DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2003"

Transkript

1 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2003

2 Indholdsfortegnelse 1: Indledning...3 2: Det Etiske Råds indsatsområder i Mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik...5 Eutanasi (aktiv dødshjælp)...8 Læge-patient-forholdet...12 Menneskeligt livs begyndelse og fosteranlægs etiske status...13 Folketingets fremtidspanel om bioetik...15 Etisk Forum for Unge...16 Det Etiske Råds hjemmeside...17 Andet informerende arbejde : Oversigt over Det Etiske Råds høringssvar i : Samarbejde med institutioner og organisationer : Rådets planlagte arbejde i : Bilag...29 Bilag 1: Det Etiske Råds medlemmer i Bilag 2: Oversigt over medlemmernes foredragsvirksomhed...30 Bilag 3: Tilskud til lokale arrangementer...36 Bilag 4: Loven om Det Etiske Råd...48 Bilag 5: Forretningsorden for Det Etiske Råd...52 Bilag 6: Det Etiske Råds informationspolitik...55 Bilag 7: Målrapportering for

3 1: Indledning Det Etiske Råd er oprettet af Folketinget og begyndte sit arbejde i var således rådets 16. arbejdsår. Rådet har to opgaver: Det skal løbende rådgive blandt andre Folketinget og Indenrigs- og Sundhedsministeren om de etiske problemer, som opstår i takt med udviklingen af nye teknikker og behandlinger inden for sundhedsområdet. Herudover skal rådet informere offentligheden og bidrage til debatten om denne udvikling. For Det Etiske Råd har 2003 været et resultaternes og et begyndelsernes år. I 2003 begyndte et tæt samarbejde med Folketinget vedrørende Folketingets Fremtidspanel om Bioetik. I dette regi arrangerede rådet to seminarer om henholdsvis ægsortering og patent på mennesker. I 2003 offentliggjorde rådet to redegørelser om henholdsvis præimplantationsdiagnostik og eutanasi (aktiv dødshjælp). De to redegørelser var de sidste resultater af rådets arbejde med trilogier om kunstig befrugtning og om omsorg for døende. Ligeledes blev undervisnings- og demokratiprojektet Etisk Forum for Unge 2003 afsluttet med 17 unges møde og et holdningsreferat af diskussionerne på dette møde. På rådets hjemmeside oplyses om blandt andet de nævnte resultater, men også her er noget nyt begyndt i 2003: et nyhedsbrev om bioetiske og bioteknologiske emner var desuden året, hvor rådet færdiggjorde to debatskabende udgivelser om nogle generelle etiske spørgsmål, der ofte dukker op i rådets behandlinger af konkrete lovgivningsrelaterede problemstillinger: De to udgivelser diskuterer henholdsvis fosteranlæggets etiske status og idealer for læge-patient-forholdet. Rådet har desuden afgivet 13 høringssvar i I det tidlige forår 2003 nedsatte regeringen et udvalg, der havde til opgave at styrke rådgivningen på det bioetiske område og komme med lovforslag om udvidelse af Det Etiske Råds kompetenceområde. Planen herfor indebærer, at Det Etiske Råds arbejdsområde udvides fra kun at omfatte bioetiske emner relateret til menneskelig sundhed til også at omfatte bioetik i forhold til miljø- og plante-/fødevareområdet. Det Etiske Råd har opbygget en metodisk tradition for kritisk kortlægning af etiske værdier og argumentationer, og det er glædeligt, at denne kortlægning nu kan blive anvendt på et 3

4 bredere bioetisk felt. Det Etiske Råd glæder sig til de ny opgaver og håber, at Folketinget vedtager lovforslaget om det ny etiske råd. Ole Hartling Formand Berit Andersen Faber Sekretariatschef 4

5 2: Det Etiske Råds indsatsområder i 2003 Se for yderligere informationer om de enkelte aktiviteter Mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik Redegørelse I oktober 2003 udgav Det Etiske Råd en redegørelse om mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik (PGD). Redegørelsen var tredje og sidste del af en trilogi om Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning. Mikroinsemination er en befrugtningsteknik, der først og fremmest benyttes i forbindelse med infertilitet, som skyldes nedsat sædkvalitet hos manden. Den nedsatte sædkvalitet består som regel i, at manden ikke har tilstrækkeligt mange mobile sædceller til, at befrugtningen kan foregå naturligt. Ved mikroinsemination udvælges en enkelt sædcelle, som skønnes egnet til befrugtningen, og denne føres ind i ægget ved hjælp af et meget tyndt rør. Dette foregår uden for kvindens krop i et reagensglas. I Danmark blev metoden taget i brug i Siden er antallet af mikroinseminationer steget markant (fra 243 i 1994 til i 2000). Dette skyldes, at metoden efterhånden erstattede andre muligheder, i særdeleshed insemination med donorsæd. Det Etiske Råd var delt i sine anbefalinger om brugen af mikroinsemination. Otte af rådets medlemmer anbefaler, at mikroinsemination enten standses eller indskrænkes til et strengt kontrolleret minimum. Som begrundelse for denne anbefaling lægger de især vægt på, at mikroinsemination suspenderer den naturlige proces, der indebærer, at én blandt mange sædceller får lov at befrugte ægget. De udtaler i redegørelsen: "Vi har grund til at tro, at afgørelsen af, hvilke sædceller der fik (og fortsat får) lov at føre livet videre rummer en naturens visdom, der langt overgår, hvad nogle tusinde forskere i løbet af en enkelt generation er i stand til at overskue". Ni af rådets medlemmer anbefaler, at mikroinsemination fortsat kan anvendes. Nogle mener, behandlingen kan fortsætte som én af de mulige behandlingsformer i forbindelse 5

6 med barnløshed, mens andre mener, den kun bør anvendes på forsøgsbasis med den dertil hørende godkendelsesprocedure i det videnskabsetiske komitésystem. For disse medlemmer vejer hensynet til det infertile par tungere end de argumenter, der kan anføres imod metoden. Parret kan få et barn, de begge er genetisk ophav til, og der opstår ikke de dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med benyttelse af en sæddonor. Præimplantationsdiagnostik er en teknik, der anvendes til at undersøge fosteranlæg for arvelige sygdomme. Kunstig befrugtning giver sammen med PGD mulighed for, at kun de fosteranlæg, der ikke har påviste sygdomsanlæg, bliver lagt op i kvindens livmoder. Inden udførelse af PGD hormonstimuleres kvinden mere end ved normal kunstig befrugtning, fordi diagnostikken og fravælgelsen af sygdomsbærende fosteranlæg kræver et højere antal æg til befrugtning. Endvidere adskiller PGD sig fra almindelig kunstig befrugtning ved, at de behandlede par ofte er fertile, men ikke ønsker at få et barn med en kendt, arvelig sygdom. I Danmark er det med PGD muligt at undersøge for 18 sygdomme. PGD anvendes kun på forsøgsbasis, og må kun anvendes i to situationer. Hvis kvinden allerede er i IVF-behandling på grund af infertilitet, må PGD anvendes til at påvise eller udelukke kromosomabnormiteter, for eksempel Downs syndrom eller Klinefelters syndrom. Hvis kvinden ikke på forhånd er i IVF-behandling, må PGD kun benyttes i de tilfælde, hvor der er en kendt og væsentligt øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom. Det Etiske Råd udtalte sig i redegørelsen blandt andet om, hvorvidt PGD er acceptabelt at udføre med det formål at undgå alvorlig og eventuelt arvelig sygdom, og om, hvorvidt PGD bør anvendes til at undersøge et fosteranlæg for sygdomsanlæg og vævsforligelighed med henblik på at muliggøre donation til en syg søster eller bror. Tre af rådets medlemmer mener, det er uacceptabelt at anvende PGD - også med det formål at undgå alvorlig og evt. arvelig sygdom. Det begrundes med, at metoden indebærer destruktion af fosteranlæg, som efter de tre medlemmers opfattelse har krav på fuld beskyttelse. Derudover mener de, at PGD rummer en øget tingsliggørelse af reproduktionen, og at PGD med tiden kan føre til en lavere tærskel for fravalg af fosteranlæg end ved beslægtede teknologier som moderkagebiopsi og fostervandsprøve. 6

7 Fem af rådets medlemmer anbefaler, at PGD kun kan anvendes i de tilfælde, hvor der er en øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom. Familier med arvelige sygdomme i familien kan med PGD opnå en større tryghed under graviditetsforløbet, end de ellers ville have mulighed for, og nogle undgår abort efter prænatal diagnostik. De mener, det taler for behandlingen, at mange personer med alvorlige arvelige sygdomme faktisk ønsker at have mulighed for at modtage den. Men de anbefaler ikke, at PGD anvendes til udelukkelse af kromosomabnormiteter, hvor kvinden allerede er i IVFbehandling. Ni af rådets medlemmer mener, at PGD fortsat bør kunne anvendes i de situationer, som loven i dag åbner mulighed for (dvs. både som undersøgelse af alvorlig arvelig sygdom og som undersøgelse af kromosomabnormiteter, hvor kvinden allerede er i IVF-behandling). De mener, den afgrænsede anvendelse er så veldefineret, at den ikke automatisk medfører, at andre anvendelser af PGD må accepteres. Endvidere lægger de vægt på, at muligheden for at benytte PGD kan forøge chancerne for at opnå graviditet for kvinder, der kun får sat ét befrugtet æg op i livmoderen, da risikoen for abort formindskes, når fosteranlægget ikke har arvelige sygdomme. Det er en fordel, fordi antallet af flerfoldsgraviditeter og fosterreduktioner hermed kan nedsættes betydeligt. I redegørelsen har rådet også behandlet spørgsmålet, om det er etisk acceptabelt at udføre PGD med samtidig undersøgelse for sygdomsanlæg og vævsforligelighed med henblik på donation til en allerede syg bror eller søster. Ti medlemmer af rådet mener ikke, dette er etisk acceptabelt. Efter deres opfattelse udtrykker denne behandling en mangel på respekt for det enkelte menneskes (det kommende barns) særskilte berettigelse og værdi. I argumentationen for dette standpunkt kan blandt andet fremhæves hensynet til at undgå tingsliggørelse af det kommende barn og hensynet til, at barnets tarv ikke forringes væsentligt ved senere behandlinger og donationer, der er fysisk og psykisk belastende, og som udføres for den syge brors eller søsters skyld. For de syv andre medlemmer af rådet vejer hensynet til det syge barn og dennes familie tungere. De mener, det er etisk acceptabelt at udføre PGD på fosteranlæg med henblik på donation til en allerede syg bror eller søster. De anerkender, at behandlingsformen ikke er 7

8 uproblematisk. Derfor mener de, en lang række betingelser bør være opfyldt, før den kan tillades. For eksempel at det syge barn skal lide af en alvorlig og eventuelt livstruende sygdom. De mener, vurderingen af, om sygdommen er alvorlig nok til at retfærdiggøre behandlingen, eventuelt kan afgøres af abortsamrådene eller af et råd med en tilsvarende funktion. For en mere komplet fremstilling af rådets synspunkter angående de nævnte og andre aspekter af PGD, se Eutanasi (aktiv dødshjælp) Redegørelse I november 2003 udkom redegørelsen Eutanasi - lovliggørelse af drab på begæring? Redegørelsen var tredje og sidste del af rådets trilogi om "de døendes liv" (omsorg for døende). I redegørelsen fraråder et samlet råd lovliggørelse af eutanasi. Selvom rådets medlemmer var enige om at tage afstand fra eutanasi, lagde de vægt på forskellige begrundelser herfor. Princippet om menneskelivets ukrænkelighed, faren for en falsk selvbestemmelse ved beslutninger om eutanasi, undergravning af tilliden mellem læger og patienter samt frygten for en glidebane mod ufrivillig eutanasi var nogle af de argumenter, som rådets medlemmer lagde vægt på. Det Etiske Råd forstår i redegørelsen princippet om menneskelivets ukrænkelighed sådan, at det ikke udtømmende kan forklares ud fra hensynet til det enkelte menneske og den personlige værdi, livet har for vedkommende. Rådet skriver blandt andet herom: "Samfundets beskyttelse af menneskers ret til at leve er af så afgørende betydning for muligheden af et trygt og godt samliv mellem mennesker, at eksistensen af et generelt forbud mod at tage livet af mennesker - på begæring eller ej - er nødvendig". Det Etiske Råd udtrykker skepsis overfor den ideologi om selvbestemmelse, der ofte ligger til grund for ønsket om lovliggørelse af eutanasi. Det stadigt øgede fokus på individuelle 8

9 handlemuligheder vil svække de alternativer (såsom palliativ indsats og hospicer), der baserer sig på, at lidelse afhjælpes ved mellemmenneskelig omsorg og ikke ved, at individer tildeles valgfrihed vedrørende døden. Endvidere tvivler rådets medlemmer på, at selvbestemmelse vil have gode vilkår i forbindelse med valg af eutanasi. Syge og sårbare mennesker belastes med at kunne vælge mellem livet og døden, selv om et sådant valg måske ellers aldrig var faldet dem ind. Hensynet til samfundet og de pårørende kan udøve et pres på den døende, og valget af eutanasi vil kunne fremstå som det bedste alternativ i et miljø, hvor den lindrende indsats måske er alt andet end tilstrækkelig. I redegørelsen lægges især vægt på to uheldige konsekvenser for lægegerningen og den måde, hvorpå patienter og læger møder hinanden. Hvis eutanasi lovliggøres, vil patientens tillid til, at lægen altid vil søge helbredelse eller lindring, undergraves. Desuden kan det ikke undgås, at lægen bliver dommer over, hvilke liv, der er værd at leve. Rådet skriver blandt andet herom: "Da det er selve opretholdelsen af livet, der ligger på vægtskålen over for lidelsen, kommer lægens vurdering i betænkelig høj grad til at handle om, i hvilken tilstand det ikke længere er værd at leve - hvilke liv, det ikke er værd at bevare. Det er i sig selv betænkeligt at gradbøje menneskelivets værdi, og det er kun ekstra betænkeligt at tildele en bestemt - og i denne sammenhæng tilfældig - faggruppe særlig autoritet i forhold til vurderingen af livets værd". Det Etiske Råd udtaler, at lovliggørelse af eutanasi sandsynligvis vil have en glidebaneeffekt. For det første er der fare for, at eutanasi i visse tilfælde vil blive til eutanasi uden patientens udtrykkelige anmodning. Rådet ser især en fare for, at beslutningsudygtige og døende patienter, hvor lægen i dag kan træffe afgørelse om afbrydelse af behandling, vil blive udsat for eutanasi uden anmodning. For det andet ser rådet en fare for, at kriterier for adgang til eutanasi vil blive udvidet. Herom hedder det bl.a.: "Vurderingen af lidelse i forhold til livets værdi er af en sådan subjektiv og kompliceret natur, at den ikke bør institutionaliseres og danne baggrund for en så alvorlig og definitiv beslutning som eutanasi. Det vil resultere i, at vilkårlige vurderinger af ubærlig lidelse med tiden bliver retningsgivende - og dermed også skaber et socialt pres - for opfattelsen af, hvornår det er acceptabelt at udøve eutanasi". For det tredje mener rådet, at eutanasi vil kunne føre til en stigmatisering af meget syge mennesker, aldrende og 9

10 døende. Det er sandsynligt, at netop mennesker i meget lidelsesfulde og svære situationer - i lyset af lovlig eutanasi - vil opfatte sig klassificerede som mennesker, for hvem det må forekomme forståeligt at foretrække døden". For en mere komplet fremstilling af rådets argumenter imod eutanasi og almindeligt fremførte argumenter for eutanasi, se Offentlig debat I forbindelse med offentliggørelsen af redegørelsen afholdtes 13. november en offentlig debatdag om eutanasi (aktiv dødshjælp). Debatdagen foregik i Landstingssalen på Christiansborg, hvor alle stole var besat. Oplægsholdere var Mette Hartlev (lektor i sundhedsret og medlem af Det Etiske Råd), Hanne F. Mortensen (sygeplejelærer og formand for Det Sygeplejeetiske Råd), Michael Norup (læge og forsker på Københavns Universitet), Flemming Schollaart og Tom Alsner (hhv. formand og næstformand i foreningen En Værdig Død, der arbejder for lovliggørelse af aktiv dødshjælp) og Ole Hartling (læge og formand for Det Etiske Råd). Ved arrangementet var også et indbudt panel af folketingspolitikere tilstede: Tove Videbæk fra Kristendemokraterne, Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti, Margrete Auken fra Socialistisk Folkeparti og Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokraterne. Dagen blev afsluttet med en debatrunde, hvor såvel de mange fremmødte borgere som de indbudte politikere bombarderede oplægsholderne med spørgsmål og kommentarer. Mette Hartlev afsluttede sit oplæg med at sige: " Det at sætte døden i system har nogle konsekvenser, som også skal indtænkes. Hvis døden bliver et af sundhedsvæsenets behandlingstilbud, vil man være nødt til at undervise i det, man vil være nødt til at uddanne de medicinstuderende eller eventuelt de færdiguddannede læger ved efteruddannelsestilbud. Der vil være behov for, at man forsker i det, så man finder ud af, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan hjælpe patienter i forbindelse med eutanasi. Der kan måske også blive tale om kvalitetskontrol og indberetning af utilsigtede hændelser. Det der var tænkt som en barmhjertighedsgerning transformeres til et spørgsmål om procedurer, professionalisme, effektivitet, kvalitet. Så ja, 10

11 man kan sætte døden i system, man har gjort det i nogle få lande, men efter min opfattelse så kan man netop ikke sætte den gode død i system". Med reference til en undersøgelse om befolkningens holdning til aktiv dødshjælp, foretaget af PLS Rambøll i 2002, sagde Hanne F. Mortensen blandt andet: "Undersøgelsen giver mig anledning til at kunne ønske at spørge de danskere, som sagde ja til aktiv dødshjælp, om, hvad det er, der gør, at nogle danskere tilsyneladende vil foretrække at dø ved hjælp af aktiv dødshjælp frem for at få hjælp til at leve, til vi dør? Er døden blevet et tabu for det moderne menneske? Er døden dermed en provokation for os i det moderne samfund, som modbeviser at jeg kan alt, hvad jeg vil, og jeg kan bestemme alt, hvad jeg vil?" Michael Norup præsenterede resultater af en undersøgelse af lægers beslutninger ved livets afslutning i seks europæiske lande, og nævnte blandt andet: " Så er der endelig den kategori, der hedder "afslutning af livet uden begæring", hvor det er meget interessant, at Belgien kommer ind som det land, der har flest. Men Danmark har også et ret stort antal og et antal, som er meget tæt på det hollandske antal. Altså statistisk set er der ikke forskel på de to tal. Men i diskussioner om, hvad lovliggørelse af aktiv dødshjælp kan føre til, er det jo interessant, at det hollandske tal og det danske tal er stort set det samme". Om aktiv dødshjælp sagde Tom Alsner blandt andet: "Det er ikke et behandlingstilbud. Det er en mulighed, som det enkelte menneske skal kunne have for at kunne bede om den her hjælp, og den skal kunne ydes, uden at der - når vi følger en meget nøje kontrol - vil blive rejst tiltale mod den, der hjælper. Det er altså ikke et spørgsmål om at legalisere, at man tager liv, men at skabe en mulighed for at undgå retsforfølgelse". Om begrebet værdighed sagde Ole Hartling: "Det vanskelige er jo, at ordet værdighed naturligvis hænger sammen med værdi, og ligeså meget som det at kunne give sit liv er fyldt med værdi og derfor værdifuldt, og derfor også værdigt, er dette at fastslå, at nu er det eller dét menneskeliv ikke værd at bevare, 11

12 fordi det ikke længere har nogen værdi, meget langt fra værdighed, og jeg erkender fuldstændigt, at dette også gælder, selv om man selv når til dén konklusion". Læge-patient-forholdet Antologi Det Etiske Råd har i 2003 udgivet to bøger med temaer, som ofte er relevante i de problemstillinger, rådet tager stilling til og rådgiver om. Den ene bog er en antologi om læge-patient-forholdet, og den anden er et debatoplæg om menneskelivets begyndelse og fosteranlæggets etiske status. I diskussionen af problemstillinger, der har en umiddelbar relevans for lovgivningen, er de to emner vigtige fikspunkter. Eksempler fra det forgangne år er, at overvejelser over konsekvenser for forholdet mellem læge og patient indgår i rådets stillingtagen til eutanasi (aktiv dødshjælp), og at spørgsmålet om fosteranlæggets etiske status har været afgørende for nogle rådsmedlemmer i deres stillingtagen til præimplantationsdiagnostik. I antologien om læge-patient-forholdet, der udkom september 2003, skriver tolv indbudte forfattere (læger, patienter, forskere, politikere) om det moderne læge-patient-forhold og dets indbyggede styrker og svagheder fra lægens vinkel og fra patientens vinkel. Lægerne skriver om mødet med patienten, dels i almen praksis og dels i sygehusverdenen. Gennemgående temaer er den moderne patients høje forventninger til behandlingens helbredelsespotentiale, lægens uformåenhed over for det at være afmægtig og den menneskelige håndtering af den magt, lægen har i kraft af, at han eller hun sidder inde med den nødvendige viden og kan sætte dagsordenen for, hvordan man griber et givent helbredsproblem an. Der gives også mange konkrete og dagligdags indblik i forholdet og glidningen mellem det autoritetstro læge-patient-forhold og det moderne læge-patient-forhold, der er mere forhandlingsorienteret. Endelig berører flere af lægerne den såkaldte "defensive medicin", dvs. reelt ineffektiv behandling, der gives udelukkende for at have ryggen fri eller for at "trøste" patienten. 12

13 I antologien er der tre essays, som er skrevet ud fra patientens erfaring med undersøgelse og behandling i det moderne sundhedsvæsen. En rød tråd i de tre essays er, at forfatterne vil opprioritere evnen til at kommunikere og forholde sig empatisk til patienten. Endvidere understreges - gennem personlige beretninger - behovet for, at sundhedspersoner bliver i stand til at håndtere den psykiske virkelighed, der skabes hos patienter, når de modtager viden i form af risikofaktorer og lign. I den sidste afdeling skriver forskere og en enkelt politiker om læge-patient-forholdet ud fra en mere overordnet, politisk og teoretisk synsvinkel. Her behandles lovgivningen om patienters rettigheder som en afspejling af samfundets ændrede ambitioner for et moderne forhold mellem læge og patient. Menneskeligt livs begyndelse og fosteranlægs etiske status Debatoplæg I januar 2003 udgav Det Etiske Råd et debatoplæg, der indeholder beskrivelser af forskellige synspunkter om fosteranlæggets etiske status - det vil sige: på hvilket tidspunkt er der tale om menneskeligt liv, og hvilke begrænsninger i handlefriheden over for et fosteranlæg må man herudfra udlede? Nødvendigheden af at beskæftige sig med spørgsmålet har for rådet været, at de seneste års udvikling inden for bioteknologien indebærer en række nye handlemuligheder i forhold til fosteranlæg. Desuden har det været en god anledning til at diskutere, hvordan det må opfattes, at Det Etiske Råd ifølge den lov, hvorunder rådet virker, "skal bygge på den forudsætning, at menneskeligt liv tager sin begyndelse ved befrugtningen" 1. Siden er det blevet lovligt at forske i stamceller fra fosteranlæg, der bliver tilovers fra kunstig befrugtning. Debatoplægget var og er fortsat ment som et bidrag til den offentlige debat om, hvilke etiske grundantagelser om fosteranlæggets beskyttelsesværdighed, der må ligge bag de forskellige synspunkter om det rimelige eller urimelige i anvendelsen af 1 Menneskeligt livs begyndelse og fosteranlægs etiske status 13

14 stamceller fra fosteranlæg 2. Men det er også selve den biologiske videnskabs erkendelse af, at ikke kun befrugtning men også kloning kan føre til menneskeligt liv, der har revitaliseret debatten om fosteranlægs etiske status. Debatoplægget består af fire hovedsynspunkter, der har udkrystalliseret sig under debatterne om emnet i Det Etiske Råd, og fire baggrundskapitler, der beskriver emnet fra en hhv. juridisk, filosofisk, religiøs og biologisk vinkel. De fire hovedsynspunkter i debatoplægget er to varianter af synspunktet om, at fosteranlægget fra befrugtningen har fuld etisk status som ethvert andet menneske, og to varianter af synspunktet om, at et fosteranlæg og et foster igennem graviditeten gradvist opnår højere etisk status. I det ene af de sidstnævnte synspunkter lægges der vægt på, at det kun er arveanlægget, det fødte menneske har tilfælles med fosteranlægget, og at det er andre forhold end generne, der hos det fødte menneske betinger dets etiske status. Det hedder blandt andet: Derfor kan man ikke sidestille fosteranlæggets etiske status med menneskets. Et fosteranlæg er biologisk levende, men det er ikke et menneske og har følgelig ikke et menneskeligt liv. Den anden variant af synspunktet om, at fosteranlægget gradvist opnår etisk status som et menneske, lægger mere vægt på den folkelige forestillingskraft, der knytter sig til moderskabet og moderskabets begyndelse på det tidspunkt, hvor modtagelsen i livmoderen finder sted. Ud fra dette udgangspunkt kan det tidlige fosteranlæg ikke tillægges samme værdi som det ventede barn. Det ene af synspunkterne om fosteranlæggets fulde etiske status anerkender, at fosteranlægget har samme etiske status som et barn. Men der lægges i højere grad vægt på, at det er kvinden, som - uagtet fosteranlæggets fulde etiske status - har ret til at bestemme over sig selv og sin egen krop samt det lille ufødte barns mulighed for eksistens. Det andet synspunkt om fosteranlæggets fulde etiske status siger, at respekten for liv er en grundlæggende etisk forudsætning. Det er ikke muligt at forklare eller bevise, hvorfor menneskeligt liv overhovedet har krav på respekt og beskyttelse. Der er tale om et 2 I den forbindelse henvises også til rådets besvarelse af genteknologiudvalgets syv spørgsmål til politisk afklaring. Denne besvarelse var et konkret indspil til Folketingets debat om brug af stamceller fra fosteranlæg. Besvarelsen kan læses på Det Etiske Råds hjemmeside: 14

15 etisk aksiom. Ifølge synspunktet må fosteranlægget være omfattet af denne respekt for liv, idet der ikke er nogen afgørende tidspunkter efter befrugtningen, der adskiller menneskeligt liv fra noget, der ikke er menneskeligt liv. For en mere komplet fremstilling ikke mindst om holdninger til brugen af stamceller fra fosteranlæg se Folketingets fremtidspanel om bioetik I 2003 begyndte et spændende projekt for Folketingets medlemmer. På vegne af BIOSAM betjener Det Etiske Råd et fremtidspanel, der samles to eller tre gange om året for at blive informeret om og debattere aktuelle bioetiske spørgsmål. Panelet består af 20 folketingsmedlemmer, der repræsenterer alle partier i Folketinget. Formålet med fremtidspanelet er at assistere Folketinget og dets partier i deres stillingtagen til bioetiske problemstillinger. Ved hvert enkelt seminar deltager eksperter, der fremlægger og diskuterer henholdsvis tekniske, juridiske, etiske og eventuelt politiske aspekter af den pågældende teknologi eller praksis. Seminarerne er åbne for folketingsmedlemmer, medlemmer af Det Etiske Råd og medlemmer af BIOFORUM (se fortegnelse over deltagere i BIOFORUM på I 2003 er afholdt to seminarer om henholdsvis ægsortering (PGD) og patent på mennesker. Emnemæssigt var der sammenfald mellem seminaret om ægsortering og rådets redegørelse om PGD (se tidligere omtale). Som et ekstra tema på seminaret var der endvidere et oplæg om etik, politiske ideologier og fritstillingsproblematikken. Resumé af oplæggene og diskussionerne på seminaret om ægsortering kan nås via følgende link: Baggrunden for seminaret om patent på mennesker er blandt andet, at EU i 1998 vedtog et patentdirektiv, som muliggør patentering af menneskers gener og stamceller. Der har i nogle medlemslande været stor modvilje mod direktivet, og flere organisationer har anbefalet, at debatten om patentering af gener og stamceller bliver genoptaget med henblik på at stramme reglerne om tildeling af patenter på menneskeligt materiale (se 15

16 afsnit 5 i denne årsberetning om rådets planlagte arbejde). Resumé af oplæggene og diskussionerne på seminaret om patentering af mennesker kan nås via følgende link: Etisk Forum for Unge I marts 2003 mødtes 17 udvalgte unge fra landets 9. og 10. klasser. I to dage var de Etisk Forum for Unge, og de havde som opgave at diskutere og tage stilling til bioteknologisk forandring af mennesker. De repræsenterede nogle af de mange klasser, som havde beskæftiget sig med Det Etiske Råds undervisningshæfte Det perfekte menneske?, som stiller skarpt på forbedring af menneskers krop og sind via tre emner: skønhedskirurgi, genetisk manipulation og cyborg-teknologi. Cirka halvdelen af skoler med afgangsklasser havde bestilt undervisningshæftet i klassesæt. De 17 medlemmer af Etisk Forum for Unge 2003 blev på forumets første dag delt op i tre grupper. Alle grupper diskuterede i løbet af dagen de tre ovennævnte emner. Før hvert emne holdt et medlem af Det Etiske Råd et oplæg. Herefter diskuterede grupperne argumenter for og imod på det enkelte område og opsummerede til sidst deres konklusioner. Grupperne fik hjælp fra medlemmer af Det Etiske Råd til at guide diskussionen på vej og til at skrive referat af samtalerne. På forumets anden dag var alle 17 medlemmer samlet for en sidste gang at vende argumenter og skærpe deres forskellige holdninger til de tre emner. Hertil blev de hjulpet af mødeleder og medlem af Det Etiske Råd, Nikolaj Henningsen. For hvert emne tog debatterne afsæt i et konkret dilemma eller en konkret problemstilling, og de 17 medlemmer blev udfordret til at indtage en holdning og begrunde den. På baggrund af plenumdiskussionen og referater af gruppediskussionerne blev en udtalelse udarbejdet og sendt til landets skoler, politikere og formidlet til pressen. Dermed var nr. 2 i rækken af etiske fora for unge afsluttet, men et nyt er på vej i 2004 (se afsnit 5 i denne årsberetning om rådets planlagte arbejde). 16

17 Udtalelsen kan læses og bestilles på rådets hjemmeside, og her kan man også se billeder og video fra arrangementet: Det Etiske Råds hjemmeside I 2003 blev rådets hjemmeside udvidet med følgende forsidekategorier: Nyhedsbrev Det Etiske Råds medlemmer har efterspurgt et redskab til formidling af informationer om den bioteknologiske udvikling. Derfor udarbejder Det Etiske Råds sekretariat et månedligt nyhedsbrev om bioetik og bioteknologi, som dermed også kommer den alment interesserede til gode. Nyhedsbrevet består af korte omtaler, der er ledsaget af links til mere udførlige kilder. Der medtages nyheder om forskningsresultater, lovforslag, udtalelser, domsafgørelser mv. inden for rådets arbejdsområde. Gamle nyhedsomtaler gemmes under emner i et arkiv, der er tilgængeligt fra hjemmesiden. Se under Nyt om Bioetik. Høringssvar og udtalelser Som noget nyt samles rådets høringssvar og udtalelser på ét sted. Det Etiske Råd har i 2003 afgivet et betydeligt antal høringssvar om så forskellige emner som omskæring af kvinder, plantegenetiske ressourcer og fosterdiagnostik. Med den ny forsidekategori er det blevet nemmere at danne sig et overblik over rådets høringssvar og dermed også over den aktuelle lovgivningsmæssige aktivitet på det bioetiske område. Se under Høringssvar og udtalelser. Fremtidspanel for Folketinget De ovenfor omtalte seminarer, der arrangeres for Folketingets Fremtidspanel om Bioetik, er fortrinsvis åbne for Folketingets og Det Etiske Råds medlemmer. Det Etiske Råd har imidlertid besluttet at offentliggøre referater og andet indhold fra seminarerne på rådets hjemmeside. På seminarerne præsenteres grundig faglig viden om etik, jura og teknologi, 17

18 ligesom diskussionerne bringer holdninger i spil. Via rådets hjemmeside formidles denne viden og diskussion nu til en bredere kreds. Se under Fremtidspanel for Folketinget. Etisk Forum for Unge Det Etiske Råds demokrati- og undervisningsprojekt fik sin egen afdeling på rådets hjemmeside. Her kan man følge projektet fra start til slut, fra undervisningsmateriale til forumets udtalelse om emnet, som i 2003 var Det perfekte menneske?. Der er lagt ekstra vægt på visuel formidling i form af billeder og videosekvenser fra forumet, ligesom der forefindes en linksamling, der er udvalgt til undervisningsbrug. Andet informerende arbejde Foredragsvirksomhed I 2003, som i årene før, holdt medlemmerne af Det Etiske Råd en lang række foredrag rundt omkring i landet. Det var foredrag om Det Etiske Råds arbejde generelt og om specifikke emner, som er eller har været på dagsordenen i rådet. Disse foredrag er en god anledning for rådets medlemmer til at tage del i den offentlige debat. Samtidig giver foredragene indblik i, hvad der optager mennesker, og dermed inspiration til arbejdet i rådet. (Se denne årsberetnings bilag 2.) Tilskud til debatarrangementer Som en del af sin oplysningsvirksomhed giver Det Etiske Råd hvert år støtte til afholdelse af debatarrangementer om emner, der falder inden for rådets arbejde. Rådet lægger vægt på, at arrangementerne udspringer af lokale initiativer og har en lokal målgruppe. Hvis disse betingelser er opfyldt, kan alle søge tilskud til et debatarrangement. Blot skal arrangementet være åbent for alle, og det skal være offentligt annonceret. Der kan søges støtte til annoncering, foredragshonorar og rejseudgifter - dog maksimalt kroner pr. arrangement, og heraf maksimalt kroner til foredragshonorar. I 2003 gav rådet i alt ca kr. i tilskud til i alt 68 arrangementer. (Se denne årsberetnings bilag 3.) 18

19 Besvarelser af henvendelser til Det Etiske Råd Både rådsmedlemmer og sekretariat modtager hver dag henvendelser om rådets arbejde fra blandt andet skoleelever, studerende, journalister og interesseorganisationer. En del af henvendelserne kan besvares med en henvisning til rådets hjemmeside, hvor de nødvendige informationer ofte kan findes. Men mange, især udenlandske henvendelser, kræver en mere grundig sagsbehandling. Rådet er glad for henvendelserne. De er stimulerende for rådets arbejde, fordi de giver indtryk af, hvad der optager folk, og de vidner om gode vilkår for den offentlige debat om etik. Årsrapport Årsrapporten for 2003 søger at give en dækkende og pålidelig rapportering om årets økonomiske og faglige resultater, så det er muligt at vurdere, hvordan Det Etiske Råd har løst sine opgaver inden for de givne rammer. Årsrapporten skal samtidig indgå i en fremadrettet sammenhæng som baggrund for prioriteringer og vurderinger af nye bevillingsforslag. 19

20 3: Oversigt over Det Etiske Råds høringssvar i 2003 Det Etiske Råd har i 2003 afgivet 13 høringssvar til forskellige myndigheder. Herunder ses en oversigt med en kortfattet omtale af de enkelte høringssvar. Høringssvarene kan indtil udgangen af 2004 læses i deres fulde længde på Det Etiske Råds hjemmeside (se under Høringssvar og udtalelser på Høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriets lovforslag om markedsføring af sundhedsydelser (afgivet 8. januar 2003). Det Etiske Råd advarer mod regeringens forslag om at gøre det lovligt at reklamere for sundhedsydelser. Det Etiske Råd finder det betænkeligt, at reglerne om markedsføring af sundhedsydelser skal bringes til at svare til, hvad der gælder på andre områder. Dog mente et enkelt medlem af rådet, at sundhedsreklamer er ønskværdige, fordi de sikrer et bredt og demokratisk kendskab blandt almindelige mennesker til det, som ellers kun mere videbegærlige har adgang til. Udtalelse vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (omskæring af kvinder) (afgivet 4. februar 2003). Det Etiske Råd tilslutter sig i høringssvaret lovforslaget, der blandt andet vil gøre det strafbart her i landet at medvirke til, at en kvinde omskæres, også når selve omskæringen finder sted i et land, hvor omskæring ikke er strafbar. Høring over forslag til folketingsbeslutning (B 50) om Danmarks ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug (afgivet 4. februar 2003). Det Etiske Råd mener, at bevarelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug er vigtig for at sikre bæredygtighed og undgå, at der i forbindelse med modifikation af plantemateriale sker irreversible ændringer, så vigtige naturressourcer går tabt. Rådet finder det afgørende vigtigt, at der i fremtiden sker en udkrystallisering og beskrivelse af etiske principper på plante- og fødevareområdet. 20

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Indhold. 5 1: Indledning

Indhold. 5 1: Indledning Årsberetning 2004 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2004 3 Indhold 5 1: Indledning 7 2: Det Etiske Råds indsatsområder i 2004 7 Patent på menneskers gener og stamceller 9 Etisk Forum for Unge 2005 11 Seminar

Læs mere

Lægesekretærelev-konference 2014

Lægesekretærelev-konference 2014 Lægesekretærelev-konference 2014 - Hvor går grænserne? Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 30. januar 2014 kl. 9.00 14.00 Antal deltagere: 94 Arrangører: Lægesekretærelevhold 38, Handelsfagskolen

Læs mere

Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 3. del

Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 3. del Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 3. del Mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2003 Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 3. del Mikroinsemination

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd Kunstig befrugtning - Etisk set Det Etiske Råd 2004 Indhold Forord... 3 Læsevejledning... 4 I. Hvem skal have adgang til kunstig befrugtning... 6 1. Kunstig befrugtning metoder og motiver... 6 2. Har man

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født Kunstig befrugtning Af Torben Riis Kunstig befrugtning er et hastigt ekspanderende»marked«inden for sundhedssektoren. I 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født efter at være undfanget ved en eller

Læs mere

Æg og sæd - med eller uden afsender

Æg og sæd - med eller uden afsender Nr. 18 maj 2004 Æg og sæd - med eller uden afsender Børn har ret til at kende ophav > Sverige: Anonymitet ophævet > Danmark mangler ægdonorer > Når et barn bliver født, skal der så et til- og frakort på

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Det Etiske Råd Årsberetning 2006

Det Etiske Råd Årsberetning 2006 Det Etiske Råd Årsberetning 2006 1. Indledning... 3 2: Det Etiske Råds indsatsområder i 2006... 4 Undervisningsmateriale om aktiv dødshjælp til Etisk Forum for Unge... 4 Redegørelse om et DNA-profil-register...

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

OBDUKTION. og forskning på afdøde. Den Centrale Videnskabsetiske Komité og Det Etiske Råd

OBDUKTION. og forskning på afdøde. Den Centrale Videnskabsetiske Komité og Det Etiske Råd OBDUKTION og forskning på afdøde Den Centrale Videnskabsetiske Komité og Det Etiske Råd INDHOLD Forord / 5 1. Indledning / 7 2. Etiske overvejelser / 11 2.1. Kroppen mellem person og ting / 11 2.2. Hvilke

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011

rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Netværksm rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Opstart af klinisk etisk komite Arbejdsgruppe februar 2009 Line Gessø Hansen Fællestillidsmand

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt UDKAST HØRING Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle. December 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Julen og dermed afslutningen på 2014 nærmer sig. Det har været et spændende år med mange forskellige arrangementer i foreningerne. Nye foreninger er kommet til, og rigtig

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0369 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0369 Bilag 4 Offentligt 2012 KOM (2012) 0369 Bilag 4 Offentligt Sundhedsudvalget En gennemgang af akutforsøg i Danmark uden samtykke fra patienten fra 2006 til 2013 med et forslag, der skal sikre individets ret til frit valg

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E

R E D E G Ø R E L S E FOSTERREDUKTION R E D E G Ø R E L S E DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE ISBN: 87-90343-81-6 Udgivet af: Det Etiske Råd Grafisk tilrettelæggelse

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Værdifuld viden i biobanker

Værdifuld viden i biobanker Nr. 9 december 2002 Værdifuld viden i biobanker Kan afdække årsager til folkesygdomme > Måske behov for et biorigsarkiv > Er særlig biobanklov nødvendig? > Biobankers samlinger af væv, blod og andre biologiske

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Referat af generalforsamling 2. oktober 2010, Auditorium B. Skejby Sygehus.

Referat af generalforsamling 2. oktober 2010, Auditorium B. Skejby Sygehus. Referat af generalforsamling 2. oktober 2010, Auditorium B. Skejby Sygehus. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af stemmetællere 4. Bestyrelsens beretning 5. Fremlæggelse og godkendelse

Læs mere

Baunegårdsvej 73 Parkgade 10 2900 Hellerup 6400 Sønderborg. København den 22. december 2004. Reklame for CopyGene udsendt på TV 2

Baunegårdsvej 73 Parkgade 10 2900 Hellerup 6400 Sønderborg. København den 22. december 2004. Reklame for CopyGene udsendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame StemCare ApS Baunegårdsvej 73 Parkgade 10 2900 Hellerup 6400 Sønderborg København den 22. december 2004 Reklame for CopyGene udsendt på TV 2 StemCare har i brev af 2. september

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring.

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotholmsgade 10-12 1216 København K DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København N Tel +45 35 37 58 33 www.etiskraad.dk J.nr.: 1101822 Dok.: 445416/UH 24. februar

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2015.

Fertilitetsinstruks, 2015. Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2013.

Fertilitetsinstruks, 2013. Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2-3 november Comwell, Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30

Læs mere