Min Amanda... - menneske og myte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Min Amanda... - menneske og myte"

Transkript

1 Min Amanda... - menneske og myte

2 Min Amanda - menneske og myte, Juni 2004 Tekst: Studerende ved Syddansk Universitet, Center for Historie Redaktion: Marianne Weigel og Linda Petersen Udstilling: Studerende ved Syddansk Universitet, Center for Historie og Kertemindeegnens Museer Layout: ab citrus Forside og illustration s. 58: Betina Følleslev Bagside: Foto af Sophie Krag, Det Kongelige Bibliotek, Kort og Billedsamlingen Tryk: Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, DK. Udgivet med økonomisk støtte fra Det humanistiske Fakultet ved Syddansk Universitet

3 "Min Amanda... - menneske og myte Essays og udstillingskatalog Toldboden i Kerteminde 19. juni august 2004

4

5 Indhold 3 Forord... 5 Lars Bisgaard Hvem var egentlig Amanda... 7 Marianne Weigel Sophie Krag og Kerteminde Linda Petersen Sophie Krag og hendes tid Anne-Mette Sørensen Vinterrevyen 1893 eller "Harper i luften" Laufey Ásgrímsdóttir Skillingsvisetraditionen Else Tornbjerg Nielsen Kustnersind og kvindesyn John Gitz Holler Amanda til salg Helma Roeleven Turismen og Amanda Karina Sølvhjelm Min Amanda er stadig fra Kerteminde Sanne Milling Kvantespring eller sammenhæng Betina Følleslev Genstande på udstillingen Jens-Christian Hansen og Laufey Ásgrímsdóttir Persongalleri Linda Petersen og Anne-Mette Sørensen Forfatterliste... 79

6 4

7 Forord 5 Hvad sker der, hvis man giver et hold unge mennesker fra historiestudiet ved Syddansk Universitet frie tøjler til selv at lave en udstilling på et museum? Svaret er naturligvis, der sker en masse. Gåpåmod, opfindsomhed og ungdommens kraft strømmede ud fra de i alt 11 historiestuderende, der meldte sig til opgaven. Alt sammen kombineret med en lyst til at lære og tilegne sig ny viden. Resultatet blev, efter godt fire måneder, nærværende udstilling: Amanda menneske og myte. Noget sådant kan kun lykkes, hvis tingene er lagt stramt tilrette og planlagt i god tid i forvejen. De første kontakter mellem Kertemindeegnens Museer og Center for Historie blev således taget tilbage i I Efteråret 2003 blev udstillingens tema lagt fast. Arbejdstitlen lød som sangen: Min Amanda var fra Kerteminde. Hensigten var at komme nærmere på den kvinde, hvis trolovelse først gav stof til en revyvise, der blev landskendt, siden længe efter hendes død gjorde hende selv til et vartegn for den købstad, hun var født i. Det er det ikke enhver forundt at opleve. Arbejdet med stoffet har været lige så spændende og fuld af overraskelser, som man turde håbe på. Katalogets specialartikler vil kunne bekræfte dette. På dette sted skal der lyde en tak til museets ledelse for samarbejdet og i særdeleshed til Kurt Risskov Sørensen, som har været stedets faste ankermand på projektet. Takken skal også rettes til dekanen for Det humanistiske Fakultet, som økonomisk har støttet trykningen af kataloget. Endelig en stor tak til de mange, der beredvilligt har stillet genstande og billeder til rådighed, og hjulpet de studerende i arbejdet med at finde materialet. Også tak til familie og venner for hjælp og tålmod. Maj 2004 Lars Bisgaard, Lektor Center for Historie

8 6 Notat underskrevet V. Woll. Det Kongelige Bibliotek. Billedsamlingen (sammen med Sophie Krags Billede).

9 Hvem var egentlig Amanda Eller myten om Min Amanda var fra Kerteminde 7 Af Marianne Weigel Næsten alle kender Amanda fra Kerteminde. Både unge og gamle kan synge med på visen: Min Amanda var fra Kerteminde Og hun kom til København i fjor. Sikke hendes øjne kunne skinne, hendes tænder var som perlemor.... Visen er over 100 år gammel og sunget af utallige visesangere. Den har overlevet adskillige generationer, både hvad angår mennesker og tekniske musikmaskiner, fra lirekasse til CD. Vi må nok konstatere, at det er blevet en evergreen. Tidens turister kender Amanda som en skulptur, der står i Kerteminde. Forbrugerne kender Amanda fra fiskekonserves, og børn og barnlige sjæle kender Minamandavarfrakertemix som Asterix møder i forbindelse med en tur til Korsika. Mange, ikke mindst indbyggerne i Kerteminde, og især det lokale turistbureau er sikre på, at der bag det hele gemmer sig Den rigtige Amanda. Men gør der nu det? Hvor stammer visen egentlig fra? Og skulpturen? Der er mere end 50 år imellem de to ting! I tidens løb har der været adskillige bud på historien om Amanda fra Kerteminde, hende der er beskrevet i visen. Aviser og blade har bragt forskellige versioner til torvs, og Amanda-navnet markedsfører alt fra sangkor til torskerogn, fra apotek til støbejern. Står der Amanda, ved vi, produktet er fra Kerteminde. Kerteminde og Amanda hører sammen. Myten om Amanda har fået næring i flere omgange. Det er fristende at se bag om, undersøge muligheden for at finde den virkelige Amanda! Kan det lade sig gøre, eller vil vi stå tilbage med en død (Amanda)sild? Når en historiker stiller sådanne spørgsmål til en myte, medfører det som oftest, at hun samtidig tænker:... det passer nok ikke og derefter går i gang med, ved hjælp af kilder, at dokumentere fejl og mangler og således påvise at det ikke passer. Jeg har imidlertid tænkt at gøre det lidt anderledes, nemlig via kilder og det kvalificerede gæt, forsøge at påvise mytens mulighed for at have sin rigtighed. Et eksempel på mytens udbredelse "Asterix på Korsika". Gutenberghus

10 8 En virkelig begivenhed Den ældste version af visen fører os tilbage til 1890 ernes København, hvor de populære sangerindeknejper var ved at blive afløst af morskabsteatrenes revyer. Nørrebros Teater var et af dem. De opførte i vinteren 1893 revyen Harper i Luften. Tekst og musik til revyen kan stadig ses på Det Kongelige Bibliotek, og anmeldelserne i tidens aviser roser især et enkelt nummer, nemlig Min Amanda var fra Kerteminde Notits fra avisen Dannebrog d. 12. februar 1893 Vinterrevyen havde premiere den 10. februar Titlen Harper i Luften var hentet hos Henrik Ibsen, hvor der i teaterstykket Bygmester Solness forekommer sætningen: Jeg hører Harper i Luften. Teaterstykket blev opført i denne periode, og udtrykket, Jeg hører Harper i Luften, var almindelig kendt, og ligeså bygmester Solness. Et omfattende referat af hele revyen, finder vi i avisen Dannebrog dagen efter den første opførsel. Dannebrog var en avis, der fulgte med i og omtalte alle små og store begivenheder i København, og også fulgte dem til dørs. Således fortæller avisen, at revyen Harper i Luften var forfattet af Svend Flue, alias Axel Schwanenflügel, og blev en eklatant Sukces 1. Et næsten elegant Premierepublikum havde fyldt Huset. Stemningen var paa Forhaand oppe og udpræget elskværdig 2. I forspillet optræder Hr. Jens Jensen Soldenæs bygmester og redaktør af Hønseavlertidende iført en fortræffelig Henrik Ibsen-maske 3. Han har opfundet et flyveapparat,og skal flyve til Paris med Hr. Fernando Vogelsang formand for fuglehandlernes sangforening og Frk. Symboline. Der synges og vandes høns 4. Der insinueres at Thorvaldsen umuligt kan være kommet til sit museum på en ærlig måde, siden han har hugget det alt sammen 5. Således fortsætter indslagene med at fabulere og politisere over de seneste københavnske hændelser. At teksterne således har rod i virkelige oplevelser, er et karaktertræk ved begrebet revyer. Derfor er det også sandsynligt, at vi skal kunne finde en virkelig begivenhed, der har dannet udgangspunkt for visen Min Amanda var fra Kjerteminde! Desværre omtaler avisen ingen paralleller til netop denne vise. Et nyt kvindebillede på vej Når visen blev så kendt, skyldes det ikke kun den meget iørefaldende melodi, men især at den straks og i de følgende år, blev trykt som skillingsvise hos tidens største skillingsviseredaktør Julius Strandberg. Strandberg var desuden den første, som forhandlede sine skillingstryk over hele Danmark, så Amanda-visen blev hurtigt kendt ikke kun i København, men i hele landet. De originale sange blev desuden udgivet hos Wilhelm Hansen. Det fremgår af en notits i Dannebrog d. 12. februar Da grammofonen blev almindelig udbredt i begyndelsen af 1900-tallet, var visen ikke glemt, men blev indspillet på plade, fulgte med tidens tekniske udvikling og blev indspillet på bånd, på CD og er således stadig kendt. Den over 100- årige kobling mellem Kerteminde og navnet Amanda har overlevet. Er det så på grund af en god melodi, eller på grund af dens indhold, at visen blev så kendt? Der er ingen tvivl om, at det vi husker, er melodien. Den er iørefaldende, munter og let at nynne med på. Teksten er udkommet i forskellige formuleringer og

11 er lidt sværere at huske, måske fordi nogle af udtrykkene hører en tidligere tid til. Én af viserne har således en tekst, hvor indholdet stadig er om Min Amanda fra Kerteminde, kun går det hende anderledes, da hun kommer til København. I den oprindelige tekst kommer den skønne, dejlige pige fra Kerteminde til København, hvor en mand bliver meget betaget af hende og tilbringer al sin fritid i hendes selskab. Men en dag de går tur, møder hun en student fra hjembyen Kerteminde og stikker af med ham. Den anden tekst, der også kom som skillingsvise i 90 erne, at skildrer pigen, der kom fra Kerteminde til København, blev gravid uden at få en ægtemand, og derfor måtte vende tilbage. Hvorfor det kun er den førstnævnte tekst, der har overlevet, kan der være flere grunde til, men sandsynligvis er hovedårsagen den, at historie to er den triste, den traditionelle for tiden, og den første er den vovede, den frække, den der indvarsler et nyt kvindebillede. Den troløse Amanda En historie fortæller, at visens Amanda er Sophie Krag, der blev født i Kerteminde den 3. november Hun rejste til København i 1892 for at blive skuespiller ligesom sin 14 år ældre søster, Augusta. I København blev hun forlovet med Anton Melbye, der var husdigter på Nørrebros Teater, men hun svigtede ham til fordel for en student fra hjembyen Kerteminde. Dette vakte forargelse blandt det Københavnske borgerskab, og som hævn digtede Anton Melbyes gode ven Axel Schwanenflügel visen om den troløse Amanda til Vinterrevyen på Nørrebros Teater i Her har vi myten! Visen og denne historie kunne passe fint sammen, men kunne det ikke lige så godt være en anden? Findes der en kobling mellem visen og netop denne historie? Mange har forsøgt at løfte sløret. Ophavsmanden til ovennævnte version er V.F. Woll. På et ydmygt stykke papir, skrevet med let læselig skoleskrift, underskrevet af V.F. Woll, kan man læse at Frits Marius Krag, Sophies broder, havde fortalt, at visen Min Amanda var fra Kerteminde, var skrevet om Sophie. Hun vragede nemlig Forf. Anton Melbye for exam. jur. Vilhelm Nielsen, senest Dir. For Husmandshypothekfor. der var f. i Kerteminde 6. De involverede parter skulle altså være Sophie Krag, Anton Melbye og Vilhelm Nielsen, men da de alle er døde, kan vi ikke spørge dem, om dette er den rigtige historie. Det kvalificerede gæt Sandsynligheden for, at de har mødt hinanden, er stor. Sophie drog til København og boede i 1892 sammen med sin søster Nørresøgade 45, 4. sal. Hun var i København, så det tidsmæssigt kunne lade sig gøre at møde Anton Melbye 7. Desuden har de bevæget sig i samme kredse, Anton Melbye som kendt tekstforfatter gennem mange år, og Sophie Krag som skuespiller eller syngepige. Det har ikke været muligt at finde ret mange data om hendes arbejde. Vi ved dog, at hun optrådte på Nyborg Sommerteater i 1898, hvor Der var prop fuldt hus og frøkenen fik 80 buketter og mange presenter ifølge en anmeldelse i Kjerteminde Avis d. 18. august Vi ved også, at Vilhelm Nielsen kom fra Kerteminde. 9 Anton Melbye Sophie Krag

12 10 Notits fra Kjerteminde Avis 18. august 1898 Han er født her d og rejste til København, hvor han læste jura, blev direktør for dagbladet Politiken og en af de ivrigste initiativtagere inden for husmandsbevægelsen. Han kunne godt have mødt Sophie Krag, men vi har intet belæg for det. Tid og sted kunne passe. Kan vi så tro på Wolls notat? Sophie blev født i Kerteminde i Hun havde 7 søskende hvoraf Frits Marius Krag, født i 1867, var fire år ældre. Han tilbragte 22 år i Buenos Aires, ifølge Slægtsbog for familien Bom, og kom derefter, som den eneste af de 8 søskende, tilbage for at bo i Kerteminde, hvor han den 14. oktober 1911 blev gift med Gerda Marie Bech. Han har sandsynligvis derfor ikke været i Danmark i 1893, da Amandavisen synges på Nørrebros Teater, men er tilbage i Danmark, før Sophie dør. Alligevel kunne han godt have kendt omstændighederne. Han kan have fået dem fortalt, da han kom tilbage til Danmark, eller han kan have hørt det via brev til Buenos Aires. Hvis han så har kendt den virkelige historie, kan han så have fortalt den til Woll? Vilhelm Frederik Woll udnævntes til borgmester samt by- og herredsfoged i Kerteminde Købstad Blev i stedet politimester i 1919 indtil 1933, hvor han blev pensioneret. Han foretog en del lokalhistoriske undersøgelser og døde i Tid, sted og lokalhistorisk interesse gør det meget sandsynligt, at han har haft forbindelse med Sophie Krags broder Frits, der arbejdede som skomager og boede i Langegade nr. 8 i Kerteminde. Sophie Krag døde i København kun 39 år gammel i 1911, uden at være gift eller have børn, så hun har ikke direkte efterkommere, der kunne have bragt en historie videre. Vi støder heller ikke på historien i forbindelse med optegnelser efterladt af Anton Melbye eller Vilhelm Nielsen. Direkte beviser har vi altså ikke, men nogle forhold kan sandsynliggøre, at noget i den retning er hændt. Sophie voksede op i den lille by ved havet sammen med sine forældre og søskende. Faderen var urmager. Alle hans børn kom i Kerteminde skole 8, hvor de gik til de blev konfirmeret, men ingen blev i Kerteminde. Hovedparten rejste til København, hvor Augusta og Sophie blev skuespillerinder, og Gotthardt blev instrumentmager. Edvard og Frits rejste til Sydamerika. Alle kastede sig ud i et liv, der var anderledes. Skuespiller eller syngepige Sophie bliver omtalt som skuespillerinde, da Kerteminde Avis skriver om hendes optræden på Nyborg Sommerteater, ligeledes da hendes død annonceres. Men var hun ikke nærmere syngepige, som man kaldte de kvinder, der optrådte på morskabsteatre. Det tyder ikke på at hun var skuespiller i den forstand, som de der optrådte på Det Kongelige Teater. Det ene var underklassens teater, det andet over-

13 klassens. Kraks Vejviser fra 1905 og 1910 har en rubrik med Teatre hvorunder skuespillere og skuespillerinder er opført under det teater, de er knyttet til. Her findes Augusta, hendes søster, gift med skuespiller A. Kruse, opført under Dagmar Teatrets skuespillerinder under navnet A. Kruse. Men Sophie Krag ses ikke under noget teater. Vi finder også Augusta og hendes mand boende Griffenfeldtsgade 43, 1. De to søstre bor ikke mere sammen. Måske har Sophie rejst med forskellige sommerteatre til andre byer. Vi finder hende jo omtalt i forbindelse med Nyborg Sommerteater i Skuespiller eller revysangerinde, vi ved det ikke! Ser vi på det eneste billede, vi har af Sophie Krag, er hun klædt i en højhalset tækkelig kjole, skønt datidens mode foreskrev stramt korset (som syngepigerne altid optrådte i på scenen). I Dansk Mønstertidende fra 1906, ses aftegnet to kvinder klædt efter tidens mode, den ene i stramt hvepsetaljekorset, den anden i en såkaldt reformmodel. Det vil sige uden korset. Sophie Krag er altså iklædt en såkaldt reformkjole på fotografiet. De få spor, hun har efterladt, tyder på en kvinde, der gik sine egne veje, som måske var lidt i opposition til det bestående. En sådan kunne godt have indladt sig med Anton Melbye, ikke at forglemme med den position han havde. Hun kunne også have sveget ham til fordel for en ny kærlighed. Havde hun følt en ny kærlighed, var hun nok ikke den, der holdt på formerne, men fulgte sit hjerte. Og målet for denne nye kærlighed, ville det ikke sandsynligvis være en mand ud over det sædvanlige, én som gik nye veje, én der var lidt i opposition til det bestående, én som havde sympatier for de små i samfundet? Vilhelm Nielsen var én af dem, der kunne passe ind i rollen. Han sympatiserede så meget med husmændene, de der blev svigtet 100 år før under de store landbrugsreformer, at han var en af initiativtagerne til udstykningen af tusindvis af husmandslodder. Ved at oprette husmændenes hypotekforening, gav han dem også mulighed for at købe og starte op. Om det så var det æstetiske aspekt, havde han dem i tankerne og sørgede for at arkitekter udarbejdede tegninger til velproportionerede, hensigtsmæssige husmandsboliger, kaldet bedre byggeskik 9. Jo, Vilhelm Nielsen ville passe ind som et værdigt mål for sådan en pige. Men enten fik hun ham ikke, eller også var det ikke den historie. Myten er som myte god nok, Amanda og Kerteminde hører sammen, spørg bare rundt i Danmark, ja selv på Korsika. Noter 1-5 Dannebrog d Udateret notat fra Det kongelige Bibliotek , forfatter og fra 1911 teaterdirektør på Nørrebros Teater 8 Kerteminde Skoles Indskrivningsprotokol 9 Politikens udklipsarkiv Litteratur og kilder Avisen Dannebrog d. 11.februar Vinterrevyen 1893, Harper i Luften Vejviser for København 1905, 1910 Sørensen, Kurt Risskov, Kerteminde Bys Historie III, Kerteminde 2000 Thomsen, Thomas, Min Amanda var fra Kerteminde, Viborg 2003 Thomsen, Allan Mylius, Sangerindeuvæsenet,Viborg 1996 Piø, Iørn, Visemageren tallets skillingsvisekonge, Julius Strandberg, Strandbergs Forlag Vejviser fra København. Opslag under Dagmarteatret viser at skuespiller Alfred Møller og skuespillerinde Augusta Møller ( født krag) var ansatte her.

14 12 Kerteminde Trap, J.P. : Statistisk-topografisk beskrivelse af kongeriget Danmark, 2. udgave, 4. del

15 Sophie Krag og Kerteminde 13 Af Linda Petersen Sophie Krag blev født den 3. november Forældrene Edvard Krag og Marie Cathrine Krag fik i alt ni børn fire piger og fem drenge - og Sophie var nummer otte i den store børneflok. Det var dog ikke alle børn, der nåede at blive voksne. Sophies storebror Carl Graham Krag døde ved fødslen, og storesøsteren Caroline Marie Krag døde i 1888 og blev kun 19 år. I årene før Sophie blev født, boede familien i Præstegade, men flyttede i løbet af 1870 erne til Langegade. Langegade 79 har ifølge de lokale overleveringer været Sophie Krags barndomshjem, men arkivstudier har vist, at familien boede i Langegade 115. Langegade var Kertemindes hovedgade, og med en længde på en halv kilometer passede den til sit navn. Den strakte sig fra Langebroen i syd til Hindsholmvejen i nord. Det har været en livlig gade. Foruden torvet var bygninger som rådhuset, kirken og fattiggården placeret i Langegade. Mange af byens embedsmænd havde kontorer i gaden, og størstedelen af Kertemindes forretninger og købmandsgårde befandt sig ligeledes i hovedgaden. Selv om Kerteminde var kendt som en fiskerby, beskæftigede en stor del af byens 2488 indbyggere i 1880, sig med håndværk. Næsten en fjerdedel af håndværkerne var skomagere, hvilket var usædvanligt mange. Især havde slægten Bom, som Kragslægten er en sidegren til, tradition for at levere skomagere til byen. Blandt Edvard Krags forfædre fandtes der også en del håndværkere. Hans far havde dog brudt traditionen og var blevet købmand. Sønnen fulgte ikke i faderens fodspor, men kom i lære hos urmager Cornelius Gotfred Jantzen i Langegade, og i 1855 søgte Edvard Krag om borgerskab som urmager. At søge borgerskab var påbudt ved lovgivning og nødvendig, hvis en håndværksmester ville udøve sit erhverv. Håndværk og social status I 1870 eksisterede der fire urmagerforretninger i Kerteminde. Der har således ikke været den samme overflod af urmagere som af skomagere, men konkurrencen var Langegade nordre del

16 14 hård alligevel. Inden jernbaneforbindelsen kom til byen, lå Kerteminde isoleret fra sit opland, og håndværkerne havde ikke de store afsætningsmuligheder uden for byen. I det hele taget er urene fra Kerteminde karakteriseret ved, at urmagerne ikke har haft et rigt borgerskab at bygge ure til. Urene er solide og funktionelle, men som oftest er de uden mange udsmykninger. Som for så mange andre håndværk betød industrialiseringen i sidste halvdel af 1800-tallet, at indholdet i urmagerfaget ændrede sig i retning af handel med importerede ure og reparation, og det var ikke usædvanligt at urmagerne tog andre håndværk til sig såsom guldsmed, optiker, gørtler, instrumentmager eller fotograf. Næringsloven blev ændret i 1857, og lovændringen, der dog først trådte i kraft i 1862, medførte bl.a., at håndværksmestre ikke længere skulle organiseres i de obligatoriske laug. Da mange af laugene dermed forsvandt, forsvandt håndværkernes sociale sikkerhedsnet. For at råde bod på dette, oprettedes i 1862 Kerteminde Haandværker- og Industriforening. Under foreningen hørte en stiftelse, der havde til opgave at sørge for boliger til ældre håndværkere. Dette kom Edvard og Cathrine Krag til gode da de, efter Edvards ophør som urmager, fik bolig i en af stiftelsens besiddelser i Nørregade. Haandværker- og Industriforeningen Edvard Krags svendestykke og mesterstykke. Fra Jens Kongsted Lampe: Urmageriet i Bogense og Kerteminde, Fynske Årbøger, havde også andre opgaver end at yde økonomisk hjælp til medlemmerne. Foreningen stillede en læsestue til rådighed, og den sørgede for, at der blev afholdt selskabelige arrangementer og foredrag. Det var ikke nødvendigt at være håndværker for at blive medlem. Læsestuen, de selskabelige arrangementer og foredrag var derfor ikke kun forbeholdt håndværkerstanden. Alle der var medlemmer kunne deltage, og foreningen har således i høj grad bidraget til kulturlivet i Kerteminde. Som håndværksmester har Edvard Krag med familie sandsynligvis tilhørt det mellemste lag i Kertemindes sociale hierarki. Øverst i hierarkiet sad de rige købmænd og den bedrestillede del af embedsmændene. Det mellemste lag bestod af håndværksmestre, mindre handlende og skippere. Håndværkssvende, daglejere og fiskere udgjorde den nedre del af det sociale hierarki, og i bunden befandt de fattige, syge og sindssyge sig. Inden for de enkelte lag har der været nuanceforskelle, og selv om familien Krag tilhørte den mellemste gruppe, har de ikke nødvendigvis været velhavende. Edvard Krag ejede ikke huset i Langegade, familien havde ikke fastboende tyende, og ved deres død i henholdsvis 1912 og 1932 efterlod Edvard og Cathrine sig ikke noget. Omvendt har deres økonomiske situation dog heller ikke været dårligere, end at nogle at børnene kom i en betalingsskole. Skolen i Kerteminde Det offentlige skolevæsen i Kerteminde bestod i 1870 erne af en realskole og en borgerskole. Realskolen og borgerskolen havde fælles lærerpersonale og fælles lokaler. Forskellen på de to skoler bestod i, at realskolen var en betalingsskole, og at den havde lidt flere fag på skemaet end borgerskolen bl.a. tysk og naturvidenskab. I 1881 blev der i Danmark indført en forberedelseseksamen som afslutning på realskolen. I Kerteminde kunne eleverne først tage forberedelseseksamenen i Forberedelseseksamenen var nødvendig, hvis man ville læse videre eller have et

17 job som embedsmand, og stod en sådan karriere på ønskesedlen, måtte kertemindeeleverne rejse til en anden by og tage eksamenen der. Der var dog ingen af Kragbørnene, der tog en højere eksamen, selv om alle familiens børn kom i skole, og mindst tre af dem gik i betalingsskole. Undervisningen foregik dels i den gamle skolebygning, som lå ud mod Langegade, og dels i den nye skolebygning fra 1845, som lå ved siden af i Skolegade. Sophie krag begyndte i skolen den 4. marts 1878 og forlod skolen i 1885 efter konfirmationen. Syv års skolegang var det almindeligste dengang, og som nævnt læste ingen af familiens børn videre. Drengene fulgte faderens eksempel og blev håndværkere. Julius Krag valgte snedkererhvervet, Edvard Svergius Krag blev urmager, Fritz Marius Krag gik i lære som skomager og familiens yngste søn Gotthardt Hans Krag blev klaverstemmer. Augusta Mathilde Krag og Sophie Krag valgte et mere utraditionelt erhverv, idet begge piger foretrak teateret. Augusta Krag blev født i 1857 og var den ældste af børnene. Hun debuterede ved Odense Teater i 1877 i forestillingen Lad os Skilles, hvor hun fik gode anmeldelser. Senere flyttede hun til København med ægtemanden Villiam Hugo Kruse, der ligeledes var skuespiller. I 1894, tre år efter Villiams død, giftede Augusta sig igen og sammen med ægtemand nummer to, skuespiller Alfred Møller, arbejdede hun i mange år på Dagmarteateret. I begyndelsen af 1890 flyttede Sophie Krag til København. Desværre ved vi ikke hvorfor hun flyttede. Måske har hun plejet søsteren Camilla, der var blevet gravid uden for ægteskabet i København, eller måske har Augustas skuespillerkarriere lokket Sophie til hovedstaden. Men hvad det så end skyldtes, kom Sophie Krag til København. Fælles for alle børnene var, at de valgte at flytte fra Kerteminde. Edvard Svergius Krag og Fritz Krag flyttede endda så lang væk som Brasilien og Buenos Aires. Fritz Krag kom tilbage igen til Kerteminde efter 22 år i udlandet, mens Edvard Svergius Krag døde i Brasilien. De to brødres udvandring fra Danmark var ikke usædvanlig i anden halvdel af 1800-tallet. Alene i Kerteminde rejste mindst 119 personer til udlandet i perioden , og på landsplan forlod ca personer Danmark i løbet af 1870 og frem til 1. Verdenskrig. Ikke alle Kragfamiliens børn tog så stort et spring. De resterende fem børn bosatte sig i København, hvor de udøvede deres erhverv. Kertemindes forlystelser Augusta og Sophie har haft lejlighed til at stifte bekendtskab med teaterlivet, mens de endnu boede i Kerteminde. Forlystelseslivet i byen bød på mulighed for musik, dans og teater i Skovpavillonen. Denne var lukket 15 Augusta Kruse, f. Krag (Fru Alfred Møller). Fra Robert Neiiendam: Folketeatrets Historie Griffenfeldtsgade. Vejviser for København 1905

18 16 om vinteren, og der var derfor brug for et andet forsamlingssted. Som nævnt havde Haandværker- og Industriforeningen forskellige arrangementer på plakaten. Derudover eksisterede der siden 1866 en sangforening, der senere skiftede navn til Klubben for Kerteminde og Omegn, i daglig tale kaldet den konservative klub. Klubben arrangerede offentlige arrangementer som f.eks. balletter, foredrag og teaterforestillinger. Foruden at hente teaterforestillinger hjem udefra, havde byen også sine egne dilettantforestillinger. Postvognen i Kerteminde Transport og kommunikation Rejsen fra Kerteminde har ikke været så lige til. Vi lever i dag i en tid, hvor vi, u- anset hvor vi befinder os, blot kan springe på bus eller tog, og kort tid efter har vi nået vores bestemmelsessted. I Sophie Krags tid i Kerteminde så det helt anderledes ud. I 1865 blev det muligt at rejse fra Odense til Nyborg med tog. Men først i 1900 blev Kerteminde koblet på jernbanenettet, og indtil denne forbindelse var kommet i stand, foregik rejsen fra Kerteminde i post- og dagvogn. Postvognen, der kørte fra Kerteminde til Ullerslev, havde mulighed for at medtage passagerer. Der var plads til seks passagerer i selve vognen, og to passagerer kunne sidde ved siden af kusken. At der ikke var mere en otte siddepladser, betød dog ikke, at vognen kun kunne medtage otte passagerer. Hvis det var nødvendigt, tog postvognen så mange passagerer med, som der kunne hænge på vognen. Rejsen til Ullerslev tog fem kvarter med postvogn. Meget bedre var forbindelsen til Odense ikke. Dagvognen afgik en gang dagligt til Odense og turen tog lidt over to timer hvis vejret var godt. I en årrække var der forbindelse til Nyborg ligeledes med dagvogn, og fra Nyborg var der forbindelse til Sjælland. Da turen over Storebælt kunne tage mellem fire og seks timer, var rejsen til Sjælland en dagsrejse. Forbindelsen til Nyborg og Sjælland blev dog væsentlig forbedret i 1866, da der oprettedes en dampskibsforbindelse mellem Kerteminde og København via Nyborg og Kalundborg. Skulle Sophie i kontakt med familien hjemme i Kerteminde, foregik det sandsynligvis pr. brev. Kerteminde fik ganske vist sin første telefoncentral i 1887, men abonnenternes antal var i 1889 kun på 17. Antallet steg, og i 1910 var der således 140 telefonabonnenter i Kerteminde. Men da antallet af breve, der ankom til postkontoret i Kerteminde, samtidig steg fra i til i , skulle der gå mange år, før telefonen blev en alvorlig konkurrent til brevet. Jernbanen fik stor betydning for Kertemindes udvikling, men allerede i årene

19 inden byen blev koblet til jernbanenettet, fik Kerteminde nogle af sine store institutioner. I 1879 så Kjerteminde Avis dagens lys, i 1883 blev Handelsforeningen stiftet, i 1896 blev Kerteminde bank oprettet, og efter at jernbaneforbindelsen blev anlagt i 1900, gik udviklingen stærkt. Den forbedrede forbindelse til oplandet betød større omsætning for næringslivet i byen især for fiskehandlen. Togforbindelsen til omgivelserne medførte også, at Kerteminde blev et yndet udflugtsmål, længe inden byen blev kendt som Amandas by. I de efterfølgende årtier ændrede den indre by udseende og grænserne udadtil flyttedes. Havnen, der påbegyndtes i slutningen af 1700-tallet, er løbende blevet udvidet. I begyndelsen af 1900-tallet udførtes en række forbedringer, og havnen begyndte at ligne en moderne havn med handelshusene og industrivirksomhedernes bygninger samt et jernbanespor langs havnekajen står fiskerihavnen klar, og der bygges en tilhørende fiskeauktion. Sophie Krag nåede dog kun at opleve en lille del af hjembyens store udvikling. Hun døde i fattigdom på Rigshospitalet den 4. februar 1911 kun 39 år af betændelse i bronkier og lungevæv, og efterlod kun et sæt tøj til værdi af 20 Kr. Begravelsen fandt sted den 10. februar på Vestre Kirkegård i København. Kilder og litteraturliste Begravelsesprotokol nr. 7062, Københavns stadsarkiv Københavns skiftekommission , Protokol 2: Forsegl. og reg. protokol, Landsarkivet for Sjælland Kerteminde skoleprotokol, Landsarkivet for Fyn Folketællinger, Kerteminde Kerteminde Skoles indskrivningsprotokol, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv. Ove Hansen og E. Juel Hansen: Slægten Bom med sidelinjer Kerteminde Kommunes Ungdomsskole: Kerteminde. Tema: Historie, 1991 Kr. Kragh: Kerteminde december 1913 Alfred Kjærulf: Den danske revy 1 Jens Kongsted Lampe: Urmageriet i Bogense og Kerteminde. I Fynske Årbøger 1983 s Robert Neiiendam: Folketeatrets Historie Kurt Risskov Sørensen og Jørgen Elsøe Jensen: Historiske huse i Kerteminde Kurt Risskov Sørensen: Kerteminde Bys Historie, bind 3 J. P. Trap: Statistisk beskrivelse af kongeriget Danmark, 2 udgave, 4 del Afskrift af skiftekommissionsprotokol Aar 1911 den 16 feb Fru Beate Hansen, Cand Jur Friis Betjent Olavsen Flensborggade 61, 3 efter ugift fhv Skuespillerinde Frk Sophie Krag, 4 ds 38 aar gl paa Rigshosp. Tilstede var Afd s Broder Klaverstemmer Hans Krag s Hustru Mathilde som [pårørende], at Afd der havde været tilhuse her, har kun efterladt sine Gangklæder til Værdi 20 Kr som udlagdes Afd s Svoger Skuespiller Alfred Møller til Erstat for [begravelsen] som han uden Ligkassehjælp bekoster med større Beløb 17 Sophie Krag boede hos sin broder G.H. Krag i Flensborggade 61, København inden sin død.

20 Billedet af Nørresøgade er taget ca Nørresøgade er her set fra hjørnet af Gyldenløvesgade.

Hvem var egentlig Amanda?

Hvem var egentlig Amanda? 1 Hvem var egentlig Amanda? Eller myten om Min Amanda var fra Kerteminde Næsten alle kender Amanda fra Kerteminde. Både unge og gamle kan synge med på visen. Min Amanda var fra Kerteminde Og hun kom til

Læs mere

fra Kerteminde... Min Amanda var

fra Kerteminde... Min Amanda var fra Kerteminde... Min Amanda var Min Amanda var fra Kerteminde... af Marianne Weigel og Betina Følleslev. Efterskriftet bygger på senere undersøgelser og er af Marianne Weigel. Særtryk fremstillet ved

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 24.9. Dronning Dagmar v/ lektor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, SDU Dronning Dagmar er en af de kendteste skikkelser fra den danske middelalder.

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv Erindringer Skrevet af John Lykkegaard Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv udgivet marts 2008 e-bog udgivet september 2011 Forside: Maleri af af det

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare...

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare... FORLAGET VISTOFT Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT 1. En lille lyrisk Aare... 11 INDLEDNING 11 Hvad taler vi om? 13 Sangkulturen er ændret 14 En ambitiøs

Læs mere

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Grundtvigsk Foredragsforening - Sædding Den 26. april 1983 blev den grundtvigske foredragsforening i Sædding

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

God jul og godt nytår

God jul og godt nytår Til eftertanke Hvad gør julen til noget særligt? Emneuge Rundt i 9 lande Opslagstavlen Åben Skole, Gallafest, Hele skolen cykler, Feriekasser Avisen 6. og 7. kl. laver avis Brunch 2. kl. holder brunch

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Vi bringer din nyhed! Henvendelse: flammen321@gmail.com

Vi bringer din nyhed! Henvendelse: flammen321@gmail.com 28. november I denne udgave af Flammen vil du kunne læse om Projekt Edison der er det projekt som samtlige 7. klasser har deltaget i landet over. Og du kan også læse om skolens motionsdag inden efterårsferien.

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Mido vil være VVS montør

Mido vil være VVS montør Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Jazz pianist, komponist, kapelmester og cand. jur. Børge Roger Henrichsen (Født 4. juli 1915, Frederiksberg død

Læs mere

NR. 136 December 2006

NR. 136 December 2006 NR. 136 December 2006 Medlemsblad for S.A.G., Søndersø Amatørteater Gruppe www.sag-teater.dk Revy 2007 Det første tekstmøde er afholdt. Vi var en halv snes stykker, der var mødt op. Både nogle af skuespillerne

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Stamtavle over slægten Glahnson

Stamtavle over slægten Glahnson Stamtavle over slægten Glahnson Efterslægt af Frederik Theodor Glahnson (1821-1903), Købmand og Grosserer Uddrag af Kirkebog for Skt. Petri Tyske Kirke Jesper Holm 2016, Vers 1. 16-05-2016 1 INDLEDNING

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til

Læs mere

Cecilie og Carl fra Carlsberg Bryggeri 15. januar 2015

Cecilie og Carl fra Carlsberg Bryggeri 15. januar 2015 Cecilie og Carl fra Carlsberg Bryggeri 15. januar 2015 Dette er historien om mine tipoldeforældre Cecilie Cathrine Sørensen og Carl Lorentz Holm på min mormors side. Familieforholdet ser således ud: Tipoldeforældre:

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Layout & Tegninger: Kenneth Nytoft & Terese Skovhus www.teaterbloom.dk Dette materiale

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

BREV - Kilden Brev fra Amerika. Landsarkivet for Sjælland

BREV - Kilden Brev fra Amerika. Landsarkivet for Sjælland BREV - Kilden Brev fra Amerika. Landsarkivet for Sjælland Oversættelse Søndag den fireogtyvende februar. Jeg vil tage til pennen og spørge sognerådet om de ikke vil sende min kone og børn her op. Hvis

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere