NØRGAARDS HØJSKOLE. Elevskrift 1970 TRYKT I SØNDERBY TRYK. GERNING 8850 BJERRINGBRO TEGNINGERNE AF LÆRER VED SKOLEN, POUL NIELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NØRGAARDS HØJSKOLE. Elevskrift 1970 TRYKT I SØNDERBY TRYK. GERNING 8850 BJERRINGBRO TEGNINGERNE AF LÆRER VED SKOLEN, POUL NIELSEN"

Transkript

1

2 NØRGAARDS HØJSKOLE Elevskrift 1970 TRYKT I SØNDERBY TRYK. GERNING 8850 BJERRINGBRO TEGNINGERNE AF LÆRER VED SKOLEN, POUL NIELSEN

3 Kære Elever! Dette, at skulle sæ tte s ig hen og skr ive lid t til Elevskr if te t, er nu ikke min stær ke Side, men jeg ved, der v il m an gle noge t, hvis jeg ik ke f aar det gjor t. Jeg v il svig te noge t i m ig selv. Jeg f orstaar bare ikke, saa hur tig t T iden gaar f r a Jul til Jul, men g aar den god t, og vi synes at kunne se til b age paa m an ge lyse, in dholdsr ige dage, er de t vel en Hjælp til, at man ogs aa kan f orven te Lyspunk te r i D agene, der kommer. Denne Vin te r er det vor t 31. Hold, vi har tag e t im od. 15 gode A ar h ar v i h af t her. Skolen er f yldt med f risk Ungdom, som vi haab er at f aa en god tid med. Nu ser v i hen til det begyndende Byggeri. Lic itatio n en er overs taae t, og der er sag t, den 15. Janu ar 1971 m aa de t f ørs te Spades tik tag es. Men dertil er saa komme t e t Spændings momen t. P aa en Grund ved Siden af»vor Grund«i Bjerr in gbro, er der ved Jord ar bejde f undet sjæ ldne Old tid sm in de r, og de t menes, de t ogsaa v il være T ilf ælde t p aa»vor Grund«. J a hvad s aa? Hvor meget vil de t d a f orsinke Arbejde t? Vi tør næs te n ikke tæ nk e derp aa. En Trøs t er de t da, at v i maa og kan bl ive her, til den nye Skole s taar f ærdig. Ogsaa denne G an g maa jeg benytte Lejl ig heden til at tak k e de m an ge, der gennem Aare ts Løb har send t m ig Brev. Men ogs aa T ak til dem, der i deres Bil kommer f orb i og kommer in d f or at se even tu el le»forbedr inger «på den gaml e Skole. Trods de t, at v i m aas ke k an v irke lid t f ortr av le de, kan jeg nu god t l id e disse Besøg. Det sk al I v ide. M ine all erbeds te Ønsker om en glædelig Jul. Johanne Nørg aar d

4 Ny formand Den nye f ormand f or den selvejende ins titu tio n Nørgaard Højskole præsenterer s ig: Jeg er blevet bedt om at skrive lidt til Nørgaard Højskoles Elevskrift, og da jeg ikke kan forvente, at ret mange af Elevskriftets Læsere kender mig, maa jeg maaske begynde med en Præsentation af mig selv. Jeg er født i Gylling, en lille Landsby 4 Mil Syd for Aarhus, der i min Barndom var præget af den grundtvigske Vækkelse, som den dengang landskendte Præst, Otto Møller, havde været stærkt medvirkende til. Begge mine Forældre var konfirmeret af ham og mindedes altid med Taknemmelighed Timerne i Konfirmandstuen i Gylling Præstegaard, mens jeg kun har et ganske svagt Erindringsbillede af ham, eftersom han døde, da jeg lige var fyldt 8 Aar. Min Mormors Forældre har jeg ikke kendt, men jeg ved, at de ogsaa tidligt var med i den Kreds af grundtvigsk vakte, der var i Gylling, ligesom min Morfars Forældre, der boede i et lille Husmandssted i Randlev Mose, søgte til Testrup Højskoles Møder, hvor min Morfar som ung Murersvend var Elev. Derimod husker jeg særdeles levende min Mors

5 Forældre, baade fordi de var trofaste Kirkegængere i Gylling Kirke pudsigt nok har jeg aldrig set dem sidde ved Siden af hinanden i Kirken, men den ene paa Mandssiden og den anden paa Kvindesiden, kun een Gang sad de sammen i Kirken: paa deres Guldbryllupsdag, hvor de havde bedt om, at de maatte komme til Alters sammen med deres Børn og Børnebørn og fordi de altid sluttede Dagen med Aftenandagt, hvori Karl og Pige selvfølgelig deltog. Endvidere har jeg haft den Lykke, at min Morfar kunde fortælle Historie, og ikke bare Egnens Historie, men ogsaa Danmarks Historie, og baade i Gylling Friskole og senere i Realskolen og Gymnasiet fik jeg Lærere, der kunde gøre Historien levende for os. Dengang jeg var blevet Student, var det en ganske naturlig Sag, at jeg i 4 Vintermaaneder, mere kunde jeg ikke afse dertil, blev Elev paa Askov Højskole. Mine Forældre og min Søster havde alle været paa Frederiksborg Højskole. Fra min Askovtid husker jeg stadig det Indtryk, jeg fik af Forstander Appel, baade naar han samlede os til Morgensang Deltagelse deri var naturligvis frivillig og naar han stod i Foredragssalen. Et Par smaa Træk om ham maa De give mig Lov til at nævne: I Vinteren forsøgte man fra tysk Side at opkøbe danske Ejendomme i Nordslesvig, eller i hvert Fald tilbød man økonomisk nødstedte Landmænd dér

6 økonomisk Hjælp mod, at de saa til Gengæld sendte deres Børn i tysk Skole. Dette maatte forurolige alle danske, og Forstander Appel rejste til Møde i København for at skaffe Penge frem til et Modstød. Kort efter, at han var kommet tilbage til Askov, møder en af mine Kammerater og jeg ham, og da bryder det ud af ham:»nu har vi allerede «Vi følte begge, at han ikke kunde holde sin Glæde tilbage, men vilde dele den ud, samtidig med at vi også fik et meget stærkt Indtryk af den Bekymring, der havde fyldt ham i disse Dage. Et andet Træk om Forstander Appel hører med i mine Erindringer: Afstemningsdagen, den 10. Februar 1927, var Eleverne fra Askov Højskole inviteret til Rødding Højskole, saa vi var vel omkring 400 ialt. Ved den Lejlighed talte Forstander Appel om Rødding Højskole, hans gamle Hjem, og han gav sig selv i saadan en Grad, at der var saa stille, at man virkelig kunde have hørt en Knappenaal falde til Jorden. Efter afsluttet Studium blev jeg Præst i Dybe og Ramme paa Lemvigegnen, og min Kone, cand. mag. Karen Vibeke Vieth Holst, som jeg havde truffet paa Askov Højskole, og jeg rykkede ind i vort første Hjem, hvor vore 3 ældste Børn blev født. Kort før Krigen blev vi Præstefolk i Lundum og Hansted ved Horsens, hvor vor yngste Søn blev født. Der oplevede jeg baade den Skuffelse, at Folk, man ikke havde troet det om, var til Fals for tyske

7 Penge (som for øvrigt var hentet i vor egen Nationalbank), men ogsaa den Glæde, at mange holdt en klar dansk Linie og var rede til at hjælpe Modstandsbevægelsen, saa det ikke blev ved Alsang og lignende, der ikke kostede noget. Da vi i 1948 kom til Bjerringbro, blev det stillet os i Udsigt, at der ville blive rejst en Højskole her. Det har trukket ud, men nu sker det altsaa, og selv om Højskolen kommer til at ligge i Bjerring Sogn og ikke i Bjerringbro Sogn, men dog i Bjerringbro By, glæder jeg mig alligevel, da jeg ikke er i Tvivl om, at det er en Berigelse for vor By og Egn, ligesom jeg heller ikke er i Tvivl om, at der vil blive knyttet de allernærmeste Kontakter mellem Skolens Elever og Lærere og saa Egnens og Byens Unge og Ældre. Og jeg kan ikke lade være med at udtrykke min Taknemmelighed over, at Nørgaards Højskole nu rykker ind i en ny Skolebygning her i Bjerringbro. Jeg siger Tak til alle, der paa den ene eller den anden Maade har lagt deres Lod i Bjerringbros Vægtskaal. Hvordan jeg vil klare det Job at være blevet valgt til Formand for Nørgaards Højskole, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at det slet ikke vil lykkes for mig, dersom jeg ikke maa gøre Brug af Støtte fra alle dem, der holder af Nørgaards Højskole, og som ved, at den ikke kan undværes. Desværre har jeg ikke kendt afdøde Forstander Nørgaard personligt, men dog har jeg ved

8 Samtale med gamle Elever og med Lærere ved Højskolen og ikke mindst ved Samtale med Forstander Jørgen Nørgaard og Frue og med Fru Nørgaard samt med Bestyrelse og Repræsentantskab faaet Indtryk af, at der er Sammenhold om Nørgaards Højskole. Maatte dette Sammenhold ogsaa trives og styrkes under den nye Formand. For nogle Dage siden saa jeg i TV's Foromtale af den kommende Uges Udsendelser, at man i den ogsaa vilde blive stillet overfor Spørgsmaalet»Hvad er den danske Ungdom optaget af?«et Spørgsmaal, der vender sig mod en selv:»hvad har du givet den Ungdom, du har omkring dig, at leve paa og af?«jeg beder kendte og ukendte, gamle og nye Elever og Lærere ved Nørgaards Højskole modtage min allerbedste Hilsen og Ønsket om, at»familien Nørgaards Højskole«maa blive større og stærkere. J. Kjærsg ård.

9 Skolens dagbog For anden gang udkommer elevforeningens årsskrift i sin nye skikkelse, og vi vil i den anledning sige hjertelig tak for den pæne modtagelse, det har fået, da det skiftede udseende. Vel syntes vi selv, at ændringen var til fordel for årsskriftet, men først da julebrevene fra jer udtrykte glad overraskelse, kunne vi være helt tilfredse. Desværre bliver det ikke det sidste årsskrift fra tiden her i Hadsten, omend vi udtrykte dette fromme håb for et år siden. Kræfter, som vi ikke kan regulere, har hele tiden bremset for en hurtig udvikling i byggesagen. Den almindeligt bekendte økonomiske tilstand i kongeriet har fået de bevilgende myndigheder til at love, at de først ville åbne for pengekassen den 1. april 1970, og da vi nåede så vidt, ja, så var vi ikke kommet nærmere, for der kom to byggestop på tværs, hvilket betyder, at vi tidligst kan komme i gang efter den 15. januar. De gentagne udsættelser har givet os et nyt problem at tumle med: Byggeriet er blevet fordyret ved lønudviklingen og obligationskursernes fald, således at det kan blive noget tvivlsomt, om vi har penge nok. Det står imidlertid fast, at byggeriet kan gøres færdigt på lidt under to år, og arkitekterne har forberedt os på muligheden af at flytte ind midt i august

10 1972. Ventetiden udnytter vi med at samle de moderne undervisningsmaterialer sammen, som vi alligevel skulle have om et par år. Hvordan i alverden kan I være der? lyder spørgsmålet tit og ofte. Gamle elever forundres måske ikke så meget, når de har set, hvordan man kan improvisere. Ikke destomindre har det øgede antal fag og den formindskede holdstørrelse betydet et større forbrug af lokaler. Udover»Spejderhytten«, som vi tog i brug sidste år, har vi inddraget fru Nørgaards private soveværelse (nu studiegruppelokale), det private gæsteværelse (nu lærerværelse) og værelse 12 (nu pædagogisk værksted for lærerne, redaktionslokale for elevbladet»flueskabet«, samtidig med at det bruges til undervisningen i betjening af duplikatorer, kopieringsapparater og stencilbrændere). Gymnastiksalen er nu blevet hjemsted for undervisningen i maskinskrivning, en virkelig forbedring, for nu er der albuerum. Systuen fungerer stadig som en sådan, men inden jul sætter vi en keramisk brændeovn op derovre, så vi også kan arbejde i ler og emalje. I foredragssalen har vi opstillet et stort musikkateder med stereoanlæg, grammofon og båndoptager, så musik og dramatikundervisningen har fået bedre muligheder. Skolens lærere har i det forløbne år været: Einar Bløcher, Jørgen Ehler, Aage Johnsen Nielsen, Niels Christian Danhøj,

11 Else Skovbo Jensen, bedre kendt af jer som Else Appel, Kirstin Nørgaard, Anny Nielsen, Fritz Nielsen, Inge Nielsen, Erland Kildegaard, Alis Greve, Jenny Vestergaard, Ellen Rasmussen, Ruth Kildegaard og Jørgen Nørgaard. I sommerferien var Kildegaard kursist på Snoghøj højskole, og her modtog han et tilbud om ansættelse fra den 1. november, som han sagde ja tak til. Fremover vil hans adresse så være Snoghøj højskole pr. Fredericia. Efter tre års samarbejde og samvær med Kildegaard og Ruth vil vi gerne udtrykke vor tak for tørn og rorvagt. Heldigvis var der mange gode ansøgninger på den ledige stilling. Det mest interessante for os var, at de fleste også var sanglærere, noget vi ikke har været forkælet med. Vi enedes i lærerrådet om at ansætte hele to lærere. Det blev Hanne Brandt, der kom fra Fyn, og Poul Nielsen, der kom fra Randers realskole. Vore elever, der har taget teknisk forberedelseseksamen de sidste tre år i Randers, kender ham som censor i tysk. Vi glæder os meget til at samarbejde med de nye, der kan påtage sig helt andre fag, end

12 vi tidligere har kunnet binde an med, men som vi har savnet. I januar blev en af skolens længst ansatte medarbejdere, fru Fisker, midlertidigt syg, og da hun følte, at kræfterne ikke mere var de samme, forberedte hun os på, at vi ikke mere måtte regne med hendes assistance i køkkenet. I kan tænke jer, hvad det betød for os, da vi fik den besked. Når man arbejder så snævert sammen under så trange arbejdsforhold, som vi gør, vokser man så meget sammen, at det føles som noget ondt, når en af os må holde op. Vel ved man, at der altid kan findes en afløser, men den tanke er fjern, netop som man fatter, at nu skal der sættes et punktum for et langt og godt samarbejde. Vi kan virkeligt sige fru Fisker tak for 14 gode år, for hendes interesse for skolen. Omtrent på samme tid sagde fru Sørensen (»Ingeborg«) op, også efter mere end fjorten gode år. Da vi sådan et par måneder før vinterskolens afslutning stod uden disse to, måtte de øvrige i køkkenet tage en større byrde på sig og improvisere sig igennem. Vi vil gerne sige dem tak for indsatsen. Fra den første maj kunne vi ansætte en ny økonoma, Britta Primdal, der straks faldt godt til på skolen. Skolen var sidste vinter besøgt af 116 elever, i sommer af 105, denne vinter af 114. Som sædvanlig er 1/3 af eleverne

13 kvindelige. Gennemsnitsalderen eleverne er 25¼ år i vinter. for

14 KALENDER FOR 1969/70 November 2. Ankomst og velkomst til eleverne. 6. Bustur til Mønsted kalkbrud og Kongenshus plantage. Elevunderholdning om aftenen. 10. Per Golbert: At være ulandsfrivillig. 12. Film: Den sidste køretur. 12. Sparre Kristensen: Malerkunstens udvikling. 18. Film: Ole Dole Dof. 19. K. Lykke Madsen: Alkoholproblemer. 20. Underholdning og dans. 23. Arkæologisk udgravning påbegyndt på Frisenvold. 26. Århustur til Kunstmuseet og Naturhistorisk Museum. 26. Luise Pihl, Dansk Kvindesamfund: Kvindesag, menneskesag. December 3. Elevgeneralforsamling. 11. Uri Yaari: Israels kibbutzer. 14. Travetur. 20. Lærerunderholdning og juleafslutning ved skolens tidligere lærer, pastor Holger Jørgensen. Januar l. Første hjælp kursus startes. 8. Børge Troelsen: Litteraturaften.

15 FN soldat, foredrag af Torben Madsen, elev på skolen. Foredrag ved kirkeminister Arne Fog Petersen. Alvor og gammen ved Ejnar Bløcher. Film: Kaj Munk: Ordet. Februar 4. Frank Oswald: Tjekkoslovakiet. 11. Maskeradebal. 16. Direktør Foged, Randers handelsskole: Handelsuddannelse. 18. Teatertur til Århus: Cirkus Madigan. 24. Film: I nattens hede. Marts 3. Film: Den uheldige korporal. 8. Familiedag. Børge Troelsen læser et Kaj Munk program. 9. Film: Elvira Madigan. 11. Besøg på Regnecentralen i Århus. 17. Film: Den gamle mand og drengen. 18. Kirketur til tre af egnens kirker. 23. Underholdning og dans inden hjemrejsen. 26.»Forårsturen«til Tjekkoslovakiet starter. Maj Eleverne ankommer. Udflugt til Mols og Djursland. 16 km tur, afgang kl Underholdning og dans. Kend Hadsten, film lysbilledforedrag om egnen. og

16 Film: Carmen Jones. Elever, lærere og øvrige personale holder det 1. skolemøde. Teatertur til Århus: Spillemand på en tagryg. Juni Børge Troeisen: Litteraturaften. Udflugt til Hvolris, det arkæologiske udgravningsområde. 17. Emnedag om Grønland. Filmen: Hvor bjergene sejler. Foredrag ved Mads Lidegaard og derpå debat om målsætningen med arbejdet på Grønland. Film: Oprøret i Ådalen. Skt. Hans fest med bal, uden bål, men med tordenregn. Skolemøde. Juli Sommerferien afsluttet. Film: Trippie Cross. Erhvervsvejleder H. Schøler, Randers: Aktuelle uddannelses problemer. Tanzania, film og debat. Genvisit til underholdning og bal på Hadsten højskole. Film: Henning Carlsen: Dilemma. Skolemøde. Augus t Elevmøde.

17 Folkedans og liegstow med Galtenfolkedansere. Besøg i Århus, Regnecentralen. Sisimut en grønlandsfilm. Besøg af husholdningsskolens elever til underholdning og bal. Kor og orkester, Die Schildberger Sing und Spielschar underholder. Film: Dr. Strangelove. Skolemøde. Septem ber Familiedag. Underholdning ved Børge Troelsen. Lærerunderholdning. I ledige stunder i disse sidste uger drager små hold på udgravningsarbejde på Frisenvold. Filmen If. Teaterbesøg i Århus: En folkefjende af Henrik Ibsen. Kildegaards afskedsforedrag: Fremtiden er allerede begyndt. Skolemøde. Underholdning og dans. Afslutning. Oktober Megen debat om revalidender på højskoler. Vi havde den glæde at blive inviteret af Århus centret til besøg på revalideringsklinikken og bagefter på Reva Århus, hvor skolens lærere og vore værter, revalideringskonsulenterne,

18 drøftede vore fælles problemer. I slutningen af oktober besøgte Kjeld Ligaard, Herluf Thomsen (i kørestol), Kirstin og jeg Leningrad. Dette store samfund syntes ikke at skænke de handicappedes problemer mange tanker. Man gør sig ingen forestillinger om, hvad det vil sige at se Rusland fra en kørestol. Vore forældredage har i det forløbne år været godt besøgt, helt op til 150 gæster. Vi har lagt mere afveksling ind i programmet, idet vi i udstillingslokalerne arrangerer levende demonstrationer i betjeningen af kontormaskinerne, fysikapparaterne og lysbilledapparaterne. Nu udstiller vi også pressede blomster, geologiske forunderligheder, stenøkser, potteskår fra vore arkæologiske udgravninger og stoftryk. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad vi i alt vil kunne udstille efter dette semester. Men et står heldigvis uændret: underholdningen ved Børge Troelsen. Elevmødet blev ikke det sidste i Hadsten, måske det næstsidste. Det ville være nærliggende at invitere til Bjerringbro i 1972, men derom senere. Vejret var godt hvad ellers og der var

19 250 gamle elever, der lørdag aften hørte foredrag ved Danhøj og Johnsen og søndag underholdning over temaet»visen gennem tiden«ved den kendte visefortolker Kjeld Ingrich. På elevmødedagen udkom i øvrigt skriftet»fra tanke til handling«. Det fremstår på fint papir i et nydeligt tryk. Overskuddet går som bekendt til fordel for byggeriet, så vi er glade over, at der solgtes så mange til gamle elever. Inden for vore mere private mure er der sket vigtige begivenheder i det forløbne år. I januar måned afgik fru Rasmussens mand, dyrlæge Frode Rasmussen, ved døden. I april måned fik Kildegaards en datter, og i oktober måned indgik Else Appel ægteskab med Arne Skovbo Jensen, der var elev her i Som det fremgår af Fritz Nielsens mindeord, afgik vor gamle lærer Rask Nielsen ved døden i oktober. Det var meget væsentligt for os, at vi kunne være med ved begravelsen, hvor Fritz bragte familien en tak fra Hadsten. Arbejdet på en højskole er ikke helt det samme som tidligere, arbejdsbyrden vokser for os alle, både elever og lærere. Den voksende udbygning af demokratiet på arbejdspladsen har lagt arbejdet på flere skuldre, så på forslag fra et enigt lærerråd er Johnsen udpeget til en slags faglig inspektør eller medforstander med ansvaret for samkøringen af arbejdet i de forskellige organer. Det er svært at give

20 jobbet et navn, men let at føle den enorme aflastning. Ikke blot på skolen, men også i vor bestyrelse er der sket vigtige ændringer. Forhenværende folketingsmand Poul Hansen (Grenå) har bedt sig løst fra sit medlemskab i bestyrelsen, og formanden, forstander P. Thommesen, har ligeledes bedt om at blive aflastet fra det krævende arbejde, det er ud over sit daglige arbejde at skulle lede bestyrelsesarbejdet nu, hvor det egentlige arbejde jo kommer til at foregå i Bjerringbro. Vi vil gerne have lov til at bringe dem vor tak for den store indsats, der er ydet skolen i de 7 år. Fremover sidder P. Thommesen stadig i vort byggeudvalg, mens erhvervsvejleder Schøler fra Randers er indvalgt i repræsentantskabet. Som afløser på formandsposten er valgt pastor Kjærsgård.»Skolens dagbog«er kommet til vejs ende. Fra skolens medarbejdere skal der lyde en tak til alle gamle elever, til årets to elevhold, til elevråd og underholdningsudvalg for det svundne år. Vi vil ønske for jer en glædelig jul og et godt nytår. Jørgen Nørgaard

21 Skolestart og hverdag 1970 Nørgaards Højskole har virket 15 år i Hadsten. Som alle andre skoler har den været underkastet foranderlighedens lov. Ja, netop inden for undervisningsområdet er der sket kolossale forandringer i 60'erne. Derfor kan det måske interessere tidligere elever at læse om, hvorledes skolen fungerer i Optakten til vintersemestret begynder i september måned, hvor skolens lærere og de elever, der fortsætter på vinterskolen, samles for at drøfte de fag, der tilbydes på vinterskolen. Alle fag er valgfri, og eleverne skal skriftligt markere, hvilke de ønsker at deltage i. Eleverne har mulighed for at rådføre sig med lærerne. På grundlag af disse elevers ønsker kan skolen se, hvilke fag der vil blive oprettet, og hvilke fag der på grund af manglende tilslutning måske ikke vil blive oprettet. I oktober måned tilsendes de kommende elever vinterskolens fagtilbud. For de nye elever er alle fag ligeledes valgfri med undtagelse af 3 ugentlige foredrag, der er obligatoriske. Den første skoledag i november samles hele skolen til 3 timers mini lab. Første fase i vores mini lab. var, at de gamle

22 elever og lærerne hver satte sig sammen med 1 2 nye elever for at få en løs snak. Næste fase var, at man fordoblede disse smågrupper og lod dem mime sig igennem 5 minutter. Derefter øgedes grupperne til 8 medlemmer. Hver gruppe fik til opgave at instudere en lille sketch og opføre den for en anden gruppe og omvendt. Endelig skulle grupperne udføre en skulptur ved hjælp af gamle aviser. Disse skulpturer solgtes på en fælles auktion, der indbragte 61 kr. til elevkassen. Formålet med vor mini lab., at de nye elever skulle komme i hurtig kontakt med de gamle elever og lærere, synes jeg, blev opfyldt. I løbet af de næste 3 dage afholdtes der orienterende prøver, foretoges skemavalg og holdopdelinger. En skoleudflugt blev der også tid til. Endelig i løbet af fjerdedagen begyndte vi at arbejde efter omstående skema.

23

24 H G N står for fagene historie, geografi og naturhistorie. Psykologi og samfundslære er koordinerede, da det stort set er samme elevgruppe, der søger disse fag. I fællestimerne har vi besøg af foredragsholdere og teatergrupper, underholdning, museumsbesøg, udflugter etc. Nye fag er kommet til og nye elevgrupper. Hvor eleverne tidligere fortsatte på tekniske skoler og handelsskoler, vælger de i dag mere varieret. Stadigvæk går hovedparten til de 2 ovennævnte skoleformer, men socialpædagogiske uddannelser, realkurser etc. tiltrækker i dag mange af eleverne. Men undervisningen er jo kun én side af skolen. Fritiden har vi forsøgt at gøre»blødere«ved at indrette og indramme et stort areal i gymnastiksalen som dagligstue, ligesom drenge og pigegangen er åbnet for besøg hver dag fra kl Organisatorisk har eleverne mulighed for medindflydelse på forskellige områder. Eleverne vælger et elevråd, der, så ofte det finder det nødvendigt, kan indkalde en del af lærergruppen til kontaktmøder til drøftelse af alle forhold. Desuden afholdes der en gang om måneden skolemøde, hvor elever og personale kan drøfte og evt. løse problemer omkring det daglige samvær. Underholdnings og foredragsvirksomheden har eleverne

25 mulighed for at have medbebestemmelse om igennem deres underholdningsudvalg. Muligheden for en vis medbestemmelse er altså til stede. Spørgsmålet er, om eleverne og lærerne udnytter denne mulighed eller giver sig tid dertil. Jeg synes det ikke! Til gengæld tror jeg, at man ved en fornuftig udnyttelse af det frie tilvalg kan give sig selv tid til at deltage i løsningen af de problemer og opgaver, der ligger foran os. Johnsen Nielsen

26 sid ned! Sid ned, af og til. Lyt. Sådan skriver Aage Johnsen Nielsen i elevskriftet 1969, og sådan omtrent sagde jeg til mig selv, da jeg den 1. november 1966 begyndte på Nørgaards Højskole, efter at jeg en måned før havde mistet min mand. Jeg var træt, sløv, modløs og bitter, havde forfærdelig ondt af mig selv og havde egentlig ikke spor lyst til et skoleophold, men ønskede bare at komme hjemmefra, sidde ned og lytte. Modløsheden og bitterheden forsvandt nu ret hurtigt, for selv om man har det svært, er der altid andre, der har det værre, og når det går op for én, er man på vej til at finde sig selv. Og intet i livet er vel vigtigere end at have fundet sig selv. Det kan være udmærket med en masse lærdom, men har man fundet sig selv, kan det da være så rystende ligegyldigt, om man er bogholder, eller man vasker

27 trapper. Jeg befinder mig lige godt, enten jeg sidder i Laurbjerg Sparekasse om formiddagen, eller jeg»koger til sølvbryllup«om eftermiddagen, for jeg har fundet mig selv. Fritz Nielsen skriver i samme elevskrift om generationskløften. Det forbavser mig noget. Jeg underviser fire aftener om ugen henholdsvis på aften og ungdomsskole. De årige, jeg har med at gøre, er nu ikke værst. Men de har ikke fundet sig selv endnu, så derfor må man vel bære lidt over med dem. Og mon ikke der er lidt misundelse fra vor generations side, for aldrig har der vel været så mange dygtige unge mennesker som i dag, og aldrig har de unge haft så mange muligheder. Jeg kan til tider godt være lidt misundelig. Jeg sender en hilsen til alle lærere, lærerinder og elever fra vinteren De lærte mig at lytte. Jeg blev måske ikke klogere, men roligere. Inger Sørensen Laurbjerg

28 Hvad er et menneske værd? Juletale 1969 Da jeg har været lærer her på denne skole et par vintre, er jeg blevet bedt om at komme til stede her i aften for at holde en juletale, inden I rejser hjem på juleferie. Alle lever i en glædelig forventning om alt det, der skal ske i de kommende dage: Rejsen hjem, gensynet med de kære og vel ikke mindst frihed fra de daglige pligter. Det bekymrer mig dog lidt, at jeg ikke har nogen juletale i traditionel forstand, men derimod en tale, som jeg håber kommer os alle ved. Højskolen stillede i gamle dage det spørgsmål:»hvad er et menneske?«jeg vil gerne have lov til at udvide det lidt, så det lyder:»hvad er et menneske værd?«for nogle år siden måtte jeg opholde mig i København nogle måneder for at gå på et kursus. Det var imod min vilje. Jeg var ikke særlig interesseret i at komme derover og få skaffet mig noget logi, men sådan var nu engang vilkårene. Der var ikke andre muligheder. Ønskede man at få den uddannelse, så havde man bare at

29 følge spillets regler: Drage af sted og prøve på at få det bedst mulige ud af det. Nå, jeg kom derover, og dér som på andre skoler har man en timeplan, hvor der stod en masse fag, så som: kirkebogsføring, prædikelære, psykologi o.s.v. Men så stod der noget mærkeligt noget om fredagen, for da stod der institutionsbesøg. Nå, tænkte jeg. Hvad mon det bliver for nogle steder, de vil vise os? Og så besøgte vi en dag Laurids Knudsens fabrikker og så, hvordan en moderne fabrik er indrettet, hvordan de sad ved samlebåndet mand og kvinde og satte hver sin lille del fast i en måler eller hvad, det nu var, de lavede. Senere besøgte vi andre institutioner, som beskæftigede sig med vidt forskellige ting, for at lære mennesket i dets hverdag at kende. Og en dag kom vi også til Kofoeds skole på Amager. For hvem, der ikke kender denne skole, er jeg måske skyldig at sige, at det er en skole, der søger at hjælpe dem, der ikke har kunnet klare sig i samfundet, dem, der ikke havde ballast nok til at kunne klare problemerne i dagligdagen, samfundets tabere, som det hedder med et moderne ord. Jeg husker så tydeligt, vi kom derud, og der kom naturligvis en, der skulle fortælle os om denne skole. Jeg tror nok, det var en socialrådgiver. Og på vej til det værelse, hvor han skulle fortælle os om skolens arbejde, passerede vi forbi nogle

30 samtaleværelser, og uden for disse stod der nogle bænke, som de ventende kunne sidde på. Men på den dag sad der ingen. Der lå derimod en stor kraftig mand, ikke særlig gammel, vel en år. Lidt nusset klædt, store støvler, rød i hovedet. Han døsede nærmest. For mig at se så det ud, som han havde levet lidt stærkt den sidste tid. Måske efter devisen: Lad os spise og drikke, thi i morgen skal vi dø. Ved dette syn blev jeg lidt underlig til mode. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvorfor mon det egentlig var gået ham sådan. Anså han mon sit liv for værdiløst, siden han handlede sådan? Har andre ikke værdsat ham nok? Har man glemt at være sin brors vogter? Ja, hvad er egentlig et menneske værd, når det kommer til stykket? Da man var barn hjemme, var det fars og mors bedømmelse af én, der angav, hvad man var værd. ( En del af af sni t t et om» Et m enneskes væ r d«er t aget f r a t i dsskr i f t et» U nder G uds or d«, nr. 179, og skr evet af bi skop Th. Kr agh, H ader sl ev. ) Barnet fornemmer helt naturligt, at dets eksistens afhænger af, om far og mor kan lide det. Det gør så stærkt et indtryk, at forældrenes meninger kan sidde i sindet som en stemme i samvittigheden, der taler med næsten guddommelig myndighed. Senere i livet bliver det kammeraternes dom, der afgør ens værdi. Nu er man jo afhængig af dem. Det er både godt og ondt. Det afhænger af, hvem der er

31 toneangivende.»tør du ikke engang det, din tøsedreng?«sådan en sætning, sagt af kammeraterne, har været præludiet til mange menneskelige tragedier. Kammeraternes bedømmelse er ikke altid ufejlbar. Vi kender vist alle eksempler på, at værdifulde elever bliver drillet i skolen, fordi de var aparte. Senere i livet tilførte de folket store værdier. Men der er da heldigvis også eksempler på kammeratskab mellem drenge, der viste sig i stor hjælpsomhed i kritiske øjeblikke, og som udviklede sig til venskab for livet. Lærernes bedømmelse var så sandelig ikke uden betydning for et lille halvvoksent menneske. Deres måde at være på, deres livssyn kan præge en elev for lange tider. Mange tænker med taknemmelighed på mange af deres lærere. Men når de gav udtryk for, hvad vi var til for, hvorfor vi skulle være flittige som myrer og honningbier, når de sagde:»for at blive til noget«, så var de så forskellige i deres opfattelse, at man tænkte:»det må man vist hellere selv finde ud af.«

32 »Blive til noget!hvad for noget?«det afhænger da helt af, hvad der er livets mening. Af, hvordan man beregner et menneskes værdi. Og svaret var noget helt forskelligt i religionstimen og i timen for erhvervsgeografi. Før eller siden kommer pigen, kvinden, ind i billedet. Med forelskelsen dukker en ny værdimåler op for mennesket. Man ser kvinden i en ny egenskab som noget andet end mor og søster. Man ser, hvad man altid burde have set, at hun er skabningens smukkeste blomst og ypperste kunstværk. Hvad synes hun om mig? Hvad synes han om mig? Det kan være himmel eller helvede for den unge, hvad den tilbedte mener om én. Om man er værdsat eller ej. Livet kan i så henseende være svært både for mand og kvinde, fordi der er blandet så stærke følelser ind i dette forhold. Er hendes bedømmelse af din værdi så den helt rigtige? Jeg har læst om en anden vemodig opgørelse af, hvad et menneske er værd. En skolekommission var ude at se på lærere og stod en dag ved færgestedet»pinen og Plagen«ved Sallingsund og ventede på en færge. En stedkendt mand kom hen og fortalte, at i gamle dage kunne det være en farlig overfart. Engang for mange år siden var en færge gået ned med sin last af folk og fæ. Man opgjorde tabet således:»der omkom 15 stude og nogle

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 Herre Jesus Kristus forbarm dig over mig synder. Styrk mig til ikke at lade bekymringerne tage livet af mig. AMEN Folk har syntes, at Johannes var en underlig

Læs mere

Prædiken til S. s. e. h3k kl i Engesvang

Prædiken til S. s. e. h3k kl i Engesvang Prædiken til S. s. e. h3k kl. 10.00 i Engesvang 4 - Giv mig Gud en salmetunge 282 v. 7-8 Af apostlenes sad i Jerusalem 414 - Den mægtige finder vi ikke 658 - Når jeg er træt og trist 439 - O, du Guds lam

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere