Min Amanda... - menneske og myte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Min Amanda... - menneske og myte"

Transkript

1 Min Amanda... - menneske og myte

2 Min Amanda - menneske og myte, Juni 2004 Tekst: Studerende ved Syddansk Universitet, Center for Historie Redaktion: Marianne Weigel og Linda Petersen Udstilling: Studerende ved Syddansk Universitet, Center for Historie og Kertemindeegnens Museer Layout: ab citrus Forside og illustration s. 58: Betina Følleslev Bagside: Foto af Sophie Krag, Det Kongelige Bibliotek, Kort og Billedsamlingen Tryk: Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, DK. Udgivet med økonomisk støtte fra Det humanistiske Fakultet ved Syddansk Universitet

3 "Min Amanda... - menneske og myte Essays og udstillingskatalog Toldboden i Kerteminde 19. juni august 2004

4

5 Indhold 3 Forord... 5 Lars Bisgaard Hvem var egentlig Amanda... 7 Marianne Weigel Sophie Krag og Kerteminde Linda Petersen Sophie Krag og hendes tid Anne-Mette Sørensen Vinterrevyen 1893 eller "Harper i luften" Laufey Ásgrímsdóttir Skillingsvisetraditionen Else Tornbjerg Nielsen Kustnersind og kvindesyn John Gitz Holler Amanda til salg Helma Roeleven Turismen og Amanda Karina Sølvhjelm Min Amanda er stadig fra Kerteminde Sanne Milling Kvantespring eller sammenhæng Betina Følleslev Genstande på udstillingen Jens-Christian Hansen og Laufey Ásgrímsdóttir Persongalleri Linda Petersen og Anne-Mette Sørensen Forfatterliste... 79

6 4

7 Forord 5 Hvad sker der, hvis man giver et hold unge mennesker fra historiestudiet ved Syddansk Universitet frie tøjler til selv at lave en udstilling på et museum? Svaret er naturligvis, der sker en masse. Gåpåmod, opfindsomhed og ungdommens kraft strømmede ud fra de i alt 11 historiestuderende, der meldte sig til opgaven. Alt sammen kombineret med en lyst til at lære og tilegne sig ny viden. Resultatet blev, efter godt fire måneder, nærværende udstilling: Amanda menneske og myte. Noget sådant kan kun lykkes, hvis tingene er lagt stramt tilrette og planlagt i god tid i forvejen. De første kontakter mellem Kertemindeegnens Museer og Center for Historie blev således taget tilbage i I Efteråret 2003 blev udstillingens tema lagt fast. Arbejdstitlen lød som sangen: Min Amanda var fra Kerteminde. Hensigten var at komme nærmere på den kvinde, hvis trolovelse først gav stof til en revyvise, der blev landskendt, siden længe efter hendes død gjorde hende selv til et vartegn for den købstad, hun var født i. Det er det ikke enhver forundt at opleve. Arbejdet med stoffet har været lige så spændende og fuld af overraskelser, som man turde håbe på. Katalogets specialartikler vil kunne bekræfte dette. På dette sted skal der lyde en tak til museets ledelse for samarbejdet og i særdeleshed til Kurt Risskov Sørensen, som har været stedets faste ankermand på projektet. Takken skal også rettes til dekanen for Det humanistiske Fakultet, som økonomisk har støttet trykningen af kataloget. Endelig en stor tak til de mange, der beredvilligt har stillet genstande og billeder til rådighed, og hjulpet de studerende i arbejdet med at finde materialet. Også tak til familie og venner for hjælp og tålmod. Maj 2004 Lars Bisgaard, Lektor Center for Historie

8 6 Notat underskrevet V. Woll. Det Kongelige Bibliotek. Billedsamlingen (sammen med Sophie Krags Billede).

9 Hvem var egentlig Amanda Eller myten om Min Amanda var fra Kerteminde 7 Af Marianne Weigel Næsten alle kender Amanda fra Kerteminde. Både unge og gamle kan synge med på visen: Min Amanda var fra Kerteminde Og hun kom til København i fjor. Sikke hendes øjne kunne skinne, hendes tænder var som perlemor.... Visen er over 100 år gammel og sunget af utallige visesangere. Den har overlevet adskillige generationer, både hvad angår mennesker og tekniske musikmaskiner, fra lirekasse til CD. Vi må nok konstatere, at det er blevet en evergreen. Tidens turister kender Amanda som en skulptur, der står i Kerteminde. Forbrugerne kender Amanda fra fiskekonserves, og børn og barnlige sjæle kender Minamandavarfrakertemix som Asterix møder i forbindelse med en tur til Korsika. Mange, ikke mindst indbyggerne i Kerteminde, og især det lokale turistbureau er sikre på, at der bag det hele gemmer sig Den rigtige Amanda. Men gør der nu det? Hvor stammer visen egentlig fra? Og skulpturen? Der er mere end 50 år imellem de to ting! I tidens løb har der været adskillige bud på historien om Amanda fra Kerteminde, hende der er beskrevet i visen. Aviser og blade har bragt forskellige versioner til torvs, og Amanda-navnet markedsfører alt fra sangkor til torskerogn, fra apotek til støbejern. Står der Amanda, ved vi, produktet er fra Kerteminde. Kerteminde og Amanda hører sammen. Myten om Amanda har fået næring i flere omgange. Det er fristende at se bag om, undersøge muligheden for at finde den virkelige Amanda! Kan det lade sig gøre, eller vil vi stå tilbage med en død (Amanda)sild? Når en historiker stiller sådanne spørgsmål til en myte, medfører det som oftest, at hun samtidig tænker:... det passer nok ikke og derefter går i gang med, ved hjælp af kilder, at dokumentere fejl og mangler og således påvise at det ikke passer. Jeg har imidlertid tænkt at gøre det lidt anderledes, nemlig via kilder og det kvalificerede gæt, forsøge at påvise mytens mulighed for at have sin rigtighed. Et eksempel på mytens udbredelse "Asterix på Korsika". Gutenberghus

10 8 En virkelig begivenhed Den ældste version af visen fører os tilbage til 1890 ernes København, hvor de populære sangerindeknejper var ved at blive afløst af morskabsteatrenes revyer. Nørrebros Teater var et af dem. De opførte i vinteren 1893 revyen Harper i Luften. Tekst og musik til revyen kan stadig ses på Det Kongelige Bibliotek, og anmeldelserne i tidens aviser roser især et enkelt nummer, nemlig Min Amanda var fra Kerteminde Notits fra avisen Dannebrog d. 12. februar 1893 Vinterrevyen havde premiere den 10. februar Titlen Harper i Luften var hentet hos Henrik Ibsen, hvor der i teaterstykket Bygmester Solness forekommer sætningen: Jeg hører Harper i Luften. Teaterstykket blev opført i denne periode, og udtrykket, Jeg hører Harper i Luften, var almindelig kendt, og ligeså bygmester Solness. Et omfattende referat af hele revyen, finder vi i avisen Dannebrog dagen efter den første opførsel. Dannebrog var en avis, der fulgte med i og omtalte alle små og store begivenheder i København, og også fulgte dem til dørs. Således fortæller avisen, at revyen Harper i Luften var forfattet af Svend Flue, alias Axel Schwanenflügel, og blev en eklatant Sukces 1. Et næsten elegant Premierepublikum havde fyldt Huset. Stemningen var paa Forhaand oppe og udpræget elskværdig 2. I forspillet optræder Hr. Jens Jensen Soldenæs bygmester og redaktør af Hønseavlertidende iført en fortræffelig Henrik Ibsen-maske 3. Han har opfundet et flyveapparat,og skal flyve til Paris med Hr. Fernando Vogelsang formand for fuglehandlernes sangforening og Frk. Symboline. Der synges og vandes høns 4. Der insinueres at Thorvaldsen umuligt kan være kommet til sit museum på en ærlig måde, siden han har hugget det alt sammen 5. Således fortsætter indslagene med at fabulere og politisere over de seneste københavnske hændelser. At teksterne således har rod i virkelige oplevelser, er et karaktertræk ved begrebet revyer. Derfor er det også sandsynligt, at vi skal kunne finde en virkelig begivenhed, der har dannet udgangspunkt for visen Min Amanda var fra Kjerteminde! Desværre omtaler avisen ingen paralleller til netop denne vise. Et nyt kvindebillede på vej Når visen blev så kendt, skyldes det ikke kun den meget iørefaldende melodi, men især at den straks og i de følgende år, blev trykt som skillingsvise hos tidens største skillingsviseredaktør Julius Strandberg. Strandberg var desuden den første, som forhandlede sine skillingstryk over hele Danmark, så Amanda-visen blev hurtigt kendt ikke kun i København, men i hele landet. De originale sange blev desuden udgivet hos Wilhelm Hansen. Det fremgår af en notits i Dannebrog d. 12. februar Da grammofonen blev almindelig udbredt i begyndelsen af 1900-tallet, var visen ikke glemt, men blev indspillet på plade, fulgte med tidens tekniske udvikling og blev indspillet på bånd, på CD og er således stadig kendt. Den over 100- årige kobling mellem Kerteminde og navnet Amanda har overlevet. Er det så på grund af en god melodi, eller på grund af dens indhold, at visen blev så kendt? Der er ingen tvivl om, at det vi husker, er melodien. Den er iørefaldende, munter og let at nynne med på. Teksten er udkommet i forskellige formuleringer og

11 er lidt sværere at huske, måske fordi nogle af udtrykkene hører en tidligere tid til. Én af viserne har således en tekst, hvor indholdet stadig er om Min Amanda fra Kerteminde, kun går det hende anderledes, da hun kommer til København. I den oprindelige tekst kommer den skønne, dejlige pige fra Kerteminde til København, hvor en mand bliver meget betaget af hende og tilbringer al sin fritid i hendes selskab. Men en dag de går tur, møder hun en student fra hjembyen Kerteminde og stikker af med ham. Den anden tekst, der også kom som skillingsvise i 90 erne, at skildrer pigen, der kom fra Kerteminde til København, blev gravid uden at få en ægtemand, og derfor måtte vende tilbage. Hvorfor det kun er den førstnævnte tekst, der har overlevet, kan der være flere grunde til, men sandsynligvis er hovedårsagen den, at historie to er den triste, den traditionelle for tiden, og den første er den vovede, den frække, den der indvarsler et nyt kvindebillede. Den troløse Amanda En historie fortæller, at visens Amanda er Sophie Krag, der blev født i Kerteminde den 3. november Hun rejste til København i 1892 for at blive skuespiller ligesom sin 14 år ældre søster, Augusta. I København blev hun forlovet med Anton Melbye, der var husdigter på Nørrebros Teater, men hun svigtede ham til fordel for en student fra hjembyen Kerteminde. Dette vakte forargelse blandt det Københavnske borgerskab, og som hævn digtede Anton Melbyes gode ven Axel Schwanenflügel visen om den troløse Amanda til Vinterrevyen på Nørrebros Teater i Her har vi myten! Visen og denne historie kunne passe fint sammen, men kunne det ikke lige så godt være en anden? Findes der en kobling mellem visen og netop denne historie? Mange har forsøgt at løfte sløret. Ophavsmanden til ovennævnte version er V.F. Woll. På et ydmygt stykke papir, skrevet med let læselig skoleskrift, underskrevet af V.F. Woll, kan man læse at Frits Marius Krag, Sophies broder, havde fortalt, at visen Min Amanda var fra Kerteminde, var skrevet om Sophie. Hun vragede nemlig Forf. Anton Melbye for exam. jur. Vilhelm Nielsen, senest Dir. For Husmandshypothekfor. der var f. i Kerteminde 6. De involverede parter skulle altså være Sophie Krag, Anton Melbye og Vilhelm Nielsen, men da de alle er døde, kan vi ikke spørge dem, om dette er den rigtige historie. Det kvalificerede gæt Sandsynligheden for, at de har mødt hinanden, er stor. Sophie drog til København og boede i 1892 sammen med sin søster Nørresøgade 45, 4. sal. Hun var i København, så det tidsmæssigt kunne lade sig gøre at møde Anton Melbye 7. Desuden har de bevæget sig i samme kredse, Anton Melbye som kendt tekstforfatter gennem mange år, og Sophie Krag som skuespiller eller syngepige. Det har ikke været muligt at finde ret mange data om hendes arbejde. Vi ved dog, at hun optrådte på Nyborg Sommerteater i 1898, hvor Der var prop fuldt hus og frøkenen fik 80 buketter og mange presenter ifølge en anmeldelse i Kjerteminde Avis d. 18. august Vi ved også, at Vilhelm Nielsen kom fra Kerteminde. 9 Anton Melbye Sophie Krag

12 10 Notits fra Kjerteminde Avis 18. august 1898 Han er født her d og rejste til København, hvor han læste jura, blev direktør for dagbladet Politiken og en af de ivrigste initiativtagere inden for husmandsbevægelsen. Han kunne godt have mødt Sophie Krag, men vi har intet belæg for det. Tid og sted kunne passe. Kan vi så tro på Wolls notat? Sophie blev født i Kerteminde i Hun havde 7 søskende hvoraf Frits Marius Krag, født i 1867, var fire år ældre. Han tilbragte 22 år i Buenos Aires, ifølge Slægtsbog for familien Bom, og kom derefter, som den eneste af de 8 søskende, tilbage for at bo i Kerteminde, hvor han den 14. oktober 1911 blev gift med Gerda Marie Bech. Han har sandsynligvis derfor ikke været i Danmark i 1893, da Amandavisen synges på Nørrebros Teater, men er tilbage i Danmark, før Sophie dør. Alligevel kunne han godt have kendt omstændighederne. Han kan have fået dem fortalt, da han kom tilbage til Danmark, eller han kan have hørt det via brev til Buenos Aires. Hvis han så har kendt den virkelige historie, kan han så have fortalt den til Woll? Vilhelm Frederik Woll udnævntes til borgmester samt by- og herredsfoged i Kerteminde Købstad Blev i stedet politimester i 1919 indtil 1933, hvor han blev pensioneret. Han foretog en del lokalhistoriske undersøgelser og døde i Tid, sted og lokalhistorisk interesse gør det meget sandsynligt, at han har haft forbindelse med Sophie Krags broder Frits, der arbejdede som skomager og boede i Langegade nr. 8 i Kerteminde. Sophie Krag døde i København kun 39 år gammel i 1911, uden at være gift eller have børn, så hun har ikke direkte efterkommere, der kunne have bragt en historie videre. Vi støder heller ikke på historien i forbindelse med optegnelser efterladt af Anton Melbye eller Vilhelm Nielsen. Direkte beviser har vi altså ikke, men nogle forhold kan sandsynliggøre, at noget i den retning er hændt. Sophie voksede op i den lille by ved havet sammen med sine forældre og søskende. Faderen var urmager. Alle hans børn kom i Kerteminde skole 8, hvor de gik til de blev konfirmeret, men ingen blev i Kerteminde. Hovedparten rejste til København, hvor Augusta og Sophie blev skuespillerinder, og Gotthardt blev instrumentmager. Edvard og Frits rejste til Sydamerika. Alle kastede sig ud i et liv, der var anderledes. Skuespiller eller syngepige Sophie bliver omtalt som skuespillerinde, da Kerteminde Avis skriver om hendes optræden på Nyborg Sommerteater, ligeledes da hendes død annonceres. Men var hun ikke nærmere syngepige, som man kaldte de kvinder, der optrådte på morskabsteatre. Det tyder ikke på at hun var skuespiller i den forstand, som de der optrådte på Det Kongelige Teater. Det ene var underklassens teater, det andet over-

13 klassens. Kraks Vejviser fra 1905 og 1910 har en rubrik med Teatre hvorunder skuespillere og skuespillerinder er opført under det teater, de er knyttet til. Her findes Augusta, hendes søster, gift med skuespiller A. Kruse, opført under Dagmar Teatrets skuespillerinder under navnet A. Kruse. Men Sophie Krag ses ikke under noget teater. Vi finder også Augusta og hendes mand boende Griffenfeldtsgade 43, 1. De to søstre bor ikke mere sammen. Måske har Sophie rejst med forskellige sommerteatre til andre byer. Vi finder hende jo omtalt i forbindelse med Nyborg Sommerteater i Skuespiller eller revysangerinde, vi ved det ikke! Ser vi på det eneste billede, vi har af Sophie Krag, er hun klædt i en højhalset tækkelig kjole, skønt datidens mode foreskrev stramt korset (som syngepigerne altid optrådte i på scenen). I Dansk Mønstertidende fra 1906, ses aftegnet to kvinder klædt efter tidens mode, den ene i stramt hvepsetaljekorset, den anden i en såkaldt reformmodel. Det vil sige uden korset. Sophie Krag er altså iklædt en såkaldt reformkjole på fotografiet. De få spor, hun har efterladt, tyder på en kvinde, der gik sine egne veje, som måske var lidt i opposition til det bestående. En sådan kunne godt have indladt sig med Anton Melbye, ikke at forglemme med den position han havde. Hun kunne også have sveget ham til fordel for en ny kærlighed. Havde hun følt en ny kærlighed, var hun nok ikke den, der holdt på formerne, men fulgte sit hjerte. Og målet for denne nye kærlighed, ville det ikke sandsynligvis være en mand ud over det sædvanlige, én som gik nye veje, én der var lidt i opposition til det bestående, én som havde sympatier for de små i samfundet? Vilhelm Nielsen var én af dem, der kunne passe ind i rollen. Han sympatiserede så meget med husmændene, de der blev svigtet 100 år før under de store landbrugsreformer, at han var en af initiativtagerne til udstykningen af tusindvis af husmandslodder. Ved at oprette husmændenes hypotekforening, gav han dem også mulighed for at købe og starte op. Om det så var det æstetiske aspekt, havde han dem i tankerne og sørgede for at arkitekter udarbejdede tegninger til velproportionerede, hensigtsmæssige husmandsboliger, kaldet bedre byggeskik 9. Jo, Vilhelm Nielsen ville passe ind som et værdigt mål for sådan en pige. Men enten fik hun ham ikke, eller også var det ikke den historie. Myten er som myte god nok, Amanda og Kerteminde hører sammen, spørg bare rundt i Danmark, ja selv på Korsika. Noter 1-5 Dannebrog d Udateret notat fra Det kongelige Bibliotek , forfatter og fra 1911 teaterdirektør på Nørrebros Teater 8 Kerteminde Skoles Indskrivningsprotokol 9 Politikens udklipsarkiv Litteratur og kilder Avisen Dannebrog d. 11.februar Vinterrevyen 1893, Harper i Luften Vejviser for København 1905, 1910 Sørensen, Kurt Risskov, Kerteminde Bys Historie III, Kerteminde 2000 Thomsen, Thomas, Min Amanda var fra Kerteminde, Viborg 2003 Thomsen, Allan Mylius, Sangerindeuvæsenet,Viborg 1996 Piø, Iørn, Visemageren tallets skillingsvisekonge, Julius Strandberg, Strandbergs Forlag Vejviser fra København. Opslag under Dagmarteatret viser at skuespiller Alfred Møller og skuespillerinde Augusta Møller ( født krag) var ansatte her.

14 12 Kerteminde Trap, J.P. : Statistisk-topografisk beskrivelse af kongeriget Danmark, 2. udgave, 4. del

15 Sophie Krag og Kerteminde 13 Af Linda Petersen Sophie Krag blev født den 3. november Forældrene Edvard Krag og Marie Cathrine Krag fik i alt ni børn fire piger og fem drenge - og Sophie var nummer otte i den store børneflok. Det var dog ikke alle børn, der nåede at blive voksne. Sophies storebror Carl Graham Krag døde ved fødslen, og storesøsteren Caroline Marie Krag døde i 1888 og blev kun 19 år. I årene før Sophie blev født, boede familien i Præstegade, men flyttede i løbet af 1870 erne til Langegade. Langegade 79 har ifølge de lokale overleveringer været Sophie Krags barndomshjem, men arkivstudier har vist, at familien boede i Langegade 115. Langegade var Kertemindes hovedgade, og med en længde på en halv kilometer passede den til sit navn. Den strakte sig fra Langebroen i syd til Hindsholmvejen i nord. Det har været en livlig gade. Foruden torvet var bygninger som rådhuset, kirken og fattiggården placeret i Langegade. Mange af byens embedsmænd havde kontorer i gaden, og størstedelen af Kertemindes forretninger og købmandsgårde befandt sig ligeledes i hovedgaden. Selv om Kerteminde var kendt som en fiskerby, beskæftigede en stor del af byens 2488 indbyggere i 1880, sig med håndværk. Næsten en fjerdedel af håndværkerne var skomagere, hvilket var usædvanligt mange. Især havde slægten Bom, som Kragslægten er en sidegren til, tradition for at levere skomagere til byen. Blandt Edvard Krags forfædre fandtes der også en del håndværkere. Hans far havde dog brudt traditionen og var blevet købmand. Sønnen fulgte ikke i faderens fodspor, men kom i lære hos urmager Cornelius Gotfred Jantzen i Langegade, og i 1855 søgte Edvard Krag om borgerskab som urmager. At søge borgerskab var påbudt ved lovgivning og nødvendig, hvis en håndværksmester ville udøve sit erhverv. Håndværk og social status I 1870 eksisterede der fire urmagerforretninger i Kerteminde. Der har således ikke været den samme overflod af urmagere som af skomagere, men konkurrencen var Langegade nordre del

16 14 hård alligevel. Inden jernbaneforbindelsen kom til byen, lå Kerteminde isoleret fra sit opland, og håndværkerne havde ikke de store afsætningsmuligheder uden for byen. I det hele taget er urene fra Kerteminde karakteriseret ved, at urmagerne ikke har haft et rigt borgerskab at bygge ure til. Urene er solide og funktionelle, men som oftest er de uden mange udsmykninger. Som for så mange andre håndværk betød industrialiseringen i sidste halvdel af 1800-tallet, at indholdet i urmagerfaget ændrede sig i retning af handel med importerede ure og reparation, og det var ikke usædvanligt at urmagerne tog andre håndværk til sig såsom guldsmed, optiker, gørtler, instrumentmager eller fotograf. Næringsloven blev ændret i 1857, og lovændringen, der dog først trådte i kraft i 1862, medførte bl.a., at håndværksmestre ikke længere skulle organiseres i de obligatoriske laug. Da mange af laugene dermed forsvandt, forsvandt håndværkernes sociale sikkerhedsnet. For at råde bod på dette, oprettedes i 1862 Kerteminde Haandværker- og Industriforening. Under foreningen hørte en stiftelse, der havde til opgave at sørge for boliger til ældre håndværkere. Dette kom Edvard og Cathrine Krag til gode da de, efter Edvards ophør som urmager, fik bolig i en af stiftelsens besiddelser i Nørregade. Haandværker- og Industriforeningen Edvard Krags svendestykke og mesterstykke. Fra Jens Kongsted Lampe: Urmageriet i Bogense og Kerteminde, Fynske Årbøger, havde også andre opgaver end at yde økonomisk hjælp til medlemmerne. Foreningen stillede en læsestue til rådighed, og den sørgede for, at der blev afholdt selskabelige arrangementer og foredrag. Det var ikke nødvendigt at være håndværker for at blive medlem. Læsestuen, de selskabelige arrangementer og foredrag var derfor ikke kun forbeholdt håndværkerstanden. Alle der var medlemmer kunne deltage, og foreningen har således i høj grad bidraget til kulturlivet i Kerteminde. Som håndværksmester har Edvard Krag med familie sandsynligvis tilhørt det mellemste lag i Kertemindes sociale hierarki. Øverst i hierarkiet sad de rige købmænd og den bedrestillede del af embedsmændene. Det mellemste lag bestod af håndværksmestre, mindre handlende og skippere. Håndværkssvende, daglejere og fiskere udgjorde den nedre del af det sociale hierarki, og i bunden befandt de fattige, syge og sindssyge sig. Inden for de enkelte lag har der været nuanceforskelle, og selv om familien Krag tilhørte den mellemste gruppe, har de ikke nødvendigvis været velhavende. Edvard Krag ejede ikke huset i Langegade, familien havde ikke fastboende tyende, og ved deres død i henholdsvis 1912 og 1932 efterlod Edvard og Cathrine sig ikke noget. Omvendt har deres økonomiske situation dog heller ikke været dårligere, end at nogle at børnene kom i en betalingsskole. Skolen i Kerteminde Det offentlige skolevæsen i Kerteminde bestod i 1870 erne af en realskole og en borgerskole. Realskolen og borgerskolen havde fælles lærerpersonale og fælles lokaler. Forskellen på de to skoler bestod i, at realskolen var en betalingsskole, og at den havde lidt flere fag på skemaet end borgerskolen bl.a. tysk og naturvidenskab. I 1881 blev der i Danmark indført en forberedelseseksamen som afslutning på realskolen. I Kerteminde kunne eleverne først tage forberedelseseksamenen i Forberedelseseksamenen var nødvendig, hvis man ville læse videre eller have et

17 job som embedsmand, og stod en sådan karriere på ønskesedlen, måtte kertemindeeleverne rejse til en anden by og tage eksamenen der. Der var dog ingen af Kragbørnene, der tog en højere eksamen, selv om alle familiens børn kom i skole, og mindst tre af dem gik i betalingsskole. Undervisningen foregik dels i den gamle skolebygning, som lå ud mod Langegade, og dels i den nye skolebygning fra 1845, som lå ved siden af i Skolegade. Sophie krag begyndte i skolen den 4. marts 1878 og forlod skolen i 1885 efter konfirmationen. Syv års skolegang var det almindeligste dengang, og som nævnt læste ingen af familiens børn videre. Drengene fulgte faderens eksempel og blev håndværkere. Julius Krag valgte snedkererhvervet, Edvard Svergius Krag blev urmager, Fritz Marius Krag gik i lære som skomager og familiens yngste søn Gotthardt Hans Krag blev klaverstemmer. Augusta Mathilde Krag og Sophie Krag valgte et mere utraditionelt erhverv, idet begge piger foretrak teateret. Augusta Krag blev født i 1857 og var den ældste af børnene. Hun debuterede ved Odense Teater i 1877 i forestillingen Lad os Skilles, hvor hun fik gode anmeldelser. Senere flyttede hun til København med ægtemanden Villiam Hugo Kruse, der ligeledes var skuespiller. I 1894, tre år efter Villiams død, giftede Augusta sig igen og sammen med ægtemand nummer to, skuespiller Alfred Møller, arbejdede hun i mange år på Dagmarteateret. I begyndelsen af 1890 flyttede Sophie Krag til København. Desværre ved vi ikke hvorfor hun flyttede. Måske har hun plejet søsteren Camilla, der var blevet gravid uden for ægteskabet i København, eller måske har Augustas skuespillerkarriere lokket Sophie til hovedstaden. Men hvad det så end skyldtes, kom Sophie Krag til København. Fælles for alle børnene var, at de valgte at flytte fra Kerteminde. Edvard Svergius Krag og Fritz Krag flyttede endda så lang væk som Brasilien og Buenos Aires. Fritz Krag kom tilbage igen til Kerteminde efter 22 år i udlandet, mens Edvard Svergius Krag døde i Brasilien. De to brødres udvandring fra Danmark var ikke usædvanlig i anden halvdel af 1800-tallet. Alene i Kerteminde rejste mindst 119 personer til udlandet i perioden , og på landsplan forlod ca personer Danmark i løbet af 1870 og frem til 1. Verdenskrig. Ikke alle Kragfamiliens børn tog så stort et spring. De resterende fem børn bosatte sig i København, hvor de udøvede deres erhverv. Kertemindes forlystelser Augusta og Sophie har haft lejlighed til at stifte bekendtskab med teaterlivet, mens de endnu boede i Kerteminde. Forlystelseslivet i byen bød på mulighed for musik, dans og teater i Skovpavillonen. Denne var lukket 15 Augusta Kruse, f. Krag (Fru Alfred Møller). Fra Robert Neiiendam: Folketeatrets Historie Griffenfeldtsgade. Vejviser for København 1905

18 16 om vinteren, og der var derfor brug for et andet forsamlingssted. Som nævnt havde Haandværker- og Industriforeningen forskellige arrangementer på plakaten. Derudover eksisterede der siden 1866 en sangforening, der senere skiftede navn til Klubben for Kerteminde og Omegn, i daglig tale kaldet den konservative klub. Klubben arrangerede offentlige arrangementer som f.eks. balletter, foredrag og teaterforestillinger. Foruden at hente teaterforestillinger hjem udefra, havde byen også sine egne dilettantforestillinger. Postvognen i Kerteminde Transport og kommunikation Rejsen fra Kerteminde har ikke været så lige til. Vi lever i dag i en tid, hvor vi, u- anset hvor vi befinder os, blot kan springe på bus eller tog, og kort tid efter har vi nået vores bestemmelsessted. I Sophie Krags tid i Kerteminde så det helt anderledes ud. I 1865 blev det muligt at rejse fra Odense til Nyborg med tog. Men først i 1900 blev Kerteminde koblet på jernbanenettet, og indtil denne forbindelse var kommet i stand, foregik rejsen fra Kerteminde i post- og dagvogn. Postvognen, der kørte fra Kerteminde til Ullerslev, havde mulighed for at medtage passagerer. Der var plads til seks passagerer i selve vognen, og to passagerer kunne sidde ved siden af kusken. At der ikke var mere en otte siddepladser, betød dog ikke, at vognen kun kunne medtage otte passagerer. Hvis det var nødvendigt, tog postvognen så mange passagerer med, som der kunne hænge på vognen. Rejsen til Ullerslev tog fem kvarter med postvogn. Meget bedre var forbindelsen til Odense ikke. Dagvognen afgik en gang dagligt til Odense og turen tog lidt over to timer hvis vejret var godt. I en årrække var der forbindelse til Nyborg ligeledes med dagvogn, og fra Nyborg var der forbindelse til Sjælland. Da turen over Storebælt kunne tage mellem fire og seks timer, var rejsen til Sjælland en dagsrejse. Forbindelsen til Nyborg og Sjælland blev dog væsentlig forbedret i 1866, da der oprettedes en dampskibsforbindelse mellem Kerteminde og København via Nyborg og Kalundborg. Skulle Sophie i kontakt med familien hjemme i Kerteminde, foregik det sandsynligvis pr. brev. Kerteminde fik ganske vist sin første telefoncentral i 1887, men abonnenternes antal var i 1889 kun på 17. Antallet steg, og i 1910 var der således 140 telefonabonnenter i Kerteminde. Men da antallet af breve, der ankom til postkontoret i Kerteminde, samtidig steg fra i til i , skulle der gå mange år, før telefonen blev en alvorlig konkurrent til brevet. Jernbanen fik stor betydning for Kertemindes udvikling, men allerede i årene

19 inden byen blev koblet til jernbanenettet, fik Kerteminde nogle af sine store institutioner. I 1879 så Kjerteminde Avis dagens lys, i 1883 blev Handelsforeningen stiftet, i 1896 blev Kerteminde bank oprettet, og efter at jernbaneforbindelsen blev anlagt i 1900, gik udviklingen stærkt. Den forbedrede forbindelse til oplandet betød større omsætning for næringslivet i byen især for fiskehandlen. Togforbindelsen til omgivelserne medførte også, at Kerteminde blev et yndet udflugtsmål, længe inden byen blev kendt som Amandas by. I de efterfølgende årtier ændrede den indre by udseende og grænserne udadtil flyttedes. Havnen, der påbegyndtes i slutningen af 1700-tallet, er løbende blevet udvidet. I begyndelsen af 1900-tallet udførtes en række forbedringer, og havnen begyndte at ligne en moderne havn med handelshusene og industrivirksomhedernes bygninger samt et jernbanespor langs havnekajen står fiskerihavnen klar, og der bygges en tilhørende fiskeauktion. Sophie Krag nåede dog kun at opleve en lille del af hjembyens store udvikling. Hun døde i fattigdom på Rigshospitalet den 4. februar 1911 kun 39 år af betændelse i bronkier og lungevæv, og efterlod kun et sæt tøj til værdi af 20 Kr. Begravelsen fandt sted den 10. februar på Vestre Kirkegård i København. Kilder og litteraturliste Begravelsesprotokol nr. 7062, Københavns stadsarkiv Københavns skiftekommission , Protokol 2: Forsegl. og reg. protokol, Landsarkivet for Sjælland Kerteminde skoleprotokol, Landsarkivet for Fyn Folketællinger, Kerteminde Kerteminde Skoles indskrivningsprotokol, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv. Ove Hansen og E. Juel Hansen: Slægten Bom med sidelinjer Kerteminde Kommunes Ungdomsskole: Kerteminde. Tema: Historie, 1991 Kr. Kragh: Kerteminde december 1913 Alfred Kjærulf: Den danske revy 1 Jens Kongsted Lampe: Urmageriet i Bogense og Kerteminde. I Fynske Årbøger 1983 s Robert Neiiendam: Folketeatrets Historie Kurt Risskov Sørensen og Jørgen Elsøe Jensen: Historiske huse i Kerteminde Kurt Risskov Sørensen: Kerteminde Bys Historie, bind 3 J. P. Trap: Statistisk beskrivelse af kongeriget Danmark, 2 udgave, 4 del Afskrift af skiftekommissionsprotokol Aar 1911 den 16 feb Fru Beate Hansen, Cand Jur Friis Betjent Olavsen Flensborggade 61, 3 efter ugift fhv Skuespillerinde Frk Sophie Krag, 4 ds 38 aar gl paa Rigshosp. Tilstede var Afd s Broder Klaverstemmer Hans Krag s Hustru Mathilde som [pårørende], at Afd der havde været tilhuse her, har kun efterladt sine Gangklæder til Værdi 20 Kr som udlagdes Afd s Svoger Skuespiller Alfred Møller til Erstat for [begravelsen] som han uden Ligkassehjælp bekoster med større Beløb 17 Sophie Krag boede hos sin broder G.H. Krag i Flensborggade 61, København inden sin død.

20 Billedet af Nørresøgade er taget ca Nørresøgade er her set fra hjørnet af Gyldenløvesgade.

Hvem var egentlig Amanda?

Hvem var egentlig Amanda? 1 Hvem var egentlig Amanda? Eller myten om Min Amanda var fra Kerteminde Næsten alle kender Amanda fra Kerteminde. Både unge og gamle kan synge med på visen. Min Amanda var fra Kerteminde Og hun kom til

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Jazz pianist, komponist, kapelmester og cand. jur. Børge Roger Henrichsen (Født 4. juli 1915, Frederiksberg død

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Rådhusdage 2015 på Gentofte Rådhus Mandag d. 28/9 Tirsdag d. 29/9 Onsdag d. 30/9 Torsdag d. 1/10 et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer til Rådhusdage

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2013 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 3. oktober 4. oktober 7. oktober 8. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Anker Olesen Tenor - koncertsanger

Anker Olesen Tenor - koncertsanger Anker Olesen Tenor - koncertsanger Han må have været en, som man regnede med, eftersom han har både Helge Bonnén på flygel og Fini Henriques på violin. En smuk og klar tenor, med den fineste udtale. Anker

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Stenlille Handels- Håndværker og Borgerforening REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Stenlille Handels- Håndværker og Borgerforening REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Stenlille Handels- Håndværker og Borgerforening REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING AFHOLDT I STENLILLE HALLENS SELSKABSLOKALE ONSDAG DEN 20. FEBRUAR 2008 Klokken 19.00 bød formand Carl-Henrik Nielsen

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Generelforsamlingen afholdes på. Carlsberg Museum & Business Centre. Valby Langgade 1, 1799 København V. Festmiddagen afholdes efterfølgende på

Generelforsamlingen afholdes på. Carlsberg Museum & Business Centre. Valby Langgade 1, 1799 København V. Festmiddagen afholdes efterfølgende på INVITATION GENERALFORSAMLING & ÅRSFEST DANMARKS FARVE- OG LIMINDUSTRI FREDAG DEN 10. APRIL 2015 Generelforsamlingen afholdes på Carlsberg Museum & Business Centre Valby Langgade 1, 1799 København V Festmiddagen

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Vestegnens Harmonika Klub

Vestegnens Harmonika Klub HARMONIK-AVISEN 23. årgang Marts 2015 Nummer 1 Harmonika koncert i Høje Taastrup Kirke Så er det forår! Forårsmatiné Harmonikakoncert Generalforsamling Spil Op Café Vestegnens Harmonika Klub 1 HARMONIK-AVISEN

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

KYS DET NU, DET SATANS LIV!

KYS DET NU, DET SATANS LIV! SKOLEMATERIALE KYS DET NU, DET SATANS LIV! TIL LÆRERNE. Skolematerialet til 'Kys det nu, det satans liv' har to overordnede formål: 1) At inspirere og levendegøre elevernes nysgerrighed i forhold til de

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

I H.C. Andersens Fodspor

I H.C. Andersens Fodspor GB I H.C. Andersens Fodspor I H. C. ANDERSENS FODSPOR H.C. Andersens fødeby Odense har ændret sig meget, siden H.C. Andersen var barn. Men der er bevaret bygninger og områder i byen, der stadig ser ud,

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Hvad skal du lave i sommerferien?

Hvad skal du lave i sommerferien? H.C. Andersen paraden Møntergården Fyns Kunstmuseum Hvad skal du lave i sommerferien? Få rabat på flere oplevelser Besøg flere af Odense Bys Museer og spar på entréen. Vis din billet købt til fuld pris

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget mandag 17. sep 2012. Uge 38, mandag 17. sep 2012 18/09/2012 15:10. 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget mandag 17. sep 2012. Uge 38, mandag 17. sep 2012 18/09/2012 15:10. 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst Side 1 Uge 38, mandag 17. sep 2012 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst Hvis du gerne vil være gravid skal du undgå stress, for meget soja, hvidt sukker og rødt kød. Du bør hverken ryge eller drikke og skal

Læs mere

Kvindelige fotografer på Bornholm, 1860 2000

Kvindelige fotografer på Bornholm, 1860 2000 Kvindelige fotografer på Bornholm, 1860 2000 Fotografiets historie på Bornholm er nær knyttet til den internationale fotohistorie, som den tog form i Europa og Amerika. De opdagelser og teknologiske udviklinger,

Læs mere

Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum

Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum På Historisk Arkiv sørger vi for at gemme alt hvad der kan tænkes, at fortælle eftertiden om fortiden og nutiden.

Læs mere

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Å r s s k r i f t 1 0 v. museumsinspektør Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum Sammenligningen mellem Søstrene Knudsens forretning i Thyregod og den danmarkskendte

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

TA MED TIL 1800-TALLET

TA MED TIL 1800-TALLET TA MED TIL 1800-TALLET - For børn og deres voksne Denne folder vil være en spørgelysten rejsemakker, som bringer dig og din familie rundt i museets samling af kunstværker fra 1800-tallet. ARoS ønsker jer

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere