Indholdsfortegnelse. Forord 2. Indledning 3. Bebyggelse og landskab 4. Bydelens historiske udvikling 6. Bevaringsværdige sammenhænge 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forord 2. Indledning 3. Bebyggelse og landskab 4. Bydelens historiske udvikling 6. Bevaringsværdige sammenhænge 8"

Transkript

1

2 ndholdsfortegnelse Forord 2 ndledning 3 Bebyggelse og landskab 4 Bydelens historiske udvikling 6 Bevaringsværdige sammenhænge 8 Dominerende træk O Bebyggelsesmønstre 15 Byarkitektoniske elementer 23 Bydelens bygninger 28 Bygningernes bevaringsværdi 32 Bevaringsplanlægning 39 Litteraturliste 40 Signaturforklaring 40 Forsidebilledet viser Mo:arls Plads. sclm Borgbjergsl'ej

3 ave Bydelsatlas Plandirektoratet Rådhuspladsen København V Bevaringsværdier i bydel og bygninger 1993 Miljøministeriet Skov- og Naturstyreisen i samarbejde med Københavns Kommune

4 Forord By- og bygningsbevaringsarbejdet blev pr overført fra Planstyrelsen til Skov- og Naturstyresen. Kongens Enghave Bydelsatlas er således resultatet af Skov- og Naturstyreisens kortlægning og registrering af bevaringsværdier i Kongens Enghave. Bydelsatlasset beskriver de bevaringsværdige arkitektoniske sammenhænge som kan iagttages i bydelen samt de særlige historiske og topografiske forhold der har præget bydelens tilblivelse. Herudover er bygningernes bevaringsværdi angivet på kortudsnit. Arbejdet med at registrere bevaringsværdier i bygninger og bymiljøer blev indledt i Nu 6 år senere er der udgivet en hel serie kommune- og bydelsatlas der hver giver en kortfattet oversigt over bevaringsværdierne i de enkelte kommuner og i København de enkelte bydele. Kongens Enghave Bydelsatlas er et led i rækken af atlas over de københavnske bydele. Atlasserien vil omfatte hele Københavns Kommune i l bind og afsluttes i 1996 med et samlet atlas for hele kommunen. Hidtil er der udgiver bydelsatlas for Vesterbro Bispebjerg Østerbro og Amager. Hensigten med regi streringen er først og fremmest at give borgere planlæggere og politikere overblik over og dermed mulighed for at vurdere hvilke arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter der bør værnes om. Herudover er det ønskeligt at bydelsatlasset i ndgår som en del af forudsætningsmaterialet for den kommunale planlægnll1g. Arbejdet med dette bydelsatlas blev indledt i efteråret 1992 med en forundersøgelse udarbejdet af arkitekt Benny Bøuiger. Stadsarkitektens Direktorat Københavns Kommune har under ledelse af arkitekt Kirsten Mølgaard foretaget registrering af bygninger og bymæssige værdier. registreringen deltog arkitekterne Carsten Becker Birgit Brøndum Haile Tedla og Hans Henrik Hovgård. Københavns Kommunes Direktorat for Fysisk Planlægning har udarbejdet en del af baggrundsmaterialet for atlasset. ArkitektJørn Kjærsgaard arkitektfirmaet b Andersen & Juul Møller har redigeret skrevet teksten og stået for den grafiske tilrettelægning. Sten Lange har fotograferet. Skov- ognaturstyrelsen har cand. mag. Hannelene Toft Jensen været ansvarlig for arbejdet. hele arbejdsperioden har der været nedsat en følgegruppe som løbende har vurderet resultaterne og iøvrigt har medvirket med rådgivning og inspiration undervejs. Følgegruppen bestod af Richard Hans og K.E. Clemmensen Lokalhistorisk Arkiv for Kongens Enghave Kirsten Reinhold Pedersen Frederiksholms Bibliotek Ole Boesen Karens Minde Aage Byrgesen Sydvestkvarterets Lokalråd Vagn Smed og Flemming Romme Sydvest Folkeblad Mette Bruun Beyer Københavns Bymuseum Jørn Lovmand Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse Freddy Avnby Byfornyelsesselskabet København s.m.b.a. Lisbet Sloth SBS-Byfornyelse Jytte Toft Stadsarkitektens Direktorat Københavns Kommune Michaela BrUel Margrete Bech og Eva Gleerup Københavns Kommunes Direktorat for Fysisk Planlægning som alle takkes for deres medvirken. d1a4 rjl4k'7-11t1 Karen Westerbye-Juhl Direktør Skov- og Naturstyreisen {};t;rras. Otto Kaszner Stadsarkitekt Københavns Kommune Regislrerillgsholdel saml j(j!?egruppen der har medvirket 1111der arbejde li ed KOlgens Engul'e Bydeisalas. fra 'ellsfre: Carsten Beder. BirgiT Brfmdllll. J{)m Lo\' malld. K. E Clemmensen. Margrete Bech. Richard HallS M elfe 8"11111 Beyer Kirsten M(j{gaard Freddy AVlby. Lisbet SfOlh. Michaela Briie!. BelilY Botfige r. Haile Teda. Halne!CC Tofr Jensel. Hcms Hel rik Hovgård. Jorn Kjærsgaard Aage Byrgesel og Vagll Smed. 2

5 ndledning Som boligområde er Kongens Enghave udbygget i perioden fra 1908 frem til 950'erne. Også Vesterbro ørrebro og Østerbro blev udbygget over en 40 års periode og i li ghed med disse bydele har Kongens Enghaves kone udbygningsperiode skabt en homogen bygningsmasse præget af sin tids arkitekwridealer. Kongens Enghaves bystruktur er domineret af få store byelementer: Etageboligområderne omkring Mozarrsvej-Borgbjergsvej Bavnehøjkvanerel. Vestre Kirkegård. Sydhavnens erhvervsområder og det store åbne område i sydvest med Karens Minde. haveforeningerne og Tippen. Bydelens indkøbsstrøg er beliggende langs Mozartsvej-Borgbjergsvej. Stort set alle bydelens boligområder er opført efter samlede bebyggelses planer så der er i høj grad tale om en planlagt bydel. Mod vest grænser bydelen op til et af Københavns største grønne områder - Valbyparken og Valby drætspark. Bydelen opdeles af baneforbindelser og de store ind faldsveje til storbyen: Ellebjergvej-P. Knudsens Gade og Sjællandsbroen-Sydhavnsgade-Vasbygade. den sidstnævnte også kaldet centrumfo rbindelsen. Set fra de store indfaldsveje præges indtrykket af bydelen især af Sydhavnens store industriområder der på trods af punktvise fornyelser udsender signaler stagnati on og mange steder fremtræder med en øde og fo rbl æst karakter. Trafjkudviklingen har sat sit præg på boligmiljøet omkring indfaldsvejene. De store veje er flere steder blevet udvidet på fo rhavernes bekostning og trafikintensiteten får vejene til at fungere som barrierer. På trods heraf rummer Kongens Enghave mange bykvaliteter. Bevæger man sig væk fra de store veje kom mer man til en række varierede og karakterfu lde byområder hvoraf flere skal fremhæves: Vestre Kirkegård der med sine alleplallln inger fremtræder S0 111 et stramt og markant grønt anl æg; det vel planlagte Bavnehøjkvaner med skole instituti oner og brandstation; funktionalistiske karrebebyggelser i Musikbyen; Sjælør Boulevard som et bredt park strøg med forbindelse til Karens Minde og til det store. ubebyggede område mod syd: haveforeninger med charmerende kanal- og sømiljøer; Fiskerhavnen med et næsten idyllisk maritimt miljø; de grønne områder ved Kal vebodløbet samt den fligede kystlinie med Teglværkshavnen og Frederiksholmløbel. forbindelse med etabl ering af Øresundsbroen. er der planlagt to nye baner der vi l passere Kongens Enghave: Jernbanen for persontog fra Københavns Hovedbanegård til Lufthavnen og videre til Sverige følger først DSB's arealer til Sydhavn Station. Herefter løber banen langs Sydhavnsgade og krydser Kalveboderne på en lav bro syd for Sjællandsbroen. Umiddelbart før krydsningen af Kalvebodløbet flettes sporene sammen med en anden bane der anlægges først og fremmest ti l godstog. Godsbanen løber fra de eksisterende spor i Vigerslev under Gammel Køge Landevej og langs Valby drætspark frem til Kavebodløbel. Kommuneplanen åbner mulighed for en udbygning af den sydlige del af Kongens Enghave med bl.a. nye boliger på Karens Minde-arealet og arealerne syd herfor. Kortlægning af bevaringsværdierne Baggrunden for bydelsatiasset har været en omfattende registrering af bebyggelsen i Kongens Enghave. sommeren 1993 gennemfønes en kortlægning og fotografering af alle bygninger opført før Vurderingen af de konkrete fo rhold er således foretaget på stedet og resultaterne er indført på skemaer. Vurderingen af det enkelte hu s er foretaget ud fra en række kriterier: Ark itektonisk. kulturhistorisk og milj ømæssig værdi originalitet og til stand. Til brug for lokalpl an- og byggesagsadministrationen er vurderingerne udføn i en skala fra 1-9 mens der i dette atlas er vist oversigtlige kort i tre kategorier: HØj bevaringsværdi middel bevaringsværdi og lav bevaringsværdi. Skemaer kort og fotografier samt den foretagne overførsel af bygningsvurderi ngen til EDB deponeres hos kommunen til brug for den kom mu-. Nvidovre KolnJltW 1. Frederibberg Konuul{j1o". :...\. -..-; - Kalvebodt>me KONGENS ENG-" VE Vestamager () 3 Kongens Elghal'es geografiske afgrællsning i Københavlls KOulles kolllllunepl(l. Mål 1: km nale planlægning og sag behandling. Sideløbende med kortlægningen af bebyggelsen er der foretaget analyser af de bymæssige kval iteter. De bymæssige kval iteter beskri ves og vurderes efter følgende kriterier: Topografi. hi storie og arkitektoni ske kvaliteter. Kortlægning af bydelens byplanmæssige træk og registreringen af de enkelte bygninger er to uafhængige vurderinger SO 11 kan medføre. at bygninger i den ene sammenhæng - den byplanmæssige - kan være fremhævet for deres byarkitektoni ske kvaliteter men ikke er det som enkeltbygninger. Det omvendte vil også ofte være til fæ ldet. Afvejningen af om en bygning bør bevares eller udskiftes med en nybygning afgøres ikke i kortlægningen og registreringen. Resultaterne af de udførte vurderinger bør derimod indgå i de kommunale overvejelser under planlægningsprocessen og i byggesagsbehandlingen. Beskri velsen giver et samlet billede af bydelens hovedtræk og er opdelt i tre niveauer: Dominerende træk bebyggelsesmønstre og byarkitektoni ske elementer. Under dominerende træk beskrives bydelens vigtigste strukturskabende elementer og de arkitektoniske hovedtræk. Under bebyggelsesmønstre beskrives karakteristiske bebyggelser og under byarkitektoniske elementer beskrives bydelens pladser. karakteristiske gade- og sti forløb m. v. Hvordan kan atlasset bruges? Kongens Enghave Bydelsatl as indeholder kun et udvalg af de kort og registrer inger. der er udarbejdet i Forbindelse med konlægningen. og atlasset viderebringer således kun registreringens hovedresultater. Der redegøres for bydelens hovedtræk og de byarkitektoniske sammenhænge og hvil ke bygninger der har fået tildelt en høj middel eller lav bevaringsværdi. Den enkelte ejendomsejer kan se på oversigtskortene side hvorledes ejendommen er vurderet. Københavns Kommune kan bruge atlasset som støtte i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen samt byggesagsbehandlingen. og beboerne kan bruge atlasset som en vejviser i bydelens bygningshistoriske forhold og i de by- og bygningsmæssige kvaliteter. 3

6 Bebyggelse og landskab Kongens Enghave har i perioden fra 1850 til 1950 ændret karakter fra et oprindeligt sparsomt bebygget landbrugsområde. over et landskab præget af udnyttelsen af de rige forekomster af ler og kalk i perioden til en næsten fuldt udbygget bydel i 950'erne med trafikanlæg. store bolig- og indu striolllråder in stitutioner og grønne områder. Kongens Enghave ligger på en del af en moræneflade der blev dannet af 0resundsgletscheren under den sidste istid. nddæmningerogopfyldninger med bl.a. en stor del af storbyens renovation har siden 1850'erne næsten fordoblet bydelens areal. Bydelen rummer tre forskellige terræntyper. Mod syd findes det nade inddæmmede område med afvandingskanaler og havnebassiner. Mellem den oprindelige kystlinie og KØge Bugt-banen er landskabet en del af en lav bakkeø hvi s højeste punkt er beliggende i ca. 5 m's højde ved Mozarts Plads. Området nord for banelinien er en del af Valby Bakkes sydskråning der inden for bydelen stiger jævnt mod nord til en højde på 21 m. Det oprindelige landskab Enghaveområdet lå isoleret på overgangen mellem Valby og København. Der har aldrig været nogen egentlig landsby i området. Det antages at området har været bebygget og dyrket i 1400-tallet for senere udelukkende at blive udnyttet som engareal. Kong Frederikd. indløste»valby Birks Enghave«i og området var i kongehusets besiddelse frem til hvor det blev udstykket i 22 parceller. Herefter blev området spredt bebygget med udnyttergårde og en del lystgårde. De to største gårde var Frederiksholm og Larsensminde. Kystlinien forløb lige syd for Vestre Kirkegård hvor nu banelinien er placeret. Kystlandskabet var overvejende sumpede strandenge. Enghavevej var hovedforbindelsen til København. Bydelens kontakt til landskabet Kongens Enghave grænser mod vest op mod et af hovedstadens største rekreative arealer - Valbyparken og Valby drætspark. Vestre Kirkegård Bavnehøj drætsanlæg de mange kofonihaveområder de opfyldte ubebyggede arealer mod syd - kaldet Tippen - og beliggenheden ved Sydhavnen tilfører bydelen et grønt og åbent præg. Bydelens boligområder er i nogen grad afskåret fra havnen af de store sammenhængende industriområder. Kun deovenfor nævnte opfyldte arealer mod syd skaber en grøn forbindel se til kysten. Herfra er der udsigt mod storbyens fikspunkter - tårne og spir m. v. - og Amagers grønne kystlinie. Oprilldelig h'slillie LOl'e oprid(' arella Allager.. 1 Swllig del af Val"." Bakke.... LftlolO. Tippen sel fra syd. baggnmden ses Enghal'e KaJai og Haveforeningen Mlsikbyell. Udsk(lbsiso1etri lied m 'erdrel'le h)jder. f!lslraiollen 'iser tydeligt de karakteristiske eellelller i Kongens Elghm'es falldskab: Del sydlige inddæjlmede vllrlide led l\tlllaler og trn'lebtssiller Den {m'e bakkej melell den oprindelige kys! og )lll1en Valby BaHes sydskrilling. 4

7 J j :;.' t.. -. "' lf ( ".. t' VEf10DEffNE Terrænorlll og gadenet Klfl"l'er er 'ist med 3 'S højdeforskel. Kongens Eglltves terræl!forlll til' 1850 illdtegnet på et tlidigt geodætisk kor. Der er 1 's hojdeforskellllellelll kilterne. Mål 1 : Tippen med Valby Gasbeholder i baggrunden. Englul'e Kalla! etl Hm'e!orellilgell Musikbyell. setl1od 10rd. 5

8 Bydelens historiske udvikling Kongens Enghave har en ri gholdi g lokalhi storie. 1 denne sammenhæng fremdrages imidlertid kun de hi storiske forhold der har haft betydning for by mønsterets ud vikli ng. Ved udgravninger har man kon stateret at Kongens Enghave har været bebygget allerede i Ertebølletiden. Kongens Enghave er første gang omtalt i 1532 hvor Kong Frederik d. 1 skri ver til Mester Fadder Bøssestøber om hans pligt til at vedligeholde kongens høbjærgningsområde. Dette arbejde varetog Valbybønderne var der ved hal vøen Sjælør et færgested som gav forbindel se til Amager. Herfra drev man fi skeri og sælfangst. SjælØr betyder»sælhundehalvø«. Frem til 1800-tallet hvor udstykningen af Kongens Enghave begyndte bestod området af sumpede enge med ringe dyrkningsværdi. Den eneste forbindel se til området var Enghavevej som ku n var et bugtet hjul spor. Perioden Vestre Kirkegård der er byens største blev anlagt af Københavns Kommune i Den er fl ere gange blevet udvidet og omfatter nu ca. 54 ha 'erne blev der afstået arealer ti l henholdsv is Mosaisk Vestre Kirkegård og Katolsk Kirkegård. På grund af udbygningen af brokvartererne var der i 870' erne stor efterspørgsel efter tegl og mørtel. Kongens Enghave var der righoldige og lettilgængelige forekomster af ler og kalk. Derfor flyttede den første virksomhed Frederiksholm Kalk- og Teglværk til området. Teglværket kom hurtigt til at grave ler i hele området. Der blev også an lagt en lille havn som senere blev udbygget til Teglværkshavnen. Frem til. verdenskrig voksede virksomheden og havde op til 500 ansatte. Allerede i 1872 begyndte inddæmningen af strandarealerne. Også de inddæmmede arealer blev udnyttet til lergravning begyndte opfyldningerne i Kal vebod Strand til godsbanelini en. Perioden bl ev Kongens Enghave sammen med Valby Vanløse og Brønshøj indlemmet i Københ avns Kommune. På samme tidspunkt blev slu seværket og spærredæmningen til Amager an lagt. Det muli ggjorde anlæg af Sydhavnen. Omkring århundredskiftet boede der 442 personer i Kongens Enghave blev der afholdt en international byplankonkurrence om en gadeog bebyggelsesplan for de indlemmede di strikter. 2.præmieforslaget fik især betydning for di strikternes efterfølgende udbygning. Det var udarbejdet af den senere stadsingeniør A. Bjerre. Hovedideen i planen var at den høje bebyggelse og de lokale centre skulle placeres ved hoved- På Generafswbels korrfra 1854 ses gårdene Frederiksholm Frederikslund. Lisesminde ulrsensm;mle og Wifhell1lsminde. Det ses endvidere til matrikefstrukturen har været bestemmende for Vesre Kirkegårds qfgrælls ling.. " "' " il1sratiollerne lif!jpjre. der er skitselul!ssigl opteglel efter geodætiske kort. viser opfvldninger i perioden

9 færdselsårerne. på højt beliggende arealer mens vi llabebyggelsen skulle placeres på de lavtliggende arealer. Konkurrencen fik stor betydning for vejstrukturen i Kongens Enghave idet bl.a. Sjælør Boulevard. Vasbygade og Sydhavnsgade er inspireret af konkurrencens resultater blev Frederiksholm afdeling af AKB (Arbejdernes Kooperati ve Boligforening) stiftet. Foreningen opførte umiddelbart herefter almennyttige arbejderboliger nordøst for teglværket. Det blev begyndelsen til en egentlig byudvikl ing af området. amme periode blev boligbebyggelsen ved P. Knudsens Gade opført. Beboerne i AKB's boligforeni ng karre og 2. stiftede Haveforeningen Frem som blev placeret omk ring en af de gamle kalkgrave. KØbenhavns KOllllllune overtog imidlertid arealerne fra Frederi ksholm Teglværk i form byudvikle områdel. Haveforeningen måtte i de efte rfølgende år afgive store arealer til kirke-o bolig- og institut ionsbyggeri. Ellebjerg Skoleog veje. Haveforeningen rummede i 1924 ca. 400 haver. Siden 1959 har Haveforeningen Frem bestået af 45 haver koncentreret omkring søen blev der indgåeten overenskomst mellem Frederiksholm Kalk-og Teglværk og Havnevæsenet om udbygning af en egentli g havn i nogle dybe lergrave der med fordel kunne bruges til havnebassiner. Herefter blev der indgået en aftale med KØbenhavns Kommune om an læg af veje. jernbane. landarealer og sejlrender. Samtidig blev det fas tlagt. at der ikke måtte opføres boliger i havnen blev teglværket nedlagt og nyttet til Nordsjælland. perioden herefter nyttede mange industrivirksomheder til hav nen bl.a. jernindustri skibsværft. byggevareindustrier. Københavns Kabelfabrik og dele af B&W. Perioden efter 1920 perioden blev bydelen stort set færdigudbygget. som den er i dag. Efterhånden som behovet for nyt boligbyggeri opstod gennemførte kommunen en planlægning for de enkelte områder. Boligbebyggelserne er integreret med skoler. institut ioner butikker mv. 20'erne blev der i København oprettet et slort antal haveforeninger. Haveforeningerne Mozart og Frederikshøj var de fø rste i Konge ns Enghave. For at afhjælpe bol igmangelen efter. verdenskrig blev det tilladt m opføre midlertidige boliger i haveforeningerne. Der blev også ydet offentlig støtte til at boligselskaber ku nne opføre etageboligbyggeri. slutningen af 20'erne og begyndelsen af 30'erne blev der gennemført en planlægning af Bavnehøjkvarteret med boliger aldersrenteboliger. institutioner. skole og brandstation og al' Musikbyen omkring Mozarts Plads. Byggeriet i Musikbyen blev real iseret af såvel private bygherrer som sociale boligselskaber... \\ ( J 18JO 1850 ( På kortet herol'erfra 1903 ses. ar bolleillien og Vestre Kirkegård er (llagt. og 1 bylldl'iklillgell e11dnu ikke er kommel igallg. Frederiks101m Teglwl!rk er l'oksel. og der er ilddæmmer el.worl areal lil lagrm'lillg. Erhverv byggeriet på havnearealerne fortsatte i 20'erne med bl.a. bisamlefabrikker for Automobiles Citroen og Ford Motors hvoraf sidsll1ævme er ved at blive fredet. Opfyldningerne fortsatte og frem til 1944 blev Sluseholmen opfyldt. Den seneste opfyldning er Teglholmens Kanal fra C itroens tidligere bygning eksisterer stadig og benyttes som Syd-Vest Medborgerhus. Ellers er en del af den tidligere erh vervsbebyggelse nedrevet til fordel for nyt kontorbyggeri. bl.a. for KTAS. Bortset fra de nye erhvervsbebyggelser har byggeaktiviteten i de senere år mest været koncentreret ol11l11odernisering afbo liger og gårdanl æg. Derer sket store trafikale ændringer i området. Med Centrumlinien er Borgmester Christiansens Gade blevet lukket for gennemfartstrafik. Det har ført til en fredeliggørelse af Mozarts Plads. som for nylig er blevet renoveret. Centruml inien har samtidig ført ti. at erhvervsarealerne ud ti Syd havnsgade og Scandiagade har fået en vigt ig placering g D 7

10 Bevaringsværdige sammenhænge Kongens Enghaves bymønster er der særl ige by- og landskabsarkitektoniske hovedtræk bebyggelser og bybilleder der sk iller sig ud og karakteri serer bydelen. En beskrivelse og vu rdering af bystrukturens karakteri stiske lræk og bevaringsværdier kan opdeles i lre kategorier: Dominerende træk. bebyggelsesmønslre og byarkilekloni ske elementer. Dominerende træk Ved dominerende træk forstås de vigtigste stru klllrskabende e lementer i bydelen. dvs. bebyggelser og by- og landskabsrum eller enkeltbygninger. der har stor oplevelsesmæssig betydning fo r hele bydelen. Der et bl.a. Kongens Enghaves fu nktionsbestemte opdel ing i bol ig-. erhvervsog grønne områder havnens dominans i bybilledet. Vestre Kirkegård samt de store veje og banen. der gennemskærer og opdeler bydelen. 11usu'ationen nederst på siden viser en udpegning af Kongens Enghaves dominerende træk. Bebyggelsesmønstre Bebyggelsesmønstre er afgræn sede områder i bygningsmassen hvor bygninger veje pl adser og grønne træk danner en helhed. Del er f.eks. Musikbyen Bavnehøjkvarteret. karreerne ved Frederiksholm. Engholmen. haveforeningerne. Karens Minde m. v. llustrationen nederst lil ve nstre på side 9 viseren oversigt over de udpegede bebyggelsesmønstre. B yarkitektoniske elementer Under byarkitektoniske elementer er bl.a. beskrevet vigt ige gade fo rløb. pladser og grønne områder m.v. Som eksempler kan f.eks. nævnes gadeforløbet Borgbjergsvej-Mozartsvej-Stubmøllevej. Mozarts Plads og de mange grønne gård rum der findes i bydelen. llu strationen nederst til højre på side 9 viser en oversigt over de udvalgte byarkitektoniske elementer. O'ersigr over dominerende træk mål 1: Bydeles t{f-1fm'll.millg og opdelilgb.\ delells.ikspulker 2. De store 'eje og banelilierne 3. Sydlllfl'lell..J. Vestre Kirkegard Eksempel på et domilerende træk: Vestre Kirkegårds store 1m uskab er el dominerende fræk lied STOr hetydnillg for oplel'elsen af KOlgels Elghlll'c. Del srall forljede lnlæg rul1111ler også rdlallfiske pufier: billeder "iser el plfti red s(jen og Nordre Kapd. De domilerende fræk beskril'es pli siderne J Kongel.\' Ellghm't! er en bydel \'ed mmel. og Ul'lell er en betydllil1gsjlld deaf bydeleus idemilet. Af de jlesle beboere kaldes bydelel Sydlwmell. På trods af haveus ændrede rolle og plcmer {Jill ar Mille hol'leakril;teteme i No"dlwl'lell. kali der swdig ses skibe l 5ydh1ll 1 flln. TegllOfmt!Sydkaj set fm Norekaj. 2 1 *- 3.. l.' Vf&t1DffNf 8

11 Eksempe pli et bebyggesesmollster: Etagehmbebyggesen l'ed Scal(Ji(f.:ade er lupeget som bebyggesesllcmsfer. Seflllot! Frederikshom Kirke. Eksemp(' {Ja el byarl..ill'kumisk elemelll: KOlgells Engw'e-bydelen 'lillmel' lulge smukke gårcrum. Biledel "iser g(irdnlllllllel ; kana'1 Eghal'el'ejE. SlOr1lS VejJohan Kelter.\ Vej! Trallew 'Hej. Overs(!{1 Ol'(!" behyxgelses1()lsre. mål BebyggesesOllsre beskril'es pil siderne Oversigt (}\'er byarkitektoll;ske efelllenler. "ål 1: De byarkitekroll;ske eelllellter beskril'es pli sideme Mlsikbyell 2. Fredl'riksholmkl'arteret J. Bebyggelse l'ed Scaudiagllde.J. B(l'flelOjkmrterer 5. Karels Minde 6. f('e!orenil1ger 111. \. Gadestrækllillgell Englwl'elrej-Swbmolelrej 2. Sjæl". BOllle\'llrd 3. Mo a rt.. Plads..J. FiskerUll'nelllll.m. 5. Garcrlllll i Kongens Ellgho\'e 6. Grom areal lied Ellebjerg Skole 2 <" "\.. " " VE80lÆRNE VtBOOERNf 9

12 Dominerende træk Bydelens opdeling og afgrænsning Kongens Enghave haren meget iøj nefaldendeog an æseli g bystfuktu r. Få store og klart afgrænsede byelemcnter danner til sammen en varieret bydel: De velpl anl agleog homogeneelagebo li gområder i FrederiksholmkvanerctMusikbyen og Bavnehøjkvanerel: de store industri- og havneområder mod syd og øst med bebyggelse i både små og meget store dimensioner: de tæt bebyggede kolonihaveområder syd fo r Mu sikbyen med selvbyggede uhøj ti deli ge småhuse: de store grønne områder - det opfyldte areal Ti ppen ved Kal vebodløbet og den højt beli ggende og markam beplanlede Vestre Kirkegård Det klan fu nktionsopdelte bymønsler er el særkende fo r Konge ns Enghave i fo rhold til de fl este andre københ avnske bydele. og er med til at give bydelen sin egen karakter. Den klare fu nki ionel ie opdeling skyldes bla den forholdsvis sene ve lplanlagte udbygning af bydelen og det forhold at der ikke var en opri ndelig sammenhængende bebyggelse som Leks e n landsby hvorfra byudviklingen kunne udgå Som cn fø lge af bydelens struktur oplever den gllcnde. cyklende eller kørende oft e et byelement ad gangen sa ml el markani skift mell em de store byelemcnter - boligområderne. industri- og havneo mrådern e. de grøn ne områder og koloni haveom rådern e. sær i grænsen mell em byelemen terne - som oftest de store veje- kan kontrasterne være store. Fra fl ere steder i bydelen kan man på en gang overskue bydelens sam mensatle karakter - et eksempel herpå er billedet øverst til højre fra kvarteret ved Gustav Bangs Gade. Kongens Enghaves grænse mod havneløbet er megel afvekslende Ved Tippens åbne landskab har havneløbet en fjordli gnende karakter præget af indsøer og smalle kanaler. Umiddelbart syd for Sjællandsbroen er kystlini en præget af den farveri ge Fi skerh avn og kyststrækninger med sejlklubber. bådebroer og småhu sbebyggelsc Nord for Sj ællandsbroen er kysllinien mere bymæssig Her skærerteglværkshavnen og Frederiksholmsløbet sig ind med store og varieret udformede havnebassiner. Mod vest grænser bydelen op mod Sj ælør Boulevard og Valbyparken der også fungerer som rekreati vt område for Kongens Enghave. Bydelsgrænsen fø lger Gåsebækrenden der med sin kolonihavebebyggelse blødgør overgangen fra parkens store landskabstræk til den tætte elagehusbebyggelse langs Spontinisvej Ved Sjælør Boulevard og Vigerslev Alle skaber den højt beli ggende Veslre Ki rkegård en smuk grøn væg Bydelens grænse mod nord - mod Vesterbro - fremtræder ikke markant. Diagmllll1lfl hel'fllder 'isn KOlgels Eghal'es klare by.vll'llkllr med \'eldeflllerede boligområder. hol'lle-og ;UhSf rioll rader lll'eforellillgsolllråder og gronne omriller VALBY Hm'eorellinger! Frem Billeder hero'er der er ser Fa Frederik:-.hollll Kirkes llim. 'isn er eksempel på hydelens 'arierede swllllellsa'ling Hm'eforellingen Fn'l ollkl'lser Kirkesoell (eli tidligere kalkgra\') og \'1(1' i tydelig kolltms lil de" wrk(lre etagehlsbebyggelse 'ed p Kuw!n.\' Gade baggnllulell ses Vi'slre Kirkl'gårds g1'(> le tllldskab. Emil'idere er der kig od nogle af Vesle rbro-bydelel\ flk.\ pllllkler - Carlsbergs sioer. VESTERBRO VA LBY AMAGER JemJanelinien selfm SydbalesrielllllOd sydresl Baleli opdeler bydelel i el Ordligl o sydlig ollråde O Kafl'ebodeme

13 Teg!wf!rksllVllell sel }i'a Frederikskaj lod lordl'esl Billeder "iser delmarkame skel mellem den 'eordllede e(lgeboigbebyggese og del mindre egae 1l1'ne- og iu"sll'ihehyggelsl'. r' l1snliollen viser med små sljemerfikspullkrer illdell for bydee n og led store srjemerjikspllllkter i de lilgrtl'lsellde bytde. Måf 1: Vigerslel'Alhfmod 0.'1 Veslre Kirkegard (ril hpjre) dlllller ell gro1 'æg Valby Gasbeholder er er fikspulkr i STOre dee {{f" Kongens Englllll'e. Bydelens fikspunkter Ved fikspun kter forstås bl. a. større bygninger tårne og spir m.v. der tegner sig markant i bybilledet. nde n fo r Kongens Enghave-bydelen fin des ku n få markante fikspu nkter og vartegn. Det er f.eks. Frederikshol Kirke KTAS-bygningen Nalllicon og den tidligere samlefabrik for Ford Moror i Sydhavnsgade. Banebroerne ved Sjælør og Sydhavn Stati on markerer sig som portagti ge forbindelsesled mell em de nordl ige og sydli ge bykvarterer. Bortset fra Nauticon-bygningen der er markant set fra Amager. er fik spunkterne overvejende af lokal betydni ng. idet de ikke kan ses fra de tilgrænsende bydele. Af større visuel betydning fo r byoplevelsen er en lang række af de tilgrænsende bydeles fi kspunkter. der kan opleves fra Kongens Enghave: Set mod vest fremstår Valby Gasbeholder markant i P. Knudsens Gades vejbi llede. Også fra kolonihaveområderne og Tippen er der udsigt mod den blå gasbeholder. Set mod øst ad P. Knudsens Gade er der udsigt mod HOTel Scandinal'ia. Fra Borgbjergsvej kan ses Royal Horel ved Vesterport. skorstene ved Otto Busses Vej og SkT. PeTri Kirke. Fra Kongens Enghaves havneområder er der mod øst kig mod Sjællandsbroen og Sluse- 1('ue. mod sydvest Vindoler i Valbyparken. A'edØre Væ rker og Kalt'ebod Broen og mod nordøst Damk SojakageFlbrik. hvis to si loer placeret tæt på kajen markerer et retni ngsskift i havneløbet. Fra Bavnehøj kvarteret Vasbygade og Sydhavnsgade er der fl otte kig mod Carlsbergs siloer. Set fra bl.a. Enghavevej tegner H. C. ØrSTed Værker en markant byprofil. Ballebrol'll l'ed Sydhal'11s Sratioll har en porrligll (!lde karakrer. Sydlull'lsgade sel od syd Både de lokale fi kspu nkter og fikspu nkter placeret udenfor bydelen er med til at give bybilledet karakter og lette orienteringen i bydelen.

14 De store veje og banen De store trafikveje og S-togslinien mod Køge er også med til at karakteri sere Kongens Enghave. Banen. der blev anlagt i starten af 1900-tallet som godsbane. blev lagt på en dæmning. således at der kunne udføres niveau fri skæringer mellem veje og bane. Denne sikkerhedsmæssigt fornuftige foranstaltning har dog sat et lidt uheldigt præg på bybilledet. idet det højt beliggende banetrace fungerer som en fysisk og visuel barriere. der deler Kongens Enghave op i et nordligt og et sydligt kvarter. De parti ignende banebroer ved Sjælør og Sydhavn Station - der begge er meget iøjnefaldende i bybilledet - fungerer som de eneste»pas«mellem bykvartererne. To af hovedstadsområdets regionale vejstrækninger pa sserer gennem Kongens Enghave: Strækningen Vasbygade-P. KlllldsellsGade-Ellebjergl'ej med forbindelse til Holbækmotorvejen via Folehaven. og strækningen Vasbygade-Scalldiagade-Swllul'llsgade-Sjællalldsbroell (Cen nllnforbindelsen) med videre forbindel se til AmagermOlorvejen. Af øvrige overordnede veje i bydelen findes Enghavevej og Sjælør BOllievard. Vejene er indbyrdes forbundet via Rotunden og Sydhavns Plads. Begge pladser har karakter af store trafikkryds uden egentlig pladskarakter. Borgmester Christiansens Gade der tidligere fungerede som gennemfart svej. er nu friholdt for gennemkørende trafik. forbindelse henned blev Mozarts Plads omlagt i 1992 efter en fælles plan udarbejdet af Stadsarkitektens Direktorat og Stadsingeniørens Direktorat. Dc store veje indgår i bydelens struktur på forskel lig vis. Den stærkt trafikerede vejstrækning. Vasbygade-P. Knlldsells Gade-Ellebjergvej er bred og på nogle strækninger forsynet med midterhegn. Vejene passerer gennem det store boligområde FrederiksholmkvarteretMusikbyen og haren stor barrierevirkning. Strækningen frem til Ellebjergvej ved Valby drætspark byder på varierede bybilleder: Vasbygade grænser mod syd op til den meget forskelligartede havne- og erhvervsbebyggelse og mod nord til DSB's åbne arealer. KTAS-bygningen fremstår som et lokalt fikspunkt. Efter den åbne Sydhavns Plads fremtræder P. Knudsens Gade - trods udvidelse af gadeprofilet - som et hel støbt gaden\ll1 med vekselvirkning mellem sluttet og åben bebyggelse med smukke tegltage. Langs gaden var der tidligere forhaver. Haveforeningen Frem og Sjælør Boulevards beplantning tilfører strækningen velgørende grønne træk. Mod vest indgår Valby Gasbeholder markant i gadebilledet og mod øst ses Hotel Scandinavia. Kig mod f fr) el SCOlldilC'ia Kah'ebodeme D e SlO re 'eje og ballelinierne. llil J : l 3 s Sydhm'l1.\"gat!e set mod nordl'esf. Bag indusrribebyggesell ses de kllrakteristiske afvalmede llge Ja etageboligbebyggelsell i SCauliagade. Vasbyad()* P. KlllldselSgade- Ellebjerglle j principegn ilg Den ligeledes stærkt trafikerede vejstrækning Vasbygade-Scalldiagades lordlige del-sydhavl sgade adski ler Frederikshol mkvarteretm usikbyen og havne- og industriområderne. Fra vejstrækningen erderenkelte steder kig mod Teglværkshavnen. og ved Sjællandsbroen erderen smuk udsigt over havneløbet og mod Amagers kyst med bl.a. slusen. Elghavel'ej. der fremtræder smukt allebeplantet. danner grænse mod banearealet. Sjælor BOlllevard indgik i byplan konkurrencen i 1909 som en udflugts- og promenadevej. der skulle forbinde Søndermarken med kysten og Valbyparken. Vejstrækningen syd for banen er anlagt i en bredde af 55 m og med cl parkagtigt præg med ensrettede kørebaner adskilt af ct grønt areal. Nord for banen stiger Sjælør Boulevard markant mod Vigerslev Alle. Ve stre Kirkegårds beplantning danner en grøn og smuk væg i gadcrummet der her er 30 m bredt. P. Kludsen" Gade selllod sydl'esl. V{by GasbelOder stlir arkolll i 'ejbiledel. 12

15 Sydhavnen nddæmningen af Kalveboderne på Sjællandssiden begyndte for ca. 100 år siden. starten med affald. og senere SO 11 planl agt landindv indi ng til havneformål. Frederi ks holm Kalk- og Teglvæ rk satte for alvor skub i denne udvikl ing. Teglvæ rket var fra 1870' erne og frem til. Verdenskrig en af Købe nhavns største virksomheder. og leverede bl.a. materi aler til udbygning afbrokvartererne indgik Københavns Kommu ne og Frederiksholm Kalk- og Teglværk en overenskomst om udbygning af Sydhav nen. Teglværket havde på dette tidspun kt udnyttet råsto f forekomsterne. og de efterl adte. dybe lergrave kunne indgå i en havn. der sku lle være sej lbar for skibe med stor dybgang solgte teglværket hovedparten af arealerne til AS Sydhav nen. der forestod etablering af veje og forsyn ingslinier. Umiddel bart herefter etablerede de første store linnaer sig i Sydhav nen: Kabelfabrikken (KTAS). Københavns Flydedok og Sk ibsværft. en del af Burme ister & Wain C. W. Obel. Ford Motor Compagni. Ho llesens Fabrikker m.v. Flere af bygningsanl æggene blev opført efter en samlet planlægning bl. a. opfø rte Københavns Flydedok og Skibsværft S(Jndre Væi.fi med smedeværksted maskinha ll er. oplagring og admini strati on omkring fire tidli gere lergrave. For at "nasle Kn ippelsbro og Langebro bl ev Sjællandsbroen anl agt i Syd herfor er der fra 1913 og fre m til i dag blevet fore taget opfyldninger ud fo r Karens Minde. Fiskerhav nen blev i 1948 fl yttet fra et område nord for Frederiksholmløbet til den nu værende pl acering og de fø rste sej lklu bber blev etab leret i 30' erne. Syd havnen har konstan t været under forvandling og har gennem årene ændret form og udstræ kning. Fortsatte opfy ldninger har forandret og udvidet havneområdet - Teglholmen er blevet landfast ved de lvis opfyldning afteglholmskanalen og en del af FrederiksholmlØbet er inden for de seneste år blevet opfyldt med henbl ik på byggemodning. Københavns Havn har gennem de senere år koncentreret udbygningen af erhvervshavnen i Nord havnen. og en del af erhvervsvirksomhederne i Sydhavnen stagnerer. Sydhavnen ru mmer meget fo rskelli gartede miljøer og opleves i tre klart afgrænsede områder. r relat ion hertil beskri ves hav nen fra nord til syd: ) FrederikshollllØbet li ed tilhr!rende kanaler og Tegll'ærkshal'llen Både Teglholmen og Sluseholmen ru mmer erh vervsbebyggelse af meget vekslende størrelse og kvalitet. Bebyggelsen virker ofte til fæ ldi gt placeret. og bybilledet er præget af ubebyggede grunde og meget lange - lidt oplevelsesfatti ge - kig. GadeforlØbene er oft e uden vari ati on og oplevelses ri gdom. Enke lte sleder. hvor vejene forl øber langs kajkanten. er der dog fl otte kig. Nogle få steder findes der bebyggelse. der rumli gt er ti passet havnebassinernes hovedretn inger. Flere steder er bol værkerne af økonomiske gru nde erstattet af skrå stensætninger. og grænserne mellem land og vand bli ver derved mere udfl ydende. Sammenfattende kan det siges. at den eksisterende bebyggelse ikke i særligt stort omfang udnytter de store muligheder der li gger i en placeri ng ved havnen. LllfrlolO. Sydhm'len ser fra sydd.\'t. betyd ningsfuld visuel kontakt til vandet. bl. a. ved Fordgraven og kanalen ved C. W. Obel. På længere sigt erdet hensigten. at de tidl igere havne- og indu striområder skal overgå til boliger og servicee rh verv. Ved en sådan udn yttelse vil de fli gede havneba ssiner kunne få stor visuel og rekreati v betydning - også som udflugtss mål for bydelens beboere og yderli gere opfy ldninger og regulerin ger uden en tilsvarende kompensation af vandarealerne vil forrin ge områdern es potenti elle. bymæssige kval iteter. De landskabelige kvaliteter. der findes langs kysten syd fo r Sjæll andsbroen. herunder Tippen. er i dag et særsyn i København. og det er en stor kvalitet for Kongens Enghave at rumme friarealer der ikke er domineret af storbyens ge nnemkørende trafik - se lvom Sjællandsbroen er tæt på. 2) Fiskerhavllell og Lystbådehavnen 'ed Kalvebodløbet Området er præget af stor akti vitet og har e l hygge li gt havnemiljø. med en rust ik sku rbebyggelse. Fi skerh avllen rummer overvej ende erh vervsfiskere og småerh verv og syd herfor - langs Kalvebodløbet - ligger lystbådehavnen. ku n adsk ilt fra Amager af 200 m vand. 3) Tippen Tippens åbne og ubebyggede landskab har Jordkarakter med indsøer og smalle»åøbsl ignende«kanaler. Herfra er der en fi n udsigt t i S jæll andsbroen i nord. hvor storbyens tårne danner baggrund og mod syd til Avedøreværket vindmø llerne i Valbyparken og Kalvebodbroen. ". ' ( L '\ Amager Som det fre mgår af ovenstående. er Sydhavnen fy ldt af kontraster og fre mbyder varierede byoplevelser. Skalaen rummer både det bl øde kystlandskab og den urbane fli gede kystlinie med bolværkskransede ha vnebass iner. KOllgem Enghal'e og Sydhavnen Kongens Enghaves boligområder er i nogen grad afskåret fra kontakten til havneområderne nord fo r Sjællandsbroen på grund af Cenlrumforbindelsens intense trafik. Fra vejen er der imidlertid fl ere steder en Sydharnen. bebyggelses101s1erlllåf : ) 13.rgllillg.\'fl'ssig larkerillg tlf bajsiller 2) VeiforlolJ r"gs bassin. 13

16 Vestre Kirkegård Københavns byudvikling og befolkningstilvækst i den sidste halvdel af 1800-tallet. skabte behov for en ny stor kirkegård i København. Efter forskellige overvejelser om placeringen. købte Københavns Magistrat i tdr. land - fo rdelt på smalle lodder - på Valby Bakke. starten blev kun en lille del af arealet taget i anvendelse mens resten blev bon forpagtet til landbrug. Behovet for en samlet planlægning ar Københavns Kirkegårde bevirkede. at både administration og ejendomsret overgik fra de kirkelige myndigheder til Københavns Begravelsesvæsen. der blev oprettet i Samtidig med at Begravelsesvæseneterh vervede yderligere 32 tdr. land. engagerede man arkitekt Hans J. Holm til at udarbejde en saml et plan for kirkegården. Planen blev vedtaget i og straks herefter blev an lægsarbejderne påbegyndt. Midt i 880'erne frasolgtes areal til henholdsvis Mosaisk Kirkegård og Katolsk Kirkegård. peri oden fra sidst i 1880'erne til blev Nordre Kape l. Søndre Kapel. kontor og inspektørboli g ponpal1i. dri vhuse. ø stre Kapel m.m. opført. Kirkegården blev ioen udvidet i har nu et samlet areal på iah m'. " Ki rkegården. derer placeret på et skrånende terræn. er stramt symmetrisk opbygget med regel rette gangsystemer og flotte alleer med karakteristiske rotunder. Der er smukke perspektiviske kig ad hovedalleerne og en oplevelsesrig vekselvirkning mellem åbne og lukkede landskabs- og haverum. Bygningerne ligger placeret i anlæggets akser i slllukt samsp il med anl æggets grønn e hovedtræk. Bygningerne danner således fikspu nkt for nere af hovedalleerne. Kirkegården har med sin beplantning klare grænser mod de omgivende bykvanerer. To velfonnede allestrækninger fører til anlæggets indgange: Vestre Kirkegårds Alle og Bavnehøj Alle. Vestre Kirkegårds Alle stioer kraftigt fra Vigerslev Alle frem til kirkegårdens smukke hovedind gang. udformet som et p0l1pani af arkitekt Hans J. Holm. Bavnehøj Alle. derharen bymæssig karakter. stiger li geledes fra Enghavevej til kirkegårdens indgang mod øst. Vestre Kirkegllrds alleer er et flot. mulskabejigt "m'{'t!træk. Nordre Kapel. tegnet af Hans J. Hol m. er placeret på kirkegårdens højeste punkt. og li gger i et åbent parklignende anlæg med et romantisk præg. Søndre Kapel tegnet af arkitekt Holger Jacoben ligger mukt i kryd ningspunktet mellem to diagonale alleer. Mod nordøst er anlagt en Urnehave tegnet ar land skabsarkitekt 1.P. Anderen i Haven er smukt geometrisk opbyggelmed terra sser omkring en kvadrati sk sø. Vestre Kirkegård er med sin parkagtige karaklerel ston plus for Kongens Enghave. Med sin højt beliggende placering indgår den mange steder i bybilledet. F.ek. i Gustav Bangs Gade. hvor der ved haveforeningen Frem er et smukt kig mod kirkegårdens»skovbryn «.... Pa.i fra kirkegården. selllod Bameho j h'w"fl' re. 8tH'lell) t\le ' gggggggggggggggg '\ O(l'lei'lj Kirke J J Dell sllkke hol'edindgalg sel fra syd'est. Vesre Kirkegård.!io\'(!d\lmklUrog heby8selseslllow'ler :

17 Bebyggelsesmønstre Musikbyen Musikbyen er et stort bykvarter. der mod nord er afgrænset af Eliebjergvej og Borgmester Christiansens Gade og mod vest syd og øst af bydelens mange haveforcllingcr. Karens Minde m.v. Musikbyen er planlagt i 1920 af Københavns Kommune på baggrund af ønsker fra en række private grundejere. Kvaneret rummer en meget varieret etagebebyggelse med katteer. stok- og vinkelbebyggelse. Herti l kommer institutioner erhvervsbebyggelse og villaer. Musikbyen gennemskæres af Sjælør Boulevard. der skaber et nord-sydgående grønt rekreativt bånd med videre forbindel se til Tippen via Karens Minde. Efterfølgende omtales to karakteristiske ud snit afmusikbyen - bebyggelse n mellem Mozansvej. Mozarts Plads. Wagnersvej og Sjælør BOllevard samt bebygge lsen Engholmen. Den førstnævnte karrebebyggelse. der er opført i 930 erne. er inspireret af runktionalismen. Husene. der overvejende er opført med 3-4 etager i gule sten og med røde tegltage. er forsynede med karakteristiske. mu rede eller pudsede altan- og karnappartier. Karreerne har velindrettede gårde lled varieret beplantning. Sønderstrandhus. der har facade mod Mozarts Plads. er tegnet af arki tekt Elliot Hjuler. Bygningen. der fremtræder med stor dominans på pladsen. er opført med pudsede facader og rødt tegltag. Facaden mod pladsen er strengt sy mmetrisk udformet med et gennemgående. lodret vinduesbånd som m idterl i n ie. Musikbyel ser.i a 'esf. Ø'ers1 ses M(} (l rrs Plads. og i hlr i billeder ses Sjælen BOllfe\'{rd. Karreen ved Sjælør Boulevard er ikke sluttet. men åbner sig mod vest og syd mod henholdsvis bou levarden og Karens Minde. Flere af de nordsyd orienterede tværveje. der er 18 m brede. har smuk rræbeplantning. Mozansvej har en meget bymæssig karakter. hvorimod Wagners vej er præget af de grønne omgivelse r ved haveforeningerne og Karens M inde. WagllefH'ej se lllod (Hr. f" \ \ BeetlOl'ell.'!\'ej set lod syd. Musikbyel. bebyggelses11ollsrer lal 1:

18 Etageboli gbebyggelsen Elghol1len ligger mellem Mozarts Plads Borgmester Christiansens Gade Mozartsvej og Straussvej. Bebyggelsen. der rummer 7 bygninger i 3 etager og en bygning i 4 etager er opført af Københavns Ko mmune i som aldersrenteboli ger med V. Berner Niel sen og Henning Onmann som arkitekter. Den samlede bebyggel se består af en stokbebyggelse med S stokke placeret vinkelret på Borgmester Christian sens Gade en buet 4-etagers bygning der danner væg mod Mozarts Plads og en 11 0 m lang facadebebyggel se langs Mozartsvej. Hel1il kommer en kortere stok placeret i bebyggelsens vestli ge del ved Straussvej. Bebyggelsen rummer varierede og smukke friarealer: A realerne mell em bol igstokkene er ud formet som græsklædte fri arealer med enkeltstående træer. opdelt af smalle og blødt slyngede adgangsveje. Mellem boligstakkene og facadebebyggelsen ved Mozartsvej ligger et kileformel friareal. afsluttet mod vest af den ovenfor omtalte kortere boligstok. Friarealet. derer beplantet med træer og buske. er afgrænset af en kørevej og brostensbelagte arealer til ophold og parkering langs den lange facadebygn ing mod Mozan svej. det nordvestlige hjørn e af friarealet findes en mindre forsæ nket rosenhave. Bygningerne der er opført i røde sten med afvalmede tegltage har en afvekslende detaljering: Facaderne er præget af lodrette linier i form af karnapudbygninger og fremskudte trappetårne. Bygningen ved M ozarts Pl ads har endvidere not ud formede gavlpartier. hvo r altanerne er»skåret «ind i bygningskroppen. Bebyggelsen er indenfor de senere år renoveret og ombygget til ældreboli ger. [ forbindelse henlled er de opri ndel ige trævinduer udskiftet med plastvinduer. Frederiksholmkvarteret Frederiksholmbebyggelsen omkring P. Knudsens Gade er opført af Arbejdernes Kooperative Boligforening på Frederiksholm Kalk- og Teglværks tidligere arealer i perioden AKB bl ev stiftet i 1913 og opførte de første lire karreer ved P. Knudsens Gade i perioden l A KB' s O års jubilæumsskrift er starten af byggeriet omtalt:»del blev slraks da de O lye Cader blev alllagljcslslåel al mali skulle SfJge Cademe opkaldl ejler ajdyide socialdemokratiske Førere. Del var jo el ldprægel Arbejderkvarer der skil le opslå. og del var derfor lalllrligl al Cademe blev opkaldl ejler Arbejdemes Tillid.' llellt"'- Arkitekt Mandrup-Poulsen udformede de fø rste karreer i 2 etager med manzardetage og i 3 etager. Fra hver opgang var der adgang til 6 lej li gheder. D e national romantisk prægede bygninger fremstår mod gaden i blank rød mur og har mange sl1lllkke bygn ingsdetalj er. bl. a.»oggiaer«(altanni cher) og gårdfacadern e er i gul. blank mur med dekorative parti er af røde sten. Langs gadesiden var der oprindeligt små Frederik.slwllllharteret opdeles qf dl'l stærkt trafikerede P. K1tdsels Gade. De ældste karreer ses i billeders baggmld. og il hf})re ses Eebjerg Skole. Kig mod \ banebro Bebyggelsen rummer slu kke ji-iarealer Sydhavns Blods Kig lød illdustriområde >" HF Fiell 'k '" F1'tileriJ.:.slujl Kirke :4. " EllgholllJ el. selllod nordost. Frederiksholl1lkvartael. bebyggelsesl(jlster ål 1:

19 forhaver med overdækkede lerrasser af lræ. Haverne og lerraserne blev nedlagl i forbindelse med ud videlse af P. Knudsens Gade i 960 erne. Gårdene blev tingl yst som fællesarealer og ikke som det var normalt for f.eks. byggeforeningshuse opdelt i pri vate parcell er. De rektangulære garde i bebyggelsen mellem P. Knudsens Gade og Hørdumsgade har sm ukke facader. men gårdrummene haren lidt nøgen karakter. der f.eks. kunne aflljælpes ved beplantning og lign. Gården i den trekantede karre syd for P. Knudsens Gade er varieret og oplevelsesrig i sin indretning (se beskrivelse side 16). Bl.a. påvirket af boligmanglen blev der i opført karreer omkring Borgbjergsvej og mellem Peter Sabroes Gade og M ozart s Plads. Bygningerne blev udformet i 3-5 etager i røde sten og mcd røde tegltage. også med Mandrup-Poul sen SOm arkitekt. Denne bebyggelse er ikke sa levende ud fo rmet som karreerne omkring P. Knudsens Gade. bl.a. er der færre bygn ingsdeta ljer. men bygningerne er gedigne. og skaber helstøbte og smukke gaderum. Flere steder lindes endnu forhaver. Fra Borgbjergsvej. der Cl' bydelens indkøbsgade. er der s111ukkc kig 1110d MOLurts Plads 1110d syd. og 1110d nord erder udsigt mod Hotel Scundinavia og skorstenene på DSB ' s ran ger- og værksted sareal nord for Vasbygade. Naboskabet til Haveforcningen Frem. Kirkespen og Frederikshol111 Kirke tilfører kvarteret varierede bybilleder. Fra Harald Jensens Gade Cl' der et flot kig mod kirken og fra Gustav Bangs Gade ses mod nord det hojtliggende»skovbryn«pa Vestre Kirkegard. Bebyggelse Hordsiden (fp. KlutH'S Gade. Des\'{{' lte er der heroreugtt en dej uheldige \'illdllesudskijfll;lger ligesoll der er isat 'ildul'' i elkelte loggiaer Pa trods af den intense. gcnncmkørende trafik. der udover at frembringe støjgener virker SO 11 en barriere mellem karreerne nord og ;yd fo r P. Knudsen Gade fremtræder Frederiksholmkvarteret som et ve lplanlagl. helstvibt kvarter der rummer smukke og va rierede bybilleder. Adgalgen fil gemlelle i den del af FrederiksJOllbebyggelsel. del' liggl'r meelli Hordllll.\gade og P. Kllulwns Gade. er Slkf 1Urkaet l'c træer. Peler S(bmes Gode ellllod o'dl est. Stlllle'ited som an'ufor. Gårdtlcaderne er.\rengt akseas! opbyl;gef. Et par fræl' r i ga'd'llllllllel 'ile 'ært' 'egørende. Bebyggelsen 'ed G181a' Balgs Gade sefl1led Hl'efo'ellillgell Frem i lorgntlldell 17

20 Bebyggelse ved Scandiagade området mellem Scandiagade og K.M. Klausens Gade ligger et etageboligområde.udformet som S-etagers vinkelformede ejendomme. Scandiagade danner grænse mellem havne- og industriområdelog boligbyen Kongens Enghave. Gaden. der er lukket mod nord. har en smuk. grøn udformning: To veje med fortove i en bredde af 12 m er adski lt af en grøn. 12 m bred midterrabat. beplantet punktvis med gru pper af fire træer. placeret udfor boligbebyggelsens adgangsveje. Fra en enkelt af disse er der et smukt kig mod Frederiksholm Kirke. Bebyggelsen. der er opført i med Ole Falkentorp som arkitekt. har afva lmede tegltage og gule Turstensfacacler. udformet i et regelmæssigt mønster med skiftevis vindue og murpille. Bebyggelsens faste takt med vinkelformede bygninger og nordvest- og nordøstorienterede facader vari eres i områdets nordlige del. hvor en bygning er blevet»spejlvendt«. således at der her opstår et dobbeltstort gårdrull. Mod Sydhavnsgade afsluttes bebyggelsen sl11ukt l11ed en bygning. der følger Peter Sabroes Gades skrå vi nkel. og dermed bryder med bebyggelsens markante hovedretninger. De åbne gård rulll og bygningerne gavle giver K.M. Klausens Gade en særlig karakter. præget af åbenhed og gård rul11111encs va rierede udformning og beplantning j kontrast til den sammenhængende karrebebygge lse mod vest. Den velformede vinkelbebebyggelse og de varieret udformede gader medvirker til afvekslende bybill eder i Frederiksholmkvarteret. Bavnehøjkvarteret Bavnehøjkvarteret ligger som et selvstændigt bykvarter. afgrænset af jernbanens trace. der er højt be liggende mod både øst og yd. af Vestre Kirkegård mod vest og af Katolsk og Mosaisk Kirkegård. idrætsanlæg samt Vestre Fængsell110d nord. Bavnehøjkvarteret er opkaldt efter en af Københavns bavnehøje - højt beliggende steder hvor man i krigstid tændte signalbål. Terrænet stiger fra kote 3 ved Enghavevej til kote i kvarterets nordvestlige hjørne. Terrænstigningen opleves mesl markant på Bavnehøj Alle. Stadsarkitektens Direktoral udarbejdede sidst i 1920' ernc en bebyggelsesplan for kvarteret. Umiddelbart herefter blev de første karreer og stokbebyggelser opført i S etager. Området er opdelt af»fordelingsvejene«bavnehøj Alle og Tranehavevej. som danner et V-formet vejsystem. der krydses af tværg\ende. mindre veje. Centralt i området ligger Bavnehøj Skole og Enghavevejens Brandstation. begge opført 1929 med stadsarkitekt Poul Holsøe som arkitekt. Den U-formede. nyklassicistiske skole. derer i henholdsvis 3 og 4 etager. er opført i røde mursten. og især midterfløjens gav le markerer ig stærkt i gadebi lledet. øst for skolen danner et hævet. træomkranset areal overgangen til den ligeledes U-formede brandstation. hvi s facader er præget af store portåbninger og vinduespartier der afsluttes mcd kvi ste. Området rummer en varieret boligbebyggelse: Skole og brandstation er omgivet af 4-ctagers boligkarreer. mellem Tranehavevej og Vestre Kirkegård ligger en S-etagers stokbebyggelse. på hjørnet af Enghavevej og Bavnehøj Alle ligger en randbebyggel se i S etager. og i områdets vestlige del ligger Tranehavegård. der oprindeligt blev opført som aldersrentebebyggelse - nu ombygget til ældreboliger. Bal'llehoj A 11i (tidligere Vestre Kirkegårds Alle) strækker ig fra Enghavevej i øst til TranehavevejlYestre Kirkegard i vest. Alleens vejudlæg er opdelt i to ensrettede. smalle kørebaner(8m). derafgrænseret allcbcplamet. SCll1diaM"de S(" mod lordost. Glfdm i bebyggelsell. T \ Kirkesoel Bm'uellOj Skole. sef fra syd. \. ' Havn '- og ldll.\riområde Mo:.an\ Plculs Scalldiaga(e behyggeseslollser 1: Tralle!w'el'('j Si' fra Sydl('1S Statiol mod lor{h'esf 18

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

SV15. Forstudier SV15. Lokalisering / events og design / inventar 30.09.2014

SV15. Forstudier SV15. Lokalisering / events og design / inventar 30.09.2014 SV15 Forstudier SV15 Lokalisering / events og design / inventar 3.9.214 Sydhavn i det grønne København 1 5 km Forstudier SV15. Lokalisering / events og design / inventar 2 Tilslutninger til byens net 1

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

LOKALPLAN 11. For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 11. For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 11 For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

Sebbersund Valsted Barmer

Sebbersund Valsted Barmer Sebbersund Valsted Barmer OVERSIGTSKORT OVER RAMMEOMRÅDER 3.T.2 Barmer 3.B.5 3.BE.5 3.B.7 3.OF.4 3.BE.4 Valsted 3.B.6 3.S.4 Sebbersund 3.F.3 1:25.000 Rammeområderne forudsættes overført til byzone gennem

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Bilag 1 Visuelle forhold

Bilag 1 Visuelle forhold Nuværende forhold Det nuværende kystlandskab på Østamager er lavt med kun små højdevariationer. Amager Strandvej ligger ca. 2 m over daglig vande, og de åbne græs-, sand og klitflader ud mod vandet ligger

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 E LOKALPLAN 11-002 PLEJEHJEM, VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

LOKALPLAN Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978

LOKALPLAN Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978 LOKALPLAN 16.01 Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-205 FOR OMRÅDET : MELLEM SKT. KLE- MENSVEJ-STENLØSEVEJ -ODENSE A.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-205 FOR OMRÅDET : MELLEM SKT. KLE- MENSVEJ-STENLØSEVEJ -ODENSE A. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-205 FOR OMRÅDET : MELLEM SKT. KLE- MENSVEJ-STENLØSEVEJ -ODENSE A. I N D H O L D S F O R T E G N E L S E AFSNIT 1 Lokalplanens formål side 1 AFSNIT 2 Område - og zonestatus

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN 10-004 BRANDSTATION AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEP 1978

LOKALPLAN 10-004 BRANDSTATION AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEP 1978 I LOKALPLAN 10-004 BRANDSTATION M.V. AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEP 1978 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens forhold til øvrig

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

ODENSE KOMMUNE FOR ET OMRÅDE

ODENSE KOMMUNE FOR ET OMRÅDE Partiel byplan nr. 77 ODENSE KOMMUNE BYPLANVED ÆG FOR ET OMRÅDE BEGRÆNSET AF PJENTEDAMSGADE, RYTTERGADE, DANMARKSGADE, DE ØSTLIGE SKEL AF MATR. N R. 1 eq OG MATR. NR. 2014 OG SKT. JØRGENS GADE I medfør

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 Lokalplanens formål Side 1 AFSNIT 2 Område - zonestatus i AFSNIT 3 Områdets anvendelse

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 08

BYPLANVEDTÆGT NR. 08 Fritidscenterområdet, Ribe BYPLANVEDTÆGT NR. 08 Ribe kommune Partiel byplanvedtægt nr. 8 BYPLANVEDTÆGT tf R. 8 for Frit ids c ent e r område på Ribe Østermade og Tved by I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse

Læs mere

LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse

LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-14 UDVIDELSE AF ØLBY SKOLE REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Nærværende lokalplan nr. 1-14 omfatter

Læs mere

LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård

LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård KØGE KOMMUNE 1986 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård REDEGØRELSE LOKAPLANENS FORMÅL Denne lokalplan er udarbejdet for at sikre den

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred I C H J N F A L K G B M D E Delområde 6 med angivelse af kortudsnit for byområder (A-B) og landområder (C-N) 386 6 Delområde 6 - Byområder Jægerspris

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN

1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN 1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN PROJEKTUDVIKLING Gl. Havn 12 7100 Vejle PROJEKTIDE VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN Projektgrunden er beliggende langs Vejle Ådal i Skibet, ved den oprindelige indfaldsvej Vardevej,

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Byliv og boliger ved Bassin 7 BAGGRUND FOR HØRINGEN Aarhus Kommune er i gang med, at udvikle området ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Det er

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

QASIGIANNGUIT. Bevaringsvzrdige bygninger og bydele. Gr nlands Hjemmestyre. ~konomidirektoratet

QASIGIANNGUIT. Bevaringsvzrdige bygninger og bydele. Gr nlands Hjemmestyre. ~konomidirektoratet QASIGIANNGUIT Bevaringsvzrdige bygninger og bydele Gr nlands Hjemmestyre ~konomidirektoratet 1990 QASIGIANNGUIT I Qasigiannguit udpeges Den gamle bydel som bevaringsomrade. 1. Den gam1e bydel Bevaringsomradet

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune Skole. fritidsinstitution. socialt servicecenter. tandklinik m. m Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form.

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere