 20 tons fra flyaktiviteter i tilknytning til Flyvestation Aalborg i 2020, hvilket er ca. 7 % af de samlede emissioner fra Aalborg Lufthavn, der er ca. 277 tons i Ud fra opgørelsen af det samlede kvælstofbidrag fra henholdsvis Aalborg Lufthavn og Flyvestation Aalborg er det vurderet, at udvidelsen af Aalborg Lufthavn heller ikke i kumulation med Flyvestation Aalborg vil påvirke den omkringliggende natur væsentligt. Omkring en række af de beskyttede naturområder, særligt nord for delområde 1, findes dyrkede marker, der afhængig af dyrkningsmetode og typen af gødning (kunstgødning/husdyrgødning) kan påvirke de beskyttede naturområder omkring Aalborg Lufthavn med kvælstof ved overfladeafvanding fra skrånende marker eller med emissioner fra udbringning af husdyrgødning i Ingen af markerne, der grænser til den beskyttede natur, skråner mere end 6 grader imod naturområderne og det vurdres derfor, at der ikke vil ske en påvirkning med overfladeafstrømning af næringsholdigt vand. Hvis der udbringes kvægylle tæt på beskyttet natur, der ikke nedfældes eller nedbringes hurtigt kan dette tilgengæld påvirke tilstanden af naturarealerne betydeligt. Da driften af landbrugsjord i nærheden af Aalborg Lufthavn ikke er kendt i 2020, er det ikke muligt at vurdere den kumulative påvirkning fra emissioner fra landbrugsjord yderligere. 109

148 10.8 Afværgeforanstaltninger Et areal på ca m 2 i den nordvestlige del af de beskyttede overdrev i delområde 1 forventes fjernet for at anlægge parkeringspladser. Fjernelse af overdrevet forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Som en afværgeforanstaltning i forhold til den påvirkning det vil give, foreslås det at etablere et erstatningsnaturareal. Erstatningsarealet bør være mindst 1,5 gange større end det 3-beskyttede areal, som fjernes. Erstatningsnaturen bør desuden placeres i tilknytning med øvrige 3-beskyttede naturtyper. Erstatningsarealet bør anlægges og drives på en sådan måde, at der inden for kortest mulig tid vil udvikle sig et naturligt dyre- og planteliv på arealet. Det bør tilsigtes at gøre forholdene så næringsfattige som muligt, evt. ved at dybdepløje og/eller så og høste en grøntafgrøde (fx rug) indtil jorden er udpint. Herefter kan evt. tages slet på nærliggende overdrev med karakteristiske overdrevsarter, og høet kan spredes på erstatningsarealet for at hjælpe den naturlige spredning og udviklingen af naturtypen overdrev på vej. Erstatningsarealet bør placeres, så det bidrager til større sammenhængende naturområder og på sigt er med til at forbedre levevilkårene for dyr og planter i lokalområdet. Der er ikke fundet andre mulige afværgeforanstaltninger end udlægning af erstatningsnatur Forslag til overvågningsprogram Da det er vurderet, at den samlede påvirkning af naturområderne vil være ganske beskeden, og naturtilstanden i naturtyperne i området ikke forventes at ændre sig som følge af udvidelsen af Aalborg Lufthavn, er det ikke fundet nødvendigt at opstille et overvågningsprogram. Dog foreslås det, at der foretages en botanisk overvågning af udviklingen af naturtilstanden på erstatningsnaturarealet, når placeringen bliver fastlagt, for at kunne justere driften af arealet, således at naturen udvikler sig hen imod naturtypen overdrev. 110

149 11 NATURA 2000 Da lufthavnen er beliggende i nærheden af Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal (Naturstyrelsen, 2011a) har Aalborg Kommune udarbejdet en foreløbig habitatkonsekvensvurdering (Aalborg Kommune, 2012d) jævnfør habitatdirektivet (EU, 1992). Det blev heri vurderet, at det ikke kan udelukkes, at projektet kan have væsentlige påvirkninger på Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag. Der er derfor udarbejdet en naturkonsekvensvurdering, der er vedlagt som bilag 1 til denne VVM redegørelse. I naturkonsekvensvurderingen er der fortaget detaljerede beskriver og vurderinger, der er gengivet i resumé nedenfor. Beregningsforudsætningerne for vurdering af kvælstofdepositioner er vedlagt som bilag 2. I Aalborg Kommunes indledende konsekvensvurdering vurderes følgende arter og naturtyper som udgangspunkt, at kunne blive direkte eller indirekte påvirket af den planlagte udvidelse af Aalborg Lufthavn: Støj, bevægelser og skygger fra fly kan påvirke fugle, odder og spættet sæl. Udledning af overfladevand/spildevand til Limfjorden kan påvirke alle kystnære/marine naturtyper og arter knyttet til disse naturtyper. Kvælstof og fosfor i udstødningsrøg fra forbrændingsmotorer kan påvirke næringsstoffølsomme habitatnaturtyper og arter tilknyttet disse naturtyper Metode Konsekvensvurderingen tager udgangspunkt i de retningslinjer, der er beskrevet i habitatbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007a) samt Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder (Naturstyrelsen, 2011b). Vejledningen gennemgår og uddyber den opdaterede habitatbekendtgørelse. Ifølge 7 i habitatbekendtgørelsen skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Der er foretaget en vurdering af påvirkning af arter og naturtyper på Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag og arter på habitatdirektivets bilag IV, som følge af anlæg og drift af den planlagte udvidelse af Aalborg Lufthavn. Der er indsamlet data om arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget samt om bilag IV arter fra følgende kilder: fugleognatur.dk miljøportalen (naturdata) DOFbasen 111

150 DMU s håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Udvidelsen af Aalborg Lufthavn omfatter en forventet øget persontrafik med flere flyafgange indtil Det vurderes at den øgede udledning af NO x (NO og NO 2 ) er de vigtigste faktorer, der kan påvirke tilstanden af sårbare habitatnaturtyper i driftsfasen. Der er derfor vurderet særskilt på udledning (emission) af NO x ved afbrænding af flybrændstof og fra materiel tilknyttet flyoperationer. Det vurderes, at NO x emissionerne fra de øvrige aktiviteter er underordnede i forhold til dette. Der er ikke udledning af fosforforbindelser i forbindelse med afbrænding af flybrændstof og emissioner fra materiel tilknyttet flyoperationer. Beregning af udledningen af emissioner er foretaget på baggrund af oplysninger fra Aalborg Lufthavn vedr. antallet af operationer (LTO 5 ) for de enkelte flymodeller og motortyper i 2011 og oplysninger om den forventede udvidelse i Beregningsforudsætninger er vedlagt i bilag 2. Beregningerne er foretaget i punkter i forskellig afstand af lufthavnen, og værdierne for depositionen er vurderet i forhold til tålegrænser for de forskellige naturtyper. Der er desuden vurderet på andre forstyrrelser af arter på Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag og arter på habitatdirektivets bilag IV fra anlæg og drift af udvidelsen af Aalborg Lufthavn herunder støj påvirkninger, der ligeledes er beskrevet i afsnit Eksisterende forhold Natura 2000-området nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er beliggende grænsende til lufthavnens område. Natura 2000 området omfatter habitatområde nr. H15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal) og fuglebeskyttelsesområde nr. F1 (Ulvedybet og Nibe Bredning). Se fig og fig De vigtigste naturtyper i Natura 2000 områdets ådale er de store forekomster af surt overdrev, stilkegekrat, rigkær og kildevæld samt forekomsten af den sjældne naturtype indlandssalteng. Forekomsterne af rigkær og kildevæld i de to ådale rummer en række sjældne arter bl.a. gul stenbræk og kildevældsvindelsnegl. Desuden er den sjældne dagsommerfugl hedepletvinge tidligere kendt fra området. 5 LTO beskriver følgende aktiviteter: taxi out, take off, climb out, approach og taxi in. 112

151 Fig Natura 2000-områdets placering i forhold til Aalborg Lufthavn. Fig Oversigtskort over projektets placering i forhold til de omkringliggende Natura 2000-områder. Indenfor en radius af ca. 10 km fra Aalborg Lufthavn, hvilket som udgangspunkt er den maximale afstand det vurderes, at en evt. påvirkning kan erkendes, er der udelukkende registreret den terrestriske habitatnaturtypen strandeng og næringsrig sø (Miljøministeriet, 2012b). Arter på udpegningsgrundlaget knyttet til disse naturtyper er spættet sæl og odder. Derudover er der registreret en række 113

152 marine naturtyper øst for Aalborg Lufthavn, der kan blive påvirket af afstrømning af overfladevand fra befæstede arealer. Fuglebeskyttelsesområde F1 rummer landets største og verdens nordligste koloni af skestork, er et af de vigtigste områder for hedehøg uden for sydvest Jylland og bestanden af almindelig ryle er blandt de 10 største i landet. Mange rastende og overvintrende fugle benytter områdets (tidligere) vidtstrakte ålegræsbede på lavt vand og området er blandt de tre vigtigste i landet for lysbuget knortegås og meget vigtigt for sangsvane, knopsvane og pibeand. Følgende arter på habitatdirektivets bilag IV vurderes jævnfør faglig rapport fra DMU (Danmarks Miljøundersøgelser, 2007) potentielt at kunne forekomme i området og derfor potentielt være følsomme overfor påvirkninger af udvidelsen af lufthavnen (Aalborg Kommune, 2012d): Damflagermus Vandflagermus Dværgflagermus Sydflagermus Odder Spidssnudet frø Strandtudse Markfirben Marsvin Arter og naturtyper er yderligere beskrevet i naturkonsekvensvurderingen bilag 1. Overfladevand fra befæstede arealer omkring Aalborg Lufthavn afvander igennem afledningssystem til Limfjorden. Yderligere beskrivelser af udledningssystemet er beskrevet i afsnit Udpegningsgrundlaget for arter og naturtyper Natur 2000 område nr. 15 Habitatområderne er udpeget for at tilgodese naturtyper og arter listet på habitatdirektivets bilag I og II. Af nedenstående tabel fremgår hvilke naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget, der har kendte forekomster i området. En * angiver, at naturtypen eller arten er prioriteret, hvilket vil sige, at fællesskabet har et særligt ansvar for at bevare denne. Arter og naturtyper er i tabel 11.1 angivet med habitatdirektivets firecifrede kode og med artsnavn eller det korte naturtypenavn. 114

153 Naturtyper** * Indlandssalteng (1340) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Tør hede (4030) Enekrat (5130) Kalkoverdrev (6210) * Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Hængesæk (7140) * Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Stilkege-krat (9190) * Elle- og askeskov (91E0) Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) * Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvold med enårige planter (1210) Strandvold med flerårige planter (1220) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Arter Kildevældsvindelsnegl (1013) Hedepletvinge (1065) Havlampret (1095) Bæklampret (1096) Flodlampret (1099) Odder (1355) Spættet sæl (1365) Tabel 11.1 Oversigt over arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 15 Indenfor en radius af ca. 10 km fra lufthavnen, hvilket som udgangspunkt er den maximale afstand det vurderes, at en evt. påvirkning kan erkendes (se desuden bilag 2), er der udelukkende registreret den terrestriske habitatnaturtype strandeng (1330) og 2 mindre næringsrige søer (3150) langs Ryå (Miljøministeriet, 2012b). Arter knyttet til strandenge er spættet sæl og odder. Ingen arter på udpegningsgrundlaget er knyttet til næringsrig sø. Arter og naturtyper er beskrevet yderligere i bilag Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Påvirkningerne i anlægsfasen er begrænset til de aktiviteterne, der forekommer ved byggeri ved og tæt på terminalbygningen. Under byggeriet vil der være øget trafik med byggematerialer, der kan forårsage emissioner, støj og forstyrrelser fra tunge køretøjer. Støj for forstyrrelser kan særligt påvirke flagermus og fugle. Øgede emissioner kan påvirke sårbare naturtyper på Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag og disses tilstand som levested for arter på udpegningsgrundlagt og arter på habitatdirektivets bilag IV. Den øgede trafik fra tunge køretøjer kan desuden øge antallet af trafikdrab på odder og padder. Ved de nye parkeringspladser syd for Ny Lufthavnsvej findes et par gamle militære bunkes-anlæg, hvor kanterne potentielt kan være yngle- og rastested for 115

154 markfirben og selve bunkersanlægget kan potentielt være overvintringssted for flere arter af flagermus. Markfirben og flere arter af flagermus er begge arter på habitatdirektivets bilag IV. Selve bunkersanlæggene er jævnfør lokalplan omfattet af et grønt område uden parkeringspladser og derfor berøres de ikke direkte i anlægsfasen. På byggepladsen vil der være behov for ekstra arbejdslys særligt i vintermånederne og dette kan påvirke arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området eller arter på habitatdirektivets bilag IV Vurderinger Det vurderes at den øgede trafik, der vil forekomme i forbindelse med anlægsfasen, ikke er væsentligt større end den trafik, der er i forbindelse med privat transport til og fra lufthavnen allerede i dag. Se desuden afsnit 7. Desuden er den øgede trafik forholdsvis kortvarig og finder sted i modsat retning af Natura 2000 området (øst for lufthavnen) og emissioner og støj vurderes derfor ikke at skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området eller arter på habitatdirektivets bilag IV herunder disses økologiske funktionalitet. Da trafikken ikke stiger væsentligt, vurderes det desuden at antallet af trafikdrab (odder og padder) ikke øges. Da bunkers anlæggene syd for Ny Lufthavnsvej desuden ikke påvirkes ved udbygning af parkeringsarealet, vurderes det at anlægget af disse parkeringspladser kun udgør en kortvarig forstyrrelse af raste- og ynglesteder for evt. flagermus i området og at raste- og levestedet for markfirben ikke bliver påvirket. Evt. lys i anlægsfasen vil være begrænset til aften og morgentimerne i vinterperioden og vurderes ikke at påvirke arter på udpegningsgrundlaget pga. afstanden til Natura 2000 området. Da der ikke arbejdes med lys om natten, hvor er aktive vil disse ikke blive påvirket af arbejdslys Miljøpåvirkninger i driftsfasen Støj, bevægelser og skygger fra fly påvirkninger af arter på udpegningsgrundlaget og på habitatdirektivets bilag IV Indflyvningen til Aalborg Lufthavn gennemføres oftest over land nord for Aalborg by, imens starter foretages imod vest hen over Natura 2000 området ca. 80 % af gangene. Ved starter er den gennemsnitlige højde i 8-10 km ca ft. (ca. 914 meter) imens flyene er i ca ft højde meget langt fra lufthavnen ved landinger. Støj, bevægelser og skygger fra fly kan potentielt påvirke både spættet sæl og fugle på udpegningsgrundlaget og marsvin på habitatdirektivets bilag IV. De 3 arter er gennemgået nedenfor. 116

155 Spættet sæl Det er især i yngleperioden i juni og juli og under pelsfældningen i augustseptember, at den spættede sæl er knyttet til land. Og det er især i yngletiden, at det er afgørende for den spættede sæl, at den kan finde uforstyrrede lokaliteter, da nyfødte unger er ikke i stand til at følge deres moder i vandet, hvilket kan betyde, at moder og unge mister kontakten. Spættet sæl lokaliteterne ved Søndre Strømfjord (Kangerlussuaq) i Grønland og Saltholm ved København ligger begge tæt ved lufthavne, der dagligt beflyves med alle slags fly. Antallet af flyafgange og ankomster til København er i en størrelsesorden ca. 7 gange så mange som der vil komme i Aalborg i 2020 (Københavns Lufthavne 2009: ca operationer). Sælerne ser ud til at have vænnet sig til denne trafik og reagerer kun sjældent ved at gå i vandet (Dietz, Teilmann, & Henriksen, 2000). Det må ligeledes forventes at sæler, der allerede i dag skulle opholde sig i nærheden af Aalborg Lufthavn, har vænnet sig til støj og forstyrrelser fra lufthaven og at den øgning, der sker med udvidelse af lufthavnen ikke vil påvirke dem yderligere. De nærmeste observationer (Naturbasen ApS, 2012) af spættet sæl er 1 stk. rastende i Aalborg Havn ( ) ca. 6 km øst for Aalborg Lufthavn og 1 stk. rastende langs dæmningen til Ulvedybet ( ) ca. 12 km vest for Aalborg Lufthavn. Derudover er der observeret 8 stk. spættet sæl øst for Aalborg Lufthavn imellem 2005 og 2012 i en afstand af imellem 25 og 30 km øst for lufthavnen. Det vurderes, at der ikke findes ynglende spættet sæl i nærheden af Aalborg Lufthavn, der vil blive påvirket af støj, skygger eller bevægelse fra overflyvende fly. Rastende spættet sæl kan potentielt findes tættere på lufthavnen herunder i størstedelen af Limfjorden. Odder Der findes ingen nærmere beskrivelser af påvirkningen af (lavtgående) overflyvende fly på odder, men der er flere undersøgelser, der viser at særligt hunner med hvalpe er sårbare overfor menneskelig forstyrrelser som vandrere (særligt med løsgående hunde) og lystfiskere. På levesteder med gode skjul- og fødemuligheder er forstyrrelser fra menneskelige aktiviteter mindre betydende (Chanin, 2003). Da odder oftest opholder sig i bevoksninger/rørskov langs vandløb og søer (Søgaard, 1996), vurderes det at påvirkningen fra overflyvende fly er begrænset. Udvidelsen af Aalborg Lufthavn øger antallet af personbiler til og fra lufthavnen. Trafikdræbte odder udgjorde i 1996 (Søgaard, 1996) hovedparten af dødfundne oddere, hvoraf de fleste var påkørt, hvor en vej krydser et vandløb. 117

156 Den øgede persontransport til og fra lufthaven er vurderet i afsnit 7 og i naturkonsekvensvurdering bilag 1 er redegjort nærmere for, hvor der potentielt kan forekomme trafikdrab af odder. Samlet vurderes den øgede trafik med udvidelsen af lufthaven ikke at øge sandsynligheden for trafikdrab af odder, da odder enten passerer under vejen i fauna passage eller sandsynligheden for, at der er odder i området er lille. Fugle Da Natura 2000 området, og herunder også Fuglebeskyttelsesområdet, grænser op til hvor landingsbanen starter, vil flyene i et kortere tidsrum passerer lavt hen over evt. fugle på udpegningsgrundlaget. Ligesom for sæler kan flytrafikken være en væsentlig forstyrrelse for fugle. Ikke kun på grund af larmen, men i lige så høj grad på grund af den visuelle forstyrrelse. Effekten af støj på fugle er generelt ringe kendt, da der kun i meget begrænset omfang er forsket på området. Fugle ser umiddelbart ud til at fortsætte deres aktiviteter upåagtet meget høje støjniveauer, og oplagte problemer med støj er derfor tilsyneladende sjældne jævnfør nedenstående. Nye spanske undersøgelser viser, at mange ualmindelige arter forsvinder ved baggrundstøj over 50dB (Patón, Romero, Cuenca, & Escudero, 2012). Dette studie er fra byparker og omfatter kun få af de arter, der også findes i åbne kystnære områder. Der er usikkerhed på effekten i forskellige habitater, da nogle arter udviser en høj grad af støjtolerance. Chambers Group (Chambers Group, 2008) konkluderede således, at fugle har god ynglesucces i trafikstøj, der når langt over 85 db. Der er kun foretaget få studier af, hvordan støj influerer på fuglearter tilknyttet enge og åbne kystnære områder. Hirvonen (Hirvonen, 2001) fandt, at støj over 56 db betød ringere ynglesucces for vadefugle nær en trafikeret vej. Det er dog sandsynligt, at for kystfugle er det i lige så høj grad den visuelle forstyrrelse, der er betydende. I flere studier er der observeret store flugtafstande fra fly og helikopter (Ownes, 1977), (Stock, 1993). De fleste studier viser dog, at der er en vis tilvænning til lufthavne og regelmæssig flytrafik. Især hvis den følger faste tidspunkter og ruter. Det eneste studie, der systematisk undersøger effekten af flyvehøjden på fugle, viser at en tolerancegrænse på 300 meter for fly og 450 meter for helikopter (Komenda-Zehnder, Cevallos, & Bruderer, 2003). Dette er også den beregnede grænse for øget risiko for kollisioner mellem fly og fugle (bird strikes) (Christensen, T.K. & Hounisen, J.P., 2006). Samlet vurderes det, at fugle vænner sig til støj og forstyrrelser fra aktiviteter i Aalborg Lufthavn. Marsvin 118

157 Marsvin er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV. De største trusler mod marsvin i danske farvande er forstyrrelser i de områder, hvor marsvinet yngler samt en ødelæggelse af dets leveområder. Støj i vandet (seismiske undersøgelser af havbunden, skibstrafik, anlæg af havvindmølleparker) vurderes, at kunne påvirke marsvin mere eller mindre betydeligt. Marine pattedyr herunder marsvin bliver typisk registreret og talt fra (mindre) fly uden at dette giver anledning til overvejelser omkring evt. forstyrrelser. Dog kan det være aktuelt at stille krav om vilkår for observationer, når disse har karakter af turistture. I danske farvande foretrækker marsvin at opholde sig på meters vand (Teilmann, J., Teilmann, G., Larsen, F., Desportes, G, Dietz, R. & Geertsen, B., 2001). Derfor må det forventes, at størstedelen af de marsvin, der passerer Limfjorden, vil bevæge sig i sejlrenden syd om Egholm og dermed mindst 3,5 km fra startbanen. I denne afstand fra lufthavnen er størstedelen af flyene i over 500 meters højde. Det vurderes på baggrund af ovenstående samlet, at forstyrrelser med kommerciel flyvning i forbindelse med aktiviteter på Aalborg Lufthavn ikke vil påvirke raste- eller ynglesteder for marsvin eller påvirke arter på udpegningsgrundlaget Udledning af overfladevand og spildevand til Natura 2000 området påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget og arter på habitatdirektivets bilag IV Udledning af overfladevand til Limfjorden er vurderet i afsnit 12. Udledning af overfladevand fra befæstede arealer omkring Aalborg Lufthavn sker ca. 770 meter øst for Natura 2000 området. Strømmen i Limfjorden er generelt østgående (Grontmij/CarlBro, 2010) og dermed væk fra det nærmeste Natura 2000 område. Dette har betydning for, hvor hurtigt næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fordeles til Natura 2000 området. Udledning af overfladevand til Limfjorden og Natura 2000 området kan påvirke vegetationen på kystnære habitatnaturtyper (strandenge ved oversvømmelser) og de marine habitatnaturtyper herunder også naturtyperne som fødegrundlag for arter på udpegningsgrundlaget. Mængden af udledte næringsstoffer og miljøfremmede stoffer vil øges pga. udvidelsen af de befæstede arealer. Arealet udvides med 20 ha parkeringspladser syd og nord for Ny Lufthavnsvej. Det forventes dog, at størstedelen af afledningen af overfladevand fra disse arealer vil blive gennemført via LAR løsninger (Lokalafledning Af Regnvand). Mængden af yderligere plantenæringsstoffer, der forventes at blive ledt fra de befæstede arealer til Natura 2000 område nr. 15 (ca. 298 kg P/år og ca. 396 kg 119

158 N/år) i 2020, vurderes at være i så små mængder, at det kun i begrænses omfang påvirker tilstanden i Limfjorden. Samtidig er initialfortyndingen stor pga. stor vandgennemstrømning i Limfjorden. En opgørelse af samlet belastning med miljøfarlige forurenende stoffer er udgangspunktet for at kunne vurdere om Natura 2000 området potentiel kan blive påvirket med disse stoffer. Der er i dag dog ikke en konkret viden om indholdet af miljøfremmede stoffer i afløbet af overfladevand fra Aalborg Lufthavn. Da den fremherskende strømretning i Limfjorden ud for lufthaven (Nørredyb) er imod øst vurderes det dog at evt. stoffer i overfladevand fra afvanding af befæstede arealer kun i begrænset omfang påvirker Natura 2000 området beliggende vest for udløbet og det vurderes derfor at evt. stoffer i overfladevand fra afvanding af befæstede arealer ikke skader udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Hvis der sker udledning af overfladevand til Limfjorden, vil der formodentligt i en udledningstilladelse blive stillet vilkår om brug af BAT (Bedst Anvendelige Teknologi). I dag ledes spildevand fra bl.a. lufthavnsterminalen til rensningsanlæg og derefter til Limfjorden. Der arbejdes på en løsning, hvor spildevandet vil blive afledt til rensning på Renseanlæg Vest og dermed vil spildevandet renses bedre end det er tilfældet i dag. Strandengene langs kysten kan være raste-og ynglested for strandtudse på habitatdirektivets bilag IV. Da det vurderes at strandengene, som habitatnaturtype, ikke skades af udledningen af overfladevand eller spildevand pga. naturtypens høje tålegrænse for næringsstoffer, vurderes det ligeledes at raste- og ynglesteder for strandtudse ikke skades Kvælstofemissioner Beregninger af emissioner af NOx fra fly og tilknyttet materiel (APU 6 og GSE 7 ) er foretaget med modellen EDMS (Emissions and dispersion Modelling System) (Iovinelli, 2010) og OML (atmosfærisk spredningsmodel). Se beregningsgrundlaget og beskrivelser af modellen i bilag 2. De beregnede kvælstofemissioner er angivet i tabel Scenarier med udvidelse NO x ton/år Tabel 11.2 NO x emissioner fra afbrænding af flybrændstof inkl. tilknyttet materiel (APU og GSE) beregnet for henholdsvis en nuværende 2011 situation, samt et scenarie, hvor projektet med udvidelsen er gennemført i Auxiliary power unit 7 Aircraft Ground Support Equipments 120

159 Depositionerne er beregnet i 3 punkter (punkt A, I og J tabel 11.3 og figur 11.3) indenfor Natura 2000 området, hvor det vurderes at depositionen er størst. Baggrundbelastningen i området omkring Aalborg Lufthavn er 12,2-13,6 kg N/ha/år (Aalborg Kommune, 2012b). Punkt A er en hede på grænsen til Natura 2000 området, men den er ikke en del af udpegningsgrundlaget. Punkterne I og J er strandenge på udpegningsgrundlaget beliggende henholdsvis meter og meter fra beregningsmidtpunktet midt på taxivejen imellem standpladserne og landingsbanen. Se fig Fig Kvælstofdepositionspunkter. Scenarier med udvidelse Punkter A I J A I J NO x kg/ha/år 0,64 1,29 0,00 1,61 4,43 0,00 Tabel 11.3 NO x depositioner indenfor Natura 2000 området fra afbrænding af flybrændstof inkl. forbrug af tilknyttet materiel (APU og GSE). Heden i punkt A bliver vurderet i afsnit 10. Tålegrænsen for strandenge er kg N/ha/år (Naturstyrelsen, 2005). Tålegrænser er naturvidenskabeligt baserede grænser for, hvor stor en forureningsbelastning et naturområde kan udsættes for på lang sigt uden væsentlige effekter på området. Tålegrænserne vil ligge inden for forholdsvis brede intervaller, der udtrykker variationen mellem de enkelte områder inden for typen. Samlede maximal belastning i 2020 på den nærmeste 121

160 strandeng (Punkt I) vil derfor være baggrundsbelastningen (13,6 kg N/ha/år) + den samlede belastning fra den øgede flytrafik ( 4,43 kg N/ha/år) = 18,03 kg N/ha/år. Det vurderes at strandengene tålegrænse derfor ikke bliver overskredet og at habitatnaturtypen derfor ikke skades Samlede vurderinger Det overordnede mål er at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, de udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området. Dette mål er udmøntet i prioritering af en række delmål i den kommunale Natura 2000 handleplan. Det skal derfor vurderes om Natura 2000 området vil tage skade med de planlagte projekter omkring Aalborg Lufthavn. Det vurderes at støj, bevægelser og skygger fra udvidelsen af Aalborg Lufthavn i 2020 ikke skader arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 15. De beregnede kvælstofdepositioner er desuden af en sådan størrelse, at de ikke vil påvirke sårbare habitatnaturtyper på Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag. Overfladevand fra afledning fra befæstede arealer omkring Aalborg Lufthavn vurderes ikke at skade de marine habitatnaturtyper eller de kystnære habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget idet mængderne af næringsstoffer er begrænsede og der samtidig sker en omsætning af næringsstoffer, før de når Natura 2000 området ca. 770 meter vest for udledningen. Også miljøfremmede stoffer, der udledes med overfladevandet fra de befæstede arealer vil først og fremmest spredes i retning imod øst pga. den fremherskende strømretning denne vej. Afskæring af spildevand til Renseanlæg Vest betyder desuden at der bliver en bedre rensning af spildevandet. Det vurderes også, at arter tilknyttet habitatnaturtyperne ikke tager skade når deres levesteder (habitatnaturtyperne) ikke tager skade Kumulative effekter Flyvestation Aalborg, der benytter de samme startbaner som Aalborg Lufthavn, udgør en yderligere kilde til påvirkning med støj. Da både Aalborg Lufthavn og Aalborg Flyvestation bruger de samme startbaner påvirker støjbidraget fra Flyvestation Aalborg Natura 2000 området på samme måde som støjen fra Aalborg Lufthavn. Samlet stiger støjen pga. udvidelsen af Aalborg Lufthavn jævnfør VVM redegørelsen afsnit 14 for udvidelse af Aalborg Lufthavn med 1-2 db(a) i østlig retning (hvor der er beregnet på beboelsesejendomme) med bidraget fra Flyvestation Aalborg i Den samlede støj vurderes ikke at skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 15 jævnfør vurderingen af påvirkninger fra støj tidligere i dette afsnit. Jf. afsnit 10.7 er emissionerne af NO x fra Flyvestation Aalborg estimeret til ca. 20 tons i 2020, der er ca. 7 % af den samlede emission fra Aalborg Lufthavn i Da ingen af udpegningsgrundlagets naturtyper eller arter eller arter på habitatdirektivet bilag IV er vurderet at blive påvirket væsentligt som følge af 122

161 emissioner fra fly, vurderes det, at udvidelsen af Aalborg Lufthavn heller ikke, i kumulation med bidraget fra Flyvestation Aalborg, vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt. Overfladevand fra befæstede arealer på Flyvestation Aalborg udvaskes igennem de samme afløbssystemer som fra Aalborg Lufthavn. Størrelsen af befæstede arealer på Flyvestation Aalborg er startbaner og transportbaner for fly og kun en mindre del er parkeringspladser. Flyvestation Aalborg planlægger ikke udvidelser af det befæstede areal inden Samlet er det vurderet, at udvidelsen af Aalborg Lufthavn hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter eller planer vil skade naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 15. Samtidig vurderes det, at arter på habitatdirektivets bilag IV og deres økologiske funktionalitet ikke påvirkes yderligere pga. Flyvestation Aalborg Usikkerheder ved vurderingsgrundlaget, manglende viden Effekten af støj på fugle og marsvin er generelt ringe kendt. Det vurderes dog alligevel at vurderingerne foretaget i denne konsekvensvurdering er velunderbyggede ud fra den tilgængelige viden og at yderligere undersøgelser af påvirkningen af flystøj på fugle og marsvin ikke er nødvendige for at træffe den samlede konklusion for projektet. Det konkrete indhold af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i overfladevand fra befæstede arealer omkring Aalborg Lufthavn er ikke kendt. Det vurderes jævnfør afsnit 12, at der bør igangsættes en overvågning af overfladevandet i forhold til påvirkningen af Limfjorden og med den baggrund udarbejdes en handlingsplan, hvis behovet viser sig at være tilstede. 123

162 12 OVERFLADEVAND OG SPILDEVAND 12.1 Indledning Regnvandets infiltration til jorden formindskes som følge af etablering af befæstede arealer. Omkring Aalborg Lufthavn findes allerede i dag et betydeligt befæstet areal i form af parkeringspladser, terminalbygning, standpladser og rullebaner, hvorfra der afledes overfladevand. Vurdering af påvirkningen af den reducerede grundvandsdannelse er foretaget i afsnit 13. Regnvand fra befæstede arealer kan medføre en udledning af miljøfremmede stoffer og plantenæringsstoffer til Limfjorden og derudover medføre en påvirkning af Limfjorden, som følge af store udledninger under regn. Ved udvidelse af Aalborg Lufthavn øges det befæstede areal og dermed den mængde overfladevand, der afledes til Limfjorden. Udbygningen af terminalbygningen og det øgede antal passagerer og medarbejdere i lufthavnen betyder endvidere en større mængde spildevand end i dag. Limfjorden er Danmarks største fjordområde ( km 2 ) og oplandets areal udgør km 2, hvorfra der strømmer ca. 2,7 km 3 ferskvand til fjorden hvert år. Området er ikke omfattet af Aalborg Kommunes spildevandsplan I forbindelse med udarbejdelse af tillæg til kommuneplan og lokalplan indarbejdes området i spildevandsplanen, idet ny bebyggelse skal separatkloakeres. Miljømål for den økologisk tilstand for Limfjorden er i vandplanen fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. Det fremgår af vandplanen for hovedopland Limfjorden, at der er konstateret miljøfarlige stoffer i koncentrationer, der gør, at områdets plante- og dyreliv kan blive påvirket negativt særligt i nærheden af Aalborg Havn. Udledningen af overfladevand fra Aalborg Lufthavn sker til Limfjorden ud for lufthavnen i en afstand på ca. 4,5 km fra de centrale dele af Aalborg Havn (Limfjordsbroen) Metode Betydningen af afstrømningen af overfladevand fra Aalborg Lufthavns befæstede arealer er beskrevet, og vurderet i forhold til sårbarheden af Limfjorden. Påvirkningen af det nærmeste Natura 2000 område er fortaget i konsekvensvurderingen, der er vedlagt i bilag 1. Oplysninger om overfladevand og spildevand er baseret på eksisterende viden og informationer fra Aalborg Lufthavn og Flyvestation Aalborg Eksisterende forhold Overfladevand Samlet udledes der overfladevand fra ca. 23 ha befæstede arealer omkring lufthavnsterminalen inkl. eksisterende parkeringspladser og udbygningen foretaget i 2011 og Denne udbygning omfatter bl.a. ca. 4 ha parkeringsarealer. Dette giver en afstrømningsmængde på ca m 3 /år 124

163 under forudsætning af en netto middelnedbør på 700 mm/år (Miljøstyrelsen, 2006). Deraf kan ca m 3 betegnes som mellembelastet overfladevand 8 og ca m 3 som højt belastet overfladevand 9 jævnfør tabel Overfladevand fra lufthavnen afledes til Limfjorden. Opsamling og afledning sker i en detailkloak, som afleder til to hovedledninger i retning mod Limfjorden. Inden udledning samles de to hovedledninger i et bygværk, hvorefter det ledes til et stemmebygværk, som står i forbindelse med et grøftesystem langs Limfjorden, og et grøftesystem nedstrøms stemmebygværket med direkte udledning til Limfjorden. Der er ingen forsinkelse på afledning af overfladevandet fra Aalborg Lufthavn til Limfjorden udover den naturlige forsinkelse, der er forbundet med det etablerede grøftesystem langs Limfjorden og nedstrøms stemmebygværket. I forbindelse med standplads 3-8, hvor flyene er parkeret, er afledningssystemet til overfladevand forsynet med olieudskiller og pumpe til automatisk pumpning af overfladevand til opsamlingstank, når der anvendes de-icer på standpladserne. Der er i forbindelse med etablering af standplads 6, 7 og 8 etableret yderligere en tank til opbevaring af de-icer, så der nu opsamles til to tanke á m 3. Standplads 1 og 2 er koblet på overfladevandssystemet, der afleder direkte til Limfjorden, hvorfor der ikke anvendes de-icer på disse pladser. Da de-icer har et betydeligt indhold af kvælstof er det ikke ønsket i Limfjorden. Afvandingssystemet med olieudskiller, pumpe og opsamlingstanke er opbygget, så overfladevand først ledes til olieudskiller og dernæst ledes til en pumpestation. Overfladevand pumpes til opsamlingstanke ved temperaturer under 1-2 C, mens det pumpes til Limfjorden ved temperaturer over 1-2 C. Dermed forhindres udpumpning af overfladevand indeholdende de-icer. Pumpestationen består af en opsamlingsbrønd med to pumper. Pumperne starter ved et fastlagt vandstandsniveau og pumper overfladevandet gennem en temperaturstyret ventil. Ydermere opbevares de-icing i tanke på en plads uden afløb, således at der i forbindelse med eventuelt spild ikke ledes de-icer direkte til Limfjorden. Opsamlet overfladevand indeholdende de-icer bortskaffes i henhold til særskilt tilladelse til udbringning på landbrugsjord jævnfør husdyrbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Der er ikke foretaget målinger af indholdet af eventuelle miljøfremmede stoffer i overfladevand fra befæstede arealer omkring Aalborg Lufthavn, og det eksakte indhold er derfor ikke kendt. Indholdet af miljøfremmede stoffer er i stedet estimeret ud fra Miljøstyrelsens projekt vedrørende litteraturgennemgang og undersøgelser af miljøfremmede 8 Mellembelastet overfladevand: Karakteriseret ved tagvand, afledt vand fra bygningsoverflader og befæstede arealer uden trafikbelastning mv. 9 Højt belastet overfladevand: Karakteriseret ved overfladevand, der stammer fra hovedfærdselsårer, højt belastede parkeringsarealer og lignende. 125

164 stoffer i overfladevand fra befæstede arealer (Miljøministeriet, 1997). Miljøprojektets vurderede indhold af miljøfremmede stoffer fordelt på forskellige typer af belastet overfladevand er gengivet i tabel Ved anvendelse af disse generelle stofkoncentrationer er der foretaget en beregning af indholdet af miljøfremmede stoffer i afløbet til Limfjorden baseret på ovenstående opgørelser over afstrømningsmængder og størrelse af arealer. Karakterisering af overfladevand Overfladevand fra Aalborg Lufthavn 2011 Mellem Parameter Enhed Lavt belastet belastet 8 Højt belastet 9 Kg/år Total kulbrinter [µg/l] PAH samlet [µg/l] 0, ,1 Enkelt PAH [µg/l] 0, ,3 DEHP [µg/l] Nonylphenol [µg/l] ,1 Zink [µg/l] Kobber [µg/l] ,7 Fosfor [mg/l] 0,3 1,5 1,5 208 Klorid [mg/l] Kvælstof* [mg/l] *Jævnfør (Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Søren Gabriel, 2012) Tabel 12.1 Generel karakterisering af overfladevand fordelt på belastningsgrad (Miljøministeriet, 1997) og estimeret indhold af miljøfremmede stoffer i overfladevand fra Aalborg Lufthavn under eksisterende forhold. Jf. beregningen i tabel 12.1 er mængden af afledt fosfor til Limfjorden ca. 208 kg/år og mængde af kvælstof 276 kg/år. Disse mængder vurderes at være meget konservative, da der forventes ske en vis omsætning af disse plantenæringsstoffer i grøftesystemet nedstrøms stemmebygværket. Der sker således yderligere en omsætning af plantenæringsstoffer før overfladevandet når Limfjorden og nærmeste Natura 2000 område ca. 770 meter vest for udløbet. Jævnfør vandplanen ligger den nuværende påvirkning fra oplandet til fjorden på ton N/år og der forventes en fremskreven påvirkning på ton N/år (Baseline 2015). Kravet til den supplerende indsats i første planperiode er ton N/år 10. For et indre farvand som Limfjorden er det primært N, der søges reduceret, for at forbedre den økologiske tilstand. Dertil kommer diverse miljøfremmede stoffer herunder PAH (bl.a. fra udstødningsgas fra biler og i olieprodukter/asfalt), DEHP (blødgører fra fx vaskemidler) og tungmetaller (zink og kobber). 10 Hovedopland 1.2 Limfjorden tabel side

165 På afløbet fra standpladserne foran terminalbygningen er der etableret olieudskiller. Aalborg Lufthavn foretager rutinemæssigt tømning af sandfangsbrønde på kloaksystemet, som led i minimering af belastning af Limfjorden med forureningskomponenter. Disse brønde vil opfange en del af de miljøfremmede stoffer. Strømmen i Limfjorden udfor udløbet er lav (maximalt 0,5 knob), og strømmen er generelt østgående og dermed modsatrettet det nærmeste Natura 2000 område (Natura 2000 område nr. 15) (Grontmij/CarlBro, 2010). Dette har betydning for, hvor hurtigt og hvor langt næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fordeles i Limfjorden Spildevand Spildevand fra Aalborg Lufthavn består af hhv. sanitært spildevand fra de forskellige bygninger i lufthavnen og processpildevand fra værkstedsbygninger. Spildevandet afledes i dag via Flyvestation Aalborgs kloaksystem og videre til rensningsanlæg beliggende på Flyvestationens område. Flyvestationens rensningsanlæg er et mekanisk-biologisk renseanlæg, opbygget af tilløbspumpestation, emcherbrønd, skærvefilter og efterklaringstank. Aalborg Lufthavn planlægger i samarbejde med Flyvestation Aalborg, at spildevand fra de to virksomheder skal tilsluttes offentlig kloak, og der pågår forhandlinger med Aalborg Kloak A/S. I henhold til Aalborg Kommunes spildevandsplan (Aalborg Kommune, 2008) føres den offentlige kloak frem til krydset Lufthavnsvej/Lervej, hvor det offentlige anlæg afsluttes med en pumpestation. Fra det eksisterende rensningsanlæg og frem til den offentlige pumpestation etableres en ny privat pumpeledning. Det er hensigten, at der i forbindelse hermed etableres et spildevandslaug mellem Aalborg Lufthavn, Flyvestation Aalborg og eventuelle andre virksomheder i området Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Overfladevand Der er ingen særlig påvirkning i anlægsfasen og der sker derfor en successiv ændring til driftsfasen Spildevand Udledning af spildevand fra terminalbygningen vil være uændret i anlægsfasen, idet driften af Aalborg Lufthavn vil fortsætte stort set uændret i anlægsfasen. Fra byggepladsens mandskabsvogne vil der være behov for udledning af mindre mængder af almindeligt sanitært spildevand, hvilket vurderes at være en ubetydelig påvirkning. 127

166 12.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen Overfladevand Ved udvidelsen af Aalborg Lufthavn er det særligt den betydelige udbygning af parkeringspladser nord og syd for Ny Lufthavnsvej, der øger de befæstede arealer. Det samlede areal, som det eksisterende befæstede areal maximalt udvides med er 20 ha. Det forventes at størstedelen af afledningen af overfladevand fra disse arealer vil blive gennemført via LAR løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). LAR gennemføres fx som infiltration suppleret med dræn til bortledning af overskydende vand til eksisterende system, hvor en stor del af særligt det partikulære materiale og olieprodukter vil blive filtreret fra. Det vurderes derfor, at indholdet af miljøfremmede stoffer i det overfladefladevand der afledes fra disse parkeringsarealer til Limfjorden vil være forholdsvis begrænset. Det forudsættes, at tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer udgør mindst 50 % i forhold til et fuldt befæstet areal uden LAR. Der kan dog være forskelle på, hvor meget stof der tilbageholdes afhængig af bl.a. årstiden. I nedenstående tabel 12.2 er der foretaget en beregning af indholdet af miljøfremmede stoffer i overfladevand fra Aalborg Lufthavn til Limfjorden efter en udvidelse af parkeringsarealerne med 20 ha anlagt med LAR løsninger. Da det aktuelle indhold af mijøfremmede stoffer ikke er kendt, anvendes de generelle indholdskoncentrationer, som anført i afsnit , jf. tabel Der er desuden foretaget en worst case beregning, hvor det forudsættes at alle arealerne afvander højt belastet overfladevand. Overfladevand fra Aalborg Lufthavn 2011 Overfladevand fra Aalborg Lufthavn Udvidelse 2020 Overfladevand fra Aalborg Lufthavn Samlet Parameter Total kulbrinter PAH samlet Enkelt PAH DEHP Nonylphenol Kobber Fosfor Klorid Kvælstof Tabel 12.2 Kg/år Kg/år Kg/år ,1 1,2 3,3 0,3 0,2 0,5 12 7,2 19,2 2,1 0,9 3,0 5,7 3,6 9, Beregnet udledning af miljøfremmede stoffer fra overfladevand til Limfjorden i 2020 (Miljøministeriet, 1997) Det vurderes, at der med den fremtidige håndtering af de-icing ikke spildes kvælstof fra standpladserne til Limfjorden. Mængden af yderligere 128

167 plantenæringsstoffer (kvælstof og fosfor), der i henhold beregningen i tabel 12.2 forventes udledt fra de befæstede arealer til Limfjorden i 2020, vurderes at udgøre så små mængder, at det ikke påvirker tilstanden i Limfjorden. Samtidig er initialfortyndingen stor pga. stor vandgennemstrømning i Limfjorden. En opgørelse af samlet belastning med miljøfarlige forurenende stoffer er udgangspunktet for at kunne vurdere, om vandrammedirektivets krav om en progressiv reduktion af forureningen med forurenende stoffer og ophør af udledninger og tilførsler af prioriterede farlige stoffer kan opfyldes. Vidensgrundlaget til at kunne opgøre en samlet belastning er dog ikke tilstrækkeligt til, at det kan ske i vandplanen for Hovedopland Limfjorden (Miljøministeriet, 2011). Den endelige vurdering af påvirkningen af Limfjorden som følge af udledning af overfladevand fra Aalborg Lufthavn vil ske i forbindelse med Aalborg Kommunes udarbejdelse af en udledningstilladelse. I udledningstilladelsen vil der formodentlig bl.a. blive fastsat grænseværdier for udledning af miljøfremmede stoffer samt eventuelle vilkår om forureningsbegrænsende foranstaltninger, der vurderes nødvendige for at mindske, fjernes eller neutralisere risikoen for negative påvirkninger af recipienten Limfjorden. Udarbejdelse af udledningstilladelsen er igangsat og forventes meddelt i Det vurderes samlet, at Aalborg Lufthavn efterfølgende vil kunne udlede overfladevand til vandmiljøet uden påvirkning af Limfjordens tilstand Spildevand Ved udbygning af terminalbygningen og det øgede antal flyafgange og passagerer øges behovet for afledning af sanitært spildevand. Ved en færdig udbygning forventes der ca. 2,1 mio. passagere (ca. 1,4 mio. i 2011). Der forventes ikke at ske en væsentlig stigning i mængden af processpildevand, da værkstedsaktiviteterne ikke udvides markant. Det er en forudsætning at spildevandet fra Aalborg Lufthavn inden for en kortere årrække tilsluttes offentlig kloak. Ved afskæring af spildevand til offentlig kloaksystem vil der ikke ske en direkte udledning til Limfjorden. Dette vurderes at medføre en positiv påvirkning på Limfjordens tilstand, særligt i umiddelbar nærhed af Aalborg Lufthavn Samlede vurderinger Det vurderes, at påvirkningsgraden af overfladevand til Limfjorden er lav og af regional betydning. Sandsynligheden for at det sker er høj, selvom der vil blive arbejdet med løsninger for begrænsning af udledningen. Samlet vurderes det, at mængden af plantenæringsstoffer til Limfjorden fra de befæstede arealer eller spildevand, der kan påvirke Limfjordens målsætning, er af mindre betydning. Den endelige vurdering af påvirkningen af Limfjorden som følge af udledning af overfladevand fra Aalborg Lufthavn vil ske i forbindelse med Aalborg Kommunes udarbejdelse af en udledningstilladelse, og det vurderes samlet, at 129

168 udledningstilladelsen vil sikre, at Aalborg Lufthavn efterfølgende vil kunne udlede overfladevand til Limfjorden uden påvirkning af Limfjordens tilstand Kumulative effekter Aalborg Flyvestation udleder overfladevand igennem samme afløbssystemer som Aalborg Lufthavn. Løsning for afvandingen af det samlede område omfatter både Aalborg Lufthavns og Flyvestationens områder Afværgeforanstaltninger Eventuelle afværgeforanstaltninger fastsættes i en kommende udledningstilladelse i det omfang det skønnes nødvendige for at mindske, fjerne eller neutralisere risikoen for negative påvirkninger af recipienten Limfjorden Forslag til overvågningsprogram Evt. overvågning af udledningen af miljøfremmede stoffer vil fremgå af en kommende udledningstilladelse. Der stilles derfor ikke forslag om særskilt overvågningsprogram. 130

169

170 13 GRUNDVAND 13.1 Indledning Grundvandets tilstand kan beskrives ved dets mængde og kvalitet, hvordan det indgår i vandets kredsløb og hvordan det anvendes og nyttiggøres i samfundet. I nærværende afsnit beskrives, hvilke ændringer der vil ske og kan ske som følge af udvidelsen af Aalborg Lufthavn Metode Aalborg Lufthavn ligger geografisk i Hovedvandopland Jylland/Fyn og er omfattet af Vandplan Limfjorden, der indeholder retningslinjer for myndighedernes planlægning og administration af vandområderne. Drikkevandsinteresser og grundvandsindvindingsforhold er beskrevet på baggrund af vandplanen samt data fra GEUS s boringsdatabase Jupiter (GEUS, 2012). Yderligere oplysninger er hentet på Danmarks Miljøportal (Miljøministeriet et al, 2012c) og fra Lindholm Vandværk Eksisterende forhold Området omkring Aalborg Lufthavn udgøres af en større flade af hævet havbund fra det postglaciale Littorina-hav. Landskabet er ganske fladt med en højde på ca. 2-3 m over havet. Littorina-havets aflejringer er meget varierende i området omkring lufthavnen. Aflejringerne består primært af sand og ler med varierende indhold af silt og indslag af gytje. Overalt hviler aflejringer på skrivekridt fra kridttiden. Geologien er nærmere beskrevet i afsnit 9 om Landskab og Geologi. Grundvandsressourcen er jf. forslag til Vandplan klassificeret i tre kategorier: områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) områder med drikkevandsinteresser (OD) øvrige områder (tidligere områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD)) Klassificeringen er et vigtigt værktøj til at prioritere indsatsen på grundvandsområdet og fx ved placeringer for særligt forurenende virksomheder/aktiviteter, som udgør en stor grundvandstrussel. Arealet syd for Thisted Landevej og vest for Thistedvej er udpeget som øvrige områder dvs. uden drikkevandsinteresse (se figur 13.1). Hele lufthavnsarealet ligger indenfor denne afgrænsning. 132

171 Nærmeste område, hvor der er udpeget drikkevandsinteresser, er beliggende i en afstand på ca m øst for lufthavnen (se figur 13.1). Figur 13.1 Oversigt over drikkevandsforsyning og interesser. Der forekommer et spredt frit sekundært grundvandsmagasin i de øvre aflejringer med et vandspejl i en dybde på m under terræn. Grundvandet strømmer mod Limfjorden under en meget lille gradient og strømningsretningen og hastigheden vil være påvirket af vandspejlet i Limfjorden. De sekundære magasiner er ofte tynde og for usammenhængende til at kunne anvendes til drikkevandsindvinding. Magasinet er ikke kortlagt detaljeret, og det er derfor ikke muligt at anslå størrelsen af de vandmængder, der eventuelt skal ledes bort i forbindelse med anlægsarbejderne. Det primære grundvandsmagasin findes i det dybereliggende skrivekridt. I området omkring lufthavnen vil vandkvaliteten i skrivekridtet have et forhøjet kloridindhold på grund af nærheden til Limfjorden, hvilket er årsagen til, at området er udpeget som et område uden drikkevandsinteresser. Som det fremgår af figur 13.1 findes de nærmeste drikkevandsboringer med tilknyttede indvindingsoplande og kildepladszoner mere end m øst for lufthavnen. Kildepladszonerne er udpeget med henblik på at beskytte nærområdet omkring drikkevandsboringer mod forurening. Der er således ingen vandværksboringer eller enkeltforsyningsanlæg i nærheden af lufthavnen og der sker ingen vandindvinding til drikkevandsformål fra hverken det øvre eller det nedre grundvandsmagasin. 133

172 13.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Aalborg Lufthavn ligger i områder uden drikkevandsinteresser og der findes ingen indvindingsboringer i nærheden. Udvidelse af lufthavnen vil primært indebære anlægsarbejde i de øverste jordlag, og der forventes ikke behov for gennemførelse af større grundvandssænkninger. Anlægsarbejderne i forbindelse med udvidelse af lufthavnen vurderes dermed at medføre en ubetydelig påvirkning af grundvandsressourcen eller drikkevandsinteresserne i området. Spildhændelser med brændstoffer, hydraulikolier og smøreolier vil kunne ske fra entreprenørmaskiner, entreprenørtanke og i forbindelse med håndteringen af disse produkter. I forbindelse med anlægsarbejderne vil der derfor være fokus på almindeligt gældende regler for opbevaring og håndtering af olieprodukter, således at risikoen for eventuel forurening af jord og grundvand reduceres. I relation til grundvandsbeskyttelse vurderes der ikke at være behov for at stille særlige krav til sikring mod spild af eksempelvis motorbrændstof, hydraulikolier, smøreolier mv Miljøpåvirkninger i driftsfasen Lufthavnen er beliggende i et område uden drikkevandsinteresser og der findes ingen vandindvindingsanlæg til almen vandforsyning eller indvindingsboringer i nærområdet til lufthavnen. Der vil ikke skulle gennemføres permanent sænkning af grundvandet. forventes derfor at medføre en ubetydelig påvirkning af grundvandsressourcen og drikkevandsindvindingen. Udvidelsen af terminalbygningen, udvidelsen af standpladserne og etableringen af et parkeringshus øger det befæstede areal og regnvandet fra de befæstede arealer bliver afledt via separatkloak med udledning til Limfjorden. Således indgår regnvandet ikke i vandets naturlige kredsløb, hvor det via grundvandsmagasinet ville være strømmet til Limfjorden. Forøgelsen af det befæstede areal giver således en mindre grundvandsdannelse og dermed en mindre grundvandsafstrømning. Påvirkningen vurderes dog at være mindre betydende. Udvidelsen af parkeringspladserne er planlagt at ske med en befæstning, som tillader en lokal afledning af regnvandet. Og derfor vil disse arealer ikke bidrage med en reduktion af grundvandsdannelsen. På parkeringspladser kan der dog ske spild med olie, benzin mv. LAR-løsninger vælges dog altid således, at vand fra parkeringspladser skal sive gennem en aktiv biologisk zone, hvor noget af spildet omsættes og andet bindes. Erfaringsmæssigt er miljøgevinsten større end ulemperne for miljøet. Hvis der sker spild på de befæstede arealer, vil det kunne blive håndteret i kloaksystemet, således at spildet ikke afledes til Limfjorden. Ved anvendelse af 134

173 midler til afisning af fly samles vandet i samletanke. Vandkvaliteten forringes således ikke på grund af det større befæstede areal. En forøgelse af det årlige antal passagerer fra 1,4 millioner til 2,1 millioner giver en tilsvarende forøgelse i forbrug af drikkevand i lufthavnen. Lindholm Vandværk forsyner området og forsyningsledningen til lufthavnen har en tilstrækkelig dimension til denne forøgelse. Vandværkets indvindingstilladelse er ligeledes tilstrækkelig stor til denne forøgelse Samlet vurdering Det vurderes samlet, at forstyrrelsen af grundvandsressourcen og drikkevandsindvindingen er lav og kun af lokal interesse. Det vurderes, at udvidelsen af Aalborg Lufthavn sandsynligvis sker inden 2020 og at Aalborg Lufthavn er permanent (mere end 5 år). Samlet vurderes miljøpåvirkningen at være ubetydelige og at afværgeforanstaltninger derfor ikke er nødvendige Kumulative effekter Der er ikke kendskab til andre projekter, der kan medføre kumulative effekter i forhold til grundvand og drikkevand Afværgeforanstaltninger Det vurderes ikke, at der er behov for særlige afværgeforanstaltninger i forhold til grundvand og drikkevand Forslag til overvågningsprogram Det vurderes ikke, at der er behov for et overvågningsprogram. 135

174 14 STØJ- OG VIBRATIONER 14.1 Indledning Afsnittet beskriver de støjmæssige konsekvenser ved udvidelsen af lufthavnen. Først beskrives de eksisterende støjforhold i området omkring lufthavnen, hvorefter påvirkningerne i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen efter udvidelsen beskrives og vurderes. Derudover foretages en vurdering af kumulative effekter Metode Støj opdeles i henholdsvis støj fra anlægsarbejder og støj fra vejtrafik og lufthavnen i driftsfasen. Støj fra lufthavne reguleres i to dele: Flystøj Terminalstøj Der er foretaget beregninger af såvel flystøj som terminalstøj for såvel eksisterende som fremtidige aktiviteter. Der er herudover foretaget vurdering af anlægsstøjen samt støj fra vejtrafik Flystøj Ved flystøj anvendes to begreber: Den gennemsnitlige støjbelastning og maksimalniveauet. Den gennemsnitlige støjbelastning beskrives ved DENL-metoden (Day-Evening- Night-Level). Støj efter DENL-metoden kaldes L DEN. Støjniveauet i aften- og natperioden vægtes højere end i dagtimerne. Eksempelvis vægtes en operation i natperioden som 10 tilsvarende operationer i dagperioden. Støjbelastningen beregnes for et gennemsnitsdøgn i de tre mest trafikerede måneder for et år. Maksimalniveauet L Amax er den højeste værdi af det A-vægtede lydtrykniveau i et givet punkt, fra én start eller landing om natten med den mest støjende flytype langs alle relevante flyruter. Ved at bruge avancerede beregningsmodeller kan man tegne kurver over, hvordan støjen fra lufthavnen vil spredes. Støj fra lufthavne reguleres jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 1994 Støj fra flyvepladser (Miljøstyrelsen, 1994). De vejledende grænseværdier er angivet i tabel

175 Arealanvendelse Almen flyveplads 1) Lufthavn 2) Flyvestation 3) db db Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentlige formål (skoler, hospitaler, plejehjem o.l.) Spredt bebyggelse i det åbne land Liberale erhverv (hoteller, kontorer o.l.) Rekreative områder med overnatning (sommerhuse, kolonihaver, campingpladser o.l.) Andre rekreative områder uden overnatning 45 4) ) Tabel 14.1 Vejledende støjgrænser, flystøj. 1) Almen flyveplads anvendes om pladser, hvor trafikken næsten udelukkende består af almenflyvning og specielle trafikkategorier, som skoleflyvning med lette fly, fladskærmsflyvning, flyoptræk af svævefly, ultraletflyvning o.l. 2) Lufthavn anvendes om pladser, hvor en væsentlig del af trafikken består af erhvervsmæssig transport af passagerer, fragt og post med store fly. 3) Flyvestation anvendes om pladser, der udelukkende eller hovedsagelig beflyves af forsvarets luftfartøjer. En flyvestation og lufthavn kan benytte fælles bane og rullevejssystem. For militære flyaktiviteter kan der være tale om særlige hensyn. For uddybning henvises til vejledningen. 4) Hvis almen flyveplads anses for regional vigtig er den vejledende støjgrænse 50 db. 5) Nye boliger bør som udgangspunkt ikke lægges, hvor støjbelastningen (L DEN) er over 55 db eller maksimalværdien (L Amax) er over 70 db. I boligområder og rekreative områder bør maksimalværdien af det A-vægtede lydtrykniveau for starter og landinger om natten (22-07) tilstræbes ikke at overstige 80 db(a) for flyvestationer og lufthavne. For flyets kørsel på landjorden (taxikørsel) er grænseværdien 70 db(a) Terminalstøj og anden støj Ved vurdering af udendørs støj fra andre aktiviteter end starter og landinger inkl. taxikørsel tages der udgangspunkt i de vejledende støjgrænser, som er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Disse er angivet i tabel

176 Områdetype omkring flyvepladsen (faktisk anvendelse) Man.-fre. Kl Lør. Man.-fre. Kl Lør. Alle dage Kl Kl Kl Søn- og helligdag Kl db db db 1) Erhvervs- og industriområder 2) Erhverv- og industriområder med forbud mod generende virksomhed 3) Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder, bykerne) ) Etageboligområder ) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 6) Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder. Særlige naturområder ) Kolonihaver Konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde 8) Det åbne land (inkl. landsbyer og landbrugsarealer) Konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde Tabel 14.2 Vejledende grænseværdier for støjbelastning udendørs fra terminalaktiviteter angivet som støjbelastningen L r, der er det energiækvivalente, korrigerede, A-vægtede lydtrykniveau (svarer til L Aeq korrigeret for evt. toneindhold og impulsindhold i støjen) Eksisterende forhold Der er foretaget beregninger af flystøjen på baggrund af lufthavnens registreringer af flyvninger til og fra lufthavnen i Beregningerne er udført af Grontmij (Grontmij, 2012b). Der er ligeledes foretaget beregninger af terminalstøj for de eksisterende forhold (Grontmij, 2012a). 138

177 Flystøj Flystøjen er den støj, der direkte er knyttet til start og landing, mens terminalstøj er støj fra de øvrige aktiviteter i lufthavnen. Flystøj omfatter støj fra start og landinger, flyets kørsel på landjorden (taxi) til og fra startbanen, samt APU 5 minutter før start og 5 minutter efter landing (APU er en ekstra motor, som nogle fly benytter, mens de står på standpladsen). Der forekommer flystøj fra såvel den civile lufthavn som Flyvestation Aalborg. Støj fra flyvestationen er ikke medtaget i beregningerne. Der er derimod foretaget beregninger for flyvestationen i en selvstændig rapport. Disse resultater indgår i vurderingerne af kumulative effekter. I 2011 var der operationer (start og landing) på Aalborg Lufthavn, jf. tabel Flytype Antal operationer pr. år Små fly < kg Indenrigsruter Udenrigsruter Charter I alt Tabel 14.3 Antal flyoperationer Aalborg Lufthavn 2011 (Grontmij, 2012b). Der er med disse forudsætninger foretaget beregninger af støjbidraget fra lufthavnen. I tabel 14.4 er der angivet beregningsresultater for en række samlede boligområder og rekreative områder med overnatning. Lokalitet Vejledende støjgrænse Flystøj 2011 db db Gjøl Vadum Vestbjerg Vodskov Aabybro Voerbjerglund (kolonihaver) Lindholm Camping Tabel 14.4 L DEN for flystøj fra Aalborg Lufthavn. Alle tal i db(a) (Grontmij, 2012b). 139

178 Herudover er der foretaget beregninger ved en række enkeltbeboelser i nærområdet omkring lufthavnen. Der er fundet tre beboelser, hvor støjgrænserne overskrides. Beregningsresultaterne fremgår af tabel Ved øvrige enkeltbeboelser overskrides støjgrænserne ikke. Lokalitet Vejledende støjgrænse Flystøj 2011 db db Voerbjerg Kærvej Voerbjerg Kærvej Voerbjerg Kærvej Tabel 14.5 L DEN for flystøj fra Aalborg Lufthavn. Alle tal i db(a) (Grontmij, 2012b). De vejledende støjgrænser for støjbelastningen L DEN er overholdt for boligområder og rekreative områder med overnatning, men overskredet i tre beregningspunkter på Voerbjerg Kærvej ved spredt bebyggelse i det åbne land. Overskridelsen er på 1-3 db(a). De maksimale støjbidrag om natten overholder grænseværdierne med stor margin. I nedenstående figur 14.1 er støjudbredelsen vist i området omkring lufthavnen. Figur 14.1 Støj fra civil lufttrafik Aalborg Lufthavn L Den for 2011 (Grontmij, 2012b) med kurver for udbredelsen af støj på hhv. 50, 55, 60 og 65 db. De blå markeringer angiver punktberegninger. 140

179 Terminalstøj Der er foretaget beregninger af støjen fra terminalaktiviteterne på lufthavnen (Grontmij, 2012a). Beregningerne er baseret på målinger af lufthavnens nuværende stationære og mobile støjkilder, samt standardværdier for kørsel og parkering på parkeringsarealet. Til terminalaktiviteternes støj henregnes typisk al støj, der frembringes på lufthavnens område, herunder faste anlæg knyttet til terminal- og værkstedsbygninger. Undtaget er støj fra fly relateret til starter og landinger, herunder hjælpeaggregater, samt taxikørsel til og fra startbanerne. Aalborg Lufthavn deler start- og landingsbane med Flyvestation Aalborg og disse og en del af rullevejen er beliggende på Flyvestation Aalborgs arealer. Flyvestation Aalborg står for den daglige drift og vedligeholdelse af start- og landingsbaner og rulleveje. Aalborg Lufthavn står for drift og vedligeholdelse af arealerne omkring terminalen. Støj fra drifts og vedligeholdelsesaktiviteter som fejning, snerydning og græsslåning af arealerne og som udføres af Aalborg Lufthavn er medtaget i beregningerne af terminalstøjen. De væsentligste mobile kilder er følgende: feje og snerydningsmaskiner, stigekøretøjer, Ground Power Units (GPU), græsslåmaskiner, mobile kilder relateret intern transport, servicering mm., herunder catering, baggagehåndtering, affaldshåndtering mm., og personbilsparkering. Støjbelastningen fra faste installationer omfatter typisk ventilationsanlæg. Kilderne er i alt væsentligt lokaliseret på tagene af terminalbygningen og værkstederne. Enkelte ventilationsanlæg og åbninger er placeret i vægge. Der er foretaget beregning af støjbidraget i 5 punkter i omgivelserne, jf. figur Referencepunktet R1 er placeret syd for lufthavnen, og repræsenterer rammeområde 2.4.R3, der er udlagt til rekreative formål jf. Aalborg Kommuneplan (Aalborg Kommune, 2009). Referencepunkt R2 repræsenterer rammeområde 2.4.R2, der er udlagt til rekreativt formål. I området findes en campingplads Lindholm Camping, Lufthavnsvej 27. Referencepunkt R2A repræsenterer rammeområde 2.4.H4, der er udlagt til erhvervsområde. 141

180 Referencepunkt R2B er beliggende i rammeområde 2.4.H3 udlagt til erhvervsområde for virksomheder, hotel og anlæg, der er relevante i forhold til lufthavnen. Referencepunktet R3 repræsenterer rammeområde 2.4.R1, der er udlagt til fritids- og rekreative formål, kolonihaver. I området findes bl.a. kolonihaverne Voerbjerglund og Åblink (byzone). Der er p.t. ikke etableret kolonihaver ved referencepunktet. Figur 14.2 Kommuneplanrammer og placering af referencepunkter ved beregning af støj fra lufthavnen (Grontmij, 2012a). Terminalaktiviteterne skal som udgangspunkt overholde støjgrænserne angivet i tabel For erhvervsområder er støjgrænsen L r = 60 db døgnet rundt. Ud fra de nuværende planlægningsmæssige forhold kan det ikke afgøres, hvilke støjgrænser der vil blive gældende for de rekreative områder. De områder, hvor referencepunkterne er beliggende, er helt eller delvist byzone eller støder op til byzone. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 fastsættes der forskellige støjgrænser for rekreative områder afhængig af den aktuelle anvendelse, beliggenheden og 142

181 zonestatus. For kolonihaveområder i eller nær byzoneområder vil kravene for områdetype 4 (50/45/40 db) eller områdetype 5 (45/40/35 db) være gældende. For sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder i det åbne land og særlige naturområder gælder grænseværdierne for område type 6 (40/35/35 db). Campingpladser er ikke direkte nævnt i vejledning 5/1984. Der er beregnet følgende støjbidrag i referencepunkterne: Referencepunkt Man.-fre. Man.-fre. Alle dage Kl Kl Kl Lør. Lør. Kl Kl Søn- og helligdag Kl db db db R1 (område 2.4.R3) R2 (område 2.4.R2) R3 (område 2.4.R1) R2A (område 2.4.H3) R2B (område 2.4.H4) Tabel 14.6 Beregnede støjbidrag, terminalstøj, Aalborg Lufthavn, 2011 db(a) for udvalgte referencepunkter (Grontmij, 2012a). Støjbelastningen fra flymotorafprøvning indgår ikke i de ovenfor beskrevne beregninger. Firmaet North Flying har hangar og værkstedsfaciliteter ved Aalborg Lufthavn, og foretager afprøvning af flymotorer i et vist omfang. De fleste afprøvninger foretages i dagperioden på hverdage, men der kan optræde behov for afprøvning udenfor dette tidsrum. Normalt foretages kun en enkelt motorafprøvning pr. dag, men det kan forekomme, at der skal foretages flere. Afprøvningerne foretages i de fleste tilfælde ved baneenderne på hovedstart- og landingsbanen (08L-26R) efter kontroltårnets anvisninger. I sjældne tilfælde foretages afprøvning på området for GA parking. Beregningerne viser, at støjgrænserne kan overholdes ved motorafprøvninger i dagperioden i beregningspunkterne (Grontmij, 2012a). I figur 14.3 er støjudbredelsen fra terminalaktiviteter vist for natperioden i I støjrapporten findes flere støjkort, der viser støjudbredelsen i andre situationer. 143

182 Figur 14.3 Støjkort, der viser støjudbredelsen fra terminalaktiviteter i 2020 (Grontmij, 2012a)) Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Bygge- og anlægsaktiviteter I anlægsfasen vil der være støj fra anlægsarbejde og fra trafikafvikling i forbindelse med anlægsarbejderne Luftbåren støj I anlægsfasen vil det hovedsageligt være støj fra eventuel pilotering og kørsel med entreprenørmaskiner, der bidrager til det eksterne støjniveau. De øvrige aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes som ubetydelige for det samlede støjniveau, idet kildestyrkerne for disse er betragteligt mindre. 144

183 Der er ikke placeret boliger eller anden støjfølsom arealanvendelse inden for en afstand af ca. 800 meter, og det vurderes derfor, at der i forbindelse med anlægsarbejdet ikke vil forekomme væsentlige støjgener Vibrationer i anlægsfasen Anlægsarbejdet kan lokalt give anledning til vibrationer i omgivelserne. Det drejer sig specielt om nedramning af spuns eller pæle. Vibrationer dæmpes meget over afstand, og det må forventes, at selv kraftige vibrationer vil være dæmpet så meget, at de ikke kan registreres i en afstand af nogle få 100 meter. Der er ikke placeret beboelser inden for en afstand af ca. 800 meter fra områderne, hvor der vil foregå sådanne aktiviteter, og det vurderes, at der i forbindelse med anlægsarbejdet ikke vil være væsentlige vibrationsgener i omgivelserne Lavfrekvent støj og infralyd Lavfrekvent støj stammer primært fra større maskiner eller større industrianlæg, men kan også stamme fra entreprenørmaskiner og lastbiler. Infralyd stammer primært fra større industrianlæg og opleves sjældent i det eksterne miljø. Alle former for lyd reduceres med ca. 6 db(a) for hver gang, afstanden fordobles. På grund af den relativt store afstand til beboelser vurderes der ikke at være anlægsaktiviteter, der kan give væsentlige gener fra lavfrekvent støj eller infralyd Trafikstøj Trafik til og fra lufthavnen øges i forbindelse med anlægsarbejderne i form af transport af materialer til byggepladsen mm. Der vil være tale om relativt få transporter pr. dag. Transport til og fra lufthavnen sker uden for bymæssig bebyggelse med tilslutning til det overordnede vejnet i området og vurderes på denne baggrund ikke at give anledning til væsentlige støjgener Miljøpåvirkninger i driftsfasen Flytrafik Der er foretaget beregninger af støj fra flytrafikken i driftsfasen for følgende to scenarier: 2011: Trafikken i 2011 ( operationer pr. år, ca. 1,4 mio. passagerer), jf. afsnit : Lufthavnens prognose for 2020 ( operationer pr. år) (ca. 2,1 mio. passagerer). Driftsfasen er beregnet som en fremskrivning til 2020 med Aalborg Lufthavns ansøgte udvidelse fra år Sammenligningsgrundlaget for disse beregninger er 0-alternativet, som er situationen uden udvidelse. Der ville normalt være 145

184 foretaget en fremskrivning til 2020, men da antallet af flyoperationer i 2011 har nået det maksimalt tilladelige inden for rammerne af den eksisterende miljøgodkendelse, svarer 0-alternativet til situationen i I scenarie 2020 sker der en ændring i sammensætningen af de fly, der anvender lufthavnen. Det forventes, at indenrigstrafikken vil falde en smule, hvorimod såvel udenrigs- som chartertrafikken fordobles. Herudover er der indlagt plads til en række træningsflyvninger. I tabel 14.7 er beregningsresultaterne angivet for en række samlede boligområder og rekreative områder med overnatning. Lokalitet Vejledende Scenarie Scenarie støjgrænse db db db Gjøl Vadum Vestbjerg Vodskov Aabybro Voerbjerglund (kolonihaver) Lindholm Camping Tabel 14.7 L DEN for flystøj fra Aalborg Lufthavn. Alle tal i db(a) (Grontmij, 2012b). Herudover er der foretaget beregninger ved en række enkeltbeboelser. Støjgrænserne overskrides ved tre beboelser. Beregningsresultaterne fremgår af tabel Lokalitet Vejledende Scenarie Scenarie støjgrænse db db db Voerbjerg Kærvej Voerbjerg Kærvej Voerbjerg Kærvej Tabel 14.8 L DEN for flystøj fra Aalborg Lufthavn. Alle tal i db(a) (Grontmij, 2012b) For scenarie 2011 og 2020 er de vejledende støjgrænser for støjbelastningen L DEN overholdt for boligområder og rekreative områder med overnatning, men overskredet i tre beregningspunkter på Voerbjerg Kærvej ved spredt bebyggelse i det åbne land. Overskridelsen af grænseværdien er hhv. 4, 5 og 6 db(a), svarende til en stigning på 2-3 db(a) fra 2011 til De maksimale støjbidrag om natten overholder grænseværdierne med stor margin. 146

185 I figur 14.4 er støjudbredelsen fra civil lufttrafik vist efter udvidelse af lufthavnen i 2020 (Grontmij, 2012b). Figur 14.4 L Den for scenarie 2020 (Grontmij, 2012b) med kurver for udbredelsen af støj på hhv. 50, 55, 60 og 65 db. De blå markeringer angiver punktberegninger. Ved Miljøstyrelsens fastsættelse af vejledende grænseværdier accepteres i praksis, at en vis del af den omboende befolkning (10-15 %) vil føle sig stærkt generet af støjen fra en flyveplads, idet det viser sig, at selv ved lave støjbelastninger vil en del af befolkningen føle sig generet og en mindre del stærkt generet (Miljøstyrelsen, 1994), En overskridelse af grænseværdien på 60 db med op til 6 db vil ifølge Miljøstyrelsens vejledning betyde, at ca. 15 % af befolkningen ville føle sig stærkt generet, hvis de blev påvirket af en sådan støjbelastning. På baggrund heraf vurderes det, at overskridelsen af Miljøstyrelsens grænseværdi ved de tre boliger på Voerbjerg Kærvej ligger inden for et område, hvor en acceptabel andel af befolkningen forventes at føle sig generet. Sammenlignes støjbelastningskurverne for civil flytrafik i 2011 (figur 14.1) og civil flytrafik efter udvidelse af Aalborg Lufthavn i 2020 (figur 14.4) ses at LDEN = 55 db-kurven (svarende til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for boligområder) udvides en anelse som følge af den øgede flytrafik. Ligeledes udvides LDEN = 50 db-kurven (svarende til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for rekreative områder som kolonihaver og campingpladser) i forhold til i dag. Her 147

186 ses en lidt større udstrækning af LDEN = 50 db-kurven især i området omkring Gjøl og ved Vodskov. Stigningen i flytrafik i 2020 vurderes således kun, at have begrænset negativ betydning i forhold til den eksisterende flystøjbelastning hhv. i den sydøstlige del af Gjøl og den vestligste del af Vodskov. Dog er støjbelastningen fortsat indenfor de vejledende støjgrænser for boligområder Terminalstøj Der er foretaget beregninger af støjen fra terminalaktiviteterne efter en udvidelse af lufthavnen (Grontmij, 2012a). Udover de eksisterende støjkilder er der forudsat etableret en række nye støjkilder. I forbindelse med udvidelsen påregnes parkeringspladsarealet nordøst og øst for terminalbygningen udvidet med ca ekstra parkeringspladser i terræn samt evt. parkeringshus med plads til ca. 900 biler. Desuden etableres en række nye stationære støjkilder, primært i form af afkast/ventilationsanlæg i terminalbygning og værksted. I tabel 14.9 er de beregnede støjbidrag angivet sammenholdt med de eksisterende forhold (angivet i parentes). Referencepunkt Man.-fre. Man.-fre. Alle dage Kl Kl Kl Lør. Lør. Kl Kl Søn- og helligdag Kl db db db R1 (område 2.4.R3) (42) 42 (31) 32 (34) 34 R2 (område 2.4.R2) (37) 38 (28) 30 (30) 31 R3 (område 2.4.R1) (38) 40 (29) 31 (30) 33 R2A (område 2.4.H3) (42) 44 (32) 34 (35) 36 R2B (område 2.4.H4) (55) 57 (45) 47 (47) 49 Tabel 14.9 Beregnede støjbidrag, terminalstøj, Aalborg Lufthavn, 2011 og 2020 db(a). Tal i parentes angiver støjbidrag i 2011 (Grontmij, 2012b). Jf. Tabel 14.9 øges støjbidraget med typisk 1-2 db i de forskellige beregningspunkter. I beregningspunkt R2A og R2B er de vejledende støjgrænser 60 db(a) hele døgnet. Her overholdes støjgrænserne. 148

187 Ved kolonihaverne, campingpladsen og de rekreative områder er støjgrænserne ikke klart defineret i vejledningen, men vil blive fastsat i miljøgodkendelsen af lufthavnen, der er udarbejdet sideløbende med n. Dog kan de laveste støjgrænser (40/35/35) overholdes i aften- og natperioden, samt i dagperioden for beregningspunkterne R2 og R3. I dagperioden er der i R1 beregnet et støjbidrag på 42 db(a) for såvel de nuværende forhold som de fremtidige forhold. Her vil støjgrænsen være overskredet, såfremt den laveste støjgrænse på 40 db(a) bliver gældende. R1 er i dag beliggende i det åbne land, men området er udlagt til rekreative formål. Aalborg Kommune har i udkast til miljøgodkendelse af Aalborg Lufthavn foreslået støjvilkår for de forskellige områder omkring lufthavnen,støjbidraget fra terminalaktiviteterne i 2020 medfører ikke overskridelse af støjvilkårene Vibrationer i driftsfasen Der forventes ikke etablereret aktiviteter, der kan give anledning til vibrationer i omgivelserne. Der er ikke kendskab til, at flytrafik giver anledning til vibrationsgener Lavfrekvent støj og infralyd Der er ikke kendskab til gener fra lavfrekvent støj eller infralyd fra lufthavne og fly, hverken fra Aalborg Lufthavn eller andre lufthavne/flyvepladser. Der forventes således heller ikke fremover sådanne gener Trafikstøj Trafik til og fra lufthavnen øges i forbindelse med udvidelse af aktiviteterne og stigningen i passagerantallet. Transport til og fra lufthavnen sker med tilslutning til det overordnede vejnet i området og vurderes på denne baggrund ikke at give anledning til støjgener Samlet vurdering Det vurderes samlet, at forstyrrelsen som følge af støjbelastningen i anlægsfasen er lav og kun af lokal interesse. Der er stor afstand til naboer, og aktivitetsomfanget er relativt lille. Det vurderes, at udvidelsen af Aalborg Lufthavn sandsynligvis sker inden 2020 og at anlægsarbejderne vil foregår over en kort periode/ i kortere perioder. Det vurderes på denne baggrund, at den støjmæssige påvirkning i anlægsfasen er ubetydelig. Den øgede flytrafik vil generelt medføre en øget støjbelastning på 2-3 db(a), mens terminalstøj vil medføre en øget støjbelastning på 1-2 db(a). Da de vejledende støjgrænser for boligområder og boliger i det åbne land generelt er overholdt, vurderes forstyrrelsen at være lav og af lokal interesse. Støjpåvirkningen for boligområder og boliger i det åbne land vurderes dermed generelt at være ubetydelig. Som anført i afsnit vil en overskridelse af grænseværdien med op til 6 db betyde, at ca. 15 % af befolkningen ville føle sig stærkt generet, hvis de blev 149

188 påvirket af en sådan støjbelastning, og at overskridelsen af Miljøstyrelsens grænseværdi ved de tre boliger på Voerbjerg Kærvej dermed ligger inden for et område, hvor en acceptabel andel af befolkningen forventes at føle sig generet. Samlet set vurderes det, at der er tale om en acceptabel udvidelse af flytrafikken i 2020-scenariet, og at der er tale om en acceptabel overskridelse af de vejledende støjgrænser for et begrænset antal enkeltliggende boliger i det åbne land, herunder også set i lyset af lufthavnens samfundsmæssige betydning for den nordjyske region Kumulative effekter Der vil være en kumulativ effekt af støjen fra flytrafikken og terminalstøjen samt støj fra vejtrafik. Da der anvendes forskellige beregningsmetoder kan tallene ikke umiddelbart sammenlægges. Der er dog ingen tvivl om, at det er flystøjen der vil være tydeligst og mest generende for omgivelserne, ligesom den har den største udstrækning. Der vurderes således ikke at være en væsentlig kumulativ effekt mellem de forskellige støjtyper. Flystøj fra Flyvestation Aalborg vil udgøre en kumulativ effekt sammen med støjen fra lufthavnen. Det skal indledningsvis bemærkes, at den kumulative støj fra lufthavnen og Flyvestation Aalborg ikke må sammenholdes med grænseværdierne, idet disse er gældende for den enkelte virksomhed. I tabel er støjbidraget fra Flyvestation Aalborg og lufthavnen angivet for de forskellige scenarier i udvalgte punkter/områder. Lokalitet Aalborg Lufthavn scenarie Flyvestation Aalborg 2012 db Aalborg Lufthavn scenarie Flyvestation Aalborg 2020 db Voerbjerglund kolonihaver Høvejen Høvejen Høvejen Høvejen Høvejen Voerbjergvej Voerbjerg Kærvej Voerbjerg Kærvej Voerbjerg Kærvej

189 Tabel Beregnede kumulative støjbidrag fra flyvestationen og lufthavnen for eksisterende forhold samt 2020 (Grontmij, 2012c). Ved en udvidelse af Aalborg Lufthavn vil den kumulative effekt mellem Flyvestation Aalborg og Aalborg Lufthavn i 2020 medføre et akkumuleret støjbidrag på 1-2 db. Det vurderes at stigningen i den kumulative effekt vil være moderat. Se desuden fig Figur 14.5 Ændret støjkonsekvenszone samlet for Aalborg Lufthavn og Flyvestation Aalborg Afværgeforanstaltninger Generelt er afværgeforanstaltninger fra lufttrafik vanskelig, men kan fx omfatte regulering af flytrafikken, herunder indflyvningsruter, begrænsninger i flyvetid og lign. De tre støjbelastede boliger er beliggende umiddelbart i forlængelse af start- og landingsbanen, og ændringer i ind- og udflyvningsruter er således ikke mulig. Begrænsninger i flytrafikken generelt, herunder tidsbegrænsning vurderes at være en meget begrænsende faktor for en international lufthavn og dermed ikke realistisk af hensyn til driften. Som tidligere udgør Aalborg Lufthavn en vigtig samfundsmæssig rolle. Høj mobilitet og tilgængelighed er vigtigt for samfundsøkonomien, og det er vigtigt, at både internationale transportforbindelser og indenrigsluftfarten prioriteres for at sikre vækst og udvikling ikke mindst i de tyndere befolkede dele af landet. En fortsat styrkelse og udbygning af lufttrafikken i Aalborg vurderes derfor at være af afgørende betydning for at skabe vækst og udvikling i det nordjyske. 151

190 Samlet set vurderes udvidelsen af Aalborg Lufthavn væsentlig for hele regionen og hensynet til lufthavn vægtes derfor højt. Da det samtidig vurderes, at der er tale om en acceptabel udvidelse af flytrafikken, hvor de vejledende støjgrænser for boligområder er overholdt, og der vurderes at være tale om en acceptabel overskridelse af de vejledende støjgrænser for et begrænset antal enkeltliggende boliger i det åbne land, stilles der ikke forslag om afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Da støjgrænserne for flystøj ligger tæt på støjgrænserne og overskrides ved tre beboelser foreslås det, at der løbende foretages en vurdering af udviklingen i trafikken og støjpåvirkningen. Dette kan fx reguleres via lufthavnens miljøgodkendelse. 152

191

192 15 LUFT OG KLIMA 15.1 Indledning Luftforurening kan have lokale og regionale konsekvenser for såvel natur som for menneskers sundhed samt globale konsekvenser i form af klimapåvirkninger. Afsnittet beskriver først de eksisterende forhold, der er relevante for luft og klima, hvorefter påvirkningen i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen vurderes. Afsnittet omhandler desuden en vurdering af lugtgener ved anlæg og drift af lufthavnen, samt en vurdering af støvgener i forbindelse med anlægsarbejdet Metode Beskrivelsen og vurderingerne er baseret på beregninger af de samlede emissioner fra afbrænding af flybrændstof og tilknyttet materiel. De to anvendte metoder til beregning (EDMS og OML) er kortfattet beskrevet i afsnit og og i bilag 2. Derudover er der anvendt oplysninger fra: Institut for Miljøvidenskabs (tidligere DMU) hjemmeside om luftforurening. Gældende direktiver og bekendtgørelser om luftforurening. Faglige rapporter og artikler om luftforurening EMDS De samlede emissioner fra afbrænding af flybrændstof og tilknyttet materiel (håndtering af fly, passagerer, bagage og brændstof mv.) er beregnet ved modellen EDMS (Emissions and Dispersion Modeling System) (Iovinelli, 2010), der er en model til vurdering af luftkvalitet ved civile og militære lufthavne. Modellen er udviklet af FFA (Federal Aviation Administration) i samarbejde med USAF (United States Air Force). Modellen bruges til en simpel opgørelse over emissioner genereret af kilder på og omkring lufthavnen, og indtil flyet er i en højde af ft. (ca meter). Beregningerne af emissionerne omfatter også Ground Support Equipment (GSE), der omfatter flytraktor, bagagetraktor, bagagebånd, cateringlastbil, brændstoflastbil, kraftenhed, toiletlastbil og servicelastbil. Derudover omfatter beregningerne Auxiliary Power Unit (APU), der anvendes til produktion af elektricitet, mens flyveren er parkeret med motorerne slukket og/eller til at starte motorerne i flyet. Beregning af emissionerne fra GSE er dog foretaget på baggrund af lufthavnens forbrug af diesel og benzin, da dette giver et mere præcist billede af emissionen. For yderligere beskrivelse af modellen henvises til bilag 2 til denne VVMredegørelse. 154

193 OML Årsmiddelværdier af koncentrationer af emissioner af kvælstof omkring Aalborg Lufthavn er beregnet ved OML-modellen (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller). OML modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der anvendes til at beregne udbredelsen af luftforurening. Modellen er udviklet af DMU (nu DCE) Eksisterende forhold Udledning af forurenende stoffer vurderes at ske fra følgende aktiviteter: Udsugningsanlæg og ventilationsanlæg i forbindelse med værkstedsaktiviteter. Diffus forurening ved påfyldning af brændstof. Udstødningsgasser ved start af flymotorer. Udstødningsgasser fra driftsmateriel (traktor, airstarter, push-back, fejemaskiner m. fl.). Værkstedsaktiviteter. I forbindelse med påfyldning af brændstof på benzin- og dieselolietankene vil der ske en fortrængning af luft mættet med benzin- og dieseloliedampe. Denne forurening vurderes ikke at give et væsentligt forureningsbidrag. Emissionerne, som følge af energiforbrug, kan relateres til en lang række parametre, hvoraf de primære i forbindelse med udvidelsen af Aalborg Lufthavn vurderes at være: Kuldioxid (CO2). Kvælstofoxider (NOx). Svovldioxid (SO2). Partikler (PM10 og PM2,5). I det følgende er der givet en kortfattet gennemgang af disse luftforureningskomponenter, og det er beskrevet hvor stor udledningen af stofferne fra Aalborg Lufthavn er ved de nuværende forhold CO 2 CO 2 eller kuldioxid er en luftart, der dannes ved indånding og forbrænding. Afbrænding af fossile brændstoffer bidrager til et forøget CO 2 -indhold i atmosfæren. Stigende CO 2 -koncentrationer er den væsentligste årsag til global opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer. I dag fragter omkring fly på verdensplan over 2,2 milliarder passagerer om året. Luftfartens andel af den globale CO 2 -udledning udgør omkring 2 %, se figur 15.1 (Udvalget om Dansk Luftfart, 2012). En stor del af den globale CO 2-155

194 udledning kommer fra energisektoren, industrien og landbruget. På længere sigt vil flytrafikken dog formentlig tegne sig for en stigende andel af den samlede CO 2 -udledning, idet flytrafikken i de seneste årtier er vokset mere end vejtrafikken, og hvis denne tendens fortsætter, vil flytrafikkens andel øges. Flytrafikkens andel af den samlede CO 2 -udledning er dog i udgangssituationen lav, så selv om flytrafikken vokser kraftigere end de øvrige transportformer, vil den fortsat tegne sig for en begrænset andel af den samlede CO 2 -udledning (Udvalget om Dansk Luftfart, 2012). Figur 15.1 Oversigt over den samlede globale CO 2-emission. (Udvalget om Dansk Luftfart 2012). Udledningen af CO 2 fra Aalborg Lufthavn stammer primært fra flytrafikken. Beregninger udført i EDMS viser, at udledningen i 2011 var ca tons CO 2 (inkl. GSE og APU), se tabel Dertil kommer udledning fra bygningsdrift og biltrafik til lufthavnen. Disse fremgår af tabel 15.3 og udgjorde ca tons NO x NO x er en samlebetegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO 2. NO 2 er luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og menneskers modstandskraft mod infektioner i lungerne. NO er langt mindre skadelig, men vil i atmosfæren blive omdannet til NO 2. De væsentligste kilder til forurening med kvælstofoxider er trafik og kraftværker. NO x virker som gødning for planter og medvirker til forurening af både land- og vandmiljøer. Luftkvaliteten i Danmark overvåges af DCE (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser, DMU) ved løbende målinger i flere byer (DMU, 2012). De danske grænseværdier for luftkvalitet er baseret på EU-direktiver. I maj 2008 er vedtaget et nyt direktiv (EU, 2008) om "Luftkvaliteten og renere luft i Europa". I Danmark er direktivet fra EU implementeret i Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten (Miljøministeriet, 2011). Grænseværdierne for NO 2 er fastlagt på grundlag af en helbredsmæssig vurdering. Grænseværdierne, 40 µg/m 3 for årsgennemsnittet og 200 µg/m 3, som højest må overskrides 18 gange på et år, var gældende fra 1. januar 2010 (DMU, 2012). 156

195 Der er to overvågningsstationer i Aalborg (DMU, 2012). Begge stationer ligger inde i selve Aalborg by. Den ene station (8151) er en gadestation, der ligger ved det stærkt trafikerede Vesterbro. Den anden station (8158) er en tagstation, der ligger ved Østerbro i et område domineret af 4-6 etagers bygninger. Stationen ved Østerbro fungerer som baggrundsstation for byen. I tabel 15.1 fremgår måleresultaterne for NO 2 for stationerne i Aalborg i 2009 og I tabellen ses desuden måleresultaterne for stationerne Keldsnor og Lille Valby, der er regionale målestationer og fungerer som baggrundsstationer for det åbne land. Station Aalborg/8151 Vesterbro Aalborg/8159 Østerbro Lille Valby/2090 Keldsnor/9055 Type Årsmiddelværdi 98-percentil 19. højeste µg/m³ µg/m³ µg/m³ År Grænseværdi Gade Bybaggrund Regional/ Landbaggrund Regional/ Landbaggrund Tabel 15.1 Målte NO 2-koncentrationer i 2009 og 2010 samt grænseværdier for NO 2 (DMU, 2012); (Ellemann, T.N., 2010). Udledningen af NO x fra Aalborg Lufthavn stammer primært fra flytrafikken. I bilag 2 fremgår de beregninger af NO x, der er udført i EDMS. Resultaterne er sammenstillet i tabel Beregningerne viser, at udledningen af NO x i 2011 var omkring 111 tons om året (inkl. GSE og APU). Udledningen stammer primært fra start- og landinger. Dertil kommer udledning af NO x fra biltrafik til og fra lufthavnen samt drift af bygninger. NO 2 udgør ca. halvdelen af NO x. På baggrund af den beregnede udledning er der beregnet årsmiddelværdier af NO x i området omkring lufthavnen. Uden for lufthavnens område ligger værdierne under baggrundsniveauet (1-3 µg/m 3 ). Tæt på landingsbaner og rullebaner ligger niveauet for NO 2 på niveau med måleresultaterne for Aalborg by SO 2 Svovldioxid dannes bl.a. ved afbrænding af fossilt brændstof. SO 2 omdannes til svovlsyre og sulfat i løbet af et døgn. Omdannelseshastigheden er meget afhængig af temperatur og luftfugtighed. Svovlsyre er en medvirkende årsag til "sur nedbør" (DMU, 2012). 157

196 Svovldioxid kan give anledning til luftvejsproblemer. Der er derfor fastsat grænseværdier for, hvor meget SO 2 der må være i luften (DMU, 2012). Der er fastsat en grænseværdi på 350 µg/m 3 (timemiddelværdi), der højst må overskrides 24 gange pr. år. Desuden må værdien 125 µg/m 3 som døgnmiddelværdi højst overskrides 3 gange om året. Disse grænseværdier er fastlagt på grundlag af en helbredsmæssig vurdering. Udledningen af SO 2 fra flytrafikken (inkl. GSE og APU) i 2011 er beregnet til 11 tons pr. år, se tabel Derudover kommer udledning fra drift af bygninger og kørsel til og fra lufthavnen. Emissionen af SO 2 ligger således en faktor 10 under emissionen af NO x, og set i lyset af at grænseværdierne er højere, er der således ingen problemer i forhold til udledning af SO Partikler (PM 10 og PM 2,5 ) Partikler mindre end 10 µm (PM 10 ) (10 µm=0.01 mm) stammer fra ophvirvlet jordstøv og forbrænding, og dannes desuden ved oxidering af bl.a. NO 2 og SO 2. De mindste partikler (mindre end 1 µm), som dannes ved forbrænding og kemiske reaktioner i atmosfæren, menes at være de mest skadelige for helbredet. Der er imidlertid stadig stor usikkerhed om sammenhæng mellem sundhedsskader og partikelstørrelser (DMU, 2012). Der er fastlagt grænseværdier for PM 10 og PM 2,5 (dvs. partikler mindre end 2,5 µm). For PM 10 er der to grænseværdier, som tager udgangspunkt dels i et årsgennemsnit, og dels i en døgnmiddelværdi. Fra 2005 skulle årsgennemsnittet overholde en grænse på 40 µg/m 3. En døgnmiddelværdi på 50 µg/m 3 må overskrides 35 gange om året. For PM 2.5 er der en målværdi for årsgennemsnittet på 25 µg/m 3. Grænseværdien for fine partikler (PM 2,5 ) er indført fra 2010, men er i første omgang ikke en bindende grænseværdi, men en "målværdi". Fra 2015 vil grænseværdien være bindende (DMU, 2012). Udledningen af PM 10 og PM 2,5 fra flytrafikken i Aalborg Lufthavn 2011 (inkl. GSE og APU) er for hver af de to forureningskomponenter beregnet til 1,4 tons om året, se tabel Emissionen af partikler ligger således en faktor 100 under emissionen af NO x, og set i lyset af at grænseværdierne er af samme størrelsesorden, er der således ingen problemer i forhold til udledning af partikler i forhold til grænseværdierne. De seneste år er der blevet et øget fokus på luftforurening med de såkaldt ultrafine partikler i forbindelse med lufthavne. Ultrafine partikler har en diameter mindre end 0,1 µm. De stammer hovedsageligt fra flyenes hovedmotorer og hjælpemotorer samt dieseldrevne handlingskøretøjer. Københavns Lufthavn har fået Dansk Center for Miljø og Energi (DCE, tidligere DMU) til fra 2009 til 2011 at måle og kortlægge luftforureningen på Københavns Lufthavns område. Målingerne viste, at de ultrafine partikler ligger på et niveau, der er to til tre gange højere end på H.C. Andersens Boulevard, som er en af de mest trafikerede gader i København (Udvalget om Dansk Luftfart, 2012). 158

197 Fokus i forhold til de ultrafine partikler har primært været i forhold til lufthavnspersonalet. På nuværende tidspunkt er der ingen luftkvalitetskrav eller arbejdsmiljøgrænseværdier for ultrafine partikler. Men i 2012 er der udgivet en rapport, som sætter fokus på, at de ultrafine partikler kan udgøre et væsentligt arbejdsmiljøproblem (The Danish Ecocounsil, 2012). Rapporten, der blandt andet er baseret på målinger af ultrafine partikler i Københavns Lufthavn og Aalborg Lufthavn, konkluderer, at den fysiske indretning af Aalborg Lufthavn er best case i forhold til luftforurening. Det skyldes, at området ud for terminalbygningen ved standpladserne i Aalborg Lufthavn er vindeksponeret fra tre sider, og der derfor også er mulighed for hurtig fortynding af de forurenede stoffer. Til sammenligning er området for af- og påstigning af passager i Københavns Lufthavn konstrueret som en slags tragt, hvor der kun er vindeksponering fra én side, hvorfor fortyndingen af de forurenede stoffer vil være mindre Lugt Der eksisterer ikke opgørelser over lugtudbredelse fra driften af lufthavnen. Den væsentligste kilde til evt. lugtgener er dog erfaringsmæssigt uforbrændt flybrændstof i form af kulbrinter. De væsentligste kilder til dette er: Taxikørsel. Fly i kø til start. Tomgangskørsel. Motorkørsel, dog ikke ved max-power under take-off Miljøpåvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen vil der være en udledning af forurenende stoffer fra det entreprenørmateriel, der anvendes til udvidelsen af lufthavnen. Desuden vil der være energiforbrug og emissioner af forurenede stoffer ved fremstilling af de materialer, der skal anvendes til udvidelsen af lufthavnen, samt ved transport af materialerne frem til byggepladsen. Det vurderes, at energiforbruget og dertil hørende emission af forurenede stoffer primært vil være knyttet til produktionen af materialerne og i meget begrænset grad til selve anlægsarbejdet. Valg af materialer og energirigtige indkøb fra Aalborg Lufthavn er derfor den afgørende faktor for at nedbringe energiforbruget og dermed emissionen af forurenende stoffer i anlægsfasen. Samlet set vurderes energiforbruget og udledningen af forurenende stoffer til luften i anlægsfasen at være af en meget lille størrelse, og miljøpåvirkningen vurderes som ubetydelig. Mens anlægsarbejderne er i gang, er der risiko for støvspredning til omgivelserne. Brug af vandvogne kan forhindre luftbåret støv i at spredes i 159

198 området i tørre perioder. Der er desuden stor afstand til nabobeboelser, hvorfor der ikke forventes gener i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Udvidelsen af Aalborg Lufthavn vil medføre en stigning i antallet af flyoperationer, hvilket også vil medføre en stigning i udledningen af forurenede stoffer til luften. Der er foretaget beregninger af emissioner fra flytrafikken i driftsfasen for følgende to scenarier: Emissionen i Lufthavnens egen prognose for 2020 efter den planlagte udvidelse. Resultatet af beregningerne ses i tabel CO 2 NO x SO x PM 10 PM 2.5 t/år t/år t/år t/år t/år ,4 1, efter gennemførsel af den planlagte udvidelse ,9 1,9 Tabel 15.2 Opgørelse af emissioner fra lufttrafik indtil 1 kilometers højde (start og landing). Driftsfasen er beregnet som en fremskrivning til 2020 med Aalborg Lufthavns ansøgte udvidelse fra år Sammenligningsgrundlaget for disse beregninger er 0-alternativet, som er situationen uden udvidelse. Der ville normalt være foretaget en fremskrivning til 2020, men da antallet af flyoperationen i 2011 har nået det maksimalt tilladelige inden for rammerne af den eksisterende miljøgodkendelse, svarer 0-alternativet til situationen i Det må forventes, at der fortsat sker en forbedring af teknologien med deraf mindre brændstofforbrug. Dette er dog ikke indregnet i EDMS-modellen, der således er en konservativ opgørelse. I tabel 15.3 er der foretaget en beregning af emissionen fra de øvrige aktiviteter i lufthavnen. Tallene afspejler indirekte udledning ved forbrug af el og fjernvarme samt trafik i nærområdet (1 km fra parkeringsarealet) til og fra lufthavnen. Ved beregningerne er der i 2020 med udvidelsen regnet med en fordobling af forbruget af el og fjernvarme i forhold til 2011, idet bygningsarealet næsten fordobles ved udvidelsen. Som det fremgår af tabel 15.2 og 15.3 udgør udledningen af CO 2 fra bygningsdrift og biltrafik en ubetydelig andel i forhold til udledningen af CO 2 fra flytrafikken. 160

199 CO 2 NO x SO x efter gennemførsel af den planlagte udvidelse t/år t/år t/år ,2 0, ,3 0,2 Tabel 15.3 Beregning af emissioner fra bygningsdrift og trafik til lufthavnen CO NO x Udledningen af CO 2 øges ved udbygningen med mere end en faktor 2 i forhold til Dette skyldes udover stigningen i luftoperationer, at der anvendes større fly, idet stigningen i lufttrafikken primært sker via charter og udenrigsflyvning, der typisk anvender større flytyper. I forbindelse med start af flymotorer og flyenes kørsel til og fra start- og landingsbanen vil der ske en emission af udstødningsgasser. De senere år er der sket en optimering og forbedring af flymotorernes forbrænding og dermed en reduktion af udstødningsgasser. Der vil fra flyselskabernes side fortsat være fokus på optimering af brændstofforbrug og minimering af emissioner fra flyene. Dette arbejde ligger uden for Aalborg Lufthavns indflydelse. Luftfarten som branche har et løbende fokus på at iværksætte tiltag, der reducerer CO 2 -udledningen. Derudover tegner flybrændstof sig for godt % af et luftfartselskabs driftsomkostninger, så branchen har naturligt fokus på operative tiltag, der kan reducere brændstofforbruget. Disse tiltag omfatter eksempelvis mere direkte flyruter, mere effektiv ruteplanlægning, reduceret vægt om bord, reduceret anvendelse af motorer på jorden, grønne starter og landinger, hyppig rengøring af flymotorer m.m. Alle tiltag der bidrager til højere effektivitet, og dermed lavere emissioner og en reduceret udledning af CO 2 (Udvalget om Dansk Luftfart, 2012). Udover disse initiativer, bliver der designet nye fly, som bruger mindre brændstof og dermed udleder mindre CO 2. Det sker bl.a. med mere effektive motorer og bedre aerodynamik (Brancheforeningen Dansk Luftfart, Udateret). Endelig forventes brændstof til fly også i fremtiden at blive mere miljørigtigt. F.eks. forventes biobrændstof i livscyklus-perspektiv at kunne betyde en reduktion på 80 % CO 2 udledning i forhold til fossile brændstoffer (Air Transport Action Group, 2009). For NO x sker der ligesom for CO 2 mere end en fordobling af emissionen (se tabel 15.2). Udledningen stammer primært fra start- og landinger. På baggrund af den beregnede udledning er der beregnet årsmiddelværdier af NO x i området omkring lufthavnen. Uden for lufthavnens område ligger værdierne under baggrundsniveauet (3-7 µg/m 3 ). Tæt på landingsbaner og rullebaner ligger niveauet for NO 2 på niveau med måleresultaterne for Aalborg by. Koncentrationen ligger under grænseværdierne. 161

200 Der er desuden foretaget beregninger af depositionen af kvælstof i omgivelserne. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 10 om natur SO 2 Udledningen af SO 2 øges ligesom de andre parametre, men ligger langt under grænseværdierne, og behandles derfor ikke yderligere Partikler (PM 10 og PM 2,5 ) Udledningen af partikler øges ligesom de andre parametre, men ligger langt under grænseværdierne, og behandles derfor ikke yderligere. Flyene skubbes ud på rullefeltet ved hjælp af push-back, for at undgå emission af udstødningsgasser umiddelbart op ad terminalbygningen. Hermed reduceres udledningen af ultrafine partikler, som kan være et problem for de medarbejdere, der arbejder omkring flyene Lugt Udvidelsen af Aalborg Lufthavn vil medføre en forøgelse af aktivitetsniveauet med op mod 50 %. Derved vil frekvensen af lugtforekomster fra uforbrændt flybrændstof kunne forventes at stige tilsvarende, med mindre der sker en teknologisk udvikling hen mod en bedre forbrænding i de situationer, hvor flymotorerne ikke kører med max-power. Med den generelle teknologiske udvikling og stigende krav til maksimale udledninger er dette sandsynligt, men det er dog ikke taget i betragtning, idet horisonten til 2020 er relativ kort. En ny teknologi forventes derfor ikke at kunne nå at blive implementeret i så stort et omfang, at det vil have en væsentlig reducerende virkning i De aktiviteter, der kan medføre lugt, foregår på jorden og omkring lufthavnsterminal og start- og landingsbanen. Den nærmeste beboelse ligger i en afstand på ca m fra disse områder. Terminalens og start- og landingsbanens beliggenhed i åbent land og langs Limfjorden, hvor der sjældent er vindstille, bevirker, at der sker en hurtig fortynding af eventuel lugt. Det vurderes derfor, at der fortsat ikke vil forekomme lugtgener ved beboelser som følge af udvidelsen af lufthavnen. Selv i forbindelse med en op mod 50 % forøgelse af aktivitetsniveauet ventes der fortsat ikke lugtgener for lufthavnens naboer Samlet vurdering Miljøpåvirkningen som følge af luft- og klimaforhold vurderes at være ubetydelig i anlægsfasen og mindre i driftsfasen. Graden af forstyrrelse i anlægsfasen vurderes at være lav, da der er stor afstand til naboer, og aktivitetsomfanget er relativt lille. Påvirkningen sker lokalt omkring Aalborg Lufthavn, og med en høj sandsynlighed for at foregå. Anlægsarbejdet vil foregår over en relativt kort periode. Samlet vurderes det, at påvirkningsgraden i anlægsfasen er ubetydelig. 162

201 Udledningen af CO 2 i driftsfasen øges ved udbygningen med mere end en faktor 2 i forhold til Graden af forstyrrelse ved udledningen vurderes dog at være lav i forhold til den danske udledning af CO 2, der udgør flere millioner tons pr år. Udledning af CO 2 vurderes at være af national og international interesse. Sandsynligheden for påvirkningen er høj, og varigheden er permanent. Samlet vurderes det, at der er tale om en mindre påvirkning, fordi udledningen fra Aalborg Lufthavns aktiviteter er lille, set i relation til den globale udledning og den samlede danske udledning. Graden af forstyrrelse ved udledning af NO x, SO 2 og partikler vurderes at være lav, da de gældende grænseværdier forventes at kunne overholdes med stor margin, og fordi udledningerne ligger under baggrundskoncentrationer for det åbne land. Udledningen af de forurenede stoffer er primært af lokal interesse, og der er stor sandsynlighed for, at påvirkningen vil forekomme. Der er tale om en permanent påvirkning. Samlet vurderes det, at påvirkningsgarden ved udledning af NO x, SO 2 og partikler er mindre. I forhold til lugt vurderes forstyrrelsesgraden at være lav, af lokal interesse og med høj sandsynlighed for at forekomme. Varigheden af påvirkningen er permanent. Samlet vurderes det, at der er tale om en mindre påvirkning. Samlet vurderes det i forhold til luft og klima, at påvirkningsgraden i driftsfasen er mindre Kumulative effekter Udledningen af CO 2 er et globalt problem, og i forhold til luftfarten er det besluttet i EU, at udledningen af drivhusgasser fra luftfarten skal reduceres. Det skal bl.a. ske ved, at luftfarten fra og med 2012 omfattes af EU s kvotehandel system (ETS Emission Trading Scheme). Som følge heraf vil alle luftfartsselskaber, som letter eller lander fra en lufthavn i en EU-medlemsstat skulle aflevere kvoter i overensstemmelse med deres respektive flyvninger til eller fra lufthavne i EU. Der bliver dermed sat et loft over, hvor omfattende luftfartens udslip af drivhusgasser må være (Udvalget om Dansk Luftfart, 2012). Beslutningen om at inddrage luftfart i ETS skal ses i lyset af flere års stilstand i forhold til reducering af luftfartens klimapåvirkninger. Således har FN s Internationale Luftfartsorganisation (ICAO) over de seneste år drøftet muligheden for at regulere klimapåvirkningerne, men uden væsentlige fremskridt. Under ICAO s generelforsamling i 2010 lykkedes det dog at vedtage en ny resolution med en række tiltag, som skal medvirke til at reducere luftfartens udslip af drivhusgasser (Udvalget om Dansk Luftfart, 2012). Indholdet af resolutionen er bl.a.: 2 % gennemsnitlig forbedring af brændstofeffektivitet. Carbon-neutral vækst fra 2020, under hensyntagen til udviklingslandene, dvs. en vækst i luftfarten modsvares af en tilsvarende reduktion af CO 2 - udledningen, fx ved mere energieffektive fly eller ved anvendelse af biofuels. 163

202 Medlemslandene skal udarbejde handlingsplaner til ICAO fra 2012 om nedbringelse af deres CO 2 -emissioner. Udvikling af CO 2 -standard for fly Basket of measures samlet betegnelse for en vifte af teknologiske og operationelle tiltag Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Der vurderes ikke at være behov for overvågning af forhold vedr. luft og klima. 164

203

204 16 KULTUR OG REKREATIVE FORHOLD 16.1 Kulturmiljø Jævnfør Aalborg Kommuneplan 2009 skal kulturarven beskyttes og genbruges med omtanke, så kommende generationers oplevelsesmuligheder og livsvilkår ikke forringes. Sten- og jorddiger er beskyttet af museumslovens 29a og fortidsminder af museumslovens 29e (Kulturministeriet, LBK nr 1505 af 14/12/2006, 2006). Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende eller fortidsminder. Sten- og jorddiger og fortidsminder har foruden den kulturhistoriske betydning også biologisk betydning som levested og spredningskorridor for dyr og planter. Desuden kan sten- og jorddiger og fortidsminder have selvstændig betydning som strukturerende elementer i landskabet og dermed for oplevelsen af landskabet Metode Kortlægningen er foretaget på baggrund af Aalborg Kommuneplan 2009 (Aalborg Kommune, 2009), Kulturstyrelsens database om fund og fortidsminder (Kulturministeriet, ), Danmarks Miljøportal (Miljøministeriet et al, 2012c) og oplysninger om kirker i lokalområdet. Der er undersøgt for kulturhistoriske interesseområder og kulturmiljøer, fredede områder, fortidsminder, herunder gravhøje, sten- og jorddiger og arkæologiske fund. Efterfølgende er der foretaget en vurdering af, hvilke påvirkninger udvidelsen af Aalborg Lufthavn vil have på kulturarven. Vurderingen bygger på eksisterende viden. Der er ikke foretaget yderligere undersøgelser eller analyser i forbindelse med denne del af vurderingen. Desuden er Aalborg Historiske Museum kontaktet og har udtalt sig Eksisterende forhold Hverken Aalborg Lufthavn eller området umiddelbart omkring lufthavnen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø jævnfør Aalborg Kommuneplan 2009 (Aalborg Kommune, 2009). Nærmeste værdifulde kulturmiljø er beliggende ca. 2 km øst for lufthavnen ved Lindholm Høje (se figur 15.1). Det er også her, at de nærmeste fredede fortidsminder er beliggende. Lindholm Høje er desuden omfattet af en fredning ved kendelse af 1.oktober Formålet med fredningen er at friholde området for forstyrrende tekniske anlæg. Desuden er der bestemmelser i fredningen vedr. terrænændringer, dyrkning, tekniske anlæg og offentlighedens adgang. 166

205 Lindholm Kirke og Vadum Kirke, der er beliggende hhv m nord for og m øst for Aalborg Lufthavn er omfattet af deklarationsfredninger, der regulerer bebyggelse og beplantning omkring kirkerne. Omkring Vadum Kirke er udpeget fjernbeskyttelseszone i Aalborg Kommuneplan Jf. kommuneplanens retningslinjer kan der inden for fjernbeskyttelseszoner omkring kirker ikke opføres bygninger, tekniske anlæg m.v., medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands-) bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Fjernbeskyttelseszonen berører ikke arealer tilhørende Aalborg Lufthavn. Syd for lufthavnen findes to beskyttede diger i en afstand på ca. 130 m fra Limfjorden. Det ene, der ligger parallelt med Limfjorden, er ca. 470 m langt, mens det andet, der er u-formet, formodentlig er et dige omkring en ældre skydebane. (se figur 15.1). Figur 15.1 Kulturhistoriske forhold omkring Aalborg Lufthavn. Omkring Lufthavnen er der registreret enkelte arkæologiske fund og fundsteder ( Af de nyeste fund er 2 vrag ved Draget på Limfjordskysten umiddelbart vest for lufthavnen. Det ene vrag er et skibsvrag fra vinteren 1956, der et par år efter (1958) er fjernet/sprængt. Det andet er et flyvrag dateret omkring , hvor vragrester er genfundet i Af ældre registreringer er der fra oldtid fundet 2 kogegruber syd for Torpet, et hus fra jernalderen (Ny Bakkegård), fund af glasperler, smykker mv. fra 167

206 jernalderen ved kysten udfor start- og landingsbanen og en bosættelse fra stenalderen tæt på de beskyttede diger syd for lufthavnen (på kystskrænten ved ejendommen Nyborg). Særligt fund af stenalder skaldynger kan jævnfør Aalborg Historiske Museum påvirke lufthavnsarealet, idet denne landskabstype kan genfindes indenfor lufthavnens areal, og tilsvarende fund derfor kan forekomme her. Ligeledes lå der ned mod fjorden, ud for Tagholme, herregården Rødslet på et voldsted omgivet af vandfyldte voldgrave. Gården blev opført i slutningen af 1500-tallet, men forinden lå der i middelalderen en forgænger (Rydsletgaard) med den lille landsby Rydslet. Begge blev nedlagt ved anlæggelse af Rødslet. Rødslet blev nedbrudt i 1940, voldstedet planeret og gravene opfyldt for at give mere plads til lufthavnen. Det er derfor jævnfør Aalborg Historiske Museum overvejende sandsynligt, at man vil kunne finde aktivitetsspor fra perioden indenfor arealet Miljøpåvirkninger i anlægsfasen På ovenstående kulturhistoriske baggrund vurderes det, at der er sandsynlighed for at påtræffe fortidsminder under terræn ved anlægsarbejder og byggeri på lufthavnsområdet. Behovet for eventuelle arkæologiske forundersøgelser vil blive afklaret med Aalborg Historiske Museum inden anlægsarbejderne igangsættes. Findes der under anlægsarbejderne grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, vil arbejdet straks, i det omfang det berører fortidsmindet, blive standset, jf. 27 i museumsloven (Kulturministeriet, 2006). Eventuelle fund vil straks blive anmeldt til Aalborg Historiske Museum Miljøpåvirkninger i driftsfasen vil ikke berøre udpegede kulturmiljøer, beskyttede fortidsminder, fredninger, kirker med tilhørende fjernbeskyttelseszoner eller beskyttede sten-og jorddiger direkte. Da ingen flyruter passerer direkte over Lindholm Høje, vurderes det heller ikke at oplevelsen af de kulturhistoriske interesser og værdier rundt om lufthavnen vil blive påvirket af den øgede flytrafik. 168

207 16.2 Rekreative forhold Jævnfør Aalborg Kommuneplan 2009 skal Limfjordkystens tilgængelighed forbedres under hensyntagen til natur og miljø til gavn for lokalbefolkningen og turister. Muligheder for et aktivt friluftsliv og tematurisme, som området byder på, skal udbygges. Områdets fritidssejlads skal styrkes ved forbedring af havnemiljøer og havneservice, ligesom udviklingen af turismen skal knyttes til de historiske og kulturhistoriske seværdigheder. I Kommuneplanen er udpeget rekreative ruter bestående af regionale cykel- og vandreruter samt det overordnede eksisterende og fremtidige rekreative stinet. Det er kommunens ønske, at de rekreative færdselsmuligheder for offentligheden i det åbne land skal forbedres i et sammenhængende regionalt stinet, herunder planlægges, jf. kommuneplanen hovedstruktur på sigt en sti langs nordsiden af Limfjordskysten. Der er ikke offentlig adgang til Aalborg Lufthavns arealer på air-siden, herunder arealerne ud mod Limfjorden. Øst for Aalborg Lufthavn ligger et område (omkring Lindholm Å), der i Aalborg Kommuneplan er udlagt som område med grøn funktion. Her skal der arbejdes for sammenhængende netværk af parker og byrum, med adgang til udflugtslandskaber i det åbne land, og arbejdet skal medvirke til at øge befolkningens sundhed og livskvalitet Metode Kortlægningen er foretaget på baggrund af Kommuneplan 2009 for Aalborg Kommune, samt oplysninger fra brugere af området. På baggrund heraf er der foretaget en vurdering af, hvilke påvirkninger udvidelsen af Aalborg Lufthavn vil have på rekreative forhold, herunder brugen af Limfjorden som rekreativt område og den nært liggende campingplads. Vurderingen bygger på eksisterende viden. Der er ikke foretaget yderligere undersøgelser eller analyser i forbindelse med denne del af vurderingen Eksisterende forhold Limfjorden er et populært udflugtsmål for sejlere, både med sejl, motorkraft og i kajak/kano. Det gælder både den organiserede færdsel på Limfjorden som f.x. kapsejladsen Limfjorden Rundt og det spektakulære Tall Ship Race, der besøger Aalborg med jævne mellemrum, og ikke mindst de lokale sejlsportsklubber som fx. Sejlklubben Limfjorden, der hører til i Aalborg, og Kano og Kajakklubben Limfjorden, der hører til i Nørresundby, og en lang række andre mindre sejlklubber langs Limfjorden. Men også den betydelige uorganiserede brug af Limfjorden, hvor der hver sommer kommer et større antal turister til området med sejl- og motorbåde. Hvis man ikke selv har båd, kan man også deltage som turist på turbåde hele sommeren, hvor der dog fortrinsvist sejles i den vestlige del af Limfjorden. 169

208 Syd for Aalborg Lufthavn ligger Lindholm Camping (Lufthavnsvej 27). Campingpladsen har 88 pladser, hvoraf ca. 26 er fastlæggerpladser, og beskrives som en familieplads med fred og ro. Adgangsvejen til campingpladsen sker fra Nørresundby/Aalborg via Thistedvej og nordfra via Ny Lufthavnsvej. I henhold til kommuneplanrammen er det nuværende mål for området, at anvendelsen til rekreative formål skal fortsætte. På sigt skal campingpladsen dog afvikles og hele området overgå til en funktion som offentligt naturområde med tæt tilknytning til Lindholm Fjordpark. Der vurderes ikke at være andre rekreative forhold i nærheden af lufthavnen, der kan blive påvirket af udvidelsen Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Anlægsarbejderne i forbindelse med udvidelse af Aalborg Lufthavn er begrænset til den umiddelbare nærhed til den eksisterende lufthavn, herunder terminalbygningen og de tilstødende parkeringsarealer. Dvs. at påvirkningen er begrænset til et mindre geografisk område i tilknytning til eksisterende bygninger og anlæg. Det vurderes, at der ikke er rekreative interesser, der kan påvirkes af forstyrrelser i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Udvidelsen af lufthavnen vurderes at være af mindre betydning for oplevelsen ved færdsel på Limfjorden. Udvidelsen af lufthavnen vil ikke påvirke Lindholm Camping direkte. Campingpladsens driftsherre oplyser (Kristensen, 2012), at lufthavnen ikke generer deres kunder i dag, og at det heller ikke forventes at være tilfældet, selvom lufthavnen skulle udvide deres aktiviteter i fremtiden Samlet vurdering Det vurderes samlet, at forstyrrelsen af kulturmiljøet og de rekreative forhold er lav og kun af lokal interesse. Det vurderes, at udvidelsen af Aalborg Lufthavn sandsynligvis sker inden 2020 og at Aalborg Lufthavn er permanent (mere end 5 år). Samlet vurderes miljøpåvirkningen at være ubetydelig og at afværgeforanstaltninger derfor ikke er nødvendige Kumulative effekter Flyvestation Aalborg gennemfører flyveopvisning (Danish Airshow) ca. hvert år (næste gang i 2018) af varighed på ca. 2 dage. I 2012 fandt arrangementet sted i juni. Disse dage er flyveaktiviteterne omkring Lufthaven intensive og der må forventes både højt støjniveau og meget forstyrrelse. Pga. den begrænsede tidsperiode og meget sjældne forekomst vurderes aktiviteten at være af mindre betydning for de normale rekreative forhold i området og ubetydelig i forhold til kulturhistoriske værdier. Selve arrangementet vurderes at være af positiv betydning for oplevelsesværdierne i lokalområdet. 170

209 16.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes ikke, at der er behov for særlige afværgeforanstaltninger i forhold til kulturmiljøet eller rekreative forhold. Før der igangsættes byggeri i Aalborg Lufthavn jævnfør lokalplanen, bør det afklares med Nordjyllands Historiske Museum, om der er behov for, at der gennemføres en arkæologisk forundersøgelse for at få af- eller bekræftet tilstedeværelsen af fortidsminder inden for lokalplanområdet Forslag til overvågningsprogram Der vurderes ikke at være behov for overvågning af kulturmiljøet og rekreative forhold. 171

210 17 FORURENET JORD 17.1 Indledning Afsnittet beskriver kendte jordforureninger, krav til miljøundersøgelser samt procedurer og forhåndsregler såfremt jordforureninger skal håndteres Metode Der er indhentet oplysninger fra Danmarks Miljøportal (Miljøministeriet et al, 2012c) om områdeklassificerede arealer, potentielt forurenede grunde (Vidensniveau 1 kortlagte grunde V1) og forurenede grunde (Vidensniveau 2 kortlagte grunde V2) inden for lufthavnsområdet. Områdeklassificerede arealer er områder, som er klassificeret som potentielt lettere forurenede. Som udgangspunkt er alle byzoner administrativt områdeklassificerede og er dermed klassificeret som potentielt lettere forurenede. Delområder i byzonen kan dog være undtaget fra denne klassificering. Arealer kortlagt på V1 omfatter arealer, hvor miljømyndighederne har viden om, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening af jorden og/eller grundvandet. Arealer kortlagt på V2 omfatter arealer, hvor der er påvist forurening i forbindelse med gennemførelse af forureningsundersøgelser. Konsekvenserne i forbindelse med udvidelsen af Aalborg Lufthavn, for så vidt angår jordforurening, er vurderet på baggrund af de indhentede oplysninger Lovgrundlag I vurderingerne refereres i en hvis udstrækning til gældende lovgrundlag for forebyggelse og håndtering af jordforurening. Lovgrundlaget er summarisk beskrevet herunder. Miljøbeskyttelsesloven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet, at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Etablering af midlertidige mellemdepoter for forurenet eller muligt forurenet jord kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 eller kap. 5. Jordforureningsloven (Miljøministeriet, 2009g) skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Det tilsigtes blandt andet at beskytte drikkevandsressourcer, forebygge 172

211 sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer og forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord. Jordforureningsloven regulerer bl.a. opgravning og håndtering af forurenet jord. Jordforureningslovens kapitel 2 omhandler reglerne for forureningskortlægning og tilladelse til ændret arealanvendelse. I lovens 50 er anført, hvornår jord, der flyttes fra en ejendom, skal anmeldes til kommunen. Jf. jordforureningslovens 50 a er byzoner som udgangspunkt områdeklassificeret som områder, der kan være lettere forurenet. Jordflytningsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007b) fastsætter regler om anmeldelse og dokumentation ved flytning af forurenet jord bort fra en ejendom, herunder jord fra områder med kortlagt forurening, områdeklassificerede arealer samt jord fra offentlige vejarealer. Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord (Miljøministeriet, 2010c) fastsætter, hvad der i jordforureningsloven forstås ved lettere forurenet jord. Derudover skal der pointeres to væsentlige forhold: Oplysningspligten: Miljøbeskyttelseslovens 21 angiver krav om oplysningspligt til kommunen, såfremt forurening opdages/konstateres (også ved undersøgelser). Standsningspligten: Jordforureningslovens 71 angiver pligt til at stoppe arbejdet og underrette kommunen, hvis forurening opdages. Gælder typisk ved bygge-/anlægsarbejder Eksisterende forhold Lufthavnsområdet, der i dag er beliggende i byzone, er områdeklassificeret (Danmarks Miljøportal, 2012 (se figur 17.1). Dette indebærer, at området som udgangspunkt betegnes som lettere forurenet jf. jordforureningslovens 50 a (Miljøministeriet, 2009g). Som udgangspunkt er alle byzonearealer områdeklassificerede pr. 1. januar Jord, der opgraves og flyttes fra disse områder, er omfattet af krav til prøveudtagning og analyse. Anmeldelse til kommunen af jordflytning fra disse områder er obligatorisk. For jord, der opgraves og genindbygges på ejendommen, er der ikke krav til prøveudtagning og analyse eller anmeldelse til kommunen, med mindre jorden viser sig at være forurenet. Reglerne for anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord herfra fremgår af jordflytningsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007b) Herudover findes der ingen kendte kortlagte forureninger eller områder der er kortlagt som potentielt forurenet indenfor lufthavnens arealer (se figur 16.1). 173

212 Nærmeste kendte forureninger omfattet af V2 kortlægning ligger mere end 1 km fra lufthavnen og vil ikke blive påvirket af udvidelsen af lufthavnen. Figur 17.1 Oversigt over forurenede arealer, herunder kendte forureninger (V2), potentielt forurenede arealer (V1) og arealer, der er områdeklassificeret Miljøpåvirkninger i anlægsfasen betyder, at der skal håndteres større eller mindre jordmængder, som med udgangspunkt i områdeklassificeringen skal anses for at være potentielt forurenet. Da udvidelsen af Aalborg Lufthavn endnu ikke er detailplanlagt, er mængden af jord, der skal afgraves, ikke opgjort, og det er således heller ikke opgjort, hvor stor en andel af den opgravede jord, der kan genanvendes indenfor lufthavnsområdet og hvor stor en andel der skal bortskaffes. Jord, der opgraves i områdeklassificerede områder, skal klassificeres ved jordanalyser for typiske miljøfremmede stoffer med henblik på at dokumentere forureningsgraden, såfremt jorden skal bortskaffes. Der er ikke krav om klassifikation af jorden, hvis den genindbygges på arealer med samme matrikel nummer. Såfremt jorden er ren (klasse 1) kan jorden som udgangspunkt anvendes og bortskaffes frit. Såfremt jord, der er mere forurenet end forventet i henhold til områdeklassificeringen, ønskes genanvendt eller mellemdeponeret i længere tid (typisk længere end 6 måneder), skal der indhentes en tilladelse i henhold til miljøbeskyttelses- 174

213 lovens 19. Tilladelser til genanvendelse gives ofte kun for klasse 2 jord. Tilladelserne vil typisk kræve, at der foreligger dokumentation for jorden, og at der er udarbejdet en risikovurdering i forhold til den konkrete genanvendelse. Såfremt jorden kun er lettere forurenet med immobile stoffer, vil den frit kunne anvendes på arealer med samme matrikel nr. Såfremt forurenet jord ønskes bortkørt til ekstern modtager skal kommunen, hvori jorden er opgravet, anvise en modtager af jorden (karteringsplads, jordrenser eller deponeringsplads). Dette skal ske på baggrund af en anmeldelse af jordflytningen (4 ugers ansøgningsfrist). Hvis jorden flyttes til et anlæg, der er godkendt efter 33 i miljøbeskyttelsesloven, må jorden flyttes straks efter anmeldelse. Der planlægges gennemført en forklassificering af jorden inden udbud af entreprisen for udvidelsen, hvorved beslutninger om jordhåndteringen kan foretages, inden jordarbejderne påbegyndes. Ved eventuel genanvendelse af forurenet jord, skal der søges tilladelse hos Aalborg Kommune, der herefter vil tage stilling til, om der er risiko ved genanvendelsen. Til brug herfor kan kommunen kræve yderligere oplysninger af anmelderen, herunder stille krav om, at jordens indhold af forurening undersøges. Kommunen vurderer herefter, om der kan meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens Ukendte forureninger Der kan i forbindelse med anlægsarbejder påtræffes ikke-kendte forureninger, som kan hidrøre fra spild. Da en stor del af anlægsarbejderne vil foregå indenfor de arealer, der er områdeklassificeret, vil fjernelse af al jord være omfattet af anmeldelsespligten, og det vurderes, at eventuelle forureninger i disse områder vil blive opdaget i denne forbindelse. Såfremt det under anlægsarbejdet konstateres, at jorden er forurenet, skal arbejdet i henhold til jordforureningsloven standses og kommunen skal underrettes. Arbejdet kan genoptages efter fire uger, eller når miljømyndighederne har taget stilling til, hvad der skal ske med forureningen (Miljøministeriet, 2007b). Det anbefales, at der aftales nogle overordnede retningslinjer med myndigheden for proceduren, såfremt man støder på en ukendt forurening, således at anlægsarbejdet ikke forsinkes unødigt Jordhåndtering Håndtering af jord fra områdeklassificerede arealer skal ske i henhold til jordforureningsloven (Miljøministeriet, 2009g) og jordflytningsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007b). 175

214 Håndtering af jord i Aalborg Kommune er endvidere underlagt bestemmelserne i kommunens jordregulativ (Aalborg Kommune, 2012c). Al opgravning og flytning af jord fra forurenede grunde, grunde der ligger i områdeklassificerede områder (byzone) og offentlig vej skal anmeldes til Aalborg Kommune Miljøpåvirkninger i driftsfasen vurderes ikke at indebære miljømæssige påvirkninger af jordmiljøet, der er væsentligt ændrede i forhold til i dag. Såfremt der under anlægsarbejdet træffes forurenet jord, der vurderes at udgøre en risiko overfor grundvandet, vil den fornødne oprensning blive gennemført. Såfremt eventuelle forureninger eller restforureninger efter delvis oprensning udgør risiko overfor indeklimaet i eksisterende og fremtidige bygninger, vil der blive udført byggetekniske foranstaltninger, der imødegår sådanne risici Samlet vurdering Anlægsarbejdet planlægges og udføres i henhold til gældende lovgivning på jordforureningsområdet. Derved vurderes eksisterede lettere forurenet jord fra de områdeklassificerede arealer og eventuelle ukendte jordforureninger at blive håndteret uden risiko for mennesker og miljø. Der skønnes ikke at være jordforurening i projektområdet, som vil give anledning til miljøpåvirkninger i driftsfasen, og der vurderes ikke at være en øget risiko for, at der sker forurening af jord i hverken anlægs- eller driftsfasen. Miljøpåvirkningen som følge af håndtering af jord i anlægsfasen og risiko for forurening i både anlægs- og driftsfasen vurderes samlet at være mindre betydende Kumulative effekter Der vurderes ikke at være jordforurening på andre nærliggende lokaliteter, som giver anledning til kumulative effekter i forhold til en udvidelse af Aalborg Lufthavn Afværgeforanstaltninger Håndtering af jord, herunder jord fra områdeklassificerede arealer og eventuelt jord fra ukendte forureninger, vil blive håndteret i henhold til jordforureningsloven og relateret lovgivning, herunder Aalborg Kommunes regler. Der vurderes ikke behov for gennemførelse af yderligere afværgeforanstaltninger i forhold til jordhåndtering i forbindelse med udvidelse af Aalborg Lufthavn Forslag til overvågningsprogram Der stilles ingen særskilte krav til overvågning i forhold til jordhåndtering eller risiko for jordforurening. 176

215

216 18 RESSOURCER OG AFFALD 18.1 Indledning Dette afsnit beskriver påvirkninger som følge af udvidelsen af Aalborg Lufthavn i relation til ressourceforbrug og affald. Afsnittet beskriver først de eksisterende forhold, der er relevante for denne vurdering, hvorefter påvirkningen i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen vurderes Metode Oplysninger om eksisterende affaldsmængder mv. er baseret på Aalborg Lufthavns opgørelser i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse (Aalborg Lufthavn, 2012a) Krav om håndtering og bortskaffelse af affald er hentet fra Aalborg Kommunes regulativ for erhvervsaffald (Aalborg Kommune, 2012a), samt gældende bekendtgørelser på området. Da udvidelsen af lufthavnen ikke er detailprojekteret endnu, er der ikke opgjort forbrug af ressourcer og forventede affaldsmængder i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne. Ressourceforbrug og affaldsmængder forbundet hermed er derfor beskrevet på et kvalitativt niveau Eksisterende forhold Affaldsproduktion I Tabel 18.1 er affaldsmængder for Aalborg Lufthavn fra 2011 opgjort. Den samlede affaldsmængde fra lufthavnen var i 2011 knap 247 tons. Hertil kommer en mængde på tons bygge- og anlægsaffald, der hidrører fra den igangværende udvidelse. Dagrenovation udgør hovedparten af den almindelige indsamlede affaldsmængde med 120 tons i 2011 svarende til ca. 48 % af den samlede affaldsmængde. Andre væsentlige affaldsfraktioner udgøres af aviser, blade og pap. Aalborg Lufthavn indsamler og bortskaffer affald fra flyene og værksteds- og garagebygningerne på air-siden samt kontor-, check-in og ventefaciliteter i terminalbygningen på land-siden. Firmaet SSP er ansvarlig for bortskaffelse af affald fra catering og restaurant i terminalbygningen, mens biludlejningsfirmaet Europcar er ansvarlig for bortskaffelse af affald fra servicehallen for biludlejningsfirmaer. 178

217 Affaldstype EAK- kode Årlig mængde Opbevaringssted og (Ton) beholdertype 2011 Modtageanlæg Farligt affald Olieaffald Ikke bortskaffet l tank i spildbakke, i 2010 og 2011 under tag I/S Mokana Rensebarvæske Ikke bortskaffet Plastdunk i spildbakke, i 2010 og 2011 under tag I/S Mokana Lysstofrør, Lukket container, under ,17 lavenergipærer halvtag Stena Miljø Blyakkumulatorer Ikke bortskaffet i 2010 og 2011 Syrefast plastboks, udendørs Danbrit Genanvendelse Aviser og blade ,2 Lukket container, udendørs Stena returpapir og plast, Nørresundby Pap *58,8 10 m 3 vippecontainer Stena returpapir og plast, Nørresundby Glasemballage/flasker ,59 Åben container, udendørs Vestbjerg Glasgenbrug Jern og metal ,60 Åben container, udendørs. Stena Jern og Metal, Nørresundby Elektronik affald ,88 Trådbure, under halvtag RenoNord Forbrænding Dagrenovation, terminalbygning og forplads Kategori 1 affald (dagrenovation m.v. fra fly) Deponi Lukket container Reno Nord **2,2 Lukket container Reno Nord Bygnings- og nedrivningsaffald ***Jord Grusplads Direkte bortskaffelse Affalds- og genbrugscenter, Rørdal Samlet *Den angivne mængde pap er bortskaffet i **Kategori 1 affald er kun bortskaffet gennem 3-4 måneder i ***En væsentligt del af fraktionen består af forurenet jord fra udvidelse af parkeringsareal. Tabel 18.1 Oversigt over affaldstyper og mængder fra Aalborg Lufthavn. Den i opgørelsen største affaldsfraktion, bygnings- og nedrivningsaffald samt jord, stammer fra lufthavnens igangværende byggeprojekter og udvidelse af 179

218 parkeringsarealer, og mængden vil således blive væsentligt reduceret efterhånden, som byggeprojekterne afsluttes. Fraktionen vil herefter normalt udgøres af affald fra fejning af pladser og parkeringsarealer. I tabel 18.2 ses en opgørelse over den procentvise fordeling af affaldsmængderne fordelt på bortskaffelsesform for Da bygnings- og nedrivningsaffald samt jord ikke er en tilbagevendende affaldsfraktion fra lufthavnen, er fraktionen ikke medtaget i beregningen. Affaldsbehandling Mængder i kg for 2011 %-vis fordeling Special behandling (farligt affald) 174 0,07 Genanvendelse ,52 Forbrænding , Tabel 18.2 Opgørelse af procentvisfordeling på affaldsbehandling. Andelen af affald til genanvendelse udgør på nuværende tidspunkt omkring halvdelen af den samlede affaldsmængde. Der er løbende fokus på at øge andelen af affald, der bortskaffes til genanvendelse. Affald indsamlet på flyene, kategori 1 affald, samles i en lukket 21 m 3 container og blandes ikke med øvrigt affald. Containeren køres direkte til forbrænding ved Reno Nord. Tømning sker min. en gang pr. uge. Dagrenovation samt aviser og blade mv. fra terminalbygningen samles i containere opstillet ved terminalbygningen. Øvrigt affald samles på plads ved værkstedsbygningerne syd for terminalen. Håndtering og bortskaffelse sker i henhold til gældende lovgivning og i overensstemmelse med Aalborg Kommunes til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald (Aalborg Kommune, 2012a) Energi- og vandforsyning Det væsentligste ressourceforbrug omfatter energi til belysning, ventilation, opvarmning, køling og til ground power units. Det eksisterende energi- og vandforbrug i 2009, 2010 og 2011 er angivet i tabel Lufthavnens bygninger opvarmes ved hjælp af fjernvarme fra Aalborg Forsyning, Varme A/S. Vandforsyning sker fra Lindholm Vandværk via Flyvestation Aalborg. El leveres af Energi Nord. 180

219 Årstal Vand El Varme m kwh m 3 Tabel 18.3 Forbrug af vand, el og varme. I forbindelse med klargøring af fly benyttes Ground Power Units (GPU) til elforsyning. Lufthavnen har i alt 17 GPU er, hvoraf 2 er dieseldrevne. I øjeblikket er lufthavnen i gang med at etablere el-drevne GPU er på standpladserne. Nu bruges de 2 dieseldrevne, men når de el-drevne GPU er er etableret, vil de diseldrevne GPU kun blive anvendt som reserve Brændstof og olieprodukter I forbindelse med lufthavnens aktiviteter anvendes benzin og dieselolie samt diverse olieprodukter ved drift, service og vedligehold af lufthavnens driftsmateriel. Driftsmateriellet omfatter blandt andet feje- og snerydningsmaskiner, tankbiler til de-icer, diverse biler, traktorer, trucks pushbacks mv. Forbrug af brændstof og olieprodukter i år 2011 samt forventet maksimalt forbrug i år 2020 fremgår af tabel Benzin og dieselolie opbevares i godkendte tankanlæg. Råvarer Enhed Årlig mængde 2011 Årlig maks. mængde 2020 Brændstof, køretøjer Benzin Liter Dieselolie Liter Hjælpestoffer Olieprodukter Liter Tabel 18.4 Forbrug af brændstof og olieprodukter Flybrændstof Al håndtering af flybrændstof varetages af Shell, som er lejet ind på området. Tankning af fly med JET A1 sker udelukkende på fly standpladser. Shell s tankbil kører til standpladserne, hvor flyene holder parkeret. Tankning sker ved tryk og altid under overvågning. Alle tankninger registreres med tidspunkt for start/slut, temperatur, differenstryk, mængde mv. Shell har endvidere et tankanlæg med AV-gas (100LL) placeret på Shell tankområdet, beliggende på air-siden af terminalen, bagved standpladserne. 181

220 Dette anvendes til mindre fly og her sker tankning manuelt med håndpistol. Mængder registreres via tanktæller. Al aktivitet vedrørende håndtering af brændstof til fly sker iht. Shell s procedurer og instruktioner. Forbrug af JET A1 flybrændstof er ca l pr. år og mængde af 100LL AV-gas er ca l De-icer og glatførebekæmpelsesmidler I vinterperioden anvendes afisningsmidler (de-icer) ved klargøring af flyene i frostvejr. De-icer anvendes direkte på flyene på standpladserne. Urea udbringes på standpladserne med henblik på renholdelse for sne og is, mens vejsalt udbringes på øvrige arealer, hvor der er behov for glatførebekæmpelse. Der anvendes to typer af de-icer væske til hhv. de-icing og anti-icing. Den ene er en vandig opløsning af korrosionsinhibitorer og tensider i propylenglykol (type 1), og den anden en polymer-fortykket de-icer baseret på propylenglykol, tensid, korrosionsinhibitor og vand (type 2). Ved de-icing af fly sker der en fjernelse af is og sne før afgang. Anti-icing er en behandling af fly, som forhindrer isdannelse på flyets vitale dele. De-icer køres i tankbiler til standpladserne, hvor de-icing foretages. Der de-ices kun på standpladser Urea er en kvælstofforbindelse med den kemiske betegnelse (NH 2 ) 2 CO (= urinstof) og er et granulat, der udspredes med saltspreder monteret bag på lastbil eller mindre lufthavnskøretøj. Det årlige forbrug i perioden af urea, de-icer og vejsalt i Aalborg Lufthavn fremgår af tabel 18.5 sammen med den forventede maksimale mængde i år Som det fremgår af tabel 18.6 er forbruget af de-icer, urea og vejsalt stærkt varierende fra år til år som følge af vinterens temperatur- og nedbørsforhold. Produktgruppe Enhed Forventet årlig maks. mængde 2020 De-icer, Type 1 Liter De-icer, Type 2 Liter Urea Ton

221 Vejsalt Ton Tabel Forbrug af de-icer og glatførebekæmpelsesmidler Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Udvidelsen af Aalborg Lufthavn omfatter et forholdsvist traditionelt byggeprojekt med almindelig typer og forbrug af råstoffer og produktion af affald. I forbindelse med byggeriet forventes der ikke behov for nedbrydning af eksisterende bygninger. Byggeaffaldet fra anlægsfasen bliver håndteret og bortskaffet i henhold til Aalborg Kommunes til enhver tid gældende regler og lovgivning. Der vil være fokus på sortering af affaldet, så mest muligt af byggeaffaldet kan blive genanvendt. Dette betyder bl.a., at eventuelt miljøskadelige materialer udsorteres og bortskaffes til godkendt deponering eller specialbehandling. Mængden af byggeaffald er ikke opgjort, men forventes at være relativt begrænset regionalt set, og vurderes at kunne håndteres uden miljømæssige problemer inden for eksisterende ordninger. Håndtering og bortskaffelse af jord og forurenet jord er beskrevet i afsnit 15 om jord. De væsentligste forbrug af ressourcer udgøres af beton, grus, stål, træ, glas og asfalt. Da udvidelsen af lufthavnen ikke er detailprojekteret er mængderne ikke opgjort. Beton består af cement, vand, sand og sten, som ikke er knappe ressourcer. Sand og sten kan ofte erstattes af nedknust beton. Asfalt er et produkt, der fremstilles af sten og grus samt et bitumenbaseret olieprodukt, som binder. Produktion af asfalt kræver stort energiforbrug til opvarmning af binderen, hvilket vil betyde et forbrug af fossile brændstoffer, som ikke fornybare ressourcer. Stål er et legeringsprodukt, hvis fremstilling er miljøbelastende. Der er dog et forholdsvist stort genbrugspotentiale i stål. Det vil være en miljømæssig gevinst, hvis der kan anvendes stål, som er forarbejdet ud fra stålskrot. Træ, der f.eks. anvendes i form af limtræsbjælker i terminalbygningens tagkonstruktion, er en fornybar ressource. Udvidelsen af lufthavnen vurderes samlet set at være forholdsvis begrænset på regionalt plan og vurderes kun at udgøre en beskeden andel af Danmarks samlede byggeaktivitet, og der forventes ikke et forbrug af ressourcer i mængder 183

222 eller oprindelse, der er særligt problematisk for miljøet eller adskiller sig fra andre byggeprojekter. I anlægsfasen anvendes desuden energi til materiel, belysning mv. og mindre mængder af vand. Energi- og vandforbruget i anlægsfasen er ikke opgjort, men forventes at være væsentligt mindre end energi- og vandforbruget i driftsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Affaldsproduktion Udvidelsen af lufthavnen forventes primært at skabe øgede affaldsmængder fra aktiviteterne i terminalbygningen og det øgede passagerantal, dvs. affaldsfraktioner som aviser og blade, pap, glasemballage, dagrenovation og kategori 1 affald. Der forventes kun begrænset stigning i mængderne af affaldsfraktionerne fra værkstedsaktiviteterne, da disse aktiviteter ikke vurderes at stige væsentligt. Det drejer sig typisk om fraktioner som spildolie, akkumulatorer, jern og metal mv. Der vil fortsat være fokus på, at affald sorteres bedst muligt, og at genanvendelse af affaldet søges øget. Affald fra Aalborg Lufthavn vil i driftsfasen blive kildesorteret i samme fraktioner og bortskaffet på samme vis som hidtil i overensstemmelse med gældende lovgivning og i henhold til Aalborg Kommunes til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald (Aalborg Kommune, 2012a). Det vurderes, at affald fra lufthavnen udgør en mindre påvirkning, som fortsat kan håndteres forsvarligt indenfor de eksisterende ordninger Energi- og vandforsyning I forbindelse med en stigning i passagerantal og udvidelse af Aalborg Lufthavn, kan der forventes en stigning i forbrug af el og vand. Det vil ikke nødvendigvis være en opskalering i forhold til passagerantal, idet der forventes at ske optimeringer, som fremadrettet vil nedbringe el- og varmeforbruget. Varmeforbrug vil dog være afhængig af vejrforholdene, herunder antallet af graddage, og dermed ikke muligt at styre fuldstændig Brændstof og olieprodukter Udvidelsen af lufthavnens aktiviteter vil medføre en stigning i lufthavnen forbrug af brændstof og olieprodukter i forbindelse med drift, service og vedligehold af lufthavnens driftsmateriel. Det forventede forbrug i 2020 fremgår af tabel Stigningen vurderes at være i en mindre størrelsesorden, da flere af de brændstofforbrugende aktiviteter er uafhængige i antal flyoperationer og passagerantal. Stigningen i forbruget af dieselolie forventes dog at stige noget 184

223 mere, da produktet bl.a. anvendes til tankbiler til de-icing, push-backs mv., og hvor mængden følger stigningen i flyoperationer. Driftsmateriellet omfatter blandt andet feje- og snerydningsmaskiner, tankbiler til de-icer, diverse biler, traktorer, trucks push-backs mv. og forventes ikke at medføre en væsentlig øget aktivitet i forbindelse med drift og vedligehold af lufthavnens materiel, hvorfor der tilsvarende ikke forventes en væsentlig øgning af mængden af olieprodukter Flybrændstof Frem mod 2020 forventes at ske en stigning i flyoperationerne til ca , en stigning på ca. 40 %. Denne stigning vil naturligt medføre en stigning i forbruget af flybrændstof. Stigningen i brændstofforbruget forventes dog ikke at stige tilsvarende, da der løbende gøres en del for at nedbringe forbruget. I 2012 indførtes et fælles europæiske luftrum, der betyder, at fly kan flyve mere direkte til destinationer i stedet for at zig-zagge, og på den måde kan spare brændstof. Herudover arbejder flyselskaberne kontinuerligt med at nedbringe brændstofforbruget, fx ved at nedbringe vægte, reduceret anvendelse af motorer på jorden, udfasning af mindre brændstofeffektive fly med nye forbedrede fly, der er designeret til at anvende mindre brændstof. Den aktuelle stigning i brændstofmængden er ikke estimeret og vil under alle omstændigheder være afhængig af bl.a. flytype, vægt og destination og dermed vanskelig at forudse De-icer og glatførebekæmpelsesmidler Forbruget af både de-icer, urea og vejsalt forventes at stige som følge af udvidelsen af lufthavnen. De forventede mængder for 2020 er opgjort i tabel18.5. Forbruget vil dog være helt afhængig af den enkelte vinters temperatur og vejr, og der kan derfor være markante forskelle fra år til år. Forbruget af urea vil stige med etablering af flere standpladser. Forbruget opgjort i 2011 og tidligere år har omfattet standpladserne 1-5. Glatførebekæmpelsen vil i morgentimerne omfatte alle standpladserne, men vil i løbet af den øvrige del af dagen kun omfatte de centrale standpladser (3-8). Det er Aalborg Lufthavns vurdering, at forbruget af urea vil stige i størrelsesordenen 25% frem mod Vejsalt anvendes til glatførebekæmpelse på øvrige arealer og vil med stigningen i parkeringsarealer stige op mod 100 %. Forbruget af de-icer forventes ligeledes at stige som følge af stigningen i flyoperationer. Også her vil mængden være afhængig af vejrsituationen og 185

224 dermed vanskelig at estimere. Aalborg Lufthavn skønner, at forbruget vil ligge ca. 20 % højere end den koldeste vinter i de senere år Samlet vurdering Mængden af byggeaffald forventes at være relativt begrænset regionalt set, og vurderes at kunne håndteres uden miljømæssige problemer inden for eksisterende ordninger. Samlet set vurderes det, at affald fra lufthavnen udgør en mindre påvirkning, som fortsat kan håndteres forsvarligt indenfor de eksisterende ordninger. Udvidelsen vurderes kun at udgøre en beskeden andel af Danmarks samlede byggeaktivitet, og der forventes ikke et forbrug af ressourcer i mængder eller oprindelse, der er særligt problematisk for miljøet eller adskiller sig fra andre byggeprojekter. Øget forbrug af energi og brændstof vil betyde øget træk på fossile brændsler, der er ikke fornybare. For så vidt angår energiforbruget forventes der at ske optimeringer, som fremadrettet vil nedbringe el- og varmeforbruget i lufthavnsbygningerne. Lufthavnens eget brændstofforbrug forsøges konstant reduceret til at absolut minimum ved fx forbedrede rutiner og mindre brændstofforbrugende materiel, og forbruget vurderes at være forholdsvis begrænset regionalt set. Forbruget af flybrændstof ligger udenfor Aalborg Lufthavn handleområde, men der arbejdes i flyselskaberne kontinuert på reduktion i brændstofforbruget, da det udgør en væsentlig omkostning og derfor også er en væsentlig konkurrenceparameter. Forbrug af de-icer og øvrige glatførebekæmpelsesmidler sker af sikkerhedsmæssige årsager og vil derfor ikke umiddelbart kunne reduceres. Håndtering og anvendelse, herunder opsamling og afledning er reguleret i lufthavnens miljøgodkendelse og vurderes dermed at ske uden miljømæssige problemer Kumulative effekter Der er ikke kendskab til andre projekter, der kan medføre kumulative effekter for så vidt angår affaldsproduktionen og ressourceforbruget. Der er ikke kendskab til andre projekter, som giver anledning til kumulative effekter i forbindelse med udvidelsen af Aalborg Lufthavn Afværgeforanstaltninger Håndtering, opbevaring og bortskaffelse af affald vil blive håndteret i henhold til affaldsbekendtgørelsen og Aalborg Kommunes regulativer for affald. Der 186

225 vurderes ikke behov for gennemførelse af yderligere afværgeforanstaltninger i forbindelse med udvidelsen af Aalborg Lufthavn. Ved udvidelse af Aalborg Lufthavn vil byggeriet blive opført med energirigtige løsninger med henblik på at begrænse energiforbruget. Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger i forhold til forbruget af ressourcer Forslag til overvågningsprogram Der stilles ingen særskilte krav til overvågning i forhold til affaldshåndtering og - bortskaffelse. Forbrug af energi, vand, brændstof, de-icer og andre glatførebekæmpelsesmidler opgøres allerede i forbindelse med den daglige drift af lufthavnen. Der stilles ikke yderligere krav til overvågning. 187

226 19 LYS 19.1 Indledning Kunstig belysning fordriver ikke kun mørket. Det kan også medføre forringede muligheder for at opleve nattens naturlige lys, og det kan forstyrre både menneskers og dyrs søvn. Derudover kan der opstå en ubalance i konkurrencen om føde, fordi tilpasningsdygtige arter ændrer strategi for søgning efter føde. Begrebet kaldes "nattelys-nichen" og dækker det forhold, at bl.a. flagermus, edderkopper og bestemte fuglearter vælger at søge føde blandt de insekter, der samler sig omkring kunstige lyskilder. Lys kan forekomme som lyssmog (oplyse nattehimlen), blænding (stærkt lys), indtrængende lys (lys udenfor hvor det er tiltænkt) og lyskaos (mange forskellige typer af lys samtidig). Jævnfør retningslinje i Aalborg Kommuneplan 2009 (Aalborg Kommune, 2009) må stærk og markant lysudsendelse i form af dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektører og lignende ikke etableres i det åbne land. Retningslinjen har særlig betydning i øde og højt prioriterede landskaber og i natur- og kulturmiljøer, men også i det almindelige landbrugsland kan aften- og nattestemningen blive forstyrret af kraftige lyskilder. Aalborg Lufthavn, herunder terminalbygningen med indgang og forplads, start- og landingsbane og parkeringspladser grænser til det åbne land, men ikke til højt prioriterede landskaber eller natur- og kulturmiljøer Metode Betydningen af nye kunstige lyskilder på og omkring lufthavnen for områdets beboere samt biologiske og landskabsmæssige forhold er vurderet ud fra kortlægningen af interesser i ns øvrige afsnit og oplysninger om kommende ny belysning som følge af udvidelsen af lufthavnen. Vurderingen bygger på eksisterende viden. Der er ikke foretaget yderligere undersøgelser eller analyser i forbindelse med denne del af vurderingen Eksisterende forhold Belysningen omkring terminalbygning og parkeringspladser er udformet på den mest hensigtsmæssige måde med skyldig hensyntagen til trafiksikkerhed, arbejdsmiljø og -komfort, tryghed og personlig sikkerhed. Eksisterende parkeringspladsbelysning udgøres af master med 70 W mat lyskilde (se figur 19.1). 188

227 Figur 19.1 Lysmaster på parkeringspladsarealet er placeret i rækker med træbeplantningen. Belysningen omkring terminalbygningen og standpladserne udgøres af 8 stk. 24 meter høje gittermaster, hver med 4 armaturer (metalhalogen på W) (se figur 19.2). Armaturerne er indstillet således, at de lyser specifikt indenfor arbejdsområdet omkring holdende fly på standpladserne. Syd for terminalbygningen står yderligere en række master, der belyser terminalbygningen. Disse master er lavere og kan derfor ikke ses på land-siden af terminalbygningen (fra parkeringspladserne). Ny Lufthavnsvej oplyses af almindelig vejbelysning (se figur 19.3). Selve start- og landingsbaneanlægget er forsynet med diverse belysning til markering af banen af manøvrering og sikkerhedshensyn. Lyskilderne er typisk placeret i eller tæt på jorden, og vurderes ikke at medføre nogen nævneværdige gener til boliger eller dyreliv. 189

228 Figur 19.2 Morgen billede fra standpladser med gittermaster i baggrunden. Figur 19.3 Vejbelysning langs Ny Lufthavnsvej Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Anlægsarbejderne i forbindelse med udvidelse af Aalborg Lufthavn er begrænset til den umiddelbare nærhed af den eksisterende lufthavn, herunder terminalbygningen og de tilstødende parkeringsarealer. Dvs. at påvirkningen med arbejdslys særligt i vintermånederne er begrænset til et mindre geografisk 190

229 område i tilknytning til eksisterende bygninger og anlæg. Det vurderes, at der ikke er sårbare arter eller beboelse, der kan påvirkes af lys i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Den udvidede parkeringsplads etableres med samme type belysning som den eksisterende. Ligeledes vil antallet af gittermaster i forbindelse med udvidelse af standpladserne blive forøget tilsvarende. Da der ikke findes boliger tæt på Aalborg Lufthavn, vurderes den øgede mængde af kunstigt lys omkring lufthavnen ikke at medføre påvirkninger på beboelser. På området med udvidelse af parkeringspladsen findes et potentielt vinterkvarter for flagermus (vand-, dam- og dværgflagermus) i et tidligere bunkeranlæg syd for Ny Lufthavnsvej. Adgangen til overvintringsstedet for flagermus kan forstyrres af kunstigt lys ved indgangen. Området omkring bunkeranlægget anlægges som naturområde og det vurderes derfor, at der ikke sker en påvirkning med kunstigt lys. Det vurderes, at der ikke er andre sårbare bilag IV arter i nærheden af terminalbygning eller parkeringspladser, der kan påvirkes af kunstigt lys. Udvidelsen af lufthavnen omfatter ikke ændringer i start- og landingsbaner, rulleveje mv. Belysningen herfra vil således ikke blive ændret Samlet vurdering Det vurderes samlet, at graden af forstyrrelse fra lys er lav, men at det kan være internationale beskyttede arter (habitatdirektivets bilag IV), der potentielt kan forstyrres. Sandsynligheden for at dette sker er lav, da området, hvor der formodentlig findes bilag IV arter (flagermus), er beliggende i et område, der er udlagt til natur, og som ikke inddrages til lufthavnsformål. Varigheden af påvirkningen er permanent (mere end 5 år). Samlet vurderes miljøpåvirkningen af lys er mindre og at afværgeforanstaltninger derfor ikke er nødvendige Kumulative effekter Det vurderes, at der ikke er tilsvarende forhold vedr. lys i området, der kan påvirke miljøet Afværgeforanstaltninger Det vurderes ikke, at der er behov for særlige afværgeforanstaltninger i forhold til lys Forslag til overvågningsprogram Der vurderes ikke at være behov for overvågning af lys omkring Aalborg Lufthavn. 191

230 20 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD 20.1 Indledning De afledte socioøkonomiske effekter på mennesker og samfund, som følge af udvidelse af Aalborg Lufthavn beskrives og vurderes ud fra de miljømæssige konsekvenser, der er beskrevet i de foregående afsnit Metode Ved vurdering af de socioøkonomiske effekter fokuseres der på de miljøkonsekvenser, der menes at have størst socioøkonomisk effekt. Anlægsfasen vil kunne medføre socioøkonomiske effekter i form af øget afledte arbejdspladser samt gener fra trafik og støj i nærområdet til Aalborg Lufthavn. I driftsfasen vil de socioøkonomiske effekter primært hidrøre fra øgede arbejdspladser samt afledte miljøpåvirkninger fra trafik, støj samt luft og klimapåvirkninger. Grundlaget for vurderingen bygger udelukkende på analyser foretaget i redegørelsens øvrige afsnit om miljøpåvirkningernes betydning for mennesker og samfund Miljøpåvirkninger i anlægsfasen En udvidelse af Aalborg Lufthavn vil medføre positive socioøkonomiske effekter i form af øget afledt arbejde i forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteterne. Påvirkningen vurderes at være mindre, da anlægsarbejderne regionalt set er af et mindre omfang og da anlægsfasen forløber over en relativt kort periode. Anlægsarbejderne vil medføre gener fra trafik, samt støj og vibrationer. Anlægsarbejderne vurderes at være af mindre omfang og der vil som følge heraf være en begrænset stigning i trafikken til og fra lufthavnen. Den afledte socioøkonomiske effekt af støj og vibrationer i anlægsperioden vurderes at være ubetydelig, da de nærmeste boliger eller anden støjfølsom arealanvendelse er beliggende i en afstand på mere end 800 meter, og dermed ikke vurderes at blive påvirket af støj- og vibrationer. Ligeledes vurderes støj og vibrationer fra den relativt lille stigning i trafikbelastningen at være af et så begrænset omfang, at det ikke vil have nogen nævneværdig socioøkonomisk betydning Miljøpåvirkninger i driftsfasen Aalborg Lufthavn forventer at udvidelsen af lufthavnen vil medføre en omsætningsfremgang på ca. 50 % - fra ca. 130 mio. (2011) til ca. 200 mio. (2020). Herudover forventes den øgede lufttrafik, at generere behov for en stigning i antallet af ansatte på 33 % (fra 130 til 170) for så vidt angår 192

231 beskæftigede internt i Aalborg Lufthavn. Hertil kommer den afledte effekt på øvrige virksomheder i Aalborg Lufthavn både de nuværende og fremtidige aktiviteter, herunder flyselskaber, rejsebureauer mv. Yderligere vil der også være beskæftigelse til leverandører af bygherreleverancer som fx bagagebånd, møbler mv. Samlet set vurderes en udvidelse af Aalborg Lufthavn at medføre positive socioøkonomiske effekter i form af flere arbejdspladser og afledt arbejde i forbindelse lufthavnsaktiviteterne. Det er veldokumenteret, at støj har socioøkonomisk effekt. Støj kan eksempelvis være en kilde til dårlig nattesøvn for naboer. Samtidig reduceres værdien af ejendomme betragteligt som følge af støjpåvirkning (Det Miljøøkonomiske Råd, 2011). Den øgede flytrafik vil generelt medføre en øget støjbelastning på 2-3 db(a), mens terminalstøj vil medføre en øget støjbelastning på 1-2 db(a). Da de vejledende støjgrænser for boligområder og boliger i det åbne land generelt er overholdt, vurderes forstyrrelsen langt overvejende at være lav og af lokal interesse. Støjpåvirkningen for boligområder og boliger i det åbne land vurderes dermed generelt at være ubetydelig, og der vurderes således ikke at være en negativ socioøkonomisk effekt herved. Ved kolonihaverne, campingpladsen og de rekreative områder er støjgrænserne ikke klart defineret i Miljøstyrelsens vejledning. Støjbelastningen vurderes dog at være forholdsvis lav og de laveste støjgrænser (40/35/35) vil kunne overholdes i aften- og natperioden, hvorfor de afledte socioøkonomiske effekter vurderes at være mindre. For tre boliger, der belastes over grænseværdien af støj fra lufttrafikken, vil graden af forstyrrelse være moderat. Påvirkningen sker lokalt omkring Aalborg Lufthavn og det vurderes, at udvidelsen af Aalborg Lufthavn sandsynligvis sker inden Samlet vurderes miljøpåvirkningen for de tre boliger at være moderat. Udvidelsen af lufthavnen vurderes dermed at kunne medføre en øget negativ socioøkonomisk effekt for så vidt angår disse tre boliger i det åbne land. Øget trafik giver generelt anledning til en række negative socioøkonomiske effekter som følge af udledning af sundhedsskadelige stoffer i udstødningsgas, støj trafikuheld samt tidstab ved trængsel. En udvidelse af Aalborg Lufthavn vil medføre en mindre stigning i trafikken på vejnettet omkring Aalborg Lufthavn. To steder ved hhv. T-krydset Thistedvej/Viaduktvej samt i rundkørslen ved Aalborg Lufthavn kan der som følge af udbygningen ske mindre trængselsproblemer. Trængselsproblemerne er dog i høj grad påvirket af den generelle trafikstigning på vejnettet og den almindelige udvikling, der sker i lufthavnsaktiviteterne uden udvidelse af lufthavnen. Da trafikstigningen og trængselsproblemerne er forholdsvis 193

232 begrænsede vurderes den afledte socioøkonomiske effekt også at være forholdsvis lille. Ud over den lokale merbelastning vil der i kraft af at flere vælger fly, ske regionale og nationale forbedringer i trafikafviklingen på vejnettet. Dertil vil der være en positiv samfundsmæssig effekt knyttet til at passagerkapacitet i selve lufthavnen øges, og dermed giver større tidsbesparelserne for de enkelte passagerer ved at passagerer får kortere rejsetid til deres transportmål Samlet vurdering De afledte socioøkonomiske effekter af den miljømæssige påvirkning af byggeog anlægsarbejdet i forbindelse med udvidelsen af lufthavnen vil samlet set være ubetydelig. Den mer-støj som i perioden vil forekomme begrænser sig til nærområdet omkring lufthavnen, og vil desuden være af begrænset omfang, ligesom at trafikbelastningen og afviklingen ikke vil være påvirket i betydeligt omfang. Samlet set vurderes en udvidelse af Aalborg Lufthavn at medføre positive socioøkonomiske effekter i form af flere arbejdspladser og afledt arbejde i forbindelse lufthavnsaktiviteterne. Andre positive effekter omfatter forbedringer i trafikafviklingen på vejnettet, som følge af at flere vælger fly som transportmiddel, samt at den øgede kapacitet i lufthavnen vil giver større tidsbesparelserne for de enkelte passagerer, således at passagerer får kortere rejsetid til deres mål og derved kan spare transporttid. Udvidelsen af Aalborg Lufthavn medfører flere, mindre negative socioøkonomiske effekter som følge af en øget trafik- og støjbelastning. For tre boliger, der belastes over grænseværdien af støj fra lufttrafikken, vil graden af forstyrrelse være moderat, og udvidelsen af lufthavnen vurderes dermed at kunne medføre en øget negativ socioøkonomisk effekt for så vidt angår disse tre boliger. En udvidelse af Aalborg Lufthavn vil medføre en mindre stigning i trafikken på vejnettet omkring Aalborg Lufthavn, Da både trafikstigningen og trængselsproblemerne er forholdsvis begrænsede vurderes den afledte socioøkonomiske effekt også at være forholdsvis små Kumulative effekter Støj fra Flyvestation Aalborg vil udgøre en kumulativ effekt sammen med støjen fra lufthavnen. Mer-støjen vil dog være forholdsvis begrænset og de kumulerede afledte socioøkonomiske effekter vurderes dermed at være mindre. Eventuel anlæg af en ny motorvejsforbindelse over Limfjorden i Egholmlinjen vil kunne medføre en negativ kumulativ socioøkonomiske effekt som følge af en øget støjbelastning i området omkring lufthavnen. 194

233 Ligeledes foregår der drøftelser om en jernbane ud til lufthavnen, som potentielt kan flytte trafik fra personbiltrafik til den kollektive trafik Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for særlige afværgeforanstaltninger i forhold til afledte socioøkonomiske effekter Forslag til overvågningsprogram Der vurderes ikke at være behov for overvågning af de afledte socioøkonomiske effekter. 195

234 21 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Afsnittet er en samlet opgørelse over hvilke afværgeforanstaltninger, der er foreslået, med henblik på at undgå, nedbringe eller neutralisere eventuelle skadelige miljøpåvirkninger som følge af en udvidelse af Aalborg Lufthavn. Jævnfør miljøvurderingsmetoden der er anvendt ved vurdering af virkninger på miljøet (se bilag 3) er der overvejet og eventuelt foreslået afværgeforanstaltninger, hvor påvirkningsgraden er vurderet som værende omfattende eller moderat. Hvis miljøpåvirkningerne er vurderes som værende mindre eller ubetydelige er der ikke foreslået gennemførelse af afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger, herunder årsag og argumentation for deres nødvendighed ved udvidelse af lufthavnen er nærmere beskrevet under de respektive afsnit i n. Afværgeforanstaltningerne er oplistet nedenfor fordelt på hhv. anlægs- og driftsfasen Anlægsfase Natur Et areal på ca m 2 i den nordvestlige del af det 3 beskyttede overdrev i delområde 1 forventes fjernet for at anlægge parkeringspladser og andet erhverv. Som en afværgeforanstaltning foreslås det at etablere et erstatningsnaturareal. Erstatningsarealet bør etableres og drives på en sådan måde, at der inden for kortest mulig tid vil udvikle sig et naturligt dyre- og planteliv på arealet. Det bør tilsigtes at gøre forholdene så næringsfattige som muligt, evt. ved at dybdepløje og/eller så og høste en grøntafgrøde (fx rug) indtil jorden er udpint. Herefter kan evt. tages slet på nærliggende overdrev med karakteristiske overdrevsarter, og høet kan spredes på erstatningsarealet for at hjælpe den naturlige spredning og udviklingen af naturtypen overdrev på vej. Erstatningsarealet bør være mindst 1,5 gange større end det 3-beskyttede areal, som fjernes, og bør desuden placeres i sammenhæng med øvrige 3- beskyttede naturtyper, så det bidrager til større sammenhængende naturområder og på sigt er med til at forbedre levevilkårene for dyr og planter i lokalområdet. Ved udlæg af erstatningsnaturarealet med vilkår om særlig etablering og drift vurderes den beskyttede natur omkring Aalborg Lufthavn samlet at påvirkes mindre. 196

235 Kulturarv Før der igangsættes byggeri i Aalborg Lufthavn jævnfør lokalplanen, bør det afklares med Nordjyllands Historiske Museum, om der er behov for, at der gennemføres en arkæologisk forundersøgelse for at få af- eller bekræftet tilstedeværelsen af fortidsminder inden for lokalplanområdet Forurenet jord Håndtering af jord, herunder jord fra områdeklassificerede arealer og eventuelt jord fra ukendte forureninger håndteres i henhold til jordforureningsloven og relateret lovgivning, herunder Aalborg Kommunes regler Ressourcer og affald Ved udvidelse af Aalborg Lufthavn vil byggeriet blive opført med energirigtige løsninger med henblik på at begrænse energiforbruget. Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger i forhold til forbruget af ressourcer. Håndtering, opbevaring og bortskaffelse af affald vil blive håndteret i henhold til affaldsbekendtgørelsen og Aalborg Kommunes regulativer for affald. Der vurderes ikke behov for gennemførelse af yderligere afværgeforanstaltninger i forbindelse med udvidelsen af Aalborg Lufthavn Driftsfase Overfladevand og spildevand Eventuelle afværgeforanstaltninger fastsættes i en kommende udledningstilladelse i det omfang det skønnes nødvendige for at mindske, fjerne eller neutralisere risikoen for negative påvirkninger af recipienten Limfjorden Støj For tre boliger, der belastes over grænseværdien af støj fra lufttrafikken, vil graden af forstyrrelse være moderat. Afværgeforanstaltninger er derfor overvejet. De tre støjbelastede boliger er beliggende umiddelbart i forlængelse af start- og landingsbanen, og ændringer i ind- og udflyvningsruter er således ikke mulig. Begrænsninger i flytrafikken generelt herunder tidsbegrænsning vurderes at være en meget begrænsende faktor for en international lufthavn og dermed ikke realistisk af hensyn til driften. Samlet set vurderes udvidelsen af Aalborg Lufthavn væsentlig for hele regionen og hensynet til lufthavn vægtes derfor højere end hensynet til nogle ganske få boliger i det åbne land og der foreslås derfor ingen afværgeforanstaltninger. 197

236 22 FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM Samtidig med udarbejdelsen af n for udvidelse af Aalborg Lufthavn udarbejder Aalborg Kommune et kommuneplantillæg, der fastlægger rammerne for arealanvendelsen. Kommuneplantillægget er omfattet af reglerne om miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriet, LBK nr. 936 af 24/09/2009, 2009h). Da kravene til indholdet i n og miljøvurderingen (MV) stort set er identiske, er n udarbejdet så den opfylder begge regelsæt. Et særligt krav, der er indeholdt i miljøvurderingsloven, omfatter bl.a. foranstaltninger vedrørende overvågning. I dette afsnit opstilles således et forslag til overvågningsprogram, der beskriver hvorledes myndigheden påtænker at overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Det er generelt en forudsætning, at gældende lovgivning følges i forbindelse med udvidelsen af Aalborg Lufthavn, ligesom der i myndighedernes administration af lovgivningen inden for bygge- og anlægsområdet ligger en række tilsynsbeføjelser. Der findes således allerede en række forhold, der løbende overvåges, som følge af tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelser og løbende overvågning af miljøtilstanden. Der vurderes ikke at være risiko for væsentlige miljøpåvirkninger i forbindelse med anlægsarbejderne, hvorfor er det vurderet at der ikke er brug for en systematisk overvågning af miljøforholdene i forbindelse med anlægsarbejderne Driftsfase Trafik Trafikken på influensvejnettets område vil løbende blive fulgt af Aalborg Kommune Natur Det foreslås at driften og udviklingen af naturtilstanden på naturerstatningsarealet overvåges botanisk for at kunne følges områdets udvikling hen imod naturtypen overdrev og for om nødvendigt at justere driften af området i samarbejde med lodsejeren. Formålet med overvågningen er at fremme områdets udvikling til værdifuld natur hurtigst muligt Overfladevand og spildevand Evt. overvågning af udledningen af miljøfremmede stoffer vil fremgå af en kommende udledningstilladelse. Der stilles derfor ikke forslag om særskilt overvågningsprogram. 198

237 Støj Da støjgrænserne for flystøj ligger tæt på støjgrænserne og overskrides ved tre beboelser foreslås det, at der løbende foretages en vurdering af udviklingen i trafikken og støjpåvirkningen. Dette kan fx reguleres via lufthavnens miljøgodkendelse Affald Ressourceforbruget og affaldsmængderne fra Aalborg Lufthavn opgøres årligt. Der foreslås ikke yderligere overvågning. 199

238 23 MANGLER n skal ifølge VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriet, BEK nr af 15/12/2010, 2010) indeholde en oversigt over eventuelle punkter. Hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. Mangler i det nuværende vidensgrundlag skyldes primært, at de enkelte delprojekter ved udvidelsen af Aalborg Lufthavn ikke er detailprojekteret og der således fremadrettet kan ske justeringer i forbindelse med den videre projektering. Disse mangler vurderes ikke at kunne medføre ændringer i VVMredegørelsens konklusioner Natura 2000 Effekten af støj på fugle og marsvin er generelt ringe kendt. Det vurderes dog alligevel at vurderingerne foretaget i denne konsekvensvurdering er velunderbyggede ud fra den tilgængelige viden og at yderligere undersøgelser af påvirkningen af flystøj på fugle og marsvin ikke er nødvendige for at træffe den samlede konklusion for projektet Overfladevand og spildevand Afledning af overfladevand fra parkeringspladserne er ikke endeligt fastlagt, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt er taget endelig stilling til eventuel rensning Socioøkonomi De afledte socioøkonomiske effekter er baseret på en gennemgang af miljøpåvirkningerne ved udvidelse af Aalborg Lufthavn. Vurderingen er således gennemført på et kvalitativt niveau. 200

239

240 24 REFERENCER Air Transport Action Group. (2009). Beginners Guide til Aviation Biofuels. ATAG. Banedanmark. (2011). Forundersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn. København Ø: Banedanmark. Brancheforeningen Dansk Luftfart. (Udateret). Luftfart - en forudsætning for vækst og velstand. Chambers Group. (2008). Results of the Baseline Breeding Bird Nesting Survey and Noise Assessment for the Los Angeles County Department of Public Works Oxford Basin Low Flow Diversion Project Site in the City of Marina del Rey. Los Angeles County. Chanin, P. (2003). Ecology of european otter (Lutra lutra). Conserving Natura 2000 Rivers Ecology Series No.10 English Nature, 38. Christensen, T.K. & Hounisen, J.P. (2006). Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser. Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser. (2007). Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser. (2010). Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelse af 3-arealer. 2. udgave. faglig rapport fra DMU n.r 792. Dietz, R., Teilmann, J., & Henriksen, O. D. (2000). for havmøllepark ved Rødsand, baggrundsrapport nr. 24. Miljø- og Energiministeriet. DMU. (2012). Hentede 2012 Ellemann, T.N. (2010). The Danish Air Quality Monotoring programme. Annual Summery for National Research Institute, Aarhus University. 55pp Technical Report No EU. (1979). Fuglebeskyttelsesdirektivet. Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle. EU. (1992). Habitatdirektivet. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. EU. (2000). Rådets direktiv 2000/60/EF af 22. dec om beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i alle EU-lande. Vandrammedirektivet. EU. (2008). Rådets direktiv 2008/50/EF. Direktiv om luftkvalitet og renere luft i Europa. EU. (2011). Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. GEUS. (2012). Hentede 2012 fra Jupiter. Grontmij. (2012a). Aalborg Lufthavn A/S, Miljømåling ekstern støj. Støj fra terminalaktiviteter. Rapport nr.: T Grontmij. (2012b). Miljømåling ekstern støj. Aalborg Lufthavn, flystøj Rapport nr.: P

241 Grontmij/CarlBro. (2010). Konsekvensvurdering af spild fra Aalborg Havn til Limfjorden i forhold til WF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2, Ramsarområde nr. 7 og Habitatområde nr. 14 og 15 samt limfjordens øvrige naturområder. Grontmij/Carl Bro. Grønborg, F. (2012). Rekreativ brug af Limfjorden. (L. Godske, Interviewer) Herstedt, L. (2009). Ganghastigheder - med særlig fokus på ældre fodgængere. Nordisk samarbejdsprojekt. Trafik og Veje. Hirvonen, H. (2001). Impacts of highway construction and traffic on a wetland bird community. I G. P. Irwin CL (Red.), Proceedings of the 2001 International Conference on Ecology and Transportation. Center for Transportation and the Environment, North Carolina State University, Raleigh, NC. Iovinelli, R. (November 2010). odels/edms_model/. Hentede 5. august 2012 fra Emissions and Dispersion Modeling System (EDMS). Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Søren Gabriel. (2012). Våde Bassiner til rensning af seperat regnvand. Baggrundsrapport. Aalborg: Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut & Orbicon. Jørgensen, H. S. (2012). Passageranalyse. Den lette rejse. Indenrigs-og lufthavnsanalyse. Københavns Lufthavn. Komenda-Zehnder, S., Cevallos, M., & Bruderer, B. (2003). Effects of disturbance by aircraft overflight on waterbirds - an experimental approach. International Bird Strike Comitee. Kristensen, G. (2012). Vurdering af forstyrrelse af campinggæster. (L. Godske, Interviewer) Kulturministeriet. (2006). LBK nr 1505 af 14/12/2006. Museumsloven. Kulturministeriet. (2012). Hentede 2012 fra Fund og fortidsminder. Larsen, J. (2012). Pedel Aalborg Flyvestation. (S. L. Pedersen, Interviewer) Miljø- og Energiministeriet - Skov- og Naturstyrelsen. (1997). Miljøministeriet. (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer - Miljøprojekt 355. Miljøministeriet. Miljøministeriet. (2007a). BEK nr 408 af 01/05/2007. Habitatbekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet. (2007b). BEK nr 1479 af 12/12/2007. Jordflytningsbekendtgørelsen. Miljøministeriet. (2009a). LBK nr 932 af 24/09/2009. Miljømålsloven. Miljøministeriet. (2009b). LBK nr 937 af 24/09/2009. Planloven. Miljøministeriet. (2009c). LBK nr 933 af 24/09/2009. Naturbeskyttelsesloven. Miljøministeriet. (2009d). LBK nr 945 af 24/09/2009. Skovloven. Miljøministeriet. (2009e). LBK nr 950 af 24/09/2009. Råstofloven. Miljøministeriet. (2009f). LBK nr 927 af 24/09/2009. Vandløbsloven. 203

242 Miljøministeriet. (2009g). LBK nr 1427 af 04/12/2009. Jordforureningsloven. Miljøministeriet. (2009h). LBK nr. 936 af 24/09/2009. Miljøvurderingsloven. Miljøministeriet. (2010). BEK nr af 15/12/2010. Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Miljøministeriet. (2010a). LBK nr 879 af 26/06/2010. Miljøbeskyttelsesloven. Miljøministeriet. (2011). Bek nr af 21/ Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten. Miljøministeriet. (2011). Vandplan Limfjorden. Hovedvandopland 1.2. Miljøministeriet. Miljøministeriet. (2012). BEK nr. 746 af 28. juni Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Miljøministeriet. (2012a). Feltskemaer til registrering af 3 beskyttede naturtyper. Miljøministeriet. (2012b). Hentede 2012 Miljøministeriet et al. (2012c). Hentede 2012 fra Arealinformation. Miljøministeriet et al. (2012d). Hentede 2012 Miljøstyrelsen. (1994). Vejledning nr. 5 - Støj fra Flyvepladser. Miljøstyrelsen. (2006). Danmarks placering i de foreslåede EUgodkendelseszoner for pesticider - Version 1.0. Naturbasen ApS. (2012). Hentede 2012 Naturstyrelsen. (2005). Harmoniserede tålegrænser. Opdatering af 15. december Naturstyrelsen. (2011a). Natura 2000 område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Miljøministeriet. Naturstyrelsen. (2011b). Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Naturstyrelsen samt Danmarks og Grønlands geologiske Undersøgelser. (oktober 2005). Skov- og Geologi og jordbund - Nordjyllands Statsskovdistrikt. Nordjyllands Amt. (1998). Rammegodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 til Flyvestation Aalborg af Flyvestation/Aalborg Lufthavn af 28. oktober 1998 med senere stadfæstelse af Miljøklagenævnet 19. april Nordjyllands Amt. (1998). Rammegodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 til Flyvestation Aalborg af Flyvestation/Aalborg Lufthavn af 28. oktober 1998 med senere stadfæstelse af Miljøklagenævnet af 19. april Ownes, N. (1977). Responses of Wintering Brent Geese til human disturbance. Wildfowl 28:5-14. Patón, D., Romero, F., Cuenca, J., & Escudero, J. C. (2012). Tolerance to noise in 91 bird species from 27 urban gardens of Iberian Peninsula. Landscape and Urban Planning, 104, 1-8. Per Smed, Landskabskort over Danmark, Nordjylland. 204

243 Region Nordjylland. (2012a). Hentede 2012 Region Nordjylland. (2012b). Hentede 2012 fra Historiske Luftfoto. Stock, M. (1993). Studies on the effects of disturbence on Stagging Brent Geese. A pogress report. Wather Study Group Bullitin, 68: Svendsen, S. (2012). Adm Direktør Aalborg Lufthavn. Søgaard, B. (1996). Forvaltningsplan for odder (Lutra lutra) i Danmark. Miljø- og Energiministeriet. Teilmann, J., Teilmann, G., Larsen, F., Desportes, G, Dietz, R. & Geertsen, B. (2001). Marsvin kender ingen grænser. Fisk & Hav 53: The Danish Ecocounsil. (2012). Air Polution in airports. Ultrafine particles, solutions and succesful cooperation. Udvalget om Dansk Luftfart. (2012). Redegørelse fra udvalget om dansk luftfart. Vejdirektoratet. (2011). 3. Limfjordsforbindelse, Miljøvurdering del 1. Vejdirektoratet. Aalborg Kommune. (2008). Spildevandsplan Aalborg Kommune. (2009). Hentede 2012 fra Aalborg Kommune Kommuneplan. Aalborg Kommune. (2009). Aalborg Kommuneplan. Aalborg Kommune. (2011). Besigtigelsesdata fra undersøgelsesområdet, udleveret af Hans Paarup Thomsen. Aalborg Kommune. (11. april 2012). Afgørelse om VVM-pligt for udvidelse af Aalborg Luft-havn, Ny Lufthavnsvej 100, 9400 Nørresundby. Sags nr Aalborg Kommune. (2012a). Regulativ for erhvervsaffald. Aalborg Kommune. (2012b). Tilsendte GIS filer med kvælstof depositioner. Aalborg Kommune. (2012c). Jordregulativ. Aalborg Kommune. (2012d)., vurdering af Natura 2000 område og bilag IV arter, sags nr.: Aalborg: Aalborg Kommune, Park og Natur. Aalborg Lufthavn. (2012a). Ansøgning om miljøgodkendelse. Miljøteknisk beskrivelse. 205

244 206

245 BILAG Miljørapport - VVM og MV Aalborg Lufthavn, Januar 2013

246 Bilag til Miljørapport VVM og MV Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Natura 2000 konsekvensvurdering Beregningsforudsætninger Miljøvurderingsmetode Udkast til VVM tilladelse Udkast til miljøgodkendelse

247 Miljørapport - VVM og MV. BILAG 1 Natura 2000 konsekvensvurdering

248 Aalborg Lufthavn Januar 2013 NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

249 PROJEKT Natura 2000 konsekvensvurdering Aalborg Lufthavn Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af LGO Kontrolleret af Godkendt af NIRAS A/S CVR-nr T: D: Vestre Havnepromenade 9 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 119 E: niras@niras.dk E: lgo@niras.dk 9100 Aalborg

250 INDHOLD 1 Indledning Ikke teknisk resumè Metode og lovgrundlag Afgrænsning Metode til beregning af emissioner og depositioner fra fly Projektbeskrivelse Internationale naturbeskyttelsesinteresser Natura Naturplaner Bilag IV arter Eksisterende forhold Beskrivelse af Natura 2000-området Naturhandleplanen Udpegningsgrundlag for naturtyper og arter habitatområde nr. H Udpegningsgrundlag fugle Fuglebeskyttelsesområde nr. F Arter på habitatdirektivets bilag IV Overfladevand Overfladevand og spildevand eksisterende forhold Naturbeskyttelseslovens Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Vurdering Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Støj, bevægelser og skygger fra overflyvende fly Påvirkninger af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget Påvirkninger af Bilag IV arter Udledning af overfladevand og spildevand Påvirkninger af udpegningsgrundlaget Påvirkninger af Bilag IV arter Udledning (emissioner) af udstødningsgasser fra fly Påvirkninger af udpegningsgrundlaget Påvirkninger af Bilag IV arter Kumulative effekter Aktiviteter fra Aalborg Flyvestation Usikkerheder ved vurderingsgrundlaget, manglende viden Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering

251 INDHOLD 11 Afværgeforanstaltninger Samlede vurderinger og konklusioner Bilag 1 Flyveje Referencer Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering

252 1 INDLEDNING Aalborg Lufthavn har planlagt en række nye projekter med henblik på at udvide lufthavnsdriften i 2020 (Aalborg Lufthavn, 2012a). Da lufthavnen er beliggende nær ved Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal har Aalborg Kommune udarbejdet en habitatscreening (Aalborg Kommune, 2012a) jævnfør Habitatdirektivet (EU, 1992). Konklusionerne på habitatscreeningen foretaget af Aalborg Kommune er, at planen/projektet kan give anledning til en væsentlig påvirkning af Natura 2000 området. Herunder at det ikke på forhånd kan udelukkes at støj, bevægelser og skygger fra fly har en væsentlig forstyrrende effekt på fugle, odder og spættet sæl i udpegningsgrundlaget, samt for marsvin opført på habitatdirektivets bilag IV og at udledning, af overfladevand og muligvis spildevand til fjorden, kan forringe vilkårene for arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget pga. risiko for eutrofiering, samt udledning af olierester og andre miljøfremmede stoffer til fjorden. Endelig kan det ikke på forhånd udelukkes, at eutrofiering fra næringsstofferne N (kvælstof) og P (fosfor) i udstødningsrøgen fra flyenes forbrændingsmotorer, medfører væsentlig forringelser af naturtyper på udpegningsgrundlaget, indenfor habitatområdet. På den baggrund er der gennemført en konsekvensvurdering, der nærmere vurderer konsekvenserne af disse potentielle påvirkninger. Konsekvensvurderingen er udført af NIRAS A/S for Aalborg Lufthavn. Konsekvensvurderingen indgår som et bilag til n og konsekvensvurderingens konklusioner er indarbejdet i n. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 1

253 2 IKKE TEKNISK RESUMÈ Indledning Projektet omfatter udvidelse af Aalborg Lufthavn ved en række delprojekter med henblik på at udvide lufthavnsdriften i Lufthavnen er beliggende tæt på et Natura 2000 område og derfor er der udarbejdet en habitatscreening. Jævnfør denne kan det ikke på forhånd udelukkes at støj, bevægelser og skygger fra fly kan have en væsentlig effekt på fugle, odder og spættet sæl på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Det vurderes ligeledes, at marsvin opført på habitatdirektivets bilag IV kan påvirkes og at udledning af overfladevand til fjorden kan forringe vilkårene for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Endelig kan det ikke udelukkes at stoffer, der opstår ved afbrænding af flybrændstof, kan påvirke naturtyperne på udpegningsgrundlaget. Derfor er denne Natura 2000 konsekvensvurdering udarbejdet. Det nærmeste Natura 2000 område nr. 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal), der omfatter habitatområde nr. H15 og fuglebeskyttelsesområde nr. F1 grænser til landingsbanen som benyttet af Aalborg Lufthavns fly. Natura 2000 området består imod nord umiddelbart vest for lufthavnen af vidtstrakte lavvandede fjordområder i Limfjorden med strandenge på landsiden. De lavvandede marine områder er af stor betydning for andefugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Arter der lever knyttet til naturtyperne er særligt en lang række fugle, men også havlampret, spættet sæl, marsvin og strandtudse. Desuden lever odder og spidssnudet frø knyttet til vådområder langs vandløb og søer. Flagermus og firben på habitatdirektivets bilag IV er derimod knyttet til naturtyper ofte præget af henholdsvis skove og bygninger og tørre naturtyper på land. Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger i anlægsfasen er begrænset til aktiviteter i forbindelse med byggeri tæt på terminalbygningen herunder udvidelse af terminalbygningen, udvidelse af standpladser, etablering af parkeringshus, etablering af autoværksted og etablering af flyhangar. Udvidelsen af parkeringsarealet foretages øst for terminalbygningen. I forbindelse med etablering af parkeringsarealer syd for Ny Lufthavnsvej fritholdes et naturareal, hvor der bl.a. potentiel kan være overvindringssted (yngle- og rastested) for flagermus. Det vurderes at den øgede trafik, der kan forekomme i forbindelse med anlægsfasen ikke er væsentlig større end den trafik der er i forbindelse med privat trafik til og fra lufthaven allerede i dag. Da trafikken ikke stiger væsentligt, vurderes det desuden at antallet af trafikdrab (odder og padder) ikke øges. Da naturarealet, hvor der potentielt kan være yngle- og rastested for flagermus, ikke påvirkes ved udbygningen af parkeringsarealerne, vurderes det desuden at anlægget af parkeringspladserne kun udgør en kortvarig forstyrrelse og at yngleog rastestederne for markfirben ikke påvirkes. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 2

254 Vurdering af påvirkninger i driftsfasen I driftsfasen vurderes der særligt på støj, bevægelser, skygger fra overflyvende fly, den øgede persontrafiks påvirkning af trafikdrab af arter på habitatdirektivets bilag IV, udledning af overfladevand til Limfjorden fra udbygning af de befæstede areal og udledning af udstødningsgasser fra fly. Særligt i ynglesæsonen i juni og juli og under pelsfældningen i august september kan spættet sæl blive påvirket af forstyrrelser og særligt ved flyhøjder under ca. 300 meter. Samtidig er der observationer fra Kastrup Lufthavn og fra Kangerlussuag/Grønland, der tyder på at sæler vænner sig til tilstedeværelsen af en lufthavn. Det vurderes, at der ikke findes ynglende sæl i nærheden Aalborg Lufthavn. Rastende sæl kan findes tæt på lufthavnen, men det vurderes at rastende spættet sæl på baggrund af de erfaringer fra Kastrup Lufthavn og Kangerlussuag/Grønland ikke vil skades af denne forstyrrelse. Generelt er odder og særligt hunner med hvalpe sårbare overfor direkte menneskelige forstyrrelser (hundeluftere, lystfiskere mv.). Da odder oftest befinder sig i bevoksninger/rørskov langs vandløb og søer med gode skjulesteder vurderes det at overflyvende fly ikke skader odder. Pga. øget trafik til og fra lufthavne ved udvidelsen kan der potentielt ske flere trafikdrab af odder. Veje til Aalborg Lufthavn, hvor disse krydser vandløb som potentielle levesteder for odder er gennemgået enkeltvis. Samlet vurderes det at udvidelsen af lufthavnen ikke øger sandsynligheden for trafikdrab. I nærheden af Aalborg Lufthavn forekommer en del vigtige områder for fugle på udpegningsgrundlaget herunder 3 områder med væsentlige forekomster af arterne hedehøg, klyde og splitterne. Effekten af støj på fugle er generelt ringe kendt og særligt for kystfugle er der kun lavet meget få undersøgelse. Ofte ses der dog i første omgang en reaktion på en ny støjkilde, hvorefter fuglene hurtigt lærer at ignorere støjen. Det vurderes at kystfugle i lige så høj grad er påvirket af den visuelle forstyrrelse ved overflyvning med fly, hvor langsom og støjende trafik er mest forstyrrende. Også her observeres der dog en vis tilvænning til lufthavne og regelmæssig flytrafik. Endelig kan tilgroning af strandengene påvirke kystfuglenes fødegrundlag idet det vurderes, at tilgroning er en trussel mod mange engfuglearter. Tilgroning af strandengene kan øges ved manglende afgræsning/høslet. Samlet vurderes det at den planlagte udvidelse af Aalborg Lufthavn ikke vil skade fugle på udpegningsgrundlaget. Arter på habitatdirektivets bilag IV Marsvin er særligt truet i yngleområderne. Særligt støj i vandet kan forstyrre marsvin, hvorimod det vurderes at overflyvende fly generelt ikke påvirker marsvin, da disse ofte opholder sig på meters vand. Da aktiviteterne på Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 3

255 Aalborg Lufthavn ikke bevirker øget støj i vandet vurderes det samlet ikke at yngle- og rasteområder for marsvin påvirkes. Udledning af overfladevand og spildevand Udledning af overfladevand til Limfjorden og Natura 2000 området fra udbygningen af de befæstede arealer til parkering og byggeri omkring Aalborg Lufthavn kan påvirke vegetationen på kystnære habitatnaturtyper (strandenge) og de marine habitatnaturtyper herunder også naturtyperne som fødegrundlag for arter på udpegningsgrundlaget og arter på habitatdirektivets bilag IV. Mængden af næringsstoffer der vurderes at ledes til Natura 2000 området vurderes at være i så små mængder at det ikke skader udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. En manglende konkret viden om indholdet af miljøfremmede stoffer i overfladevandet, der ledes fra de befæstede arealer, gør det ikke muligt at vurdere om mængden af disse stoffer har en væsentlig skadevirkning på Natura 2000 området. Nedfald af kvælstofforbindelser Da kvælstof kan påvirke habitatnaturtyperne og dermed også arter tilknyttet disse naturtyper er der gennemført beregninger af nedfald af kvælstofforbindelser ved afbrænding af flybrændstof og materiel tilknyttet flyoperationer. Ingen af habitatnaturtyperne beliggende i nærheden af lufthavnen er følsomme overfor kvælstof nedfald fra luften. Beregningerne er lavet med udgangspunkt i den forventede øgning af antallet af fly og den forventede ændring i flymodellerne indtil Indenfor Natura 2000 området er der lavet beregning på en strandeng i et punkt beliggende tæt på det mest belastede sted i lufthavnen og i et punkt beliggende i forlængelse af landingsbanen i Haldager Vejle. Det er således beregnet at kvælstofnedfaldet ved det punkt, der er mest belastet, er 4,43 kg NO x kg/ha/år. Sammen med baggrundsbelastningen i området vil det samlede nedfald være langt mindre end det som strandengen kan tåle og det vurderes derfor at strandengen ikke tager skade af nedfaldet. De øvrige habitatnaturtyper modtager langt mindre kvælstof og/eller er ikke følsomme overfor kvælstof i de beregnede mængder og samlet vurderes det derfor, at ingen af habitatnaturtyperne på udpegningsgrundlaget tager skade af kvælstofnedfaldet fra afbrænding af flybrændstof. Det vurderes derfor ligeledes at arter på udpegningsgrundlaget eller arter på habitatdirektivets bilag IV tilknyttet habitatnaturtyperne ikke tager skade af kvælstofnedfaldet. Kumulative effekter Aktiviteter på Aalborg Flyvestation beliggende som nabo til Aalborg Lufthavn benytter de samme startbaner som Aalborg Lufthavn. Dette betyder at flyvestationens aktiviteter bidager med både støj og nedfald af kvælstofforbindelser. Hverken den samlede støj eller det samlede nedfald af kvælstofforbindelser vurderes at bevirke at udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området tager skade. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 4

256 Der afvandes desuden også overfladevand fra befæstede arealer på Aalborg Flyvestation til Limfjorden og Natura 2000 området. Samlet vurdering Samlet vurderes det, at der med udvidelsen af Aalborg Lufthavn kun vil forekomme mindre påvirkninger af miljøet og at der samlet set ikke vil forekomme skader på arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 15. Det er endvidere vurderet, at arter på habitatdirektivets bilag IV og deres økologiske funktionalitet ikke påvirkes med den planlagte udvidelse af Aalborg Lufthavn. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 5

257 3 METODE OG LOVGRUNDLAG Konsekvensvurderingen er udført i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 408 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter med tilhørende vejledning (Miljøministeriet, 2007a) (Naturstyrelsen, 2001). Ifølge 7 i bekendtgørelse nr. 408 skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Vurderingen skal foretages inden afgørelsen om at gennemføre projektet træffes. Hvis myndigheden vurderer, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyntagen til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Vurderingen af eventuelle konsekvenser skal foretages under hensyn til områdets bevaringsmålsætning. Bevaringsmålsætningen for de udpegede områder er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som et område er udpeget for at beskytte. Konsekvensvurderingen skal således forholde sig konkret til, om det pågældende projekt påvirker de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. En naturtype eller en arts bevaringsstatus afhænger såvel af den nuværende tilstand som af prognosen for dens udvikling. For naturtyper betyder det alle de forhold, som indvirker på naturtypen og de karakteristiske arter, der lever der, og som på lang sigt kan påvirke dens naturlige udbredelsesområde, dens struktur og funktion og de karakteristiske arters overlevelse på lang sigt. Tilsvarende gælder for arterne. For arter og naturtyper med prognosen gunstig bevaringsstatus er det langsigtede mål at bevare den gunstige bevaringsstatus. For arter og naturtyper med ugunstig bevaringsstatus er det langsigtede mål at genoprette gunstig status og for arter og naturtyper med prognose som ukendt bevaringsstatus er de langsigtede mål bevaring eller genopretning af gunstig bevaringsstatus (se fig. 1). Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 6

258 Gunstig bevaringsstatus En naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: Det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende. De særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid. Typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus. En art har en gunstig bevaringsstatus, når: Den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder. Dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid. Der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande. Figur 1. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Forsigtighedsprincippet spiller en central rolle i administrationen af Natura områder. Forsigtighedsprincippet indebærer, at i tilfælde hvor videnskabelige oplysninger er ufuldstændige, og hvor en foreløbig videnskabelig vurdering viser, at der er risiko for eventuelle skadelige indvirkninger på arter eller naturtyper, kan et projekt først vedtages eller tillades, når det ud fra den bedst tilgængelige videnskabelige viden uden rimelig tvivl kan fastslås, at projektet ikke skader Natura 2000-området (den omvendte bevisbyrde). Der er indsamlet oplysninger om bevaringsmålsætning, udpegningsgrundlag m.v. i naturplanen for Natura 2000 område nr. 15. Planen er udarbejdet af Miljøministeriet og vedtaget i december Aalborg Kommune har udarbejdet en naturhandleplan, som er sendt i høring og forventes endeligt vedtaget den 8. december 2012 (se afsnit 6.1.1). Herudover er anvendt data fra basisanalysen (Miljøministeriet, 2007a) for Natura 2000 området, som var forarbejdet til naturplanen. Herudover er der indhentet data om forekomster af arter fra følgende kilder: fugleognatur.dk miljøportalen (naturdata) DOFbasen DMU s håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Der er vurderet at ovennævnte materiale er tilstrækkelig til at give den nødvendige information om arternes forekomst i projektområdet. Der er derfor ikke gennemført supplerende feltundersøgelser. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 7

259 3.1 Afgrænsning Nærværende notat indeholder en konsekvensvurdering af lufthavnsprojekternes påvirkning af de internationale naturbeskyttelsesinteresser i Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal i forhold til den planlagte etablering og drift af følgende projekter (Aalborg Lufthavn, 2012a): 1) Udvidelse af terminalbygning 2) Udvidelse af standpladser (4 standpladser) 3) Udvidelse af parkeringspladser 4) Etablering af parkeringshuse 5) Etablering af autoværksted 6) Etablering af hangar, flyværksted Projekterne er planlagt, fordi der forventes øget aktivitet omkring Aalborg Lufthavn herunder øget persontrafik med flere flyafgange indtil Naturkonsekvensvurderingen er udført på baggrund af de forventede påvirkninger fra de planlagte aktiviteter herunder en stigning i støjniveauer og emissioner pga. flere flyafgange. Vurderingen af støj er foretaget i VVM redegørelse for udvidelse af Aalborg Lufthavn afsnit 14 (Aalborg Lufthavn, 2012c). 3.2 Metode til beregning af emissioner og depositioner fra fly Der er en lang række luftbårne stoffer fra luftfarts aktiviteter, som potentielt kan påvirke miljøet lokalt. Lufthavnsaktiviteter er foruden afbrænding af flybrændstof ved fly landinger og take-off også øvrige aktiviteter som bl.a. persontrafik til og fra lufthavnen og håndtering af fly, passagerer, bagage og brændstof mv. indenfor lufthavnsområdet. Følgende stoffer vurderes at være de primære: a) Nitrogen oxider (NOx), der omfatter NO 2 og NO; b) Flygtige organiske forbindelser (VOC); c) Carbon oxid (CO); d) Partikelformede stoffer (PM-2,5 og PM-10) og e) Sulphur oxid (SOx). Desuden udledes Carbon dioxid (CO 2 ), der dog vurderes at påvirke mere globalt end lokalt samt luftforurenende stoffer (HAP). Disse stoffer er tilstede i mindre mængder i udstødningsgasser fra flymotorer både i gasform og som partikulært stof. Viden om disse stoffer I forbindelse med luftfart er dog begrænset. Det vurderes at udledning af NO x (NO og NO2) er de vigtigste faktorer, der kan påvirke tilstanden af sårbare habitatnaturtyper. Der er derfor fokuseret særskilt på påvirkning af udledning (emission) af NO x ved afbrænding af flybrændstof og materiel tilknyttet flyoperationer. Se beregningsforudsætningerne i bilag 2 i VVM redegørelse for udvidelse af Aalborg Lufthavn (Aalborg Lufthavn, 2012b), idet Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 8

260 det vurderes at NO x emissionerne fra de øvrige aktiviteter er underordnede i forhold til dette. Der er ikke lavet beregninger af emissioner fra en øget privat biltrafik til og fra lufthavnen, da dette vurderes at være af marginal betydning i forhold til emissionerne fra flytrafikken pga. afstanden imellem vejnettet og Natura 2000 området For at vurdere påvirkningen af naturtyper på udpegningsgrundlaget er der beregnet kvælstof deposition i en række punkter indenfor Natura 2000 området. Beregningerne er foretaget med baggrund i en OML beregning. Se desuden beskrivelse af beregninger i bilag 2 til VVM redegørelse for udvidelse af Aalborg Lufthavn 2012 (Aalborg Lufthavn, 2012c). Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 9

261 4 PROJEKTBESKRIVELSE Aalborg Lufthavn har i de senere år oplevet en stigning i passagerantal og flyafgange. I 2011 betjente lufthavnen ca. 1,4 mio. passagerer. Jævnfør prognoser fra Aalborg Lufthavn vil det samlede antal passagerer på indenrigs-, udenrigs- og charterruter i 2020 være steget til ca. 2,1 mio. passagerer pr. år. Dermed vil antallet af flyoperationer stige fra ca i 2011 til ca i 2020 (Hjorth, 2012). Størstedelen af stigningen er med tunge fly (over kg) herunder udenrigs-, indenrigs- og chartertrafik. Der er derfor behov for udvidelse af kapaciteten og tilpasning af lufthavnens faciliteter. På langt sigt er der planer om at skabe en såkaldt lufthavnsby, hvor en række lufthavnsrelaterede funktioner kan varetages. Eksempler kan være parkeringshuse, værksteder til reparation af fly, helikoptere og flypassagerers biler, hotel, læger, tandlæger og fitnesscenter, apotek, mindre butikker, samt erhverv der har fordele af at ligge i umiddelbar nærhed af lufthavnen. Der udarbejdes lokalplan og tillæg til kommuneplanen for at imødekomme dette behov. Området beliggende mellem Lufthavnsvej, Ny Lufthavnsvej og Lervej ønskes benyttet til parkering i form af parkeringspladser og evt. parkeringshus. Arealer som ikke benyttes til parkering kan anvendes til erhvervsvirksomhed primært i relation til lufthavnen. Et areal umiddelbart øst for Lindholmsvej er reserveret til jernbane og station. Den østlige afgrænsning af Natura 200 område nr. 15 er beliggende ca meter vest for Aalborg Lufthavns terminalbygning og grænsende til landingsbanen. Se fig. 2. Nedenfor beskrives de planlagte delprojekter nævnt i afsnit 3.1 som punkt 1-6 (Aalborg Lufthavn, 2012a). 1. Udvidelse af terminalbygning Udviklingen i flytrafikken har betydet, at flere fly afgår inden for samme tidsrum, særligt i myldretiden om morgenen og i eftermiddagstimerne, hvorfor der er brug for flere gates. Ligeledes forventes et stigende passagerantal at betyde, at den eksisterende terminalbygning ikke er tilstrækkeligt stor. Terminalbygningen forventes at omfatte ankomsthaller, check-in og sikkerhedstjek-områder, ligesom der kan være behov for at øge udbuddet af servicefaciliteter. Terminalbygningen er planlagt udvidet mod nord og mod syd i samme profil og dybde som den eksisterende. Udvidelsen omfatter ca. 32 spærfag fordelt på ca. 195 m mod nord og 15 spærfag fordelt på 90 m mod syd. Den maksimale højde Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 10

262 er 16 meter fordelt på to-tre etager. Det samlede bebyggede areal vil komme op på ca m 2. Udledning af spildevand fra terminalbygningen sker i dag via det eksisterende kloaksystem. Overfladevand fra tagflader udledes til Limfjorden. Dette vil fortsætte efter udvidelsen. 2. Etablering af 4 nye standpladser I tilknytning til terminalbygningen etableres 4 nye standpladser til fly. Standpladserne placeres i forlængelse af de eksisterende standpladser foran terminalbygningen enten mod nord eller syd. Der er etableret 8 standpladser foran terminalbygningen og med udvidelsen, er der i alt 12 standpladser. De 4 nye standpladser etableres som eksisterende standpladser med en belægning af asfalt og beton og med et samlet areal på ca m 2. Sammen med belægningen etableres nye afløb til overfladevand. Overfladevand med afisningsmidler fra pladserne ledes til eksisterende samletank. Når der ikke afises, ledes overfladevand til Limfjorden. 3. Etablering af parkeringsarealer Som følge af det øgede passagerantal er der behov for et stadigt større antal parkeringspladser i tilknytning til lufthavnen. Aalborg Lufthavn har et ønske om fortsat at kunne tilbyde gratis parkeringspladser, differentierede parkeringsmuligheder som Direct Parking og P-hus. Der etableres ca parkeringspladser nord for Ny Lufthavnsvej og ca parkeringspladser syd for Ny Lufthavnsvej. Endvidere forventes der etableret ca. 650 parkeringspladser i tilknytning til udvidelsen af terminalbygningen mod nordøst. Udvidelserne af parkeringsarealer udgør til sammen ca m 2. I forbindelse med etablering af parkeringspladserne vil der blive anvendt LAR teknologier (LAR: Lokal Afledning af Regnvand) f.eks. ved hel eller delvis nedsivning gennem faskine. Det forventes derfor, at disse arealer vil udnyttes mindre intensivt til parkering end de eksisterende arealer. Hvis der ikke kan ske 100 % nedsivning vil afvanding af områderne ske via eksisterende overfladevandssystem (parkeringsarealer) nord for Ny Lufthavnsvej til Limfjorden. 4. Etablering af parkeringshuse På den nordlige del af lufthavnens areal etableres et parkeringshus med direkte adgang til terminalbygningen. Parkeringshuset etableres i 4 etager med en højde Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 11

263 på 12 m. Overfladevand fra bygningen ledes til eksisterende overfladesystem, som afleder til Limfjorden. Der ønskes endvidere mulighed for etablering af parkeringshus i området Lufthavnsvej, Ny Lufthavnsvej og Lervej. Parkeringshuset kan etableres som selvstændig bygning, i forbindelse med hotel eller anden funktion. 5. Etablering af hangar og flyværksted Der ønskes etableret flyhangar(er) med tilhørende værkstedsfaciliteter til reparation af fly. Hangar(er) etableres vest for terminalbygningen. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 12

264 5 INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESINTERESSER Dette afsnit er en generel beskrivelse af de internationale beskyttelsesinteresser. De internationale naturbeskyttelsesområder også kaldet Natura 2000 områder er et vigtigt bidrag til at beskytte den biologiske mangfoldighed i Danmark. Natura 2000-områderne er udpeget igennem Habitatdirektivet (EU, 1992) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (EU, 1979) for at beskytte naturtyper, levesteder og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Områderne er udpeget igennem og administreres ved bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 også kaldet habitatbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007a). Bekendtgørelsens regler skal anvendes, når myndighederne planlægger eller træffer afgørelser i sager efter en række love på natur- og miljøområdet herunder planloven, vandforsyningsloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven. 5.1 Natura 2000 Natura 2000 er en fællesbetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Habitatområderne er naturområder, der er beskyttet efter Habitatdirektivet, der forpligter EU's medlemsstater til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Hvert område er udvalgt for at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter (områdets udpegningsgrundlag). Heraf er nogle arter og naturtyper særligt prioriterede i de enkelte områder. Habitatdirektivet omfatter mere end 200 naturtyper og 700 arter af planter og dyr, hvoraf der findes ca. 60 naturtyper og mere end 100 arter i Danmark. I Danmark findes der 261 habitatområder med et samlet areal på ca km², hvoraf hovedparten er havområder. 5.2 Naturplaner For hvert Natura 2000-område er der udarbejdet basisanalyser, som beskriver udpegningsgrundlag, tilstanden for områdets naturtyper og arter, samt truslerne imod dem. Basisanalyserne er udgangspunkt for Natura 2000-planlægningen, og hvis myndighederne skal træffe konkrete afgørelser, som vedrører de enkelte områder, skal viden fra analyserne indgå som en del af beslutningsgrundlaget. Basisanalyserne er sammenfattet i resuméer, der giver en kortfattet oversigt over forholdene i områderne. På baggrund af basisanalyserne er der udarbejdet en naturplan for hvert enkelt Natura 2000-område. Planerne har været i offentlig høring indtil april 2011, hvorefter de endelige planer er vedtaget i efteråret Kommunerne har herefter udarbejdet konkrete naturhandleplaner for de enkelte områder. De Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 13

265 konkrete naturhandlingsplaner er offentliggjort den 8. juni 2012 og har været er i høring indtil den 20. august Naturhandleplanerne er vedtaget den 8. december Natura 2000-planerne skal sikre, at de truede naturtyper og arter, som findes i de enkelte områder, opnår gunstig bevaringstilstand. I den sammenhæng er der lavet en målfastsættelse for de enkelte naturtyper og arter. 5.3 Bilag IV arter Danmark skal sikre, at bestemte arters yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges, jf. habitatdirektivets artikel 12, stk. 1 d. EF-domstolen har i flere domme understreget, at artsbeskyttelsen tillægges stor betydning for EU og skal fortolkes restriktivt. Beskyttelsen gælder de arter, der står på bilag IV i habitatdirektivet. Ca. 35 af arterne findes i Danmark, heraf nogle meget sjældne herunder fx arter som sommerfuglen sortplettet blåfugl, fiskearten snæbel og klokkefrøen. Nogle arter er mere udbredte f.eks. stor vandsalamander og spidssnudet frø, hvis levesteder i vid udstrækning i en årrække har været i tilbagegang. Mange aktiviteter i det åbne land og i skovene kan berøre yngle- og rasteområder for disse arter. Det skal understreges, at arterne ikke kun er beskyttet indenfor Natura områderne, men generelt er beskyttet i hele Danmark. I alle de tilfælde, hvor aktiviteter kræver en plan eller en afgørelse, skal kommunen sikre sig, at planer og afgørelser ikke beskadiger eller ødelægger arternes yngle- og rasteområder. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 14

266 6 EKSISTERENDE FORHOLD Nedenstående afsnit beskriver de aktuelle naturforhold omkring projektområdet med udvidelse af Aalborg Lufthavn inkl. naturområder, der kan blive påvirket af planerne for udvidelse af lufthavnen. Der er inddraget alle tilgængelige data. Lufthavnen er ikke placeret indenfor Natura 2000-områder, men det vurderes, at der kan ske en påvirkning ind i området ved driften af lufthavnens funktioner jævnfør VVM anmeldelsen (Aalborg Lufthavn, 2012a) og den foreløbige naturkonsekvensanalyse (Aalborg Kommune, 2012a). 6.1 Beskrivelse af Natura 2000-området Natura 2000-området nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er beliggende grænsende til lufthavnens område. Et udsnit af Natura 2000 området med habitatområde nr. H15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal) og fuglebeskyttelsesområde nr. F1 (Ulvedybet og Nibe Bredning)er vist på fig. 2. Det samlede område er vist på fig. 3. Området består mod nord af de vidtstrakte, lavvandede fjordområder i Limfjorden, der bl.a. inkluderer Halkær, Sebber, Gjøl og Nibe Bredning. De store marine områder, vidtstrakte strandenge og småøerne udgør tilsammen et vigtigt levested for hovedparten af udpegningsgrundlagets yngle- og rastefugle. Området består mod syd af de markante ådale Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Sønderup Ådal er formet af den næsten uregulerede Sønderup Å, og i den smalle dalbund og langs de ofte stejle kuperede dalsider findes en rig og varieret natur. Ådalen rummer store sammenhængende arealer med surt overdrev og stilkege-krat. Halkær Ådal er en bred ådal med eng- og mosearealer omkring den regulerede å. I denne ådal findes også landets største forekomst af den sjældne naturtype indlandssalteng samt den nyetablerede næringsrige sø, Halkær Sø, som er områdets største ferskvandssø. De lavvandede marine områder i især Nibe og Gjøl Bredning er af stor betydning for andefugle. De store vidtstrakte strandenge udgør vigtige ynglelokaliteter for vadefugle, ligesom de uforstyrrede holme udgør vigtige ynglelokaliteter for skestork (største danske koloni), de fire arter af terner og klyde. De vigtigste naturtyper i ådalene er de store forekomster af surt overdrev, stilkegekrat, rigkær og kildevæld samt forekomsten af den sjældne naturtype indlandssalteng. Forekomsterne af rigkær og kildevæld i de to ådale rummer en række sjældne arter bl.a. gul stenbræk og kildevældsvindelsnegl. Desuden er den sjældne dagsommerfugl hedepletvinge tidligere kendt fra området (Miljøministeriet, 2007a). Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 15

267 Fig. 2. Oversigtskort over placering af Aalborg Lufthavn i forhold til Natura område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Fig. 3. Oversigt over Natura 2000 områder omkring Aalborg Lufthavn Naturhandleplanen Den kommunale naturhandleplan er en udmøntning af Natura 2000-planen (Miljøstyrelsen, 2011) for område nr.15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. En handleplan skal indeholde en prioritering af handleplan- Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 16

268 myndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden. I forhold til de potentielle påvirkninger fra udvidelsen af Aalborg Lufthavn er der følgende mål sat i naturhandleplanen, som vurderes i afsnit 7 og 8, hvor det er relevant i forhold til udvidelse af Aalborg Lufthavn: Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi på levesteder for hav-, flod- og bæklampret, odder, alm. ryle, klyde og brushane. Der sikres velegnede levesteder for odder og spættet sæl. Der sikres velegnede yngle/raste/fourageringspladser for fjord-, hav-, split- og dværgterne, skestork, hedehøg, klyde, brushane, almindelig ryle, sangsvane, knopsvane, pibesvane, hjejle, blå kærhøg, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, krikand, taffeland, hvinand, toppet skallesluger og blishøne 1. De truede ynglefugle alm. ryle, brushane, splitterne og dværgterne sikres gunstig bevaringsstatus ved at sikre levestederne en kvalitet og størrelse, så de minimum kan understøtte de i målsætningen angivne ynglende par i området hvert år 1. De lysåbne terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. Naturhandleplanen har været i høring indtil 20. august 2012 og er vedtaget den 8. december Udpegningsgrundlag for naturtyper og arter habitatområde nr. H15 Habitatområderne er udpeget for at tilgodese naturtyper og arter listet på habitatdirektivets bilag I og II. Af nedenstående tabel fremgår hvilke naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget, der har kendte forekomster i området. En * angiver, at naturtypen eller arten er prioriteret, hvilket vil sige, at fællesskabet har et særligt ansvar for at bevare denne. Arter og naturtyper er i tabel 1 angivet med habitatdirektivets firecifrede kode og med artsnavn eller det korte naturtypenavn. 1 I1. planperiode vil indsatsen for ynglefugle på strandenge blive prioriteret Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 17

269 Tabel 1. Oversigt over arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 15 Naturtyper** * Indlandssalteng (1340) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Tør hede (4030) Enekrat (5130) Kalkoverdrev (6210) * Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Hængesæk (7140) * Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Stilkege-krat (9190) * Elle- og askeskov (91E0) Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) * Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvold med enårige planter (1210) Strandvold med flerårige planter (1220) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Gul stenbræk (1528) * Prioriterede naturtyper ** Autoriserede korte navne for habitatnaturtyper Arter Kildevældsvindelsnegl (1013) Hedepletvinge (1065) Havlampret (1095) Bæklampret (1096) Flodlampret (1099) Odder (1355) Spættet sæl (1365) I den foreløbige konsekvensvurdering pegede Aalborg Kommune (Aalborg Kommune, 2012a) på de arter og naturtyper, der kan direkte eller indirekte blive påvirket af den planlagte udvidelse af Aalborg Lufthavn: Støj, bevægelser og skygger fra fly kan påvirke fugle, odder og spættet sæl. Udledning af overfladevand/spildevand til Limfjorden kan påvirke alle kystnære/marine naturtyper og arter knyttet til disse naturtyper. Kvælstof og fosfor i udstødningsrøg fra forbrændingsmotorer kan påvirke næringsstoffølsomme habitatnaturtyper og arter tilknyttet disse naturtyper. De kystnære og marine habitatnaturtyper i nærheden af Aalborg Lufthavn, der vurderes at kunne påvirkes af overfladevand er sandbanke, vadeflade, lagune, bugt, rev og strandeng. Se fig. 4. Arter knyttet til disse naturtyper er havlampret, bæklampret, flodlampret, odder, spættet sæl og størstedelen af de udpegede fuglearter. Fuglearterne bliver beskrevet under afsnittet om fuglebeskyttelsesområdet. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 18

270 De næringsstoffølsomme habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget, der vurderes at kunne påvirkes af udstødningsrøg fra flymotorer i Natura 2000 området, er kransnålalge-sø, brunvandet sø, tør hede, enekrat, kalkoverdrev, surt overdrev, hængesæk, kildevæld, rigkær og stilkege-krat. Beskyttede arter tilknyttet disse naturtyper er kildevælds vindelsnegl og hedepletvinge. Fig. 4. Habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget indenfor Natura 2000 området i nærheden af Aalborg Lufthavn. Indenfor en radius af ca. 10 km fra lufthavnen, hvilket som udgangspunkt er den maximale afstand det vurderes, at en evt. påvirkning kan erkendes (se desuden afsnit 8), er der udelukkende registreret den terrestriske habitatnaturtype strandeng (1330) og 2 mindre næringsrige søer (3150) langs Ryå (Miljøministeriet, 2012a). Arter knyttet til strandenge er spættet sæl og odder. Ingen arter på udpegningsgrundlaget er knyttet til næringsrig sø. Der er registreret heder og overdrev beskyttet af naturbeskyttelsesloven omkring Aalborg Lufthavn, men udenfor Natura 2000 området. Påvirkningen af disse er beskrevet og vurderet i VVM redegørelsen. Nedenfor beskrives naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget indenfor 10 km fra Aalborg Lufthavn (Naturstyrelsen, 2000). Strandeng (1330) Strandenge omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af havet, f. eks. ved vinterstorme. De har en vegetation af salttålende græsser og urter. Naturtypen omfatter mange undertyper, f.eks. strandsump. Naturtypen findes langs kyster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning og deraf følgende Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 19

271 erosion. Typiske arter på strandenge er harril, krybhvene, rød svingel, strandannelgræs, strandmalurt, alm. kvik, stiv kvik, engelskgræs, kødet hindeknæ, rødbrun kogleaks, slap annelgræs, spydmælde, kilebægerarter, strandasters, strandbede, strandgåsefod, strandkamille, strandmælde, sandkryb, strandtrehage, strandvejbred, sumpstråarter, udspilet star og udspærret annelgræs. Strandenge findes især ved fjorde og vige samt langs kyster med lavvandede områder. Der findes store, veludviklede strandenge langs Limfjorden. Strandengene langs Limfjorden i nærheden af Lufthavnen er domineret af strandannelgræs, men er også registreret med en række arter karakteristiske for strandenge herunder bl.a.: kryb-hvene, bredbladet mælde, tagrør, udspærret annel-græs, kveller, strandkogleaks, strandasters, strandgåsefod, vingefrøet hindeknæ, strand-trehage, sandkryb, harril og strand-vejbred. Strandengene tættest på lufthavnen er bl.a. registreret med gåsepotentil, strand-mælde, krybhvene, tagrør, strand-kogleaks, stiv kvik. rød svindel, sandkryb, udspærret annelgræs, strand-annelgræs, strand-trehage og strandasters ( Næringsrig sø (3150) Næringsrig sø omfatter søer og vandhuller, hvor der enten findes fritflydende vandplanter eller visse store arter af vandaks. Vandet kan være rent og klart, men er i mange søer blevet mere eller mindre grumset og uigennemsigtigt grundet tilførsel af næringsstoffer. Typiske arter er andemad, krebseklo, almindelig blærerod, slank blærerod, frøbid og levermosser som svømmende stjerneløv. På dybere, åbent vand er glinsende vandaks, hjertebladet vandaks og langbladet vandaks typiske. De fleste danske småsøer og vandhuller hører til denne søtype, mens mange af de større søer har mistet deres vandplanter grundet for kraftig forurening i form af eutrofiering. Naturtypen findes almindeligt over det meste af landet. Tålegrænsen for næringsrig sø er høj. Der findes ikke særlig beskrivelser af de næringsrige søer beliggende i nærheden af Aalborg Lufthavn. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1140) der konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 meter. De er hævet over den omgivende bund, så der opstår en banke. De kan være uden bevoksning eller bevokset med ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra kysten. Typiske arter er ålegræs, samt i de indre farvande desuden børstebladet vandaks, langstilket havgræs og kransnålalger. Naturtypen er en vigtig overvintringsplads for mange arter af fugle som f.eks. lommer og sortænder og bruges også af sæler. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1110) mangler landplanter, men ofte er der store mængder af mikroskopiske blågrønalger og kiselalger. Stedvis kan der forekomme ålegræs. Naturtypen er af stor betydning for ande- og vadefugle, Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 20

272 som søger føde her. Typiske arter er hvirvelløse dyr som muslinger, sandorme, snegle og krebsdyr. Kystlaguner og strandsøer (1150) er områder med mere eller mindre brakt vand, som er helt eller næsten helt adskilt fra havet af f.eks. sandbanker, rullesten eller klipper. Saltholdigheden varierer temmelig meget afhængig af nedbør, fordampning og tilførsel af havvand under storme, tilfældige vinteroversvømmelser eller tidevandsskift. Kystlaguner kan være bevoksede, men kan også være helt uden vegetation, ligesom arealet kan vokse betydeligt under oversvømmelser. Typiske arter er vandstjernearter, kransnålalger, lav kogleaks, børstebladet vandaks, strandvandranunkel eller alm. havgræs. I smålaguner og strandsøer kan der endvidere findes korsandemad, tagrør, vandaksarter, krebseklo, dunhammerarter eller stor najade. Faunaen kan i visse områder rumme interessante arter af polypdyr, børsteorme, hjuldyr, bløddyr, krebsdyr eller fisk. Større lavvandede bugter og vige (1160) er store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset i modsætning til naturtypen flodmundinger. Bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til det åbne hav. Havbunden består ofte af meget forskellige aflejringer og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Typiske arter er arter af bændeltang og vandaks, alm. havgræs og bundlevende eller bundfæstede alger. For dyrenes vedkommende kan nævnes bundlevende samfund af muslinger, børsteorme, snegle og krebsdyr. Tabel 2. Oversigt over bevaringsstatus for habitatnaturtyper i nærheden af lufthavnen. Naturtype Bevaringsprog Begrundelse nose Strandenge Ugunstig Afvanding, tilgroning og invasive arter. Næringsrig sø Ugunstig Stor næringsstofbelastning. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Ugunstig Ugunstig Næringsstoftilførsel fra oplandet og tilstødende havområder. Forhøjede niveauer af miljøfarlige stoffer og invasive arter. Næringsstoftilførsel fra oplandet og tilstødende havområder. Forhøjede niveauer af miljøfarlige stoffer og invasive arter. Kystlaguner og strandsøer Ugunstig Næringsstofbelastning med især fosfor fra dyrkede marker og intern frigivelse og pga. grøftning og dræning. Større lavvandede bugter og vige Ugunstig Næringsstoftilførsel fra oplandet og tilstødende havområder. Forhøjede niveauer af miljøfarlige stoffer og invasive arter. Havlampret (1095) var tidligere udbredt i de danske farvandene, men i dag findes den, så vidt vides, kun i den vestlige og nordlige del af Jylland. Havlampret lever i havet som ådselsæder eller ved at suge sig fast på andre fisk Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 21

273 og æde af dem. En rigelig forekomst af egnede fødeemner er derfor et vigtigt krav til levestedet. Havlampretten bliver kønsmoden efter den har været i havet i 3-4 år, og når det sker, vandrer den op i større vandløb for at gyde. Den gyder på stenet, gruset eller sandet bund. En - to uger efter gydningen klækkes æggene. Larverne bevæger sig med strømmen ned ad vandløbet til de når et område med sandet eller siltet bund, og her graver de sig ned, så kun hovedet er synligt. Larverne lever af kiselalger og andet organisk materiale, som de filtrerer fra vandet. Havlampret er afhængig af en god biologisk vandløbskvalitet. Prognosen for Havlampret er ukendt pga. pga. manglende viden om arternes forekomst i området. Odder (1355) Odderen er udpræget tilknyttet vådområder, hvor den næsten udelukkende lever af fisk. Den kan dog færdes på land og kan sprede sig over relativt store afstande, også langt fra vand. Odderen er overvejende nataktiv. Odderen blev jævnfør basisanalysen registreret på 136 ud af 150 stationer indenfor Natura 2000 området. Alle aktiviteter, der kan påvirke vandløb eller søer i områder med odder, kan potentielt påvirke odderen. Odderen er særligt følsom overfor opsplitning af bestande og levesteder, ødelæggelse eller forringelse af yngle- og rasteområder, forstyrrelser fra friluftsliv og forstyrrelser ved anlægsarbejder. Kriterier for gunstig bevaringsstatus for odder er bl.a. at der opretholdes levedygtige bestande. En levedygtig bestand skal være større end individer. Odderen skal desuden forekomme i alle de udpegede beskyttelsesområder for odder. Bevaringstilstanden er vurderet i naturplanen for Natura 2000 område nr. 15, at være gunstig for odder i området pga. stabil/stigende bestandsstørrelse. Odder er jævnfør basisanalysen vidt udbredt i området. Der er i forbindelse med denne konsekvensvurdering ikke foretaget særlige undersøgelser af tilstedeværelsen af odder i området, men jævnfør ( er odder observeret på lokaliteter tæt på lufthavnen (langs Lindholm Å, Ryå og Stae Bæk) udenfor Natura 2000 området. Spættet sæl (1365) Spættet sæl er almindelig overalt i de danske farvande og en af de vigtigste områder for spættet sæl er Limfjorden. Der er sket et fald på ca. 50 % i antallet af spættet sæl i de centrale dele af Limfjorden (vest for Aalborg Lufthavn). Da man ikke har fundet flere døde sæler end normalt vurderes faldet at være pga. fødemangel. Dette påvirker dog ikke den samlede bestand af spættet sæl i Limfjorden, der har været stigende siden 1976 (DCE, 2012). Den spættede sæls vigtigste føde i Limfjorden er sild, sort kutling, brisling, rødspætte og skrubbe som udgør mere end 70 % af sælernes føde. Forekomsterne i Nordjylland Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 22

274 tilhører to bestande (Miljøministeriet, 2007a), dels den i Limfjorden og dels den i det nordlige Kattegat. Bestanden i Løgstør og Nibe Bredning er således forbundet med den store delbestand i den vestlige del af Limfjorden. Spættet sæl ses ofte omkring Egholm og Rønholm og der ses jævnligt spættet sæl imellem broerne i Aalborg Havn. Bevaringstilstanden vurderes jævnfør naturplanen at være gunstig pga. stabil/stigende bestandsstørrelse Udpegningsgrundlag fugle Fuglebeskyttelsesområde nr. F1 Formålet med fuglebeskyttelsesområderne er at opretholde og sikre levesteder for fugle, der er blevet forringet eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområdet er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter anført i tabel 3. Fuglearterne er beskyttet, fordi de er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder - eller fordi de regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer, raste under træk eller overvintre. Området rummer landets største og verdens nordligste koloni af skestork, et af de vigtigste områder for hedehøg uden for Sydvest Jylland og bestanden af almindelig ryle er blandt de 10 største i landet. Mange rastende og overvintrende fugle benytter områdets (tidligere) vidtstrakte ålegræsbede på lavt vand og området er blandt de tre vigtigste i landet for lysbuget knortegås og meget vigtigt for sangsvane, knopsvane og pibeand. Tabel 3. Oversigt over fugle på udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområde nr. 1. Arterne er udpeget som enten ynglefugle(y) eller trækfugle (T) og efter en række kriterier (F1-F7). Kriterierne er forklaret nedenfor tabellen. Art Yngle/trækfugl Kriterium* Bevaringsstatus Skestork Y F1 Ugunstig Knopsvane T F4 Gunstig Sangsvane T F2,F4 Gunstig Pibesvane T F2,F4 Gunstig Grågås T F4 Gunstig Lysbuget knortegås T F4 Ukendt Pibeand T F4 Ukendt Krikand T F4 Gunstig Taffeland T F4 Ugunstig Hvinand T F4 Gunstig Toppet skallesluger T F4 Ukendt Blå kærhøg T F2 Ukendt Hedehøg Y F1 Ugunstig Blishøne T F4 Gunstig Klyde Y F1 Ugunstig Hjejle T F2,F4 Gunstig Almindelig ryle Y F1 Ugunstig Brushane Y F1 Ugunstig Fjordterne Y F1 Ugunstig Havterne Y F1 Ugunstig Dværgterne Y F3 Ugunstig Splitterne Y F3 Ugunstig *Kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder betingelserne i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 1 og/eller 2: Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 23

275 F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. natravn og rødrygget tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. For at kunne vurdere fuglearternes udbredelse i fuglebeskyttelsesområdet er der taget udgangspunkt i observationsdata fra Dansk ornitologisk Forening ( og ( Den foreløbige naturkonsekvensvurdering (Aalborg Kommune, 2012a), vurderede at alle fuglene på udpegningsgrundlaget potentielt kan blive påvirket af støj og bevægelser fra fly. Nedenfor er beskrevet de arter på udpegningsgrundlaget, der jævnfør basisanalysen forventes, at kunne have deres naturlige udbredelsesområde indenfor 10 km fra lufthavnen. Alle de beskrevne områder ligger på mindre holme i Limfjorden sydvest og vest for Aalborg Lufthavn eller på land vest for Aalborg Lufthavn. Hedehøg Circus pygargus 1-2 par yngler uregelmæssigt ved Ulvedybet, Kytterne og Haldager Vejle. Klyde Recurvirostra avosetta De største kolonier findes på Klosterholm og Tagholmene, men er også truffet ynglende på Rønholm, Vår og Kyø Holme, Horngårdsholm, Troldholmene, Fruens Holm, Nørholm Enge og i Ulvedybet. Alm. ryle Calidris alpina schinzii Tidligere ynglede almindelig ryle i stort antal på stort set alle strandenge ved Limfjorden. Yngler nu på Nørholm Enge, ved Ulvedybet og antageligt på Kytterne, samt lejlighedsvist eller med få par på Vår- og Kyø Holm og Klosterholm/Startøtterne. Har tidligere, men efter 1980, ynglet ved Knudegård Bugt, Østerkær Enge, Egholm, Stavn, Barmer og Valsted Enge. Trusler: Manglende afgræsning, overgræsning, afvanding samt plantning af læhegn. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 24

276 Brushane Philomarchus pugnax Ynglede ind til for nylig ved Haldager Vejle, har tidligere ynglet på holmene i bredningen og strandengene på syd siden af fjorden og antageligt Ulvedybet. Arten danser også på rastepladser i træktiden, hvilket fejlagtigt kan tolkes som yngleaktivitet. Arten trues både af tilgroning og for hård afgræsning. Splitterne Sterna sandvicensis Splitterne yngler nu kun i beskedent antal på Fruens Holm, men fandtes ind til 2001 også på Kosterholm, hvor bestanden i 1980 erne var oppe mod 150 par. Splitterne er gået tilbage i Danmark bl.a. på grund af kraftigt forøget fiskeri efter tobis. Ændringer i fiskebestanden i Limfjorden er den mest sandsynlige forklaring på tilbagegangen i området. En anden forklaring kunne være lokal tilbagegang af hættemåge, men det vurderes dog at der stadig er tilstrækkeligt med hættemågekolonier til at splitterne skulle kunne finde mulighed for at yngle i forbindelse med disse. Den nationale målsætning kræver for at være gunstig, at der opnås bestandsfremgang og forekomst i de områder, der er udpeget for arten. Fjordterne Sterna hirundo Mindre ynglebestand i området. Er generelt mere sårbar end havterne over for faldende føde tilgængelighed, da den ikke flyver så langt efter føde. Er til gengæld mindre følsom over for tilgroning og pludseligt højvande, da reden placeres højere. Havterne Sterna artica Bestanden har været oppe på omkring 500 par i området, men er nu under 200 og i 2006 taltes kun 95 par. Havterne er vurderet til at have gunstig bevaringsstatus på landsplan. Antallet med kvadrater (10 x 10 km) med ynglefund faldt på landsplan beskedent fra 229 i til 207 i perioden , eller ca. 10 %, men i Limfjorden faldt antallet af kvadrater i samme periode fra 42 til 35 (17 %) og i Nibe Bredning fra 9 til 5 (44 %). Faldet var mindre eller situationen næsten stabil i den vestligste del af Limfjorden. Det er nærliggende at fald i tilgængeligt føde (småfisk) er en af årsagerne. En anden kan være predation fra mink og sølvmåge. Da fisk, der er fødegrundlaget for alle terner, er afhængige af ålegræs, og ålegræsbedene er reduceret, vurderes det at der sandsynligvis ikke er et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare bestanden. Dværgterne Sterna albifrons De sidste stedfæstede ynglefund er fra en mindre holm mellem Nørholm og Gjøl, hvor der ikke er adgangsregulering. I 1997 taltes 3 par på Klosterholm og Startøtterne og 0-2 par ved Nørholm Enge. Dværgternes tilbagegang på landsplan er vurderet primært at skyldes rekreativ udnyttelse. I Nibe Bredning er Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 25

277 der adgangsforbud i yngletiden på øer og holme, og der burde derfor være en anden forklaring på tilbagegangen i den del af området. I perioden var der ca. 25 kolonier med dværgterne i hele Limfjorden. I perioden var der 5, primært i den vestlige del og ingen i det daværende Nordjyllands Amt. Bestanden i området var lille ved udpegningen til fuglebeskyttelsesområde (3 par). Det vurderes dog umiddelbart, at selvom bestandene ved Læsø og i Vandhavet er solide, vil det være vanskeligt at opnå gunstig bevaringsstatus på landsplan uden at områderne i Limfjorden mindst er egnede til arten og helst også rummer den. Sangsvane Cygnus cygnus Fouragerer i ålegræsbedene og benytter vandfladen til overnatning. Udbredt i hele fjorden, Halkær Bredning og Ulvedybet, samt arealet nord for Ulvedybet. Pibesvane Cygnus bewickii Benytter primært området til overnatning. Antageligt fourageres også på undervandsvegetation i Ulvedybet og Halkær Bredning. Udbredt i hele vandarealet. Knopsvane Cygnus olor Fouragerer på undervandsvegetationen. Udbredt i hele vandarealet (excl. sejlrenden). Kortnæbbet gås Anser brachyrhynchus Fouragerer primært på strandenegene ved Staun, Barmer og Valsted. Udbredt på strandenge, naturenge, kulturenge og marker fra vestgrænsen på sydsiden til Valsted + fjorden til ca. 1 km fra Himmerlands kysten. Grågås Anser anser Få par yngler i Ulvedybet og på øer i Nibe Bredning. Det er de rastende fugle, der er på udpegningsgrundlaget, og de opholder sig især i Ulvedybet. Udbredt i Ulvedybet og på omkringliggende enge og marker. Knortegås Branta bernicla I fuglebeskyttelsesområdet træffes især den lysbugede underart. Arten fouragerer på ålegræsbede og når de er begrænsede på strandenge tæt ved kysten. Arten er udbredt i hele vandarealet, excl. sejlrenden og alle strandenge (undtagen sommerhusområde vest for Gjøl). Pibeand Anas penelope Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 26

278 Raster og fouragerer især i ålegræsbedene, men benytter også de kystnære dele af strandengene. Arten er udbredt i hele vandareal (excl. sejlrender) og alle strandenge (excl. sommerhus område vest for Gjøl). Krikand Anas crecca Raster især i Ulvedybet. Udbredt i Ulvedybet og Kytterne. Taffeland Aythya ferina Raster næsten udelukkende i Ulvedybet og Halkær Bredning. Tidligere blev Halkær Bredning benyttet til fældning af svingfjer om sommeren. Arten er udbredt i Ulvedybet og Halkær Bredning. Hvinand Bucephala clangula Raster i hele fjorden samt Ulvedybet og Halkær Bredning. Udbredt i hele vandarealet. Toppet Skallesluger Mergus serrator Fouragerer især i sejlrenderne og Ulvedybet. Udbredelse i sejlrender, Ulvedybet og Halkær Bredning. Blishøne Fulica atra Forekommer i store tal syd for Klosterholm, i Ulvedybet og Halkær Bredning, men kan træffes over hele området. Udbredt i vandarealet syd for Klosterholm incl Halkær Bredning samt Ulvedybet Hjejle Pluvialis apricaria Udbredt i Vår og Kyøholm, vig syd for Øland, søerne i sydvesthjørnet af Ulvedybet, arealer øst og nord for Ulvedybet og Kytterne. Blå Kærhøg Circus cyaneus Træk og vintergæst i området. I og omkring Ulvedybet findes 1-6 fugle hver vinter, sjældnere flere og maximalt 11 fugle. Arten ses også på holmene i Nibe Bredning. Hele området må antages jævnligt i vinterhalvåret at rumme omkring 10 forskellige individer. Alle ynglefuglene, der benytter habitatnaturtyperne, kan blive påvirket negativt af en evt. tilgroning pga. manglende drift og evt. næringsstofnedfald ved afbrænding af flymotorer. Det drejer sig om arter knyttet til strandeng som klyde, alm. ryle, brushane, fjordterne, havterne, dværgterne og splitterne. Af disse yngler hav- og dværgterne på den åbne strand, men det er vigtigt, at der er åbent omkring ynglepladsen. Splitterne yngler kun i forbindelse med hættemågekolonier og de sjældne skestorke yngler kun i rørskov/strandsump. De hedehøge, der yngler i området, er knyttet til tørrere områder og yngler i Danmark mest i kornmarker. Af de mange trækfugle, der passerer igennem området, vil følgende benytte strandenge: kortnæbbet gås, grågås og hjejle. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 27

279 Resten fouragerer i vand ofte i forbindelse med strandenge. De er dog ikke så afhængige af åbenheden, gæs og ænder bruger den åbne strandeng til at raste på. Svanerne færdes mere på marker, der er grønne om vinteren end på strandengene Arter på habitatdirektivets bilag IV Følgende arter på habitatdirektivets bilag IV vurderes jævnfør faglig rapport fra DMU (Søgaard, B; Asferg, T (red)., 2007) potentielt at kunne forekomme i området Damflagermus Vandflagermus Dværgflagermus Sydflagermus Odder Spidssnudet frø Strandtudse Markfirben Marsvin Flagermus er særligt følsomme overfor fjernelse eller forstyrrelse af deres opholdssteder (særligt hulheder, sprækker, spættehuller, løs bark mv. i træer og i forskellige slags bygninger). Det kan (Søgaard, B; Asferg, T (red)., 2007) være svært at konstatere flagermus i træerne og derfor må det forudsættes, at der ofte vil være tilhold af flagermus i gamle træer og gamle bygninger, og at disse derfor ikke umiddelbart kan fjernes uden en nærmere undersøgelse. Langs Ny lufthavnsvej indenfor projektområdets østlige arealer, der er udlagt til fremtidig udvidelse af parkering, ligger en række underjordiske beskyttelsesrum, der fremstår som små forhøjninger i terrænet. Disse gamle beskyttelsesrum kan have betydning som levested for især vandflagermus, men også damflagermus og evt. dværgflagermus. Det er sandsynligt at områdets beskyttelsesrum, benyttes som levested for flagermus. Det er aftalt med Aalborg Lufthavn, at beskyttelsesrummene bliver bevaret, ved at tænke dem ind i en grøn kile indenfor de nye p-arealer. Dette er indarbejdet i udkast til lokalplan for området. Det er derfor vurderet at det ikke er nødvendigt at foretage feltundersøgelser for mere præcist at kunne belyse i hvilken udstrækning beskyttelsesrummene evt. er hjemsted for flagermus. Påvirkningen af flagermus vurderes ikke nærmere, da projektet ikke medfører væsentlige trusler mod flagermus, idet der ikke sker fældning af gamle træer med hulheder eller fjernelse af levende hegn, vandløbsstrækninger og andre oplagte ledelinjer. Odder er beskrevet under afsnit Udpegningsgrundlag for naturtyper og arter og vurderet i afsnit Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 28

280 Spidssnudet frø (Rana arvalis) er den almindeligste paddeart i Danmark, som er omfattet af beskyttelsen i Habitatdirektivets artikel 12. Arten findes stort set i hele landet. Hvis der er vandhuller i eller nær et projektområde, kan man som udgangspunkt altid forvente forekomst af spidssnudet frø, indtil det modsatte er sandsynliggjort. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. Det gælder især de unge dyr, der opholder sig forholdsvis længe ved det vandhul, hvor de har udviklet sig, og som derfor er afhængige af gode terrestriske levesteder nær ynglestedet. Det betyder, at spidssnudet frø trives bedst, hvor der er udstrakte enge og moser omkring ynglevandhullerne, hvor ungerne kan finde deres føde. Nærmeste sø, hvor der potentielt kan forekomme yngle- eller rastesteder for spidssnudet frø er ca. 800 meter fra Aalborg Lufthavn. Strandtudse (Bufo calamita) foretrækker vandhuller, der kun findes i en kortere periode. Det kan f.eks. være vandhuller med lavt vand, der tørrer ud i løbet af sommeren. Strandtudse kan også yngle i vandhuller, der lige er dannet eller nogle med helt nøgne kanter. Dens vigtigste ynglevandhuller er mange steder nøgne søer i grusgrave. Den kan dog også findes langs større, næringsfattige søer med spredt og tynd rørskov. Den yngler i vandhuller, hvor haletudserne kun er udsat for få rovdyr og helst uden konkurrenter i form af haletudser fra andre frøer og tudser. Nogle gange kan strandtudse yngle i havet, da æg og haletudser tåler en vis koncentration af salt i vandet. Nærmeste område, hvor der potentielt kan forekomme yngel- eller rastesteder for strandtudse er på strandengene langs Limfjorden umiddelbart vest for Aalborg Lufthavn. Aktuelt er strandtudse registreret ved en undersøgelse for strandtudse i 2006 på Egholm og ved Klitgård Hage 10 km vest for Aalborg (Vejdirektoratet, 2011). Markfirben (Lacerta vivipara) træffes på steder med bar og løs, gerne sandet jord. Det kan være heder, klitter overdrev, råstofgrave og på vej- eller jernbaneskråninger. Stedet skal have stor variation og forskellige planter. Det giver mulighed for mange insekter, for at solbade og for at kunne søge tilflugt for fjender. Variationen i landskabet gør det muligt for dyret hurtigt at skifte mellem varme og kølige steder og dermed regulere sin kropstemperatur. Markfirben solbader meget for derefter at kunne være aktiv i et kortere tidsrum for derefter igen at solbade osv. Markfirbenet lever ikke jævnt spredt i landskabet, men derimod ofte i kolonier på mindst 4-6 dyr og op til 40 dyr. Nærmeste område, hvor der potentielt kan forekomme yngle- eller rastesteder for markfirben er omkring bunkersanlæg omkring Aalborg Lufthavn. Bunkersanlæg omkring udvidelsen af parkeringspladser bliver friholdt som naturområde jævnfør ovenstående beskrivelse vedr. flagermus. Der er ikke lavet feltundersøgelser af forekomster af spidssnudet frø, strandtudse eller markfirben i forbindelse med denne konsekvensanalyse, da det vurderes at de arealer, hvor der sker ændret anvendelse indenfor projektområdet ikke udgør væsentlige levesteder for arterne. Arterne kan dog påvirkes af evt. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 29

281 næringsstoftilførsel fra afbrænding af flybrændstof ved at deres levesteder påvirkes. Vurdering af denne påvirkning er foretaget under afsnittet Påvirkning af bilag VI arter. Marsvinet (Phocoena phocoena) lever i salte og brakke havområder med tilstrækkelige føderessourcer i form af især fisk og forekommer overalt i de danske farvande med undtagelse af Østersøen, hvor de stort set er forsvundet. Det er også kun sjældent, de observeres i den sydlige del af Øresund. Store bestande findes i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat samt bælterne. Marsvin er særligt følsomme over for forstyrrelser herunder støj i parringsperioden i juliaugust, og når de kælver i maj-juni. Marsvin færdes ofte i små grupper på 2-5 dyr, men i områder med rigelig føde kan grupperne være en del større. Det er dog ikke usædvanligt, at marsvin færdes alene. Det vurderes, at Limfjorden ikke er parrings- eller yngleplads for marsvin, og derfor er forekomsten af marsvin ikke undersøgt nærmere i denne konsekvensvurdering. Påvirkningen af evt. forstyrrelser af marsvin er vurderet i afsnit Påvirkninger af bilag IV arter. 6.2 Overfladevand Afstrømning af overfladevand fra befæstede arealer på og omkring Lufthavnen herunder parkeringspladser mv. kan påvirke Natura 2000-området nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, hvoraf en stor del udgøres af vandområdet Limfjorden. Særligt de næringsstofsårbare habitatnaturtyper langs kysten og de marine habitatnaturtyper kan blive påvirket af en evt. øget næringsstoftilførsel og dermed også påvirke arter på udpegningsgrundlaget knyttet til disse naturtyper. De marine næringsstoffølsomme habitatnaturtyper er sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), kystlaguner og strandsøer (1150), større lavvandede bugter og vige (1160), enårig vegetation på stenede strandvolde (1210), flerårig vegetation på stenede strande (1220), vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand (1310) og rev (1170). Arter på udpegningsgrundlaget knyttet til disse naturtyper er havlampret og spættet sæl. Indenfor 10 km fra Aalborg Lufthavn findes de marine habitatnaturtyper mudderog sandflader blottet ved ebbe (1140), sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), og større lavvandede bugter og vige (1160). Naturtypen kystlaguner og strandsøer (1150) er beliggende ca. 12 km vest for Aalborg Lufthavn. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området kan desuden blive påvirket af miljøfremmede stoffer fra overfladevandet. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 30

282 6.2.1 Overfladevand og spildevand eksisterende forhold Samlet udledes der overfladevand fra ca. 23 ha omkring lufthavnsterminalen inkl. eksisterende parkeringspladser inkl. udbygningen foretaget i 2011 og Dette giver en afstrømningsmængde på ca m 3 /år under forudsætning af en netto middelnedbør på 700 mm/år. Deraf kan m 3 betegnes som mellembelastet overfladevand 2 og m 3 som højt belastet overfladevand 3 jævnfør tabel Afledningssystemet til overfladevand fra standpladserne, hvor flyene er parkeret, er forsynet med olieudskiller og pumpe til automatisk pumpning af overfladevand til opsamlingstank, når der anvendes de-icer på standpladserne. Der er i forbindelse med etablering af de sidste 3 standpladserne etableret yderligere en tank til opbevaring af de-icer, så der nu opsamles til to tanke á m 3. Afvandingssystemet med olieudskiller, pumpe og opsamlingstanke er opbygget, så overfladevand først ledes til olieudskiller og dernæst ledes til en pumpestation, som fungerer således, at overfladevand pumpes til opsamlingstanke ved temperaturer under 1-2 C, mens det pumpes til Limfjorden ved temperaturer over 1-2 C. Dermed forhindres udpumpning af overfladevand indeholdende de-iser. Der er ingen forsinkelse på afledning af overfladevandet fra Aalborg Lufthavn til Limfjorden udover den naturlig forsinkelse, der er forbundet med det etablerede grøftesystem langs Limfjorden og nedstrøms stemmebygværket. Der er ikke foretaget målinger af indholdet af stoffer i afstrømning af overfladevand fra befæstede arealer omkring Aalborg Lufthavn. Tabel 4 er en generel karakterisering af overfladevand inddelt i 3 forskellige belastningstyper og således også en generel beregning af indholdet af samme stoffer i afløbet til Limfjorden baseret på ovenstående opgørelser over afstrømningsmængde og størrelse på arealer. Tabel 4. Karakterisering af overfladevand (Miljøministeriet, 1997) og udledning af stoffer med overfladevand fra eksisterende forhold Karakterisering af overfladevand Overfladevand fra Aalborg Lufthavn 2011 Parameter Total kulbrinter PAH samlet Enhed [µg/l] [µg/l] Lavt belastet Mellem belastet 2 Højt belastet 3 Kg/år , Karakteriseret ved tagvand afledt vand fra bygningsoverflader og befæstede arealer uden trafikbelastning mv. 3 Karakteriseret ved overfladevand, der stammer fra hovedfærdselsårer, højt belastede parkeringsarealer og lignende. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 31

283 Enkelt PAH [µg/l] 0, ,3 DEHP [µg/l] Nonylphenol [µg/l] Zink [µg/l] Kobber [µg/l] ,7 Fosfor [mg/l] 0,3 1,5 1,5 208 Klorid [mg/l] Kvælstof* [mg/l] * (Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Søren Gabriel, 2012). Ved afisning af fly om vinteren opbevares de-icing i tanke i forbindelse med standpladser ved lufthavnsterminalen. De-icing har et betydeligt indhold af kvælstof. Ved almindelig drift af lufthavnen vil der, jævnfør ovenstående beskrivelse, ikke afledes overfladevand indeholdende de-icing til Limfjorden, idet der er etableret et automatisk temperaturstyret opsamlingssystem, når Aalborg Lufthavn anvender de-icing til afisning af flyene. De-icer tankene er placeret på plads uden afløb, således at der i forbindelse med spild ikke ledes de-icer direkte til Limfjorden. Ved brug af de-icing (ved temperaturer under C), ledes overfladevand fra de standpladser, hvor der de-ices, til de 2 samletanke. Indholdet af tankene bliver spredt ud på landbrugsjord jævnfør husdyrbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Jævnfør ovenstående beregnes mængden af afledt fosfor til Limfjorden til ca. 208 kg/år og mængde af kvælstof til 276 kg/år, hvis der ikke som forventet sker en vis omsætning af disse plantenæringsstoffer i grøftesystemet nedstrøms stemmebygværket. Der sker således yderligere en omsætning af plantenæringsstoffer før overfladevandet når nærmeste Natura 2000 område ca. 770 meter vest for udløbet se fig. 5. Dertil kommer diverse miljøfremmede stoffer herunder PAH (bl.a. fra udstødningsgas fra biler og i olieprodukter/asfalt), DEHP (blødgører fra f.eks. vaskemidler) og tungmetaller (zink og kobber). På afløbet fra standpladserne foran terminalbygningen er der etableret olieudskiller. Aalborg Lufthavn foretager rutinemæssigt tømning af sandfangsbrønde på kloaksystemet, som led i minimering af belastning af Limfjorden med forureningskomponenter. Disse brønde vil opfange en del af de miljøfremmede stoffer fra standpladserne. Strømmen i Limfjorden udfor udløbet er lavt (maximalt 0,5 knob), og strømmen er generelt østgående (Simon Grünfeld, 2010) og dermed væk fra det nærmeste Natura 2000 område. Dette har betydning for, hvor hurtigt og hvor langt næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fordeles i Limfjorden. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 32

284 Fig. 5. Placering af udledning af overfladevand i forhold til grænsen for Natura 2000 området Sanitært spildevand ledes til eksisterende kloaksystem. 6.3 Naturbeskyttelseslovens 3 En række naturområder omkring Aalborg Lufthavn, men udenfor Natura 2000 områder er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 som ferske enge, heder, søer, moser, vandløb og overdrev. Beskrivelse og vurdering af påvirkningen af beskyttet natur er foretaget i n for udvidelse af Aalborg Lufthavn. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 33

285 7 VURDERING AF PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Påvirkningerne i anlægsfasen er begrænset til aktiviteter i forbindelse med byggeriet tæt på terminalbygningen herunder udvidelse af terminalbygning, udvidelse af standpladser (4 standpladser), etablering af parkeringshus ved terminalen, etablering af autoværksted og etablering af hangar. Parkeringspladser og det ene parkeringshus placeres dog længere øst for terminalbygningen langs Ny Lufthavnsvej. Ingen dele af byggeriet etableres mindre end meter fra grænsen til Natura 2000 området. Under byggeriet vil der være øget trafik med byggematerialer, der kan forårsage emissioner, støj og forstyrrelser fra tunge køretøjer. Støj for forstyrrelser kan særligt påvirke flagermus og fugle. Øgede emissioner kan påvirke sårbare naturtyper på Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag og disses tilstand som levested for arter på udpegningsgrundlagt og arter på habitatdirektivets bilag IV. Den øgede trafik fra tunge køretøjer kan desuden øge antallet af trafikdrab på odder og padder. Ved de nye parkeringspladser syd for Ny Lufthavnsvej findes et par gamle militære bunkes-anlæg, hvor kanterne potentielt kan være yngle- og rastested for markfirben og selve bunkersanlægget kan potentielt være overvintringssted for flagermus, der begge er arter på habitatdirektivets bilag IV. Selve bunkersanlæggene bliver jævnfør udkast til lokalplan omfattet af et grønt område uden parkeringspladser og derfor berøres de ikke direkte i anlægsfasen. På byggepladsen vil der være behov for ekstra arbejdslys særligt i vintermånederne og dette kan påvirke arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området eller arter på habitatdirektivets bilag IV. 7.1 Vurdering Det vurderes at den øgede trafik, der vil forekomme i forbindelse med anlægsfasen, ikke er væsentligt større end den trafik, der er i forbindelse med privat transport til og fra lufthavnen allerede i dag. Se desuden afsnit 7 Trafik i VVM redegørelse for udvidelse af Aalborg Lufthavn (Aalborg Lufthavn, 2012c). Desuden er den øgede trafik forholdsvis kortvarig og finder sted i modsat retning af Natura 2000 området (øst for lufthavnen) og emissioner og støj vurderes derfor ikke at skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området eller arter på habitatdirektivets bilag IV herunder disses økologiske funktionalitet. Da trafikken ikke stiger væsentligt vurderes det desuden at antallet af trafikdrab (odder og padder) ikke øges. Da bunkersanlæggene syd for Ny Lufthavnsvej desuden ikke påvirkes ved udbygning af parkeringsarealet, vurderes det at anlægget af disse parkeringspladser kun udgør en kortvarig forstyrrelse af raste- og ynglesteder for Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 34

286 evt. flagermus i området og at raste- og levestedet for markfirben ikke bliver påvirket. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 35

287 8 VURDERING AF PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN 8.1 Støj, bevægelser og skygger fra overflyvende fly Det har betydning for påvirkningen på fauna, hvor og hvor højt flyene befinder sig i forhold til arterne. Højden er afhængig af flymodellen, men som udgangspunkt kan det i gennemsnit antages (Hjort, 2012), at ved landinger (approach) er flyhøjden ved Aalborg Lufthavn normalt ca ft. i en betydelig afstand fra lufthavnen. Både starter (takeoff og takeoff/climb out) og landinger (approach) afvikles i modvind af hensyn til flyvesikkerheden. Selve indflyvning gennemføres således oftest over land nord fra Aalborg by. I østenvind (ca. 20 %) foretages landinger dog vestfra hen over Limfjorden og Natura 2000 området. Ved starter er den gennemsnitlige højde i en afstand fra ca km fra take-off ca ft. De fleste starter (ca. 80 %) foretages hen over Limfjorden og Natura 2000 området. Se Tabel 5 og figur 6. Tabel 5. Procentvis fordeling af antal fly imellem landingsbaner og starter og landinger i nuværende og fremtidig situation. % Approach 4 Takeoff/Climb out 5 Landingsbane 08-4, 5 og Landingsbane 26-4, 5 og Fig. 6. Illustration af flyhøjde i forhold til afstanden fra lufthavnen for henholdsvis starter og landinger ft. svarer til ca. 914 meter. Området af Limfjorden beliggende tættest på Aalborg Lufthavn er omfattet af Bestemmelser for civil luftfart, særligt følsomme naturområder (Trafikstyrelsen, 2012), der er trådt i kraft den 15. oktober 2012 (bestemmelsens område 4). Jævnfør denne bestemmelse skal flyvning i højder lavere end ft (300 meter) over området undgås. Dette er dog ikke gældende for starter og landinger i henhold til gældende regler Påvirkninger af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget 4 Landing 5 Starter 6 Se bilag 1 med start- og landingsbaner Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 36

288 Spættet sæl Spættet sæl kan påvirkes af støj og forstyrrelser fra overflyvende fly og med udvidelsen af Aalborg Lufthavn øges antallet af overflyvende fly over Natura 2000 område nr. 15. Det nærmeste vildtreservat for spættet sæl er ved Livø Bredning ca. 50 km sydvest for lufthavnen (Jeppesen, 2005) og vil derfor ikke blive påvirket af de øgede aktiviteter. Det er især i yngleperioden i juni og juli og under pelsfældningen i augustseptember, at den spættede sæl er knyttet til land. Og det er især i yngletiden, at det er afgørende for den spættede sæl, at den kan finde uforstyrrede lokaliteter. Den første måned efter fødslen er nemlig altafgørende for om ungerne overlever. Det sker ofte at spættet sæl går i vandet, når deres landgangspladser overflyves af fly i lav højde (Dietz, Teilmann, & Henriksen, 2000). Nyfødte unger er ikke i stand til at følge deres moder i vandet, hvilket kan betyde, at moder og unge mister kontakten. Mere end 10% af ca unger af spættet sæl født på en undersøgt øgruppe i Alaska døde som følge af lavtflyvende flyvemaskiner i Generelt forlod sælerne deres landgangspladser i mere end 2 timer, hvis flyverne fløj i under 120 m s (ca. 365 ft.) højde, men sælerne kunne reagere på overflyvninger i op til 305 m s (ca. 930 ft.)højde. Eksempler fra Californien melder om, at sæler til tider først vendte tilbage til land den efterfølgende dag, selv om de som oftest kom tilbage samme dag. Der er en klar tendens til at sæler reagerer kraftigere på støj fra helikoptere i forhold til fastvingede fly. Spættet sæl lokaliteterne ved Søndre Strømfjord (Kangerlussuaq) i Grønland og Saltholm ved København ligger begge tæt ved lufthavne, der dagligt beflyves med alle slags fly. Antallet af flyafgange og ankomster til København er i en størrelsesorden ca. 10 gange så mange som der vil komme i Aalborg i 2020 (Københavns Lufthavne 2009: ca operationer). Sælerne ser ud til at have vænnet sig til denne trafik og reagerer kun sjældent ved at gå i vandet (Dietz, Teilmann, & Henriksen, 2000). Det må ligeledes forventes at sæler, der allerede i dag skulle opholde sig i nærheden af Aalborg Lufthavn, har vænnet sig til støj og forstyrrelser fra lufthaven og at den øgning, der sker med udvidelse af lufthavnen ikke vil påvirke dem yderligere. De nærmeste observationer af spættet sæl er 1 stk. rastende i Aalborg Havn (14.okt.2012) (Naturbasen ApS ) ca. 6 km øst for Aalborg Lufthavn og 1 stk. rastende langs dæmningen til Ulvedybet ( ) ca. 12 km vest for Aalborg Lufthavn. Derudover er der observeret 8 stk. spættet sæl i Limfjorden øst for Aalborg Lufthavn imellem 2005 og 2012 i en afstand af imellem 25 og 30 km fra lufthavnen. Det vurderes, at der ikke findes ynglende spættet sæl i nærheden af Aalborg Lufthavn, der vil blive påvirket af støj, skygger eller bevægelse fra overflyvende fly i under 305 meters højde. Rastende spættet sæl kan potentielt findes tættere på lufthavnen herunder i størstedelen af Limfjorden. Det vurderes, at det øgede Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 37

289 antal fly med udvidelsen indtil 2020 på baggrund af de erfaringerne, der findes fra Københavns Lufthavn og Kangerlussuaq ikke vil påvirke rastende spættet sæl, idet sælerne vænner sig til forstyrrelsen. Samlet vurderes det på baggrund af ovenstående, at støj, bevægelser og skygger i forbindelse med udvidelsen af aktiviteter på Aalborg Lufthavn ikke vil skade spættet sæl. Odder Der findes ingen nærmere beskrivelser af påvirkningen af (lavtgående) overflyvende fly på odder, men der er flere undersøgelser, der viser at særligt hunner med hvalpe er sårbare overfor menneskelig forstyrrelser som vandrere (særligt med løsgående hunde) og lystfiskere. På levesteder med gode skjul- og fødemuligheder er forstyrrelser fra menneskelige aktiviteter mindre betydende (Chanin, 2003). Da odder oftest opholder sig i bevoksninger/rørskov langs vandløb og søer (Bjarne Søgaard, 1996), vurderes det at påvirkningen fra overflyvende fly er begrænset. Fig. 7. Kort over krydsninger imellem veje og vandløb i nærheden af Aalborg Lufthavn. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 38

290 Udvidelsen af Aalborg Lufthavn øger antallet af personbiler til og fra lufthavnen. Trafikdræbte odder udgjorde i 1996 (Bjarne Søgaard, 1996) hovedparten af dødfundne oddere, hvoraf de fleste var påkørt, hvor en vej krydser et vandløb. I området omkring Aalborg Lufthavn krydses Lindholm Å af Thistedvej (ved Lindholm) og Høvejen i henholdsvis punkt A og B fig. 7. Gammelå (tilløb til Lindholm Å) krydser Thistedvej nord for lufthavnen 2 steder (punkt C og D fig. 7) og Elbæk krydser Thistedvej et enkelt sted (punkt E fig. 7). Lindholm Å er potentiel levested for odder. Fig. 8. Lindholm Å ved Lindholm ved passage af Thistedvej. Ved Lindholm (punkt A se fig. 8.) er det dog mindre sandsynligt, at der lever odder, idet området er tæt bymæssig bebyggelse, hvor der er allerede i dag er meget persontrafik og forstyrrelse bl.a. med haver helt ned til åen. Åen passerer vejen i frit løb og uden en banket for odder. Ved Høvejen (punkt B se fig. 9) passerer Lindholm Å under vejen med en ca. 1 meter bred banket. Faunapassagen vurderes at være egnet til odder og det skønnes, at odder hellere benytter banketten end krydse over vejen. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 39

291 Fig. 9 Passage af Lindholm Å under Høvejen. Banket i venstre side af billedet. Gammelå og Elbæk vurderes ikke at være egnet levested for odder pga. af åernes størrelse (grøftlignende - se. fig. 10). Fig. 10. Gammelå øst for Aalborg Lufthavn. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 40

292 Den øgede persontransport til og fra lufthaven er vurderet i afsnit 7 i VVM redegørelse for udvidelse af Aalborg Lufthavn (Aalborg Lufthavn, 2012c). Samlet vurderes den øgede trafik med udvidelsen af lufthaven ikke at øge sandsynligheden for trafikdrab af odder, da odder enten passerer under vejen i fauna passage eller sandsynligheden for, at der er odder i området, er lille. Fugle I nærheden af Aalborg Lufthavn forekommer der en del vigtige områder for fugle på udpegningsgrundlaget. Det drejer sig om Limfjorden fra (og med) Nibe Bredning til Aalborg med tilstødende kystområder herunder også Ulvedybet. Ligesom for sæler kan flytrafikken også være en væsentlig forstyrrelse for fugle. Ikke kun på grund af larmen, men i lige så høj grad på grund af den visuelle forstyrrelse. Effekten af støj på fugle er generelt ringe kendt, da der kun i meget begrænset omfang er forsket på området. Resultaterne af den forskning, der er foretaget, har som regel ikke ført til entydige konklusioner. Ofte ses der i første omgang en reaktion på en ny støjkilde, hvorefter fuglene hurtigt lærer at ignorere støjen. Førhen har 60 db været en almindeligt anvendt grænse for acceptabel støj i områder med følsomme fuglearter (Banedanmark, 2011). Kriteriet på 60 db bygger på en antagelse af, at fuglenes akustiske kommunikation bliver besværliggjort ved støjniveauer højere end, hvad man normalt finder i naturen. Støjniveauer på under db har ofte ikke påviselig indflydelse på kommunikationen. Nye spanske undersøgelser viser dog, at mange ualmindelige arter forsvinder ved baggrundstøj over 50dB (Patón, Romero, Cuenca, & Escudero, 2012). Dette studie er fra byparker og omfatter kun få af de arter, der også findes i åbne kystnære områder. Evt. bør støjkravet sænkes til 50 db for områder med sårbare arter, da højere støjniveauer kan have en negativ indflydelse. Der er dog usikkerhed på effekten i forskellige habitater, da nogle arter udviser en høj grad af støjtolerance. Chambers Group (Chambers Group, 2008) konkluderede således, at fugle har god ynglesucces i trafikstøj, der når langt over 85 db. I nogle situationer og visse lande anvendes 85 db(a) derfor, som grænsen for et acceptabelt støjniveau for fugle. Når effekterne af støj på fugle bliver bedre forstået, er det sandsynligt, at en højere grænse for støj kan anvendes i visse tilfælde. Det er dog tvivlsomt, at det er tilfældet i de fleste tilfælde. Der er kun foretaget få studier af, hvordan støj influerer på fuglearter tilknyttet enge og åbne kystnære områder. Hirvonen (Hirvonen, 2001) fandt, at støj over 56 db betød ringere ynglesucces for vadefugle nær en trafikeret vej. I kontrast hertil var sangfugles ynglesucces imidlertid uændret ved samme støjniveau. Hirvonen mener, at habitatændringer og ikke støjen var årsag til, at arter som Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 41

293 rørdrum og rørhøg forsvandt fra det pågældende område. Andre undersøgelser af støj påvirkninger på hejre og flere arter rovfugle viser betydelig tolerance overfor støj. For eksempel havde fiskeørn uændret ynglesucces selv ved støj fra fly på db (Trimper, 1998). Indenfor det område, der har en mulig påvirkning over 50dB fra flystøjen, er der 3 områder med væsentlige forekomster af arter som danner udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde nr. 1. Dette drejer sig om hedehøg og klyde på Kytterne, splitterne på Fruens Holm og klyder på Tagholme. Af disse ligger Kytterne og Tagholme allerede i dag indenfor 50 db grænsen for støjudbredelsen fra flytrafikken - Kytterne endda indenfor 55 db grænsen. Med de fremskrivninger af støjudbredelsen til udvidelsen i 2020 kommer alle tre områder til at ligge indenfor 50 db grænsen se fig. 11. Ydermere vil både Kytterne og Tagholme komme til at ligge indenfor en højere støjudbredelsesgrænse. De vil begge stige med 5 db til henholdsvis 55dB og 65dB. Resten af de områder, med fugle der danner udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet, ligger udenfor det området, der påvirkes med mere end 50dB ved øget støj. Fig. 11. Aalborg Lufthavn, Civil lufttrafik. L Den for scenarie 2020 (Grontmij, 2012) med kurver for udbredelsen af støj på hhv. 50, 55, 60 og 65 db. De blå markeringer angiver punktberegninger. Det er dog sandsynligt, at for kystfugle er det i lige så høj grad den visuelle forstyrrelse, der er betydende. I flere studier er der observeret store flugtafstande fra fly og helikopter (Owens, 1977) og (Stock, 1993). De fleste studier viser dog, Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 42

294 at der er en vis tilvænning til lufthavne og regelmæssig flytrafik. Især hvis den følger faste tidspunkter og ruter. Det eneste studie, der systematisk undersøger effekten af flyvehøjden på fugle, viser at en tolerancegrænse på 300 meter for fly og 450 meter for helikopter (Komenda-Zehnder, Cevallos, & Bruderer, 2003). Dette er også den beregnede grænse for øget risiko for kollisioner mellem fly og fugle (birdstrikes) (Christensen, 2006). Generelt er langsom og støjende trafik mest forstyrrende. Derfor har helikoptere også en højere flyvehøjde, hvorunder de er forstyrrende. Fastvingede fly har, ved Aalborg Lufthavn, passeret ft. (300 m) indenfor 3 km fra lufthaven ved afgang og kommer først under ft. 6 km fra lufthavnen under landing. Dvs. at alle de vigtige områder, der ikke allerede i dag er påvirket af lufthaven, ligger udenfor den zone, hvori fugle menes at være påvirket af den visuelle forstyrrelse af lufthaven. Se. fig. 11. Indenfor det påvirkede område yngler der allerede klyder på Tagholme. Disse ligger dog ved siden af landingsbanens længderetning og det er sandsynligt at klyderne delvist har vænnet sig til trafikken. Tilsvarende kan man også se ved Københavns Lufthavn, hvor en stor del af afgange og landinger sker tæt på naturreservatet Vestamager og de store strandenge på Saltholm, uden det har synlig effekt på de restende og ynglende fugle. Denne lufthavn har desuden over 10 gange så meget trafik som den planlagte udvidelse af Aalborg Lufthavn. Generelt gælder det for strandengene, at tilgroning er en større trussel mod mange at engfuglearterne end forstyrrelse fra lufttrafikken. Det kan dog være at tilgroningen også indirekte kan skyldes lufttrafikken, hvis den bortskræmmer arter, som gæs, der holder vegetationen nede gennem græsning. Dette burde dog ikke være tilfældet på nogen af strandengene (f.eks. Nørholm) omkring Aalborg Lufthavn, da disse ligger for langt væk fra lufthaven til at flytrafikken har en nævneværdig betydning. Samlet vurderes det på baggrund af ovenstående, at støj, bevægelser og skygger i forbindelse med planlagte aktiviteter på Aalborg Lufthavn ikke vil skade fugle på udpegningsgrundlaget. Ifølge Fuglebeskyttelsesdirektivet (EU, 1979) skal der udpeges og sikres levesteder for en række arter, som er truede, følsomme overfor ændringer af levesteder, sjældne eller særligt opmærksomhedskrævende. Disse arter er opført på direktivets Bilag 1. Desuden skal der i henhold til direktivets artikel 4, stk. 2 udpeges og sikres levesteder for arter, som er regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter i antal af international eller national betydning. Fuglebeskyttelsesdirektivet omfatter også et krav om en mere generel bestræbelse på at undgå forurening eller forringelse af levesteder uden for de beskyttede områder. Det vurderes, at der er et meget begrænset fugleliv indenfor selve lufthavnsområdet, hvorfor påvirkningen af fugle vurderes at være ubetydelig. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 43

295 8.1.2 Påvirkninger af Bilag IV arter Marsvin De største trusler mod marsvin i danske farvande i dag er forstyrrelser i de områder, hvor marsvinet yngler, og en generel ødelæggelse af dets leveområder. Vores viden om marsvinet er relativt begrænset. Støj i vandet (seismiske undersøgelser af havbunden, skibstrafik, havvindmølleparker) vurderes dog at kunne påvirke marsvin mere eller mindre betydeligt. Marine pattedyr herunder marsvin bliver typisk registreret og talt fra (mindre) fly uden at dette giver anledning til overvejelser omkring evt. forstyrrelser. Dog kan det være aktuelt at stille krav om vilkår for observationer, når disse har karakter af turistture. Således har Staten Victoria (Australien) (Department of Sustainability and Environment, The State of Victoria, 2012) stillet vilkår om, hvor tæt sådanne fly må komme på marine pattedyr, for at reducere påvirkninger på fødeoptagelse og adfærd. Der må ikke flyves tættere end 500 meter over dyr i en omkreds af 500 meters radius. Fly må desuden ikke nærme sig dyrene forfra eller flyve over dyrene (eller lade skygge fra flyet passere dyrene). Hvis dyrene alligevel viser tegn på forstyrrelse skal flyveren flytte væk fra området. I danske farvande foretrækker marsvin at opholde sig på meters vand (Teilmann, J., Teilmann, G., Larsen, F., Desportes, G, Dietz, R. & Geertsen, B., 2001). Derfor må det forventes, at størstedelen af de marsvin, der passerer Limfjorden, vil bevæge sig i sejlrenden syd om Egholm og dermed mindst 3,5 km fra startbanen. I denne afstand fra lufthavnen er størstedelen af flyene i over 500 meters højde. Samlet vurderes det på baggrund af ovenstående, at forstyrrelser i forbindelse med øgede aktiviteter på Aalborg Lufthavn ikke vil skade raste- eller ynglesteder for marsvin. 8.2 Udledning af overfladevand og spildevand Påvirkninger af udpegningsgrundlaget Udledning af overfladevand til Limfjorden og Natura 2000 området kan påvirke vegetationen på kystnære habitatnaturtyper (strandenge ved oversvømmelser) og de marine habitatnaturtyper herunder også naturtyperne som fødegrundlag for arter på udpegningsgrundlaget. Udledningen af overfladevand vil fortsat ske igennem eksisterende udledningssystemer (se afsnit 6.2.1). Mængden af udledte næringsstoffer og miljøfremmede stoffer vil øges pga. udvidelsen af de befæstede arealer. Arealet udvides med 20 ha parkeringspladser syd og nord for Ny Lufthavnsvej. Det forventes dog, at størstedelen af afledningen af overfladevand fra disse arealer vil blive gennemført via LAR løsninger (Lokalafledning Af Regnvand). LAR gennemføres f.eks. som infiltration suppleret med dræn til bortledning af overskydende vand til eksisterende system, hvor en stor del af særligt det partikulære materiale og olieprodukter vil blive filtreret fra. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 44

296 Det må derfor antages at der er en mindre mængde miljøfremmede stoffer fra disse arealer til Limfjorden. Det forudsættes at tilbageholdelse af stof udgør mindst 50 % i forhold til et fuldt befæstet areal uden LAR. I nedenstående tablel 5 er der derfor regnet med udledning fra et samlet areal på 10 ha jævnfør forudsætningerne for beregningerne beskrevet i afsnit Som worst case er beregnet på baggrund af at alle arealerne afvander højt belastet overfladevand se tabel 4. Tabel 5. Udledning af stoffer med overfladevand med udvidelse i Overfladevand fra Aalborg Lufthavn 2011 Overfladevand fra Aalborg Lufthavn Udvidelse 2020 Overfladevand fra Aalborg Lufthavn Samlet Parameter Kg/år Kg/år Kg/år Total kulbrinter PAH samlet 2,1 1,2 3,3 Enkelt PAH 0,3 0,2 0,5 DEHP 12 7,2 19,2 Nonylphenol 2,1 0,9 3,0 Zink Kobber 5,7 3,6 9,3 Fosfor Klorid Kvælstof* * (Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Søren Gabriel, 2012) Det vurderes, at der med den fremtidige håndtering af de-icing ikke spildes kvælstof herfra til Limfjorden. Mængden af yderligere plantenæringsstoffer, der forventes at blive ledt fra de befæstede arealer til Natura 2000 område nr. 15 (ca. 298 kg P/år og ca. 396 kg N/år) i 2020, vurderes at være i så små mængder, at det ikke påvirker tilstanden i Limfjorden. Samtidig er initialfortyndingen stor pga. stor vandgennemstrømning i Limfjorden og den fremherskende strøm i Limfjorden er modsat Natura 2000 området (Grontmij/CarlBro, 2010). Det vurderes, at mængderne af næringsstoffer er begrænsede og at de ikke vil påvirke strandenge, der desuden har en høj tålegrænse for næringsstoffer. De marine habitatnaturtyper (sandbanke, vadeflade, lagune, bugt, rev) har alle ugunstig bevaringsstatus bl.a. pga. tilførsel af næringsstoffer. Sandbanke, rev og vadeflade er dog naturligt kvælstofholdige og tålegrænsen for lagune og bugt er høje 9. En opgørelse af samlet belastning med miljøfarlige forurenende stoffer er udgangspunktet for at kunne vurdere om Natura 2000 området potentiel kan blive påvirket med disse stoffer. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 45

297 Der er i dag dog ikke en konkret viden om indholdet af miljøfremmede stoffer i afløbet af overfladevand fra Aalborg Lufthavn. Da den fremherskende strømretning i Limfjorden ud for lufthaven (Nørredyb) er imod øst vurderes det dog at evt. stoffer i overfladevand fra afvanding af befæstede arealer kun i begrænset omfang påvirker Natura 2000 området beliggende vest for udløbet og det vurderes derfor at evt. stoffer i overfladevand fra afvanding af befæstede arealer ikke skader udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Hvis der sker udledning af overfladevand til Limfjorden, vil der formodentligt i en udledningstilladelse blive stillet vilkår om brug af BAT (Bedst Anvendelige Teknologi). I dag ledes spildevand fra bl.a. lufthavnsterminalen til rensningsanlæg og derefter til Limfjorden. Der arbejdes på en løsning, hvor spildevandet vil blive afledt til rensning på Renseanlæg Vest og dermed vil spildevandet renses bedre end det er tilfældet i dag. Afskæring af spildevand til Renseanlæg Vest betyder desuden at der bliver en bedre rensning af spildevandet. Samlet vurderes det, at der på baggrund af ovenstående ikke sker en skade på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder pga. udledning af overfladevand og spildevand Påvirkninger af Bilag IV arter Strandengene langs kysten kan være raste-og ynglested for strandtudse. Da det vurderes at strandengene, som habitatnaturtype, ikke skades af udledningen af overfladevand eller spildevand pga. naturtypens høje tålegrænse for næringsstoffer, vurderes det ligeledes at raste- og ynglesteder for strandtudse ikke skades. 8.3 Udledning (emissioner) af udstødningsgasser fra fly Jævnfør afsnit 3.2 og bilag 2 i VVM redegørelse for udvidelse af Aalborg Lufthavn (Aalborg Lufthavn, 2012c) benyttes modellen EDMS (Emissions and dispersion Modeling System) (Iovinelli, 2010) og OML (atmosfærisk spredningsmodel) til beregning af emissioner og depositioner fra fly og tilknyttede materiel (APU 7 og GSE 8 ). De beregnede emissioner (NO x ), der er uden hensyntagen til udvikling i flymotorer, fremgår af tabel 6. Tabel 6. NO x emissioner fra afbrænding af flybrændstof inkl. tilknyttet materiel (APU og GSE) beregnet for henholdsvis en nuværende 2011 situation og projektet med udvidelsen i med udvidelse NO x ton/år Auxiliary power unit (startmotor) 8 Ground Support Equipments Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 46

298 Som det ses af tabel 6 stiger den beregnede NO x emission med ca. 3 gange ved udvidelsen i 2020 i forhold til den nuværende situation i Dette skyldes, at der forventes anvendt større flymodeller med plads til flere passagerer, men også flere fly. Således forventes ATR 72, ATR42 og Fokker 70 overtaget af flere større flymodeller (bl.a. Boeing og Boeing ) og antallet af passagerer forventes at stige fra ca. 1,4 mio. i 2011 til ca. 2,1 mio. i Derudover forventes et antal træningsfly i 2020, der yderligere bidrager med emissioner ( kg NO x /år) Påvirkninger af udpegningsgrundlaget Værdier for kvælstofdepositioner er beregnet i en række punkter indenfor Natura 2000 området for 2011 og ved udvidelen i Forudsætningerne for beregningerne er beskrevet i bilag 2 (Beregningsforudsætninger emissioner og depositioner) til VVM redegørelsen (Aalborg Lufthavn, 2012c). Der er desuden beregnet deposition indenfor en række punkter på natur beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Disse beregninger beskrives og vurderes i VVM redegørelsen. Tabel. 7. Kvælstofdepositioner på naturområder omkring lufthavnen. Punkter beliggende indenfor eller på grænsen til Natura 2000 området markeret med fed. Nuværende 2011 A B C D E F G H I J NOx Kg/ha/år 0,64 0,32 1,29 0,97 1,93 0,64 0,64 0,97 1,29 0,00 Udvidelse 2020 Punkter A B C D E F G H I J NOx Kg/ha/år 1,61 0,97 3,22 1,93 4,18 1,93 1,93 2,25 4,43 0,00 Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 47

299 Fig.8. Kvælstofdepositionspunkter. Tabel 7 viser de beregnede kvælstofdepositioner i en række udvalgte punkter omkring Aalborg Lufthavn. Jævnfør emissionsberegningerne (Aalborg Lufthavn, 2012b) vil naturområder, beliggende mere end 4,5 km fra Aalborg Lufthavn over land, ikke blive påvirket af kvælstofemissioner fra lufthavnen ved udvidelsen i Ligeledes vil naturområder beliggende mere end 1,0 km fra Aalborg Lufthavn over vand ikke blive påvirket af kvælstofemissioner fra lufthavnen i Område J er beliggende ca. 4 km vest for Lufthavnen delvist over land og delvist over vand. Punkt I og J er registreret som habitatnaturtypen strandeng beliggende i Natura 2000 område (Miljøministeriet, 2012a). Punkterne i Natura 2000 området er valgt som den del af strandengen, der ligger tættest på det sted, hvor depositionen vurderes at være størst (punkt I er ved afslutningen af startbanen imod vest) og et punkt på land med naturtypen strandeng i forlængelse af startbanen (punkt J) nordvest for Egholm. Tålegrænsen for habitatnaturtypen strandenge er kg N/ha/år (Naturstyrelsen, 2005). Tålegrænser er naturvidenskabeligt baserede grænser for, hvor stor en forureningsbelastning et naturområde kan udsættes for på lang sigt uden væsentlige effekter på området. Tålegrænserne vil ligge inden for forholdsvis brede intervaller, der udtrykker variationen mellem de enkelte områder inden for typen. Baggrundsbelastningen i Aalborg Kommune omkring Aalborg Lufthavn er 12,2-13,6 kg N/ha/år (Aalborg Kommune, 2012). Med en Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 48

300 deposition fra lufthavnsdriften (fly operationer og tilknyttede aktiviteter) vil depositionen på nærmeste strandeng indenfor Natura 2000 området højst være 16,7 kg N/ha/år med udvidelsen i Det vurderes derfor, at den samlede deposition inkl. baggrundbelastningen ved udvidelse af Aalborg Lufthavn ikke vil overstige strandengenes tålegrænse. Da strandengen således ikke påvirkes, vurderes det heller ikke, at arter (spættet sæl og odder) knyttet til naturtypen påvirkes. De næringsrige søer på udpegningsgrundlaget er beliggende mere end 5 km nordvest for Aalborg Lufthavn og det vurderes derfor at kvælstofdepositionen fra Aalborg Lufthavns aktiviteter i 2020 er 0,00 kg N/ha/år jævnfør emissionsberegningerne (Aalborg Lufthavn, 2012b). De øvrig habitatnaturtyper, der kan påvirkes af udstødningsrøg fra flymotorer i Natura 2000 området, er kransnålalge-sø, brunvandet sø, tør hede, enekrat, kalkoverdrev, surt overdrev, hængesæk, kildevæld, rigkær og stilkege-krat. Beskyttede arter tilknyttet disse naturtyper er kildevælds vindelsnegl og hedepletvinge. Det vurderes at kvælstofdepositionen fra Aalborg Lufthavns aktiviteter i 2020 er 0,00 kg N/ha/år på disse naturområder jævnfør emissionsberegningerne (Aalborg Lufthavn, 2012b) pga. afstanden til områderne. Da naturtyperne således ikke påvirkes vurderes det heller ikke, at arter knyttet til naturtyperne påvirkes. De marine habitatnaturtyper beliggende tæt på lufthavnen (sandbanke, vadeflade, lagune, bugt, rev ) er enten naturligt kvælstofrige og ufølsomme overfor atmosfærisk tilførsel (sandbanke, rev og vadeflade) eller med høje tålegrænser kg N/ha/år (lagune og bugt) 9. Det vurderes derfor også at arter knyttet til disse naturtyper (havlampret, bæklampret, flodlampret, odder, spættet sæl og størstedelen af de udpegede fuglearter) ikke tager skade af de beregnede depositioner. Vurderingen af depositioner på områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 mv. (punkterne A-H) foretages i VVM redegørelsen (Aalborg Lufthavn, 2012c). Det vurderes således samlet, at der ikke er naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 15, der vil tage skade af øgede emissioner fra flyaktiviteter Påvirkninger af Bilag IV arter Strandengene langs kysten kan være raste-og ynglested for strandtudse og ferske enge med vandhuller kan være raste- og ynglesteder for spidssnudet frø. Da det vurderes at strandengene som habitatnaturtype ikke skades af 9 UN/ECE1 fastsat empirisk baserede tålegrænseintervaller. Fastsættes i arbejdsgruppen vedr. effekter af konventionen om langttransporterende luftforurening ( i forbindelse med det internationale samarbejdsprogram vedr. modellering og kortlægning af tålegrænser, baggrundsbelastning, effekter, risici og udviklingstendenser for luftforurening. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 49

301 udledningen af øgede emissioner fra flyaktiviteter (afsnit 8.3.1), vurderes det ligeledes at raste- og ynglesteder for strandtudse ikke påvirkes. Det vurderes desuden ligeledes at de ferske enge eller vandhuller i nærheden af lufthavnen ikke påvirkes af udledning af øgede emissioner og at raste- og yngelsteder for spidssnudet frø derfor heller ikke påvirkes. Omkring Aalborg Lufthavn og særligt den nærved beliggende Aalborg Flyvestation findes et stort antal bunkes-anlæg, hvor kanterne potentielt kan være yngle- og rastested for markfirben. Det vurderes dog, at tilstanden af naturområderne ikke påvirkes med de øgede emissioner fra fly, da depositionerne er beregnet til at være i en størrelsesorden, hvor naturtypernes tilstand ikke ændres (Aalborg Lufthavn, 2012c), og at naturtyperne, der er egnede yngle-og rastesteder for markfirben, derfor ikke påvirkes. Det vurderes således, at den økologiske funktionalitet for markfirben, spidssnudet frø og strandtudse opretholdes. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 50

302 9 KUMULATIVE EFFEKTER 9.1 Aktiviteter fra Aalborg Flyvestation Aalborg Flyvestation, der benytter de samme startbaner som Aalborg Lufthavn, udgør en yderligere kilde til påvirkning med støj. Særligt flymodellerne F16, Hercules og Tornado og forskellige modeller af helikoptere støjer. Da både Aalborg Lufthavn og Aalborg Flyvestation bruger de samme startbaner, påvirker støjbidraget fra Aalborg Flyvestation Natura 2000 området på samme måde som støjen fra Aalborg Lufthavn. Samlet stiger støjen jævnfør VVM redegørelsen afsnit 14 for udvidelse af Aalborg Lufthavn (Aalborg Lufthavn, 2012c) med 1-2 db(a) i østlig retning (hvor der er beregnet på beboelsesejendomme) med bidraget fra Aalborg Flyvestation i Den samlede støj fra Aalborg Lufthavn og Aalborg Flyvestation vurderes dog ikke at skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 15 jævnfør vurderingerne i afsnit 8. Emissionerne af NO x fra fly fra Aalborg Flyvestation er mere begrænset. Med udgangspunkt i antallet af forventede operationer i 2020 på Flyvestation Aalborg estimeres NO x emissionen fra Aalborg Flyvestation til ca. 20 tons og dermed mindre end 7 % af emissionerne fra Aalborg Lufthavn i 2020 (se tabel 6).Da ingen af udpegningsgrundlagets naturtyper eller arter eller arter på habitatdirektivets bilag IV er tæt på at blive påvirket væsentligt pga. emissionerne fra fly, vurderes bidraget fra Aalborg Flyvestation ikke at ændre dette. Overfladevand fra befæstede arealer på Aalborg Flyvestation udvaskes igennem de samme afløbssystemer som fra Aalborg Lufthavn. Størrelsen af befæstede arealer på Aalborg Flyvestation er startbaner og transportbaner for fly og kun en mindre del er parkeringspladser. Aalborg Flyvestation planlægger ikke udvidelser af de befæstede areal inden Bidraget med miljøfremmede stoffer og næringsstoffer, der kommer fra Aalborg Flyvestation vurderes ikke at skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Samlet vurderes det, at naturtyper og arterne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 således ikke skades inkl. denne ekstra påvirkning fra støj, overfladevand og emissioner fra Aalborg Flyvestation. Samtidig vurderes det, at arter på habitatdirektivets bilag IV og deres økologiske funktionalitet ikke påvirkes yderligere pga. Aalborg flyvestation. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 51

303 10 USIKKERHEDER VED VURDERINGSGRUNDLAGET, MANGLENDE VIDEN Effekten af støj på fugle og marsvin er generelt ringe kendt og den viden der findes er ikke entydig. Det vurderes dog alligevel at vurderingerne foretaget i denne konsekvensvurdering er velunderbyggede ud fra den tilgængelige viden og at yderligere undersøgelser af påvirkningen af flystøj på fugle og marsvin ikke er nødvendige for at træffe den samlede konklusion for projektet. Det konkrete indhold af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i overfladevand fra befæstede arealer omkring Aalborg Lufthavn er ikke kendt. Evt. overvågning af udledningen af miljøfremmede stoffer vil fremgå af en kommende udledningstilladelse. Der stilles derfor ikke forslag om særskilt overvågningsprogram. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 52

304 11 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Der foreslås ingen afværgeforanstaltninger. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 53

305 12 SAMLEDE VURDERINGER OG KONKLUSIONER Samlet vurderes det, at der med udvidelsen af Aalborg Lufthavn kun vil forekomme mindre påvirkninger af miljøet og at der samlet set ikke vil forekomme skader på arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 15. Mulighederne for at opnå bevaringsmålsætningerne vurderes således ikke at blive forringet med den planlagte udvidelse af Aalborg Lufthavn. Det er endvidere vurderet, at arter på habitatdirektivets bilag IV og deres økologiske funktionalitet ikke påvirkes med den planlagte udvidelse af Aalborg Lufthavn. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 54

306 13 BILAG 1 FLYVEJE Flyveje - starter bane 8: Flyveje - starter bane 26: Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 55

307 Flyveje - landinger bane 8: Flyveje - landinger bane 26: Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 56

308 14 REFERENCER Banedanmark. (2011). Femern Bælt Danske Jernbanelandanlæg Kontrakt Syd. Konsekvensvurdering af Natura 2000 områder. Bjarne Søgaard, A. B. (1996). Forvaltningsplan for odder (Lutra lutra) i Danmark. Miljø- og Energiministeriet. Chambers Group. (2008). Results of the Baseline Breeding Bird Nest-ing Survey and Noise Assessment for the Los Angeles County Department of Public Works Oxford Basin Low Flow Diversion Project Site in the City of Marina del Rey. Los Angeles County. Chanin, P. (2003). Ecology of european otter (Lutra lutra). Conserving Natura 2000 Rivers Ecology Series No.10 English Nature, 38. Christensen, T. &. (2006). Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser. Danmarks Miljøundersøgelser. DCE. (2012). Hentede 2012 Department of Sustainability and Environment, The State of Victoria. (2012). Hentede 2012 fra Flying over marine mammals. Dietz, R., Teilmann, J., & Henriksen, O. D. (2000). for havmøllepark ved Rødsand, baggrundsrapport nr. 24. Miljø- og Energiministeriet. EU. (2. april 1979). Fuglebeskyttelsesdirektivet. Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle. EU. (21. maj 1992). Habitatdirektivet. Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Grontmij. (2012). Prøvningsrapport. Miljømåling ekstern støj. Aalborg Lufthavn flystøj Grontmij/CarlBro. (2010). Konsekvensvurdering af spild fra Aalborg Havn til Limfjorden i forhold til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2, Ramsarområde nr. 7 og Habitatområde nr. 14 og 15 samt limfjordens øvrige naturområder. Grontmij/Carl Bro. Hirvonen, H. (2001). Impacts of highway construction and traffic on a wetland bird community. I G. P. Irwin CL (Red.), Proceedings of the 2001 International Conference on Ecology and Transportation. Center for Transportation and the Environment, North Carolina State University, Raleigh, NC. Hjort, S. L. (2012). Flight Safety Manager. (L. Godske, Interviewer) Hjorth, S. L. (13. Juli 2012). Beregningsforudsætning for flystøjsberegninger. (u.d.). Hentede (u.d.). Hentede 2012 Iovinelli, R. (November 2010). Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 57

309 odels/edms_model/. Hentede 5. august 2012 fra Emissions and Dispersion Modeling System (EDMS). Jeppesen, P. U. (2005). Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Søren Gabriel. (2012). Våde Bassiner til rensning af seperat regnvand. Baggrundsrapport. Aalborg: Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut & Orbicon. Komenda-Zehnder, S., Cevallos, M., & Bruderer, B. (2003). Effects of disturbance by aircraft overflight on waterbirds - an experimental approach. International bird strike committee. Miljøministeriet. (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer - Miljøprojekt 355. Miljøministeriet. Miljøministeriet. (01. maj 2007a). Habitatbekendtgørelsen.. Bek nr. 408 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet. (2007a). Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Aalborg: Miljøcenter Aalborg. Miljøministeriet. (2012. Juni 2012). Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. BEK nr. 746 af 28. juni Miljøministeriet. (2012a). prior.dmu.dk. Hentede 2012 Miljøstyrelsen. (2011). Natura 2000-plan Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Natura 200 område nr. 15. Aalborg Ø: Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Naturbasen ApS. (u.d.). Hentede 2012 Naturstyrelsen. (2000). Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. København: Miljø- og Energiministeriet. Naturstyrelsen. (2001). Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelssområder. Naturstyrelsen. (2005). Harmoniserede tålegrænser. Opdatering af 15. december Owens, N. (1977). Responses of wintering Brent Geese to human disturbance. Wildfowl, 28, Patón, D., Romero, F., Cuenca, J., & Escudero, J. C. (2012). Tolerance to noise in 91 bird species from 27 urban gardens of Iberian Peninsula. Landscape and Urban Planning, 104, 1-8. Simon Grünfeld, C. B. (2010). Konsekvensvurdering af spild fra Aalborg Havn til Limfjorden i forhold til WF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2, Ramsarområde nr. 7 og Habitatområde nr. 14 og 15 samt limfjordens øvrige naturområder. Grontmij/Carl Bro. Stock, M. (1993). Studies on the effects of disturbance on staging Brent Geese: a progress report. Wader Study Group Bulletin, 68, Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 58

310 Søgaard, B; Asferg, T (red). (2007). Faglig rapport fra DMU nr. 635, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Til brug i planlægning og administration. Aarhus Universitet. Teilmann, J., Teilmann, G., Larsen, F., Desportes, G, Dietz, R. & Geertsen, B. (2001). Marsvin kender ingen grænser. Fisk & Hav 53: Trafikstyrelsen. (2012). BL 7-15 Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark.. Trimper, P. T. (1998). Effects of intensive aircraft activity on the behaviour of nesting osprey. 7th International Congress on Noise as a Public Health Problem. Sydney: ICBEN. Vejdirektoratet. (2011). 3. Limfjordsforbindelse, Miljøvurdering del 1. Vejdirektoratet. Aalborg Kommune. (2012). Tilsendte GIS filer med kvælstof depositioner. Aalborg Kommune. (2012a)., vurdering af Natura 2000 område og bilag IV arter, sags nr.: Aalborg: Aalborg Kommune, Park og Natur. Aalborg Lufthavn. (2012a). VVM anmeldelse af udvidelse af Aalborg Lufthavn. Aalborg. Aalborg Lufthavn. (2012b). Beregningsforudsætninger - emissioner og depositioner. Bilag 2 til VVM redegørelse for udvidelse af Aalborg Lufthavn. Aalborg Lufthavn. (2012c). Udviddelse af Aalborg Lufthavn. VVM redegørelse. Aalborg Lufthavn: Natura 2000 konsekvensvurdering 59

311 Miljørapport - VVM og MV. BILAG 2 Beregningsforudsætninger

312 BILAG 2. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER EMISSIONER OG DEPOSITIONER Indhold 1. EDMS beregninger OML beregninger Kvælstof depositionsberegninger

313 1. EDMS beregninger For beregningerne af de samlede emissioner fra afbrænding af flybrændstof og tilknyttet materiel (håndtering af fly, passagerer, bagage og brændstof mv.) bruges modellen EDMS (Emissions and Dispersion Modeling System) (Iovinelli, 2010), der er en model til vurdering af luftkvalitet ved civile og militære lufthavne. Modellen er udviklet af FFA (Federat Aviation Administration) i samarbejde med USAF (United States Air Force). Modellen bruges til at lave en simpel opgørelse over emissioner genereret af kilder på og omkring lufthavnen og indtil flyet er i en højde af ft. (ca meter). Tidsforbrug til starter og landinger er afhængig af de enkelte flymodeller og beregningsmodellens default angivelser for tider er benyttet i beregningerne. Der er dog regnet med taxi tider på 5 min (300 sek.) i stedet for default angivelsen i beregningsmodellen jævnfør oplysning fra Aalborg Lufthavn (Hjort, 2012). Der ville normalt være foretaget en fremskrivning til 2020, men da antallet af flyoperationen i 2011 har nået det maksimalt tilladelige inden for rammerne af den eksisterende miljøgodkendelse, svarer 0-alternativet til situationen i Det må forventes, at der fortsat sker en forbedring af teknologien med deraf mindre brændstofforbrug. Dette er dog ikke indregnet i modellen, der således er en konservativ opgørelse. Opgørelsen er lavet for store fly (over kg), i forhold til hver enkelt flymodel og motortype. Aalborg Lufthavn har ikke specifikke oplysninger på flymodeller for små fly (under kg). Derfor er emissionerne for små fly (under kg) beregnet på baggrund af flymodellen Cessna Citation Jet (motor: JT 15D-1 series), der er et typisk lille fly, der flyver Aalborg Lufthavn (Hjorth, 2012) Flymodeller under kg benyttes til følgende operationer: erhvervsflyvning, privatflyvning, skoleflyvning, faldskærmsflyvning, rundflyvning og lokalflyvning. Se antallet af små fly under kg i tabel 1. Tabel. 1 Antallet af LTO 1 for små fly (under kg) med udvidelse Små fly Flymotoren installeret i de enkelte fly har stor betydning for flyets samlede emission. Aalborg Lufthavn har ikke oplysninger om flymotor i de enkelte flymodeller, der lander i lufthavnen. Flymotoren er derfor beregnet jævnfør modellens default motortype, hvor denne er tilgængelig eller alternativt en motortype, der vurderes at være et gennemsnit af det for flymodellens tilgængelige motortyper. Default motortyper repræsenterer den motortype, som er den mest almindelige brugte for den specifikke flymodel. Se antallet af store fly i tabel 2 og 3. Tabel 2. Antallet af LTO for fly i 2011 fordelt på flytyper og indenrigs-, udenrigs- eller charterfly. 1 LTO beskriver følgende aktiviteter: taxi out, take off, climb out, approach og taxi in. 2

314 Benyttet flymodel 2011 Motor Indenrigs Udenrigs Charter Samlet 2011 Boring with winglets CFM56-7B Boring CFM56-3-B Boring CFM56-7B Boring MD82 JT8D-217C Enviromental Kit Boeing MD81 JT8D-217C Enviromental Kit Boeing MD87 JT8D-217 Enviromental Kit Airbus 320( og 321)-100 V2530-A ATR PW ATR PW Fokker 70 TAY Mk Fairchild SA 227AC Metro III TPE Bombardier CRJ-900 Regional Jet CF34-8C5LEC BAE 146 RJ85 LF507-1F,-1H Boeing /træningsfly CFM56-7B26 Samlet antal Tabel 3. Ansøgt antal LTO for fly i 2020 fordelt på flytyper og indenrigs-, udenrigs- eller charterfly. Benyttet flymodel 2020 Motor Indenrigs Udenrigs Charter Samlet 2020 Boring with winglets CFM56-7B Boring CFM56-3-B Boring CFM56-7B Airbus 320( og 321)-100 V2530-A Fairchild SA 227AC Metro III TPE Bombardier CRJ-900 Regional Jet CF34-8C5LEC BAE 146 RJ85 LF507-1F,-1H Boeing /træningsfly CFM56-7B Samlet antal Antallet af landinger og starter er ikke fordelt ligeligt hen over året, hvorfor emissionerne vil variere måned for måned. Det er ikke fundet relevant at beregne de enkelte måneds-emissioner. Beregningerne af emissionerne omfatter GSE 2, der omfatter flytraktor, bagagetraktor, bagagebånd, catering lastbil, brændstof lastbil, kraftenhed, toilet lastbil og service lastbil. Brugen af GSE (Ground Support Equipment), varierer særligt i forhold til Lufthavnens størrelse, hvor Aalborg Lufthavn i den henseende er at betragte som en forholdsvis lille lufthavn, hvor afstandene imellem standpladser og bagagebånde mv. er korte. Derfor vurderes EDMS modellens beregninger af emissioner fra GSE at være overestimeret. I stedet 2 Ground Support Equipment 3

315 er brugt lufthavnens opgørelser over diesel og olieforbrug til disse aktiviteter. I tabel 4 er angivet mængden af brændstof brugt i emissionsberegningerne. Tabel 4. Brændstofforbrug Brændstoftype* Benzin l/år Diesel l/år * Emissionen fra 1 liter benzin er 3 g NOx og fra 1 liter diesel 25 g NOx Beregningerne omfatter desuden APU 3, der anvendes til produktion af elektricitet, mens flyveren er parkeret med motorerne slukket og/eller til at starte motorerne i flyet. Beregningerne af emissionerne fra APU bygger på EDMS modellens default opgørelser. Ved beregningerne er benyttet ICAO/USEPA Defaults og User-specified taxi times for each aircraft. Resultaterne af modellens kvælstof beregninger kan ses i tabel 5. Tabel 5. Beregninger af kvælstofemissioner for de forskellige operationstyper Årstal Enhed NOx t/år NOx t/år GSE* 1,1 1,9 APU 3 3,4 8,8 Taxi (in and out) 9,5 20,9 Take off 24,5 65,0 Climb out 52,8 137,1 Approach 19,8 43,5 I alt 111,0 277,2 3 Auxiliary Power Unit 4

316 2. OML beregninger For beregning af årsmiddelværdier af koncentrationer af emissioner omkring Aalborg Lufthavn bruges OML modellen 4. OML modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der anvendes til at beregne udbredelsen af luftforurening. Modellen er udviklet af DMU (nu DCE). Ved beregningerne er emissionerne delt op i følgende fly operationer jævnfør fig. 1.: Aktiviteter på standpladsen, taxi (til og fra landingsbanen), takeoff og climb out/approach. Meteorologiske data er fra Kastrup. Standpladsen er beregnet med et areal på 30x300 meter og med en kildehøjde på 2 meter. Terminalbygningen beliggende ved standpladserne er angivet til 12,5 meters højde. Taxivejen er opdelt i 4 delstrækninger med arealer på hver 500 meters længde og kildehøjde 2 meter. Takeoff er opdelt i 5 delstrækninger på hver 500 meter og med en kildehøjde på 500 meter. Climb out/approach er opdelt i 2x2 delstrækninger af 500 meter og med kildehøjde 25 og 75 meter. Derudover er der lavet 2 punktkilder i 200 meters højde. Det forudsættes i beregningerne at 80 % af flyene letter og lander imod vest. 20 % af emissionerne afbrændes i henholdsvis 25 og 75 meters højde og resten i 200 meters højde. Dermed regnes der konservativt i forhold til påvirkningen på jordoverfladen. Nulpunktet for beregningerne er midt på taxivejen se fig. 1. Fig. 1. Kvælstofdepositionspunkter og operationstyper 4 Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller 5

317 3. Kvælstof depositionsberegninger Vurderingen af størrelsen af kvælstofdeposition er fortaget på basis af konservative overslag. Beregningen af deposition for et givet tidsrum foretages således: Koncentration x depositionshastighed x tid Da depositionshastigheden varierer med de meteorologiske forhold (og typen af overflade), skal depositionen for en given periode i princippet beregnes for hver time og summeres. I denne vurdering anvendes dog en konservativ vurderet årlig gennemsnitsværdi for hastigheden sammen med årsmiddelværdien for koncentrationen. Ved beregningen af depositionen er der ikke taget hensyn til at der fjernes/deponeres stof imellem kilden og receptorpunktet, og at koncentrationen dermed reelt er lidt lavere. Der er anvendt tørstof-depositionshastigheder for kvælstofoxider (NOx) fra rapport fra Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 1994). Jævnfør denne er depositionshastigheden for NO 2 over græsoverflader på 0,6 cm/sec og depositionshastigheden for NO over græsoverflader på 0,1 cm/sec. Hastighederne over vand er meget lavere pga. den rige vandopløselighed af NO og NO 2. Generelt vil depositionshastigheden være mindst over vand (lav ruhed) og størst over områder med skov (stor ruhed)på grund af, at den atmosfæriske turbulens øges med ruheden. Under nedbørsepisoder vil der også foregå en våddeposition, idet regndråber kan udvaske gasser. Da Nitrogenoxider er meget lidt vandopløselige, kan der dog ses bort fra våddeposition af kvælstof i nærområdet (Hertel, 2006). NOx beregnes med 50 % NO og 50 % NO 2. NO 2 omregnes til N med en faktor 0, Den beregnede årsmiddelværdi for Aalborg Lufthavn er herefter beregnet til 0,3219 kg N/ha/år over græs og 0,1057 x 10-4 over vand. Der er lavet depositionsberegninger til 10 punkter omkring Aalborg Lufthavn jævnfør fig. 1. I tabel 6 er udmålt afstandene til de depositionspunkter, der er benyttet i depositionsberegningerne. Tabel 6. Afstanden til beregnede depositionspunkter. Punkter A B C D E F G H I J Afstand (m) Vinkel ( o ) Beslutningen om, hvilke naturarealer, der ønskes beregnet luftbårne kvælstofdispositioner til, er taget på baggrund af følgende overvejelser: Punkt A: Punktet er en hede-registrering mod sydvest, og er valgt fordi det ligger lige for enden af landingsbanen, hvor det må forventes at påvirkningen vil være størst. Ved besigtigelsen er naturen dog ikke tillagt stor værdi, og delvist taget ud af 3. Der er tale om tørre englignende arealer, men fugtigere partier med rørsumpe. 6

318 Punkt B: Punktet er det naturområde som Aalborg Kommune og NIRAS ved besigtigelse har tillagt højest naturværdi nord for Aalborg Lufthavn. Punkt C: Den valgte hede-registrering er det areal nord for landingsbanen, som Aalborg Kommune og NIRAS ved besigtigelse har tillagt højest naturværdi. Punkt D: Det er vurderet, at overdrevet på den vestlige side af Lindholm Å har størst naturpotentiale i området vest for Aalborg Lufthavn. Der er udarbejdet en artsliste for det smalle overdrev mellem dette og søen, hvor der bl.a. er fundet purpur-gøgeurt. Punkt E: Punktet er de nyregistrerede naturområder, hede og overdrev, hvor der er fundet populationer af orkideen purpur-gøgeurt. Da fugtige heder og sure overdrev er næringsstoffølsomme naturtyper, og området ligge mellem lufthavnsbygningen og landingsbanan, vurderes det relevant, at beregne dispositionen. Punkt F: Det er valgt at beregne til overdrevsarealet ved Ny Lufthavnsvej, da det antages at de to overdrevsregistreringer, som ligger tættere på lufthavnen, vil blive inddraget til parkeringspladser. Det valgte punktvurderes at være det bedste af det tilbage værende overdrev i område 1. Beregningen vil være dækkende for de øvrige naturområder i område 1. Punkt G: Hede- og overdrevsarealerne syd for Aalborg Lufthavn er ved besigtigelserne tillagt relativt lav naturværdi, og der er valgt et beregningspunkt, som vurderes at have en retning og placering, som dækker det samlede naturområde bedst muligt. Desuden er der valgt 2 punkter beliggende indenfor Natura 2000 området. Punkt I er beliggende på strandeng tættest muligt på enden af startbanen (hvor emissionerne vurderes at være størst) og Punkt J er valgt som et punkt udover Natura 2000 området i forlængelse af startbanen. 7

319 Citerede værker Hertel, O. (2006). Modelling Notrogen Deposition on a Local Scale - a Review of the Current State of the Art. Environmental Chemistry 3 (5), s Hjort, S. L. (2012). Flight Safety Manager. (L. Godske, Interviewer) Hjorth, S. L. (13. Juli 2012). Beregningsforudsætning for flystøjsberegninger. Iovinelli, R. (November 2010). Hentede 5. august 2012 fra Emissions and Dispersion Modeling System (EDMS). Miljøstyrelsen. (1994). Processer for tørdeposition. MST. 8

320 Miljørapport - VVM og MV. BILAG 3 Miljøvurderingsmetode

321 Tabel 1: Grad af miljøpåvirkning Signifikans Signifikant Ikke signifikant Påvirkningsgrad 1. Omfattende påvirkning (positiv/negativ) 2. Moderat påvirkning (positiv/negativ) 3. Mindre påvirkning (positiv/negativ) 4. Ubetydelig påvirkning 5. Ingen påvirkning Tabel 2: Grad af afværgeforanstaltninger Påvirkningsgrad Omfattende påvirkning Moderat påvirkning Mindre påvirkning Ubetydelig påvirkning og Ingen påvirkning Afværgeforanstaltning Påvirkning der anses for så alvorlig, at man bør overveje at ændre projektet eller gennemføre afværgeforanstaltninger for at mindske denne påvirkning. Påvirkning af en grad, hvor afværgeforanstaltninger overvejes. Påvirkning af en grad, hvor det er usandsynligt, at afværgeforanstaltninger er nødvendige. Påvirkninger der anses for så små, at de ikke er relevante at tage højde for ved implementering af projektet.

322 Miljørapport - VVM og MV. BILAG 4 Udkast til VVM tilladelse

323 Aalborg Lufthavn - Fremsendt pr. mail til Kim Bermann Kim.bermann@aal.dk UDKAST - VVM-tilladelse til udvidelse af Aalborg Lufthavn Aalborg kommune meddeler hermed Aalborg Lufthavn VVM-tilladelse til at der kan ske en udvidelse af kapaciteten og forbedring af faciliteterne til lufthavnen. Det gælder såvel terminalbygning, standpladser, parkeringsfaciliteter, hangar og flyværksted. Projektet er i overensstemmelse med Aalborg kommunes kommuneplan retningslinie 13.6 Aalborg Lufthavn. Den nævnte retningslinie blev udarbejdet som et kommuneplantillæg og var ledsaget af en, Miljøvurdering (MV) og habitatkonsekvensvurdering, disse vurderinger har dannet grundlag for denne afgørelse. Vilkår Tilladelsen gives på betingelse af, at udvidelsen sker i overensstemmelse med retningslinien og redegørelsen til tillæg til kommuneplanen, med tilhørende VVMredegørelse, Miljøvurdering (MV), habitatkonsekvensvurdering inklusiv den sammenfattende redegørelse og den fastlagte overvågning af miljøkonsekvenserne. x. xxxx 2013 Init.: avs e-doc nr.: EAN nr.: Åbningstider: Mandag - onsdag Torsdag Fredag Send så vidt muligt elektronisk post til Aalborg Kommune Det er en forudsætning for udbygningen: - At de miljømæssige påvirkninger af omgivelserne herunder støj fra flytrafikken, holder sig inden for det, som er beskrevet i n. Tilladelsen er meddelt i henhold til 2, stk. 4, nr. 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december Offentliggørelse Tilladelsen vil blive offentliggjort i xxxx avis den xxxx og på kommunens hjemmeside Klageregler Aalborg kommunes afgørelse kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal sendes til Aalborg kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Plan & Byg, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby eller pr. mail plan.byg@aalborg.dk. Klagen skal være modtaget senest den xxx.xxx Kommunen sørger herefter for, at klagen videresendes klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500,- kr. Se Natur- og Miljøklagenævntes hjemmeside Rådmanden Stigsborg Brygge 5, Boks Postboks Nørresundby teknik.miljoe@aalborg.dk

324 Venlig hilsen Anne-Vibeke Skovmark Landinspektør /2

325 Miljørapport - VVM og MV. BILAG 5 Udkast til miljøgodkendelse

326 Aalborg Lufthavn amba Ny Lufthavnsvej Nørresundby Udkast af den 13. december 2012* Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af Aalborg Lufthavn amba, Ny Lufthavnsvej 100, 9400 Nørresundby. *-*-201* Sags nr.: Init.: ADH/TFK/LOP CVR nr.: PBS nr.: Åbningstider: Man-ons 9-15 Tor 9-17 Fre 9-14 Send så vidt muligt elektronisk post til Aalborg Kommune Virksomhedens navn: Aalborg Lufthavn amba CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt H101 Matr. nr.: 96a og 79e Ejerlav: Lindholm By, Lindholm Adresse: Ny Lufthavnsvej 100, 9400, Nørresundby Virksomhedens ejer: Aalborg Lufthavn amba Ansøger: Niras A/S for Aalborg Lufthavn amba Ejendommens ejer: Aalborg Lufthavn amba Miljø Postboks 219 Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf miljoe@aalborg.dk

327 INDHOLDSFORTEGNELSE side Aalborg Kommunes afgørelse 1.1 Godkendelse med vilkår VVM Offentliggørelse og klagevejledning Vejledning om evt. ændring af miljøgodkendelse Afgørelsens forudsætninger 2.1 Lovgrundlag Bilag til sagen Virksomhedens etablering mv Beliggenhed og kommuneplan mv Indretning og drift Forureningsforhold Partshøring Aalborg Kommune, Miljøs bemærkninger 56 Vedlagte bilag Bilag 3.1 Oversigtsplan med rammer Bilag 3.2 Situationsplan, aktiviteter på Aalborg Lufthavns arealer Bilag 3.3 Støjbelastningskort (L DEN ) for civil flytrafik i 2011 Bilag 3.4 Støjbelastningskort (L DEN ) for fremtidig civil flytrafik i 2020 (Lufthavnens prognose) Bilag 3.5 Støjbelastningskort (L Amax ) for starter og landinger (2011 og %) med flytype MD80, B og Piper PA Bilag 3.6 Støjbelastningskort (L Amax ) for starter og landinger (2020) med flytype B og Piper PA Bilag 3.7 Støjbelastningskort (L Amax ) for taxiende fly Bilag 3.8 Kort med referencepunkter ved beregning af støj fra terminalaktiviteter Bilag 3.9 Oversigt over i olietankbekendtgørelsen Bilag 3.10 Oversigt over eksterne aktører hos Aalborg Lufthavn Bilag 3.11 Afvanding fra standpladser 2/70

328 1. Aalborg Kommunes afgørelse: 1.1 Godkendelse med vilkår: Aalborg Kommune meddeler i medfør af 33 i miljøbeskyttelsesloven nr. 879 af 26. juni 2010 tillæg til godkendelse af Aalborg Lufthavn amba, listepunkt H101, Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser. Aalborg Kommune meddeler endvidere i medfør af 41 i miljøbeskyttelsesloven nr. 879 af 26. juni 2010 påbud om ændring af den eksisterende godkendelse af 28. oktober Godkendelsens omfang: Lufthavnen er en eksisterende virksomhed, der hidtil har været omfattet af en rammegodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 til Flyvestation Aalborg/Aalborg Lufthavn, dateret 28. oktober 1998 og senere stadfæstet af Miljøklagenævnet den 19. april Den eksisterende rammegodkendelse af Flyvestation Aalborg / Aalborg Lufthavn af den 28. oktober 1998 opdeles i 2 selvstændige godkendelser, så hver af virksomhederne fremadrettet reguleres af hver sin godkendelse. Nærværende godkendelse omfatter alle aktiviteter (jf. dog nedenstående vedrørende overfladevand) i forbindelse med drift af lufthavnen, som Aalborg Lufthavn amba er driftsherre for, herunder følgende nye forhold: Udvidelse af den civile flytrafik, jf. prognose frem til 2020 antal passagerer (fra 1,4 mio. i 2011 til ca. 2,1 mio. i 2020) og antal operationer (hhv. start eller landing) (fra i 2011 til i 2020). Igangværende etablering af 3 nye standpladser (nr. 6,7 og 8). Igangværende udvidelser af terminalbygningen (12 fag mod nord og 6 fag mod syd). Opsamlingstanke til opsamling af brugt de-icer Fremtidige udvidelser af: o Terminalbygning (udvidelse med fag) forventes igangsat o Standpladser (udvidelse med 4 pladser til i alt 12) - forventes igangsat Godkendelsen omfatter udelukkende civile flyvninger. Udledning af overfladevand og spildevand reguleres fortsat i den eksisterende miljøgodkendelse af Flyvestation Aalborg / Aalborg Lufthavn af den 28. oktober Sagsbehandling er i gang vedrørende udledning af overfladevand fra nye P-arealer, fremtidig håndtering af processpildevand mv. Med denne godkendelse udgår - for så vidt angår Aalborg Lufthavns aktiviteter de vilkår, som Aalborg Lufthavn har været omfattet af i miljøgodkendelsen af Flyvestation Aalborg/Aalborg Lufthavn af den 28. oktober 1998, idet nærværende godkendelse erstatter denne dog er vilkår vedrørende overfladevand og spildevand fortsat gældende for Aalborg Lufthavn. 3/70

329 Den eksisterende miljøgodkendelse af Flyvestation Aalborg / Aalborg Lufthavn af den 28. oktober 1998 er fortsat gældende for Flyvestation Aalborg. Flystøj, risiko for forurening af jord og overfladevand til Limfjorden samt luftforurening i forbindelse med flyvning er de væsentligste miljøproblemer ved virksomheden. Der er derfor i miljøgodkendelsen fastsat vilkår om egenkontrol i forhold til flystøj, ligesom der er fastsat vilkår til indretning og drift, så risiko for forurening af jord og overfladevand minimeres. Endelig kan tilsynsmyndigheden med hjemmel i godkendelsen kræve beregning af luftforurening fra flyvninger og støjmålinger/-beregninger af såvel flystøj som terminalstøj. Virksomheden kan være i drift hele døgnet alle ugens dage. Oversigt over tidsfrister Tidsfrister vedrørende udnyttelse af miljøgodkendelsen, ophør af virksomheden samt fristen for udnyttelse af planlagte udvidelser af virksomheden mv. er fastsat i vilkår 2 5. Senest 3 måneder efter endelig meddelelse af godkendelsen, skal virksomheden: o Udarbejde skriftlig instruktion for drift og vedligehold af det temperaturstyrede pumpesystem på standpladserne. Kopi fremsendes til tilsynsmyndigheden, jf. vilkår 31. o Sikre, at farligt affald, herunder spildolie, opbevares i henhold til vilkår 63. Senest 6 måneder efter endelig meddelelse af godkendelsen, skal virksomheden: o Udarbejde beredskabsplan til forebyggelse og begrænsning af konsekvenserne af miljøuheld. Kopi fremsendes til tilsynsmyndigheden, jf. vilkår 66. Senest 12 måneder efter endelig meddelelse af godkendelsen, skal virksomheden: o Etablere påkørselsværn ved overjordisk tank (fyringsolie) (dog først inden ibrugtagning) samt tæt belægning ved tankplads (diesel, benzin), jf. vilkår 16. o Etablere tæt belægning og kontrolleret afledning af afløbsvand ved tanke til opbevaring af flydende afisningsmidler, jf. vilkår 22. o Forhøje afkast, jf. vilkår 33. Årligt skal virksomheden: o Udføre beregninger efter TDENL-metoden, som sendes til tilsynsmyndigheden inden 1. februar det efterfølgende år, jf. vilkår 47. Virksomheden skal inden etablering af nye ventilationsanlæg i forbindelse med udvidelse af terminalbygning, til tilsynsmyndigheden fremsende dokumentation for, at kildestyrken af hvert anlæg (i alt 9 stk. nye) er mindre end eller lig med 90 db, jf. vilkår 54. 4/70

330 Senest 1. november 2013 skal virksomheden: o Fremsende en tids- og handleplan for proces med tilslutning til offentlig spildevandsledning, jf. vilkår 11. o Fremsende handlingsplan for projektet vedrørende opsamling af overfladevand fra standpladserne 1 og 2, jf. vilkår 30. Senest 1. november 2014 skal virksomheden: o Fremsende en ansøgning om afledning af sanitært spildevand og processpildevand fra Aalborg Lufthavn til offentlig kloak, jf. vilkår 11. o Have udfaset brug af urea som glatførebekæmpelse på forpladsen på air-side undtaget standpladser med afvanding til opsamlingstanke, jf. vilkår 20. o Koble standpladserne 1 og 2 på opsamlingssystemet, der sikrer opsamling af overfladevand med brugt de-icer-væske / urea, jf. vilkår 30. Miljøgodkendelsen meddeles på nedenstående vilkår: Driftsjournal for egenkontrol 1. Virksomheden skal føre driftsjournal, som ved tilsyn eller på forlangende skal forevises tilsynsmyndigheden. Oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år. I driftsjournalen skal kopi af følgende opbevares: A. Kommunens notater efter miljøtilsyn, miljøansøgninger, miljøgodkendelser, påbud, forbud, afledningstilladelse samt luft-, lugt- og støjrapporter. B. Komplet, opdateret samling af sikkerhedsdatablade for produkter og kemikalier, der anvendes og oplagres på virksomheden. C. Beredskabsplan, der skal forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf, herunder oplysninger om medarbejderinddragelse i planen, jf. vilkår 66. D. Registrering og kopi af indberetning af eventuelle miljøuheld. E. Ajourført fortegnelse over eksterne virksomheder og aktører i tilknytning til lufthavnen, jf. vilkår 7. F. Virksomhedens skriftlige instruktion for drift og vedligeholdelse af det temperaturstyrede pumpesystem ved standpladser, jf. vilkår 31. G. Journal over egenkontrol vedr.: a. Inspektion af belægninger mv., jf. vilkår 13. b. Spild af flybrændstof i forbindelse med tankning, jf. vilkår 19. c. Forbrug af afisningsmidler, jf. vilkår 20. d. Årlig inspektion af de-icertanke med tilhørende rør, samlinger og pumpeaggregater, jf. vilkår 23. e. Tæthedsprøvning af opsamlingstankene hvert 10. år, jf. vilkår 25. 5/70

331 Indretning og drift f. Opsamlingstankene kontrol mindst én gang ugentligt i vinterperioder og ellers mindst én gang månedligt, jf. vilkår 26. g. Det temperaturstyrede pumpesystem for overfladevand fra standpladserne (kalibreringer og ugentlig funktionskontrol) jf. vilkår 31. h. Kontrol og service af filteranlæg og øvrige ventilationsanlæg, herunder kopi af kvitteringer på nye filtre mv., jf. vilkår 35. i. Olietanke, jf. olietankbekendtgørelsen, herunder kontrol med forbruget og beholdning i olietanke, pejleregnskab. j. Beregning af måneds- og årsværdier af TDENL-værdi for flystøj, jf. vilkår 47. k. Afvigelser fra flyveveje, jf. vilkår 49. l. Motorafprøvninger, jf. vilkår Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med beskrivelsen i afsnit 2, Afgørelsens forudsætninger, medmindre andet fremgår af vilkårene. 3. Den ansvarlige for virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden, før virksomheden: a) helt eller delvis overdrages, udlejes eller bortforpagtes, b) indstiller driften i en længere periode eller permanent, eller c) genoptager driften, efter den har været indstillet i en længere periode, dog mindre end 3 år. 4. Den, der er ansvarlig for virksomheden, skal ved endeligt ophør af virksomheden fjerne alt oplag af råvarer mv. samt alt oplag af affald, senest 3 måneder efter at driften er ophørt. Når virksomheden er rømmet, skal virksomheden skriftligt orientere tilsynsmyndigheden. 5. Godkendelsen bortfalder senest, når driften har været indstillet i 3 år. 6. Planlagte udvidelse og/eller ændringer skal gennemføres senest 31. december 2018 ellers bortfalder den del af miljøgodkendelsen, der vedrører udvidelsen/ændringen, herunder: Etablering af ny opsamlingsbeholder til brugt de-icer Udvidelse af standpladsen til i alt 12 pladser Udvidelse af flytrafikken, jf. prognose for Virksomheden skal løbende ajourføre en fortegnelse over eksterne virksomheder og aktører i tilknytning til lufthavnen (svarende til bilag 3.10). 8. Virksomheden må ikke efter tilsynsmyndighedens skøn give anledning til væsentlige støv-, lugt-, støj- eller vibrationsgener i omgivelserne. 9. På ubefæstede arealer må der ikke oplagres emner, som kan give anledning til jordforurening, fx spild af olie eller kemikalier. 6/70

332 Sanitært spildevand og processpildevand 10. Alt sanitært spildevand og processpildevand skal afledes til Flyvestation Aalborgs renseanlæg (Renseanlæg Syd) indtil afskæring af renseanlægget, jf. vilkår Aalborg Lufthavn skal senest den 1. november 2014 have ansøgt om afledning af sanitært spildevand og processpildevand til offentlig kloak. Der skal senest den 1. november 2013 indsendes en tids- og handleplan for processen med tilslutning til offentlig kloak til tilsynsmyndigheden. Beskyttelse af jord og grundvand Generelt 12. Der må ikke foretages vask af fly på virksomheden. 13. Alle tætte belægninger og befæstede arealer, gruber, spildbakker og lignende særlige oplagsområder skal være i god vedligeholdelsesstand. Eventuelle beskadigelser skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af gruber, spildbakker og tætte belægninger. Der skal føres journal over kontrollen. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. 14. Flydende råvarer og hjælpestoffer (undtaget flydende afisningsmidler), der ved spild kan medføre risiko for forurening af jord og grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 63. Olietanke og tankpladser for kørende materiel 15. Eksisterende og nye overjordiske olietankanlæg under liter, der er etableret efter 1. september 2005 skal overholde kravene i 26 og 27, 28, stk. 1 og 3, 31, 32, stk. 2, 33 og 34, 35, stk. 1, og 45 i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, bekendtgørelse nr af 21. december 2011, jf. endvidere bilag 3.9. Olietankbekendtgørelsen finder anvendelse på de eksisterende overjordiske anlæg, der er etableret før 1. september 2005, hvis der ikke i godkendelsen er opstillet vilkår for disse overjordiske anlæg. 7/70

333 16. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningsanordninger for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal være placeret inden for konturen af en tæt belægning indrettet med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. Vilkåret skal overholdes senest 12 måneder efter, denne miljøgodkendelse er meddelt. For fyringsolietanken, der ikke er i brug, dog senest, når tanken tages i anvendelse. Tankpladser for fly 17. Tankning af fly må kun finde sted på standpladserne (store fly, JET A1 flybrændstof) og på Shell s tankområde (små fly, AV-gas flybrændstof). 18. Tankpladser for fly skal være forsynet med tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet via olie-/benzinudskiller. 19. Spild af flybrændstof i forbindelse med tankning skal registreres. For hver hændelse skal der foreligge oplysninger om tidspunktet, omfanget, sted og iværksættelse af foranstaltninger til imødegåelse af forurening af jord, grundvand og overfladevand. Afisning 20. Anti-icing, de-icing og glatførebekæmpelse med urea må kun finde sted på standpladserne (nr. 1-12). Indtil 1. november 2014 må urea benyttes som glatførebekæmpelse på forpladsen på air-side, herefter kun på standpladserne, hvor der sker opsamling af overfladevandet. Der skal føres journal over forbruget af afisnings- og glatførebekæmpelsesmidler. Forbruget af de-icing-væske angives dagligt med dato og forbrug i vinterperioder, hvor der sker afisning. 21. Skift af afisnings- og glatførebekæmpelsesmidler må kun finde sted efter forudgående accept fra tilsynsmyndigheden. 22. Flydende afisningsmidler skal opbevares i dertil beregnede tanke. Tankene til flydende afisningsmidler og tilhørende rørføringer skal være sikret mod påkørsel. Tankene, herunder påfyldningsstudse og aftapningsordninger, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. En eventuel udendørs spildbakke eller grube skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 8/70

334 Vilkåret skal være opfyldt senest 12 måneder efter endelig meddelelse af godkendelsen. 23. Tankene, jf. vilkår 22, med tilhørende rør, samlinger og pumpeaggregater skal sikres en sådan vedligeholdelsesstand, at der ikke efter tilsynsmyndighedens vurdering foreligger en åbenbar, nærliggende risiko for, at der kan ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand. Tankene skal visuelt, indvendigt inspiceres mindst én gang årligt. Opsamlingstanke 24. Det skal sikres, at der ikke kan ske påkørsel af opsamlingstankene for overfladevand og brugt de-icervæske / urea samt tilhørende rørføringer. Tankene skal være forsynet med alarm for niveaustand til forebyggelse af overløb. Der må ikke forekomme overløb. 25. Tæthed og styrke af opsamlingstankene for overfladevand og brugt de-icervæske / urea skal kontrolleres mindst én gang hvert 10. år ved kontrol svarende til Miljøstyrelsens bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, pt. bek. nr. 723 af den 12. september Kontrollen skal gennemføres af et firma, som er akkrediteret hertil. I samme forbindelse skal tætheden af rørføringen mellem de to opsamlingstanke kontrolleres. Eventuelle utætheder skal udbedres, inden tankene igen tages i brug. Såfremt der konstateres utæthed i en af tankene/rørføringen, skal rørføringen til den anden tank/begge tanke straks afproppes. 26. I vinterperioder, hvor der foretages afisning, skal føres egenkontrol med opsamlingstankene efter behov, dog mindst én gang ugentligt. Udenfor afisningsperioden skal der føres egenkontrol med opsamlingstankene efter behov, dog mindst én gang månedligt. Der skal føres journal over egenkontrollen. Egenkontrollen skal omfatte: - Vandstandshøjde i opsamlingstankene - Kontrol af, at alarm for niveaustand fungerer korrekt - Udvendig visuel inspektion af, at der ikke er utætheder i tankene, og at der ikke er sket spild eller overløb 27. Afsætning af opsamlet overfladevand med brugt de-icervæske / urea skal ske iht. til særskilt tilladelse hertil. Tilsynsmyndigheden kan kræve dokumentation herfor, som virksomheden skal fremlægge senest 1 måned efter anmodning. 9/70

335 28. Såfremt der opstår behov for tømning af tankene inden 1. februar, skal virksomheden meddele tilsynsmyndigheden dette, samt hvordan overfladevandet med de-icer og urea bortskaffes. Standpladser 29. Standpladserne skal være udført med tæt belægning. Der skal sikres en tydelig afgrænsning mellem standpladserne og de omliggende arealer, så der ikke sker afledning af overfladevand fra standpladserne til de omliggende arealer og modsat. 30. Vandafledning fra standpladserne skal ske via olieudskiller og pumpebrønd med temperaturstyret pumpe, der sikrer, at overfladevand med brugt de-icervæske / urea opsamles i opsamlingstankene, når lufttemperaturen (målt i teknikskab ved terminalbygningen) er +1 C eller derunder. Senest 1. november 2014 skal standpladserne 1 og 2 være koblet på opsamlingssystemet, der sikrer opsamling af overfladevand med brugt de-icer-væske / urea. Handlingsplan for projektet skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 1. november Inden sæsonstart for afisning, skal det temperaturstyrede pumpesystem kalibreres, og der skal udføres funktionskontrol. Herefter skal der udføres funktionskontrol én gang ugentligt i afisningsperioden. Der skal føres journal over resultatet af kalibrering og funktionskontrollen. Luftforurening Der skal senest 3 måneder efter endelig meddelelse af godkendelsen foreligge en skriftlig instruktion for drift og vedligehold af det temperaturstyrede pumpesystem. Kopi fremsendes til tilsynsmyndigheden. 32. Lufthavnen skal på tilsynsmyndighedens forlangende, dog højst én gang årligt, udarbejde en opgørelse over emissionerne fra flytrafikken. Opgørelsen skal som minimum omfatte parametrene CO, CH, NO x og SO 2. Ved emissioner fra flytrafikken forstås emissioner fra flyenes hoved- og hjælpemotorer under 1000 meters højde. 10/70

336 33. Afkastkanaler skal opfylde følgende krav: Afkast nr. L1 L2 L3 L4 Beskrivelse Reparation / vedligehold (autoværksted bygn. 3.2) Rensebar vask af diverse motordele maxi 3 bygn. 3.2 Drejebænk (autoværksted bygn. 3.2) 3 pkt.udsug svejsning/slibning (autoværksted - bygn. 3.2) Svejseværk (smedeværksted bygn. 3.1) Plasmaskæring (smedeværksted bygn. 3.1) Båndsliber (smedeværksted bygn. 3.1) Rumudsug (autoværksted bygn. 3.2) L5-1 Rumudsug garage bygn. 3.5 L5-2 Udsug fra udstødning garage bygn. 3.5 L-6 Oliefyr / Kalorifere til opvarmning af hal (max. ydelse 46 kw). Maks. Luftm. [normal m 3 /time ] Det forurenende stof 1) Referencetilstanden for normal m 3 er 0 C, 101,3 kpa og tør gas. 2) Emissionsgrænseværdien er angivet som timemiddelværdi. 3) Emissionsgrænsen er mg total støv/normal m 3. 4) Luftmængderne, der er angivet i parentes, er ikke kravværdier. Filterkrav (tilbageholder mindst) Emissionsgrænseværdi 2) Afkast højde (minimum) [m] [mg/normal m 3 ] 1) m over tag lodret afkast m over tag lodret afkast (2400) 4 Olietåge Olietågefilter 1 1 m over tag lodret afkast Svejserøg - - Svejserøg - - Metalrøg - - Slibestøv 20 3) (2250) m over tag lodret afkast Udstødningsgas m over tag lodret afkast Udstødningsgas m over tag lodret afkast (3050) 4 NO x, CO - 2 m over tag lodret afkast Afkastene L1, L2, L3, L4, L5-1 og L5-2 skal forhøjes, så de opfylder ovenstående vilkår senest 12 måneder efter endelig meddelelse af godkendelsen. 34. Alle luftafkast fra rumventilation fra produktionslokaler skal føres over tag, og luftstrømmen skal være opadrettet. 35. Filteranlæg til rensning af luft fra procesafkast og ventilationsanlæg skal efterses og vedligeholdes efter behov, dog mindst 1 gang om året, således at filtre og udsugningsanlæg til enhver tid fungerer optimalt. Drift og kontrol med filtrene skal ske i overensstemmelse med angivelserne i filterleverandørens driftsinstruks. Der skal føres journal over tilsyn med filtret. 11/70

337 Kontrol af grænseværdi for luftforurening og indsendelse af dokumentation Lugt Flystøj 36. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens forlangende, dog højst én gang årligt, ved emissionsmålinger og beregninger dokumentere, at de i vilkår 33 nævnte grænseværdier er overholdt. 37. Måleprogrammet skal aftales med tilsynsmyndigheden inden målingerne udføres, herunder målestedets placering, produktionsforhold under prøveudtagningen, antal af målepunkter mm. Målerapport (i henhold til luftvejledningens punkt ) og beregningerne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest én måned efter at målingerne er foretaget, sammen med relevante oplysninger om produktionsforhold under målingerne. 38. Afkastkanalerne skal udføres med målestudse, som angivet i den til enhver tid gældende luftvejledning, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001: Luftvejledningen. Målestudse skal etableres i forbindelse med emissionsmålingerne, jf. vilkår Emissionsmålinger skal foretages af et firma/laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de krævede emissionsmålinger. 40. Emissionsmålinger og beregninger skal udføres efter retningslinjerne i den til enhver tid gældende luftvejledning, pt. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001, Luftvejledningen. 41. Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, når gennemsnittet af 3 målinger á 1 time i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrolperioden er den samlede måletid. 42. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens forlangende, dog højst én gang hvert 5. år få foretaget undersøgelser af lufthavnens lugtbidrag i omgivelserne. Undersøgelserne kan eventuelt gennemføres i form af beregninger, der helt eller delvist baseres på de måleresultater, der foreligger fra Københavns Lufthavn. Undersøgelsernes nærmere tilrettelæggelse og gennemførelse skal aftales med tilsynsmyndigheden. 43. Støjbelastningen (L DEN ) fra starter og landinger (inkl. taxikørsel og maksimalt 10 minutters brug af APU (Auxiliary Power Unit) i forbindelse med hver afgang på startbanen) må med en tolerance på 1 db ikke overskride støjbelastninger, der svarer til den beregnede støjbelastning for en fremtidig trafik (scenarie C, 2020), jf. bilag 3.4. Kontrolværdien efter TDENL-metoden er 138,2 db for den civile flytrafik. 12/70

338 44. Det maksimale A-vægtede lydtrykniveau (L Amax ) fra starter og landinger må i tidsrummet kl ikke overstige 80 db(a) i boligområder og rekreative områder med overnatning. Overskridelser af de anførte niveauer, der skyldes flyvesikkerhedsmæssige forhold, livsvigtige flyvninger eller meteorologiske forholds indflydelse på lydudbredelsen, betragtes ikke som tilsidesættelse af vilkåret. Tilsynsmyndigheden kan kræve dokumentation herfor. 45. Det maksimale A-vægtede lydtrykniveau (L Amax ) fra taxiende fly må i tidsrummet kl ikke overstige 70 db(a) i boligområder og rekreative områder med overnatning. Kontrol af grænseværdier for flystøj og indsendelse af dokumentation 46. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens forlangende, dog højst 1 gang hvert 5. år, få udført en støjberegning efter DENL-metoden for den aktuelle trafiksituation og den fremtidige støjbelastning. Beregningerne skal udføres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vejledning om støj fra flyvepladser, udsendt af Miljøstyrelsen, pt. vejledning nr. 5/1994, Støj fra flyvepladser. Beregningerne skal foretages af et firma/ laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre "miljømålinger - ekstern støj" samt til at udføre flystøjberegninger. 47. Virksomheden skal gennemføre beregninger efter TDENLmetoden til kontrol af, at den i vilkår 43 fastsatte TDENL-værdi ikke overskrides. Beregningerne skal udføres for et kalenderår på baggrund af antallet af operationer i de tre mest støjbelastede måneder. Beregninger af måneds- og årsværdierne skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1. februar hvert år. Beregningerne skal ledsages af oplysninger om antallet af flyoperationer, fordelt på hhv. trafikkategorier og flytyper, døgn- / ugefordeling og banefordeling samt oplysning om hvilken TSELdatabaseversion, der ligger til grund for beregningerne. 48. Ved væsentlige ændringer i flyvevejsmønsteret (flyveveje, spredningsområder og banebenyttelsen), og hvis nye trafikkategorier benytter lufthavnen, skal der foretages en fornyet vurdering af støjbelastningen i form af støjberegning. Beregningerne skal udføres som nævnt i vilkår Afvigelser fra de flyveveje, der ligger til grund for støjkortlægningen, skal registreres med dato, tidspunkt, flytype, årsag samt oplysning om, hvilken flyvevej, der er fulgt i stedet. Støj fra terminalaktiviteter 50. Der må ikke under normale forhold foretages motorafprøvninger i natperioden kl /70

339 Motorafprøvningerne skal primært foretages ved baneenderne vest eller øst og alternativt på området for GA Parking. 51. Motorafprøvninger på området for GA parking skal begrænses mest muligt, og må kun ske i dagperioden kl på hverdage. På området for GA parking må der maksimalt foretages 1 motorafprøvning i dagperioden kl Ved baneende øst må der maksimalt foretages 1 motorafprøvning i aftenperioden. Undtagelsesvis i forbindelse med havari/tekniske problemer kan der maksimalt 6 gange årligt ved baneende vest foretages maksimalt 1 motorafprøvning i natperioden. 52. Virksomhedens bidrag fra terminalstøj (undtaget motorafprøvninger) - målt udendørs - til det ækvivalente korrigerede støjniveau i db(a), må i intet punkt i de nævnte områder overstige de nedenfor anførte værdier: Dag: Mandag - fredag kl Lørdag kl Lørdag kl Søn- og helligdage kl Område for offentlige formål, 2.4.O2, Aalborg Lufthavn samt ved fremtidigt hotel i område 2.4.H Erhvervsområderne 2.4.H2, Hangarområdet, 2.4.H3, Lervej og 2.4.H4, Lufthavnsvej Øst Rekreative områder 2.4.R2, Lindholm Camping og 2.4.R3, Lindholm Fjordpark Rekreativt område 2.4.R1, Voerbjerglund kolonihaver Naturområderne 6.6.N1, Egholm og 5.9.N9, Haldager Vejle Aften: Alle dage kl Nat: Alle dage kl (50) *) 40 (55) *) 35 (50) *) *) Spidsværdi De anførte grænseværdier skal overholdes indenfor følgende referencetidsrum: For dagperioden på hverdage mandag til fredag samt søndage kl skal grænseværdierne overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer. I dagperioden på lørdage kl skal grænseværdierne overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum på 7 timer, og i perioden fra kl på lørdage skal grænseværdierne overholdes indenfor dette tidsrum på 4 timer. For aftenperioden alle ugens dage kl skal grænseværdierne overholdes indenfor den mest støjbelastede time. 14/70

340 For natperioden kl skal grænseværdierne overholdes indenfor den mest støjbelastede halve time. Kontrol af grænseværdier for støj og indsendelse af dokumentation 53. Virksomheden skal føre journal over motorafprøvninger. Journalen skal indeholde oplysninger om dato, tidspunkt og varighed, afprøvningssted og flytype. Ved motorafprøvninger i natperioden skal årsagen beskrives og dokumenteres. 54. Virksomheden skal inden etablering af nye ventilationsanlæg i forbindelse med udvidelse af terminalbygning, til tilsynsmyndigheden fremsende dokumentation for, at kildestyrken af hvert anlæg er mindre end eller lig med 90 db. 55. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens forlangende, dog højst 1 gang årligt, ved støjmåling og/eller beregning dokumentere, at de i vilkår 52 fastsatte støjgrænser for terminalstøj ikke overskrides. Støjmålingerne skal udføres i en periode, hvor virksomhedens støjudsendelse under normale driftsforhold er maksimal. 56. Støjberegninger eller støjmålinger skal foretages af et firma/ laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre "miljømålinger - ekstern støj". Målingerne skal udføres efter retningslinierne i den til enhver tid gældende vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder, udsendt af Miljøstyrelsen, jf. vejledning nr. 6/1984. Beregninger skal udføres efter den Nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Er dokumentationen udført som beregninger, skal den indeholde oplysninger om beregningsforudsætningerne, som er nødvendige for tilsynsmyndighedens vurdering af rigtigheden af beregningsresultaterne. Specielt skal støjkilderne beskrives, og deres kildestyrke angives sammen med oplysninger om dæmpningen af kildernes støjudsendelse opnået ved de gennemførte foranstaltninger. 57. Det akkrediterede støjfirma skal til tilsynsmyndigheden fremsende forslag til måle- og beregningsforudsætninger til godkendelse, inden målingerne udføres. Forslaget skal omfatte alle de støjkilder/ aktiviteter, der er i gang på virksomheden. 58. Målerapporten skal fremsendes til tilsynsmyndigheden, senest 1 måned efter målingerne er foretaget, sammen med relevante oplysninger om produktionsforhold under målingerne. 59. Den for området gældende støjgrænse anses for overholdt, hvis virksomhedens samlede støjemission i det pågældende område fratrukket støjmålingens - /beregningens ubestemthed er mindre eller lig med støjgrænsen, jf. vilkår 52. Målingernes samlede ubestemthed fastsættes iht. Miljøstyrelsens støjvejledninger. 15/70

341 Affald 60. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens forlangende, dog højst 1 gang årligt fremsende en redegørelse, som skal omfatte en vurdering af virksomhedens affaldsfrembringelse i forhold til råvareforbrug/produktion. Redegørelsen skal endvidere omfatte en vurdering af muligheden for at nedbringe affaldsfrembringelsen. 61. Opbevaring og håndtering af affald må ikke efter tilsynsmyndighedens skøn give anledning til væsentlige gener. 62. Kategori 1-affald skal opbevares i tætte, overdækkede containere, som skal tømmes mindst 1 gang ugentligt i sommerhalvåret (1. april 1. oktober) og mindst 1 gang hver 14. dag i vinterhalvåret. 63. Farligt affald skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Vilkåret skal være opfyldt senest 3 måneder efter meddelelsen af godkendelsen. Nævnte frist medfører ikke, at virksomheden fritages for ansvar ved evt. forurening ved eksisterende opbevaringsmetode. 64. Det maksimale oplag af affald må ikke overstige følgende mængder: Affaldstype EAK - kode Max. oplag Farligt affald Spildolie liter Rensebarvæske liter Lysstofrør, lavenergipærer kg Blyakkumulatorer stk. Genanvendelse Aviser og blade kg Pap kg Glasemballage / flasker 200 kg Jern og metal kg Elektronik affald 500 kg Forbrænding Dagrenovation (terminalbygning kg og forplads) Kategori 1-affald (dagrenovation mv. fra fly) kg 65. Bortskaffelsen af affald skal ske efter behov, dog skal farligt affald bortskaffes mindst 1 gang om året. Bortskaffelsen af affald skal i øvrigt ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende affaldsregulativer. 16/70

342 Unormale driftssituationer 66. Virksomheden skal inden 6 måneder efter endelig meddelelse af godkendelsen udarbejde/ajourføre en beredskabsplan, der skal forebygge uheld og begrænse konsekvenserne af uheld, der kan bevirke forurening af luft, jord og vandløb mv. I planen skal angives oplysninger om medarbejdernes inddragelse i planen. Kopi af beredskabsplanen skal fremsendes til tilsynsmyndigheden. 1.2 VVM Aalborg Kommune har vurderet det ansøgte i forhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr af 15. december Aalborg Kommune har med brev af 11. april 2012 vurderet, at den planlagte udvidelse kan have en væsentlig indvirkning på miljøet, og der skal udarbejdes en samt en vurdering iht. habitatbekendtgørelsen. VVM-pligten udløser udarbejdelse af kommuneplantillæg med tilhørende og vurdering efter habitatbekendtgørelsen. 1.3 Offentliggørelse og klagevejledning Miljøgodkendelsen vil blive annonceret i Nørresundby Avis den *(dato) 2013, og vist på Aalborg Kommunes hjemmeside: Miljøgodkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel klage skal sendes til Aalborg Kommune, Miljø, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, så vidt muligt elektronisk på miljoe@aalborg.dk. Klagen skal være Aalborg Kommune, Miljø, i hænde senest den * ved kontortids ophør. Klagen vil herefter blive videresendt til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra Aalborg Kommune. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: Gebyret tilbagebetales, hvis klager for helt eller delvist medhold i klagen. En eventuel klage har ikke opsættende virkning for udnyttelsen af godkendelsen i medfør 33, dvs. udvidelserne, men det sker dog på ansøgerens eget ansvar og indebærer ingen indskrænkning i klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve godkendelsen. Klagen har derimod opsættende virkning 17/70

343 ved revurdering af den eksisterende miljøgodkendelse med påbud i medfør 41. Eventuelt søgsmål (domstolsprøvelse) skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, eller - hvis sagen påklages - inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse foreligger, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk Vejledning om evt. ændringer i miljøgodkendelsen mv. Første gang en virksomhed eller aktivitet får miljøgodkendelse, er miljøgodkendelsen retsbeskyttet i 8 år fra dato for meddelelse af miljøgodkendelse, dvs. at der er 8 års retsbeskyttelse for nye krav fra miljømyndigheden i denne periode. Miljømyndigheden kan dog gribe ind overfor en miljøgodkendt virksomhed inden for retsbeskyttelsesperioden under visse forudsætninger. For nærmere oplysninger henvises til miljøbeskyttelseslovens 41 og 41a-41d. Tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene i en miljøgodkendelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. (Miljøbeskyttelseslovens 72, stk. 3). Miljøgodkendelsen er fortsat gældende efter retsbeskyttelsesperiodens udløb. Men når der er forløbet mere end 8 år efter, der første gang er meddelt godkendelse, kan tilsynsmyndigheden ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. 41 b. Aalborg Kommune, Miljø kan for den eksisterende virksomhed/aktivitet vælge at meddele en ny miljøgodkendelse, som er sammenskrevet af nye og gamle vilkår. Godkendelsen meddeles i givet fald med i hjemmel i 41. Dette udløser ikke en ny retsbeskyttelse. Men hvis der i denne forbindelse medtages nogle godkendelsespligtige ændringer i medfør af 33 er der dog retsbeskyttelse på vilkår, der vedrører disse ændringer. Såfremt virksomheden ønsker ændringer i miljøgodkendelsen, kan denne altid ansøge herom. Der skal altid indgives en ny ansøgning om miljøgodkendelse ved udvidelser eller ændringer, som ikke er omfattet af miljøgodkendelsen. 2. Afgørelsens forudsætninger 2.1 Lovgrundlag Aalborg Lufthavn amba må ifølge 33 i miljøbeskyttelsesloven nr. 879 af 26. juni 2010 ikke etableres, udvides eller ændres, før Aalborg Kommune har meddelt godkendelse hertil, jf. også Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012, Godkendelsesbekendtgørelsen, bilag 1, listepunkt H101, Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser. Når der er forløbet mere end 8 år efter, der første gang er meddelt godkendelse, kan tilsynsmyndigheden ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. 41 b. Ændringer meddeles i medfør Bilag til sagen 1. Ansøgning om tilladelse til udledning, Niras A/S, den 14. februar Miljøteknisk beskrivelse med bilag, august 2012, version 01, Niras A/S, modtaget den 15. august /70

344 3. Notat med anmodning om supplerende oplysninger, Aalborg Kommune, Miljø den 23. august Anmodning om supplerende oplysninger, Aalborg Kommune, Miljø den 30. og 31. august Udkast til støjrapport vedr. flystøj, nr. P , Grontmij, den 4. september Støjrapport vedr. terminalstøj, nr. T , Grontmij, modtaget den 5. september Bemærkninger til støjrapport vedr. terminalstøj, Aalborg Kommune, Miljø den 10. september Supplerende oplysninger til ansøgning om udledning af overfladevand, Niras A/S, den 12. september Svar vedr. terminalstøj, Aalborg Lufthavn, den 14. september Miljøteknisk beskrivelse, september 2012, version 02, Niras A/S, modtaget den 17. september Revideret støjrapport vedr. terminalstøj, nr. T , Grontmij, den 18. september Endelig rapport vedr. flystøj, nr. P , Grontmij, den 17. september 2012, modtaget den 20. september Brev med anmodning om yderligere supplerende oplysninger, Aalborg Kommune, Miljø den 25. september Oplysninger om bl.a. tankstandere og belægning, Niras A/S, den 9. oktober Udkast til miljøgodkendelse, dateret 9. november Aalborg Lufthavns bemærkninger til udkast til miljøgodkendelse, dateret 21. november Trafikstyrelsens bemærkninger til udkast til miljøgodkendelse, dateret 21. november Oplysninger om rørføring ved opsamlingstanke, Niras A/S, den 22. november Udkast til miljøgodkendelse, dateret 23. november Udkast til miljøgodkendelse, dateret 13. december 2012 (tilrettet efter interne bemærkninger) 21. Partshøringsbrev af den * 22. Bemærkninger til partshøring* 2.3 Virksomhedens etablering mv. Aalborg Lufthavn er en eksisterende virksomhed, der hidtil har været omfattet af en rammegodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33 til Flyvestation Aalborg / Aalborg Lufthavn, meddelt den 28. oktober 1998 og senere stadfæstet af Miljøklagenævnet den 19. april Lufthavnsaktiviteterne både civile og militære har eksisteret på området siden slutningen af 1930 erne. Virksomheden forventer frem mod 2020 en udvidelse af passagerantallet. I 2011 betjente lufthavnen ca. 1,4 mio. passagerer og Aalborg Lufthavns prognoser for 2020 er, at det samlede antal passagerer på indenrigs-, udenrigsog charterruter vil være ca. 2,1 mio. passagerer. Antallet af operationer forventes at stige fra i 2011 til i Definition af en operation: 1 operation = 1 start eller 1 landing; dvs. start + landing = 2 operationer. Forøgelsen af passagerantal og flytrafik medfører behov for udvidelse af en række af lufthavnens faciliteter udover den igangværende udvidelse af terminalbygningen og standplads nr. 6, 7 og 8. Frem mod år 2020 er der planlagt en række udvidelsesprojekter (delprojekter) på Aalborg Lufthavns arealer: 19/70

345 1. Yderligere udvidelse af terminalbygningen med fag 2. Udvidelse af standpladser med 4 pladser (nr. 9-12) 3. Udvidelse af parkeringspladser 4. Etablering af parkeringshuse 5. Etablering af autoværksted (eksterne firmaer) 6. Etablering af hangar, flyværksted (eksterne firmaer) De planlagte udvidelser vil være i overensstemmelse med de rammer, der er indeholdt i det foreliggende udkast til lokalplan. 2.4 Beliggenhed og kommuneplan mv. Virksomhedens arealer er beliggende i område 2.4.O2, Aalborg Lufthavn, område 2.4.H2, Hangarområdet og område 2.4.H3, Lervej. Virksomheden er omfattet af lokalplanerne , Terminalbygning mv., Aalborg Lufthavn, Nørresundby (1999), , Hangarområde, Aalborg Lufthavn, Nørresundby (2000) og , Lufthavnshotel m.m., Lufthavnsvej, Lindholm (2009). Der er en ny lokalplan, , Aalborg Lufthavn, Lindholm under udarbejdelse. Ved vedtagelse af denne ophæves de 3 nugældende lokalplaner. Den nye lokalplan åbner mulighed for udvidelse af lufthavnsterminalen og P- anlæg, opførelse af P-hus(e), etablering af vaske- og klargøringshaller og benzintankanlæg samt etablering af erhverv med tilknytning til lufthavnen, f.eks. hangarer, flyværksted mv. samt etablering af hotel. Udkastet til lokalplanen er dels baseret på dispositionsforslag fra Aalborg Lufthavn dels fra eksisterende lokalplaner og arealreservationer fra Aalborg Kommune (areal øst for Lufthavnsvej er reserveret til jernbane). Lufthavnen ligger pt. uden for spildevandsplan-området. Pt. afledes sanitært spildevand og processpildevand fra Lufthavnen via Forsvarets kloaksystem til Forsvarets renseanlæg, der er et mekanisk-biologisk renseanlæg, opbygget af tilløbspumpestation, emscherbrønd, skærvefilter og efterklaringstank. Det er en forudsætning for miljøgodkendelsen og n, at spildevandet fra virksomheden indenfor en kortere årrække afledes til det offentlige kloaksystem. Aalborg Lufthavn planlægger i samarbejde med Flyvestation Aalborg, at spildevand fra de to virksomheder skal tilsluttes offentlig kloak. Forhandlinger med Aalborg Kloak A/S pågår. I henhold til Aalborg Kommunes spildevandsplan føres den offentlige kloak frem til krydset Lufthavnsvej / Lervej, hvor det offentlige anlæg afsluttes med en pumpestation. Fra det eksisterende rensningsanlæg og frem til den offentlige pumpestation etableres en ny privat pumpeledning. Det er hensigten, at der etableres et spildevandslav mellem Aalborg Lufthavn, Flyvestation Aalborg og eventuelle andre virksomheder i området. Overfladevand fra P-pladser mv. afledes til Limfjorden. Aalborg Lufthavn er beliggende i et område uden drikkevandsinteresser. Nærmeste indvindingsopland er i forbindelse med Lindholm og Nørre Uttrup vandværker, som er beliggende ca meter øst for lufthavnen i opstrøms retning. 20/70

346 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) I forbindelse med de planlagte udvidelser er der fremsendt VVM-anmeldelse til Aalborg Kommune, den 23. februar 2012, som beskriver de planlagte udvidelser. Udvidelserne er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2. Aalborg Kommune har med brev af 11. april 2012 vurderet, at den planlagte udvidelse kan have en væsentlig indvirkning på miljøet, og der skal udarbejdes en samt en vurdering iht. habitatbekendtgørelsen. VVM-pligten udløser udarbejdelse af kommuneplantillæg med tilhørende og vurdering efter habitatbekendtgørelsen. Beskyttet natur / 3: Omkring Aalborg Lufthavn findes flere områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at tilstanden ikke må ændres i de omfattede naturtyper, som er følgende: Søer og vandhuller på 100 m 2 eller større Moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og biologiske overdrev med et areal på 2500 m 2 eller større Vandløb udpegede af miljøministeren "Mosaikker" af naturtyper med et areal på mindst 2500 m 2 Samt alle moser beliggende i sammenhæng med beskyttede søer, vandhuller eller vandløb Registreringen af beskyttede naturtyper er vejledende, idet et areal kan vokse ind og ud af beskyttelsen som følge af bl.a. naturlig udvikling af naturstadier. Det er altid de faktiske forhold, der efter en konkret vurdering er afgørende for, om et areal er omfattet eller ej. I forbindelse med n er der undersøgt et område, der er afgrænset til lufthavnens og flyvestationens naturarealer, samt et mindre antal naturområder registreret som beskyttede af naturbeskyttelseslovens 3, beliggende umiddelbart nord og øst for Thistedvej. Disse naturarealer ligger inden for ca. 2,5 km fra centrum af aktiviteterne i lufthavnen, og det er ved en indledende vurdering skønnet, at det primært vil være her, en eventuel påvirkning kan finde sted. Der er mere end 3 km til øvrige samlede arealer af heder og overdrev, og idet de er de mest næringsstoffølsomme beskyttede naturtyper, er der lagt vægt på disse. Der er registreret naturtyperne fersk eng, hede, mose, overdrev, strandeng og sø i omegnen af Aalborg Lufthavn. Udvidelserne på Aalborg Lufthavn medfører, at et beskyttet naturområder skal fjernes og inddrages til parkeringsplads. Konsekvenser af denne påvirkning er vurderet i n, og der er foreslået afværgeforanstaltninger i form af erstatningsnatur. Placering af arealet aftales nærmere før etablering af P-pladser igangsættes. Internationale beskyttelsesområder Natura 2000-områder: Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet består af habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og ramsarområder. I Danmark er der udpeget 254 EF-habitatområder og 113 EF- 21/70

347 fuglebeskyttelsesområder som følge af implementeringen af de to EUdirektiver (Habitatdirektivet, 1992) og (Fuglebeskyttelsesdirektivet, 1979) i dansk lovgivning, som er sket i habitatbekendtgørelsen. Ramsar-områder omfatter vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle. Nærmeste Natura 2000-område er nr. 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal), der er beliggende grænsende til lufthavnens område - ca m vest for terminalbygningen. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. H15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal) og fuglebeskyttelsesområde nr. F1 (Ulvedybet og Nibe Bredning). Natura 2000-området udgøres af både marine og terrestriske områder. De marine områder består af centrale dele af Limfjorden og rummer store forekomster af flere af de marine naturtyper. Området er også på internationalt plan vigtigt for en række ynglende og rastende fuglearter herunder især flere ande-fugle. De vigtigste naturtyper i Natura 2000-områdets ådale er de store forekomster af surt overdrev, stilkegekrat, rigkær og kildevæld samt forekomsten af den sjældne naturtype indlandssalteng. Forekomsterne af rigkær og kildevæld i de to ådale rummer en række sjældne arter bl.a. gul stenbræk og kildevældsvindelsnegl. Desuden er den sjældne dagsommerfugl hedepletvinge tidligere kendt fra området. Habitatområderne er udpeget for at tilgodese naturtyper og arter listet på habitatdirektivets bilag I og II. Da det ikke på forhånd har kunnet udelukkes, at anlægsprojektet ikke påvirker de naturtyper og arter, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, er der udarbejdet en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivet. Indenfor en radius af ca. 10 km fra Aalborg Lufthavn, hvilket som udgangspunkt er den maximale afstand, det vurderes, at en evt. påvirkning kan erkendes, er der udelukkende registreret den terrestriske habitatnaturtype strandeng og næringsrig sø. Arter på udpegningsgrundlaget knyttet til disse naturtyper er spættet sæl og odder. Derudover er der registreret en række marine naturtyper øst for Aalborg Lufthavn, der kan blive påvirket af afstrømning af overfladevand fra befæstede arealer. Fuglebeskyttelsesområde F1 rummer landets største og verdens nordligste koloni af skestork, er et af de vigtigste områder for hedehøg uden for sydvest Jylland, og bestanden af almindelig ryle er blandt de 10 største i landet. Mange rastende og overvintrende fugle benytter områdets (tidligere) vidtstrakte ålegræsbede på lavt vand, og området er blandt de tre vigtigste i landet for lysbuget knortegås og meget vigtigt for sangsvane, knopsvane og pibeand. Habitatområder / bilag IV-arter: Habitatdirektivet forpligter via habitatbekendtgørelsen Aalborg Kommune til at forholde sig til, om udvidelsen af Aalborg Lufthavn kan påvirke væsentlige levesteder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Direktivets artikel 12 betyder, at der er indført en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de pågældende arter. Beskyttelsen betyder bl.a. forbud mod drab, forstyrrelse af individer samt beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder. 22/70

348 Følgende arter på habitatdirektivets bilag IV vurderes jævnfør faglig rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser potentielt at kunne forekomme i området og derfor potentielt være følsomme overfor påvirkninger af udvidelsen af lufthavnen: Damflagermus Vandflagermus Dværgflagermus Sydflagermus Odder Spidssnudet frø Strandtudse Markfirben Marsvin 2.5 Indretning og drift Beskrivelse af virksomhedens indretning og drift fremgår af miljøteknisk beskrivelse, version 02, side Aalborg Lufthavn varetager servicering af passagerer og luftfartselskaber. Aalborg Lufthavns fysiske anlæg fremgår af bilag 3.2, Situationsplan, aktiviteter på Aalborg Lufthavns arealer, og aktiviteterne omfatter: Servicering af passagerer på p-pladser, forplads og i terminalbygning (afsætnings- og afhentningsfaciliteter, parkering, check-in, butikker, taxfree butiksområde, sikkerhedskontrol, ventefaciliteter, boarding og bagagehåndtering). Ramphandling på standpladser (lastning og losning af fly, tankning af fly, rengøring af flykabiner, sanitet, levering af el og varme samt de-icing). Vedligehold af indendørs og udendørs arealer på land-side og standpladser på air-side (rengøring, fejning, græsslåning mv.) Vintertjeneste omfattende snerydning og glatførebekæmpelse på landside og standpladser på air-side Drift og vedligehold af driftsmateriel, herunder mindre værkstedsaktiviteter i værkstedsbygning Opbevaring af kørende materiel, rulletrapper mv. i diverse garager Affaldsoplag på overdækket oplagsplads Tankanlæg til oplag af benzin- og dieselolie Tankanlæg til de-icer Opsamlingstanke til overfladevand indeholdende brugt de-icer og urea Lufthavnen beskæftiger ca. 130 medarbejdere (årsværk). Hovedparten af personalet er beskæftiget med check-in og sikkerhedskontrol i lufthavnens terminalbygning. Herudover er der handling-personale, der er beskæftiget med losning/lastning af fly samt vedligehold af udendørsarealer og vintertjeneste på land-side og standpladser. Flyvestation Aalborg (FSNAAL) står for drift og vedligehold, herunder vintertjeneste af fly- og rullefeltet. Start-/landingsbaneanlæg er ejet af Flyvestationen. Der er tale om to baner: Bane 08L-26R, asfalt/betonbane på 2654 x 45 meter. 23/70

349 Bane 08R-26L, asfaltbane på 2549 x 22,5 meter. I praksis benyttes den smalle bane 08R-26L sjældent af lufthavnen. Banebetegnelsen 08 og 26, svarer til de geografiske retninger 80 og 260. Driftstider Aalborg Lufthavn er i princippet i drift 24 timer i døgnet alle 365 dage om året. Starter og landinger sker primært i perioden til Der vil ca. 1-2 timer før første afgang og efter sidste landing være aktivitet med klargøring af fly, in-checkning og ankomst af passagerer, bagagehåndtering mv. Værkstedsaktiviteter er i drift i perioden til fra mandag til fredag. Til og frakørsel for persontransport sker ad Ny Lufthavnsvej til parkeringsarealerne. I støjberegningen er forudsat stk. kørsler til parkeringspladser pr. døgn. Varetransport til terminalbygningen sker ligeledes ad Ny Lufthavnsvej. Varetransport til værkstedsområdet, standpladser mv. på air-side sker ad Ny Lufthavnsvej og Lufthavnsvej til området. Råvarer og hjælpestoffer Brændstof og olieprodukter I forbindelse med lufthavnens aktiviteter anvendes benzin og dieselolie samt diverse olieprodukter i forbindelse med drift, service og vedligehold af lufthavnens driftsmateriel. Driftsmateriellet omfatter blandt andet feje- og snerydningsmaskiner, tankbiler til de-icer, diverse biler, traktorer, trucks, pushbacks mv. Forbrug af brændstof og olieprodukter i år 2011 samt forventet maksimalt forbrug i år 2020: Råvarer Enhed Årlig mængde 2011 Årlig maks. mængde 2020 Opbevaringssted (ansvarlig) Brændstof, køretøjer Benzin Liter Godkendt olietank (AAL) Dieselolie Liter Godkendt olietank (AAL) Hjælpestoffer Olieprodukter Liter Olieskur (AAL) Benzin og dieselolie anvendes til eget brug som brændstof til biler mv. Udvidelsen af lufthavnens aktiviteter forventes ikke at medføre en væsentlig øget aktivitet i forbindelse med drift og vedligehold af lufthavnens materiel, hvorfor der tilsvarende ikke forventes en væsentlig øgning af mængden af olieprodukter. Udover olieprodukter anvendes en række hjælpestoffer i form af sprayprodukter, lim, mv. i begrænsede mængder. De-icer og glatførebekæmpelsesmidler I vinterperioden anvendes ved klargøring af flyene i frostvejr afisningsmidler (de-icer) på fly på standpladserne nr. 1-12, urea udbringes på standpladserne med henblik på renholdelse for sne og is, mens vejsalt udbringes på øvrige arealer, hvor der er behov for glatførebekæmpelse. 24/70

350 Der anvendes to typer de-icer, benævnt type 1 og type 2. Type 1 de-icer (Safewing MP I ECO Plus (80)) er en vandig opløsning af korrosionsinhibitorer og tensider i propylenglykol. Type 2 de-icer (Safewing MP II Flight) er en polymer-fortykket de-icer baseret på propylenglykol, tensid, korrosionsinhibitor og vand. Type Propylenglykol indhold Anvendelse % Safewing MP I 45 De-icer og anti-icer Safewing MP II 100 Anti-icer Ved de-icing af fly sker der en fjernelse af is og sne før afgang. Anti-icing er en behandling af fly, som forhindrer isdannelse af flyets vitale dele. Antiicing er en forebyggende handling. De-icing bestilles af flyselskabet (pilot) inden afgang. Typen af de-icing/antiicing er afhænging af frostgrader, nedbør, tidsrum, til take-off. De-icing og anti-icing gennemføres ud fra retningslinjer fra Association of European Airlines (AEA). Guidelines opdateres årligt. Type 1 de-icer anvendes til at afise flyet med en relativt stor mængde væske med en temperatur på 80 C. Type 2 de-icer (anti-icing) påføres efterfølgende i mindre mængde (ca. 1 mm tykkelse), hvis temperaturen er under -9 C, eller det vurderes, at der vil være mere end 45 minutter til flyets afgang. Type 1-de-icer anvendes enten alene eller i kombination med type 2- de-icer. De-icer sprøjtes på flyene med håndsprøjte fra liftkurv på lastbil. Forbrug af type 1 de-icer afhænger af mængden af is/sne. Type 2 de-icer påføres i ca. 1 mm tykkelse. Mængden reguleres ved dysestørrelsen på håndsprøjten. Der anvendes 3 forskellige størrelser sprøjtedyser. Mængden af de-icer registreres via måler på sprøjtepistol, og der udfyldes en de-icing deklaration for hver de-icing, der foretages. Urea er en kvælstofforbindelse med den kemiske betegnelse (NH2)2CO (= urinstof) og er et granulat, der udspredes med saltspreder monteret bag på lastbil eller mindre lufthavnskøretøj. Forbruget af de-icer, urea og vejsalt er stærkt påvirkeligt af vinterens temperatur- og nedbørsforhold. Det årlige forbrug af urea, type 1 og type 2-de-icer og vejsalt i Aalborg Lufthavn samt den forventede maksimale mængde i år 2020: 25/70

351 Produktgruppe De-icer, Type 1 Safewing MP I ECO Plus (80) De-icer, Type 2 Safewing MP II Flight Urea Vejsalt Enhed Forventet årlig maks. mængde 2020 Liter Liter Ton Ton Opbevaring Godkendte ståltanke Godkendte ståltanke kg bigbags i bygning 3.5 Sække i bygning 3.5 Forbruget af urea vil stige med etablering af flere standpladser. Forbruget opgjort i 2011 og tidligere år har omfattet standpladserne 1-5. Glatførebekæmpelsen vil i morgentimerne omfatte alle standpladserne, men vil i løbet af den øvrige del af dagen kun omfatte de centrale standpladser (3-8). Det er Aalborg Lufthavns vurdering, at forbruget af urea vil stige i størrelsesordenen 25 % frem mod Forbruget af de-icer, type 1 og type 2, oplyst ovenfor udgør det samlede forbrug. Heraf bliver hovedparten siddende på flyene, mens en del vil ramme terrænet. Forbruget at de-icer er afhængigt af vejrforholdene og af trafikmængden i frostvejr. Energi- og vandforbrug Lufthavnens bygninger opvarmes ved hjælp af fjernvarme fra Aalborg Forsyning, Varme. Vandforsyning sker fra FSNAAL (Lindholm Vandværk). El leveres af Energi Nord. Forbrugstal for varme, el og vand for 2009, 2010 og 2011: Årstal Vand m 3 El Kwh Varme m I lagerhallen sydøst for Shell tankområdet ( Aviatec bygning ) forefindes et kalorifere anlæg med et Dantherm oliefyr, type KAL/KA fra 1986 med en maksimal varmeydelse på 46 kw. Anlægget er ikke i drift pt. I forbindelse med stigning i passagerantal og udvidelse af Aalborg Lufthavn, kan der forventes en stigning i forbrug. Det vil ikke nødvendigvis være en opskalering i forhold til f.eks. passagerantal. Der vil ligeledes ske energioptimeringer, som fremadrettet vil nedbringe elog varmeforbrug. Varmeforbrug er ligeledes afhængig af vejrforholdene, herunder antallet af graddage. I forbindelse med klargøring af fly benyttes Ground Power Units (GPU) til elforsyning. Lufthavnen har i alt 17 GPU er, hvoraf 2 er dieseldrevne. Lufthav- 26/70

352 nen er pt. i gang med at etablere eldrevne GPU er på standpladserne. De dieseldrevne skal fremover kun fungere som reserve. Flytrafik Aalborg Lufthavn har i de senere år oplevet en stigning i passagerantal og flyafgange, og der forventes fortsat stigning. Udviklingen af civil flytrafik i de seneste 10 år er vist i følgende figur: Aalborg Lufthavn forventer, at der i 2020 vil være operationer årligt og ca. 2.1 mio. passagerer. Passagerprognosen er baseret på, at passagerantallet på indenrigsruter fastholdes på samme niveau som i Passagertallet på udenrigsruter forventes at stige med 15 % årligt frem til 2020, mens passagertallet på charterruter forventes at stige med 10 % årligt frem til På baggrund af passagerprognosen forventes antallet af operationer at stige med ca. 39 % frem til år Udviklingen i fordelingen på trafikkategorier de seneste 10 år ser således ud: 27/70

353 I forbindelse med beregning af støjbelastningen fra lufthavnens flystøj, er der regnet på 3 scenarier: Scenarie A: Trafikken i år 2011, baseret på oplysninger om den faktiske trafik Scenarie B: Trafikken i år 2020, baseret på scenarie A, fremskrevet med 2 % pr. år. Scenarie C: Trafikken i år 2020, baseret på scenarie A, fremskrevet med lufthavnens egen prognose for udviklingen i trafikken indenfor de enkelte trafikkategorier. Fordelingen af trafikkategorierne i 2011 (scenarie A) og prognose, jf. scenarie B og C for 2020 fremgår af det følgende. Opdelingen i trafikkategorier er forskellig fra de tidligere opgørelser. Eksterne aktører på lufthavnen Aalborg Lufthavn er beliggende i et område med lufthavnsaktiviteter, herunder Flyvestation Aalborg (FSNAAL) og en række andre private firmaer med servicefunktioner i relation til lufthavnsaktiviteter. Nogle af disse private firmaer er lejet ind på Aalborg Lufthavns område, men står selv for etablering, drift og vedligeholdelse af deres aktiviteter og anlæg. Aalborg Lufthavns fysiske anlæg og de tilknyttede aktiviteter udført af Aalborg Lufthavn og andre aktører p.t. på henholdsvis land-side og air-side fremgår af følgende figur: 28/70

354 Land-side = området øst for terminalbygning hvor passagerer ankommer, parkerer mv. samt passageraktiviteter i terminalbygning før sikkerhedskontrol og i forbindelse med ankomst. Air-side = området sydvest for terminalbygningen hvor flyene parkerer og taxier til/fra Aalborg Lufthavn, værksteder m.v. samt passageraktiviteter i terminalbygning efter sikkerhedskontrol. Aalborg Lufthavn har på en række områder et samarbejde med FSNAAL og køber en række driftsydelser hos FSNAAL. Følgende ydelser købes hos FSNAAL: - Brug af start- og landingsanlæg samt driften af disse i forbindelse med grønne arealer, afledning af overfladevand, vintervedligeholdelse mv. - Flyveledelse (kontroltårn) - Brand og Redning (BOR) - Vandforsyning (inkl. kloak) Disse funktioner indgår ikke i den miljøtekniske beskrivelse for Aalborg Lufthavn. Flyveledelse varetages af firmaet Naviair, som blandt andet overvåger og registrerer henholdsvis civile og militære flyvninger. Forudsætninger for gennemførte flystøjberegninger indgår i kontroltårnets instruktioner, ligesom kontroltårnet har en rolle vedrørende registrering af starter og landinger. Instruktioner for kontroltårnet er fastlagt i Aeronautical Information Publications, AIP, for Danmark. Kontroltårnet vil således have en central rolle i forbindelse med at dokumentere og efterleve vilkår vedrørende flystøj. 29/70

355 Yderligere en række virksomheder har lejet sig ind hos Aalborg Lufthavn. Det drejer sig pt. om bl.a. North Flying, Shell fueloplag og -udlevering, OK benzin, forskellige biludlejningsfirmaer og hangarejere. Al håndtering af flybrændstof varetages af Shell, som er lejet ind på området. Shell har her et tankanlæg til flybrændstof 2 x 100 m³ tanke og 2 x 15 m³ tanke og tilhørende tankplads. North Flyings aktiviteter, som vedrører flystøj er medtaget i Lufthavnens prognose for antal operationer og indgår således i støjberegningerne. I terminalbygningen har en række firmaer lejet sig ind, bl.a. restaurant- og cateringfirmaet, Service Select Partner, SSP, og flyselskabet SAS. SSP og SAS afregner forbrug af el direkte med forsyningsselskaberne og SSP bortskaffer selv affald fra restaurant og cateringaktiviteter. Øvrige forbrug og affaldsbortskaffelse indgår under Aalborg Lufthavns opgørelser. Drift og vedligehold af grønne arealer er pt. udliciteret til firmaet NYGAARD, herunder fejning af befæstede arealer foran terminalbygning og ukrudtsbekæmpelse. Følgende ukrudtsmidler og mængder benyttes: Produkt Mængde (liter/år) Pistol 10 Round up / Glyfonova 5 Metaxon 2,5 Der er ikke oplag af ukrudtsmidler på Aalborg Lufthavns arealer. Virksomheden har oprettet en oversigt over eksterne aktører på Aalborg Lufthavn, jf. bilag Eksterne aktører er ligeledes indtegnet på bilag Forureningsforhold Oplysninger om forureningsforhold fremgår af miljøteknisk beskrivelse, version 02 side Bedste tilgængelige teknik Oplysninger om valg af teknik fremgår af miljøteknisk beskrivelse, version 02 side Heraf fremgår følgende: Jævnfør Orientering nr. 2/2006 fra Miljøstyrelsen om referencer til BAT- vurderinger (bedst tilgængelig teknik) er der alene angivet retningslinjer vedrørende støj for listepunkt H101 Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser. De gennemførte støjberegninger og vurderinger er gennemført iht. disse retningslinjer; vejledning nr. 4/1996 fra Miljøstyrelsen med senere tillæg. I vurderingen af bedst tilgængelig teknik nedenfor tages udgangspunkt i godkendelsesbekendtgørelsens 13 stk. 3. Nedenfor er nævnt en række af de væsentligste energi- og miljøforbedringstiltag, som er iværksat inden for de seneste par år. Energi- og råvareforbrug I forbindelse med lufthavnsaktiviteter er støj og luftemission væsentlige miljøpåvirkninger. Den stigende flytrafik forventes ikke proportionalt at øge miljøbelastningen, idet flyselskaberne i stigende grad udskifter gamle maskiner 30/70

356 med maskiner, der bruger mindre energi og er mindre støjbelastende. Endvidere arbejder eksempelvis SAS med reduktion af CO 2 og støjbelastning i forbindelse med deres flyvninger ved bl.a. optimeret planlægning og grønne indflyvninger (sparer ca. 350 kg CO 2 per landing). SAS er certificeret iht. ISO og EMAS og har som mål at reducere såvel CO 2 som støjbelastningen i forbindelse med flyvningerne. Valg af teknologi mv. i forbindelse med flyselskaberne er udenfor Aalborg Lufthavns indflydelse, men der er væsentlige økonomiske incitamenter for flyselskaberne vedrørende optimering af energiforbrug, så der fra deres side til stadighed vil være fokus på dette. Ressourceforbrug som Aalborg Lufthavn har direkte indflydelse på er primært energiforbrug. Energi Nord har gennemført en energigennemgang af Lufthavnens aktiviteter og peget på en række energibesparelser. På baggrund af energigennemgangen er der i august 2012 sket en udskiftning af banelys til LED lyskilder i stedet for halogenkilder, hvor der forventes en energibesparelse på KWh pr. år. Ligeledes har LED kilder en meget længere levetid, som sparer ressourcer. En række øvrige besparelsesforslag vil blive gennemført efterhånden, som der skal gennemføres vedligeholdelse, ligesom forslag vil blive indarbejdet i forbindelse med nyetableringer. Substitution af skadelige stoffer AAL har undersøgt muligheden for at anvende glatførebekæmpelsesmidlet AVIFORM frem for urea med henblik at nedbringe udledningen af kvælstofholdigt overfladevand. Der anvendes urea frem for AVIFORM langs terminalbygningen (air-side) og på standpladser, idet urea er mindre syreholdigt og dermed mere skånsom overfor såvel de elektriske kabler, el-brønde som øvrigt udstyr der anvendes til handling af flyselskaberne på standpladserne. Overfladevand indeholdende urea opsamles i opsamlingstanke. Det opsamlede overfladevand benyttes til udspredning på landbrugsjord og har således en gødningsværdi. Der anvendes ikke andre kemiske stoffer, hvor der er behov for vurdering af mulighed for substitution på nuværende tidspunkt. Optimering af produktionsprocesser Aktiviteterne i forbindelse med værkstedsfaciliteterne er meget begrænsede. Der foregår løbende vedligehold og service af ventilationsanlæg. Det vurderes, at med den nuværende begrænsede drift vil den miljømæssige gevinst ved indførsel af ny teknologi i relation til værkstedsaktiviteterne næppe være proportional med de nødvendige økonomiske investeringer. Virksomheden er i forbindelse med ændringer eller udvidelser opmærksom på at vurdere muligheden for at anvende renere teknologi. I forbindelse med etablering af fremtidige parkeringspladser vil der blive anvendt LAR teknologier (LAR: Lokal Afledning af Regnvand) f.eks. ved hel eller delvis nedsivning gennem faskine. Det forventes desuden, at disse arealer vil udnyttes mindre intensivt til parkering end de eksisterende arealer. I forhold til minimering af støjbelastning fra beflyvning af Lufthavnen undgås så vidt muligt adgang for gamle østeuropæiske fragtfly. Ligeledes er der ved tilrettelæggelse af flyveveje taget hensyn til at minimere støjbelastningen på Aalborg by, idet flyveveje så vidt muligt går uden om Aalborg by. 31/70

357 Aalborg Lufthavn har endvidere gennemført følgende: Der sker løbende udskiftning af dieseldrevet materiel til eldrevet materiel (pt. etableres eldrevne GPU er på standpladser til erstatning af dieseldrevne) Etablering af el-standere til opladning af el-biler Etablering af push-back af fly fra alle standpladser Nyt P-henvisningssystem sparer bilister for unødig kørsel rundt på P- pladsen Bagagesortering via RFID forventes at halvere udkørsel med rushbagage (= bagage, der er bortkommet fra passagerer) Affaldsfrembringelse Aalborg Lufthavn håndterer affald, som er frembragt af flyselskaberne, og sortering sker således i et samarbejde med flyselskaberne. Der er primært tale om almindelige affaldsfraktioner som dagrenovation, papir, pap. Det vurderes, at Aalborg Lufthavns håndtering af affald svarer til bedst tilgængelige teknologier, og at der, i det omfang det er muligt, sker genanvendelse af affaldet. Renseteknologier Den væsentligste forurening er i forbindelse med brugen af de-icer. Her sker der en opsamling af de-icer, og den opsamlede de-icer genbruges som gødning på grønne arealer. Her ud over vurderer lufthavnen ikke, at der forekommer forurening, som kræver renseteknologier. Forebyggelse af uheld og begrænsning af konsekvenser af uheld Aalborg Lufthavn har overvågning i forbindelse med opbevaring af de-icer og brændstof således, at der er mulighed for at gribe ind og begrænse evt. uheld. Ligeledes har Aalborg Lufthavn via samarbejde med Flyvestationens Brand og Redning mulighed for hurtig indgriben og begrænsning af evt. uheld. Sanitært spildevand og processpildevand Pt. afledes sanitært spildevand og processpildevand fra Lufthavnen via Forsvarets kloaksystem til Forsvarets renseanlæg. Renseanlægget er et mekanisk-biologisk renseanlæg, opbygget af tilløbspumpestation, emscherbrønd, skærvefilter og efterklaringstank. Processpildevand fra Aalborg Lufthavn omfatter bl.a. forurenet overfladevand fra tankplads for køretøjer og begrænsede mængde spildevand i forbindelse med værkstedsaktiviteter. Spildevandet passerer olieudskiller inden udledning til Limfjorden via Forsvarets renseanlæg. Overfladevand Dele af overfladevandssystemet på air-side er etableret af Flyvestation Aalborg, mens Aalborg Lufthavn har etableret dele af overfladevandssystemet i forbindelse med etablering af parkeringspladser på land-side, og standpladser på air-side. Overfladevand fra Aalborg Lufthavn omfatter overfladevand fra befæstede arealer på virksomheden, herunder bl.a. overfladevand fra P-pladser, fra standpladser (når der ikke foretages de-icing) og fra tagflader. 32/70

358 Overfladevandet afledes til Limfjorden. Overfladevandet renses ved passage af sandfang i vejbrøndene. Der sker ikke pt. yderligere rensning af overfladevandet. Der eksisterer befæstede arealer, hvor der foregår aktiviteter, der kan medføre belastet overfladevand. Det vedrører primært arealer, som Aalborg Lufthavn har udlejet. Overfladevandet herfra ledes til Limfjorden via olie- /benzinudskillere. Beskyttelse af jord og grundvand Olietanke Aalborg Lufthavn har to nedgravede olietanke til benzin og dieselolie til lufthavnens køretøjer samt en overjordisk fyringsolietank på 1200 liter, der pt. ikke er i brug. Tankene er omfattet af olietankbekendtgørelsen. Betegnelse Anvendelse Placering v/bygning Dieselolietank Tank nr , G-nr Dieselolie til lufthavnens køretøjer Nedgravet - Ved kold garage Olietanke Benzintank Tank nr. 1681, G-nr Benzin til lufthavnens køretøjer Nedgravet - Ved kold garage Fyringsolietank Olie til opvarmning af hal via kalorifere Udendørs - Ved bygning/lagerhal sydøst for Shell tankområde ( Aviatec bygning ) Volumen 20 m 3 10 m 3 1,2 m 3 Årstal Benzin- og dieselolietankene med et volumen på hhv. 10 m 3 og 20 m 3 samt de tilhørende rørføringer er tæthedsprøvet og inspiceret d. 14. juni 2011 af A.A. Service & Transport Danmark A/S, og er fundet tætte og i god vedligeholdelsesmæssig stand. Lufthavnen ejer selv tankene med benzin og dieselolie. Mandskabet på værkstedet pejler manuelt tankene en gang ugentligt. En gang månedligt udfører trafikkontoret beholdningsregnskab i henhold til olietankbekendtgørelsens 36 og bilag 10 ud fra henholdsvis de ugentlige pejlinger og registreringen af påfyldte og aftappede mænger. Fyringsolietanken, som også ejes af Lufthavnen, er placeret sydøst for Shell tankområde på et befæstet areal op ad bygningen. Tanken er ikke i brug pt. Shell s tankanlæg til flybrændstof består af følgende tanke: 2 stk. 100 m³ tanke for flybrændstof 2 stk. 15 m³ tanke for flybrændstof (AV-gas) Tankene, som ejes af Shell, er placeret inde i en overdækket tankgrav ved forpladsen. Alle 4 flybrændstoftanke er senest inspiceret den 13. november De skal inspiceres hvert 10. år. Aalborg Lufthavn forestår pejling og beholdningsregnskab for flybrændstoftankene på vegne af Shell. 33/70

359 Tankpladser for kørende materiel Tankning af benzin- og dieselolie foregår på en plads med SF-belægning. Afvanding af pladsen sker til spildevandssystemet via olieudskiller. Tankstandere er placeret på en betonforhøjning. Tankpladser for fly Al håndtering af flybrændstof varetages af Shell. Tankning af fly med Jet A1 sker udelukkende på standpladser. Shell tankbil kører til standpladserne, hvor flyene holder parkeret. Tankning sker ved tryk og altid under overvågning. Alle tankninger registreres med tidspunkt for start/slut, temperatur, differenstryk, mængde mv. Shell har endvidere et tankanlæg med AV-gas placeret på Shell tankområdet. Dette anvendes til mindre fly, og her sker tankning manuelt med håndpistol. Mængde registreres via tanktæller. Al aktivitet vedr. håndtering af brændstof til fly sker iht. Shell s procedurer og instruktioner. De-icertanke Der forefindes tre de-icertanke til opbevaring af de-icervæske til fly. De-icertanke Betegnelse RVXU GPSU Opvarmningstank Anvendelse De-icertank (type 1 og 2) Placering v/bygning Oplagsplads vest for flybrændstofanlæg Volumen 24 m 3 3 kamre (6, 12, 6) De-icertank (type 1) Oplagsplads vest for flybrændstofanlæg 24 m 3 1 kammer Heater til deicertankvogn Kold garage 4 m 3 Årstal Ukendt Brug og drift af de-icertankene er omfattet af Recommendation for Deicing/Anti-Icing of Aircraft on the ground udarbejdet af Association of European Aircraft, AEA. Proceduren indebærer blandt andet visuel, indvendig inspektion i forbindelse med hver påfyldning af tankene samt krav om at påfyldningen af de to 24 m 3 tanke foregår under overvågning af to personer. Påfyldning af tankene foregår under tryk, og utætheder vil derfor blive observeret i forbindelse med påfyldning. Der er etableret niveaualarm i de to 24 m 3 tanke, som sender en sms-besked til de-icer leverandøren, når der er 15 % indhold tilbage i tankene. De-icertankene er opstillet på plads med SF-sten vest for Shell s flybrændstofanlæg. Der er ikke afløb på pladsen. Tankene er placeret i en stålramme, og der er etableret trafikværn i beton omkring tankene. Forud for brug af de-icer påfyldes de-icervæske i lufthavnens to de-icertankbiler. Den ene tankbil er el-opvarmet, med en kapacitet på 3000 liter type 1 og 500 liter type 2 de-icer. Det tager ca. 4 timer at opvarme type 1 de-icer til 80 C. Den anden tankbil har oliefyr til opvarmning af de-icer type 1. Her opvarmes de-icer efterhånden, som det bruges. Denne bil har kapacitet til liter type 1 og liter type 2 de-icer. Opvarmningstanken på liter anvendes til opvarmning af de-icer, før det påfyldes den ene tankbil, da denne ikke har indbygget heater. Opvarmnings- 34/70

360 tanken benyttes kun i spidsbelastningssituationer (ekstreme vejrsituationer), hvor el-opvarmning ikke kan følge med. De-icer-tankbilerne og opvarmningstanken er ligeledes omfattet af visuel inspektion forud for hver opfyldning, ligesom påfyldningen foregår under tryk. Aalborg Lufthavn fører driftsjournal for den visuelle inspektion. De-icertankbiler samt opvarmningstank er placeret i kold garage, hvor der er SFstens belægning og afløb tilkoblet sandfang og olieudskiller. Eventuelt spild i kold garage eller udendørs vil blive opsamlet med opsugningsmateriale og evt. afløb udenfor standpladserne vil blive afblændet. Ved større uheld vil BOR (= Brand og Redning Flyvestation Aalborg) blive tilkaldt. Opsamlingstanke Der er etableret to gyllebeholdere til opsamling af overfladevand indeholdende de-icer og urea, begge på m 3. Den sydligste beliggende beholder er etableret i 2000, og den nordligste beliggende er etableret i Beholderne er udført som traditionelle gyllebeholdere. Væggene er udført i efterspændte betonelementer, der er opstillet på en in situ støbt jernarmeret betonbundplade. Beholderne er indbyrdes forbundet med et afløbsrør tæt ved bunden (nedgravet), således at væskestanden altid er ens i de to beholdere. Rørføringen mellem tankene er ø315pvc-rør, der er tilsluttet de to tanke ved anvendelse af Link Seal tætningselementer. Indpumpning sker fra pumpestation ved standpladserne. Tømning sker med gyllevogn, der fører sugeslange over tankkanten. Der er således ikke et veldefineret tappested. Terrænet omkring tankene er græs. Gyllebeholderne inspiceres hvert 10. år. Gyllebeholderen fra år 2000 gennemgik i år 2011 et 10 års eftersyn af Spæncom, hvor tanken blev fundet tæt og i god vedligeholdelsesmæssig stand. Opsamlingstankene overvåges ved regelmæssig inspektion af lufthavnens mandskab. Overvågning af tankene intensiveres i tilfælde af høj væskestand i beholderne sidst på vinteren. Tankene er sikret mod overfyldning med en high level alarm, der udløser et rotorlys på tanktop ved høj væskestand. Aalborg Lufthavn afsætter det opsamlede overfladevand i foråret til landbrugsejendom med henblik på udspredning på landbrugsjord. Der udtages forinden en prøve af tankindholdet, som analyseres på godkendt laboratorium. Analyseresultatet fremsendes til Aalborg Kommune med henblik på at sikre, at grænseværdierne i slambekendtgørelsen er overholdt. Der er ikke hidtil fundet overskridelse af slambekendtgørelsens grænseværdier. Udbringningen på landbrugsjord sker i henhold til bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold, hvilket bl.a. indebærer at udbringning ikke kan ske tidligere end 1. februar. 35/70

361 Opsamlingstanke Betegnelse Gammel Ny Anvendelse Opsamling af decicer og urea Opsamling af decicer og urea Placering v/bygning Nordøst for terminalbygning Nordøst for terminalbygning Volumen m m 3 Årstal Der foreligger en tilladelse til Aalborg Lufthavn af den 25. marts 2009 til udbringning af 1000 m³ årligt på landbrugsjord. Lufthavnen vil ansøge om udbringning af de ekstra m³ på landbrugsjord. Standpladser Der er i dag 8 standpladser (nr. 1-8). Heraf er tre (nr. 6, 7 og 8) etableret i Standpladserne er placeret i forlængelse af de eksisterende standpladser foran terminalbygningen. Standplads nr. 6, 7 og 8 har et samlet areal på ca m 2. De planlagte standpladser 9-12 placeres i forlængelse af de eksisterende standpladser. Fuldt udbygget er det samlede standpladsareal ca m 2. Standpladserne er udført i en belægning af beton. Mellem standpladserne og terminalbygningen er der et område benævnt skuldrene, som er befæstet med asfalt. Mellem standpladserne og rullebanen er der et område befæstet med asfalt, som er trafikareal for flyene. Standpladserne 1 og 2 er koblet på overfladevandssystem, der afleder direkte til Limfjorden. Der anvendes kun de-icer på standplads 1 og 2 i forbindelse med morgenfly. I forbindelse med etablering af standplads 6-8 er der etableret et nyt pumpeog vandafledningssystem til opsamling af de-icer og urea. Afledningssystemet er indrettet, så der opsamles overfladevand fra de nyetablerede standpladser nr. 6, 7 og 8, og systemet opsamler tillige afløb fra de eksisterende standpladser nr Det samlede opsamlingsareal på standplads nr. 3-8 udgør på nuværende tidspunkt ca m 2. I forbindelse med den fremtidige udvidelse af standpladserne 9-12 vil pumpe, vandafledningssystem og opsamlingstanke til de-icer og urea blive vurderet og eventuelt udbygget. Overfladevand fra standpladser, hvor de-icing foregår, opsamles i en ledning, der føres til pumpestation og til opsamlingstank. Afstrømmende vand fra naboarealer, hvor der ikke foregår de-icing, føre til ledning med afløb til fjorden. Afstrømningen reguleres ved veldefinerede faldforhold i belægningen. I de nye standpladser er der indlagt en højderyg med 12,5 promille fald. Afledningssystemet er forsynet med olieudskiller og pumpe til automatisk pumpning af overfladevand til opsamlingstank, når der anvendes de-icer på standpladserne. Der er i forbindelse med etablering af standplads 6, 7 og 8 etableret yderligere en tank til opbevaring af de-icer, så der opsamles til to tanke á m 3. 36/70

362 Afvandingssystemet med olieudskiller, pumpe, og opsamlingstanke fremgår af bilag 3.11 og er opbygget, så overfladevand først ledes til olieudskiller og dernæst ledes til en pumpestation, som fungerer således, at overfladevand pumpes til opsamlingstanke ved temperaturer under 1-2 C, mens det pumpes til Limfjorden ved temperaturer over 1-2 C. Pumpestationen består af en opsamlingsbrønd med to pumper. Pumperne starter ved et fastlagt vandstandsniveau og pumper overfladevandet gennem en temperaturstyret ventil. Ventilen vil lede vandet til Limfjorden, når temperaturen er over 1-2 C og til opsamlingstanke ved temperaturer under 1-2 C, dvs. når der anvendes de-icer. I den miljøtekniske beskrivelse er der foretaget følgende vurdering af de nedbørsmængder, der forekommer på standpladserne til opsamling i opsamlingstankene med henblik på vurdering af opsamlingskapaciteten. Nedbørsmængden pr. kalendermåned er ifølge DMI s normaler for Nordjylland ( ): November: 75 mm (middeltemperatur for måneden 4,3 C) December: 62 mm (middeltemperatur for måneden 1,3 C) Januar: 54 mm (middeltemperatur for måneden -0,4 C) I perioder med nedbør er der typisk tøvejr. En typisk situation, hvor der deices, er efter en nat med snefald/frost. Her er flyene parkeret på standpladserne. Flyene de-ices. Den varme de-icer væske vil smelte sne, som løber i overfladevandssystemet til opsamlingstank. Når flyene er taxiet ud, vil sne blive fjernet fra standpladserne, inden der glatførebekæmpes. Den forventede mængde nedbør og de-icer er beregnet i det følgende: I november er der få dage under 1-2 C. Det forventes, at 10 % af nedbøren ledes til opsamlingstankene, svarende til ca. 8 mm, og således en nedbørsmængde på ca. 160 m³ med et opsamlingsareal på m². Den samlede middelnedbørsmængde for december og januar udgør 116 mm. Det forventes, at ca. 25 % af middelnedbøren, svarende til 29 mm falder ved temperaturer under 2 C og bliver opsamlet. Dette giver en mængde på 575 m³ ved et opsamlingsareal på m². Endvidere er der en mindre mængde de-icer, som opsamles. Idet størstedelen af den brugte de-icer bliver siddende på flyene, anslås den opsamlede mængde maksimalt at udgøre 30 % af den forbrugte mængde, svarende til ca. 75 m³ i forhold til forbruget i Ud fra ovenstående vurderinger og beregninger er den samlede mængde nedbør og de-icer på knap 1000 m³ årligt. Lufthavnen vurderer således, at der er tilstrækkelig kapacitet (2000 m³) i de to opsamlingstanke til opsamling af overfladevand + de-icer fra standpladserne 3-8. Lufthavnen vurderer ligeledes, at der er tilstrækkelig kapacitet i tilfælde af en vinter med ekstreme vejrforhold. Ved udbygning af standpladserne vil kapaciteten blive vurderet og eventuelt udbygget. Luftforurening Luftforureningskilderne er beskrevet i miljøteknisk beskrivelse side /70

363 Emissioner, som følge af energiforbrug, kan relateres til en lang række parametre, hvoraf de primære i forbindelse med Aalborg Lufthavn er vurderet at være NO x, CO 2, SO 2 og partikler (PM 10 og PM 2,5 ). Emissioner fra flytrafikken Flyene skubbes ud på rullefeltet ved hjælp af push-back, for at undgå emission af udstødningsgasser umiddelbart op ad terminalbygningen. Hermed reduceres udledningen af ultrafine partikler. I forbindelse med start af flymotorer og flyenes kørsel til flyfeltet (start og landingsbane) vil der ske en emission af udstødningsgasser. De senere år er der sket en optimering og forbedring af flymotorernes forbrænding og dermed en minimering af udstødningsgasser. Der vil fra flyselskabernes side fortsat være fokus på optimering af brændstofforbrug og minimering af emissioner fra flyene. Dette arbejde ligger uden for Aalborg Lufthavns indflydelse. Udledning af CO 2 og NO x fra Aalborg Lufthavn stammer primært fra flytrafik. I forbindelse med n er emissionen fra flytrafikken vurderet. Beregningerne tager ikke højde for eventuelle optimeringer af flymotorernes brændstofforbrug indtil 2020 og vurderes således at være worst case. Heraf fremgår det, at emissionen af både CO 2 og NO x fra flytrafikken vil blive fordoblet i forhold til 2011-tal ved de planlagte udvidelser i Det skyldes ud over en stigning i antallet af flyoperationer at der anvendes større fly, idet stigningen i antallet af flyvninger primært sker for charter- og udenrigsflyvning. Der er beregnet årsmiddelværdier af NO x i området omkring lufthavnen. Uden for lufthavnens område ligger værdierne under baggrundsniveauet (3-7 µg/m³). Tæt på landingsbaner og rullebaner ligger niveauet for NO 2 på niveau med måleresultaterne for Aalborg by. Koncentrationen ligger under grænseværdierne. Udledningen af SO 2 og partikler (PM 10 og PM 2,5 ) ligger langt under grænseværdierne. Emissioner fra kørende materiel Der vil forekomme diffuse emissioner i form af udstødningsgasser fra driftsmateriel (traktor, airstarter, push-back, fejemaskiner m. fl.). Emissioner ved påfyldning af brændstof I forbindelse med påfyldning af brændstof på benzin- og dieselolietankene vil der forekomme diffus forurening, idet der sker en fortrængning af luft mættet med benzin- og dieseloliedampe. I miljøteknisk beskrivelse er det vurderet, at denne forurening ikke giver et væsentligt forureningsbidrag. Emissioner fra værksted mv. Der er etableret udsugningsanlæg og ventilationsanlæg i forbindelse med værkstedsaktiviteter. Ligeledes er der etableret rumudsugning fra terminalbygningen. I forbindelse med værkstedsaktiviteterne er der en række afkast, hvorfra der emitteres svejserøg, udstødningsgasser m.m. De fremgår af følgende skema: 38/70

364 Bygning BYG 3.2 Afkast nr. L1 Proces Frekvens filterskift Autoværksted Reparation/vedligehold Udstødningsgas Højde m.o. Tag Driftstid 0,5 Test af motor - flere gange dagligt Stoffer i afkastluft Luftmængde [m 3 (n,f)/h] - - Filtertype BYG 3.2 Autoværksted L2 Rensebar- vask af diverse motordele - maxi 3 0,5 dagligt - - BYG 3.2 BYG 3.1 BYG 3.2 Autoværksted *) ingen filter Smedeværksted *) 1 svejseværk Svejserøg ingen filter Plasmaskæring Metalrøg ingen filter Båndsliber Slibestøv Grovudskiller Autoværksted L3 Udsug fra drejebænk 3 punktudsug svejsning/slibning 1 svejseværk Olietåger Svejserøg 0,5 1 g ugentligt Gennemsnitligt 1 times drift ugentligt 2400 Geovent Oliefilter L4 Rumudsug 0,5 Dagligt Efter behov **) Efter behov **) BYG 3.5 Garage L5-1 Rumudsug (vedligehold og rep. af materiel) L5-2 Udsug fra udstødning 0,5 Dagligt - 0,5 0,5 h Dagligt - Lagerhal, Aviatec bygning L-6 Kalorifere til opvarmning af hal. Fyringsolie. NOx, CO 2, *Der er spjæld på punktudsug som er lukket når punktudsuget ikke benyttes. **Aktivitetsniveauet er så lavt, at der ikke har været behov for tømning af oliefilter eller grovudskiller. Afkast L3 er et samlet afkast fra svejsning, drejebænk, plasmaskæring og slibemaskine. Der svejses overvejende i sort jern, og kun lidt i rustfrit stål. Der svejses ca. 1 time pr. uge. Dette niveau forventes uændret frem mod Der er etableret cyklon-grovudskiller fra slibeaktiviteterne. Slibeaktiviteter er ligeledes af yderst begrænset omfang maksimum en time pr. uge. Der har ikke været behov for tømning af grovudskiller endnu. Fra drejebænk er etableret et Geovent olietåge filter. Aktiviteterne er meget begrænsede, og der er ikke opsamlet olie i filtret. Der er truffet aftale med eksternt firma om årligt eftersyn og kontrol af ventilationsanlæggene. Indretning af afkast følger ikke retningslinjer for afkasthøjder i Autoværkstedsbekendtgørelsen. Der anmodes i miljøteknisk beskrivelse om, at der 39/70

365 ved vilkårsfastsættelse tages hensyn til, at aktivitetsniveauet er stærkt begrænset. I miljøteknisk beskrivelse er det vurderet, at der ikke vil være emissioner fra diffuse kilder eller afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. Lugt Der vil ikke umiddelbart forekomme lugtgener fra virksomheden. Udstødning fra flytrafik kan dog forårsage lugt fra uforbrændt flybrændstof. I n fremgår det, at de aktiviteter, der kan medføre lugt, foregår på jorden og omkring terminalbygningen og start- og landingsbanen. På baggrund af afstand til nærmest beboelse og beliggenheden i åbent land og langs Limfjorden, er det vurderet, at der fortsat ikke vil forekomme lugtgener i omgivelserne. Støj Flystøj Der er foretaget beregninger af flystøjen fra Aalborg Lufthavn efter Miljøstyrelsens vejledning nr Støj fra flyvepladser. Beregningsforudsætninger og resultater er udførligt beskrevet i prøvningsrapport fra Grontmij, Acoustica: Miljømåling ekstern støj. Aalborg Lufthavn, flystøj Rapport nr. P , sag nr jf. bilag 9.1. Støjberegningerne er foretaget for tre scenarier: Scenarie A: årlige operationer, baseret på statistikken for år 2011 Scenarie B: årlige operationer, baseret på statistikken for år 2011 fremskrevet med 2 % pr. år Scenarie C: årlige operationer, baseret på lufthavnens egen prognose for år Desuden er der udført beregninger for den samlede støjbelastning fra både Aalborg Lufthavn og Flyvestation Aalborg. Beregninger af støjbelastningen L DEN viser, at for scenarie A, B og C fra den civile flytrafik bliver ingen af de omkringliggende boligområder eller rekreative områder med overnatning udsat for L DEN større end de vejledende grænseværdier. Tre boliger i det åbne land bliver udsat for L DEN større end den vejledende grænseværdi (60 db) med op til 6 db. Den samlede støjbelastning fra Aalborg Lufthavn og Flyvestation Aalborg giver anledning til overskridelse af den vejledende støjgrænse for 6-12 boliger i det åbne land. Forudsætningerne for støjberegningerne for den civile flytrafik er følgende, jf. støjrapport fra Grontmij: Årstrafik: To-bogstavforkortelserne svarende til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994: ER: Erhvervsflyvning PR: Privatflyvning SK: Skoleflyvning, IFR-landingsrunder LA: VFR-landingsrunder FA: Faldskærmsflyvning 40/70

366 SV: Motoroptræk af svævefly UL: Ultralet flyvning KU: Kunstflyvning RF: Rundflyvning LO: Lokalflyvning Små fastvingede fly, MTOM < kg: Store fastvingede fly, MTOM > kg: 41/70

367 Døgn-og ugefordeling: Procentvis fordeling af operationer på tidsrum. Gælder for alle scenarier: Fordeling på baner: Procentvis fordeling af operationer på baner. Gælder for alle scenarier: Det kan bemærkes, at fordelingen ved indenrigs flyvninger er 30/70, mens det for de øvrige kategorier er 20/80. Det begrundes med lettere flyvevej og vægten på flyene på indenrigsflyvningerne. Fordeling på flyveveje: Starter: Procentvis fordeling af operationer på flyveveje, starter bane 08 (alle scenarier): Flyvevej S08-7 er en jævn fordeling på alle retninger. Flyvevej LR08-1, LR08-2 og LR08-3 er landingsrunder. Flyvevej S08-2, S08-3 og LR08-1 anvendes af militære fly. 42/70

368 Procentvis fordeling af operationer på flyveveje, starter bane 26 (alle scenarier): Flyvevej S26-7 er en jævn fordeling på alle retninger. Flyvevej LR26-1, LR26-2 og LR26-3 er landingsrunder. Flyvevej S26-2, S26-3 og LR26-1 anvendes af militære fly. Landinger: Procentvis fordeling af operationer på flyveveje, landinger bane 08 (alle scenarier): Flyvevej L08-1 anvendes under IFR landinger. Flyvevej L08-4 anvendes ved god sigt ved indflyvning fra sydøst. Flyvevej L08-5 anvendes ved god sigt ved indflyvning fra nord. Flyvevej L08-6, L08-7 og L08-8 er jf. VFR Flight Guide. Flyvevej LR08-1, LR08-2 og LR08-3 er landingsrunder. Flyvevej L08-2, L08-3 og LR08-1 anvendes af militære fly. Procentvis fordeling af operationer på flyveveje, landinger bane 26 (alle scenarier): Flyvevej L26-1 anvendes under IFR landinger. Flyvevej L26-4 anvendes ved god sigt ved indflyvning fra sydøst, syd og sydvest. Flyvevej L26-5 anvendes ved god sigt ved indflyvning fra nord. Flyvevej L26-6, L26-7 og L26-8 er jf. VFR Flight Guide. Flyvevej LR26-1, LR26-2 og LR26-3 er landingsrunder. Flyvevej L26-2, L26-3 og LR26-1 anvendes af militære fly. Taxiveje: Taxiende, startende fly starter på forpladsen foran terminalbygningen, følger taxivejen forbi tårnet, følger typisk parallelbane 08R-26L og slutter ved baneenderne. Taxiveje for landinger forløber modsat. Nogle fly kan ved landing nå at bremse, så der kan drejes direkte ind på taxivejen forbi tårnet til forpladsen. 43/70

369 Flyveprocedurer: De flyveprocedurer, der er anvendt i støjberegningerne, svarer som udgangspunkt til beskrivelserne i AIP, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 og databaserne i beregningsprogrammet INM. Starter, små fly: Stigegradienter A, B og C efter vejl. 5/1994 (8, 11, 14 ) Starter, store fly: Efter normal stigeprofil for de enkelte flytyper (INM standard) Landinger, VFR, små fly: Ankomsthøjde 1500 ft, anflyvningsvinkel 5 Landinger, VFR, store fly: Normal profil for de enkelte flytyper (INM standard) Landinger, IFR: Ankomsthøjde 2000 ft, anflyvningsvinkel 2,75 fra 6 nm fra baneende. Landingsrunder, VFR, små fly: Højde 1000 ft på returvejen (downwind) Landingsrunder, VFR, store fly: Højde 2000 ft på returvejen Landingsrunder, IFR: Højde 2500 ft på returvejen Landende jetfly overflyver Stor-Aalborg i mindst 2300 ft højde. Brug af APU: I Aalborg Lufthavn er det ikke tilladt at bruge APU, når fly holder på standpladsen. APU må tændes 5-10 minutter før afgang. Der er i støjberegningen medregnet 10 minutters støjudsendelse fra holdende fly før hver afgang. Fordeling på flytyper: For alle operationer med små propelfly (MTOM< kg) er anvendt en standardfordeling, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994, tabel B /70

370 Fordelingen på flytyper, store fly, MTOM >5.700 kg: Konturer for støjbelastningen, L DEN for civil flytrafik i 2011, jf. scenarie A fremgår af følgende figur: (fra støjrapporten, jf. endvidere bilag 3.3) 45/70

371 Konturer for støjbelastningen, L DEN for fremtidig civil flytrafik i 2020, jf. scenarie C fremgår af følgende figur: (fra støjrapporten, jf. endvidere bilag 3.4) (L DEN = den A-vægtede gennemsnitlige støjbelastning for de tre mest trafikerede måneder. Korrigeret for operationer i aften- og natperioden og for operationer med særlige flykategorier. Angives i db med referenceværdien 20 µpa). Der er for hvert scenarie beregnet en TDENL-værdi, der med et enkelt tal repræsenterer den samlede flystøj. I miljøteknisk beskrivelse anbefales det, at flystøjen fra Aalborg Lufthavn reguleres ved, at der fastsættes en øvre grænse for TDENL-værdien, og at lufthavnen skal beregne TDENL-værdien på måneds- og årsbasis. (TDENL = den samlede A-vægtede støjdosis for starter og landinger inden for ét døgn, baseret på de tre mest trafikerede måneder. Angives i db.) Scenarie TDENL samlet TDENL bidrag fra store fly TDENL bidrag fra små fly db db db A (2011)-faktisk 135,9 134,2 132,4 B (2020, 2 % årlig stigning) 136,7 135,0 133,2 C (2020, lufthavnens prognose) 137,2 136,2 131,3 46/70

372 Aalborg Lufthavn har udført TDENL-beregninger over en årrække. Resultatet ses af nedenstående figur (jf. dog nedenstående vedr. for høje værdier): Aalborg Lufthavns database vedrørende støj har hidtil været sat op efter den oprindelige udgave af database for TSEL-støjværdier. Under udarbejdelsen af støjrapporten i forbindelse med ny miljøgodkendelse er Aalborg Lufthavn blevet gjort bekendt med, at hovedparten af TSEL-værdierne er erstattet med nye og lavere værdier, som svarer til de data, der nu (2009) anvendes til støjberegninger. I støjrapporten er disse nye værdier benævnt som TSELdatabase Version (2009). Disse nye værdier er derfor ved samme lejlighed ændret i Aalborg Lufthavns EDB-database. Aalborg Lufthavns hidtidige beregninger, jf. ovenstående kurve, har således været beregnet med baggrund i gamle og for høje værdier. Det har betydet, at de beregnede TDENL-værider har været for høje (skønnet 2-3 db for høje). Med baggrund i at flyselskaberne til stadighed arbejder med mere miljøvenlige tiltag, vil Aalborg Lufthavn årligt søge oplysning omkring eventuelt ny offentliggjort udgivelse af TSEL-værdier. Maksimalværdi af støj fra flyvning om natten Vejledningens tilstræbte grænse for støjens maksimalværdi om nat-perioden ( ) på L Amax,nat = 80 db bliver ikke overskredet med de flytyper, der i forbindelse med civil flyvning, beflyver Aalborg Lufthavn. Beregningerne er foretaget for det mest støjende fly, der beflyver Aalborg Lufthavn, pt. MD80 og B samt Piper PA som repræsentant for små propelfly. TSEL-værdierne er hhv. 171,3 db, 166,3 db og ca. 158 db. (L Amax,nat = maksimalværdien af det A-vægtede lydtrykniveau for flyvning med det mest støjende fly i natperioden. Kun flyvning på de nominelle flyveveje medtages der tages ikke hensyn til spredning. Angives i db med referenceværdien 20 µpa.) 47/70

373 Støjkonturer for L Amax,nat fremgår af bilag 3.5 og 3.6. Maksimalværdien i natperioden fremgår endvidere for forskellige områder i følgende tabel: Lokalitet Vejledende støjgrænse Scenarie A og B (MD80) db Scenarie C (B ) db db Biersted (boligområde) Gjøl (boligområde) Nørrehalne (boligområde) Vadum (boligområde) Vestbjerg (boligområde) Vodskov (boligområde) Aabybro (boligområde) Voerbjerglund 127 (kolonihaver) Lufthavnsvej 27 (Lindholm camping) Maksimalværdi af støj fra taxiende fly om natten Støjkonturer for L Amax,nat,taxi fremgår af bilag 3.7. Vejledningens tilstræbte grænse for støjens maksimalværdi om natten for taxiende fly på L Amax,nat,taxi = 70 db bliver ikke overskredet i boligområder eller rekreative områder med overnatning, idet støjkontoren stort set ikke rækker udenfor lufthavnens eller flyvestationens areal. (L Amax,nat, taxi = maksimalværdien af det A-vægtede lydtrykniveau for taxikørsel i forbindelse med start og landing med de mest støjende fly i natperioden. Angives i db med referenceværdien 20 µpa.) Støjbelastede boliger Ifølge støjberegningerne vil den vejledende støjgrænse på 60 db for støjbelastningen L DEN i spredt bebyggelse i det åbne land være overskredet i 3 beregningspunkter på Voerbjerg Kærvej 2, 4 og 6. Overskridelserne er op til 6 db. I boligområder og rekreative områder med overnatning er der ingen overskridelser af den vejledende grænseværdi for disse områdetyper, hhv. 55 db og 50 db. I følgende tabel fremgår støjbelastningen L DEN for beregningspunkterne: Lokalitet Vejledende støjgrænse Scenarie A db Scenarie B Scenarie C db db db Biersted (boligområde) Gjøl (boligområde) Nørrehalne (boligområde) Vadum (boligområde) Vestbjerg (boligområde) Vodskov (boligområde) Aabybro (boligområde) Voerbjerglund 127 (kolonihaver) Lufthavnsvej 27 (Lindholm camping) Gårdkærvej Gårdkærvej Gårdkærvej /70

374 Gårdkærvej Gårdkærvej Hjørring Landevej Høvejen Høvejen 51A Høvejen Høvejen Høvejen Høvejen Høvejen Høvejen Høvejen Høvejen 109A Høvejen Høvejen Høvejen Søndergårdsvej 21B Voerbjergvej Voerbjergvej Voerbjergvej Vejlen Vejlen Vejlen Vejlen Voerbjerg Kærvej Voerbjerg Kærvej Voerbjerg Kærvej Støj fra terminalaktiviteter Støj fra terminalaktiviteter er beskrevet i Teknisk Rapport fra Grontmij, Rapport nr. T af den 18. september Støj fra motorafprøvninger Firmaet North Flying har hangar og værkstedsfaciliteter ved Aalborg Lufthavn, og de foretager afprøvning af flymotorer i et vist omfang. Det er oplyst, at omfanget af motorafprøvninger årligt udgør 72 afprøvninger, fordelt på 24 afprøvninger på Jet fly, 36 afprøvninger på Turbo Prop fly og 12 afprøvninger på Piston fly. Forventet fordeling er 6 afprøvninger pr. måned. De fleste afprøvninger foretages i dagperioden på hverdage, men der kan optræde behov for afprøvning udenfor dette tidsrum. Normalt foretages kun en enkelt motorafprøvning pr. dag, men det kan forekomme, at der skal foretages flere. Afprøvningerne foretages i de fleste tilfælde ved baneenderne på hovedbanen efter tårnets anvisninger. I sjældne tilfælde foretages afprøvning på området for GA parking. Der er i støjrapporten foretaget beregning for flytype Learjet 35, som er det mest støjende af North Flyings flytyper. Beregningerne viser, at støjbelastningen fra 1 motorafprøvning ved hhv. baneende vest eller baneende øst i dagtimerne medfører en støjbelastning mellem 19 db og 38 db i omgivelserne. Støjbelastningen er størst ved motorafprøvning ved GA parking. Her er støjbelastningen i område 2.4.H3 (industri 49/70

375 og planlagt hotel) på 59 db i dagperioden ved afprøvning af 1 motor, og i område 2.4.R2 (campingpladsen) er støjbelastningen ved afprøvning af 1 motor 40 db. Iflg. Støjrapporten for terminalstøj er støjbelastningen L Aeq for 1 motorafprøvning indenfor et referencetidsrum på 8 timer: Ved 2 motorafprøvninger indenfor et referencetidsrum på 8 timer (dag) skal der tillægges 3 db til ovenstående værdier. Ved 1 motorafprøvning indenfor et referencetidsrum på 1 time (aften) skal der tillægges 9 db til ovenstående værdier. Øvrig terminalstøj Lufthavnens eksterne støj (terminalstøjen) er fastlagt efter Miljøstyrelsens vejledning nr Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Udførlig dokumentation findes i teknisk rapport fra Grontmij, Acoustica: Miljømåling ekstern støj. Aalborg Lufthavn, støj fra terminalaktiviteter. Rapport nr. T , sag nr De væsentligste mobile kilder er: - Feje og snerydningsmaskiner - Stigekøretøjer - Ground Power Units (GPU) - Græsslåmaskiner - Mobile kilder relateret intern transport, servicering mm. (catering, bagagehåndtering, affaldshåndtering mm.) - Personbilsparkering De faste kilder er overvejende ventilationsanlæg, lokaliseret på tagene til terminalbygningen og værkstederne. Enkelte ventilationsanlæg og åbninger er placeret på vægge. I forbindelse med den planlagte udvidelse og evt. senere udvidelse forlænges terminalbygningen i begge ender, og der etableres 3 nye ventilationsanlæg på taget syd for den nuværende terminalbygning og 6 nye anlæg på taget nord for den nuværende terminalbygning. De nye anlæg er indregnet med en forudsat kildestyrke på 90 db pr. anlæg. Ved etableringen bør der til leverandøren stilles krav til anlæggenes maksimale kildestyrke som forudsat. Beregningerne for støjbelastningen fra terminalaktiviteter på Aalborg Lufthavn viser, at den påtænkte udvidelse af lufthavnen kan ske uden overskridelse af de relevante vejledende støjgrænser for de omkringliggende områder. 50/70