Indholdsfortegnelse. Side 1 af 74

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side 1 af 74"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Sagsgangen i Sygedagpenge tur retur visualiseret med et rutediagram...4 Beskrivelse og forklaring af rutediagrammet...7 Problemformulering...9 Formål...9 Afgrænsning...9 Interessepunkter der er kommet op i idéfasen til bacheloropgaven...10 Baggrundsmateriale...11 Historisk gennemgang af Sygedagpenge tur retur...11 Rundbordssamtaler(Johannes)...13 Sygedagpenge tur retur generelt(lars)...14 Handlemuligheder i Sygedagpenge tur retur...16 De konkrete problemstillinger...16 Handlemuligheder og konsekvenser heraf...18 Samarbejdspartnere...22 Diffuse lidelser(johannes)...24 Stress...26 Depression...26 Smerter i bevægeapparatet...27 Delkonklusion...27 Slutevaluering af Når arbejdsdagen skal generobres...28 Projektsammenligning...29 Brugertilfredshedsundersøgelse...30 Andre erfaringer med hensyn til indsatser og metoder i sagsbehandlingen...31 Delkonklusion på projektets resultater og effekter...31 Jura...33 Beskæftigelsesindsatsloven...34 Aktivloven Fleksjob...35 Revalidering...35 Pension...35 Sygedagpengeloven...35 Arbejdsløshedsforsikringsloven...35 Retssikkerhedsloven...36 Interviewundersøgelsen...36 Teorier og metoder...38 Mixed Methods research metoden...39 Fænomenologien og hvad deraf følger...40 Bourdieu som teorigrundlag for relationen mellem sagsbehandler og klient...41 Bourdieu som teorigrundlag for analyse af kvalitative interview Analyse(Lars)...45 Metoder der ses anvendt i Sygedagpenge tur retur...45 Hvilke påvirkninger kan der være på indsatserne i Sygedagpenge tur retur?...46 Hvordan oplevedes mødet mellem Sygedagpenge tur retur og den ledige i Side 1 af 74

2 forhold til systemets krav, som for eksempel rettidighedskravet...50 Analyse(Johannes)...53 Den parlamentariske styringskæde og den offentlige forvaltning...55 New Public Management...56 New Public Management og Den parlamentariske styringskæde...57 Kritik af New Public Management...58 "Sygedagpenge tur-retur"'s plads i systemet...60 Delkonklusion...61 Diskussion...62 Perspektivering...63 Det magtfulde møde mellem system og klient...63 Sygedagpenge tur retur i forhold til bogen Det magtfulde møde mellem system og klient...65 Sygedagpenge tur retur i forhold til Når arbejdsdagen skal generobres...67 Etiske overvejelser...67 Etik teori...68 Etik teori i forhold til Dansk Socialrådgiverforenings professionsetik...71 Sygedagpenge tur retur og etiske overvejelser...72 Konklusion Side 2 af 74

3 Indledning. Baggrunden for at skrive denne bacheloropgave er, at Lars har været i praktik ved Jobcenter midt i Århus. Lars har i den forbindelse været tilknyttet projektet Sygedagpenge tur- retur. Sygedagpenge tur retur er en del af Jobcenteret, afdelingen for forsikrede ledige. Målgruppen for indsatsen er forsikrede ledige, der har været på sygedagpenge i en eller flere perioder. Projektet blev opstartet, for at få en bedre sammenhæng mellem Afdelingen for forsikrede ledige og sygedagpengeopfølgningen ved de 4 Jobcentre i Århus kommune. Projektet blev startet op i 2008, med arbejdstitlen Sygedagpenge tur/retur Fra sygemeldt ledig til aktivt arbejdssøgende. Projektet startede som pilotprojekt fra august 2008 til juni 2009, fordi det viste sig, ved en analyse af flere dagpengesager, at der var flere klienter, der havde hyppige skift. Det var skift mellem at være sygemeldte og raskmeldte medens de var ledige. 20% af de ledige, i Århus, var på sygedagpenge. Der var derfor politisk fokus på området. Derudover var der myter om, det man kaldte dagpengependlere, det vil sige, at der skulle være nogle, der skiftede fra den ene status til den anden, for at blive fri for at komme i aktivering. Det har således været muligt, ved hjælp af Sygedagpenge tur retur at aflive disse myter, da det viste sig, at de sygemeldte rent faktisk var syge. Det har ligeledes vist sig, at det ikke er uden omkostninger at være ledig, idet der er ledige, der er gået ned på grund af stress og stress relaterede sygdomme. Formålet med Sygedagpenge tur retur er, dels at øge og/eller forbedre samarbejdet mellem de enkelte lokale jobcentre, herunder sygedagpenge opfølgningerne i jobcentrene, udførerafdelingen og afdelingen for forsikrede ledige, dels at tilrettelægge dagpenge forløbet med fokus på individuelle handleplaner, opkvalificering, vejledning og aktiveringstilbud, herunder virksomhedspraktiker og løntilskudsjob, med henblik på, at den ledige kommer hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse. Det har fra starten været intentionen, at smidiggøre overgangen fra sygdomsforløbet/sygedagpengeopfølgning til arbejdsløshedsdagpengeforløbet, ved at gøre brug af flerpartsmøder/rundbordssamtaler. Formålet med disse samtaler er at få afklaret for den ledige, Side 3 af 74

4 hvad der venter forude i forløbet, med hensyn til mulige tilbud i form af opkvalificering, vejledning og aktiveringstilbud, herunder virksomhedspraktiker og løntilskudsjob. Den ledige vil på disse møder også blive præsenteret for den fremtidige sagsbehandler, da den ledige, der bliver koblet på Sygedagpenge tur retur, kun vil have én sagsbehandler at skulle forholde sig til. Det er i modsætning til det normale, hvor det er tilfældigt hvilken sagsbehandler/socialrådgiver, den ledige skal forholde sig til. Ved henvendelse til Jobcenter er det normale, at man trækker et nummer og vil så blive henvist til en sagsbehandler, der har tid. Der kan som udgangspunkt gives tilbudsmuligheder efter Beskæftigelsesindsatslovens kapitel 8: 22 Jobcenteret kan give tilbud om følgende: 1. vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10, 2. virksomhedspraktik, jf. 11, og 3. ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12 stk. tilbud kan gives i henhold til en jobplan, jf. kapitel 9. Ud fra disse juridiske rammer vil den ledige blive tilbudt muligheder for, så nemt som muligt, at komme ordinær beskæftigelse, komme i gang med en uddannelse efter eget ønske, hvis det kan opfyldes, eller få pension. Sagsgangen i Sygedagpenge tur retur visualiseret med et rutediagram. Som det ses af figur 1 på næste side er hele sagsgangen i Sygedagpenge tur retur blevet visualiseret. Der bliver i fig. 1 brugt begrebet proces 1. Jævnfør Nudansk ordbog kan proces forstås som et sæt af handlinger, som medfører at noget ændres eller udvik- 1 Politikkens Nu Dansk ordbog. proces [pro'sæs] subst. -sen, -ser, -serne 1. et sæt af handlinger som medfører at noget ændres el. udvikles; det kan være et forløb el. en fremgangsmåde = OMDANNELSE, UDVIKLING - det er en vanskelig proces at lære at skrive en indviklet psykologisk proces en kemisk proces processen kan rationaliseres for at spare ressourcer - procesindustri - tilvirkningsproces. 2. en strid som behandles og afgøres ved en domstol = RETSSAG d føre proces mod krigsforbryderen ligge i proces med staten vinde en proces - procesfejl procesret - civilproces skueproces procesform fri proces en retssag hvor omkostningerne betales af staten d få tilkendt fri proces. 3. gøre kort proces handle hurtigt - de gjorde kort proces med problemet! pro+ce/s latin prōcessus 'fremskriden' afl. af prōcēdere (jf. procedere) Side 4 af 74

5 les. Disse handlinger skal her forstås, som de forskellige indsatser der bliver taget i anvendelse medens den ledige er tilknyttet Sygedagpenge tur retur. De enkelte dele i rutediagrammet vil efterfølgende blive forklaret. Der er lavet et rutediagram over en typisk klients gang gennem systemet. Heraf ses det, at en forudsætning for at vi i Sygedagpenge tur retur kan tage hånd om klienten er at vedkommende er fuldt udredt og dermed klar til det ordinære arbejdsmarked. Hvis dette ikke er tilfældet må vedkommende tilbage til sygedagpengeopfølgningen for yderligere udredning og afklaring. Jævnfør Arbejdsløshedsforsikringsloven 62 stk. 2 kan der ikke udbetales dagpenge til et medlem, der er sygt, eller på anden måde ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en forudsætning, at a-kasse sagsbehandleren ved rundbordssamtalen kan sige god for at udbetale dagpenge til klienten, at vedkommende kan komme i betragtning i projekt Sygedagpenge tur retur. Det vil sige, at klienten er i matchgruppe 1. Jævnfør Bekendtgørelse om matchvurdering. Det er et kendetegn ved de klienter, der kommer i projekt Sygedagpenge tur retur, at de har været på sygedagpenge i kortere eller længere tid. Nogen har været ude og inde i sygedagpengesystemet flere gange. Det er således typisk, at klientforløbet starter med en rundbordssamtale, hvor der kan være flere aktører til stede, udover klienten. Der kan være sagsbehandleren fra sygedagpengeopfølgningen, en bisidder for klienten, sagsbehandler fra klientens A-kasse, klientens egen læge, sociallægeinstitutionen, psykolog/psykiater og sagsbehandler fra Sygedagpenge tur retur. Side 5 af 74

6 Funktionen! Sygedagpenge opfølgningen Visitering til Revalidering, Fleksjob eller Pension Startprocessen! Rundbordssamtale ved sygedagpengeopfølgningen og evt. a-kasse Nej Er klienten udredt? Ja Funktionen! Fx Jobvejen for afklaring og udredning Ja Funktionen! Jobcenter Århus afdeling for forsikrede ledige Sygedagpenge tur retur Processen! Jobsøgning, vejledning opkvalificering Nej Er der andre problemer end ledighed? Ok Ordinært arbejde = selvforsørgende. Ja Er klient i ordinær job? Nej Processen! Vurdering af klientens ønsker, behov, kompetencer og jobmuligheder. Ledighedsperiode>2½år = kontanthjælp og ude af systemet indtil dagpengeret genopnået! Figur 1. Side 6 af 74

7 Beskrivelse og forklaring af rutediagrammet. Der vil her være kortfattede forklaringer, som skal kunne give et overblik over de begreber, der bruges i forbindelse med opgaven. Der vil være en dyberegående gennemgang af Sygedagpenge tur retur i kapitel 7.2. Der er i rutediagrammet forskellige betegnelser på boksene. De er som følger. 1. Funktionen. Er her enten Sygedagpengeopfølgningen, Sygedagpenge tur retur, eller en indsats, der omhandler vejledning, opkvalificering og/eller afklaringsforløb. Det kan også forstås som det, der styrer processerne. 2. Processen. Kan være den indledende rundbordssamtale. Det kan være det individuelle sagsforløb, som omhandler vejledning, opkvalificering og jobsøgning. Det kan også være virksomhedspraktikker og job med løntilskud. 3. Spørgekasse med svarmulighederne ja/nej. 4. Afrundede firkanter. De afrundede kasser/firkanter angiver udgange fra Sygedagpenge tur retur. Rundbordssamtalen ses i boksen benævnt Startprocessen. Denne proces er således den samtale, der foregår mellem de implicerede parter. Det bliver her afgjort om klienten kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at næste trin bliver processen jobsøgning, vejledning og opkvalificering. Spørgekassen Er klient i ordinær job? Angiver, at der kan være tale om enten at klienten kommer i ordinær beskæftigelse eller fortsat er jobsøgende og, at det derfor er nødvendigt at undersøge mulighederne for vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Her bliver der taget hensyn til klientens egne ønsker. Der er således to udgange fra Processen! Vurdering af klientens ønsker, behov, kompetencer og jobmuligheder. Den ene er når tidsbegrænsningen på dagpengeperioden på 2½ år er nået. Den anden mulighed er, om der, for eksempel, skulle være opstået tvivl hos klienten, om egne kompetencer for at komme i ordinær beskæftigelse eller når, der i det hele taget, skal iværksættes følgende indsatser: vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Der kan i sådanne tilfælde komme på tale med jobsøgningskursus, hvor der kan være individuelle coachingforløb. Medens disse indsatser Side 7 af 74

8 foregår bliver der løbende fulgt op på hvordan indsatsen forløber. Dette er indikeret med spørgekassen Er klienten udredt? Hvis klienten recidiverer kan det komme på tale at visiterer vedkommende til enten revalidering, fleksjob, eller pension, alt efter klientens arbejdsevne. Side 8 af 74

9 Problemformulering. Hvilken effekt har de forskellige indsatser, der bruges i projekt Sygedagpenge turretur i forhold til, at den ledige kommer i beskæftigelse? 1. Hvordan påvirker processen i Sygedagpenge tur retur borgerens vej til selvforsørgelse?. 2. Hvilke indvirkninger oplever borgeren der er på sagsbehandlingen? Formål. Formålet med projektet er at kunne sandsynliggøre om det særlige fokus på klienter, der har været på sygedagpenge i en eller flere perioder har nogen positiv virkning med hensyn til at komme i ordinær beskæftigelse. Med problemformuleringen er det vores mål, at belyse, analysere og diskutere hvorvidt Sygedagpenge tur - retur har en effekt på den lediges vej til ordinær beskæftigelse, samt hvilke indvirkninger der er på sagsbehandlingen. Der tænkes her på processen. De processer, der kan forekomme, er som vist i figur 1, er forskellige indsatser, der bliver tilrettelagt afhængig af den lediges personlige ressourcer og barrierer. Effekten af processen kan således måles på, om den ledige kommer tættere på arbejdsmarkedet. Processen ses som en sammenhæng af indsatser, der bliver koordineret sådan, at der bliver taget individuelle hensyn til den lediges behov. De ledige, der bliver tilknyttet Sygedagpenge tur- retur, har været på sygedagpenge i ikke over 52 uger som udgangspunkt. Det er derfor overvejende sandsynligt, at varighedsbegrænsningen har indflydelse på hvornår en sygedagpengemodtager kan blive tilknyttet sygedagpenge tur- retur. Vi er opmærksom på, at der kan ske ændringer i varighedsbegrænsningen. Da der i regeringsgrundlaget er lagt op til en fjernelse af varighedsbegrænsningen. Derfor er vi, om muligt, optaget af eventuelle konsekvenser ved fjernelse af denne. Afgrænsning. Målgruppen er ledige der, i deres sygedagpenge-/dagpengeforløb, har været eller er i forbindelse med projekt Sygedagpenge tur retur. Den oprindelige plan var, at vi skulle have to borgere der var tilknyttet afdelingen som Side 9 af 74

10 interviewpersoner, men det blev, grundet utilsigtede omstændigheder, ikke til noget. Der vil derfor blive holdt fokus på beskæftigelsesmålet, og hvilke ressourcer og barrierer der for medarbejderen findes relevante i forhold til indsatsen. Vi vil ud fra den viden vi opnår, fokusere på de effekter vi ser ved de empiri der forefindes. Derfor vil vores projekt ikke være et generelt udtryk for hvordan alle kan opleve at være tilknyttet afdelingen, men et udsnit af hvordan vores empiri viser effekten af den indsats der bliver udført i forbindelse med Sygedagpenge Tur/retur. Da målet omkring beskæftigelse reelt også omfatter påbegyndelse af uddannelse og tilkendelse af pension eller fleksjob bliver disse også opfattet som selvforsørgelse idet de kommer videre fra en arbejdsløshedsdagpenge. Dermed er disse personer reelt også kommet videre fra arbejdsløshed til en indsats, der er passende til deres arbejdsevne. Derfor bliver disse indsatser også betragtet som værende en form for varig beskæftigelse, og dermed opfylder de succeskriteriet. I forbindelsen med valg af metode, er der lagt op til højst 3 interview. Derfor er det, som udgangspunkt, udelukkende de data der allerede foreligger, og er lavet som empiri for sygedagpenge tur retur foruden de kvalitative interview, der vil blive brugt. Da det ikke lykkedes os, at få udført de planlagte interview, ændrede vi planen til, at vi ville bruge den dagbog, som Lars lavede i forbindelse med sin praktik ved "sygedagpenge tur-retur". Det er derfor vores egen indsamlede empiri. Interessepunkter der er kommet op i idéfasen til bacheloropgaven. Vi har i forbindelse med opstarten af denne bacheloropgave prøvet at finde interessante problemstillinger i projektet Sygedagpenge tur retur. Vi er dermed kommet frem til nedenstående punkter. Velvidende, at det ikke er alle punkter, der vil kunne blive belyst. Det kunne være interessant at forske i hvordan det går de ledige, når de har været tilknyttet projektet. Det vil sige, om der er tilbagefald til sygdom, eller om den ledige kommer tilbage i ordinær beskæftigelse. Her tænkes der på muligheden for interviews med nogle personer, der har været tilknyttet Sygedagpenge tur retur og eventuelt ansatte ved projektet. Det kunne være interessant at se på hvilke organisationsteorier, herunder styringsmekanismer, der kan bruges til at forklare forholdet mellem system og klient, samt hvilke styringsmekanismer, der påvirker sagsbehandleren/socialrådgiveren. Side 10 af 74

11 Det kunne også have været interessant at finde ud af, om det er muligt at se en sammenhæng mellem varighedsbegrænsningen i sygedagpengeforløbet og flere skift mellem sygedagpengeperioder og dagpengeperioder, men da dette ville kræve flere ressourcer end der kan stilles til rådighed for opgaven, vil vi lade dette ligge. Derudover kunne det derfor have været interessant, at forske i hvor de ledige kommer fra, når de er kommet ind i projektet, samt hvor længe sygdomsforløbet har varet. Her menes det samlede sygdomsforløb, samt hvilke lidelser, som den ledige har haft. Der tænkes her på, om der har været tale om somatiske, psykosomatiske eller psykiske lidelser, men eftersom der i empirien, som umiddelbart er til rådighed, er der en inddeling af sygdomme/lidelser. Heraf fremgår det hvor stor en procentdel, der er af henholdsvis psykiske, som somatiske lidelser. Desuden har Jobcenter Århus haft et projekt, der hedder Når arbejdsdagen skal generobres. Der er i den forbindelse lavet slutevaluering af projektet. Projekt Når arbejdsdagen skal generobres er gennemført i perioden 1. oktober 2008 til ultimo september 2010 af Jobcenter Århus. Idet det er bevist, at indsatsen har en positiv kortvarig effekt på sygedagpengemodtagerne, der er tilknyttet sygedagpenge tur - retur, kunne det være interessant at undersøge hvorvidt effekten på længere sigt er tilsvarende positive, eller om effekten på sigt bliver udvisket. Baggrundsmateriale Historisk gennemgang af Sygedagpenge tur retur. Sygedagpenge tur retur er en del af Jobcenter Midt Århus, afdelingen for forsikrede ledige. Målgruppen for indsatsen er forsikrede ledige, der har været på sygedagpenge i en eller flere perioder. Baggrunden for opstarten af Sygedagpenge tur retur i 2008, er at beskæftigelsesindsatsen for stat og kommuner i 2007 blev lagt sammen i jobcentre, hvor der fremover kun skulle være én indgang for de ledige borgere. Der blev i den forbindelse bestilt en analyse fra konsulentfirmaet Mploy, af mulighederne for samarbejde mellem stat og kommune i Jobcenter Århus. Mploy 2 fremkom, på baggrund af analysen med forskellige 2 Side 11 af 74

12 forslag til at styrke samarbejdet. Af de fremkomne forslag valgte Jobcenterets ledelse at fokusere på indsatsen over for ledige sygedagpengemodtagere. Som følge heraf blev det besluttet at lave et pilotprojekt fra august 2008 til juni 2009, med arbejdstitlen Sygedagpenge tur/retur Fra sygemeldt ledig til aktivt arbejdssøgende. Desuden var der også et udbredt ønske om at få en bedre sammenhæng mellem Afdelingen for forsikrede ledige og sygedagpengeopfølgningen ved de 4 Jobcentre i Århus kommune. Det viste sig, ved analyse af flere dagpengesager, at der var flere klienter, der havde hyppige skift mellem at være sygemeldte og raskmeldte medens de var ledige. 20% af de ledige, i Århus, var på sygedagpenge. Der var derfor politisk fokus på området. Derudover var der myter om det, man kaldte dagpengependlere, det vil sige, at der skulle være ledige, der skiftede fra den ene status til den anden, for at blive fri for at komme i aktivering. Formålet med Sygedagpenge tur retur er: 1. For det første; at øge og/eller forbedre samarbejdet mellem de enkelte lokale jobcentre, herunder sygedagpenge opfølgningerne i jobcentrene, udførerafdelingen og afdelingen for forsikrede ledige, samt et øget samarbejde med og inddragelse af eksterne parter, som for eksempel A-kasserne. 2. For det andet; at tilrettelægge dagpenge forløbet med fokus på individuelle handleplaner, opkvalificering, vejledning og aktiveringstilbud, herunder virksomhedspraktiker og løntilskudsjob, med henblik på, at den ledige kommer hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse. 3. For det tredje; skulle den enkelte ledig opleve en smidigere og mere fleksibel overgang fra sygedagpengeopfølgningen, og skabe en større sammenhæng i indsatsen for den enkelte ledige borger. 4. For det fjerde; samt anlægge større fokus på, at udviklingen af fælles procedurer for rundbordssamtaler, opfølgning og større sammenhæng mellem de forskellige indsatser på tværs af stat og kommune. Sygedagpenge tur retur ændrede status i 2009 til at være projekt, inden for afdelingen for forsikrede ledige i Jobcenter midt Århus, med fokus på tidligere sygedagpengemodtagere. Fra 2010/2011 er Sygedagpenge tur retur blevet en fast og vedvarende be- Side 12 af 74

13 standdel af Jobcenter midt Århus. Fokusområdet er stadigvæk ledige, der har været længerevarende sygemeldte. Det har fra starten været intentionen, at smidiggøre overgangen fra sygdomsforløbet/sygedagpengeopfølgning til arbejdsløshedsdagpengeforløbet, ved at gøre brug af flerpartsmøder/rundbordssamtaler. Formålet med disse samtaler er at få afklaret for den ledige, hvad der venter forude i forløbet, med hensyn til mulige tilbud i form af opkvalificering, vejledning og aktiveringstilbud, herunder virksomhedspraktiker og løntilskudsjob. Den ledige vil på disse møder også blive præsenteret for den fremtidige sagsbehandler. Den ledige, der bliver koblet på Sygedagpenge tur retur, vil kun have én sagsbehandler at skulle forholde sig til, i modsætning til det normale, hvor det er tilfældigt hvilken sagsbehandler/socialrådgiver, den ledige skal forholde sig til. Ved henvendelse til Jobcenter er det normale, at man trækker et nummer og vil så blive henvist til en sagsbehandler, der har tid. Det har således været muligt, ved hjælp af Sygedagpenge tur retur at aflive myterne om dagpengependlere, da det har vist sig, at de sygemeldte rent faktisk er syge. Det det har også vist sig, at det er overvejende sandsynligt, at det ikke er uden psykiske omkostninger at være ledig. Det har vist sig, at der er ledige, der er gået ned på grund af stress og stressrelaterede lidelser. Rundbordssamtaler(Johannes) Hos Sygedagpenge Tur/retur er en meget vigtig del af sagsbehandling nemlig rundbordssamtaler. Disse samtaler kan foregå mange forskellige steder, hvis borgeren har en arbejdsplads foregår den oftest der. Deltagerne ved disse møder er i og for sig alle relevante personer. Som udgangspunkt er Sygedagpenge tur Retur sammen med sygedagpenge opfølgningen. Andre relevante personer kan være arbejdsgiver, tillidsrepræsentant, bisidder fra fagforening og sundhedsfagligt personale. Det kan både være læge/egen læge, psykiater, psykolog eller anden specialist der har behandlet borgeren. Pointen er ikke, at inddrage så mange som muligt, men at inddrage alle, som har med borgeren at gøre og netop er involveret. I tilfælde hvor borgeren ikke er helt udredt, det vil sige ikke færdigbehandlet for sin sygdom, vil det altid være relevant med sundhedsfagligt personale, der kan hjælpe med sin viden om borgerens konkrete problemstillinger og udsigt for bedring. Bisidderen fra fagforeningen kan hjælpe Side 13 af 74

14 borgeren med at føle sig mere tryg ved situationen og sikre at borgeren altid bliver hørt. Arbejdsgiverens rolle ved rundbordssamtalen er, at bidrage med oplysninger om hvorvidt de kan hjælpe med enten at ansætte borgeren i en anden stilling eller skabe et skånejob, i tilfælde hvor det findes relevant i forhold til borgerens problemstillinger. De helt store fordele ved at udføre disse rundbordssamtaler, er at deltagerne, som hver især har noget viden, der kan bidrage til at løse de konkrete problemer, som kan gøre vejen til at komme tilbage på arbejdsmarkedet kortere for borgeren. Dette betyder samtidigt, at når alle er samlet, viser der sig ofte nye muligheder, som ingen alene havde regnet ud 3. Ved rundbordssamtalen skal der være helt klare fordelinger af roller i forhold til borgeren, den part som indkalder til mødet skal agere mødeleder/ordstyrer. Det vil altid være socialrådgiverens rolle, at sørge for, at de aftaler, som skal hjælpe borgeren bliver indgået. Det er samtidigt altafgørende, at borgeren er centrum i mødet, og hele tiden er med på hvilke aftaler, der bliver indgået. Dette kræver, at mødelederen hele tiden er opmærksom på, at borgeren får mulighed for at give udtryk for sine ønsker og holdninger til de forslag, der bliver forelagt til rundbordssamtalen. Hos bruges rundbordssamtalen som et overleveringsmøde, hvor en sygemeldt, der snart skal raskmeldes, bliver introduceret for den sagsbehandler, der kommer til at have ansvaret for de næste foranstaltninger. Samtidigt er det en mulighed for den nye sagsbehandler at stifte bekendtskab med andre involverede parter, som for eksempel arbejdsgiver eller sundhedsfagligt personale. Da borgere der bliver tilknyttet som hovedregel har andre problemer end blot ledighed, er det derfor ekstra vigtigt, at borgeren føler sig tryg ved den nye situation. Sygedagpenge tur retur generelt(lars). Dette kapitel indeholder empiri opsamlet i løbet af min praktikperiode fra september 2010 til januar Projektet Sygedagpenge tur retur har udviklet sig en del siden opstarten i Projektet er i dag ikke et projekt, men derimod en fast bestanddel af Jobcenter Århus Midt. Det kan for eksempel ses af antallet af klienter, som er steget fra 50 stk. den 5. december 2008 til begyndelsen af 2011 hvor der var mere end 400 stk. registreret i sagsarkivet. 3 Østerlund 2002, s. 31 Side 14 af 74

15 Det har desværre ikke været muligt at få det nøjagtige overblik over hvordan situationen er, med hensyn til antallet af de forskellige problemstillinger, hvor mange der er i ordinær beskæftigelse, hvor mange og hvor klienterne er havnet, da dagligdagen i praktikperioden har været meget travl og til tider meget uforudsigelig. Konsekvensen af arbejdsbyrden er da også, at der er lukket for tilgang til projektet. Som det ses af status opgørelsen fra har cirka 60% af klienterne psykiske problemstillinger, heri medregnet de 8% med blandede problemstillinger. Ud fra en subjektiv vurdering af de sager, jeg har været inde over, vil jeg sige, at antallet af psykiske problemstillinger ikke er blevet mindre, snarere større. Udover de rene psykiske lidelser er der også en del diffuse lidelser, som det er meget svært at sætte en diagnose på, og som derfor har en tendens til at falde uden for systemerne. Det kan dække over kombinationer af somatiske og psykiske lidelser og det kan være svært at fastslå, om de somatiske lidelser er affødt af psykiske belastninger, eller der kan være tale om deciderede psykiske lidelser. Der er ikke lovhjemel til behandlingsforløb, men det er muligt, at give bevilling til vejlednings- og opkvalificeringsforløb der i princippet kan indeholde afklarings- og udredningsforløb, hvor der udover kursus i jobsøgning også er individuelle coachingforløb, som er det nærmeste, man kan komme behandling uden at være det. Det er overvejende sandsynligt, at disse coachingforløb kan være med til at forhindre klienten i at recidivere og det kan i sidste ende så være med til at vejen til ordinær beskæftigelse bliver forkortet, hvilket er et politisk ønske. Heraf ses det, hvor vigtig den indledende rundbordssamtale er. Da der her er muligt at få samtlige problemstillinger klarlagt, hvilket kan være med til at gøre det nemmere, at få klienten i centrum og tage udgangspunkt i den enkelte klients situation. Det er især vigtigt, da der ikke ligefrem er masser af at rutte med. dagpengeperioden er som bekendt 2½ 5 år. Desuden er det, efter egen subjektiv vurdering, med til at gøre klienten mindre stresset, at fremtiden bliver mere overskuelig og, at der kun er én sagsbehandler, som klienten skal forholde sig til indtil vedkommende er ude af systemet, enten i ordinær beskæftigelse, pension, fleksjob, eller revalidering. 4 Se bilag nr. 5 L Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v... Side 15 af 74

16 Handlemuligheder i Sygedagpenge tur retur. Hvilke handlemuligheder har man som sagsbehandler/socialrådgiver i projekt Sygedagpenge tur retur og hvilke konsekvenser kan valgene have for den enkelte klient. De konkrete problemstillinger. Det er et kendetegn ved de klienter, der kommer i projekt Sygedagpenge tur retur, at de har været på sygedagpenge i kortere eller længere tid. Nogen har været ude og inde i sygedagpengesystemet flere gange. Det er således typisk, at klientforløbet starter med en rundbordssamtale, hvor der kan være flere aktører til stede, udover klienten. Der kan være sagsbehandleren fra sygedagpengeopfølgningen, en bisidder for klienten, sagsbehandler fra klientens A-kasse, klientens egen læge, sociallægeinstitutionen, psykolog/psykiater og sagsbehandler fra Sygedagpenge tur retur. Der er lavet et rutediagram over en typisk klients gang gennem systemet 6. Heraf ses det, at en forudsætning for at vi i Sygedagpenge tur retur kan tage hånd om klienten er, at vedkommende er fuldt udredt og dermed klar til det ordinære arbejdsmarked. Hvis dette ikke er tilfældet må vedkommende tilbage til sygedagpengeopfølgningen for yderligere udredning og afklaring. Jævnfør Arbejdsløshedsforsikringsloven 62 stk. 2, kan der ikke udbetales dagpenge til et medlem, der er sygt, eller på anden måde ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en forudsætning, at a-kasse sagsbehandleren ved rundbordssamtalen kan sige god for at udbetale dagpenge til klienten, at vedkommende kan komme i betragtning i projekt Sygedagpenge tur retur. Det vil sige, at klienten er i matchgruppe 1. Jævnfør Bekendtgørelse om matchvurdering. Beskæftigelsesloven(herefter LAB) angiver hvilke handlemuligheder, der er. Derudover gælder Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jævnfør omtalte lov og bekendtgørelse, er der følgende handlemuligheder: vejledning, opkvalificering og under særlige omstændigheder uddannelse. (jævnfør Beskæftigelsesloven Kapitel 10). Derudover har den ledige ret og pligt til at deltage i diverse aktiveringsforløb. De forskellige terminer er afhængig af den lediges alder. Aldersgrupperne kan inddeles, som følger: under 25 år, under 30 år, mellem 30 og 60 år, over 55 år, og over 60 år. Der er desuden nogle grupper under 25, men de er ikke i målgruppen for Sygedagpenge tur retur, så de bliver ikke medtaget her. 6 vedlagt i bilag nr. 3 Side 16 af 74

17 Klienterne, der ikke er syge eller på anden måde ikke er arbejdsmarkedsparate og altså ikke er i matchgruppe 2 eller 3, kan nu som eksempel opdeles i følgende grupper: 1. Det kan være tale om relativt korterevarende sygdomsforløb som er klar til at komme i ordinær beskæftigelse. Man kan sige, at de næsten har et job på hånden og er helt afklaret med deres liv og arbejdsmarkedsidentitet. 2. Her kan der være tale om klienter, der har haft en fysisk lidelse/sygdom, som for eksempel diverse mere eller mindre komplicerede knoglebrud. 3. I denne gruppe er der tale om klienter, der har haft psykiske problemer. Jeg har observeret, at der er en hel del med med stress relaterede lidelser med og uden depressive lidelser. 4. Denne gruppe indeholder klienter fra gruppe 2 og 3. forskellen er at de er mere skrøbelige og er i fare for at blive sygemeldte, hvis der ikke gøres noget. 5. Denne gruppe indeholder klienter, som ikke rigtig passer ind i ovenstående grupper, da de har lidelser, der ikke er diagnoser for. Der kan også være problemer fordi sygdomsopfattelse kan være kulturelt betingede. Det er med andre ord klienter, der ikke passer ind i systemets sygdomsopfattelse. 6. Denne gruppe er en mindre gruppe, men til gengæld meget krævende gruppe, da der er tale om mennesker med personlighedsforstyrrelser, foruden mere eller mindre psykotiske lidelser. Her er der tale om mennesker med, fra lange til meget lange sygdomsforløb og hyppige systemskift. (raskmeldinger og sygemeldinger). Jeg har kendskab til 2 tilfælde. Man kan sige om denne gruppe, at virkeligheden som sagsbehandleren ser den og klienten ser den er stort set diametralt modsatte. 7. Endelig er der en gruppe, der har meget svært ved at finde og komme i ordinær beskæftigelse og som så falder for tidsrammen. Tidligere var det 4 år nu er det 2 år inden for en 3 års periode. De ryger så ud af dagpengesystemet til kontanthjælp eller eventuelt ægtefældes forsørgelse. Denne gruppe kan dog også bestå af de øvrige 5 grupper. Det kan måske blive mere synligt, når dagpengeperioden på 2 år slår endelig igennem i juli 2012, og fremover. Side 17 af 74

18 Ovenstående grupper skal ses som eksempler på klienter der har eller har haft tilknytning til Sygedagpenge tur retur. Eksemplerne er langt fra dækkende, da der på nuværende tidspunkt, er eller har været cirka 480 klienter tilknyttet projektet. Handlemuligheder og konsekvenser heraf. ad.1: Den første gruppe er der ikke så meget at sige om, men som sagsbehandler skal man være klar over, at der er begrænset tid til overs, med hensyn til diverse opkvalificeringsog uddannelsestilbud. Man skal desuden være opmærksom på, at selvvalgte uddannelser efter 26a i LAB skal foregå inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed. Derudover gælder at der skal sørges for de i kapitel 7 LAB terminer for indkaldelse til kontaktsamtaler. Med andre ord, gælder det om at overholde kravet om rettidighed. ad. 2: For denne gruppe er det vigtigt, at der ved rundbordssamtalen bliver klarlagt, om der er fysiske skavanker, der skal tages hensyn til ved fremtidig beskæftigelse. Der kan være tale om smerter i ryg, nakke eller arme og ben. Det er væsentligt, at der tages hensyn til, at klienten for eksempel skal undgå tunge løft, når vedkommende skal i aktiveringstilbud, det være sig virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Det kan i visse tilfælde være en god idé at kombinere fysisk træning med virksomhedspraktik eller offentlig løntilskud. Hvis der derimod ikke tages hensyn til klientens fysiske tilstand har det vist sig, at der er stor chance for at vedkommende recidiver, hvilket jo ikke er meningen. Der er desuden i Sygedagpenge tur - retur god erfaring med at kombinere offentlige løntilskud med virksomhedsrettede løntilskud, da det har vist sig, at kombinationen kan være med til at lette vejen til ordinær beskæftigelse. ad. 3: Dette er tilsyneladende en homogen gruppe, men min erfaring siger mig, at der her er tale om en meget kompleks gruppe, med meget forskellige grader af problemer. Der er for eksempel, klienten, der er gået ned med stress og følgende depression, men som nu er godt i gang med at kæmpe sig ind på arbejdsmarkedet, blandt andet ved hjælp af vikarjob, som efterhånden kan give så mange timer, at vedkommende bliver selvforsørgende. I dette tilfælde er det bedste man kan gøre at støtte vedkommende i den fremadskridende process, ved kontaktsamtalerne. Der kan også i denne gruppe komme Side 18 af 74

19 på tale at kombinere offentlige og private løntilskudsjob, da man så kan bruge det offentlige løntilskud til at give klienten mulighed for at se sig selv i en aktiv rolle på arbejdsmarkedet. Når så klienten har fået afklaret sit forhold til arbejdsmarkedet kan vedkommende bruge et privat løntilskudsjob til at komme i ordinær beskæftigelse. Der er altså også her tale om en både og situation, snarere end en enten eller situation, når der er tale om offentlige versus private løntilskudsjob. ad. 4: Som eksempel på klienter i denne gruppe kan jeg nævne et andet tilfælde, som er noget vanskeligere at håndtere, er følgende. Her er der tale om klient, som også er gået ned med stress og depression. Vedkommende har nu i en periode været i et løntilskud. Det viser sig så, at der hvor vedkommende skulle være er en del støj, og det var altså for meget for klienten. Vedkommende var så lige på grænsen til at gå ned igen, og dermed blive sygemeldt igen. Der er så forskellige handlemuligheder. En mulighed er ikke at gøre noget, hvilket der overvejende sandsynligt ville resulterer i en sygemelding og så kan møllen køre i lang tid, uden resultat. En anden mulighed, som så også blev resultatet, er at visiterer eller tilbyde klienten et forløb ved Jobvejen(Arbejdsmarkedscenter Syd) for afklaring og udredning,samtidig med, at klienten har fået en mere stille jobfunktion i løntilskudsjobbet, da det vil kunne bruges som en del af arbejdsprøvningen. Det langsigtede mål er således at få klienten visiteret til fleksjob, da vedkommende med overvejende sandsynlighed ikke kan klare ethvert fuldtidsjob. ad. 5: Jeg har kendskab til 2 tilfælde for klienter i denne gruppe, med hver sin udgang. Indtil videre. Det drejer sig i begge tilfælde om klienter af anden etnisk herkomst end dansk. I det ene tilfælde ville vedkommendes læge ikke, at der var tale om sygdom 7. Klienten klagede imidlertid over smerter i armene, hvilket der tilsyneladende ikke var nogen fysiske årsager til. Dilemmaet består så i, at der ikke kan stilles en diagnose, medens klienten ikke kan se sig selv i en jobfunktion, på grund af selvvurderet sygdom. En handlemulighed kunne være et forløb ved Jobvejen, for afklaring og udredning. Der kan komme to udgange ud af dette. Den ene mulighed er at klienten kommer til at kunne se sig selv i en arbejdsfunktion. Den anden mulighed er at klientens arbejdsevne er så ringe, at det kan komme på tale at visitere til, enten revalidering, fleksjob eller pension. Der er så 7 Se praktikdagbogen Side 19 af 74

20 alligevel en tredje mulig udgang, nemlig, at tiden går og ingenting sker, hvorved vedkommende ender på kontanthjælp og/eller ægtefældes forsørgelse. ad. 6: Der er her tale om 2 forskellige klienter, hvoraf den ene har diagnosen paranoid personlighedsforstyrrelse med med psykoser vedkommende har været i systemet i cirka 10 år 8. Problemet for vedkommende er at sygdomsbilledet ikke kan erkendes, men han mener, at det eneste problem han har er piskesmæld. Jeg var desværre ikke med til den sidste rundbordssamtale, da jeg blev dømt ude af klienten, hvilket han har ret til. Men jeg er kommet til den konklusion, at det bedste for ham er at få førtidspension. Der er ingen mulighed for tvangsmedicinering, da han ikke er til fare for nogen, eller sig selv. Han står ikke til rådighed på arbejdsmarkedet og de kontrolforanstaltninger, der følger med det at være på sygedagpenge, dagpenge eller kontanthjælp vil kun stresse ham yderligere, så der er fare for, at den psykiske situation vil forværres katastrofalt. Førtidspensionen har også den fordel, at der kan blive så meget ro for klienten, at diverse terapeutiske tiltag kunne vise sig som muligheder, for klienten. Den anden klient i denne gruppe, er en klient der kan komme på efterløn om cirka 3 måneder, og får dermed mere frihed til at gøre hvad hun har lyst og evner til. Det drejer sig også om et menneske, der har været i systemet siden 1983, hvilket tilsyneladende ikke har været godt for hendes psyke. Hun skulle imidlertid i aktiveringsforløb i de obligatoriske 4 uger. Det lykkedes da også efter flere lange samtaler, som jeg desværre var udelukket fra, men så vidt jeg har fået refereret kan man sige, at der blev brugt det bedre arguments tvangfrie tvang 9 til at overbevise hende om at et skånsomt og temmelig frit aktiveringsforløb (jf. 32 stk. 1 LAB, korte vejlednings- og afklaringsforløb) ved Jobvejen ville være at foretrække. Samtidig med aktiveringsforløbet har det været muligt for klienten at tage vikarjob som pædagoghjælper. Jeg vurderer selv, at det umiddelbart er den, efter forholdene, bedste løsning for klienten. Det er ud fra den betragtning, at når klienten kommer på efterløn får hun flere muligheder for at realisere sig selv og hun slipper for de i loven fastsatte aktiveringsforløb, kontrolforanstaltninger og rådighedskrav der ikke ligefrem er fremmende for hendes psykiske helbred. ad. 7: 8 Ibid. 9 Eriksen og Weigård 2003 Side 20 af 74

21 For denne gruppe er der ikke så meget at gøre for socialrådgiveren. Konsekvensen af at ledighedsperioden er begrænset til 2½ år kan blive, at der stilles store krav til, at der sker aktivering herunder opkvalificering og vejledning meget tidligt i forløbet, og det kan være en stressfaktor at diverse kursusforløb skal iværksættes og afsluttes i løbet af en begrænset periode. Det kan medføre endnu mere stress for den enkelte ledige. Der kan gives tilbud om løntilskudsjob i private virksomheder, men det kan først komme på tale efter et ½ års ledighed. Kapitel 12 LAB. Varigheden kan være op til et år. Det har vist sig at have en god effekt, da cirka halvdelen kommer i ordinær beskæftigelse bagefter. Det forudsætter at den ledige er arbejdsmarkedsparat og er i stand til at arbejde fuld tid. Side 21 af 74

22 Samarbejdspartnere. Sygedagpenge tur retur har brug for en del samarbejdspartnere, for kunne fungere optimalt. Valget af samarbejdspartnere hænger meget nøje sammen med hvilke problemstillinger klienten har. I starten af 2009 havde 51% af klienterne overvejende psykiske problemer og 8% havde blandet psykiske og fysiske problemer. Navn på samarbejdspartner. Funktion. Arbejdsmarkedscenter syd. Herunder især Jobvejen. De er nævnt, fordi de har været med fra starten og jeg har været til rundbordssamtaler hos dem. AS3 employment. Kender jeg fra besøg. Daghøjskolen Gimle. Har jeg hørt omtalt positivt. Karrierecoach. Har jeg hørt omtalt positivt. Århus Købmandsskole, VUC og lignende undervisningsinstitutioner. Århus Tech, Via University college etc. Århus Universitet Udredning og afklaringsforløb. Diverse virksomhedspraktiker og/eller jobtræning/arbejdsprøvning på stedet. Desuden bruges også en kombination af begge metoder. Fysiske og psykiske problemstillinger. Afklarings og opkvalificeringsforløb. Individuel coaching og jobrådgivning. Afklarings og opkvalificeringsforløb. Individuel coaching og jobrådgivning. Afklarings og opkvalificeringsforløb. Individuel coaching og jobrådgivning. Diverse kurser og uddannelser. Selvvalgte og bevilgede kurser og uddannelser. Diverse kurser og uddannelser. Selvvalgte og bevilgede kurser og uddannelser. Diverse kurser og uddannelser. Specielt. Jobvejen bliver med held brugt til at afgøre, om der er muligheder for visitering til fleksjob eller pension, men revalideringsmuligheder kan også undersøges. Bruges også i forbindelse med langvarige sygdomsforløb, hvor klienten har svært ved at komme ud af rollen at være syg. Bruges ved udpræget manglende selvværd og manglende fokus på det at være på arbejdsmarkedet og/eller i uddannelse. Bruges især til individuelle coachingforløb. Opkvalificeringskurser. Opkvalificeringskurser. Bruges i forbindelse med opkvalificering af længerevarende uddannede ledige. Side 22 af 74

23 Side 23 af 74

24 Diffuse lidelser(johannes) Den empiri vi ser for arbejdet der foregår i sygedagpenge tur-retur viser en tendens til, at der er overvejende psykiske problemer med de borgere der er tilknyttet her 10. Men at der også er borgere med kombineret psykiske og fysiske problemer. Som det også blev konstateret i indledningen, så er det ikke altid uden konsekvenser, at være arbejdsløs. Når diagnoser som stress, depression eller diffuse smerter i bevægeapparatet bliver brugt i stigende omfang, tyder det på at disse efterhånden er blevet til modediagnoser. Disse bliver i mange tilfælde brugt på grund af, at systemet er indrettet således at der skal en diagnose til for at blive sygemeldt. For først og fremmest at kunne definere hvordan disse modesygdomme opstår, er det vigtigt, at se på hvilke indvirkninger der er for at en psykisk diagnose opstår. Figur 2 Visa - Modellen Se bilag 11 Adolph, Blæhr, Faureholm, Hensen, Ramian og Sundberg 2001, s. 57 Side 24 af 74

25 I midten af figuren ovenfor er personlighedens evner til at integrere sig i sine omgivelser og hvordan personligheden er integreret. Ved den stiplede linje går grænsen til de ydre omgivelser, der viser hvor god midten er til at håndtere forskellige udfordringer. Disse indeholder social mestring og sårbarhed, ydre - og indre belastninger og personlig mestring og sårbarhed. Hvis man retter fokus på livsmønstret, så er det kapaciteten i personligheden der afgørende for om de ydre/indre indvirkninger/krise trussel kan overkommes. Det betyder således at des bedre borgerens sociale og personlige integration er des bedre kan de her beskrevne udfordringer overkommes. Figur 2 er samtidig opdelt på den måde, at de kasser, der er til højre for midten alle sammen handler om det intrapsykiske. Med det menes der, at det intrapsykiske er egenskaben til at håndtere sine egne tanker og følelser. Kasserne til venstre er de relationelle og det at agere. Disse belastninger og sårbarheder viser sig ofte om de kan håndteres af individet i perioder hvor der sker forandringer. Disse forandringer kan være alt fra strukturændringer på arbejdet til at skulle flytte til en anden bolig. Der vil således være tale om perioder, hvor det ses, om den personlige og sociale integration kan rumme de udfordringer, der vil være i forbindelse med disse ændringer. Som der også redegøres for senere i dette afsnit, så kan sygdom også opstå af andre årsager, hvor det ikke altid er årsager, der kan overføres direkte til modellen i figur 2. Inden behandlingen af diffuse lidelser går videre, er det dog også vigtigt at pointere, at kasserne i VISA modellen ikke er udtryk for opdelte strukturer, men derimod dele af helheden. Der er krav i loven om, at de sygemeldte skal have en diagnose, og ved såkaldte diffuse lidelser kan det være svært. Hvis egen læge i første omgang ikke kan konstatere noget objektivt bliver borgeren henvist til en specialist, hvor der ofte er lang ventetid 12. Det betyder i tilfælde hvor der er flere speciallæger der skal undersøge en borger, at det kan tage utrolig lang tid. Over tid kan en psykisk diagnose godt ændre sig fra fx stress til depression 13. Det kan være udtryk for, at borgeren i første omgang havde nogle meget stressende problemer der blev for meget. Men da disse stressfaktorer blev taget væk, blev der ikke tilført noget nyt i stedet, hvilket efterlader borgeren med en identitetskrise. Selvom at der i et sygeforløb kan være flere diagnoser i spil, så er pointen den, at jo 12 Mik-Meyer og Johansen 2009, s Ibid. Side 25 af 74

26 længere tid, der går med udredning og afklaring til behandling, desto sværere kan lidelsen gå hen og blive. Det ses klart i det førnævnte eksempel hvor flere diagnoser kan opstå i en sygeperiode. De tre tidligere nævnt diagnoser, som betegnes som diffuse lidelse vil nu blive gennemgået en ad gangen. Først stress, depression og så smerter i bevægeapparatet. Stress. Stress bliver betegnet som en samlekategori. Der kan være mange forskellige årsager til opståen af denne lidelse. Det kan for eksempel være forskellige forhold i ens liv der er svære at overkomme. Det kan være arbejdet, men også private forhold som skilsmisse, børn der mistrives eller et hus, der er ved at blive ombygget 14. Disse forhold er mere psykosociale problemer, der kan skyldes, at hverdagen af førnævnte årsager ikke kan mestres. Stress er i høj grad en modediagnose, da den samler mange forskellige problemer under en kategori. Symptomerne på stress kan således også være meget forskellig fra individ til individ. Det kan variere fra at det kun er psyken, der er påvirket til at være smerter i kroppen. Disse forskelle er der, fordi at individer reagerer forskelligt på stress. Derudover kan forskellige årsager til, hvordan stress er opstået, også være med til at give forskellige symptomer 15. Depression. Depression er i højere grad end stress, en mere anerkendt diagnose. Grunden til at den er med som en diffus lidelse, er at den bliver betegnet som sådan en af sagsbehandlere i sygedagpenge opfølgningen 16. Denne diagnose behandles med medicin i de sværeste tilfælde og med psykolog i de lette tilfælde. For at kunne behandle depression skal lægerne lave en test på borgeren jævnfør ICD10 diagnosesystemet. Selvom det kan virke som et meget håndgribelig måde, at håndtere diagnosticeringen, så menes det ikke, at det er en fyldestgørende fremgangsmåde 17. Da medicinsk behandling er blevet bedre på det sidste, er flere blevet diagnosticeret med depression, da medikamenterne har knap så mange bivirkninger og medicinen virker også i bredere omfang. Det kan have betydning for, at der på det sidste i praksis er opstået flere forskellige former for 14 Ibid, s Ibid. s Ibid. s Ibid. s. 113 Side 26 af 74

27 depression 18. Forskellen mellem de svære og de lette former for depression er, at blandt sagsbehandlere bliver den lette form betegnet som en diffus lidelse, hvorfor den svære er lettere at forholde sig til. Denne diffuse del af depressionsdiagnosen betegnes af sagsbehandlere i sygedagpenge opfølgningen som en skraldespandsdiagnose, og de mener ydermere at den bliver brugt for bredt 19. Det mest problematiske ved, at depression anvendes som en skraldespandsdiagnose, er at etikken omkring udskrivning af recept på medicin bliver tilsidesat, for at flere dermed kan opnå diagnosen og komme i en eller anden form for behandling. Smerter i bevægeapparatet. Med smerter i bevægeapparatet menes der smerter i led og muskler, som der ikke klinisk kan forklares. Det er en gruppe sygemeldte, som både læger og sagsbehandlere har mange overvejelser omkring, da det sjældent giver sig selv hvordan de skal behandles 20. Årsagerne til hvordan smerterne er opstået er sjældent noget konkret og oftest kan hverken borgeren eller lægen konstatere det 21. Det kan også hænge sammen med, at disse smerter opstår over en årrække og ikke er noget der kommer fra dag til dag. Denne lidelse er i høj grad diffus, da smerterne hverken kan bindes til noget som hverken er fysisk eller psykisk betinget, derfor er der ikke nogen konkret diagnose man kan give til denne gruppe af mennesker. Til forskel fra både stress og depression, så har læger og sagsbehandlere ikke nogen bestemt måde at håndtere denne lidelse, men må fra individ til individ finde forskellige løsninger der for den pågældende virker. Dette underbygger samtidigt påstanden om, at denne gruppe af borgere på sygedagpenge, kræver overvejelser om hvordan den mest hensigtsmæssige behandling skal foregå. Delkonklusion. Alle tre diffuse lidelser har det til fældes, at der er nogle overlap. Specielt stress og depression, da de begge er udelukkende psykiske diagnoser. Den sidste lidelse, smerter i bevægeapparatet kan således sagtens påvirke til både stress og depression, da det i alle tilfælde vil være svært at leve med en sygdom der enten ikke kan diagnosticeres eller hvor diagnosticeringen tager meget lang tid. Grænsefladen mellem det at have en 18 Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s. 120 Side 27 af 74

28 diagnose og flere diagnoser kan ofte også være lidt diffus. I forhold til systemet har man først mulighed for behandling af en diagnose i det øjeblik man er diagnosticeret af en sagkyndig, som en læge eller specialist. Det betyder, at selvom en borger ikke er diagnosticeret med flere end en diagnose, så kan borgeren godt have flere problemer end hvad en sygemelding umiddelbart tilsiger. Når en sagsbehandler skal forholde sig til borgere med diffuse lidelser, er pointen, at en sammenhængende indsats er meget vigtig. Derfor er indsatsen hos sygedagpenge tur retur meget vigtig idet en sygemeldt, der bliver raskmeldt ikke nødvendigvis er helt rask. Grunden til at det kan være, findes i varighedsbegrænsningen i sygedagpengene. Slutevaluering af Når arbejdsdagen skal generobres. Den ledige, der bliver tilknyttet til Sygedagpenge tur retur, har som udgangspunkt været sygemeldt i en længere periode. Da Lars i løbet af praktikforløbet fået kendskab til et projekt under Jobcenter Århus, der gik ud på at afprøve andre metoder til at få længerevarende sygemeldte ledige tilbage til arbejdsmarkedet. Dette projekt blev gennemført i tidsrummet fra oktober 2008 til september Formålet med dette projekt er som beskrevet nedenunder. Jobcenter Århus har med projektet Når arbejdsdagen skal generobres ønsket at gennemføre et metodeudviklingsprojekt med fokus på sygedagpengemodtagere med diffuse/komplekse lidelser med henblik på 1. at sætte tidligere ind med det rigtige tilbud i nye sygedagpengesager og dermed af-korte sygeforløbene. 2. at hjælpe borgere med langvarige sygeforløb tilbage på arbejdsmarkedet 3. at opbygge spidskompetencer i at arbejde med målgruppen samt introducere og af-prøve coach-baserede metoder i dialogen med borgere med diffuse/komplekse lidelser. Eftersom der her er tale om en befolkningsgruppe, der også er potentielle klienter, der ville kunne blive tilknyttet Sygedagpenge tur retur, anses det for relevant at omtale projektet her. Desuden kan det være interessant at se på, hvordan andre i forvaltningen forholder sig til gruppen af klienter med diffuse/komplekse lidelser. Side 28 af 74

29 Projektsammenligning. Er der sammenlignelige begreber, data og problemstillinger mellem Når arbejdsdagen skal generobres og Sygedagpenge tur retur, og kan klientgrupperne overhovedet sammenlignes? Det kan være forbundet med en vis risiko at sammenligne de to projekter alt for kritikløst, men med forbehold for, at der kan være tale om forskellige befolkningsgrupper, alderssammensætningen, uddannelsesniveauet, arbejdsmarkedstilknytningen og klienternes jobfunktioner før sygemelding, kan der ses på tendenserne for klientellet i de to projekter. For klientellet, der har været tilknyttet Sygedagpenge tur retur, er der følgende viden, der forholder sig til klienternes lidelser. Tallene stammer fra statusopgørelsen fra Overvejende psykisk problemstilling Overvejende fysisk problemstilling Blandet fysisk og psykisk problemstilling Problem med rådighed/mu-ligt misbrug Ukendt pt. I alt: % 32 % 8 % 2 % 7 % 100 % Tilsvarende gælder for klientellet der har været tilknyttet Når arbejdsdagen skal generobres Det ses heraf, at der er et vist sammenfald, med hensyn til fordelingen mellem de forskellige lidelsesformer. I slutevalueringen beskrives målgruppen som værende sygedagpenge med diffuse og komplekse lidelser. Kendetegnende for de to lidelsesformer er, at det er meget vanskeligt at knytte en entydig diagnose på disse lidelsesformer, men der kan være tale om psykisk betingede eller psykisk relaterede lidelser, som nogen gange er i kombination med somatiske symptomer, der bare ikke kan tilskrives nogen entydig diagnose, eller gives nogen medicinsk eller kirurgisk forklaring på. Diffuse/komplekse lidelser kan, i tilfældet tabellen fra statusopgørelsen for Sygedagpenge tur retur, dække over begreberne Overvejende psykisk problemstilling og Blandet fysisk og psykisk problemstilling. Dog vides det ikke med bestemthed om der er diffuse/komplekse lidelser forbundet med begrebet Overvejende fysiske problemstil- 22 Se bilag 23 Tallene stammer fra Slutevaluering af Når arbejdsdagen skal generobres side 17 Side 29 af 74

30 linger. Der er således en vis sandsynlighed for at der er et vist sammenfald af lidelser, der har medført uarbejdsdygtighed, i de to projekter. Brugertilfredshedsundersøgelse. Der er i evalueringen blevet foretaget 2 spørgeskemaundersøgelser. En start- og en slutundersøgelse. Den første skulle afdække de sygemeldtes forventninger til forløbet, medens den anden skulle afdække de sygemeldtes oplevelser af forløbet. Spøgeskemaundersøgelserne er suppleret med 14 kvalitative interview. Konklusionen fra undersøgelserne er 24 : Målet om at sygedagpengemodtagere i projektet skulle opleve et kvalitetsløft i sagsbehandlingen er i store træk opnået. De sygemeldte oplever at være blevet hørt og inddraget og har overvejende fået indfriet forventningerne til sagsbehandlerens støtte til afklaring. Derudover er der følgende udsagn: 1. De sygemeldte er overvejende tilfredse med sagsbehandlingen i projektet. Undersøgelsen viser, at 71% er tilfreds eller meget tilfreds med sagsbehandlingen. 2. De sygemeldte føler sig mødt med respekt og medmenneskelighed. Undersøgelsen viser at næsten alle (93%) følte, at de blev mødt med respekt og medmenneskelighed af sagsbehandleren, hvilket de også forventede fra starten af forløbet. 3. De sygemeldte har haft indflydelse på forløbet i deres sag. 81% mente at de havde haft indflydelse på forløbet af deres sag. Der var 90%, der forventede at få indflydelse på deres sag. 4. De sygemeldte har delvis fået indfriet forventninger om sagsbehandlerens støtte til afklaring. Der var 67% der havde oplevet, at sagsbehandleren havde hjulpet dem til at tænke konstruktivt på deres fremtidsplaner. Der var 61% der mente, at sagsbehandleren havde hjulpet dem til en afklaring af den fremtidige arbejdssituation. Der var til gengæld 81% der havde haft disse forventninger fra starten af forløbet. 5. De sygemeldte placerer andre end sagsbehandleren højere i vurdering af forskellige relationers betydning for afklaringen. 24 Stammer fra Slutevaluering af Når arbejdsdagen skal generobres side 13 Side 30 af 74

31 Relationerne til dem selv, deres private netværk, deres psykolog og læge vurderedes til at være af større betydning end til sagsbehandleren og deres arbejdsgiver. Andre erfaringer med hensyn til indsatser og metoder i sagsbehandlingen. Her tænkes der på hvilke andre erfaringer har projektet givet anledning til i forhold til sagsbehandlingen. Det var oprindeligt planlagt, at sagsbehandlerne skulle have færre sager, men det lykkedes ikke, så det har ikke været muligt at undersøge, om antallet af sager har indflydelse på kvaliteten af sagsgangen. Det ser derimod ud til, at et øget fokus på målgruppen og et opkvalificeringsforløb hvor der blev fokuseret på metoder til at håndtere målgruppens lidelser, har haft en gavnlig virkning. Derudover ser det også ud til at en større viden om sygdomsforløb har givet sagsbehandlerne bedre mulighed for at kunne se, om den sygemeldte er klar til en indsats. Det ser ud til, at det har været med til at forkorte og forenkle sagsgangen, at der har været lettere adgang til lægelig og psykologisk viden, ved samarbejde med centerteam(sociallægeinstitutionen), med hensyn til at fastlægge den sygemeldtes funktionsevne. Dette kan have været forårsaget af de obligatoriske møder mellem sagsbehandler, centerteam og den sygemeldte. Sidst men ikke mindst ændrede man på indkaldelsesbrevenes ordlyd, så de kom til at virke mindre skræmmende. Der blev desuden indføjet en dagsorden, så det er muligt for den sygemeldte at forberede sig og overveje sin situation. Dagsorden beskriver i punktform hvad der skal ske på mødet. Denne form er, på grund af de gode erfaringer, så blevet udbredt til hele Jobcenter Århus. Delkonklusion på projektets resultater og effekter 25. På grund af projekt- og kontrolgruppens små størrelser er der ikke en meget tydelig konklusion på den kvantitative evaluering af projektet Når Arbejdsdagen Skal Generobres. 25 Stammer fra Slutevaluering af Når arbejdsdagen skal generobres side 26 Side 31 af 74

32 Tallene tyder dog på, at det i gennemsnit ikke er lykkedes at afkorte sygedagpengesagerne og få projektdeltagerne hurtigere ud af sygedagpenge. Ser man derimod på kvaliteten af de afsluttede sygedagpengesager, ser det ud til, at projektdeltagerne klarer sig bedre ved sagens afslutning; flere er raskmeldt til arbejde og uddannelse end kontrolgruppen, som i højere grad er overgået til offentlige støtteordninger (fleksjob, førtidspension). Og selvforsørgelsesgraden ser på længere sigt ud til at være en smule højere hos projektgruppen end i andre tilsvarende sager og andre sygedagpengesager generelt. Samtidig kan de færre registreringer i projektgruppen (end i kontrolgruppen) af borgerens manglende medvirken ved opfølgning tolkes i den retning, at der har været færre sager i projektet, hvor samspillet mellem borger og sagsbehandler er kørt af sporet. Når brugerundersøgelsen samtidig viser en generel tilfredshed med sagsbehandlingen, tegner der sig et billede af, at sygedagpengemodtagerne i projektet oplever den kvalitet i sagsbehandlingen, som projektet har haft som målsætning. Det kan således se ud til, at der i projektet er gjort brug af symbolsk interaktionisme, som er blevet udviklet af George Herbert Mead 26. Interaktionisme er blandt andet kendetegnet ved Thomas teoremet: 27 Når mennesket definerer en situation som virkelig, så er den virkelig i sine konsekvenser. Det vil sige, at når klienten bliver inddraget i sagsgangen og vedkommende føler sig hørt, så vil det dels medføre en bedre relation mellem klient og sagsbehandler, en større generel tilfredshed hos klienterne og det ser ud til, at der er en anelse flere, der bliver selvforsørget i forhold til kontrolgruppen. Der står således også i slutevalueringen, at der er forøgede muligheder for at få lavet gode handleplaner, som den sygemeldte også er indstillet på at følge, netop fordi vedkommende har været inddraget. Der står ganske vist, at det er opkvalificering i kommunikationsredskaber 28, der har en positiv effekt, men kommunikation kan også betragtes, som en del af den intersubjektive gyldighedssfære 29. Jürgen Habermas taler også om brugen af det bedre arguments tvangfrie tvang. Det vil sige er der en god relation mellem borger og sagsbehandler er der også større changer for at kommunikationen bliver god. Det kan for eksempel udmøntes i at der bli- 26 Hutchinson, Gunn Strand & Oltedal, Siv København (2006) side Hutchinson, Gunn Strand & Oltedal, Siv København (2006) side Ibid side Eriksen, E. O. & Weigård J., Gylling 2003 side 88 Side 32 af 74

33 ver lavet et afklaringsforløb inden for et område, der interesserer borgeren, hvilket kan være fremmende for et heldigt udfald. Jura. Sagsbehandleren i beskæftigelsesforvaltningen skal forholde sig til følgende love: 1. Forvaltningsloven. Det drejer sig om afgørelsessager, som ikke er faktisk forvaltningsvirksomhed. Forvaltningsloven 1 stk. 1: Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning. 2. Offentlighedsloven. Det er al virksomhed udøvet af den offentlige forvaltning. Offentlighedsloven 1 stk. 1: Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, jf. dog 2 og Retssikkerhedsloven. Det er behandling og afgørelser af sager efter de sociale love. 4. Persondataloven. Det er behandling af personoplysninger, der behandles ved hjælp af elektronisk databehandling. Næsten al behandling af personoplysninger foregår i beskæftigelsesforvaltningen ved hjælp af elektroniske databehandling. Det vil sige, at persondataloven skal tages i anvendelse som hovedregel. Persondataloven 1 stk. 1: Loven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Derudover gælder følgende principper. 1. Legalitetsprincippet 30. Lex superior. Al offentlig forvaltning er undergivet legalitetsprincippet. Princippet går ud på at en trinlavere norm ikke må bryde en trinhøjere norm, samtidig stiller det krav om, at forvaltningens virksomhed skal være legitimeret ved lov( den formelle lovs princip). Legalitetsprincippet sikrer at det er folketinget, der får den centrale position i forfatningslivet. Det er en rimelig garanti for grun- 30 Andersen 2006 s. 39 Side 33 af 74

34 dig behandling, giver forudsigelighed, giver tilgængelighed og er et fundament for kontrol. 2. Officialprincippet 31. Det er forvaltningsmyndighederne der har ansvaret for, at der er tilstrækkelig oplysninger til stede i sagen, inden der træffes afgørelser, jf. retssikkerhedslovens 10. Det er endvidere myndigherdens ansvar at sagen bliver oplyst, foruden at initiativet ligger hos myndigheden. 3. Proportionalprincippet 32. Ved valget mellem flere mulige udformninger af afgørelsens indhold er forvaltningen forpligtet til ikke at gå videre med hensyn til at påføre borgeren flere byrder, end formålet tilsigter. Tabel over indsatser i forhold til klientens arbejdsevne. Begrænsning i arbejdsevnen. Arbejdsevnen: - normal Ingen begrænsninger i arbejdsevnen Den aktive beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesloven. Aktivloven. Varige begrænsninger: Få og små Revalidering Fleksjob Pension Efter Kap. 6 Aktivloven. Beskæftigelsesindsatsloven. Efter Kap. 13 Beskæftigelsesloven ingen Store Efter kap. 3 Pensionsloven (fra 2003) 1. Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at... Denne lov giver hjemmel til at tildele klienten: selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere efter kapitel 8a, vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, visitering til fleksjob efter kapitel 13. Aktivloven. 1. Formålet med denne lov er 31 Ibid. s Ibid. s. 112 Side 34 af 74

35 1. at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 2. at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie. Fleksjob. Fleksjob er beregnet for mennesker med varige begrænsninger i arbejdsevnen. Der gives mulighed for at bevare og fastholde beskæftigelse hos private arbejdsgivere, offentlige arbejdsgivere eller i egen virksomhed. Jævnfør 71 betaler arbejdsgiveren lønnen til den ansatte. Der udbetales tilskud til arbejdsgiveren. Tilskuddet kan være halvdelen eller totredjedele afhængig af nedsættelsen af arbejdsevnen. Revalidering. Der er her tale om erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk bistand til personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Det kan også være personer der er berettiget til særlige ydelser eller ledighedsydelser. De erhvervsrettede aktiviteter går ud på at enten at fastholde eller sørge for at vedkommende kan komme ind på arbejdsmarkedet. Der sigtes endvidere på selvforsørgelse. Pension. Førtidspension kan tildeles personer over 18 år, hvis vedkommende har varigt nedsat arbejdsevne, hvor arbejdsevnen er så lille, at vedkommende, uanset muligheden for støtte fra anden lovgivning, ikke er i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Sygedagpengeloven. Denne lov bruges i forbindelse med fravær på grund af sygdom. Formålet er også, at den sygemeldte genvinder arbejdsevnen hurtigst muligt. Arbejdsløshedsforsikringsloven. Denne lov angiver betingelserne for at oppebære dagpenge. Side 35 af 74

36 Retssikkerhedsloven. Retssikkerhedsloven 1. Formålet med denne lov er at 1. sikre borgernes rettigheder og++ indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager, 2. fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område, 3. fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp, 4. forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 5. fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager. Interviewundersøgelsen. Vi har ud fra de syv faser af en interviewundersøgelse 33 udfærdiget den interviewguide, som skulle bruges i forbindelse med, at interviewe borgere med tilknytning til. Selvom at vi ikke fik nogle interview, så mener vi, at den er relevant at have med fordi den kan give et godt indtryk af hvordan vi vil indsamle vores empiri til besvarelse af problemformuleringen. Planen som den er herunder er urettet, fra da vi planlagde den, før vi desværre fandt ud af, at det ikke var muligt at få interviewene alligevel: 1. Tematisering. Formålet med interviewundersøgelserne er at finde ud af, hvordan klienten oplever forløbet, fra sygedagpengemodtager til selvforsørgende. 2. Design. Vi planlægger interview med 2 personer, der har været eller er tilknyttet Sygedagpenge tur retur. (Sdt-r). Vi vil overveje om der kan være tale om spørgsmål indenfor følgende: 2.1. Erfarings-og adfærdsspørgsmål. Her tænkes der på, om personen har erfaringer fra tidligere dagpengeforløb eller sygedagpengeforløb Opinions-og værdispørgsmål personens mål, hensigter, ønsker og værdier. Her kunne der være tale om, hvorvidt vedkommende er kommet nærmere ordinær beskæftigelse. Det kunne også være om vedkommendes 33 Kvale og Brinkmann 2008 s. 122 Side 36 af 74

37 ønsker er blevet opfyldt eller tilstræbt at blive opfyldt Følelsesspørgsmål umiddelbare responser. Hvordan har det været at være tilknyttet Sygedagpenge tur retur Vidensspørgsmål Sansespørgsmål - at få den interviewede til at beskrive de stimuli, han udsættes for Baggrunds- og demografiske spørgsmål Tidsspørgsmål fortid, nutid og fremtidsrelaterede spørgsmål. 3. Interview. Spørgsmål.: 3.1. Hvilke erfaringer har du med sygedagpengeforløbet. a) Hvor længe har du været syg? b) Har du haft flere sygdomsperioder, og i givet fald hvor mange drejer det sig om? c) Hvilken diagnose har du fået stillet? d) Beskriv med egne ord dit sygdomsforløb Hvordan synes du, at rundbordssamtalen forløb. Den samtale, hvor du blev præsenteret for Sygedagpenge tur retur. a) På hvilken måde synes du at mødet påvirkede dit syn på fremtiden. b) hvilke aktiveringstilbud har du deltaget i? a) Hvilke kurser har du været på. b) I hvor høj grad synes du, at kurserne har været relevante for dig? c) Hvilke andre aktiveringstilbud har du deltaget i, som for eksempel; praktikforløb og/eller job med løntilskud. d) Hvordan har det været at være tilknyttet Sygedagpenge tur retur Fortæl med egne ord hvordan det er at skulle kunne bevise, at du søger job, både i forhold til jobcenter og a-kasse. a) Hvordan oplever du begrænsningen 2½ år i dagpengeretten. b) Transskription. Det forventes, at den del af interviewundersøgelsen, der bliver brugt i opgaven bliver transskriberet. Af hensyn til tidsforbruget og hvad der er relevant for opgaven. Side 37 af 74

38 5. Analyse. 6. Verifikation. De syv faser er beskrevet sådan, at det meste ikke behøver yderligere kommentarer, men der er dog nogle enkelte punkter, som behøver noget uddybning til fuld forståelse. Den første og primære uddybning handler om punkt 3. Der er her vi har udformet de spørgsmål, som vi havde tænkt os at stille til de pågældende borgere. Vi har for det første delt spørgsmålene op, sådan at vi ville få en form for kronologi i interviewet. Det har vi gjort fordi, at det er lettere at forstå, hvad borgeren sætter i perspektiv, når der bliver spurgt om den igangværende aktivering. Når der i starten spørges til nogle faktuelle ting, såsom hvor længe har du været syg?, Har du haft flere sygdomsperioder, og i givet fald hvor mange drejer det sig om? og Hvilken diagnose har du fået stillet? var det for, at kunne sætte det i perspektiv når der efterfølgende bliver spurgt ind til de mere subjektive og følelsesmæssige sider af sygdomsforløbet. I forhold til den valgte interviewform, var planen, at vi skulle interviewe borgerne i et lokale på jobcenteret. Dette mest af praktiske årsager. Spørgsmålene er en blanding af faktuelle og følelsesmæssige former. Med dette var det håbet, at vi ville få borgerens egen fortælling. Det vil med andre ord sige, at interviewene skulle være en blanding mellem faktuelle interview 34 og narrative interview 35. Teorier og metoder. Vi har valgt at lade brugen af teori være afhængig af hvad udforskningen af empirien resulterer i. Vi havde planlagt at bruge kvalitative interview, foruden kvantitative data i form af den empiri, som Lars havde indsamlet i løbet af sin praktikperiode september 2010 til januar 2011, foruden de kvantitative data, der foreligger fra Sygedagpenge tur retur. Dette er vedlagt som bilag. Derudover er dagbogsnotaterne vedlagt som bilag. 34 Ibid. s Ibid. s. 173 Side 38 af 74

39 Mixed Methods research metoden. Vi havde som sagt planlagt at bruge kvalitative såvel som kvantitative data i denne bachelor opgave. Derfor ville det være nærliggende at bruge Mixed Methods research 36. Eftersom interviewene gik i vasken bliver alligevel ikke brug for Mixed Methods research. Derfor vil metoden kun blive kort beskrevet. Metoden er kendetegnet ved en undersøgelse, hvor undersøgeren blander og/eller kombinerer kvalitative og kvantitative undersøgelsestekniker, metoder, tilgange, koncepter eller sprog, til en enkelt undersøgelse. Filosofisk set er det den tredje metode eller bølge, det gør brug af pragmatiske metoder og filosofiske systemer. Spørgsmålslogikken inkluderer brugen af induktion, (eller undersøgelser af mønstre), deduktion (test af teorier og hypoteser) og abduktion (afdækning og det at stole på det bedste sæt af forklaringer af resultatet). Mixed Methods research er et forsøg på at legitimere brugen af flere tilgange til undersøgelsen i stedet for vælge enten kvalitative metoder eller kvantitative metoder. Mixed Methods research metoden gør brug af otte trin, som er: (1) bestem undersøgelsesspørgsmålene. (2) bestem om et blandet design er passende, (3) udvælg om det er Mixed Methods eller blandet metode undersøgelsesdesign der skal bruges (4) indsaml data (5) analyser de indsamlede data (6) fortolk de indsamlede data (7) legitimer de indsamlede data (8) drag en konklusion. 36 Johnson, R. Burke & Onwuegbuzie, Anthony J Side 39 af 74

40 Styrker og svagheder ved Mixed Methods research 37 Styrker 1. Ord, billeder og narrativer kan bruges til at give mening til tallene 2. Tal kan bruges til at præcision til ord, billeder og narrativer 3. Undersøgere kan generere og teste en grounded teori. 4. Metoden kan give svar på en bredere og mere komplet rækkevidde af undersøgelsesspørgsmål, fordi undersøgeren ikke er begrænset af en enkelt metode. 5. Kan give indsigt og forståelse som kunne være gået tabt, hvis der kun bliver brugt én metode. 6. Kan bruges til at øge generaliseringen af resultatet. 7. Kvalitative og kvalitative der bliver brugt sammen, kan producere mere komplette kundskab som er nødvendig for at informere teori og praksis. Svagheder 1. Det kan være svært for en enkelt undersøger at undersøge både kvalitative og kvantitative undersøgelser, især hvis der er forventet at blive brugt to tilgange samtidigt. Det kan kræve et team af flere personer. 2. Undersøgeren skal lære at bruge flere metoder og tilgange og forstå hvordan man kan blande dem på en passende måde. 3. Metoden er dyr at bruge. 4. Metoden er tidskrævende. Fænomenologien 38 og hvad deraf følger. Edmund Husserl ( ) bliver ofte betragtet som grundlægeren af fænomenologien. I det 20'ende århundrede bliver fænomenologien betragtet som en af de dominerende filosofiske retning. Fænomenologien bliver også betraget som en væsentlig forudsætning og vigtig diskussionspartner i forhold til senere teoriformationer, som for eksempel hermeneutik og eksistensfilosofi. Fænomenologi betyder videnskab om fænomener, hvor fænomener er genstande set med vores øjne, som de fremtræder og ikke som de er i sig selv. Fænomenologien ses også som en modsætning til objektivismen, der som udgangspunkt søger at eliminere det menneskelige subjekt fra videnskaben. Begrebet livsverden er den verden vi lever i, og det er den verden, som tager for givet, og det er den førvidenskabelige erfaringsverden. Livsverdens betydning bliver fremhæ- 37 Johnson, R. Burke & Onwuegbuzie, Anthony J side Zahavi, dan (2010) Roskilde. Side 40 af 74

41 vet af fænomenologer, som en væsentlig faktor i overvejelserne over forholdet mellem videnskab og erfaring 39. Begrebet livsverden er først blevet brugt af Edmund Husserl, i betydningen videnskabskritisk. Habermas bruger begrebet livsverden i sin samfunds og handlingsteori og det bliver analyseret ud fra et samfundsteoretisk tilskuerperspektiv så vel som fra et indre deltagerperspektiv. Det bliver her brugt til at forklare hvordan det er muligt at opnå konsensus og hvordan en forståelsesorienteret tilgang er mulig, når deltagerperspektivet anvendes. 40 Habermas bruger også begrebet livsverden sammen med begrebet det civile samfund og bliver således en modsætning til undersystemerne økonomi og forvaltning, som er kendetegnet ved resultatorienteret handlingsindstilling. Nedenstående figur viser hvorledes livsverden kan bruges til at forklare og visualisere for eksempel relationen mellem sagsbehandler og den ledige elle relationen mellem undersøger og den interviewede. Habermas siger, at vi kan tænke på livsverden som et kulturelt overleveret og sprogligt organiseret forråd af tolkningsmønstre. Sproget og vores kulturelle baggrund er dimensioner i tilværelsen, som vi aldrig kan bevæge os på ydersiden af elle bag om, det vil sige, at vi aldrig kan sætte dem til side for at undersøge hvordan verden ser ud uden sproglige og kulturelle forudsætninger 41. Ovenstående figur viser livsverden som en kommunikationsarena hvor de to aktører kommer til forståelse, på grundlag af kultur, sprog og forståelsesorienterede ytringer. Tilsvarende vil også være tilfældet i forbindelse med kvalitative interview og i forbindelse med de samtaler, som ledige bliver indkaldt til hver 3. måned. Bourdieu som teorigrundlag for relationen mellem sagsbehandler og klient. Man kan bruge Bourdieus felter, habitus og doxa til at forklare relationen mellem system og klient. Feltet kan i dette tilfælde bruges til at beskrive de forsikrede ledige, eventuelt endda de ledige, der har været på sygedagpenge. Den ledige eller klienten kan ses som værende en spiller, der finder det umagen værd at deltage i spillet 42. Spillet ses her som værende det der foregår, idet at den ledige forventes at aktiv jobsøgende, hvil- 39 Ibid. side Eriksen & Weigård (2003) Kbh. side Eriksen & Weigård (2003) Kbh. side Bourdieu, Pierre Kbh side 151 Side 41 af 74

42 ket også er en forudsætning for at kunne oppebære arbejdsløshedsdagpenge. Spillet handler i dette tilfælde om, at den ledige kommer til jobsamtaler hver tredje måned og har samtidig medbragt to job, som vedkommende har tænkt sig at søge. Der udover skal den ledige hver uge bekræfte, at vedkommende er aktiv jobsøgende. Dette gøres ved hjælp af EDB. Ved at gøre disse handlinger har den ledige tilkendegivet, at være interesseret i at deltage i spillet. Bourdieu har formuleret teorien om den menneskelige handlen, med begrebet habitus, således, at der ikke er bevidste intentioner bag de fleste menneskelige handlinger, derimod er der tale om erhvervede dispositioner 43. Habitus kan oversættes med norm- og værdisystemer og kulturelle vaner som kan være optaget af den enkelte og fællesskabet, og som i flere tilfælde orienterer sig derefter. (det er på det punkt i analysen at opmærksomheden over for at det foregår alt sammen som om kommer ind som et meget væsentligt element 44 ). Det er således vigtigt, at den ledige som hovedregel spiller spillet som værende meget aktiv jobsøgende. Det kan se ud til, at vigtigste er at se ud som om vedkommende er aktiv. Blandt andet ved hver uge at bekræfte på Jobnet.dk at være jobsøgende. Bourdieu beskriver det på følgende måde: Udvekslingen af gaver (eller af kvinder, af tjenesteydelser etc. (sic.) forstået som et mønstergyldigt eksempel på de symbolske goders økonomi, står således i modsætning til den økonomiske økonomis noget-for-noget, for så vidt som den som princip ikke har beregnende subjekt, men derimod en agent der er socialt prædisponeret for uden nogen som helst bevidst intention eller beregning at indlede sig på at spille udvekslingspillet 45. Gaveudvekslingen ses her således, at den ledige lader som om at vedkommende er aktiv jobsøgende, for at kunne modtage dagpenge, samtidig med at sagsbehandleren lader som om at han/hun tror på, at den ledige er jobsøgende. Det vil sige, at den ledige giver et positivt indtryk mod så tilgengæld at kunne modtage kontant udbetaling i form af dagpenge. Det der kræves, er ikke at man gør lige præcis det man skal efter bogen, men derimod at man i det mindste sender nogle signaler om at man forsøger at gøre det man skal 46. Det vil her sige, at de signaler, som den ledige sender, er tydelige, med hensyn til at vedkommende vil respekterer reglerne, hvis det er muligt. Bourdieu ud- 43 Bourdieu, Pierre Kbh side Citat fra: Bourdieu, Pierre Kbh side Citat fra: Bourdieu, Pierre Kbh side Citat fra: Bourdieu, Pierre Kbh side 182 Side 42 af 74

43 trykker det også på følgende måde ( Hykleri er lastens hyldest til dyden 47 ). Med de praktiske eufemismer hyldes den sociale orden, som er udtrykt ved, at ledige som princip er aktiv jobsøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet, samt de værdier, der bliver forherliget af samme sociale orden, på trods af at samme værdier forventeligt bliver forhånet. Bourdieu bruger begrebet symbolsk vold til at forklare, hvorledes relationer, der er præget af undertrykkelses- og dominansrelationer bliver omformet til følelsesbaserede relationer. Det vil sige, at relationer mellem sagsbehandler og den ledige er præget af, at sagsbehandleren viser empati og forståelse for den lediges situation, velvidende at sagsbehandleren har magten til at fratage den lediges underhold, hvis vedkommende ikke opfylder kravene til at få dagpenge 48. Der er tale om et asymmetrisk magtrelation, hvor det er sagsbehandleren, der bestemmer. Det gælder således for den ledige at have symbolsk kapital, som Bourdieu kalder en bliven-opfattet [être-perçu]. Symbolsk kapital 49 er fælles for gruppen. Det kunne være det, der kaldes arbejdsmarkedet, hvor de der har mest kapital er dem, der har gode faste stillinger og den ledige kan så siges at mangle den symbolske kapital, der er at være i ordinær beskæftigelse. Bourdieu som teorigrundlag for analyse af kvalitative interview. Hvilke fælder kan der være, ved interview og undersøgelser generelt, ifølge Bourdieu? Der er tre teoretiske erkendelsesmåder, ifølge Bourdieu 50. For det første er der fænomenologisk, som ifølge Bourdieu også kan kaldes interaktionistisk eller etnometodologisk, det lægger vægt på sandheden i erfaringen af den sociale verden. Det vil sige den tillidsfulde relation til de kendte omgivelser. Så er der den erkendelsesform, som kan kalde objektivistisk ( den strukturalistiske hermeneutik er et særtilfælde af dette) som konstruerer de objektive, økonomiske og sproglige relationer, som former praksisformerne og deres repræsentationer. Endelig er der den erkendelsesform, der kaldes prakseologisk. Her er det ikke bare et system af objektive relationer, som den objektivistiske form opbygger, men desuden dialektiske relationer og strukturerede dispositioner, der er 47 Citat fra: Bourdieu, Pierre Kbh side Citat fra: Bourdieu, Pierre Kbh side Ibid side Bourdieu, Pierre (2005) Kbh. side Side 43 af 74

44 mellem disse objektive strukturer. Den prakseologiske erkendelsesform fjerner ikke resultatet fra den objektivistiske erkendelse, men den udvider og bevarer og tilføjer og inddrager det som den objektivistiske erkendelsesform ser sig nødsaget til at udelukke. Ved at tage udgangspunkt i figuren på side 184 i Bogen Udkast til en praksisteori 51. Kan man se på, hvor det kan gå galt i en interviewrelation. Der er tale om to personer benævnt A og B. Hver af disse to har som udgangspunkt deres egen kultur. Er kan være tale om, at de har forskellige mængder af symbolsk kapital, foruden kulturel såvel som økonomisk kapital. Hvis for eksempel A ønsker at få uddybet noget fra B bliver spørgsmålet først kodet ud fra As kulturelle baggrund. Spørgsmålet bliver modtaget af B som så afkoder spørgsmålet ud fra sin kulturelle baggrund. Ud fra denne afkodning vil B så svarer A. Der sker så en tilsvarende kodning og omkodning, som i kommunikationen fra A til B. Kommunikationen er vist i nedenstående tabel. Afsender (A) betydningsintention Kodning Sanseform: symbolske kendsgerninger, kulturelle adfærdsformer(her iblandt tale) Ka nal Modtager B. oplevelse af sanseform som symbolsk form. Afkodning. Mening: overtagelse af den objektive intention med den symbolske kendsgerning. Muligheden for at for at svaret bliver anderledes end A forventer forøges med afstanden mellem de to agenters kulturelle baggrunde. Det vil sige, at vi kan betragte de to agenter, som værende en undersøger og en person, der bliver interviewet. De to implicerede parter kan godt have forskellige kulturelle baggrunde. Dels kan de komme fra forskellige felter i samfundet, og der med have forskellig symbolsk kapital foruden forskellig dagsorden for interviewet. Bourdieu beskriver blandt andet hvorledes Kabylerne har en bestemt ægteskabstradition, hvor der som udgangspunkt bliver brugt, det der kaldes det paralle ægteskab, hvor man bliver gift med sin farbroders datter. I virkeligheden viser det sig, at det er meget få ægteskaber, der bliver indgået efter dette princip. Men eftersom at det er et væsentlig princip for Kabylernes selvforståelse gøres der mange krumspring for at skjule de faktiske omstændigheder, af hensyn til familiens ære 52. Det vil så sige, at i interviewrelationen kan man komme ud for, at der er forskellige opfattelser af sandheden, og det gælder især, hvis der er meget stor forskel på hvor inter- 51 Ibid. side Ibid. Kapitel III. Side 44 af 74

45 vieweren befinder sig i samfundet i forhold til den interviewede, set i forhold hvor meget kapital de to parter besidder. Analyse(Lars). Intet formes af den, der lukker sig inde, ensom, skuffet, apatisk. Intet ændres af den, der handler i blinde, bitter, hidsig, fanatisk. Alt kan forandres af dem, der ved, at intet er statisk. Carl Scharnberg ( ) Metoder der ses anvendt i Sygedagpenge tur retur. Eftersom jeg har gennemført socialrådgiveruddannelsens praktikforløb ved Sygedagpenge tur retur, tager analysen udgangspunkt i den dagbog, som jeg har ført i løbet af praktikperioden. Det blev fra starten fortalt mig, at der som udgangspunkt blev brugt interaktionistisk metode i forholdet til klienterne, der bliver tilknyttet Sygedagpenge tur retur, som ikke er et projekt, men er blevet en fast bestanddel af Jobcenter Århus Midt. Det ser ud til, at der i forbindelse med de forskellige indsatser, så som vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskudsjob bliver taget meget hensyn til den lediges ønsker og kompetencer. Jeg har ikke oplevet, at der er nogen, som er blevet tvangsaktiveret eller er blevet aktiveret i mod deres vilje. George Herbert Mead 53 er kendt for at have udviklet symbolsk interaktionisme. Han lagde således vægt på teorien om den sproglige udvikling og vigtigheden af symboler og sprog i den menneskelige interaktion. Det vil sige, at der i videst mulig omfang bliver taget hensyn til hvad klienten/den ledige ønsker. Som eksempel på et forsøg på at forstå den andens perspektiv ses for eksempel ud fra dagbogsnotat fra den 27. oktober her er der tale om en klient, der ikke umiddelbar var klar over, at der kunne blive taget hensyn til, hvad hun selv ønskede. Hun havde ganske vist sproglige problemer, i forhold til at kunne tage en SoSu-hjælperuddannelse, men ved at kombinere virksomhedspraktik med danskkursus ville hun kunne forbedre sine sprogkundskaber nok til at kunne gennemføre uddannelsen. 53 Oltedal, S. & Hutchinson, G.S. 2006, Kbh. side Side 45 af 74

46 Et særligt kendetegn ved den interaktionistiske tænke måde er Thomas-teoremet: Når mennesket definerer en situation som virkelig, så er den virkelig i sine konsekvenser (Thomas 1928, i Charon 1992) 54. Det vil i ovenstående tilfælde sige, at når klienten ser sig selv som ufaglært, med ingen chancer for at kunne ændre dette så er det rigtigt, indtil det bliver bevist, at det ikke er tilfældet. Her viste det sig, at der var muligheder, som vedkommende ikke var klar over. Vedkommendes problemer viste, i første omgang at være af sproglig karakter, og at denne sproglige barriere skyggede for hendes inderste ønsker. Derudover bruges der en del faste partnere, som har bevist deres værdi, i forhold til, at de er relevante for den ledige, og, at der er en vis sandsynlighed for, at de kan bidrage til, at den ledige kommer nærmere et ordinært arbejde eller uddannelse. Det er kendetegnende for de ledige, at de har psykosociale problemstillinger. Der skal derfor tages et vist hensyn til dette allerede ved den indledende rundbordssamtale, som foretages ved overdragelsen fra sygedagpengeopfølgningen til Sygedagpenge tur retur. Den ledige får her mulighed for at blive fortrolig med den sagsbehandler, som den ledige skal forholde sig til i dagpengeperioden. Gennem den tvangfrie diskurs 55 vil den ledige opleve at blive taget alvorlig og få øjnene op for, at der er forskellige muligheder for fremtiden. Hvilke påvirkninger kan der være på indsatserne i Sygedagpenge tur retur? Jeg ser i dette afsnit kun på kontrolsystemerne i den del af beskæftigelsesforvaltningen hvor Jobcenteret hører under. Når man er forsikret ledig i Danmark, skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være rede til at tage relevant arbejde. Der foregår en flerstrenget kontrol af den ledige, som dels består af en overvågning via A-kasserne og dels en anden via Jobcenteret. Der bliver en mulighed for at lave en kontrol af den ledige, derudover er der kontrolfunktioner gældende for Jobcenteret. Den ledige skal godtgøre overfor Jobcenteret, at vedkommende er aktiv jobsøgende. Dette sker ved indkaldelse til 13 ugers jobsamtaler på Jobcenteret, hvor den ledige medbringer 2 job. Samtalen bliver registreret i Arbejds- 54 Oltedal, S. & Hutchinson, G.S. 2006, Kbh. side Eriksen, E.O. & Weigård, J Kbh.. Side 46 af 74

47 markedsportalen, hvor også de lovede jobansøgninger også bliver registreret. Desuden skal den ledige bekræfte hver uge, at vedkommende er ledig. Hvis den ledige ikke opfylder sin del af forpligtigelsen skal frontmedarbejderen underrette lediges A-kasse, som så skal stoppe udbetalingerne. Dette sker også ved udeladelse af den ugentlige bekræftelse, hvor 3. gang giver fradrag i dagpengene. Heraf ses, hvordan Foucaults teorier om overvågning og disciplinering virker i praksis 56. Derudover ses det også, at det umiddelbart er muligt, at kontrollere frontmedarbejderen ved hjælp af det anvendte programel. I dette tilfælde Arbejdsmarkedsportalen. I andre dele af Jobcenteret bruges der registreringssystemer som for eksempel Workbase 57. Hver eneste jobsamtale bliver registreret således, at et hvert fremskridt mod ordinært arbejde kan vises. Det gælder for alle bevillinger, at de fører til varig ordinær beskæftigelse hurtigts muligt. I forhold til a-kasserne er deres virksomhed, også i forhold til den ledige, reguleret af Lov om arbejdsløshedsforsikring. Der er her hjemmel i loven med hensyn til tilsyn med a-kassen, men også hjemmel til at dels stoppe for refusion til a-kassen i tilfælde af uberettiget udbetalinger, men også hjemmel til helt at fratage retten til at drive forsikringsvirksomhed, bortfald af anekendelse. Hjemmel desangående findes i Lov om arbejdsløshedsforsikring Kapitel 7 Anerkendte arbejdsløshedskasser Anerkendelse : 39. Bortfalder en kasses anerkendelse efter 37 eller 38, kan beskæftigelsesministeren bestemme, at kassens medlemmer skal have ret til overflytning til anden anerkendt arbejdsløshedskasse. Bortfalder anerkendelsen efter 36, kan tilsvarende bestemmelse træffes, når ganske særlige omstændigheder taler derfor. Kendetegnede for det panoptiske system 58 er netop, at det er muligt at overvåge og eventuelt skride ind med disciplinerende foranstaltninger. Det er dog ikke nødvendigt, at overvågningen finder sted hele tiden. Det er nok at der foreligger en mulighed for overvågning og efterfølgende disciplinering. Mead siger i den sammenhæng i forbindelse med den generaliserende tredje,...at socialiseringen fører til, at individerne får en normkonform adfærd, fordi de erfarer, at de bliver udsat for gruppens sanktionspotentiale, hvis de afviger fra normen. Selve normen har kun karakter af et socialt faktum; en 56 Foucault, Michel (2008) Frederiksberg. 57 I Aarhus kommunes forvaltning er det muligt, at udtrække databasedata, således, at det er muligt at kontrollere sagsbehandlernes rettidighed i daglig tale kaldet Ibs liste efter medarbejder i dataafdelingen. 58 Michel Foucault 2008 side Side 47 af 74

48 adfærdsforventning som af en eller anden grund er blevet alment accepteret, og hvor overtrædelser med større eller mindre sandsynlighed straffes med den ene eller den anden form for sanktion 59. Gruppen kan betragtes som værende samfundet. Habermas siger dertil, at gruppens, i form af samfundet, autoritet, i tilfælde hvor dens interesser bliver krænket, kan true med og udøve sanktioner 60. Der er, i forbindelse med disse registreringssystemer, fokus på rettidigheden. Det vil sige, bliver den ledige indkaldt rettidigt til samtaler etc. man har valgt fra beskæftigelsesforvaltningens side at måle på rettidigheden. Der er blevet udtrykt følgende sentens: Tillid er godt kontrol er bedre 61. Det er ikke nok at have tillid til den enkelte sagsbehandler/socialrådgiver, men derimod er der indbygget en vis mistro i systemet, således at der fordres kontrolmuligheder. Der udvises ikke blind tillid til sagsbehandleren, eller til, at den ledige virkelig er aktiv jobsøgende. Han skal kunne godtgøre, at dette er tilfældet. Dette gøres på grundlag af navne på firmaer/arbejdspladser hvor der søges job, og ved, sammen med den ledige at lægge handleplaner og jobplaner. Disse planer skulle i teorien kunne kontrolleres, og den ledige ville således kunne holdes op på, om planerne bliver fulgt. Der har gennem de sidste år været en tendens i samfundet til at der skal være handleplaner for en stor del af forholdene i samfundet. Det forventes for eksempel, at skolerne har handleplaner angående mobning i skolerne eller handleplaner i tilfælde af at en elev går amok med skydevåben. Selv regering og folketing bruger tid på langsigtede handleplaner. Det kan altså udtrykkes på den måde, at det er blevet normen, at få lavet en handleplan. På den måde kan det kontrolleres om frontmedarbejderen/sagsbehandler/socialrådgiver også har det ønskede fokus på at få den ledige hurtigts muligt i ordinær beskæftigelse, netop fordi alt bliver dokumenteret elektronisk, og er derfor relativt nemt at kontrollere. Derudover kan der være en påvirkning fra det lokale beskæftigelsesråd: (citat). I konkrete situationer er rådet med til at sikre, at jobindsatsen fungerer. Hvis et jobcenter f.eks. leverer resultater, der afviger markant fra sammenlignelige jobcentre, kan rådet indstille, at beskæftigelsesregionen indgår en aftale med jobcentret, om at forbedre sin indsats Eriksen, E.O. & Weigård, J Kbh side Eriksen, E.O. & Weigård, J Kbh side Vladimir Iljitj Lenin ( ) 62 Beskæftigelsesministeriet Side 48 af 74

49 Side 49 af 74

50 Hvordan oplevedes mødet mellem Sygedagpenge tur retur og den ledige i forhold til systemets krav, som for eksempel rettidighedskravet. Det var planen, at der ved hjælp af kvalitativ interview skulle være muligt, at se på hvordan den ledige oplever de ovenstående kontrolfunktioner. Men eftersom dette ikke lykkedes, må jeg se på, hvad jeg har hørt i løbet af mit praktikforløb. Der har været nogle af de ledige, der sagde, at de skulle til forhør, når de skulle til de obligatoriske 3-månederssamtaler, men derudover har jeg ikke mødt negative holdninger til sagsbehandlerne i Jobcenteret generelt, eller i for hold til Sygedagpenge tur retur i særdeleshed, bortset fra et par enkelte tilfælde, men de var nu også meget specielle. Et eksempel på negativ påvirkning kunne være fra onsdag den 6. oktober, hvor jeg skriver: Det har i dag vist sig, at det nogen gange er meget nemt at komme til at presse klienterne for hårdt. Der har været en, der gik på druk, fordi han skulle komme med to ansøgninger. Så ved vi det til en anden gang. Han havde ikke de lovbefalede to ansøgninger med til 3-månederssamtalen. Det gik så galt, da jeg senere ringede til ham for, at han skulle finde to arbejdspladser, hvor han kunne tænke sig at søge job. I andre tilfælde, hvor den ledige ikke har fundet de omtalte job, har vi tilbudt at find nogle job på en af de elektroniske jobportaler. Det plejede de ledige at være ret glade for. Da det ikke har været muligt at lave en selvstændig undersøgelse af hvordan de ledige opfatter de indbyggede kontrolforanstaltninger, og ikke mindst om de overhovedet har nogen fornemmelse af de tilstedeværende kontrolforanstaltninger. Det er da muligt at se på et projekt, som er omtalt tidligere i opgaven. Det drejer sig om projektet Når arbejdsdagen skal generobres. Det kan være forbundet med en vis risiko at sammenligne de to projekter alt for kritikløst, men ved at gøre det med de forbehold for, at der kan være tale om forskellige befolkningsgrupper, alderssammensætningen, uddannelsesniveauet, arbejdsmarkedstilknytningen og klienternes jobfunktioner før sygemelding, kan der ses på tendenserne for klientellet i de to projekter. Der er i Sygedagpenge tur retur ikke empirisk materiale over hvordan sammensætningen af klientellet er, med hensyn til befolkningsgrupper, alderssammensætningen, uddannelsesniveauet eller klientellets jobfunktioner før de Side 50 af 74

51 blev tilknyttet projektet. Det der er belæg for at sige er at klientellet har overvejende psykiske lidelser. Det drejer sig om cirka 2/3 dele. I forbindelse med evalueringen er der blevet foretaget 2 spørgeskemaundersøgelser. En start- og en slutundersøgelse. De sygemeldtes forventninger til forløbet skulle afdækkes i den første undersøgelse, medens den anden skulle afdække de sygemeldtes oplevelser af forløbet. Spøgeskemaundersøgelserne er derudover blevet suppleret med 14 kvalitative interview. Konklusionen fra undersøgelserne er 63 : Målet om at sygedagpengemodtagere i projektet skulle opleve et kvalitetsløft i sagsbehandlingen er i store træk opnået. De sygemeldte oplever at være blevet hørt og inddraget og har overvejende fået indfriet forventningerne til sagsbehandlerens støtte til afklaring. Derudover er der følgende udsagn: 1. De sygemeldte er overvejende tilfredse med sagsbehandlingen i projektet. Undersøgelsen viser, at 71% er tilfreds eller meget tilfreds med sagsbehandlingen. 2. De sygemeldte føler sig mødt med respekt og medmenneskelighed. Undersøgelsen viser at næsten alle (93%) følte, at de blev mødt med respekt og medmenneskelighed af sagsbehandleren, hvilket de også forventede fra starten af forløbet. 3. De sygemeldte har haft indflydelse på forløbet i deres sag. 81% mente at de havde haft indflydelse på forløbet af deres sag. Der var 90%, der forventede at få indflydelse på deres sag. 4. De sygemeldte har delvis fået indfriet forventninger om sagsbehandlerens støtte til afklaring. Der var 67% der havde oplevet, at sagsbehandleren havde hjulpet dem til at tænke konstruktivt på deres fremtidsplaner. Der var 61% der mente, at sagsbehandleren havde hjulpet dem til en afklaring af den fremtidige arbejdssituation. Der var til gengæld 81% der havde haft disse forventninger fra starten af forløbet. 5. De sygemeldte placerer andre end sagsbehandleren højere i vurdering af forskellige relationers betydning for afklaringen. 63 Stammer fra Slutevaluering af Når arbejdsdagen skal generobres side 13 Side 51 af 74

52 Relationerne til dem selv, deres private netværk, deres psykolog og læge vurderedes til at være af større betydning end til sagsbehandleren og deres arbejdsgiver. Skal der kunne drages paralleller til Når arbejdsdagen skal generobres fra Sygedagpenge tur retur, må det være, at når der tages de fornødne forbehold, at det ville være overvejende sandsynligt, at den ledige vil føle sig mere hørt og at der bliver taget hensyn til vedkommendes ønsker og behov. Der er også en vis sandsynlighed for, at den ledige er kommet til at tænke konstruktivt på deres fremtidsplaner. Som eksempel på en ledig, der i overvejende grad kan tænkes at have et positivt billed af forløbet, er den omtalte klient fra onsdag den 3. november 2010, der udover at få betalt kørelæreruddannelse også får træning i at kunne drive egen virksomhed, og dermed blive selvforsørgende. Et andet eksempel kan læses fra dagene den 27. oktober og den 2. november. Her er det en klient, der får at vide, at der er muligheder for hendes ønskejob, og at hun kommer i gang med et forløb, der vil kunne resulterer i, netop hendes ønskejob. Der er således ikke nogen knivskarpe beviser for hvordan mødet mellem Sygedagpenge tur retur og den ledige i forhold til systemets krav, som for eksempel rettidighedskravet opleves. Der er en vis sandsynlighed for at de ledige har en positiv opfattelse af relationerne med sagsbehandleren/socialrådgiveren i Sygedagpenge tur retur, medens forholdet til systemet muligvis godt kan være noget anstrengt. Analyse(Johannes) Jeg har i mit praktikforløb været hos virksomhedskonsulenterne ved jobcenter Aarhus i perioden september 2010 til januar Der har jeg haft oplevelser, der ligner mange af de, som Lars har beskrevet i sin praktikdagbog. Dog er har jeg kun beskæftiget mig med den del af aktiveringen, der hedder virksomhedspraktik. Målgruppen var sygedagpengemodtagere, der oftest var i slutningen af deres sygeforløb og de skulle oftest genoptrænes til at være arbejdsmarkedsparat. Et af de gennemgående emner i Lars' praktikdagbog, ser jeg som værende "omfangsrigt kontrol af rettigheder og pligter". Med dette menes der, at det for eksempel Side 52 af 74

53 tager tid, at lære de IT systemer at kende og hvordan hvert enkelt trin i hver sag skal dokumenteres. I dagbogen bliver der yderligere givet udtryk for, at den langt største del af tiden bliver brugt på bureaukrati. Og med bureaukrati menes der i alt sin enkelthed, at det er notering af hvad der er foregået til en samtale, notere hvis der er kommet nye oplysninger(som for eksempel fra lægen, kursussted, virksomhedspraktiksted eller andre involverede parter), samt at udfylde blanketter passende til aktiveringen. Derudover skal sagsbehandleren dokumentere, at pligterne bliver overholdt. Dette er både de pligter jobcentret har ved jævnligt at indkalde til samtale/opfølgning, men også de pligter borgeren har til at deltage aktivt i aktivering og søge job. Disse krav er alene sagsbehandlerens ansvar at dokumentere, hvorfor tidsforbruget på bureaukrati er meget højt. Det har ikke altid været sådan, for op gennem 1990'erne startede paradigmeskiftet, fra det man populært kalder welfare til workfare 64. Det paradigmeskift bestod af ændringer i holdning til de arbejdsløse, som derfor skulle i et aktiveringsforløb for at kunne modtage sociale ydelser. Det er med andre ord idéen om, at man skal yde noget for at kunne modtage understøttelse. Målgruppen startede først dengang, med at være de unge under 20 år, men lidt efter lidt kom dem under 25 år også med og til sidst blev det indfaset at alle på sociale ydelser skulle aktiveres. Man mente dermed, at hvis de arbejdsløse skulle yde noget for at få understøttelse, så ville de "dovne" arbejdsløse gøre mere for at få et arbejde. Med workfare modellen blev pligten til at arbejde skærpet. Med tanken om at rettigheder og pligter hang sammen, indførte man aktivlinjen, som havde fire mål for de arbejdsløse 65 : De ledige skulle opkvalificeres. 64 Hoff 2009 s Ibid. s. 166 Side 53 af 74

54 Det skulle kontrolleres, om den ledige stod til rådighed for arbejdsmarkedet og misbrug af systemet skulle bekæmpes. Ret og pligt udvides så der var flere pligter forbundet med at være arbejdsløs. Marginalisering og klientliggørelse skulle begrænses genne gode aktiveringstilbud og mere inddragelse af den ledige. Pointen med disse mål var, at få de arbejdsløse til selv at forholde sig til sin situation. Det skulle skabe motivation til at ændre på deres livssituation og dermed få et arbejde. Ved at give den arbejdsløse større ansvar for at få et arbejde mente man, at de "dovne" arbejdsløse vil gøre noget ved det. Samtidig indførte man sanktioner mod dem, der forblev "dovne". Ved at fratage deres ydelser, hvis ikke de selv gjorde en indsats. Det er lidt at sammenligne med det, at have et arbejde, hvis ikke man laver noget, bliver man højst sandsynligt fyret(og mister dermed sit forsørgelsesgrundlag). Den parlamentariske styringskæde og den offentlige forvaltning. Ser man på dette i forhold til den parlamentariske styringskæde, så ses det, at det led der hedder Forvaltningen bliver udviddet, sådan at den magtudøvelse der foregår mellem Forvaltning og Borgere bliver skærpet. Side 54 af 74

55 Illustration 1: Den parlamentariske styringskæde Kort beskrevet indeholder den parlamentariske styringskæde 66 følgende elementer(jf. illustration 1): Borgere, der danner grupper af politiske overbevisning og stemmer efter denne. Hvilket danner folketinget, som er sammensat repræsentativt af hvilke kandidater der, groft sagt, har, kunne samle flest stemmer. Regeringen sammensættes af den politiske gruppering i folketinget, der ikke har et flertal imod sig. Regeringen styrer forvaltningen og har det overordnede ansvar for at loven bliver overholdt. Forvaltningen har den borgernære kontakt og giver hjælp til de borger, der enten sørger herfor eller i visse tilfælde skal rådgives det, de i forhold til lovgivningen har ret til. Med dette er kæden tilbage ved borgerne. I andre tilfælde kan den parlamentariske styringskæde godt gå den modsatte vej rundt, ved fx, at en borger klager over en indsats vedkomne ikke mener, er tilstrækkelig. Ved klager forholder det sig dog sådan, at det er domstole der afgør hvorvidt en borger har medhold i sin klage eller ej. Det kan dog stadig påvirke kæden i modsat retning, hvis det viser sig, at de ved lov fastsatte regler ikke virker efter hensigten. 66 Christensen og Christiansen 2006 s. 30 Side 55 af 74

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Målgruppe : Projektansvarlig organisation Kontaktperson

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Oversigt over området 2012

Oversigt over området 2012 Oversigt over området 2012 Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedschef (Ole Andersen) Sprogcenter Randers (Bente Gaul) Aktiv Indsats (Jørgen Haunstrup) Sygedagpengeafdelingen (Per Damgaard Petersen) Jobformidlingen

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE Information om samarbejdsaftale mellem Jobcenter Aarhus og LO a-kasser Senest revideret november - 2014 Formål og indhold Samarbejdsaftalen har til formål at fremme en fælles

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler.

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Anden Aktør 1 Anden Aktør (AA) De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Alle som har en videregående uddannelse

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige.

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. Anden Aktør Anden Aktør (AA) De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. I denne pjece fortæller vi om nogle af de vigtigste

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Februar 2014 BERETNING OM INDSATSEN FOR AT FÅ SYGEMELDTE TILBAGE I ARBEJDE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 21/2013 (1. afdeling) Københavns Kommune (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere Træder delvist i kraft den 1. juli 2014 NY SYGEDAGPENGEMODEL NYE REGLER Resterende ændringer træder i kraft den 5. januar CK FAST-TR A T ER IS R F S ID NYE T ARINGSJOBAFKL LØB FOR NÅR EN BORGER BLIVER

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011. Til jobcentrene m.fl. Orientering om ny forsøgsbekendtgørelse Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011.

Læs mere

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning N OT AT Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning Dette notat erstatter det tidligere notat Arbejdsdeling mellem jobcentret og den øvrige kommunale forvaltning af februar 2006.

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

I gang igen. efter længerevarende sygdom. De arbejdsmedicinske klinikker i Danmark. 5. udgave

I gang igen. efter længerevarende sygdom. De arbejdsmedicinske klinikker i Danmark. 5. udgave I gang igen efter længerevarende sygdom 5. udgave De arbejdsmedicinske klinikker i Danmark I gang igen efter længerevarende sygdom Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet Side 1 af 10 DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet (Rehabiliteringsforløb svarer til det, som regeringen kalder ressourceforløb i udspillet til en førtidspensionsreform

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere