Indholdsfortegnelse. Forord 2. Indledning 3. Bebyggelse og landskab 4. Bydelens historiske udvikling 6. Bevaringsværdige sammenhænge 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forord 2. Indledning 3. Bebyggelse og landskab 4. Bydelens historiske udvikling 6. Bevaringsværdige sammenhænge 8"

Transkript

1

2 ndholdsfortegnelse Forord 2 ndledning 3 Bebyggelse og landskab 4 Bydelens historiske udvikling 6 Bevaringsværdige sammenhænge 8 Dominerende træk O Bebyggelsesmønstre 15 Byarkitektoniske elementer 23 Bydelens bygninger 28 Bygningernes bevaringsværdi 32 Bevaringsplanlægning 39 Litteraturliste 40 Signaturforklaring 40 Forsidebilledet viser Mo:arls Plads. sclm Borgbjergsl'ej

3 ave Bydelsatlas Plandirektoratet Rådhuspladsen København V Bevaringsværdier i bydel og bygninger 1993 Miljøministeriet Skov- og Naturstyreisen i samarbejde med Københavns Kommune

4 Forord By- og bygningsbevaringsarbejdet blev pr overført fra Planstyrelsen til Skov- og Naturstyresen. Kongens Enghave Bydelsatlas er således resultatet af Skov- og Naturstyreisens kortlægning og registrering af bevaringsværdier i Kongens Enghave. Bydelsatlasset beskriver de bevaringsværdige arkitektoniske sammenhænge som kan iagttages i bydelen samt de særlige historiske og topografiske forhold der har præget bydelens tilblivelse. Herudover er bygningernes bevaringsværdi angivet på kortudsnit. Arbejdet med at registrere bevaringsværdier i bygninger og bymiljøer blev indledt i Nu 6 år senere er der udgivet en hel serie kommune- og bydelsatlas der hver giver en kortfattet oversigt over bevaringsværdierne i de enkelte kommuner og i København de enkelte bydele. Kongens Enghave Bydelsatlas er et led i rækken af atlas over de københavnske bydele. Atlasserien vil omfatte hele Københavns Kommune i l bind og afsluttes i 1996 med et samlet atlas for hele kommunen. Hidtil er der udgiver bydelsatlas for Vesterbro Bispebjerg Østerbro og Amager. Hensigten med regi streringen er først og fremmest at give borgere planlæggere og politikere overblik over og dermed mulighed for at vurdere hvilke arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter der bør værnes om. Herudover er det ønskeligt at bydelsatlasset i ndgår som en del af forudsætningsmaterialet for den kommunale planlægnll1g. Arbejdet med dette bydelsatlas blev indledt i efteråret 1992 med en forundersøgelse udarbejdet af arkitekt Benny Bøuiger. Stadsarkitektens Direktorat Københavns Kommune har under ledelse af arkitekt Kirsten Mølgaard foretaget registrering af bygninger og bymæssige værdier. registreringen deltog arkitekterne Carsten Becker Birgit Brøndum Haile Tedla og Hans Henrik Hovgård. Københavns Kommunes Direktorat for Fysisk Planlægning har udarbejdet en del af baggrundsmaterialet for atlasset. ArkitektJørn Kjærsgaard arkitektfirmaet b Andersen & Juul Møller har redigeret skrevet teksten og stået for den grafiske tilrettelægning. Sten Lange har fotograferet. Skov- ognaturstyrelsen har cand. mag. Hannelene Toft Jensen været ansvarlig for arbejdet. hele arbejdsperioden har der været nedsat en følgegruppe som løbende har vurderet resultaterne og iøvrigt har medvirket med rådgivning og inspiration undervejs. Følgegruppen bestod af Richard Hans og K.E. Clemmensen Lokalhistorisk Arkiv for Kongens Enghave Kirsten Reinhold Pedersen Frederiksholms Bibliotek Ole Boesen Karens Minde Aage Byrgesen Sydvestkvarterets Lokalråd Vagn Smed og Flemming Romme Sydvest Folkeblad Mette Bruun Beyer Københavns Bymuseum Jørn Lovmand Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse Freddy Avnby Byfornyelsesselskabet København s.m.b.a. Lisbet Sloth SBS-Byfornyelse Jytte Toft Stadsarkitektens Direktorat Københavns Kommune Michaela BrUel Margrete Bech og Eva Gleerup Københavns Kommunes Direktorat for Fysisk Planlægning som alle takkes for deres medvirken. d1a4 rjl4k'7-11t1 Karen Westerbye-Juhl Direktør Skov- og Naturstyreisen {};t;rras. Otto Kaszner Stadsarkitekt Københavns Kommune Regislrerillgsholdel saml j(j!?egruppen der har medvirket 1111der arbejde li ed KOlgens Engul'e Bydeisalas. fra 'ellsfre: Carsten Beder. BirgiT Brfmdllll. J{)m Lo\' malld. K. E Clemmensen. Margrete Bech. Richard HallS M elfe 8"11111 Beyer Kirsten M(j{gaard Freddy AVlby. Lisbet SfOlh. Michaela Briie!. BelilY Botfige r. Haile Teda. Halne!CC Tofr Jensel. Hcms Hel rik Hovgård. Jorn Kjærsgaard Aage Byrgesel og Vagll Smed. 2

5 ndledning Som boligområde er Kongens Enghave udbygget i perioden fra 1908 frem til 950'erne. Også Vesterbro ørrebro og Østerbro blev udbygget over en 40 års periode og i li ghed med disse bydele har Kongens Enghaves kone udbygningsperiode skabt en homogen bygningsmasse præget af sin tids arkitekwridealer. Kongens Enghaves bystruktur er domineret af få store byelementer: Etageboligområderne omkring Mozarrsvej-Borgbjergsvej Bavnehøjkvanerel. Vestre Kirkegård. Sydhavnens erhvervsområder og det store åbne område i sydvest med Karens Minde. haveforeningerne og Tippen. Bydelens indkøbsstrøg er beliggende langs Mozartsvej-Borgbjergsvej. Stort set alle bydelens boligområder er opført efter samlede bebyggelses planer så der er i høj grad tale om en planlagt bydel. Mod vest grænser bydelen op til et af Københavns største grønne områder - Valbyparken og Valby drætspark. Bydelen opdeles af baneforbindelser og de store ind faldsveje til storbyen: Ellebjergvej-P. Knudsens Gade og Sjællandsbroen-Sydhavnsgade-Vasbygade. den sidstnævnte også kaldet centrumfo rbindelsen. Set fra de store indfaldsveje præges indtrykket af bydelen især af Sydhavnens store industriområder der på trods af punktvise fornyelser udsender signaler stagnati on og mange steder fremtræder med en øde og fo rbl æst karakter. Trafjkudviklingen har sat sit præg på boligmiljøet omkring indfaldsvejene. De store veje er flere steder blevet udvidet på fo rhavernes bekostning og trafikintensiteten får vejene til at fungere som barrierer. På trods heraf rummer Kongens Enghave mange bykvaliteter. Bevæger man sig væk fra de store veje kom mer man til en række varierede og karakterfu lde byområder hvoraf flere skal fremhæves: Vestre Kirkegård der med sine alleplallln inger fremtræder S0 111 et stramt og markant grønt anl æg; det vel planlagte Bavnehøjkvaner med skole instituti oner og brandstation; funktionalistiske karrebebyggelser i Musikbyen; Sjælør Boulevard som et bredt park strøg med forbindelse til Karens Minde og til det store. ubebyggede område mod syd: haveforeninger med charmerende kanal- og sømiljøer; Fiskerhavnen med et næsten idyllisk maritimt miljø; de grønne områder ved Kal vebodløbet samt den fligede kystlinie med Teglværkshavnen og Frederiksholmløbel. forbindelse med etabl ering af Øresundsbroen. er der planlagt to nye baner der vi l passere Kongens Enghave: Jernbanen for persontog fra Københavns Hovedbanegård til Lufthavnen og videre til Sverige følger først DSB's arealer til Sydhavn Station. Herefter løber banen langs Sydhavnsgade og krydser Kalveboderne på en lav bro syd for Sjællandsbroen. Umiddelbart før krydsningen af Kalvebodløbet flettes sporene sammen med en anden bane der anlægges først og fremmest ti l godstog. Godsbanen løber fra de eksisterende spor i Vigerslev under Gammel Køge Landevej og langs Valby drætspark frem til Kavebodløbel. Kommuneplanen åbner mulighed for en udbygning af den sydlige del af Kongens Enghave med bl.a. nye boliger på Karens Minde-arealet og arealerne syd herfor. Kortlægning af bevaringsværdierne Baggrunden for bydelsatiasset har været en omfattende registrering af bebyggelsen i Kongens Enghave. sommeren 1993 gennemfønes en kortlægning og fotografering af alle bygninger opført før Vurderingen af de konkrete fo rhold er således foretaget på stedet og resultaterne er indført på skemaer. Vurderingen af det enkelte hu s er foretaget ud fra en række kriterier: Ark itektonisk. kulturhistorisk og milj ømæssig værdi originalitet og til stand. Til brug for lokalpl an- og byggesagsadministrationen er vurderingerne udføn i en skala fra 1-9 mens der i dette atlas er vist oversigtlige kort i tre kategorier: HØj bevaringsværdi middel bevaringsværdi og lav bevaringsværdi. Skemaer kort og fotografier samt den foretagne overførsel af bygningsvurderi ngen til EDB deponeres hos kommunen til brug for den kom mu-. Nvidovre KolnJltW 1. Frederibberg Konuul{j1o". :...\. -..-; - Kalvebodt>me KONGENS ENG-" VE Vestamager () 3 Kongens Elghal'es geografiske afgrællsning i Københavlls KOulles kolllllunepl(l. Mål 1: km nale planlægning og sag behandling. Sideløbende med kortlægningen af bebyggelsen er der foretaget analyser af de bymæssige kval iteter. De bymæssige kval iteter beskri ves og vurderes efter følgende kriterier: Topografi. hi storie og arkitektoni ske kvaliteter. Kortlægning af bydelens byplanmæssige træk og registreringen af de enkelte bygninger er to uafhængige vurderinger SO 11 kan medføre. at bygninger i den ene sammenhæng - den byplanmæssige - kan være fremhævet for deres byarkitektoni ske kvaliteter men ikke er det som enkeltbygninger. Det omvendte vil også ofte være til fæ ldet. Afvejningen af om en bygning bør bevares eller udskiftes med en nybygning afgøres ikke i kortlægningen og registreringen. Resultaterne af de udførte vurderinger bør derimod indgå i de kommunale overvejelser under planlægningsprocessen og i byggesagsbehandlingen. Beskri velsen giver et samlet billede af bydelens hovedtræk og er opdelt i tre niveauer: Dominerende træk bebyggelsesmønstre og byarkitektoni ske elementer. Under dominerende træk beskrives bydelens vigtigste strukturskabende elementer og de arkitektoniske hovedtræk. Under bebyggelsesmønstre beskrives karakteristiske bebyggelser og under byarkitektoniske elementer beskrives bydelens pladser. karakteristiske gade- og sti forløb m. v. Hvordan kan atlasset bruges? Kongens Enghave Bydelsatl as indeholder kun et udvalg af de kort og registrer inger. der er udarbejdet i Forbindelse med konlægningen. og atlasset viderebringer således kun registreringens hovedresultater. Der redegøres for bydelens hovedtræk og de byarkitektoniske sammenhænge og hvil ke bygninger der har fået tildelt en høj middel eller lav bevaringsværdi. Den enkelte ejendomsejer kan se på oversigtskortene side hvorledes ejendommen er vurderet. Københavns Kommune kan bruge atlasset som støtte i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen samt byggesagsbehandlingen. og beboerne kan bruge atlasset som en vejviser i bydelens bygningshistoriske forhold og i de by- og bygningsmæssige kvaliteter. 3

6 Bebyggelse og landskab Kongens Enghave har i perioden fra 1850 til 1950 ændret karakter fra et oprindeligt sparsomt bebygget landbrugsområde. over et landskab præget af udnyttelsen af de rige forekomster af ler og kalk i perioden til en næsten fuldt udbygget bydel i 950'erne med trafikanlæg. store bolig- og indu striolllråder in stitutioner og grønne områder. Kongens Enghave ligger på en del af en moræneflade der blev dannet af 0resundsgletscheren under den sidste istid. nddæmningerogopfyldninger med bl.a. en stor del af storbyens renovation har siden 1850'erne næsten fordoblet bydelens areal. Bydelen rummer tre forskellige terræntyper. Mod syd findes det nade inddæmmede område med afvandingskanaler og havnebassiner. Mellem den oprindelige kystlinie og KØge Bugt-banen er landskabet en del af en lav bakkeø hvi s højeste punkt er beliggende i ca. 5 m's højde ved Mozarts Plads. Området nord for banelinien er en del af Valby Bakkes sydskråning der inden for bydelen stiger jævnt mod nord til en højde på 21 m. Det oprindelige landskab Enghaveområdet lå isoleret på overgangen mellem Valby og København. Der har aldrig været nogen egentlig landsby i området. Det antages at området har været bebygget og dyrket i 1400-tallet for senere udelukkende at blive udnyttet som engareal. Kong Frederikd. indløste»valby Birks Enghave«i og området var i kongehusets besiddelse frem til hvor det blev udstykket i 22 parceller. Herefter blev området spredt bebygget med udnyttergårde og en del lystgårde. De to største gårde var Frederiksholm og Larsensminde. Kystlinien forløb lige syd for Vestre Kirkegård hvor nu banelinien er placeret. Kystlandskabet var overvejende sumpede strandenge. Enghavevej var hovedforbindelsen til København. Bydelens kontakt til landskabet Kongens Enghave grænser mod vest op mod et af hovedstadens største rekreative arealer - Valbyparken og Valby drætspark. Vestre Kirkegård Bavnehøj drætsanlæg de mange kofonihaveområder de opfyldte ubebyggede arealer mod syd - kaldet Tippen - og beliggenheden ved Sydhavnen tilfører bydelen et grønt og åbent præg. Bydelens boligområder er i nogen grad afskåret fra havnen af de store sammenhængende industriområder. Kun deovenfor nævnte opfyldte arealer mod syd skaber en grøn forbindel se til kysten. Herfra er der udsigt mod storbyens fikspunkter - tårne og spir m. v. - og Amagers grønne kystlinie. Oprilldelig h'slillie LOl'e oprid(' arella Allager.. 1 Swllig del af Val"." Bakke.... LftlolO. Tippen sel fra syd. baggnmden ses Enghal'e KaJai og Haveforeningen Mlsikbyell. Udsk(lbsiso1etri lied m 'erdrel'le h)jder. f!lslraiollen 'iser tydeligt de karakteristiske eellelller i Kongens Elghm'es falldskab: Del sydlige inddæjlmede vllrlide led l\tlllaler og trn'lebtssiller Den {m'e bakkej melell den oprindelige kys! og )lll1en Valby BaHes sydskrilling. 4

7 J j :;.' t.. -. "' lf ( ".. t' VEf10DEffNE Terrænorlll og gadenet Klfl"l'er er 'ist med 3 'S højdeforskel. Kongens Eglltves terræl!forlll til' 1850 illdtegnet på et tlidigt geodætisk kor. Der er 1 's hojdeforskellllellelll kilterne. Mål 1 : Tippen med Valby Gasbeholder i baggrunden. Englul'e Kalla! etl Hm'e!orellilgell Musikbyell. setl1od 10rd. 5

8 Bydelens historiske udvikling Kongens Enghave har en ri gholdi g lokalhi storie. 1 denne sammenhæng fremdrages imidlertid kun de hi storiske forhold der har haft betydning for by mønsterets ud vikli ng. Ved udgravninger har man kon stateret at Kongens Enghave har været bebygget allerede i Ertebølletiden. Kongens Enghave er første gang omtalt i 1532 hvor Kong Frederik d. 1 skri ver til Mester Fadder Bøssestøber om hans pligt til at vedligeholde kongens høbjærgningsområde. Dette arbejde varetog Valbybønderne var der ved hal vøen Sjælør et færgested som gav forbindel se til Amager. Herfra drev man fi skeri og sælfangst. SjælØr betyder»sælhundehalvø«. Frem til 1800-tallet hvor udstykningen af Kongens Enghave begyndte bestod området af sumpede enge med ringe dyrkningsværdi. Den eneste forbindel se til området var Enghavevej som ku n var et bugtet hjul spor. Perioden Vestre Kirkegård der er byens største blev anlagt af Københavns Kommune i Den er fl ere gange blevet udvidet og omfatter nu ca. 54 ha 'erne blev der afstået arealer ti l henholdsv is Mosaisk Vestre Kirkegård og Katolsk Kirkegård. På grund af udbygningen af brokvartererne var der i 870' erne stor efterspørgsel efter tegl og mørtel. Kongens Enghave var der righoldige og lettilgængelige forekomster af ler og kalk. Derfor flyttede den første virksomhed Frederiksholm Kalk- og Teglværk til området. Teglværket kom hurtigt til at grave ler i hele området. Der blev også an lagt en lille havn som senere blev udbygget til Teglværkshavnen. Frem til. verdenskrig voksede virksomheden og havde op til 500 ansatte. Allerede i 1872 begyndte inddæmningen af strandarealerne. Også de inddæmmede arealer blev udnyttet til lergravning begyndte opfyldningerne i Kal vebod Strand til godsbanelini en. Perioden bl ev Kongens Enghave sammen med Valby Vanløse og Brønshøj indlemmet i Københ avns Kommune. På samme tidspunkt blev slu seværket og spærredæmningen til Amager an lagt. Det muli ggjorde anlæg af Sydhavnen. Omkring århundredskiftet boede der 442 personer i Kongens Enghave blev der afholdt en international byplankonkurrence om en gadeog bebyggelsesplan for de indlemmede di strikter. 2.præmieforslaget fik især betydning for di strikternes efterfølgende udbygning. Det var udarbejdet af den senere stadsingeniør A. Bjerre. Hovedideen i planen var at den høje bebyggelse og de lokale centre skulle placeres ved hoved- På Generafswbels korrfra 1854 ses gårdene Frederiksholm Frederikslund. Lisesminde ulrsensm;mle og Wifhell1lsminde. Det ses endvidere til matrikefstrukturen har været bestemmende for Vesre Kirkegårds qfgrælls ling.. " "' " il1sratiollerne lif!jpjre. der er skitselul!ssigl opteglel efter geodætiske kort. viser opfvldninger i perioden

9 færdselsårerne. på højt beliggende arealer mens vi llabebyggelsen skulle placeres på de lavtliggende arealer. Konkurrencen fik stor betydning for vejstrukturen i Kongens Enghave idet bl.a. Sjælør Boulevard. Vasbygade og Sydhavnsgade er inspireret af konkurrencens resultater blev Frederiksholm afdeling af AKB (Arbejdernes Kooperati ve Boligforening) stiftet. Foreningen opførte umiddelbart herefter almennyttige arbejderboliger nordøst for teglværket. Det blev begyndelsen til en egentlig byudvikl ing af området. amme periode blev boligbebyggelsen ved P. Knudsens Gade opført. Beboerne i AKB's boligforeni ng karre og 2. stiftede Haveforeningen Frem som blev placeret omk ring en af de gamle kalkgrave. KØbenhavns KOllllllune overtog imidlertid arealerne fra Frederi ksholm Teglværk i form byudvikle områdel. Haveforeningen måtte i de efte rfølgende år afgive store arealer til kirke-o bolig- og institut ionsbyggeri. Ellebjerg Skoleog veje. Haveforeningen rummede i 1924 ca. 400 haver. Siden 1959 har Haveforeningen Frem bestået af 45 haver koncentreret omkring søen blev der indgåeten overenskomst mellem Frederiksholm Kalk-og Teglværk og Havnevæsenet om udbygning af en egentli g havn i nogle dybe lergrave der med fordel kunne bruges til havnebassiner. Herefter blev der indgået en aftale med KØbenhavns Kommune om an læg af veje. jernbane. landarealer og sejlrender. Samtidig blev det fas tlagt. at der ikke måtte opføres boliger i havnen blev teglværket nedlagt og nyttet til Nordsjælland. perioden herefter nyttede mange industrivirksomheder til hav nen bl.a. jernindustri skibsværft. byggevareindustrier. Københavns Kabelfabrik og dele af B&W. Perioden efter 1920 perioden blev bydelen stort set færdigudbygget. som den er i dag. Efterhånden som behovet for nyt boligbyggeri opstod gennemførte kommunen en planlægning for de enkelte områder. Boligbebyggelserne er integreret med skoler. institut ioner butikker mv. 20'erne blev der i København oprettet et slort antal haveforeninger. Haveforeningerne Mozart og Frederikshøj var de fø rste i Konge ns Enghave. For at afhjælpe bol igmangelen efter. verdenskrig blev det tilladt m opføre midlertidige boliger i haveforeningerne. Der blev også ydet offentlig støtte til at boligselskaber ku nne opføre etageboligbyggeri. slutningen af 20'erne og begyndelsen af 30'erne blev der gennemført en planlægning af Bavnehøjkvarteret med boliger aldersrenteboliger. institutioner. skole og brandstation og al' Musikbyen omkring Mozarts Plads. Byggeriet i Musikbyen blev real iseret af såvel private bygherrer som sociale boligselskaber... \\ ( J 18JO 1850 ( På kortet herol'erfra 1903 ses. ar bolleillien og Vestre Kirkegård er (llagt. og 1 bylldl'iklillgell e11dnu ikke er kommel igallg. Frederiks101m Teglwl!rk er l'oksel. og der er ilddæmmer el.worl areal lil lagrm'lillg. Erhverv byggeriet på havnearealerne fortsatte i 20'erne med bl.a. bisamlefabrikker for Automobiles Citroen og Ford Motors hvoraf sidsll1ævme er ved at blive fredet. Opfyldningerne fortsatte og frem til 1944 blev Sluseholmen opfyldt. Den seneste opfyldning er Teglholmens Kanal fra C itroens tidligere bygning eksisterer stadig og benyttes som Syd-Vest Medborgerhus. Ellers er en del af den tidligere erh vervsbebyggelse nedrevet til fordel for nyt kontorbyggeri. bl.a. for KTAS. Bortset fra de nye erhvervsbebyggelser har byggeaktiviteten i de senere år mest været koncentreret ol11l11odernisering afbo liger og gårdanl æg. Derer sket store trafikale ændringer i området. Med Centrumlinien er Borgmester Christiansens Gade blevet lukket for gennemfartstrafik. Det har ført til en fredeliggørelse af Mozarts Plads. som for nylig er blevet renoveret. Centruml inien har samtidig ført ti. at erhvervsarealerne ud ti Syd havnsgade og Scandiagade har fået en vigt ig placering g D 7

10 Bevaringsværdige sammenhænge Kongens Enghaves bymønster er der særl ige by- og landskabsarkitektoniske hovedtræk bebyggelser og bybilleder der sk iller sig ud og karakteri serer bydelen. En beskrivelse og vu rdering af bystrukturens karakteri stiske lræk og bevaringsværdier kan opdeles i lre kategorier: Dominerende træk. bebyggelsesmønslre og byarkilekloni ske elementer. Dominerende træk Ved dominerende træk forstås de vigtigste stru klllrskabende e lementer i bydelen. dvs. bebyggelser og by- og landskabsrum eller enkeltbygninger. der har stor oplevelsesmæssig betydning fo r hele bydelen. Der et bl.a. Kongens Enghaves fu nktionsbestemte opdel ing i bol ig-. erhvervsog grønne områder havnens dominans i bybilledet. Vestre Kirkegård samt de store veje og banen. der gennemskærer og opdeler bydelen. 11usu'ationen nederst på siden viser en udpegning af Kongens Enghaves dominerende træk. Bebyggelsesmønstre Bebyggelsesmønstre er afgræn sede områder i bygningsmassen hvor bygninger veje pl adser og grønne træk danner en helhed. Del er f.eks. Musikbyen Bavnehøjkvarteret. karreerne ved Frederiksholm. Engholmen. haveforeningerne. Karens Minde m. v. llustrationen nederst lil ve nstre på side 9 viseren oversigt over de udpegede bebyggelsesmønstre. B yarkitektoniske elementer Under byarkitektoniske elementer er bl.a. beskrevet vigt ige gade fo rløb. pladser og grønne områder m.v. Som eksempler kan f.eks. nævnes gadeforløbet Borgbjergsvej-Mozartsvej-Stubmøllevej. Mozarts Plads og de mange grønne gård rum der findes i bydelen. llu strationen nederst til højre på side 9 viser en oversigt over de udvalgte byarkitektoniske elementer. O'ersigr over dominerende træk mål 1: Bydeles t{f-1fm'll.millg og opdelilgb.\ delells.ikspulker 2. De store 'eje og banelilierne 3. Sydlllfl'lell..J. Vestre Kirkegard Eksempel på et domilerende træk: Vestre Kirkegårds store 1m uskab er el dominerende fræk lied STOr hetydnillg for oplel'elsen af KOlgels Elghlll'c. Del srall forljede lnlæg rul1111ler også rdlallfiske pufier: billeder "iser el plfti red s(jen og Nordre Kapd. De domilerende fræk beskril'es pli siderne J Kongel.\' Ellghm't! er en bydel \'ed mmel. og Ul'lell er en betydllil1gsjlld deaf bydeleus idemilet. Af de jlesle beboere kaldes bydelel Sydlwmell. På trods af haveus ændrede rolle og plcmer {Jill ar Mille hol'leakril;teteme i No"dlwl'lell. kali der swdig ses skibe l 5ydh1ll 1 flln. TegllOfmt!Sydkaj set fm Norekaj. 2 1 *- 3.. l.' Vf&t1DffNf 8

11 Eksempe pli et bebyggesesmollster: Etagehmbebyggesen l'ed Scal(Ji(f.:ade er lupeget som bebyggesesllcmsfer. Seflllot! Frederikshom Kirke. Eksemp(' {Ja el byarl..ill'kumisk elemelll: KOlgells Engw'e-bydelen 'lillmel' lulge smukke gårcrum. Biledel "iser g(irdnlllllllel ; kana'1 Eghal'el'ejE. SlOr1lS VejJohan Kelter.\ Vej! Trallew 'Hej. Overs(!{1 Ol'(!" behyxgelses1()lsre. mål BebyggesesOllsre beskril'es pil siderne Oversigt (}\'er byarkitektoll;ske efelllenler. "ål 1: De byarkitekroll;ske eelllellter beskril'es pli sideme Mlsikbyell 2. Fredl'riksholmkl'arteret J. Bebyggelse l'ed Scaudiagllde.J. B(l'flelOjkmrterer 5. Karels Minde 6. f('e!orenil1ger 111. \. Gadestrækllillgell Englwl'elrej-Swbmolelrej 2. Sjæl". BOllle\'llrd 3. Mo a rt.. Plads..J. FiskerUll'nelllll.m. 5. Garcrlllll i Kongens Ellgho\'e 6. Grom areal lied Ellebjerg Skole 2 <" "\.. " " VE80lÆRNE VtBOOERNf 9

12 Dominerende træk Bydelens opdeling og afgrænsning Kongens Enghave haren meget iøj nefaldendeog an æseli g bystfuktu r. Få store og klart afgrænsede byelemcnter danner til sammen en varieret bydel: De velpl anl agleog homogeneelagebo li gområder i FrederiksholmkvanerctMusikbyen og Bavnehøjkvanerel: de store industri- og havneområder mod syd og øst med bebyggelse i både små og meget store dimensioner: de tæt bebyggede kolonihaveområder syd fo r Mu sikbyen med selvbyggede uhøj ti deli ge småhuse: de store grønne områder - det opfyldte areal Ti ppen ved Kal vebodløbet og den højt beli ggende og markam beplanlede Vestre Kirkegård Det klan fu nktionsopdelte bymønsler er el særkende fo r Konge ns Enghave i fo rhold til de fl este andre københ avnske bydele. og er med til at give bydelen sin egen karakter. Den klare fu nki ionel ie opdeling skyldes bla den forholdsvis sene ve lplanlagte udbygning af bydelen og det forhold at der ikke var en opri ndelig sammenhængende bebyggelse som Leks e n landsby hvorfra byudviklingen kunne udgå Som cn fø lge af bydelens struktur oplever den gllcnde. cyklende eller kørende oft e et byelement ad gangen sa ml el markani skift mell em de store byelemcnter - boligområderne. industri- og havneo mrådern e. de grøn ne områder og koloni haveom rådern e. sær i grænsen mell em byelemen terne - som oftest de store veje- kan kontrasterne være store. Fra fl ere steder i bydelen kan man på en gang overskue bydelens sam mensatle karakter - et eksempel herpå er billedet øverst til højre fra kvarteret ved Gustav Bangs Gade. Kongens Enghaves grænse mod havneløbet er megel afvekslende Ved Tippens åbne landskab har havneløbet en fjordli gnende karakter præget af indsøer og smalle kanaler. Umiddelbart syd for Sjællandsbroen er kystlini en præget af den farveri ge Fi skerh avn og kyststrækninger med sejlklubber. bådebroer og småhu sbebyggelsc Nord for Sj ællandsbroen er kysllinien mere bymæssig Her skærerteglværkshavnen og Frederiksholmsløbet sig ind med store og varieret udformede havnebassiner. Mod vest grænser bydelen op mod Sj ælør Boulevard og Valbyparken der også fungerer som rekreati vt område for Kongens Enghave. Bydelsgrænsen fø lger Gåsebækrenden der med sin kolonihavebebyggelse blødgør overgangen fra parkens store landskabstræk til den tætte elagehusbebyggelse langs Spontinisvej Ved Sjælør Boulevard og Vigerslev Alle skaber den højt beli ggende Veslre Ki rkegård en smuk grøn væg Bydelens grænse mod nord - mod Vesterbro - fremtræder ikke markant. Diagmllll1lfl hel'fllder 'isn KOlgels Eghal'es klare by.vll'llkllr med \'eldeflllerede boligområder. hol'lle-og ;UhSf rioll rader lll'eforellillgsolllråder og gronne omriller VALBY Hm'eorellinger! Frem Billeder hero'er der er ser Fa Frederik:-.hollll Kirkes llim. 'isn er eksempel på hydelens 'arierede swllllellsa'ling Hm'eforellingen Fn'l ollkl'lser Kirkesoell (eli tidligere kalkgra\') og \'1(1' i tydelig kolltms lil de" wrk(lre etagehlsbebyggelse 'ed p Kuw!n.\' Gade baggnllulell ses Vi'slre Kirkl'gårds g1'(> le tllldskab. Emil'idere er der kig od nogle af Vesle rbro-bydelel\ flk.\ pllllkler - Carlsbergs sioer. VESTERBRO VA LBY AMAGER JemJanelinien selfm SydbalesrielllllOd sydresl Baleli opdeler bydelel i el Ordligl o sydlig ollråde O Kafl'ebodeme

13 Teg!wf!rksllVllell sel }i'a Frederikskaj lod lordl'esl Billeder "iser delmarkame skel mellem den 'eordllede e(lgeboigbebyggese og del mindre egae 1l1'ne- og iu"sll'ihehyggelsl'. r' l1snliollen viser med små sljemerfikspullkrer illdell for bydee n og led store srjemerjikspllllkter i de lilgrtl'lsellde bytde. Måf 1: Vigerslel'Alhfmod 0.'1 Veslre Kirkegard (ril hpjre) dlllller ell gro1 'æg Valby Gasbeholder er er fikspulkr i STOre dee {{f" Kongens Englllll'e. Bydelens fikspunkter Ved fikspun kter forstås bl. a. større bygninger tårne og spir m.v. der tegner sig markant i bybilledet. nde n fo r Kongens Enghave-bydelen fin des ku n få markante fikspu nkter og vartegn. Det er f.eks. Frederikshol Kirke KTAS-bygningen Nalllicon og den tidligere samlefabrik for Ford Moror i Sydhavnsgade. Banebroerne ved Sjælør og Sydhavn Stati on markerer sig som portagti ge forbindelsesled mell em de nordl ige og sydli ge bykvarterer. Bortset fra Nauticon-bygningen der er markant set fra Amager. er fik spunkterne overvejende af lokal betydni ng. idet de ikke kan ses fra de tilgrænsende bydele. Af større visuel betydning fo r byoplevelsen er en lang række af de tilgrænsende bydeles fi kspunkter. der kan opleves fra Kongens Enghave: Set mod vest fremstår Valby Gasbeholder markant i P. Knudsens Gades vejbi llede. Også fra kolonihaveområderne og Tippen er der udsigt mod den blå gasbeholder. Set mod øst ad P. Knudsens Gade er der udsigt mod HOTel Scandinal'ia. Fra Borgbjergsvej kan ses Royal Horel ved Vesterport. skorstene ved Otto Busses Vej og SkT. PeTri Kirke. Fra Kongens Enghaves havneområder er der mod øst kig mod Sjællandsbroen og Sluse- 1('ue. mod sydvest Vindoler i Valbyparken. A'edØre Væ rker og Kalt'ebod Broen og mod nordøst Damk SojakageFlbrik. hvis to si loer placeret tæt på kajen markerer et retni ngsskift i havneløbet. Fra Bavnehøj kvarteret Vasbygade og Sydhavnsgade er der fl otte kig mod Carlsbergs siloer. Set fra bl.a. Enghavevej tegner H. C. ØrSTed Værker en markant byprofil. Ballebrol'll l'ed Sydhal'11s Sratioll har en porrligll (!lde karakrer. Sydlull'lsgade sel od syd Både de lokale fi kspu nkter og fikspu nkter placeret udenfor bydelen er med til at give bybilledet karakter og lette orienteringen i bydelen.

14 De store veje og banen De store trafikveje og S-togslinien mod Køge er også med til at karakteri sere Kongens Enghave. Banen. der blev anlagt i starten af 1900-tallet som godsbane. blev lagt på en dæmning. således at der kunne udføres niveau fri skæringer mellem veje og bane. Denne sikkerhedsmæssigt fornuftige foranstaltning har dog sat et lidt uheldigt præg på bybilledet. idet det højt beliggende banetrace fungerer som en fysisk og visuel barriere. der deler Kongens Enghave op i et nordligt og et sydligt kvarter. De parti ignende banebroer ved Sjælør og Sydhavn Station - der begge er meget iøjnefaldende i bybilledet - fungerer som de eneste»pas«mellem bykvartererne. To af hovedstadsområdets regionale vejstrækninger pa sserer gennem Kongens Enghave: Strækningen Vasbygade-P. KlllldsellsGade-Ellebjergl'ej med forbindelse til Holbækmotorvejen via Folehaven. og strækningen Vasbygade-Scalldiagade-Swllul'llsgade-Sjællalldsbroell (Cen nllnforbindelsen) med videre forbindel se til AmagermOlorvejen. Af øvrige overordnede veje i bydelen findes Enghavevej og Sjælør BOllievard. Vejene er indbyrdes forbundet via Rotunden og Sydhavns Plads. Begge pladser har karakter af store trafikkryds uden egentlig pladskarakter. Borgmester Christiansens Gade der tidligere fungerede som gennemfart svej. er nu friholdt for gennemkørende trafik. forbindelse henned blev Mozarts Plads omlagt i 1992 efter en fælles plan udarbejdet af Stadsarkitektens Direktorat og Stadsingeniørens Direktorat. Dc store veje indgår i bydelens struktur på forskel lig vis. Den stærkt trafikerede vejstrækning. Vasbygade-P. Knlldsells Gade-Ellebjergvej er bred og på nogle strækninger forsynet med midterhegn. Vejene passerer gennem det store boligområde FrederiksholmkvarteretMusikbyen og haren stor barrierevirkning. Strækningen frem til Ellebjergvej ved Valby drætspark byder på varierede bybilleder: Vasbygade grænser mod syd op til den meget forskelligartede havne- og erhvervsbebyggelse og mod nord til DSB's åbne arealer. KTAS-bygningen fremstår som et lokalt fikspunkt. Efter den åbne Sydhavns Plads fremtræder P. Knudsens Gade - trods udvidelse af gadeprofilet - som et hel støbt gaden\ll1 med vekselvirkning mellem sluttet og åben bebyggelse med smukke tegltage. Langs gaden var der tidligere forhaver. Haveforeningen Frem og Sjælør Boulevards beplantning tilfører strækningen velgørende grønne træk. Mod vest indgår Valby Gasbeholder markant i gadebilledet og mod øst ses Hotel Scandinavia. Kig mod f fr) el SCOlldilC'ia Kah'ebodeme D e SlO re 'eje og ballelinierne. llil J : l 3 s Sydhm'l1.\"gat!e set mod nordl'esf. Bag indusrribebyggesell ses de kllrakteristiske afvalmede llge Ja etageboligbebyggelsell i SCauliagade. Vasbyad()* P. KlllldselSgade- Ellebjerglle j principegn ilg Den ligeledes stærkt trafikerede vejstrækning Vasbygade-Scalldiagades lordlige del-sydhavl sgade adski ler Frederikshol mkvarteretm usikbyen og havne- og industriområderne. Fra vejstrækningen erderenkelte steder kig mod Teglværkshavnen. og ved Sjællandsbroen erderen smuk udsigt over havneløbet og mod Amagers kyst med bl.a. slusen. Elghavel'ej. der fremtræder smukt allebeplantet. danner grænse mod banearealet. Sjælor BOlllevard indgik i byplan konkurrencen i 1909 som en udflugts- og promenadevej. der skulle forbinde Søndermarken med kysten og Valbyparken. Vejstrækningen syd for banen er anlagt i en bredde af 55 m og med cl parkagtigt præg med ensrettede kørebaner adskilt af ct grønt areal. Nord for banen stiger Sjælør Boulevard markant mod Vigerslev Alle. Ve stre Kirkegårds beplantning danner en grøn og smuk væg i gadcrummet der her er 30 m bredt. P. Kludsen" Gade selllod sydl'esl. V{by GasbelOder stlir arkolll i 'ejbiledel. 12

15 Sydhavnen nddæmningen af Kalveboderne på Sjællandssiden begyndte for ca. 100 år siden. starten med affald. og senere SO 11 planl agt landindv indi ng til havneformål. Frederi ks holm Kalk- og Teglvæ rk satte for alvor skub i denne udvikl ing. Teglvæ rket var fra 1870' erne og frem til. Verdenskrig en af Købe nhavns største virksomheder. og leverede bl.a. materi aler til udbygning afbrokvartererne indgik Københavns Kommu ne og Frederiksholm Kalk- og Teglværk en overenskomst om udbygning af Sydhav nen. Teglværket havde på dette tidspun kt udnyttet råsto f forekomsterne. og de efterl adte. dybe lergrave kunne indgå i en havn. der sku lle være sej lbar for skibe med stor dybgang solgte teglværket hovedparten af arealerne til AS Sydhav nen. der forestod etablering af veje og forsyn ingslinier. Umiddel bart herefter etablerede de første store linnaer sig i Sydhav nen: Kabelfabrikken (KTAS). Københavns Flydedok og Sk ibsværft. en del af Burme ister & Wain C. W. Obel. Ford Motor Compagni. Ho llesens Fabrikker m.v. Flere af bygningsanl æggene blev opført efter en samlet planlægning bl. a. opfø rte Københavns Flydedok og Skibsværft S(Jndre Væi.fi med smedeværksted maskinha ll er. oplagring og admini strati on omkring fire tidli gere lergrave. For at "nasle Kn ippelsbro og Langebro bl ev Sjællandsbroen anl agt i Syd herfor er der fra 1913 og fre m til i dag blevet fore taget opfyldninger ud fo r Karens Minde. Fiskerhav nen blev i 1948 fl yttet fra et område nord for Frederiksholmløbet til den nu værende pl acering og de fø rste sej lklu bber blev etab leret i 30' erne. Syd havnen har konstan t været under forvandling og har gennem årene ændret form og udstræ kning. Fortsatte opfy ldninger har forandret og udvidet havneområdet - Teglholmen er blevet landfast ved de lvis opfyldning afteglholmskanalen og en del af FrederiksholmlØbet er inden for de seneste år blevet opfyldt med henbl ik på byggemodning. Københavns Havn har gennem de senere år koncentreret udbygningen af erhvervshavnen i Nord havnen. og en del af erhvervsvirksomhederne i Sydhavnen stagnerer. Sydhavnen ru mmer meget fo rskelli gartede miljøer og opleves i tre klart afgrænsede områder. r relat ion hertil beskri ves hav nen fra nord til syd: ) FrederikshollllØbet li ed tilhr!rende kanaler og Tegll'ærkshal'llen Både Teglholmen og Sluseholmen ru mmer erh vervsbebyggelse af meget vekslende størrelse og kvalitet. Bebyggelsen virker ofte til fæ ldi gt placeret. og bybilledet er præget af ubebyggede grunde og meget lange - lidt oplevelsesfatti ge - kig. GadeforlØbene er oft e uden vari ati on og oplevelses ri gdom. Enke lte sleder. hvor vejene forl øber langs kajkanten. er der dog fl otte kig. Nogle få steder findes der bebyggelse. der rumli gt er ti passet havnebassinernes hovedretn inger. Flere steder er bol værkerne af økonomiske gru nde erstattet af skrå stensætninger. og grænserne mellem land og vand bli ver derved mere udfl ydende. Sammenfattende kan det siges. at den eksisterende bebyggelse ikke i særligt stort omfang udnytter de store muligheder der li gger i en placeri ng ved havnen. LllfrlolO. Sydhm'len ser fra sydd.\'t. betyd ningsfuld visuel kontakt til vandet. bl. a. ved Fordgraven og kanalen ved C. W. Obel. På længere sigt erdet hensigten. at de tidl igere havne- og indu striområder skal overgå til boliger og servicee rh verv. Ved en sådan udn yttelse vil de fli gede havneba ssiner kunne få stor visuel og rekreati v betydning - også som udflugtss mål for bydelens beboere og yderli gere opfy ldninger og regulerin ger uden en tilsvarende kompensation af vandarealerne vil forrin ge områdern es potenti elle. bymæssige kval iteter. De landskabelige kvaliteter. der findes langs kysten syd fo r Sjæll andsbroen. herunder Tippen. er i dag et særsyn i København. og det er en stor kvalitet for Kongens Enghave at rumme friarealer der ikke er domineret af storbyens ge nnemkørende trafik - se lvom Sjællandsbroen er tæt på. 2) Fiskerhavllell og Lystbådehavnen 'ed Kalvebodløbet Området er præget af stor akti vitet og har e l hygge li gt havnemiljø. med en rust ik sku rbebyggelse. Fi skerh avllen rummer overvej ende erh vervsfiskere og småerh verv og syd herfor - langs Kalvebodløbet - ligger lystbådehavnen. ku n adsk ilt fra Amager af 200 m vand. 3) Tippen Tippens åbne og ubebyggede landskab har Jordkarakter med indsøer og smalle»åøbsl ignende«kanaler. Herfra er der en fi n udsigt t i S jæll andsbroen i nord. hvor storbyens tårne danner baggrund og mod syd til Avedøreværket vindmø llerne i Valbyparken og Kalvebodbroen. ". ' ( L '\ Amager Som det fre mgår af ovenstående. er Sydhavnen fy ldt af kontraster og fre mbyder varierede byoplevelser. Skalaen rummer både det bl øde kystlandskab og den urbane fli gede kystlinie med bolværkskransede ha vnebass iner. KOllgem Enghal'e og Sydhavnen Kongens Enghaves boligområder er i nogen grad afskåret fra kontakten til havneområderne nord fo r Sjællandsbroen på grund af Cenlrumforbindelsens intense trafik. Fra vejen er der imidlertid fl ere steder en Sydharnen. bebyggelses101s1erlllåf : ) 13.rgllillg.\'fl'ssig larkerillg tlf bajsiller 2) VeiforlolJ r"gs bassin. 13

16 Vestre Kirkegård Københavns byudvikling og befolkningstilvækst i den sidste halvdel af 1800-tallet. skabte behov for en ny stor kirkegård i København. Efter forskellige overvejelser om placeringen. købte Københavns Magistrat i tdr. land - fo rdelt på smalle lodder - på Valby Bakke. starten blev kun en lille del af arealet taget i anvendelse mens resten blev bon forpagtet til landbrug. Behovet for en samlet planlægning ar Københavns Kirkegårde bevirkede. at både administration og ejendomsret overgik fra de kirkelige myndigheder til Københavns Begravelsesvæsen. der blev oprettet i Samtidig med at Begravelsesvæseneterh vervede yderligere 32 tdr. land. engagerede man arkitekt Hans J. Holm til at udarbejde en saml et plan for kirkegården. Planen blev vedtaget i og straks herefter blev an lægsarbejderne påbegyndt. Midt i 880'erne frasolgtes areal til henholdsvis Mosaisk Kirkegård og Katolsk Kirkegård. peri oden fra sidst i 1880'erne til blev Nordre Kape l. Søndre Kapel. kontor og inspektørboli g ponpal1i. dri vhuse. ø stre Kapel m.m. opført. Kirkegården blev ioen udvidet i har nu et samlet areal på iah m'. " Ki rkegården. derer placeret på et skrånende terræn. er stramt symmetrisk opbygget med regel rette gangsystemer og flotte alleer med karakteristiske rotunder. Der er smukke perspektiviske kig ad hovedalleerne og en oplevelsesrig vekselvirkning mellem åbne og lukkede landskabs- og haverum. Bygningerne ligger placeret i anlæggets akser i slllukt samsp il med anl æggets grønn e hovedtræk. Bygningerne danner således fikspu nkt for nere af hovedalleerne. Kirkegården har med sin beplantning klare grænser mod de omgivende bykvanerer. To velfonnede allestrækninger fører til anlæggets indgange: Vestre Kirkegårds Alle og Bavnehøj Alle. Vestre Kirkegårds Alle stioer kraftigt fra Vigerslev Alle frem til kirkegårdens smukke hovedind gang. udformet som et p0l1pani af arkitekt Hans J. Holm. Bavnehøj Alle. derharen bymæssig karakter. stiger li geledes fra Enghavevej til kirkegårdens indgang mod øst. Vestre Kirkegllrds alleer er et flot. mulskabejigt "m'{'t!træk. Nordre Kapel. tegnet af Hans J. Hol m. er placeret på kirkegårdens højeste punkt. og li gger i et åbent parklignende anlæg med et romantisk præg. Søndre Kapel tegnet af arkitekt Holger Jacoben ligger mukt i kryd ningspunktet mellem to diagonale alleer. Mod nordøst er anlagt en Urnehave tegnet ar land skabsarkitekt 1.P. Anderen i Haven er smukt geometrisk opbyggelmed terra sser omkring en kvadrati sk sø. Vestre Kirkegård er med sin parkagtige karaklerel ston plus for Kongens Enghave. Med sin højt beliggende placering indgår den mange steder i bybilledet. F.ek. i Gustav Bangs Gade. hvor der ved haveforeningen Frem er et smukt kig mod kirkegårdens»skovbryn «.... Pa.i fra kirkegården. selllod Bameho j h'w"fl' re. 8tH'lell) t\le ' gggggggggggggggg '\ O(l'lei'lj Kirke J J Dell sllkke hol'edindgalg sel fra syd'est. Vesre Kirkegård.!io\'(!d\lmklUrog heby8selseslllow'ler :

17 Bebyggelsesmønstre Musikbyen Musikbyen er et stort bykvarter. der mod nord er afgrænset af Eliebjergvej og Borgmester Christiansens Gade og mod vest syd og øst af bydelens mange haveforcllingcr. Karens Minde m.v. Musikbyen er planlagt i 1920 af Københavns Kommune på baggrund af ønsker fra en række private grundejere. Kvaneret rummer en meget varieret etagebebyggelse med katteer. stok- og vinkelbebyggelse. Herti l kommer institutioner erhvervsbebyggelse og villaer. Musikbyen gennemskæres af Sjælør Boulevard. der skaber et nord-sydgående grønt rekreativt bånd med videre forbindel se til Tippen via Karens Minde. Efterfølgende omtales to karakteristiske ud snit afmusikbyen - bebyggelse n mellem Mozansvej. Mozarts Plads. Wagnersvej og Sjælør BOllevard samt bebygge lsen Engholmen. Den førstnævnte karrebebyggelse. der er opført i 930 erne. er inspireret af runktionalismen. Husene. der overvejende er opført med 3-4 etager i gule sten og med røde tegltage. er forsynede med karakteristiske. mu rede eller pudsede altan- og karnappartier. Karreerne har velindrettede gårde lled varieret beplantning. Sønderstrandhus. der har facade mod Mozarts Plads. er tegnet af arki tekt Elliot Hjuler. Bygningen. der fremtræder med stor dominans på pladsen. er opført med pudsede facader og rødt tegltag. Facaden mod pladsen er strengt sy mmetrisk udformet med et gennemgående. lodret vinduesbånd som m idterl i n ie. Musikbyel ser.i a 'esf. Ø'ers1 ses M(} (l rrs Plads. og i hlr i billeder ses Sjælen BOllfe\'{rd. Karreen ved Sjælør Boulevard er ikke sluttet. men åbner sig mod vest og syd mod henholdsvis bou levarden og Karens Minde. Flere af de nordsyd orienterede tværveje. der er 18 m brede. har smuk rræbeplantning. Mozansvej har en meget bymæssig karakter. hvorimod Wagners vej er præget af de grønne omgivelse r ved haveforeningerne og Karens M inde. WagllefH'ej se lllod (Hr. f" \ \ BeetlOl'ell.'!\'ej set lod syd. Musikbyel. bebyggelses11ollsrer lal 1:

18 Etageboli gbebyggelsen Elghol1len ligger mellem Mozarts Plads Borgmester Christiansens Gade Mozartsvej og Straussvej. Bebyggelsen. der rummer 7 bygninger i 3 etager og en bygning i 4 etager er opført af Københavns Ko mmune i som aldersrenteboli ger med V. Berner Niel sen og Henning Onmann som arkitekter. Den samlede bebyggel se består af en stokbebyggelse med S stokke placeret vinkelret på Borgmester Christian sens Gade en buet 4-etagers bygning der danner væg mod Mozarts Plads og en 11 0 m lang facadebebyggel se langs Mozartsvej. Hel1il kommer en kortere stok placeret i bebyggelsens vestli ge del ved Straussvej. Bebyggelsen rummer varierede og smukke friarealer: A realerne mell em bol igstokkene er ud formet som græsklædte fri arealer med enkeltstående træer. opdelt af smalle og blødt slyngede adgangsveje. Mellem boligstakkene og facadebebyggelsen ved Mozartsvej ligger et kileformel friareal. afsluttet mod vest af den ovenfor omtalte kortere boligstok. Friarealet. derer beplantet med træer og buske. er afgrænset af en kørevej og brostensbelagte arealer til ophold og parkering langs den lange facadebygn ing mod Mozan svej. det nordvestlige hjørn e af friarealet findes en mindre forsæ nket rosenhave. Bygningerne der er opført i røde sten med afvalmede tegltage har en afvekslende detaljering: Facaderne er præget af lodrette linier i form af karnapudbygninger og fremskudte trappetårne. Bygningen ved M ozarts Pl ads har endvidere not ud formede gavlpartier. hvo r altanerne er»skåret «ind i bygningskroppen. Bebyggelsen er indenfor de senere år renoveret og ombygget til ældreboli ger. [ forbindelse henlled er de opri ndel ige trævinduer udskiftet med plastvinduer. Frederiksholmkvarteret Frederiksholmbebyggelsen omkring P. Knudsens Gade er opført af Arbejdernes Kooperative Boligforening på Frederiksholm Kalk- og Teglværks tidligere arealer i perioden AKB bl ev stiftet i 1913 og opførte de første lire karreer ved P. Knudsens Gade i perioden l A KB' s O års jubilæumsskrift er starten af byggeriet omtalt:»del blev slraks da de O lye Cader blev alllagljcslslåel al mali skulle SfJge Cademe opkaldl ejler ajdyide socialdemokratiske Førere. Del var jo el ldprægel Arbejderkvarer der skil le opslå. og del var derfor lalllrligl al Cademe blev opkaldl ejler Arbejdemes Tillid.' llellt"'- Arkitekt Mandrup-Poulsen udformede de fø rste karreer i 2 etager med manzardetage og i 3 etager. Fra hver opgang var der adgang til 6 lej li gheder. D e national romantisk prægede bygninger fremstår mod gaden i blank rød mur og har mange sl1lllkke bygn ingsdetalj er. bl. a.»oggiaer«(altanni cher) og gårdfacadern e er i gul. blank mur med dekorative parti er af røde sten. Langs gadesiden var der oprindeligt små Frederik.slwllllharteret opdeles qf dl'l stærkt trafikerede P. K1tdsels Gade. De ældste karreer ses i billeders baggmld. og il hf})re ses Eebjerg Skole. Kig mod \ banebro Bebyggelsen rummer slu kke ji-iarealer Sydhavns Blods Kig lød illdustriområde >" HF Fiell 'k '" F1'tileriJ.:.slujl Kirke :4. " EllgholllJ el. selllod nordost. Frederiksholl1lkvartael. bebyggelsesl(jlster ål 1:

19 forhaver med overdækkede lerrasser af lræ. Haverne og lerraserne blev nedlagl i forbindelse med ud videlse af P. Knudsens Gade i 960 erne. Gårdene blev tingl yst som fællesarealer og ikke som det var normalt for f.eks. byggeforeningshuse opdelt i pri vate parcell er. De rektangulære garde i bebyggelsen mellem P. Knudsens Gade og Hørdumsgade har sm ukke facader. men gårdrummene haren lidt nøgen karakter. der f.eks. kunne aflljælpes ved beplantning og lign. Gården i den trekantede karre syd for P. Knudsens Gade er varieret og oplevelsesrig i sin indretning (se beskrivelse side 16). Bl.a. påvirket af boligmanglen blev der i opført karreer omkring Borgbjergsvej og mellem Peter Sabroes Gade og M ozart s Plads. Bygningerne blev udformet i 3-5 etager i røde sten og mcd røde tegltage. også med Mandrup-Poul sen SOm arkitekt. Denne bebyggelse er ikke sa levende ud fo rmet som karreerne omkring P. Knudsens Gade. bl.a. er der færre bygn ingsdeta ljer. men bygningerne er gedigne. og skaber helstøbte og smukke gaderum. Flere steder lindes endnu forhaver. Fra Borgbjergsvej. der Cl' bydelens indkøbsgade. er der s111ukkc kig 1110d MOLurts Plads 1110d syd. og 1110d nord erder udsigt mod Hotel Scundinavia og skorstenene på DSB ' s ran ger- og værksted sareal nord for Vasbygade. Naboskabet til Haveforcningen Frem. Kirkespen og Frederikshol111 Kirke tilfører kvarteret varierede bybilleder. Fra Harald Jensens Gade Cl' der et flot kig mod kirken og fra Gustav Bangs Gade ses mod nord det hojtliggende»skovbryn«pa Vestre Kirkegard. Bebyggelse Hordsiden (fp. KlutH'S Gade. Des\'{{' lte er der heroreugtt en dej uheldige \'illdllesudskijfll;lger ligesoll der er isat 'ildul'' i elkelte loggiaer Pa trods af den intense. gcnncmkørende trafik. der udover at frembringe støjgener virker SO 11 en barriere mellem karreerne nord og ;yd fo r P. Knudsen Gade fremtræder Frederiksholmkvarteret som et ve lplanlagl. helstvibt kvarter der rummer smukke og va rierede bybilleder. Adgalgen fil gemlelle i den del af FrederiksJOllbebyggelsel. del' liggl'r meelli Hordllll.\gade og P. Kllulwns Gade. er Slkf 1Urkaet l'c træer. Peler S(bmes Gode ellllod o'dl est. Stlllle'ited som an'ufor. Gårdtlcaderne er.\rengt akseas! opbyl;gef. Et par fræl' r i ga'd'llllllllel 'ile 'ært' 'egørende. Bebyggelsen 'ed G181a' Balgs Gade sefl1led Hl'efo'ellillgell Frem i lorgntlldell 17

20 Bebyggelse ved Scandiagade området mellem Scandiagade og K.M. Klausens Gade ligger et etageboligområde.udformet som S-etagers vinkelformede ejendomme. Scandiagade danner grænse mellem havne- og industriområdelog boligbyen Kongens Enghave. Gaden. der er lukket mod nord. har en smuk. grøn udformning: To veje med fortove i en bredde af 12 m er adski lt af en grøn. 12 m bred midterrabat. beplantet punktvis med gru pper af fire træer. placeret udfor boligbebyggelsens adgangsveje. Fra en enkelt af disse er der et smukt kig mod Frederiksholm Kirke. Bebyggelsen. der er opført i med Ole Falkentorp som arkitekt. har afva lmede tegltage og gule Turstensfacacler. udformet i et regelmæssigt mønster med skiftevis vindue og murpille. Bebyggelsens faste takt med vinkelformede bygninger og nordvest- og nordøstorienterede facader vari eres i områdets nordlige del. hvor en bygning er blevet»spejlvendt«. således at der her opstår et dobbeltstort gårdrull. Mod Sydhavnsgade afsluttes bebyggelsen sl11ukt l11ed en bygning. der følger Peter Sabroes Gades skrå vi nkel. og dermed bryder med bebyggelsens markante hovedretninger. De åbne gård rulll og bygningerne gavle giver K.M. Klausens Gade en særlig karakter. præget af åbenhed og gård rul11111encs va rierede udformning og beplantning j kontrast til den sammenhængende karrebebygge lse mod vest. Den velformede vinkelbebebyggelse og de varieret udformede gader medvirker til afvekslende bybill eder i Frederiksholmkvarteret. Bavnehøjkvarteret Bavnehøjkvarteret ligger som et selvstændigt bykvarter. afgrænset af jernbanens trace. der er højt be liggende mod både øst og yd. af Vestre Kirkegård mod vest og af Katolsk og Mosaisk Kirkegård. idrætsanlæg samt Vestre Fængsell110d nord. Bavnehøjkvarteret er opkaldt efter en af Københavns bavnehøje - højt beliggende steder hvor man i krigstid tændte signalbål. Terrænet stiger fra kote 3 ved Enghavevej til kote i kvarterets nordvestlige hjørne. Terrænstigningen opleves mesl markant på Bavnehøj Alle. Stadsarkitektens Direktoral udarbejdede sidst i 1920' ernc en bebyggelsesplan for kvarteret. Umiddelbart herefter blev de første karreer og stokbebyggelser opført i S etager. Området er opdelt af»fordelingsvejene«bavnehøj Alle og Tranehavevej. som danner et V-formet vejsystem. der krydses af tværg\ende. mindre veje. Centralt i området ligger Bavnehøj Skole og Enghavevejens Brandstation. begge opført 1929 med stadsarkitekt Poul Holsøe som arkitekt. Den U-formede. nyklassicistiske skole. derer i henholdsvis 3 og 4 etager. er opført i røde mursten. og især midterfløjens gav le markerer ig stærkt i gadebi lledet. øst for skolen danner et hævet. træomkranset areal overgangen til den ligeledes U-formede brandstation. hvi s facader er præget af store portåbninger og vinduespartier der afsluttes mcd kvi ste. Området rummer en varieret boligbebyggelse: Skole og brandstation er omgivet af 4-ctagers boligkarreer. mellem Tranehavevej og Vestre Kirkegård ligger en S-etagers stokbebyggelse. på hjørnet af Enghavevej og Bavnehøj Alle ligger en randbebyggel se i S etager. og i områdets vestlige del ligger Tranehavegård. der oprindeligt blev opført som aldersrentebebyggelse - nu ombygget til ældreboliger. Bal'llehoj A 11i (tidligere Vestre Kirkegårds Alle) strækker ig fra Enghavevej i øst til TranehavevejlYestre Kirkegard i vest. Alleens vejudlæg er opdelt i to ensrettede. smalle kørebaner(8m). derafgrænseret allcbcplamet. SCll1diaM"de S(" mod lordost. Glfdm i bebyggelsell. T \ Kirkesoel Bm'uellOj Skole. sef fra syd. \. ' Havn '- og ldll.\riområde Mo:.an\ Plculs Scalldiaga(e behyggeseslollser 1: Tralle!w'el'('j Si' fra Sydl('1S Statiol mod lor{h'esf 18

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel øparken Lækre lejeboliger i øndergård - Måløvs nye bydel øparken øndergård ø anlægges med lige kajkant og promenade En lille by i torkøbenhavn Måløv er en lille by i torkøbenhavn - med det hele! Her er

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred K D A C L J B G M I F H E Delområde 5 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-M) 360 Delområde 5 - Byområder 5 Dalby (kortudsnit

Læs mere

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter LOKALPLAN 102 Buddinge skole Buddinge kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1996 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 Lokalplan for boligområdet "Bisgårdsparken" i Odder Omslagskort trykt med Geodætisk Instituts

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

STADSARKITEKTEN I AALBORG. FEBRUAR 1966.

STADSARKITEKTEN I AALBORG. FEBRUAR 1966. BYPLANVEDTÆGT NR. 21 Hotel "Kilden" ved Vesterbro, Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende omkring Kildeanlægget. STADSARKITEKTEN I AALBORG. FEBRUAR 1966. AALBORG KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Byggebestemmelser / Vurderinger

Byggebestemmelser / Vurderinger Byggebestemmelser / Vurderinger 1. Ved ændringer af bebyggelser samt nybyggeri, skal der indhentes en byggetilladelse hos vurderingsudvalget i kontorvagten, medbringende en skitsetegning over byggeriet.

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

"strandpromenaden" startredegørelse

strandpromenaden startredegørelse "strandpromenaden" startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af lokalplan "Strandpromenaden" Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro Luftfoto af området set mod nordvest

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Køge Søndre Havn Kultur-rambla eller Kanalby med Grønne Fingre?

Køge Søndre Havn Kultur-rambla eller Kanalby med Grønne Fingre? Køge Søndre Havn Kultur-rambla eller Kanalby med Grønne Fingre? To skitseforslag Jens Bladt - maj 2006 1 Mål for byomdannelsen Indledningsvist et forsøg på en ultrakort formulering af nogle oplagte mål

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planstrategi 2011 - forslag til revideret tekst i cases for de tre stationsnære områder NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 11/39550

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave Lokalplan 28 Vest for Rungsted Havn Ewaldshave I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. FORMAL : 1. Hensigten med

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 T o r s d a g d. 2 1. n o v e m b e r 2 0 1 3 k l. 1 9. 0 0 D I S P O S

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

HADBRSL1T KOMMUNE. Byplanvedtægt ur* 13. for. et område "beliggende øst for Hej sager skov Haderslev.

HADBRSL1T KOMMUNE. Byplanvedtægt ur* 13. for. et område beliggende øst for Hej sager skov Haderslev. HADBRSL1T KOMMUNE?/ Byplanvedtægt ur* 13 for et område "beliggende øst for Hej sager skov Haderslev. Byplanvedtægt ur«13 - Haderslev kommune. Byplanvedtægt nr. 13 gældende for et område beliggende øst

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Lokalplan nr. 5.23. Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 5.23. Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 5.23 Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Baggrund for lokalplanen....3 Lokalplanens formål....3

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG PARTIEL nr: 16 BYPLANVEDTÆGT for et område, vest for Delfinvej mellem Nyborg Fjord, Provst Hjortsvej, Gormsvej, Jernbanen, Knudshovedvej, Storebæltsvej og Motorvej A 1. august -1977 NYBORG KOMMUNE I medfør

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

Byplanvedtægt 15. Gildbroterrasserne, Køge Bugt Uddannelsescenter

Byplanvedtægt 15. Gildbroterrasserne, Køge Bugt Uddannelsescenter Byplanvedtægt 15 Gildbroterrasserne, Køge Bugt Uddannelsescenter Ishøj Kommune 2003 PARTIEL BYPLAMAljTÆQT NR. 15. ISHØJ KOMMUNE. Byplanvedtægt for et område mellem S-banen, Ishøj Stationsvej, Vejlebrovej

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR

TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR TEMAMØDE OM UDEAREALER - 1.MØDE 26. FEBRUAR DAGSORDEN KL. 19.30 KL. 19.45 KL. 19.55 KL. 20.20 KL. 20.35 KL. 20.40 KL. 21.15 KL. 21.45 VELKOMST PRÆSENTATIONSRUNDE

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere