Søndersø Kommune. Kommuneplan 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søndersø Kommune. Kommuneplan 2004"

Transkript

1 Søndersø Kommune Kommuneplan 2004

2

3

4

5

6 Den offentlige debat Den offentlige debat Vedtagelse mandag den 21. juni 2004 Kommunalbestyrelsen godkender kommuneplanforslaget til foreløbig godkendelse. Offentliggørelse tirsdag den 3. august2004 Offentliggørelse af kommuneplanforslag Offentlig debatperiode 3. aug. 28. sep I perioden 3. august 2004 til 28. september 2004 har borgerne mulighed for at komme med skriftlige forslag, synspunkter og bemærkninger til kommuneplanforslaget. Synspunkter til kommuneplanforslaget skal indsendes senest den 28. september Offentlig debatmøde september 2004 Der vil blive holdt et debatmøde i begyndelsen af september. Udarbejdelse af endelig kommuneplan oktober 2004 Kommunalbestyrelsen vurderer de indkomne forslag, synspunkter og bemærkninger og foretager en sidste behandling hvorefter en ny kommuneplan vil blive endeligt vedtaget. Offentliggørelse af kommuneplan april 2006 Side 4

7 Præsentation af Søndersø Kommune Søndersø Kommune Søndersø Kommune er befolkningsmæssigt Fyns sjette største kommune med ca indbyggere og ligger på Nordfyn - nordvest for Odense Kommune. Kommunen dækker et areal på 181,36 km 2 og er dermed den kommune med det tredje største areal på Fyn. Kommunen er en landkommune med i alt seks bysamfund og adskillige mindre landsbyer. De seks byer er Søndersø, Morud, Veflinge, Hårslev, Særslev og Skamby. Disse kan ses på Figur 1 Figur 1 Søndersø Kommune med de seks bysamfund Søndersø, Morud, Veflinge, Hårslev, Særslev og Skamby Side 5

8 Præsentation af Søndersø Kommune Side 6

9 Forudsætninger Forudsætninger I dette kapitel redegøres for kommunens udvikling og status - fordelt på forskellige temaer for at give et billede af, i hvilken retning kommunen udvikler sig. Denne beskrivelse danner samtidig grundlag for, i hvilken retning kommunen skal udvikle sig i fremtiden. Side 7

10 Forudsætninger Hidtidig planlægning Den sidste kommuneplan blev vedtaget i december I marts 2000 vedtog kommunalbestyrelsen at forlænge denne plan, som er gældende indtil vedtagelse af den her foreliggende Kommuneplan Siden Kommuneplan 1997 er der vedtaget flere lokalplaner og tillæg til kommuneplanen. Disse planer og ændringer gennemgås nedenfor. Der er vedtaget i alt 10 kommuneplantillæg. Disse tillæg har sammen med kommuneplanen dannet grundlag for 23 nye lokalplaner samt 1 lokalplanforslag. Der er udarbejdet nye planer indenfor vandforsyning (2004), spildevand (2004), affald (2005) og trafiksikkerhed (2005). Ydermere har Fyns Amt udarbejdet en ny regionplan Kommuneplantillæg Nr. Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 5 Nr. 8 Nr. 9 Ændring Udvidelse af erhvervsområde E.5.3 i Hemmerslev. Ændring af erhvervsområderne E.1.1, E.1.2, E.1.3, E.1.4, E.1.5, E.1.6, E.1.7, E.1.8, E.1.9 til erhvervsområderne E.1.1 og E.1.2 i Søndersø. Ændring i centerområde C.1.1 i Søndersø. Ændring af erhvervsområde E.2.2 til centerområde C.2.2 i Morud. Indskrænkelse af omfanget af område O.2.2 Udvidelse af erhvervsområde E.4.2 i Hårslev. Ændring af erhvervsområde E.3.2 til boligområde B.3.8 i Veflinge. Nr. 10 Offentligt område O.7.4 Golfbane ved Langesø. Nr. 12 Område O.7.5 Golfbane i Langesø Park Nr. 13 Boligområde ved Dallundvej og Langebyende i Søndersø Nr. 14 Lokalplaner Udvide område O.5.2 til at omfatte område O.5.3 og del af O.5.5 Nordfyns Ungdomsskole. Plan Område Nr. 83 Boligområde i Søndersø (Kærgårdstoften Lindetoften) Nr. 84 Centerområde i Søndersø (Vesterled) Nr. 85 Containerplads (Rue fyldeplads) Nr. 86 Erhvervsområde Hemmerslev (Henning Lund) Nr. 87 Søndersø bymidte Nr. 88 Udvidelse af erhvervsområde i Søndersø Nr. 89 Udgået jf. lokalplan 97 Nr. 90 Odensevej 73, blandet bolig og erhverv (gamle mølle) Nr. 91 Boligområde i Søndersø (Ullerupvænget) Nr. 92 Boligområde i Særslev (Slagstrupvej) Nr. 93 Boligområde i Skamby (Vestervang) Nr. 94 Centerområde i Særslev (Særslev kro) Nr. 95 Centerområde i Veflinge (Veflinge bageri) Nr. 96 Boligområde i Morud (Frugthaven) Nr. 96 Tillæg 1 til lokalplan 96 Boligområde i Morud (Frugthaven) Nr. 97 Boligområde ved Idrætsvej i Morud Nr. 98 Boligområde i Hårslev, Kastanievej Nr. 99 Centerområde Morud (Morudgård café) Nr. 100 Område til offentligt formål i Morud Nr. 104 Udgået jf. lokalplan nr. 109 Nr. 105 Udvidelse af erhvervsområde i Hårslev Nr. 107 Offentligt område med golfbane ved Langesø Nr. 108 Boligområde i Søndersø (Floravænget) Nr. 109 Boligområde i Veflinge (Havrekær) Nr. 111 Golfbane i Langesø park Nr. 112 Boligområde Ved Engen i Morud Nr. 113 Boligområde i Søndersø Øst Side 8

11 Forudsætninger Lokalplan Nr. 114 Boliger i Centerområde Forhenværende slagter i Veflinge Nr. 115 Udvidelse af Nordfyns Ungdomsskole i Særslev Den overordnede planlægning Det er ikke kun kommuneplanen, som fastlægger kommunens udvikling. Staten og amtet vedtager også planer, som påvirker den kommunale planlægning. Planlægningen i Danmark er på alle niveauer (lands-, regionalt og kommunalt niveau) omfattet af Lov om planlægning (Planloven), som trådte i kraft 1. januar Planlovens formålsparagraf er følgende: Lov om planlægning kapitel 1 Formål 1 Stk. 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyreog plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særlig, 1. at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte amtskommuner og kommuner, 2. at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, 3. at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, 4. at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og 5. at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Den danske planlægning opererer efter et rammeprincip på fire niveauer. Rammeprincippet betyder, at en plan ikke må stride imod en overordnet plan, eksempelvis må en kommuneplan ikke være i strid med en regionplan, og en lokalplan må ikke være i strid med en kommuneplan. Planlægningens lagdeling kan beskrives på følgende måde : Landsplanlægning Varetager den fysiske planlægning, som har national interesse og administreres af staten via miljøministeriet. Side 9

12 Forudsætninger Regionplanlægning Varetager de fysiske planer, som har interesse for de enkelte regioner i landet og administreres af amterne. Kommuneplanlægning Varetager bl.a. interesser for den kommunale arealanvendelse som helhed og administreres af kommunerne. Lokalplanlægning Er den detaljerede planlægning, som kommunen foretager for specifikke arealer af varierende størrelse. Lokalplaner skal være i overensstemmelse med kommuneplanrammerne. Landsplanlægningen Kommunens udvikling og planlægning påvirkes af landsplanlægningens værktøjer, som består af landsplanredegørelse landsplandirektiver regionplanudmeldinger planfaglige vejledninger og informationer. De seneste og væsentligste udmeldinger fra staten er landsplanredegørelse 2003 Et Danmark i balance Hvad skal der gøres?. Landsplanredegørelsen tager udgangspunkt i, hvordan den fysiske planlægning kan sikre, at vi får fysisk og funktionelt bedre byer og landområder og samlet set fremmer en balanceret regional udvikling i overensstemmelse med en bæredygtig udvikling. Målet er at sikre en balanceret udvikling i Danmark, hvor alle områder skal være attraktive på hver sin egen måde. Landets egne er ikke ens og skal heller ikke være det. Hver by og egn har sine særkender, attraktioner og kompetencer. Midlet til at sikre en balanceret udvikling er at styrke de enkelte egnes lokale styrker og særpræg. Ændringen af zonebestemmelserne i Planloven i 2002 har givet nye og bedre muligheder for landdistrikternes udvikling herunder øget mulighed for udnyttelse af gamle landbrugsbygninger. Lovændringen overførte kompetencen fra amterne til kommunerne, som derved har mulighed for at skabe en udvikling i landdistrikterne og dermed gøre områderne attraktive på egne præmisser. Regionplanlægning Regionplanlægningen er underlagt landsplanlægningen. Amtets værktøjer i planlægningen er: regionplanen vedtagne målsætninger vejledninger informationer Amtet er planlægningsmyndighed for arealer og anlæg, som har regional interesse. Regionplanen fastlægger rammerne for udviklingen i amtet for en periode på 12 år. Fyns Amts regionplan er opdelt i emner, som samlet beskriver retningslinierne for hele regionen. Regionplan 2005 indeholder emner som: Byudvikling udlæg af nye byzonearealer Detailhandel Udviklingen i det åbne land Muligheder for ferie og fritid Mål og retningslinier for infrastrukturen Lokalisering, prioritering og retningslinier for tekniske anlæg Beskyttelse af og prioritering af miljøet og naturens ressourcer. Side 10

13 Forudsætninger Beskyttelse af kulturhistoriske værdier Regionplanen er revideret hvert 4. år. Fyns Amt har netop her 2005 udarbejdet en regionplan, der forventes offentliggjort i februar Planen ophøjes til landsplandirektiv i forbindelse med nedlæggelse af amterne. Kommuneplanlægning Som en del af kommuneplanen er der sideløbende vedtaget en række planer for miljø- og forsyningsområdet. De planer, som indgår som en del af forudsætningerne for dette kommuneplanforslag, er følgende: Varmeforsyningsplan Affaldsplan Vandforsyningsplan Spildevandsplan Trafiksikkerhedsplan Samtlige planer kan fremvises eller købes i deres fulde omfang ved henvendelse til Søndersø Kommunes tekniske afdeling. I skrivende stund er spildevandsplanen, vandforsyningsplanen, og forslag til affaldsplan tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Planerne vil efterhånden som de revideres være tilgængelige på kommunens hjemmeside. Varmeforsyningsplan Varmeforsyningsplanen blev godkendt d. 7. juli Planen indeholder bindende retningslinier for hele kommunen. Retningslinierne er udformet således at opvarmningsforholdene fastlægges by for by. De fleste byer er i dag forsynet med naturgas til individuel naturgasforsyning. Enkelte byer og landområder har ikke mulighed for forsyning med naturgas. Her er individuel energiog brændselsbesparende foranstaltninger en mulighed. Eksisterende bebyggelse pålægges ikke tilslutningspligt til naturgasnettet. Nye boligområder, der udlægges i en lokalplan, vil generelt få tilslutningspligt til naturgasnettet, såfremt området kan forsynes. Også ny bebyggelse i områder med naturgas vil blive pålagt tilslutningspligt. Affaldsplan Forslag til Affaldsplan for Søndersø Kommune udgør kommunens plan for affaldsindsamling og -bortskaffelse. Planen omfatter både affald fra husholdninger og erhverv. Formålet med affaldsplanen er at udstikke retningslinier for, hvordan affaldet fra både private og erhvervsvirksomheder skal håndteres. Dette sker ved hjælp af en statusopgørelse, målsætning samt en opstilling af en kort- og langtidsplan. Forslaget er i høring og forventes endeligt godkendt i starten af Vandforsyningsplan Vandforsyningsplanen er revideret i Planen består af to dele, en statusdel og en plandel. Statusdelen udgør en oversigt over vandværkerne og deres standard. Plandelen beskriver den fremtidige vandforsyning og de betingelser, som vandværkerne skal drives under. Formålet med vandforsyningsplanen er at sikre befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende forsyning med vand. For at sikre dette er det vigtigste, at vandværkerne har en god forsyningssikkerhed, samt at vandværkerne bliver holdt i en fornuftig og opdateret stand. Planen dækker kommunens 18 private vandværker. Side 11

14 Forudsætninger Spildevandsplan Spildevandsplanen 2003 og 2004 blev endeligt godkendt i december Spildevandsplanen har til formål at udgøre et godt arbejds- og planlægningsredskab i det daglige og fremtidige arbejde. Dette gælder både for den daglige sagsbehandling og for kommende anlægsarbejder. Spildevandsplanen omfatter kravene til spildevandsrensningen for henholdsvis renseanlæg og regnvandsbetingede udledninger samt en beskrivelse af de fremtidige forhold for afløbssystemerne. Ydermere beskæftiger spildevandsplanen sig med spildevandsafledningen i det åbne land herunder både eksisterende og fremtidige forhold for enkeltejendomme samt for mindre samlede bebyggelser. Endelig omfatter spildevandsplanen en redegørelse vedrørende økonomi og tidsplan, hvori der er udarbejdet en investeringsplan for fremtidige spildevandsanlæg samt en kort beskrivelse af finansieringsforhold. Detailhandelsplan I maj 2002 vedtog Folketinget en ændring af planlovens regler om detailhandelsplanlægning. Planlægningen skal fortsat fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer. Hovedreglen er fortsat, at arealer til butikker skal udlægges i bymidten. Med lovændringen overtog kommunerne kompetencen for detailhandelsplanlægningen. Kommunerne skal fremover selv afgrænse de enkelte bymidter samt fastsætte rammer for udviklingen. Dagligvarebutikker over m 2 og udvalgsvarebutikker over m 2 kræver fortsat en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Detailhandelsplanen er ligesom vindmølleplanen en integreret del af kommuneplanen. Trafiksikkerhedsplan I 1997 blev der udarbejdet en Trafiksikkerhedsplan for Søndersø Kommune, den er gennemført på tilfredsstillende vis. Og der er netop her i efteråret 2005 vedtaget en ny trafiksikkerhedsplan. Vindmølleplan Vindmølleplanen blev vedtaget i 1996 og er en integreret del af Kommuneplan Vindmølleplanen tilpasses med denne kommuneplan med hensyn til de ændringer lovgivningen har undergået siden 1996 samt ændringer i region- og kommuneplanen. Vindmølleplanen har til formål at anvise egnede områder til opstilling af vindmøller samt at fastlægge rammer for lokalplanlægningen af vindmøller med en minimumseffekt på 500 Kw. Side 12

15 Forudsætninger Befolkningsudvikling Den fremtidige befolkningsudvikling er stærkt afhængig af en række faktorer, som kommunen selv kun delvist har indflydelse på: Udviklingen i antal boliger. Som det kan ses i Figur 5 er det primært i Søndersø by og Morud/Bredbjerg by, at befolkningstallet forventes at stige. I Særslev samt i landdistrikterne forventes befolkningstallet at falde i prognoseperioden. I Veflinge, Hårslev og Skamby forventes befolkningstallet at forblive nogenlunde konstant. Bosætningsmønstre, herunder flyttemønstre by - land og land - by. Børnetal pr. familie. Erhvervsudviklingen. Transportøkonomien for pendlere. Kommunen fik i år 2000 udarbejdet en befolkningsprognose for årene Prognosens rigtighed afhænger af, om borgernes adfærd i prognoseperioden foregår som forudsat. Prognosen har størst sikkerhed i begyndelsen af planperioden. Befolkningstallet i kommunen forventes i følge befolkningsprognosen at stige frem til år 2008, hvorefter det igen vil falde, jf. Figur 3 Faldet i befolkningen forventes primært at ske i aldersgrupperne 0-6 år og år, mens aldersgrupperne år, år og år forventes at stige, jf. Figur 2 og Figur 3. Aldersgruppe Befolkningsudvikling i pct. fra årene år -24,3% 3-6 år -21,4% 7-16 år -1,8% år 25,5% år -15,0% år 10,7% år 26,8% Figur 2 Forventet stigning/fald i befolkningsudviklingen i årene Kilde: KMD. Side 13

16 Forudsætninger Antal personer Prognose Faktiske udvikling År Figur 3 Befolkningsudviklingen i Søndersø Kommune fra år 1997 til Kilde: KMD. Figur 4 Prognose for befolkningsudviklingen i Søndersø Kommune fordelt på aldersklasser fra årene 2004 til Kilde: KMD Antal personer 0-2 år 3-6 år 7-16 år år år år 67- år År Side 14

17 Forudsætninger Antal personer År Søndersø By Morud By Veflinge By Særslev By Hårslev By Skamby By Landdistrikterne Figur 5 Befolkningsprognose for Søndersø Kommune fordelt på områder i årene 2004 til Kilde: KMD Side 15

18 Forudsætninger Boliger Der er i perioden 2000 til 2004 bygget 119 nye boliger i kommunen. Boligbyggeriet siden år 2000 kan ses i Figur 6. Område Boligtype Søndersø Parcel Række Veflinge Parcel Række 6 Morud Parcel Række 3 3 Hårslev Parcel Række Særslev Parcel Række 3 I alt Figur 6 Antal nye boliger fordelt på områder. Figur 6 viser kun antallet af nye boliger, boliger som for eksempel er genopført efter brand, eller hvor stuehuset er udskiftet indgår dog ikke. Boligen er medtaget i det år, hvor bygningen står opført i BBR. For det totale antal boliger jf. afsnit Arealanvendelsen. Figur 6 viser, at der fortsat er gang i byggeriet i kommunen. Der er fortsat ledige byggegrunde i eksisterende boligområder. Ligeledes er der planlagt helt nye boligområder. Som det kan ses af nedenstående figurer (Figur 7 til Figur 18) er der fortsat gode muligheder for at udvide og etablere boligområder i kommunens bysamfund. Der er knap 3 ha ledig i de eksisterende boligområder. Herudover er ca. 40 ha allerede overført til byzone, men mangler den endelige byggemodning, før områderne kan bebygges. Omkring 8 ha er udlagt som boligområder i kommuneplanens rammer, men er fortsat beliggende i landzone. Endeligt er der udpeget 2 mulige vækstretninger fra Søndersø. I perioden ventes opført ca. 360 boliger i Søndersø Kommune. Ved beregning af arealbehovet ved boligbyggeriet, er det skønnet, at 8-10 boliger med tilhørende grund cirka dækker 1 ha, hvilket svarer til et arealbehov på ca. 40 ha. Vurderingen er dog meget usikker. I Særslev har kommunen udpeget et mindre areal på ca. 0,5 ha til centerområde i forlængelse af eksisterende centerområde. Området er udpeget med henblik på at binde byen sammen. Søndersø Kommune ønsker at kunne tilbyde særligt attraktive grunde af forskellig karakter. Ud fra en vurdering af kommunens behov for arealer til byudvikling i form af rummelighed og beliggende, har Søndersø kommune udpeget et nyt boligområde på 4 ha ved Dallundvej og Langebyende. Området er beliggende nær bymidten og i naturskønne omgivelser. Da der ud fra ovennævnte vurdering ikke er behov for yderligere udlæg af boligareal er der tilbageført et tilsvarende areal, i den nordlige del af Søndersø by, til landzone. Side 16

19 Forudsætninger Søndersø Område Zonestatus Restrummelighed Bemærkninger Rammeområde Askevænget Bebyggelse påbegyndt B.1.8 0,5 ha (4 grunde) Ahornvænget Byzone 4,5 ha Ikke byggemodnet Nordmarken Byzone 16 ha Ikke byggemodnet B.1.6 zone III Langebyende/Dallundvej Landzone 4 ha Ikke byggemodnet B.1.9 S for Sandvad Landzone Vækstretning Figur 7 Byggemuligheder i Søndersø by, jf. Figur 8. Figur 8 Byggemuligheder i Søndersø by. Side 17

20 Forudsætninger Hårslev Område Zonestatus Restrummelighed Bemærkninger Rammeområde Kastanievej og Ballebjerg Byzone 0,4 ha Delvist bebygget B.4.7 N for Åløkken Skal overføres til Landzone 1,7 ha B.4.5 V for Bogensevej byzone Figur 9 Byggemuligheder i Hårslev by, jf. Figur 10. Figur 10 Byggemuligheder i Hårslev by. Side 18

21 Forudsætninger Morud Område Zonestatus Restrummelighed Bemærkninger Rammeområde Tokkerodparken Æblehaven Byzone Byzone 0,3 ha 0,4 ha Enkelte ledige grunde Delvist bebygget Frugthaven 0,9 ha Delvist bebygget Byzone 10 ha Ikke byggemodnet N for Frugthaven Landzone 7 ha Udpeget til kommende byzone S for Rugårdsvej 1 ha Udpeget til kommende Landzone V for Møllebakken byzone Figur 11 Byggemuligheder i Morud by, jf. Figur 12. B.2.5 B.2.9 og del af B.2.10 Del af B.2.10 Figur 12 Byggemuligheder i Morud by. Side 19

22 Forudsætninger Veflinge Område Zonestatus Restrummelighed Bemærkninger Rammeområde N for Frederiksberg Byzone 2,5 ha Ikke byggemodnet B.3.5 C.3.1 Hestehaven Byzone Delvist bebygget B.3.1 Private grunde Havrekær Byzone Delvist bebygget B.3.8 Private grunde Figur 13 Byggemuligheder i Veflinge, jf. Figur 14. Figur 14 Byggemuligheder i Veflinge by. Side 20

23 Forudsætninger Særslev Område Zonestatus Restrummelighed Bemærkninger Rammeområde Slagstrupvænget 0,4 ha (4 grunde) Delvist bebygget Byzone 6,5 ha Ikke byggemodnet N for Østergade Lokalplanramme V for Askebyvej udarbejdet i forbindelse med Landzone 0,5 ha kommuneplanen. Figur 15 Byggemuligheder i Særslev, jf. Figur 16 B.5.6 B.5.7 C.5.3 Figur 16 Byggemuligheder i Særslev. Side 21

24 Forudsætninger Skamby Område Zonestatus Restrummelighed Bemærkninger Rammeområde Vestervang Byzone 1,3 ha Ikke byggemodnet B.6.8 Ø for Bokærsvej Skal overføres til Landzone 2,6 ha B.6.6 byzone Figur 17 Byggemuligheder i Skamby jf. Figur 18 Figur 18 Byggemuligheder i Skamby. Side 22

25 Forudsætninger Erhverv Erhverv i en kommune betyder arbejdspladser og udgør dermed et befolkningsgrundlag. Siden 1997 har antallet af beskæftigede været svagt stigende, mens også antallet af ledige har været svagt stigende. Antallet af pendlere har ligeledes været stigende, det gælder både antallet af ind- og udpendlere. Antallet af arbejdssteder i kommunen siden 1997 er faldet. Arbejdssteder Siden 1997 er antallet af arbejdssteder faldet med 1,7% til 766 arbejdssteder. Dette fald dækker bl.a. over et større fald i brancherne landbrug, fiskeri og råstof samt en mindre stigning i finansiering og forretning samt handel. Kommunens arbejdssteder fordelt på erhverv kan ses i Figur 19 Procentvis fordeling i brancher Søndersø Fyn Hele landet Landbrug, fiskeri og 31,6 18,8 17,5 råstof Industri 7,6 8,0 7,3 Energi og vandforsyning 1,3 0,9 0,7 Bygge og Anlæg 11,2 9,1 9,2 Handel 14,5 20,6 20,2 Hotel og restauration 2,1 4,2 4,1 Transport og post 5,2 4,3 5,2 Finansiering og 12,8 15,4 19,5 forretning Offentlig og personlig 13,7 18,7 18,2 tjenesteydelser Øvrige / Uoplyst % I alt Figur 19 Kommunens arbejdssteder, år Kilde: Danmarks Statistik. Antallet af arbejdssteder er ikke et udtryk for antal arbejdspladser, idet der kan være flere arbejdspladser på et arbejdssted. Arbejdspladser I 2001 var der 4630 arbejdspladser i kommunen. Antallet af arbejdspladser er således steget med 3,8% siden Det er brancherne transport, post og tele, bygge og anlæg samt finansiering og forretning, som har oplevet de største stigninger. Brancherne landbrug, fiskeri og råstof samt industri har derimod oplevet de største fald. Opstillet i hovedbrancher fordeler arbejdspladserne sig som vist i Figur 20. Procentvis fordeling Søndersø i bran- cher Fyn Hele landet Landbrug, fiskeri 15,5 14,6 6,0 3,8 og råstof Industri 28,4 26,2 18,1 16,8 Energi og vandforsyning 0,1 0,1 0,5 0,5 Bygge og Anlæg 9,2 11,0 6,7 6,3 Handel 11,1 11,6 14,7 15,2 Hotel og restauration 1,6 1,3 3,1 2,9 Transport og post 2,5 3,0 4,4 6,3 Finansiering og 6,8 7,2 10,5 13,1 forretning Offentlig og personlig 24,4 24,4 35,6 34,6 tjeneste- ydelser Øvrige / Uoplyst 0,5 0,6 0,5 0,4 % I alt Figur 20 Kommunens arbejdspladser fordelt efter hovedbrancher, år Kilde: Danmarks Statistik. Som det kan ses af Figur 20 er det karakteristisk for kommunen sammenlignet med Fyns Amt og på landsplan, at der er flere arbejdspladser indenfor brancherne Landbrug, fiskeri og råstof, Industri og Bygge og anlæg. Omvendt er der færre arbejdspladser indenfor Side 23

26 Forudsætninger brancherne Hotel og restauration og Offentlige og personlige tjenesteydelser. Pendling til og fra kommunen Der er ikke direkte sammenhæng mellem hvor den enkelte bor og arbejder. En stor del af dem, som arbejder eller bor i kommunen, pendler hver dag til og fra kommunen. Pendlingen har siden 1997 været svagt stigende. Andelen af pendlere til og fra kommunen for år 2002 kan ses Figur 21 nedenfor. Tabellen viser, at der i 2002 var en nettoudpendling på i alt 1433 pendlere. Den primære pendling foregår til og fra nabokommunerne. 1/3 af indpendlerne kommer fra nabokommunerne, mens nabokommunerne modtager 2/3 af udpendlerne. Kommuner Indpendlere Udpendlere Odense Bogense Otterup Ejby Vissenbjerg Nørre Åby Middelfart Aarup Assens Nyborg Svendborg Fåborg Trekantsområdet Langeland Sydøst Fyn Midtøst Fyn Midtvest Fyn Øst Fyn Øvrige I alt Figur 21 Antal pendlere til og fra kommunen af beskæftigede, år Kilde: Danmarks statistik. Ledige i kommunen Ledighedsprocenten i kommunen ligger generelt ca. 1 procentpoint under fynsgennemsnittet, men på niveau med landsgennemsnittet. I 4. kvartal 2003 var kommunens ledighed på 6,0 pct., mens årets øvrige 3 kvartaler havde en ledighed på 7,1 pct. Årsagen til kommunens lave ledighed i forhold til det øvrige Fyn er en god og bred vifte af virksomheder, der dækker mange brancheområder. Repræsentation af såvel mindre håndværksvirksomheder, handel/butik, gartneri/jordbrug, møbelindustri, mellemstor fremstillingsindustri som offentlig service sikrer, at kommunen beskæftigelsesmæssigt står stærkere ved konjunktursvingninger end ved en smal eller specialiseret erhvervsprofil. Den lave ledighed skyldes samtidig en geografisk god placering i forhold til Odense og Trekantsområdet samt et politisk fokus med handlingsplaner for, hvordan ledigheden kan nedbringes. Nordfyns Erhvervsråd Nordfyns Erhvervsråd er en erhvervsorganisation, der i tæt samspil med de tre nordfynske kommuner Søndersø, Bogense og Otterup arbejder med at udvikle positive rammer og betingelser for eksisterende og nye virksomheder på Nordfyn. Erhvervsrådet er ligeledes en medlemsorganisation med ca. 250 medlemsvirksomheder. Servicen overfor medlemmerne består bl.a. i virksomhedssamarbejde, kontaktformidling, virksomhedsrådgivning samt vejledning i forretningsudvikling for nye virksomheder iværksætterrådgivning. Erhvervsrådet blev etableret i 1992 på initiativ af erhvervslivet i Bogense og Søndersø, hvorefter Otterup i 2000 ligeledes blev en del af samarbejdet. For at understøtte den erhvervsmæssige udvikling bidrager kommunen til finansieringen af Nordfyns Erhvervsråd. Side 24

27 Forudsætninger Erhvervsrådet arbejder efter en erhvervspolitik, som er vedtaget af de tre kommuner og arbejdet følges af en bestyrelse på 11 medlemmer, hvoraf de tre kommuner er repræsenteret med deres borgmestre. Nærmere information kan ses på Side 25

28 Forudsætninger Arealanvendelsen Kommunen er, som allerede nævnt, en landkommune med 6 bymønsterbyer. Langt størstedelen af kommunens areal er karakteriseret ved det åbne land med mindre landsbysamfund. Bymønster I Regionplan 2005 har amtet anvist et overordnet system for bymønstret i regionen. Systemet udpeger fremtidige byvækstområder og -retninger, som er foretaget på baggrund af en overordnet afvejning af kommunale byudviklingsinteresser. Bymønstret betyder, at der kun kan udlægges arealer til byformål i følgende byer, jf. Figur 1: Søndersø by (kommunecenter) Morud Veflinge Særslev Hårslev Skamby Søndersø by er udpeget til kommunecenter for den overordnede offentlige og private service. Resten af bymønsterbyerne er udpeget til lokalcentre. Bymønstret er en afspejling af byernes betydning for egnen og oplandet. De 5 lokalcentre har således primært lokal betydning. Det betyder, at servicefunktioner og detailhandel har til formål at betjene det lokale opland i og omkring den enkelte by. Udover de 6 bysamfund er der 13 afgrænsede landsbyer i kommunen. Disse er alle beliggende i landzone, hvilket betyder, at der kan bygges enkelte nye boliger som afrunding af landsbyerne, men at der ikke kan udlægges egentlige større vækstområder i landsbyerne, jf. afsnit Afgrænsede landsbyer. Ejendomme typer og antal Pr. april 2004 var der i alt ejendommen i kommune. Ejendommens anvendelse kan ses i Figur 22. Formål 2004 Parcelhuse Tofamiliehuse 33 Flerfamiliehuse 161 Landbrugsejendomme 598 Fabrikker, værksteder o.l. 57 Forretningsejendomme 172 Øvrige ejendomme 545 Figur 22 Ejendomme fordelt på anvendelse. Øvrige ejendommen dækker over byggegrunde, kommunale ejendomme m.v. I kommunen er der i alt 3 sommerhuse. Det åbne land Det åbne land er karakteriseret ved det areal, som er beliggende udenfor byzone. Der er mange interesser at varetage i det åbne land herunder bl.a. udviklingen af landdistrikterne, jordbrugserhverv, naturen og miljøet, landskabet, kulturhistorien og friluftslivet samt rent drikkevand. Et af Amtsrådets mål i Regionplan 2005 er: at byudvikling sker ved byerne og at det fynske landskab skal fastholdes som åbne og attraktive landskaber. Anvendelsen reguleres primært af amtet gennem regionplanen. Kommunen påvirker udnyttelsen af det åbne land igennem planlægning af byudvikling, landzonetilladelser, udnyttelsen af landsbyerne m.v. Side 26

29 Forudsætninger Natur- og fritidsområder Det åbne land indeholder områder, som er særligt værdifulde biologisk, kulturhistorisk, landskabeligt og geologisk set For at bevare disse værdier udpeger regionplanen større områder til sammenhængende naturområde og særlige beskyttelsesområder. Disse områder er vigtige at tage i betragtning i forbindelse med ændringer i det åbne land. Områderne er alle værdifulde for landskabet og udgør samtidig grundlaget for dyrenes eksistens. Regionplanen viser og udstikker retningslinier for naturbeskyttelsesinteresserne i det åbne land. Jordbrugsinteresser Det vil ofte være vanskeligt at forene jordbrugsinteresserne med behovene for jord til byudvikling. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med inddragelse af landbrugsjord til byudvikling tages højde for såvel en fornuftig arondering, som at arealerne forbliver som landbrugsjord længst muligt. Landsbysamfund med særlig bevaringsinteresse Som i mange andre lande og egne har landskabet gennem tiden undergået forandringer. For eksempel er flere landsbyer forandret igennem udflytning af gårde. Nogle få fynske landsbyer har bevaret den oprindelige bebyggelsesstruktur, hvor landsbyens gårde er forblevet samlet. Regionplan 2005 er følgende landsbysamfund/ejerlav i Søndersø Kommune forsat udpeget som havende særlig bevaringsinteresse : Ejlby Lunde Kosterslev Tværskov med tilhørende struktur af ejerlav. Generelt gælder for disse områder, at ændringer eller ny bebyggelse kun må ske, såfremt de respektive bevaringsinteresser ikke tilsidesættes. Der kan læses mere om kriterierne for, hvordan de særligt bevaringsværdige landsbyer og landsbyejerlav er udpeget i Regionplanen. Bebyggelse I 2002 blev Planloven ændret således, at landzonekompetencen overgik fra amterne til kommunerne. Det betyder, at Søndersø administrerer, om der kan bygges, hvad der kan bygges, og hvor der kan bygges i det åbne land. Hovedhensynet er fortsat, at områder i landzone som udgangspunkt skal friholdes for anden bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Miljøministeriet har oktober 2002 udarbejdet en vejledning om landzoneadministration. Afgrænsede landsbyer Som tidligere beskrevet omfatter kommunen et stort landområde med flere landsbyer. I Kommuneplan 1997 var 13 af kommunens landsbyer afgrænset, hvilket betød, at det var kommunalbestyrelsen, som havde landzonekompetencen i disse landsbyer. I forbindelse med overdragelse af landzonekompetencen fra amterne til kommunerne har de afgrænsede landsbyer ingen administrativ særstatus længere. Ved at beholde afgrænsningen af landsbyerne gives der udtryk for, at landsbyernes udvikling ønskes styrket. Det er således i disse by- og landsbysamfund, at den fremtidige udvikling vil og skal foregå gennem fortætning og udbygning. Landsbyerne vil fortsat være beliggende i landzone. De afgrænsede landsbyer kan ses i Figur 23. Side 27

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Kommuneplan for Nordfyns Kommune

Kommuneplan for Nordfyns Kommune http://www.nordfynskommuneplan.dk/page.asp?printlink=true&sideid=5190&zcs=4... Side 1 af 2 Bymønster (1.2.1) Kommunalbestyrelsens målsætning for de tre hovedbyer og de to vækstbyer er: - Vi ønsker at fremme

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser 1. udgave november 2002 Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser - 2-1. Indledning Den 31. maj 2002 vedtog Folketinget en række ændrede planlovsbestemmelser. Det indebærer,

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003. HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI TRYGHED VÆKST FORSLAG, den 17. december 2003. PLANSTRATEGI FOR HOLMEGAARD KOMMUNE. Indledning. I henhold til planlovens 23 a skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Lokalplan nr. 1059 for et offentlig område ved Vingsted og kommuneplantillæg nr. 11 er den 26. august 2009 vedtaget af Vejle Byråd.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15.

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2001-2013 for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har

Læs mere

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/6 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2003 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3.

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3. Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

BILAG 1: GENNEMGANG AF DE ENKELTE RUTER. Indledning

BILAG 1: GENNEMGANG AF DE ENKELTE RUTER. Indledning BILAG 1: GENNEMGANG AF DE ENKELTE RUTER Indledning Bilaget indeholder en gennemgang af busbetjeningen i hvert af Nordfyn Kommunes skoledistrikter. Udover at redegøre for de ændringer, der foreslås gennemført

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. LOKALPLAN 6.1 FOR GENBRUGSPLADS PÅ KALKVÆRKSVEJ Genbrugsplads og omlasteplads for farligt affald

THYHOLM KOMMUNE. LOKALPLAN 6.1 FOR GENBRUGSPLADS PÅ KALKVÆRKSVEJ Genbrugsplads og omlasteplads for farligt affald THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 6.1 FOR GENBRUGSPLADS PÅ KALKVÆRKSVEJ Genbrugsplads og omlasteplads for farligt affald FREMLAGT FRA DEN 26. JUNI 2002 TIL DEN 21. AUGUST 2002. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 2. OKTOBER

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Boligprogram 2013. Planlægning

Boligprogram 2013. Planlægning Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Forslag DECEMBER 2016 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen,

Læs mere

Retningslinier for administration af Planlovens bestemmelser vedrørende ansøgninger om landzonetilladelse

Retningslinier for administration af Planlovens bestemmelser vedrørende ansøgninger om landzonetilladelse Retningslinier for administration af Planlovens bestemmelser vedrørende ansøgninger om landzonetilladelse 9. marts 2006 Rev. 28. januar 2007 Rev. 19. maj 2010 Rev. 20. september 2010 Godkendt af UTM 2.

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side

Indholdsfortegnelse. side 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning... 3 Område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykning... 4 Vej og stiforhold... 4 Bebyggelsens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 27

Kommuneplantillæg nr. 27 Kommuneplantillæg nr. 27 Erhvervsområde i Teknisk Forvaltning - Vedtaget oktober 2013 Indledning I den nordøstlige del af ligger et område, der jf. kommuneplan 2009-2021 giver mulighed for fritidsformål,

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13 VENSTRE NORDFYN Venstres valgprogram KV13 FAMILIELIVET Venstre arbejder for mere målrettede indsatser i børn- og ungeinstitutionerne i Nordfyns Kommune. Samarbejdet mellem børn, forældre og institutioner

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2014 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og Rammebestemmelser for VIBS.B4.01_T1, VIBS.B4.03_T1, VIBS.A1.01_T1, VIBS.C1.01_T1, VIBS.R1.01_T1, VIBS.R1.02_T1 Tillæggets område

Læs mere

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan 2001 Årslev Kommune. Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse. Forslag

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan 2001 Årslev Kommune. Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse. Forslag Kommuneplantillæg 9 Kommuneplan 2001 Årslev Kommune Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse Forslag Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse.

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 Kærup Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern Forslag til Tillæg nr. 64 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- X. XXXXX 2016 FORORD

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 12. maj 2015 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, AABYBRO KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANREDEGØRELSE... 3 INDLEDNING / BESKRIVELSE... 3 BAGGRUND OG FORMÅL... 4 TILLADELSER I ØVRIGT... 5 SAMMENHÆNG

Læs mere

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å.

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å. Arvad Møllevej Elværkssøen Jernbane Skjern Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 21. september til 16. november 2011

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere