Læring for alle. det inkluderende fællesskab

Transkript

1 Endelig projektbeskrivelse, 14. juni 2013 Læring for alle det inkluderende fællesskab Resumé Formålet med projektet er at udvikle en model for inklusion af elever, som vender tilbage til klassen efter et intensivt kursusforløb i fx Pusterummet eller Plan T. Målet er at bevare og fastholde elevernes genopdagede lyst til læring og fortsætte deres faglige udvikling. Effekten af projektet vil være, at metoderne kan udbredes og benyttes på andre områder, hvor elever vender tilbage fra et segregeret skoletilbud, skifter skole eller bare er i risiko for at blive ekskluderet fra almenskolens fællesskab. Modellen skal benyttes, som et alternativ til et permanent skoleskift eller et længerevarende ophold på en specialskole. Det vil øge elevernes faglige og personlige udvikling, som gør dem i stand til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, og i sidste ende vil der være en økonomisk gevinst. Målgruppen for projektet er elever i klasse fra folkeskolerne i Odense Kommune, som har deltaget i Plan T eller Pusterummet på grund af manglende motivation og faglige eller sociale vanskeligheder. Modellen, der skal udvikles og afprøves, består af 6 indsatser, der finder sted før, under og efter elevens ophold i Plan T eller Pusterummet. Tilrettelæggelsen af den konkrete indsats sker i et samarbejde mellem elever, lærere, inklusionsmedarbejder, forældre og skoleledelsen. De seks indsatser er: coaching til eleven, elev-til-elev forløb, klassekursus i trivsel, sparringsforløb til lærerne kombineret med opfølgende observationer, temadag for lærere og forældresamarbejde. Projektet medvirker til at øge den generelle inklusionskompetence hos alle de involverede skoleledere, medarbejdere, forældre og elever. På sigt vil der derfor være flere elever, der fastholdes i det almindelige skolesystem. Projektet er et metodeudviklingsprojekt og løber fra Metoderne vil umiddelbart kunne tages i brug i alle landets kommuner. Projektet er støttet økonomisk af Egmont Fonden og Odense Kommunes Skoleafdeling. Styregruppen består af skoleledere, ungdomsskoleleder, samt repræsentanter fra Odense Kommunes skoleafdeling og Center for Inklusion (PPR). Styregruppen kan kontaktes via Tarup Ungdomsskole.

2 Indhold Resumé... 1 Indhold... 2 Formål... 3 Baggrund... 3 Pusterummet og Plan T... 3 Behov for helhedsorienteret indsats... 4 Den inkluderende skole... 4 Præsentation af ansøger... 5 Målgruppe... 5 Indhold, arbejdsmetode og hovedaktiviteter... 6 Metoden... 6 Projektets indhold... 7 Hovedaktiviteter... 9 Formidling og dokumentation Forankring af projektresultaterne Odense Kommunes Skoleafdeling Børne- og ungemiljøer Udbredelse via tværkommunalt samarbejde Det generelle fokus på inklusion og mindre specialundervisning Organisering Partnerskab Styregruppe Projektmedarbejdere Succeskriterier Evaluering og dokumentation Intern og løbende evaluering på lærer, elev- og klasseniveau Ekstern evaluering Tidsplan Budget Bilag 1: Forpligtende partnerskab på ungemiljøområdet: Bilag 2: Odense Kommunes forestilling om en samlet inklusionsbevægelse

3 Formål Formålet med projektet er at udvikle en model for inklusion af elever, som vender tilbage til klassen efter et intensivt kursusforløb fx Pusterummet eller Plan T. Målet er at bevare og fastholde elevernes genopdagede lyst til læring og fortsætte deres faglige udvikling. Baggrund En af folkeskolens vigtigste opgaver er at gøre alle elever uddannelsesparate, når de forlader skolen det vil sige, at de bliver rustede til at deltage i konkrete uddannelsesfællesskaber på ungdomsuddannelserne. For nogle elever, som oplever faglige eller sociale udfordringer, kan der opstå behov for at de i en afgrænset periode deltager i et særligt tilrettelagt forløb/kursus uden for klassen. Det er vigtigt, at forløbet tilrettelægges som en integreret del af elevens skoleforløb, hvor både lærere og klassekammerater bakker op om og fastholder elevens genopdagede lyst til læring. På landsplan er der gennemført en del forsøg med korte intensive læringsforløb; fx Plan B/TV2, Camp True North, Løkkefonden og Plan B skolen i Vejle. Der er desuden flere kommuner, som har afprøvet mindre forløb eller påtænker at gøre det fx Esbjerg, Middelfart og Nyborg. I Rambølls Erfaringsopsamling med Plan B skoleforløbet 1 i Vejle er en af hovedkonklusionerne: FASTHOLDELSE AF ELEVERNES UDVIKLING FEJLER VED OVERLEVERINGEN TIL HJEM-SKOLERNE Plan B Skolens svageste punkt har ubetinget været overleveringen til hjemskolerne. Ofte har eleverne ikke oplevet en opfølgning og viderebygning på de erfaringer, de har gjort sig med deres læringsstilprofil. Særligt sårbar har overleveringen været, når der ikke har været ledelsesmæssig opmærksomhed og opbakning fra hjemskolen, samt når overleveringen skete til enkeltlærere frem for lærerteams. Den manglende opfølgning skyldtes dels en manglende anerkendelse af læringsstilmetodens anvendelighed, dels begrænsede ressourcer. Ud fra erfaringerne anbefaler Rambøll derfor fremadrettet: Ved lignende tiltag der involverer elever, der skal genindsluses i et skoleforløb, bør der inden påbegyndelse sikres en lærermæssig og ledelsesmæssig opbakning i forhold til projektet. Derudover bør overlevering af erfaringer ske til lærerteams frem for enkeltlærere. Til alt det ovenstående mangler der systematiske og virkningsfulde metoder og inklusionsredskaber. Rambøll, 2012 Pusterummet og Plan T I Odense Kommune er der gennem de seneste år, blandt andet med støtte fra Egmont Fonden, udviklet særlige forløb (Plan T og Pusterummet) for elever i faglige og sociale vanskeligheder. Begge forløb har haft stor succes med at løfte eleverne fagligt og udvikle deres selvværd og lyst til at lære. Det har dog vist sig, at der er behov for at udvikle en model for, hvordan eleverne bedst muligt sluses tilbage i deres klasse og fastholder den genopdagede lyst til læring. Pusterummet har gennem de seneste 5 år fungeret som et alternativt tilbud til den almindelige folkeskole for elever mellem 12 og 15 år i region Tarup i Odense. Elever, som typisk er kommet i en vanskelig social og/eller faglig situation, hvor de ikke længere kan overskue at deltage i klassen 1 Bskolen.aspx 3

4 eller på anden vis er i risiko for at blive marginaliseret. Opholdet i Pusterummet varer ca. 3 måneder, hvorefter eleven sluses tilbage til hjemklassen. Opholdet finansieres af de deltagende skoler. Plan T blev etableret for 4 år siden, som et projekt, hvis hovedformål er at sætte skub i unges læseudvikling. Unge som på trods af flere års specialindsatser alligevel ikke har opnået en tilstrækkelig læsekompetence. Projektets hovedindhold består i en måneds ophold på en lejrskolekoloni, hvor der arbejdes intensivt med læseindlæring og udvikling af personlige kompetencer. Projektet var i de første år primært støttet af Egmont Fonden. Efterfølgende er der aftalt en kommunal driftsmodel om en bydækkende fortsættelse. Behov for helhedsorienteret indsats Begge projekter har hver på deres måde haft stor succes med at give eleverne nyt mod på at gå i skole. Dog er miljøet, som eleverne vender tilbage til, ofte ikke rustet godt nok til at tage imod dem. Eleverne har i perioden, hvor de var i Pusterummet/Plan T, fået tilegnet sig masser af både faglige og personlige kompetencer, men erfaringerne viser, at der er behov for metodik, didaktik og strategier til at tage imod eleven, der vender hjem. Derfor er der brug for en mere helhedsorienteret indsats for at fastholde den positive udvikling, som forløbene har sat i gang hos eleverne. En undersøgelse foretaget blandt de første 63 elever, der har været i Pusterummet viser, at 66% umiddelbart vender tilbage til deres egen klasse, men 1 år efter opholdet i Pusterummet er dette tal nede på 33%. Resten er overgået til andre skoletilbud fx specialklasse. På landsplan bliver 30% af den samlede ressource til folkeskolen brugt på specialundervisning, derfor er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: Hvordan får vi bragt nogle af alle disse ressourcer i spil, så de kan komme flere til gavn? Første skridt er at sikre, at indsatsen rettet mod elever med særlige behov så vidt muligt lægges i folkeskolen, så kompetencerne kommer alle elever til gavn. Den inkluderende skole Dette projekt tager udgangspunkt i et inkluderende syn på skolen og læring, hvor skolen ikke opdeles i en almindelig del og en speciel del. I stedet skal skolen give mere læring til alle både i fagene og på personlige kompetenceområder som fx samarbejdsevne, planlægning og demokratiforståelse. Kort sagt handler inklusion om accept, respekt og lige muligheder, og om at sikre, at alle børn og unge bliver aktive deltagere i fællesskabet. I den inkluderende skole er der plads til alle elever, og alle har ret til at være der. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i, at alle elever er forskellige. Man sikrer en differentieret undervisning, og dermed får elever med særlige behov den undervisning, de har brug for. Inklusion er derfor en dynamisk proces, hvor skolen hele tiden skal tilpasse sig eleverne, og ansvaret for succesfuld inklusion placeres i læringsmiljøet og ikke hos individet selv. Den inkluderende proces kan blandt andet karakteriseres ved, at den kræver forandring af begge parter individ og omgivelser. I den klassiske tænkning med begreberne specialundervisning og almenundervisning går man ud fra, at det er individet, der mangler kompetencer for at kunne deltage i det almene. Kritikere af inklusion i skolen fremhæver ofte, at tiltagene vil gå ud over læringen i den almindelige skole, fordi eleverne fra specialområdet vil skabe uro og fjerne lærerens fokus fra undervisningen i 4

5 fagene. Det bør og skal ikke være tilfældet. Hvis vi styrker undervisningen og fællesskabet i den almindelige folkeskole, kan vi nedbringe udskillelsen af elever til specialområdet. Det forudsætter blandt andet, at lærerne udvikler og arbejder med nye metoder og didaktik, der tager højde for, at der er plads til alle. Odense Kommunes Skoleafdeling arbejder med udviklingen af en inklusionsstrategi hvor dette projekt naturligvis tænkes med, på linie med en lang række af indsatser. Endelig er der i Odense Kommune (lige som stort set alle øvrige kommuner) et ønske om at mindske antallet af elever, der udskilles permanent til særlige skoletilbud, se bilag 2. Præsentation af ansøger Skolerne i region Tarup (Søhusskolen, Ubberud skole, Korup skole, Pårup skole, Tarup skole, Provstegårdsskolen, Kroggårdsskolen, Næsby skole, Tarup Ungdomsskole) har flere års erfaringer og succes med at udvikle og gennemføre fælles projekter for elever, der har behov for et fagligt/personligt løft. Skolernes erfaringer giver et solidt fundament for at kunne videreudvikle en helhedsorienteret indsats målrettet de elever, som vender tilbage til klassen efter et ophold i en specialforanstaltning som fx Pusterummet eller Plan T. I projekt Læring for alle det inkluderende fællesskab indgår skolerne i et fælles udviklingsarbejde med Odense Kommunes Skoleafdeling samt Center for inklusion (Odense Kommunes PPR) for at sikre at, der bliver udviklet en model for fastholdelse af alle elever i den almindelige skoles fællesskab. På den måde vil der blive skabt synergi i forhold til de øvrige tiltag, der er i gang i forbindelse med inklusionsindsatsen i Odense Kommune, og modellen vil blive udbredt til andre relevante sammenhænge. Målgruppe Projektets målgruppe er: Elever i klasse fra folkeskolerne i Odense, som har deltaget i Plan T eller Pusterummet. Fælles for både Plan T og Pusterummets målgrupper er: at det er elever, som udviser mangel på motivation for skolearbejdet og derfor har vanskeligt ved at profitere af den undervisning, de tilbydes i skolen. at det er elever, der gennem deres skoleforløb har haft faglige vanskeligheder og som derved har mistet troen på egne evner. at det er elever, der typisk har begyndende skoletræthed og enten er marginaliserede eller i risiko for at blive det. De klasser, hvortil Plan T og Pusterummet tilbagesluser elever. De lærerteams der modtager elever fra de ovenstående projekter. Forældregruppen for de klasser hvortil Plan T og Pusterummet tilbagesluser elever. Målgruppen for projektets langsigtede mål er alle elever fra klasse. 5

6 Indhold, arbejdsmetode og hovedaktiviteter Metoden Modellen for fastholdelse af alle elever i den almindelige skoles fællesskab, som skal udvikles i projektet, tager udgangspunkt i de metoder, der arbejdes med i den samlede inklusionsindsats i Odense Kommune. Derfor spiller Odense Kommunes skoleafdeling og Center for Inklusion (PPR i Odense Kommune) en meget central rolle i forhold til projektets model- og metodeudvikling. Begge afdelinger er også repræsenteret i projektets styregruppe. Omdrejningspunktet for metoderne i projektet er, at de alle bidrager til, at børn og unge i udsatte positioner bliver sikret tilknytning til inkluderende læringsmiljøer. Derudover arbejdes der ud fra princippet om, at inklusion handler om en indsats overfor hele fællesskabet, og ikke kun ekstra opmærksomhed på dén elev, der skal tilbagesluses. Projektets enkelte aktiviteter og indsatser vil således bygge videre på de metoder, som indgår i den øvrige inklusionsindsats. Disse arbejdsmetoder er beskrevet mere detaljeret i det følgende. Ledelsesinvolvering Det er helt afgørende for projektet, at der er en høj grad af ledelsesinvolvering på den enkelte skole. Før den enkelte indsats iværksættes, skal der således udarbejdes en procesplan, som beskriver forventninger og roller. LP-modellen: Lærernes indbyrdes arbejde med udfordringer LP-modellens redskaber tænkes blandt andet ind i projektet ved at lægge rammen for samarbejdet mellem de professionelle aktører, det vil sige lærere, PPR-psykologer, inklusionsmedarbejdere og skoleledere. LP-modellen er en analysemodel, der har til formål at lærerne sammen opnår en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. ICDP metoden: Udvikling af relationskompetence ICDP metoden tænkes ind i projektet fx i forbindelse med observationer i klasserummet og den efterfølgende sparring til lærerteamet. ICDP er en forkortelse af International Child Development Program. ICDP metoden træner lydhørhed og empati hos lærerne. Udgangspunktet i denne sensitiveringsproces er at gøre omsorgspersonen bevidst om og fokusere på de eksisterende kvaliteter i samspillet med eleven, og lade dem brede sig som ringe i vandet. Dialogmodellen: Samtaler mellem lærere, forældre og elev Dialogmodellen tænkes ind i projektet i forbindelse med elev-coach og forældresamarbejdet. Dialogmodellen er udviklet i samarbejde mellem Odense Kommunes Center for Inklusion (PPR) og forskere fra Psykologisk Institut ved Århus Universitet. Målet har været at skabe en model, der siger noget om elevers udviklingsbehov, og som kan hjælpe med at fastholde eleven som samtalens fælles tredje i forbindelse med skole-hjemsamtaler. Der lægges samtidig vægt på, at både forældre og lærere/pædagoger spiller en vigtig rolle for eleven i kraft af den forståelse, de udviser overfor elevens behov og fremtidige muligheder. 6

7 Inddragelse af elevressourcer Projektet ønsker at inddrage alle ressourcer i fællesskabet også elevernes. Det skal fx ske via en elevmentorordning, ung-til-ung formidling og makkerpar. Det er en vigtig læringsproces for eleverne, at opdage deres egne ressourcer i at opbygge stærke fællesskaber, og bakke op om elevernes eget ønske og motivation til at ville hjælpe hinanden. Projektets indhold I projektet skal der udvikles en model for inklusion af elever, som vender tilbage til klassen efter et intensivt kursusforløb i fx Pusterummet eller Plan T. Målet er at bevare og fastholde elevernes genopdagede lyst til læring og fortsætte deres faglige udvikling. Modellens konkrete indhold er opdelt i 6 hovedindsatser. Den konkrete indsats tilrettelægges i samarbejde mellem elever, forældre, de lærere, der har eleven, skoleledelsen og projektets medarbejdere. Vægtningen af indsatserne justeres i forhold til den enkeltes elevs behov. De mulige elementer er: coaching til eleven elev-til-elev forløb et klassekursus i trivsel et sparringsforløb til lærerne kombineret med observationer i klassesammenhæng temadag for lærere forældresamarbejde Elevcoaching Alle eleverne tilbydes kortere eller længerevarende coachingforløb efter deres ophold i Pusterummet eller Plan T. Coachen skal introduceres på opholdene, og der skal være fokus på motivation, engagement, fastholdelse, vaner, adfærd, trivsel og selvværd. Coachingen foregår primært individuelt, og eleverne skal i gennemsnit have en samtale ca. hver 14. dag, og coachen skal føre en logbog over samtalerne. Elevcoachen skal være en person, som er tæt på eleven i hverdagen fx en klasse- eller kontaktlærer, der får et kompetenceløft inden for coachingmetoder. Elev til elev Eleverne i klassen skal lære at de alle er ansvarlige for fællesskabet. Ingen kan melde sig ud og alle skal bidrage. Vi vil aktivere de ressourcer, der er tilstede i elevgruppen. Dette vil indgå i grundlaget for nedenstående klassekurser og være udgangspunktet for den elev-elev aktivitet vi vil afprøve. For fortsat at have et tilhørsforhold til klassen er det vigtigt for såvel den elev, som skal ud i et kursusforløb, som for de øvrige elever i klassen at have fælles læring. For at sikre fællesskabet mulighed for at inkludere en klassekammerat skal udviklingsbevægelserne være tilstede i klassesammenhæng. Der skal i projektet afprøves forskellige metoder til at fastholde denne fortsatte forankring i fællesskabet. Vi vil afprøve makkerpar, hvor eleverne skal hjælpe hinanden, være ansvarlig for at kommunikere mens den ene elev er væk og have et medansvar for inklusionsprocessen. I projektet vil vi lave en konkret beskrivelse af hvilke opgaver og ansvarsområder makkerparrene 7

8 skal løfte. Makkerparrene skal ikke nødvendigvis være bedste venner, men løse nogle opgaver i fællesskab. Vi er opmærksomme på at strategier, som i meget betydeligt omfang inddrager elevernes ressourcer kan være fremmede i en dansk skolekultur. Andre lande har dog med held bevidst at det kan lade sig gøre. Klassekursus i trivsel Alle klasser, hvor en elev tilbagesluses, tilbydes et forløb på ca. 10 timer, hvor der arbejdes med inklusion i øjenhøjde. Hvordan opleves hverdagen i klassen? Hvordan arbejder vi sammen i og uden for undervisningen? Hvornår har vi det godt? Er der noget vi skal hjælpe hinanden med? etc. Kursuskonceptet skal udvikles i samarbejde med Odense Kommunes Børn og Familieafdeling. Forløbet skal ligge umiddelbart efter at eleven er vendt tilbage fra et Plan T- eller Pusterumsophold, og klasserne skal kunne få ekstra forløb/tiltag ud fra en konkret vurdering af behov og muligheder. Sparring til lærerne Lærerteamet og skoleledelsen indgår et tæt samarbejde omkring modtagelsen af eleven. De lærere, som har den pågældende klasse, indkaldes til et møde mens eleven er i gang med et ophold i Pusterummet eller på Plan T for at sætte fokus på modtagelsesprocessen. Hvad er deres oplevelse? Hvad skal der umiddelbart arbejdes med i klassen imens? Hvordan gør vi i de første uger når eleven kommer tilbage? Hvilke muligheder ligger i projektet? I de første uger når eleven er kommet tilbage foretager projektets inklusionsmedarbejder observation i klasserummet og giver løbende sparring til læreren eller teamet. Observationen skal bruges som et udgangspunkt for at kortlægge og kvalificere indsatsen. Inklusionsmedarbejderen skal i en periode opholde sig på skolen og observere samspillet mellem elev og lærere og mellem elev og øvrige elever. Efterfølgende overleveres observationerne til lærerteamet og en fælles strategi aftales. Et særligt fokus er her klasseledelse ; hvordan lærerteamet og den enkelte lærer organiserer, strukturerer og styrer klassens liv og læring. Temadage for lærere: Inklusion der virker Der afholdes årligt et antal fælles temadage for alle lærere under overskriften Inklusion der virker. Her skal der gives eksempler på, hvordan man kan arbejde med inklusion for hele klassen og hele skolen. Der skal arbejdes med holdninger, tænkning, metoder og fælles sprog. Forældremøder med fokus på inklusion I Lov om Folkeskolen 2, stk. 3 fremgår det at Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. I forbindelse med inklusionsprocesser er det særlig betydningsfuldt at forældre deltager aktivt. Som på elev-elev området vil vi undersøge forskellige modeller og metoder til at involvere forældrene. I forbindelse med tilbageslusningen er der derfor et tæt samarbejde med elevens forældre. Der skal afholdes et forældremøde, hvor dele af klassekursus i trivsel introduceres og forklares. Formålet er, at forældrene opnår forståelse af, at det er nødvendigt at alle bakker op om og bidrager til klassefællesskabet. Mødet skal have en tydelig og klar dagsorden. Forældrene skal tilbydes en aktiv rolle i processen fx fisketur med specifikke grupper af elever. En udfordring er at 8

9 vi arbejder med de ældste klassetrin, hvor forældrene typisk trække sig lidt fra involveringen i deres børns skolegang. Tilsvarende mener nogle af eleverne at de sagtens kan klare sig selv. Lærerne kan få hjælp fra inklusionsmedarbejderen til individuelle samtaler med forældrene, hvis dette er behovet. Det er projektets opgave at udvikle, afprøve og udvælge redskaber, som kan anvendes i forbindelse med forældres involvering i inklusionsprocesser. Modelforløb: Hovedaktiviteter Projektet løber over 3 år, hvor omfanget minimum forventes at være: 88 elever tilbagesluses 60 klasser/læreteams 20 forskellige skoler (primært de 8 folkeskoler, som ligger i Region Tarup) i Odense Kommune 9

10 Aktivitet Tidspunkt 1. år: modellen udvikles og gennemføres for 28 elever og 20 klasser/lærerteam 2013/14 2. år: modellen justeres og gennemføres for 30 elever og 20 klasser/lærerteam 2014/15 3. år: modellen gennemføres for 30 elever og 20 klasser/lærerteam 2015/16 Udrulning af model til de resterende skoler i Odense Kommune mf. og evt. andre elevgrupper fra klasse 2015/16 Formidling og dokumentation Modelbeskrivelse/hjemmeside Styregruppen er ansvarlig for en systematisk opsamling på modellen, som kan formidles videre til andre skoler, PPR-psykologer og kommuner. Der udarbejdes et materiale, som beskriver modellen, metoder og praktiske anvisninger til at kunne opbygge tilsvarende forløb på andre skoler, suppleret af en film (se neden for). I materialet beskrives også, hvordan modellen, der primært er udviklet til klasses elever kan tilpasses yngre elever på klassetrin. Materialet skal løbende lægges på projektets hjemmeside. Den systematiske dokumentation skal deles med de involverede skoler, de øvrige skoler i Odense og projektets øvrige interessenter. Dette vil blandt andet ske via links på medarbejderportal og Skoleintra. Temadage Styregruppen planlægger et antal temadage for de involverede lærerteams, hvor projektets resultater fremlægges, og hvor der inviteres relevante oplægsholdere under overskriften Inklusion der virker. Dette vil blive koordineret med Odense Kommunes kommende inklusionsstrategi. Repræsentanter fra de særlige undervisningstilbud i Odense Kommune (Obsklasser, heldagsafdelinger, specialskoler mf.) vil blive inviteret til at deltage i temadagene. Film Projektets model og forløb dokumenteres via en eller flere korte inspirationsfilm, som kan inspirere andre skoler og lærere til at benytte modellen. Undervejs i projektet gennemføres der små filminterviews med de involverede elever, klassekammerater, forældre og lærere. Filmen distribueres til alle interesserede og lægges på både projektets og Odense Kommunes hjemmeside. Filmmediet er nemt at distribuere og kan også bruges som inspiration eller appetitvækker til at gå i gang med en inklusionsindsats. Statusrapport Styregruppen udarbejder årligt en mindre statusrapport, som deles med relevante medarbejdere i Odense Kommune samt de deltagende skoler. Rapporten gøres tilgængelig på projektets hjemmeside. Rapporten vil danne grundlag for en årlig drøftelse med Odense Kommunes Skoleafdeling og PPR for om der umiddelbart er konklusioner, der bør anvendes i den resterende inklusionsindsats i Odense Kommune. 10

11 Formidling til en bredere kreds Projektets resultater og erfaringer deles med relevante parter blandt andet på den årlige pædagogiske skolelederkonference i Odense Kommune. Ligesom Direktørernes fælles tværfaglige lederforum i Odense Kommune orienteres om projektet og dets resultater. Projektet bidrager til den landsdækkende debat om inklusion via artikler i fx Folkeskolen, Psykolog Nyt, Ungdomsskolen og andre relevante fagblade og deltagelse i konferencer og netværk. Projektets resultater og erfaringer lægges offentligt tilgængeligt på projektets hjemmeside. Der er desuden aftalt et fælles erfaringsnetværk med Sønderborg og Skanderborg Kommune. Begge kommuner arbejder intensivt med inklusion og meget interesseret i at dele erfaringer og lære af projektets konklusioner. Kontaktpersoner i Sønderborg Kommune er Marianne Helms, leder af Børn og Familieafdelingen. Kontaktperson i Skanderborg Kommune er Hanne Melchiorsen, leder af PPR. Vi vil minimum årligt afholde møde for nøglepersoner i de tre kommuner og desuden invitere deltagere til de relevante aktiviteter i Læring for alle. Vi vil desuden tilbyde at lærerstuderende kan deltage i projektet. Dette kunne blandt andet ske ved at lade lærerstuderende bruge projektet i deres bacheloropgave eller ved deltagelse i klassetrivselskurserne. Forankring af projektresultaterne Erfaringerne fra projektet vil blive delt med alle relevante aktører, se også ovenstående afsnit om Formidling og dokumentation. Derudover har vi følgende overvejelser: Odense Kommunes Skoleafdeling Odense Kommunes Skoleafdeling er en central aktør gennem hele projektet for at sikre modellens forankring på alle kommunens skoler. Forankringen vil blive understøttet af Odense Kommunes Skoleafdeling, der allerede i dag har en budgetmodel, hvis sigte er at understøtte skolernes lokale tiltag i forhold til at lave specialpædagogiske indsatser overfor elever eller fællesskaber, som har brug for noget særligt. Denne budgetmodel vil understøtte at det vil være muligt at benytte fastholdelsesmodellen, som udvikles i projektet. Projektets erfaringer skal via Skoleafdelingen forankres i forhold til alle de øvrige inklusions- og udviklingstiltag fx Netværket om LP modellen, den nye inklusionsstrategi og udviklingen af den Sammenhængende skoledag. Børne- og ungemiljøer Tidligere har de to projekter Plan T og Pusterummet være lokale distriktsprojekter, men ambitionen er, at erfaringer fra projektet skal rulles ud på byplan sammen med inklusionsmodellen, som udvikles i projekt Læring for alle det inkluderende fællesskab. Der er netop implementeret en ny organisering Børne- og ungemiljøer - på alle folkeskolerne i Odense Kommune, som vil være med til at understøtte udbredelse og forankring. Fx er ressourcepersoner så som familievejleder, psykolog, sundhedsplejerske med flere nu placeret fysisk i de enkelte børn- og ungemiljøer. Den nye organisering handler også om at have fokus på metodik, didaktik og forældredeltagelse, og her vil projektets erfaringer kunne være med til at systematisere arbejdet med børne- og ungemiljøerne. 11

12 Udbredelse via tværkommunalt samarbejde Odense Kommune er som en del af et 6-bysambejde med til at sætte inklusion på dagsordnen i mange sammenhænge. Kommer der gode erfaringer med at arbejde mere systematisk med fastholdelse og overgange, vil de øvrige kommuner i 6-bysamarbejdet være meget interesserede i at tage modellen til sig. Kommunerne i 6-by samarbejdet er: København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers. I PPR regi arbejdes der i 6-bysamarbejdet med at udbrede konkrete tiltag, der støtter skolerne i at kunne arbejde med inklusionsopgaven. Der er særligt fokus på tiltag, der udvikler det pædagogiske personale, så de arbejder med bevidste handlinger, som skaber ændringer i den almindelige skole, hvilket netop er det projektet bidrager med. De øvrige deltagere i 6-by samarbejdet er indforståede med, at projektet Læring for alle er sat på som dagsordenspunkt i projektperioden med henblik på, at de væsentligste delresultater præsenteres og der kigges på perspektiver på, hvorvidt modellen og dens resultater kan videreformidles og evt. overføres til de øvrige byer. Der er desuden lavet en aftale med Sønderborg og Skanderborg Kommune om at formidle projektets erfaringer og konklusioner med henblik på eventuelle tiltag i samarbejdskommunerne. Center for Inklusion er pt. i et forpligtet samarbejde med Sønderborg Kommune om overførsel af læring mellem kommunerne. Odense Kommune har i en årrække arbejdet med metoder og procedurer med henblik på at kvalificere visitationen til specialpædagogiske skoletilbud. Resultatet har været et fald i antal af indstillinger samtidig med, at der ikke har været klager til Klagenævnet for specialundervisning. Sønderborg Kommune har mange indstillinger og mange klager på samme område, og kommunen har forpligtet sig på at implementere en række organisatoriske tiltag, som forventes at have været afgørende for den positive udvikling på specialundervisningsområdet i Odense Kommune. Yderligere har Skanderborg Kommune udtrykt en specifik interesse i at følge projektet med henblik på at blive inspireret fra projektets resultater. Center for Inklusion har indledt et samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) og er i dialog om et videre samarbejde ift. kompetenceudvikling af medarbejdere. Projektets resultater vil med fordel kunne inddrages i dette samarbejde med henblik på at udvikle kompetencer. Det generelle fokus på inklusion og mindre specialundervisning Projektets model og metoder vil derudover understøtte den generelle udvikling i retning af øget inklusion og mindre specialundervisning. I den nye lovgivning på specialundervisningsområdet er der fokus på, at fællesskaberne skal være bærende for den almindelige skole, og at færre elever skal have specialundervisning. Eleverne skal tilgodeses i den almindelige klasse ved undervisningsdifferentiering, holddeling og supplerende undervisning. Erfaringerne fra projektet vil kunne understøtte denne udvikling. Regeringen har etableret Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning for at sikre mere viden om, hvordan lærere og ledere skaber et inkluderende læringsmiljø og god specialundervisning. Vi vil stille alle projektets erfaringer og resultater til rådighed for dette center i Børn og Undervisningsministeriet. Vi har haft kontakt til formanden for Videnspanelet Susan Tetler, medlem af Videnspanelet Niels Egelund og centerlederen Rune Hejlskov Schjerbeck alle er meget positive overfor et samarbejde. Når projektets økonomi er afklaret skal der udarbejdes en konkret aftale med Ressourcecentret. 12

13 Organisering Partnerskab Projektet organiseres som et Forpligtende partnerskab, et nyt styringsredskab som Odense Kommunes Børn og Ungeforvaltning har introduceret i Af aftalen fremgår hvilke aktører der er involveret, hvad målet er og hvad indsatsen overordnet dækker over. Aftalen indgår i de enkelte institutioner/afdelingers kontrakt (se bilag 1). Det konkrete partnerskab om Læring for alle det inkluderende fællesskab består af de 8 overbygningsskoler i Region Tarup (Søhusskolen, Ubberud skole, Korup skole, Pårup skole, Tarup skole, Provstegårdsskolen, Kroggårdsskolen og Næsby skole), Tarup Ungdomsskole, Odense Kommunes Skoleafdeling samt Center for Inklusion (PPR i Odense). Styregruppe Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra de deltagende parter som varetager den faglige projektledelse. Erling Pedersen, skoleleder Søhusskolen Jørgen Drost Hundebøll, skoleleder Ubberud skole Lene Nygaard, udviklingschef, Odense Kommunes Skoleafdeling Birgitte Madsen, chef for Center for Inklusion (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Børneterapi og Specialrådgivning ), Odense Kommune Carsten Djursaa, leder af Tarup Ungdomsskole Projektets administration placeres på Tarup Ungdomsskole. Projektmedarbejdere Hele indsatsen foregår i tæt dialog med elevens daglige undervisere og den enkelte skole. Projektkoordinator Projektkoordinatoren skal sikre projektstyring, udvikling, evaluering, justering, dokumentation af model, udbredelse og forankring i kommunal strategi og drift fremover. Ca. 5 timer ugentligt. Inklusionsmedarbejder Inklusionsmedarbejdere er fx en erfaren psykolog, som frikøbes fra Odense Kommunes Center for Inklusion (PPR) eller en erfaren AKT medarbejder som frikøbes fra en af de deltagende skoler. Medarbejderen er uddannet i supervision og har årelang erfaring med sit fag. Funktionen er at uddanne det faste personale på de intensive kursusforløb, forestå lærersparring, observation i klasserummet, klassekurserne og forældresamarbejde mm. Ca. 20 timer om ugen. Elevcoach Eleverne, der er målgruppen for projektet, skal have tilknyttet en elevcoach. Som udgangspunkt skal denne person være én, der allerede har en god relation til eleven fx en underviser eller en anden fagperson fra hjemklassen eller fra Pusterummet/Plan T. På den måde bliver det en person, som eleven føler sig tryg i forhold til, og en person som kender eleven og den udvikling eleven har gennemgået, og som kan bringe erfaringerne med videre i projektet. Elevcoachen kan ligeledes 13

14 være ovennævnte inklusionsmedarbejder eller projektkoordinatoren. Det forventede tidsforbrug er ca. 12 timer om ugen. Succeskriterier Succeskriterier i forhold til elevernes læring og trivsel: Mål Indikator Succeskriterium At elevernes faglige og personlige udvikling som minimum fastholdes og helst videreudvikles efter endt ophold på Plan T eller i Pusterummet. At de modtagende klasser, lærere og forældre opnår forståelse for deres roller i forbindelse med inklusion af elever. At trivselen og fællesskabsfølelsen øges At de enkelte lærerteams opnår generelle inklusionskompetencer. De faglige test viser en positiv udvikling. Opfølgningsinterview med eleven efter 6 måneder i hjemklassen viser en øget motivation og glæde ved at indgå i skolens fællesskaber. På baggrund af et klassekursus på 10 timer pr. klasse viser eleverne i hjemklasserne en større forståelse for at inddrage de indslusede elever i fællesskabet. På baggrund af den viden forældrene får fra et forældremøde om inklusion viser de interesse for at hjælpe med at inkludere de indslusede elever i klassens fællesskab. Elevinterviewene efter 6 måneder i hjemklassen viser, at de er blevet modtaget godt af både elever og forældre og de føler sig som værende en del af klassens fællesskab. Trivselsindikatoren fra undersøgelsen skolesundhed.dk. Vores egen trivselsundersøgelse før klassekurset, ved afslutningen og efter 3 mdr. På baggrund af lærernes deltagelse i sparringsforløb med inklusionsmedarbejder og At 88 elever tilbagesluses fra forløb og at alle som minimum fastholder deres faglige og personlige udvikling. At 90% af eleverne opnår en faglig forbedring af deres niveau i dansk. At elever, der bliver tilbagesluset oplever, at de er en ligeværdig del af klassefællesskabet. Ca. 60 klasser gennemfører klassekursus, samt forældremøder om inklusion afhængig af relevans. Trivselsindikatoren fra undersøgelsen skolesundhed.dk er steget 15 % i gennemsnit i klasserne i løbet af et år. At vores egen trivselsmåling 3 måneder efter klassekurset viser en forbedring af trivselen på 20% i forhold til udgangspunktet. At 60 lærerteam (ca. 150 lærere) opnår relevant inklusionskompetence og 14

15 At flere elever fastholdes i normalsystemet. temaforløb oplever de at have de nødvendige kompetencer i forhold til at støtte de indslusede elever i at opleve sig som en del af klassens fællesskab. Alle elever forbliver i den almindelige undervisning. videndeler med det øvrige personale på skolerne. At mindst 83 elever bliver tilbagesluset og forbliver i den almindelige undervisning, trives og lærer i klassefællesskabet. At de er uddannelsesparate når de forlader skolen, hvor de er rustede til at deltage i konkrete uddannelsesfællesskaber på ungdomsuddannelserne. Langsigtet effekt Den langsigtede effekt af projektet vil være at modellen og erfaringerne kan udbredes og benyttes på andre områder, hvor elever vender tilbage fra et segregeret skoletilbud (i kortere eller længere tid). Modellen skal benyttes, som et alternativ til et permanent skoleskift eller et længerevarende ophold på en specialskole. Det vil øge elevernes faglige og personlige udvikling, som gør dem i stand til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, og i sidste ende vil der være en økonomisk gevinst. Modellen vil eksempelvis kunne benyttes ved: Ved indslusning af elever fra OBS eller specialklasser til den almindelige skole. Når elever har været væk fra klassen pga. sygdom eller ophold på andre undervisningstilbud. I forbindelse med skoleskift eller start af nye elever. Ved generelle trivselsindsatser. Eller i det hele taget overfor elever, der er i risiko for at blive ekskluderet fra almenskolen. Effektanalyse af modellen (når den overføres til lignende forløb) Mål Indikator Effekt At elevernes faglige og personlige udvikling som minimum fastholdes og gerne videreudvikles efter endt ophold i et segregeret forløb. Alle elever gennemfører så vidt muligt folkeskolens afgangsprøve. Eleverne gøres uddannelsesparate til de forlader folkeskolen det vil sige, at de bliver rustede til at deltage i konkrete uddannelsesfællesskaber på ungdomsuddannelserne. Mindst 95% af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse inden for 15

16 At ingen elever udskilles til vidtgående specialundervisning. Alle elever som tilbagesluses forbliver i den almindelige undervisning. 5 år efter, at de har forladt folkeskolen. Eleverne forbliver i den almindelige undervisning, og får mulighed for at være en ligeværdig del af et klassefællesskab til gavn for alle elever. Cost-benefit analyse Mål Omkostninger Besparelse Færre elever udskilles til vidtgående specialundervisning/et andet skoletilbud efter endt forløb i segregeret forløb. Investering pr. elev, der tilbagesluses: Elevcoaching+klassekursus+ lærersparring mm: I alt ca. kr Alternativt skoleforløb i ca. 2 år* kr kr (tilbageslusningsforløb) (prisen for 2 skoleår i almenskolen) = kr pr. elev, der forbliver i klassen. *Beregningen er lavet ud fra en elev, der har ca. 2 år tilbage af folkeskolen. Evaluering og dokumentation Projektets og modellens effekter bliver løbende evalueret og dokumenteret. Der vil blive målt på projektets succeskriterier i forhold til den ønskede effekt blandt eleverne, som er beskrevet ovenfor i afsnittet Succeskriterier. Styregruppe skal sikre at der udarbejdes et endeligt evalueringsdesign i løbet af det første år. Årligt laves der en mindre statusrapport og som afslutning på projektet udarbejdes der en samlet ekstern evalueringsrapport, som omhandler projektets effekter, resultater, model og metoder. Intern og løbende evaluering på lærer, elev- og klasseniveau Projektet indeholder en række hovedindsatser som er skitseret på side 7-9. Evalueringen af indsatserne tænkes som følgende: Coaching til eleven og elev-elev indsatsen Opfølgningsinterview efter 6 måneder i hjemklassen. Elev-coachen fører logbog over samtaler med elever samt og indholdet i samtalen. Klassekursus i trivsel Konkret evaluering ved afslutning af det enkelte kursus. Årlig afdækning af trivsel på klasseniveau via elektronisk spørgeskema på skolesundhed.dk. Trivselsmåling før, ved afslutning og et stykke tid efter klassekursus. Sparringsforløb til lærerne 16

17 Logbog over antal sparringer og indholdet i sparringerne. Herudover fokusgruppeinterview med lærere som har modtaget sparring med henblik på at se hvilken virkning det har haft. Temadag for lærere Spørgeskema udleveres til deltagende lærere med henblik på at afdække betydningen af temadagen. Forældresamarbejde Dialogmøde med henblik på at indsamle erfaringer fra forældresamarbejde. Evalueringen af indsatserne varetages af projektets medarbejdere samt via frikøb af analysekonsulenter i Odense Kommunes sundhedssekretariat eller ved konsulent i Center for Inklusion. Hensigten er at udvikle redskaber til dialog og få viden om hvad der virker ift tilbageslusning samt indsamle råmaterialer til den afsluttende eksterne evaluering. Ekstern evaluering Som afslutning på projektet skal der gennemføres en ekstern evaluering. Evalueringen skal indeholde: En vurdering af det indsamlede materiale. En vurdering af projektets betydning for deltagerne skal blandt andet omfatte: o Fastholder eller forøger eleverne den opnåede lyst til at lære og mod på at gå i skole/uddanne sig? o Hvordan oplever de øvrige elever i klassen at skulle tage et medansvar for inklusion af en kammerat i en udsat position? o Hvilke kompetencer/indsatser er særligt afgørende for at en lærer kan styrke inklusionen? o Kan forældre deltage aktivt og bidrage positivt til at inkludere enkelte elever? En generel analyse af projektets erfaringer og resultater. En række anbefalinger: o Hvordan kan projektets erfaringer bruges i den almindelige folkeskole? o Hvordan udbredes projektets erfaringer og resultater bedst ud i skolernes pædagogiske miljøer? o I hvilket omfang kan projektets erfaringer og resultater anvendes i andre kontekster end i forbindelse med tilbageslusning fra intensive læringsforløb? o Kan projektets erfaringer bruges i 0-5 klasse? Samt et resumé. Evalueringen skal indeholde såvel kvalitative, som kvantitative elementer. Evalueringen skal gennemføres af en anerkendt institution fx DPU, Rambøll eller Syddansk Universitet. Tidligt i projektperioden udarbejdes design til den eksterne evaluering, hvor elementerne fra den interne indtænkes. 17

18 Tidsplan Aktivitet Tidspunkt Opstart og endelig udvikling af model Etablering af organisation År 1: Afprøvning af model Udvikling af indsatser, systematik og metoder Kommunikationsplan Evaluerings- og dokumentationsplan Første Plan T hold/pusterummet hold Evaluering og justering af model År 2: Justering og udvidelse af model Andet Plan T hold/pusterummet hold Finjustering af model År 3: Endelig justering af model og udrulning til flere skoler/områder Tredje Plan T hold/pusterummet hold Finjustering af model Udbredelse til andre skoler Udbredelse til andre områder Evaluering af projektet Forår / / /16 Udbredelse til andre kommuner i landet 2015/16 Formidling af projektresultater

19 Budget 1. fase: Opstart og endelig udvikling af model Aktivitet Budget Finansiering 19 Timer DKK Egmont Fonden Tilskud fra Odense Kommune og bidrag fra de deltagende institutioner Opstart, etablering af projekt og styregruppe etc. 150* Endelig udvikling af model fase: År 1 - afprøvning af model/metoder Projektkoordination Projektledelse Elevcoach (frikøb af medarbejder lærer/pædagog)** Inklusionsmedarbejder (frikøb af PPR-psykolog) Klassekurser i trivsel (ekstern+inklusionsmedarbejder) Temadage for medarbejdere Oplæg på forældremøder (inklusionsmedarbejder) Lærertimer til introduktion, sparring, klassekurser, temadage og forældremøder Intern evaluering af år fase: År 2 - Justering og udvidelse af model/metoder Projektkoordination Projektledelse Elevcoach (frikøb af medarbejder lærer/pædagog) Inklusionsmedarbejder (frikøb af PPR-psykolog) Klassekurser i trivsel (ekstern+inklusionsmedarbejder) Temadage for medarbejdere Oplæg på forældremøder (inklusionsmedarbejder) Lærertimer til introduktion, sparring, klassekurser, temadage og forældremøder Intern evaluering af år fase: År 3 - Endelig justering af model/metoder og udrulning til øvrige skoler Projektkoordination Projektledelse Udvikling af dokumentation og udrulningsmaterialer Film til udbredelse

20 Udrulningsmøder med skoleledere, PPR-psykologer og lærere Elevcoach (frikøb af medarbejder lærer/pædagog) Inklusionsmedarbejder (frikøb af PPR-psykolog) Klassekurser i trivsel (ekstern+inklusionsmedarbejder) Temadage for medarbejdere Oplæg på forældremøder (inklusionsmedarbejder) Lærertimer til introduktion, sparring, klassekurser, temadage og forældremøder Intern evaluering af år Fase: Ekstern evaluering Udvikling af effektevaluering: før- og eftermålinger (ekstern konsulent) Slutevaluering (konsulenttimer) Fase: Udbredelse til øvrige kommuner i landet Produktion af diverse materialer (trykkeri mv.) Hjemmeside Udbredelsesworkshop/konferencer/møder Udbredelse i relevante medier og fagblade Administration og regnskab Personaleudvikling Administration (fx it til medarbejdere) Styregruppemøder Regnskab Diverse Total Bemærkninger * Der er på de fleste poster brugt en gennemsnitlig timepris på 300 kr. * Antallet af timer på de enkelte poster er anslåede. ** For de fleste af medarbejderne vil der være tale om frikøb af allerede ansatte i Odense Kommune. 20