NØRGAARDS HØJSKOLE. Elevskrift 1970 TRYKT I SØNDERBY TRYK. GERNING 8850 BJERRINGBRO TEGNINGERNE AF LÆRER VED SKOLEN, POUL NIELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NØRGAARDS HØJSKOLE. Elevskrift 1970 TRYKT I SØNDERBY TRYK. GERNING 8850 BJERRINGBRO TEGNINGERNE AF LÆRER VED SKOLEN, POUL NIELSEN"

Transkript

1

2 NØRGAARDS HØJSKOLE Elevskrift 1970 TRYKT I SØNDERBY TRYK. GERNING 8850 BJERRINGBRO TEGNINGERNE AF LÆRER VED SKOLEN, POUL NIELSEN

3 Kære Elever! Dette, at skulle sæ tte s ig hen og skr ive lid t til Elevskr if te t, er nu ikke min stær ke Side, men jeg ved, der v il m an gle noge t, hvis jeg ik ke f aar det gjor t. Jeg v il svig te noge t i m ig selv. Jeg f orstaar bare ikke, saa hur tig t T iden gaar f r a Jul til Jul, men g aar den god t, og vi synes at kunne se til b age paa m an ge lyse, in dholdsr ige dage, er de t vel en Hjælp til, at man ogs aa kan f orven te Lyspunk te r i D agene, der kommer. Denne Vin te r er det vor t 31. Hold, vi har tag e t im od. 15 gode A ar h ar v i h af t her. Skolen er f yldt med f risk Ungdom, som vi haab er at f aa en god tid med. Nu ser v i hen til det begyndende Byggeri. Lic itatio n en er overs taae t, og der er sag t, den 15. Janu ar 1971 m aa de t f ørs te Spades tik tag es. Men dertil er saa komme t e t Spændings momen t. P aa en Grund ved Siden af»vor Grund«i Bjerr in gbro, er der ved Jord ar bejde f undet sjæ ldne Old tid sm in de r, og de t menes, de t ogsaa v il være T ilf ælde t p aa»vor Grund«. J a hvad s aa? Hvor meget vil de t d a f orsinke Arbejde t? Vi tør næs te n ikke tæ nk e derp aa. En Trøs t er de t da, at v i maa og kan bl ive her, til den nye Skole s taar f ærdig. Ogsaa denne G an g maa jeg benytte Lejl ig heden til at tak k e de m an ge, der gennem Aare ts Løb har send t m ig Brev. Men ogs aa T ak til dem, der i deres Bil kommer f orb i og kommer in d f or at se even tu el le»forbedr inger «på den gaml e Skole. Trods de t, at v i m aas ke k an v irke lid t f ortr av le de, kan jeg nu god t l id e disse Besøg. Det sk al I v ide. M ine all erbeds te Ønsker om en glædelig Jul. Johanne Nørg aar d

4 Ny formand Den nye f ormand f or den selvejende ins titu tio n Nørgaard Højskole præsenterer s ig: Jeg er blevet bedt om at skrive lidt til Nørgaard Højskoles Elevskrift, og da jeg ikke kan forvente, at ret mange af Elevskriftets Læsere kender mig, maa jeg maaske begynde med en Præsentation af mig selv. Jeg er født i Gylling, en lille Landsby 4 Mil Syd for Aarhus, der i min Barndom var præget af den grundtvigske Vækkelse, som den dengang landskendte Præst, Otto Møller, havde været stærkt medvirkende til. Begge mine Forældre var konfirmeret af ham og mindedes altid med Taknemmelighed Timerne i Konfirmandstuen i Gylling Præstegaard, mens jeg kun har et ganske svagt Erindringsbillede af ham, eftersom han døde, da jeg lige var fyldt 8 Aar. Min Mormors Forældre har jeg ikke kendt, men jeg ved, at de ogsaa tidligt var med i den Kreds af grundtvigsk vakte, der var i Gylling, ligesom min Morfars Forældre, der boede i et lille Husmandssted i Randlev Mose, søgte til Testrup Højskoles Møder, hvor min Morfar som ung Murersvend var Elev. Derimod husker jeg særdeles levende min Mors

5 Forældre, baade fordi de var trofaste Kirkegængere i Gylling Kirke pudsigt nok har jeg aldrig set dem sidde ved Siden af hinanden i Kirken, men den ene paa Mandssiden og den anden paa Kvindesiden, kun een Gang sad de sammen i Kirken: paa deres Guldbryllupsdag, hvor de havde bedt om, at de maatte komme til Alters sammen med deres Børn og Børnebørn og fordi de altid sluttede Dagen med Aftenandagt, hvori Karl og Pige selvfølgelig deltog. Endvidere har jeg haft den Lykke, at min Morfar kunde fortælle Historie, og ikke bare Egnens Historie, men ogsaa Danmarks Historie, og baade i Gylling Friskole og senere i Realskolen og Gymnasiet fik jeg Lærere, der kunde gøre Historien levende for os. Dengang jeg var blevet Student, var det en ganske naturlig Sag, at jeg i 4 Vintermaaneder, mere kunde jeg ikke afse dertil, blev Elev paa Askov Højskole. Mine Forældre og min Søster havde alle været paa Frederiksborg Højskole. Fra min Askovtid husker jeg stadig det Indtryk, jeg fik af Forstander Appel, baade naar han samlede os til Morgensang Deltagelse deri var naturligvis frivillig og naar han stod i Foredragssalen. Et Par smaa Træk om ham maa De give mig Lov til at nævne: I Vinteren forsøgte man fra tysk Side at opkøbe danske Ejendomme i Nordslesvig, eller i hvert Fald tilbød man økonomisk nødstedte Landmænd dér

6 økonomisk Hjælp mod, at de saa til Gengæld sendte deres Børn i tysk Skole. Dette maatte forurolige alle danske, og Forstander Appel rejste til Møde i København for at skaffe Penge frem til et Modstød. Kort efter, at han var kommet tilbage til Askov, møder en af mine Kammerater og jeg ham, og da bryder det ud af ham:»nu har vi allerede «Vi følte begge, at han ikke kunde holde sin Glæde tilbage, men vilde dele den ud, samtidig med at vi også fik et meget stærkt Indtryk af den Bekymring, der havde fyldt ham i disse Dage. Et andet Træk om Forstander Appel hører med i mine Erindringer: Afstemningsdagen, den 10. Februar 1927, var Eleverne fra Askov Højskole inviteret til Rødding Højskole, saa vi var vel omkring 400 ialt. Ved den Lejlighed talte Forstander Appel om Rødding Højskole, hans gamle Hjem, og han gav sig selv i saadan en Grad, at der var saa stille, at man virkelig kunde have hørt en Knappenaal falde til Jorden. Efter afsluttet Studium blev jeg Præst i Dybe og Ramme paa Lemvigegnen, og min Kone, cand. mag. Karen Vibeke Vieth Holst, som jeg havde truffet paa Askov Højskole, og jeg rykkede ind i vort første Hjem, hvor vore 3 ældste Børn blev født. Kort før Krigen blev vi Præstefolk i Lundum og Hansted ved Horsens, hvor vor yngste Søn blev født. Der oplevede jeg baade den Skuffelse, at Folk, man ikke havde troet det om, var til Fals for tyske

7 Penge (som for øvrigt var hentet i vor egen Nationalbank), men ogsaa den Glæde, at mange holdt en klar dansk Linie og var rede til at hjælpe Modstandsbevægelsen, saa det ikke blev ved Alsang og lignende, der ikke kostede noget. Da vi i 1948 kom til Bjerringbro, blev det stillet os i Udsigt, at der ville blive rejst en Højskole her. Det har trukket ud, men nu sker det altsaa, og selv om Højskolen kommer til at ligge i Bjerring Sogn og ikke i Bjerringbro Sogn, men dog i Bjerringbro By, glæder jeg mig alligevel, da jeg ikke er i Tvivl om, at det er en Berigelse for vor By og Egn, ligesom jeg heller ikke er i Tvivl om, at der vil blive knyttet de allernærmeste Kontakter mellem Skolens Elever og Lærere og saa Egnens og Byens Unge og Ældre. Og jeg kan ikke lade være med at udtrykke min Taknemmelighed over, at Nørgaards Højskole nu rykker ind i en ny Skolebygning her i Bjerringbro. Jeg siger Tak til alle, der paa den ene eller den anden Maade har lagt deres Lod i Bjerringbros Vægtskaal. Hvordan jeg vil klare det Job at være blevet valgt til Formand for Nørgaards Højskole, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at det slet ikke vil lykkes for mig, dersom jeg ikke maa gøre Brug af Støtte fra alle dem, der holder af Nørgaards Højskole, og som ved, at den ikke kan undværes. Desværre har jeg ikke kendt afdøde Forstander Nørgaard personligt, men dog har jeg ved

8 Samtale med gamle Elever og med Lærere ved Højskolen og ikke mindst ved Samtale med Forstander Jørgen Nørgaard og Frue og med Fru Nørgaard samt med Bestyrelse og Repræsentantskab faaet Indtryk af, at der er Sammenhold om Nørgaards Højskole. Maatte dette Sammenhold ogsaa trives og styrkes under den nye Formand. For nogle Dage siden saa jeg i TV's Foromtale af den kommende Uges Udsendelser, at man i den ogsaa vilde blive stillet overfor Spørgsmaalet»Hvad er den danske Ungdom optaget af?«et Spørgsmaal, der vender sig mod en selv:»hvad har du givet den Ungdom, du har omkring dig, at leve paa og af?«jeg beder kendte og ukendte, gamle og nye Elever og Lærere ved Nørgaards Højskole modtage min allerbedste Hilsen og Ønsket om, at»familien Nørgaards Højskole«maa blive større og stærkere. J. Kjærsg ård.

9 Skolens dagbog For anden gang udkommer elevforeningens årsskrift i sin nye skikkelse, og vi vil i den anledning sige hjertelig tak for den pæne modtagelse, det har fået, da det skiftede udseende. Vel syntes vi selv, at ændringen var til fordel for årsskriftet, men først da julebrevene fra jer udtrykte glad overraskelse, kunne vi være helt tilfredse. Desværre bliver det ikke det sidste årsskrift fra tiden her i Hadsten, omend vi udtrykte dette fromme håb for et år siden. Kræfter, som vi ikke kan regulere, har hele tiden bremset for en hurtig udvikling i byggesagen. Den almindeligt bekendte økonomiske tilstand i kongeriet har fået de bevilgende myndigheder til at love, at de først ville åbne for pengekassen den 1. april 1970, og da vi nåede så vidt, ja, så var vi ikke kommet nærmere, for der kom to byggestop på tværs, hvilket betyder, at vi tidligst kan komme i gang efter den 15. januar. De gentagne udsættelser har givet os et nyt problem at tumle med: Byggeriet er blevet fordyret ved lønudviklingen og obligationskursernes fald, således at det kan blive noget tvivlsomt, om vi har penge nok. Det står imidlertid fast, at byggeriet kan gøres færdigt på lidt under to år, og arkitekterne har forberedt os på muligheden af at flytte ind midt i august

10 1972. Ventetiden udnytter vi med at samle de moderne undervisningsmaterialer sammen, som vi alligevel skulle have om et par år. Hvordan i alverden kan I være der? lyder spørgsmålet tit og ofte. Gamle elever forundres måske ikke så meget, når de har set, hvordan man kan improvisere. Ikke destomindre har det øgede antal fag og den formindskede holdstørrelse betydet et større forbrug af lokaler. Udover»Spejderhytten«, som vi tog i brug sidste år, har vi inddraget fru Nørgaards private soveværelse (nu studiegruppelokale), det private gæsteværelse (nu lærerværelse) og værelse 12 (nu pædagogisk værksted for lærerne, redaktionslokale for elevbladet»flueskabet«, samtidig med at det bruges til undervisningen i betjening af duplikatorer, kopieringsapparater og stencilbrændere). Gymnastiksalen er nu blevet hjemsted for undervisningen i maskinskrivning, en virkelig forbedring, for nu er der albuerum. Systuen fungerer stadig som en sådan, men inden jul sætter vi en keramisk brændeovn op derovre, så vi også kan arbejde i ler og emalje. I foredragssalen har vi opstillet et stort musikkateder med stereoanlæg, grammofon og båndoptager, så musik og dramatikundervisningen har fået bedre muligheder. Skolens lærere har i det forløbne år været: Einar Bløcher, Jørgen Ehler, Aage Johnsen Nielsen, Niels Christian Danhøj,

11 Else Skovbo Jensen, bedre kendt af jer som Else Appel, Kirstin Nørgaard, Anny Nielsen, Fritz Nielsen, Inge Nielsen, Erland Kildegaard, Alis Greve, Jenny Vestergaard, Ellen Rasmussen, Ruth Kildegaard og Jørgen Nørgaard. I sommerferien var Kildegaard kursist på Snoghøj højskole, og her modtog han et tilbud om ansættelse fra den 1. november, som han sagde ja tak til. Fremover vil hans adresse så være Snoghøj højskole pr. Fredericia. Efter tre års samarbejde og samvær med Kildegaard og Ruth vil vi gerne udtrykke vor tak for tørn og rorvagt. Heldigvis var der mange gode ansøgninger på den ledige stilling. Det mest interessante for os var, at de fleste også var sanglærere, noget vi ikke har været forkælet med. Vi enedes i lærerrådet om at ansætte hele to lærere. Det blev Hanne Brandt, der kom fra Fyn, og Poul Nielsen, der kom fra Randers realskole. Vore elever, der har taget teknisk forberedelseseksamen de sidste tre år i Randers, kender ham som censor i tysk. Vi glæder os meget til at samarbejde med de nye, der kan påtage sig helt andre fag, end

12 vi tidligere har kunnet binde an med, men som vi har savnet. I januar blev en af skolens længst ansatte medarbejdere, fru Fisker, midlertidigt syg, og da hun følte, at kræfterne ikke mere var de samme, forberedte hun os på, at vi ikke mere måtte regne med hendes assistance i køkkenet. I kan tænke jer, hvad det betød for os, da vi fik den besked. Når man arbejder så snævert sammen under så trange arbejdsforhold, som vi gør, vokser man så meget sammen, at det føles som noget ondt, når en af os må holde op. Vel ved man, at der altid kan findes en afløser, men den tanke er fjern, netop som man fatter, at nu skal der sættes et punktum for et langt og godt samarbejde. Vi kan virkeligt sige fru Fisker tak for 14 gode år, for hendes interesse for skolen. Omtrent på samme tid sagde fru Sørensen (»Ingeborg«) op, også efter mere end fjorten gode år. Da vi sådan et par måneder før vinterskolens afslutning stod uden disse to, måtte de øvrige i køkkenet tage en større byrde på sig og improvisere sig igennem. Vi vil gerne sige dem tak for indsatsen. Fra den første maj kunne vi ansætte en ny økonoma, Britta Primdal, der straks faldt godt til på skolen. Skolen var sidste vinter besøgt af 116 elever, i sommer af 105, denne vinter af 114. Som sædvanlig er 1/3 af eleverne

13 kvindelige. Gennemsnitsalderen eleverne er 25¼ år i vinter. for

14 KALENDER FOR 1969/70 November 2. Ankomst og velkomst til eleverne. 6. Bustur til Mønsted kalkbrud og Kongenshus plantage. Elevunderholdning om aftenen. 10. Per Golbert: At være ulandsfrivillig. 12. Film: Den sidste køretur. 12. Sparre Kristensen: Malerkunstens udvikling. 18. Film: Ole Dole Dof. 19. K. Lykke Madsen: Alkoholproblemer. 20. Underholdning og dans. 23. Arkæologisk udgravning påbegyndt på Frisenvold. 26. Århustur til Kunstmuseet og Naturhistorisk Museum. 26. Luise Pihl, Dansk Kvindesamfund: Kvindesag, menneskesag. December 3. Elevgeneralforsamling. 11. Uri Yaari: Israels kibbutzer. 14. Travetur. 20. Lærerunderholdning og juleafslutning ved skolens tidligere lærer, pastor Holger Jørgensen. Januar l. Første hjælp kursus startes. 8. Børge Troelsen: Litteraturaften.

15 FN soldat, foredrag af Torben Madsen, elev på skolen. Foredrag ved kirkeminister Arne Fog Petersen. Alvor og gammen ved Ejnar Bløcher. Film: Kaj Munk: Ordet. Februar 4. Frank Oswald: Tjekkoslovakiet. 11. Maskeradebal. 16. Direktør Foged, Randers handelsskole: Handelsuddannelse. 18. Teatertur til Århus: Cirkus Madigan. 24. Film: I nattens hede. Marts 3. Film: Den uheldige korporal. 8. Familiedag. Børge Troelsen læser et Kaj Munk program. 9. Film: Elvira Madigan. 11. Besøg på Regnecentralen i Århus. 17. Film: Den gamle mand og drengen. 18. Kirketur til tre af egnens kirker. 23. Underholdning og dans inden hjemrejsen. 26.»Forårsturen«til Tjekkoslovakiet starter. Maj Eleverne ankommer. Udflugt til Mols og Djursland. 16 km tur, afgang kl Underholdning og dans. Kend Hadsten, film lysbilledforedrag om egnen. og

16 Film: Carmen Jones. Elever, lærere og øvrige personale holder det 1. skolemøde. Teatertur til Århus: Spillemand på en tagryg. Juni Børge Troeisen: Litteraturaften. Udflugt til Hvolris, det arkæologiske udgravningsområde. 17. Emnedag om Grønland. Filmen: Hvor bjergene sejler. Foredrag ved Mads Lidegaard og derpå debat om målsætningen med arbejdet på Grønland. Film: Oprøret i Ådalen. Skt. Hans fest med bal, uden bål, men med tordenregn. Skolemøde. Juli Sommerferien afsluttet. Film: Trippie Cross. Erhvervsvejleder H. Schøler, Randers: Aktuelle uddannelses problemer. Tanzania, film og debat. Genvisit til underholdning og bal på Hadsten højskole. Film: Henning Carlsen: Dilemma. Skolemøde. Augus t Elevmøde.

17 Folkedans og liegstow med Galtenfolkedansere. Besøg i Århus, Regnecentralen. Sisimut en grønlandsfilm. Besøg af husholdningsskolens elever til underholdning og bal. Kor og orkester, Die Schildberger Sing und Spielschar underholder. Film: Dr. Strangelove. Skolemøde. Septem ber Familiedag. Underholdning ved Børge Troelsen. Lærerunderholdning. I ledige stunder i disse sidste uger drager små hold på udgravningsarbejde på Frisenvold. Filmen If. Teaterbesøg i Århus: En folkefjende af Henrik Ibsen. Kildegaards afskedsforedrag: Fremtiden er allerede begyndt. Skolemøde. Underholdning og dans. Afslutning. Oktober Megen debat om revalidender på højskoler. Vi havde den glæde at blive inviteret af Århus centret til besøg på revalideringsklinikken og bagefter på Reva Århus, hvor skolens lærere og vore værter, revalideringskonsulenterne,

18 drøftede vore fælles problemer. I slutningen af oktober besøgte Kjeld Ligaard, Herluf Thomsen (i kørestol), Kirstin og jeg Leningrad. Dette store samfund syntes ikke at skænke de handicappedes problemer mange tanker. Man gør sig ingen forestillinger om, hvad det vil sige at se Rusland fra en kørestol. Vore forældredage har i det forløbne år været godt besøgt, helt op til 150 gæster. Vi har lagt mere afveksling ind i programmet, idet vi i udstillingslokalerne arrangerer levende demonstrationer i betjeningen af kontormaskinerne, fysikapparaterne og lysbilledapparaterne. Nu udstiller vi også pressede blomster, geologiske forunderligheder, stenøkser, potteskår fra vore arkæologiske udgravninger og stoftryk. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad vi i alt vil kunne udstille efter dette semester. Men et står heldigvis uændret: underholdningen ved Børge Troelsen. Elevmødet blev ikke det sidste i Hadsten, måske det næstsidste. Det ville være nærliggende at invitere til Bjerringbro i 1972, men derom senere. Vejret var godt hvad ellers og der var

19 250 gamle elever, der lørdag aften hørte foredrag ved Danhøj og Johnsen og søndag underholdning over temaet»visen gennem tiden«ved den kendte visefortolker Kjeld Ingrich. På elevmødedagen udkom i øvrigt skriftet»fra tanke til handling«. Det fremstår på fint papir i et nydeligt tryk. Overskuddet går som bekendt til fordel for byggeriet, så vi er glade over, at der solgtes så mange til gamle elever. Inden for vore mere private mure er der sket vigtige begivenheder i det forløbne år. I januar måned afgik fru Rasmussens mand, dyrlæge Frode Rasmussen, ved døden. I april måned fik Kildegaards en datter, og i oktober måned indgik Else Appel ægteskab med Arne Skovbo Jensen, der var elev her i Som det fremgår af Fritz Nielsens mindeord, afgik vor gamle lærer Rask Nielsen ved døden i oktober. Det var meget væsentligt for os, at vi kunne være med ved begravelsen, hvor Fritz bragte familien en tak fra Hadsten. Arbejdet på en højskole er ikke helt det samme som tidligere, arbejdsbyrden vokser for os alle, både elever og lærere. Den voksende udbygning af demokratiet på arbejdspladsen har lagt arbejdet på flere skuldre, så på forslag fra et enigt lærerråd er Johnsen udpeget til en slags faglig inspektør eller medforstander med ansvaret for samkøringen af arbejdet i de forskellige organer. Det er svært at give

20 jobbet et navn, men let at føle den enorme aflastning. Ikke blot på skolen, men også i vor bestyrelse er der sket vigtige ændringer. Forhenværende folketingsmand Poul Hansen (Grenå) har bedt sig løst fra sit medlemskab i bestyrelsen, og formanden, forstander P. Thommesen, har ligeledes bedt om at blive aflastet fra det krævende arbejde, det er ud over sit daglige arbejde at skulle lede bestyrelsesarbejdet nu, hvor det egentlige arbejde jo kommer til at foregå i Bjerringbro. Vi vil gerne have lov til at bringe dem vor tak for den store indsats, der er ydet skolen i de 7 år. Fremover sidder P. Thommesen stadig i vort byggeudvalg, mens erhvervsvejleder Schøler fra Randers er indvalgt i repræsentantskabet. Som afløser på formandsposten er valgt pastor Kjærsgård.»Skolens dagbog«er kommet til vejs ende. Fra skolens medarbejdere skal der lyde en tak til alle gamle elever, til årets to elevhold, til elevråd og underholdningsudvalg for det svundne år. Vi vil ønske for jer en glædelig jul og et godt nytår. Jørgen Nørgaard

21 Skolestart og hverdag 1970 Nørgaards Højskole har virket 15 år i Hadsten. Som alle andre skoler har den været underkastet foranderlighedens lov. Ja, netop inden for undervisningsområdet er der sket kolossale forandringer i 60'erne. Derfor kan det måske interessere tidligere elever at læse om, hvorledes skolen fungerer i Optakten til vintersemestret begynder i september måned, hvor skolens lærere og de elever, der fortsætter på vinterskolen, samles for at drøfte de fag, der tilbydes på vinterskolen. Alle fag er valgfri, og eleverne skal skriftligt markere, hvilke de ønsker at deltage i. Eleverne har mulighed for at rådføre sig med lærerne. På grundlag af disse elevers ønsker kan skolen se, hvilke fag der vil blive oprettet, og hvilke fag der på grund af manglende tilslutning måske ikke vil blive oprettet. I oktober måned tilsendes de kommende elever vinterskolens fagtilbud. For de nye elever er alle fag ligeledes valgfri med undtagelse af 3 ugentlige foredrag, der er obligatoriske. Den første skoledag i november samles hele skolen til 3 timers mini lab. Første fase i vores mini lab. var, at de gamle

22 elever og lærerne hver satte sig sammen med 1 2 nye elever for at få en løs snak. Næste fase var, at man fordoblede disse smågrupper og lod dem mime sig igennem 5 minutter. Derefter øgedes grupperne til 8 medlemmer. Hver gruppe fik til opgave at instudere en lille sketch og opføre den for en anden gruppe og omvendt. Endelig skulle grupperne udføre en skulptur ved hjælp af gamle aviser. Disse skulpturer solgtes på en fælles auktion, der indbragte 61 kr. til elevkassen. Formålet med vor mini lab., at de nye elever skulle komme i hurtig kontakt med de gamle elever og lærere, synes jeg, blev opfyldt. I løbet af de næste 3 dage afholdtes der orienterende prøver, foretoges skemavalg og holdopdelinger. En skoleudflugt blev der også tid til. Endelig i løbet af fjerdedagen begyndte vi at arbejde efter omstående skema.

23

24 H G N står for fagene historie, geografi og naturhistorie. Psykologi og samfundslære er koordinerede, da det stort set er samme elevgruppe, der søger disse fag. I fællestimerne har vi besøg af foredragsholdere og teatergrupper, underholdning, museumsbesøg, udflugter etc. Nye fag er kommet til og nye elevgrupper. Hvor eleverne tidligere fortsatte på tekniske skoler og handelsskoler, vælger de i dag mere varieret. Stadigvæk går hovedparten til de 2 ovennævnte skoleformer, men socialpædagogiske uddannelser, realkurser etc. tiltrækker i dag mange af eleverne. Men undervisningen er jo kun én side af skolen. Fritiden har vi forsøgt at gøre»blødere«ved at indrette og indramme et stort areal i gymnastiksalen som dagligstue, ligesom drenge og pigegangen er åbnet for besøg hver dag fra kl Organisatorisk har eleverne mulighed for medindflydelse på forskellige områder. Eleverne vælger et elevråd, der, så ofte det finder det nødvendigt, kan indkalde en del af lærergruppen til kontaktmøder til drøftelse af alle forhold. Desuden afholdes der en gang om måneden skolemøde, hvor elever og personale kan drøfte og evt. løse problemer omkring det daglige samvær. Underholdnings og foredragsvirksomheden har eleverne

25 mulighed for at have medbebestemmelse om igennem deres underholdningsudvalg. Muligheden for en vis medbestemmelse er altså til stede. Spørgsmålet er, om eleverne og lærerne udnytter denne mulighed eller giver sig tid dertil. Jeg synes det ikke! Til gengæld tror jeg, at man ved en fornuftig udnyttelse af det frie tilvalg kan give sig selv tid til at deltage i løsningen af de problemer og opgaver, der ligger foran os. Johnsen Nielsen

26 sid ned! Sid ned, af og til. Lyt. Sådan skriver Aage Johnsen Nielsen i elevskriftet 1969, og sådan omtrent sagde jeg til mig selv, da jeg den 1. november 1966 begyndte på Nørgaards Højskole, efter at jeg en måned før havde mistet min mand. Jeg var træt, sløv, modløs og bitter, havde forfærdelig ondt af mig selv og havde egentlig ikke spor lyst til et skoleophold, men ønskede bare at komme hjemmefra, sidde ned og lytte. Modløsheden og bitterheden forsvandt nu ret hurtigt, for selv om man har det svært, er der altid andre, der har det værre, og når det går op for én, er man på vej til at finde sig selv. Og intet i livet er vel vigtigere end at have fundet sig selv. Det kan være udmærket med en masse lærdom, men har man fundet sig selv, kan det da være så rystende ligegyldigt, om man er bogholder, eller man vasker

27 trapper. Jeg befinder mig lige godt, enten jeg sidder i Laurbjerg Sparekasse om formiddagen, eller jeg»koger til sølvbryllup«om eftermiddagen, for jeg har fundet mig selv. Fritz Nielsen skriver i samme elevskrift om generationskløften. Det forbavser mig noget. Jeg underviser fire aftener om ugen henholdsvis på aften og ungdomsskole. De årige, jeg har med at gøre, er nu ikke værst. Men de har ikke fundet sig selv endnu, så derfor må man vel bære lidt over med dem. Og mon ikke der er lidt misundelse fra vor generations side, for aldrig har der vel været så mange dygtige unge mennesker som i dag, og aldrig har de unge haft så mange muligheder. Jeg kan til tider godt være lidt misundelig. Jeg sender en hilsen til alle lærere, lærerinder og elever fra vinteren De lærte mig at lytte. Jeg blev måske ikke klogere, men roligere. Inger Sørensen Laurbjerg

28 Hvad er et menneske værd? Juletale 1969 Da jeg har været lærer her på denne skole et par vintre, er jeg blevet bedt om at komme til stede her i aften for at holde en juletale, inden I rejser hjem på juleferie. Alle lever i en glædelig forventning om alt det, der skal ske i de kommende dage: Rejsen hjem, gensynet med de kære og vel ikke mindst frihed fra de daglige pligter. Det bekymrer mig dog lidt, at jeg ikke har nogen juletale i traditionel forstand, men derimod en tale, som jeg håber kommer os alle ved. Højskolen stillede i gamle dage det spørgsmål:»hvad er et menneske?«jeg vil gerne have lov til at udvide det lidt, så det lyder:»hvad er et menneske værd?«for nogle år siden måtte jeg opholde mig i København nogle måneder for at gå på et kursus. Det var imod min vilje. Jeg var ikke særlig interesseret i at komme derover og få skaffet mig noget logi, men sådan var nu engang vilkårene. Der var ikke andre muligheder. Ønskede man at få den uddannelse, så havde man bare at

29 følge spillets regler: Drage af sted og prøve på at få det bedst mulige ud af det. Nå, jeg kom derover, og dér som på andre skoler har man en timeplan, hvor der stod en masse fag, så som: kirkebogsføring, prædikelære, psykologi o.s.v. Men så stod der noget mærkeligt noget om fredagen, for da stod der institutionsbesøg. Nå, tænkte jeg. Hvad mon det bliver for nogle steder, de vil vise os? Og så besøgte vi en dag Laurids Knudsens fabrikker og så, hvordan en moderne fabrik er indrettet, hvordan de sad ved samlebåndet mand og kvinde og satte hver sin lille del fast i en måler eller hvad, det nu var, de lavede. Senere besøgte vi andre institutioner, som beskæftigede sig med vidt forskellige ting, for at lære mennesket i dets hverdag at kende. Og en dag kom vi også til Kofoeds skole på Amager. For hvem, der ikke kender denne skole, er jeg måske skyldig at sige, at det er en skole, der søger at hjælpe dem, der ikke har kunnet klare sig i samfundet, dem, der ikke havde ballast nok til at kunne klare problemerne i dagligdagen, samfundets tabere, som det hedder med et moderne ord. Jeg husker så tydeligt, vi kom derud, og der kom naturligvis en, der skulle fortælle os om denne skole. Jeg tror nok, det var en socialrådgiver. Og på vej til det værelse, hvor han skulle fortælle os om skolens arbejde, passerede vi forbi nogle

30 samtaleværelser, og uden for disse stod der nogle bænke, som de ventende kunne sidde på. Men på den dag sad der ingen. Der lå derimod en stor kraftig mand, ikke særlig gammel, vel en år. Lidt nusset klædt, store støvler, rød i hovedet. Han døsede nærmest. For mig at se så det ud, som han havde levet lidt stærkt den sidste tid. Måske efter devisen: Lad os spise og drikke, thi i morgen skal vi dø. Ved dette syn blev jeg lidt underlig til mode. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvorfor mon det egentlig var gået ham sådan. Anså han mon sit liv for værdiløst, siden han handlede sådan? Har andre ikke værdsat ham nok? Har man glemt at være sin brors vogter? Ja, hvad er egentlig et menneske værd, når det kommer til stykket? Da man var barn hjemme, var det fars og mors bedømmelse af én, der angav, hvad man var værd. ( En del af af sni t t et om» Et m enneskes væ r d«er t aget f r a t i dsskr i f t et» U nder G uds or d«, nr. 179, og skr evet af bi skop Th. Kr agh, H ader sl ev. ) Barnet fornemmer helt naturligt, at dets eksistens afhænger af, om far og mor kan lide det. Det gør så stærkt et indtryk, at forældrenes meninger kan sidde i sindet som en stemme i samvittigheden, der taler med næsten guddommelig myndighed. Senere i livet bliver det kammeraternes dom, der afgør ens værdi. Nu er man jo afhængig af dem. Det er både godt og ondt. Det afhænger af, hvem der er

31 toneangivende.»tør du ikke engang det, din tøsedreng?«sådan en sætning, sagt af kammeraterne, har været præludiet til mange menneskelige tragedier. Kammeraternes bedømmelse er ikke altid ufejlbar. Vi kender vist alle eksempler på, at værdifulde elever bliver drillet i skolen, fordi de var aparte. Senere i livet tilførte de folket store værdier. Men der er da heldigvis også eksempler på kammeratskab mellem drenge, der viste sig i stor hjælpsomhed i kritiske øjeblikke, og som udviklede sig til venskab for livet. Lærernes bedømmelse var så sandelig ikke uden betydning for et lille halvvoksent menneske. Deres måde at være på, deres livssyn kan præge en elev for lange tider. Mange tænker med taknemmelighed på mange af deres lærere. Men når de gav udtryk for, hvad vi var til for, hvorfor vi skulle være flittige som myrer og honningbier, når de sagde:»for at blive til noget«, så var de så forskellige i deres opfattelse, at man tænkte:»det må man vist hellere selv finde ud af.«

32 »Blive til noget!hvad for noget?«det afhænger da helt af, hvad der er livets mening. Af, hvordan man beregner et menneskes værdi. Og svaret var noget helt forskelligt i religionstimen og i timen for erhvervsgeografi. Før eller siden kommer pigen, kvinden, ind i billedet. Med forelskelsen dukker en ny værdimåler op for mennesket. Man ser kvinden i en ny egenskab som noget andet end mor og søster. Man ser, hvad man altid burde have set, at hun er skabningens smukkeste blomst og ypperste kunstværk. Hvad synes hun om mig? Hvad synes han om mig? Det kan være himmel eller helvede for den unge, hvad den tilbedte mener om én. Om man er værdsat eller ej. Livet kan i så henseende være svært både for mand og kvinde, fordi der er blandet så stærke følelser ind i dette forhold. Er hendes bedømmelse af din værdi så den helt rigtige? Jeg har læst om en anden vemodig opgørelse af, hvad et menneske er værd. En skolekommission var ude at se på lærere og stod en dag ved færgestedet»pinen og Plagen«ved Sallingsund og ventede på en færge. En stedkendt mand kom hen og fortalte, at i gamle dage kunne det være en farlig overfart. Engang for mange år siden var en færge gået ned med sin last af folk og fæ. Man opgjorde tabet således:»der omkom 15 stude og nogle

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk 34. årgang nr. 2 November 2007 Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. 2 Hjemstavns Folkedanserne på Frederiksberg

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

søskende strides! KAIN og ABEL

søskende strides! KAIN og ABEL Rembrandt: Kain slår Abel ihjel 1650 Når søskende strides! KAIN og ABEL Der var engang en dreng. Han hed KAIN. Han fik en lillebror. Han hed ABEL. KAIN syntes ikke, at hans forældre lagde mærke til ham

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere