Søndersø Kommune. Kommuneplan 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søndersø Kommune. Kommuneplan 2004"

Transkript

1 Søndersø Kommune Kommuneplan 2004

2

3

4

5

6 Den offentlige debat Den offentlige debat Vedtagelse mandag den 21. juni 2004 Kommunalbestyrelsen godkender kommuneplanforslaget til foreløbig godkendelse. Offentliggørelse tirsdag den 3. august2004 Offentliggørelse af kommuneplanforslag Offentlig debatperiode 3. aug. 28. sep I perioden 3. august 2004 til 28. september 2004 har borgerne mulighed for at komme med skriftlige forslag, synspunkter og bemærkninger til kommuneplanforslaget. Synspunkter til kommuneplanforslaget skal indsendes senest den 28. september Offentlig debatmøde september 2004 Der vil blive holdt et debatmøde i begyndelsen af september. Udarbejdelse af endelig kommuneplan oktober 2004 Kommunalbestyrelsen vurderer de indkomne forslag, synspunkter og bemærkninger og foretager en sidste behandling hvorefter en ny kommuneplan vil blive endeligt vedtaget. Offentliggørelse af kommuneplan april 2006 Side 4

7 Præsentation af Søndersø Kommune Søndersø Kommune Søndersø Kommune er befolkningsmæssigt Fyns sjette største kommune med ca indbyggere og ligger på Nordfyn - nordvest for Odense Kommune. Kommunen dækker et areal på 181,36 km 2 og er dermed den kommune med det tredje største areal på Fyn. Kommunen er en landkommune med i alt seks bysamfund og adskillige mindre landsbyer. De seks byer er Søndersø, Morud, Veflinge, Hårslev, Særslev og Skamby. Disse kan ses på Figur 1 Figur 1 Søndersø Kommune med de seks bysamfund Søndersø, Morud, Veflinge, Hårslev, Særslev og Skamby Side 5

8 Præsentation af Søndersø Kommune Side 6

9 Forudsætninger Forudsætninger I dette kapitel redegøres for kommunens udvikling og status - fordelt på forskellige temaer for at give et billede af, i hvilken retning kommunen udvikler sig. Denne beskrivelse danner samtidig grundlag for, i hvilken retning kommunen skal udvikle sig i fremtiden. Side 7

10 Forudsætninger Hidtidig planlægning Den sidste kommuneplan blev vedtaget i december I marts 2000 vedtog kommunalbestyrelsen at forlænge denne plan, som er gældende indtil vedtagelse af den her foreliggende Kommuneplan Siden Kommuneplan 1997 er der vedtaget flere lokalplaner og tillæg til kommuneplanen. Disse planer og ændringer gennemgås nedenfor. Der er vedtaget i alt 10 kommuneplantillæg. Disse tillæg har sammen med kommuneplanen dannet grundlag for 23 nye lokalplaner samt 1 lokalplanforslag. Der er udarbejdet nye planer indenfor vandforsyning (2004), spildevand (2004), affald (2005) og trafiksikkerhed (2005). Ydermere har Fyns Amt udarbejdet en ny regionplan Kommuneplantillæg Nr. Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 5 Nr. 8 Nr. 9 Ændring Udvidelse af erhvervsområde E.5.3 i Hemmerslev. Ændring af erhvervsområderne E.1.1, E.1.2, E.1.3, E.1.4, E.1.5, E.1.6, E.1.7, E.1.8, E.1.9 til erhvervsområderne E.1.1 og E.1.2 i Søndersø. Ændring i centerområde C.1.1 i Søndersø. Ændring af erhvervsområde E.2.2 til centerområde C.2.2 i Morud. Indskrænkelse af omfanget af område O.2.2 Udvidelse af erhvervsområde E.4.2 i Hårslev. Ændring af erhvervsområde E.3.2 til boligområde B.3.8 i Veflinge. Nr. 10 Offentligt område O.7.4 Golfbane ved Langesø. Nr. 12 Område O.7.5 Golfbane i Langesø Park Nr. 13 Boligområde ved Dallundvej og Langebyende i Søndersø Nr. 14 Lokalplaner Udvide område O.5.2 til at omfatte område O.5.3 og del af O.5.5 Nordfyns Ungdomsskole. Plan Område Nr. 83 Boligområde i Søndersø (Kærgårdstoften Lindetoften) Nr. 84 Centerområde i Søndersø (Vesterled) Nr. 85 Containerplads (Rue fyldeplads) Nr. 86 Erhvervsområde Hemmerslev (Henning Lund) Nr. 87 Søndersø bymidte Nr. 88 Udvidelse af erhvervsområde i Søndersø Nr. 89 Udgået jf. lokalplan 97 Nr. 90 Odensevej 73, blandet bolig og erhverv (gamle mølle) Nr. 91 Boligområde i Søndersø (Ullerupvænget) Nr. 92 Boligområde i Særslev (Slagstrupvej) Nr. 93 Boligområde i Skamby (Vestervang) Nr. 94 Centerområde i Særslev (Særslev kro) Nr. 95 Centerområde i Veflinge (Veflinge bageri) Nr. 96 Boligområde i Morud (Frugthaven) Nr. 96 Tillæg 1 til lokalplan 96 Boligområde i Morud (Frugthaven) Nr. 97 Boligområde ved Idrætsvej i Morud Nr. 98 Boligområde i Hårslev, Kastanievej Nr. 99 Centerområde Morud (Morudgård café) Nr. 100 Område til offentligt formål i Morud Nr. 104 Udgået jf. lokalplan nr. 109 Nr. 105 Udvidelse af erhvervsområde i Hårslev Nr. 107 Offentligt område med golfbane ved Langesø Nr. 108 Boligområde i Søndersø (Floravænget) Nr. 109 Boligområde i Veflinge (Havrekær) Nr. 111 Golfbane i Langesø park Nr. 112 Boligområde Ved Engen i Morud Nr. 113 Boligområde i Søndersø Øst Side 8

11 Forudsætninger Lokalplan Nr. 114 Boliger i Centerområde Forhenværende slagter i Veflinge Nr. 115 Udvidelse af Nordfyns Ungdomsskole i Særslev Den overordnede planlægning Det er ikke kun kommuneplanen, som fastlægger kommunens udvikling. Staten og amtet vedtager også planer, som påvirker den kommunale planlægning. Planlægningen i Danmark er på alle niveauer (lands-, regionalt og kommunalt niveau) omfattet af Lov om planlægning (Planloven), som trådte i kraft 1. januar Planlovens formålsparagraf er følgende: Lov om planlægning kapitel 1 Formål 1 Stk. 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyreog plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særlig, 1. at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte amtskommuner og kommuner, 2. at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, 3. at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, 4. at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og 5. at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Den danske planlægning opererer efter et rammeprincip på fire niveauer. Rammeprincippet betyder, at en plan ikke må stride imod en overordnet plan, eksempelvis må en kommuneplan ikke være i strid med en regionplan, og en lokalplan må ikke være i strid med en kommuneplan. Planlægningens lagdeling kan beskrives på følgende måde : Landsplanlægning Varetager den fysiske planlægning, som har national interesse og administreres af staten via miljøministeriet. Side 9

12 Forudsætninger Regionplanlægning Varetager de fysiske planer, som har interesse for de enkelte regioner i landet og administreres af amterne. Kommuneplanlægning Varetager bl.a. interesser for den kommunale arealanvendelse som helhed og administreres af kommunerne. Lokalplanlægning Er den detaljerede planlægning, som kommunen foretager for specifikke arealer af varierende størrelse. Lokalplaner skal være i overensstemmelse med kommuneplanrammerne. Landsplanlægningen Kommunens udvikling og planlægning påvirkes af landsplanlægningens værktøjer, som består af landsplanredegørelse landsplandirektiver regionplanudmeldinger planfaglige vejledninger og informationer. De seneste og væsentligste udmeldinger fra staten er landsplanredegørelse 2003 Et Danmark i balance Hvad skal der gøres?. Landsplanredegørelsen tager udgangspunkt i, hvordan den fysiske planlægning kan sikre, at vi får fysisk og funktionelt bedre byer og landområder og samlet set fremmer en balanceret regional udvikling i overensstemmelse med en bæredygtig udvikling. Målet er at sikre en balanceret udvikling i Danmark, hvor alle områder skal være attraktive på hver sin egen måde. Landets egne er ikke ens og skal heller ikke være det. Hver by og egn har sine særkender, attraktioner og kompetencer. Midlet til at sikre en balanceret udvikling er at styrke de enkelte egnes lokale styrker og særpræg. Ændringen af zonebestemmelserne i Planloven i 2002 har givet nye og bedre muligheder for landdistrikternes udvikling herunder øget mulighed for udnyttelse af gamle landbrugsbygninger. Lovændringen overførte kompetencen fra amterne til kommunerne, som derved har mulighed for at skabe en udvikling i landdistrikterne og dermed gøre områderne attraktive på egne præmisser. Regionplanlægning Regionplanlægningen er underlagt landsplanlægningen. Amtets værktøjer i planlægningen er: regionplanen vedtagne målsætninger vejledninger informationer Amtet er planlægningsmyndighed for arealer og anlæg, som har regional interesse. Regionplanen fastlægger rammerne for udviklingen i amtet for en periode på 12 år. Fyns Amts regionplan er opdelt i emner, som samlet beskriver retningslinierne for hele regionen. Regionplan 2005 indeholder emner som: Byudvikling udlæg af nye byzonearealer Detailhandel Udviklingen i det åbne land Muligheder for ferie og fritid Mål og retningslinier for infrastrukturen Lokalisering, prioritering og retningslinier for tekniske anlæg Beskyttelse af og prioritering af miljøet og naturens ressourcer. Side 10

13 Forudsætninger Beskyttelse af kulturhistoriske værdier Regionplanen er revideret hvert 4. år. Fyns Amt har netop her 2005 udarbejdet en regionplan, der forventes offentliggjort i februar Planen ophøjes til landsplandirektiv i forbindelse med nedlæggelse af amterne. Kommuneplanlægning Som en del af kommuneplanen er der sideløbende vedtaget en række planer for miljø- og forsyningsområdet. De planer, som indgår som en del af forudsætningerne for dette kommuneplanforslag, er følgende: Varmeforsyningsplan Affaldsplan Vandforsyningsplan Spildevandsplan Trafiksikkerhedsplan Samtlige planer kan fremvises eller købes i deres fulde omfang ved henvendelse til Søndersø Kommunes tekniske afdeling. I skrivende stund er spildevandsplanen, vandforsyningsplanen, og forslag til affaldsplan tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Planerne vil efterhånden som de revideres være tilgængelige på kommunens hjemmeside. Varmeforsyningsplan Varmeforsyningsplanen blev godkendt d. 7. juli Planen indeholder bindende retningslinier for hele kommunen. Retningslinierne er udformet således at opvarmningsforholdene fastlægges by for by. De fleste byer er i dag forsynet med naturgas til individuel naturgasforsyning. Enkelte byer og landområder har ikke mulighed for forsyning med naturgas. Her er individuel energiog brændselsbesparende foranstaltninger en mulighed. Eksisterende bebyggelse pålægges ikke tilslutningspligt til naturgasnettet. Nye boligområder, der udlægges i en lokalplan, vil generelt få tilslutningspligt til naturgasnettet, såfremt området kan forsynes. Også ny bebyggelse i områder med naturgas vil blive pålagt tilslutningspligt. Affaldsplan Forslag til Affaldsplan for Søndersø Kommune udgør kommunens plan for affaldsindsamling og -bortskaffelse. Planen omfatter både affald fra husholdninger og erhverv. Formålet med affaldsplanen er at udstikke retningslinier for, hvordan affaldet fra både private og erhvervsvirksomheder skal håndteres. Dette sker ved hjælp af en statusopgørelse, målsætning samt en opstilling af en kort- og langtidsplan. Forslaget er i høring og forventes endeligt godkendt i starten af Vandforsyningsplan Vandforsyningsplanen er revideret i Planen består af to dele, en statusdel og en plandel. Statusdelen udgør en oversigt over vandværkerne og deres standard. Plandelen beskriver den fremtidige vandforsyning og de betingelser, som vandværkerne skal drives under. Formålet med vandforsyningsplanen er at sikre befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende forsyning med vand. For at sikre dette er det vigtigste, at vandværkerne har en god forsyningssikkerhed, samt at vandværkerne bliver holdt i en fornuftig og opdateret stand. Planen dækker kommunens 18 private vandværker. Side 11

14 Forudsætninger Spildevandsplan Spildevandsplanen 2003 og 2004 blev endeligt godkendt i december Spildevandsplanen har til formål at udgøre et godt arbejds- og planlægningsredskab i det daglige og fremtidige arbejde. Dette gælder både for den daglige sagsbehandling og for kommende anlægsarbejder. Spildevandsplanen omfatter kravene til spildevandsrensningen for henholdsvis renseanlæg og regnvandsbetingede udledninger samt en beskrivelse af de fremtidige forhold for afløbssystemerne. Ydermere beskæftiger spildevandsplanen sig med spildevandsafledningen i det åbne land herunder både eksisterende og fremtidige forhold for enkeltejendomme samt for mindre samlede bebyggelser. Endelig omfatter spildevandsplanen en redegørelse vedrørende økonomi og tidsplan, hvori der er udarbejdet en investeringsplan for fremtidige spildevandsanlæg samt en kort beskrivelse af finansieringsforhold. Detailhandelsplan I maj 2002 vedtog Folketinget en ændring af planlovens regler om detailhandelsplanlægning. Planlægningen skal fortsat fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer. Hovedreglen er fortsat, at arealer til butikker skal udlægges i bymidten. Med lovændringen overtog kommunerne kompetencen for detailhandelsplanlægningen. Kommunerne skal fremover selv afgrænse de enkelte bymidter samt fastsætte rammer for udviklingen. Dagligvarebutikker over m 2 og udvalgsvarebutikker over m 2 kræver fortsat en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Detailhandelsplanen er ligesom vindmølleplanen en integreret del af kommuneplanen. Trafiksikkerhedsplan I 1997 blev der udarbejdet en Trafiksikkerhedsplan for Søndersø Kommune, den er gennemført på tilfredsstillende vis. Og der er netop her i efteråret 2005 vedtaget en ny trafiksikkerhedsplan. Vindmølleplan Vindmølleplanen blev vedtaget i 1996 og er en integreret del af Kommuneplan Vindmølleplanen tilpasses med denne kommuneplan med hensyn til de ændringer lovgivningen har undergået siden 1996 samt ændringer i region- og kommuneplanen. Vindmølleplanen har til formål at anvise egnede områder til opstilling af vindmøller samt at fastlægge rammer for lokalplanlægningen af vindmøller med en minimumseffekt på 500 Kw. Side 12

15 Forudsætninger Befolkningsudvikling Den fremtidige befolkningsudvikling er stærkt afhængig af en række faktorer, som kommunen selv kun delvist har indflydelse på: Udviklingen i antal boliger. Som det kan ses i Figur 5 er det primært i Søndersø by og Morud/Bredbjerg by, at befolkningstallet forventes at stige. I Særslev samt i landdistrikterne forventes befolkningstallet at falde i prognoseperioden. I Veflinge, Hårslev og Skamby forventes befolkningstallet at forblive nogenlunde konstant. Bosætningsmønstre, herunder flyttemønstre by - land og land - by. Børnetal pr. familie. Erhvervsudviklingen. Transportøkonomien for pendlere. Kommunen fik i år 2000 udarbejdet en befolkningsprognose for årene Prognosens rigtighed afhænger af, om borgernes adfærd i prognoseperioden foregår som forudsat. Prognosen har størst sikkerhed i begyndelsen af planperioden. Befolkningstallet i kommunen forventes i følge befolkningsprognosen at stige frem til år 2008, hvorefter det igen vil falde, jf. Figur 3 Faldet i befolkningen forventes primært at ske i aldersgrupperne 0-6 år og år, mens aldersgrupperne år, år og år forventes at stige, jf. Figur 2 og Figur 3. Aldersgruppe Befolkningsudvikling i pct. fra årene år -24,3% 3-6 år -21,4% 7-16 år -1,8% år 25,5% år -15,0% år 10,7% år 26,8% Figur 2 Forventet stigning/fald i befolkningsudviklingen i årene Kilde: KMD. Side 13

16 Forudsætninger Antal personer Prognose Faktiske udvikling År Figur 3 Befolkningsudviklingen i Søndersø Kommune fra år 1997 til Kilde: KMD. Figur 4 Prognose for befolkningsudviklingen i Søndersø Kommune fordelt på aldersklasser fra årene 2004 til Kilde: KMD Antal personer 0-2 år 3-6 år 7-16 år år år år 67- år År Side 14

17 Forudsætninger Antal personer År Søndersø By Morud By Veflinge By Særslev By Hårslev By Skamby By Landdistrikterne Figur 5 Befolkningsprognose for Søndersø Kommune fordelt på områder i årene 2004 til Kilde: KMD Side 15

18 Forudsætninger Boliger Der er i perioden 2000 til 2004 bygget 119 nye boliger i kommunen. Boligbyggeriet siden år 2000 kan ses i Figur 6. Område Boligtype Søndersø Parcel Række Veflinge Parcel Række 6 Morud Parcel Række 3 3 Hårslev Parcel Række Særslev Parcel Række 3 I alt Figur 6 Antal nye boliger fordelt på områder. Figur 6 viser kun antallet af nye boliger, boliger som for eksempel er genopført efter brand, eller hvor stuehuset er udskiftet indgår dog ikke. Boligen er medtaget i det år, hvor bygningen står opført i BBR. For det totale antal boliger jf. afsnit Arealanvendelsen. Figur 6 viser, at der fortsat er gang i byggeriet i kommunen. Der er fortsat ledige byggegrunde i eksisterende boligområder. Ligeledes er der planlagt helt nye boligområder. Som det kan ses af nedenstående figurer (Figur 7 til Figur 18) er der fortsat gode muligheder for at udvide og etablere boligområder i kommunens bysamfund. Der er knap 3 ha ledig i de eksisterende boligområder. Herudover er ca. 40 ha allerede overført til byzone, men mangler den endelige byggemodning, før områderne kan bebygges. Omkring 8 ha er udlagt som boligområder i kommuneplanens rammer, men er fortsat beliggende i landzone. Endeligt er der udpeget 2 mulige vækstretninger fra Søndersø. I perioden ventes opført ca. 360 boliger i Søndersø Kommune. Ved beregning af arealbehovet ved boligbyggeriet, er det skønnet, at 8-10 boliger med tilhørende grund cirka dækker 1 ha, hvilket svarer til et arealbehov på ca. 40 ha. Vurderingen er dog meget usikker. I Særslev har kommunen udpeget et mindre areal på ca. 0,5 ha til centerområde i forlængelse af eksisterende centerområde. Området er udpeget med henblik på at binde byen sammen. Søndersø Kommune ønsker at kunne tilbyde særligt attraktive grunde af forskellig karakter. Ud fra en vurdering af kommunens behov for arealer til byudvikling i form af rummelighed og beliggende, har Søndersø kommune udpeget et nyt boligområde på 4 ha ved Dallundvej og Langebyende. Området er beliggende nær bymidten og i naturskønne omgivelser. Da der ud fra ovennævnte vurdering ikke er behov for yderligere udlæg af boligareal er der tilbageført et tilsvarende areal, i den nordlige del af Søndersø by, til landzone. Side 16

19 Forudsætninger Søndersø Område Zonestatus Restrummelighed Bemærkninger Rammeområde Askevænget Bebyggelse påbegyndt B.1.8 0,5 ha (4 grunde) Ahornvænget Byzone 4,5 ha Ikke byggemodnet Nordmarken Byzone 16 ha Ikke byggemodnet B.1.6 zone III Langebyende/Dallundvej Landzone 4 ha Ikke byggemodnet B.1.9 S for Sandvad Landzone Vækstretning Figur 7 Byggemuligheder i Søndersø by, jf. Figur 8. Figur 8 Byggemuligheder i Søndersø by. Side 17

20 Forudsætninger Hårslev Område Zonestatus Restrummelighed Bemærkninger Rammeområde Kastanievej og Ballebjerg Byzone 0,4 ha Delvist bebygget B.4.7 N for Åløkken Skal overføres til Landzone 1,7 ha B.4.5 V for Bogensevej byzone Figur 9 Byggemuligheder i Hårslev by, jf. Figur 10. Figur 10 Byggemuligheder i Hårslev by. Side 18

21 Forudsætninger Morud Område Zonestatus Restrummelighed Bemærkninger Rammeområde Tokkerodparken Æblehaven Byzone Byzone 0,3 ha 0,4 ha Enkelte ledige grunde Delvist bebygget Frugthaven 0,9 ha Delvist bebygget Byzone 10 ha Ikke byggemodnet N for Frugthaven Landzone 7 ha Udpeget til kommende byzone S for Rugårdsvej 1 ha Udpeget til kommende Landzone V for Møllebakken byzone Figur 11 Byggemuligheder i Morud by, jf. Figur 12. B.2.5 B.2.9 og del af B.2.10 Del af B.2.10 Figur 12 Byggemuligheder i Morud by. Side 19

22 Forudsætninger Veflinge Område Zonestatus Restrummelighed Bemærkninger Rammeområde N for Frederiksberg Byzone 2,5 ha Ikke byggemodnet B.3.5 C.3.1 Hestehaven Byzone Delvist bebygget B.3.1 Private grunde Havrekær Byzone Delvist bebygget B.3.8 Private grunde Figur 13 Byggemuligheder i Veflinge, jf. Figur 14. Figur 14 Byggemuligheder i Veflinge by. Side 20

23 Forudsætninger Særslev Område Zonestatus Restrummelighed Bemærkninger Rammeområde Slagstrupvænget 0,4 ha (4 grunde) Delvist bebygget Byzone 6,5 ha Ikke byggemodnet N for Østergade Lokalplanramme V for Askebyvej udarbejdet i forbindelse med Landzone 0,5 ha kommuneplanen. Figur 15 Byggemuligheder i Særslev, jf. Figur 16 B.5.6 B.5.7 C.5.3 Figur 16 Byggemuligheder i Særslev. Side 21

24 Forudsætninger Skamby Område Zonestatus Restrummelighed Bemærkninger Rammeområde Vestervang Byzone 1,3 ha Ikke byggemodnet B.6.8 Ø for Bokærsvej Skal overføres til Landzone 2,6 ha B.6.6 byzone Figur 17 Byggemuligheder i Skamby jf. Figur 18 Figur 18 Byggemuligheder i Skamby. Side 22

25 Forudsætninger Erhverv Erhverv i en kommune betyder arbejdspladser og udgør dermed et befolkningsgrundlag. Siden 1997 har antallet af beskæftigede været svagt stigende, mens også antallet af ledige har været svagt stigende. Antallet af pendlere har ligeledes været stigende, det gælder både antallet af ind- og udpendlere. Antallet af arbejdssteder i kommunen siden 1997 er faldet. Arbejdssteder Siden 1997 er antallet af arbejdssteder faldet med 1,7% til 766 arbejdssteder. Dette fald dækker bl.a. over et større fald i brancherne landbrug, fiskeri og råstof samt en mindre stigning i finansiering og forretning samt handel. Kommunens arbejdssteder fordelt på erhverv kan ses i Figur 19 Procentvis fordeling i brancher Søndersø Fyn Hele landet Landbrug, fiskeri og 31,6 18,8 17,5 råstof Industri 7,6 8,0 7,3 Energi og vandforsyning 1,3 0,9 0,7 Bygge og Anlæg 11,2 9,1 9,2 Handel 14,5 20,6 20,2 Hotel og restauration 2,1 4,2 4,1 Transport og post 5,2 4,3 5,2 Finansiering og 12,8 15,4 19,5 forretning Offentlig og personlig 13,7 18,7 18,2 tjenesteydelser Øvrige / Uoplyst % I alt Figur 19 Kommunens arbejdssteder, år Kilde: Danmarks Statistik. Antallet af arbejdssteder er ikke et udtryk for antal arbejdspladser, idet der kan være flere arbejdspladser på et arbejdssted. Arbejdspladser I 2001 var der 4630 arbejdspladser i kommunen. Antallet af arbejdspladser er således steget med 3,8% siden Det er brancherne transport, post og tele, bygge og anlæg samt finansiering og forretning, som har oplevet de største stigninger. Brancherne landbrug, fiskeri og råstof samt industri har derimod oplevet de største fald. Opstillet i hovedbrancher fordeler arbejdspladserne sig som vist i Figur 20. Procentvis fordeling Søndersø i bran- cher Fyn Hele landet Landbrug, fiskeri 15,5 14,6 6,0 3,8 og råstof Industri 28,4 26,2 18,1 16,8 Energi og vandforsyning 0,1 0,1 0,5 0,5 Bygge og Anlæg 9,2 11,0 6,7 6,3 Handel 11,1 11,6 14,7 15,2 Hotel og restauration 1,6 1,3 3,1 2,9 Transport og post 2,5 3,0 4,4 6,3 Finansiering og 6,8 7,2 10,5 13,1 forretning Offentlig og personlig 24,4 24,4 35,6 34,6 tjeneste- ydelser Øvrige / Uoplyst 0,5 0,6 0,5 0,4 % I alt Figur 20 Kommunens arbejdspladser fordelt efter hovedbrancher, år Kilde: Danmarks Statistik. Som det kan ses af Figur 20 er det karakteristisk for kommunen sammenlignet med Fyns Amt og på landsplan, at der er flere arbejdspladser indenfor brancherne Landbrug, fiskeri og råstof, Industri og Bygge og anlæg. Omvendt er der færre arbejdspladser indenfor Side 23

26 Forudsætninger brancherne Hotel og restauration og Offentlige og personlige tjenesteydelser. Pendling til og fra kommunen Der er ikke direkte sammenhæng mellem hvor den enkelte bor og arbejder. En stor del af dem, som arbejder eller bor i kommunen, pendler hver dag til og fra kommunen. Pendlingen har siden 1997 været svagt stigende. Andelen af pendlere til og fra kommunen for år 2002 kan ses Figur 21 nedenfor. Tabellen viser, at der i 2002 var en nettoudpendling på i alt 1433 pendlere. Den primære pendling foregår til og fra nabokommunerne. 1/3 af indpendlerne kommer fra nabokommunerne, mens nabokommunerne modtager 2/3 af udpendlerne. Kommuner Indpendlere Udpendlere Odense Bogense Otterup Ejby Vissenbjerg Nørre Åby Middelfart Aarup Assens Nyborg Svendborg Fåborg Trekantsområdet Langeland Sydøst Fyn Midtøst Fyn Midtvest Fyn Øst Fyn Øvrige I alt Figur 21 Antal pendlere til og fra kommunen af beskæftigede, år Kilde: Danmarks statistik. Ledige i kommunen Ledighedsprocenten i kommunen ligger generelt ca. 1 procentpoint under fynsgennemsnittet, men på niveau med landsgennemsnittet. I 4. kvartal 2003 var kommunens ledighed på 6,0 pct., mens årets øvrige 3 kvartaler havde en ledighed på 7,1 pct. Årsagen til kommunens lave ledighed i forhold til det øvrige Fyn er en god og bred vifte af virksomheder, der dækker mange brancheområder. Repræsentation af såvel mindre håndværksvirksomheder, handel/butik, gartneri/jordbrug, møbelindustri, mellemstor fremstillingsindustri som offentlig service sikrer, at kommunen beskæftigelsesmæssigt står stærkere ved konjunktursvingninger end ved en smal eller specialiseret erhvervsprofil. Den lave ledighed skyldes samtidig en geografisk god placering i forhold til Odense og Trekantsområdet samt et politisk fokus med handlingsplaner for, hvordan ledigheden kan nedbringes. Nordfyns Erhvervsråd Nordfyns Erhvervsråd er en erhvervsorganisation, der i tæt samspil med de tre nordfynske kommuner Søndersø, Bogense og Otterup arbejder med at udvikle positive rammer og betingelser for eksisterende og nye virksomheder på Nordfyn. Erhvervsrådet er ligeledes en medlemsorganisation med ca. 250 medlemsvirksomheder. Servicen overfor medlemmerne består bl.a. i virksomhedssamarbejde, kontaktformidling, virksomhedsrådgivning samt vejledning i forretningsudvikling for nye virksomheder iværksætterrådgivning. Erhvervsrådet blev etableret i 1992 på initiativ af erhvervslivet i Bogense og Søndersø, hvorefter Otterup i 2000 ligeledes blev en del af samarbejdet. For at understøtte den erhvervsmæssige udvikling bidrager kommunen til finansieringen af Nordfyns Erhvervsråd. Side 24

27 Forudsætninger Erhvervsrådet arbejder efter en erhvervspolitik, som er vedtaget af de tre kommuner og arbejdet følges af en bestyrelse på 11 medlemmer, hvoraf de tre kommuner er repræsenteret med deres borgmestre. Nærmere information kan ses på Side 25

28 Forudsætninger Arealanvendelsen Kommunen er, som allerede nævnt, en landkommune med 6 bymønsterbyer. Langt størstedelen af kommunens areal er karakteriseret ved det åbne land med mindre landsbysamfund. Bymønster I Regionplan 2005 har amtet anvist et overordnet system for bymønstret i regionen. Systemet udpeger fremtidige byvækstområder og -retninger, som er foretaget på baggrund af en overordnet afvejning af kommunale byudviklingsinteresser. Bymønstret betyder, at der kun kan udlægges arealer til byformål i følgende byer, jf. Figur 1: Søndersø by (kommunecenter) Morud Veflinge Særslev Hårslev Skamby Søndersø by er udpeget til kommunecenter for den overordnede offentlige og private service. Resten af bymønsterbyerne er udpeget til lokalcentre. Bymønstret er en afspejling af byernes betydning for egnen og oplandet. De 5 lokalcentre har således primært lokal betydning. Det betyder, at servicefunktioner og detailhandel har til formål at betjene det lokale opland i og omkring den enkelte by. Udover de 6 bysamfund er der 13 afgrænsede landsbyer i kommunen. Disse er alle beliggende i landzone, hvilket betyder, at der kan bygges enkelte nye boliger som afrunding af landsbyerne, men at der ikke kan udlægges egentlige større vækstområder i landsbyerne, jf. afsnit Afgrænsede landsbyer. Ejendomme typer og antal Pr. april 2004 var der i alt ejendommen i kommune. Ejendommens anvendelse kan ses i Figur 22. Formål 2004 Parcelhuse Tofamiliehuse 33 Flerfamiliehuse 161 Landbrugsejendomme 598 Fabrikker, værksteder o.l. 57 Forretningsejendomme 172 Øvrige ejendomme 545 Figur 22 Ejendomme fordelt på anvendelse. Øvrige ejendommen dækker over byggegrunde, kommunale ejendomme m.v. I kommunen er der i alt 3 sommerhuse. Det åbne land Det åbne land er karakteriseret ved det areal, som er beliggende udenfor byzone. Der er mange interesser at varetage i det åbne land herunder bl.a. udviklingen af landdistrikterne, jordbrugserhverv, naturen og miljøet, landskabet, kulturhistorien og friluftslivet samt rent drikkevand. Et af Amtsrådets mål i Regionplan 2005 er: at byudvikling sker ved byerne og at det fynske landskab skal fastholdes som åbne og attraktive landskaber. Anvendelsen reguleres primært af amtet gennem regionplanen. Kommunen påvirker udnyttelsen af det åbne land igennem planlægning af byudvikling, landzonetilladelser, udnyttelsen af landsbyerne m.v. Side 26

29 Forudsætninger Natur- og fritidsområder Det åbne land indeholder områder, som er særligt værdifulde biologisk, kulturhistorisk, landskabeligt og geologisk set For at bevare disse værdier udpeger regionplanen større områder til sammenhængende naturområde og særlige beskyttelsesområder. Disse områder er vigtige at tage i betragtning i forbindelse med ændringer i det åbne land. Områderne er alle værdifulde for landskabet og udgør samtidig grundlaget for dyrenes eksistens. Regionplanen viser og udstikker retningslinier for naturbeskyttelsesinteresserne i det åbne land. Jordbrugsinteresser Det vil ofte være vanskeligt at forene jordbrugsinteresserne med behovene for jord til byudvikling. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med inddragelse af landbrugsjord til byudvikling tages højde for såvel en fornuftig arondering, som at arealerne forbliver som landbrugsjord længst muligt. Landsbysamfund med særlig bevaringsinteresse Som i mange andre lande og egne har landskabet gennem tiden undergået forandringer. For eksempel er flere landsbyer forandret igennem udflytning af gårde. Nogle få fynske landsbyer har bevaret den oprindelige bebyggelsesstruktur, hvor landsbyens gårde er forblevet samlet. Regionplan 2005 er følgende landsbysamfund/ejerlav i Søndersø Kommune forsat udpeget som havende særlig bevaringsinteresse : Ejlby Lunde Kosterslev Tværskov med tilhørende struktur af ejerlav. Generelt gælder for disse områder, at ændringer eller ny bebyggelse kun må ske, såfremt de respektive bevaringsinteresser ikke tilsidesættes. Der kan læses mere om kriterierne for, hvordan de særligt bevaringsværdige landsbyer og landsbyejerlav er udpeget i Regionplanen. Bebyggelse I 2002 blev Planloven ændret således, at landzonekompetencen overgik fra amterne til kommunerne. Det betyder, at Søndersø administrerer, om der kan bygges, hvad der kan bygges, og hvor der kan bygges i det åbne land. Hovedhensynet er fortsat, at områder i landzone som udgangspunkt skal friholdes for anden bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Miljøministeriet har oktober 2002 udarbejdet en vejledning om landzoneadministration. Afgrænsede landsbyer Som tidligere beskrevet omfatter kommunen et stort landområde med flere landsbyer. I Kommuneplan 1997 var 13 af kommunens landsbyer afgrænset, hvilket betød, at det var kommunalbestyrelsen, som havde landzonekompetencen i disse landsbyer. I forbindelse med overdragelse af landzonekompetencen fra amterne til kommunerne har de afgrænsede landsbyer ingen administrativ særstatus længere. Ved at beholde afgrænsningen af landsbyerne gives der udtryk for, at landsbyernes udvikling ønskes styrket. Det er således i disse by- og landsbysamfund, at den fremtidige udvikling vil og skal foregå gennem fortætning og udbygning. Landsbyerne vil fortsat være beliggende i landzone. De afgrænsede landsbyer kan ses i Figur 23. Side 27

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3.

Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3. Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

Kommuneplan for Nordfyns Kommune

Kommuneplan for Nordfyns Kommune http://www.nordfynskommuneplan.dk/page.asp?printlink=true&sideid=5190&zcs=4... Side 1 af 2 Bymønster (1.2.1) Kommunalbestyrelsens målsætning for de tre hovedbyer og de to vækstbyer er: - Vi ønsker at fremme

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Personaleoversigt. (side )

Personaleoversigt. (side ) (side 222-229) 222 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Personaleoversigt I nedenstående oversigt er de lønrelaterede udgifter for det vedtagne budget for 2016 til 2019 vist. Arbejdsmarkedsudvalget 22.400

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser 1. udgave november 2002 Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser - 2-1. Indledning Den 31. maj 2002 vedtog Folketinget en række ændrede planlovsbestemmelser. Det indebærer,

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 1 Erhvervsområde og områder til tekniske anlæg ved Fåborgvej

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 1 Erhvervsområde og områder til tekniske anlæg ved Fåborgvej Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 Erhvervsområde og områder til tekniske anlæg ved Fåborgvej Oktober 2017 Forslag til kommuneplantillæg Du er velkommen til at indsende ændringsforslag, indsigelser eller

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/2 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Marts 2000 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992.

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003. HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI TRYGHED VÆKST FORSLAG, den 17. december 2003. PLANSTRATEGI FOR HOLMEGAARD KOMMUNE. Indledning. I henhold til planlovens 23 a skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del af område

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/5 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2002 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommuneplan 1999-2011 Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommune August 2003 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen.

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune Ændring af rammeområde B16 Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 for Nordfyns Kommune FORSLAG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Hvad er et kommuneplantillæg? 3 Kommuneplantillæggets formål 4 Nuværende Rammer

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

LOKALPLAN NR. 102 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED STAVSHEDEVEJEN 10

LOKALPLAN NR. 102 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED STAVSHEDEVEJEN 10 LOKALPLAN NR. 102 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED STAVSHEDEVEJEN 10 Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx. KOMMUNEPLANTILLÆG 06 Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx Kommuneplantillæg nr.8 til kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15.

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2001-2013 for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/6 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2003 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE September 2000 VEJLEDNING Purhus Kommune, Rådhuset Teknisk Forvaltning Bakkevænget

Læs mere

Forslag til. Tillæg nr. xx til Kommuneplan Erhvervsområde og områder til tekniske anlæg ved Fåborgvej

Forslag til. Tillæg nr. xx til Kommuneplan Erhvervsområde og områder til tekniske anlæg ved Fåborgvej Forslag til Tillæg nr. xx til Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsområde og områder til tekniske anlæg ved Fåborgvej Forslag til kommuneplantillæg Du er velkommen til at indsende ændringsforslag, indsigelser

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 Kommuneplanramme nr. BE02, Vestre Havnevej 1 11B

Kommuneplantillæg nr. 17 Kommuneplanramme nr. BE02, Vestre Havnevej 1 11B Kommuneplantillæg nr. 17 Kommuneplanramme nr. BE02, Vestre Havnevej 1 11B FORSLAG December 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Hvad er et kommuneplantillæg 3 Kommuneplantillæg nr. 17 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Modernisering af planloven Juni 2017

Modernisering af planloven Juni 2017 Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3.

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3. Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 18 Kommuneplanramme nr. C8, Jernbanegade 5 i Otterup

Kommuneplantillæg nr. 18 Kommuneplanramme nr. C8, Jernbanegade 5 i Otterup Kommuneplantillæg nr. 18 Kommuneplanramme nr. C8, Jernbanegade 5 i Otterup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Hvad er et kommuneplantillæg 3 Kommuneplantillæg nr. 18 4 Kommuneplantillæggets formål

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Lokalplan nr. 1059 for et offentlig område ved Vingsted og kommuneplantillæg nr. 11 er den 26. august 2009 vedtaget af Vejle Byråd.

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse.

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. SUSÅ KOMMUNE Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. Forslag til lokalplan vedtaget til fremlæggelse: 22.06.2006 Fremlæggelsesperiode: 27.06.2006 22.08.2006 Lokalplan vedtaget endeligt: 21.09.2006

Læs mere

BILAG 1: GENNEMGANG AF DE ENKELTE RUTER. Indledning

BILAG 1: GENNEMGANG AF DE ENKELTE RUTER. Indledning BILAG 1: GENNEMGANG AF DE ENKELTE RUTER Indledning Bilaget indeholder en gennemgang af busbetjeningen i hvert af Nordfyn Kommunes skoledistrikter. Udover at redegøre for de ændringer, der foreslås gennemført

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre Lokalplan nr. 46 for opsætning af vindmøller i Elkenøre Indledning...3 Lokalplan nr. 46...3 Redegørelse...3 Baggrund...3 Formål...3 Beliggenhed...3 Eksisterende forhold...3 Omgivende landskab...3 Fremtidige

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05 25.01.B05 TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE 25.01.B05 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - NOVEMBER 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forsalg til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

NOTAT. Den nye planlov

NOTAT. Den nye planlov NOTAT Dato: 29. juni 2017 Den nye planlov Folketinget har vedtaget en ny planlov, og den trådte i kraft den 15. juni 2017. Ændringerne omfatter følgende emner, som har betydning for Ringsted Kommune: Planlovens

Læs mere

Klagevejledning Den endelige vedtagelse af ovennævnte planer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagevejledning Den endelige vedtagelse af ovennævnte planer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Offentlig bekendtgørelse den 10. marts 2015 af endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere